De første spørgsmål handler om Dem selv og Deres husstand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De første spørgsmål handler om Dem selv og Deres husstand"

Transkript

1 + 1 Tekst 1: De første spørgsmål handler om Dem selv og Deres husstand 1. Afkrydses af interviewer Mand... 1 Kvinde Hvornår er De født? Måned År 3. Hvilken skoleuddannelse har De? Går i skole... 1 Gå til spm eller færre års skolegang års skolegang (1.-2. real, mellem, mellemskole eksamen) års skolegang (3. real, real-, præliminær eksamen, 1.-2.g, efg-basis år)... 4 Studenter-, HF-eksamen (inkl. HH, HTX, HMX)... 5 Andet (herunder udenlandsk skole), skriv hvad? 6 Spm. 3: Skoleuddannelse: Det skal være afsluttet skoleuddannelse. Hvis IP har forladt fx gymnasiet uden studentereksamen, kodes års skolegang. Handelsskolernes HHX og HTX eksaminer regnes for en skoleuddannelse, dvs. en HH-studerende kodes 1 i spm. 3. Hvis IP er langt over almindelig skolepligtig alder, men går i skole stilles de følgende spørgsmål, idet IP kan have tidligere uddannelse/arbejde. + 1

2 Ud over Deres skoleuddannelse, har De så gennemført en eller flere andre uddannelser? Ja... 1 Nej, men er i gang med en erhvervsuddannelse... 2 Nej... 3 Gå til spm. 5 4a Hvilken? (Hvis flere, angiv den højeste) Skriv her: 4.b Hvor længe varede/varer den? (normeret tid) Skriv her: år... måneder 4.c Udfyldes af interviewer i samråd med IP. Dvs. De har en: Ingen afsluttet uddannelse efter skole... 0 Specialarbejderuddannelse... 1 Basisår i efg-uddannelse eller handelsskolernes grunduddannelse (HG)... 2 Lærlinge, efg- eller HG-uddannelse... 3 Anden faglig uddannelse... 4 Kort, videregående uddannelse, under 3 år... 5 Mellemlang, videregående uddannelse 3-4 år... 6 Lang videregående uddannelse, over 4 år

3 + 3 Spm. 4: Andre uddannelser: Skriv hvilken erhvervsuddannelse IP har og indplacer den senere i kodekategori (spm. 4c). Hvis der nævnes flere uddannelser, vælges den længste/mest kompetencegivende, dog primært den IP arbejder med. Hvis der er meget stor uoverensstemmelse mellem arbejdsstillingen og erhvervsuddannelsen, så vælges den erhvervsuddannelse, som er relevant for IP s arbejde. Specialarbejderuddannelse mv. omfatter kortere uddannelser og kurser mv. som er af under 1 års varighed, og som ikke forudsætter forudgående erhvervsuddannelse eller skoleuddannelse ud over den obligatoriske folkeskole. Handelsskolernes grunduddannelse (HG)/basisår i efg-uddannelse omfatter de såkaldte erhvervsgymnasiale basisuddannelser, kursus i handelseksamen samt grundkursus ved landbrugsskoler og søfartsskoler. Fuldført lærlinge- eller efg-uddannelse omfatter HG/efg-2. dels uddannelserne og lærlingeuddannelserne, herunder handels- og kontoruddannelserne (HK), bank, sparekasse, forsikring, jern- og metalfag (fx smed/mekaniker, maskinarbejder, automekaniker, radio- og TVmekaniker), bygge- og anlægsfag (fx murer, tømrer, snedker, elektriker, maler), grafiske fag (fx fotograf, trykker, bogbinder), servicefag (fx skrædder, frisør), levnedsmiddelfag (fx slagter, kok, tjener, bager), jordbrugsfag (fx gartner) og landtransportfag. Anden faglig uddannelse omfatter grundlæggende erhvervsuddannelser nogenlunde på niveau med lærlinge/efg/hg-uddannelserne. Faglige uddannelser, der ikke er en lærlinge- eller efguddannelse eller en videregående uddannelse, jf. neden for, og som varer mindst et år, placeres i denne gruppe. Eks.: Grundlæggende eksamensuddannelser mv. ved handelsskoler, tekniske skoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler, (fx teknisk assistent, laborant, teknisk tegner, edbassistent men ikke HHX og HTX, der regnes for en skoleuddannelse), social- og sundhedsassistenter (tidligere sygehjælper og plejer), klinikassistent. Andre eksempler på anden faglig uddannelse er landmand med grønt bevis, anlægsgartner, skibsassistent (matros). Kortere videregående uddannelser har som oftest en varighed på 2-3 år. De omfatter bl.a. videregående uddannelser ved tekniske skoler (fx byggetekniker, eksporttekniker, elektrotekniker, gartnertekniker, landbrugstekniker), hospitalslaborant, merkonom og politibetjent. Børnehavepædagog, fritidspædagog, børneforsorgspædagog, socialpædagog kan være enten kort videregående eller mellemlang videregående afhængig af det samlede antal års uddannelse. Mellemlange videregående uddannelser har som oftest en varighed på 3-4 år. Fx folkeskolelærer, journalist, bibliotekar, socialrådgiver, HA, HD, EA, teknikumingeniør, maskinmester, sygeplejerske, jordmoder, fysioterapeut, ergoterapeut. Lange videregående uddannelser har som oftest en varighed på 5-6 år. Omfatter alle universitetsuddannelser (cand. mag., cand. scient., jurist, læge, psykolog), kandidatuddannelse ved handelshøjskolerne (cand. merc.), Landbohøjskolen, Tandlægehøjskolen, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Ingeniørakademi, arkitektskolerne, musikkonservatorierne, officerskolerne mv. Uddannelsens længde (4 b): Her noteres den normerede tid. + 3

4 Hvad er Deres hovedbeskæftigelse for tiden? Selvstændig landmand Gå til spm. 8 Selvstændig fisker Gå til spm. 8 Selvstændig i øvrigt Gå til spm. 8 Medarbejdende ægtefælle Gå til spm. 8 Arbejder, faglært Gå til spm. 8 Arbejder, ufaglært/specialarbejder Gå til spm. 8 Funktionær/tjenestemand Gå til spm. 8 Lærling, elev Studerende Skoleelev Pensionist Husmoder Arbejdsløs/under aktivering Efterlønsmodtager/overgangsydelse Langtidssyg (3 mdr. eller mere) Værnepligtig På kontanthjælp/bistandshjælp Under revalidering o.l Andet, skriv hvad? 19 Spm. 5: Stillingskoder: Man må ikke gætte sig til stillingskoden ud fra utilstrækkelige oplysninger. Således kan en IP er, der siger han er murer, have stillingskoderne: 03 selvstændig i øvrigt 05 arbejder, faglært 06 arbejder, ufaglært/specialarbejder 07 funktionær 13 arbejdsløs Man finder frem til den korrekte stillingskode ved at spørge IP. Kontroller dog IP s stillingskode med de oplysninger, som kommer frem i spm (og evt. senere i interviewet). Svarer IP fx med at sige, at han/hun er murer, tømrer, læge eller sagfører, skal man først spørge om IP er selvstændig eller ansat. Ved IP ikke, om han/hun er funktionær eller arbejder anvendes følgende grove regel: funktionærer er oftest månedslønnede, har mindst en måneds opsigelsesvarsel og har ferie med løn. Faglærte er arbejdere med lærlingeuddannelse eller dertil svarende uddannelse. Lærlinge, elever i efg eller handelsskolernes 2. dels uddannelse får kode 08. Hvis man er sygemeldt eller på orlov, men stadig ansat/stadig har sin virksomhed, kodes den beskæftigelse man har uden for sygdomsperioden/orlovsperioden. 4 +

5 Har De tidligere været erhvervsmæssigt beskæftiget? Ja... 1 Nej... 2 Gå til spm Hvor længe er det siden, De sidst var i beskæftigelse? Under 6 måneder måneder måneder måneder eller mere Hvad er/var Deres stilling mere præcist? (Nøjagtig angivelse: Eksempelvis gårdejer, ikke blot landmand, smedesvend, ikke blot smed, kontorchef i skattevæsenet, ikke blot kontorchef) 9. Har/Havde De nogle underordnede/ansatte? Nej... 2 Ja, skriv antal Er/Var De offentligt eller privat ansat? Offentligt ansat... 1 Privat ansat... 2 Irrelevant (fx selvstændig)... 3 Andet, skriv hvad? 4 Spm. 10: Der kan i grænsetilfælde være tale om et skøn over, hvorvidt virksomheden er privat eller offentlig. Fx en teknisk skole med offentligt tilskud placeres under offentlig. De fleste blandingsformer som fx TDC regnes under private. Kategorien andet kan anvendes med en beskrivelse, hvis IP er i tvivl. Hvis det fremgår af spm. 5, at IP ikke er funktionær, tjenestemand eller arbejder, stilles spm. ikke, men der afkrydses blot ved 3: irrelevant. + 5

6 Bor De sammen med nogen fx ægtefælle, samlever, børn, forældre? Nej, bor alene... 1 Gå til spm. 13 Ja, bor sammen med nogen... 2 Spm 11: Husk at bo alene kun omfatter én persons husstande. Nogle IP ere svarer, at de bor alene, selv om de bor sammen med deres børn. Spørg derfor evt. om der bor børn i husstanden. Det interessante ved afgrænsning af husstanden er, hvilke personer, IP/UP spiser de daglige måltider sammen med og køber ind til. Som eksempel vil kollegier som hovedregel høre under kategorien bor alene under spm. 11, hvis personen overvejende spiser alene. Dog kan der forekomme visse kollegier, hvor der er en stor grad af fællesspisning og fællesøkonomi om madbudgettet, og her vil man ikke bo alene jf. spm. 11. I sådanne tilfælde vil man bo på vilkår, der minder om et egentligt kollektiv. Hvis IP bor i kollektiv, registreres under 11a, at IP bor sammen med andre. 6 +

7 a Hvem bor De sammen med? 1. Ægtefælle/samlever IP's eller ægtefælles/samlevers far IP s eller ægtefælles/samlevers mor IP s eller ægtefælles/samlevers søskende Andre familiemedlemmer (herunder børn) Andre b Er der/har De nogle hjemmeboende børn? Ja, antal børn i husstanden, ialt... Nej, ingen hjemmeboende børn (sæt X)... Gå til spm c Hvor gamle er børnene/dine søskende? (Notér barnets alder i år. Hvis barnet er under 1 år skriv 0) Yngste barns alder... Næstyngste barns alder... Tredjeyngste barns alder... Fjerdeyngste barns alder... Femteyngste barns alder... år år år år år Spm. 11c: Under 11c udfyldes alder for alle børn, og der skrives eventuelt delebarn på den stiplede linje ud for disse. Eventuelle stedforældre afkrydses som forældre i spm. 11a. I spm. 11c noteres barnets alder i år. Hvis flere end 5 børn notér de 5 yngste. + 7

8 8 + Dette spørgsmål udfyldes af interviewer (gentages fx overfor IP, dvs. husstanden består af ) 12. Husstanden består i alt af: 1. Antal voksne over 15 år eller mere Antal børn 0-14 år Delebørn, der ikke bor fast i husstanden... Spm. 12: Hvis der er delebørn, noteres kun børn, der bor fast i husstanden i rubrikken antal børn 0-14 år. I spm. 12 noterer intervieweren det antal personer, som IP normalt spiser sammen med, men kun hvis IP har fælles husholdning med disse. Kun det barn/de børn, der bor fast i husstanden noteres i kassen under 11b. 8 +

9 + 9 Tekst 2: De næste spørgsmål drejer sig om Deres madvaner og Deres holdninger til mad Filter 1: Hvis IP bor alene... 1 spm. 14 Ellers fortsæt med... 2 spm Hvem i husstanden sørger for det meste for madlavningen? (Der tænkes primært på det varme måltid/hovedmåltidet, hvis IP er i tvivl) Kvinden/moderen... 1 Manden/faderen... 2 Kvinden og manden i fællesskab/på skift... 3 Kvinden, mand og større børn i fællesskab/på skift... 4 Andre, skriv hvem? 5 Spm. 13: Hvis der er en fast ordning, hvor familiemedlemmer deles om madlavningen afkrydses 3 eller

10 Hvad lægger De mest vægt på, når De skal vælge middagsretter? (Nævn højst tre ting) (Vis kort 1) 1. Det vigtigste er, at jeg selv synes, maden smager godt Det vigtigste er, at familien/husstanden kan lide maden Det vigtigste er, at maden er hurtig at tilberede Det vigtigste er, at maden er billig Det vigtigste er, at maden er hjemmelavet Det vigtigste er, at maden er fedtfattig Det vigtigste er, at maden er tilberedt af friske råvarer Det vigtigste er, at maden ikke indeholder tilsætningsstoffer Det vigtigste er, at råvarerne er økologiske Det vigtigste er, at der er mange grønsager Andet, skriv hvad? Ved ikke

11 Hvor ofte bruger familien/husstanden delvis tilberedt mad fx ovnkartofler, frosne grøntsager, færdigsnittet salat, pastaret i pose, nudelret, sovse? Flere gange om ugen... 1 Ca. 1 gang om ugen... 2 Ca. 2-3 gange om måneden... 3 Ca. 1 gang om måneden... 4 Sjældnere end 1 gang om måneden... 5 Aldrig... 6 Ved ikke Hvor ofte spiser familien/husstanden færdigretter fx suppe, pizza, ovnklar kylling, forårsruller hjemme? Flere gange om ugen... 1 Ca. 1 gang om ugen... 2 Ca. 2-3 gange om måneden... 3 Ca. 1 gang om måneden... 4 Sjældnere end 1 gang om måneden... 5 Aldrig... 6 Ved ikke... 9 Spm. 15: Det afgørende er, at maden er en del af det samlede måltid eller udgør et lille let måltid. Diverse kryddersovse eller krydderblandinger (Knorr o.l.), som man tilsætter kød, og hvor man desuden koger fx ris eller pasta til, vil også høre med. Spm. 16: Det afgørende er, i hvor stor udstrækning det er nødvendigt, at IP yderligere bearbejder produktet og tilsætter andre fødevarer for at få et færdigt måltid. Hvis man blot tilsætter ris, kartofler eller pasta, og resten er et højt bearbejdet og færdiglavet produkt, der blot skal varmes, regnes det som færdigret. Udbragte eller hjembragte retter som pizzaer o.l. (såkaldt take-away) vil også høre under færdigretter spist i hjemmet, fordi tilberedelsen er minimal, og måltidet faktisk indtages i hjemmet. + 11

12 Spiser De den samme slags mad i dag sammenlignet med, hvad De spiste tidligere? Ja, helt det samme... 1 Gå til spm. 20 Ja, stort set... 2 Gå til spm. 20 Nej, ændret lidt inden for de sidste 2-3 år... 3 Nej, ændret lidt for længere tid siden... 4 Nej, ændret meget inden for de sidste 2-3 år... 5 Nej, ændret meget for længere tid siden... 6 Ved ikke... 9 Gå til spm. 20 Spm. 17: Svarer IP, at han/hun ikke spiser den samme slags mad som tidligere, spørges der ind til om maden er ændret inden for de sidste 2-3 år eller for længere tid siden. 12 +

13 På hvilken måde har De ændret på Deres kost? (Højst 3 kryds) 1. Spiser mindre fedt/mere fedtfattigt Spiser sundere/mere varieret Spiser mindre smør og margarine Spiser mindre kød Spiser mere mad, der er hurtig at tilberede Spiser flere grøntsager Spiser mere økologisk/dyreetisk korrekt mad Spiser mere frugt Spiser mere ris og/eller pasta Spiser mere udenlandsk mad Spiser mere hjemmelavet mad Spiser mad af bedre kvalitet, fx friske råvarer Spiser mere fisk Spiser mere brød Andet, skriv hvad?

14 Hvad er den vigtigste grund til, at De ikke spiser samme slags mad i dag? 1. Fået børn Mine børn er blevet større/flyttet hjemmefra Jeg er selv flyttet hjemmefra Flyttet sammen med partner Blevet alene Påvirkning fra familien fx ægtefælle/børn Øget viden/bevidsthed om sund kost Ønske om at leve sundere Ønsker at tabe sig Mere bevidst om værdien af gode måltider Sygdom Andet, skriv hvad? (fx fødevareallergi hos IP selv eller i familien) Ved ikke

15 Bestræber De Dem dagligt på at spise sundt? Ja, meget ofte... 1 Gå til spm. 21 Ja, ofte... 2 Gå til spm. 21 En gang imellem... 3 Gå til spm. 21 Nej, aldrig... 4 Gå til spm. 21 Ved ikke... 9 Gå til spm Hvad er den vigtigste grund til, at De (ikke) bestræber Dem på at spise sundt og hvad er den næstvigtigste? Vigtigst Næst vigtigst 1. Ønsker ikke at blive tyk/ønsker at tabe mig På grund af helbredet/sundheden/ligeglad med sundhed På grund af viden/oplysning om sund mad For velværet/mere energi Sund mad smager bedst/smager ikke godt Af hensyn til børnene/familien Har ikke tid Spiser allerede sundt Har ikke behov for at spise sundt/har det godt uden Er (ikke) interesseret i mad Andet, skriv hvad? Ved ikke

16 Synes De, Deres kostvaner er sunde nok? Ja, i høj grad... 1 Ja, i nogen grad... 2 Nej... 3 Ved ikke... 9 Filter 2: Hvis IP bestræber sig på at spise sundt, (spm. 20 = 1, 2 eller 3), men ikke gør det, (spm. 22 = 3)... 1 spm. 23 Ellers... 2 spm Hvorfor spiser De ikke så sundt, som De gerne vil? (Højst 3 kryds) 1. Fordi det er for dyrt Fordi jeg ikke har tid Er ikke interesseret/engageret Usund mad smager bedre Fordi min familie ikke kan lide sund mad Gammel vane Andet, skriv hvad? 1 8. Ved ikke

17 Hvad kendetegner ifølge Deres mening sund mad? (Højst 3 kryds) 1. Sund mad er fedtfattig Sund mad er fiberrig Sund mad er varieret Sund mad har mange proteiner, vitaminer, mineraler Sund mad består af friske råvarer Sund mad er mange grøntsager Sund mad er meget frugt Sund mad er uden tilsætningsstoffer/pesticider Sund mad er økologisk Sund mad er groft/meget brød Sund mad er magert kød Sund mad er meget fisk Andet, skriv hvad? Ved ikke... 9 Spm. 24: Vi er her interesseret i at få viden om, hvad der indgår i begrebet sund mad for den almindelige dansker. Derfor skal det så vidt muligt være IP s spontane svar, der nedskrives i form af afkrydsning i højst 3 svarkategorier eller brug af andet. Hvis IP slet ikke kan finde ud af det, noteres ved ikke. + 17

18 18 + Tekst 3: Nu vil jeg gerne høre lidt om deres vaner og holdninger i forhold til frugt og grøntsager 25. Synes De, at De spiser nok frugt og grøntsager? Ja, i høj grad... 1 Ja, i nogen grad... 2 Nej... 3 Andet, skriv hvad? 4 Ved ikke Ønsker De at spise mere frugt og grønt i fremtiden? Ja, helt sikkert... 1 Gå til spm. 28 Ja, måske... 2 Gå til spm. 28 Nej, det tror jeg ikke... 3 Nej, bestemt ikke... 4 Andet, skriv hvad? 5 Gå til spm. 28 Ved ikke

19 Hvad er de vigtigste grunde til, at De ikke ønsker at spise mere frugt og grønt? (Nævn højst 3 ting) Frugt Grøntsager 1. Fordi jeg allerede spiser nok Fordi jeg ikke har tid Det er for dyrt Det tager for lang tid at tilberede Min familie spiser det ikke Det mætter ikke nok Det smager ikke godt nok Det kan ikke holde sig frisk ret længe Mangler ideer til hvordan det kan indgå i mine måltider Andet, skriv hvad? Ved ikke Spm. 27: Spørg IP om grunden til, at han/hun ikke ønsker at spise mere frugt og grøntsager, gælder både for frugt og grøntsager eller kun frugt eller kun grøntsager. + 19

20 Hvor ofte plejer De at spise varme eller kogte grøntsager bortset fra kartofler? Flere gange om dagen... 1 Hver dag... 2 Næsten hver dag (3-6 gange om ugen)... 3 Et par gange om ugen... 4 En gang om ugen... 5 Mindre end en gang om ugen... 6 Meget sjældent/aldrig... 7 Ved ikke... 9 Spm. 28 Varme grøntsager kan både være som tilbehør, som selvstændig ret eller indgå i sammenkogte retter. Det kan være kogte, dampede eller stegte (fx i wokretter ol). 20 +

21 Hvor meget tid anvender familien/husstanden normalt på en hverdag/henholdsvis weekend til at lave aftensmad? (Hvis IP spiser varm mad/hovedmåltidet midt på dagen, tænkes på dette måltid) Antal minutter på hverdag... minutter Antal minutter på weekend-dag... minutter Filter 3: IP bor sammen med andre... 1 spm. 30 IP bor alene... 2 spm 31 Spm. 29: Under dette spørgsmål skal ikke medregnes tid til indkøb, men kun til madlavning. Hvis flere personer laver mad sammen, så opsummeres den tid, de hver for sig anvender til et samlet antal minutter. Hvis IP svarer 1 time, og der er 2 personer, der deltager, så forsøg at finde ud af, hvorvidt de arbejder begge hele tiden, dvs. om der skal opsummeres til 120 minutter eller eventuelt mindre. Der er tale om effektiv arbejdstid. Fredag kan høre med under enten hverdag eller weekend afhængig af, hvordan IP s mønster er. + 21

22 Hvor mange gange om ugen spiser hele familien/husstanden henholdsvis morgenmad og aftensmad sammen? Morgenmad Aftensmad Mindst 5 dage om ugen dage om ugen dage om ugen Sjældnere Spm. 30: Formålet er at få oplysninger om, hvor mange fælles familiemåltider hustanden har. Hvis nogle ikke spiser (fx morgenmad), men sidder med ved bordet, medregnes det som et fælles måltid. Hvis IP/IP s ægtefælle/samlever arbejder på skiftehold, udregnes det mest realistiske gennemsnit. 22 +

23 Hvor mange gange om måneden køber og spiser De et måltid uden for hjemmet, enten til frokost eller aften? (Fx kantinemad på arbejdet/uddannelsesstedet, cafeteria, pizzeria, take-away mad inkl. frokostsand-wich, pølsevogn, grillbar, burgerbar/restaurant, restaurant. Medregn ikke selvsmurt madpakke i kantinen på arbejdet/uddannelsesstedet eller måltider hos familie og venner) Kantine (arb.) 20 gange eller mere pr. måned... 1 Grillbar, pizza-udsalg, sandwichbar, tankstation, pølsevogn Pizzeria Burgerbar Cafeteria, Café Kategorien irrelevant gælder kun for spørgsmålet om måltid i kantine Restaurant Gå/stå Sidde Kniv og gaffel gange pr. måned gange pr. måned gange pr. måned gange pr. måned Sjældnere end 1 gang pr. måned Aldrig Irrelevant (IP ikke i erhverv/ uddannelse/ingen kantine)... 8 Spm. 31: Vi er kun interesseret i reel udespisning af måltider, der er fremstillet af professionelle. Den afgørende skelnen ligger i graden af hurtig-mad. Hvorvidt man spiser stående/gående eller siddende ved bord samt hvorvidt det er større eller mindre måltider. Under grillbar m.m. hører også måltid købt på tankstation eller DSB kiosk. Det afgørende er her, at det er et (mindre) måltid, som indtages på farten. Bemærk at vi skelner mellem pizzaudsalg, hvor man køber et stykke pizza og tager med, og pizzeria, hvor man sidder på stedet og spiser sin pizza. Under pizzeria m.m. medregnes typisk mindre måltider, som indtages på stedet, mens der på restaurant er tale om større måltider, hvor man sidder i længere tid og spiser. Take-away der spises hjemme medtages ikke her. Det er medregnet under spørgsmål om færdigretter. Udbragte eller hjembragte pizzaer hører heller ikke under måltider spist udenfor hjemmet, da disse indtages i hjemmet.

24 Hvilken slags fedtstof, fx smør, margarine og olie bruger familien/husstanden normalt til madlavning? (Nævn højst to ting i hver søjle) a Til sovs/ stegning b Til bagning 1. Smør Kærgården/Bakkedal/Solstrejf o.l Den nye Kærgården 25% m. yoghurt Plantemargarine/blød margarine Almindelig stegemargarine/hård margarine Olie Oliemargarine Svinefedt Andet, hvad Ingenting Bager eller steger ikke Ved ikke Filter 4: Hvis IP anvender olie (spm. 32a eller 32b = 6)... 1 spm. 33 Ellers... 2 Tekst 4 Spm. 32: Med hensyn til margarinerne kan det i nogle tilfælde være svært at vide, om en margarine er en stegemargarine eller en plantemargarine. Generelt er stegemargarine hård ved stuetemperatur og har papiromslag. Plantemargariner er bløde ved stuetemperatur og smørbar direkte fra køleskabet. Der er kommet to nye Kærgården varianter på markedet. En med 25% mindre fedt (dvs. fedtindhold på 60%) og en Kærgården med yoghurt. 24 +

25 Hvilken slags olie/r bruger familien/husstanden? (Nævn højst to ting i hver søjle) A Stegning B Bagning 1. Vindruekærneolie Majsolie Olivenolie Rapsolie Solsikkeolie Andet, skriv hvad? Bruger ikke Ved ikke

26 26 + Tekst 4: De næste spørgsmål handler om Deres levevaner Filter 5: Hvis IP arbejder, studerer o.l spm. 34 Ellers... 2 spm Hvis De skal angive Deres fysiske aktivitet under arbejdet inden for det sidste år, hvilket af følgende udsagn passer så bedst på Deres arbejdssituation? (Vis kort 2) a. Hovedsageligt stillesiddende arbejde, 1 som ikke kræver legemlig anstrengelse b. Arbejde, som i stor udstrækning udføres 2 stående eller gående, men ellers ikke kræver legemlig anstrengelse c. Stående eller gående arbejde med en del 3 løfte- eller bærearbejde d. Tungt eller hurtigt arbejde, som er 4 anstrengende Spm. 34: Hvis UP er 15 år og derover og ikke i erhverv, spørges i spm. 34 til aktivitet i forbindelse med skole/studie og evt. fritidsarbejde. Det er den samlede aktivitet, der vurderes, fx hvis UP er under lærlingeuddannelse, skal det vurderes, hvor meget tid der fx bruges på skolebænk og værksted. Såfremt UP har fritidsarbejde inddrages dette i vurderingen af den fysiske aktivitet. 26 +

27 Hvis vi ser på det sidste år, hvad ville De så sige passer bedst som beskrivelse på Deres aktivitet i fritiden? (Medregn transport til og fra arbejde/skole) (Vis kort 3) a. Hovedsageligt stillesiddende aktivitet 1 (Fx computer, TV, biograf) eller let fysisk aktivitet i mindre end 2 timer pr. uge b. Let fysisk aktivitet fra 2-4 timer pr. uge 2 (Fx gåture, cykelture, let havearbejde, let motionsgymnastik) c. Let fysisk aktivitet i mere end 4 timer pr. uge 3 eller mere anstrengende fysisk aktivitet i 2-4 timer pr. uge. (Fx hurtig gang og/eller hurtig cykling (hvor man overhaler andre), tungt havearbejde, hård motionsgymnastik (hvor man sveder eller bliver forpustet) d. Mere anstrengende fysisk aktivitet i mere end 4 4 timer eller regelmæssig hård træning og eventuelt konkurrencer flere gange pr. uge + 27

28 Hvis De tænker på Deres nuværende aktivitetsniveau i fritiden, hvilke af følgende udsagn dækker så bedst? (Vis kort 4) a. Jeg er ikke særlig fysisk aktiv, og jeg påtænker ikke at blive mere fysisk aktiv inden for det næste halve år... 1 b. Jeg er ikke særlig fysisk aktiv, men jeg overvejer at blive mere fysisk aktiv inden for det næste halve år... 2 c. Jeg er fysisk aktiv, men jeg er først begyndt inden for det sidste halve år... 3 d. Jeg er fysisk aktiv, og det har jeg været i mere end et halvt år... 4 e. Jeg er fysisk aktiv i sommerhalvåret men ikke i vinterhalvåret... 5 Ved ikke

29 Der er mange grunde til (ikke) at være fysisk aktiv. Hvilke af følgende grunde er efter Deres mening den vigtigste grund og hvilken den næstvigtigste? (Vis kort 6) Vigtigst Næst vigtigst 1. For at opnå større velvære/stresse af For at være udendørs På grund af helbredet For at være sammen med andre mennesker/ Har ingen at gøre det sammen med Fordi min familie/venner/kammerater/kolleger er det For at tabe mig eller bevare min nuværende vægt For at have det sjovt For at komme i form For at føle at jeg har udrettet noget For konkurrencens/spændingens skyld Sporty type/ikke den sporty type Ikke tid Har ikke lyst/vil hellere bruge tid på andre ting fx TV/læse/computer Har ikke overskud/energi til det Andet, skriv hvad? Ved ikke

30 Hvordan bedømmer De Deres fysiske form i forhold til Deres jævnaldrende? Er den Den samme... 1 Bedre... 2 Dårligere Hvordan opfatter De, at Deres fysiske form er for tiden? Virkelig god... 1 God... 2 Nogenlunde... 3 Dårlig... 4 Meget dårlig Ryger De? Ja, dagligt... 1 Gå til spm. 43 Ja, men der er dage, hvor jeg slet ikke ryger... 2 Gå til spm. 43 Nej Har De røget tidligere? Nej... 1 Gå til tekst 5 Ja, holdt op inden for det sidste halvår... 2 Ja, holdt op tidligere

31 Hvor meget ryger eller røg De gennemsnitligt om dagen? 1. Antal cigaretter dagligt Antal cerutter dagligt Antal cigarer dagligt Antal gram pibetobak dagligt... Tekst 5: Nu vil jeg stille Dem nogle spørgsmål om Deres helbred og velbefindende 43. Hvordan synes De Deres helbred er alt i alt? Fremragende... 1 Vældig godt... 2 Godt... 3 Mindre godt... 4 Dårligt... 5 Spm. 43: Et pibestop = 2-3 g tobak. En pakke tobak = g. Spørgsmålet kan være lidt svært at besvare for IP er, der kun ryger engang imellem. Men prøv alligevel at få nogle gennemsnitstal frem. + 31

32 Har De på nuværende tidspunkt eller tidligere haft nogle af de sygdomme og lidelser, der er nævnt på denne liste? (Vis kort 7) Har nu Har haft Tidligere 1. Sukkersyge/diabetes Forhøjet blodtryk Hjertesygdom Hjerneblødning/blodprop i hjernen Forhøjet kolesterol i blodet Fødevareallergi/fødevareoverfølsomhed Overvægt Nej, ingen (8. Hvis IP ingen sygdom har eller har haft gå til Filter 6) Spm 44: Hvis IP er i tvivl, så medtag kun de sygdomme, hvor en læge har sagt, at IP lider af den pågældende sygsdom. Undtagen for overvægt, hvor det er IP s egen oplevelse, der er relevant. Begge søjler skal udfyldes. Hvis IP nævner, at en sygdom kan anbringes i flere kategorier, sættes kryds flere steder (fx forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet). Tilsvarende kan der sættes kryds i begge søjler har nu og har haft tidligere, hvis IP siger, at han/hun både har den nu og har haft den tidligere (fx overvægt). Sæt dog kun to krydser, hvis sygdomsepisoderne klart kan afgrænses fra hinanden. Hvis lidelsen er vedvarende, skal der sættes kryds i har nu. 32 +

33 + 33 Filter 6: Hvis IP er en kvinde år... 1 spm. 45 Ellers... 2 Instruks Er De for øjeblikket gravid og/eller ammer De? Nej... 2 Ja, gravid, antal måneder henne? Skriv 1 Ja, ammer... 1 Ved ikke

34 34 + Instruks 1: De følgende spørgsmål angår kun den person, hvis kost skal registreres i kostdagbogen. Filter 7: Hvis UP er under 15 år på udtrækningstidspunktet... 1 spm. 46 Ellers... 2 spm Hvornår er Deres barn født? Måned:...År: 46.a Er det en dreng eller pige? Dreng... 1 Pige Hvilken af følgende aktiviteter passer bedst på Deres barn i fritiden? (Vis kort 8) a. Dyrker idræt. Træner flere gange om ugen... 1 b. Leger mest ude. Spiller bold, cykler o.l c. Leger omtrent lige meget ude og inde... 3 d. Er mest inde (ser TV, læser, er sammen med kammerater)... 4 Ved ikke

35 Hvor ofte smører De/Deres barn smør, margarine eller minarine på det brød, De/det spiser? Hvis vi først ser på rugbrød, hvor ofte gør De/Deres barn det da? Og dernæst for franskbrød/grovbrød, hvor ofte gør De/Deres barn det? A Rugbrød B Franskbrød/ Grovbrød 1. Altid For det meste Ca. halvdelen af gangene En gang imellem Aldrig Spiser ikke rugbrød/franskbrød Ved ikke/vil ikke svare Spm. 48: Hvis IP hverken bruger fedtstof på rugbrød eller på franskbrød gå til spm

36 Hvor meget smør, margarine eller minarine smører De/Deres barn for det meste på et ½ stykke rugbrød? (Vis kort 9) Hvis svarpersonen har svært ved at placere sig på et af billederne, skal der gives mulighed for at placere sig imellem. Markeres ved afkrydsning imellem billednumre. 2 = billednr. A-B. 4 = billednr. B-C. 6 = billednr. C-D. 1. Billednummer Rugbrød A Billednummer B billednummer C billednummer D 7 Irrelevant spiser ikke rugbrød.. Irrelevant Bruger aldrig fedtstof. 8 8 Ved ikke/vil ikke svare Hvor meget smør, margarine eller minarine smører De/Deres barn for det meste på franskbrødet eller grovbrødet? (Vis kort 10) Hvis svarpersonen har svært ved at placere sig på et af billederne, skal der gives mulighed for at placere sig imellem. Markeres ved afkrydsning imellem billednumre. 2 = billednr. A-B. 4 = billednr. B-C. 6 = billednr. C-D. 1. Billednummer Franskbrød/ Grovbrød... A Billednummer B billednummer C billednummer D 7 Irrelevant spiser ikke franskbrød Irrelevant bruger aldrig fedtstof 8 8 Ved ikke/vil Ikke svare... 9 Spm : Hvis IP skelner mellem at have pålæg på brød og ikke pålæg på brød, noteres et gennemsnit af de to valg. 36 +

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde , Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014 Spørgeskema til udfyldelse ved start Randomiseringsnummer: Initialer for forsøgsdeltager: CPR: - Dato for udfyldelse af skema: / - 20 Navn: Hvad er din civilstand? (1) Gift / samlevende (2) Enke / enkemand

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i VestLiv årgang 89? (sæt kun ét kryds) Stedfar/ morens samlever Andet

3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i VestLiv årgang 89? (sæt kun ét kryds) Stedfar/ morens samlever Andet Dagens dato 2 0 Dag Måned År Baggrundsoplysninger 1. Er du kvinde eller mand? Kvinde Mand 2. Hvornår er du født? Dag Måned 1 9 År 3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i VestLiv

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Levevilkår og beskæftigelse 2005 - uge 27

Levevilkår og beskæftigelse 2005 - uge 27 Levevilkår og beskæftigelse 2005 - uge 27 Skema 2 Til studerende, arbejdsløse, pensionister og øvrige uden beskæftigelse eller bibeskæftigelse Udfyld venligst Skemaet tilhører 1-Mand Fødselsår 19 2-Kvinde

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i denne undersøgelse? (sæt kun ét kryds) Stedfar/ morens samlever Andet

3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i denne undersøgelse? (sæt kun ét kryds) Stedfar/ morens samlever Andet Dagens dato 2 0 Dato Måned År Baggrundsoplysninger 1. Er du kvinde eller mand? Kvinde Mand 2. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Sociale forhold, baggrund og levevaner

Sociale forhold, baggrund og levevaner Sociale forhold, baggrund og levevaner Først vil vi bede om nogle generelle baggrundsoplysninger. Er De: Kvinde eller Mand. Hvornår er De født? 9. Hvilken skoleuddannelse har De? 7. klasse 8.- 9. klasse

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner

Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner Arbejdsmedicinsk Afdeling Lykkebækvej 1 4600 Køge Tlf.: 5663 1500 sghnord@regionsjaelland.dk Direkte tlf.: 4732 2900 Fax: 4632 2073 E-Mail: koe-arbmed@regionsjaelland.dk

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom X - COBASIS Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Spørgeskema regionmidtjylland Basis HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred.

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Tlf. 3531 6060

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Tlf. 3531 6060 Spørgeskema til patienten Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Tlf. 3531 6060 Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner Patientlabel Vejledning Du bedes venligst udfylde spørgeskemaet

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Baggrundsoplysninger. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Hvad er din civile status? (sæt kun ét kryds) Enke/ enkemand.

Baggrundsoplysninger. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Hvad er din civile status? (sæt kun ét kryds) Enke/ enkemand. Dagens dato Dato Måned 2 0 År Baggrundsoplysninger 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Hvad er din civile status? Ugift Gift/ samlevende Separeret/ skilt Enke/ enkemand 3. Har du børn? Hvor mange

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Sæt følgende op på dit køleskab eller smæk dem over din seng og lær dem udenad:

Sæt følgende op på dit køleskab eller smæk dem over din seng og lær dem udenad: Min trin-for trin favoritkostplan, der vil gøre dig 10 pund lettere og kvikkere i løbet af 10 nemme korte dage. Henvender sig primært til den, som gerne vil tabe sig nogle få kg; eller som en igangsætter

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Svarene bliver skannet ind på en maskine, så alle tal og kryds skal være nemme at tolke som vist i nedenstående eksempler.

Svarene bliver skannet ind på en maskine, så alle tal og kryds skal være nemme at tolke som vist i nedenstående eksempler. 1 Inden du besvarer et spørgsmål, bedes du læse spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte kryds i den kasse, hvor du synes, svaret passer bedst. Kun hvis det

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Løbenummer: PDF created with pdffactory trial version www.pdffactory.com

Løbenummer: PDF created with pdffactory trial version www.pdffactory.com Løbenummer: Instruktion Spørgsmålene i dette skema handler mest om helbred, trivsel og arbejdsforhold. Hvis du ikke er i arbejde, skal du udfylde de første 9 sider i skemaet. Skemaet handler om dine forhold

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Forevisningskort til hovedskema. (3. runde, 2006/7)

Forevisningskort til hovedskema. (3. runde, 2006/7) Spørgsmål: A1, A2, A3, A4, A5, A6 Forevisningskort til hovedskema (3. runde, 2006/7) INDHOLDSFORTEGNELSE US NR.: 5819 Indsamlingsperiode: September-december 2006 Spørgsmål: A1, A2, A3, A4, A5, A6 Kort

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Lotte Holm Professor, Ph.d Fødevaresociologisk faggruppe Dansk Kvægs Kongres 23. februar 2009 Dias 1 Basis for det følgende.. Sociologiske undersøgelser

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere