Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper
|
|
- Max Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ferskvand Vanddyrene har mange udfordringer i hverdagen. De skal æde, de skal undgå at blive ædt, og de skal bruge oxygen. I forløbet om ferskvand skal du læse og undersøge en række ting om vandløb eller søer. Du skal blandt andet læse forskellige tekster om levevilkår, respiration og fødekæder. Du skal lære at udføre forskellige, effektive fangstteknikker og studere små vanddyrs tilpasning til livet under vand. Undervejs i forløbet skal du vise, hvordan du indfanger vanddyr, samt udarbejde modeller der viser eksempler på fødekæder, energiomsætning og respirationsformer hos ferskvandsorganismer. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Jeg kan undersøge fødekæder og fødenet i ferskvand Jeg kan konstruere modeller af fødekæder og energipyramider for organismer i ferskvand Jeg kan indsamle og undersøge vandinsekter og andet makrolivs tilpasning til sø eller vandløb Jeg kan anvende og forklare begreber om ferskvandsbiotoper og makroliv Samtale om biotoper Vi har en række forskellige ferskvandsbiotoper i Danmark. I nogle biotoper står vandet stille, og i andre risler det af sted. Diskuter nedenstående spørgsmål: a. Hvad er en biotop? b. Hvad mener I kendetegner en biotop, hvor vandet risler afsted? c. Hvad mener I kendetegner en biotop, hvor vandet står stille? d. Hvordan er der mon forskel på dyrelivet i rislende biotoper og stillestående? Undersøg en ferskvandsbiotop I forløbet får du brug for at komme ud til en sø i dette tilfælde skovsøen i Guldager Plantage. En række tekster omhandler bl.a. din biotop. Du skal læse om levevilkårene for dyr og planter på biotopen, og du skal læse, hvordan dyrene har tilpasset sig livet der. Du skal også ud og foretage undersøgelser. Her skal du lære at indsamle vanddyr med særlige fangstteknikker. Læs teksten Vanddyrs respiration herunder. Du skal især hæfte dig ved, hvad man kalder vandinsekternes respirationssystem, og hvad man kalder de åbninger i kroppen, hvor de kan optage oxygen. Læg også mærke til de særlige tilpasninger, hvorpå vanddyrene kan skaffe sig oxygen. Overvej om der er nogle tilpasninger, der egner sig bedre til stillestående vand, og andre, der egner sig bedre til rindende vand. Vanddyrs respiration Alle dyr har brug for oxygen for at leve. Vanddyr har sværere ved at skaffe sig oxygen end dyr på land. De har derfor udviklet særlige måder at få oxygen på. 1
2 Vandkalven henter en luftboble, som den bruger som fysisk gælle Fakta Hudånding: Fx slørvingenymfer og igler. Ånderør: Fx skorpionstæge og larver af glansmyg. Fysisk gælle: Fx vandkalve og vandedderkop. Gælle: Fx vårfluenymfer og døgnfluenymfer. Smådyrs respiration i vand Vand indeholder mindre oxygen end luften. Derfor har mange vandinsekter tilpasset deres respiration til et liv i vand. Det har de gjort på forskellig vis: Hudånding: De fleste insekter har et trachésystem, som er små luftfyldte kanaler i kroppen. Åbningerne ind til disse rør kaldes spirakler og kan hos mange vandinsekter åbnes og lukkes. Det bringer oxygen frem til alle dele af kroppen. Kanalerne er hos nogle vandinsekter tilpasset livet i vand. Vandinsekter med hudånding har derfor lukkede spirakler, så de ikke bliver fyldt med vand. I stedet er huden over spiraklerne så tynde, at oxygen kan sive igennem, mens vandet forbliver ude. Hudånding er meget udbredt hos vandinsekters nymfer og larver, fx hos slørvingenymfer. Ånderør: Nogle vandinsekter har stadig åbne spirakler ind til de luftfyldte kanaler i kroppen. De er nødt til at skaffe sig oxygen fra luften, samtidig med at de skal undgå, at kanalerne bliver fyldt med vand. Fx har skorpionstægen, larver af svirreflue og glansmyg ånderør. Røret stikker op over vandet, og på den måde kan de trække vejret gennem ånderøret. Ånderøret minder om en snorkel. Fysisk gælle: Mange vandtæger og vandbiller har også åbne spirakler. De har løst deres iltoptag med en fysisk gælle. Det er en lille boble fyldt med luft, som bliver holdt fast af små hår, der skyer vand. Når dyret trækker vejret, bliver boblen mindre, og på et tidspunkt må de op til overfladen og hente ny luft. Voksne klobiller og dybvandstægen har en særlig fysisk gælle, som ikke kræver, at de skal op til overfladen og hente ny luft. Til gengæld kræver det, at der er meget oxygen i vandet for at de ikke bliver kvalt. Gælle hos vandinsekter: Mange vandinsekter har løst deres iltoptag ved at udvikle en udvendig gælle. Fx har de husbyggende vårfluelarver gæller, som sidder i store bundter på deres bagkrop. Nogle vandinsekter har en eller flere lange tråde, der virker som gæller. De kaldes gælletråde. Vandinsekter i vandløb har som regel mindre gælleorganer end vandinsekter i søer. Det er, fordi der er mere oxygen i vandløb end i søer. Nogle vandinsekter i søer eller i langsomt flydende vandløb kan vifte med deres gæller for at få mere oxygen. 2
3 Næste trin En stereolup er et godt redskab, når vanddyrene skal studeres. Studér jeres fangst Du skal nu undersøge vanddyrenes tilpasning til livet i vand. Mens du studerer dine dyr, skal du tænke på din biotop. Stod vandet stille, eller strømmede det af sted? Det har betydning for, hvilke dyr der kan leve der. De dyr, der er bedst tilpasset din biotop, vil være mest talrige. Undersøg vanddyrenes tilpasning Dyrenes tilpasninger til stillestående vand i søen er forskellig fra de tilpasninger, der skal til for at leve i strømmende vand i vandløbet. Vandkalven er en bille, der kan dykke ned i søen. Under dækvingerne har den en luftboble, der fungerer som en dykkerflaske Baggrund Man kan tit se forskel på, hvor dyrene kommer fra ved at se på deres tilpasninger. Dyrene i søen og vandløbet har ikke de samme udfordringer og livsbetingelser, og deres ydre er ofte forskellige. Når vi kigger på et dyrs udseende, så studerer vi dyrets ydre eller dets morfologi. Dyrets udseende eller morfologi kan ofte fortælle om dyrets levested. Dyr i stillestående vand må ofte gøre noget aktivt for at få oxygen nok, da vandudskiftningen er lille. Nogle arter må således op til overfladen og hente oxygen, enten ved hjælp af ånderør eller ved hjælp af en fysisk gælle (en luftboble). I et vandløb ville sådanne dyr blive revet med strømmen. Jeg kan undersøge små ferskvandsdyrs morfologi Jeg kan forklare, hvordan dyret er tilpasset livet i det stillestående eller rindende vand Jeg kan tegne modeller af vanddyr og deres respirationssystem Undersøg vanddyrenes tilpasning 1. Diskuter i klassen hvilke forskelle og ligheder der er mellem livet i strømmende og stillestående vand (I kan selv besøge et vandløb derude) 2. Overvej og diskuter hvilke tilpasninger dyrene vil have fordel af i hhv. stillestående og strømmende vand. Her tænkes særligt på form, evne til at fastholde sig med kroge eller sugeskive samt respirationssystem 3. Undersøg dyrene, som du har indfanget ved søen med en stereolup 4. Se på dyrenes udseende i forhold til levestedet: Se på kropsform, benenes udformning, evnen til at svømme (og fastholde sig i strømmende vand), respirationssystem m.v.). Tag et billede af dyr med forskellige respirationssystemer. Kan du finde et, der bruger ånderør, fysisk gælle, gæller eller hudånding? 5. Tegn fire ferskvandsdyr med de fire forskellige respirationssystemer. Indtegn også eventuelle sugeskiver, gribekroge eller andre tilpasninger 6. Bestem dyrene ved hjælp af billednøgle, opslagsbøger eller bestemmelsestavlen 7. Skriv artsnavn på jeres fire tegninger 8. Hæng tegningerne op i klassen og dokumenter jeres arbejde ved at tage et billeder. Husk at gemme billederne! 3
4 Evaluering Kig i fællesskab på udvalgte tegninger/modeller af vanddyrenes respirationssystem Diskuter hvilke strategier dyr i rindende vand og dyr i stillestående vand har udviklet Hvilke særlige udfordringer har dyrene, og hvilke fordele har de ved at leve i stillestående eller rindende vand? Fødekæder Fødekæder i ferskvand: Alle dyr og planter i vandløb og søer er forbundet i fødekæder og fødenet. Alle led i en fødekæde indeholder energi, som næste led gerne vil have fat i. En græsningsfødekæde i ferskvand. Bemærk at på alle trin i en græsningsfødekæde kan organismer dø og aflevere organisk materiale til nedbrydere. Der afgives også organisk materiale fra afføring til nedbrydere. Nedbryderne i midten er første led i en nedbryderfødekæde Fødekæder og energiomsætning I vandløbet er der mange fødekæder. En fødekæde viser, hvem der spiser hvem. Eller med andre ord hvordan energien flytter sig mellem organismerne i kredsløbet. Alle fødekæderne i et økosystem er forbundet i et stort fødenet. Trinnene i en fødekæde kaldes for trofiske niveauer. En fødekæde kan fx være alge dyreplankton fisk. I denne fødekæde er der tre trofiske niveauer. Alle organismer bruger meget energi på at leve, derfor går der meget energi tabt mellem hvert led i en fødekæde. Det er kun ca. 10 % af energien, som næste led i fødekæden udnytter til vækst. Resten af energien går tabt til respiration og nedbrydere. Den del af energien, som dyrene mister til respiration, kalder vi for respirationstab eller varmetab. Respirationstabet er tabt energi. Det kan ikke udnyttes af andre organismer. På grund af respirationstabet er der tit ikke mere end fem trofiske niveauer i en fødekæde. Høj kilopris For at forstå hvor meget energi der går tabt i en fødekæde, kan man forestille sig følgende: Før en lystfisker kan hive en 10 kg tung ørred op af åen, skal ørreden spise hvad der svarer til 100 kg fredfisk som fx skaller og brasen. De 100 kg fredfisk skal spise kg dyreplankton, og de kg dyreplankton skal spise kg planteplankton. Energitabet mellem de enkelte led er så stort, at det kræver 10 ton planteplankton at få 10 kg ørred. 4
5 Primærproducenter Alle fødekæder har mindst tre led og starter som regel med primærproducenterne. Fødekæder, der starter med en primærproducent, er græsningsfødekæder. En primærproducent er en organisme, der laver fotosyntese. Alger og planter i ferskvand er primærproducenter. Alger og planter laver fotosyntese og danner organisk materiale ud fra uorganiske forbindelser som fx CO ₂. Det sker ved hjælp af sollys. Når organismer selv skaffer energi, kalder man dem autotrofe. Planter og alger skal ikke æde nogle andre organismer for at få energi, de kan selv skaffe energi ved hjælp af fotosyntesen. Affaldsproduktet fra fotosyntesen er oxygen, og det kommer dyrene i vandet til gode. Nedbryderfødekæden I vandløbet er der både rovdyr og planteædere, men der er flest nedbrydere. Nedbrydere er en fælles betegnelse for de dyr, der lever af dødt organisk materiale (detritus). I nedbryderfødekæden er det detritus, der er første led i fødekæden: detritus nedbryder rovdyr større rovdyr. Mikroorganismer er en vigtig del af nedbryderfødekæden. De frigiver næringssalte under nedbrydningen af detritus, som planterne i græsningsfødekæden bruger til vækst. Nedbryderne bruger oxygen til respiration, når de omsætter det organiske stof. Forurening og nedbrydere Et pludseligt udslip af organisk stof til et vandløb fra fx gylle betyder, at mikroorganismernes oxygenforbrug stiger kraftigt. Et stort gylleudslip fra fx en væltet gyllevogn er guf for mikroorganismerne, der straks går i gang med at formere sig kraftigt og nedbryde gyllen. Store mængder mikroorganismer kræver meget oxygen. Den oxygen tager mikroorganismerne fra vandet, og det betyder, at mange andre vanddyr dør på grund af mangel på oxygen. Et vandløb får dog hele tiden tilført nyt vand og vil langsomt rense sig selv. De næste trin Fødekæder og energiomsætning Fødekæder og energiomsætning hænger tæt sammen. Organismerne æder hinanden for at få energi. I skal nu lave to aktiviteter. Den ene handler om at udarbejde fødekæder, og den anden om at udarbejde en energipyramide for en fødekæde i ferskvand. Du kan ikke vide præcist hvor meget energi, der går tabt fra led til led. Derfor er den sidste aktivitet en øvelse i at vise, at du forstår, at der mistes energi i alle led i en fødekæde. Undersøg fødekæder i ferskvand Forbind fødekæder i ferskvand til fødenet. Gedden ligger i toppen af fødekæderne i ferskvand. Gedden bliver sommetider selv ædt af andre gedder, oddere eller store fiskeædende fugle som skarv og hejre. Baggrund Hver fødekæde er en kæde af maksimalt fem organismer, men fødekæderne er forbundet på kryds og tværs i vandløbet. En fisk kan fx godt spise flere forskellige dyr, og en plante kan spises af mange forskellige planteædere. Det kan være svært at overskue et helt fødenet, men du skal nu prøve at lave en model af et fødenet i ferskvand. 5
6 Jeg kan undersøge forskelle på fødekæder og fødenet, der optræder i ferskvand Jeg kan producere modeller af græsningsfødekæder, nedbryderfødekæder og fødenet i ferskvand Undersøg fødekæder i ferskvand Begynd med vandbænkebideren: 1. Tegn eller skriv fem forskellige fødekæder. Husk at der findes både græsningsfødekæder og nedbryderfødekæder. Begynd fx med vandbænkebideren. Hvad spiser vandbænkebideren, og hvilket dyr kunne spise den? Brug eventuelt en opslagsbog og/eller Naturporten som hjælp, når du skal tegne dine fødekæder og fødenettet 2. Sæt fødekæderne sammen i et stort fødenet. Forbind de forskellige organismer med streger eller pile, så de enkelte fødekæder forvandles til et fødenet 3. Hvilke forbindelser opstår der mellem dine nedbryder- og græsningsfødekæder? 4. Øv dig på at forklare den model, du har lavet for to kammerater. Du bør kunne anvende begreber som græsningsfødekæder, nedbryderfødekæder og fødenet 5. Gå sammen tre og tre. Fremlæg på skift jeres fødenet for hinanden og giv hinanden respons. Det kan fx være, om I bruger begreberne korrekt, og om jeres fremlæggelser er til at forstå 6. Lav nu en film med din telefon, hvor du viser din tegning og holder din fremlæggelse 7. Udgiv din film på klassens egen kanal på SkoleTube eller lignende 8. Se udvalgte film i klassen eller vis dem for andre elever på skolen Undersøg fødekæder i ferskvand Evaluering Tal i klassen om følgende: 1. Hvad er forskellen på en græsningsfødekæde og en nedbryderfødekæde? 2. Hvor mange led var der typisk i jeres fødekæder? 3. Hvorfor er der så få led i fødekæder? Energiomsætning i ferskvand Lav en energipyramide over en fødekæde i ferskvand. Illustrationen viser en energipyramide. Kun en lille del af energien går videre til næste trin i pyramiden. Der sker et stort varmetab til omgivelserne på hvert trin. Baggrund I hvert eneste led i en fødekæde sker der et respirationstab eller varmetab. Hver gang man kommer et trin længere op i fødekæden, går der energi tabt. Man kan opstille en model af energitabet i en fødekæde ved at tegne en pyramide. Jeg kan konstruere en energipyramide, der viser respirationstabet i en fødekæde Jeg kan forklare, hvordan noget energi bliver tabt, og hvordan noget energi kommer videre mellem to led i en fødekæde 6
7 Energiomsætning i ferskvand Evaluering Hæng plancherne op i klassen Hvordan fremgår energitabet af jeres energipyramider? Diskuter i klassen hvordan dyr der lever i vand undgår unødigt varmetab til omgivelserne Tal om de krav der er til fødemængden for at en fødekæde kan indeholde store rovdyr Evaluer forløbet Svar på spørgsmålene hver især, og skriv svaret: a. Hvis du skulle indfange vanddyr i morgen, var der så noget, du ville gøre anderledes? b. Hvis du skulle lave en model af en fødekæde, som du skulle fremlægge for andre elever, hvordan skulle den model så konstrueres, og hvad ville du synes var vigtigt at fortælle? c. Hvis du skulle fremhæve fem ting om dyrenes tilpasning til livet i vand, hvad skulle det så være? d. Hvis du skulle arbejde videre med dette emne i morgen, hvad kunne du så tænke dig at undersøge eller vide mere om? Se på læringsmålene og vurder din læring efter forløbet. Jeg kan undersøge fødekæder og fødenet i ferskvand Jeg kan konstruere modeller af fødekæder og energipyramider for organismer i ferskvand Jeg kan indsamle og undersøge vandinsekter og andet makrolivs tilpasning til sø eller vandløb Jeg kan anvende og forklare begreber om ferskvandsbiotoper og makroliv 7
Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016
Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive og Planlægge, Uge 33 40 sammenligne nogle og evaluere enkle smådyrs tilpasninger til rindende
Læs mereBiologi 7. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Ferskvand 9 Undersøgelse 33 34 35 September 36 Evolution (fase 2) Økosystemer (fase 3) Økosystemer (fase 3)
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store
Læs mereÅrsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Læs mereØkosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.
Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov
Læs mereLivet i Damhussøen. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Læs mereSkovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole
Skovsøen En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Kan man fange fisk? Et af de mange spørgsmål som dukker op under introen til det projekt, som 5. gul skal i gang med. Klassen skal lave
Læs mereFormål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.
UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å
Læs mereNatur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:
NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive
Læs mere1. Lav en hurtig brainstorm over de ting som eleverne forbinder med vandløb.
Undersøg vandløbet Forløbsbeskrivelse Forberedelse på skolen Brainstorm i Wordle 1. Lav en hurtig brainstorm over de ting som eleverne forbinder med vandløb. Du kan evt. bruge Wordle: http://www.wordle.net/create
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs mereÅrsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016
Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mereSpil fødekæde-stratego
Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer
Læs mereVandhulsdetektiver. Et tværfagligt undervisningsforløb i natur/teknologi, matematik og dansk
Vandhulsdetektiver Et tværfagligt undervisningsforløb i natur/teknologi, matematik og dansk Elevhæfte 1 RNATURVEJLEDE Vandhulsdetektiver Vandhullet kribler og krabler af liv under overfladen og du kan
Læs merePÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb!
PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb! Af Ulla Hjøllund Linderoth En del af faget biologi handler om at komme ud i naturen og undersøge organismer og samspillet imellem dem. Vandløb
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km
Læs mereLivet i Damhussøen. Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det
Læs mereSkoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?
Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder
Læs mereHvad gemmer der sig i Hajsøen?
1/9 Hvad gemmer der sig i Hajsøen? Sammenhæng: Vi tager på ture til Hajsøen, hvor fisker med net og undersøger vores krible-krable fangst. Vi medbringer opslagsbøger og bestemmelsesduge, så vi kan finde
Læs mereHAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV
HAVET FAG: LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet 7. klasse. Øresund og saltvand Ss LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereBIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013
BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth
Læs mereGREEN SCREEN ALSION. Undervisningshæfte Skolebesøg den
GREEN SCREEN ALSION Undervisningshæfte Skolebesøg den 20.9.2019 Foto i dette hæfte er brugt med tilladelse fra Green Screen Eckernförde og Pixabay. Der henvises til undervisningsressourcer på DanskeDyr.dk
Læs mereDyrs tilpasning. Hej med dig!
Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne
Læs mereRådyr. Mennesker Ræv og mus. Hvilke økologiske forhold skal der være, for at flåter kan trives og formere sig?
KOPIARK 54 (1) ØKOLOGI Borreliose 1 Skovflåtens udviklingscyklus Voksen Rådyr Befrugtet hunflåt Æg Mennesker Ræv og mus Larve Nymfe Hudskifte Nymfe Larve Pindsvin og mus Beskriv borrelia-bakteriens livscyklus,
Læs mereBIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?
Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i
Læs mereBIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog A Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A. Filen
Læs mereBiologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Biologi Årgang: 7. årgang Lærer: Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereSØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for
SØEN FAG: LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST 6. klasse LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE - SØEN Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 6. kommer
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mereÅer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer
Åer og vandløb DK: 69.000 km vandløb Et naturligt vandløb udspringer i en sø eller kildevæld - nogle også fra dræn Et vandløb er et økosystem - levested for en række organismer Fungerer som spredningskorridor
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse
Årsplan for biologi i 7. klasse 2016-17 Mål: jf. fællesmål faghæfte for biologi Bøger: Bios grundbog A og dertilhørende kopimappe. Klassen arbejder dels individuelt, dels i grupper og dels hele klassen
Læs mereStille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.
Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereLÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST
LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs mereFormål: Vi ønsker at stimulere børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen via eksperimenter.
Science og vand Definition af science: Science er leg og eksperimenter der stimulerer børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen indenfor naturvidenskab. Science giver børnene erfaring og viden
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mereTilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning
Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler
Læs mereÅrsplan for Natur og teknologi: 5. klasse
Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Retten til ændringer forbeholdes Eleverne skal i faget naturteknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til
Læs mereHerning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.
Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-
Læs mereStille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereDISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild
DISSEKER ET DYR Øvelsen består af to dele Disseker en blåmusling Disseker en sild 1. Disseker en blåmusling Teori Blåmuslinger lever af planktonalger og andre mikroskopiske organismer, som de filtrerer
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereDyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet
Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Fælles Mål for N/T Efter 4.klassetrin Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske
Læs mereÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Livets byggesten UGE: 32-36 Livets byggesten er tænkt som et af de første fagforløb i 8. klasse. Da kendskab til cellen er en forudsætning for at forstå
Læs mereJagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø
Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),
Læs mereRevideret facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er
Læs mereVonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi
Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt
Læs mereNATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER
NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER LÆRINGSARENA/TEMA HVAD SKAL VI? PERIODE FÆLLESMÅL 0. KLASSE SPIRING På jeres egen skole Eleverne oplever hvad biodiversitet er på 2 områder nær ved klasselokalet.
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereBIOS LIGHT BIOLOGISYSTEMET BIOS GRUNDBOG A LIGHT GRUNDBOG A BIOLOGISYSTEMET BIOS GYLDENDAL. Biologi er læren om det levende
81273_oms_bios grundbog A.qxp 10/11/09 20:26 Page 1 Hvis man skal forstå sig selv, og den verden man lever i, er det nyttigt at vide noget om mennesker, planter og dyr og samspillet mellem dem. Vidste
Læs mereNaturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen
Læs mereNatur og Teknik 4 og 5 klasse
Natur og Teknik 4 og 5 klasse Klassen består af ca. 25 elever og der er afsat 2* 45 min time ugentligt. Grundbog: Vi vil både arbejde ud fra NATEK s tre mapper, som er beregnet til 3 klasse, men også Gyldendals
Læs mereNaturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.
Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller
Læs mereÅrsplan, biologi
Årsplan, biologi 2019-2020 8.-9. klasse Uhre Friskole Jannie Jakobsen Biologi 8.-9. klasse, Naturfag Uhre Friskole 19/20 Jannie Jakobsen Naturfagslærerne i 7.-8.-9. klasse planlægger emner og forløb fælles
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereNatur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer
Små dyr på lavt vand I tilfælde af dårligt vejr kan man vælge at flytte stranddelen fra sandstranden til lagunen - waders bruges kun i koldt vejr, brug altid redningsveste. Beskrivelse Fælles Mål Faglige
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1
Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven
Læs meredyr i sø og vandløb - skriv om insekter og smådyr
t o te dyr i sø og vandløb - skriv om insekter og smådyr............................ Almindelig rygsvømmer Almindelig skøjteløber Blåvinget pragtvandnymfe-nymfe Butsnudet frø-haletudse Bønnemusling Børsteorm
Læs mereUndersøgelse af åndedrættet hos vanddyr
Page 1 of 6 Undersøgelse af åndedrættet hos vanddyr Formål I denne undersøgelse skal I undersøge og beskrive åndedrætssystemerne hos vandlevende dyr fra forskellige dyregrupper. Baggrund Faktasiden Vanddyr
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereKom tættere på insekterne
Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,
Læs mereLivet. i ferskevande
Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.
Læs mereEksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag
Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.
Læs mereÅrsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014
Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Læs mereSpørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes
Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mereBiologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.
Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:
Læs mereBedre vandmiljø i Knolden's sø
Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereREGIONALE MESTERSKABER
FÆRDGHEDSOPGAVER 1. KROPPEN (1 MN. 30 SEK.) Eleven ar viden om det store blodkredsløb. Hjertet er den muskel, der pumper blod rundt i kroppen. Hvilken type blodårer fører det iltede blod fra jertet og
Læs mereUndersøgelse af en sø
Page 1 of 9 Undersøgelse af en sø Formål At undersøge de fysisk /kemiske forhold i en sø samt opstille fødekæder på baggrund af indsamlede planter og dyr. Baggrund På side 136-140 i Biologi til tiden er
Læs mereMed udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem.
1 Søens onde cirkler Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres
Læs mereDet er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?
Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og
Læs mereWorkshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve
Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereForslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.
Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik
Læs mereJeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom!
Edderkopper Hej med dig! Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! I dette emne skal du blandt andet prøve:
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereDyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige
Læs mereGasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består
Læs mereKrible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog
RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,
Læs mere