ERGOTERAPEUTISK INTERVENTIONSTILBUD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERGOTERAPEUTISK INTERVENTIONSTILBUD"

Transkript

1 CIMT projekt ERGOTERAPEUTISK INTERVENTIONSTILBUD (mcimt-bit) til børn med unilateral cerebral parese CIMT Projektet er udviklet, tilrettelagt og gennemført af: Ergoterapeut Therese Nielsen, Ergoterapeut Lisbeth Skrædderdal og Ergoterapeut Jane Larsen. Rapporten er udarbejdet af: Projektkonsulent Anette Judithe Madsen med bidrag fra faglig konsulent Betina Rasmussen og i samarbejde med projektergoterapeuterne. CIMT projektet er økonomisk støttet af: TrygFonden, Ergoterapeutforeningens praksispulje og Børneterapien Odense Kommune

2 INDHOLDSBESKRIVELSE 1.BAGGRUND FOR PROJEKTET FORMÅL OG MÅL MED CIMT-PROJEKTET Målgruppen for projektet 2.2. Interessenter 2.3. Information om CIMT-projektet 2.4. Økonomisk støtte 3.TEORETISK GRUNDLAG Modified Constraint-Induced Movement Therapy (mcimt) Ergoterapi Aktivitet og deltagelse i hverdagen Klientcentreret perspektiv Den terapeutiske relation til barnet Aktivitetsanalyse Nærmeste udviklingszone 4. METODER I PROJEKTET Anvendte undersøgelsesredskaber og test Undersøgelse ved Canadian Occupational Performance. Measure (COPM) Formål Fremgangsmåde ved undersøgelsen Undersøgelse ved Assisting Hand Assessment (AHA) Box and Blocks test Ergoterapeutisk CPOP protokol 4.2. Fredagsmails til forældre samt kuffert 4.3. Video og billeder 4.4. Fokusgruppeinterviews Fokusgruppeinterview med forældrene Fokusgruppeinterview med ergoterapeuterne 5. DELTAGERE I INTERVENTIONSFORLØBET MCIMT-BIT Inklusionskriterier 5.2. Beskrivelse af de deltagende børn Jacob Benjamin Memet Selma 6. RESULTATER AF TESTS OG INTERVIEWS COPM resultater 6.2. Resultater fra Assisting Hand Asessment (AHA) 6.3. Resultater fra Box and Blocks 6.4. Resultater fra CPOP 6.5. Resultater fra fokusgruppe Interviews Fokusgruppeinterview med forældre Fokusgruppeinterview med ergoterapeuterne 7. INTERVENTIONSFREMGANGSMÅDE EN GRUPPEBESKRIVELSE FORMIDLING Artikel og rapport 8.2. Pjece 8.3. Seminar og konferencer 8.4. Video og billeder 9. OPSAMLING PÅ FORMÅL OG MÅL I CIMT-PROJEKTET Udvikling af ny viden hos Ergoterapeuterne 9.2. Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den ergoterapifaglige ydelse 9.3. Forældreinddragelsen 9.4. Formidling Yderligere overvejelser som opfølgning på CIMT projektet 10. NYE PERSPEKTIVER FREMADRETTET PRIMÆRT FOR ALMENOMRÅDE INDENFOR BØRNETERAPIEN REFERENCER BILAG CIMT-projektet CIMT-projektet 03

3 I Holland har mcimt været anvendt til børn med cerebral parese siden 2007, og fra 2009 er konceptet blevet evidensbaseret (Huang 2009). I Danmark havde ergoterapeuterne i BTO ved projektets start kun kendskab til et sted (Egedal kommune) i Danmark, hvor interventionsmetoden anvendes systematisk til børn med unilateral cerebral parese. En styrkelse i kendskab og viden om metoden hos ergoterapeuterne i Odense Kommune kunne derfor også medvirke til større indsigt i metoden mere generelt i Danmark. 1. BAGGRUND FOR CIMT-PROJEKTET Ergoterapeuterne i projektet havde i længere tid et ønske om at kvalitetsudvikle et målrettet og intensivt ergoterapeutisk interventionstilbud. Kvalitetsudviklingen sigtede på at få større viden om, afprøve og opnå erfaring med at anvende konceptet Modified Constraint Induced Movement Therapy (mcimt) til en gruppe af børn med unilateral cerebral parese i Børneterapien Odense (BTO). BTO var i 2012 organiseret i Center for Inklusion i Odense Kommune. I 2014 blev Børneterapien reorganiseret således, at terapeuter på specialområdet blev organiseret i Børneterapien under Familie og Velfærd i Odense Kommune og terapeuter på almenområdet blev organiseret i Sundhed og Forebyggelse i Odense Kommune. De ergoterapeuter, som har deltaget i projektet, er Ergoterapeut Jane Larsen fra BTO samt Ergoterapeut Therese Nielsen og Ergoterapeut Lisbeth Skrædderdal, begge fra Sundhed og Forebyggelse. Motivationen for kvalitetsudviklingen blev skabt i 2011 på et kursus i mcimt ved Ergoterapeut og Dr. Pauline Aarts, seniorforsker og leder af Sint Maartenskliniek Nijmegen i Holland. På kurset deltog 7 ergoterapeuter og 1 fysioterapeut fra BTO. På kurset fik ergoterapeuterne viden om, at man med en intensiv og kort indsats kan opnå store fremskridt hos børn med unilateral cerebral parese, hvilket affødte et ønske om at omsætte og afprøve denne nye interventionsmetode i egen praksis. Interventionen har til formål at øge funktionsniveau samt funktionsevne i den afficerede arm, således den kan assistere den ikke afficerede arm i bilaterale aktiviteter samt at øge potentialet i kvalitet, hurtighed og smidighed (Aarts 2010a, Craje 2010). Dette sker ved, at den afficerede arm bruges og inddrages så hensigtsmæssigt som muligt i hverdagen (ved påklædning, spisning, personlig hygiejne, leg m.m.). Videnskabelige undersøgelser viser, at der er en signifikant forbedring ved at anvende mcimt-bit (BiT betyder bimanual training) træning, frem for kontinuerlig konventionel ergoterapeutisk træning (Aarts 2010a, Aarts 2010b). Med udgangspunkt i anvendelse af metoden mcimt -BiT var der ligeledes et ønske fra ergoterapeuterne om at forbedre grundlaget for at prioritere de ergoterapeutiske ydelser, hvilket kunne ske ved at kvalitetsudvikle og dokumentere ergoterapifaglige ydelser til børn med unilateral cerebral parese. En forventning til resultaterne i projektet var, at det kunne udvikle den enkelte ergoterapeuts viden og praksis, såvel som den samlede ergoterapeutfaglige viden i BTO. Endvidere var forventningen, at interventionen kunne styrke og øge den bilaterale funktionsevne hos børn med unilateral cerebral parese. 2. FORMÅL OG MÅL MED CIMT-PROJEKTET Det overordnede formål for projektet var at undersøge en mulig bedre metode til at øge funktionsniveauet i den afficerede arm hos børn med unilateral cerebral parese, for derved at øge barnets bilaterale funktionsevne i relation til meningsfulde hverdagsaktiviteter. Derudover havde projektet en række delmål (se projektbeskrivelse bilag 1): Udvikling af ny viden hos ergoterapeuterne At ergoterapeuterne opnår ny viden ved brug af konceptet mcimt-bit. At ergoterapeuterne får øget kendskab til viden og evidens om mcimt-bit i forhold til børn med unilateral cerebral parese i form af litteratursøgning, kursus samt via erfaring med interventionen. At 3 ergoterapeuter gennemfører Assisting Hand Assessment (AHA) kurset. Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af ergoterapeutisk ydelse At følge brugen af mcimt-bit i et intensivt forløb for udvalgte børn med unilateral cerebral parese for at skabe større viden og evidens for den ergoterapeutiske intervention. At opnå større faglig forudsætning for at tilrettelægge de ergoterapeutiske ydelser på en ny måde. At øge børnenes funktionsniveau og -evne i brugen af den afficerede/paretiske arm i hverdagsaktiviteter ved at anvende mcimt-bit-principperne. At skabe sammenhæng mellem den ergoterapeutiske (CPOP) protokol og planlægningen af den ergoterapeutiske intervention. At sikre vidensdeling mellem de 3 teams i Børneterapien Odense. 04 CIMT-projektet CIMT-projektet 05

4 Formidling At formidle om og argumentere for brugen af mcimt-bit til det øvrige personale i BTO. At formidle resultaterne om brugen af mcimt-bit til andre ergoterapeuter nationalt i form af en artikel i Ergoterapeuten samt på hjemmesiden for det nordiske og nationale opfølgningsprogram for børn og unge med cerebral parese (CPOP) Målgruppen for projektet Målgruppen for projektet var ved projektstart børn på tværs af special- og almenområdet samt deres forældre. Der var tale om børn med unilateral cerebral parese mellem 3 13 år, der var tilknyttet Børneterapien Odense. Målgruppen er senere ændret til børn fra almenområdet i alderen 3-5 år (se inklusionskriterier s.24). Begrundelsen var at få en ensartet gruppe børn, med nogenlunde samme funktionsniveau og funktionsevne. Derudover betyder alder meget for de aktiviteter, som vælges ved interventionstiltag, og for børnenes samspil i gruppen Interessenter Ledelsen i BTO har hele vejen igennem vist interesse for og støttet projektet, hvorved der åbnes op for nytænkning i.f.t. fremtidige trænings- og interventions tilbud til børn med unilateral cerebral parese. Andre interessenter er børneergoterapeuter og børnefysioterapeuter i Danmark samt det øvrige tværprofessionelle personale, som er involveret i ydelserne til børn i BTO samt Odense Kommune Information om CIMT-projektet Ergoterapeuterne har udarbejdet en pjece (se bilag 2), som var målrettet de udvalgte børn og deres forældre. Formålet med pjecen var at give forældrene tydelig information om samt forberede dem til CIMT projektets indhold og forløb i form af praktiske oplysninger og konkrete datoer og tidspunkter. Pjecen var udformet således, at den også kunne vække børnenes interesse, så de sammen med deres forældre kunne forberede sig til forløbet. Der var derfor billeder af såvel pirattemaet som af ergoterapeuterne, således at både børn og forældre kunne kende ergoterapeuterne. Pjecen blev også brugt som information til børnenes børnehaver, således de også fik indblik i, hvad interventionsforløbet bestod af samt hvilket projekt og hvilken træning, barnet var en del af 2 gange ugentligt i den 8 ugers interventionsperiode. Personalet i børnehaverne fik således viden om forløbet og havde mulighed for at stille nysgerrige og kvalificerede spørgsmål til børnene og deres forældre undervejs og efterfølgende i forløbet Økonomisk støtte Projektet er økonomisk støttet af TrygFonden, Ergoterapeutforeningens praksispulje og Børneterapien i Odense Kommune. 3. TEORETISK GRUNDLAG 3.1. Modified Constraint Induced Movement Therapy (mcimt). Edward Taub, der er grundlæggeren bag konceptet Constraint Induced Movement Therapy (CIMT), var optaget af fænomenet learned non-use eller tillært ikke-brug. Dette fænomen ses ofte hos patienter der, som følge af en apopleksi, helt eller delvist har mistet førligheden i fx den ene arm. Disse patienter prøver forgæves at bruge den afficerede arm, og som følge af deres mislykkedes forsøg på at aktivere armen lærer de i stedet at klare sig uden denne, heraf navnet learned non-use. Dette fænomen svækker den afficerede ekstremitet yderligere, hvilket fører til et tab af kortikal repræsentation (Sunderland A, Tuke A. 2006). Det hævdes, at disse processer kan vendes gennem to ugers begrænset brug af den raske ekstremitet kombineret med intensiv træning af den afficerede ekstremitet, med fokus på at stimulere patienten med apopleksi til at genlære naturlige og funktionelle bevægemønstre (Schaechter J D, et al. 2002, Sunderland A, Tuke A. 2006, Sheng B, Lin M. A 2009). Taub beskrev fænomenet som en læringsproces, der indtræder som følge af en betinget undertrykkelse af bevægelse og dermed på længere sigt tab af kortikal repræsentation af den afficerede over-ekstremitet. Ifølge Sundhedsstyrelsens Medicinske teknologivurderings (MTV) rapport (Sundhedsstyrelsen 2011) omhandlende Hjerneskaderehabilitering konkluderes det, at der er god evidens for effekten af CIMT i både den akutte, subakutte og kroniske fase af apopleksi, idet flere studier viser, at CIMT øger patienternes funktionsniveau og - evne til at udføre hverdagsaktiviteter. CIMT behandlingen var i begyndelsen rettet mod voksne patienter med hemiplegi, men bruges i dag også til børn med cerebral parese og hemiplegi. Den originale CIMT protokol er blevet kritiseret for at være for ressource- og tidskrævende, hvorfor en række modificerede variationer af den originale CIMT protokol/ fremgangsmåde er opstået. mcimt er en modificeret version af den oprindelige CIMT. Begrebet mcimt er således ikke én bestemt behandlingsprotokol/forløb, men en betegnelse for en lang række variationer, hvor både antallet af terapeut timer og varigheden af constraint timer per dag varierer, ligesom selve interventionen varierer i længde. Træningen forudsætter, at barnet aktivt kan bevæge OE over hånd og albue og kognitivt kan samarbejde med terapeuten. Desuden kræver det, at familien har ressourcer til at kunne støtte barnet i at gennemføre mcimt. Flere forskere har givet deres bud på, hvordan de mener, at mcimt protokollen skal udformes. Formålet med indsatsen er, gennem en forbedring af barnets håndmotoriske kapacitet og udførelse af manuelle aktiviteter, at fremme barnets mulighed for at udføre og deltage i nødvendige og meningsfulde hverdagsaktiviteter for derved at fremme barnets livskvalitet. 06 CIMT-projektet CIMT-projektet 07

5 I dette projekt består mcimt BiT protokollen/forløbet (se tabel 1) af en periode med unilaterale aktiviteter, hvor den arm som ikke er afficeret, bindes op i en slynge under træningen, således det udelukkende er den afficerede arm, der anvendes. Efter 6 uger følger en kortere periode på 2 uger med bilateral træning, hvor barnet træner samarbejdet mellem hænderne og ikke anvender slyngen. Interventionen er tilrettelagt som et Pirat tema, med inspiration fra Aarts tilgang til interventionen forløb (Aarts mf 2010a). Tabel 1: Test og interventions protokol/forløb med mcimt-bit Februar 2014: Februar 2014: Februar 2014: Canadian Occupational Performance Measure (COPM) test før intervention Assisting Hand Asessment (AHA)- test før intervention Box and Blocks test før intervention I de første 6 uger har barnet under træningen kun mulighed for at anvende den afficerede arm i tilrettelagte meningsfulde aktiviteter, der er valgt ud fra det enkelte barns funktionsniveau og funktionsevne samt aktivitetsproblematikker. Formålet er at øge funktionsniveau samt funktionsevne i den afficerede arm således, at den kan assistere den ikke afficerede arm i bilaterale aktiviteter samt at potentialet øges i kvalitet, hurtighed og smidighed (Aarts 2010a). Dette gøres, så den afficerede arm bruges og inddrages så hensigtsmæssigt som muligt i hverdagen (ved påklædning, spisning, personlig hygiejne, leg m.m.). Efter de 6 uger følger 2 uger med bilateral træning. Børnene testes før og efter forløbet, og derudover fortages der igen test inden Brush-up efter 6 måneder, så det er muligt at dokumentere effekten af træningen. Marts/ april 2014: Marts/ april 2014: Maj 2014: Maj 2014: Maj 2014: Oktober 2014: 6 uger intervention med slynge med Pirat tema (2x2 timer hver uge) 2 uger intervention uden slynge med Pirat tema (2x2 timer hver uge) Canadian Occupational Performance Measure ( COPM) test, revurdering efter intervention Assisting Hand Asessment (AHA) test, revurdering efter intervention Box and Blocks test, revurdering efter intervention Test med AHA og Box and Blocks test inden Brush-up, 6 måneder 08 CIMT-projektet CIMT-projektet 09

6 3.2. Ergoterapi Projektet har, ud over anvendelse af test, anvendt mcimt-bit i interventionsforløbet samt anvendt teoretisk grundlag indenfor ergoterapi, bestående af aktivitet og deltagelse i hverdagen, klientcentreret perspektiv, aktivitetsanalyse, terapeutisk tiltag og nærmeste udviklingszone Aktivitet og deltagelse i hverdagen At muliggøre aktivitet og deltagelse for mennesket, som af forskellige årsager har aktivitetsproblemer, er det centrale ansvarsområde for professionen ergoterapi. Interventionen i ergoterapi sigter på, at mennesket øger sine muligheder for et så selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv som muligt. Forståelsen i ergoterapi er, at aktivitet og deltagelse er essentiel for mennesket og en forudsætning for sundhed, livskvalitet og trivsel (Brandt Å, Madsen AJ og Peoples H 2013). Aktivitet og deltagelse ses ikke isoleret, men i sammenhæng med den kontekst, hvor hverdagslivet udspilles. Det betyder, at det i projektet er vigtigt med inddragelse af forældrene i forløbet samt information til skole og børnehaver. Målgruppen for projektet er børn med unilateral cerebral parese, som er årsagen til, at børnene har en afficeret arm og nedsat funktionsevne. Det betyder, at de i deres hverdagsliv har forhindringer i deres aktivitet og deltagelse og derved forskellige aktivitetsproblematikker. For det enkelte barn kan der være forskellige aktivitetsproblemer, som både kan være af fysisk, social og mental art. Aktivitetsproblematikkerne kan i forhold til de grundlæggende antagelser i ergoterapi have betydning for barnet selvstændighed, sociale interaktioner i forbindelse med f.eks. inklusion med andre børn, deres trivsel og sundhed. En styrkelse og udvikling af barnets aktivitet og deltagelse har betydning for, at barnet bliver så selvhjulpent som muligt i hverdagsaktiviteter (Gjesing 2007). Hensigten i dette projekt er at fremme barnets muligheder for at øge aktivitet og deltagelse i hverdagen samt opnå større viden om og erfaring med ovenstående interventionsmetode. teres samtidig med, at det er vigtigt at være opmærksom på, at barnet er en del af en familie, hvilket kræver en tæt dialog og kommunikation både med forældre og barnet (Stokholm 2013). Forældrene har løbende i hele projektperioden, både ved undersøgelser, test, samtaler, registreringsark, video, m.v. (se afsnit 4), været aktivt deltagende i processen og tæt samarbejdspartner for ergoterapeuterne. Hensigten har været at få forældrenes formuleringer af, prioriteringer af og kendskab til barnets hverdagsliv og betydningsfulde aktiviteter i hverdagen. Derved opnåede ergoterapeuterne i projektet viden om og konkret indblik i, hvilke aktiviteter og aktivitetsproblematikker, der var behov for at sætte fokus på og anvende i interventionsforløbet, således det gav mening både for forældrenes og barnets hverdagsliv. Det, at forældrene har været en så aktiv partner, har stillet krav til dem både om involvering og engagement i projektforløbet hvilket kan være medvirkende til forældrenes forventninger, drømme, håb og muligheder for forandringer i interventionsforløbet (Townsend, E. A. et al 2008) Den terapeutiske relation til barnet For at opbygge den terapeutiske relation har ergoterapeuterne lagt stor vægt på at opnå kendskab, empati og fortrolig relation til både børnegruppen, det enkelte barn samt de pårørende. Det er gjort ved, at den enkelte ergoterapeut har fungeret som kontaktperson for et enkelt barn således vedkommende specielt tog ansvar for det barn ved test, intervention og kontakt til forældrene. Det betød, at det enkelte barn og en af ergoterapeuterne opbyggede en relation, som betød at barnet altid i gruppesammenhæng vidste, hvem der stod for den individuelle intervention, og hvem barnet kunne henvende sig til under interventionen. Dette var også kendt for forældrene Klientcentreret perspektiv En af de grundlæggende antagelser og værdier indenfor ergoterapi er det klientcentrerede perspektiv. Det klientcentrede perspektiv retter sig mod, at personen/ personerne (klienten) inddrages som aktiv deltager samt partner i det ergoterapeutiske interventionsforløb. Desuden er der en antagelse om, at personen/ personerne er eksperten i egne betydningsfulde aktiviteter (Townsend, E. A og Polatajko 2008) samt har viden om, hvad der i personens eget liv og kultur giver mening i hverdagslivet. Det betyder, at der i samarbejdet lægges vægt på, at klienten medvirker til beslutninger samt giver udtryk for interesser og perspektiver for aktivitet og deltagelse i eget hverdagsliv. Der lægges derudover vægt på klientens motivation for interventionsforløbet i forhold til de aktiviteter og opgaver, der anvendes (Mathiasson G og Morville A-L 2013) i interventionen. I dette projekt er klienten både barnet og forældrene. I litteraturen omtales det som Børne-familie-centreret praksis. Det betyder, at barnet tages alvorligt, at der lyttes til barnet, og dets meninger og behov respek- 10 CIMT-projektet CIMT-projektet 11

7 Barnet har igennem hele forløbet været aktiv deltager ved interventionen. At den terapeutiske relation blev etableret betød et dybere kendskab til barnet og derved større mulighed for at motivere barnet i legesituationen. Ergoterapeuterne har hele tiden, med den klientcentrerede tilgang, haft for øje at anvende og tilrettelægge interventionen med betydningsfulde aktiviteter, som var motiverende og alderssvarende for barnet. Det havde til hensigt at medvirke til styrkelse af funktionsniveau og forbedre det enkelte barns funktionsevne i hverdagen ved at arbejde med individuelle aktivitetsmål, der var opstillet for barnet i samarbejde med forældrene. Townsend et al (2008) beskriver i modellen: Den canadiske Model for Klientcentreret Muliggørelse (CMCE) det klient-professionelle forhold med forskellige former for samarbejde. Det beskrives, at relationen hele tiden er i udvikling hvilket i dette projekt har været tilfældet i relationen og samarbejde mellem barn, ergoterapeut samt forældre. I CMCE fremhæves det, at ergoterapeuten har ansvar for at vejlede klienten, som i dette projekt både er barnet og forældrene, til at træffe valg, som medvirker til at muliggøre de ønskede mål. Der er i CMCE tale om forskellige nøglefærdigheder, som ergoterapeuten vil gøre brug af i relationen hen over hele interventionsforløbet hvor ergoterapeuterne i projektet gjorde brug af både det at coache, engagere, samarbejde, koordinere, bruge specielle teknikker, tilpasse samt undervise Aktivitetsanalyse For i interventionsforløbet at kunne tilpasse og anvende de betydningsfulde aktiviteter for barnet, således de er medvirkede til at styrke barnets funktionsniveau og forbedre funktionsevnen samt forbedre de målsatte aktivitetsproblematikker, er anvendt aktivitetsanalyse som en central og gennemgribende tilgang i hele interventionsprocessen. Aktivitetsanalyse er en central tænkning og analyse tilgang indenfor ergoterapi, og har været anvendt siden professionens tilblivelse hvilket nogle gange kan bevirke, at det foregår så automatisk i den ergoterapeutiske praksis, at det bliver en del af ergoterapeutens tavse viden (Bundgaard K.M og Bülow C.V 2013). Crepeau definerer aktivitetsanalyse som følgende: En tankeproces, der anvendes af ergoterapeuter til at forstå aktiviteter og betydningsfulde aktiviteter, de krav de stiller og deres terapeutiske potentiale, de færdigheder der er nødvendige og aktiviteternes mulige betydning (Bundgaard K.M og Bülow C.V s ). Det betyder, at ergoterapeuterne i interventionsforløbet har analyseret og identificeret de muligheder, de anvendte aktiviteter har i form af: aktivitetens delelementer den kontekst, hvori aktiviteten foregår hvordan aktiviteterne kan tilrettelægges og udføres i forhold til barnets funktionsniveau og funktionsevne hvordan den/de aldersmæssigt passer til barnet hvilke krav aktiviteten stiller funktionsmæssigt og socialt hvilken betydning aktiviteten har i barnet hverdagsliv. 12 CIMT-projektet CIMT-projektet 13

8 Denne analyse og planlægning af aktivitetsudførelsen i interventionen gennemføres for at kunne arbejde målrettet med de mål, der er opstillet for de aktivitetsproblemer, som i samarbejde med forældrene blev formuleret i COPM undersøgelsen (se afsnit 4.1.1). I selve interventionsforløbet har ergoterapeuterne forinden og løbende fortaget aktivitetsanalyser (eksempel, se bilag 3) og reflekteret over og evalueret på, hvordan aktiviteterne kunne ændres, gradueres og tilpasses for at medvirke til udvikling og progression for de målsatte aktivitetsproblematikker. Aktivitetsanalysen er i projektet primært anvendt før og under interventionen, hvor brugen af aktiviteterne har et terapeutisk sigte. Den viden og vurdering, der er opnået ved undersøgelserne via forskellige undersøgelsesredskaber og test, er anvendt som grundlag for at kunne planlægge, tilrettelægge, tilpasse og graduere de valgte betydningsfulde aktiviteter undervejs i interventionsforløbet. mod nærmeste udviklingszoner, hvilket benævnes NUZO. Det er disse områder, at ergoterapeuterne i undersøgelserne har fået indblik i, således de kan målrettes legen og aktiviteterne til barnets NUZO. Det at arbejde indenfor NUZO betyder også, at kravene lige nøjagtigt skal passe til barnet og tilpasses til omgivelsernes indretning, således barnet kan klare aktiviteten med støtte fra andre. Det at arbejde indenfor NUZO har betydning for barnets udvikling og motivation. Hvis udfordringen i aktiviteten er for stor, kan det medvirke, at barnet taber modet eller mister interessen, og hvis kravene er for lave i aktiviteterne kan det medføre manglende udvikling for barnet, ligesom barnet kan opleve aktiviteten kedelig og derved også miste interessen. Ifølge Leontjew (2008) udvikles mennesket gennem den konkret menneskelige praksis, hvor den dominerende virksomhed for barnet er legen, som derfor analyseres og tilpasses det enkelte barn i træningssituationen med tanke på overførelse til hverdagssituationerne i hjemmet for barnet. BILLEDE NR Nærmeste udviklingszone Ved tilrettelæggelse af aktiviteten har terapeuterne anvendt teori om nærmeste udviklingszone, hvor barnet ifølge Vygotskij (2008) befinder sig i en bestemt zone for udvikling, den aktuelle udviklingszone, som kan iagttages via test i forhold til, hvad barnet selv kan udføre. Der vil altid være områder, som retter sig 14 CIMT-projektet CIMT-projektet 15

9 4. METODER I PROJEKTET 4.1. Anvendte undersøgelsesredskaber og test De anvendte undersøgelsesredskaber og test er blevet brugt i relation til formål og delmålene og det faglige indhold i projektet, dvs. med henblik på at undersøge, hvorvidt projektet lykkedes med: At øge børnenes funktionsniveau og -evne i brugen af den afficerede arm i hverdagsaktiviteter ved at anvende mcimt-bit-principperne. At de børn med unilateral cerebral parese, der blev ydet ergoterapeutisk bistand til, ved intensiv træning i 8 uger, opnåede øget funktionsniveau- og evne i brugen af den afficerede arm i hverdagsaktiviteter. At bidrage med bedre forudsætning for at dokumentere effekten af et målrettet og intensivt ergoterapeutisk tilbud til børn med unilateral cerebral parese. At bidrage med bedre faglig forudsætning for at tilrettelægge den ergoterapeutiske ydelse til børn med unilateral parese. Der er i projektet anvendt følgende test: COPM, AHA samt Box and Block og CPOP protokol med fokus på ledmåling. De forklares alle i det følgende. Ved de forskellige test har det været vigtigt, at det var den samme ergoterapeut, som igennem hele projektet udførte de forskellige tests på det enkelte barn for derved at højne kvaliteten og validiteten. Tests er suppleret med videomateriale og fokusgruppe interviews med forældre og terapeuter, hvilket har bidraget til at gøre det muligt at vurdere mere kvalitativt og bredt, hvordan hele forløbet har haft indflydelse på de delmål, der blev formuleret ovenfor Undersøgelse ved Canadian Occupational Performance Measure (COPM) Formål Undersøgelsen med undersøgelsesredskabet Canadian Occupational Performance Measure (COPM) har til hensigt at opfange ændringer ved barnets aktivitetsudførelse over tid i dette projekt foretages undersøgelsen før og efter interventions tiltag med mcimt-bit. I undersøgelsen er det forældrene (mor og/eller far), som formulerer og identificerer aktivitetsproblematikkerne for barnet. Det er en subjektiv og klientcentreret tilgang i forhold til det, de oplever, der er behov for at udvikle og træne hos deres barn, hvorved både forældre og barn opfattes som klienten. Ved den opfølgende anden COPM undersøgelse er det ligeledes forældrene, som vurderer evt. ændringer af de aktivitetsproblematikker, som de sammen med ergoterapeuterne har formuleret ved første COPM undersøgelse. COPM anvendes til: At identificere problemområder indenfor aktivitetsudførelse At vurdere, hvordan klienten prioriterer sine daglige aktiviteter At vurdere udførelse og tilfredshed i forhold til disse problemområder, At måle ændringer i klientens opfattelse af egen aktivitetsudførelse i løbet af ergoterapi-interventionen( Law et al 2007). COPM er et valideret redskab, som kan anvendes til alle personer med forskellige former for funktionsnedsættelse, uanset alder eller udviklingsniveau. I denne undersøgelse tages der udgangspunkt i forældrenes opfattelse og scoring af aktivitetsproblematikker med begrundelse i børnenes alder Fremgangsmåde ved undersøgelsen. Forældrene har inden første undersøgelse med COPM fået oplysning via en pjece om formål med COPM og undersøgelsens fremgangsmåde, samt at de og deres barn indgår i et projektforløb, hvor de alle har underskrevet en forældrekontrakt og tillidserklæring på, at data kan anvendes fremadrettet. Ved alle COPM undersøgelser har der været 2 ergoterapeuter tilstede, en referent og en primær interviewer. Undersøgelsen tager udgangspunkt i det validerede COPM skema, med semistruktureret interview som metode. Undersøgelsen foretages inden interventionen med mcimt-bit er påbegyndt og igen efter 8 ugers intervention, således der kan foretages resultatmåling ud fra COPM ved interventionens afslutning. Ved undersøgelsens start informeres forældrene om undersøgelsesforløbet samt hvilken sammenhæng undersøgelsen har med interventionsforløbet mcimt- BiT. Der orienteres om, at formålet er: At få indsigt i, hvilke aktivitetsproblematikker, de oplever det er vigtigt for deres barn at udvikle på ved interventionsforløbet. Ergoterapeuterne beder forælderen/forældrene om at beskrive en hverdag fra morgen til aften derhjemme sammen med barnet. Hvad barnet kan og har svært ved. Samtalen følger det, som forældrene har ønske om at sætte fokus på, og som de oplever vigtigt i hverdagen for deres barn. Der spørges mere uddybende ind undervejs i samtalen, hvilket medvirker til at afklare niveauet for og graden af aktivitetsproblematikken, ligesom der stilles afklarende spørgsmål, som skal sikre, at ergoterapeuterne har forstået det rigtigt. Ved afslutning af samtalen ridses aktivitetsproblemerne op af ergoterapeuterne, således at alle partner er sikre på, at det er de problemområder, der er fokus på ved det efterfølgende interventionsforløb. Derudover bedes forælderen/forældrene foretage en scoring ud fra de scoringskort som hører til COPM, dvs. at aktivitetsudførelsen vurderes på betydning, udførelse og tilfredshed med score fra 1 10, hvor 1 er mindst scoring og 10 højest. Det samme sker ved en revurdering med COPM test, så der kan ses på mulige forandringer efter interventionsforløb på de formulerede aktivitetsproblematikker (se resultater i 6.1. afsnit). Forældrene har inden COPM undersøgelsen modtaget oversigt over alle interventionsgangene, herunder uger for hvornår revurderingerne af COPM, AHA og Box and Blocks placeres. Forældrene orienteres ved den første COPM undersøgelse om hele interventionsforløbet og får at vide, at de altid er velkommen til at henvende sig samt at de kan deltage i første træningsgang, men at ergoterapeuterne herefter gerne vil foretage træningen uden forældrenes deltagelse. Forældrene blev dog inviteret til at deltage den afsluttende træningsgang. De orienteres desuden om brug af 16 CIMT-projektet CIMT-projektet 17

10 kufferten og legetøj med træning af aktivitetsproblemer i hjemmet (se senere beskrivelse). Afslutningsvis oplyses forældrene om, at de i projektet får udleveret et registreringsark, hvor de kan føre deres observationer og træning i hjemmet. De får endvidere information om, at de løbende vil modtage fotos og videoklip af træningen samt ugentlige opfølgende mails samt at der sendes brev til børnenes institutioner om forløbet. Der skrives referat af undersøgelsen, hvorved der forligger en skriftlig dokumentation for de aftaler, der indgås ved samtalen Undersøgelse ved Assisting Hand Assessment (AHA) Håndmotoriske færdigheder er vitale for udøvelse af daglige aktiviteter. En hånd med en funktionsnedsættelse er forståeligt nok ikke lige så anvendelig som en normalt udviklet hånd. Den hånd, som er udviklet normalt, anvendes primært som den dominante hånd. Den dominante hånd er bedre til at manipulere og anvendes typisk i aktiviteter, der kræver hurtighed og præcision. Den ikke dominante hånd får en mere holdende og støttende funktion. Hos børn med en funktionsnedsættelse i hånden bliver dette mere udtalt, og der skal hånden mere betragtes som en støttehånd, hjælpehånd eller assisterende hånd. Det vigtigste aspekt ved håndfunktionen hos et barn med en unilateral funktionsnedsættelse er, hvor effektivt den afficerede hånd bruges i aktiviteter, hvor begge hænder skal inddrages. Ved brug af finmotoriske undersøgelsesredskaber undersøger man primært den ene hånd separat fra den anden, og man får ingen vurdering af, hvordan hænderne anvendes sammen i bilaterale aktiviteter. I de få finmotoriske test, hvor begge hænder involveres (for eksempel med saks, sætte perler på snor), er det tiden eller præcisionen som vurderes, og ikke hvordan opgaven udføres i forhold til, hvordan den afficerede hånd inddrages i aktiviteter, der kræver samarbejde mellem hænderne. Redskabet AHA er udviklet i 2003 af Lena Krumlinde Sundholm, Phd Reg OT og Ann-Christin Eliasson, Phd Reg OT. AHA er en standardiseret kriterium-relateret test til børn i alderen 18 måneder til 12 år med en unilateral funktionsnedsættelse, Cerebral parese (hemiplegi) eller Plexus Brachialis læsion. Formålet med testen er at måle og beskrive, hvor effektivt disse børn bruger deres afficerede hånd i aktiviteter, der kræver bilateral koordination. Hensigten med AHA er at vurdere, hvordan barnet normalt bruger sin hånd i hverdagen og ikke barnets størst mulige kapacitet. Børn i alderen 18 måneder frem til fem-seks år testes via en semistruktureret legesession på cirka 15 minutter. Mens børn fra fem-seks år til 12 år testes med et ud af to mulige brætspil, der tager udgangspunkt i det samme legetøj som til de mindre børn. Legesessionen videooptages og tager udgangspunkt i forskelligt legetøj, der fordrer, at begge hænder inddrages. Legetøjet er valgt ud fra det perspektiv, at det skal være interessant og lystbetonet at lege med. Den tid, det tager at gennemføre testen, afhænger af, hvor rutineret testeren er. Legesessionen er standardiseret således, at barn og undersøger sidder overfor hinanden med et bord imellem sig (cirka 80 cm bredt). Den stol, barnet sidder på, skal være tilpasset, så barnets albuer er lige under bordets overflade. Forældre eller andre skal sidde på barnets påvirkede side. Et kamera placeres bagved barnet modsat den afficerede side. Videooptagelsen danner grundlag for at give scores ud fra 22 forskellige færdigheder, der er beskrevet i en manual. De 22 færdigheder omhandler hvor ofte og hvordan barnet inddrager den afficerede hånd/arm. Der ses på færdigheder som: Gribe, slippe, stabilisere, manipulere, række, bevægelsesspænd i over- og underarm. Alle færdighederne er præciseret i AHA manualen og scores inden for områderne: 4 effektivt 3 delvist effektivt 2 ineffektivt 1 kan ikke De 22 items regnes sammen til en raw score, hvor max sumscore er 88, som kan transformeres til en skala score. Scoren indikerer barnets evne til at bruge den afficerede hånd. De 22 færdigheder er listet op i en hierarkisk orden, hvilket kan give undersøgeren en idé om, hvad der kan være næste skridt i barnets behandlingsplan. AHA har i studier, udført med Rasch Measurement analyser, vist, at testen har en god validitet og reliabilitet (Krumlinde Sundholm L. 2007a s b) For at benytte AHA testen kræves der gennemførelse af et kursus. Dette indebærer deltagelse i et 3-dages AHA-kursus, som alle tre ergoterapeuter har gennemført. Efterfølgende kræves gennemførelse af et givet antal undersøgelser med tilfredsstillende resultat, hvorefter certificering opnås. Vælger man at bruge AHA testen i forbindelse med retest betyder en ændring i raw scoren på 4 (0,97 logits) en signifikant forbedring (Ibid s 23) Box and Blocks test Box and Blocks testen har til formål at undersøge og måle unilateral funktion, fingerfærdighed samt spore hurtighed. Testen er brugt i dette projekt at se forskel på brug af den afficerede hånd og den raske hånd. Box and Blocks er en rent kvantitativ test, hvor COPM testen både indeholder kvantitative og kvalitative data. Testen blev i 1985 valideret af Mathiowetz mf. Den var oprindeligt en test rettet mod voksne, men er i de senere år også anvendt indenfor børneområdet (Jongbloed-Pereboom M. mf. 2013). Testen er meget simpel at udføre. Testen består af en boks med 150 hvide klodser i den ene halvdel af boksen. Boksen har to rum med en skillevæg. Terapeuten instruerer barnet i at bevæge så mange klodser som muligt fra det ene rum til det andet så hurtigt som muligt. Barnets hånd skal krydse skillevæggen for at få talt 18 CIMT-projektet CIMT-projektet 19

11 klodsen med. Klodser som falder ved siden af tæller ikke med. Testen udføres i 60 sekunder og der laves efterfølgende en optælling af, hvor mange klodser der er flyttet. Testen udføres med begge hænder hvor den dominerende hånd altid starter (ibid 2013) Ergoterapeutisk CPOP protokol CPOP er et opfølgningsprogram for børn og unge med cerebral parese (CP). CPOP er en forkortelse af Cerebral Parese Opfølgnings Program et undersøgelsesprogram, som følger den motoriske udvikling hos børn med CP frem til 15 års alderen. CPOP er udviklet i Sverige i 1994, og opfølgningsprogrammet er udviklet i et samarbejde mellem ortopædkirurger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og børneneurologer. Barnets ergoterapeut, fysioterapeut, børneneurolog og ortopæd undersøger og registrerer grovmotorisk og finmotorisk funktion, ledbevægelighed og spasticitet. Desuden registreres behandlinger og operationer. Børnene undersøges systematisk med faste mellemrum, og resultaterne samles i en database. Den kontinuerlige og standardiserede opfølgning sikrer, at barnets behandlere tidligt opdager, hvis der sker ændringer i tilstanden. Dette er forudsætningen for tidligt i forløbet at kunne iværksætte forebyggende behandling (CPOP.dk). Samtidig kan databasen bruges til forskning, udvikling og kvalitetskontrol. CPOP er indført i Region Syddanmark 2009, i Region Midtjylland 2012, i Region Hovedstaden 2013 og i Region Nordjylland i Opfølgningsprogrammet skal med tiden bruges i hele Danmark (CPguiden.dk). Formål med CPOP i Danmark: Det overordnede formål med CPOP er at overvåge og følge kvaliteten af den sundhedsfaglige opfølgning og indsats til børn og unge med cerebral parese eller cerebral parese lignende tilstande. Begrænse og/eller forhindre sekundære følger som udvikling af funktionsbegrænsende og smertefuld subluksation eller luksation af hofteleddet, svær skoliose af rygsøjlen og/eller svære kontrakturer (fikserede fejlstillinger) i leddene. Optimere funktionsevne og livskvalitet hos barnet, der har cerebral parese eller cerebral parese lignende tilstande. Opbygge viden om og erfaring med undersøgelse og behandling af børn med cerebral parese eller cerebral parese lignende tilstande. Forbedre samarbejdet og kommunikationen mellem de forskellige aktører, herunder familien, de forskellige faggrupper og sektorer. Sikre at det enkelte barn får tilbudt den rette behandling på det rette tidspunkt. (http://www.cpop.dk/om-cpop/hvad-er-cpop ) Målgruppen: Børn og unge med cerebral parese eller cerebral parese lignende symptomer fra 0-15 år. (CPOP.dk) CPOP ledmålingerne, fra den ergoterapeutiske protokol, er i projektet blevet brugt til at prioritere, udvælge og tilrettelægge aktiviteterne i interventionen, og derved brugt i forhold til aktivitetsanalyserne før og under interventionen. Målingerne er blevet sammenholdt med resultaterne fra AHA testen, da begge undersøgelser viser et tydeligt billede af, hvilke bevægelser det enkelte barn har svært ved at udføre, og derved kræver en fokuseret indsats. Ligeledes er børnenes MACS niveau, modificeret HOUSE niveau og modificeret HOUSE -Thump in palm samt GMFCS niveau blevet brugt for at sikre, at børnene kunne inkluderes i projektet i forhold til de opstillede inklusionskriterier Fredagsmails til forældre samt kuffert Ergoterapeuterne har hver fredag sendt mails til forældrene, så de skriftligt har fået et referat af ugens interventionsforløb og hvilke aktiviteter, der specielt med deres barn er blevet arbejdet med. Mailen indeholdt desuden forslag til, hvordan legetøjet kunne anvendes og hvilke aktiviteter og træningsmuligheder forældrene kunne have fokus på i den kommende uge før næste intervention. Det har medvirket til, at forældrene har haft mulighed for at følge deres barns proces og den intervention, som blev fortaget, og derved hvad der kunne arbejdes med hjemme til næste træningsgang. Hvert barn har ved opstarten af interventionsforløbet hver fået en personlig lille kuffert med hjem, hvori der har været forskellige redskaber og legesager. Legetøjet er valgt ud fra og tilpasset det enkelte barns aktivitetsproblematikker, som er fremkommet i COPM testen. Legetøjet er valgt, således det ikke er det samme legetøj som ved AHA-testen, for ikke at påvirke testens resultater. Børnene har haft kufferten med frem og tilbage mellem hjemmet og træningerne. Indholdet i kufferten er byttet ud hver uge for derved at opretholde børnenes motivation med nye udfordringer samt for at sikre, at indholdet var meningsfuldt i forhold til de aktivitetsproblematikker som COPM testen viste. Legetøjet er nøje vurderet 20 CIMT-projektet CIMT-projektet 21

12 i forhold til, hvad barnet har nået ved træningen og den effekt, som legetøjet har haft, ligesom det er gradueret ved brug af aktivitetsanalyse. Legetøjet i kufferten stiller ligeledes efter en grundig aktivitetsanalyse krav til et samarbejde mellem hænderne. Det var målet, at børnene derhjemme således kunne arbejde og lege med både redskaberne og legetøjet. Tanken var også, at forældrene kunne hente inspiration fra videooptagelser fra interventionsseancerne i forhold til brug af kuffertens indhold. Der var i projektet lagt op til, at forældrene løbende gjorde registreringer (se bilag 4) ved hjemmetræningen og tydeliggjorde de prioriteringer, de foretog. Forældrene og mulige søskende kunne direkte se, hvordan slyngen blev anvendt samt hvilke legeaktiviteter, ergoterapeuterne anvendte samt den graduering, der blev foretaget ved brug af aktiviteterne i det seks ugers forløb, hvor interventionen skete. Der er indhentet tilladelse hos forældrene til at anvende både videoer og fotos samt data fra resultaterne fra test ved senere formidling Fokusgruppeinterviews Fokusgruppeinterview er anvendt som led i evalueringen af projektet. Forældrene og ergoterapeuterne blev interviewet hver for sig. I fokusgruppeinterviewene anvendes gruppedynamikken og den dialog, der opstår i gruppen ved indsamling af data fra både forældrene og ergoterapeuterne. (Launsø og Rieper 2005) (se og ). Valget af fokusgruppeinterview (bilag 5) var for forældrenes vedkommende begrundet i ønsket om at skabe dialog og inspiration samt udveksling af viden for på den måde at frembringe input fra deres side til evaluering af, hvorvidt projektets delmål blev nået, særligt delmål i forhold til selve interventionsmetoden. I forhold til ergoterapeuterne var hensigten at skabe en fælles dialog om den kvalitetsudvikling, som de konkret oplever, projektet har medført hos dem og derved medvirket til brugen af resultaterne fremadrettet i deres arbejde i Odense Kommune (se bilag 6 og 7). Herigennem opnås input til evaluering af såvel interventionsmetoden som en række af de øvrige delmål, der var formuleret for projektet Video og billeder Ergoterapeuterne har i projektforløbet taget billeder af interventionen samt optaget videoer tre gange. Det var ved den første interventionsgang, midtvejs og ved den afsluttende intervention. Forældrene er blevet orienteret om dette samt har fået tilsendt videoen via mail. Videoen er anvendt som en understøttende kommunikationsmetode imellem ergoterapeuterne og forældrene i processen. Både billeder og video har haft flere formål, dels a) at give en løbende dokumentation for interventionen, samt b) at forældrene kunne følge interventionsprocessen for deres barn, således de derhjemme sammen med barnet og resten af familien kunne se videoen Fokusgruppeinterview med forældrene Formålet i forhold til forældrene var at afdække deres vurdering af egen deltagelse i hele procesforløbet samt deres vurdering af interventionens betydning for deres eget barn (se også projektbeskrivelsen, side 6 vedlagt som Bilag 1), dvs. Har forældrene oplevet at blive inddraget tilstrækkeligt i forhold til at udvælge aktivitetsproblemer og fastsætte mål for deres barn? Har forældrene oplevet, at deres barns funktionsniveau- og evne i brugen af den afficerede arm er bedret, således at deres barn kan deltage mere selvstændigt i udførelsen af hverdagsaktiviteter? Der blev udarbejdet en interviewguide (se bilag 5). Interviewets varighed var ca. 2 timer fra kl og foregik i Odense Kommunes lokaler. Tidspunktet var valgt sidst på eftermiddagen for større mulighed for deltagelse i forhold til evt. arbejde. Forældrene var fra ergoterapeuterne blevet orienteret om fokusgruppeinterviewet. Det blev afholdt i maj 2014 umiddelbart efter afslutningen af interventionsforløbet og de opfølgende test. Alle forældre til de fire børn blev inviteret til fokusgruppeinterviewet. Ved fokusgruppeinterviewet deltog de fire mødre til børnene. Da den ene mor havde svært ved dansk, blev en tolk inviteret til at deltage. Interviewet blev optaget på bånd med godkendelse af forældrene. Moderator var projektkonsulent Anette Judithe Madsen og observatør var en af de deltagende ergoterapeuter i projektet, Lisbeth Skrædderdal, Odense Kommune. 22 CIMT-projektet CIMT-projektet 23

13 Fokusgruppeinterview med ergoterapeuterne Formålet med interviewet med de i projektet deltagende ergoterapeuter var bredere, idet målet var at opnå deres input til evaluering af et bredere sæt af mål i projektet, se også projektbeskrivelsen side 6 (vedlagt som Bilag 1). Tabel 2: Inklusionskriterier Diagnose: Børn med unilateral cerebral parese skal findes i Team B almenområdet I hele forløbet har ergoterapeuterne løbende noteret deres erfaringer i logbøger, for på den måde at huske og fastholde, hvad der var sket af tiltag og udvikling undervejs. Angående den ergoterapeutiske kvalitetsudvikling var der især fokus på, om de deltagende ergoterapeuter mente at have opnået: Større viden og erfaring med brugen af mcimt BiT i forhold til testning, træning og evaluering af børn med unilateral cerebral parese. Større kendskab til viden og evidens om mcimt-bit i forhold til børn med unilateral cerebral parese i form af litteratursøgning. Større forudsætning for at dokumentere effekten af et målrettet og intensivt ergoterapeutisk tilbud til børn med unilateral cerebral parese. Større faglig forudsætning for at tilrettelægge den ergoterapeutiske ydelse på en ny måde. Vidensdeling mellem de 3 Teams i Børneterapien Odense, hvilket kunne danne grundlag for, at et intensiv træningsforløb med mcimt-bit fremadrettet kan afvikles i alle teams til børn med unilateral cerebral parese. Der blev foretaget to fokusgruppeinterviews med de i projektet deltagende ergoterapeuter, Første fokusgruppeinterview var d. 13. juni 2014 midtvejs i projektperioden lige efter færdiggørelse af interventionsforløb samt opgørelse af testene, og andet fokusgruppeinterview var d. 12. november 2014, hvor ergoterapeuterne havde foretaget test samt afholdt brush-up af børnene og derved havde nået en afslutning på projektet. MACS Niveau HOUSE niveau Modificeret HOUSE klassifikation: GMFCS niveau: Alder Antal: MACS er et klassifikationssystem til at beskrive, hvordan barnet håndterer genstande i dagligdags aktiviteter. Krav: Niveau I- III (Håndterer genstande med vanskelighed og har behov for hjælp til at forberede og/ eller tilpasse aktiviteter udførelsen, både kvalitativt og kvantitativt går langsomt, med begrænset succes) Afficeret hånd funktionsklasse 2 og ikke afficeret hånd funktionsklasse 7-8. Thump In Palm: max. Type I-IV Klassifikation af tomlens stilling. GMFCS er et klassifikationssystem, i den fysioterapeutiske protokol, til at vurdere barnets evne til at sidde, flytte og bevæge sig. Krav: Niveau I- III (går med begrænsninger) Mellem 3-5 år (børnehavealder) De skal kunne forstå en instruktion og imitere en vist bevægelse. Der skal være min 4-6 børn, som deltager i projektet Der er udarbejdet interviewguide til begge interviews (se bilag 6 og 7). Begge interviews var af ca. 1 times varighed og foregik i Odense Kommunes lokale. Begge interviews er optaget på bånd, med tilladelse fra ergoterapeuterne. De tre i projektet deltagende ergoterapeuter som har udført projektet har alle medvirket ved begge fokusgruppeinterviewet. Moderator var projektkonsulent Anette Judithe Madsen. 5. DELTAGERE I INTERVENTIONSFORLØBET mcimt-bit Dette afsnit omtaler kriterier for at udvælge børn til projektet, ligesom hvert barn er kort beskrevet. Køn: Der skal gerne være både drenge og piger i gruppen, for at ramme så bredt som muligt Beskrivelse af de deltagende børn I projektet har deltaget 4 børn - tre drenge og en pige i alderen 3-6 år. Nedenfor følger en kort beskrivelse af det enkelte barn med oplysninger ved projektstart januar 2014 (navnene er opdigtede) Inklusionskriterier Inklusionskriterierne (se tabel 2) er inspireret af de inklusionskriterier som Aarts 2010a et al har beskrevet i deres artikel. 24 CIMT-projektet CIMT-projektet 25

14 Jacob Memet Fødselsdag: årig dreng (under projektet 5 år), som går i almindelig SFO. Har en højresidig unilateral cerebral parese. Han bor med begge forældre og 2 søstre. Han er en aktiv og glad dreng og er socialt velfungerende samt alsidigt stimuleret hjemmefra. Han er god til at lege og tager selv kontakt til andre jævnaldrende kammerater. Han er stort set selvhjulpen i mange ADL- situationer, men han oplever vanskeligheder ved finmotoriske aktiviteter, der kræver samarbejde mellem hænderne. Går til fodbold og ridning i sin fritid. Han kan forstå en verbal instruktion og kan efterligne en vist bevægelse. Fødselsdag: ½- årig dreng, som går i almindelig børnehave uden støtte. Han bor sammen med begge forældre samt bedsteforældre. Han har en venstresidig unilateral cerebral parese. Hans forældre er af tyrkisk oprindelse, og i hjemmet tales der tyrkisk. Der er en sproglig barriere i forhold til Memet`s sprogforståelse samt i forhold til at mobilisere ord og begreber. I børnehaven fungerer han OK. Kan forstå de fleste verbale instruktioner og kan de fleste gange efterligne en vist bevægelse. Er afhængig af hjælp fra omgivelserne i mange ADL situationer Selma Benjamin Fødselsdag: ½- årig dreng, som går i almindelig børnehave uden støtte. Han har en højresidig unilateral cerebral parese. Han bor sammen med begge forældre og 1 lillesøster og 1 storesøster. Er velstimuleret hjemmefra. Han er en tilbageholdende og forsigtig dreng, der har haft udfordringer med at deltage i nye aktiviteter samt med at lege med jævnaldrende. I børnehaven har han fungeret OK, men har ikke aktivt opsøgt de andre børn. Kan forstå en verbal instruktion og kan efterligne en vist bevægelse. Han går ofte i svømmehallen med sin far i weekenderne Fødselsdag: ½- årig pige, der går i alm. børnehave med tilknyttet støtteperson to dage ugentligt. Hun har en højresidig unilateral cerebral parese. Hun bor sammen med mor og far samt storebror. Er velstimuleret hjemmefra. Selma er meget udfordret i sin hverdag af sine funktionsnedsættelser. Hun kan derfor have svært ved at deltage i børnehavens sociale og motoriske aktiviteter og fælleskaber. Hun har svært ved samspil med andre jævnaldrende børn over tid og orienterer sig mest i samspillet med voksne. Desuden er hun sproglig udfordret, idet hun forstår og husker godt, men ikke kan forme ordene tilstrækkeligt, således at hun er svær at forstå. Selma er en fighter og har et åbent sind overfor andre mennesker/ voksne. Hun er først ved at lære omgangen med andre børn. Hun har gode legekompetencer, leger oftest med børn der er yngre end hende selv og har god, men 26 CIMT-projektet CIMT-projektet 27

15 kort koncentrationsevne. Er meget afhængig af hjælp fra sine omgivelser. Bruger ble og sover til middag. Udtrættes meget og blive nemt overstimuleret efter endt børnehavedag med mange aktiviteter. 6. RESULTATER AF TESTS OG INTERVIEWS I det følgende vises resultaterne af de test og fokusgruppeinterviews, der er gennemført med de deltagende børn og deres forældre samt med de deltagende ergoterapeuter. Tolkningen af interviews og testresultater i forhold til projektets mål vil ske i de efterfølgende afsnit. Nedenfor præsenteres alene de rå resultater. Som nævnt tidligere er der formuleret individuelle mål for aktivitetsproblematikker sammen med forældrene. Benjamin 1. at spise med kniv og gaffel Aktivitetsproblemer 2. at få sin højre arm ud i bluser med lange ærmer at gribe en bold med hænderne væk fra kroppen at bruge frie bevægelser i den højre arm, når han svømmer at holde om et stykke brød og smøre det COPM resultater Jacob Aktivitetsproblemer At spise med kniv og gaffel 2. At skære et stykke rugbrød over 3. At binde en sløjfe på sine fodboldstøvler 4. At flytte papiret rundt med højre hånd, når han klipper i papir med venstre hånd. 5. At bruge begge hænder, når han skal komme tandpasta på sin tand-børste Score: 1-10 (1 lavt 10 højest) Betydning (blå) Udførelse (rød) Tilfredshed (grøn) Kategori 1 = Resultat fra 1. undersøgelse Kategori 2 = Resultater fra revurdering Undersøger 2 terapeuter (1 interviewer + 1 referent) Tidspunkt 1. undersøgelse d Varighed 1,5 timer Revurdering d Varighed 1,5 timer Deltager ved undersøgelse Mor Mor Score: 1-10 (1 lavt 10 højest) Betydning (blå) Udførelse (rød) Tilfredshed (grøn) Kategori 1 = Resultat fra 1. undersøgelse Kategori 2 = Resultater fra revurdering Undersøger 2 terapeuter (1 interviewer + 1 referent) Tidspunkt Deltager ved undersøgelse 1. undersøgelse d Varighed 1,5 timer Mor Revurdering d Varighed 1,5 timer Mor 28 CIMT-projektet CIMT-projektet 29

16 Memet Aktivitetsproblemer Selma Aktivitetsproblemer 1. At trække bukser op i venstre side At vaske sine hænder selvstændigt 2. At føre højre arm igennem en bluse/ jakkeærme 3. At holde/støtte sin skål med morgenmad med sin højre hånd 4. At kravle op i sengen og på puslebordet uden at knække sammen over højre skulder Score: 1-10 (1 lavt 10 højest) Betydning (blå) Udførelse (rød) Tilfredshed (grøn) Kategori 1 = Resultat fra 1. undersøgelse Kategori 2 = Resultater fra revurdering Undersøger 2 terapeuter (1 interviewer + 1 referent) Score: 1-10 (1 lavt 10 højest) Betydning (blå) Udførelse (rød) Tilfredshed (grøn) Kategori 1 = Resultat fra 1. undersøgelse Kategori 2 = Resultater fra revurdering Tidspunkt undersøgelse d Varighed 1,5 timer Revurdering d Varighed 1,5 timer Undersøger 2 terapeuter (1 interviewer + 1 referent) Deltager ved undersøgelse Mor Mor Tidspunkt 1. undersøgelse d Varighed 1,5 time Revurdering d Varighed 1 time Deltager ved undersøgelse Mor Mor 6.2. Resultater fra Assisting Hand Assessment (AHA) Der er i alt foretaget tre test med AHA på børnene i projektperioden. Første test fandt sted før interventionen som en baseline i februar Anden test blev foretaget efter interventionen i maj 2014, og endelig i oktober 2014 lige før Brush-up blev den sidste og tredje test gennemført. Sum score (raw score) kan ses nedenfor i graf CIMT-projektet CIMT-projektet 31

17 Graf 1. Resultater fra AHA testene 6.3. Box and Blocks AHA RESULTATER (RAW-SCORES). Resultater fra Box and Bloks test af Selma: Inden intervention/ dato: 11/2-14 Efter intervention/ dato: 08/05-14 Dato 6 mdr. efter Antal klodser i 1. forsøg Ve. hånd: 25 klodser Hø. hånd: 09 klodser Ve. hånd: 24 klodser Hø. hånd: 14 klodser Ve. hånd: 34 klodser Hø. hånd: 07 klodser Antal klodser i 2. forsøg Ve. hånd: 30 klodser Hø. hånd: 06 klodser Ve. hånd: 33 klodser Hø. hånd: 10 klodser Test 01 Test 02 Test 03 Test 01 Test 02 Test 03 Test 01 Test 02 Test 03 Test 01 Test 02 Test 03 0 Resultater fra Box and Bloks test af Memet: Jacob Selma Benjamin Memet Inden intervention/ dato: 13/2-14 Efter intervention/ dato:13/05-14 Dato 6 mdr. efter I forhold til resultaterne kan man se at alle børnene har forbedret deres sum score (raw score). Antal klodser i 1. forsøg Antal klodser i 2. forsøg Ve. hånd: 09 klodser Hø. hånd: 17 klodser IKKE GENNEMFØRT kunne/ville ikke samarbejde omkring endnu en testning Ve. hånd: 20 klodser Hø. hånd: 32 klodser Ikke udført. Selma Memet Benjamin Jacob Feb Resultater fra Box and Bloks test af Benjamin: Maj Inden intervention/ dato: 13/2-14 Efter intervention/ dato:08/05-14 Dato 6 mdr. efter Okt Antal klodser i 1. forsøg Ve. hånd: 16 klodser Hø. hånd: 12 klodser Ve. hånd: 55 klodser Hø. hånd: 26 klodser Ve. hånd: 34 klodser Hø. hånd: 7 klodser Efter interventionen ved AHA testen i maj 2014 ses der en forbedring hos alle fire børn. Hos tre af børnene ses en signifikant forbedring, hvor en stigning i raw score på 4 point betragtes som en signifikant forbedring i AHA testen. Hos Memet ses et enkelt udviklingstrin. Antal klodser i 2. forsøg Ve. hånd: 33 klodser Hø. hånd: 21 klodser Ikke udført 2. gang. Ve. hånd: 33 klodser Hø. hånd: 10 klodser Inden Brush-up viser testen at Selma er gået frem og har forbedret sin sum score. Memet og Jacob har holdt deres udvikling og ligger stabilt som ved afslutning af interventionen. Benjamin er gået noget tilbage i forhold til AHA testen fra maj Han har dog fortsat en positiv udvikling fra første test og hans baseline i februar Antal klodser i 1. forsøg Resultater fra Box and Blocks test af Jacob: Inden intervention/ dato: 3/2-14 Ve. hånd: 44 klodser Hø. hånd: 30 klodser Efter intervention/ dato: Ve. hånd: 50 klodser Hø. hånd: 26 klodser Dato 6 mdr. efter Ve. hånd: 27 klodser Hø. hånd: 24 klodser Antal klodser i 2. forsøg Ve. hånd: 50 klodser Hø. hånd: 38 klodser Ve. hånd: 50 klodser Hø. hånd: 34 klodser Ve. hånd: 48 klodser Hø. hånd: 27 klodser Jacob er ikke ret motiveret til testen, mister fokus og det er svært at få ham til at udføre testen. 32 CIMT-projektet CIMT-projektet 33

18 Ergoterapeuterne fandt ikke brugen af Box and Bloks testen særlig anvendelig i projektet. Børnene var for små til at forstå formålet og fremgangmåden ved testen, hvilket bevirkede manglende motivation og koncentration ved udførelse af testen. Det bevirker, at resultaterne antages at indeholde mange fejlkilder Resultater fra CPOP Ledmålinger fra den ergoterapeutiske CPOP protokol er i projektet anvendt som en del af planlægningen i interventionen. Ønskes der et indblik i børnenes individuelle målinger kan disse udleveres ved henvendelse til de involverede ergoterapeuter i projektet Resultater fra fokusgruppeinterviews Fokusgruppeinterview med forældre Information til forældrene: Generelt var alle mødrene tilfredse med den information, der var givet i hele forløbet. Det gælder fra start til slut. De har ikke savnet nogen information. Pjecen, som blev udarbejdet ved opstart, oplevede mødrene meget informativ og konkret. Udformningen var farverig og fangede ligeledes børnene. Hjemme hos os har det været positivt, at der var en folder. Farverigt det med pirater, det har fanget ham samt været med til at fastholde ham i forløbet. Der var de informationer, vi skulle bruge og ikke mere - så det har virket rigtig godt Informationen i pjecen bevirkede, at forældrene kunne få datoer m.v. ind tidligt i deres kalender. Planlægningen og den løbende information er yderligere understøttet af fredagsmails, som forældrene har fået tilsendt hver uge i interventionsforløbet. Som en udtaler, så er.. fremtidsplanlægning super godt det betyder meget. Således kan aftalerne planlægges i forhold til f.eks. arbejdet. Ved starten af interventionsforløbet skulle en af forælderene lige vænne sig til at se og være opmærksom på fredagsmailen, men det blev hurtigt en fast procedure. Generelt var alle glade for både pjecen og den samlede information via fredagsmails med den vedhæftede videooptagelse. Videooptagelserne har for alle været en stor inspirationskilde, og de har bevirket, at hele familien har kunnet følge med i interventionsforløbet. Jacob beretter generelt ikke så meget derhjemme. Vi så alle filmen hvor så Jacob kunne fortælle, hvad han lavede Filmen var en stor inspiration til, hvordan vi kunne lave noget anderledes. Selma var meget stolt af at kunne vise filmen frem hun har vist sin mormor, hvad hun lavede Forældrene oplevede det ligeledes spændende at se, hvem der legede med hvem i gruppen, samt hvordan børnenes samspil var i legesituationerne. Forældrene var ikke klar over, at der fra ergoterapeuterne var givet information til børnehaven nogle af forældrene havde selv informeret børnehaven om forløbet. Interventionsforløbet: Alle mødrene udtrykker stor begejstring for forløbet. Som en udtrykker det: Det største problem er, at det nu er slut. Alle børnene har udviklet sig kolossalt meget i forhold til deres aktivitetsproblematikker, og alle har gjort store fremskridt. Forældrene nævner flere gange, at de har fået inspiration til andre måder at tilrettelægge aktiviteterne i hjemmet, hvor deres udfordring nu er at holde det ved lige en udtrykker det således, at de nu skal til at indrette hjemmet således, at de kan fortsætte træningen med de respektive aktiviteter som en del af dagligdagen. Det er tankevækkende, hvad de har lært det er helt fantastisk. Vi skal nu til at tænke over, hvordan vi nu indretter os i hjemmet således det er ubevidst, at Selma træner. Ærgerligt det ikke kan fortsætte. Jeg ville håbe, at vi kunne melde os til et sådan et forløb. Det giver så meget, når det bliver en naturlig del i hjemmet. 34 CIMT-projektet CIMT-projektet 35

19 Noget andet, der fremhæves, er, at der i gruppen af børn er blevet taget hensyn til den enkeltes aktivitetsproblematikker, og ergoterapeuterne i projektet har formået at målrettet interventionen mod den enkelte i gruppen. Vi er også blevet mere opmærksomme på, hvad vi kan gøre for Benjamin. Det har været helt vildt fedt, at programmet har været målrettet fuldstændigt efter ham. Det har været så fedt. Hjemme hos os kan vi ikke få armene ned Memet kunne i starten ikke rigtig lide det, men blev ret hurtigt meget glad for forløbet og hjælper nu derhjemme med at gøre rent samt tager nu selv tøj på hvilket er helt nyt. Memet tager selv tøj på, hvis jeg går Psykisk tager mange af børnene nu mere initiativ og ønsker at udføre aktiviteter selvstændigt, hvor de tidligere ikke kunne. Selmas mor siger: Mødrene fortæller, at børnene har udviklet sig både fysisk og psykisk samt, at der i deres syn på sig selv og deres handicap er der sket forandringer. Flere mødre udtaler, at det er helt fantastisk med de fremskridt, der er gjort (se her testresultaterne ovenfor). Eksempler, der nævnes i interviewet, er: (red. Selma) en pige som tidligere spiste med fingrene bruger nu bestik og vil selv spise. Selma har fået rigtig meget ud af det Aktivitets valg: Alle mødrene giver udtryk for, at valg af aktiviteter i interventionsforløbet har været yderst relevante. Det har været aktiviteter, som kunne passe ind i hverdagen derhjemme, og ved at se videoerne har forældrene fået indblik i, hvordan aktiviteterne kan tilrettelægges, så de træner de specifikke funktioner. Jacobs mor fortæller.. at f.eks. den måde, at Jacob skal tage bolden med højre arm det virker helt perfekt, det ville vi ikke selv havde tænkt på. 36 CIMT-projektet CIMT-projektet 37

20 Inddragelse af forældrene ved interventionen: Det har været svært at udfylde registreringsarket derhjemme. Flere var usikre på, hvad det var de helt præcist skulle udfylde. Hvilket har bevirket, at det er meget sparsomme resultater, der er kommet fra notatarket. En udtrykker det som følgende: Det har været svært at udfylde skemaet jeg måtte virkelig tænke mig om for at besvare skemaet Det har været meget varieret, hvordan indholdet i kufferten er blevet anvendt. Nogle har haft den liggende fremme derhjemme, mens andre har kigget i den engang imellem. Nogle forældre er blevet meget glade for noget af indholdet i kufferten og har derfor selv anskaffet det i hjemmet. Alle giver dog udtryk for, at tilrettelæggelsen kræver faglig baggrund. Forældrene kunne se på tilrettelæggelsen af aktiviteterne, at de var målrettet de specifikke funktioner. Det, at det har været et pirattema, har virket perfekt og motiveret børnene til deltagelse. For Benjamin har det ikke været træning, men en leg hvilket har haft stor betydning. For Memet har det været således, at han var meget optaget af selv at tage Ninjatøj på, men hvor det mere kneb med hans eget tøj. Derhjemme tager han nu helt selv tøj på. og han bliver sur, når man vil hjælpe ham. Tilrettelæggelsen af afslutningsdagen synes alle var helt perfekt. Som en udtaler: Brug af slyngen: Forældrene var meget positive over for, at den ikke afficerede arm var i slynge de første 6 uger af interventionsforløbet og den afficerede arm var tvunget til at være aktiv og ligeledes overfor, at aktiviteten var tilrettelagt som en leg, hvilket i forbindelse med Pirat temaet medførte, at den afficerende arm er blevet benævnt piratarmen. Det bevirkede, at det ikke har været et problem for børnene at have slyngen på. Mødrene giver udtryk for det gode ved, at det er blevet leget ind. Mødrene ønskede, de kunne låne en slynge hjem som Selma`s mor fortæller: Efter hun har været her, kunne det være let for mig nu at lave aktiviteter derhjemme med slyngen på. Der var ikke overladt noget til tilfældighederne det var super tilrettelagt meget professionelt. Børnene fik diplom og medaljer til sidst, hvilket har betydet så meget, og børnene har alle været meget stolte og vist det frem derhjemme i familien: Jacob var stolt som en pave, da vi kørte derfra. Det gav en klar afslutning, således de kunne forstå, at det nu var slut men nogle af børnene har efterfølgende spurt om, hvornår det skal starte igen? Jacobs mor fortæller, at hun har fået specialsyet en slynge med hjælp fra en terapeut. Hjemme hos Memet har de prøvet med et tørklæde, hvilket ikke har virket godt. 38 CIMT-projektet CIMT-projektet 39

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Ergoterapeutiske indsatser rettet mod håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP

Ergoterapeutiske indsatser rettet mod håndfunktion hos børn med cerebral parese. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP Ergoterapeutiske indsatser rettet mod håndfunktion hos børn med cerebral parese Udvikling af håndfunktion et en kompleks og sammensat proces, der er afhængig af mange forskellige processer som kognition

Læs mere

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Constraint Induced Movement Therapy Implementering i hverdagen

Constraint Induced Movement Therapy Implementering i hverdagen Constraint Induced Movement Therapy Implementering i hverdagen Specialområde Kommunikation og Undervisning Institut for Kommunikation og Handicap Specialrådgivningen Projektet er udarbejdet af Ergoterapeut

Læs mere

Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap

Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap Ansøgning om satspulje til kvalificering af træningstilbud til børn og unge med svære handicap Bilag 1 Projektbeskrivelse Projektet titel: Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret

Læs mere

Systematisk anvendt målsætning i træningen

Systematisk anvendt målsætning i træningen Fagligt inspirationsmateriale Systematisk anvendt målsætning i træningen Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 1 af 9 Denne

Læs mere

Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG. Torsdag d. 30. maj 2013. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP, Reg. Syd.

Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG. Torsdag d. 30. maj 2013. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP, Reg. Syd. Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG Torsdag d. 30. maj 2013 Program Hvor langt er vi med den ergoterapeutiske del af CPOP? Midtvejs-status for implementeringen af den ergoterapeutiske del af CPOP

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Measure Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Family 1990 1997 2000 2003 2007 2009 2010 GMFM-88 GMPM GMFCS GMFM-66 GMFM GMAE Instruktions

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Referat af AMPS temaeftermiddag i Hammel d.05.05.2011

Referat af AMPS temaeftermiddag i Hammel d.05.05.2011 Referat af AMPS temaeftermiddag i Hammel d.05.05.2011 Deltagelse fra AMPS FNE bestyrelsen: Mette Hedeboe AMPS-instruktør: Kristina Tomra Nielsen Referent: Mette Hedeboe Velkomst/Præsentation Forslag fra

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

Ergoterapeuten i psykiatrien

Ergoterapeuten i psykiatrien Ergoterapeuten i psykiatrien Af Tine Roslev, ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit R4, Århus Universitetshospital Risskov Ergoterapi Ordet ergoterapi stammer fra det græske ord ergon, der betyder arbejde

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade.

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Overordnet formål med hjemmevejledning: Hjemmevejledning 1 til voksne i alderen 18-65

Læs mere

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011 Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen Neurorehabiliteringen Ringe En ergoterapeutisk kultur Organisation og ledelse i afdelingen En kontekst Evidensbaseret praksis Motivation og incitamenter

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Baggrund: Lyngby-Taarbæk kommune søger løbende at udvikle metoder der fastholder og øger borgerens selvhjulpenhed

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Forskning, praksis og politik

Forskning, praksis og politik Steen Bengtsson Seniorforsker MSc, SocialForskningsInstituttet Forskning, praksis og politik Hvad er vores viden om hvordan børn med funktionsnedsættelse lever og udvikler sig i det danske samfund, om

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved

Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved - Anvendelse af faglige standarder - Implementering af test Teamleder Lillian Hansen Udviklingsterapeut Helene R. Larsen Hvem er vi En ambulant genoptræningsenhed,

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

TRASMO observationsredskab til børn

TRASMO observationsredskab til børn Af Birte Engmann, ergoterapeut, PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Frederikssund Kommune TRASMO observationsredskab til børn TRASMO er et observationsredskab, der kan anvendes af pædagoger i daginstitutioner.

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 KONCEPTETS

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012 Idékatalog Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland Forår 2012 Med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan vi aktivere patienter med kroniske sygdomme

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Afrapportering i forbindelse med bevilling fra Ergoterapeutforeningens Praksispulje, primo 2008 samt fra Studierejsefonden, april 2010.

Afrapportering i forbindelse med bevilling fra Ergoterapeutforeningens Praksispulje, primo 2008 samt fra Studierejsefonden, april 2010. Afrapportering i forbindelse med bevilling fra Ergoterapeutforeningens Praksispulje, primo 2008 samt fra Studierejsefonden, april 2010. Ergoterapifagligt udviklingsarbejde I begyndelsen af 2008 modtog

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Hjernetræning med robotter 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ivan Kjær Lauridsen Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail:ijk@aarhus.dk

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD MIT AFSÆT? Data fra forsknings og udviklingsprojekter gennem 10 år med ca. 400 ældre DISPOSITION Hvad er meningsfuld

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere