Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper"

Transkript

1 Ferskvand Vanddyrene har mange udfordringer i hverdagen. De skal æde, de skal undgå at blive ædt, og de skal bruge oxygen. I forløbet om ferskvand skal du læse og undersøge en række ting om vandløb eller søer. Du skal blandt andet læse forskellige tekster om levevilkår, respiration og fødekæder. Du skal lære at udføre forskellige, effektive fangstteknikker og studere små vanddyrs tilpasning til livet under vand. Undervejs i forløbet skal du vise, hvordan du indfanger vanddyr, samt udarbejde modeller der viser eksempler på fødekæder, energiomsætning og respirationsformer hos ferskvandsorganismer. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Jeg kan undersøge fødekæder og fødenet i ferskvand Jeg kan konstruere modeller af fødekæder og energipyramider for organismer i ferskvand Jeg kan indsamle og undersøge vandinsekter og andet makrolivs tilpasning til sø eller vandløb Jeg kan anvende og forklare begreber om ferskvandsbiotoper og makroliv Samtale om biotoper Vi har en række forskellige ferskvandsbiotoper i Danmark. I nogle biotoper står vandet stille, og i andre risler det af sted. Diskuter nedenstående spørgsmål: a. Hvad er en biotop? b. Hvad mener I kendetegner en biotop, hvor vandet risler afsted? c. Hvad mener I kendetegner en biotop, hvor vandet står stille? d. Hvordan er der mon forskel på dyrelivet i rislende biotoper og stillestående? Undersøg en ferskvandsbiotop I forløbet får du brug for at komme ud til en sø i dette tilfælde skovsøen i Guldager Plantage. En række tekster omhandler bl.a. din biotop. Du skal læse om levevilkårene for dyr og planter på biotopen, og du skal læse, hvordan dyrene har tilpasset sig livet der. Du skal også ud og foretage undersøgelser. Her skal du lære at indsamle vanddyr med særlige fangstteknikker. Læs teksten Vanddyrs respiration herunder. Du skal især hæfte dig ved, hvad man kalder vandinsekternes respirationssystem, og hvad man kalder de åbninger i kroppen, hvor de kan optage oxygen. Læg også mærke til de særlige tilpasninger, hvorpå vanddyrene kan skaffe sig oxygen. Overvej om der er nogle tilpasninger, der egner sig bedre til stillestående vand, og andre, der egner sig bedre til rindende vand. Vanddyrs respiration Alle dyr har brug for oxygen for at leve. Vanddyr har sværere ved at skaffe sig oxygen end dyr på land. De har derfor udviklet særlige måder at få oxygen på. 1

2 Vandkalven henter en luftboble, som den bruger som fysisk gælle Fakta Hudånding: Fx slørvingenymfer og igler. Ånderør: Fx skorpionstæge og larver af glansmyg. Fysisk gælle: Fx vandkalve og vandedderkop. Gælle: Fx vårfluenymfer og døgnfluenymfer. Smådyrs respiration i vand Vand indeholder mindre oxygen end luften. Derfor har mange vandinsekter tilpasset deres respiration til et liv i vand. Det har de gjort på forskellig vis: Hudånding: De fleste insekter har et trachésystem, som er små luftfyldte kanaler i kroppen. Åbningerne ind til disse rør kaldes spirakler og kan hos mange vandinsekter åbnes og lukkes. Det bringer oxygen frem til alle dele af kroppen. Kanalerne er hos nogle vandinsekter tilpasset livet i vand. Vandinsekter med hudånding har derfor lukkede spirakler, så de ikke bliver fyldt med vand. I stedet er huden over spiraklerne så tynde, at oxygen kan sive igennem, mens vandet forbliver ude. Hudånding er meget udbredt hos vandinsekters nymfer og larver, fx hos slørvingenymfer. Ånderør: Nogle vandinsekter har stadig åbne spirakler ind til de luftfyldte kanaler i kroppen. De er nødt til at skaffe sig oxygen fra luften, samtidig med at de skal undgå, at kanalerne bliver fyldt med vand. Fx har skorpionstægen, larver af svirreflue og glansmyg ånderør. Røret stikker op over vandet, og på den måde kan de trække vejret gennem ånderøret. Ånderøret minder om en snorkel. Fysisk gælle: Mange vandtæger og vandbiller har også åbne spirakler. De har løst deres iltoptag med en fysisk gælle. Det er en lille boble fyldt med luft, som bliver holdt fast af små hår, der skyer vand. Når dyret trækker vejret, bliver boblen mindre, og på et tidspunkt må de op til overfladen og hente ny luft. Voksne klobiller og dybvandstægen har en særlig fysisk gælle, som ikke kræver, at de skal op til overfladen og hente ny luft. Til gengæld kræver det, at der er meget oxygen i vandet for at de ikke bliver kvalt. Gælle hos vandinsekter: Mange vandinsekter har løst deres iltoptag ved at udvikle en udvendig gælle. Fx har de husbyggende vårfluelarver gæller, som sidder i store bundter på deres bagkrop. Nogle vandinsekter har en eller flere lange tråde, der virker som gæller. De kaldes gælletråde. Vandinsekter i vandløb har som regel mindre gælleorganer end vandinsekter i søer. Det er, fordi der er mere oxygen i vandløb end i søer. Nogle vandinsekter i søer eller i langsomt flydende vandløb kan vifte med deres gæller for at få mere oxygen. 2

3 Næste trin En stereolup er et godt redskab, når vanddyrene skal studeres. Studér jeres fangst Du skal nu undersøge vanddyrenes tilpasning til livet i vand. Mens du studerer dine dyr, skal du tænke på din biotop. Stod vandet stille, eller strømmede det af sted? Det har betydning for, hvilke dyr der kan leve der. De dyr, der er bedst tilpasset din biotop, vil være mest talrige. Undersøg vanddyrenes tilpasning Dyrenes tilpasninger til stillestående vand i søen er forskellig fra de tilpasninger, der skal til for at leve i strømmende vand i vandløbet. Vandkalven er en bille, der kan dykke ned i søen. Under dækvingerne har den en luftboble, der fungerer som en dykkerflaske Baggrund Man kan tit se forskel på, hvor dyrene kommer fra ved at se på deres tilpasninger. Dyrene i søen og vandløbet har ikke de samme udfordringer og livsbetingelser, og deres ydre er ofte forskellige. Når vi kigger på et dyrs udseende, så studerer vi dyrets ydre eller dets morfologi. Dyrets udseende eller morfologi kan ofte fortælle om dyrets levested. Dyr i stillestående vand må ofte gøre noget aktivt for at få oxygen nok, da vandudskiftningen er lille. Nogle arter må således op til overfladen og hente oxygen, enten ved hjælp af ånderør eller ved hjælp af en fysisk gælle (en luftboble). I et vandløb ville sådanne dyr blive revet med strømmen. Jeg kan undersøge små ferskvandsdyrs morfologi Jeg kan forklare, hvordan dyret er tilpasset livet i det stillestående eller rindende vand Jeg kan tegne modeller af vanddyr og deres respirationssystem Undersøg vanddyrenes tilpasning 1. Diskuter i klassen hvilke forskelle og ligheder der er mellem livet i strømmende og stillestående vand (I kan selv besøge et vandløb derude) 2. Overvej og diskuter hvilke tilpasninger dyrene vil have fordel af i hhv. stillestående og strømmende vand. Her tænkes særligt på form, evne til at fastholde sig med kroge eller sugeskive samt respirationssystem 3. Undersøg dyrene, som du har indfanget ved søen med en stereolup 4. Se på dyrenes udseende i forhold til levestedet: Se på kropsform, benenes udformning, evnen til at svømme (og fastholde sig i strømmende vand), respirationssystem m.v.). Tag et billede af dyr med forskellige respirationssystemer. Kan du finde et, der bruger ånderør, fysisk gælle, gæller eller hudånding? 5. Tegn fire ferskvandsdyr med de fire forskellige respirationssystemer. Indtegn også eventuelle sugeskiver, gribekroge eller andre tilpasninger 6. Bestem dyrene ved hjælp af billednøgle, opslagsbøger eller bestemmelsestavlen 7. Skriv artsnavn på jeres fire tegninger 8. Hæng tegningerne op i klassen og dokumenter jeres arbejde ved at tage et billeder. Husk at gemme billederne! 3

4 Evaluering Kig i fællesskab på udvalgte tegninger/modeller af vanddyrenes respirationssystem Diskuter hvilke strategier dyr i rindende vand og dyr i stillestående vand har udviklet Hvilke særlige udfordringer har dyrene, og hvilke fordele har de ved at leve i stillestående eller rindende vand? Fødekæder Fødekæder i ferskvand: Alle dyr og planter i vandløb og søer er forbundet i fødekæder og fødenet. Alle led i en fødekæde indeholder energi, som næste led gerne vil have fat i. En græsningsfødekæde i ferskvand. Bemærk at på alle trin i en græsningsfødekæde kan organismer dø og aflevere organisk materiale til nedbrydere. Der afgives også organisk materiale fra afføring til nedbrydere. Nedbryderne i midten er første led i en nedbryderfødekæde Fødekæder og energiomsætning I vandløbet er der mange fødekæder. En fødekæde viser, hvem der spiser hvem. Eller med andre ord hvordan energien flytter sig mellem organismerne i kredsløbet. Alle fødekæderne i et økosystem er forbundet i et stort fødenet. Trinnene i en fødekæde kaldes for trofiske niveauer. En fødekæde kan fx være alge dyreplankton fisk. I denne fødekæde er der tre trofiske niveauer. Alle organismer bruger meget energi på at leve, derfor går der meget energi tabt mellem hvert led i en fødekæde. Det er kun ca. 10 % af energien, som næste led i fødekæden udnytter til vækst. Resten af energien går tabt til respiration og nedbrydere. Den del af energien, som dyrene mister til respiration, kalder vi for respirationstab eller varmetab. Respirationstabet er tabt energi. Det kan ikke udnyttes af andre organismer. På grund af respirationstabet er der tit ikke mere end fem trofiske niveauer i en fødekæde. Høj kilopris For at forstå hvor meget energi der går tabt i en fødekæde, kan man forestille sig følgende: Før en lystfisker kan hive en 10 kg tung ørred op af åen, skal ørreden spise hvad der svarer til 100 kg fredfisk som fx skaller og brasen. De 100 kg fredfisk skal spise kg dyreplankton, og de kg dyreplankton skal spise kg planteplankton. Energitabet mellem de enkelte led er så stort, at det kræver 10 ton planteplankton at få 10 kg ørred. 4

5 Primærproducenter Alle fødekæder har mindst tre led og starter som regel med primærproducenterne. Fødekæder, der starter med en primærproducent, er græsningsfødekæder. En primærproducent er en organisme, der laver fotosyntese. Alger og planter i ferskvand er primærproducenter. Alger og planter laver fotosyntese og danner organisk materiale ud fra uorganiske forbindelser som fx CO ₂. Det sker ved hjælp af sollys. Når organismer selv skaffer energi, kalder man dem autotrofe. Planter og alger skal ikke æde nogle andre organismer for at få energi, de kan selv skaffe energi ved hjælp af fotosyntesen. Affaldsproduktet fra fotosyntesen er oxygen, og det kommer dyrene i vandet til gode. Nedbryderfødekæden I vandløbet er der både rovdyr og planteædere, men der er flest nedbrydere. Nedbrydere er en fælles betegnelse for de dyr, der lever af dødt organisk materiale (detritus). I nedbryderfødekæden er det detritus, der er første led i fødekæden: detritus nedbryder rovdyr større rovdyr. Mikroorganismer er en vigtig del af nedbryderfødekæden. De frigiver næringssalte under nedbrydningen af detritus, som planterne i græsningsfødekæden bruger til vækst. Nedbryderne bruger oxygen til respiration, når de omsætter det organiske stof. Forurening og nedbrydere Et pludseligt udslip af organisk stof til et vandløb fra fx gylle betyder, at mikroorganismernes oxygenforbrug stiger kraftigt. Et stort gylleudslip fra fx en væltet gyllevogn er guf for mikroorganismerne, der straks går i gang med at formere sig kraftigt og nedbryde gyllen. Store mængder mikroorganismer kræver meget oxygen. Den oxygen tager mikroorganismerne fra vandet, og det betyder, at mange andre vanddyr dør på grund af mangel på oxygen. Et vandløb får dog hele tiden tilført nyt vand og vil langsomt rense sig selv. De næste trin Fødekæder og energiomsætning Fødekæder og energiomsætning hænger tæt sammen. Organismerne æder hinanden for at få energi. I skal nu lave to aktiviteter. Den ene handler om at udarbejde fødekæder, og den anden om at udarbejde en energipyramide for en fødekæde i ferskvand. Du kan ikke vide præcist hvor meget energi, der går tabt fra led til led. Derfor er den sidste aktivitet en øvelse i at vise, at du forstår, at der mistes energi i alle led i en fødekæde. Undersøg fødekæder i ferskvand Forbind fødekæder i ferskvand til fødenet. Gedden ligger i toppen af fødekæderne i ferskvand. Gedden bliver sommetider selv ædt af andre gedder, oddere eller store fiskeædende fugle som skarv og hejre. Baggrund Hver fødekæde er en kæde af maksimalt fem organismer, men fødekæderne er forbundet på kryds og tværs i vandløbet. En fisk kan fx godt spise flere forskellige dyr, og en plante kan spises af mange forskellige planteædere. Det kan være svært at overskue et helt fødenet, men du skal nu prøve at lave en model af et fødenet i ferskvand. 5

6 Jeg kan undersøge forskelle på fødekæder og fødenet, der optræder i ferskvand Jeg kan producere modeller af græsningsfødekæder, nedbryderfødekæder og fødenet i ferskvand Undersøg fødekæder i ferskvand Begynd med vandbænkebideren: 1. Tegn eller skriv fem forskellige fødekæder. Husk at der findes både græsningsfødekæder og nedbryderfødekæder. Begynd fx med vandbænkebideren. Hvad spiser vandbænkebideren, og hvilket dyr kunne spise den? Brug eventuelt en opslagsbog og/eller Naturporten som hjælp, når du skal tegne dine fødekæder og fødenettet 2. Sæt fødekæderne sammen i et stort fødenet. Forbind de forskellige organismer med streger eller pile, så de enkelte fødekæder forvandles til et fødenet 3. Hvilke forbindelser opstår der mellem dine nedbryder- og græsningsfødekæder? 4. Øv dig på at forklare den model, du har lavet for to kammerater. Du bør kunne anvende begreber som græsningsfødekæder, nedbryderfødekæder og fødenet 5. Gå sammen tre og tre. Fremlæg på skift jeres fødenet for hinanden og giv hinanden respons. Det kan fx være, om I bruger begreberne korrekt, og om jeres fremlæggelser er til at forstå 6. Lav nu en film med din telefon, hvor du viser din tegning og holder din fremlæggelse 7. Udgiv din film på klassens egen kanal på SkoleTube eller lignende 8. Se udvalgte film i klassen eller vis dem for andre elever på skolen Undersøg fødekæder i ferskvand Evaluering Tal i klassen om følgende: 1. Hvad er forskellen på en græsningsfødekæde og en nedbryderfødekæde? 2. Hvor mange led var der typisk i jeres fødekæder? 3. Hvorfor er der så få led i fødekæder? Energiomsætning i ferskvand Lav en energipyramide over en fødekæde i ferskvand. Illustrationen viser en energipyramide. Kun en lille del af energien går videre til næste trin i pyramiden. Der sker et stort varmetab til omgivelserne på hvert trin. Baggrund I hvert eneste led i en fødekæde sker der et respirationstab eller varmetab. Hver gang man kommer et trin længere op i fødekæden, går der energi tabt. Man kan opstille en model af energitabet i en fødekæde ved at tegne en pyramide. Jeg kan konstruere en energipyramide, der viser respirationstabet i en fødekæde Jeg kan forklare, hvordan noget energi bliver tabt, og hvordan noget energi kommer videre mellem to led i en fødekæde 6

7 Energiomsætning i ferskvand Evaluering Hæng plancherne op i klassen Hvordan fremgår energitabet af jeres energipyramider? Diskuter i klassen hvordan dyr der lever i vand undgår unødigt varmetab til omgivelserne Tal om de krav der er til fødemængden for at en fødekæde kan indeholde store rovdyr Evaluer forløbet Svar på spørgsmålene hver især, og skriv svaret: a. Hvis du skulle indfange vanddyr i morgen, var der så noget, du ville gøre anderledes? b. Hvis du skulle lave en model af en fødekæde, som du skulle fremlægge for andre elever, hvordan skulle den model så konstrueres, og hvad ville du synes var vigtigt at fortælle? c. Hvis du skulle fremhæve fem ting om dyrenes tilpasning til livet i vand, hvad skulle det så være? d. Hvis du skulle arbejde videre med dette emne i morgen, hvad kunne du så tænke dig at undersøge eller vide mere om? Se på læringsmålene og vurder din læring efter forløbet. Jeg kan undersøge fødekæder og fødenet i ferskvand Jeg kan konstruere modeller af fødekæder og energipyramider for organismer i ferskvand Jeg kan indsamle og undersøge vandinsekter og andet makrolivs tilpasning til sø eller vandløb Jeg kan anvende og forklare begreber om ferskvandsbiotoper og makroliv 7

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive og Planlægge, Uge 33 40 sammenligne nogle og evaluere enkle smådyrs tilpasninger til rindende

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Skovsøen En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Kan man fange fisk? Et af de mange spørgsmål som dukker op under introen til det projekt, som 5. gul skal i gang med. Klassen skal lave

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

1. Lav en hurtig brainstorm over de ting som eleverne forbinder med vandløb.

1. Lav en hurtig brainstorm over de ting som eleverne forbinder med vandløb. Undersøg vandløbet Forløbsbeskrivelse Forberedelse på skolen Brainstorm i Wordle 1. Lav en hurtig brainstorm over de ting som eleverne forbinder med vandløb. Du kan evt. bruge Wordle: http://www.wordle.net/create

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb!

PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb! PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb! Af Ulla Hjøllund Linderoth En del af faget biologi handler om at komme ud i naturen og undersøge organismer og samspillet imellem dem. Vandløb

Læs mere

Spil fødekæde-stratego

Spil fødekæde-stratego Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.

Læs mere

Rådyr. Mennesker Ræv og mus. Hvilke økologiske forhold skal der være, for at flåter kan trives og formere sig?

Rådyr. Mennesker Ræv og mus. Hvilke økologiske forhold skal der være, for at flåter kan trives og formere sig? KOPIARK 54 (1) ØKOLOGI Borreliose 1 Skovflåtens udviklingscyklus Voksen Rådyr Befrugtet hunflåt Æg Mennesker Ræv og mus Larve Nymfe Hudskifte Nymfe Larve Pindsvin og mus Beskriv borrelia-bakteriens livscyklus,

Læs mere

BIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog A Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A. Filen

Læs mere

Åer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer

Åer og vandløb. Det naturlige vandløb og det regulerede. Vandløbenes historie. Abiotiske faktorer Åer og vandløb DK: 69.000 km vandløb Et naturligt vandløb udspringer i en sø eller kildevæld - nogle også fra dræn Et vandløb er et økosystem - levested for en række organismer Fungerer som spredningskorridor

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse

Årsplan for biologi i 7. klasse Årsplan for biologi i 7. klasse 2016-17 Mål: jf. fællesmål faghæfte for biologi Bøger: Bios grundbog A og dertilhørende kopimappe. Klassen arbejder dels individuelt, dels i grupper og dels hele klassen

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Biologi Årgang: 7. årgang Lærer: Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

BIOS LIGHT BIOLOGISYSTEMET BIOS GRUNDBOG A LIGHT GRUNDBOG A BIOLOGISYSTEMET BIOS GYLDENDAL. Biologi er læren om det levende

BIOS LIGHT BIOLOGISYSTEMET BIOS GRUNDBOG A LIGHT GRUNDBOG A BIOLOGISYSTEMET BIOS GYLDENDAL. Biologi er læren om det levende 81273_oms_bios grundbog A.qxp 10/11/09 20:26 Page 1 Hvis man skal forstå sig selv, og den verden man lever i, er det nyttigt at vide noget om mennesker, planter og dyr og samspillet mellem dem. Vidste

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

Dyrs tilpasning. Hej med dig! Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Fælles Mål for N/T Efter 4.klassetrin Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske

Læs mere

dyr i sø og vandløb - skriv om insekter og smådyr

dyr i sø og vandløb - skriv om insekter og smådyr t o te dyr i sø og vandløb - skriv om insekter og smådyr............................ Almindelig rygsvømmer Almindelig skøjteløber Blåvinget pragtvandnymfe-nymfe Butsnudet frø-haletudse Bønnemusling Børsteorm

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Informationseksemplar MÅ IKKE KOPIERES

Informationseksemplar MÅ IKKE KOPIERES KOPIMAPPE A BIOLOGISYSTEMET THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V.THOMSEN Biologisystemet Kopimappe A 1. udgave, 1. oplag 2004 2004 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København

Læs mere

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Livet. i ferskevande

Livet. i ferskevande Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.

Læs mere

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom!

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! Edderkopper Hej med dig! Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! I dette emne skal du blandt andet prøve:

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2014. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve December 2014. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve December 2014 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Fisk i ferskvand og saltvand Fisk har udviklet sig gennem

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Natur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer

Natur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer Små dyr på lavt vand I tilfælde af dårligt vejr kan man vælge at flytte stranddelen fra sandstranden til lagunen - waders bruges kun i koldt vejr, brug altid redningsveste. Beskrivelse Fælles Mål Faglige

Læs mere

Arktiske organismer! Klip alle organismerne ud.! Placer dem i grupper efter hvilket trofisk niveau de tilhører.!

Arktiske organismer! Klip alle organismerne ud.! Placer dem i grupper efter hvilket trofisk niveau de tilhører.! Arktiske organismer Klip alle organismerne ud. Placer dem i grupper efter hvilket trofisk niveau de tilhører. Polar kæruld/ukaliusaq Sortebær/Paarnaq Tang/Qeqquaq Snehare/Ukaleq qaqortoq Isbjørn/Nanoq

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur. Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,

Læs mere

Naturens husholdning

Naturens husholdning Økologiske sammenhænge Naturens husholdning Centrale begreber i økologien: Økosystem: Lukket Åbent Biosfæren miljø Samfund Biotop Population Individ www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Retten til ændringer forbeholdes Eleverne skal i faget naturteknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus -

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus - Storyline: Dette er historien om Gajus Werner Alexander, en dagdrømmende dreng på 6 år, der bliver kontaktet af jorden, fordi den har brug for hjælp. Gajus beder alle Jordens børn om hjælp, og det lykkes

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for Redskaber Redskaberne består af fire arbejdspapirer. I kan bruge dem til at udvikle og fastholde jeres fokus når I arbejder med børnenes læring. Brug papirerne på en måde der giver mening for jer: Måske

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4

Læs mere

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale 2010-2011. De levende organismer og deres omgivne natur kende udvalgte 8.klasse har opnået organismer og deres dette, men emnet vil placering i fødekæder

Læs mere

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014 Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE ODDER AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske odder Odderens udseende I Danmark er odderen det største rovdyr, der lever ved vandet. En han-odder vejer mellem 10 og 12 kg. Den

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl.

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Navn på aktivitet: Fra æg til frø Fag: Natur/teknik Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Læringsaspekt: Forståelse af frøens udvikling fra æg til frø Sted: Ingen særlige krav Materialer: 6 billeder der viser forskellige

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og biologi i 7. 9.

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

I lærervejledningen har vi formuleret læringsmål, som i det følgende er omsat til en række tegn på læring:

I lærervejledningen har vi formuleret læringsmål, som i det følgende er omsat til en række tegn på læring: Læringsmål Kompetenceområdet Geometri og måling i forenklede Fælles Mål omfatter fire færdigheds- og vidensområder. I evalueringen til. kap. Måling ser vi på et af områderne, som omhandler elevens opnåelse

Læs mere