Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen)"

Transkript

1 Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen) 18. oktober 2013 Side 1 af 107

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Regler om autorisation, registrering, privatsfære og bagatelgrænse Hvem er vejledningen rettet til Geografiske områder dækket af vejledningen Opbygning af vejledningen... 8 AUTORISATION OG REGISTRERING Hvad er autorisation og registrering Hvad er autorisation Hvad er registrering PRIVATSFÆRE OG BAGATELGRÆNSE FOR FØDEVAREVIRKSOMHED Privatsfære og bagatelgrænse for fødevarevirksomhed Begreberne privatsfære, bagatelgrænse, kontinuitet og organisation Hvilke regler gælder i privatsfæren Hvilke regler gælder for fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen Hvem kan virksomheder under bagatelgrænsen afsætte varer til Under bagatelgrænsen ansvar for mad til andre virksomheder Offentlig kontrol af virksomhed under bagatelgrænsen Privat køkken som virksomhed under bagatelgrænsen Privatsfære Hvornår er det privatsfære Privates ansvar for mad, der serveres i privatsfæren Privates ansvar for mad, der leveres til fødevarevirksomheder Eksempler på fødevareaktiviteter i privatsfæren Privat husholdning i hjemmet privatsfære Andre fødevareaktiviteter i hjemmet privatsfære Private fødevareaktiviteter i andre lokaler end hjemmet privatsfære Fællesspisning i institutioner og foreninger privatsfære Undervisning i madlavning privatsfære Bagatelgrænse for fødevarevirksomhed Hvornår er det fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen Eksempler på fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen Fødevareaktivitet uden en vis kontinuitet, lejlighedsvise arrangementer under bagatelgrænsen Fødevareaktivitet uden en vis grad af organisation under bagatelgrænsen Virksomhed med ubetydelig fødevareaktivitet - under bagatelgrænsen Børneinstitution med begrænset behandling af fødevarer under bagatelgrænsen Bidrag til madordninger og skoleboder under bagatelgrænsen Modtagekøkkener, der modtager fx færdig frokost under bagatelgrænsen Sport- og slankeprodukter og kosttilskud under bagatelgrænsen Jægeres salg direkte til detailvirksomhed under bagatelgrænsen Biavlers salg af honning direkte til detailvirksomhed under bagatelgrænsen oktober 2013 Side 2 af 107

3 PRIMÆRPRODUKTION Autorisation og registrering af primærproduktion Primærproduktion, der skal autoriseres Primærproduktion, der skal registreres Strygning af rogn autorisation eller registrering Forarbejdning i primærproduktion - autorisation eller registrering Registrering af stalddørssalg Stalddørssalg af vegetabilske primærprodukter ingen registrering Stalddørssalg af visse animalske produkter registrering Stalddørssalg af fjerkræ registrering Stalddørssalg af kaniner registrering Stalddørssalg af opdrættet fjervildt registrering Stalddørssalg af fisk og krebsdyr registrering Stalddørssalg af mælk registrering Stalddørssalg af æg registrering Adskillelse af stalddørssalg fra autoriseret eller registreret virksomhed Stalddørssalg af vildt ingen registrering Stalddørssalg af honning til endelige forbrugere ingen registrering VIRKSOMHEDER EFTER PRIMÆRPRODUKTION Registrering af detailvirksomhed Mobil virksomhed, bod, automat m.v. registrering Internetsalg, postordresalg, homeparty og formidling af fødevarer registrering Kontorvirksomhed i detail registrering Hovedkontor i detail registrering Detailvirksomhed, der håndterer varer fra endelige forbrugere registrering Virksomhed, der assisterer ved hjemmeslagtning (slagtebus) registrering Ny virksomhed, der kun leverer til én anden detailvirksomhed registrering Franchisevirksomhed i detail registrering Autorisation og registrering af virksomheder i gruppen detail med engros Catering med levering til detailvirksomheder autorisation Distributionsterminal/-center og ferskvareterminal registrering Engrossupermarked autorisation eller registrering Kvindemælkscentral registrering Autorisation og registrering af engrosvirksomhed Lagervirksomhed autorisation eller registrering Franchisevirksomhed i engros autorisation eller registrering Hovedkontor i engros registrering Agentur og kontorvirksomhed i engros registrering Transportør og speditør registrering Vildtdepot registrering Begrænset detailsalg fra engrosvirksomhed, herunder salg til personale ingen registrering SÆRLIGE AKTIVITETER oktober 2013 Side 3 af 107

4 14. Autorisation og registrering af særlige aktiviteter Opskæringsvirksomhed med håndtering af specificeret risikomateriale autorisation Slagterforretning med håndtering af specificeret risikomateriale autorisation Frugt og grønt handelsnormer registrering Handelsnormer for vin registrering Handelsnormer for olivenolie og olie af olivenpresserester registrering Indførsel af fødevarer fra andre EU-lande eller lande uden for EU registrering Privates indførsel fra Grønland eller Færøerne via forening anmeldelse Privates indførsel ingen registrering Fødevarekontaktmaterialer registrering Bi- og restprodukter til foder godkendelse eller registrering /3- og 1/3-reglen detailvirksomheders begrænsede salg til andre detailvirksomheder registrering /3- og 1/3-reglen generelle betingelser for begrænset salg til andre detailvirksomheder /3-reglen særlige betingelser for begrænset salg af ikke-animalske fødevarer til andre detailvirksomheder /3-reglen særlige betingelser for begrænset salg af animalske fødevarer til andre detailvirksomheder Mængdebegrænsning for salg af animalske fødevarer til andre detailvirksomheder Afstandsgrænser for salg af animalske fødevarer til andre detailvirksomheder Måling af 50 km grænsen for animalske fødevarer Hvad er specialprodukter /3- og 1/3-reglen dokumentation Egenkontrollaboratorier Krav til egenkontrollaboratorier FØDEVARER TIL OG FRA FØDEVAREVIRKSOMHEDER Fødevarer til og fra fødevarevirksomheder Hvor må en autoriseret fødevarevirksomhed modtage varer fra Hvor må en registreret fødevarevirksomhed modtage varer fra Hvor må en fødevarevirksomhed levere varer til PROCEDURE VED AUTORISATION OG REGISTRERING Hvilken myndighed, hvilken blanket og procedure ved autorisation og registrering Primærproducent hvilken myndighed og hvilken blanket Detail, virksomheder i gruppen detail med engros og engrosvirksomhed hvilken myndighed og hvilken blanket Hvornår må virksomheder, der skal registreres, begynde sine fødevareaktiviteter Hvornår må virksomheder, der skal autoriseres, begynde sine fødevareaktiviteter Hvad er betinget autorisation Geografisk afgrænsning af virksomheden og flytning til ny adresse Væsentlige ændringer i eksisterende virksomheder og ved ejerskifte Hvad er væsentlige ændringer i autoriserede virksomheder Eksempler på væsentlige ændringer i autoriserede virksomheder Hvad er væsentlige ændringer i registrerede virksomheder oktober 2013 Side 4 af 107

5 19.4 Eksempler på væsentlige ændringer i detailvirksomheder Eksempler på væsentlige ændringer i registrerede engrosvirksomheder og virksomheder i gruppen detail med engros Ophør af fødevarevirksomhed Fornyet behandling af autorisation fem års reglen Fornyet behandling af autorisation fem års reglen Fratagelse af autorisation eller registrering Hvornår kan en autorisation eller registrering blive frataget Ny autorisation efter fratagelse Ny registrering efter fratagelse Autorisation eller registrering ved ejerskifte Hvad er ejerskifte og anmeldelse af ejerskifte Hvad er fysiske personer kontra juridiske personer Eksempler på ejerskifte Ejerskifte i virksomhed under bagatelgrænsen Overførsel af kontrolhistorik ved ejerskifte BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET EU-lovgivning Forordninger Vejledninger til forordninger Nationale forskrifter Love Bekendtgørelser Vejledninger BILAG 2. DEFINITIONER /3-reglen og 2/3-reglen Animalske fødevarer Behandling håndtering, som medfører ændring af fødevaren BSE Detailhandel Detail med engrosvirksomhed Endelig forbruger Engrosvirksomhed Erhvervsmæssig assistance til hjemmeslagtning fx slagtebusser Forarbejdede produkter Forarbejdning Forbruger Franchise Fødevarekontaktmaterialer Fødevarer Fødevarevirksomhed Hjemmeslagtning og assistance til hjemmeslagtning Ikke-letfordærvelige fødevarer Import og importør oktober 2013 Side 5 af 107

6 Indførsel Letfordærvelige fødevarer Markedsføring, salg eller levering Mobile virksomheder Muslinger m.m Primærproducent Primærproduktion Primærprodukter Samhandel, samhandelsland og samhandelsområdet Slagteri Specialprodukter Specificeret risikomateriale Speditører SRM Stalddørssalg Tredjelande TSE, BSE og SRM Uforarbejdede produkter Vildtdepoter Vildthåndteringsvirksomhed BILAG 3. SKABELON TIL DOKUMENTATION AF LEVERING FRA DETAILVIRKSOMHED TIL DETAILVIRKSOMHED BILAG 4. BESLUTNINGSTRÆ SKAL VIRKSOMHEDEN REGISTRERES ELLER AUTORISERES oktober 2013 Side 6 af 107

7 INDLEDNING 1. Indledning Denne vejledning handler om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder og af virksomheder, der indfører, producerer eller sælger fødevarekontaktmaterialer. Vejledningen beskriver, hvilke virksomheder eller aktiviteter der skal autoriseres eller registreres, og procedurerne for autorisation og registrering. Vejledningen beskriver også, hvilke fødevarevirksomheder der ligger under bagatelgrænsen, og hvilke fødevareaktiviteter der hører under privatsfæren. Virksomheder under bagatelgrænsen og fødevareaktiviteter under privatsfære skal ikke registreres. Se mere om: 1.1 Regler om autorisation, registrering, privatsfære og bagatelgrænse 1.2 Hvem er vejledningen rettet til 1.3 Geografiske områder dækket af vejledningen 1.4 Opbygning af vejledningen 1.1 Regler om autorisation, registrering, privatsfære og bagatelgrænse Reglerne om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder står i autorisationsbekendtgørelsen, som supplerer hygiejneforordningen, hygiejneforordningen for animalske fødevarer, kontrolforordningen, kontrolforordningen for animalske fødevarer og fødevareloven. Ifølge forordningerne skal alle fødevarevirksomheder som minimum registreres. Nogle af de virksomheder, der er omfattet af hygiejneforordningen for animalske fødevarer, skal autoriseres. Forordningerne åbner mulighed for, at Europa-Kommissionen kan træffe beslutning om autorisation af specifikke virksomhedstyper. Det er indtil nu gjort for primærproducenter, som producerer spirer til konsum. Læs mere om autorisation og registrering i Kommissionens vejledninger til hygiejneforordningen og hygiejneforordningen for animalske fødevarer. Se bilag 1. Oversigt over regler på autorisationsområdet. Forordningerne gælder ikke for fødevareaktiviteter i private hjem (privatsfæren). For virksomheder under bagatelgrænsen dvs. virksomheder, hvor aktiviteterne ikke har en vis kontinuitet eller en vis grad af organisation, gælder fødevareforordningen, men ikke hygiejneforordningen eller hygiejneforordningen for animalske fødevarer. 18. oktober 2013 Side 7 af 107

8 Hygiejneforordningen Hygiejneforordningen for animalske fødevarer Forordningen om autorisation af spirevirksomheder Autorisationsbekendtgørelsen 1.2 Hvem er vejledningen rettet til Vejledningen retter sig til fødevarevirksomheder i alle led i produktion, forarbejdning og distribution af fødevarer og til virksomheder, der indfører, producerer eller sælger fødevarekontaktmaterialer. Det vil sige fødevarevirksomheder lige fra landmanden, der dyrker korn på marken, eller fiskeren, der fanger fisk på havet, over slagteriet eller mejeriet til supermarkedet eller kiosken på benzinstationen. Vejledningen kan være en hjælp til at skabe klarhed for virksomheder med fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen. Disse virksomheder er kun omfattet af dele af fødevarelovgivningen og skal ikke autoriseres eller registreres. Vejledningen retter sig som udgangspunkt ikke til private husholdninger, men den beskriver afgrænsningen mellem fødevareaktiviteter i privatsfæren og aktiviteter i fødevarevirksomheder. Vejledningen er også en hjælp til Fødevarestyrelsens tilsynsførende, som fører tilsyn med, at virksomhederne overholder kravene til bl.a. autorisation og registrering. 1.3 Geografiske områder dækket af vejledningen Autorisationsbekendtgørelsen gælder for virksomheder, der er beliggende eller har aktiviteter på dansk territorium. Den dækker også fx toldfri forretninger i lufthavnsområderne, danske ambassader i udlande, dansk indregistrerede skibe og fly, og boreplatforme på den danske kontinentalsokkel. Udenlandske ambassader i Danmark er derimod ikke omfattet af bekendtgørelsen. 1.4 Opbygning af vejledningen Vejledningen er opbygget i hovedafsnit: Autorisation og registrering Privatsfære og bagatelgrænse for fødevarevirksomhed Primærproduktion Virksomheder efter primærproduktion Særlige aktiviteter Fødevarer til og fra fødevarevirksomheder Procedure ved autorisation og registrering, fx ved væsentlige ændringer Bilag 18. oktober 2013 Side 8 af 107

9 Undervejs i teksten er der henvist til relevant lovgivning. Se også bilag 1 for en detaljeret oversigt over lovgivningen, og bilag 2 for en samlet oversigt over definitioner. AUTORISATION OG REGISTRERING 2. Hvad er autorisation og registrering Alle fødevarevirksomheder skal som udgangspunkt være enten autoriseret eller registreret hos en myndighed. Virksomheder, der indfører, fremstiller eller markedsfører fødevarekontaktmaterialer, skal som hovedregel registreres. Se mere: 2.1 Hvad er autorisation 2.2 Hvad er registrering Se også afsnit: 1.1 Regler om autorisation, registrering, privatsfære og bagatelgrænse 8. Autorisation og registrering af primærproduktion 11.2 Distributionsterminal/-center og ferskvareterminal registrering 18. Hvilken myndighed, hvilken blanket og praksis ved autorisation og registrering 2.1 Hvad er autorisation Autorisation af en fødevarevirksomhed er Fødevarestyrelsens godkendelse af, at virksomhedens indretning og drift og egenkontrol stemmer overens med reglerne. Når en virksomhed har ansøgt om autorisation, skal Fødevarestyrelsen besøge virksomheden, inden virksomheden må starte sine fødevareaktiviteter. Fødevarestyrelsen vurderer på baggrund af besøget, om virksomheden kan autoriseres. Da virksomheden endnu ikke har påbegyndt sine aktiviteter, har virksomheden ikke haft mulighed for at afprøve sin egenkontrol. Derfor kan Fødevarestyrelsen meddele betinget autorisation, så virksomheden kan afprøve og i nødvendigt omfang tilrette sin egenkontrol. Hvis Fødevarestyrelsen ved et senere besøg vurderer, at virksomheden har styr på sine aktiviteter og sin egenkontrol, får virksomheden fuld autorisation. Autorisationsbekendtgørelsen, 3, stk. 4, 7, stk. 2 og oktober 2013 Side 9 af 107

10 2.2 Hvad er registrering Registrering af en fødevarevirksomhed betyder, at virksomheden bliver opført som fødevarevirksomhed i et register hos en kompetent myndighed. Fødevarevirksomheder skal være registreret hos enten Fødevarestyrelsen, NaturErhvervstyrelsen (fiskere og muslingeskrabere) eller Naturstyrelsen (jægere). Fødevarestyrelsen besøger ikke virksomheden før registrering. Når en virksomhed skal registreres hos Fødevarestyrelsen, må den først gå i gang med sine fødevareaktiviteter, når virksomheden er registreret. Se afsnit 18.3 Hvornår må virksomheder, der skal registreres, begynde sine fødevarevareaktiviteter Visse fødevarevirksomheder og aktiviteter skal være autoriserede, før de må starte deres fødevareaktiviteter. Se afsnit 2.1 Hvad er autorisation. Hygiejneforordningen, artikel 6 Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, artikel 4 Autorisationsbekendtgørelsen, 3, stk. 1-3 og 7, stk. 2 Autorisationsbekendtgørelsen, PRIVATSFÆRE OG BAGATELGRÆNSE FOR FØDEVAREVIRKSOMHED 3. Privatsfære og bagatelgrænse for fødevarevirksomhed Fødevareaktiviteter i privatsfæren og fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen skal ikke autoriseres eller registreres. Privatsfæren er private husholdninger og aktiviteter, der kan sidestilles med private husholdninger. Se afsnit 4. Privatsfære. Fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen er fødevarevirksomheder, hvor aktiviteterne ikke har en vis kontinuitet eller en vis grad af organisation. Se afsnit 6. Bagatelgrænse for fødevarevirksomheder. Se mere: 3.1 Begreberne privatsfære, bagatelgrænse, kontinuitet og organisation 3.2 Hvilke regler gælder i privatsfæren 3.3 Hvilke regler gælder for fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen 3.4 Hvem kan virksomheder under bagatelgrænsen afsætte varer til 3.5 Under bagatelgrænsen ansvar for mad til andre virksomheder 3.6 Offentlig kontrol af virksomhed under bagatelgrænsen 3.7 Privat køkken som virksomhed under bagatelgrænsen 18. oktober 2013 Side 10 af 107

11 Se også afsnit: 4. Privatsfære 5. Eksempler på fødevareaktiviteter i privatsfæren 3.1 Begreberne privatsfære, bagatelgrænse, kontinuitet og organisation Fødevareaktiviteter, der hører til privatsfæren eller er fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen, skal ikke autoriseres eller registreres. Når man skal vurdere, om en fødevareaktivitet hører under privatsfæren eller er under bagatelgrænsen, bruger man fire begreber: privatsfære, bagatelgrænse, kontinuitet og organisation. Privatsfæren er private husholdninger og aktiviteter, der kan sidestilles med private husholdninger. Fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen er fødevarevirksomheder, hvor aktiviteterne ikke har en vis kontinuitet eller en vis grad af organisation. Kontinuitet handler om, hvor ofte og hvor længe ad gangen fødevareaktiviteterne foregår. Hvis fødevareaktiviteterne foregår få gange og kort tid ad gangen, har aktiviteterne ikke en vis kontinuitet og hører derfor under bagatelgrænsen. Organisation handler om, at aktiviteterne ikke er organiseret som en egentlig fødevarevirksomhed. Behandlingen af fødevarerne er således en biaktivitet i forhold til de øvrige hovedaktiviteter i virksomheden. Hvis fødevareaktiviteterne ikke har en vis grad af organisation, falder de under bagatelgrænsen. Fødevarevirksomhed over bagatelgrænsen er fødevarevirksomheder, hvor aktiviteterne både har en vis kontinuitet og en vis grad af organisation. 3.2 Hvilke regler gælder i privatsfæren Privatsfæren er ikke omfattet af fødevarelovgivningen. Fødevarelovgivningen gælder ikke for fremstilling, håndtering eller opbevaring af fødevarer i hjemmet til brug i private husholdninger eller for primærproduktion til brug i private husholdninger. Fødevarestyrelsen fører derfor ikke kontrol med aktiviteterne i privatsfæren. Se mere om hvilke aktiviteter, der kan sidestilles med privat husholdning og derfor tilhører privatsfæren, i afsnit 4. Privatsfære. Se også Fødevarestyrelsens råd og vejledning til private på Fødevarestyrelsens hjemmeside 18. oktober 2013 Side 11 af 107

12 3.3 Hvilke regler gælder for fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen Fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen skal følge reglerne i fødevarelovgivningen på nær reglerne i hygiejneforordningen, hygiejneforordningen for animalske fødevarer og hygiejnebekendtgørelsen. Det betyder bl.a., at virksomheder under bagatelgrænsen ikke behøver være registrerede i Fødevarestyrelsen, og at de specifikke krav til indretning og drift ikke gælder. Autorisationsbekendtgørelsen, 3, stk. 3, og 8, stk. 1 Virksomheden er dog altid ansvarlig for den mad, den fremstiller, sælger eller giver til andre. Det er altid fødevarevirksomhedens ansvar at sikre, at maden ikke gør forbrugerne syge. Det betyder bl.a., at maden ikke må indeholde skadelige stoffer, sygdomsfremkaldende bakterier, virus eller parasitter. Hygiejneforordningen, pkt. 9 i betragtningerne Kravene i fødevareforordningen gælder også for fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen, og disse virksomheder skal derfor overholde bl.a. disse krav: En fødevare må ikke være farlig, dvs. sundhedsskadelig eller uegnet til menneskeføde, jf. artikel 14. Markedsføringen må ikke være vildledende, jf. artikel 16. Fødevarevirksomheden skal overholde fødevareforordningens artikel 17. Det betyder, at virksomheden skal efterleve de relevante krav i fødevarelovgivningen, herunder føre kontrol med, at den lever op til reglerne. Fx skal virksomheden overholde reglerne om mærkning, beskyttelse mod allergener, brug af tilsætningsstoffer og fødevarekontaktmaterialer. Fødevarevirksomheden skal sikre sporbarhed og vide, hvorfra den modtager råvarer, jf. artikel 18. Fødevarevirksomheden skal sørge for tilbagetrækning af fødevarer, der ikke lever op til fødevarelovgivningen, fx ved advarsel i pressen for markedsførte varer, jf. artikel 19. Fødevareforordningen, artikel 14 og Den ansvarlige for fødevareaktiviteterne skal sørge for at have de nødvendige faciliteter, uanset om der fx bruges et privat køkken, et køkken i et forsamlingshus eller en bod på en markedsplads. Det betyder bl.a.: at der skal være tilstrækkelig plads til at håndtere fødevarerne, så de ikke bliver kontaminerede, at der skal være mulighed for at vaske hænder osv., 18. oktober 2013 Side 12 af 107

13 at der skal være tilstrækkelig kapacitet, hvis man opvarmer fødevarer, dvs. der skal være tilstrækkeligt mange kogeplader eller ovne, at der skal være den nødvendige plads og kapacitet, hvis fødevarerne skal holdes varme, at der skal være den nødvendige kølekapacitet, hvis fødevarerne skal køles ned eller holdes kolde, dvs. det nødvendige antal køleskabe eller frysebokse, og at der kan være behov for at sørge for overdækning for at undgå kontaminering af fødevarerne, hvis man står i en bod på en markedsplads. En detailvirksomhed under bagatelgrænsen, der har valgt at lade sig registrere i Fødevarestyrelsen, skal overholde alle krav i fødevarelovgivningen. Figur 1 er en grafisk oversigt over, hvilke regler der gælder for privatsfæren og fødevarevirksomheder. Figur 1. Grafisk oversigt over privatsfære og fødevarevirksomheder Brug beslutningsdiagrammet i figur 2 til at vurdere, om en fødevareaktivitet hører til privatsfæren eller ligger under eller over bagatelgrænsen. 18. oktober 2013 Side 13 af 107

14 Figur 2. Beslutningsdiagram. Hører fødevareaktiviteten til privatsfæren? Er det en virksomhed over eller under bagatelgrænsen? Det er kun primærproducenter af vegetabilske fødevarer, svampe, alger, snegle og lignende og detailvirksomheder, der kan have fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen. Virksomheder i gruppen detail med engrosvirksomhed og engrosvirksomheder kan ikke have fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen. Hvis privatpersoner går ud i naturen og samler mindre mængder af fx svampe, bær eller humle, som de afsætter til restauranter eller bryggerier, kan det betragtes som fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen. Se også afsnit 3.5 Under bagatelgrænsen ansvar for mad til andre virksomheder. Eksempler på virksomhed under bagatelgrænsen er visse primærproducenter, der afsætter frugt og grønt og visse detailvirksomheder. Se mere i afsnit 7. Eksempler på virksomhed under bagatelgrænsen. 3.4 Hvem kan virksomheder under bagatelgrænsen afsætte varer til En primærproducent under bagatelgrænsen må afsætte sine fødevarer til den endelige forbruger, detailvirksomheder under og over bagatelgrænsen, virksomheder i gruppen detail med engros og engrosvirksomheder. En detailvirksomhed under bagatelgrænsen må kun afsætte sine fødevarer direkte til den endelige forbruger og til nogle få andre typer af virksomhed. 18. oktober 2013 Side 14 af 107

15 Detailvirksomheder under bagatelgrænsen kan levere til andre detailvirksomheder under bagatelgrænsen, fx til en bod, der er del af et lejlighedsvist arrangement, men ikke til egentlige butikker, fx til blomsterbutikker, som også sælger lidt fødevarer. Detailvirksomheder under bagatelgrænsen kan også levere til andre detailvirksomheder over eller under bagatelgrænsen, hvis modtagervirksomheden bespiser en afgrænset kreds af personer, og der er tale om bidrag til madordningen. Det kan fx være bidrag til madordningen i en børneinstitution. Når en detailvirksomhed under bagatelgrænsen leverer til andre detailvirksomheder under bagatelgrænsen eller fx bidrager til madordningen i en børneinstitution, skal virksomheden stadig betragtes som en detailvirksomhed og ikke en engrosvirksomhed. Autorisationsbekendtgørelsen, 21, stk. 3, nr. 5 Der er enkelte undtagelser til hovedreglen om, at virksomheder under bagatelgrænsen ikke må levere til virksomheder over bagatelgrænsen, nemlig jægeres levering af mindre mængder vildt og biavleres levering af mindre mængder honning til detailvirksomheder. Se afsnit 7.8 Jægers salg direkte til detailvirksomhed under bagatelgrænsen og 7.9 Biavlers salg af honning direkte til detailvirksomhed under bagatelgrænsen. Autorisationsbekendtgørelsen, 6 Detailvirksomheder under bagatelgrænsen er ikke omfattet af reglerne om registrerede detailvirksomheders begrænsede salg til andre detailvirksomheder. Se afsnit 15. 2/3- og 1/3-reglen detailvirksomheders begrænsede salg til andre detailvirksomheder. 3.5 Under bagatelgrænsen ansvar for mad til andre virksomheder Når virksomheder under bagatelgrænsen leverer fødevarer til andre virksomheder, kan der opstå et spørgsmål om, hvem der er ansvarlig for fødevaresikkerheden. Fx hvis en privatperson går ud i naturen og samler svampe, bær, urter eller humle, som bliver afsat til en restaurant eller et bryggeri. Disse aktiviteter vil være fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen. Privatpersonen har selv som samler ansvaret for, at de indsamlede fødevarer ikke kan gøre andre syge, fx at svampe, bær, urter eller humle ikke er indsamlet fra forurenede områder. Restauranter og bryggerier er ansvarlige for kun at modtage og markedsføre produkter, som ikke er farlige. Restauranter og bryggerier skal vurdere fødevarerne ved modtagelsen og skal stille spørgsmål til indsamleren om varerne, fx hvor de er samlet. En virksomhed, der modtager varer fra en virksomhed under bagatelgrænsen, skal selv være i stand til at bedømme bl.a., om der er tale om giftige svampe, eller være sikker på, at indsamleren har den nødvendige viden til at sikre, at der kun bliver leveret ikke-giftige svampe. De generelle regler om sporbarhed af fødevarer, dvs. hvor har man fået fødevarerne fra, og hvor virksomheden har leveret til, gælder både for den leverende og modtagende virksomhed. 18. oktober 2013 Side 15 af 107

16 Fødevareforordningen, artikel Offentlig kontrol af virksomhed under bagatelgrænsen Der vil ikke nødvendigvis være offentlig kontrol med virksomheder under bagatelgrænsen. Aktiviteterne i en virksomhed under bagatelgrænsen er omfattet af reglerne om offentlig kontrol i kontrolforordningen. Da der ikke er krav om registrering, har Fødevarestyrelsen dog ikke nødvendigvis kendskab til aktiviteterne og kan derfor ikke føre regelmæssig kontrol med virksomheder under bagatelgrænsen. Kontrolforordningen Der vil dog ofte blive ført kontrol med større arrangementer, som Fødevarestyrelsen får kendskab til enten via medierne eller via henvendelser fra borgere og virksomheder. Fødevarestyrelsen gennemfører kontrolkampagner med forskellige temaer for at sikre, at fødevareforordningens krav bliver overholdt, også i virksomheder under bagatelgrænsen. Fødevarestyrelsen skal ved kontrollen have adgang til alle dele af virksomheden, også køkken og opbevaringsrum i private hjem, hvis det er en del af virksomheden. Hvis virksomheden ikke lever op til kravene i fødevareforordningen, kan Fødevarestyrelsen sanktionere overtrædelsen, fx give forbud mod produktion og markedsføring af fødevarer eller påbud om ændringer i produktionen. Fødevareloven, Privat køkken som virksomhed under bagatelgrænsen Private køkkener kan i nogle tilfælde betragtes som virksomhed under bagatelgrænsen, eller som en del af en sådan virksomhed. Det gælder fx ved: Salg af hjemmelavet marmelade fra vejboder. Børneinstitutioner, hvor forældrene bidrager til madordningen med fx hjemmebagt brød, kager eller hjemmelavet marmelade. Skoleboder, der sælger boller bagt af forældrene til børnene i 6. klasse, som samler ind til et lejrskoleophold. Fremstilling af mad til lejlighedsvise arrangementer, fx festivaler, høstmarkeder og lignende. 18. oktober 2013 Side 16 af 107

17 4. Privatsfære Privatsfære dækker fødevareaktiviteter i den private husholdning og fødevareaktiviteter, der kan sidestilles med den private husholdning. Se mere: 4.1 Hvornår er det privatsfære 4.2 Privates ansvar for mad, der serveres i privatsfæren 4.3 Privates ansvar for mad, der leveres til fødevarevirksomheder Se også afsnit: 3.2 Hvilke regler gælder i privatsfæren 5. Eksempler på fødevareaktiviteter i privatsfæren 4.1 Hvornår er det privatsfære Privatsfæren omfatter den opbevaring og behandling af fødevarer, der finder sted i hjemmet til brug for private husholdninger. Hvis en person eller familie selv avler eller dyrker produkter til eget forbrug eller forærer produkter bort i beskeden målestok til familie, venner og bekendte, er det også privatsfære. Privatsfære dækker også madlavning og servering af mad for andre personer end ens private husholdning og madlavning og servering af mad andre steder end i hjemmet. Se afsnit 5. Eksempler på fødevareaktiviteter i privatsfæren. Håndteringen af fødevarer eller typen af mad er ikke afgørende for, om et arrangement hører til privatsfæren eller ej. Det er også underordnet, hvor maden stammer fra, fx et privat køkken, lejede lokaler eller et institutionskøkken. Det er ikke afgørende, om der er offentlig adgang til et arrangement, eller om arrangementet holdes for en lukket kreds. Kendetegn for arrangementer i privatsfæren er fx: Deltageren regner naturligt med, at maden bliver fremstillet i privat regi. Deltageren har valgfrihed i forhold til at spise maden. Det er ikke en madordning. Maden er ikke hovedaktiviteten. Fødevareaktiviteten har ikke kommerciel karakter. 4.2 Privates ansvar for mad, der serveres i privatsfæren Når en privatperson serverer mad for andre i privatsfæren, er man som privatperson selv ansvarlig, hvis gæsterne bliver syge af maden. 18. oktober 2013 Side 17 af 107

18 4.3 Privates ansvar for mad, der leveres til fødevarevirksomheder Når forældre bidrager med mad til madordninger i børnenes institution, er det forældrenes ansvar, at den medbragte mad ikke gør børnene syge. Personalet i institutionens køkken er samtidigt ansvarlig for ikke at modtage mad, som åbenlyst ikke er i orden. Fx bør personalet ikke modtage mad, som burde være afkølet og opbevaret på køl, men som ikke er afkølet ved modtagelsen, ligesom de ikke bør modtage mad, som burde være holdt varm ved modtagelsen. Hvis maden opbevares i institutionen i nogen tid, før servering, er personalet ansvarlige for at opbevare maden korrekt, fx på køl eller varmholdt. Se mere i afsnit 7.5 Bidrag til madordninger og skoleboder under bagatelgrænsen. 5. Eksempler på fødevareaktiviteter i privatsfæren Der er en række eksempler på fødevareaktiviteter i privatsfæren. Se mere om fødevareaktiviteter i privatsfæren: 5.1 Privat husholdning i hjemmet privatsfære 5.2 Andre fødevareaktiviteter i hjemmet privatsfære 5.3 Private fødevareaktiviteter i andre lokaler end hjemmet privatsfære 5.4 Fællesspisning i institutioner og foreninger privatsfære 5.5 Undervisning i madlavning privatsfære 5.1 Privat husholdning i hjemmet privatsfære Privatsfæren omfatter forskellige former for almindelig privat husholdning, fx: Husholdninger i private hjem, hvor der laves mad til hjemmets beboere og gæster. Fx familier, herunder plejefamilier, men også større enheder som kollektiver, bofællesskaber og kollegier, hvor beboerne på skift laver mad til hinanden. Køkkener i fængsler, hvor de indsatte selv køber ind og laver mad. Hvis en almindelig familie selv avler eller dyrker produkter til eget forbrug eller forærer produkterne bort i beskeden målestok til familie, venner og bekendte. Når familie og venner hjælper hinanden og fx indbyrdes aftaler at hjælpe hinanden med madlavning til en fest. Når private benytter en kogekone eller kok til at komme i eget hjem for at lave mad til en privat fest, og al tilberedning foregår her. Kogekonen eller kokken kan eventuelt være behjælpelig 18. oktober 2013 Side 18 af 107

19 med indkøbene, når det foregår i umiddelbar tilknytning til arrangementet. Der er ingen grænser for, hvor mange gange en kogekone eller kok må lave mad i privatsfæren. Det hører ikke til privatsfæren, hvis kogekonen eller kokken laver maden i sit private køkken eller opbevarer de indkøbte varer i sit hjem. Det er fødevarevirksomhed, og det afhænger af aktiviteternes omfang, om virksomheden er under eller over bagatelgrænsen og skal registreres. Se mere om bagatelgrænsen i afsnit 6. Bagatelgrænse for fødevarevirksomheder. Når der leveres mad til en beboers privatadresse som led i fx en kommunal udbringningsordning, er fremstilling og transport omfattet af fødevarelovgivningen. Efter leveringen hører maden til privatsfæren. Madlavning i institutioner som plejehjem, leve-bomiljøer, andre døgninstitutioner og børneinstitutioner er normalt fødevarevirksomheder. Men visse typer bo- eller væresteder hører til privatsfæren. Det er typisk institutioner med ret velfungerende beboere, som blot skal have pædagogisk støtte i at varetage deres egen husholdning. Mere specifikke eksempler på almindelig privat husholdning i privatsfæren: Institutioner, skoler eller terapikøkkener med bo-træning for unge, der er på vej ud i samfundet, men stadig har brug for overvågning. Der er flere unge om et køkken, og der er tilknyttet pædagoger. Unge med lette funktionsforstyrrelser har hver deres lille ungdomsbolig og kan vælge at deltage i spisning i fælles lejlighed. Typisk har personerne et beskyttet job med en ugentlig fridag, hvor de på denne dag med støtte fra en pædagog på skift laver aftensmad til de øvrige i køkkenet i den fælles lejlighed. En kogekone laver mad til et guldbryllup hjemme hos guldbrudeparret. Et familiemedlem laver mad derhjemme, og en i vennekredsen bager kage derhjemme, som medbringes til en beboer på et plejehjem. Plejehjemsbeboeren inviterer sine to naboer til at deltage i spisningen. En plejefamilie tilbyder bolig og pleje for et mindre antal børn i sit private hjem. 5.2 Andre fødevareaktiviteter i hjemmet privatsfære Ud over den almindelige madlavning til familien kan der være andre aktiviteter i hjemmet, hvor mad og drikke overdrages til andre, men stadig indenfor privatsfæren. Det kan fx være: Dagpleje for små børn. Bed & Breakfast. Bondegårdsferie. Pensionater. 18. oktober 2013 Side 19 af 107

20 Kursusaktivitet og idrætslejre, fx ridelejre. Offentlige møder i private hjem. Se mere specifikke eksempler længere nede i teksten. Når man vurderer, om en aktivitet hører til privatsfæren, skal man især lægge vægt på, om aktiviteten har karakter af privat husholdning eller af et privat arrangement, og om deltagerne ud fra omstændighederne naturligt regner med, at madlavningen foregår privat. Man bør også vurdere, om der er etableret særlige bygninger eller særlige køkkener og spisefaciliteter, så aktiviteterne får en mere erhvervsmæssig karakter. Maden skal som udgangspunkt laves i familiens køkken, for at aktiviteterne hører til privatsfæren. Maden bør kun indgå som en del af arrangementet, fx i forbindelse med dagpleje, kursusaktivitet eller pensionat. Hvis der alene er tale om madlavning og servering for gæster, er det en restaurant og dermed en fødevarevirksomhed. Mere specifikke eksempler på aktiviteter i privatsfæren: En dagplejemor passer tre børn. Hvis gruppen af dagplejemødre har sygdom eller ferie, kan der være op til seks børn i hjemmet. Der tilbydes morgenmad og frokost, samt mellemmåltider. Bed & Breakfast med fire dobbeltværelser og en lejlighed til seks personer. Der tilberedes morgenmad hver dag samt varm mad lørdag aften i familiens køkken. Bondegårdsferie på en landejendom med fire værelser og en lejlighed, i alt 12 sengepladser. Der tilbydes fuld forplejning, og maden fremstilles i familiens køkken. Der afholdes bibeltimer i private hjem. Bibeltimerne annonceres i lokalavisen, og arrangementet indeholder et traktement. En konkurrencerytter afholder kursus i dressur på sin landejendom for 14 deltagere med fuld forplejning og overnatning på ejendommen. Eksempler på fødevareaktiviteter, som ikke hører til privatsfæren: Aktiviteter som Bed & Breakfast, bondegårdsferie, pensionat og kursusaktiviteter kan være så omfattende, at der bliver tale om hotel- og restaurationsvirksomhed. Det skal vurderes, om arrangementet har karakter af privat husholdning, og antallet af gæster eller deltagere har en betydning. Hvis antallet overstiger ca. 12 personer, kan det normalt ikke betragtes som privatsfære. Hvis aktiviteterne foregår et andet sted end i arrangørens eget hjem, kan det normalt heller ikke betragtes som privatsfære, men får karakter af hotel- eller restaurantvirksomhed. Det hører fx ikke til privatsfæren, hvis man driver Bed & Breakfast i tre forskellige huse, og ejeren selv bor et andet sted. 18. oktober 2013 Side 20 af 107

Vejledning nr. 9007 af 9. januar 2015 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen)

Vejledning nr. 9007 af 9. januar 2015 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen) Vejledning nr. 9007 af 9. januar 2015 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen) 9. januar 2015 Side 1 af 117 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 7 1.1 Regler

Læs mere

Retningslinjer for autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Retningslinjer for autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. Retningslinjer for autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 12. juni 2013 Side 1 af 103 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 7 1.1 Regler om autorisation og registrering, privatsfære og

Læs mere

Vejledning nr. 9034 af 9. februar 2011 om privatsfære og fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen

Vejledning nr. 9034 af 9. februar 2011 om privatsfære og fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen Vejledning nr. 9034 af 9. februar 2011 om privatsfære og fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen Fødevarestyrelsen 09.02.2011 J.nr. 2010-20-2301-00467 1 Indledning... 3 2 Introduktion af begreberne privatsfære

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1 I bekendtgørelse nr. 1356 af 27. november 2015 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder

Læs mere

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1)

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1) Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1) I medfør af 28-30, 31, stk. 1, 34, stk. 2, 35, 36, stk. 2, 37, stk. 3, 48-49, 59 a - 59 b og 60, stk. 3, i lov om fødevarer,

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 1007 af 19/09/2014 Gældende (Autorisationsbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 20-09-2014 Fødevareministeriet Lovgivning forskriften vedrører LBK nr 467 af 15/05/2014 Ændrer i/ophæver BEK nr

Læs mere

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14):

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14): Ansøgning om autorisation eller anmeldelse til registrering af fødevarevirksomhed eller virksomhed, der håndterer fødevarekontaktmaterialer (autorisationsbekendtgørelsen) Den udfyldte og underskrevne blanket

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1)

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1) BEK nr 1356 af 27/11/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 19. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 201528-31-00171 Senere ændringer

Læs mere

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker?

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Program Lovgivning Myndigheder - overordnet. Forskellige former for salg. Registrering.

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1)

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1) BEK nr 1159 af 09/09/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 16. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-28-31-00247 Senere

Læs mere

National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation:

National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation: BILAG Bilag 1 Oversigt over regler på hygiejneområdet National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation: www.retsinfo.dk EU-lovgivning i form af

Læs mere

1 Område Hvad skal kontrolleres vedr. hygiejne Registrerede virksomheder... 2

1 Område Hvad skal kontrolleres vedr. hygiejne Registrerede virksomheder... 2 Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-28-33-00024 7. juli 2014 Notat om kontrol med boder m.v. INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Område... 2 2 Hvad skal kontrolleres vedr. hygiejne... 2 2.1 Registrerede virksomheder... 2

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder Ny fødevarevirksomhed - kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed Når Fødevarestyrelsen kommer på besøg i din restaurant, supermarked, kiosk eller lignende, kontrollerer

Læs mere

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14):

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14): Ansøgning om autorisation eller anmeldelse til registrering af fødevarevirksomhed eller virksomhed, der håndterer fødevarekontaktmaterialer (autorisationsbekendtgørelsen) Den udfyldte og underskrevne blanket

Læs mere

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer Brancher og smiley-branchegrupper Detailvirksomheder På findsmiley.dk kan du søge på enten detail (salg til private) eller engros (salg til virksomheder). For hver gruppe kan du vælge mellem de smiley-branchegrupper,

Læs mere

BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET

BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET BILAG 1. OVERSIGT OVER REGLER PÅ AUTORISATIONSOMRÅDET National lovgivning i form af love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på Retsinformation: www.retsinfo.dk EU-lovgivning i form af

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder 1

Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder 1 Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder 1 (Autorisationsvejledningen) 1 Vejledning nr. 9459 af 12. juli 2006 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder Indledning

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer er ikke tilladt, jf. art. 14 i fødevareforordningen (178/2002).

Markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer er ikke tilladt, jf. art. 14 i fødevareforordningen (178/2002). Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 28/2006 fødevareloven Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået efter den 21. februar 2007.

Læs mere

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere Fødevarestyrelsen - Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med m... Side 1 af 11 Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere publikationsliste forside forside

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

HYGIEJNE REGLER I samarbejde med Coop Kvalitet, september 2016

HYGIEJNE REGLER I samarbejde med Coop Kvalitet, september 2016 Høj fødevaresikkerhed er meget vigtigt for Coop. I dette dokument beskrives derfor, hvilke forventninger og krav, der stilles til aktørerne, som håndterer eller tilvirker/fremstiller fødevarer under aktiviteten.

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Dokumentationskrav som ikke er en del af et egenkontrolprogram

Dokumentationskrav som ikke er en del af et egenkontrolprogram Fødevarestyrelsen 5. februar 2010 J. nr. 2010-20-2301-00369 Dokumentationskrav som ikke er en del af et egenkontrolprogram På listen st de krav om skriftlig dokumentation i fødevarelovgivningen, som ligger

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater I medfør af 50, 56 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014, 1 a i lov om frø, kartofler

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt Bilag til notat om fortolkning af marginal, lokal og begrænset aktivitet Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-261-01803 Belgien

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fuldmægtig Per Rathmann Hansen Mejeriingeniør Kontoret for kontrolstyring 2. Kontor Ny kontrolstrategi

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen

Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Henvendelser til Fødevarestyrelsen om insekter Opdræt/primærproduktion

Læs mere

Bilag med skematisk oversigt til svar på FLF spørgsmål 284

Bilag med skematisk oversigt til svar på FLF spørgsmål 284 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Fødevarestyrelsen 24.05.2012 J.nr.: 2012-34-261-02008/IDTH/KENL/TIFA Dep: Dok.nr.: 391552/JLMA

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt

Læs mere

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?

Læs mere

Elite-statistik. Fordeling af elite-smiley på branche. Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov. Antal virks.

Elite-statistik. Fordeling af elite-smiley på branche. Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov. Antal virks. Fordeling af elite-smiley på branche Elite-statistik Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov Detail virks. Elite % Elite * Apoteker, materialister, helsekostforretninger

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

Slutrapport for kampagnen

Slutrapport for kampagnen J. nr.: 2015-24-60-00140 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Import og samhandel af ikke-animalske fødevarer 2016 INDLEDNING En stor andel af de ikke-animalske (vegetabilske) fødevarer, som findes på

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 06. september 2016 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik.

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik. Mad og måltidspolitik. Udarbejdet 2008/2009. Revideret maj 2010 Revideret oktober 2012 Revideret juni 2016 1 INSTITUTIONENS VISIONER OG MÅL. Magnoliahusets mål er at servere sund og varieret kost, hvor

Læs mere

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner Børn & Kultur Dagtilbud Oktober 2014 RETNINGSLINIER Frokostordning i daginstitutioner LOVGIVNING Folketinget vedtog den 4. juni 2010 lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner. Med denne lov er

Læs mere

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ

Læs mere

FAKTA 5:1. Sikre fødevarer fra jord til bord. Sikre fødevarer fra jord til bord. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 5:1. Sikre fødevarer fra jord til bord. Sikre fødevarer fra jord til bord. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 FAKTA 5:1 Sikre fødevarer fra jord til bord Der er mange involveret i en fødevares vej fra jord til bord. F.eks. starter fremstillingen af en ost hos landmanden, der malker sine køer. Mælken køres til

Læs mere

Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2016

Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2016 Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2016 (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på fødevareområdet) 1 Indledning... 2 1.1 Formål og anvendelse... 2 1.2 Begreber og definitioner... 2 2 Kontrollen

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Bekendtgørelse om veterinære grænsekontrolsteder og inspektionscentre samt udpegede indgangssteder 1)

Bekendtgørelse om veterinære grænsekontrolsteder og inspektionscentre samt udpegede indgangssteder 1) BEK nr 69 af 22/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2010-20-2301-00356 Senere ændringer til

Læs mere

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL EGENKONTROL For kantinen på Næshøjskolen 2008 Side 1 2. september 2013 FORORD... 4 REVISION & UNDERSKRIFTER... 5 DAGLIG ARBEJDSGANG I KANTINEN.... 6 PRODUKTION... 7 VARM PRODUKTION... 7 KOLD PRODUKTION...

Læs mere

Det er afgørende for kommunerne at få afklaret, hvilke krav Fødevarestyrelsen vil stille, og hvilke gode råd Fødevarestyrelsen har til kommunerne.

Det er afgørende for kommunerne at få afklaret, hvilke krav Fødevarestyrelsen vil stille, og hvilke gode råd Fødevarestyrelsen har til kommunerne. Fødevarestyrelsen 4. kontor Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg 9. december 2008 Høringssvar om Vejledning i regler for hygiejne i køkkener i børneinstitutioner Tak for muligheden for at afgive høringssvar udkastet

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

Kontrolfrekvensvejledning 2011

Kontrolfrekvensvejledning 2011 Kontrolfrekvensvejledning 2011 (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på fødevareområdet) Afsnit I... 2 Indledning... 2 Formål og anvendelse... 2 Fødevarekontrollen... 2 Risiko- og behovsorienteret basiskontrol...

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2012-20-2301-00909 Den 8. juni 2012 FVM 039 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til: Kommissionens

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion.

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion. August 2013 Brugt procesudstyr og overensstemmelseserklæringer/dokumentation for overholdelse af gældende regler for fødevarekontaktmaterialer (materialer og genstande). Brugt procesudstyr omfatter produktionsmaskiner,

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

Praktisk info om kost og ernæring

Praktisk info om kost og ernæring Kostpolitik på Liselund Liselund skal for den enkelte opleves som det bedste sted: At bo. At gæste. At arbejde. For at Liselund kan være det bedste sted at bo har ernæringstilstanden stor betydning for

Læs mere

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009 Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune Institutionsforum 18. Maj 2009 Program: Temadrøftelse om det sunde frokostmåltid 1. Rammer for det sunde frokostmåltid v/ Kjeld Kristensen 2. Børneudvalgets

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

FORBEREDENDE KURSUS TIL NÆRINGSPRØVEN MODUL FØDEVARELOV- GIVNING

FORBEREDENDE KURSUS TIL NÆRINGSPRØVEN MODUL FØDEVARELOV- GIVNING Udarbejdet af KMD for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Dokumenttype Undervisningsmateriale til kursister Dato Opdateret maj 2013 FORBEREDENDE KURSUS TIL NÆRINGSPRØVEN MODUL FØDEVARELOV- GIVNING 1 FORBEREDENDE

Læs mere

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER Side/Page/Seite 1 / 5 Forplejning Maden er det halve ophold Vort køkken, som er sammensat af faglært personale, tilbereder alle måltider af friske råvarer. Der lægges stor vægt på årstidens grøntsager,

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Kostpolitik. for. Solgården

Kostpolitik. for. Solgården Kostpolitik for Solgården INDHOLD: 1. Formål med kostpolitikken 2. De 10 kostråd 3. Måltidsammensætning 4. Råvare 5. Indkøb 6. Spisemiljø 7. Køkkenets åbningstider 8. Køkkenet service 9. Elever i køkkenet

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

April Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

April Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune April 2016 Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Hvorfor frokostordning? I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i daginstitutioner skal tilbydes et sundt frokostmåltid hver dag.

Læs mere

Slutrapport for kampagnen PAH i røget kød og fisk samt grillet kød

Slutrapport for kampagnen PAH i røget kød og fisk samt grillet kød J. nr.: 2014-25-60-00039 27-11-2015 Slutrapport for kampagnen PAH i røget kød og fisk samt grillet kød INDLEDNING Hvorfor er PAH i fødevarer interessant? Fødevarer kan blive forurenet med PAH under røgning,

Læs mere

September Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

September Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune September 2012 Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Hvorfor frokostordning? I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i daginstitutioner skal tilbydes et sundt frokostmåltid hver

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken

MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken Vælg Madjyden og smag Madjydens lækre menuer. Oplev Madjydens chauffører, de er i særklasse de leverer med et smil, og er altid hjælp somme, når de

Læs mere

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for foderstofkontrol i )

Bekendtgørelse om betaling for foderstofkontrol i ) Bekendtgørelse om betaling for foderstofkontrol i 2006 1) I medfør af 1, stk. 3, nr. 11, i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2000, som ændret ved lov nr. 376 af 28. maj 2003

Læs mere

Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2015

Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2015 Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet - 2015 (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på fødevareområdet) 1 Indledning... 2 1.1 Formål og anvendelse... 2 1.2 Begreber og definitioner... 2 2 Kontrollen

Læs mere

Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012

Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012 Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012 Sådan blev spisemærkerne til.. Det røde Ø-mærke i praksis for besværligt for storkøkkener Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift nr. 1240

Læs mere

Slagtehusnyt December 2016

Slagtehusnyt December 2016 Slagtehusmøder januar 2017 Datoerne for slagtehusmøder i januar 2017 er fundet, så reservér dagen allerede nu! Møderne kommer til at ligge på følgende datoer: Roskilde tirsdag d. 17. januar Kolding onsdag

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere