ERGOTERAPEUTISK INTERVENTIONSTILBUD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERGOTERAPEUTISK INTERVENTIONSTILBUD"

Transkript

1 CIMT projekt ERGOTERAPEUTISK INTERVENTIONSTILBUD (mcimt-bit) til børn med unilateral cerebral parese CIMT Projektet er udviklet, tilrettelagt og gennemført af: Ergoterapeut Therese Nielsen, Ergoterapeut Lisbeth Skrædderdal og Ergoterapeut Jane Larsen. Rapporten er udarbejdet af: Projektkonsulent Anette Judithe Madsen med bidrag fra faglig konsulent Betina Rasmussen og i samarbejde med projektergoterapeuterne. CIMT projektet er økonomisk støttet af: TrygFonden, Ergoterapeutforeningens praksispulje og Børneterapien Odense Kommune

2 INDHOLDSBESKRIVELSE 1.BAGGRUND FOR PROJEKTET FORMÅL OG MÅL MED CIMT-PROJEKTET Målgruppen for projektet 2.2. Interessenter 2.3. Information om CIMT-projektet 2.4. Økonomisk støtte 3.TEORETISK GRUNDLAG Modified Constraint-Induced Movement Therapy (mcimt) Ergoterapi Aktivitet og deltagelse i hverdagen Klientcentreret perspektiv Den terapeutiske relation til barnet Aktivitetsanalyse Nærmeste udviklingszone 4. METODER I PROJEKTET Anvendte undersøgelsesredskaber og test Undersøgelse ved Canadian Occupational Performance. Measure (COPM) Formål Fremgangsmåde ved undersøgelsen Undersøgelse ved Assisting Hand Assessment (AHA) Box and Blocks test Ergoterapeutisk CPOP protokol 4.2. Fredagsmails til forældre samt kuffert 4.3. Video og billeder 4.4. Fokusgruppeinterviews Fokusgruppeinterview med forældrene Fokusgruppeinterview med ergoterapeuterne 5. DELTAGERE I INTERVENTIONSFORLØBET MCIMT-BIT Inklusionskriterier 5.2. Beskrivelse af de deltagende børn Jacob Benjamin Memet Selma 6. RESULTATER AF TESTS OG INTERVIEWS COPM resultater 6.2. Resultater fra Assisting Hand Asessment (AHA) 6.3. Resultater fra Box and Blocks 6.4. Resultater fra CPOP 6.5. Resultater fra fokusgruppe Interviews Fokusgruppeinterview med forældre Fokusgruppeinterview med ergoterapeuterne 7. INTERVENTIONSFREMGANGSMÅDE EN GRUPPEBESKRIVELSE FORMIDLING Artikel og rapport 8.2. Pjece 8.3. Seminar og konferencer 8.4. Video og billeder 9. OPSAMLING PÅ FORMÅL OG MÅL I CIMT-PROJEKTET Udvikling af ny viden hos Ergoterapeuterne 9.2. Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den ergoterapifaglige ydelse 9.3. Forældreinddragelsen 9.4. Formidling Yderligere overvejelser som opfølgning på CIMT projektet 10. NYE PERSPEKTIVER FREMADRETTET PRIMÆRT FOR ALMENOMRÅDE INDENFOR BØRNETERAPIEN REFERENCER BILAG CIMT-projektet CIMT-projektet 03

3 I Holland har mcimt været anvendt til børn med cerebral parese siden 2007, og fra 2009 er konceptet blevet evidensbaseret (Huang 2009). I Danmark havde ergoterapeuterne i BTO ved projektets start kun kendskab til et sted (Egedal kommune) i Danmark, hvor interventionsmetoden anvendes systematisk til børn med unilateral cerebral parese. En styrkelse i kendskab og viden om metoden hos ergoterapeuterne i Odense Kommune kunne derfor også medvirke til større indsigt i metoden mere generelt i Danmark. 1. BAGGRUND FOR CIMT-PROJEKTET Ergoterapeuterne i projektet havde i længere tid et ønske om at kvalitetsudvikle et målrettet og intensivt ergoterapeutisk interventionstilbud. Kvalitetsudviklingen sigtede på at få større viden om, afprøve og opnå erfaring med at anvende konceptet Modified Constraint Induced Movement Therapy (mcimt) til en gruppe af børn med unilateral cerebral parese i Børneterapien Odense (BTO). BTO var i 2012 organiseret i Center for Inklusion i Odense Kommune. I 2014 blev Børneterapien reorganiseret således, at terapeuter på specialområdet blev organiseret i Børneterapien under Familie og Velfærd i Odense Kommune og terapeuter på almenområdet blev organiseret i Sundhed og Forebyggelse i Odense Kommune. De ergoterapeuter, som har deltaget i projektet, er Ergoterapeut Jane Larsen fra BTO samt Ergoterapeut Therese Nielsen og Ergoterapeut Lisbeth Skrædderdal, begge fra Sundhed og Forebyggelse. Motivationen for kvalitetsudviklingen blev skabt i 2011 på et kursus i mcimt ved Ergoterapeut og Dr. Pauline Aarts, seniorforsker og leder af Sint Maartenskliniek Nijmegen i Holland. På kurset deltog 7 ergoterapeuter og 1 fysioterapeut fra BTO. På kurset fik ergoterapeuterne viden om, at man med en intensiv og kort indsats kan opnå store fremskridt hos børn med unilateral cerebral parese, hvilket affødte et ønske om at omsætte og afprøve denne nye interventionsmetode i egen praksis. Interventionen har til formål at øge funktionsniveau samt funktionsevne i den afficerede arm, således den kan assistere den ikke afficerede arm i bilaterale aktiviteter samt at øge potentialet i kvalitet, hurtighed og smidighed (Aarts 2010a, Craje 2010). Dette sker ved, at den afficerede arm bruges og inddrages så hensigtsmæssigt som muligt i hverdagen (ved påklædning, spisning, personlig hygiejne, leg m.m.). Videnskabelige undersøgelser viser, at der er en signifikant forbedring ved at anvende mcimt-bit (BiT betyder bimanual training) træning, frem for kontinuerlig konventionel ergoterapeutisk træning (Aarts 2010a, Aarts 2010b). Med udgangspunkt i anvendelse af metoden mcimt -BiT var der ligeledes et ønske fra ergoterapeuterne om at forbedre grundlaget for at prioritere de ergoterapeutiske ydelser, hvilket kunne ske ved at kvalitetsudvikle og dokumentere ergoterapifaglige ydelser til børn med unilateral cerebral parese. En forventning til resultaterne i projektet var, at det kunne udvikle den enkelte ergoterapeuts viden og praksis, såvel som den samlede ergoterapeutfaglige viden i BTO. Endvidere var forventningen, at interventionen kunne styrke og øge den bilaterale funktionsevne hos børn med unilateral cerebral parese. 2. FORMÅL OG MÅL MED CIMT-PROJEKTET Det overordnede formål for projektet var at undersøge en mulig bedre metode til at øge funktionsniveauet i den afficerede arm hos børn med unilateral cerebral parese, for derved at øge barnets bilaterale funktionsevne i relation til meningsfulde hverdagsaktiviteter. Derudover havde projektet en række delmål (se projektbeskrivelse bilag 1): Udvikling af ny viden hos ergoterapeuterne At ergoterapeuterne opnår ny viden ved brug af konceptet mcimt-bit. At ergoterapeuterne får øget kendskab til viden og evidens om mcimt-bit i forhold til børn med unilateral cerebral parese i form af litteratursøgning, kursus samt via erfaring med interventionen. At 3 ergoterapeuter gennemfører Assisting Hand Assessment (AHA) kurset. Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af ergoterapeutisk ydelse At følge brugen af mcimt-bit i et intensivt forløb for udvalgte børn med unilateral cerebral parese for at skabe større viden og evidens for den ergoterapeutiske intervention. At opnå større faglig forudsætning for at tilrettelægge de ergoterapeutiske ydelser på en ny måde. At øge børnenes funktionsniveau og -evne i brugen af den afficerede/paretiske arm i hverdagsaktiviteter ved at anvende mcimt-bit-principperne. At skabe sammenhæng mellem den ergoterapeutiske (CPOP) protokol og planlægningen af den ergoterapeutiske intervention. At sikre vidensdeling mellem de 3 teams i Børneterapien Odense. 04 CIMT-projektet CIMT-projektet 05

4 Formidling At formidle om og argumentere for brugen af mcimt-bit til det øvrige personale i BTO. At formidle resultaterne om brugen af mcimt-bit til andre ergoterapeuter nationalt i form af en artikel i Ergoterapeuten samt på hjemmesiden for det nordiske og nationale opfølgningsprogram for børn og unge med cerebral parese (CPOP) Målgruppen for projektet Målgruppen for projektet var ved projektstart børn på tværs af special- og almenområdet samt deres forældre. Der var tale om børn med unilateral cerebral parese mellem 3 13 år, der var tilknyttet Børneterapien Odense. Målgruppen er senere ændret til børn fra almenområdet i alderen 3-5 år (se inklusionskriterier s.24). Begrundelsen var at få en ensartet gruppe børn, med nogenlunde samme funktionsniveau og funktionsevne. Derudover betyder alder meget for de aktiviteter, som vælges ved interventionstiltag, og for børnenes samspil i gruppen Interessenter Ledelsen i BTO har hele vejen igennem vist interesse for og støttet projektet, hvorved der åbnes op for nytænkning i.f.t. fremtidige trænings- og interventions tilbud til børn med unilateral cerebral parese. Andre interessenter er børneergoterapeuter og børnefysioterapeuter i Danmark samt det øvrige tværprofessionelle personale, som er involveret i ydelserne til børn i BTO samt Odense Kommune Information om CIMT-projektet Ergoterapeuterne har udarbejdet en pjece (se bilag 2), som var målrettet de udvalgte børn og deres forældre. Formålet med pjecen var at give forældrene tydelig information om samt forberede dem til CIMT projektets indhold og forløb i form af praktiske oplysninger og konkrete datoer og tidspunkter. Pjecen var udformet således, at den også kunne vække børnenes interesse, så de sammen med deres forældre kunne forberede sig til forløbet. Der var derfor billeder af såvel pirattemaet som af ergoterapeuterne, således at både børn og forældre kunne kende ergoterapeuterne. Pjecen blev også brugt som information til børnenes børnehaver, således de også fik indblik i, hvad interventionsforløbet bestod af samt hvilket projekt og hvilken træning, barnet var en del af 2 gange ugentligt i den 8 ugers interventionsperiode. Personalet i børnehaverne fik således viden om forløbet og havde mulighed for at stille nysgerrige og kvalificerede spørgsmål til børnene og deres forældre undervejs og efterfølgende i forløbet Økonomisk støtte Projektet er økonomisk støttet af TrygFonden, Ergoterapeutforeningens praksispulje og Børneterapien i Odense Kommune. 3. TEORETISK GRUNDLAG 3.1. Modified Constraint Induced Movement Therapy (mcimt). Edward Taub, der er grundlæggeren bag konceptet Constraint Induced Movement Therapy (CIMT), var optaget af fænomenet learned non-use eller tillært ikke-brug. Dette fænomen ses ofte hos patienter der, som følge af en apopleksi, helt eller delvist har mistet førligheden i fx den ene arm. Disse patienter prøver forgæves at bruge den afficerede arm, og som følge af deres mislykkedes forsøg på at aktivere armen lærer de i stedet at klare sig uden denne, heraf navnet learned non-use. Dette fænomen svækker den afficerede ekstremitet yderligere, hvilket fører til et tab af kortikal repræsentation (Sunderland A, Tuke A. 2006). Det hævdes, at disse processer kan vendes gennem to ugers begrænset brug af den raske ekstremitet kombineret med intensiv træning af den afficerede ekstremitet, med fokus på at stimulere patienten med apopleksi til at genlære naturlige og funktionelle bevægemønstre (Schaechter J D, et al. 2002, Sunderland A, Tuke A. 2006, Sheng B, Lin M. A 2009). Taub beskrev fænomenet som en læringsproces, der indtræder som følge af en betinget undertrykkelse af bevægelse og dermed på længere sigt tab af kortikal repræsentation af den afficerede over-ekstremitet. Ifølge Sundhedsstyrelsens Medicinske teknologivurderings (MTV) rapport (Sundhedsstyrelsen 2011) omhandlende Hjerneskaderehabilitering konkluderes det, at der er god evidens for effekten af CIMT i både den akutte, subakutte og kroniske fase af apopleksi, idet flere studier viser, at CIMT øger patienternes funktionsniveau og - evne til at udføre hverdagsaktiviteter. CIMT behandlingen var i begyndelsen rettet mod voksne patienter med hemiplegi, men bruges i dag også til børn med cerebral parese og hemiplegi. Den originale CIMT protokol er blevet kritiseret for at være for ressource- og tidskrævende, hvorfor en række modificerede variationer af den originale CIMT protokol/ fremgangsmåde er opstået. mcimt er en modificeret version af den oprindelige CIMT. Begrebet mcimt er således ikke én bestemt behandlingsprotokol/forløb, men en betegnelse for en lang række variationer, hvor både antallet af terapeut timer og varigheden af constraint timer per dag varierer, ligesom selve interventionen varierer i længde. Træningen forudsætter, at barnet aktivt kan bevæge OE over hånd og albue og kognitivt kan samarbejde med terapeuten. Desuden kræver det, at familien har ressourcer til at kunne støtte barnet i at gennemføre mcimt. Flere forskere har givet deres bud på, hvordan de mener, at mcimt protokollen skal udformes. Formålet med indsatsen er, gennem en forbedring af barnets håndmotoriske kapacitet og udførelse af manuelle aktiviteter, at fremme barnets mulighed for at udføre og deltage i nødvendige og meningsfulde hverdagsaktiviteter for derved at fremme barnets livskvalitet. 06 CIMT-projektet CIMT-projektet 07

5 I dette projekt består mcimt BiT protokollen/forløbet (se tabel 1) af en periode med unilaterale aktiviteter, hvor den arm som ikke er afficeret, bindes op i en slynge under træningen, således det udelukkende er den afficerede arm, der anvendes. Efter 6 uger følger en kortere periode på 2 uger med bilateral træning, hvor barnet træner samarbejdet mellem hænderne og ikke anvender slyngen. Interventionen er tilrettelagt som et Pirat tema, med inspiration fra Aarts tilgang til interventionen forløb (Aarts mf 2010a). Tabel 1: Test og interventions protokol/forløb med mcimt-bit Februar 2014: Februar 2014: Februar 2014: Canadian Occupational Performance Measure (COPM) test før intervention Assisting Hand Asessment (AHA)- test før intervention Box and Blocks test før intervention I de første 6 uger har barnet under træningen kun mulighed for at anvende den afficerede arm i tilrettelagte meningsfulde aktiviteter, der er valgt ud fra det enkelte barns funktionsniveau og funktionsevne samt aktivitetsproblematikker. Formålet er at øge funktionsniveau samt funktionsevne i den afficerede arm således, at den kan assistere den ikke afficerede arm i bilaterale aktiviteter samt at potentialet øges i kvalitet, hurtighed og smidighed (Aarts 2010a). Dette gøres, så den afficerede arm bruges og inddrages så hensigtsmæssigt som muligt i hverdagen (ved påklædning, spisning, personlig hygiejne, leg m.m.). Efter de 6 uger følger 2 uger med bilateral træning. Børnene testes før og efter forløbet, og derudover fortages der igen test inden Brush-up efter 6 måneder, så det er muligt at dokumentere effekten af træningen. Marts/ april 2014: Marts/ april 2014: Maj 2014: Maj 2014: Maj 2014: Oktober 2014: 6 uger intervention med slynge med Pirat tema (2x2 timer hver uge) 2 uger intervention uden slynge med Pirat tema (2x2 timer hver uge) Canadian Occupational Performance Measure ( COPM) test, revurdering efter intervention Assisting Hand Asessment (AHA) test, revurdering efter intervention Box and Blocks test, revurdering efter intervention Test med AHA og Box and Blocks test inden Brush-up, 6 måneder 08 CIMT-projektet CIMT-projektet 09

6 3.2. Ergoterapi Projektet har, ud over anvendelse af test, anvendt mcimt-bit i interventionsforløbet samt anvendt teoretisk grundlag indenfor ergoterapi, bestående af aktivitet og deltagelse i hverdagen, klientcentreret perspektiv, aktivitetsanalyse, terapeutisk tiltag og nærmeste udviklingszone Aktivitet og deltagelse i hverdagen At muliggøre aktivitet og deltagelse for mennesket, som af forskellige årsager har aktivitetsproblemer, er det centrale ansvarsområde for professionen ergoterapi. Interventionen i ergoterapi sigter på, at mennesket øger sine muligheder for et så selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv som muligt. Forståelsen i ergoterapi er, at aktivitet og deltagelse er essentiel for mennesket og en forudsætning for sundhed, livskvalitet og trivsel (Brandt Å, Madsen AJ og Peoples H 2013). Aktivitet og deltagelse ses ikke isoleret, men i sammenhæng med den kontekst, hvor hverdagslivet udspilles. Det betyder, at det i projektet er vigtigt med inddragelse af forældrene i forløbet samt information til skole og børnehaver. Målgruppen for projektet er børn med unilateral cerebral parese, som er årsagen til, at børnene har en afficeret arm og nedsat funktionsevne. Det betyder, at de i deres hverdagsliv har forhindringer i deres aktivitet og deltagelse og derved forskellige aktivitetsproblematikker. For det enkelte barn kan der være forskellige aktivitetsproblemer, som både kan være af fysisk, social og mental art. Aktivitetsproblematikkerne kan i forhold til de grundlæggende antagelser i ergoterapi have betydning for barnet selvstændighed, sociale interaktioner i forbindelse med f.eks. inklusion med andre børn, deres trivsel og sundhed. En styrkelse og udvikling af barnets aktivitet og deltagelse har betydning for, at barnet bliver så selvhjulpent som muligt i hverdagsaktiviteter (Gjesing 2007). Hensigten i dette projekt er at fremme barnets muligheder for at øge aktivitet og deltagelse i hverdagen samt opnå større viden om og erfaring med ovenstående interventionsmetode. teres samtidig med, at det er vigtigt at være opmærksom på, at barnet er en del af en familie, hvilket kræver en tæt dialog og kommunikation både med forældre og barnet (Stokholm 2013). Forældrene har løbende i hele projektperioden, både ved undersøgelser, test, samtaler, registreringsark, video, m.v. (se afsnit 4), været aktivt deltagende i processen og tæt samarbejdspartner for ergoterapeuterne. Hensigten har været at få forældrenes formuleringer af, prioriteringer af og kendskab til barnets hverdagsliv og betydningsfulde aktiviteter i hverdagen. Derved opnåede ergoterapeuterne i projektet viden om og konkret indblik i, hvilke aktiviteter og aktivitetsproblematikker, der var behov for at sætte fokus på og anvende i interventionsforløbet, således det gav mening både for forældrenes og barnets hverdagsliv. Det, at forældrene har været en så aktiv partner, har stillet krav til dem både om involvering og engagement i projektforløbet hvilket kan være medvirkende til forældrenes forventninger, drømme, håb og muligheder for forandringer i interventionsforløbet (Townsend, E. A. et al 2008) Den terapeutiske relation til barnet For at opbygge den terapeutiske relation har ergoterapeuterne lagt stor vægt på at opnå kendskab, empati og fortrolig relation til både børnegruppen, det enkelte barn samt de pårørende. Det er gjort ved, at den enkelte ergoterapeut har fungeret som kontaktperson for et enkelt barn således vedkommende specielt tog ansvar for det barn ved test, intervention og kontakt til forældrene. Det betød, at det enkelte barn og en af ergoterapeuterne opbyggede en relation, som betød at barnet altid i gruppesammenhæng vidste, hvem der stod for den individuelle intervention, og hvem barnet kunne henvende sig til under interventionen. Dette var også kendt for forældrene Klientcentreret perspektiv En af de grundlæggende antagelser og værdier indenfor ergoterapi er det klientcentrerede perspektiv. Det klientcentrede perspektiv retter sig mod, at personen/ personerne (klienten) inddrages som aktiv deltager samt partner i det ergoterapeutiske interventionsforløb. Desuden er der en antagelse om, at personen/ personerne er eksperten i egne betydningsfulde aktiviteter (Townsend, E. A og Polatajko 2008) samt har viden om, hvad der i personens eget liv og kultur giver mening i hverdagslivet. Det betyder, at der i samarbejdet lægges vægt på, at klienten medvirker til beslutninger samt giver udtryk for interesser og perspektiver for aktivitet og deltagelse i eget hverdagsliv. Der lægges derudover vægt på klientens motivation for interventionsforløbet i forhold til de aktiviteter og opgaver, der anvendes (Mathiasson G og Morville A-L 2013) i interventionen. I dette projekt er klienten både barnet og forældrene. I litteraturen omtales det som Børne-familie-centreret praksis. Det betyder, at barnet tages alvorligt, at der lyttes til barnet, og dets meninger og behov respek- 10 CIMT-projektet CIMT-projektet 11

7 Barnet har igennem hele forløbet været aktiv deltager ved interventionen. At den terapeutiske relation blev etableret betød et dybere kendskab til barnet og derved større mulighed for at motivere barnet i legesituationen. Ergoterapeuterne har hele tiden, med den klientcentrerede tilgang, haft for øje at anvende og tilrettelægge interventionen med betydningsfulde aktiviteter, som var motiverende og alderssvarende for barnet. Det havde til hensigt at medvirke til styrkelse af funktionsniveau og forbedre det enkelte barns funktionsevne i hverdagen ved at arbejde med individuelle aktivitetsmål, der var opstillet for barnet i samarbejde med forældrene. Townsend et al (2008) beskriver i modellen: Den canadiske Model for Klientcentreret Muliggørelse (CMCE) det klient-professionelle forhold med forskellige former for samarbejde. Det beskrives, at relationen hele tiden er i udvikling hvilket i dette projekt har været tilfældet i relationen og samarbejde mellem barn, ergoterapeut samt forældre. I CMCE fremhæves det, at ergoterapeuten har ansvar for at vejlede klienten, som i dette projekt både er barnet og forældrene, til at træffe valg, som medvirker til at muliggøre de ønskede mål. Der er i CMCE tale om forskellige nøglefærdigheder, som ergoterapeuten vil gøre brug af i relationen hen over hele interventionsforløbet hvor ergoterapeuterne i projektet gjorde brug af både det at coache, engagere, samarbejde, koordinere, bruge specielle teknikker, tilpasse samt undervise Aktivitetsanalyse For i interventionsforløbet at kunne tilpasse og anvende de betydningsfulde aktiviteter for barnet, således de er medvirkede til at styrke barnets funktionsniveau og forbedre funktionsevnen samt forbedre de målsatte aktivitetsproblematikker, er anvendt aktivitetsanalyse som en central og gennemgribende tilgang i hele interventionsprocessen. Aktivitetsanalyse er en central tænkning og analyse tilgang indenfor ergoterapi, og har været anvendt siden professionens tilblivelse hvilket nogle gange kan bevirke, at det foregår så automatisk i den ergoterapeutiske praksis, at det bliver en del af ergoterapeutens tavse viden (Bundgaard K.M og Bülow C.V 2013). Crepeau definerer aktivitetsanalyse som følgende: En tankeproces, der anvendes af ergoterapeuter til at forstå aktiviteter og betydningsfulde aktiviteter, de krav de stiller og deres terapeutiske potentiale, de færdigheder der er nødvendige og aktiviteternes mulige betydning (Bundgaard K.M og Bülow C.V s ). Det betyder, at ergoterapeuterne i interventionsforløbet har analyseret og identificeret de muligheder, de anvendte aktiviteter har i form af: aktivitetens delelementer den kontekst, hvori aktiviteten foregår hvordan aktiviteterne kan tilrettelægges og udføres i forhold til barnets funktionsniveau og funktionsevne hvordan den/de aldersmæssigt passer til barnet hvilke krav aktiviteten stiller funktionsmæssigt og socialt hvilken betydning aktiviteten har i barnet hverdagsliv. 12 CIMT-projektet CIMT-projektet 13

8 Denne analyse og planlægning af aktivitetsudførelsen i interventionen gennemføres for at kunne arbejde målrettet med de mål, der er opstillet for de aktivitetsproblemer, som i samarbejde med forældrene blev formuleret i COPM undersøgelsen (se afsnit 4.1.1). I selve interventionsforløbet har ergoterapeuterne forinden og løbende fortaget aktivitetsanalyser (eksempel, se bilag 3) og reflekteret over og evalueret på, hvordan aktiviteterne kunne ændres, gradueres og tilpasses for at medvirke til udvikling og progression for de målsatte aktivitetsproblematikker. Aktivitetsanalysen er i projektet primært anvendt før og under interventionen, hvor brugen af aktiviteterne har et terapeutisk sigte. Den viden og vurdering, der er opnået ved undersøgelserne via forskellige undersøgelsesredskaber og test, er anvendt som grundlag for at kunne planlægge, tilrettelægge, tilpasse og graduere de valgte betydningsfulde aktiviteter undervejs i interventionsforløbet. mod nærmeste udviklingszoner, hvilket benævnes NUZO. Det er disse områder, at ergoterapeuterne i undersøgelserne har fået indblik i, således de kan målrettes legen og aktiviteterne til barnets NUZO. Det at arbejde indenfor NUZO betyder også, at kravene lige nøjagtigt skal passe til barnet og tilpasses til omgivelsernes indretning, således barnet kan klare aktiviteten med støtte fra andre. Det at arbejde indenfor NUZO har betydning for barnets udvikling og motivation. Hvis udfordringen i aktiviteten er for stor, kan det medvirke, at barnet taber modet eller mister interessen, og hvis kravene er for lave i aktiviteterne kan det medføre manglende udvikling for barnet, ligesom barnet kan opleve aktiviteten kedelig og derved også miste interessen. Ifølge Leontjew (2008) udvikles mennesket gennem den konkret menneskelige praksis, hvor den dominerende virksomhed for barnet er legen, som derfor analyseres og tilpasses det enkelte barn i træningssituationen med tanke på overførelse til hverdagssituationerne i hjemmet for barnet. BILLEDE NR Nærmeste udviklingszone Ved tilrettelæggelse af aktiviteten har terapeuterne anvendt teori om nærmeste udviklingszone, hvor barnet ifølge Vygotskij (2008) befinder sig i en bestemt zone for udvikling, den aktuelle udviklingszone, som kan iagttages via test i forhold til, hvad barnet selv kan udføre. Der vil altid være områder, som retter sig 14 CIMT-projektet CIMT-projektet 15

9 4. METODER I PROJEKTET 4.1. Anvendte undersøgelsesredskaber og test De anvendte undersøgelsesredskaber og test er blevet brugt i relation til formål og delmålene og det faglige indhold i projektet, dvs. med henblik på at undersøge, hvorvidt projektet lykkedes med: At øge børnenes funktionsniveau og -evne i brugen af den afficerede arm i hverdagsaktiviteter ved at anvende mcimt-bit-principperne. At de børn med unilateral cerebral parese, der blev ydet ergoterapeutisk bistand til, ved intensiv træning i 8 uger, opnåede øget funktionsniveau- og evne i brugen af den afficerede arm i hverdagsaktiviteter. At bidrage med bedre forudsætning for at dokumentere effekten af et målrettet og intensivt ergoterapeutisk tilbud til børn med unilateral cerebral parese. At bidrage med bedre faglig forudsætning for at tilrettelægge den ergoterapeutiske ydelse til børn med unilateral parese. Der er i projektet anvendt følgende test: COPM, AHA samt Box and Block og CPOP protokol med fokus på ledmåling. De forklares alle i det følgende. Ved de forskellige test har det været vigtigt, at det var den samme ergoterapeut, som igennem hele projektet udførte de forskellige tests på det enkelte barn for derved at højne kvaliteten og validiteten. Tests er suppleret med videomateriale og fokusgruppe interviews med forældre og terapeuter, hvilket har bidraget til at gøre det muligt at vurdere mere kvalitativt og bredt, hvordan hele forløbet har haft indflydelse på de delmål, der blev formuleret ovenfor Undersøgelse ved Canadian Occupational Performance Measure (COPM) Formål Undersøgelsen med undersøgelsesredskabet Canadian Occupational Performance Measure (COPM) har til hensigt at opfange ændringer ved barnets aktivitetsudførelse over tid i dette projekt foretages undersøgelsen før og efter interventions tiltag med mcimt-bit. I undersøgelsen er det forældrene (mor og/eller far), som formulerer og identificerer aktivitetsproblematikkerne for barnet. Det er en subjektiv og klientcentreret tilgang i forhold til det, de oplever, der er behov for at udvikle og træne hos deres barn, hvorved både forældre og barn opfattes som klienten. Ved den opfølgende anden COPM undersøgelse er det ligeledes forældrene, som vurderer evt. ændringer af de aktivitetsproblematikker, som de sammen med ergoterapeuterne har formuleret ved første COPM undersøgelse. COPM anvendes til: At identificere problemområder indenfor aktivitetsudførelse At vurdere, hvordan klienten prioriterer sine daglige aktiviteter At vurdere udførelse og tilfredshed i forhold til disse problemområder, At måle ændringer i klientens opfattelse af egen aktivitetsudførelse i løbet af ergoterapi-interventionen( Law et al 2007). COPM er et valideret redskab, som kan anvendes til alle personer med forskellige former for funktionsnedsættelse, uanset alder eller udviklingsniveau. I denne undersøgelse tages der udgangspunkt i forældrenes opfattelse og scoring af aktivitetsproblematikker med begrundelse i børnenes alder Fremgangsmåde ved undersøgelsen. Forældrene har inden første undersøgelse med COPM fået oplysning via en pjece om formål med COPM og undersøgelsens fremgangsmåde, samt at de og deres barn indgår i et projektforløb, hvor de alle har underskrevet en forældrekontrakt og tillidserklæring på, at data kan anvendes fremadrettet. Ved alle COPM undersøgelser har der været 2 ergoterapeuter tilstede, en referent og en primær interviewer. Undersøgelsen tager udgangspunkt i det validerede COPM skema, med semistruktureret interview som metode. Undersøgelsen foretages inden interventionen med mcimt-bit er påbegyndt og igen efter 8 ugers intervention, således der kan foretages resultatmåling ud fra COPM ved interventionens afslutning. Ved undersøgelsens start informeres forældrene om undersøgelsesforløbet samt hvilken sammenhæng undersøgelsen har med interventionsforløbet mcimt- BiT. Der orienteres om, at formålet er: At få indsigt i, hvilke aktivitetsproblematikker, de oplever det er vigtigt for deres barn at udvikle på ved interventionsforløbet. Ergoterapeuterne beder forælderen/forældrene om at beskrive en hverdag fra morgen til aften derhjemme sammen med barnet. Hvad barnet kan og har svært ved. Samtalen følger det, som forældrene har ønske om at sætte fokus på, og som de oplever vigtigt i hverdagen for deres barn. Der spørges mere uddybende ind undervejs i samtalen, hvilket medvirker til at afklare niveauet for og graden af aktivitetsproblematikken, ligesom der stilles afklarende spørgsmål, som skal sikre, at ergoterapeuterne har forstået det rigtigt. Ved afslutning af samtalen ridses aktivitetsproblemerne op af ergoterapeuterne, således at alle partner er sikre på, at det er de problemområder, der er fokus på ved det efterfølgende interventionsforløb. Derudover bedes forælderen/forældrene foretage en scoring ud fra de scoringskort som hører til COPM, dvs. at aktivitetsudførelsen vurderes på betydning, udførelse og tilfredshed med score fra 1 10, hvor 1 er mindst scoring og 10 højest. Det samme sker ved en revurdering med COPM test, så der kan ses på mulige forandringer efter interventionsforløb på de formulerede aktivitetsproblematikker (se resultater i 6.1. afsnit). Forældrene har inden COPM undersøgelsen modtaget oversigt over alle interventionsgangene, herunder uger for hvornår revurderingerne af COPM, AHA og Box and Blocks placeres. Forældrene orienteres ved den første COPM undersøgelse om hele interventionsforløbet og får at vide, at de altid er velkommen til at henvende sig samt at de kan deltage i første træningsgang, men at ergoterapeuterne herefter gerne vil foretage træningen uden forældrenes deltagelse. Forældrene blev dog inviteret til at deltage den afsluttende træningsgang. De orienteres desuden om brug af 16 CIMT-projektet CIMT-projektet 17

10 kufferten og legetøj med træning af aktivitetsproblemer i hjemmet (se senere beskrivelse). Afslutningsvis oplyses forældrene om, at de i projektet får udleveret et registreringsark, hvor de kan føre deres observationer og træning i hjemmet. De får endvidere information om, at de løbende vil modtage fotos og videoklip af træningen samt ugentlige opfølgende mails samt at der sendes brev til børnenes institutioner om forløbet. Der skrives referat af undersøgelsen, hvorved der forligger en skriftlig dokumentation for de aftaler, der indgås ved samtalen Undersøgelse ved Assisting Hand Assessment (AHA) Håndmotoriske færdigheder er vitale for udøvelse af daglige aktiviteter. En hånd med en funktionsnedsættelse er forståeligt nok ikke lige så anvendelig som en normalt udviklet hånd. Den hånd, som er udviklet normalt, anvendes primært som den dominante hånd. Den dominante hånd er bedre til at manipulere og anvendes typisk i aktiviteter, der kræver hurtighed og præcision. Den ikke dominante hånd får en mere holdende og støttende funktion. Hos børn med en funktionsnedsættelse i hånden bliver dette mere udtalt, og der skal hånden mere betragtes som en støttehånd, hjælpehånd eller assisterende hånd. Det vigtigste aspekt ved håndfunktionen hos et barn med en unilateral funktionsnedsættelse er, hvor effektivt den afficerede hånd bruges i aktiviteter, hvor begge hænder skal inddrages. Ved brug af finmotoriske undersøgelsesredskaber undersøger man primært den ene hånd separat fra den anden, og man får ingen vurdering af, hvordan hænderne anvendes sammen i bilaterale aktiviteter. I de få finmotoriske test, hvor begge hænder involveres (for eksempel med saks, sætte perler på snor), er det tiden eller præcisionen som vurderes, og ikke hvordan opgaven udføres i forhold til, hvordan den afficerede hånd inddrages i aktiviteter, der kræver samarbejde mellem hænderne. Redskabet AHA er udviklet i 2003 af Lena Krumlinde Sundholm, Phd Reg OT og Ann-Christin Eliasson, Phd Reg OT. AHA er en standardiseret kriterium-relateret test til børn i alderen 18 måneder til 12 år med en unilateral funktionsnedsættelse, Cerebral parese (hemiplegi) eller Plexus Brachialis læsion. Formålet med testen er at måle og beskrive, hvor effektivt disse børn bruger deres afficerede hånd i aktiviteter, der kræver bilateral koordination. Hensigten med AHA er at vurdere, hvordan barnet normalt bruger sin hånd i hverdagen og ikke barnets størst mulige kapacitet. Børn i alderen 18 måneder frem til fem-seks år testes via en semistruktureret legesession på cirka 15 minutter. Mens børn fra fem-seks år til 12 år testes med et ud af to mulige brætspil, der tager udgangspunkt i det samme legetøj som til de mindre børn. Legesessionen videooptages og tager udgangspunkt i forskelligt legetøj, der fordrer, at begge hænder inddrages. Legetøjet er valgt ud fra det perspektiv, at det skal være interessant og lystbetonet at lege med. Den tid, det tager at gennemføre testen, afhænger af, hvor rutineret testeren er. Legesessionen er standardiseret således, at barn og undersøger sidder overfor hinanden med et bord imellem sig (cirka 80 cm bredt). Den stol, barnet sidder på, skal være tilpasset, så barnets albuer er lige under bordets overflade. Forældre eller andre skal sidde på barnets påvirkede side. Et kamera placeres bagved barnet modsat den afficerede side. Videooptagelsen danner grundlag for at give scores ud fra 22 forskellige færdigheder, der er beskrevet i en manual. De 22 færdigheder omhandler hvor ofte og hvordan barnet inddrager den afficerede hånd/arm. Der ses på færdigheder som: Gribe, slippe, stabilisere, manipulere, række, bevægelsesspænd i over- og underarm. Alle færdighederne er præciseret i AHA manualen og scores inden for områderne: 4 effektivt 3 delvist effektivt 2 ineffektivt 1 kan ikke De 22 items regnes sammen til en raw score, hvor max sumscore er 88, som kan transformeres til en skala score. Scoren indikerer barnets evne til at bruge den afficerede hånd. De 22 færdigheder er listet op i en hierarkisk orden, hvilket kan give undersøgeren en idé om, hvad der kan være næste skridt i barnets behandlingsplan. AHA har i studier, udført med Rasch Measurement analyser, vist, at testen har en god validitet og reliabilitet (Krumlinde Sundholm L. 2007a s b) For at benytte AHA testen kræves der gennemførelse af et kursus. Dette indebærer deltagelse i et 3-dages AHA-kursus, som alle tre ergoterapeuter har gennemført. Efterfølgende kræves gennemførelse af et givet antal undersøgelser med tilfredsstillende resultat, hvorefter certificering opnås. Vælger man at bruge AHA testen i forbindelse med retest betyder en ændring i raw scoren på 4 (0,97 logits) en signifikant forbedring (Ibid s 23) Box and Blocks test Box and Blocks testen har til formål at undersøge og måle unilateral funktion, fingerfærdighed samt spore hurtighed. Testen er brugt i dette projekt at se forskel på brug af den afficerede hånd og den raske hånd. Box and Blocks er en rent kvantitativ test, hvor COPM testen både indeholder kvantitative og kvalitative data. Testen blev i 1985 valideret af Mathiowetz mf. Den var oprindeligt en test rettet mod voksne, men er i de senere år også anvendt indenfor børneområdet (Jongbloed-Pereboom M. mf. 2013). Testen er meget simpel at udføre. Testen består af en boks med 150 hvide klodser i den ene halvdel af boksen. Boksen har to rum med en skillevæg. Terapeuten instruerer barnet i at bevæge så mange klodser som muligt fra det ene rum til det andet så hurtigt som muligt. Barnets hånd skal krydse skillevæggen for at få talt 18 CIMT-projektet CIMT-projektet 19

11 klodsen med. Klodser som falder ved siden af tæller ikke med. Testen udføres i 60 sekunder og der laves efterfølgende en optælling af, hvor mange klodser der er flyttet. Testen udføres med begge hænder hvor den dominerende hånd altid starter (ibid 2013) Ergoterapeutisk CPOP protokol CPOP er et opfølgningsprogram for børn og unge med cerebral parese (CP). CPOP er en forkortelse af Cerebral Parese Opfølgnings Program et undersøgelsesprogram, som følger den motoriske udvikling hos børn med CP frem til 15 års alderen. CPOP er udviklet i Sverige i 1994, og opfølgningsprogrammet er udviklet i et samarbejde mellem ortopædkirurger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og børneneurologer. Barnets ergoterapeut, fysioterapeut, børneneurolog og ortopæd undersøger og registrerer grovmotorisk og finmotorisk funktion, ledbevægelighed og spasticitet. Desuden registreres behandlinger og operationer. Børnene undersøges systematisk med faste mellemrum, og resultaterne samles i en database. Den kontinuerlige og standardiserede opfølgning sikrer, at barnets behandlere tidligt opdager, hvis der sker ændringer i tilstanden. Dette er forudsætningen for tidligt i forløbet at kunne iværksætte forebyggende behandling (CPOP.dk). Samtidig kan databasen bruges til forskning, udvikling og kvalitetskontrol. CPOP er indført i Region Syddanmark 2009, i Region Midtjylland 2012, i Region Hovedstaden 2013 og i Region Nordjylland i Opfølgningsprogrammet skal med tiden bruges i hele Danmark (CPguiden.dk). Formål med CPOP i Danmark: Det overordnede formål med CPOP er at overvåge og følge kvaliteten af den sundhedsfaglige opfølgning og indsats til børn og unge med cerebral parese eller cerebral parese lignende tilstande. Begrænse og/eller forhindre sekundære følger som udvikling af funktionsbegrænsende og smertefuld subluksation eller luksation af hofteleddet, svær skoliose af rygsøjlen og/eller svære kontrakturer (fikserede fejlstillinger) i leddene. Optimere funktionsevne og livskvalitet hos barnet, der har cerebral parese eller cerebral parese lignende tilstande. Opbygge viden om og erfaring med undersøgelse og behandling af børn med cerebral parese eller cerebral parese lignende tilstande. Forbedre samarbejdet og kommunikationen mellem de forskellige aktører, herunder familien, de forskellige faggrupper og sektorer. Sikre at det enkelte barn får tilbudt den rette behandling på det rette tidspunkt. (http://www.cpop.dk/om-cpop/hvad-er-cpop ) Målgruppen: Børn og unge med cerebral parese eller cerebral parese lignende symptomer fra 0-15 år. (CPOP.dk) CPOP ledmålingerne, fra den ergoterapeutiske protokol, er i projektet blevet brugt til at prioritere, udvælge og tilrettelægge aktiviteterne i interventionen, og derved brugt i forhold til aktivitetsanalyserne før og under interventionen. Målingerne er blevet sammenholdt med resultaterne fra AHA testen, da begge undersøgelser viser et tydeligt billede af, hvilke bevægelser det enkelte barn har svært ved at udføre, og derved kræver en fokuseret indsats. Ligeledes er børnenes MACS niveau, modificeret HOUSE niveau og modificeret HOUSE -Thump in palm samt GMFCS niveau blevet brugt for at sikre, at børnene kunne inkluderes i projektet i forhold til de opstillede inklusionskriterier Fredagsmails til forældre samt kuffert Ergoterapeuterne har hver fredag sendt mails til forældrene, så de skriftligt har fået et referat af ugens interventionsforløb og hvilke aktiviteter, der specielt med deres barn er blevet arbejdet med. Mailen indeholdt desuden forslag til, hvordan legetøjet kunne anvendes og hvilke aktiviteter og træningsmuligheder forældrene kunne have fokus på i den kommende uge før næste intervention. Det har medvirket til, at forældrene har haft mulighed for at følge deres barns proces og den intervention, som blev fortaget, og derved hvad der kunne arbejdes med hjemme til næste træningsgang. Hvert barn har ved opstarten af interventionsforløbet hver fået en personlig lille kuffert med hjem, hvori der har været forskellige redskaber og legesager. Legetøjet er valgt ud fra og tilpasset det enkelte barns aktivitetsproblematikker, som er fremkommet i COPM testen. Legetøjet er valgt, således det ikke er det samme legetøj som ved AHA-testen, for ikke at påvirke testens resultater. Børnene har haft kufferten med frem og tilbage mellem hjemmet og træningerne. Indholdet i kufferten er byttet ud hver uge for derved at opretholde børnenes motivation med nye udfordringer samt for at sikre, at indholdet var meningsfuldt i forhold til de aktivitetsproblematikker som COPM testen viste. Legetøjet er nøje vurderet 20 CIMT-projektet CIMT-projektet 21

12 i forhold til, hvad barnet har nået ved træningen og den effekt, som legetøjet har haft, ligesom det er gradueret ved brug af aktivitetsanalyse. Legetøjet i kufferten stiller ligeledes efter en grundig aktivitetsanalyse krav til et samarbejde mellem hænderne. Det var målet, at børnene derhjemme således kunne arbejde og lege med både redskaberne og legetøjet. Tanken var også, at forældrene kunne hente inspiration fra videooptagelser fra interventionsseancerne i forhold til brug af kuffertens indhold. Der var i projektet lagt op til, at forældrene løbende gjorde registreringer (se bilag 4) ved hjemmetræningen og tydeliggjorde de prioriteringer, de foretog. Forældrene og mulige søskende kunne direkte se, hvordan slyngen blev anvendt samt hvilke legeaktiviteter, ergoterapeuterne anvendte samt den graduering, der blev foretaget ved brug af aktiviteterne i det seks ugers forløb, hvor interventionen skete. Der er indhentet tilladelse hos forældrene til at anvende både videoer og fotos samt data fra resultaterne fra test ved senere formidling Fokusgruppeinterviews Fokusgruppeinterview er anvendt som led i evalueringen af projektet. Forældrene og ergoterapeuterne blev interviewet hver for sig. I fokusgruppeinterviewene anvendes gruppedynamikken og den dialog, der opstår i gruppen ved indsamling af data fra både forældrene og ergoterapeuterne. (Launsø og Rieper 2005) (se og ). Valget af fokusgruppeinterview (bilag 5) var for forældrenes vedkommende begrundet i ønsket om at skabe dialog og inspiration samt udveksling af viden for på den måde at frembringe input fra deres side til evaluering af, hvorvidt projektets delmål blev nået, særligt delmål i forhold til selve interventionsmetoden. I forhold til ergoterapeuterne var hensigten at skabe en fælles dialog om den kvalitetsudvikling, som de konkret oplever, projektet har medført hos dem og derved medvirket til brugen af resultaterne fremadrettet i deres arbejde i Odense Kommune (se bilag 6 og 7). Herigennem opnås input til evaluering af såvel interventionsmetoden som en række af de øvrige delmål, der var formuleret for projektet Video og billeder Ergoterapeuterne har i projektforløbet taget billeder af interventionen samt optaget videoer tre gange. Det var ved den første interventionsgang, midtvejs og ved den afsluttende intervention. Forældrene er blevet orienteret om dette samt har fået tilsendt videoen via mail. Videoen er anvendt som en understøttende kommunikationsmetode imellem ergoterapeuterne og forældrene i processen. Både billeder og video har haft flere formål, dels a) at give en løbende dokumentation for interventionen, samt b) at forældrene kunne følge interventionsprocessen for deres barn, således de derhjemme sammen med barnet og resten af familien kunne se videoen Fokusgruppeinterview med forældrene Formålet i forhold til forældrene var at afdække deres vurdering af egen deltagelse i hele procesforløbet samt deres vurdering af interventionens betydning for deres eget barn (se også projektbeskrivelsen, side 6 vedlagt som Bilag 1), dvs. Har forældrene oplevet at blive inddraget tilstrækkeligt i forhold til at udvælge aktivitetsproblemer og fastsætte mål for deres barn? Har forældrene oplevet, at deres barns funktionsniveau- og evne i brugen af den afficerede arm er bedret, således at deres barn kan deltage mere selvstændigt i udførelsen af hverdagsaktiviteter? Der blev udarbejdet en interviewguide (se bilag 5). Interviewets varighed var ca. 2 timer fra kl og foregik i Odense Kommunes lokaler. Tidspunktet var valgt sidst på eftermiddagen for større mulighed for deltagelse i forhold til evt. arbejde. Forældrene var fra ergoterapeuterne blevet orienteret om fokusgruppeinterviewet. Det blev afholdt i maj 2014 umiddelbart efter afslutningen af interventionsforløbet og de opfølgende test. Alle forældre til de fire børn blev inviteret til fokusgruppeinterviewet. Ved fokusgruppeinterviewet deltog de fire mødre til børnene. Da den ene mor havde svært ved dansk, blev en tolk inviteret til at deltage. Interviewet blev optaget på bånd med godkendelse af forældrene. Moderator var projektkonsulent Anette Judithe Madsen og observatør var en af de deltagende ergoterapeuter i projektet, Lisbeth Skrædderdal, Odense Kommune. 22 CIMT-projektet CIMT-projektet 23

13 Fokusgruppeinterview med ergoterapeuterne Formålet med interviewet med de i projektet deltagende ergoterapeuter var bredere, idet målet var at opnå deres input til evaluering af et bredere sæt af mål i projektet, se også projektbeskrivelsen side 6 (vedlagt som Bilag 1). Tabel 2: Inklusionskriterier Diagnose: Børn med unilateral cerebral parese skal findes i Team B almenområdet I hele forløbet har ergoterapeuterne løbende noteret deres erfaringer i logbøger, for på den måde at huske og fastholde, hvad der var sket af tiltag og udvikling undervejs. Angående den ergoterapeutiske kvalitetsudvikling var der især fokus på, om de deltagende ergoterapeuter mente at have opnået: Større viden og erfaring med brugen af mcimt BiT i forhold til testning, træning og evaluering af børn med unilateral cerebral parese. Større kendskab til viden og evidens om mcimt-bit i forhold til børn med unilateral cerebral parese i form af litteratursøgning. Større forudsætning for at dokumentere effekten af et målrettet og intensivt ergoterapeutisk tilbud til børn med unilateral cerebral parese. Større faglig forudsætning for at tilrettelægge den ergoterapeutiske ydelse på en ny måde. Vidensdeling mellem de 3 Teams i Børneterapien Odense, hvilket kunne danne grundlag for, at et intensiv træningsforløb med mcimt-bit fremadrettet kan afvikles i alle teams til børn med unilateral cerebral parese. Der blev foretaget to fokusgruppeinterviews med de i projektet deltagende ergoterapeuter, Første fokusgruppeinterview var d. 13. juni 2014 midtvejs i projektperioden lige efter færdiggørelse af interventionsforløb samt opgørelse af testene, og andet fokusgruppeinterview var d. 12. november 2014, hvor ergoterapeuterne havde foretaget test samt afholdt brush-up af børnene og derved havde nået en afslutning på projektet. MACS Niveau HOUSE niveau Modificeret HOUSE klassifikation: GMFCS niveau: Alder Antal: MACS er et klassifikationssystem til at beskrive, hvordan barnet håndterer genstande i dagligdags aktiviteter. Krav: Niveau I- III (Håndterer genstande med vanskelighed og har behov for hjælp til at forberede og/ eller tilpasse aktiviteter udførelsen, både kvalitativt og kvantitativt går langsomt, med begrænset succes) Afficeret hånd funktionsklasse 2 og ikke afficeret hånd funktionsklasse 7-8. Thump In Palm: max. Type I-IV Klassifikation af tomlens stilling. GMFCS er et klassifikationssystem, i den fysioterapeutiske protokol, til at vurdere barnets evne til at sidde, flytte og bevæge sig. Krav: Niveau I- III (går med begrænsninger) Mellem 3-5 år (børnehavealder) De skal kunne forstå en instruktion og imitere en vist bevægelse. Der skal være min 4-6 børn, som deltager i projektet Der er udarbejdet interviewguide til begge interviews (se bilag 6 og 7). Begge interviews var af ca. 1 times varighed og foregik i Odense Kommunes lokale. Begge interviews er optaget på bånd, med tilladelse fra ergoterapeuterne. De tre i projektet deltagende ergoterapeuter som har udført projektet har alle medvirket ved begge fokusgruppeinterviewet. Moderator var projektkonsulent Anette Judithe Madsen. 5. DELTAGERE I INTERVENTIONSFORLØBET mcimt-bit Dette afsnit omtaler kriterier for at udvælge børn til projektet, ligesom hvert barn er kort beskrevet. Køn: Der skal gerne være både drenge og piger i gruppen, for at ramme så bredt som muligt Beskrivelse af de deltagende børn I projektet har deltaget 4 børn - tre drenge og en pige i alderen 3-6 år. Nedenfor følger en kort beskrivelse af det enkelte barn med oplysninger ved projektstart januar 2014 (navnene er opdigtede) Inklusionskriterier Inklusionskriterierne (se tabel 2) er inspireret af de inklusionskriterier som Aarts 2010a et al har beskrevet i deres artikel. 24 CIMT-projektet CIMT-projektet 25

14 Jacob Memet Fødselsdag: årig dreng (under projektet 5 år), som går i almindelig SFO. Har en højresidig unilateral cerebral parese. Han bor med begge forældre og 2 søstre. Han er en aktiv og glad dreng og er socialt velfungerende samt alsidigt stimuleret hjemmefra. Han er god til at lege og tager selv kontakt til andre jævnaldrende kammerater. Han er stort set selvhjulpen i mange ADL- situationer, men han oplever vanskeligheder ved finmotoriske aktiviteter, der kræver samarbejde mellem hænderne. Går til fodbold og ridning i sin fritid. Han kan forstå en verbal instruktion og kan efterligne en vist bevægelse. Fødselsdag: ½- årig dreng, som går i almindelig børnehave uden støtte. Han bor sammen med begge forældre samt bedsteforældre. Han har en venstresidig unilateral cerebral parese. Hans forældre er af tyrkisk oprindelse, og i hjemmet tales der tyrkisk. Der er en sproglig barriere i forhold til Memet`s sprogforståelse samt i forhold til at mobilisere ord og begreber. I børnehaven fungerer han OK. Kan forstå de fleste verbale instruktioner og kan de fleste gange efterligne en vist bevægelse. Er afhængig af hjælp fra omgivelserne i mange ADL situationer Selma Benjamin Fødselsdag: ½- årig dreng, som går i almindelig børnehave uden støtte. Han har en højresidig unilateral cerebral parese. Han bor sammen med begge forældre og 1 lillesøster og 1 storesøster. Er velstimuleret hjemmefra. Han er en tilbageholdende og forsigtig dreng, der har haft udfordringer med at deltage i nye aktiviteter samt med at lege med jævnaldrende. I børnehaven har han fungeret OK, men har ikke aktivt opsøgt de andre børn. Kan forstå en verbal instruktion og kan efterligne en vist bevægelse. Han går ofte i svømmehallen med sin far i weekenderne Fødselsdag: ½- årig pige, der går i alm. børnehave med tilknyttet støtteperson to dage ugentligt. Hun har en højresidig unilateral cerebral parese. Hun bor sammen med mor og far samt storebror. Er velstimuleret hjemmefra. Selma er meget udfordret i sin hverdag af sine funktionsnedsættelser. Hun kan derfor have svært ved at deltage i børnehavens sociale og motoriske aktiviteter og fælleskaber. Hun har svært ved samspil med andre jævnaldrende børn over tid og orienterer sig mest i samspillet med voksne. Desuden er hun sproglig udfordret, idet hun forstår og husker godt, men ikke kan forme ordene tilstrækkeligt, således at hun er svær at forstå. Selma er en fighter og har et åbent sind overfor andre mennesker/ voksne. Hun er først ved at lære omgangen med andre børn. Hun har gode legekompetencer, leger oftest med børn der er yngre end hende selv og har god, men 26 CIMT-projektet CIMT-projektet 27

15 kort koncentrationsevne. Er meget afhængig af hjælp fra sine omgivelser. Bruger ble og sover til middag. Udtrættes meget og blive nemt overstimuleret efter endt børnehavedag med mange aktiviteter. 6. RESULTATER AF TESTS OG INTERVIEWS I det følgende vises resultaterne af de test og fokusgruppeinterviews, der er gennemført med de deltagende børn og deres forældre samt med de deltagende ergoterapeuter. Tolkningen af interviews og testresultater i forhold til projektets mål vil ske i de efterfølgende afsnit. Nedenfor præsenteres alene de rå resultater. Som nævnt tidligere er der formuleret individuelle mål for aktivitetsproblematikker sammen med forældrene. Benjamin 1. at spise med kniv og gaffel Aktivitetsproblemer 2. at få sin højre arm ud i bluser med lange ærmer at gribe en bold med hænderne væk fra kroppen at bruge frie bevægelser i den højre arm, når han svømmer at holde om et stykke brød og smøre det COPM resultater Jacob Aktivitetsproblemer At spise med kniv og gaffel 2. At skære et stykke rugbrød over 3. At binde en sløjfe på sine fodboldstøvler 4. At flytte papiret rundt med højre hånd, når han klipper i papir med venstre hånd. 5. At bruge begge hænder, når han skal komme tandpasta på sin tand-børste Score: 1-10 (1 lavt 10 højest) Betydning (blå) Udførelse (rød) Tilfredshed (grøn) Kategori 1 = Resultat fra 1. undersøgelse Kategori 2 = Resultater fra revurdering Undersøger 2 terapeuter (1 interviewer + 1 referent) Tidspunkt 1. undersøgelse d Varighed 1,5 timer Revurdering d Varighed 1,5 timer Deltager ved undersøgelse Mor Mor Score: 1-10 (1 lavt 10 højest) Betydning (blå) Udførelse (rød) Tilfredshed (grøn) Kategori 1 = Resultat fra 1. undersøgelse Kategori 2 = Resultater fra revurdering Undersøger 2 terapeuter (1 interviewer + 1 referent) Tidspunkt Deltager ved undersøgelse 1. undersøgelse d Varighed 1,5 timer Mor Revurdering d Varighed 1,5 timer Mor 28 CIMT-projektet CIMT-projektet 29

16 Memet Aktivitetsproblemer Selma Aktivitetsproblemer 1. At trække bukser op i venstre side At vaske sine hænder selvstændigt 2. At føre højre arm igennem en bluse/ jakkeærme 3. At holde/støtte sin skål med morgenmad med sin højre hånd 4. At kravle op i sengen og på puslebordet uden at knække sammen over højre skulder Score: 1-10 (1 lavt 10 højest) Betydning (blå) Udførelse (rød) Tilfredshed (grøn) Kategori 1 = Resultat fra 1. undersøgelse Kategori 2 = Resultater fra revurdering Undersøger 2 terapeuter (1 interviewer + 1 referent) Score: 1-10 (1 lavt 10 højest) Betydning (blå) Udførelse (rød) Tilfredshed (grøn) Kategori 1 = Resultat fra 1. undersøgelse Kategori 2 = Resultater fra revurdering Tidspunkt undersøgelse d Varighed 1,5 timer Revurdering d Varighed 1,5 timer Undersøger 2 terapeuter (1 interviewer + 1 referent) Deltager ved undersøgelse Mor Mor Tidspunkt 1. undersøgelse d Varighed 1,5 time Revurdering d Varighed 1 time Deltager ved undersøgelse Mor Mor 6.2. Resultater fra Assisting Hand Assessment (AHA) Der er i alt foretaget tre test med AHA på børnene i projektperioden. Første test fandt sted før interventionen som en baseline i februar Anden test blev foretaget efter interventionen i maj 2014, og endelig i oktober 2014 lige før Brush-up blev den sidste og tredje test gennemført. Sum score (raw score) kan ses nedenfor i graf CIMT-projektet CIMT-projektet 31

17 Graf 1. Resultater fra AHA testene 6.3. Box and Blocks AHA RESULTATER (RAW-SCORES). Resultater fra Box and Bloks test af Selma: Inden intervention/ dato: 11/2-14 Efter intervention/ dato: 08/05-14 Dato 6 mdr. efter Antal klodser i 1. forsøg Ve. hånd: 25 klodser Hø. hånd: 09 klodser Ve. hånd: 24 klodser Hø. hånd: 14 klodser Ve. hånd: 34 klodser Hø. hånd: 07 klodser Antal klodser i 2. forsøg Ve. hånd: 30 klodser Hø. hånd: 06 klodser Ve. hånd: 33 klodser Hø. hånd: 10 klodser Test 01 Test 02 Test 03 Test 01 Test 02 Test 03 Test 01 Test 02 Test 03 Test 01 Test 02 Test 03 0 Resultater fra Box and Bloks test af Memet: Jacob Selma Benjamin Memet Inden intervention/ dato: 13/2-14 Efter intervention/ dato:13/05-14 Dato 6 mdr. efter I forhold til resultaterne kan man se at alle børnene har forbedret deres sum score (raw score). Antal klodser i 1. forsøg Antal klodser i 2. forsøg Ve. hånd: 09 klodser Hø. hånd: 17 klodser IKKE GENNEMFØRT kunne/ville ikke samarbejde omkring endnu en testning Ve. hånd: 20 klodser Hø. hånd: 32 klodser Ikke udført. Selma Memet Benjamin Jacob Feb Resultater fra Box and Bloks test af Benjamin: Maj Inden intervention/ dato: 13/2-14 Efter intervention/ dato:08/05-14 Dato 6 mdr. efter Okt Antal klodser i 1. forsøg Ve. hånd: 16 klodser Hø. hånd: 12 klodser Ve. hånd: 55 klodser Hø. hånd: 26 klodser Ve. hånd: 34 klodser Hø. hånd: 7 klodser Efter interventionen ved AHA testen i maj 2014 ses der en forbedring hos alle fire børn. Hos tre af børnene ses en signifikant forbedring, hvor en stigning i raw score på 4 point betragtes som en signifikant forbedring i AHA testen. Hos Memet ses et enkelt udviklingstrin. Antal klodser i 2. forsøg Ve. hånd: 33 klodser Hø. hånd: 21 klodser Ikke udført 2. gang. Ve. hånd: 33 klodser Hø. hånd: 10 klodser Inden Brush-up viser testen at Selma er gået frem og har forbedret sin sum score. Memet og Jacob har holdt deres udvikling og ligger stabilt som ved afslutning af interventionen. Benjamin er gået noget tilbage i forhold til AHA testen fra maj Han har dog fortsat en positiv udvikling fra første test og hans baseline i februar Antal klodser i 1. forsøg Resultater fra Box and Blocks test af Jacob: Inden intervention/ dato: 3/2-14 Ve. hånd: 44 klodser Hø. hånd: 30 klodser Efter intervention/ dato: Ve. hånd: 50 klodser Hø. hånd: 26 klodser Dato 6 mdr. efter Ve. hånd: 27 klodser Hø. hånd: 24 klodser Antal klodser i 2. forsøg Ve. hånd: 50 klodser Hø. hånd: 38 klodser Ve. hånd: 50 klodser Hø. hånd: 34 klodser Ve. hånd: 48 klodser Hø. hånd: 27 klodser Jacob er ikke ret motiveret til testen, mister fokus og det er svært at få ham til at udføre testen. 32 CIMT-projektet CIMT-projektet 33

18 Ergoterapeuterne fandt ikke brugen af Box and Bloks testen særlig anvendelig i projektet. Børnene var for små til at forstå formålet og fremgangmåden ved testen, hvilket bevirkede manglende motivation og koncentration ved udførelse af testen. Det bevirker, at resultaterne antages at indeholde mange fejlkilder Resultater fra CPOP Ledmålinger fra den ergoterapeutiske CPOP protokol er i projektet anvendt som en del af planlægningen i interventionen. Ønskes der et indblik i børnenes individuelle målinger kan disse udleveres ved henvendelse til de involverede ergoterapeuter i projektet Resultater fra fokusgruppeinterviews Fokusgruppeinterview med forældre Information til forældrene: Generelt var alle mødrene tilfredse med den information, der var givet i hele forløbet. Det gælder fra start til slut. De har ikke savnet nogen information. Pjecen, som blev udarbejdet ved opstart, oplevede mødrene meget informativ og konkret. Udformningen var farverig og fangede ligeledes børnene. Hjemme hos os har det været positivt, at der var en folder. Farverigt det med pirater, det har fanget ham samt været med til at fastholde ham i forløbet. Der var de informationer, vi skulle bruge og ikke mere - så det har virket rigtig godt Informationen i pjecen bevirkede, at forældrene kunne få datoer m.v. ind tidligt i deres kalender. Planlægningen og den løbende information er yderligere understøttet af fredagsmails, som forældrene har fået tilsendt hver uge i interventionsforløbet. Som en udtaler, så er.. fremtidsplanlægning super godt det betyder meget. Således kan aftalerne planlægges i forhold til f.eks. arbejdet. Ved starten af interventionsforløbet skulle en af forælderene lige vænne sig til at se og være opmærksom på fredagsmailen, men det blev hurtigt en fast procedure. Generelt var alle glade for både pjecen og den samlede information via fredagsmails med den vedhæftede videooptagelse. Videooptagelserne har for alle været en stor inspirationskilde, og de har bevirket, at hele familien har kunnet følge med i interventionsforløbet. Jacob beretter generelt ikke så meget derhjemme. Vi så alle filmen hvor så Jacob kunne fortælle, hvad han lavede Filmen var en stor inspiration til, hvordan vi kunne lave noget anderledes. Selma var meget stolt af at kunne vise filmen frem hun har vist sin mormor, hvad hun lavede Forældrene oplevede det ligeledes spændende at se, hvem der legede med hvem i gruppen, samt hvordan børnenes samspil var i legesituationerne. Forældrene var ikke klar over, at der fra ergoterapeuterne var givet information til børnehaven nogle af forældrene havde selv informeret børnehaven om forløbet. Interventionsforløbet: Alle mødrene udtrykker stor begejstring for forløbet. Som en udtrykker det: Det største problem er, at det nu er slut. Alle børnene har udviklet sig kolossalt meget i forhold til deres aktivitetsproblematikker, og alle har gjort store fremskridt. Forældrene nævner flere gange, at de har fået inspiration til andre måder at tilrettelægge aktiviteterne i hjemmet, hvor deres udfordring nu er at holde det ved lige en udtrykker det således, at de nu skal til at indrette hjemmet således, at de kan fortsætte træningen med de respektive aktiviteter som en del af dagligdagen. Det er tankevækkende, hvad de har lært det er helt fantastisk. Vi skal nu til at tænke over, hvordan vi nu indretter os i hjemmet således det er ubevidst, at Selma træner. Ærgerligt det ikke kan fortsætte. Jeg ville håbe, at vi kunne melde os til et sådan et forløb. Det giver så meget, når det bliver en naturlig del i hjemmet. 34 CIMT-projektet CIMT-projektet 35

19 Noget andet, der fremhæves, er, at der i gruppen af børn er blevet taget hensyn til den enkeltes aktivitetsproblematikker, og ergoterapeuterne i projektet har formået at målrettet interventionen mod den enkelte i gruppen. Vi er også blevet mere opmærksomme på, hvad vi kan gøre for Benjamin. Det har været helt vildt fedt, at programmet har været målrettet fuldstændigt efter ham. Det har været så fedt. Hjemme hos os kan vi ikke få armene ned Memet kunne i starten ikke rigtig lide det, men blev ret hurtigt meget glad for forløbet og hjælper nu derhjemme med at gøre rent samt tager nu selv tøj på hvilket er helt nyt. Memet tager selv tøj på, hvis jeg går Psykisk tager mange af børnene nu mere initiativ og ønsker at udføre aktiviteter selvstændigt, hvor de tidligere ikke kunne. Selmas mor siger: Mødrene fortæller, at børnene har udviklet sig både fysisk og psykisk samt, at der i deres syn på sig selv og deres handicap er der sket forandringer. Flere mødre udtaler, at det er helt fantastisk med de fremskridt, der er gjort (se her testresultaterne ovenfor). Eksempler, der nævnes i interviewet, er: (red. Selma) en pige som tidligere spiste med fingrene bruger nu bestik og vil selv spise. Selma har fået rigtig meget ud af det Aktivitets valg: Alle mødrene giver udtryk for, at valg af aktiviteter i interventionsforløbet har været yderst relevante. Det har været aktiviteter, som kunne passe ind i hverdagen derhjemme, og ved at se videoerne har forældrene fået indblik i, hvordan aktiviteterne kan tilrettelægges, så de træner de specifikke funktioner. Jacobs mor fortæller.. at f.eks. den måde, at Jacob skal tage bolden med højre arm det virker helt perfekt, det ville vi ikke selv havde tænkt på. 36 CIMT-projektet CIMT-projektet 37

20 Inddragelse af forældrene ved interventionen: Det har været svært at udfylde registreringsarket derhjemme. Flere var usikre på, hvad det var de helt præcist skulle udfylde. Hvilket har bevirket, at det er meget sparsomme resultater, der er kommet fra notatarket. En udtrykker det som følgende: Det har været svært at udfylde skemaet jeg måtte virkelig tænke mig om for at besvare skemaet Det har været meget varieret, hvordan indholdet i kufferten er blevet anvendt. Nogle har haft den liggende fremme derhjemme, mens andre har kigget i den engang imellem. Nogle forældre er blevet meget glade for noget af indholdet i kufferten og har derfor selv anskaffet det i hjemmet. Alle giver dog udtryk for, at tilrettelæggelsen kræver faglig baggrund. Forældrene kunne se på tilrettelæggelsen af aktiviteterne, at de var målrettet de specifikke funktioner. Det, at det har været et pirattema, har virket perfekt og motiveret børnene til deltagelse. For Benjamin har det ikke været træning, men en leg hvilket har haft stor betydning. For Memet har det været således, at han var meget optaget af selv at tage Ninjatøj på, men hvor det mere kneb med hans eget tøj. Derhjemme tager han nu helt selv tøj på. og han bliver sur, når man vil hjælpe ham. Tilrettelæggelsen af afslutningsdagen synes alle var helt perfekt. Som en udtaler: Brug af slyngen: Forældrene var meget positive over for, at den ikke afficerede arm var i slynge de første 6 uger af interventionsforløbet og den afficerede arm var tvunget til at være aktiv og ligeledes overfor, at aktiviteten var tilrettelagt som en leg, hvilket i forbindelse med Pirat temaet medførte, at den afficerende arm er blevet benævnt piratarmen. Det bevirkede, at det ikke har været et problem for børnene at have slyngen på. Mødrene giver udtryk for det gode ved, at det er blevet leget ind. Mødrene ønskede, de kunne låne en slynge hjem som Selma`s mor fortæller: Efter hun har været her, kunne det være let for mig nu at lave aktiviteter derhjemme med slyngen på. Der var ikke overladt noget til tilfældighederne det var super tilrettelagt meget professionelt. Børnene fik diplom og medaljer til sidst, hvilket har betydet så meget, og børnene har alle været meget stolte og vist det frem derhjemme i familien: Jacob var stolt som en pave, da vi kørte derfra. Det gav en klar afslutning, således de kunne forstå, at det nu var slut men nogle af børnene har efterfølgende spurt om, hvornår det skal starte igen? Jacobs mor fortæller, at hun har fået specialsyet en slynge med hjælp fra en terapeut. Hjemme hos Memet har de prøvet med et tørklæde, hvilket ikke har virket godt. 38 CIMT-projektet CIMT-projektet 39

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Helene ELSASS CENTER. Betina Rasmussen, Ergoterapeut

Helene ELSASS CENTER. Betina Rasmussen, Ergoterapeut Helene ELSASS CENTER Betina Rasmussen, Ergoterapeut Håndmotoriske færdighder er vitale for udøvelse af daglige aktiviteter. I mange dagligdags aktiviteter bruger vi begge hænder samtidig. F,eks når vi

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese

ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese Odense den 27.08.2012 Susanne Hygum Sørensen Helle Mätzke Rasmussen Program Implementering i Danmark Ændring

Læs mere

Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut

Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Hvilke redskaber anvender i til at undersøge børn og unge med CP? Mål med CPOP Forbedre samarbejde Øge kundskaben om cerebral parese Forbedre / sikre

Læs mere

Opfølgning og indsatser for håndfunktion hos børn med CP. Anja Skriver og Alice Ørts, Ergoterapeuter, Odense Universitetshospital 1.11.

Opfølgning og indsatser for håndfunktion hos børn med CP. Anja Skriver og Alice Ørts, Ergoterapeuter, Odense Universitetshospital 1.11. Opfølgning og indsatser for håndfunktion hos børn med CP Anja Skriver og Alice Ørts, Ergoterapeuter, Odense Universitetshospital 1.11. 2012 Tværfaglig håndkonsultation Er udviklet i forbindelse med implementeringen

Læs mere

Erfaringer fra CPOP-I

Erfaringer fra CPOP-I Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum Sørensen projektergoterapeut Baggrund for CPOP-I

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011

REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011 REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011 Tilstede fra AMPS FNE bestyrelsen: Sonja Vinkler, Jette Fischer, Vibeke Dinesen, Mette Hedeboe AMPS instruktør: Eva Wæhrens Referent: Mette Hedeboe

Læs mere

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Ergoterapeutiske indsatser rettet mod håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP

Ergoterapeutiske indsatser rettet mod håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP Ergoterapeutiske indsatser rettet mod håndfunktion hos børn med cerebral parese Udvikling af håndfunktion et en kompleks og sammensat proces, der er afhængig af mange forskellige processer som kognition

Læs mere

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. arbejdsdeling mellem region og kommune i forhold til opfølgningsprogrammet CPOP for børn med cerebral

Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. arbejdsdeling mellem region og kommune i forhold til opfølgningsprogrammet CPOP for børn med cerebral Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. arbejdsdeling mellem region og kommune i forhold til opfølgningsprogrammet CPOP for børn med cerebral parese Deltagere: Regionen: Miriam Bjødstrup (regional koordinator),

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Intensive indsatser rettet mod håndfunktion

Intensive indsatser rettet mod håndfunktion Fagligt inspirationsmateriale Intensive indsatser rettet mod håndfunktion Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 2 af 9 Denne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Styrketræning til børn og unge med Cerebral Parese. Institut for kommunikation og Handicap (IKH)

Styrketræning til børn og unge med Cerebral Parese. Institut for kommunikation og Handicap (IKH) Styrketræning til børn og unge med Cerebral Parese Institut for kommunikation og Handicap (IKH) Projektet Projektet blev iværksat med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen Projektet blev udført fra forår

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Undersøgelse af hvordan det Canadiske materiale kan anvendes i Viborg Kommune.

Undersøgelse af hvordan det Canadiske materiale kan anvendes i Viborg Kommune. Ergoterapeutisk projekt: Undersøgelse af hvordan det Canadiske materiale kan anvendes i Viborg Kommune. Projektansvarlige: Ulla Vestergaard Jørgensen Tove Djernes Nielsen Charlotte Bjerg Jørgensen Ergoterapeutforeningens

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Aktiv og passiv udspænding

Aktiv og passiv udspænding Fagligt inspirationsmateriale Aktiv og passiv udspænding Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 4 af 9 Denne folder er en del

Læs mere

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Aktiv livskvalitet - Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Formål Formålet med dette projekt er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tredimensionel klinisk ganganalyse på

Læs mere

Planlægning af undersøgelser og indsatser med protokollerne i CPOP. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende fysioterapeut

Planlægning af undersøgelser og indsatser med protokollerne i CPOP. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende fysioterapeut Planlægning af undersøgelser og indsatser med protokollerne i CPOP Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende fysioterapeut Lidt om jer Jeg følger > 5 børn med CP Jeg følger 4 børn med CP Jeg følger 3 børn med

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Velkommen i børnehaven

Velkommen i børnehaven Velkommen i børnehaven I Børnehuset Kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på De voksne på stuen

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Fagligt inspirationsmateriale

Fagligt inspirationsmateriale som følge af CP Anvendelse af test og måleredskaber til vurdering af funktionsevnen hos børn og unge med CP Helle Mätzke Rasmussen Fagligt Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Helle Poulsen Ergoterapifagligt

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

Kirsten Nielsen Susanne Hygum Sørensen projektfysioterapeut projektergoterapeut kirsten@cpop.dk susanne@cpop.dk

Kirsten Nielsen Susanne Hygum Sørensen projektfysioterapeut projektergoterapeut kirsten@cpop.dk susanne@cpop.dk Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret indsats til børn med cerebral parese -organiseret i et samarbejde mellem Kolding Kommune, Vejle Kommune og Fredericia Kommune og børneafdelingen

Læs mere

Årsberetning fra april 2012 til april 2013

Årsberetning fra april 2012 til april 2013 Årsberetning fra april 2012 til april 2013 Årsberetning fra april 2012 til april 2013 Opgaver ifølge Vedtægter: Afholde et møde en gang årligt (årsmøde) Bidrage til og formulere ønsker og behov for efteruddannelse

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det ergoterapeutiske grundlag. Patientgrupper: Den ergoterapeutiske intervention knytter

Læs mere

Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap

Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap Bilag 1 Projektbeskrivelse Projektet titel: Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

GMFCS og GMFM. - Planlægning og evaluering af indsatser

GMFCS og GMFM. - Planlægning og evaluering af indsatser GMFCS og GMFM - Planlægning og evaluering af indsatser Lene Bruun - Fagforum for Børnefysioterapi Kirsten Nordbye-Nielsen - CPOP Helle Mätzke Rasmussen - CPOP Hvor mange er fysioterapeut for et eller flere

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Ergoterapeutisk intervention til en patient med en håndledsfraktur.

Ergoterapeutisk intervention til en patient med en håndledsfraktur. fagligt Af Hanne Peoples, klinisk udviklingsergoterapeut og Helle Worch Sørensen, afd. ergoterapeut. Ergoterapeutisk intervention til patient med en håndledsfraktur Ergoterapeutisk intervention til en

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Constraint Induced Movement Therapy Implementering i hverdagen

Constraint Induced Movement Therapy Implementering i hverdagen Constraint Induced Movement Therapy Implementering i hverdagen Specialområde Kommunikation og Undervisning Institut for Kommunikation og Handicap Specialrådgivningen Projektet er udarbejdet af Ergoterapeut

Læs mere

RAMMERNE FOR PROJEKTET...

RAMMERNE FOR PROJEKTET... Indholdsfortegnelse RAMMERNE FOR PROJEKTET... 2 KORT BESKRIVELSE AF FORLØBET... 2 PERSONER TILKNYTTET PROJEKTET... 2 FORMÅL MED AFPRØVNING AF RTL... 2 UDVÆLGELSE AF DELTAGERE DER MÅLES PÅ... 2 UDVALGTE

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II August 2015 BOMA

Læs mere

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt

Læs mere

Redskaber til vurdering og undersøgelse af håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP

Redskaber til vurdering og undersøgelse af håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP Redskaber til vurdering og undersøgelse af håndfunktion hos børn med cerebral parese Ergoterapeutisk protokol Dominerende neurologiske symptom MACS niveau Klassifikation af håndfunktion i flg. HOUSE 0-8

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis.

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Læringsmålene for den kliniske undervisning modul 9 Den studerende kan: Valg af referenceramme

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud:

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Område Ydelsens lovgrundlag Målgruppe

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Systematisk anvendt målsætning i træningen

Systematisk anvendt målsætning i træningen Fagligt inspirationsmateriale Systematisk anvendt målsætning i træningen Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 1 af 9 Denne

Læs mere

Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut

Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Hvordan undersøger I børn og unge med CP? Hvilke redskaber anvender i? Hvor ofte? Hvor gemmes resultaterne? Hvem er de tilgængelige for? Mål med CPOP

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG. Torsdag d. 30. maj 2013. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP, Reg. Syd.

Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG. Torsdag d. 30. maj 2013. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP, Reg. Syd. Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG Torsdag d. 30. maj 2013 Program Hvor langt er vi med den ergoterapeutiske del af CPOP? Midtvejs-status for implementeringen af den ergoterapeutiske del af CPOP

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Aktivitet og træningsteam Skanderborg Lokalcenter Præstehaven Vestervej 7, 8362 Hørning tlf.: 87 94 87 00 Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Vurdering af overekstremitetsfunktionen

Vurdering af overekstremitetsfunktionen Vurdering af overekstremitetsfunktionen Projekt om effekten af lycradragt - Ganganalyselaboritoriet - Melbourn Assessment of Unilateral Upper limp function Assisting Hand Assessment (AHA) Effekten af lycradragter

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$

DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$ DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$ Side1 Indholdsfortegnelse- 1.Metodernesmålgrupperoganvendelse...3 2.SystemiskogNarrativtilgang...3 Formåloganvendelse...3 Teoretiskbaggrund...3 AnvendelseiNettet...5

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv Høje Tåstrup 17. januar 2011 Mette Andresen, ergoterapeut & PhD Jeg vil da gerne være med til at bestemme over, hvad jeg

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Manual Boligindretning, evaluering af resultatet

Manual Boligindretning, evaluering af resultatet Manual Boligindretning, evaluering af resultatet Definitioner og afgrænsning Boligindretning: Indretning af eksisterende bolig eller ny bolig efter SL 116. Evaluering af resultatet: Vurdering af om den

Læs mere

NORD Neutralt ObservationsRedskab til Demente

NORD Neutralt ObservationsRedskab til Demente NORD Neutralt ObservationsRedskab til Demente Udviklingsprocessen samt resultater DemensDagene 2015 Teresa Malmskov BA OT, Karen-M. Lund BA OT & Mette Andresen OT & PhD. Disposition Kort præsentation af

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Sammenfatning af evaluering efter 2 år fra dimittend evaluering Hold: E04B, E05A og E05B Juni 2011.

Sammenfatning af evaluering efter 2 år fra dimittend evaluering Hold: E04B, E05A og E05B Juni 2011. Sammenfatning af evaluering efter 2 år fra dimittend evaluering Hold: E04B, E05A og E05B Juni 2011. 1. Indledning Rapporten sammenligner evalueringerne foretaget på hold E04B december 2009, hold E05A august

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Marte Meo. Gl. Åby Dagtilbud

Marte Meo. Gl. Åby Dagtilbud i Om -metoden -metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts og kom til Danmark i 1994. Metoden bruges blandt andet i familier, daginstitutioner og dagpleje. Den er anvendelig i alle situationer, hvor

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn Et tilbud til dit 3-årige barn Kære forældre Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er glade, vrede eller kede af det. Sproget spiller en stor rolle i den daglige kommunikation,

Læs mere

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere