Ufuldstsendig magt AF NIELS THOMSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ufuldstsendig magt AF NIELS THOMSEN"

Transkript

1 Ufuldstsendig magt AF NIELS THOMSEN "Rapporten om massemedier" hedder sidste bind i den store norske "Maktutredning". Denne kraft - fulde indsats, der på så vaesentlige punkter har uddybet og systematiseret vor viden om, hvorledes de möderne nordiske velfaerdsdemokratiers virkelige styringsmekanismer opererer uden alligevel i naevnevaerdig grad at få besväret hvad der idag er vort hovedproblem - hvorfor tiltroen til denne en gang så ber0mmede og efterlignelsesvaerdige "skandinaviske model" i de senere år er aftaget så tydeligt, ude omkring endnu mere end hjemme. Hvis de helt store forhåbninger til resultatet ikke er blevet indfriet, kan det have förbindelse med en bagudrettet optik, som stillede interesseartikulationen i centrum og ignorerede aggregeringsproblemet. I så fald kunne man sige, at magtudredningen - trods indsatsen af så meget kundskab, forskerevne og förnuft - alligevel tilsidst bukkede under for det reduktionistiske övermod, der ligger skjult i selve projektets titel den tanke, at man gennem isolation af det for al samfundsvidenskab centrale magtbegreb ved en kraftprestation skulle kunne st0de afg0rende frem mod nye indsigter. Rapporten om massemedier kan såvidt jeg kan se have lidt skade herved. Dette er fuldt så tydeligt ved studium af den faerdige rapport som ved laesningen af den sammenfatning, Helge 0stby udarbejdede til udredningens slutrapport, der kom forrige år. 1 Magt er ingen egenskab, men en relation, fremhaever forfatterne med fuld ret, men uden at dragé den naturlige konsekvens: at en rent institutionel approach ikke vil slå til i sig selv. Vi kan ikke ved denne ogave gå ud fra, at massemedierne som sådan er en väsentlig kilde til magt i samfundet. Det er n0dvendigt at foretage en klar og sammen-. haengende problematisering af massekommunikationsprocessen ud fra et magtperspektiv. Hvor frugtbar bytteteorien end kan have vaeret for andre dele af udredningen, kan man betvivle dens vaerdi i denne sammenhaeng. En model, hvorefter pressen selv får indtaegt og/eller magt ved at yde information till publikum og publicitet til eliterne, er selvindlysende sand, men ud over et vist punkt kan den alligevel lokke analysen på afveje, fordi den saetter pressen i centrum - fordi den f0lgelig tenderer til at overbetone kommunikationens faellestraek og underspille de vxsensforskelle i processen, der udspringer af forskelle i samfundsmaessige problemstillinger og magtstrukturer, i informationsbaggrund, emner og tidspunkter. Ikke sådan at förstå, at så kompetente og om- - hyggelige forskere som Svennik H0yer, Helge 0stby, Kjell Olav Mathiesen og Anita Werner har överset disse elementer. Deres fremstilling har taget form af en udf0rlig, systematisk og informationsmaettet oversigt over relevante dele af norsk/ nordisk medieforskning, og de har skabt en i det hele taget overordentlig vellykket grundbog for massemediernes politiske problematik, et vaerdifuldt komplement til Mie Bergs samlevaerk fra Men netop denne ambition mod oversigten har vel forhindret forfatterne i at nå afg0rende ud over deres egen og kollegernes forskning i medieforhold. Og dette er i virkeligheden forudsaetningen for helt at l0se opgaven. Regeringen udtalte ved kongelig resolution af 22. september 1972: "Gjennom mulighetene til å påvirke opinionens verdinormering og meninger, ut- 0ver massemdierne saerlig radio, fjernsyn og aviser, en betydelig makt... I denne utredning b0r en konsentrere sig om å klarlegge hvilke personer og organer som står for denne maktut0velsen". 3 De fire forskere bag massemedierapporten har ikke valgt en snaever konkret fortolkning af dette mandat på opklarings- eller håndbogsniveau. Som det vil fremgå har de på visse punkter i for h0j grad negligeret dette aspekt. Men hovedindvendingen er nok, at de under fremdragningen af mere generelle faktorer og sammenhaenge i for h0j grad har holdt sig til deres egne og kollegernes bidrag til massemedieforskningen. Medierne som institutioner er kommet i centrum, og de behandles mest hver for sig.

2 40 Niels Thomsen Det er rapportens hovedmand, Svennik H0yer, der i kapitel 2 teoretisk begrunder den valgte fremgangsmåde: "Senderorganisationerne" har den centrale pläds i formidlingskaeden med betydelige frihedsgrader i udvaelgelse og formning af informationerne. Ganske vist har de i deres tosidede bytteforretning med kilder/eliter og publikum altid måttet tilkaempe sig "kundernes" frivillige medvirken, således at de stort set kun har magt i "ufuldstaendig form", nemlig overtalelsens magt. Men redaktionens sk0n og hensigt bliver afg0rende vigtig, fordi massemedierne distribueres og konsumeres i "pakker", og navnlig fordi monopolsituationer er almindelige. Så långt så godt. Mere problematisk står den herfra udviklede påstand, at formidlingskaeden bedst analyseres ud fra et konkret (nationalt) mediesystem, der er bundet sammen ved faelles rammebetingelser, traditioner osv. H0yer besvaerger den allerede h0rlige kritik mod magtudredningen som teknisk/deskriptiv og samfundsbevarende (0stberg mfl) med det l0fte, at rapporten vil "analysere de situasjoner, der makt ud0ves, den organisatoriske og institusjonelle ramme for slike handlinger og de historiske forutsetninger for det etablerte system, slike handlinger ut0ves innenfor", derunder specielt koncentrere sig om "nyhetsformidlingen og mediernes 0vrige politiske kommunikasjon, som mest direkte griber inn i offentlige beslutningsprocesser" (s23). Alligevel er det hverken handlingerne eller situationerne, men en vis del nemlig den professionelle del af magtud0verne i kommunikationsprocessen, der kommer til at stå i centrum, sådan som opgaven her er grebet an. Problemet viser sig allerede i omtalen af mediernes opgaver (kap 3). Udover de kendte "four theories of the press" tilpasset tid og sted via en speciel "partipresseideologi" - kan H0yer her med rette fremdrage surveydata, som viser interessante forskelle i synet på mediernes opgaver mellem erhvervsledere, dagbladjournalister, radiomedarbejdere og pubikum (-tilb0jeligheden til at betone nyhedsformidlingens primat er faldende i naevnte raekkef0lge). Men de holdninger, der konkret - "materielt" ville vist jurister sige - påvirker disse og andre gruppers medvirken i kommunikationsprocessen, er nok så meget bundet til vaerdier og interesser, der er forankret uden for massemediesystemet: et meget långt stykke af vejen vil både laesernes, interesseorganisationernes og myndighedernes syn på pressens frihed vaere helt underordnet deres syn på indkomstfordeling, bevarelse af arbejdspladser og nationens sikkerhed. Hvor långt hen dette gaelder, er vel det egentlige problem. Naermere til en bredere og mere realistisk approach når H0yer i det korte kapitel 4, hvor han teknisk indkredser NRKs og avisernes placering i den politiske proces. Her stilles bl a sp0rgsmålet, om det er medierne eller politikere og eliter, der dikterer den offentlige debats dagsorden og konkrete afvikling, og det erkendes, at medierne i nok så h0j grad er ofre og tjenere for politisering og manipulation som de er ophavsmasnd til den og situationens herrer. Det antydes, at virkelig indsigt heri nok f0rst skabes gennem case studies (s 82). Dette er utvivlsomt en rigtig tanke men vi når ikke meget laengere end til tanken på disse tretten sider. En tilsvarende f0lelse af oph0r i utide kan man få med Kjell Olav Mathisens og Anita Werners store kapitel 6 om massemediernes indflydelse på publikum. Det er eliers både velskrevet og uomtvisteligt relevant, bygget oven på en knap og kontant indledning om folks forbrug af tid og penge på massemedierne (kap 5 af Anita Werner). Der gives en ypperlig sammenfatning af effekt-, anvendelses og valgstudiernes udvikling og forskningssituationen idag på internationalt plan. Herefter meddeles navnlig data om de kendte forskelle m h t mediebrug mellem nordmaend af forskellig position, ålder, k0n, uddannelse, socialstatus osv. Disse indsigter i systematiske forskelle, der også stedvis benasvnes "skaevheder" eller "informationskl0fter", udg0r en h0jst rimelig ingrediens i denne udredning. Men kun summarisk og forslagsvis saettes mediebrug i sammenhaeng med kundskab og kundskaben sammen med dagsordenfunktion og "medievridning", med politisk socialisering og lignende systemkonsekvenser. Vi har vaennet os til at mene, at laesning er kundskab, og kundskab er magt. Men på hvilke niveauer, i hvilke sammenhaenge og inden for hvilke grsnser gaelder disse bons-mots i et gennemorganiseret l0nmodtager- og pressionsgruppesamfund? Det ved vi altfor lidt om. Bortset fram et kort konklusionsafsnitt behandler de resterende 200 sider de enkelte store massemedier hver for sig. Det er nok et fejlgreb. Man kan selvf0lgelig vanskeligt taenke sig en utredning, som ikke også benyttede denne tilgang. Men der er blevet for få kraefter tilovers til de grundlaeggende tvaergående aspekter som vist med omtalen her af forudgående kapitler. Og mens en sådan dis-

3 Ufuldstaendig magt 41 position i andre sammenhaenge kan forsvares ved de afg0rende fordele mht arbejdsdeling, cementerer den her en indadvendt institutionel synsmåde, der kan tilsl0re fordelingen af samfundsmaessig magt, og medf0rer en risiko for manglende fuldstaendighed eller svigtendé overblik. Det st0rste og vaegtigste afsnit, daekkende mere end hundrede af de store to-spaltede sider, behandler den norske dagspresse. Det er rapportens hovedmand Svennik H0yer, der her sammenfatter sine egne"afhandlinger om emnet"ög"én"traekke andre nyere norske bidrag, som han i regelen selv har bidraget til navnlig de offentlige betaenkninger og flere stencilerede forskningsrapporter fra hans institut. I kapitlerne 7 10 opsummeres H0yers disputats om norsk pressestruktur , der også udarbejdedes mere eller mindre med sigte på magtutredningen. 4 1 dette vaerk udledtes visse lovmaessigheder i mediesystemets udvikling ved et naermere studium af avisbestandens st0rrelse, geografi og partisammensaetning. Staerk eftersp0rsel giver pläds for aviser i flere byer, siden for flere aviser pr. by, mens ny teknik senere betinger koncentration og bladd0d. I forhold til disse skift ("faser") udvikles partiernes pressesystemer, idet man kan påvise gennemgående tendenser til aendringer af avisbestanden i retning af maksimering af "partist0tten" (dvs det politisk bestemte publikumsgrundlag) og lignende strategier for etablering og overlevelse. Både markedskraefter og (efterhånden) planmaessig indsats fra de politiske partiers side medvirker til at skabe dette m0nster, som dog efterhånden bliver mere og mere ubevaegeligt, mindre og mindre repraesentativt politisk set og praeget af givne institutionelle magtpositioner. Jeg har tidligere fremhaevet dette arbejdes fortjenester, men også påpeget en raekke vaesentlige svagheder og åbne ender: navnlig at eftersp0rgslen faktisk udviklede sig anderledes end forudsat, at man må tillaegge skellet mellem land og by samt annoncernes selvstaendige roller, og at avisteknologiens virkninger er svaere at fortolke mht bedriftskoncentrationen. Oppositionen skal ikke gentages her den er trykt her i bladet sammen med H0yers svar 5 men da det direkte drejer sig om magten over medierne, skal jeg dog notere, at H0yer her igen - modsat i 0vrigt 0stbys "trailer" i Slutrapporten s233 - fejktolker oplagsspiraldiskussionen. Det er ikke på vist, at de st0rste aviser l0ber föran konkurrenterne, fordi de får uforholdsmaessige annonceindtaegter. Det er påvist, at blade, der har en overlegen "avisindsats", vinder oplag (dette er min förklaring på den selvforstaerkende proces) mens dette ikke gaelder alle de blade, der har flest annoncer (som det var Furhoffs tanke) og heller ikke dem, der engang er blevet st0rst (hvilket H0yer hylder under navnet "dominansteorien"). "Reklamekapitalen" er muligvis ond, men den står ikke bag bladd0den i et historisk perspektiv; her må man snarere se på avisernes lyst og evne til at im0dekomme laesernes informations- og'undefrloldningsbehov uänsettlrvöydln man så vurderer disse behovs l0dighed. 6 Et andet og måske endnu mere vaesentligt problem er hvorvidt disse raesonnementer over pressehistoriens geologiske lagdelinger kan belyse magtforhold i og omkring den möderne presse i nogen mere konkret forstand. Det forudsaetter jo ihvertfald, at der også tages fat fra andre vinkler. I kapitel 11 skildres "partiernes kontrol over pressen" også f0rst og fremmest gennem et historisk rids, der påviser de meget taette, men forskelligt formede og vekslende förbindelser, som H0jrepressen og Arbejderpressen ihvertfald siden 1920erne har haft til deres respektive partier - 0konomisk og teknisk såvel som redaktionelt. Man kommer her ganske taet på den politisk-organisatoriske styrings praktiske former. Alligevel er det, som om H0yer i sin iver for historisk systemtaenkning i for ringe grad har betonet de store aenderinger, der er sket på dette felt i de senere år. Stedvis i teksten erkendes det så småt, at avisernes tilb0jelighed til at favorisere bestemte partier synes vigende (bl a s 160), men det havde nok vaeret umagen vaerdat tage direkte sigte på denne dimension. Der er også grund til staerkere at understrege, hvorledes den store norske Venstrepresse nu politisk er blevet fritstillet, og da H0yres greb om sine aviser notorisk er l0snet, er sp0rgsmålet vel, om det ikke naermest bare er Arbejderpressen, som idag står tilbage i et gammelt og hensygnende m0nster for forhold mellem parti og presse. Her må de historiske studier udbygges kraftigt med konkrete og aktuelle data for ejerforholdene, bestyrelsessammensaetninger, subventioner og muligvis andre ekonomiske forhold, som ikke findes belyst i rapporten. Selv fra det rent institutionelie perspektiv, forfatterne har anlagt, havde det formentlig vaeret rimeligt at fremdrage mere specificeret information på disse punkter. Det samme gaelder sp0rgsmålet om mellemliggende gatekeepersinstansers indretning og virksomhed: pressebureauerne, ja

4 42 Niels Thomsen selv det nationale telegrambureau (N.T.B.) er forsvundet ud af rapporten, sk0nt der unaegteligt er tale om vaesentlige institutionelle magtpotentialer, når det gaelder formningen af den norske befolknings politiske orientering. Det ganske korte kapitel 12 illustrerer påvirkning i modsat retning ved et eksempel, nemlig hvorledes dagspressens organisationer gennem vekselvis brug af sine professionelle og sine politiske kanaler fik gennemf0rt den selektive pressest0tte Stykket, der bygger på Thorbj0rn Wales afhandling, 7 er interessant nok men jo unaegteligt mere som specielt eksempel på pressure group politics end som et eksempel på, hvorledes pressen normalt virker ind på partierne. Det er jo da gudskelov endnu normalt andre emner end pressens egne interesser, der står i centrum for dens funktion, det er også en undtagelse, at pressen vil optraede samlet, og det specielle ved dens virkemidler er jo bundet til dens offentlighedsfunktion. Eksemplet bliver herved naesten en negativ illustration af, hvad der burde have stået på dette sted i en analyse af pressens forhold til samfundsmaessig magt. Dagspressedelens mest givende afsnit i så henseende er kap 13 og 14 (s ). Det f0rste af disse giver f0rst en meget informativ organisatorisk gennemgang af redaktionsopbygningen mht autoritetsm0nster og faglige arbejdsdeling, dernaest praesentation og diskussion af surveydata om medarbejdernes opfattelser af deres fag, avisen og politik (på basis af Instituttets journalistunders0gelse 1974). 8 Man laeser, at journalisterne, der i 0vrigt trods borgerlig herkomst partipolitisk set fordelte sig som folk i almindelighed, i 1977 i ret h0j grad delte eller ihvertfald accepterede avisens målsaetning, og at de navnlig frygtede anslag mot pressefriheden udfra: kilderne, annonc0rerne, k0berne, partiet, staten. Ville billediet vaere det samme idag? Et vidnesbyrd om skiftende holdninger er fremdraget med debatten om medarbejderrepraesentation, der ret tilfaeldigt kom frem med bestemmelsen i aktieloven af Norsk Journalistlag brugte dette som l0ftestang til at give tillidsmaendene mere magt i ansaettelsessager m v, under kraftig modstand isaer fra redakt0- rerne. Dette er h0jst relevant information om magtforhold i Norge. Centralt står også kapitells om pressens forhold til omgivelserne. Disse behandles isaer ud fra data og argumenter omkring avisens faktiske rolle som informationskilde og dens mulige forpligtelser som kritiker i forholdet til lokalsamfundet og kommunalpolitikken. Med selvstaendigt empirisk grundlag i "0stfoldunders0gelsen" (1977f) 9 bekraeftes det, at lokalaviser kritiserer mindre, når de virker i små samfund end i store, og mindre når de er alene, end når de har konkurrence; at partisympatier er maerkbare i reportagen, men mindre end f0r og mindre i store end i små blade; at arbejdskonflikter derimod daekkes ret bredt og åbent, isaer i dominerende lokalaviser-, at det overvejende er samfundets spidser, der tager og får ordet i avisen men at dette jo kan have andre gode grunde end redaktionens 0nsker. Sammenfatningen her er vaerdifuld, informativ og tillidsvaekkende, fordi den fremdrager de modstående hensyn og journalistikkens udvikling på det vanskelige område, og dermed holdt sig fri af den naive d0mmesyge, der undertiden har praeget lignende lokalunders0gelser. Hermed menes ikke Sven Linderoths udmaerkede bog (som naeppe udnyttes nok her). 10 Rapportens tredje del indeholder meget vaesentlige bidrag til klarlaeggelse af norsk presses vilkår og struktur i den givne sammenhaeng, og forfatterens indsats kan kun karakteriseres som imponerende trods de indvendinger, der kan rejses mod dispositionen og problemafgraensninger. En naesten uundgåelig omkostning ved at angribe opgaven gennem analyser af medierne hver for sig er jo, at deres relative vaegt ikke kan belyses klart. En del surveydata desangående gives og forklares vel i kapitlerne 5 og 6, men ellers er sp0rgsmålet gledet i baggrunden, selvom enhver jo idag kan se, hvorledes fjernsynets overmaegtige indflydelse over en bred front efterhånden har formindsket og marginaliseret dagspressens muligheder og ambitioner som massemedium på nationalt plan. Og selvom det muligvis er berettiget at henvise alle andre og nyere massemedier (end avis og radio-tv) til kortfattet omtale i et oversigtskapitel (s , der ellers rummer megen viden) er der tale om en summarisk redaktionel beslutning, ikke om et resultat af en analyse. Ihvertfald på et enkelt punkt tillader jeg mig at tvivle om nedvurderingens berettigelse: mange fagblade og foreningsorganer 0ver inden for deres område antagelig mere indflydelse på, hvad der sker, end både tv og aviser. Adskilligt kortere end H0yers pressedel, også mindre ambiti0se og mindre opslagsrige er Helge 0stbyes seks kapitler om NRK. Det allermeste har tidligere vaeret praesenteret i en st0rre rapport,

5 Ufuldstaendig magt 43 her er det blot delvis ajourf0rt (der kom en ny lov i 1980) og sammendraget til et ypperligt laerebogsafsnit. 11 Det rummer tal for 0konomi og de forskellige typer at inddele programindholdet på med de ventelige "skaevheder", men også f eks en vaerdifuld survey om radioens medarbejdere i 1975, der ses politisk set at ligge til venstre for publikum og også at 0nske betydeligt mere seri0se programmer ( tv-folk ville ikke vaere med). Vaesentligst er dog en knap klar og overskuelig fremstillirig äf regelsaet o'g~mag1sfruk"tür over og inden for NRK (kap 16 s , jfr kap 21 s 295ff om NRK-monopolet og s om programstyringen). 0stbye forklarer "kringkastingssjefens" meget staerke, centrale position både over for det stortingsvalgte kringkastingsråd (med samt dets programudvalg) og det regeringsudpegede styre (Direktionen), specielt når det drejer sig om programsp0rsmål. Hovedpointen er dog, at NRKs autonomi reelt begraenses af de partipolitiske magtforhold, idet den for at bestå må gennemf0re en "termostatstyring" med forskrifter og personalepolitik, der foregriber eller reflekterer de krav og meninger, som rejses i Stortinget - ikke så meget pgr af dettes kontrol over budgetter og licenser som af frygt for en lovaendring. Svarende hertil er det iflg 0stbye isaer på politisk stof, NRKs programmer er under effektiv kontrol. 0stbyes afsnit er ikke mere udadvendt end H0yers om aviserne. Navnlig savner man en tilstraekkelig bredde i definition og s0gefelt for de pressionsgrupper og andre, der påvirker programmerne. Vi ved f eks stadig alt for lidt om, hvordan de politiske magtforhold, aendrede synsmåder på journalisters selvbestemmelsesret og medarbejderstabens ideologi tilsammen påvirker de synsmåder og emnevalg, der giver NRKs programmer deres egentlige betydning. Mens jeg skriver dette, kommer det frem, at spionen Arne Treholt fra sit ministerium fors0gte at påvirke de udenrigspolitiske meldinger, der bragtes i NRK fra korrespondenter og at han ihvertfald i eet tilfaelde gjorde det med held. Dette eksempel demonstrerer, at en klarlaeggelse af magtforholdene foruden de institutionelie rammer også må inddrage tast observation af den konkrete personalepolitik, flow- og gatekeeperstudier samt anden indholdsanalyse og saette det i förbindelse med formningen og brydningen af intrerésser og holdninger i samfundet overhovedet. Medierne er kun medier, Svennik H0yer understreger, at deres magtform kun er overtalelsens, altså ufuldstaendig. Vi kunne tilf0je, at den fremfor alt er situationel, dvs efter al förnuftig vurdering meget staerkt forskellig fra sag til sag og muligvis gennemgående illusorisk. Men i vort samfund forudsaetter megen magtud0velse tilsyneladende en vis brug af medier. Derfor må man inddrage medierne i studier over samfundsmaessig magt, men derfor må formblikket så rettes mod hele den st'r0m,7"er"udg0r formidlingsk«deh! Case studies med sigte på magten som proces og relation er forel0big den mest färbare vej. Noter H 0stbye: Massemediernes makt s i "Maktutredningen. Slutrapport" (NOU 1982:3). Svennik Htfyer, Berit Rosvoll, Marit Bakke, Egil Augedal, Anita Werner og Mie Berg (red): "Massemedier i Norge" (Gyldendal, Oslo, 1975, Fakkel-Bok, 359 s). Maktutredningen. Slutrapport (NOU 1982:3) s2. Sv. H0yer: Norsk presse mellom 1865 og Strukturutviklingog politiske m0nstre(ipf, stencil rapport nr 32 A-B, ). Statsv. Tidskrift 1979, 1 s Niels Thomsen: "Dagbladskonkurrencen" I (1972) s 11 ff569 ff, sml samme i "Partipressen" (1965) s 25 f, og Statsv. Tidskrift 1968,3, s T Wale: Fjerde statsmakt eller annen partimakt? (stencil IPF Oslo 1972). S H0yer & Pål E Lorentzens Norske Journalister (stencil IPF Oslo 1976) samme i Tidskrift for Samfunnsforskning 1975 nr 4. Stencil rapporter fra IPF, Oslo nr 59 (1980) og (1981) ved E Augedal. S Linderoth: Från konkurrens til monopol (Lund 1981). H 0stby: Norsk Rikskringkasting... (a+b, stenciler. Senter for mediaforskning, Bergen 1977). Referens Svennik H0yer - Kjell Olav Mathiesen Anita Werner Helge 0stbye: Maktutredningen. Rapporten om massemedier. Utredning i en unders0kelse satt igång ved kongelig resoluton av 22. september Avgitt till Statsministeren i oktober Oslo: Universitetsforlaget NOU 1982:30.

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Nybolig Erhverv Kobenhavn A/S GVA'VVoriAviCe

Nybolig Erhverv Kobenhavn A/S GVA'VVoriAviCe Nybolig Erhverv Kobenhavn A/S GVA'VVoriAviCe Kcbenhavn Vester Farimagsgade 7. 3. -1606 Kebenhavn V - 3364 6500-1606@nybolig.dk Hillerod Frederiksvairksgade '55, 1. 3400 Hiil&rgd 3364 6500 ~ 3401 (Srtytaolig.dk

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

(Mortensen in: Nordicom-Information nr. 1-2, 1994:45-48).

(Mortensen in: Nordicom-Information nr. 1-2, 1994:45-48). Indledning 10. november 2002 fyldte professor Frands Mortensen 60 år. I den anledning arrangerede vi på Institut for Informations- og medievidenskab et seminar med titlen»forskning i mediepolitik mediepolitisk

Læs mere

Strukturreformen. succes afhaenger af de offentlige ledere

Strukturreformen. succes afhaenger af de offentlige ledere John Storm Pedersen er cand.scient.adm og ph.d.. Han er lektor ved nstitut for Samfundsvidenskab og Erhvervsokonomi ved Roskilde Universitetscenter. John Storm Pedersen er forfatter til bogen "Nye rammer",

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

ER EN NY VELF/ERDSSTAT PÁ VEJ I DANMARK?

ER EN NY VELF/ERDSSTAT PÁ VEJ I DANMARK? FOLIA. SCANDINAVICA VOL. 4 POZNAŃ 1997 ER EN NY VELF/ERDSSTAT PÁ VEJ I DANMARK? K a zim ie r z M u siał Lige som alle andre steder i Europa stiger arbejdsl0shedstallene ogsä i Danmark. I nogle är har man

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

ADVERTORIALS - hvor går grænsen mellem reklame og journalistik?

ADVERTORIALS - hvor går grænsen mellem reklame og journalistik? ADVERTORIALS - hvor går grænsen mellem reklame og journalistik? MEDLEMSMØDE I DANSK FORENING FOR MARKEDSFØRINGSRET 3. MAJ 2016 SØREN SANDFELD JAKOBSEN PROFESSOR, PH.D. JURIDISK INSTITUT Agenda Hvad er

Læs mere

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Fra: "Fremtidsorientering", nr. 3, 2001 KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Af Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved forskningsinstitutionen Idrætsforsk. Konkurrenceidrætten har været karakteriseret

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Retten i Aarhus DOM. Udskrift af dombogen. afsagt den 22. maj 2014. Rettens nr. 6-8335/2013 Politiets nr. 4200-70562-00001-12

Retten i Aarhus DOM. Udskrift af dombogen. afsagt den 22. maj 2014. Rettens nr. 6-8335/2013 Politiets nr. 4200-70562-00001-12 Retten i Aarhus Udskrift af dombogen DOM afsagt den 22. maj 2014 Rettens nr. 6-8335/2013 Politiets nr. 4200-70562-00001-12 Anklagemyndigheden mod Kjeld Hansen F0dt den 13. februar 1947 og Nils J0rgen Mulvad

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Gina Liisborg Sektorformand

Gina Liisborg Sektorformand HP FAGOGARBg!0g Vi har alle en holdning til reng0ring og kan ofte se, nar der ikke er rent. Men det kraever et traenet 0je for at se, hvad der skal til, for at det bliver rent. Derfor har vi kaldt dette

Læs mere

BECH-BRUUN. l. 1. Statsforvaltningen Byfornyelsesnaevnet Storetory 10 6200 Aabenraa. Sendt med sikker e-mail (tilsynet@statsforvaltningen.

BECH-BRUUN. l. 1. Statsforvaltningen Byfornyelsesnaevnet Storetory 10 6200 Aabenraa. Sendt med sikker e-mail (tilsynet@statsforvaltningen. Statsforvaltningen Byfornyelsesnaevnet Storetory 10 6200 Aabenraa Sendt med sikker e-mail (tilsynet@statsforvaltningen.dk) Kgbenhavn ~ 28. januar 2015 Tine LundinJacobsen Advokat T +45 72 27 35 11 tij@bechbruun.com

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Vedr. H0ring over forslag til lov om aendring af lov om social service (Justering af betingelser for foraeldres udf0relse af traening).

Vedr. H0ring over forslag til lov om aendring af lov om social service (Justering af betingelser for foraeldres udf0relse af traening). Helsing0r, d. 21.02. 2012 Vedr. H0ring over forslag til lov om aendring af lov om social service (Justering af betingelser for foraeldres udf0relse af traening). Sammenslutningen for Danske ABA^Supervisorer

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden. Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen 21. januar 2015 Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

IBDO INDHOLDSFORTEGNELSE. Side. Selskabsoplysninger. Selskabsoplysninger 2. Erklaeringer. Ledeisespategning 3. Den uafhaengige revisors erklaeringer 4

IBDO INDHOLDSFORTEGNELSE. Side. Selskabsoplysninger. Selskabsoplysninger 2. Erklaeringer. Ledeisespategning 3. Den uafhaengige revisors erklaeringer 4 )BDO Tlf.: 96 70 18 00 EDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab nykoebingmobdo.dk Havnegade 5, 1. sal www.bdo.dk DK-7900 Nykablng Mors CVR-nr. 20 22 26 70 solr0d biogas a/s Arsrapport 2014 Arsrapporten

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Budget 2016-2019. Indledning. Delaftale vedr. Ejendomsstrategien. "Velfasrd frem for mursten" - en aktiv udviklings- og investeringsstrategi

Budget 2016-2019. Indledning. Delaftale vedr. Ejendomsstrategien. Velfasrd frem for mursten - en aktiv udviklings- og investeringsstrategi r H0RSHOLM KOMMUNE Budget 2016-2019 Delaftale vedr. Ejendomsstrategien Dato; 05.10.2015 "Velfasrd frem for mursten" - en aktiv udviklings- og investeringsstrategi Indledning Der er indgaet en delaftale

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

_L Aftalens baggrund S. 3. 2^ Aftalens genstand S. 3. 3. Udgiftsfordelingen S. 4. 4. Tidsplan S. 5. 5^ Foreningen S. 6. 6.. Aftalens godkendelse S.

_L Aftalens baggrund S. 3. 2^ Aftalens genstand S. 3. 3. Udgiftsfordelingen S. 4. 4. Tidsplan S. 5. 5^ Foreningen S. 6. 6.. Aftalens godkendelse S. AFTALE INDHOLDSFORTEGNELSE; _L Aftalens baggrund S. 3 2^ Aftalens genstand S. 3 3. Udgiftsfordelingen S. 4 4. Tidsplan S. 5 5^ Foreningen S. 6 6.. Aftalens godkendelse S. 6 7. Betingelser S. 7 8. Omkostninger.....S.

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Planter - klage over afgerelse om aktindsigt i henhold til lov om aktindsigt i miljooplysninger

Planter - klage over afgerelse om aktindsigt i henhold til lov om aktindsigt i miljooplysninger Pr. e-mail F0devareministeriets Klagecenter Center for Jordbrug / Planter Sagsb.: Lishan J.nr.: 13-3380-000001 17.maj 2013 Planter - klage over afgerelse om aktindsigt i henhold til lov om aktindsigt i

Læs mere

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der 2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE LEKTION 1 INDLEDNING Bridgens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Man har kendskab til, at der allerede i det 16. århundrede var et spil, der svagt mindede om nutidens bridge.

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV

STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV FORENINGEN FOR KOMMUNAL- OG FORVALTNINGSRET I DANMARK Anders Valentiner-Branth 26. november 2015 KOMPLEKSITETEN ER FOR OVERVÆLDENDE side 2 Vores fornemmelse

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Til Journalistgruppen i DR

Til Journalistgruppen i DR Til Journalistgruppen i DR Jeg svarer gerne på de spørgsmål, I har stillet mig i et brev fra 28. juni 2007. Men det er vigtigt for mig at understrege, at selvom åbenhed og medinddragelse er kerneværdier

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Nulvækstens betydning for socialpædagoger

Nulvækstens betydning for socialpædagoger NOTAT Kontakt: oaf@sl.dk ukk@sl.dk 22. april 2015 Nulvækstens betydning for socialpædagoger Debatten om væksten i den offentlige sektor frem mod 2020 er et centralt politisk tema frem mod folketingsvalget.

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag PUBLIC SERVICE Hvad er public service og hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2? Public service. En simpelt oversættelse siger, at public service betyder i folkets tjeneste.

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Folketingets f0rstebehandling af L 22 bar bl.a. i tilknytning til softwareudvikling praeg af flere misforstaelser

Folketingets f0rstebehandling af L 22 bar bl.a. i tilknytning til softwareudvikling praeg af flere misforstaelser Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 22 Bilag 3 Offentligt oo T-Branchen DANSK ITEK ERHVERV OO Dansk Industri Folketinget Erhvervs-, Vaekst- og Eksportudvalget 1240 K0benhavn K. Kopi til Folketingets

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

UU-center Syd CVR-nr. 28 09 98 27. Arsregnskab 2012

UU-center Syd CVR-nr. 28 09 98 27. Arsregnskab 2012 UU-center Syd CVR-nr. 28 9 98 27 Arsregnskab 212 UU-centerSyd Indholdsfortegnelse Side Virksomhedsoplysninger 1 Ledelsespategning 2 Den uafhasngige revisors pategning 3 Ledelsesberetning 5 Resultatopgrelse

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere