Evaluering af forsøg med stiftsråd. forsøg med stiftsråd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af forsøg med stiftsråd. forsøg med stiftsråd"

Transkript

1 Betænkning 1495 Betænkning 1495 Betænkning 1495 Evaluering af forsøg Evaluering af Evaluering med af stiftsråd forsøg med stiftsråd forsøg med stiftsråd 3 Kirkeministeriet - Januar Kirkeministeriet - Januar 2008 Kirkeministeriet - Januar 2008

2 Betænkning 1495 Evaluering af forsøg med stiftsråd Kirkeministeriet - Januar 2008

3 Betænkning 1495 Evaluering af forsøg med stiftsråd Udgivet af Kirkeministeriet januar 2008 Tryk: Herrmann & Fischer A/S ISBN

4 Indhold 1 Indledning Sammenfatning Stiftsråd som kirkeledelsesorgan Stiftsrådets opgaver Stiftsrådets sammensætning Forholdet til andre stiftsinstitutioner Eventuel lovgivning om stiftsråd Dataindsamling og metode Dataindsamling Metodisk tilgang E rfaringer Sammenfatning Sammensætning Funktion og opgaver Resultater Fremtiden De enkelte stifter Københavns Stift Helsingør stift Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Fyens Stift Aalborg Stift Viborg Stift Århus Stift Ribe Stift Haderslev Stift Bidrag fra organisationer Grundtvigsk Forum Præsteforeningen Domprovsterne Kirkefunktionærernes organisationer

5 4.3.5 Andre Opgaver Det kirkelige liv i stiftet, herunder stiftsbidrag Den nuværende opgavevaretagelse Erfaringer Vurdering Forvaltningen af stiftsmidler Den nuværende opgavevaretagelse Erfaringer Vurdering Den lokale kirkelige struktur Den nuværende opgavevaretagelse Erfaringer Vurdering Pastoratsinddeling og normering af præstestillinger Den nuværende opgavevaretagelse Erfaringer Vurdering Godkendelse af kirkebygningsændringer Den nuværende opgavevaretagelse Erfaringer Vurdering Bestyrelse af fællesfonden Den nuværende opgavevaretagelse Erfaringer Vurdering Tilsyn med præster Det gejstlige tilsyn med menighederne Legalitetstilsyn med menighedsrådene Sammensætning Stiftsrådets størrelse Repræsentanter for menighederne Erfaringer Vurdering Biskoppen Erfaringer

6 6.3.2 Vurdering Præster og provster Erfaringer Vurdering Andre medlemmer Erfaringer Vurdering Formandskabet Erfaringer Vurdering Forretningsfører Erfaringer Vurdering A rbejdsform møder og kommunikation Erfaringer Vurdering Forholdet til andre institutioner i stiftet Stiftsudvalget vedrørende Økonomi Biskoppen Stiftsøvrigheden Landemodet Andre stiftsinstitutioner Det mellemkirkelige stiftsudvalg Øvrige stiftsudvalg Stiftssamråd Lovudkast Standardvedtægt for stiftsråd Bilagsoversigt

7 4

8 1 Indledning Ideen om at oprette stiftsråd i folkekirken opstod i slutningen af 1990 erne. De første ansøgninger fra stifterne om etablering af stiftsråd kom i 2002/2003. Her søgte Aalborg Stift og Lolland-Falsters Stift kirkeministeren om dispensation efter 24 i lov om folkekirkens økonomi til i en forsøgsperiode at nedsætte et stiftsråd. Formålet med forsøgsordningen var bl.a. at give flere mulighed for at få indflydelse på det lokale kirkelige liv i stiftet, herunder på forvaltningen af stiftsmidlerne. Stiftsrådene blev i første omgang nedsat indtil næste valg til Stiftsudvalget vedrørende Økonomi (som i det følgende benævnes stiftsøkonomiudvalget) primo Derefter søgte de stifter, der havde stiftsråd, om forlængelse af stiftsrådsforsøget. Samme år nedsatte Københavns Stift, Fyens Stift, Århus Stift og Haderslev Stift et stiftsråd efter dispensation fra kirkeministeren. Viborg Stift søgte på samme tidspunkt om tilladelse til at etablere en stiftsbestyrelse. Om baggrunden for disse stiftsrådsforsøg kan som eksempel fremhæves følgende fra Haderslev Stifts ansøgning: Drøftelserne [vedrørende stiftsrådet] har vist stor interesse for en øget demokratisering af stiftsøkonomiudvalget, et ønske om en bredere kirkelig fundering, og endelig en inddragelse af rådet på en række nye områder af betydning for det lokale kirkelige niveau (Ansøgning, Haderslev Stift, den 13. januar 2005). Fra april 2005 havde seks af Danmarks ti stifter dermed valgt at nedsætte et stiftsråd, og et stift havde valgte at nedsætte en stiftsbestyrelse. Dispensationerne gælder med enkelte undtagelser for perioden 1. april 2005 til 31. marts 2009, jf. tabel 1, hvilket svarer til funktionsperioden for provstiudvalgene og stiftsøkonomiudvalgene. Tabel 1: Oversigt over stiftsrådsforsøgene Forsøg startet Forsøg udløber Forsøgets navn København 1. apr marts 2009 Stiftsråd Lolland-Falster 27. feb marts 2009 Stiftsråd Fyen 1. apr marts 2009 Stiftsråd Aalborg 22. okt marts 2009 Stiftsmiddeludvalget Viborg 23. aug nov Stiftsbestyrelse Århus 1. apr marts 2009 Stiftsråd Haderslev 1. apr marts 2009 Stiftsråd 1 For så vidt angår mellemkirkeligt arbejde iværksattes forsøget først den 1. april

9 Stifterne har dermed siden 2005 været organiseret efter tre forskellige modeller stiftsråd, stiftsbestyrelse og stiftsøkonomiudvalg. Det er karakteristisk for stiftsrådene, at de i modsætning til stiftsøkonomiudvalgene varetager en generel rådgivende funktion i forhold til biskoppen. Herudover har stiftsrådene i forskelligt omfang fået tillagt kompetencer i forhold til stifternes forvaltning af stiftsmidlerne. Med de seneste ændringer af lov om folkekirkens økonomi har stiftsøkonomiudvalgene i de stifter, hvor der ikke er forsøg med stiftsråd, tilnærmet sig stiftsrådsforsøgene og på visse områder overhalet disse med hensyn til kompetencer. Det gælder forvaltningen af stiftsmidlerne og udskrivningen af det nye stiftsbidrag. Som følge heraf er dispensationerne vedrørende stiftsrådsforsøgene blevet tilpasset, så de også omfatter disse kompetencer. Evalueringen af stiftsrådsforsøgene er foranlediget af regeringsgrundlaget Nye mål fra februar 2005, hvoraf fremgår, at Regeringen vil foretage en evaluering af forsøgene inden udgangen af 2007 og på baggrund heraf tage stilling til, om stiftsrådene skal gøres permanente. Grundet valg til Folketinget den 13. november 2007 blev evalueringsprocessen en smule forsinket. Formålet med evalueringen er således at etablere et grundlag, hvorpå der kan træffes politisk beslutning om, hvorvidt stiftsrådene skal gøres permanente. Evalueringen omfatter følgende hovedspørgsmål: Hvilken sammensætning stiftsrådene har, herunder antal medlemmer og fordelingen af valgte menighedsrepræsentanter og gejstlige medlemmer? Hvilke opgaver stiftsrådene varetager, herunder hvilke kompetencer de enkelte stiftsråd er tillagt, og hvad der har været resultatet af deres arbejde? Hvordan stiftsrådenes arbejdsform er, herunder hvor mange møder der afholdes, og hvordan den administrative understøttelse af stiftsrådet varetages? Hvordan sammenhængen er mellem de ressourcer, der anvendes til stiftsrådet, og det, der kommer ud af arbejdet? Hvilken værdi stiftsrådet har for folkekirken i stiftet, herunder fordele og ulemper ved permanente stiftsråd? Evalueringen er blevet til i samarbejde med en styregruppe nedsat af Kirkeministeriet. Styregruppen har bestået af biskop Niels Henrik Arendt og biskop Steen Skovsgaard, tre repræsentanter for Landsforeningen af Menig- 6

10 hedsråd: Ejvind Sørensen, Lise-Lotte Kirkegaard og konsulent Steen Marqvard Rasmussen, samt fra Kirkeministeriet departementschef Jacob Heinsen (formand til 23. november 2007 hvor han fratrådte sin stilling og derfor udtrådte af udvalget) og kontorchef Paolo Perotti (formand fra den 23. november 2007). Sekretariatet er blevet varetaget af fuldmægtig Lise M. Hjort Elmquist og fuldmægtig Sofie Navntoft Pedersen. Styregruppen har afholdt 4 møder. Det er medarbejdere i Kirkeministeriet, der ved rundrejse til de 10 stifter har foretaget dataindsamlingen. Der er både foretaget dataindsamling i de stifter, der har et stiftsrådsforsøg, og i de stifter, som har lovens almindelige ordning med et stiftsøkonomiudvalg. I alt er foretaget omkring 100 personlige interviews, jf. afsnit 3.1. I det følgende kapitel 2 bringes en sammenfatning, som samler op på rapportens konklusioner. Kapitel 3 redegør for dataindsamlingen og den anvendte evalueringsmetode. I kapitel 4 redegøres for interviewene i de enkelte stifter, hvorefter det i kapitel 5-7 på baggrund af erfaringer fra de enkelte stifter vurderes, hvorledes en eventuel permanent ordning med stiftsråd kan etableres, for så vidt angår opgaver, sammensætning og arbejdsform. I kapitel 8 reflekteres, på baggrund af erfaringer fra interviewene, over stiftsrådets forhold til andre institutioner i stiftet. Endelig er der i kapitel 9 udarbejdet et udkast til lovændringer samt et udkast til en standardvedtægt for et stiftsråd. 7

11 8

12 2 Sammenfatning 2.1 Stiftsråd som kirkeledelsesorgan Det er en vigtig præmis for en drøftelse af spørgsmålet om eventuelle permanente stiftsråd, at der i en evangelisk-luthersk kirke ikke er en bestemt kirkeforfatningsform, der har bekendelseskarakter eller på anden vis på forhånd fremstår som en forpligtende model for kirkens organisering. Kirkens styre har da også siden reformationen undergået betydelige forandringer, som i høj grad har været bestemt af den almindelige samfundsudvikling. Med menighedsrådsloven af 1903 og bispevalgloven af 1922 blev der gennemført en omfattende demokratisering, som siden er blevet videre udbygget. Sognekirken er i dag, for så vidt angår både de kirkelige og de administrative forhold, styret af et menighedsråd valgt af medlemmerne, der som en af sine vigtigste opgaver har at kalde sognets præst. Bispeembedet er blevet demokratiseret, for så vidt som biskoppen vælges af stiftets menighedsrådsmedlemmer. Denne demokratisering har i folkekirken fået en mere radikal udmøntning end i vore evangelisk-lutherske nabokirker, hvor der som oftest er adgang til at flytte rundt på præsterne uafhængigt af menighedernes ønsker, og hvor biskopperne vælges af mere snævre organer med en stærkere gejstlig repræsentation. Selv om denne demokratisering af kirkens styre kan ses som en parallel til udviklingen af det politiske demokrati, så er formålet med en demokratisk ordning inden for kirken imidlertid ikke ganske det samme som formålet med det politiske demokrati. Det er et særkende ved menighedsrådet, at det består af såvel de valgte medlemmer som sognets præst(er). Der stilles undertiden spørgsmålstegn ved berettigelsen af præstens medlemskab af menighedsrådet, og ud fra de normer, der gælder for det politiske demokrati, ville dette medlemskab da også vanskeligt kunne begrundes. Den gældende ordning sætter imidlertid fokus på rådets rolle som et sted for samvirket mellem menighed og præst. Menighedsrådet er ikke overordnet præsten som dennes arbejdsgiver. Menighedsrådet er heller ikke underordnet præsten som dennes hjælpere (således som det var tilfældet med de menighedsråd, der eksisterede før 1903). Men menighedsrådet er et sted, hvor de valgte repræsentanter for sognets menighed møder sognets præst for i fællesskab at tage ansvar for sognets kirkelige og administrative anliggender. Hvis præsten ikke var medlem, men kun observatør, kunne det ses som et signal om, at præsten kunne køre på fribillet i forhold til dette ansvar. 9

13 Mere generelt formuleret kan man se etableringen af råd - på såvel sognesom stiftsniveau - som en måde at strukturere kirkeledelsen på i et samspil mellem menighed og præst, eller i dogmatikkens termer mellem det almindelige præstedømme og præsteembedet. Formålet med stiftsråd bliver i dette perspektiv på stiftsplan at danne ramme om et tilsvarende samvirke mellem menighed og biskop, som i sognet kommer til udtryk i samspillet mellem menighed og præst. Det betyder for det første, at stiftsrådet ikke skal opfattes som en form for kirkelig stænderforsamling, hvor folkekirkens forskellige interessenter er repræsenteret, og hvor den forholdsmæssige repræsentation afspejler fordelingen af magt og indflydelse mellem disse grupperinger. En sådan opfattelse er fremmed i forhold til, hvad det vil sige at være kirke, og den vil kunne være ødelæggende for stiftsrådenes virksomhed. For det andet betyder det, at det biskoppelige embede nødvendigvis kommer til at stå centralt i en drøftelse af stiftsrådets virksomhed. Det er i den forbindelse et væsentligt udgangspunkt, at bispeembedet grundlæggende er et præsteembede blot med et større geografisk aktivitetsområde og med særlige opgaver. Det, der kendetegner bispeembedet, er, at det har et særligt ansvar for tilsynsopgaven. Biskop (επίσκοπος) betyder slet og ret tilsynsmand. Dette tilsyn handler i bred forstand om at holde øje med og drage omsorg for kirkens liv på stiftsplan. Heraf udspringer det gejstlige tilsyn, som biskoppen fører med præster og menigheder, men også biskoppens ansvar for at løfte store kirkelige opgaver i stiftet i samarbejde med sogne og provstier. Stiftsrådets opgaver må i dette perspektiv knytte an til de biskoppelige opgaver med at skabe rammerne for kirkens liv på stiftsplan. Det betyder, at stiftsrådet bliver et inspirationsforum for menigheder og biskop vedrørende udviklingen af det kirkelige liv i stiftet. Men det betyder også, at biskoppen må være uafhængig af stiftsrådet for så vidt angår udøvelsen af det gejstlige tilsyn, ikke mindst i forhold til tilsynet med konkrete præster og menigheder. En uafhængighed, der modsvarer præstens uafhængighed af menighedsrådet i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse. Men ligesom biskoppen ikke er en over-præst, må stiftsrådet ikke blive et over-menighedsråd, som er overordnet menighedsrådene i sognene. For at undgå dette er det væsentligt, at stiftsrådets kompetencer over for menighedsrådene er klart afgrænsede, og at stiftsrådene ikke selv kan tiltage sig nye kompetencer på menighedsrådenes bekostning. På denne baggrund kan der skitseres en model for stiftsrådenes opgaver og sammensætning, såfremt det ønskes at etablere en permanent model for stiftsråd, der omfatter alle stifter. 10

14 2.2 Stiftsrådets opgaver Det følger af dette perspektiv på stiftsrådets virksomhed, at stiftsrådet ikke først og fremmest er et forvaltningsorgan. Stiftsrådets opgave består ikke i at træffe beslutninger i forhold til menighedsrådene, men i at understøtte det lokale kirkelige liv. De overordnede områder herfor er for så vidt beskrevet gennem anvendelsesområderne for det nye stiftsbidrag: Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster. Formidling af kristendom. Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter. Eftersom aktiviteter inden for disse områder typisk forudsætter afholdelse af udgifter, bliver det en central opgave for stiftsrådet at træffe beslutning om størrelsen af stiftsbidraget og om anvendelsen heraf. Når opgaven med fastsættelsen af budgettet for stiftsbidraget skal nævnes først, så er det baseret på en vurdering af, at det er vigtigt, at stiftrådets arbejde er forankret i nogle konkrete beslutningskompetencer. Erfaringerne fra evalueringen peger på, at disse konkrete økonomiske kompetencer er vigtige for at undgå, at stiftsrådet blot bliver et snakke-forum. I forbindelse med indførelsen af stiftsbidraget blev der i lovens forarbejder lagt vægt på, at bidraget skulle fastsættes af repræsentanter for dem, der skulle betale det, nemlig de lokale kasser. Det er baggrunden for, at kompetencerne vedrørende stiftsbidraget i de dispensationer, der er givet vedrørende stiftsrådsforsøgene i dag, alene er henlagt til de medlemmer, som er valgt efter samme principper som stiftsøkonomiudvalget, og ikke til det samlede stiftsråd. Dette har imidlertid den negative konsekvens, at det sætter forskelle mellem stiftsrådenes medlemmer. Erfaringerne fra evalueringen tilsiger, at medlemmernes tilhørsforhold til de forskellige grupper får mindre betydning, efterhånden som arbejdet i stiftsrådet skrider frem. I lyset af denne erfaring og med en sammensætning af stiftsrådene, hvor der er en klar overvægt af valgte, læge medlemmer, jf. afsnit 2.3, må betænkelighederne ved at henlægge kompetencerne vedrørende stiftsbidraget til det samlede stiftsråd vurderes at være mindre end fordelene ved at kunne føre diskussioner af stiftets prioriteringer og af budgetlægningen for stiftbidraget i samme forum. Det skal derfor anbefales, at kompetencen vedrørende stiftsbidraget henlægges til det samlede stiftsråd, idet dog et mindretal bestående af repræsentanterne fra Landforeningen af Menighedsråd gør gældende, at alene biskoppen og de valgte menighedsrepræsentanter skal have stemmeret i forbindelse med udskrivningen af stiftsbidraget. 11

15 En anden central opgave for stiftsrådet er at rådgive biskoppen om kirkelige forhold i stiftet. Evalueringen peger i retning af, at rådgivning af biskoppen må opfattes som stiftsrådets væsentligste opgave. Det vil typisk være biskoppen, der ønsker at søge rådgivning om et givet spørgsmål. Men stiftsrådet bør også på eget initiativ kunne tage sager af betydning for stiftet op til diskussion i rådet, dog ikke sager, der vedrører biskoppens tilsyn med præster (personsager). Typiske emner til drøftelse i stiftsrådet kan være: Sogne og provstiinddelingen. Større ændringer af pastoratsinddelingen. Det anbefales, at stiftsrådet på disse områder alene er rådgivende. For så vidt angår sogne- og provstistrukturen beror det på hensynet til, at stiftsrådet ikke skal være et over-menighedsråd, som kan nedlægge sogne. Oprettelse og nedlæggelse af sogne og provstier forudsættes derfor fortsat at ske på samme måde som i dag, jf. afsnit 5.4. For så vidt angår pastoratsinddelingen og normeringen af præstestillingerne, er denne opgave så tæt knyttet til biskoppens gejstlige tilsyn, at det må anbefales, at biskoppen fortsat har det endelige ansvar for denne opgave, også selv om han lader sig rådgive af stiftsrådet herom. En ændring af ansvaret for normeringen vil også kunne skabe uklarhed om ansvaret for overholdelse af bevillingen til præsteløn. Såfremt stiftsrådet vælger at diskutere emner, som kan have betydning for stiftets kirkefunktionærer anbefales, at stiftsrådet undervejs i processen sørger for at orientere denne gruppe om drøftelserne. Det kunne f.eks. være emner som sogne- og provstistrukturen samt pastoratsinddelingen i stiftet. Endvidere vil stiftsrådet kunne rådgive om stiftsadministrationens virksomhed på de områder, hvor stiftet virker som et serviceorgan over for menighedsrådene, f.eks. Folkekirkens Lønservice og administration af gravstedsaftaler. En tredje opgave for stiftsrådet er at fastlægge stiftets udvalgsstruktur. Der er i alle stifter en række andre stiftsudvalg, nogle af permanent karakter, andre på ad hoc basis. Det omfatter blandt andet områder som religionspædagogik, diakoni og religionsmøde. Der er endvidere ved lov fastsat regler om, at der skal være et mellemkirkeligt stiftsudvalg. Det anbefales, at stiftsrådet får en generel kompetence til at nedsætte andre stiftsudvalg og finansiere disses virke inden for rammerne af stiftsbidraget. Dette er ikke til hinder for, at biskoppen også kan vælge at nedsætte de udvalg, som han eller hun måtte ønske. 12

16 Stiftsrådet vil også kunne beslutte at nedsætte bredere rådgivende organer som det stiftssamråd, der i en årrække har eksisteret i Viborg Stift. Da der alene er tale om rådgivende organer, er der ingen grund til at fastsætte særskilte regler herom, og der vil uden problemer kunne etableres forskellige ordninger fra stift til stift. En fjerde opgave for stiftsrådet er forvaltningen af stiftsmidlerne. Der et tale om forvaltning af midler, der tilhører kirke- og præstegårdskasserne. Der blev i forarbejderne til den gældende lovgivning lagt vægt på, at midlerne skulle administreres af repræsentanter for kapitalejerne. Kompetencen blev derfor henlagt til stiftsøkonomiudvalget. Ud fra hensynet til en enkel struktur og ud fra de samme overvejelser, som blev anført ovenfor om stiftsbidraget, skal det anbefales, at denne kompetence henlægges til stiftsrådet, såfremt der etableres permanente stiftsråd. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at alle konkrete sager om stiftslån til de lokale kasser skal behandles af det fulde stiftsråd. Det er væsentligt at holde sig for øje, at stiftsrådets kompetence vedrører kapitalforvaltningen, og som sådan ikke omfatter en stillingtagen til de konkrete byggesager, idet kompetencen på byggesagsområdet ligger hos menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrighed. Det kan derfor anbefales, at stiftsrådet fastlægger en udlånspolitik, som stiftsadministrationen kan behandle de konkrete sager efter. Det forekommer naturligt, at stiftsrådet til enhver tid har adgang til at få oplysninger hos biskoppen om stiftets økonomi, herunder indsigt i stiftsøvrighedens administration af bevillingen fra fællesfonden. Men det betyder omvendt ikke, at der en pligt for biskoppen til løbende at orientere stiftsrådet om stiftets økonomi og administration af bevillingen for fællesfonden. 2.3 Stiftsrådets sammensætning Sammensætningen af stiftsrådet afhænger af rådets opgaver. Hvis tyngden i opgaverne ligger inden for forvaltningsafgørelser, peger det i retning af et snævert organ med f.eks. 5-6 medlemmer, sådan som det er tilfældet med stiftsbestyrelsen i Viborg Stift. Hvis tyngden ligger i at fremme det kirkelige liv i stiftet og i at rodfæste de biskoppelige opgaver i stiftets menigheder, så peger det i retning af et større organ, som har en valgt menighedsrepræsentation fra alle provstier, således som det er tilfældet med de seks stiftsrådsforsøg. Med den ovenfor i afsnit 2.2 anførte opgaveportefølje kan der anbefales en bredere sammensætning af stiftsrådet, således at dette som udgangspunkt består af biskoppen og en valgt menighedsrepræsentant fra hvert provsti. 13

17 Dette vil sikre, at hvert valgt medlem har et naturligt bagland, som vedkommende kan rapportere tilbage til og viderebringe synspunkter fra til rådets drøftelser. Medlemmerne skal dog ikke kunne være bundet af nogen form for mandat fra deres provsti. Valgbare er alle valgte menighedsrådsmedlemmer. Valgret har alle menighedsrådsmedlemmer (valgte og præster). Der anbefales én repræsentant fra hvert provsti, idet flere repræsentanter vil give et så stort stiftsråd, at rådets drøftelser vil ændre karakter, blandt andet fordi man ikke vil kunne sidde sammen om et bord, og nogle af medlemmerne i højere grad vil risikere at blive tilskuere til end deltagere i debatten. For Lolland-Falsters Stift, som kun består af fire provstier, anbefales dog to medlemmer fra hvert provsti. Evalueringen af de hidtidige erfaringer peger endvidere i retning af, at hvis de valgte menighedsrepræsentanter skal have mulighed for at komme til orde hvilket jo er den grundlæggende præmis for etableringen af stiftsråd så er det nødvendigt at der er en solid talmæssig overvægt af læge medlemmer i stiftsrådet i forhold til de professionelle. Der er betydelige fordele ved, at det pågældende medlem tillige er provstiudvalgsmedlem, men det anbefales ikke at gøre dette obligatorisk, dels fordi det komplicerer valget til provstiudvalget, dels fordi der kan være tilfælde, hvor et provsti ønsker sig repræsenteret i stiftsrådet af et medlem, som ikke samtidig ønsker at være provstiudvalgsmedlem. Der anbefales derfor en model, hvor provstiudvalget tilknytter stiftsudvalgsmedlemmet som tilforordnet med taleret på provstiudvalgets møder og med mulighed for, at provstiudvalget kan indbyde den pågældende med henblik på at redegøre for stiftsudvalgets arbejde. Det anbefales endvidere, at rådet ud over biskoppen og provstirepræsentanterne består af yderligere tre medlemmer, nemlig en provst og to præster (valgt af henholdsvis stiftets provster og præster). En sådan repræsentation er principielt set ikke en nødvendighed for stiftsrådets legitimitet i forhold de opgaver, der er beskrevet ovenfor. Stiftsrådet skal, jf. afsnit 2.1, ikke ses som en kirkelig stænderforsamling, men som en udmøntning af menighedens deltagelse i det kirkelige liv på stiftsniveau. Hvis man drager en parallel til menighedsrådets og provstiudvalgets sammensætning, er der heller ikke noget, der tilsiger, at stiftsrådet skulle omfatte andre end de valgte provstirepræsentanter og biskoppen. Begrundelsen for en yderligere repræsentation er i stedet af pragmatisk art. Når det drejer sig om stiftets understøttelse af den lokale kirkelige virksomhed gennem tiltag inden for f.eks. kirkelig undervisning, er det væsentligt at sikre, at præsternes sagkundskab og konkrete erfaringer også bliver inddraget, da præsterne typisk vil spille en central rolle, hvis man lokalt ønsker at 14

18 gøre brug af stiftets tilbud. Tilsvarende kan det være nyttigt at have en provst med om bordet, blandt andet for at sikre, at der er fokus på konsekvenserne for den lokale økonomi. At der deltager flere præster end biskoppen i rådets arbejde kan endvidere bidrage til at uddybe den teologiske refleksion i relation til rådets drøftelser. Et mindretal i styregruppen bestående af repræsentanterne for Landsforeningen af Menighedsråd gør gældende, at kun biskoppen og de valgte menighedsrepræsentanter skal have stemmeret i forhold til udskrivningen af det bindende stiftsbidrag. Landsforeningens anbefaling er derfor, at præsterne og provsterne deltager i stiftsrådets diskussioner og rådgivning af biskoppen, men at de ikke har stemmeret vedrørende stiftsbidraget. Flertallet i styregruppen anbefaler dog, at de gejstlige medlemmer og de valgte menighedsrepræsentanter er ligeværdige medlemmer af stiftsrådet, og at alle har stemmeret også vedrørende stiftsbidraget. Flertallet i styregruppen er således af den opfattelse, at stiftsrådet vil fungere bedst og opnå de bedste resultater, hvis alle er ligeværdige medlemmer og derved føler de samme forpligtelser og det samme ejerskab i forhold til stiftsrådets arbejde. Det kan ikke anbefales, at præsterne vælges af og blandt tillidsmændene, således som det er tilfældet ved nogle af de nuværende stiftsrådsforsøg. Ikke fordi arbejdsmiljørelaterede betragtninger er irrelevante i forhold til stiftsrådets drøftelser, men hvis der skal deltage præster i stiftsrådet (ud over biskoppen), så bør det baseres på et bredere perspektiv. For at sikre en høj valgdeltagelse må det anbefales, at valget foretages for eksempel i tilknytning til et stiftspræstestævne. Der ses ikke at være tilsvarende argumenter for at inddrage repræsentation af kirkefunktionærerne. Evalueringen viser heller ikke noget behov herfor eller ønske herom. Der bør derimod være mulighed for, at de enkelte stiftsråd også fremover kan invitere eksterne deltagere til at deltage i enkelte stiftsrådsmøder. Det anbefales, at stiftsrådet vælger sin formand blandt alle rådets medlemmer. Biskopper i folkekirken har som nævnt (i modsætning til biskopperne i vore evangelisk-lutherske nabokirker) et meget bredt demokratisk mandat, idet han eller hun bliver kaldet ved et valg, hvor alle menighedsrådsmedlemmer i stiftet hver har en stemme. I og med at biskoppen således har sit eget mandat og ikke er valgt af stiftsrådet, risikerer en model, hvor stiftsrådet vælger et andet medlem end biskoppen til formand, at skabe uklarhed om den kirkelige ledelse i stiftet. På den anden side lægges der vægt på, at stiftsrådet skal være et rådgivende organ for biskoppen. I dette perspektiv kan det være en fordel, at det rådgi- 15

19 vende organ ikke nødvendigvis ledes af biskoppen selv, idet denne jo også er modtager af rådgivningen. På samme måde kan man argumentere for, at biskoppen får en større grad af frihed i forhold til stiftsrådets rådgivning, hvis han ikke selv er formand for rådet. Det anbefales, hvad enten stiftsrådet vælger biskoppen eller et andet medlem af rådet som formand, at det er biskoppen, der er rådets forretningsførende medlem, da det er ham, der har umiddelbar rådighed over stiftsadministrationen. Der ses ingen grund til, at domprovsten er født medlem af stiftsrådet, men han eller hun skal kunne vælges som provstemedlem. Ligeledes synes der ikke at være grund til, at stiftamtmanden er født medlem af stiftsrådet. Det begrundes med, at stiftsrådet ikke primært er et forvaltningsorgan, jf. kapitel 5 om stiftsrådets opgaveportefølje, men et sted for et samvirke mellem menigheder og biskop om udviklingen af kirkens liv på stiftsplan. 2.4 Forholdet til andre stiftsinstitutioner Den ovenfor i afsnit 2.2 anførte afgrænsning af stiftsrådets opgaver betyder, at der ikke ændres på placeringen af de forvaltningsopgaver, der i dag ligger hos biskoppen og stiftsøvrigheden. Dette er en konsekvens af, at stiftsrådet netop ikke primært skal ses som et forvaltningsorgan, men det er ikke til hinder for, at man i stiftsrådet kan drøfte biskoppens og stiftsøvrighedens varetagelse af disse opgaver, navnlig for så vidt angår disses kirkelige perspektiv (for byggesager for eksempel: pro et contra genåbning af østvindue i koret ). Stiftsøvrighedsinstitutionen indebærer, at biskoppen bliver suppleret med en person, nemlig stiftamtmanden, der på samme tid står inden for og uden for den kirkelige ledelse i stiftet, og som har administrativ erfaring på højeste niveau. Dette må vurderes fortsat at være en fordel på i det mindste to områder. Det første er forvaltningsafgørelserne i stiftet. I og med at biskoppen ikke er valgt som professionel administrator, er det en fordel at have en person med omfattende administrativ erfaring, der kan bistå biskoppen i afgørelserne. Det andet er tilsynet med menighedsrådene. I de sjældne tilfælde, hvor der skal anvendes tvangsmidler over for menighedsrådene, er det en ikke ubetydelig fordel for biskoppen, at stiftamtmanden kan bære sin del af ansvaret for afgørelsen. Det er ikke mindst en fordel i forhold til biskoppens fremtidige samarbejde med det pågældende menighedsråd. De kompetencer, der i dag ligger hos Stiftsudvalget vedrørende Økonomi, anbefales, som anført ovenfor, overført til det samlede stiftsråd, hvorved stiftsøkonomiudvalget nedlægges. Et mindretal bestående af repræsentanterne fra Landforeningen af Menighedsråd gør dog gældende, at alene biskop- 16

20 pen og de valgte menighedsrepræsentanter skal have stemmeret i forbindelse med udskrivningen af stiftsbidraget. Det er fastsat i lovgivningen, at der i alle stifter skal være et mellemkirkeligt stiftsudvalg. Der er i forbindelse med evalueringen fremkommet forskellige holdninger til, om dette udvalgs opgaver kan overtages af stiftsrådet (som det er tilfældet med forsøget i Fyens Stift), eller om det bør fortsætte i eget regi. Det anbefales, at reguleringen vedrørende det mellemkirkelige stiftsudvalg ophæves, hvis der etableres permanente stiftsråd. Det bliver herved op til stifterne selv, hvordan det mellemkirkelige arbejde skal organiseres. Hvis stiftsrådet ikke beslutter andet, varetager rådet selv det mellemkirkelige arbejde, men man kan også vælge at lade de nuværende mellemkirkelige stiftsudvalg fortsætte. En gang om året afholdes der i stiftet et landemode - også kaldet provstemode. Her deltager biskoppen, stiftamtmanden og stiftets provster. Biskoppen kan benytte landemodet som et forum, hvor han kan diskutere emner af teologisk karakter med stiftets provster. 2.5 Eventuel lovgivning om stiftsråd I og med at stiftsøkonomiudvalget har fået kompetencer vedrørende kapitalforvaltning og udskrivning af bindende stiftsbidrag, er der sket en konvergens, så der i realiteten ikke er så stor forskel på forholdene i de stifter, der har, og de stifter, der ikke har forsøg med stiftsråd. De to væsentligste forskelle er, at stiftsrådsforsøgene indebærer: 1. At et antal præster og provster er medlemmer. 2. At der er en bredere dagsorden for rådgivning af biskoppen. I kapitel 9 er der udarbejdet et udkast til de lovændringer, som følger af evalueringens anbefalinger. Lovændringerne omfatter kun de nødvendige regler vedrørende stiftsrådets kompetencer og regulerer ikke stiftsrådets rådgivende funktioner. 17

Betænkning Evaluering af forsøg med stiftsråd

Betænkning Evaluering af forsøg med stiftsråd Betænkning 1495 Evaluering af forsøg med stiftsråd Kirkeministeriet - Januar 2008 Betænkning 1495 Evaluering af forsøg med stiftsråd Kirkeministeriet - Januar 2008 Betænkning 1495 Evaluering af forsøg

Læs mere

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning Dato: 27.februar 2007 Model for evaluering af stiftsråd 1 Indledning I regeringsgrundlaget Nye mål er anført følgende om stiftsråd: For at øge demokratiet og den lokale selvbestemmelse i folkekirken er

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi 2008/1 LSF 58 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin. Fremsat den 13. november 2008 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

ÅRHUS STIFT Telefon DALGAS AVENUE 46 Telefax ÅRHUS C

ÅRHUS STIFT Telefon DALGAS AVENUE 46 Telefax ÅRHUS C ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk Den 28. januar 2010 Dokument nr.: 2258/10 Sagsbeh.: AL/bq Forretningsorden for

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Notat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart

Notat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold I dag indeholder menighedsrådsloven en meget stram styring

Læs mere

Resultataftale For. Viborg Stift

Resultataftale For. Viborg Stift Resultataftale 2009 For Viborg Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for institutionens virke Denne aftale vedrører Viborg stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen varetager

Læs mere

Bekendtgørelse om stiftsråd

Bekendtgørelse om stiftsråd Bekendtgørelse om stiftsråd I medfør af 23, stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af x. x 2009, fastsættes: Kapitel 1 Sammensætning, valgret, valgbarhed og funktionsperiode

Læs mere

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Midtvejsmøde 15. november 2014 Hovedpunkter Baggrund Proces Den vejledende formålsbestemmelse for distriktsforeninger Fordeling af antal delegerede Valg af

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Beretning fra mødet i Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Onsdag den 17. november 2010. Følgende deltog i mødet: Biskop Steen Skovsgaard Provst Jens Lose Domprovst

Læs mere

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni

Læs mere

Resultataftale 2011 for Århus Stift

Resultataftale 2011 for Århus Stift Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj

Læs mere

Notat. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde.

Notat. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde. 2. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed Bevillingssamarbejde Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Flere store samarbejder har udtrykt ønske om at

Læs mere

Formandsmøde 26. april 2017 Herning Provstierne. BUDGETSAMRÅD samt valg til Provstiudvalg og Stiftsråd

Formandsmøde 26. april 2017 Herning Provstierne. BUDGETSAMRÅD samt valg til Provstiudvalg og Stiftsråd Formandsmøde 26. april 2017 Herning Provstierne BUDGETSAMRÅD samt valg til Provstiudvalg og Stiftsråd Vi begyndte mødet med at synge salme nr. 370 Menneske, din egen magt. Som afslutning sang vi salme

Læs mere

Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006

Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006 Dato: 25. januar 2006 Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006 Ordstyrer: Leif Thulstrup Bruhn bød velkommen til de ca. 210 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter praktiske oplysninger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om folkekirkens Fællesfond (beretning nr. 10/02) 9.

Læs mere

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken og registreret partnerskab"

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten Folkekirken og registreret partnerskab Dato: 18. januar 2011 Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken registreret partnerskab" Kirkeministeriet KM-2 Sagsbehandler Jørgen Engmark Den 17. september 2010 sendte Kirkeministeriet udvalgsrapporten

Læs mere

Notat. Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v.

Notat. Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. Dato: 15. januar 2007 Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. Indledning Ved brev af 9. november 2006 (dokumentnr. 293631) udsendte Kirkeministeriet

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift Beslutningsprotokol fra møde i Stiftsrådet Onsdag den 22. maj 2013 kl. 16.30 20.00 i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1151 København K. Der forelå afbud fra: Torben Larsen Anders Gadegaard For mødet

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg

Udkast til Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg Dokumentnr.: 387231 Udkast til Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg I medfør af 17 f og 17 g, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 6. juni 2007, fastsættes:

Læs mere

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening Foreningens navn og formål 1. Fyens Stifts Menighedsrådsforening ( i det følgende kaldet foreningen ) virker i tilslutning

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift Beslutningsprotokol fra møde i Stiftsrådet Torsdag den 17. september 2015 kl. 16.30 20.00 i Bispegården, Nørregade 11, 1165 København K. Afbud fra Ole Pagels 1. Godkendelse af dagsorden. Ad. 1. Ingen bemærkninger

Læs mere

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 103937/12 Fremsat den 10. oktober 2012 af

Læs mere

Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken

Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken 1 Konference 16. april Christiansborg: Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken Først en tak til ministeren for invitationen til denne konference og muligheden for som Præsteforening

Læs mere

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud Fra: Claus Helsbøl Sendt: 5. februar 2010 08:19 Til: Kirkeministeriet Cc: Tønder Provsti; Ribe Stift Emne: (Hast) Høringssvar Kirkeministeriet Bloktilskud Jeg henvise til Finn Riber Jensen -tidligere provst

Læs mere

Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl. 14.00

Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl. 14.00 Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl. 14.00 Mødedeltagere: Ester Larsen, Erik Vind, Inger Lund, Rasmus Kr. Rasmussen, Inge Dalsgaard, Jens Rønn Sørensen, Henrik Wigh-Poulsen, Eva

Læs mere

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift Beslutningsreferat fra møde i Stiftsrådet Tirsdag den 22. marts 2011 kl. 16.30 20.00 i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1151 København K. For mødet er fastsat føl gende dagsorden: 1. Godkendelse af

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi LBK nr 331 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 12. august 2015 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25676/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Referat af debatmøde i Viborg Stift den 2. februar 2006

Referat af debatmøde i Viborg Stift den 2. februar 2006 Bilag 181 Dato: 3. februar 2006 Referat af debatmøde i Viborg Stift den 2. februar 2006 Ordstyrer Frede Hansen bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter praktiske

Læs mere

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift Beslutningsprotokol fra møde i Stiftsrådet Torsdag den 13. september 2012 kl. 16.30 20.00 i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1151 København K. Der forelå afbud til mødet fra: Anette Kaas Ole Pagels

Læs mere

Beretning fra mødet i Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift mandag den 12. september 2011

Beretning fra mødet i Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift mandag den 12. september 2011 Beretning fra mødet i Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift mandag den 12. september 2011 Følgende deltog i mødet: Bent Normann Olsen, formand Erik Rasmussen, næstformand Sognepræst Ulla Schou Rasmussen

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 67565/14 MJOH Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Jens Peter Skjølstrup Madsen (Hjørring

Læs mere

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Samarbejder mellem menighedsråd m.v.) 1 I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2009,

Læs mere

Referat af debatmøde på Bornholm den 22. februar 2006

Referat af debatmøde på Bornholm den 22. februar 2006 Dato: 23. februar 2006 Referat af debatmøde på Bornholm den 22. februar 2006 Ordstyrer: Provst Gotfred Larsen bød velkommen til de ca. 60 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Sang. Formanden for

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 110751/12 MJOH Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti),

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 8. ordinære møde den 23. august 2011 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 8. ordinære møde den 23. august 2011 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 76404/11 MJOH Referat af Stiftsrådets 8. ordinære møde den 23. august 2011 i Aalborg Bispegård Til stede: Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti), Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti),

Læs mere

Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion. v/ Inge Lise Pedersen

Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion. v/ Inge Lise Pedersen Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion v/ Inge Lise Pedersen 1 Hvad handlede det om? Ansættelse af provster Provstens kompetence, specielt ledelseskompetence Provstiudvalgets kompetence

Læs mere

Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud

Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud Betænkning fra Udvalg om bloktilskud Kirkeministeriet - Oktober 2009 Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Status for kirkegårdenes økonomi. DKL og FDK årsmøde 6. september 2016

Status for kirkegårdenes økonomi. DKL og FDK årsmøde 6. september 2016 Status for kirkegårdenes økonomi DKL og FDK årsmøde 6. september 2016 Udviklingen i kirkeskatteprocenten 0,88 2 Højeste og laveste kirkeskatteprocenter Kommune Kirkeskattepct. Gentofte 0,43 Frederiksberg

Læs mere

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Folkekirkesamvirket i Århus blev etableret og vedtægtsfæstet i 1994 som et kirkeligt-diakonalt og socialt samarbejde mellem menighedsråd/menighedsplejer i Århus

Læs mere

UDKAST TIL Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd

UDKAST TIL Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd UDKAST TIL Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd I medfør af 17 f, 17 g, stk. 2, og 23, stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 14. marts 2013,

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 611 af 06.06.2007 om menighedsråd 43 1 om Folkekirkens skoletjeneste i Menighedsrådene i Annisse, Blistrup, Esbønderup,

Læs mere

Oversigt over forslag til ændring af provstens opgaver. 1 Indledning

Oversigt over forslag til ændring af provstens opgaver. 1 Indledning Oversigt over forslag til ændring af provstens opgaver Dato: 3. januar 2006 Dok. Nr.: 269341 1 Indledning Provsteembedet er et gejstligt embede, og arbejdsgruppen har lagt stor vægt på, at dette også skal

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi

Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Menighedsrådets sammensætning, loyalitetskrav til valgte menighedsrådsmedlemmer og bindende

Læs mere

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift Beslutningsprotokol fra møde i Stiftsrådet Tirsdag den 17. februar 2015 kl. 16.30 20.00 i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1151 København K. For mødet var fastsat følgende dagsorden: Afbud fra Margrethe

Læs mere

Distriktsforeningernes fremtidige rolle i Landsforeningens struktur

Distriktsforeningernes fremtidige rolle i Landsforeningens struktur Distriktsforeningernes fremtidige rolle i Landsforeningens struktur Forslag til ny model for udpegning af delegerede og opstilling af kandidater Medlemsmøder februar-marts 2013 Disposition Baggrund og

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 10. ordinære møde den 27. februar 2012 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 10. ordinære møde den 27. februar 2012 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 23798/12 MJOH Referat af Stiftsrådets 10. ordinære møde den 27. februar 2012 i Aalborg Bispegård Til stede: Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti), Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti),

Læs mere

Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift

Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift Dato Dok.nr.: 145009/14 / HNN STIFTSRÅDET Beretning fra mødet i stiftsrådet mandag den 15. december 2014 i Lolland-Falsters Stift Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift Domprovst Ole Opstrup

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Beslutningsreferat - møde i Stiftsrådet tirsdag den 31. august 2010

Beslutningsreferat - møde i Stiftsrådet tirsdag den 31. august 2010 Dok.nr. 84840/10 Beslutningsreferat - møde i Stiftsrådet tirsdag den 31. august 2010 Sted Mødedeltagere Vor Frue Kloster, Hestemøllestræde 3 A, Helsingør Biskop Lise-Lotte Rebel, domprovst Steffen Ravn

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening

Dansk Cøliaki Forening Dansk Cøliaki Forening Forretningsorden 1. Indledning I dette dokument fastlægger bestyrelsen mandat samt beføjelser for: - Bestyrelsen - Forretningsudvalget - Sekretariatslederen med sekretariat - Aktivgrupper

Læs mere

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Model 1 indebærer: at den praksis, som er udviklet omkring regulering af indre anliggender, bliver lovfæstet. Der fastsættes

Læs mere

RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift

RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift Vedtægter for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af bekendtgørelse nr. 164 af 16. marts 2004 af lov om menighedsråd om RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift De menighedsråd i sogne beliggende

Læs mere

Retningslinjer for Centerrådene for botilbuddene ved de socialpsykiatriske centre i Københavns Kommune

Retningslinjer for Centerrådene for botilbuddene ved de socialpsykiatriske centre i Københavns Kommune 1 April 2011 Retningslinjer for Centerrådene for botilbuddene ved de socialpsykiatriske centre i Københavns Kommune Disse retningslinjer tager afsæt i den gældende pårørendepolitik for borgere med sindslidelser

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi LBK nr 609 af 06/06/2007 (Gældende) Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi Herved bekendtgøres lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2007, med de ændringer, der følger

Læs mere

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904. M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Beslutningsreferat fra møde i Stiftsrådet den 20. november 2014

Beslutningsreferat fra møde i Stiftsrådet den 20. november 2014 Dok.nr. 132982/14 Beslutningsreferat fra møde i Stiftsrådet den 20. november 2014 Sted Mødedeltagere Afbud Indkaldt stedfortræder Fraværende uden afbud Fra stiftsadministrationen Vor Frue Kloster, Hestemøllestræde

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Dok.id. 115503. Helsingør stiftsudvalg vedrørende økonomi. Indkaldelse til stiftsudvalgsmøde: Torsdag den 19. februar 2009 kl. 15.

Dok.id. 115503. Helsingør stiftsudvalg vedrørende økonomi. Indkaldelse til stiftsudvalgsmøde: Torsdag den 19. februar 2009 kl. 15. Dok.id. 115503 Helsingør stiftsudvalg Indkaldelse til stiftsudvalgsmøde: Torsdag den 19. februar 2009 kl. 15.00 Mødet afholdes i stiftsadministrationens lokaler, Hestemøllestræde 3 A i Helsingør. Mødedeltagere:

Læs mere

1. Velkomst ved biskop Kjeld Holm, formand for budgetfølgegruppen

1. Velkomst ved biskop Kjeld Holm, formand for budgetfølgegruppen c/o Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Dokument nr. /13 Dato: 8. marts 2013 Dagsorden 1. Velkomst ved biskop Kjeld Holm,

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Udkast til Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Forældrebestyrelsen 1. Forældrebestyrelsens sammensætning Forældrebestyrelsen består af formændene

Læs mere

2. Orientering Ændring af bekendtgørelse for fællesfonden - budgetfølgegruppens sammensætning i forbindelse med ændring af stiftsøvrighedens

2. Orientering Ændring af bekendtgørelse for fællesfonden - budgetfølgegruppens sammensætning i forbindelse med ændring af stiftsøvrighedens Budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden Møde d. 1. juli 2013, kl. 10.00-14.00 Referat af møde i budgetfølgegruppen Deltagere: Kjeld Holm, Paw Kingo Andersen, Helle Samson, Inge Lise Pedersen, Klaus

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Landsforeningen af Menighedsråd og Den Danske Præsteforening. Præsteboligfaktagruppen. Præsteboligfakta 2008 Delrapport 3

Landsforeningen af Menighedsråd og Den Danske Præsteforening. Præsteboligfaktagruppen. Præsteboligfakta 2008 Delrapport 3 2008 Landsforeningen af Menighedsråd og Den Danske Præsteforening Præsteboligfaktagruppen Præsteboligfakta 2008 Delrapport 3 Analyse af ulemper ved indretningen og konkluderende anbefalinger I januar 2008

Læs mere

Vedtægt. for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 42a og 43a) om

Vedtægt. for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 42a og 43a) om Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 42a og 43a) om Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikshavn Provsti Frederikshavn

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 23. ordinære møde den 28. maj 2015 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 23. ordinære møde den 28. maj 2015 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 59445/15 MJOH Referat af Stiftsrådets 23. ordinære møde den 28. maj 2015 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Søren Dosenrode (Aalborg Budolfi provsti),

Læs mere

Folkekirkens styre. Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni

Folkekirkens styre. Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni Folkekirkens styre Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni 2014 11-06-2014 lic@ruc.dk 1 Oversigt over formiddagen 1. Hvem er I og hvem er jeg

Læs mere

Tilfredshedsmåling 2009 Stifterne i Danmark Rapport for Alle stifter

Tilfredshedsmåling 2009 Stifterne i Danmark Rapport for Alle stifter småling 2009 Stifterne i Danmark Rapport for Alle stifter småling 2009 Indhold Side 3 Side 4-5 Side 6 Side 7 Side 8-14 Side 15-29 Læsevejledning Bag om målingen Hovedresultater Temaer - overordnet Tema

Læs mere

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift Beslutningsprotokol fra møde Tirsdag den 17. september 2013 kl. 16.30 20.00 i Bispegården, Nørregade 11, 1165 København K. Afbud fra Margrethe Winther - Nielsen, Ole Pagels, Susanne I. Rasmussen, Finn

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 25493/14 MJOH Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti),

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Dialogaftale 2015 Brønderslev Provsti. Aalborg Stift

Dialogaftale 2015 Brønderslev Provsti. Aalborg Stift 1 Dialogaftale 2015 Brønderslev Provsti og Aalborg Stift 2 Baggrunden for denne dialogaftale I Aalborg Stift er der i 2013 gennemført en undersøgelse af provsternes ledelsesrum, og de forhold der fremmer

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

Vejledende vedtægter for distriktsforeninger

Vejledende vedtægter for distriktsforeninger Vejledende vedtægter for distriktsforeninger En distriktsforening er en selvstændig forening, som selv fastsætter sine vedtægter. Vedtægterne må ikke være i strid med Landsforeningens til enhver tid gældende

Læs mere

S T I F T E L S E S D O K U M E N T. 2. Den danske Folkekirkes mellemkirkelige Råd

S T I F T E L S E S D O K U M E N T. 2. Den danske Folkekirkes mellemkirkelige Råd S T I F T E L S E S D O K U M E N T Undertegnede 1. Danske Kirkers Råd 2. Den danske Folkekirkes mellemkirkelige Råd stifter herved et legat under navnet Det Økumeniske Studielegat med hjemsted i Frederiksberg

Læs mere

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale

Læs mere

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes handicapråd 1 Handicaprådet i Hjørring Kommune er nedsat efter reglerne i Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område 37

Læs mere

Beretning fra mødet i Stiftsrådet den 29. april 2014. Deltagere i mødet. Menighedsråd. Menighedsråd

Beretning fra mødet i Stiftsrådet den 29. april 2014. Deltagere i mødet. Menighedsråd. Menighedsråd Stiftsrådet Dok.nr.: 52083/14 Beretning fra mødet i Stiftsrådet den 29. april 2014 Deltagere i mødet Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift Domprovst Ole Opstrup (OO) Maribo Domprovsti Provst

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

K K R S Y D D A N M A R K

K K R S Y D D A N M A R K D AG SORDEN TIL KONSTITUERENDE MØDE 2010 K K R S Y D D A N M A R K Dato: 19. januar 2010 Tidspunkt: 10.30 Sted: Fredericia Uddannelsescenter, Mosegårdsvej 2, Fredericia KL s mission Varetage demokratisk

Læs mere

Styrelsesvedtægt for. Center for Kommunikation & Undervisning, CKU. Skive Kommune og Viborg Kommune (revideret august 2011) Navn, hjemsted og opgaver

Styrelsesvedtægt for. Center for Kommunikation & Undervisning, CKU. Skive Kommune og Viborg Kommune (revideret august 2011) Navn, hjemsted og opgaver Styrelsesvedtægt for Center for Kommunikation & Undervisning, CKU Skive Kommune og Viborg Kommune (revideret august 2011) Navn, hjemsted og opgaver 1 Institutionens navn er Center for Kommunikation og

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DISTRIKTSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅD I KØBENHAVN

VEDTÆGTER FOR DISTRIKTSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅD I KØBENHAVN VEDTÆGTER FOR DISTRIKTSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅD I KØBENHAVN NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Foreningens navn er: Distriktsforeningen af menighedsråd i København 2 Distriktsforeningens hjemsted er provstierne:

Læs mere