Evaluering af forsøg med stiftsråd. forsøg med stiftsråd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af forsøg med stiftsråd. forsøg med stiftsråd"

Transkript

1 Betænkning 1495 Betænkning 1495 Betænkning 1495 Evaluering af forsøg Evaluering af Evaluering med af stiftsråd forsøg med stiftsråd forsøg med stiftsråd 3 Kirkeministeriet - Januar Kirkeministeriet - Januar 2008 Kirkeministeriet - Januar 2008

2 Betænkning 1495 Evaluering af forsøg med stiftsråd Kirkeministeriet - Januar 2008

3 Betænkning 1495 Evaluering af forsøg med stiftsråd Udgivet af Kirkeministeriet januar 2008 Tryk: Herrmann & Fischer A/S ISBN

4 Indhold 1 Indledning Sammenfatning Stiftsråd som kirkeledelsesorgan Stiftsrådets opgaver Stiftsrådets sammensætning Forholdet til andre stiftsinstitutioner Eventuel lovgivning om stiftsråd Dataindsamling og metode Dataindsamling Metodisk tilgang E rfaringer Sammenfatning Sammensætning Funktion og opgaver Resultater Fremtiden De enkelte stifter Københavns Stift Helsingør stift Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Fyens Stift Aalborg Stift Viborg Stift Århus Stift Ribe Stift Haderslev Stift Bidrag fra organisationer Grundtvigsk Forum Præsteforeningen Domprovsterne Kirkefunktionærernes organisationer

5 4.3.5 Andre Opgaver Det kirkelige liv i stiftet, herunder stiftsbidrag Den nuværende opgavevaretagelse Erfaringer Vurdering Forvaltningen af stiftsmidler Den nuværende opgavevaretagelse Erfaringer Vurdering Den lokale kirkelige struktur Den nuværende opgavevaretagelse Erfaringer Vurdering Pastoratsinddeling og normering af præstestillinger Den nuværende opgavevaretagelse Erfaringer Vurdering Godkendelse af kirkebygningsændringer Den nuværende opgavevaretagelse Erfaringer Vurdering Bestyrelse af fællesfonden Den nuværende opgavevaretagelse Erfaringer Vurdering Tilsyn med præster Det gejstlige tilsyn med menighederne Legalitetstilsyn med menighedsrådene Sammensætning Stiftsrådets størrelse Repræsentanter for menighederne Erfaringer Vurdering Biskoppen Erfaringer

6 6.3.2 Vurdering Præster og provster Erfaringer Vurdering Andre medlemmer Erfaringer Vurdering Formandskabet Erfaringer Vurdering Forretningsfører Erfaringer Vurdering A rbejdsform møder og kommunikation Erfaringer Vurdering Forholdet til andre institutioner i stiftet Stiftsudvalget vedrørende Økonomi Biskoppen Stiftsøvrigheden Landemodet Andre stiftsinstitutioner Det mellemkirkelige stiftsudvalg Øvrige stiftsudvalg Stiftssamråd Lovudkast Standardvedtægt for stiftsråd Bilagsoversigt

7 4

8 1 Indledning Ideen om at oprette stiftsråd i folkekirken opstod i slutningen af 1990 erne. De første ansøgninger fra stifterne om etablering af stiftsråd kom i 2002/2003. Her søgte Aalborg Stift og Lolland-Falsters Stift kirkeministeren om dispensation efter 24 i lov om folkekirkens økonomi til i en forsøgsperiode at nedsætte et stiftsråd. Formålet med forsøgsordningen var bl.a. at give flere mulighed for at få indflydelse på det lokale kirkelige liv i stiftet, herunder på forvaltningen af stiftsmidlerne. Stiftsrådene blev i første omgang nedsat indtil næste valg til Stiftsudvalget vedrørende Økonomi (som i det følgende benævnes stiftsøkonomiudvalget) primo Derefter søgte de stifter, der havde stiftsråd, om forlængelse af stiftsrådsforsøget. Samme år nedsatte Københavns Stift, Fyens Stift, Århus Stift og Haderslev Stift et stiftsråd efter dispensation fra kirkeministeren. Viborg Stift søgte på samme tidspunkt om tilladelse til at etablere en stiftsbestyrelse. Om baggrunden for disse stiftsrådsforsøg kan som eksempel fremhæves følgende fra Haderslev Stifts ansøgning: Drøftelserne [vedrørende stiftsrådet] har vist stor interesse for en øget demokratisering af stiftsøkonomiudvalget, et ønske om en bredere kirkelig fundering, og endelig en inddragelse af rådet på en række nye områder af betydning for det lokale kirkelige niveau (Ansøgning, Haderslev Stift, den 13. januar 2005). Fra april 2005 havde seks af Danmarks ti stifter dermed valgt at nedsætte et stiftsråd, og et stift havde valgte at nedsætte en stiftsbestyrelse. Dispensationerne gælder med enkelte undtagelser for perioden 1. april 2005 til 31. marts 2009, jf. tabel 1, hvilket svarer til funktionsperioden for provstiudvalgene og stiftsøkonomiudvalgene. Tabel 1: Oversigt over stiftsrådsforsøgene Forsøg startet Forsøg udløber Forsøgets navn København 1. apr marts 2009 Stiftsråd Lolland-Falster 27. feb marts 2009 Stiftsråd Fyen 1. apr marts 2009 Stiftsråd Aalborg 22. okt marts 2009 Stiftsmiddeludvalget Viborg 23. aug nov Stiftsbestyrelse Århus 1. apr marts 2009 Stiftsråd Haderslev 1. apr marts 2009 Stiftsråd 1 For så vidt angår mellemkirkeligt arbejde iværksattes forsøget først den 1. april

9 Stifterne har dermed siden 2005 været organiseret efter tre forskellige modeller stiftsråd, stiftsbestyrelse og stiftsøkonomiudvalg. Det er karakteristisk for stiftsrådene, at de i modsætning til stiftsøkonomiudvalgene varetager en generel rådgivende funktion i forhold til biskoppen. Herudover har stiftsrådene i forskelligt omfang fået tillagt kompetencer i forhold til stifternes forvaltning af stiftsmidlerne. Med de seneste ændringer af lov om folkekirkens økonomi har stiftsøkonomiudvalgene i de stifter, hvor der ikke er forsøg med stiftsråd, tilnærmet sig stiftsrådsforsøgene og på visse områder overhalet disse med hensyn til kompetencer. Det gælder forvaltningen af stiftsmidlerne og udskrivningen af det nye stiftsbidrag. Som følge heraf er dispensationerne vedrørende stiftsrådsforsøgene blevet tilpasset, så de også omfatter disse kompetencer. Evalueringen af stiftsrådsforsøgene er foranlediget af regeringsgrundlaget Nye mål fra februar 2005, hvoraf fremgår, at Regeringen vil foretage en evaluering af forsøgene inden udgangen af 2007 og på baggrund heraf tage stilling til, om stiftsrådene skal gøres permanente. Grundet valg til Folketinget den 13. november 2007 blev evalueringsprocessen en smule forsinket. Formålet med evalueringen er således at etablere et grundlag, hvorpå der kan træffes politisk beslutning om, hvorvidt stiftsrådene skal gøres permanente. Evalueringen omfatter følgende hovedspørgsmål: Hvilken sammensætning stiftsrådene har, herunder antal medlemmer og fordelingen af valgte menighedsrepræsentanter og gejstlige medlemmer? Hvilke opgaver stiftsrådene varetager, herunder hvilke kompetencer de enkelte stiftsråd er tillagt, og hvad der har været resultatet af deres arbejde? Hvordan stiftsrådenes arbejdsform er, herunder hvor mange møder der afholdes, og hvordan den administrative understøttelse af stiftsrådet varetages? Hvordan sammenhængen er mellem de ressourcer, der anvendes til stiftsrådet, og det, der kommer ud af arbejdet? Hvilken værdi stiftsrådet har for folkekirken i stiftet, herunder fordele og ulemper ved permanente stiftsråd? Evalueringen er blevet til i samarbejde med en styregruppe nedsat af Kirkeministeriet. Styregruppen har bestået af biskop Niels Henrik Arendt og biskop Steen Skovsgaard, tre repræsentanter for Landsforeningen af Menig- 6

10 hedsråd: Ejvind Sørensen, Lise-Lotte Kirkegaard og konsulent Steen Marqvard Rasmussen, samt fra Kirkeministeriet departementschef Jacob Heinsen (formand til 23. november 2007 hvor han fratrådte sin stilling og derfor udtrådte af udvalget) og kontorchef Paolo Perotti (formand fra den 23. november 2007). Sekretariatet er blevet varetaget af fuldmægtig Lise M. Hjort Elmquist og fuldmægtig Sofie Navntoft Pedersen. Styregruppen har afholdt 4 møder. Det er medarbejdere i Kirkeministeriet, der ved rundrejse til de 10 stifter har foretaget dataindsamlingen. Der er både foretaget dataindsamling i de stifter, der har et stiftsrådsforsøg, og i de stifter, som har lovens almindelige ordning med et stiftsøkonomiudvalg. I alt er foretaget omkring 100 personlige interviews, jf. afsnit 3.1. I det følgende kapitel 2 bringes en sammenfatning, som samler op på rapportens konklusioner. Kapitel 3 redegør for dataindsamlingen og den anvendte evalueringsmetode. I kapitel 4 redegøres for interviewene i de enkelte stifter, hvorefter det i kapitel 5-7 på baggrund af erfaringer fra de enkelte stifter vurderes, hvorledes en eventuel permanent ordning med stiftsråd kan etableres, for så vidt angår opgaver, sammensætning og arbejdsform. I kapitel 8 reflekteres, på baggrund af erfaringer fra interviewene, over stiftsrådets forhold til andre institutioner i stiftet. Endelig er der i kapitel 9 udarbejdet et udkast til lovændringer samt et udkast til en standardvedtægt for et stiftsråd. 7

11 8

12 2 Sammenfatning 2.1 Stiftsråd som kirkeledelsesorgan Det er en vigtig præmis for en drøftelse af spørgsmålet om eventuelle permanente stiftsråd, at der i en evangelisk-luthersk kirke ikke er en bestemt kirkeforfatningsform, der har bekendelseskarakter eller på anden vis på forhånd fremstår som en forpligtende model for kirkens organisering. Kirkens styre har da også siden reformationen undergået betydelige forandringer, som i høj grad har været bestemt af den almindelige samfundsudvikling. Med menighedsrådsloven af 1903 og bispevalgloven af 1922 blev der gennemført en omfattende demokratisering, som siden er blevet videre udbygget. Sognekirken er i dag, for så vidt angår både de kirkelige og de administrative forhold, styret af et menighedsråd valgt af medlemmerne, der som en af sine vigtigste opgaver har at kalde sognets præst. Bispeembedet er blevet demokratiseret, for så vidt som biskoppen vælges af stiftets menighedsrådsmedlemmer. Denne demokratisering har i folkekirken fået en mere radikal udmøntning end i vore evangelisk-lutherske nabokirker, hvor der som oftest er adgang til at flytte rundt på præsterne uafhængigt af menighedernes ønsker, og hvor biskopperne vælges af mere snævre organer med en stærkere gejstlig repræsentation. Selv om denne demokratisering af kirkens styre kan ses som en parallel til udviklingen af det politiske demokrati, så er formålet med en demokratisk ordning inden for kirken imidlertid ikke ganske det samme som formålet med det politiske demokrati. Det er et særkende ved menighedsrådet, at det består af såvel de valgte medlemmer som sognets præst(er). Der stilles undertiden spørgsmålstegn ved berettigelsen af præstens medlemskab af menighedsrådet, og ud fra de normer, der gælder for det politiske demokrati, ville dette medlemskab da også vanskeligt kunne begrundes. Den gældende ordning sætter imidlertid fokus på rådets rolle som et sted for samvirket mellem menighed og præst. Menighedsrådet er ikke overordnet præsten som dennes arbejdsgiver. Menighedsrådet er heller ikke underordnet præsten som dennes hjælpere (således som det var tilfældet med de menighedsråd, der eksisterede før 1903). Men menighedsrådet er et sted, hvor de valgte repræsentanter for sognets menighed møder sognets præst for i fællesskab at tage ansvar for sognets kirkelige og administrative anliggender. Hvis præsten ikke var medlem, men kun observatør, kunne det ses som et signal om, at præsten kunne køre på fribillet i forhold til dette ansvar. 9

13 Mere generelt formuleret kan man se etableringen af råd - på såvel sognesom stiftsniveau - som en måde at strukturere kirkeledelsen på i et samspil mellem menighed og præst, eller i dogmatikkens termer mellem det almindelige præstedømme og præsteembedet. Formålet med stiftsråd bliver i dette perspektiv på stiftsplan at danne ramme om et tilsvarende samvirke mellem menighed og biskop, som i sognet kommer til udtryk i samspillet mellem menighed og præst. Det betyder for det første, at stiftsrådet ikke skal opfattes som en form for kirkelig stænderforsamling, hvor folkekirkens forskellige interessenter er repræsenteret, og hvor den forholdsmæssige repræsentation afspejler fordelingen af magt og indflydelse mellem disse grupperinger. En sådan opfattelse er fremmed i forhold til, hvad det vil sige at være kirke, og den vil kunne være ødelæggende for stiftsrådenes virksomhed. For det andet betyder det, at det biskoppelige embede nødvendigvis kommer til at stå centralt i en drøftelse af stiftsrådets virksomhed. Det er i den forbindelse et væsentligt udgangspunkt, at bispeembedet grundlæggende er et præsteembede blot med et større geografisk aktivitetsområde og med særlige opgaver. Det, der kendetegner bispeembedet, er, at det har et særligt ansvar for tilsynsopgaven. Biskop (επίσκοπος) betyder slet og ret tilsynsmand. Dette tilsyn handler i bred forstand om at holde øje med og drage omsorg for kirkens liv på stiftsplan. Heraf udspringer det gejstlige tilsyn, som biskoppen fører med præster og menigheder, men også biskoppens ansvar for at løfte store kirkelige opgaver i stiftet i samarbejde med sogne og provstier. Stiftsrådets opgaver må i dette perspektiv knytte an til de biskoppelige opgaver med at skabe rammerne for kirkens liv på stiftsplan. Det betyder, at stiftsrådet bliver et inspirationsforum for menigheder og biskop vedrørende udviklingen af det kirkelige liv i stiftet. Men det betyder også, at biskoppen må være uafhængig af stiftsrådet for så vidt angår udøvelsen af det gejstlige tilsyn, ikke mindst i forhold til tilsynet med konkrete præster og menigheder. En uafhængighed, der modsvarer præstens uafhængighed af menighedsrådet i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse. Men ligesom biskoppen ikke er en over-præst, må stiftsrådet ikke blive et over-menighedsråd, som er overordnet menighedsrådene i sognene. For at undgå dette er det væsentligt, at stiftsrådets kompetencer over for menighedsrådene er klart afgrænsede, og at stiftsrådene ikke selv kan tiltage sig nye kompetencer på menighedsrådenes bekostning. På denne baggrund kan der skitseres en model for stiftsrådenes opgaver og sammensætning, såfremt det ønskes at etablere en permanent model for stiftsråd, der omfatter alle stifter. 10

14 2.2 Stiftsrådets opgaver Det følger af dette perspektiv på stiftsrådets virksomhed, at stiftsrådet ikke først og fremmest er et forvaltningsorgan. Stiftsrådets opgave består ikke i at træffe beslutninger i forhold til menighedsrådene, men i at understøtte det lokale kirkelige liv. De overordnede områder herfor er for så vidt beskrevet gennem anvendelsesområderne for det nye stiftsbidrag: Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster. Formidling af kristendom. Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter. Eftersom aktiviteter inden for disse områder typisk forudsætter afholdelse af udgifter, bliver det en central opgave for stiftsrådet at træffe beslutning om størrelsen af stiftsbidraget og om anvendelsen heraf. Når opgaven med fastsættelsen af budgettet for stiftsbidraget skal nævnes først, så er det baseret på en vurdering af, at det er vigtigt, at stiftrådets arbejde er forankret i nogle konkrete beslutningskompetencer. Erfaringerne fra evalueringen peger på, at disse konkrete økonomiske kompetencer er vigtige for at undgå, at stiftsrådet blot bliver et snakke-forum. I forbindelse med indførelsen af stiftsbidraget blev der i lovens forarbejder lagt vægt på, at bidraget skulle fastsættes af repræsentanter for dem, der skulle betale det, nemlig de lokale kasser. Det er baggrunden for, at kompetencerne vedrørende stiftsbidraget i de dispensationer, der er givet vedrørende stiftsrådsforsøgene i dag, alene er henlagt til de medlemmer, som er valgt efter samme principper som stiftsøkonomiudvalget, og ikke til det samlede stiftsråd. Dette har imidlertid den negative konsekvens, at det sætter forskelle mellem stiftsrådenes medlemmer. Erfaringerne fra evalueringen tilsiger, at medlemmernes tilhørsforhold til de forskellige grupper får mindre betydning, efterhånden som arbejdet i stiftsrådet skrider frem. I lyset af denne erfaring og med en sammensætning af stiftsrådene, hvor der er en klar overvægt af valgte, læge medlemmer, jf. afsnit 2.3, må betænkelighederne ved at henlægge kompetencerne vedrørende stiftsbidraget til det samlede stiftsråd vurderes at være mindre end fordelene ved at kunne føre diskussioner af stiftets prioriteringer og af budgetlægningen for stiftbidraget i samme forum. Det skal derfor anbefales, at kompetencen vedrørende stiftsbidraget henlægges til det samlede stiftsråd, idet dog et mindretal bestående af repræsentanterne fra Landforeningen af Menighedsråd gør gældende, at alene biskoppen og de valgte menighedsrepræsentanter skal have stemmeret i forbindelse med udskrivningen af stiftsbidraget. 11

15 En anden central opgave for stiftsrådet er at rådgive biskoppen om kirkelige forhold i stiftet. Evalueringen peger i retning af, at rådgivning af biskoppen må opfattes som stiftsrådets væsentligste opgave. Det vil typisk være biskoppen, der ønsker at søge rådgivning om et givet spørgsmål. Men stiftsrådet bør også på eget initiativ kunne tage sager af betydning for stiftet op til diskussion i rådet, dog ikke sager, der vedrører biskoppens tilsyn med præster (personsager). Typiske emner til drøftelse i stiftsrådet kan være: Sogne og provstiinddelingen. Større ændringer af pastoratsinddelingen. Det anbefales, at stiftsrådet på disse områder alene er rådgivende. For så vidt angår sogne- og provstistrukturen beror det på hensynet til, at stiftsrådet ikke skal være et over-menighedsråd, som kan nedlægge sogne. Oprettelse og nedlæggelse af sogne og provstier forudsættes derfor fortsat at ske på samme måde som i dag, jf. afsnit 5.4. For så vidt angår pastoratsinddelingen og normeringen af præstestillingerne, er denne opgave så tæt knyttet til biskoppens gejstlige tilsyn, at det må anbefales, at biskoppen fortsat har det endelige ansvar for denne opgave, også selv om han lader sig rådgive af stiftsrådet herom. En ændring af ansvaret for normeringen vil også kunne skabe uklarhed om ansvaret for overholdelse af bevillingen til præsteløn. Såfremt stiftsrådet vælger at diskutere emner, som kan have betydning for stiftets kirkefunktionærer anbefales, at stiftsrådet undervejs i processen sørger for at orientere denne gruppe om drøftelserne. Det kunne f.eks. være emner som sogne- og provstistrukturen samt pastoratsinddelingen i stiftet. Endvidere vil stiftsrådet kunne rådgive om stiftsadministrationens virksomhed på de områder, hvor stiftet virker som et serviceorgan over for menighedsrådene, f.eks. Folkekirkens Lønservice og administration af gravstedsaftaler. En tredje opgave for stiftsrådet er at fastlægge stiftets udvalgsstruktur. Der er i alle stifter en række andre stiftsudvalg, nogle af permanent karakter, andre på ad hoc basis. Det omfatter blandt andet områder som religionspædagogik, diakoni og religionsmøde. Der er endvidere ved lov fastsat regler om, at der skal være et mellemkirkeligt stiftsudvalg. Det anbefales, at stiftsrådet får en generel kompetence til at nedsætte andre stiftsudvalg og finansiere disses virke inden for rammerne af stiftsbidraget. Dette er ikke til hinder for, at biskoppen også kan vælge at nedsætte de udvalg, som han eller hun måtte ønske. 12

16 Stiftsrådet vil også kunne beslutte at nedsætte bredere rådgivende organer som det stiftssamråd, der i en årrække har eksisteret i Viborg Stift. Da der alene er tale om rådgivende organer, er der ingen grund til at fastsætte særskilte regler herom, og der vil uden problemer kunne etableres forskellige ordninger fra stift til stift. En fjerde opgave for stiftsrådet er forvaltningen af stiftsmidlerne. Der et tale om forvaltning af midler, der tilhører kirke- og præstegårdskasserne. Der blev i forarbejderne til den gældende lovgivning lagt vægt på, at midlerne skulle administreres af repræsentanter for kapitalejerne. Kompetencen blev derfor henlagt til stiftsøkonomiudvalget. Ud fra hensynet til en enkel struktur og ud fra de samme overvejelser, som blev anført ovenfor om stiftsbidraget, skal det anbefales, at denne kompetence henlægges til stiftsrådet, såfremt der etableres permanente stiftsråd. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at alle konkrete sager om stiftslån til de lokale kasser skal behandles af det fulde stiftsråd. Det er væsentligt at holde sig for øje, at stiftsrådets kompetence vedrører kapitalforvaltningen, og som sådan ikke omfatter en stillingtagen til de konkrete byggesager, idet kompetencen på byggesagsområdet ligger hos menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrighed. Det kan derfor anbefales, at stiftsrådet fastlægger en udlånspolitik, som stiftsadministrationen kan behandle de konkrete sager efter. Det forekommer naturligt, at stiftsrådet til enhver tid har adgang til at få oplysninger hos biskoppen om stiftets økonomi, herunder indsigt i stiftsøvrighedens administration af bevillingen fra fællesfonden. Men det betyder omvendt ikke, at der en pligt for biskoppen til løbende at orientere stiftsrådet om stiftets økonomi og administration af bevillingen for fællesfonden. 2.3 Stiftsrådets sammensætning Sammensætningen af stiftsrådet afhænger af rådets opgaver. Hvis tyngden i opgaverne ligger inden for forvaltningsafgørelser, peger det i retning af et snævert organ med f.eks. 5-6 medlemmer, sådan som det er tilfældet med stiftsbestyrelsen i Viborg Stift. Hvis tyngden ligger i at fremme det kirkelige liv i stiftet og i at rodfæste de biskoppelige opgaver i stiftets menigheder, så peger det i retning af et større organ, som har en valgt menighedsrepræsentation fra alle provstier, således som det er tilfældet med de seks stiftsrådsforsøg. Med den ovenfor i afsnit 2.2 anførte opgaveportefølje kan der anbefales en bredere sammensætning af stiftsrådet, således at dette som udgangspunkt består af biskoppen og en valgt menighedsrepræsentant fra hvert provsti. 13

17 Dette vil sikre, at hvert valgt medlem har et naturligt bagland, som vedkommende kan rapportere tilbage til og viderebringe synspunkter fra til rådets drøftelser. Medlemmerne skal dog ikke kunne være bundet af nogen form for mandat fra deres provsti. Valgbare er alle valgte menighedsrådsmedlemmer. Valgret har alle menighedsrådsmedlemmer (valgte og præster). Der anbefales én repræsentant fra hvert provsti, idet flere repræsentanter vil give et så stort stiftsråd, at rådets drøftelser vil ændre karakter, blandt andet fordi man ikke vil kunne sidde sammen om et bord, og nogle af medlemmerne i højere grad vil risikere at blive tilskuere til end deltagere i debatten. For Lolland-Falsters Stift, som kun består af fire provstier, anbefales dog to medlemmer fra hvert provsti. Evalueringen af de hidtidige erfaringer peger endvidere i retning af, at hvis de valgte menighedsrepræsentanter skal have mulighed for at komme til orde hvilket jo er den grundlæggende præmis for etableringen af stiftsråd så er det nødvendigt at der er en solid talmæssig overvægt af læge medlemmer i stiftsrådet i forhold til de professionelle. Der er betydelige fordele ved, at det pågældende medlem tillige er provstiudvalgsmedlem, men det anbefales ikke at gøre dette obligatorisk, dels fordi det komplicerer valget til provstiudvalget, dels fordi der kan være tilfælde, hvor et provsti ønsker sig repræsenteret i stiftsrådet af et medlem, som ikke samtidig ønsker at være provstiudvalgsmedlem. Der anbefales derfor en model, hvor provstiudvalget tilknytter stiftsudvalgsmedlemmet som tilforordnet med taleret på provstiudvalgets møder og med mulighed for, at provstiudvalget kan indbyde den pågældende med henblik på at redegøre for stiftsudvalgets arbejde. Det anbefales endvidere, at rådet ud over biskoppen og provstirepræsentanterne består af yderligere tre medlemmer, nemlig en provst og to præster (valgt af henholdsvis stiftets provster og præster). En sådan repræsentation er principielt set ikke en nødvendighed for stiftsrådets legitimitet i forhold de opgaver, der er beskrevet ovenfor. Stiftsrådet skal, jf. afsnit 2.1, ikke ses som en kirkelig stænderforsamling, men som en udmøntning af menighedens deltagelse i det kirkelige liv på stiftsniveau. Hvis man drager en parallel til menighedsrådets og provstiudvalgets sammensætning, er der heller ikke noget, der tilsiger, at stiftsrådet skulle omfatte andre end de valgte provstirepræsentanter og biskoppen. Begrundelsen for en yderligere repræsentation er i stedet af pragmatisk art. Når det drejer sig om stiftets understøttelse af den lokale kirkelige virksomhed gennem tiltag inden for f.eks. kirkelig undervisning, er det væsentligt at sikre, at præsternes sagkundskab og konkrete erfaringer også bliver inddraget, da præsterne typisk vil spille en central rolle, hvis man lokalt ønsker at 14

18 gøre brug af stiftets tilbud. Tilsvarende kan det være nyttigt at have en provst med om bordet, blandt andet for at sikre, at der er fokus på konsekvenserne for den lokale økonomi. At der deltager flere præster end biskoppen i rådets arbejde kan endvidere bidrage til at uddybe den teologiske refleksion i relation til rådets drøftelser. Et mindretal i styregruppen bestående af repræsentanterne for Landsforeningen af Menighedsråd gør gældende, at kun biskoppen og de valgte menighedsrepræsentanter skal have stemmeret i forhold til udskrivningen af det bindende stiftsbidrag. Landsforeningens anbefaling er derfor, at præsterne og provsterne deltager i stiftsrådets diskussioner og rådgivning af biskoppen, men at de ikke har stemmeret vedrørende stiftsbidraget. Flertallet i styregruppen anbefaler dog, at de gejstlige medlemmer og de valgte menighedsrepræsentanter er ligeværdige medlemmer af stiftsrådet, og at alle har stemmeret også vedrørende stiftsbidraget. Flertallet i styregruppen er således af den opfattelse, at stiftsrådet vil fungere bedst og opnå de bedste resultater, hvis alle er ligeværdige medlemmer og derved føler de samme forpligtelser og det samme ejerskab i forhold til stiftsrådets arbejde. Det kan ikke anbefales, at præsterne vælges af og blandt tillidsmændene, således som det er tilfældet ved nogle af de nuværende stiftsrådsforsøg. Ikke fordi arbejdsmiljørelaterede betragtninger er irrelevante i forhold til stiftsrådets drøftelser, men hvis der skal deltage præster i stiftsrådet (ud over biskoppen), så bør det baseres på et bredere perspektiv. For at sikre en høj valgdeltagelse må det anbefales, at valget foretages for eksempel i tilknytning til et stiftspræstestævne. Der ses ikke at være tilsvarende argumenter for at inddrage repræsentation af kirkefunktionærerne. Evalueringen viser heller ikke noget behov herfor eller ønske herom. Der bør derimod være mulighed for, at de enkelte stiftsråd også fremover kan invitere eksterne deltagere til at deltage i enkelte stiftsrådsmøder. Det anbefales, at stiftsrådet vælger sin formand blandt alle rådets medlemmer. Biskopper i folkekirken har som nævnt (i modsætning til biskopperne i vore evangelisk-lutherske nabokirker) et meget bredt demokratisk mandat, idet han eller hun bliver kaldet ved et valg, hvor alle menighedsrådsmedlemmer i stiftet hver har en stemme. I og med at biskoppen således har sit eget mandat og ikke er valgt af stiftsrådet, risikerer en model, hvor stiftsrådet vælger et andet medlem end biskoppen til formand, at skabe uklarhed om den kirkelige ledelse i stiftet. På den anden side lægges der vægt på, at stiftsrådet skal være et rådgivende organ for biskoppen. I dette perspektiv kan det være en fordel, at det rådgi- 15

19 vende organ ikke nødvendigvis ledes af biskoppen selv, idet denne jo også er modtager af rådgivningen. På samme måde kan man argumentere for, at biskoppen får en større grad af frihed i forhold til stiftsrådets rådgivning, hvis han ikke selv er formand for rådet. Det anbefales, hvad enten stiftsrådet vælger biskoppen eller et andet medlem af rådet som formand, at det er biskoppen, der er rådets forretningsførende medlem, da det er ham, der har umiddelbar rådighed over stiftsadministrationen. Der ses ingen grund til, at domprovsten er født medlem af stiftsrådet, men han eller hun skal kunne vælges som provstemedlem. Ligeledes synes der ikke at være grund til, at stiftamtmanden er født medlem af stiftsrådet. Det begrundes med, at stiftsrådet ikke primært er et forvaltningsorgan, jf. kapitel 5 om stiftsrådets opgaveportefølje, men et sted for et samvirke mellem menigheder og biskop om udviklingen af kirkens liv på stiftsplan. 2.4 Forholdet til andre stiftsinstitutioner Den ovenfor i afsnit 2.2 anførte afgrænsning af stiftsrådets opgaver betyder, at der ikke ændres på placeringen af de forvaltningsopgaver, der i dag ligger hos biskoppen og stiftsøvrigheden. Dette er en konsekvens af, at stiftsrådet netop ikke primært skal ses som et forvaltningsorgan, men det er ikke til hinder for, at man i stiftsrådet kan drøfte biskoppens og stiftsøvrighedens varetagelse af disse opgaver, navnlig for så vidt angår disses kirkelige perspektiv (for byggesager for eksempel: pro et contra genåbning af østvindue i koret ). Stiftsøvrighedsinstitutionen indebærer, at biskoppen bliver suppleret med en person, nemlig stiftamtmanden, der på samme tid står inden for og uden for den kirkelige ledelse i stiftet, og som har administrativ erfaring på højeste niveau. Dette må vurderes fortsat at være en fordel på i det mindste to områder. Det første er forvaltningsafgørelserne i stiftet. I og med at biskoppen ikke er valgt som professionel administrator, er det en fordel at have en person med omfattende administrativ erfaring, der kan bistå biskoppen i afgørelserne. Det andet er tilsynet med menighedsrådene. I de sjældne tilfælde, hvor der skal anvendes tvangsmidler over for menighedsrådene, er det en ikke ubetydelig fordel for biskoppen, at stiftamtmanden kan bære sin del af ansvaret for afgørelsen. Det er ikke mindst en fordel i forhold til biskoppens fremtidige samarbejde med det pågældende menighedsråd. De kompetencer, der i dag ligger hos Stiftsudvalget vedrørende Økonomi, anbefales, som anført ovenfor, overført til det samlede stiftsråd, hvorved stiftsøkonomiudvalget nedlægges. Et mindretal bestående af repræsentanterne fra Landforeningen af Menighedsråd gør dog gældende, at alene biskop- 16

20 pen og de valgte menighedsrepræsentanter skal have stemmeret i forbindelse med udskrivningen af stiftsbidraget. Det er fastsat i lovgivningen, at der i alle stifter skal være et mellemkirkeligt stiftsudvalg. Der er i forbindelse med evalueringen fremkommet forskellige holdninger til, om dette udvalgs opgaver kan overtages af stiftsrådet (som det er tilfældet med forsøget i Fyens Stift), eller om det bør fortsætte i eget regi. Det anbefales, at reguleringen vedrørende det mellemkirkelige stiftsudvalg ophæves, hvis der etableres permanente stiftsråd. Det bliver herved op til stifterne selv, hvordan det mellemkirkelige arbejde skal organiseres. Hvis stiftsrådet ikke beslutter andet, varetager rådet selv det mellemkirkelige arbejde, men man kan også vælge at lade de nuværende mellemkirkelige stiftsudvalg fortsætte. En gang om året afholdes der i stiftet et landemode - også kaldet provstemode. Her deltager biskoppen, stiftamtmanden og stiftets provster. Biskoppen kan benytte landemodet som et forum, hvor han kan diskutere emner af teologisk karakter med stiftets provster. 2.5 Eventuel lovgivning om stiftsråd I og med at stiftsøkonomiudvalget har fået kompetencer vedrørende kapitalforvaltning og udskrivning af bindende stiftsbidrag, er der sket en konvergens, så der i realiteten ikke er så stor forskel på forholdene i de stifter, der har, og de stifter, der ikke har forsøg med stiftsråd. De to væsentligste forskelle er, at stiftsrådsforsøgene indebærer: 1. At et antal præster og provster er medlemmer. 2. At der er en bredere dagsorden for rådgivning af biskoppen. I kapitel 9 er der udarbejdet et udkast til de lovændringer, som følger af evalueringens anbefalinger. Lovændringerne omfatter kun de nødvendige regler vedrørende stiftsrådets kompetencer og regulerer ikke stiftsrådets rådgivende funktioner. 17

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Resultataftale 2011 for Århus Stift

Resultataftale 2011 for Århus Stift Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Beretning fra mødet i Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Onsdag den 17. november 2010. Følgende deltog i mødet: Biskop Steen Skovsgaard Provst Jens Lose Domprovst

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Midtvejsmøde 15. november 2014 Hovedpunkter Baggrund Proces Den vejledende formålsbestemmelse for distriktsforeninger Fordeling af antal delegerede Valg af

Læs mere

Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006

Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006 Dato: 25. januar 2006 Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006 Ordstyrer: Leif Thulstrup Bruhn bød velkommen til de ca. 210 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter praktiske oplysninger

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 8. ordinære møde den 23. august 2011 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 8. ordinære møde den 23. august 2011 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 76404/11 MJOH Referat af Stiftsrådets 8. ordinære møde den 23. august 2011 i Aalborg Bispegård Til stede: Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti), Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti),

Læs mere

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

1. Velkomst ved biskop Kjeld Holm, formand for budgetfølgegruppen

1. Velkomst ved biskop Kjeld Holm, formand for budgetfølgegruppen c/o Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Dokument nr. /13 Dato: 8. marts 2013 Dagsorden 1. Velkomst ved biskop Kjeld Holm,

Læs mere

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift Beslutningsreferat fra møde i Stiftsrådet Tirsdag den 22. marts 2011 kl. 16.30 20.00 i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1151 København K. For mødet er fastsat føl gende dagsorden: 1. Godkendelse af

Læs mere

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift Beslutningsprotokol fra møde i Stiftsrådet Torsdag den 13. september 2012 kl. 16.30 20.00 i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1151 København K. Der forelå afbud til mødet fra: Anette Kaas Ole Pagels

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 67565/14 MJOH Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Jens Peter Skjølstrup Madsen (Hjørring

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 110751/12 MJOH Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti),

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk. Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen

Læs mere

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Beretning fra mødet i Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift torsdag d. 11. februar 2010. Dok. nr. 10/26641/10 Følgende deltog i mødet: Biskop Steen Skovsgaard Provst

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift

Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift Dato Dok.nr.: 145009/14 / HNN STIFTSRÅDET Beretning fra mødet i stiftsrådet mandag den 15. december 2014 i Lolland-Falsters Stift Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift Domprovst Ole Opstrup

Læs mere

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift Beslutningsprotokol fra møde i Stiftsrådet Tirsdag den 17. februar 2015 kl. 16.30 20.00 i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1151 København K. For mødet var fastsat følgende dagsorden: Afbud fra Margrethe

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Dok.id. 115503. Helsingør stiftsudvalg vedrørende økonomi. Indkaldelse til stiftsudvalgsmøde: Torsdag den 19. februar 2009 kl. 15.

Dok.id. 115503. Helsingør stiftsudvalg vedrørende økonomi. Indkaldelse til stiftsudvalgsmøde: Torsdag den 19. februar 2009 kl. 15. Dok.id. 115503 Helsingør stiftsudvalg Indkaldelse til stiftsudvalgsmøde: Torsdag den 19. februar 2009 kl. 15.00 Mødet afholdes i stiftsadministrationens lokaler, Hestemøllestræde 3 A i Helsingør. Mødedeltagere:

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Venlig hilsen provstikontoret for Tryggevælde Provsti

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Venlig hilsen provstikontoret for Tryggevælde Provsti Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Medlemmerne i et menighedsråd skal varetage mange opgaver. Det kræver mange forskellige evner. Som medlem i et menighedsråd har du mulighed for at bidrage

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Jens Rasmussen Side 1 Status: Folkekirken en statsanstalt Folkekirken er forblevet en almindelig forgrening af den offentlige

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 25493/14 MJOH Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti),

Læs mere

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Model 1 indebærer: at den praksis, som er udviklet omkring regulering af indre anliggender, bliver lovfæstet. Der fastsættes

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d.

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen I. Del: 1850-1950 II. Del: 1950- Jens Rasmussen Side 1 I. Del:

Læs mere

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde:

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: 1. Velkomst 2. Menighedsrådets opgaver og kompetence 3. Redegørelse for menighedsrådets arbejde siden sidste valg 4. Redegørelse for kommende opgaver for menighedsrådet

Læs mere

Vejledning om folkekirkens konsulenter.

Vejledning om folkekirkens konsulenter. Udkast Vejledning om folkekirkens konsulenter. 1. Indledning. Kirkeministeriet har med ikrafttrædelse den 1. januar 2010 udstedt bekendtgørelse nr.... af... om folkekirkens konsulenter samt fællesinstruks

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken

Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken Kirkeministeriet Juni 2004 Én folkekirke - men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold

Læs mere

Opgaver i sogn, provsti og stift

Opgaver i sogn, provsti og stift Betænkning 1477 Opgaver i sogn, provsti og stift Betænkning fra Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur Kirkeministeriet - Juli 2006 Betænkning 1477 Opgaver i sogn, provsti og stift Betænkning

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 611 af 06.06.2007 om menighedsråd 43 1 om Folkekirkens skoletjeneste i Menighedsrådene i Annisse, Blistrup, Esbønderup,

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Provstestillingen og provstiets funktion

Provstestillingen og provstiets funktion Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion Betænkning fra Arbejdsgruppe vedrørende provstestillinger Kirkeministeriet - Oktober 2011 Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 6. ordinære møde den 28. februar 2011 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 6. ordinære møde den 28. februar 2011 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 20838/11 MJOH Referat af Stiftsrådets 6. ordinære møde den 28. februar 2011 i Aalborg Bispegård Til stede: Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti), Elin Kristine Klitgaard (Hadsund provsti),

Læs mere

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift Beslutningsprotokol fra møde i Stiftsrådet Onsdag den 19. november 2014 kl. 16.30 i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1151 København K. For mødet var fastsat følgende dagsorden: Afbud fra Erik Andreassen

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Dagsorden til Stiftsrådsmødet torsdag den 26. maj 2011 kl. 14.00

Dagsorden til Stiftsrådsmødet torsdag den 26. maj 2011 kl. 14.00 Dagsorden til Stiftsrådsmødet torsdag den 26. maj 2011 kl. 14.00 Mødedeltagere: Ester Larsen, Paul Verner Skærved, Inge Dalsgaard, Eva Boel, Grethe Krogh Jakobsen, Bente Kaysen, Jens Hebsgaard, Kresten

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30 Dagsorden Fraværende Referat Mette Obel og Tove Bendixen med anmeldt forfald. 69. Godkendelse af dagsorden Godkendt 70. Godkendelse af referat fra mødet den 9. april 2015 71 Meddelelser 1. Provstiet 2.

Læs mere

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Udkast til Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Forældrebestyrelsen 1. Forældrebestyrelsens sammensætning Forældrebestyrelsen består af formændene

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

Referat til Stiftsrådsmødet onsdag den 19. november 2014 kl. 13.00

Referat til Stiftsrådsmødet onsdag den 19. november 2014 kl. 13.00 Referat til Stiftsrådsmødet onsdag den 19. november 2014 kl. 13.00 Mødedeltagere: Erik Vind, Mikael Krarup, Bente Kaysen, Erik Buch, Jens Hebsgaard, Jørgen Bai Jepsen, Birte Jacobsen, Paul Verner Skærved,

Læs mere

Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift

Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift 5. marts 2015 Dok.nr.: 26500/15 BNO/HNN STIFTSRÅDET Beretning fra mødet i stiftsrådet onsdag den 25. februar 2015 i Lolland-Falsters Stift Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift Domprovst

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad?

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Marts 2012 Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? En folder målrettet nuværende og kommende medlemmer i menighedsrådene i Herning Nordre og Søndre provstier. Hvilke opgaver har et menighedsråd

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE? EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN DET GÅR DEM, DER GENNEMFØRER PASTORALSEMINARIERNES 17 UGERS KURSUS, SOM FORBEREDER DEM TIL ET JOB SOM PRÆST I DEN DANSKE

Læs mere

Opgaver i sogn, provsti og stift

Opgaver i sogn, provsti og stift Betænkning 1477 Opgaver i sogn, provsti og stift Betænkning fra Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur Sammenfatning Kirkeministeriet - Juli 2006 Betænkning 1477 Opgaver i sogn, provsti og

Læs mere

Sognepræst Rebekka Maria Kristensen (RMK) Utterslev-Herredskirke-Løjtofte Pastorat Sognepræst Margrethe Tøttrup (MT) Stubbekøbing

Sognepræst Rebekka Maria Kristensen (RMK) Utterslev-Herredskirke-Løjtofte Pastorat Sognepræst Margrethe Tøttrup (MT) Stubbekøbing Til medlemmerne af stiftsrådet 12. maj 2015 i Lolland-Falsters Stift Dok.nr. 51613-15 HNN/tabs Beretning fra stiftsrådsmøde i Lolland-Falsters Stift torsdag d. 7. maj 2015 kl. 16.00 18.00 i Bispegårdens

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Betænkning 1544. Folkekirkens styre. Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Betænkning 1544. Folkekirkens styre. Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Betænkning 1544 Folkekirkens styre Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kirkeministeriet - April 2014 Betænkning 1544 Folkekirkens styre Udgivet

Læs mere

Den Fælles Kapitalforvaltning

Den Fælles Kapitalforvaltning Den Fælles Kapitalforvaltning Løbenr. 1616/14 REFERAT fra møde i Den Fælles Kapitalforvaltning den 8. januar 2014 i Århus Bispegård kl. 10.00 15.00 Tilstede var: Fra bestyrelsen: Kirsten Vej Petersen,

Læs mere

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret. Forretningsorden for Centerrådet 1 Sammensætning: Centerrådet sammensættes af et bestyrelsesmedlem fra hver udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser og et fra hvert VUC, som har hjemsted i VEU-centrets geografiske

Læs mere

1 Afbud fra Alle var mødt. Formanden bød den nye provstisekretær Molly Eg Bruun velkommen.

1 Afbud fra Alle var mødt. Formanden bød den nye provstisekretær Molly Eg Bruun velkommen. Referat for: Haderslev Domprovstiudvalg PU møde 23. marts 2015. Kl. 15.30 Mødested: Hotel Vojens Mødepunkt 1 Afbud fra Alle var mødt. Formanden bød den nye provstisekretær Molly Eg Bruun velkommen. 2 Godkendelse

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av.

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av. Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 66268.17.37./MS Slettet: 58134 Slettet: av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83 Slettet: l Slettet: 3 Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål...

Læs mere

Referat for: Viborg Østre Provstiudvalg. PU møde 21. august 2014. Kl. 16.00 Mødested: Vognmagervej 14, 8800 Viborg

Referat for: Viborg Østre Provstiudvalg. PU møde 21. august 2014. Kl. 16.00 Mødested: Vognmagervej 14, 8800 Viborg Referat for: Viborg Østre Provstiudvalg PU møde 21. august 2014. Kl. 16.00 Mødested: Vognmagervej 14, 8800 Viborg Provstiudvalgsformand Svend Aage Pedersen - Fraværende med afbud Provstiudvalgsnæstformand

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 9. januar 2008. Kl. 15.30 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 9. januar 2008. Kl. 15.30 Mødested: Provstikontoret Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 9. januar 2008. Kl. 15.30 Mødested: Provstikontoret Mødepunkter Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2 Referat fra sidste møde til godkendelse

Læs mere

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Indledning Menighedsrådene ved kirkerne i Ribe Stift løser en stor og vigtig opgave, når de administrerer kirkens personale. Denne

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Årsrapport for fællesfonden 2002

Årsrapport for fællesfonden 2002 Årsrapport for fællesfonden 2002 KIRKEMINISTERIET Årsrapport for fællesfonden 2002 KIRKEMINISTERIET Årsrapport for fællesfonden 2003 2 Indholdsfortegnelse 1. KIRKEMINISTERENS FORORD 3 10.3 Kordegne-,

Læs mere

REFERAT PU-møde 13.8. 2010 kl. 08.15 Domkirkepladsen 4

REFERAT PU-møde 13.8. 2010 kl. 08.15 Domkirkepladsen 4 REFERAT PU-møde 13.8. 2010 kl. 08.15 Domkirkepladsen 4 DAGSORDEN 1. Godkendelse af referat fra møde 4.6. og 16.6.2010 referater godkendtes. 2. Cirkulærer og bekendtgørelser I notat fra Arbejdsskadestyrelsen

Læs mere

Solrød Menighedsråd. Menighedsrådsmøde

Solrød Menighedsråd. Menighedsrådsmøde Referat at møde i Solrød Menighedsråd, torsdag den 8. maj 2008, kl 18.30 i Solrød Strandkirke Den 08. Maj.. 2008 Blad nr. 1 Fraværende med afbud:charlotte Gravesen, Michael Rønne Rasmussen, Anne-Marie

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd 1 Program Formål og metode Baggrund Lidt om provstiet Erfaringer

Læs mere

Referat for: Køge Provstiudvalg. PU møde 25. juni 2014. Kl. kl 18 Mødested: Borup Præstegård. Ingen afbud Mødet sluttede kl 21.30

Referat for: Køge Provstiudvalg. PU møde 25. juni 2014. Kl. kl 18 Mødested: Borup Præstegård. Ingen afbud Mødet sluttede kl 21.30 Referat for: Provstiudvalg PU møde 25. juni 2014. Kl. kl 18 Mødested: Borup Præstegård Ingen afbud Mødet sluttede kl 21.30 Mødepunkt 1 Underskrift af referat fra PU-møde d. 9.4.2014 Referatet blev underskrevet.

Læs mere

Tjenesteboligbidrag klageadgang

Tjenesteboligbidrag klageadgang Tjenesteboligbidrag klageadgang En sognepræst var utilfreds med det boligbidrag som var fastsat af stiftsøvrigheden, og indbragte sagen for Kirkeministeriet. Ministeriet afviste at behandle sagen bl.a.

Læs mere

Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Protokol

Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Protokol Folkekirkens mellemkirkelige Råd Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark Middelfart, d. 5. februar 2010 J.nr. 013 JSS/jn MKR 1/10 Protokol fra møde i Folkekirkens

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Formålet med møderne er at orientere menighedsråd og provstiudvalg om de nye

Formålet med møderne er at orientere menighedsråd og provstiudvalg om de nye 1 Formålet med møderne er at orientere menighedsråd og provstiudvalg om de nye regler om målsætning og prioritering, årlige menighedsmøder, ny kontoplan mv., som blev foreslået i betænkning 1491 og som

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 24. februar 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 24. februar 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 24. februar 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Fraværende: Kjeld Pedersen, H.C. Dalgaard Hansen og Morten Thaysen Erik Juhl deltog ikke i

Læs mere

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Notat. Notat om kønsfordeling ved ansøgning og ansættelse i provstestillinger

Notat. Notat om kønsfordeling ved ansøgning og ansættelse i provstestillinger Dato: 18. juni 2009 Notat om kønsfordeling ved ansøgning og ansættelse i provstestillinger Kirkeministeriet 3. Kontor Sagsbehandler Marlene Dupont 1. Præstestillinger I dag er næsten halvdelen af de 2.016

Læs mere

P r æ s t e f o l d e r

P r æ s t e f o l d e r 2 0 1 1 P r æ s t e f o l d e r P r æ s t e l ø f t e t Jeg N.N., som er lovligt kaldet til... og som i min samvittighed ved mig fri for at have benyttet noget uhæderligt middel for at komme ind i dette

Læs mere

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirken som virksomhed Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirkens formål At tale teologisk med mennesker om livets mening, håb, død, opstandelse, kærlighed, lidelse, sorg, ondskab.

Læs mere

Dagsorden til Stiftsrådsmødet torsdag den 29. september 2011 kl. 14.00

Dagsorden til Stiftsrådsmødet torsdag den 29. september 2011 kl. 14.00 Dagsorden til Stiftsrådsmødet torsdag den 29. september 2011 kl. 14.00 Mødedeltagere: Ester Larsen, Kresten Drejergaard, Erik Vind, Inger Lund, Rasmus Kr. Rasmussen, Inge Dalsgaard, Jens Rønn Sørensen,

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere