Nicaragua - et land med gadeb4rn, livsglrede og medmenneskelighed...

Transkript

1 Nicaragua - et land med gadeb4rn, livsglrede og medmenneskelighed... Af Jeanette Krogh Silua Vi befinder os i Latinamerikas nastfattigste land Nicaragua og nermere bestemt i hovedstaden Managua. Bilos, stov, Iarm, gamle amerikanske skolebusser - der her fungerer som bybusser og ikke sjeldent er fyldt til randen - og som altid masser af liv i gaderne i en storby, hvor gadenavne er en mangelvare. Derimod skorter det ikke just pa gadeborn. SA snart bilerne holder for rgdt i et lyskryds, er born og unge fluks i gang med at vaske bilruder. De spgrger ikke om lov f6rst, men gir blot i gang med deres arbejde, i h6bet om at der falder en enkelt skilling eller to af til dem. Andre gadeborn srelger slik, pudser sko, stjeler, hopper pa bybusserne og underholder passagererne med bl.a. sang, mens andre ikke finder anden udvej end at prostituere sig. Mange af b0rnene har ogsa deres daglige gang pi lossepladsen, hvor de leder efter f.eks. blikd6ser, som de kan srelge og tjene en yderst beskeden slat penge p6. Gadebornscenteret Her i Managua er der som altid varmt, men den sterke sol har ikke for alvor sat ind, si det er endnu ikke uudholdeligt for sadan en lys nordboer som mig. Det er en onsdag morgen, og arbejdsdagen som frivillig for en italiensk organisation er netop begyndt. Denne organisation fors6ger at hjrelpe nogle af Nicaraguas adskillige gadeborn med at fi et liv langt vrek fra gaden. Vi er pa et gadebornscenter, hvor bornene kan komme hen og fa noget at spise, vaske deres tqj, tage et bad (et koldt vel at merke, hvilket badene ofte er i Nicaragua), fa en seng at sove i, osv. For tiden bor her omtrent 16 drenge fast, men antallet varierer en del, afhrengig af hvor mange nye der kommer til fra gaden, og hvor mange fra centeret som velger at stikke af og vende tilbage til gadelivet. Omkring halvdelen af drengene bliver sendt i skole hver eftermiddag. Ops6gende arbejde pi gaden Som frivillig pa gadebprnscenteret begiver jeg mig, i selskab med en af de lokale medarbejdere, ud i Managuas gader for at opsgge gadeborn. Min arbejdskollega denne dag er Israel pi 17 Ar, der selv har en fortid som gadebarn. Han pakker en rygsek med vand og forskellige medikamenter, inden der er afgang fra centeret. Israel ved tydeligvis, hvor han skal lede efter gadebornene, og inden lrenge finder vi en gruppe pe 6 halvvoksne drenge. De er alle beskidte, barfodede og holder et glas med lim op til munden for at inhalere dets giftige indhold. Limen er et udbredt onde blandt gadeb0rn, og den tager fglelsen af sult 0g giver bgrnene hallucinationer. En af drengene render rundt med en splinterny walkman, som han har stj6let og Ojensynligt har tenkt sig at selge ved lejlighed. Bl.a. pa denne made far de penge til at kobe lim for. Drengene er nysgerrige og snakkesalige, og det er tydeligt, at de har stor respekt for og ser op til de gademedarbejdere, der selv kommer fra et liv pa gaden og nu har lagt dette bag sig. En af drengene har et s6r ved munden, som vi dupper med noget desinficerende v ske, hvorefter vi giver ham gazebind og plaster pa. Han takker prent for hjrelpen. Vi har ikke faet nogen saks med til at klippe plasteret over med, men det problem l0ser drengene snildt. De samler s6mend bare et glasskar op fra gaden. Ja, deres opfindsom- 30

2 hed fejler i hvert fald ikke noget, men de er jo ogs6 tvunget til at klare sig selv i dagligdagen, nar de strejfer omkring pa gaden. En anden dreng har svamp pa fodderne - et udbredt fenomen blandt gadebgrn - og Israel giver ham noget lilla stads pa et stykke gazebind, sa han selv kan "smgre" sine fgdder med dette. Jegfaler mig lidt som en anden sygeplejerske, som vi sidder der pa gaden og hjelper dem med deres skrammer. Det er en rar fornemmelse at kunne hjrelpe dem. Efter endt gerning tager vi afsked med drengene og vender snuden mod gadebgrnscenteret. Frokosttid Vel tilbage pa gadebgrnscenteret bliver store portioner afb6nner og ris (de to hovedbestanddele i nesten ethvert nicaraguansk m6ltid), kogte madbananer og indio uiejo (en ubestemmelig form for sammenkogt ret) i en valdig fart skovlet ind, som bgd resten afdagen pi ingen mad overhovedet. Alle drengene er nyvaskede, inden de setter sig til bords. Deder skal i skole har taget deres skoleuniform pa, dvs. lange morkebla bukser, kortermet hvid skjorte og sorte sko, og de er de forste til at fa deres mad serveret. Resten af drengene er ved at git til af utalmodighed over at vente pa deres respektive plastiktallerken med frokostrationen. Hvis nogen skulle levne, er drengene for det meste sgde til at dele resterne ud til de andre, som tager imod med kyshdnd, velvidende om at sa er det dem, der ma vaske tallerkenen af bagefter - som tak for den ekstra bid mad. Et sp6rgsmil om tiltid Som gademedarbejdere, der opsoger gadeborn pa deres tilholdssteder rundt omkring i byen, er det ikke blot et sporgsmal om at"agere sygeplejersker". vi opsoger de samme born igen og igen, og nar vi hjelper dem med at rense deres sar eller tager farver og papir med til dem, sa de kan sette sig og tegne lidt, er det alt sammen et forslg pa at komme i dialog med dem. Vi forsoger at vinde deres tillid lidt efter lidt og fortelter dem, at vi kommer fra et sted, hvor de kan komme hen og fi mad, en seng at sove i, nogle voksne at snakke med osv. Nogle gange vrelger bornene, som vi sludrer med pi gud"rr, at f6lge med os tilbage til centeret. Andre gange dukker de efterfglgende op uf sig selv og vil lukkes ind. Tlpisk for gadebornene e4 at de har oplevet en eller andln form for omsorgssvigt, og de har svert ved at stole pa voksne. Ydermere er de blevet vant til at tage vare pa sig selv pa gaden, sa det er svart for dem pludselig at skulle vere et sted som gadebornscenteret, hvor der er regler og andre mennesker, de skal indordne sig under.

3 Gadebornscenteret giver drengene mulighed for at venne sig til livet vek fra gaden. Efter en periode her bliver de normalt udsluset til andre af organisationens projekter, som er placeret udenfor Managua. Der kan de fortsette med at ga i skole, lave lektier, lege og nyde en anderledes og mere ubekymret barndom end den, de har oplevet pa gaden. Som frivillig arbejdede jeg ogsa pa to af organisationens projekter udenfor hovedstaden. Det ene sted var et landsted med et halvt hundrede drenge, som typisk var kommet fra gadebornscenteret, og det andet var et nerliggende hus for piger, der havde vreret udsat for vold i hjemmet eller lignende. Mine opgaver pa disse projekter var bl.a. lektiehjelp og sportslige aktiviteter med bornene. FOdt med et glas lim i hinden Som frivillig i Nicaragua oplevede jeg mange triste skebner. Jeg havde pa forhand haft en id6 om, at gadebgrn oftest er foreldrelgse, men sadan var det ikke med langt st6rstedelen af de born, jeg modte. Bl.a. var der en dreng og pige, som var soskende, og som nu boede pa hver deres projekt for gadeborn ude pa landet. Deres mor tjente til dagen og vejen som prostitueret inde i Managua og kunne ikke tage vare pa sine bprn, og faderen, ja han var mere eller mindre forduftet. Jeg mpdte ogsa en lille dreng, hvis mor havde solgt ham for at skaffe lidt penge, og nu holdt han sa til pa gadeb6rnscenteret. Felles for disse born var heldigvis, at de nu var et sted, hvor de fik hjelp og omsorg. NAr jeg var med ude og lave opsogende arbejde pa gaden, oplevede jeg flere gange helt unge piger, der enten var gravide, eller som havde babyer i deres arme. Hvis ikke pigerne selv havde et glas lim i h6nden, sa var de omgivet af drenge, der var dybt afhengrge af at inhalere lim. Jeg tenkte ved mig selv, at det pa forhand nasten var domt til at ga galt for disse babyer. De bliver jo nermestfgdt med et glas lim i h6nden... Bgnne4 ris og kylling i et kokkenskab Inden jeg ankom til Nicaragua havde den italienske organisation, som jeg skulle arbejde for, sgrget for, at der var et sted udenfor hovedstaden, hvorjeg kunne bo. Det var i et lille samfund ude pa landet, hvor vejene primrert var lavet af jord. For enden af den Iange jordvej, som jeg boede p6, Iigger det landsted, hvor jeg tilbragte mange timer som frivillig. Jeg flyttede ind hos den lidt reldre Don Antonio, som arbejdede som chauffpr for organisationen, den nok 20 Ar yngre Dofla Carmen og hendes to teenaged4tre. Ligesom flere andre indbyggere i kvarteret tjente Dofla Carmen sine penge pa at have frivillige som mig selv boende, primrert italienere. Hun lavede mad til familien og til os andre i hendes store kokken, hvor der hverken fandtes komfur eller koleskab. Bonner, ris, kylling osv. blev s6ledes tilberedt over et Abent ildsted, og rester fra dagens kulinariske udfoldelser blev blot gemt vrek i et kgkkenskab, i 3o graders varme vel at mrerke! Det gik hurtigt op for mig, hvem der havde skoene pa hjemme hos "min" nicaraguanske familie. SA snart Don Antonio kom hjem og satte sig for enden af husets spisebord, smed Dofla Carmen alt, hvad hun havde i henderne, og sa gjaldt det udelukkende om at opvarte ham. Det var harrejsende for mig at opleve! De to var ikke gift, men boede blot sammen, og Don Antonio havde efter sigende sin "rigtige" hustru i en narliggende landsby. Han fortalte mig stolt om, hvor mange b6rn han var far til rundt omkring, ikke blot i Nicaragua, men i store dele af verden. Hvor meget af det der var sandt, skal jeg Iade vrere usagt...jeg trak blot pa smilebandet af hans historier og syntes, at det var sprendende at komme lidt ind pa livet af de lokale.,,;!.,, t * 32

4 ; l, - ',1,:,1. :. NT t r_m r6bx Rriil"t b-, n-*{ ia. L # ffi 3Tq g. r\. Frohost p& gadebqrnscenteret Forkulighed for Nicaragua Da jeg arbejdede som frivillig i Nicaragua, havde jeg orlov fra min uddannelse til cand. mag. i Spansk - Sprog og Internationale Studier ved Aalborg Universitet. Jeg havde tidligere vreret pa et studieophold pa et universitet i Chile og rejst rundt med rygsrek i flere lande i Sydamerika, og fra forste ferd havde jeg veret fascineret af Latinamerika. Efter at have arbejdet som frivillig i Nicaragua var jeg ikke i tvivl om, at netop der matte jeg tilbage til. Jeg havde ikke lyst til helt at slippe alle de dejlige bgrn, som jeg havde lert at kende igennem mit frivillige arbejde. Desuden var jeg blevet fascineret af bl.a. nicaraguanernes livsglede og medmenneskelighed. I Nicaragua er der altid liv i gaderne, og man moder smil og hjelpsomhed alle vegne. Nicaraguanerne har mange problemer at kempe med, ikke mindst Okonomiske, og alligevel virker de generelt meget taknemmelige og positive. Nir jeg opholdt mig i Nicaragua, kunne jeg for alvor reflektere over vores made at vrere pa hjemme i Danmark. Vi danskere er pa sa mange omrader privilegerede, og alligevel virker det som om, at vi er enormt "gode til" at brokke os over b6de stort og sm6t. Desuden kan vi ofte synes at vrere os selv nrermest og kunne maske lere noget af nicaraguanernes livsglade, taknemmelighed og medmenneskelighed. Et praktikophold med stort udbytte Grundet min forkerlighed for Nicaragua sprgede jeg for, at et obligatorisk praktikophold i forbindelse med min uddannelse blev tilbragt under nicaraguansk himmel ved det, der dengang hed Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD). Jeg arbejdede s6ledes med kommunikation indenfor et arbejdsmiljoprojekt pa SiDs regionalkontor i Managua. Jeg flyttede i den forbindelse atter ud pa landet hos Don Antonio og Dofla Carmen, og det var nresten som at komme hjem. Iser nod jeg at bo tret pa mange af de drenge

5 og piger, som var tilknyttet selskab med dem. gadebgrnsprojekterne, og at kunne tilbringe min fritid i Min hensigt var ikke at tage til Nicaragua i praktik ved en dansk organisation for at omgds andre danskere, sa dem holdt jeg mig bevidst lidt pa afstand af og slog mig i stedet dagligt ned ved frokostbordet sammen med mine lokale kollegaer - vel at merke som den eneste af tre danskere pa SiDs kontor. Gruppen af savel kvindelige som mandlige nicaraguanske kollegaer tog hjerteligt imod mig i deres hyggelige frellesskab. Her rundt om frokostbordet fik jeg et fantastisk stort udbytte - s6vel kulturelt som sprogligt - af mit praktikophold. Jeg lagde gre til alt mellem himmel og jord, nar snakken gik lystigt hen over frokosten, og jeg fik hastigt udvidet mit repertoire af mere eller mindre prene nicaraguanske gloser! Dette til stor morskab for mine lokale kollegaer. Silva frem for Jensen Fellesskabet omkring frokostbordet dannede for mit vedkommende grobund for livslange venskaber p& tvers af to kulturer sa forskellige, som den nicaraguanske og danske nu engang er, og i et enkelt tilfalde udviklede det sig til merc end blot venskab. En af mine nicaraguanske kollegaer fra SiDs kontor er i dag bosat i Danmark under samme tag som mig. Takket vrere ham kunne jeg skrotte mit efternavn "Jensen" til fordel for "Silva", og frem for alt er han grunden til, at jeg har to pragtfulde halvt nicaraguanske born. Alt i alt har jeg boet omkring2 hr i Nicaragua, og nu besoger jeg oftest muligt landet med min familie. Nicaragua fik for flere Ar siden, har nu og vil altid have en stor plads i mit hjerte og i mit liv. Min mand og jeg er p.t. aktuelle med bogen "Con un vaso de pega en la mano - en undervisningsbog pe spansk om gadeborn i Nicaragva", udgivet af T\rrbineforlaget. Jeg er glad for med denne bog at kunne give andre danskere et lille indblik i en skrebne, som mange tusinde nicaraguanske gadeborn deler. Bornene i bogen har en vigtig historie at fortelle, som kan give alle os andre masser af stof til eftertanke...