Finansiel forståelse og Pensionsopsparing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansiel forståelse og Pensionsopsparing"

Transkript

1 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Ø k o n o m i s k I n s t i t u t K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatspeciale CHRISTINE ENEQUIST NIELSEN Finansiel forståelse og Pensionsopsparing Vejleder: Mette Ejrnæs Antal ECTS: 30 Afleveret den: 16/04/2014

2 .

3 Executive Summary The main purpose of this thesis is to analyze the relationship between nancial literacy and retirement savings when changes in the structure of the retirement saving schemes incurs. More specically the analysis tries to identify whether nancial literacy aects the crowding out between savings in vocational pension schemes and individual pirvate pension schemes for the Danish population. Saving for retirement is important for determining the level of consumption and living standard during the retirement age. As individuals get more possibilities for planning their own retirement savings and to a greater extent are expected to do so, it becomes apparent whether the individuals actually has a sucient knowledge about retirement savings in order to secure a sucient income level during retirement. Having a high level of knowledge about the dierent pension schemes and which one to choose, could be expected to induce a more ecient retirement savings prole that wouldn't require an extensive political intervention, in order to secure a stable and self sucient retirement system. In Denmark most people are covered by the Social Security System (SSS) providing for a minimum level of income. However increasing demands for a higher living standard and consumption during retirement have made it more important for people to have a complementary retirement saving beside the SSS. For policy makers the question of whether or not households possess sucient retirement savings can be of great importance since insucient retirement savings can result in a higher dependence of public support for the population. A range of articles has studied the relationship between nancial literacy and household saving (e.g. Rooij et. al (2012) and Lusardi and Mitchell (2011)) and how there exist a crowding out eect between dierent types of retirement savings (e.g. Alessie et al. (1997) and Chetty et al. (2012)). They all share similar results namely that retirement savings policies not always imply unambiguous impacts on the overall retirement savings, but in large are aected by the characteristics associated with the observed group of people. The analysis is built upon a theoretical framework which entails a simple life cycle model. The life cycle model describes how individuals maximize their life time utility by in each period deciding how much to consume and how much to save for retirement 2

4 of their disposable income. Although the model suers from being a simplication of reality it gives an idea of what to expect of the empirical analysis. The empirical model presented will be derived from the life cycle framework and the crowding out eects from vocational pension schemes on individual pension schemes will be found for a given range of individual characteristics including a nancial literacy index. The data used in the analysis originates from two sources of data namely administrative register data from Statistics Denmark and survey data from a questionnaire obtained by the Danish Insurance Association in The administrative register data contains information about the Danish population regarding their socioeconomic characteristics from 1995 to The sample used in the analysis consists of information regarding the entire Danish population between 29 and 59 years who is enrolled in the Danish labor force. When analyzing the crowding out eect of the individuals within the dierent levels of nancial literacy, survey data is used that is obtained by the Danish Insurance Association.The survey data consist of information about participants including the level of their nancial literacy measured in The results from the analysis show that only people with a high nancial literacy have signicant crowding out eects with regards to the population participating in the survey. This indicates that people with a high nancial literacy are more likely to adjust their current composure of retirement savings than individuals with a low nancial literacy, when changes in vocational pension schemes occurs. The analysis also indicate that individuals with a high nancial literacy are better equipped for saving for retirement which will make their income less dependant of public support during their retirement period. If politicians aim at increasing the overall savings by increasing the contribution rate for vocational pension schemes this analysis show that a higher nancial literacy imply that some of the increase in vocational pension scheme contributions only results in a lower contribution for individual private pension schemes. 3

5 Forord Specialet Finansiel Forståelse og Pensionsopsparing er skrevet over vinteren 2013/2014, som afsluttende opgave på kandidatuddannelsen i Økonomi ved Københavns Universitet. Specialet er et empirisk studie af sammenhængen mellem nansiel forståelse og pensionsopsparing, som tager udgangspunkt i en teoretisk livscyklusmodel. Data som anvendes i den empiriske analyse omfatter både spørgeskema- og registerdata, som venligst er stillet til rådighed af Forsikring og Pension via deres forskeraftale. Arbejdet med specialet er foregået, mens jeg har været ansat som studentermedhjælper i Forsikring & Pensions analyseafdeling. Min interesse for emnet pensionsopsparing er opstået gennem mit arbejde med blandt andet kvinders pensionsopsparing i Forsikring & Pension, samt gennem faget 'Behavioral Economics' og min øvelse i faget 'Economics of Welfare' på polit-studiet. Jeg vil gerne takke Forsikring & Pension, for at stille data til rådighed for mit speciale. Samtidig vil jeg særligt takke Jan V. Hansen og Andreas Ø. Nielsen for inspirerende samtaler om de institutionelle rammer samt den teoretiske indgangsvinkel. Jeg vil også rette en stor tak til min kæreste Srdjan Zakula, som har stået ved min side, fra da jeg begyndte på første semester som stud. polit i Både for den moralske støtte over årene, men også for de inspirerende diskussioner og konstruktive kritik jeg har modtaget undervejs i specialeskrivningen. En særlig tak skal gå til min vejleder Mette Ejrnæs, for kyndig vejledning og værdifulde diskussioner. Jeg sætter stor pris på den konstruktive kritik og de gode råd jeg har modtaget, da de har gjort specialeprocessen meget interessant og lærerig. Udover det ovenævnte er specialet et produkt af 6 måneders selvstændigt arbejde, hvor de tilbageværende fejl og mangler udelukkende er mine egne. Christine Enequist Nielsen København, april 2014

6 Indhold 1 Indledning Eksisterende studier Finansiel forståelse og opsparing Fortrængningseffekter i opsparing Institutionelle rammer De danske pensionsordninger Udviklingen i det danske pensionssystem Teori: Livscyklusmodel Modellen Tvungen eksogen opsparing Et mål for fortrængningseffekten Et udtryk for den finansielle forståelse Ligning til estimation Data Afgrænsning af populationen Datakonstruktion og variable Deskriptiv statistik Empirisk tilgang Uobserverbar heterogenitet Valg af estimator Estimation af livstidsindkomster Resultater Overordnede fortrængningseffekter Fortrængningseffekten belyst ved den finansielle forståelse Robusthedstest Diskussion Modellens antagelser Finansiel forståelse og pensionsopsparing Implikationer af analysens resultater Konklusion Litteraturliste Appendiks A Appendiks B Appendiks C

7 1 INDLEDNING 1 Indledning Pensionsopsparing er vigtig for befolkningen, da den er med til at sikre et økonomisk eksistensgrundlag efter afslutningen på arbejdslivet. I takt med at den forventede levetid stiger og forventninger til forbrugsmuligheder som pensionist øges, er det vigtigt at den enkelte har en tilstrækkelig dækning efter endt tid på arbejdsmarkedet. Danskerne får i stigende grad ere muligheder og mere ansvar for, at kunne planlægge deres pensionsopsparing individuelt. Det anskues derfor som vigtigt, at de er rustet til at planlægge til forbrug i tiden som pensionist. Den danske befolkning er som udgangspunkt dækket af oentlig folkepension gennem de indbetalte skatter. Folkepensionen er med til at sikre at de mindst bemidlede pensionister kan få dækket deres mest basale behov, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. For mange pensionister vil dækningen fra folkepensionen dog langt fra være tilstrækkelig, se eksempelvis Forsikring & Pension (2013), hvorfor de er nødt til at sikre en højere dækning i pensionsalderen gennem en supplerende pensionsopsparing. En måde at opnå en større dækning på, kan eksempelvis være i form af opsparing i frivillige- eller obligatoriske pensionsordninger. De frivillige pensionsordninger er privatadminstrerede pensionsopsparinger, som den enkelte kan oprette ved at henvende sig til et pengeinstitut eller pensionsselskab. Opsparing i de frivillige pensionsordninger omtales ofte som opsparing i individuelle ordninger, hvorfor denne terminologi er anvendet i resten af specialet. De obligatoriske pensionsordninger er aftalebaserede opsparinger, som den enkelte har i forbindelse med sin arbejdsplads, hvor både arbejdsgiveren og den enkelte indbetaler til individets pensionsopsparing. Fælles for begge pensionsopsparinger er, at indbetalingerne til pensionsopsparingen ikke beskattes, før de bliver udbetalt når individet går på pension. At den enkelte har en pensionsopsparing ved siden af folkepensionen, er hensigtsmæssigt for både den enkelte borger og samfundet. For den enkelte er opsparingen med til at sikre, at deres ønskede forbrug i tiden som pensionist, er økonomisk understøttet. For samfundet sikrer den enkeltes pensionsopsparing at deres indkomst i tiden som pensionist, er mindre afhængig af oentlig understøttelse. Det kan være relevant for politiske beslutningstagere, at kende den nansielle forståelses eekt på danskernes valg af pensionsopsparing. Den nansielle forståelse kan give en indikation om, hvorvidt danskerne er i stand til at planlægge deres pensionsopsparing. Såfremt de politiske beslutningstagere ønsker, 6

8 1 INDLEDNING at øge den samlede pensionsopsparing for befolkningen, kræver det at opsparingsfremmende tiltag ikke fjerner incitamenter til at opspare i de eksisterende pensionsordninger, som individerne i forvejen opsparer i, jf. Erhvervs- og Vækstministeriet (2005). Indfører man fra politisk side en tvungen opsparing for at sikre, at de danske lønmodtagere sparer mere op til pension, vil tiltaget kun have en direkte eekt, så længe det ikke medfører et tilsvarende fald i indbetalinger til de eksisterende pensionsopsparinger. Sker dette, vil der være tale om en fuld fortrængning, og den samlede pensionsopsparing vil være uændret. For de individer, som ikke indbetaler til en pensionsopsparing i forvejen, vil en tvungen opsparing kunne lede til en stigning i den samlede pensionsopsparing, hvilket kan være til gavn for den enkelte og samfundet. Flere artikler nder en positiv sammenhæng mellem individers nansielle forståelse og evne til at planlægge til pensionsopsparing, se eksempelvis Rooij, Lusardi og Alessie (2012) samt Lusardi og Mitchell (2011). Når individer har en høj nansiel forståelse, vil de med større sandsynlighed have en opsparet formue, samt udvise en bedre evne til at planlægge til forbruget i tiden som pensionist. Det modsatte viser sig for individer med lav nansiel forståelse. De vil i mindre grad have en opsparet formue samt være dårlige til at planlægge til at planlægge deres økonomi i tiden som pensionist. Sammenhængen gør det interessant at analysere, om danskernes nansielle forståelse bidrager til, at de har bedre evne til at udglatte deres forbrug til tiden som pensionist. I specialet deneres danskernes nansielle forståelse som forståelse for og kendskab til en række nansøkonomiske begreber. Ud fra en række nansøkonomiske problemstillinger forsøger specialet, at belyse om den nansielle forståelse har en indydelse på individers indbetalinger til opsparing til alderdommen, og i så fald i hvilket omfang. Specialets analyse fokuserer på udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner i 1990'erne, og i hvilket omfang de har fortrængt opsparing i individuelle ordninger. Flere studier har tidligere belyst konsekvenserne ved udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne for anden opsparing på det danske arbejdsmarked, eksempelvis Erhvervs- og Vækstministeriet (2005), DØRS (2008) og Chetty et. al. (2012). Artiklerne nder, at udbredelsen af obligatoriske arbejdsmarkedspensioner i nogen grad har skabt en nedgang i indbetalinger til individuelle ordninger. I dette speciale undersøges denne fortrængningseekt med særligt fokus på, om den observerede fortrængning er påvirket af individernes nansielle forståelse. 7

9 1 INDLEDNING Da der ikke tidligere er lavet studier af den nansielle forståelses betydning for fortrængning mellem pensionsordninger på dansk data, kan specialet bidrage til den eksisterende litteratur, med et indblik i den nansielle forståelses betydning for individernes evner til at forbrugsplanlægge til tiden som pensionist. Metode og afgrænsning Når fortrængningseekter fra ændringer i arbejdsmarkedspensioner analyseres, opstilles først en simpel teoretisk livscyklusmodel, som analysen vil være udgangspunkt for analysen. Modellen beskriver hvordan individer vælger at forbruge og spare op i dag, for at kunne opretholde et forbrug, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Den teoretiske model vil efterfølgende danne grundlag for den empiriske analyse, hvor fortrængningseekterne belyses ud fra en række karakteristika herunder den nansielle forståelse. Specialet belyser den nansielle forståelses indydelse på fortrængningseekter fra indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner på indbetalinger til individuelle ordninger. Resultaterne fra analysen siger derfor kun noget om fortrængningseekten i opsparing til individuelle ordninger, og ikke i anden opsparing til pension som eksempelvis investeringer i aktier eller i bolig. Når fortrængningseekterne skal belyses, vil indbetalingerne til individuelle ordninger opgøres som en samlet indbetaling, og opdeles således ikke på opsparingstyper såsom livrente, ratepension eller kapitalpension. En sådan sondring ville være interessant at belyse, men går ud over specialets valgte afgrænsning. Når der redegøres for eekten af den nansielle forståelse, er det ud fra antagelsen af, at individernes nansielle forståelse er den samme i alle de betragtede år, deneret ud fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget i Da informationer om respondenternes årlige udvikling i den nansielle forståelse ikke er tilgængelig for specialet, skal analysens resultater tolkes som fortrængningseekter fra ændringer i indbetalinger til arbejdsmarkedspension på indbetalinger til individuelle ordninger for individer, der i 2010 har haft en given nansiel forståelse. Afhandlingens opbygning Indledningsvis vil en række eksisterende studier blive belyst i kapitel 2, hvor der redegøres for artikler, som har bidraget på området om den nansielle forståelses betydning for op- 8

10 1 INDLEDNING sparing samt belyst fortrængningseekter i pensionsopsparing. Efterfølgende gennemgås de institutionelle rammer for analysen i kapitel 3. Her redegøres først for den aktuelle opbygning af pensionssystemet, hvorefter den historiske udvikling i de forskellige danske pensionsordninger belyses. I kapitel 4 anskueliggøres den anvendte livscyklusmodel, som danner grundlag for den empiriske analyse. I kapitlet vil en kvalitativ analyse af indførelse af tvungen opsparing blive belyst ud fra den teoretiske model, og der vil blive udledt en ligning til estimation på baggrund af den teoretiske model. I estimationsligningen vil eekten af den nansielle forståelse indgå, når den anvendes i den empiriske analyse. Kapitel 5 redegør for konstruktionen af det anvendte data, samt beskriver de overordnede karakteristika for individerne, der belyses i den empiriske analyse. Her vil samtidigt blive foretaget en statistisk analyse af, hvilke karakteristika der indikerer om individerne har en større eller mindre sandsynlighed for, at spare op i arbejdsmarkedspensioner eller individuelle ordninger. I kapitel 6 redegøres for den anvendte økonometriske metode, som ligger til grund for resultaterne, der præsenteres i kapitel 7. I kapitel 8 diskuteres de fundne resultater, der efterfølgende holdes op mod de eksisterende studier for perspektivering. Specialet afrundes i kapitel 9, hvor konklusionerne fra specialet opsummeres. 9

11 2 EKSISTERENDE STUDIER 2 Eksisterende studier En række artikler har belyst sammenhængen mellem den nansielle forståelse og individers opsparing, samt fortrængningseekter mellem frivillige og obligatoriske pensionsordninger. Når det drejer sig om den nansielle forståelses betydning for danskernes valg af opsparing i de frivillige og obligatoriske pensionsordninger, eksisterer der ikke tidligere studier, hvorfor resultaterne fra denne analyse vil give et nyt og selvstændigt bidrag på området. Det er derfor vanskeligt, at holde resultaterne fra analysen op mod eksisterende bidrag. I det følgende kapitel anskueliggøres først de eksisterende studier af sammenhængen mellem nansiel forståelse og individers opsparing. Efterfølgende belyses studier, som beskæftiger sig med fortrængningseekter mellem frivillige- og obligatoriske pensionsordninger. 2.1 Finansiel forståelse og opsparing Der ndes få studier på dansk område, af sammenhængen mellem den nansielle forståelse og individers opsparing, hvorfor de relevante studier i høj grad er internationale. Overordnet ndes en positiv sammenhæng mellem nansiel forståelse og opsparing. Dette betyder, som nævnt i indledningen, at individer med en høj nansiel forståelse har større tilbøjelighed til at have en opsparet formue, samt at de har bedre evne til at planlægge deres opsparing med henblik på forbrug i tiden som pensionist. De forskellige studier analyserer evnen til at planlægge til pension ud fra forskellige denitioner, hvilket vil blive gennemgået i dette afsnit. Rooij, Lusardi og Alessie (2012) belyser sammenhængen mellem den nansielle forståelse og husholdningers formue ud fra en årlig husholdningsundersøgelse af den hollandske population. I artiklen udføres en empirisk analyse af husholdningernes formue, som belyser den nansielle forståelses betydning for husholdningernes formue fra private opsparing, opsparing i bolig samt investeringer i aktiver. Artiklen denerer den nansielle forståelse ud fra en række spørgsmål, der henvender sig til evnen til at udføre simple beregninger om basale nansielle problemstillinger. Rooij et. al. (2012) nder en positiv sammenhæng mellem den nansielle forståelse og størrelsen på individernes formue. De nder samti- 10

12 2 EKSISTERENDE STUDIER digt, at individer med en højere nansiel forståelse har mindre hindringer for at investere i aktier, da de har lavere omkostninger ved at indsamle og bearbejde information om de tilgængelige investeringsmuligheder. En højere nansiel forståelse bidrager til, at individerne er bedre i stand til at udnytte risikopræmierne på investeringer, hvilket bidrager til en større nansiel formue. Lusardi og Mitchell (2011) udfører et empirisk studie af sammenhængen mellem den nansielle forståelse og opsparingsbeslutninger i en amerikansk kontekst. Studiet nder, at en manglende nansiel forståelse i høj grad bidrager til uovervejede beslutninger hvad angår familiernes daglige privatøkonomi, investeringer samt planlægning til pensionsalderen. Lusardi og Mitchell (2011) nder, at individer med en høj nansiel forståelse er mere tilbøjelig til at forbrugsplanlægge for pensionsalderen, hvilket stiller dem bedre og gør dem mindre afhængig af oentlig støtte, når de går på pension. Når evnen til at planlægge til forbruget i pensionsalderen måles, er det ud fra individernes selvrapporterede svar, om hvorvidt de er i stand til at holde sig til deres planer for pensionsopsparing. Svarene indikerer, at individer med en høj nansiel forståelse i højere grad planlægger til alderdommen, og i højere grad er i stand til at holde sig til denne plan. I Forsikring & Pension (2011) samt Finansrådet (2014) belyses sammenhængen mellem danskernes nansielle forståelse og en række socioøkonomiske karakteristika. Begge analyser viser, at den nansielle forståelse er større jo højere uddannelsesniveau individerne har. Forsikring & Pension (2010) nder at en lav nansiel forståelse kan medføre, at individerne har en større sandsynlighed for at have en dyrere gæld samt en større sandsynlighed for at være dårlige betalere, i forhold til individer med en høj nansiel forståelse. I Finansrådet (2014) ndes, at andelen af individer med en lav nansiel forståelse er størst blandt individer med lavere indkomster og uddannelse, end for individer med større indkomster og høje uddannelsesniveauer. Resultaterne fra analyserne indikerer, at en lav nansiel forståelse kan have negative konsekvenser for danskernes privatøkonomi, hvorfor en højere nansiel forståelse kan bidrage til, at husholdningerne er bedre rustet til at træe privatøkonomiske beslutninger, herunder om pensionsopsparing, som både den enkelte og samfundet kan drage nytte af. 11

13 2 EKSISTERENDE STUDIER 2.2 Fortrængningseffekter i opsparing Der eksisterer en bred række studier både på dansk og international område, som belyser fortrængnignseekter mellem frivillige- og obligatoriske pensionsordnigner. Tidligere analyser, som udelukkende belyser fortrængningseekter fra ændringer i arbejdsmarkedspensioner på andre opsparingsformer for danskerne, omfatter eksempelvis DØRS (2008), Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005) samt Chetty et. al. (2012). Af udenlandske studier har Rohwedder (2003) beskæftiget sig med fortrængningseekter for den engelske population. DØRS (2008) opstiller en estimationsligning med udgangspunkt i en simpel livscyklusmodel, hvor der ndes fortrængningseekter fra ændringer i arbejdsmarkedspensioner på privat opsparing. I deres analyse udgør den private opsparing indbetalinger til individuelle ordninger, anden nansiel formue samt individernes opsparing i bolig, hvorfor fortrængningseekterne opdeles på om individerne er lejere eller boligejere. DØRS (2008) nder fortrængningseekter i henholdsvis intervallet 21 til 28 pct. for lejere og 24 til 31 pct. for boligejere. I tilsvarende analyse af Erhvervs- og Vækstministeriet (2005), anvendes samme fremgangsmetode, men hvor fortrængningseekter kun belyses i indbetalinger til individuelle ordninger. Fortrængningseekterne belyses derfor for den samlede gruppe af individer, hvor der ndes en fortrængningseekt på ca. 2 pct. I Chetty et. al. (2012) analyseres opsparingsfremmende tiltag i form af skattesubsidier eller ændringer i tvungen pensionsopsparing, og hvorvidt de medfører en stigning i danskernes samlede pensionsopsparing. Studiet har fokus på om individerne aktivt eller passivt sparer op til pension, ved at betragte om individerne ændrer deres pensionsopsparing, når der forekommer ændringer i deres indkomst. Analysen belyser ændringer i tvungen opsparing ud fra ændringer i indbetalingsprocenter til arbejdsmarkedspension samt indførelsen af Særlig Pension i For at belyse eekten af ændringer i arbejdsmarkedspensioner, betragter artiklen kun individer som i den betragtede periode skifter arbejdsplads. Da indbetalingsprocenterne til arbejdsmarkedspensioner kan variere blandt arbejdspladser og brancher, vil et virksomhedsskift derfor kunne medføre en ændring i individets indbetalingsprocent til pensionopsparingen. Chetty et. al. (2012) nder at 1 Fra 1998 tvang regeringen de danske lønmodtagere til at spare 1 pct. af deres lønindkomst op til en oentlig administreret pensionsordning kaldet Særlig Pension (SP-Pension). Denne omfattede alle lønmodtagere i Danmark i perioden Fra 2004 blev ordningen suspenderet og i 2009 ophævet. 12

14 2 EKSISTERENDE STUDIER ændringer i tvungen opsparing, i højere grad øger individernes pensionsopsparing end opsparingsfremmende tiltag i form af skattesubsidier. Årsagen er, at indførelse af skattesubsidier i højere grad medfører fortrængning i den eksisterende pensionsopsparing end ved indførelsen af tvungen pensionsopsparing. Derudover har subsidierne ikke en observeret indydelse på individerne, som passivt sparer op til pension, hvorimod indførelsen af tvungen pensionsopsparing påvirker både individerne som aktivt og passivt sparer op til pension. Når eekten belyses for individer som skifter arbejdsplads, nder Chetty et. al. (2012) at et skift som medfører en højere indbetalingsprocent, forårsager en fortrængning på 17 pct. i den frivillige pensionsopsparing. Størstedelen af individerne, som har en observeret fortrængningseekt, er karakteriseret ved at spare aktivt op til pension. Af udenlandsk litteratur belyser Attanasio og Rohwedder (2003) fortrængningseekter hos den engelske befolkning, hvor fortrængningseekten estimeres ud fra ændringer i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, som blev implementeret i England i Artiklen opdeler fortrængningseekterne på aldersgrupper, hvor de nder at fortrængningseekter er stigende med individernes alder. For individer under 31 år sker der ingen fortrængning, mens fortrængningseekten for individerne over 31 år er i intervallet fra 54 til 75 pct. De ovenstående resultater og analyser vil i den senere diskussion blive inddraget til sammenligning med de fundne resultater i den empiriske analyse, for at belyse de relevante forskelle og ligheder i resultater og metodevalg. 13

15 3 INSTITUTIONELLE RAMMER 3 Institutionelle rammer I dette kapitel gennemgås de institutionelle rammer for udviklingen i de tilgængelige pensionsordninger på dansk område. Først redegøres kort for de forskellige typer af pensionsordninger der eksisterer hos de danske pensionsselskaber. Herefter belyses den historiske udvikling i arbejdsmarkedspensioner samt individuelle ordninger med henblik på, at redegøre for de institutionelle rammer bag den empiriske analyse. 3.1 De danske pensionsordninger Det danske pensionssystem udgør et af hjørnerne i det danske velfærdssamfund og er bl.a. med til at sikre de danske pensionister en fortsat velfærd, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det danske pensionssystem udgøres af 3 grupper af opsparing, også kaldet de tre søjler. Søjle I udgøres af de oentlige og lovbestemte pensioner, primært folkepensionen og ATP, som er universelle og skattenansierede pensionsordninger. Søjle II omfatter de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, som er aftalebestemte, solidariske og bidragsnansieret pensionsordninger, mens søjle III udgør de frivillige individuelle bidragsnansierede pensionsordninger. I dette afsnit redegøres for ordningerne i de 3 søjler med særligt fokus på ordningerne i søjle II og III, som specialet beskæftiger sig med. I søjle I nder man de oentlige og lovbestemte pensionsordninger. Formålet med de oentlige og lovbestemte pensioner er, at de skal sikre de danske pensionister et økonomisk eksistensgrundlag, uanset deres nuværende eller tidligere arbejdsmarkedstilknytning. Ordningerne, der ligger i denne søjle, er karakteriseret ved at være skattenansierede og universelle i den forstand, at de er tilgængelige for alle danske statsborgere, såfremt de opfylder en række generelle betingelser 2. Folkepensionen udgør størstedelen af ordningerne i denne søjle og er karakteriseret ved, at udbetalinger kun reguleres ud fra personens indkomst i tiden som pensionist. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), supplerende arbejdsmarkedspension (SP) samt lønmodtagernes dyrtidsfond tilhører også denne søjle, men vil ikke blive uddybet nærmere, henset til ordningernes beskedne størrelse. 2 For at få tildelt folkepension skal man minimum have dansk statsborgerskab og have haft bopæl i Danmark i 3 år mellem det fyldte 15. og 65. år. For at opnå fuld folkepension skal man have haft bopæl i Danmark i mindst 40 år, og ellers udbetales en brøkpension i forhold til antallet af år man har haft bopæl i Danmark, jf. Bekendtgørelse om social pension (Førtidspension og folkepension). 14

16 3 INSTITUTIONELLE RAMMER I sølje II nder man de aftalebaserede, kollektive og opsparingsbaserede arbejdsmarkedspensioner. Arbejdsmarkedspensioners formål er at sikre en yderligere økonomisk dækning for lønmodtagere udover folkepensionen i tiden som pensionist. Modsat ordningerne i søjle I er størrelsen af arbejdsmarkedspensionernes udbetalinger afhængig af de løbende indbetalingers størrelse og hvordan midlerne forvaltes. Indbetalingsprocenterne forhandles centralt mellem arbejdsmarkedets parter, og er således obligatoriske for alle lønmodtagere tilknyttet disse parter. Fælles for de este arbejdsmarkedsordninger er, at arbejdsgiveren typisk bidrager med 2/3 af indbetalingen som et løntilskud, mens de ansatte bidrager med den resterende 1/3 fra den optjente løn. Tjenestemandspensioner, som også ndes i søjle II, er en tilsagnspension uden krav om indbetalinger. Da analysen kun beskæftiger sig med de opsparingsbaserede arbejdsmarkedspensioner, vil tjenestemandspensionerne ikke blive omtalt videre i specialet, og modtagere af tjenestemandspensioner vil således være udeladt i den empiriske analyse. I søjle III ndes de individuelle pensionsordninger, som består af de privatadminstrerede pensionsopsparinger, som den enkelte kan oprette i et pengeinstitut eller pensionsselskab. Det primære formål for de individuelle ordninger er, at sikre en diversicering og eksibilitet i måden hvorpå, individerne aktivt kan vælge at spare op til pension. Fælles for ordningerne i søjle II og III er, at indbetalingerne til pensionsopsparingen fradrages i den personlige indkomstsbeskatning og sidenhen beskattes ved udbetalingstidspunktet. Derved er det bruttoopsparing, som forrentes i årene indtil pensionsopsparingen udbetales og beskattes i individernes tid som pensionist. Udover de 3 søjler kan man også have opsparing i form af nansielle aktiver, friværdi i bolig samt anden opsparing. Da specialets analyse har fokus på fortrængningen i individuelle ordninger, betragtes kun indbetalinger til ordninger i søjle II og III. Fortrængningseekter i anden opsparing berøres ikke i den empiriske analyse. 3.2 Udviklingen i det danske pensionssystem Det danske pensionssystem er siden 1990'erne udvidet markant. For den enkelte er mulighederne for at sammensætte sin samlede pensionsopsparing væsentligt mere diversiceret i dag, end da de nuværende pensionister begyndte at indbetale til deres pension. Pensionssystemet er gået fra at være et oentligt anliggende, som skulle sikre et økonomisk 15

17 3 INSTITUTIONELLE RAMMER eksistensgrundlag efter overgangen til pension, til i dag at sikre den overordnede velfærd for størstedelen af befolkningen i alderdommen. Folkepensionen udgør stadig mindre af persionisternes samlede indkomst, og den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet spiller derved en større rolle. I takt med at den forventede levetid stiger og befolkningens forventninger til forbrugsmulighederne som pensionist øges, er det afgørende at den enkelte sikrer en tilstrækkelig dækning efter endt tid på arbejdsmarkedet. Såfremt den enkelte har en tilpas dækning, kan en markant nedgang i forbrugsmulighederne undgås, når den enkelte trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Siden 1940'erne har der eksisteret opsparingsbaserede pensionsordninger i Danmark for bl.a. lærere, sygeplejerske og andre funktionærer i form af arbejdsmarkedspensioner. Indtil 1980'erne var arbejdsmarkedspensionerne primært forbeholdt de oentlige ansatte samt funktionærer og akademikere. I slutningen af 1980'erne var 2/3 af arbejdsmarkedet stadig ikke dækket af en arbejdsmarkedspension. Dette skabte en stor spredning blandt de beskæftigedes pensionsformuer, når de nåede pensionsalderen og forlod arbejdsmarkedet. Forskellen i pensionsformuerne kom fra, at store dele af befolkningen havde meget lave private opsparinger, i forhold til de grupper som i mange år havde været omfattet af en arbejdsmarkedspension. Dette resulterede i Fælleserklæringen i 1987, som var en aftale mellem den daværende regering og arbejdsmarkedets parter om at sikre en større samlet pensionsopsparing for store dele af det danske arbejdsmarked. I 1993 k LO og DA etableret arbejdsmarkedspensioner for deres medlemmer, og siden da har de forskellige indbetalingsprocenter udviklet sig fra et niveau på 0,9 pct. i 1993 til at nå 12 pct. i 2012, jf. gur 3.1. I perioden har DJØF faggruppen for de stats- og kommunalt ansatte, haft de højeste indbetalingsprocenter på omkring 16 til 17 pct. af indkomsten, mens sygeplejerskerne har haft indbetalinger på 12 pct. af indkomsten i alle de betragtede år. Udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne har ført til, at det i dag er 90 pct. af de beskæftigede, som er omfattet af arbejdsmarkedspension, hvor indbetalingsprocenterne er i størrelsesordenen fra 12 pct. af bruttoindkomsten og opefter. 16

18 3 INSTITUTIONELLE RAMMER Figur 3.1: Udvikling i indbetalingsprocenter for arbejdsmarkedspensioner for forskellige faggrupper, Kilde: Forsikring & Pension (2013) I takt med de stigende indbetalingsprocenter til arbejdsmarkedspensionerne, er også antallet af personer, som indbetaler til pension steget i den pågældende periode, jf. gur 3.2. Fra 1995 til 2011 er antallet, som indbetaler til arbejdsmarkedspension, steget med ca. 40 pct. til ca personer i De gennemsnitlige årlige indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner er steget fra at være på ca kr. til ca kr. i Størstedelen af stigningen i antallet af lønmodtagere, som indbetaler til arbejdsmarkedspension, er sket i årene , hvorefter antallet har været nogenlunde konstant. 17

19 3 INSTITUTIONELLE RAMMER Figur 3.2: Udviklingen i antallet af indbetalere samt gennemsnitlige årlige indbetalinger, Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. De gennemsnitlige årlige indbetalinger til individuelle ordninger er over den belyste periode faldet fra at være på kr. i 1995, til at være lidt under kr. i Antallet af indbetalere til individuelle ordninger er samtidigt faldet fra at omfatte ca personer i 1995 til at omfatte ca personer i At indbetalinger til individuelle ordninger ikke er steget i den belyste periode, kan være indikation på, at indbetalingerne til arbejdsmarkedspensionerne har erstattet en del af de indbetalinger, som lønmodtagerne ellers ville have indbetalt i individuelle ordninger. Specialets empiriske analyse vil derfor forsøge at forklare ændringerne i indbetalinger til de individuelle ordninger ud fra de observerede ændringer i indbetalinger til arbejdsmarkedspension. I det følgende kapitel opstilles først en teoretisk model, som redegører for en fortrængningseekt mellem de to ordninger ud fra en simpel livscyklusmodel. Efterfølgende opstilles en ligning til estimation, som netop indeholder betydningen af den nansielle forståelse for de observerede fortrængningseekter for perioden

20 4 TEORI: LIVSCYKLUSMODEL 4 Teori: Livscyklusmodel De teoretiske rammer for analysen tager udgangspunkt i en simpel livscyklusmodel, som beskriver hvordan individer vælger at forbruge og spare op i dag mod at kunne opretholde et forbrug over hele livet. Modellen der opstilles tager afsæt i Alessie et al. (1997), som undersøger fortrængningseekter mellem individernes pensionsformue og deres private nansielle opsparing. I modellen, som anvendes i den empiriske analyse, inkluderes individernes nansielle forståelse under antagelsen om, at den nansielle forståelse har indydelse på individernes evner til at planlægge deres opsparingsbeslutning over livet. I kapitlet redegøres indledningsvis for den anvendte model, samt en kvalitativ analyse af eekten af, at indføre en tvungen opsparing i modellen. Dernæst speciceres hvordan nansiel forståelse påvirker individernes opsparingsbeslutning, samt hvordan nansiel forståelse forventes at påvirke fortrængningseekten i livscyklusmodellen. Afslutningsvis udledes den anvendte ligning til estimation og der redegøres for dynamikkerne bag modellen. 4.1 Modellen Den anvendte livscyklusmodel antager, at individer under perfekt forudseenhed og rationelle forventninger akkumulerer opsparing i deres tid på arbejdsmarkedet, som de efterfølgende nedsparer i deres pensionsalder. Individernes nyttemaksimeringsproblem kan udtrykkes ved, at individet maksimerer sin samlede livstidsnytte af forbrug, under bibetingelsen af, at det samlede forbrug skal være lig med den forventede fremtidige indkomststrøm., jf. T.1. max {ct,t=1,2...,l}u(c t ) = L t=1 u(c t) s.t. L t=1 c t (1+r) t 1 = L t=1 y t (1+r) t 1 (T.1) En central antagelse for modellen er, at individerne maksimerer deres nytte ud fra et ønske om et jævnt forbrug over livet. Under antagelsen om, at individernes livstidsnytte er additiv i momentalnytten, u(c t ), afhænger u(c t ) kun af forbruget i indeværende periode. Dette betyder, at individerne ikke har nytte af, at få et højere forbrug senere i livet. Det antages, at marginalnytten er positiv og monotont aftagende i forbruget ( u(ct) ( c t) > 0 samt < 0), hvilket er afgørende for, at individerne ønsker en jævn forbrugsudligning. 2 u(c t) ( c 2 t ) Da der er perfekte kapitalmarkeder, kan de op- eller nedspare med en fast eksogen rente 19

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres?

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Vicedirektør Carsten Andersen Forsikring & Pension 2 26 February 2013 De tre søjler i pensionssystemet Søjle I Søjle II Søjle III Folkepension ATP

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium

Læs mere

Simuleringsmodel for livsforløb

Simuleringsmodel for livsforløb Simuleringsmodel for livsforløb Implementering af indkomststokastik i modellen 9. november 2009 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk Indledning I forbindelse med EPRN projektet Livsforløbsanalyse for karakteristiske

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Tvang og frihed i pensionssystemer

Tvang og frihed i pensionssystemer Tvang og frihed NFT i pensionssystemer 3/2004 Tvang og frihed i pensionssystemer af Michael Møller og Niels Chr. Nielsen Michael Møller Styrken ved det danske pensionssystem er, at det er et obligatorisk,

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse.

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse. VIRKSOMHED Rapport d. 24. september 2014 PFA OPTIMATOR PFA Optimator er essensen af vores samlede viden om pensionsmarkedet i sin mest forenklede form. Et rådgivningsværktøj, der samler data fra PFA's

Læs mere

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET 2 DANICABALANCE DANICA BALANCE 3 DANICA BALANCE Mange finder det svært at tage stilling til deres tilværelse som pensionist,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009 Ældre Sagen Pensionsforhold Jobno. DK2009-373 22. maj 13. juni 2009 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Summary Tabeller Spørgeskema 2009 YouGov Zapera A/S Ryesgade 3 DK-2200 København N - Tel 70 27

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar Aldersforsikring Spørgsmål og svar Hvad er en aldersforsikring? Aldersforsikring blev indført ved lov den 18. september 2012 med virkning fra den 1. januar 2013. Samtidig blev det ikke længere muligt at

Læs mere

KAPITEL II OPSPARING

KAPITEL II OPSPARING Dansk Økonomi forår 2008 KAPITEL II OPSPARING II.1 Indledning Opsparing kan forøge velfærden Fokus på husholdningernes opsparing I sidste ende er formålet med al økonomisk aktivitet at kunne forbruge.

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Sådan laver du pensionsfinten Få flere penge til din alderdom Få flere penge til din alderdom INDHOLD: Guldregn

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder Pensionsordning i Nordea Liv & Pension For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i TK Development har vi valgt Nordea Liv & Pension som

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester

HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester 1 HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut HD Finansiel rådgivning, 8 Semester Presset på det fremtidige pensionssystem. En analyse af pension i fremtiden. Forfatter : Jacob Modigh Vejleder: Torben Henning

Læs mere

Med livrente og seler

Med livrente og seler Undersøgelse: Livrente Med livrente og seler Bliver I typisk gamle i din familie? Vil du gerne være sikker på, at der er penge på din pensionsopsparing hele livet også, hvis du bliver 100 år? Så skulle

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA.

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA. Kære medlem Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA. Til grund for beslutningen ligger en meget grundig gennemgang

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Midtconsult har vi valgt Nordea Liv & Pension som leverandør

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Beskatning af personer der er udstationeret til USA

Beskatning af personer der er udstationeret til USA Beskatning af personer der er udstationeret til USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 INDLEDNING De amerikanske regler om beskatning af personers

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning 1 Indhold EN ENKEL OG FLEKSIBEL LØSNING Fordele 4 Moderne investeringsmuligheder 5 Fordele med KundeKapital 6 Pension for Funktionærer er udviklet

Læs mere

Tag hånd om din formue

Tag hånd om din formue Tag hånd om din formue -Skal du spare op i din virksomhed eller via din pension? v/formuekonsulent Susanne Rømer Strategi - risikospredning er sund fornuft Frie midler Manglende risikospredning Ejendom

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing NFT 4/2004 Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing af Niels Jørgen Larsen Niels Jørgen Larsen niels.jorgen.larsen@seb.se Danskerne skal have bedre mulighed for at tilrettelægge sin pensionsopsparing,

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder Dine funktionærers firmapension få overblik over jeres muligheder En bedre pensionsordning til dine medarbejdere For at sikre den bedste pensionsordning til alle medlemmerne i Grafisk Arbejdsgiverforening

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Quick Care indfører nu pensionsordning for alle medarbejdere. Vi har valgt Nordea Liv & Pension som leverandør af din pension.

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked. 26. februar 2013, Louise Starup

NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked. 26. februar 2013, Louise Starup NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked CFIR 26. februar 2013, Louise Starup ATP Huset Pension Administration Investering AUB ATP Livslang Pension AES Barsel.dk DA-Barsel FerieKonto LG Skatte

Læs mere

INFORMATION OM OMTEGNING

INFORMATION OM OMTEGNING INFORMATION OM OMTEGNING FORDELE VED NY ORDNING Din pensionsopsparing bliver forøget med en omtegningsbonus. ULEMPER VED NY ORDNING Pensionen vil med års mellemrum blive sat ned i den nye ordning, hvis

Læs mere