Ingen. til snak. medicinske patienter Overbelægning og lav normering

Transkript

1 Ældre Sagen NYT 3. årgang I april 2010 I Pjaltepensionister side 5 Ingen tid til snak leder Ældre Sagen for alle Foto: Thomas Willads Kender du Dikte? politik Danmarks nye socialminister hedder Benedikte Kiær, eller Dikte blandt venner. Hvem er hun? Hvad vil hun? Ældre Sagen NYT bad om et interview med landets nye øverste ansvarlige for det politisk hotte ældreområde. Vi spurgte den nye minister, hvem der har ansvaret for ældreplejen? Hvad mener hun om ensomhed og medicinske patienter? Læs om benedikte kiærs visioner på side 10 Foto: Peter Sørensen Kasseret på grund af alder af tore eg jørgensen aldersdiskrimination Du er for gammel. Ud med dig, vi vil hellere have en yngre leder. Nej, den går ikke, hvis du er over 60 år. Mange borgere bliver diskrimineret på grund af alder. Mød ægteparret, der fik afslag på et lån hos et af landets største realkreditinstitutter, fordi de er pensionister. Se hvilke regler, der gælder inden for hvilke områder, og mød erhvervskvinden, der blev smidt ud af det firma, som hun selv havde etableret. Mærkesagen om aldersdiskrimination på side 6-7 medicinske patienter Overbelægning og lav normering præger de medicinske afdelinger, og det går først og fremmest ud over patienterne. En analyse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at den gennemsnitlige belægning, der sidste år var oppe på 105 procent på landsplan. Hvis sygeplejerskerne skal give den pleje, som vi mener, de skal, så kræver det, at alle stillinger er besat, og at der ikke er flere patienter i sengene, end afdelingen er normeret til. Den situation er aldrig til stede på medicinske afdelinger. Behandlingen, plejen og omsorgen er utilfredsstillende, siger sygeplejerskernes formand til Ældre Sagen NYT. Vi har besøgt geriatrisk afdeling på Roskilde Sygehus. Læs om de medicinske patienter på side 2 Foto: Lisbeth Holten Er Ældre Sagen kun for de rige? Sådan spørger nogle medlemmer her i Ældre Sagen NYT. Mit svar er nej, Ældre Sagen er alle medlemmernes forening. Med medlemmer udgør Ældre Sagen et kæmpe udsnit af den danske befolkning. Mere end hver 7. voksne dansker slutter op om foreningen. Vi repræsenterer således det bredest tænkelige udsnit af den almindelige danske befolkning. Derfor er hele vores virke lagt an på almindelige voksne mennesker: Det gælder vores rådgivning aktiviteter - tilbud. Med særligt fokus på de ældre, der har de dårligste vilkår. Således går ældre checken på kroner til de folkepensionister, der kun har folkepensionen at leve for. Det var en idé Ældre Sagen udviklede før Vore frivillige arbejder energisk med ikke færre end årlige arrangementer. Her er de sociale og humanitære mål sat højt. Fordi vi er så mange medlemmer, skaffer vi mange rabatter, på forsikringer, ferierejser og fitness. Det skal der være plads til. Ældre Sagen tilbyder pensionerede borgere rabatter og fordele, så de ligestilles med erhvervsaktive. Vores formål er at skabe ligeværdighed og nedbryde skel mellem yngre og ældre, mellem pensionister og erhvervsaktive. Bjarne Hastrup Administrerende direktør, Ældre Sagen Benedikte Kiær, ny konservativ socialminister. Christen Koch fik afslag på et lån, fordi han er pensionist. Æ l d r e s a g e n N y t a p r i l å r g a n g w w w. a e l d r e s a g e n. d k

2 Foto: Thomas Willads Sygeplejerske Carina Nielsen nyder onsdagene på geriatrisk afdeling på Roskilde Sygehus, for så er der tid til at være hos patienterne. Det går først og fremmest ud over patienterne Af Tore Eg Jørgensen Medicinske patienter. Roskilde Sygehus en tidlig onsdag morgen i februar. Udenfor er det koldt, og sneen ligger tyk i driver. Indenfor på geriatrisk afdeling L80 er der til gengæld lunt, og stemningen er stilfærdigt småtravl. Sygeplejerske Carina Nielsen er morgenfrisk og smilende på vej rundt for at sige godmorgen til patienterne, inden hun skal i gang med at fordele deres medicin. Onsdag er plejens dag. Der skal vi være hos patienterne, fortæller Carina Nielsen. Om onsdagen er der ikke almindelig stuegang, hvilket giver mere tid til kontakt med patienterne. Noget hun ellers ofte kan savne i sin dagligdag. Vi har 16 patienter her på gangen. Og vi er fire mennesker, hvis vi er godt normeret. Det er vi i dag. Har vi en patient, der pludselig bliver akut dårlig, og det sker jo, vi er jo på et sygehus, så går der gerne en sygeplejerske fra til det. Så er der lige pludselig tre til resten. Og vores patienter er krævende. Mange af dem kan ikke gå alene. Dem skal man gå bagved, fordi de er i faldrisiko. Der går meget tid med små ting. At få dem sat ordentligt op, når de skal have mad. Er der en patient, du ikke kan flytte alene uden at knække ryggen, bruger du tid på at finde en kollega. Så jeg synes ikke fire mand er ret meget, fortæller hun. Ingen tid til snak Sygeplejerskernes opgaver er omfattende. Mange patienter er meget svage, og skal have hjælp til stort set alt. Der skal laves mindre undersøgelser, og måles værdier. Patienterne skal have mad og drikke, vaskes og have skiftet tøj, og de, der kan, skal op og bevæge sig omkring, så de ikke ligger stille og bliver deprimerede. Desuden skal Carina og hendes kolleger være tovholdere i det tværfaglige samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgivere. Der skal være styr på transporten, når en patient bliver udskrevet eller skal flyttes til et andet hospital for at blive undersøgt. Og der er et hav af papirer at udfylde. Det er først og fremmest kontakten med patienterne, det går ud over. Tiden til lige at snakke med patienten, har man ikke. Det er vigtigt som sygeplejerske, at man snakker med patienten. For vi får mange oplysninger på den måde, siger Carina Nielsen. Men i dag er det onsdag og afdelingen er fuldt bemandet. Carina kan give sig tid til at spørge lidt til helbred og humør. En patient skal køres til Køge Sygehus for at blive undersøgt. En anden har dagen før fået at vide, at hun skal hjem, men føler sig ikke klar. Det noterer Carina sig, for siden at tage det op med lægen. To computere til deling I et lille kontor står to computere med journaler og oplysninger om medicinering på afdelingens i alt 32 patienter. Det er et større arbejde at fordele dagens medicin, for geriatriske patienter lider af komplekse sygdomsforløb med mange forskellige symptomer. Derfor skal de enkelte patienter have fem, otte eller 14 forskellige slags medicin flere gange om dagen. Jeg kan jo ikke patienternes medicin i hovedet. Og nu i dag er det nogle nye patienter, jeg har. De skal have deres morgenmedicin, inden det bliver for sent. Ellers rykker det hele dagen. Hvis nu jeg først får givet dem klokken 10, så kan jeg ikke give middagsmedicin klokken 12. Der er nogle bestemte intervaller, der skal overholdes. Ellers kan de jo få en overdosering. Det sker, at medicinen kikser. Det kan jeg ligeså godt sige. Det ved jeg, at det gør. Så kan man diskutere, om det er fordi man ikke er kompetent nok, eller om det er fordi, man er nødt til at hælde medicin op, samtidig med at man står og tænker på 700 andre ting. man også skal have styr på. Jeg vælger at tro på, det er fordi, man har 700 andre ting, siger Carina Nielsen. Svagere patienter Annelise Lerche er afdelingssygeplejerske, og bruger meget af sin tid på at få det komplicerede puslespil til at gå op, så bemanding og belægning hænger nogenlunde sammen. Jeg føler ikke altid, vi når det, vi skal, omsorgsmæssigt. Mange gange når vi det, vi kan, inden for de rammer, vi har. De sidste mange år har der været meget brug af vikarer, men på grund af nedskæringer bruger vi slet ikke vikarer mere, forklarer Annelise Lerche. Arbejdet på afdelingen har ændret sig meget de senere år. Patienterne er mere syge, ældre og svagere. Og de skal hurtigere ud af vagten igen. Det stiller helt nye krav til os. For de, der er her, de er mere syge end for fem år siden. Jeg er ikke i tvivl om, at vi stadig er et omsorgsfag. Og det kan jo godt være svært, hvis der så ringer klokker, og der er mange, der vil have fat i dig, og der er afbrydelser hele tiden, siger Annelise Lerche. En af de ting, der stjæler tid fra personalet på L80, er de færdigbehandlede patienter, der blot venter på at blive udskrevet. Når kommunen skal tage over, går der gerne adskillige dage. Jeg oplever generelt et godt samarbejde. Men det er ikke hensigtsmæssigt, at færdigbehandlede patienter venter her. De skal jo plejes, og vi kunne godt bruge tiden på de syge, siger Annelise Lerche. Søvnløse nætter På gangen har Carina Nielsen fået delt morgenmedicinen ud til sine patienter. Det tager tid, for hun er nødt til at stå og se på, mens de tager hver en pille. Hun indrømmer, at det kan være svært ikke at tage bekymringerne med hjem. Det kan få mig til at ligge søvnløs, hvis jeg ved, jeg har en kollega, der er syg. For så ved jeg, at jeg ikke vil have tid til at snakke med mine patienter. Og de, der skal have hjælp til at spise, har jeg måske tid til at give to skefulde suppe, så er jeg nødt til at gå igen. Det har jeg det ikke godt med. Men i dag holder Carina hovedet og humøret højt. Lige nu er der nogenlunde roligt på afdeling L80. Der er rigeligt med opgaver, og der er ikke tid til at være sur eller irriteret. Belægning på 105 % Lav prioritering af det medicinske område giver et dårligt arbejdsmiljø. Sygeplejersker giver op, skifter job eller går ned med stress. Mens de fleste medicinske afdelinger planlægger ud fra en belægning på 90 procent, så viser en analyse fra Dansk Sygeplejeråd (DSR), at den gennemsnitlige belægning på de medicinske afdelinger i 2009 var oppe på 105 procent på landsplan. Det går hårdt ud over kvaliteten. Hvis sygeplejerskerne skal have mulighed for at give den pleje, som vi mener de skal, så kræver det, at alle stillinger er besat. Og at der ikke er flere patienter i sengene, end afdelingen er normeret til. Den situation er aldrig til stede på medicinske afdelinger. Behandlingen, plejen og omsorgen for den enkelte opleves som utilfredsstillende, siger formand for DSR, Grethe Christensen til Ældre Sagen NYT. Hun peger på, at der mangler en behandlingsgaranti for medicinske patienter. Ældre Sagen opfordrer den nye sundhedsminister Bertel Haarder (V) til at følge op på sin forgængers løfter om bedre forhold for de medicinske patienter. Tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) lovede, at regeringen ville give ældre medicinske patienter en klart bedre behandling. Vi vil sørge for bedre behandlingsforløb for de medicinske patienter, ligesom vi har gjort det for kræft- og hjertepatienter og inden for hele det kirurgiske område. I finansloven for 2010 blev det aftalt, at der skal nedsættes en styregruppe under Sundhedsstyrelsen for at sikre kvaliteten for de medicinske patienter. Ældre Sagen opfordrer til, at arbejdet udmønter sig i en national handlingsplan. 2 nyt april 2010

3 3 vidunderlige nyheder til favorabel pris Vidunderlige Amalfi GODT HOTEL MED HAVUDSIGT HALVPENSION I FORM AF MIDDAGE OG FROKOSTER SORRENTO OG HERCULANUM DEN BLÅ GROTTE PÅ CAPRI VINSMAGNING I TRAMONTI KLASSISK KONCERT I RAV- ELLO BÅDTUR TIL AMALFI På denne rejse får vi muligheden for at følge i H.C. Andersens fodspor, men heldigvis er transporten rundt på kysten blevet væsentlig lettere. Vi tager til vinsmagning i Tramonti, vi spiser frokost i Ravello mens vi nyder den fantastiske udsigt over kysten. Vi sejler til Amalfi den dag der er marked i byen. Vi tager til den populære ferieby Sorrento, som Pavarotti sang så smukt om i sangen Torna a Surriento og vi besøger selvfølgelig også de romerske ruinbyer Pompeji og Herculanum. De mange skatte fra byerne befinder sig på Nationalmuseet i Napoli som vi også skal se, og så er der mulighed for at tage med på en dejlig tur til de græske templer i Paestum lige som vi arrangerer en aften med klassisk koncert i Ravello. Pris fra kr ,- Estoril, Lissabonkysten BO MIDT I DET SKØNNE ESTORIL FERIE I VANDKANTEN KOMBIN- ERET MED KULTUR, NATUR OG HISTORIE SMAG REGIONENS STORE UDBUD AF VINE DANSKTALENDE REJSELEDER BOSAT I ESTORIL Portugal er velsignet med nogle af de smukkeste kyststrækninger og portugiserne har alle dage nydt godt af det store Atlanterhav. Vi slår os ned i Estoril - byens smukke beliggenhed til havet og i tæt afstand til den eksotiske storby Lissabon er med til at gøre Estoril så tiltrækkende. Vi bor på det nyrenoverede Hotel Londres i hjertet af Estoril. Vi besøge nabobyen, Cascais, en gammel, charmerende fiskerlandsby, der ligesom Estoril har et velbevaret centrum, smalle gader og stræder og masser af atmosfære. Rejsen går også til det vestligste punkt i Europa, Cabo da Roca hvorfra det går op i højderne, nemlig til den farverige eventyrby, Sintra. Metropolen Lissabon står også på besøgslisten, den portugisiske hovedstad emmer af liv og tilbyder spændende historiske seværdigheder. Vidunderlige Estoril er dermed både krydret med afslapning i vandkanten og spændende historiske og kulturelle højdepunkter. Pris fra kr ,- Vidunderlige Toscana EVENTYRBYER OG SKJULTE PERLER OPLEVELSER MED TOG BO I CENTRUM AF MONTECATINI HALVPENSION INKLUDERET DANSK REJSELEDER BOSAT I ITALIEN Toscana er bølgende bakker, knejsende cypresser, vinmarker så langt øjet rækker, pittoreske middelalderbyer men også storbyen Firenze og en meget lang kyststrækning. På denne tur koncentrerer vi os om Toscanas absolutte perler. Vi bor i centrum af den hyggelige by Montecatini Terme, som ligger centralt mellem Firenze og Pisa, og som er et fantastisk udgangspunkt for udflugter i området, ikke bare pga. den nærliggende motorvej, men også pga. stationen, hvorfra der går tog i de fleste retninger. Vi benytter os af toget når vi besøger Firenze og Pistoia, og får dermed en ekstra oplevelse, men vi benytter selvfølgelig også bus. Vi tager bl.a. til Siena med det kendte rådhus, vi besøger en af de smukkeste middelalderbyer i Toscana, nemlig Lucca med den intakte bymur og så bliver der mulighed for at tage med på en fantastisk tur til vinområdet Chianti og den sagnomspundne by San Gimignano og så skal vi naturligvis også besøge Pisa. Pris fra kr ,- DAGSPROGRAM: Dag 1 Ankomst Maiori (A) Dag 2 Bådtur til Amalfi. Klassisk koncert i Ravello (M) Dag 3 Fridag eller udflugt Paestum (M, A) Dag 4 Fridag eller udflugt Capri. (M, A) Dag 5 Sorrento og Herculanum (M, F) Dag 6 Fridag Dag 7 Vinsmagning i Tramonti og besøg Ravello (M, F, A) Dag 8 Pompeji og Napoli samt afrejse (M, F) M=Morgenmad F=Frokost A=Aftensmad AFREJEJSER. 27/04 kr /05 kr /06 kr /06 kr /09 kr /09 kr /09 kr /09 kr /09 kr /10 kr /10 kr PRISEN INKLUDERER: Fly København-Napoli t/r inkl. alle afgifter 7 nt på Hotel Panorama 4* eller Hotel Pietra di Luna 4*, Maiori m. balkon og hel eller delvis havudsigt 7 x morgenmad, 3 x frokost, 4 x middag Transporter iflg. program Udflugt Tramonti og Ravello m. vinsmagning Bådtur til Amalfi Udflugt Sorrento, Herculanum Pompeji og Napoli Dansk rejseleder Obs pga. flytider er dagsprogrammet på enkelte afgange i anden rækkefølge. PRISEN INKLUDERER IKKE: Enkeltværelse (u. balkon og havudsigt) kr. 1500,- Udflugt Paestum 1/2 dag kr. 270,- Udflugt Capri 1/1 dag kr. 510,- Aftenudflugt Klassisk koncert i Ravello kr. 400,- Kulturrejser Europa Lavendelstræde København K DAGSPROGRAM: Dag 1 Ankomst og kørsel til hotellet (A) Dag 2 Byrundtur i Estoril og Cascais (M,A) Dag 3 Udflugt til Lissabon (M) Dag 4 Fridag eller udflugt til Fatima, Batalha, Nazaré, Obidos (M,A) Dag 5 Fridag; tag evt. på marked i Carcavelos (M) Dag 6 Udflugt til Sintra og Cabo Rocha (M) Dag 7 Fridag (M,A) Dag 8 Hjemrejse M=Morgenmad F=Frokost A=Aftensmad AFREJEJSER. 02/05 kr /05 kr /05 kr /05 kr /06 kr /06 kr /07 kr. 25/07 kr /09 kr /09 kr /10 kr /10 kr INKLUDERET I REJSENS PRIS: Fly København Lissabon t/r Alle skatter og afgifter 7 nætter på Hotel Londres Dansktalende rejseleder Transporter ifl. program 7 x morgenmad 4 x middag med vin, inkl. privat festmiddag dag 7. 1 x Five o clock Setubalvin med de kendte kager fra Sintra og Estoril Udflugt til Lissabon Udflugt til Sintra og Cabo da Roca Udflugt til fods i Estoril og Cascais inkl. kaffe. PRISEN INKLUDERER IKKE: Enkeltværelsestillæg kr i juli dog kr ,- 3 ekstra middage inkl. vin (en aften Brasiliansk restaurant) kr. 630,- Heldagsudflugt til Fatima, Batalha, Nazaré, Obidos kr. 600,- Middag dag 5 på Brasiliansk restaurant inkl. drikkevare kr. 250,- Kulturrejser Europa Lavendelstræde København K info@kulturrejser-europa.dk DAGSPROGRAM: Dag 1 Fly København-Pisa. Bustransfer til Montecatini Dag 2 Heldagstur til Firenze med tog (M, A) Dag 3 Eftermiddagstur til Lucca (M, A) Dag 4 Fridag eller ekstra tur til Chianti og San Gimignano (M, A) Dag 5 Halvdagstur til Pistoia med tog (M, A) Dag 6 Heldagstur til Siena (M, A) Dag 7 Fridag (M, A) Dag 8 Frokost på hotellet, besøg i Pisa og afrejse (M, F) M=Morgenmad F=Frokost A=Aftensmad AFREJEJSER. 21/08 kr /08 kr /09 kr /09 kr /09 kr /10 kr PRISEN INKLUDERER: Fly København-Pisa t/r inkl. alle afgifter 7 nt på Hotel Imperial Garden 4* eller Hotel Reale (sep/okt) 3* sup, Montecatini 7 x morgenmad, 1 x frokost, 6 x middag Transporter iflg. program Udflugt til Firenze Udflugt til Lucca Udflugt til Pistoia Udflugt til Siena Udflugt til Pisa Dansk rejseleder PRISEN INKLUDERER IKKE: Enkeltværelse Hotel Imperial Garden kr. 1685,- Enkeltværelse Hotel Reale kr. 875,- Udflugt Chianti og San Gimignano kr. 290, info@kulturrejser-europa.dk Medlem af Rejsegarantifonden nr Medlem af Danmarks Rejsebureauforening _AVIS_rejseann_250x364_v2.indd 1 12/03/ oplevelser med dansk rejseleder

4 o p l e v e l s e r i ø h a v e t Kronik : Patienter er også mennesker af bente drachmann jørgensen, sygeplejerske Læger og plejepersonale, fysioterapeuter og diætister ser det som en spændende professionel, meningsfuld opgave at skabe gode vilkår for den medicinske patient i et samarbejde med denne og de pårørende. Stoltheden skal genereres denne vej. En ting er sikkert: Der bliver flere og flere medicinske patienter. Det viser den demografiske udvikling. Men ældre medicinske patienter er for en stor dels vedkommende også ressourcestærke, og de kan trods en eller flere kroniske sygdomme med hjælp og vejledning klare sygdomme som eksempelvis diabetes. Når den medicinske patient, med ofte mere end en kronisk sygdom, får behov for hjælp fra sin kommune i form af hjælpemidler, hjemmehjælp og hjemmesygepleje, så bliver der ved en indlæggelse behov for at sikre kommunika - tionen mellem kommunen og hos pitalet. Blev patienten indlagt på grund af en mindre forværring i sin kroniske sygdom? Eller drejer det sig om en ny situation med en halvsidig lammelse? Sidstnævnte betyder ofte, at der skal yderligere hjælp til i hjemmet. Her skal tæt kontakt mellem patient/pårørende, hospital og kommune sikre, at den Foto: Dagens Medicin nødvendige hjælp er stillet til rådighed ved patientens udskrivelse. Den praktiserende læge er en nøgleperson i den medicinske patients verden. Her samles al viden om patientens sygdomme. Kontakten imellem de forskellige aktører skal sikres, sammen med den praktiserende læge for at give de mest sammenhængende behandlingstilbud, og en fuldstændig overvåg -ning af sygdomsudviklingen. Når jeg understreger, at der er behov for at tænke i hele patientens liv, så er det ud fra en ydmyg holdning til, at den/ de kroniske sygdomme, som de medicinske patienter skal leve med resten af livet, bliver håndteret i et koordineret, sammenhængende og professionelt forløb, hvor de forskellige aktører kommunikerer med hinanden. Min oplevelse er, at der forsat er et stort arbejde med at sikre, at dette sker, da det drejer sig om kontakt på tværs af forskellige sektorer og systemer. Imidlertid kan vi med initiativer som forløbsprogrammet for Diabetes medvirke til at sikre sammenhængen. Kort sagt: Hvem skal gøre hvad hvornår? Der er en særlig fremadrettet indsats, som drejer sig om kontakten til de dårlige medicinske patienter på landets plejehjem. Sygehusene får løbende patienter indlagt fra plejehjem, og vi sygeplejersker vil gerne i dialog med den praktiserende læge og plejehjemmet om en behandlingsplan og en plejeplan, for at sikre, at borgeren ikke bliver så dårlig, at vedkommende skal indlægges. Borgeren kunne måske komme i et planlagt ambulant kontrolforløb på hospitalet. Det at forebygge, at en kronisk sygdom bliver forværret, er et væsentligt indsatsområde. En anden løsning kunne være at opgradere de enkelte plejehjem til at håndtere nogle af de dårlige medicinske patienter på plejehjemmet. Her kan patienter ofte ligge på en enestue, hvilket hospitalet normalt ikke kan tilbyde. Bente Drachmann Jørgensen senior ferie Oplev Ærøs kultur & historie Få nogle uforglemmelige, afslappende og aktive feriedage på den gamle skipper-ø Ærø i det sydfynske ø-hav. 6 dage, 5 overnatninger fra 1. april juni 2010, ankomst alle søndage inkl.: udflugter, 5 x halvp., overn. i dobb. værelse Kun kr. 1845,- pr. pers. i dobb. værelse program: Guidet tur i Carsten Jensens fodspor Sejlads med skonnerten Meta Filmforevisn. Marstal søfartsmuseum egehovedvej 4, 5960 Marstal tel , sales@hotel-aeroestrand.dk Har du også svært ved at høre hvad de siger på TV? - Bestil tid til GRATIS høretest 4 Høreapparater fra kr. 0,- med offentligt tilskud på kr ,- pr. apparat 4 Professionel rådgivning 4 Gratis prøveperiode 4 Høreapparater fra de førende leverandører 4 4 års garanti & service Øens eksklusive feriehotel har stor indendørs swimmingpool, stor spa-pool, sauna, solarium, restaurant, bar, m.v. 80 komfortable dobbeltværelser og 20 suiter med eget spa-bad. Alle værelser har direct-dial telefon samt radio / betalings-tv med infotainment. Bestil tid til GRATIS høretest nu! Hør forskellen Pantone CMYK version Brown/Grey: c 3/ m 19/ y 30/ k 70 Den praktiserende læge er en nøgleperson i den medicinske patients verden. Esbjerg Horsens Roskilde Frederiksberg Klampenborg Skanderborg Glostrup Køge Slagelse Gråsten Lyngby Vejle Haderslev Næstved Viby Herning Odder Hillerød Ringsted

5 s: statistik Ældre Sagen vokser Velkommen til medlem nummer , Elsebeth Larsson og Orla Miller Larsson, Fredensborg blev belønnet med et rejsegavekort. Ny guide til pensionsjunglen Ældre Sagen lancerer nu en stribe helt nye tilbud til medlemmerne med råd og hjælp til spørgsmål om pension. De nye værktøjer er samlet på en hjemmeside i samarbejde med selskabet Euroinvestor Har jeg sparet nok sammen til min pension? Er livrente bedre end ratepension? Skal jeg satse på aktier eller obligationer? Ældre Sagens medlemmer har stor interesse i pensionsforhold. Derfor har organisationen indledt et omfattende samarbejde med selskabet Euroinvestor og samlet alle relevante værktøjet på en hjemmeside med et samlet overblik over og detaljerede svar på alle spørgsmål om pension, investeringer, kurser, renter i en samlet pensionsguide. Hjemmesiden tilbyder artikler og nyheder om pensionsforhold og en såkaldt lifeplanner, der kan hjælpe med at planlægge den fremtidige pension. Ældre Sagens populære opslagsværk Værd At Vide ligger også på siden i en digitaliseret udgave og det samme gør Ældre Sagens elektroniske værktøjer, som du kan bruge, hvis du ønsker at udarbejde et testamente, eller vil give en fuldmagt til en anden. Administrerende direktør, Bjarne Hastrup er stolt over det unikke tilbud til medlemmerne. Vi har længe ønsket os dette omfattende værktøj, og jeg er sikker på, at det vil blive yderst populært hos vore mange medlemmer. Pensionsmarkedet rummer i dag mange muligheder, mene for mange er det en ren jungle at finde rundt i tilbud, tal og svært gennemskuelige detaljer. Derfor går vi nu forrest i kampen for bedre, uvildig og personlig rådgivning, og jeg glæder mig over, at vi nu er i stand til at tilbyde dette samlede overblik, siger Bjarne Hastrup til Ældre Sagen NYT. Chefen for Rådgivningen i Ældre Sagen, socialrådgiver Poul Dahl Hede, har været med til at udvikle det nye tilbud: Vi ved, at pensionsforhold spiller en stor rolle for vores medlemmer. Mange er usikre og forvirrede. Mange ringer til os for at få hjælp, og jeg er sikker på, at vi med den nye guide kan afklare en række kernespørgsmål for mange medlemmer. Besøg den nye hjemmeside på og få gode råd og ny viden om pension, opsparing, nedsparing, aktier, obligationer, renter, testamente, fuldmagter og ægtepagter. Her er et udsnit af den nye hjemmeside. Pjaltepensionister Det er på tide, at Ældre Sagen og medlemmerne er med til at få ændret folkepensionen til et beløb, vi kan leve af. Lovgivningen skal ændres, så vi får udbetalt et beløb, der dækker husleje, varme, vand, el, TV, telefon, tandlæge, læge, medicin, fodbehandling, frisør, bus og togkort samt kost. De mange, der bliver pensionister nu, har arbejdet siden de var 15 år, betalt deres skat, men sjældent haft råd til at betale til ekstra pension. De kan ikke leve af det beløb, der er fastsat i lovgivningen. Der kan søges om ekstra tilskud til lejebolig, varme, tandlæge, fodpleje og medicin. Jeg vil gerne frem til, at pensionister får udbetalt en pension med ovennævnte, så der ikke skal søges alt. Jeg føler, at det er almisser, og at jeg skal stå med hatten i hånden. I øvrigt har jeg også en opfattelse af, at vi er delt i et A og B hold. Vi ser i aviser, blade, bøger og TV, hvordan den danske og udenlandske økonomi er for familier, og hvor meget de skal have til at leve for. Igennem mange år har medierne også bragt programmer om, hvordan man kan anbringe sine pensionspenge. Der er fine kurver og beskrivelser af, hvad man så får udbetalt om mange år. Jeg har ikke set en eneste beregning af, hvad en folkepensionist får. Jeg har heller ikke set, hvordan man modregner i pensionen, såfremt der er noget tilbage af en evt. opsparet pension. Nogen kalder os ældrebyrden, andre pjaltepensionister. Jeg er bare en almindelig folkepensionist, der er tvunget til at have et lille job for at få mad på bordet. Bente Olsen, Frederikssund Ringe information Hvorfor skal vi pensionister have så ringe information fra vores kommune om det kommende års pensionistbeløb f.eks. grundbeløb og pensionisttillæg. SKAT kan allerede i november måned året før fortælle, hvad vores pensioner er beregnet til i det nye skatteår. Her i Lyngby-Taarbæk kommune finder jeg intet om de nye pensioner for Er jeg heldig, får jeg et brev fra kommunen sidste hverdag i første måned af det nye år med de informationer, jeg gerne ville have i december. Hvorfor skal det være så ringe en service? Preben Wollemann, Virum Jørgen Gorrissen er død En af medstifterne af Ældre Sagen, landsretssagfører Jørgen Gorrissen, er død, 84 år. Han engagerede sig stærkt i ældres ve og vel igennem en årrække, først i Ensomme Gamles Værn, EGV, og siden var han med til at stifte landsforeningen Ældre Sagen i 1986, hvor han var formand for bestyrelsen frem til Jørgen Gorrissen var æresmedlem af Ældre Sagen. Kolofon: Nørregade 49, 1165 København K Tlf.: Fax: nyt@aeldresagen.dk Internet: ISBN: Oplag: Layout og produktion: Datagraf AS Annoncesalg: DG Media as Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf , fax Redaktion Ansvarshavende Birger Lenvig, Ældre Sagen birger.lenvig@aeldresagen.dk Redaktør Lars Mandal lars.mandal@aeldresagen.dk Ældre Sagens bestyrelse Landsformand Per Thestrup, per.thestrup@gmail.com Næstformand Søren Rand, soren.rand@mail.dk Bent Johansen, bentjohansen@c.dk Ebbe Johansen, ej@danskill.dk Helge Jensen, helgejens@mail.tele.dk Jonna Lustrup, jonna.lustrup@mail.dk Jytte Funch, jfnx@mail.dk Lis Leadbetter, lis@leadbetter.dk Johannes Hvidegaard, johanneshvidegaard@ofir.dk Direktion Bjarne Hastrup, aeldresagen@aeldresagen.dk Medlemskab Personkontingent 115 kroner halvårligt Familiekontingent 190 kroner halvårligt Lydbånd og cd MedlemsService, tlf MedlemsService Tlf Åbningstider: Mandag-fredag kl Torsdag kl Rådgivning Ældre Sagens Rådgivning om sociale og juridiske spørgsmål Telefon Åbningstider: Mandag-tirsdag-onsdag kl Torsdag kl Deadline for næste avis: Den 16. april Næste avis udkommer: Den 1. juni Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven. Artikler/ interviews dækker ikke nødvendigvis landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar. nyt april

6 Foto: Lisbeth Holten For gamle til at låne Hos BRFkredit er friværdi og formue ikke til megen nytte, hvis du er pensionist og vil låne penge af tore eg jørgensen aldersdiskrimination Hos BRFkredit reklamerer man højlydt med muligheden for at tage lån i friværdien: Som boligejer har du den billigste finansiering lige ved hånden. Det kræver blot, at du har friværdi i din bolig, lyder den forjættende besked fra kreditmastodonten. Men er du pensionist, er friværdi og formue ikke nok til at låne hos BRFkredit. Det må Christen Koch, 65, og hans kone Mona Koch, 64, sande, da de i efteråret 2009 henvender sig til kreditforeningen for at låne penge til at indfri et dyrt forbrugslån. Ganske som reklamen anbefaler. De får et blankt afslag. Jeg føler mig sgu lidt fornærmet, for jeg ved, jeg er kreditværdig, siger Christen Koch til Ældre Sagen NYT. Christen og Mona Koch er pensionister, så den månedlige indtægt er ikke høj kroner om måneden tilsammen, efter skat. Men formuen fejler ikke noget. To millioner kroner i friværdi i huset og to ubelånte lystbåde, foruden to millioner i aktier og uberørte pensionsformuer, ligner umiddelbart en betryggende garanti for de kroner som ægteparret har søgt om. Men det er tilsyneladende ikke nok for BRFkredit. Som svar på en låneansøgning modtager Christen Koch en kortfattet mail fra en kunderådgiver, der meddeler at: Ud fra en samlet vurdering af jeres nuværende økonomiske forhold, har BRFkredit desværre ikke mulighed for at imødekomme jeres ønske om et realkreditlån. Vi har kun fået det ene svar, at vi ikke var kreditværdige. Vi har prøvet at få svar på hvorfor, men vi kan ikke få kunderådgiveren i tale. Vi er sikre på, at det er alderen, der gør det. Det er vi slet ikke i tvivl om, fortæller Mona Koch. Ældre Sagen NYT har undersøgt sagen, og der er ikke tvivl om, at ægteparret Koch har fået afslag, fordi de er pensionister. Men det vil Tom Palving, underdirektør hos BRFkredit, ikke bekræfte. Han afviser at selskabet diskriminerer ældre. Vi har ikke en aldersgrænse for lån. Men det kan jo godt være på grund af lave indtægter at man må sige nej til pensionister. Man skal også kigge på, om kunden har råd til at blive gammel i det hus han sidder i, siger Tom Palving til Ældre Sagen NYT. Ægteparret Koch er utilfredse med den behandling, de har fået hos BRFkredit. Det kan kun være, fordi vi er så gamle, som vi er, og at vi kun får folkepension. Jeg føler at det er diskriminering, siger Mona Koch. Christen og Mona Koch er dog ikke i panik. Banker og andre kreditforeninger taget imod deres låneansøgning med kyshånd. De kroner er for længst lånt et andet sted til en favorabel rente. Læs også ægteparret Kochs oplevelser i forbindelse med BRFkredits behandling af deres sag i Ældre Sagen NU kroner i erstatning I en sag om forskelsbehandling har en 63-årig tidligere ansat i Danmarks Radio fået en erstatning på kroner for uberettiget fyring. Sagen er vundet af Dansk Journalistforbund ved byretten i København. Sagen handler om brud på loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Den 63-årige blev fyret under en fyringsrunde, der kun gik ud over ældre medarbejdere. Derfor valgte Dansk Journalistforbund at anlægge sag mod DR, som forsvarede sig med, at fyringen ikke var begrundet med alder. Byretten har nu afgjort, at der var tale om forskelsbehandling på grund af alder. Formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård siger på forbundets hjemmeside: Det er en meget vigtig afgørelse, selvfølgelig først og fremmest for vores medlem, der hermed får en rimelig erstatning, men det er også en principiel meget vigtig afgørelse, der forhåbentlig kan være et vigtigt skridt på vejen til at gøre op med aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. Al snak om det grå guld er kun noget værd, hvis det efterleves i virkeligheden, og i det lys er dommen et stort fremskridt, siger formanden. Forbud mod at diskriminere ældre borgere aldersdiskrimination Ældre Sagen kæmper ihærdigt mod diskrimination på grund af alder. Lige nu er en lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet den eneste, der beskæftiger sig med aldersdiskrimination En EU dom fastslog i 2004 et generelt forbud mod aldersdiskrimination. Dommen fastlægger det overordnede princip, og nu kan sagerne forventes at blive prøvet ved de danske domstole. Jurist, og ekspert i aldersdiskrimination, Poul Wahl Christensen, Ældre Sagen, forklarer, at aldersdiskrimination er en begrænsning, på grund af alder, der ikke er saglig og nødvendig i forbindelse med en konkret sag. Det overordnede EU princip om forbud mod aldersdiskrimination bør, siger Poul Wahl Christensen, også omfatte såkaldt god forretningsskik,(se eksempel med BRFkredit på denne side), altså alle forhold, hvor usaglige kriterier inden for jura, økonomi og moral tilsidesætter ligebehandling. Men ud over indgrebet på arbejdsmarkedet, i lov om forskelsbehandling, gælder der for tiden ingen andre lovregler om forbud mod aldersdiskrimination. Ældre Sagen kæmper for, at få EU til at vedtage et direktivforslag om bl.a. aldersdiskrimination på det, der kaldes varer og tjenesteydelser. Et forbud her mod forskelsbehandling på grund af alder vil være en stor hjælp inden for alle forhold om køb og salg og ydelser i alle typer virksomheder, herunder realkredit, forsikring og bankvirksomhed, siger Poul Wahl Christensen til Ældre Sagen NYT. Han vil gerne påvirke de danske politikere til at lovgive på dette område, så vi ikke længere er afhængige af trægheden i EU processen. Vi vil kæmpe for bedre beskyttelse af borgerne. Vi skal sikre alle de samme rettigheder uanset alder; der er ingen, der skal straffes eller nedvurderes, bare fordi de er blevet 50 år. Ligebehandlingsnævnet har inddraget Ældre Sagens rådgivere i arbejdet med at forberede sager om forskelsbehandling, før medlemmernes sager indbringes for nævnet. Ældre Sagen har indbragt det principielle spørgsmål om aldersbegrænsning for medlemmer af A-kasser. I dag bliver medlemmer af A-kasser udmeldt, når de fylder 65 år. 6 nyt april 2010

7 Ældre bliver kasseret En lang karriere i medicinalbranchen er endnu ikke slut for 68-årige Eva Steiness. Hun blev for tre år siden dømt ude på grund af alder. Hun mener, at ældre smides ud af arbejdsmarkedet, selv om samfundet ikke har råd til at undvære dem af trine kit jensen aldersdiskrimination Det bliver sjældent sagt lige ud. Men Eva Steiness fik ren besked, da hun i 2007 blev fyret som direktør for Zealand Pharma en medicinalvirksomhed, hun selv havde bygget op fra grunden. Du er for gammel. Vi skal finde en ny, lød det fra bestyrelsesformanden. Fyringen kom bag på Eva Steiness. For resultaterne i virksomheden fejlede ikke noget, og det dér med alderen forstod hun slet ikke. Jeg er et menneske med stor selvtillid. Jeg godt ved, hvad jeg kan. Så min reaktion var, at det var noget sludder og vrøvl. Hvorfor skulle jeg smides ud, bare fordi jeg var blevet 66. Et halvt år før var jeg Hvorfor skulle jeg smides ud, bare fordi jeg var blevet 66? 65, og hvad var der sket i mellemtiden. Ingenting, siger hun. Men fyret blev hun altså. Nu er Eva Steiness ikke typen, der sådan lader sig slå ud. Så straks efter opsigelsen startede hun et nyt firma, newpharma.dk, der yder konsulent-bistand. Samtidig er hun i dag administrerende direktør i tre mindre biotekvirksomheder. Der er altså nok at rive i for den nu 68-årige Steiness. Opfordringer til at blive længst muligt på arbejdsmarkedet skorter det ikke på fra politisk hold. Alligevel mærker mange før eller siden, at dåbsattesten bliver et problem. Hvis ældre oplevede, at de var mere værdsatte på arbejdsmarkedet, ville efterlønnen måske ikke være så fristende, og så løste problemet måske sig selv, siger Eva Steiness. Behov for kulturændring Eva Steiness er professor i klinisk farmakologi og har været vidt omkring i såvel universitets-verdenen som det private erhvervsliv før direktørposten i Zealand Pharma, bl.a. som forskningsdirektør hos medicinalselskabet Lundbeck. Som chef har altid hun sat pris på, at alle aldre var repræsenteret i medarbejderstaben og hun tøvede ikke med at ansætte medarbejdere på år. De kan noget, fordi de har en rygsæk fuld af viden, og så har de lagt de store karriereambitioner bag sig. Flokken af unge alfahanner eller hunner kan godt have en aggressiv og ikke så konstruktiv attitude, som man sjældent møder i de ældre aldersgrupper, siger hun. Eva Steiness tror ikke, at lovgivning alene kan forhindre aldersdiskrimination og hun fnyser af ordet seniorpolitik, der signalerer særordninger for gamle, udtjente medarbejdere. Der er behov for en kulturændring, så de ældre ses som en ressource og ikke en byrde. Her må de offentlige virksomheder gerne gå forrest. Så skal de private nok følge efter, siger hun. Ældre ryger ud først I nedgangstider er det ofte ældre, der ryger ud først. Man kunne f.eks. beslutte, at der skal helt ekstraordinære argumenter til, før man må skille sig af med ansatte over 55 år. Hun foreslår også, at der altid bør være flere øjne på bunken af ansøgere til ledige jobs. Mange er utilbøjelige til at ansætte medarbejdere, der er ældre end dem selv, og et bredt sammensat ansættelsesudvalg kan være med til at sikre, at alle får en chance. Selv er hun for længst kommet sig over fyringen fra Zealand Pharma. Hun lever nu af sin ratepension, mens alle indtægter fra konsulentarbejdet ryger ind i newpharma.dk, så der er kapital til at investere i nye, spændende projekter. Når der står 1941 på dåbsattesten, kan det være et problem at få forskningsmidler. Men det kan løses ved at lade en yngre kollega stå for ansøgningen. Man må hyle med de ulve, man er i blandt, lyder det fra Eva Steiness. Alle trick gælder. Kun yngre ansøgere Eva Steiness blev fyret fra det firma, som hun selv havde bygget op. Det er ulovligt kun at indkalde yngre ansøgere til samtale om en chefstilling, når der er flere kvalificerede ansøgere over 50 år. En ny afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet slår fast, at det er ulovligt at forskelsbehandle på grund af alder: En 58-årig ingeniør klagede over, at han ikke var blevet indkaldt til samtale, da han søgte en chefstilling hos en offentlig myndighed, selvom han havde relevante kvalifikationer. Der var knap 70 ansøgere til stillingen, og 11 ansøgere mellem 34 og 50 år blev kaldt til samtale. En række ansøgere med relevante kvalifikationer blev ikke indkaldt til samtale. De fleste var over 50 år. Nævnet gav den 58-årige medhold i, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Nævnet fandt, at myndigheden havde krænket ligebehandlingsprincippet ved ikke at indkalde ham til samtale. Foto: Lisbeth Holten nyt april

8 Kun for de rige? Tak til Lissi Freiber, der her i avisen spurgte om Ældre Sagen kun er for de rige. Postkasserne her på redaktionen, såvel de gammeldags som de moderne, har siden modtaget stribevis af reaktioner fra medlemmer. Mange giver Lissi Freiber ret, andre siger det modsatte. Og det er jo præcis, hvad en alsidig og saglig debat handler om. Op til dette nummer af Ældre Sagen NYT fik vi en efterlysning: Hvad mener Ældre Sagen? Derfor har vi denne gang bedt direktøren og markedschefen svare på de mange henvendelser. Følg debatten her og læs også direktør Bjarne Hastrups leder på forsiden. Redaktør Lars Mandal!! Hvad siger Ældre Sagen? Jeg har læst Ældre Sagen NYT fra december I Debatten skrev Lissi Freiber sin mening. Overskriften var: Kun for de rige. Nu kunne jeg godt ønske mig, at Ældre Sagen gik i dialog med dem, der skriver. I kan vel ikke bare sige: NÅ? Svaret skulle selvfølgelig komme i samme NYT. Jeg ser frem til at høre fra jer. Kitte Giversen Jeg er tilfreds Hvad nytter rabat uden penge? Frigør midler til sociale opgaver I debatten om Ældre Sagen, kun for de rige, har der været fremført en række synspunkter om, at annoncerede tilbud i høj grad er forbeholdt medlemmer, der har en god økonomi. Det har ligefrem været fremført, at annoncer for rejser er en hån. En spændende debat, men for at tegne det korrekte billede skal der ses mere nuanceret på den samlede vifte af muligheder for medlemmerne. I Ældre Sagen NU og NYT betaler virksomhederne for at annoncere på markedsvilkår, præcis som for annoncering i andre medier. Det er med til at holde Ældre Sagens omkostninger nede, hvilket igen frigør midler til socialhumanitære opgaver og andet arbejde, som Ældre Sagen og de mange frivillige udfører. Annoncørerne vælger at annoncere, fordi det virker. Og det gælder uanset om der er tale om safariture til Afrika, en billig bustur til Harzen eller hjælpemidler til mindre mobile borgere. I bladet Ældre Sagen TILBUD er situationen anderledes. Her er annoncerne forbeholdt virksomheder, som Ældre Sagen har indgået en særlig aftale med for at skabe værdi for medlemmerne. Det kan være en særlig lav pris, særlige produkter eller en særlig service målrettet medlemmerne. Ydelserne og produkterne vil være relevante for mange, men ikke nødvendigvis for alle, da medlemmernes forudsætninger, økonomi og behov er forskellige. Derfor tilstræber vi også her en bredde i mulighederne. Fra dykkerferie i Egypten over krydstogt på Yangtzefloden til miniferie i Danmark, rabat på briller, forsikring og el-scootere. Alle disse tilbud bliver efterspurgt og brugt af mange af vores medlemmer. Fremover vil vi desuden udvide paletten, ikke mindst indenfor kulturområdet, der i høj grad også har en bred appel, ikke mindst prismæssigt. Endelig er der også Ældre Sagen Det Sker, hvor flere end årlige aktiviteter, landet rundt, er et udtryk for en stor bredde i muligheder og tilbud. Fra de mere bekostelige udlandsrejser til et prisbilligt besøg på det lokale microbryggeri. Torben Schack, markedschef, Ældre Sagen Hvor var det positivt, det Else Wåle skrev i Ældre Sagen Hvor var det et godt og rammende læserbrev Nyt. Det er jo sandt; hvorfor se på, hvad de rige pensionister har. Glæd jer, hvis I har et godt helbred. Indholdet dækker mange ældres holdnin- Lissi Freiber havde i Ældre Sagen NYT. Med pensionen gælder det om at have orden i økonomien. Der er stor forskel på, om en del af pengene og ikke-medlemmer. ger til Ældre Sagens virke, både medlemmer går til rygning og eller til at drikke vin eller øl hver dag. Jeg bruger kun penge til bolig og en sund kost, og så I forbindelse med mine egne læserbreve i er der endda til rejser inden for Europa. Jeg har fra en diverse aviser om pensionisternes forhold ung alder kun haft førtidspension pga. en yderst svær er jeg blevet kontaktet af 8-10 personer fra astma. hele landet, som spørger: Hvad skal vi med Jeg synes også, at folkepensionen er alt for lav i Ældre Sagen? De gør jo ikke noget for almindelige pensionister. Hvad nytter det, forhold til førtidspensionen. De har et skattefrit beløb, og det kunne der også gives til nogle folkepensionister. at vi kan få rabat på diverse produkter, når Det er utopi at sætte pensionen op med 5000 kroner vi ikke har noget at købe for? om måneden. Som godt 70-årig må jeg sige, at jeg er tilfreds. Lad Jørgen Krüger,Nakskov dog Ældre Sagen beholde deres rejsetilbud over Verdenshavene, for der er jo nogle, som har glæde af det. Gerda Heidi Hedlund Skal jeg melde mig ud igen? I Ældre Sagen NYT i december skriver Lissi Freiber: Ældre Sagen: Kun for de rige Det forstår jeg, og det har jeg også tænkt selv og derfor overvejet, om jeg bare skulle melde mig ud igen? Det er forstemmende, at der lægges så mange kræfter i, at den mere velstående del af os pensionister kan få fyret de sammenskrabede økonomiske ressourcer af i et gigantisk overforbrug, som diverse reklamer i jeres blade afspejler. Hvad mener jeg med det? Jo, vores klode, Jorden, har begrænsede ressourcer, og vi i den rige del af verden har i en række år haft et forbrug, som kloge folk har oplyst, var mere end ti gange det ressourceforbrug, som vi kunne tillade os, når alle andre skulle have adgang til tilsvarende ressourcer. Vi har længe været blandt dem, der udnyttede og misbrugte vores økonomiske magt til et overforbrug, som alle kan se, bare ved at gå en tur på gågaden eller se, hvor mange reklamer, der vælter ind ad brevsprækkerne (forkortet af redaktionen). Eila Neergaard, Brabrand 8 nyt april 2010

9 Vi har også spinket og sparet Misforståelser Tusind tak til Else Wåle fra Helsingør for hendes dejlige indlæg: "Jeg har spinket og sparet". Hvor er det godt at høre fra et menneske med en så positiv indstilling til livet. Min mand og jeg har også spinket og sparet og arbejdet hårdt hele livet. Vi er begge født i begyndelsen af 30'erne. Faglærte, blev gift i 1957, og fik to børn. Startede med de forhåndenværende møbler i en lille lejlighed uden bekvemmeligheder. Den stod på kogning af bleer i køkkenet. Bleer til tørre i stuen. Hjemmesyet tøj til mig selv og børnene. Op og ned ad trapper med brændsel til kakkelovnen. Is og frosne afløb i køkken og på WC om vinteren. Barselsorlov var der ikke noget der hed. Ville man blive hjemme hos børnene, var det for egen regning. Takket være min altid flittige handy-mand, blev vi i årenes løb de lykkelige ejere af først et selvbygget sommerhus og senere en selvrestaureret helårsbolig, hvor børnene voksede op. Fritid var der ikke så meget af, for der var altid gang i et eller andet projekt i eller omkring huset, men vi nød jo at se resultaterne af vores fælles anstrengelser. Derfor kan vi i dag sidde i et parcelhus med en friværdi, som vi trækker på uden dårlig samvittighed. Men tro ikke, det er noget vi er kommet sovende til. Spændende rejser Jeg er mildest talt forbløffet over de mange indlæg imod Ældre Sagens tilbud på rejser til spændende områder. Kritikken går hovedsageligt på, at rejserne er for dyre for folkepensionister. Jeg skal minde om, at Ældre Sagen ikke udelukkende er forbeholdt folkepensionister, men at alle kan melde sig ind i foreningen. Der skal være plads til, at alle kan få et rejsetilbud, de kan overkomme økonomisk. Så vidt jeg kan se, er der tilbud til både rig og fattig og i rigelige mængder. Sune Pilgaard,Højbjerg Vi kunne også have valgt at bo i en lejlighed og bruge vores løn, efterhånden som vi tjente den. Så havde vi heller ikke haft andet end folkepensionen (+boligydelsen) at leve af i dag. Men ifølge Else Wåle er det jo ik' så ringe endda!! Med hensyn til de åbenbart forhadte annoncer i Ældre Sagens blade: Disse annoncer er formentlig nødvendige for at vi overhovedet kan få leveret et så godt og flot blad. Det er ikke rimeligt at forlange, at en organisation skal sige nej tak til annoncekroner, fordi alle bladets læsere ikke har råd til at købe de tilbudte rejser m.v. Tak for et glimrende blad. Kirsten og Erling Hansen, Vejle Misforhold I Ældre Sagen NYT er der en diskussion om tilbudene til medlemmerne: Om de kun henvender sig til velhavende medlemmer. Det slog mig allerede, da jeg modtog det første medlemsblad ved min indmeldelse for godt 10 år siden, at der var et misforhold mellem foreningens udsagn om at gøre noget for alle ældre, især folkepensionister, og så de tilbud, der var i bladet. Især rejserne var meget dyre, og jeg kunne ikke forestille mig, at nogen folkepensionist ville have råd til sådanne rejser. Desværre ser jeg stadig det samme misforhold, og kan kun give den første kritiker ret. Man kan godt få en dårlig smag i munden, når man ser annoncerne. Til gengæld arrangeres der gode og prismæssigt acceptable rejser i de lokale foreninger, og sådanne rejser har jeg med fornøjelse deltaget i. I Ældre Sagen Nyt, februar 2010, gik der en del spalteplads med at beklage sig over, at Ældre Sagen kun er for de rige. Som Ole Michaelsen fra Hjørring så rigtigt påpeger, er der også blandt pensionisterne blevet større forskel på indtægterne i løbet af de seneste år. Argumentet mod annoncering og omtale af luksusrejser i Ældre Sagens blade er baseret på to misforståelser: Ældre Sagen er kun for de rige. Det er en organisation for alle uanset indtægt. Og hvad er definitionen på rige? Jeg så meget hellere, at læserbrevsskribenterne brugte deres energi på at skrive om de reelle problemer, som vi alle står overfor, f.eks. det danske sundhedsvæsen, som den nuværende og den forrige regering er ved at afvikle i et eller andet forrykt forsøg på at skabe et privat sundhedsvæsen. Lidt interessant set i lyset af, at amerikanerne er langt om længe ved at affase deres katastrofalt dårlige og dyre system til fordel for et mere offentligt system. Reklamerne for luksusrejser er med til at finansiere Ældre Sagen. De store og dyre reklamer lægger mange penge i kassen til fordel for ALLE Ældre Sagens medlemmer. Der sker fortsat vækst i gruppen af ældre i dette land, og en fælles front baseret på gruppens størrelse vil blive tiltagende vigtig i den realpolitiske hverdag for os alle. Det er vigtigt, vi står sammen i samme interessegruppe med hver vore ressourcer. Jeg føler stadig Ældre Sagens idegrundlag fast forankret i et ønske om en bedring af forholdene for ALLE ældre. Derfor: Fat mod kære pensionister. Ældre Sagen kan formentlig ikke undvære reklamerne, og i stedet for at bekrige hinanden, lad os hellere gøre vores til at genskabe et godt pensionistliv herunder et velfungerende sundhedsvæsen og social tryghed for alle. Marianne Gjerløv Lauritzen, Glamsbjerg Carl Shapiro Nyder hver dag Tænk positivt Jeg får Ældre Sagens blade af min nabo, når hun er færdig med dem. Jeg er folkepensionist, og hvad det så bringer. Jeg har lige modtaget den årlige ældrecheck på kroner, som Ole Michaelsen, Hjørring, skriver, er tåbelig. Det må han jo så synes. Jeg er meget meget glad for de kroner, som beriger hele mit år. Der er ikke råd til at forhøje folkepensionen, det ville da være rart med lidt ekstra, men så længe det ikke bliver værre, så klarer vi sikkert også dagen og vejen. Man har nogle tricks oppe i ærmet, når man har levet under en krig, og det kommer mig til gode i min daglige tilværelse. Jeg er på forkant med kroner, og jeg har mange dejlige planer, som kan virkeliggøres nu. Jeg er meget glad for mit liv og nyder hver dag. Annette Weber, Hørsholm Min kone og jeg har været medlemmer af Ældre Sagen i snart 10 år, og er meget glade for de informationer, som vi får via blade og magasiner. Vi er 64 og 68, ikke så gamle endnu, men håber og regner da med at blive det. Vi har i de sidste par blade fulgt lidt med i de lidt sure "gylp", der har været angående annoncer om dyre rejser. Vi synes, det er dejligt at læse om de mange tilbud på rejser og andre spændende aktiviteter, der er omtalt i bladene. Når vi selv har rejst til såvel nære som fjerne egne på kloden, også FØR vi blev pensionister, har vi mødt rigtig mange glade ældre mennesker, folkepensionister, der var på rejse, alene og med deres børn og børnebørn. På den ældre generations regning. Det tror vi på er til fælles glæde for alle. I stedet for at være utilfredse med annoncer om rejser, så GLÆD jer dog over, at der er nogen (mange) pensionister, der benytter sig af disse. At annoncerne skulle være en HÅN, har vi ingen forståelse for. Vi tror på at positiv tankegang og aktivitet er bedre for mennesker, og vi vil da anbefale, at man benytter sig af alle de GRATIS glæder og aktiviteter, der også findes, men desværre reklameres for lidt for. De findes, og gør man lidt selv for at opsøge disse, vil de ofte være lige så sjove at opleve som en rejse (forkortet af redaktionen). Grethe og Johannes, Bramming nyt april

10 Foto:Peter Sørensen Senior Aktiv Aktive rejser for aktive seniorer Socialminister Benedikte Kiær: Vi kan ikke forbyde ensomhed Familie, venner, og foreninger som Ældre Sagen, skal være med til at sikre ældre en god alderdom. Men den personlige pleje og behandling skal det offentlige tage sig af, mener den nye socialminister af ole nikolaj toft, altinget politik Når hospitaler i avisannoncer efterlyser pårørende til døde, bliver den nye socialminister, Benedikte Kiær (K) trist. Trist, fordi der hvert år dør et ukendt antal danskere alene i en hospitalsseng. Mennesker som ingen savner. Men står det til Benedikte Kiær, skal danskerne, og for eksempel Ældre Sagen, endnu mere i sving for at bekæmpe ensomheden. De sociale organisationer kan jo noget, som de kommunale myndigheder ikke kan i forhold til at bekæmpe ensomhed, ligesom vi ikke fra statens side kan lovgive mod det, siger Benedikte Kiær og lover penge i stedet for lovgivning. Ældre Sagen med på råd Med den store ministerrokade i februar offentliggjorde regeringen nemlig, at den fra 2011 og tre år frem vil afsætte 100 millioner til foreningslivet i Danmark for at øge den frivillige sociale indsats. Hvordan Ældre Sagen og andre foreninger skal bidrage, kan de selv være med til at rådgive om, forsikrer socialministeren. Vi skal lære af de sociale organisationer. De kan fortælle hvilke initiativer, der virker. Arbejdet med at skabe sociale netværk, mere livskvalitet og bekæmpe ensomhed blandt ældre bliver et væsentligt område i arbejdet med at styrke civilsamfundet, siger Benedikte Kiær. På med vandrestøvler, styrthjelm og cykelsko Med Senior Aktiv får du en aktiv ferie, hvor alt er tilrettelagt sammen med garvede professionelle, så alting foregår i sikre rammer. Er du til vandring, cykling, golf eller svømning, så find din ferie i det nye Senior Aktiv katalog fra Senior Rejser. Pilgrimsvejen til Santiago 8 dages vandreferie Fly fra København t/r, overnatning på gode hoteller og halvpension. Vi vandrer 10 km om dagen på udvalgte strækninger. Bagagen transporteres med bus. På rejsen er der tid til udflugter og oplevelser langs ruten. Afrejse 6/6, 5/9... kr ,- Vandreferie i Østrig 8 dage Du kan vælge mellem forskellige sværhedsgrader og længder på vandringerne. Rigtig vandrefører. Ophold i den skønne by, Bad Gastein, og vandring i Hohe Tauern - en fantastisk naturskøn nationalpark. Inkl. fly fra København t/r, helpension, liftkort og vandreture. Prisen er fantastisk: Afreje den 19/6, 3/7, 14/8 kun... kr ,- Cykel og golfferie på Samsø 5 dage Vælg mellem en golfpakke med 3 greenfees eller en cykelpakke med cykelleje. En herlig aktiv ferie med besøg på Samsø Energiakademi og en tur op i en vindmølle. Afrejse 21/6 og 16/8 (golf- og cykelpakke er ikke inkl.)... kr Familien skal ikke pleje Daværende socialminister Karen Jespersen (V) røg ud i et sandt stormvejr, da hun i 2008 talte for, at man også i lovgivningen skulle stille krav til ældres familier i forhold til omsorg. Godt nok blev det aldrig helt klart, hvilke krav Karen Jespersen tænkte på, men den nye socialminister har en klar grænse. Hvis man har behov for hjemmehjælp og intimpleje, så er det vigtigt, at vi som samfund kan tilbyde hjælp. Familien kan give kærlighed og omsorg, men de plejetunge opgaver skal ikke lægges over på familien, siger Benedikte Kiær, der som medlem af Region Hovedstaden og byrådet i Helsingør også har samlet ideer op til arbejdet i ministeriet. Vil hjælpe medicinske patienter Hun nævner selv ældre medicinske patienter, hvor for mange ryger ind og ud af sygehusene. Problemet opstår, fordi der er for lidt opfølgning efter udskrivelsen og for lidt samarbejde mellem sygehusene og de ansvarlige i kommunerne. Nok blev Benedikte Kiær ikke sundhedsminister, men hun vil stadig bekæmpe problemet. Jeg kan have en rolle med at give de gode eksempler fra kommunerne videre. Tag Fredericia Kommune, hvor man arbejder på at hjælpe de ældre i gang, så de kan lave flest mulige ting selv. Det kræver træning og øvelse, siger Benedikte Kiær. Træningen og genoptræning skal ikke kun være for ældre, der har været syge. Det skal også forhindre, at vi i en for tidlig alder mister evnen til at klare sig os selv, forklarer ministeren. Om Benedikte Kiær Den nye minister har ikke siddet i Folketinget, før hun blev minister den 23. februar i år, men 40-årige Benedikte Kiær er ikke uden politisk erfaring. Hun er næstformand i De Konservatives landsorganisation. To måneder før sin ministerudnævnelse havde hun netop taget hul på sin anden periode som medlem af Region Hovedstaden, og siden nytår har hun også siddet i byrådet i Helsingør Kommune. Benedikte Kiær, der er vokset op på en gård, er uddannet cand. scient. pol og har senest arbejdet som kommunikationsrådgiver for bio-brændstof virksomheden BioGasol. Benedikte Kiær bor i Helsingør med sin kæreste Lars. Super chartertilbud fra Apollo Rejser Mallorca 1 uge med afrejse 15/5, 22/5 eller 29/5 fra...kr ,- Kreta 1 uge med afrejse 4&7, 5/6, 11/6, 12/6, 18/6, 19/6 fra...kr ,- Danlandcentre- og hoteller Ophold med rabat Du får op til 15% i seniorrabat på Danlands 27 hoteller og feriecentre i Danmark. Du skal bare bestille opholdet hos Senior Rejser. Bestil katalog på DanCenter feriehuse med rabat Du får 5% i seniorrabat ved leje et af de ca dejlige feriehuse i DanCenters store katalog. Det eneste du skal gøre, er at bestille hos Senior Rejser. DFDS færgebilletter med rabat til seniorer Du får op til 10% seniorrabat på færgebilletter med DFDS. Ring og hør mere om dine muligheder for rabat med DFDSs færger. Ring og få en god rejsesnak Vi glæder os til at give dig en god rejseservice Senior Rejser Sølvgade København K sr@senior-rejser.dk

11 Får du ikke svar på dit spørgsmål her i brevkassen, kan du ringe til Ældre Sagens Rådgivning, mandag til onsdag kl og torsdag kl Du kan også skrive til brevkassen på adressen Ældre Sagen, Nørregade 49, 1165 København K. Brevkasse: Elisabeth Poulsen, socialrådgiver Käte Larsen, socialrådgiver Poul Wahl Christensen, jurist Kirsten Dyrborg, socialrådgiver Gitte W. Clausen, jurist Bjørn Flarup, socialrådgiver Torsten Lenstrup, jurist SKRIV TIl: NYT@AELDRESAGEN.DK Kan jeg hæve mine feriepenge? Får jeg ægtefællepension? Hvilke regler gælder for skattefrie gaver? Er min søster arveberettiget? Har jeg som efterlønner mulighed for at hæve mine optjente feriepenge uden modregning i efterlønnen. Jeg har feriepenge til gode fra optjeningsåret 2008 og fylder 65 år den 17. juli i år. SVAR: Hovedreglen er, at efterlønnere får modregnet egen optjent ferie i efterlønnen. Der er enkelte undtagelser, som du har mulighed for at udnytte: Efterlønnere, der bliver folkepensionister i perioden fra den 1. maj 2010 til den 30. september 2010 og har feriepenge tilbage fra optjeningsåret Du har mulighed for at gemme feriepengene til efter ferieåret er slut 30. april 2010, og så få dem udbetalt inden 30. september 2010 som uhævede feriepenge, efter at du er overgået til folkepension i Bjørn Flarup Socialrådgiver Der sker ikke modregning i folkepensionen for optjente feriepenge fra før overgangen til folkepension. Min man er tjenestemand og har fået udbetalt sin tjenestemandspension siden Vi har været samlevende i 8 år, inden vi blev gift i Samme år fyldte min mand 67 år. Vil jeg være berettiget til ægtefællepension, hvis min mand dør før mig? SVAR: Svaret er nej. Betingelserne for ægtefællepension er, at ægteskabet blev indgået før tjenestemandens pensionering og mindst 3 måneder før dennes død (dog ikke hvis døden skyldes ulykkestilfælde eller akut sygdom efter indgåelse af ægteskabet). Tjenestemanden må endvidere ikke være fyldt 65 år ved ægteskabets indgåelse. Nyhed om spørgsmål og svar Kirsten Dyrborg Socialrådgiver Da I er blevet gift efter, at din mand gik på pension, og efter at han var fyldt 67 år, så opfylder du ikke betingelserne for ægtefællepension. Find mange flere spørgsmål og svar fra Ældre Sagens rådgivere på hjemmesiden. Se dem på: Jeg vil gerne kende mulighederne for at give skattefrie gaver til børn, børnebørn og anden familie med angivelse af, hvor store beløb man kan give de forskellige i SVAR: I 2010 kan bl.a. forældre, stedforældre, børn, stedbørn, børnebørn og stedbørnebørn hver afgifts - frit modtage op til kroner. Svigerbørn kan afgiftsfrit modtage op til kroner. Afgiftsfri gavebeløb reguleres normalt hvert år pr. 1. januar. I år anvendes dog uforandret satserne fra 2009 som følge af skattereformen. Det afgiftsfri beløb er pr. hoved pr. kalenderår. Således kan f.eks. et barn modtage det afgiftsfri beløb fra hver af sine forældre i et kalenderår. Gitte W. Clausen Jurist Gaver mellem ægtefæller er, uanset værdien, afgiftsfri. Gaver mellem papirløst samlevende, som har boet sammen i mere end to år, er afgiftsfri op til kroner. Gaver (udover lejlighedsgaver) mellem papirløst samlevende, der ikke har boet sammen i mindst to år, søskende, niecer og nevøer, er indkomstskattepligtige. Gaver, der ikke overstiger de afgiftsfri beløb, skal ikke indberettes eller opgives på årsopgørelsen. Min søster er 75 år gammel, har været gift i 51 år og er nu separeret og flyttet i egen bolig. Han er 76 år og har arbejdet til han blev 60 år, hvorimod hun kun har haft sporadisk indtægt i nogle få år. Han modtager ca kroner i pension. Er hun er berettiget til ægtefællebidrag fra ham. Er hun arveberettiget efter ham i tilfælde af hans død i separationsperioden? SVAR: Når din søster er blevet separeret fra sin mand, er hun ikke længere arve berettiget efter sin tidligere ægtefælle. Kommunens udtalelse om, at hun ikke er berettiget til ægtefællebidrag, kan være rigtig. Det forholder sig således, at ægtefæller selv tager stilling til, om der skal svares bidrag fra den ene til den anden og i givet fald for hvor længe. Hvis der derfor er aftale om, at ingen af parterne skal svare bidrag, skal dette respekteres. Poul Wahl Christensen Jurist Hvis parterne ikke kan blive enige om, hvorvidt der skal ydes bidrag, kan den økonomisk dårligst stillede kræve bidragspligt pålagt den anden under en retssag om skilsmissen. Hvis der er stor forskel på parternes indtægter, og den dårligst stillede ikke kan forsørge sig selv på rimelig vis, kan statsforvaltningen pålægge den med størst indtægt at svare cirka en femtedel af differencen mellem de to indtægter, hvis retten pålægger bidragspligt for manden. Dejlig bolig også til den 3. alder Velbeliggende solrig andelslejlighed med nemme adgangsforhold på Ellegårdsvej 22 i Gentofte. 51 kvm. 1 1/2 vær. m. altan i mindre boligforening med unikke fællesrum bl.a. gæsteværelse, nyere bad og køkken. Indskud: Boligafgift: Kom og kig søndag den 11.4 kl eller kontakt mægler på tlf Tak, fordi vi må DAB e ind i din stue Med venlig hilsen Nis Boesdal, Jørgen De Mylius, Margaret Lindhardt, Hans Otto Bisgaard HØR OS PÅ DAB RADIO LYDEN AF SØNDAG, HVER DAG nyt april

12 M5101 Str Følsomme fødder Bløde hudvenlige materialer M2097 Str N6102 Str N6103 Str GCM indersål med optimal støddæmpning N5107 Str: N6112 Str Fodtøj til individuelle behov OPNÅ ØGET LIVSKVALITET Brug professionelt fodtøj N6110 Str M2037 Str Det danske firma Green Comfort Medical har i samarbejde med ortopæd-kirurger, fodterapeuter, ortopædi-skomagere og danske designere udviklet skoløsninger til behandling og pleje af diabetiske og rheumatiske fødder. Green Comfort Medicals fodtøj adskiller sig fra almindelige fabriksfremstillede sko ved: Optimal støddæmpning - alle modeller har en 6 mm udtagelig biomekanisk indlægssål Bredere forfod & høj stabilitet Blødt polstret skind og udvalgte liningmaterialer Svedabsorberende og friktionsdæmpende foer Ingen indvendige generende syninger Fodtøjet kan let tilpasses - f.eks. er de ekstra lange velcroremme lette at korte af. Fodtøjet er CE mærket God plads til individuelle indlæg DESIGNED IN DENMARK PRODUCED IN EU Du finder os overalt i Danmark: Nærmere oplysninger om forhandlere på tel: eller