A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13"

Transkript

1 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 13 Forholdene i Tromsøsundet var jo i mange maader forskjellige fra dem, jeg havde lært at kjende i Finmarken. Saaledes havde Tromsøsundets menighed paa omkring 5000 sjæle kun en kirke. Denne laa ganske nær Tromsø by og enda nærmere prestegaarden høist 10 minuters vandring, saa at prestens kirkereiser var ikke lange eller besværlige. Derimod blev netop av denne grund kirkeforretningerne anstrengende nok til sine tider. Thi foruden den omstændighed, at hele den store menighed maatte samles ved en og samme kirke, kom hertil endnu et eiendommeligt forhold, som efterhaanden havde faaet sin form paa grund av stedets næringsveie. Fiskeriet blev i vintertiden aarvisst knyttet først til Lofoten og senere paa aaret til Finnmarken. I disse maanedslange perioder var omtrent alt arbeidsdygtigt mandskab borte fra hjemmet, hvilket igjen havde tilfølge, at de hjemmeværende mest oldinger, kvinder og børn ikke kom i kirke. Saa meget voldsommere blev da kirkesøgningen naar mand-folkene omsider var kommet hjem. Da maatte alle udøbte børn føres til daab, brudepar vies og nadverden nydes. Behovet og traditionen havde efterhaanden fæstnet en del bestemte kirkehelger i aarets løb, da menigheden kom til kirke i massevis, nemlig nytaarsdag, paaske og pinsehelg, St. Hanshelg): søndag efter St. Hansdag, Olsokhelg): søndag efter 29. juli, høstkonfirmationen og hellamess ): alle helgenssøndag. Især var tilstrømmingen til kirken stor i Olsokhelgen og hellamess, og kirkeforretningen langvarig. Paa slike søndage krævedes gjerne alle mulige slags kirkelige forretninger: 1) indgangskoner, 2) skriftemaal, 3) prædiken, 4) barnedaab og 5) og altergang. Hertil kom umiddelbart efter gudstjenesten brudevielser. Mer end engang har jeg ved slige storhelger begyndt tjenesten i kirken kl. 9 ½ og ikke været færdig før ved 4 tiden. Antallet av barn, som førtes til daaben paa saadanne dage, nærmede sig ofte 20 tallet; en gang var der 37. Det kjendtes visstnok trættende for presten, naar daabskandidaterne var saa mange, men jeg syntes meget mer synd paa dem som bar børnene, især naar disse skreg av alle livsens kræfter. Mer end en gang saa jeg sveden perle paa de arme koners ansigter. En gang efter en slig storforretning kom en mand op paa kontoret dagen efter. Han vilde bare anmode presten om, at det barn De døbte igaar ved navn N.N.er en misforstaaelse. En anden omstændighed, som bidrog stærkt til at til at forlænge prestens ophold i kirken, var den, at naar indtraf flere brudevielser paa samme dag, kunde aldrig to eller flere par formaaes til vies samtidig. I den tid og paa det sted jeg vokste op som barn var det anseet som en selvfølge at flere samtidige brudepar hørte samme brudetale, og jeg hørte om brude, som var ængstelige for at skulle være eneste brud paa sin bryllupsdag. Det var lettere, naar almuen ogsaa havde andre at kope paa end bare os. Men i Tromsøsundet var det anderledes ialfald fra 1876 og fremover. Det ansaaes ikke for at være fint, at flere brudepar samtidig stod for alteret og delte brudetalen. Da jeg engang efter en større kirkeforretning skulde vie 5 brudepar, før dagen var til ende, havde jeg om lørdagen, da brudgommene meldte sig den efter den anden, sagt til den, som kom senest at jeg vidste ikke, om jeg kunde orke at vie ham før mandag, ifald han ikke kunde bli enig med N.N., som skulde vies kl. 4, om fremstille sig samtidig med denne. Ja, brudgom no. 5 gik lørdagskvæld av sted for at forhandle med no. 4. Men et par timer senere kom han atter paa kontoret og forklarede, at han havde frembragt spørgsmaalet for brudgom no. 4, men forklarede han videre om denne - han blev saa forarget i naturen at der var intet udkomme med ham. Det var imidlertid ikke bare i kirkehuset, men ogsaa udenfor, at arbeidsvilkaarene for presten artede sig annerledes paa dette nye sted end i mit første embede. Saaledes var det i forholdenes medfør langt lettere i Tromsøsundet end i Loppen at komme i berøring med menigheden udenfor Web: E-post: 1

2 kirkehuset, uagtet begge steder omtrent i lige grad maatte regnes sjøkald med de derav følgende hindringer og betingelser for fremkommelighed. Det var navnlig ordningen av skolevæsenet og dets betjening, som her blev en bro mellem presten og menighedens spredte bosteder. Overalt hvor befolkningen har maattet fordele sig mellem fastland paa den ene side og alle beboelige øer og holmer paa den anden side, der blir det ugjørligt at samle alle skolebørn i nogen faa skoler. Og i et distrikt som Tromsøsundet, der strakte sig 11 sjømil i længden og 7 i bredden, er det selvsagt, at man maatte indrette sit skolevæsen med en mængde kredse, om veien til skolestedet ikke skulde blive uoverkommelig lang. Prestegjældet var inddelt i 37 kredse. I den tid skulde presten aarlig avholde en overhøring i disse kredse. Men da i den tid endnu kun havde baaden at ty til som farkost, var det blit til regel, at overhøringen skulde foretages i sommertiden, da man kunde gjøre nogenlunde sikker regning paa uden hinder av uveir at naa frem i berammet tid til berammet sted. Naar det først var vedtaget, at disse overhøringer skulde holdes i sommertiden, saa faldt det paa grund av andre stedlige forhold av sig selv, at tiden nærmere bestemt blev de fire uger mellem vaarkonfirmationen St.Hanshelgen og indtegningen av konfirmanter til høstkonfirmationen. I denne tid var presten da stadig paa skoleeksamensreiser dag efter dag undtagen lørdag, søndag og mandag, uden at overnatte hjemme. Da antallet av kredse var aå stort, var i regelen elevantallet i hver kreds lidet, og den gjengse takst var, at man skulde ekspedere to kredse en paa formiddagen og en paa ettermiddagen. Men endda var det [u?] muligt at overkomme alle kredsene hvert aar. Jeg pleiede derfor det ene aar at befare prestegjældets søndre halvdel, i det andet nordparten og havkanten, Skyss og kosthold til prest og den lærer, som stadig fulgte med, ydedes in natura. Hver uges rundreise maatte naturligvis planlægges og kundgjøres med datum og klokkeslet i lighed med en visitatsberammelse. I den tid havde man endnu kun et ringe faatal av kommunale skolehuse, hvorfor man paa de allerfleste steder leiede lokale til skolen hos en eller anden opsidder i kredsen, der havde husrum nok. De som saaledes avgav skolelokale, blev gjerne, mens forholdet varede, betegnet som skoleværter. Til disse sendte da presten sin berammelse av skoleoverhøring, og disse sørgede for den videre bekjendtgjørelse i kredsen. I disse berammelser maatte presten ogsaa varsle om, hvor han agtede at overnatte, og det saa meget mer som det i regelen var nattekvarteret, der voldte værterne det største bryderi. Disse aarlige eksamensreiser, der paa grund av de lokale forhold var fremtvunget av ganske andre hensyn, blev ogsaa en ubetalelig leilighed til at sprede Guds ord ud i menigheden snart sagt i dens hele udstrækning. Det første aar jeg gjorde en saadan rundreise, var jeg endnu saa nykommen og ukjendt, at jeg ikke berammede nogen opbyggelse ved siden av overhøringen. Men jeg syntes at mærke, at alle parter fandt præstens nærvær nærmest som en tør og trættende forretnimg. Senere paalyste jeg bestandig, at det umiddelbart efter endt overhøring vilde bli en kort opbyggelse, og da strømmede kredsens befolkning sammen i store mængder, aabenbart lokket av den forventede andagtsstund. Utbyttet for sjælepleien av disse sammenkomster er selvfølgelig tilsløret, indtil tiden kommer, da alt som er skjult skal aabenbares, men et andet udbytte var mer haandgribeligt, nemlig forholdet av stigende fortrolighed mellem prest og menighed. De som kom sammen i kraft av tilbudet om opbyggelse, kom jo for at høre Guds ord, og naar de kom ogsaa næste gang, var de altsaa fornøiet med at høre ordet av den prest som de nu engang havde, og paa den maade udviklede forholdet sig i den retning, at menigheden i det store hele mødte sin prest med aabne heller end med lukkede hjerter, Web: E-post: 2

3 Fra disse omreiser, der visstnok var stedegne for Tromsøsundet, har jeg mange lyse minder, minder om glade ansigter, der var glade fordi presten nu med Guds ord i munde mødte op saa at sige i deres eget hjem istedetfor, at de ellers maatte gjøre en lang kirkereise for at høre. Naturligvis var denne faren om paa veitsler forbundet med ikke lidet bryderi og uleilighed for vedkommende saasom skyssen og værtinderne. Især disse sidste kunde vel udstøde et lettelsens suk, naar staakerien var vel over. Skjønt jeg er mig bevidst, at jeg som vel ret og rigtigt var aldrig gjorde mindste tegn til at stille fordringer, kunde det alligevel ikke undgaaes, at prestens ventede komme voldte husmoderen lidt feber især paa steder, hvor han skulde overnatte. Det blev fortalt, at hvor sligt indtraf første gang kunde hænde, at husmoren hørte sig for i øst og vest, haassen en skal ta imod provsten. Der skulde jo tænkes paa soverum, hvortil kom, at havde nabokonen i fjor gjort det saa og saa under lignende omstændigheder, saa skulde det nu iaar og her bli gjort endda grummere. For mig blev det hele en strøm av velgjerninger, som aldrig stod stille. Thi derom var alle enige: presten skulde trakteres med det bedste huset formaaede. Imellem kunde det jo hænde, at gjæstfriheden fik et anstrøg av det, som vi holder komisk. Hertil regner jeg, at en værtinde for at gjøre det bedre end alle foregaaende værtinder ved serveringen av den obligade flødegrød taarnede op en pyramide av konfektrosiner paa grødtallerkenen, saa at hovedindholdet grøden var fuldstendig skjult. Da alle værtinder mente, at flødegrød var det bedste og fineste av al mad, og da presten endelig skulde nyde det bedste, kunde dagens kosthold falde lidt ensidig, som naar vi fik flødegrød til middag paa et sted og flødegrød til aften paa et andet sted samme dag. Men alt sprang ud fra hjertelig velvillie, og den kjendsgjerning satte velsmag paa alt. Selv den gang da jeg ved at overnatte hos en saadan skolevært var blit plettet av hvid maling, saa jeg saa ud som en rype i farveskiftningen, var hele historien kun en frugt av opofrende velvillie. Manden var medlem av herredsstyret og indtog saaledes en noget fremskudt stilling. Nu var han tillige blit skolevært, og presten skulde i anledning av overhøringen nyde nattekvarter i hans hus. Dette var bygget længe før den nuværende eiers tid og derfor lavt og tillige umalet og forsaavidt utidsmæssigt, men nu ved den store anledning skulde der da fiffes bedst mulig op. Han gik derfor i gang med at male med egen haand alle vægge indvendig tilligemed bord og bænke og stole og hylder. Men nu var værten ikke fagmand i maling og havde for at blive fort færdig smurt lit tykt paa. Følgen var, at malingen, da jeg kom, paa mange punkter ikke tilstrækkelig tørret. Derfra skrev sig de mange hvide flækker paa min dragt, som jeg førte med mig fra hint besøg. Men ogsaa dette var udslag av bare velvillie, denne gang fostret i min kjære Nils Petters hjerte. Med tak mindes jeg vore mange sammentræf, men med dybt vemod, at du skulde finde din grav i bølgene hin mørke desemberkvæld, da du i storm tog paa hjemveien fra byen uden at naa det hjem, du nærmest havde for øiet. Til disse rundreiser knyttede sig helt naturlig de regelmæssige besøg presten embedsmæssig havde at avlægge paa 3 avsidesliggende hjælpekirkegaarde. Jeg mindes disse forretninger som solbelyste høitider. Disse kirkegaarde blev i regelen besøgt av presten en gang om aaret. Der skulde da foretages jordfæstelse ved alle de grave, som siden sidste forretning havde modtaget de jordiske levninger av en bortvandret. I denne anledning kom da gjerne de nærpårørende tilstede for at paavise den grav, der skjulte nogen av deres, og kanske lægge en krans paa graven som et ekko av det sidste farvel. Men der mødte ved disse sammenkomster mange flere end de, som havde grave at værne om. Særlig erindrer jeg, hvor høitidelig det kunde se ud, naar saadanne forretninger udførtes paa Gaasvær en holme lige ud mod havet. For at komme did maatte alle som ikke boede paa stedet, bruge baad. Der saa man da, naar det led mod tiden, baadene vise sig paa den store havfladen stevnede sammen fra alle verdenshjørner med gravpladsen som fælles maal. Til berammet tid samledes da prest og menighed paa kirkegaarden, hvor han da holdt en Web: E-post: 3

4 opbyggelig tale med henblik paa død og grav, en tale der skulde gjælde i stedet for særskilt tale ved hver enkelt grav. Den form brugte ialfald jeg og nærer den opfatning, at det bidrog til at samle folk som til en opbyggelse. Det storslagne lokale med himmelhvælvet til loft med udsigt over havets vidder og med naturen for øvrig i sommerpynt det seneri bidrog naturligvis til høitidsstemningen. Kun en enkelt gang, eller rettere: en eneste gang erindrer jeg at have udført en av disse jordfæstesesforretninger under lidt ubehagelige forhold. Det var paa Finkrokens kirkegaard. Ogsaa denne var beliggende paa en holme. Vi maatte ogsaa her gaa i baad for at komme til gravpladsen, men fra Finkroken var der kun nogen faa aaretag at ro. Ogsaa ved den leilighed, jeg her tænker paa, var veiret sommerlig smukt, saa det forsaavidt tegnede til en høitid. Men denne gang traf det saa, at den vevre sjøfugl, som de der nord kalder tævne [?] (tærne), i stort antal havde bygget sine reder paa gravholmen, og da kyllingerne endnu ikke var fløiet ud, kom vi efter tærnenes opfatning deres republik for nær. I denne anledning ikke alene opløftede de et skraal, saa at presten næsten ikke kunde høre sin egen stemme, men de kom i sin rasende flugt vore hoveder saa nær, at vi kunde føle vingernes vift, ja en gang forekom det mig, som om en fuglevinge rørte ved mit haar. Den gang blev saaledes den vanlige andagt og høitidelighed spoleret ved hærskarer, der ansaa sig bedre berettiget end vi til stedet og tiden. Foruden de nævnte var der endnu en tredie hjelpekirkegaard, beliggende paa det saakaldte Lerstranden og beregnet paa at avhjælpe behovet i de grænder, som kaldtes Strømmen og Mjelde og Bakkejord. Jeg vet ikke hvorfor det altid tiltalte mig mindre at forrette paa denne kirkegaard end paa de andre. Men jeg har et pudsigt minde en jordfæstelse der, som jeg vil notere, ikke fordi det er av betydning, men fordi det blant mange minder, som nu er udslettede, har holdt sig ilive og for saa vidt har en viss ret til plads blandt erindringer, En mand fra egnen der omkring havde nylig mistet sin tredie hustru og vi fulgte nu hendes jordiske levninger til graven. Jordfæstelsen var netop færdig, og sørgeskaren veg som vanlig ved slige leiligheder langsomt bort fra graven for at begive sig paa hjemveien. Rent tilfældig saa jeg efter enkemanden, der jo ved anledningen maatte betragtes som en hovedperson i følget, men opdagede ham ikke straks. Saa efter nogen sekunders speiden opdagede jeg ham klyngende sig tilsyneladende krampagtig til stammen av et birketræ, som stod et stykke fra graven, men samtidig skjelende med skarpt speidende blikke som for at opdage, om han blev lagt mærke til i sin demonstrative situation. Hvor mange det var, som saa det, ved jeg ikke, men jeg saa det og kunde ikke tolke det annerledes end som komediespil beregnet paa at vise os en av sorg sønderknust mand. Jeg ser ham endnu tydelig for mig, den høie, ranke skikkelse med et ansigt saa martialsk, at det kunde været en pryd for hvilkensomhelst øverstkommanderende. Jeg for min del som sagt troede ikke paa ægthed i den sorg han skiltede med, og det gjorde han sandsynligvis heller ikke selv. Overflytningen fra Loppen til Tromsøsundet var selvfølgelig for os et vældigt skridt nærmere hen til civilisationen. Nu ligger prestegaarden helt omsluttet av bybebyggelse, men allerede den gang var avstanden til byens centrum saa kort, at veien til stiftskirken ikke var længere for mig end for mange av byboerne. Befordringen maatte derfor medføre stor vinding for vort vedkommende. Vore børn f. eks. kunde lige saa let som byens egen ungdom nyde godt av stedets læreanstalter, hvad der kom vel med i vore beskedne økonomiske kaar, og vi voksne havde rig nok anledning til at komme i berøring med en mængde dannede mennesker, hvad selvfølgelig reiste et virksomt værn mod faren for at mugne i en ørkens ensomhed. Byens geistlighed omfattede biskop, stiftsprost og residerende kapellan. Hertil kom lærerstanden ved latinskolen og seminariet. Theologien havde saaledes mange repræsentanter paa stedet, hvilket i tidens løb førte til Web: E-post: 4

5 oprettelsen av en theologisk læseforening, der samledes hos vekslende værtskab blant deltagerne hver 14. dag i nogen eftermiddagstimer for at gjennemgaa og leilighedsvis diskutere theologiske værker. Jeg mindes med tak og glæde de herrer som deltog i disse møder: Biskop Skaar, Stiftsprost Chr. Hall, resid. kap. Thisen, hvilke udgjorde byens geistlighed; men theologernes række var ikke hermed avsluttet. Latinskolen havde sin religionslærer, Fogt, og seminariet sin bestyrer, Qvigstad, og sin andrelærer, Ursin, begge theologer. Hertilkom endnu stiftets skoledirektør, Jens Killengreen, der beklædte denne stilling fra 1877 til sin død Møderne holdtes paa omgang, dog saaledes at hvert andet møde holdtes hos bispen. Til den selskabelige omgang, som vi nød godt av i Tromsøsundet, hørte ogsaa rektor A. E. Erichsen med familie. Han var rektor ved Tromsø latinskole fra 1877 til Under mit ophold i Tromsøsundet skulde jeg da ogsaa igjen støde paa kjendinger fra Lillehammer skole, saaledes Christian Gløersen, der en tid var bestyrer av byens pigeskole, og min artumskamerat, doktor Johannes Holmboe, først sygehuslæge, senere distriktslæge. Med tak mindes jeg hans trofaste kameratskab og praktiske fremkommelighed. Denne sidste især har jeg visstnok at takke for, at jeg blev revet med til vort fælles 25 aars studentjubileum Han selv agtede at deltage, og jeg skulde være med, her hjalp ingen kjære mor. Han arrangerte det fornødne til embedets bestyrelse under nesten 3 ugers fravær og overvandt alle andre betænkeligheder, som jeg førte i marken. I øieblikket var jeg ham kanske ikke synderlig taknemmelig, men senere følte jeg det anderledes, da jeg havde indkasseret den opkvikkelse, turen indbragte mig. Befordringen til Tromsøsundet førte os nærmere civilisationen, men den førte ogsaa ialfald for mig personlig op i mangehaande hverv, som laa udenfor mit embede og medførte meget kontorarbeide. I 1879 blev provst Chr. Magelsen, sogneprest i Skjærvø fra 1867 og provst i Tromsø provsti siden 1876, befordret. Efter den tids sedvane, hvorefter den fratrædende provst blev av biskopen opfordret til forslagsvis at pege paa sin efterfølger i provstestillingen, havde Magelsen bragt mig i forslag, uagtet jeg visstnok var kommet til provstiet senere end nogen av de andre prester. Det tør imidlertid hænde, at hensynet til Tromsøsundets bekvemme beliggenhed for postforsendelser har været et tungt lod i vægtskaalen. Hvorom alting er: bispen tog provstens til følge ved konstitutionen og presterne ligesaa ved valg, og saaledes tilfaldt provstestillingen mig med samt dens ære og dens arbeide. Og den gang var det virkelig brydsomt at være provst. Han skulde ikke bare følge bispen paa hans visitasreiser inden provstiet, men ogsaa efter ordre avholde saakaldte provstevisitatser. Alligevel var dette det mindre. Kontorarbeidet var det brydsomste, fordi at korrespondanse mellem skoledirektøren og kommunerne i den tid skulde gaa igjennem provstiet. Det kan jo fra inside ansees for en ubetydelighed at notere hver saadan sag i en protokol med angivelse av datum, avsender og adressat samt en summarisk angivelse av indholdet, men naar antallet av saadanne sage gaar op i hundreder, kræver det ikke liden tid. Ofte skulde sagen ledsages av provstens betænkning. Desto mer bryderi voldte den. Dette var nu en rent embedsmæssig funktion, men desforuden blev jeg ogsaa belemret med mer private gjøremaal, som blev bervende[!] i mine hænder, saa længe jeg var i Tromsøsundet, og som krævede et næsten lige saa omfattende kontor som provstiet. Jeg sigter hermed til stillingen som formand i den saakaldte kredsbestyrelse for missionsarbeidet inden Tromsø stift. Stillingen laa under stiftsprovsten indtil 1880, men da Chr. Dons paa denne tid av helbreds hensyn bad sig fritaget for hvervet, faldt valget paa mig, fordi de mænd inden Tromsø by, som der kunde være tale om, alle unddrog sig med undskyldning. Paa undskyldninger fra min side vilde ingen høre, skjønt de efter min opfatning var lige saa vægtige som mange Web: E-post: 5

6 andres. Saa maatte jeg da finde mig i det; en formand maatte jo indretningen have, om ikke virksomheden skulde gaa rent istaa. Men ogsaa dette hverv gav meget at bestille, især naar en havde nok av gjøremaal i forveien. Selve emissærvirksomheden eller bestemmelsen om, hvor disse funktioner skulde færdes i den nærmeste fremtid, blev jo vedtaget i styremøder. Men det var jo formandens sag at føre forhandlingsprotokollen i møderne og derefter at sætte virksomheden i værk. Web: E-post: 6

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 14 Emissærernes kvartalsberetninger maatte tages i forvar til benyttelse, naar styrets aarsberetning skulde udarbeides for hovedbestyrelsen i Stavanger. Dette

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 10 omfavne hvemsomhelst. De danner i saa henseende en diamentral kontrast til Kvænerne (Finlænderne). Disse har, saa vidt mit kjendskab til dem rækker, gjennemgaaende

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 4

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 4 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 4 Jeg for min del havde jo allerede sat til livs saa meget Flødegrød som jeg kunde fordøie den dag. Og derfor var det vel, at synet og Forstanden af Konens

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde.

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. ISBN: 978-82-93134-65-7 (epub), 978-82-93134-66-4 (mobi) Teksten er lastet ned fra bokselskap.no

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 11

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 11 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 11 Schumacher havde tinget et baadmandskab, som laa der paa fiske, til at skysse mig over fjorden, naar de fandt veiret brugbart. De førte en større baad, en

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende!

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Der er endnu ikke to uker, siden posten gik og der er vel endnu

Læs mere

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 12

A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 12 A-00473: Peder Olsen Megrund erindringer del 12 Der saa jeg det ynkeligste Gudshus jeg nogensinde har seet: et lidet av tømmerstokker oplaftet bygværk, ikke større i omfang end en sørlandsk meget fattig

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Skildringer

Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Skildringer bokselskap.no, 2015 Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1881 (Alb. Cammermeyer, Kristiania). Digitaliseringen er basert på fil fra Nasjonalbiblioteket (nb.no)

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve.

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve. n r*-0 Min Afsked som falneniilieilsiiræsi paa lors belyst navnligt ved tjenstlige Breve. at Rasmus Lund. i^gi ft,! ^gpll ff^ ^^^^^^r- Kolding. Konrad Jørgensens Foilag. Hovedkommission hos Å'arl Sc/tenberg,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat.

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. Utskrift Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane, 2004, HKL. Nordre Bergenhus Amtstidende, 18.09.1874 I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. (af Overrettssagfører L. Smitt.) I Nordre Bergenhus

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest Amtssygehuset i Herlev Sygelejevielse Der skelnes mellem a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest b. nødvielse, d.v.s. vielse ved sygelejet, hvor der ikke er tid til at indhente prøvelsesattest.

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist Sakprosatekst Sakprosatekst KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist derfra modtaget en blivende

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå http://naustdal.slekt.name/ Edited by Sigmund Svoen Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå Marianne, gift på Fitje 1888 med Kristoffer Ullaland frå bruk nr. 1. på Ullaland. Dei reiste til Amerika

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Beretning. Trykt som Manuskript. .vedkommende Sekretærens Reise til Missionsmarken Zululand og Natal 1887-88.

Beretning. Trykt som Manuskript. .vedkommende Sekretærens Reise til Missionsmarken Zululand og Natal 1887-88. _------------~-.. -~.~c,,~. ~~...~'~~,.'_ fi" Trykt som Manuskript. Beretning ('.vedkommende Sekretærens Reise til Missionsmarken Zululand og Natal 1887-88. Den Reise til vor Missionsmark i Sydafrikå.,

Læs mere

Høiestretsadvocat Brock

Høiestretsadvocat Brock Trykt hæfte Modtaget den 2. Decbr 1868. Afsendt d 16. Decbr.? Høiestretsadvocat Brock contra 1) Arrestanten Peder Pedersen Schjødte, 2) Arrestantinden Ane Pedersen, Mads Hansens Enke og 3) Hans Christian

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Illustration fra Social-Demokraten

Illustration fra Social-Demokraten Før vedtagelsen af "Tændstikloven" i 1874 var det arbejdsmiljømæssige problem på svovlstikkefabrikkerne, som det hed dengang, fosfornekrosen, som langsom åd sig ind i kæbebenet, løsnede tænderne og smuldrede

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

MESTRENE OG VEIEN AF C. W. LEADBEATER OVERSAT AF EVA BLYTT KRISTIANIA 1911 - BLYTT & LUNDS FORLAG TORDENSKJOLDSGADE 2 AAS & WAHL'S BOGTRYKKERI 1/49

MESTRENE OG VEIEN AF C. W. LEADBEATER OVERSAT AF EVA BLYTT KRISTIANIA 1911 - BLYTT & LUNDS FORLAG TORDENSKJOLDSGADE 2 AAS & WAHL'S BOGTRYKKERI 1/49 MESTRENE OG VEIEN AF C. W. LEADBEATER OVERSAT AF EVA BLYTT KRISTIANIA 1911 - BLYTT & LUNDS FORLAG TORDENSKJOLDSGADE 2 AAS & WAHL'S BOGTRYKKERI 1/49 Indholdsfortegnelse Indledende bemerkning...3 De Store...4

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Udmeldt af Klubben. Lystspil i fire Akter. Jonas Lie. Created at 10/6/2010, from URL:http://www.nslnorge.no/visning/NSL_Lie_Udmeldt_tekst.

Udmeldt af Klubben. Lystspil i fire Akter. Jonas Lie. Created at 10/6/2010, from URL:http://www.nslnorge.no/visning/NSL_Lie_Udmeldt_tekst. Det norske språk- og litteraturselskap 1983. Jonas Lie: Udmeldt af Klubben. Utgave ved Hans Midbøe. Teksten er lastet ned fra bokselskap.no Udmeldt af Klubben Lystspil i fire Akter Jonas Lie [u.å.] Page

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

LEKTIE. Jesu helbredelses fest. Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper dem, der er syge.

LEKTIE. Jesu helbredelses fest. Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper dem, der er syge. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 2 Jesu helbredelses fest Ugens tekst og referencer: Luk 4,38-44. Den store Mester, kap. 27. Huskevers: Jeg var syg, og I tog jer af mig. (Matt 25,36) Hovedformålet er, at

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere