FORSLAG. Miljøgodkendelse samt afgørelse om accept af sikkerhedsniveau i henhold til risikobekendtgørelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSLAG. Miljøgodkendelse samt afgørelse om accept af sikkerhedsniveau i henhold til risikobekendtgørelsen"

Transkript

1 Bionaturgas Korskro A/S c/o Bionaturgas Danmark Ørbækvej Odense SØ (Sendt som E-post) Torvegade Esbjerg Dato 18. juni 2013 Sags id Sagsbehandler H. Sonne-Frederiksen/sgk Telefon direkte FORSLAG Miljøgodkendelse samt afgørelse om accept af sikkerhedsniveau i henhold til risikobekendtgørelsen af Biogasanlæg på Lunde Hovedvej matr. nr. 3g og 4a Lunde, Esbjerg Jorder Navn: Bionaturgas Korskro A/S Adresse: Lunde Hovedvej Matr. nr.: Matr. nr. 3g og 4a, Lunde, Esbjerg Jorder CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt for hovedaktivitet: 5.3.b)i) Listepunkt for biaktivitet: 6.5. b) og G 202 1

2 FORSLAG TIL MILJØGODKENDELSE Bionaturgas Korskro A/S ønsker at etablere et biogasanlæg på en del af et ca. 13 ha stort areal sydøst for Korskro rundkørslen mellem Motorvej E 20 og rute 11. I den forbindelse har virksomheden indgivet ansøgning til Esbjerg Kommune om miljøgodkendelse af anlægget. Anlægget er samtidig omfattet af VVM-pligt, og Naturstyrelsen offentliggør forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Esbjerg Kommune har på grundlag af det foreliggende ansøgningsmateriale udarbejdet nærværende forslag til miljøgodkendelse, der offentliggøres sammen med forslag til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse. Der kan først meddeles en miljøgodkendelse af anlægget, når der foreligger et endelig vedtaget kommuneplantillæg, der åbner mulighed for etablering af anlægget. På visse punkter er projektet endnu ikke endeligt fastlagt og beskrevet, og der vil derfor i det videre forløb være behov for en præcisering og uddybning af de oplysninger, der skal foreligge som grundlag for en endelig ansøgning. Når der foreligger et endeligt ansøgningsmateriale vil Esbjerg Kommune udarbejde et revideret udkast til miljøgodkendelse i overensstemmelse med de regler og procedurer, der i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen er gældende ved godkendelse af virksomheder omfattet af bekendtgørelsens bilag 1. Nærværende dokument omfatter således et forslag til miljøgodkendelse med de vilkår, som forventes fastlagt i en endelig miljøgodkendelse. Såfremt der sker ændring af vilkår vil miljøgodkendelsen blive sendt i en efterfølgende høring inden den meddeles. I tilknytning hertil skal bemærkes, at kommunen i forbindelse med ansøgningen om miljøgodkendelse i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens 15 skal træffe afgørelse om, hvorvidt virksomheden skal udarbejde en basistilstandsrapport, dvs. en rapport med oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening. Såfremt der træffes afgørelse om, at virksomheden er omfattet af dette krav må der ikke meddeles miljøgodkendelse, før godkendelsesmyndigheden har modtaget en basistilstandsrapport, der opfylder kravene i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 6. De bilag 1-virksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer fra en aktivitet omfattet af bilag 1 er omfattet af krav herom. I ansøgningen er der oplyst om en række typiske hjælpestoffer, men der foreligger ikke nærmere oplysninger herom, herunder om forbrugs- og oplagsmængder af de enkelte stoffer. På den baggrund har kommunen ikke fundet, at der på det foreliggende grundlag kan træffes afgørelse om, hvorvidt virksomheden skal udarbejde en basistilstandsrapport. Det forudsættes derfor, at virksomheden fremsender nærmere oplysninger herom, idet afgørelse og i givet fald udarbejdelsen af basistilstandsrapporten som nævnt skal ske inden der kan meddeles miljøgodkendelse. Det skal bemærkes, at såfremt der træffes afgørelse om, at der skal udarbejdes en basistilstandsrapport, vil vilkårene i nærværende forslag til miljøgod- 2

3 kendelse blive uddybet med vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens 22, stk. 2 om bl.a. monitering af jord og grundvand på virksomhedens område i forhold til de relevante farlige stoffer. 3

4 Indholdsfortegnelse: Indledning... 6 Ansøgning og baggrund for projektet...6 Godkendelsesgrundlaget...6 Vilkår... 9 Generelt...9 Indretning og drift...9 Luftforurening Støj Affald Beskyttelse jord, grundvand og overfladevand Driftsforstyrrelser og uheld Risiko/Forebyggelse af uheld Egenkontrol Driftsjournal Indberetning Lovgrundlag Godkendelsens udnyttelse Revurdering af godkendelsen Klagevejledning Offentliggørelse Indhentede udtalelser / høring Miljøteknisk redegørelse og vurdering Ejer og ansvarsforhold Etablering og beliggenhed Planforhold VVM Natura 2000-områder Artsbeskyttelse bilag IV-arter Indretning og drift Anlæggets etablering Til- og frakørselsforhold Procesforløb Driftstid Hjælpestoffer Vandforbrug Energibalance Industrimiljøs vurdering Luft og lugt Lugtfiltre Tiltag i forhold til at reducere lugt

5 Lugtpåvirkning i opstartsfasen Unormal drift Lugtpåvirkning i driftsfasen Ventilationsluft Gasmotoranlægget Gaskedel Gasopgraderingsanlæg Gasfakkel OML-beregning for lugt under drift OML-beregning under driftsfasen for øvrige komponenter Industrimiljøs vurdering Spildevand Støj Affald Jord, grundvand og overfladevand Driftsforstyrrelser og uheld Risiko BAT Egenkontrol Driftsjournal Sikkerhedsstillelse Ophør af virksomhed Helhedsvurdering Bilag:

6 Indledning Industrimiljø, Esbjerg Kommune, meddeler hermed Bionaturgas Korskro A/S, c/o Naturgas Fyn, Ørbækvej 260, 5220 Odense SØ miljøgodkendelse til anlæg og drift af et biogasanlæg på Lunde Hovedvej ved Korskro, beliggende på matr. nr. 3g og 4a Lunde, Esbjerg Jorder (se bilag 1 og 2). Godkendelsen er meddelt efter miljøbeskyttelseslovens 1 33 med forudsætninger og vilkår for anlæg, drift og kontrol, som angivet i afgørelsen. Ansøgning og baggrund for projektet Esbjerg Kommune, Industrimiljø har den 21. februar 2013 fra firmaet GasCon, modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse for Bionaturgas Korskro A/S, c/o Naturgas Fyn, Ørbækvej 260, 5220 Odense SØ. Bionaturgas Korskro A/S ønsker at etablere et biogasanlæg på en del af et ca. 13 ha stort areal sydøst for Korskro rundkørslen mellem Motorvej E 20 og rute 11. Der forventes et årligt råvareforbrug på ca ton, hvoraf ca tons vil være gylle, ton vil være dybstrøelse og energiafgrøder og ton vil være organiske biprodukter. Anlægget kan samlet set producere ca. 41 mio. Nm 3 biogas om året. Planen er, at gassen fra biogasanlægget skal opgraderes, så det kan sendes ud i naturgasnettet. Der skal bruges energi til drift af anlægget. Denne energi frembringes ved, at en del af den producerede biogas tilføres en gasmotor på anlægget. Godkendelsesgrundlaget Hovedaktivitet Virksomhedens hovedproduktion biogasanlægget - er omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsens 2 Bilag 1, listepunkt 5.3.b)i): (5.3.b) Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF: (i) Biologisk behandling. Biaktiviteter Anlægget omfattes endvidere af følgende listepunkt 6.5. b) Bortskaffelse eller genanvendelse af dyrekroppe eller animalsk affald på anlæg, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag: b) Biogasanlæg. 3 Der er udarbejdet standardvilkår for biogasanlæg omfattet af bilag 2, listepunkt J i den tidligere gældende godkendelsesbekendtgørelse nr. 486 af 1 Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse 2 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed 3 Listepunktet forudsættes indarbejdet i en kommende ændring af godkendelsesbekendtgørelsen i overensstemmelse med Miljøstyrelsens høringsudkast til ændring af bekendtgørelse nr af 20. december

7 25. maj Standardvilkårene fremgår af bilag 5, afsnit 16 i den nævnte bekendtgørelse. Det ansøgte anlæg vurderes ikke umiddelbart omfattet af disse standardvilkår, idet anlægget, som følge af dets kapacitet, ville have været omfattet af bilag 1, listepunkt K i bekendtgørelse nr Vilkår for nærværende biogasanlæg skal således udarbejdes efter den nugældende godkendelsesbekendtgørelses 22. Det er imidlertid Industrimiljøs vurdering af det ansøgte projekt, at de nævnte standardvilkår for biogasanlæg også udgør et relevant udgangspunkt for reguleringen af det ansøgte biogasanlæg. Industrimiljø har derfor efter en konkret vurdering fundet, at vilkårsfastsættelsen i nærværende afgørelse i væsentligt omfang kan foretages med udgangspunkt i standardvilkår for J 205, men tilpasset og suppleret med vilkår og vurderinger i overensstemmelse med den nu gældende godkendelsesbekendtgørelses bestemmelser for bilag 1 virksomheder. Det ansøgte anlægs kraft- og varmeproducerende anlæg er en biaktivitet, der er omfattet af listepunkt G 202, hvor der er fastsat standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486, bilag 5, afsnit 12. I henhold til 32 i den nu gældende godkendelsesbekendtgørelse nr skal godkendelsesmyndigheden indsætte disse standardvilkår i godkendelsen, hvis aktiviteterne teknisk og forureningsmæssigt kan adskilles fra den øvrige del af virksomheden. Disse standardvilkår implementeres i afgørelsen, idet der dog er fastsat enkelte individuelle vilkår, hvor det efter en konkret vurdering er fundet, at aktiviteterne teknisk eller forureningsmæssigt ikke kan adskilles fra det samlede anlæg, og derfor bør reguleres med vilkår for dette. Ud over standardvilkår efter godkendelsesbekendtgørelsens bilag 5, afsnit 12, er virksomhedens gasmotor omfattet af krav og regulering, som fremgår af gasmotorbekendtgørelsen 7. Ikke implementerede/ikke-relevante standardvilkår (G202) - Vilkår 3 er gældende for anlæg med vilkår for støv, dioxiner og PAH. - Vilkår 6 er gældende for aflæsning og håndtering af faste biobrændsler - Vilkår 8 er gældende for aflæsning og håndtering af faste biobrændsler - Vilkår 12, idet det forudsættes, at der ikke etableres tanke større end 50 m 3. - Vilkår 13, sidste del: Der fastsættes ikke emissionsgrænser for dioxiner eller PAH-stoffer - Vilkår 15 er gældende for anlæg med emissionskrav til støv - Vilkår 16 er justeret, så der refereres til gældende gasmotorbekendtgørelse I forbindelse med biogasanlægget vil der være øvrige anlæg og aktiviteter (gasrensning/gasopgraderingsanlæg) og hygiejniseringsanlæg som ikke er omfattet af særskilte listepunkter, men godkendes som biaktiviteter under hovedaktiviteten. 4 J 205: Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons pr. dag, bortset fra anlæg omfattet af K 108 i godkendelsesbekendtgørelsen 5 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed 6 K 108: Biogasanlæg, der behandler mere end 10 tons/dag animalsk affald bortset fra husdyrgødning 7 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner 7

8 Risikoforhold Det ansøgte anlæg vil endvidere være omfattet af risikobekendtgørelsen som et kolonne-2 anlæg, jf. risikobekendtgørelsens 8 1, stk. 2, idet det er opgjort, at der på anlægget vil kunne forekomme et oplag af biogas på op til 44 tons. Godkendelsen indeholder derfor også vilkår til sikring af, at virksomheden træffer de fornødne foranstaltninger til forebyggelse af større uheld, og imødegåelse af følgerne heraf for mennesker og miljø. Øvrige forhold Der vil ikke forekomme direkte udledning af spildevand fra virksomheden til vandløb, søer eller havet og godkendelsen indeholder derfor ikke vilkår vedrørende dette. Det er lagt til grund for afgørelsen, at afgasset biomasse afsættes til landbrug eller eventuel anden virksomhed, som er ansvarlig for den videre anvendelse af biomassen. Med nærværende afgørelse meddeles således ikke godkendelse eller tilladelse til udbringning af afgasset biomasse til markarealer. Hvis virksomheden i eget regi ønsker at udbringe afgasset biomasse til markarealer, skal virksomheden forinden indhente de nødvendige tilladelser eller godkendelser. VVM-redegørelse På grundlag af en VVM-screening, udarbejdet i overensstemmelse med VVMbekendtgørelsens bilag 3, er der truffet afgørelse om, at det ansøgte anlæg er VVM-pligtigt. Et forslag til kommuneplantillæg - Kommuneplanændring med miljøvurdering og VVM-redegørelse er således udarbejdet parallelt med nærværende forslag til afgørelse. 8 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 8

9 Vilkår Miljøgodkendelsen meddeles efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, 33, stk. 1, på følgende vilkår: Generelt 1. Ved ophør af virksomhedens drift skal der, jf. Jordforureningslovens Kapitel 4 b, træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand med hensyn til jord- og grundvandsforurening. Ved ophør i forbindelse med ovenstående forstås, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 45, stk. 2. ophør af alle aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, på virksomheden, permanent nedsættelse af kapaciteten til under tærskelværdierne i bilag 1, eller situationer omfattet af miljøbeskyttelseslovens 78 a. 2. Ved ophør af virksomhedens drift dog undtaget situationer omfattet af vilkår 1 - skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører (G202, S1). 3. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen befæstet areal menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes tæt belægning menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet (J205, S2). 4. Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. 5. Hvis der sker ændringer i virksomhedens ejerforhold, skal tilsynsmyndigheden orienteres herom senest 1 måned efter ændringen. 6. Endelige, målfaste tegninger over anlæggets indretning med angivelse af de enkelte væsentlige anlægsdele, herunder procesanlæg og afløbstegning for de interne spildevands- og overfladevandssystemer, skal sendes til tilsynsmyndigheden, såvel digitalt som på papir, senest 1 måned inden påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder. Indretning og drift 7. Anlægget godkendes til at modtage og behandle følgende mængder og typer af biomasse: 9

10 Biomasse Ton/år Gylle fra svin, kvæg og mink Dybstrøelse/Energiafgrøder Organiske biprodukter Forud for modtagelse af organiske biprodukter skal der til tilsynsmyndigheden sendes oplysninger, der specificerer hvilke typer af organiske biprodukter, der vil blive modtaget. Der skal for hver type redegøres for, at modtagelse og behandling af den pågældende affaldstype kan ske i overensstemmelse med forudsætningerne for godkendelsen, herunder med hensyn anlæggets lugtemission. 9. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges, hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrensningsanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder perioder hvor luftrensningsanlæg ikke virker efter hensigten, og hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel. (J205, S3) Driftsinstruktionerne skal holdes ajourførte i forhold til ændringer i indretning og drift mv., og driftsinstruktionerne skal sendes til tilsynsmyndigheden. 10. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre køretøjer (J205, S4). 11. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog kan udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af tankbiler med pumpbar biomasse tillades, hvis påfyldning foregår indendørs i lukket hal med afsug til anlæggets skorsten (J205, S5). 12. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke (J205, S6). 13. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne (J205, S7). 14. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. 10

11 Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden aflæsningen påbegyndes, og indtil aflæsningen og lukning af beholdere og tanke til biomasse er afsluttet. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. Energiafgrøder kan dog aflæsses udendørs. (J205, S8). 15. Der skal være etableret automatisk styring / alarm, som sikrer, at porte og døre er lukkede og ventilationen i drift, inden aflæsning kan påbegyndes, jf. vilkår Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer (J205, S11). 17. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering (J205, S12). 18. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlæg. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. Afsug fra modtagehal (aflæssehal, biomassehal m.v.). Afsug fra fortrængningsluft fra køretøjer. Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger (J205, S13). 19. Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af funktion (J205, S14). 20. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger (J205, S15). 11

12 21. Gaskondensatbrønde skal være lukkede og forsynet med vandlås (J205, S16). 22. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår (J205, S17). 23. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold (J205, S18). 24. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden samt - efter tilsynsmyndighedens nærmere anvisning - omboende, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget (J205, S19). 25. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt (J205, S20). 26. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. Udendørs arealer skal renholdes (J205, S21 og G202, S7). Luftforurening 27. Udledning af luft fra lugtrensningsanlægget skal foregå fra en mindst 25 meter høj skorsten (J205, S22). 28. Udledning af forbrændingsluft fra gasmotor/kedelanlæg og udledning af renset gas fra opgraderingsanlæg skal foregå fra en mindst 25 meter høj skorsten. 29. Der skal være indrettet målested i afkastet angivet i vilkår 27 (J205, S23) og afkastene angivet i vilkår 28 med indretning og placering som anført under punkterne i Miljøstyrelsens Vejledning nr.2/2001 Luftvejledningen. 30. Lugtemissionen fra faste afkast må ikke give anledning til lugtbidrag, der overstiger nedenstående værdier: Område Ved beboelser i det åbne land, herunder naturlige opholdsarealer i tilknytning til disse I kommuneplanens rammeområde Lugtbidrag 10 LE/m 3 10 LE/m 3 Boligområder i byzone 5 LE/m 3 Grænseværdierne for lugtbidraget gælder for den maksimale månedlige 99%-fraktil for immissionskoncentrationen beregnet med OMLmodellen, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/ Immissionskoncentrationsbidraget for virksomhedens udledning af NO x og CO fra faste afkast skal i ethvert punkt uden for virksomhedens om- 12

13 råde overholde følgende grænseværdier (B-værdier, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001): Parameter B-værdi NO x, regnet som NO 2 0,125 mg/m 3 CO 1 mg/m 3 Gasmotor og kedelanlæg 32. Afkastluft fra kedelanlægget skal overholde emissionsgrænseværdierne for NO x (regnet som NO 2 ) på 65 mg/nm 3 tør røggas ved 10 % O 2 samt CO på 75 mg/nm 3 tør røggas ved 10 % O 2. (G202, S7). 33. Anlæggene skal være forsynede med måle- og reguleringsudstyr for O 2 til styring af forbrændingsprocessen. (G 202, S13). Anlæggene skal drives med et indhold af O 2, der altid er større end 4 % (vol), bortset fra i opstarts- og nedlukningsperioder. 34. Anlæggene skal forsynes med udstyr til løbende visning og registrering af carbonmonooxid (CO). Alternativt skal måling af koncentrationen af carbonmonooxid (CO) udføres med et håndholdt måleinstrument. I så fald skal der foretages 52 målinger pr. år (G202, S14). RTO-anlæg (Offgas fra gasopgraderingsanlæg) 35. Afkastluften fra gasopgraderingsanlægget (offgas) skal forinden udledning til det fri opvarmes til en temperatur på mindst 850 C i mindst 1 sekund. Målingerne skal foretages som kontinuert måling af temperatur efter retningslinjerne i analysemetoden IEC Publication eller VDI 3511 BL Tidskonstanten for det instrument der skal måle temperaturen skal være under ét minut. Måletiden fastsættes til 10 minutter. Kontrolperioden fastsættes til kalendermåned. Temperaturgrænsen anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af samtlige målinger i løbet af kontrolperioden er mindre end eller lig med grænseværdien. Lugt i opstartsfase 36. Lugtimmissionsgrænserne angivet i vilkår 30 skal være overholdt senest 3 måneder efter første leverance af biomasse. De første 3 måneder efter første leverance af biomasse betegnes opstartsfasen. I opstartsfasen reguleres kravene til virksomhedens lugtemission med udgangspunkt i vilkår 17, idet vurderingen af væsentlighed af lugtgener i opstartsfasen vil blive relateret til de med ansøgningen fremsendte OML-beregninger for lugt i opstartsfasen. I opstartsfasen må der ikke modtages anden biomasse end gylle. 13

14 Værksted Virksomheden skal udarbejde en plan for opstartsfasen, herunder skal der redegøres for hvorledes det vil blive sikret, at lugtemissioner i opstartsfasen begrænses mest muligt. Planen skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 14 dage inden første leverance af biomasse. Inden opstartfasen påbegyndes skal alle lugtemissionsbegrænsende foranstaltninger være installerede, herunder skal der være etableret et podet biofilter med henblik på, at dette så hurtigt som muligt opnår fuld funktion. 37. Afkast fra procesudsugning i værksted skal være opadrettet, og ført mindst 1 meter over tag. Afkastluften skal overholde en emissionsgrænseværdi på 5 mg/normal m 3 for total støv (timemiddelværdi). Støj 38. På myndighedens anmodning skal virksomheden foretage registrering af alle lastbiltransporter i natperioden (kl ) og føre disse i journal. Af journalen skal for hver ½ time fremgå antal og typer af lastbiltransporter, der er registreret hver dato. Journalen skal udleveres til eller sendes til tilsynsmyndigheden på forlangende. 39. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen må ved nærmeste liggende enkeltbolig samt opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til disse ikke overskride nedenstående støjgrænser angivet i db(a): Tidspunkt Støjgrænser Referencetidsrum Dag: Kl. db(a) Timer Mandag - fredag Lørdag Lørdag Søn- og helligdage Aften Alle dage Nat Alle dage ½ Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige Virksomheden skal senest 3 måneder efter anlæggets idriftsættelse dokumentere, at grænseværdierne for støj, jf. vilkår 39, er overholdt. Støjdokumentationen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis støjgrænserne er overholdt, kan der kun kræves én årlig måling/beregning, med mindre der sker væsentlige ændringer eller der modtages støjklager. Udgifterne til støjdokumentationen afholdes af virksomheden. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at 14

15 kravet er fremsat, sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under evt. måling. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling og beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Målingerne/beregningerne skal foretages som Miljømåling ekstern støj, jf. Kvalitetskravsbekendtgørelsen (aktuelt gældende er Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 900 af 17. august 2011 om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v.). Grænseværdien for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre eller lig med grænseværdien. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ubestemtheden må som udgangspunkt ikke være over 3 db(a). 41. For virksomhedens vibrationer gælder følgende grænser: Område Vægtet Accelerationsniveau, L aw i db I boliger kl I boliger kl I kontorer, undervisningslokaler 80 og lignende Erhvervsbebyggelse 85 For lavfrekvent støj og infralyd gælder følgende grænser: Område I boliger, institutioner og lignende kl I boliger, institutioner og lignende kl I kontorer, undervisningslokaler og andre lignende støjfølsomme rum I øvrige rum i virksomheder A-vægtet lydtryksniveau ( Hz), db G-vægtet infralydniveau (< 20 Hz), db På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere, at støjgrænser og vibrationsgrænser, jf. vilkår 41, er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. 15

16 Affald Målingerne skal udføres efter gældende retningslinjer fra Miljøstyrelsen, pt. Orientering nr. 9 fra 1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Dokumentationen skal udføres af et målefirma, som er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til "Miljømålinger ekstern støj", og dokumentationen skal udarbejdes efter reglerne herfor. Dokumentationen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis grænseværdierne er overholdt, kan der kun kræves én årlig måling/beregning, med mindre der sker væsentlige ændringer eller der modtages støjklager. Udgifterne til støjdokumentationen afholdes af virksomheden. Grænseværdier for vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj anses for overskredet, hvis en enkelt måling overskrider grænseværdien. 43. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden (J205, S24). 44. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet, jf. vilkår 52 (J205, S25). 45. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder (J205, S26). 46. Affald fra rensningsprocesser fra de kraft- og varmeproducerende anlæg skal opbevares indendørs eller i tæt lukket beholder. (G202, S9). Beskyttelse jord, grundvand og overfladevand 47. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal, jf. vilkår 49. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige 16

17 beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning (J205, S27). 48. Oplag af stakke af biomasse skal placeres på pladser, som er udført i bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen (J205, S28). 49. Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således, at køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen at biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen, og at overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder (J205, S29). 50. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på befæstet areal indendørs, jf. vilkår 16, med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning (J205, S30). 51. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningsanordninger for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. En eventuel udendørs spildbakke eller grube skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen (J205, S31). 52. Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største oplagrede beholder. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af vilkår 51 (J205, S32). 53. Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. voldsystem, således at spild af biomasse kan tilbageholdes (J205, S33). 17

18 54. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret (J205, S34). 55. Slam og spildolie, råvarer, kemikalier og hjælpestoffer knyttet til driften af de kraft- og varmeproducerende anlæg skal opbevares i egnede beholdere (G 202, S9). De ovenfor nævnte beholdere skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares (G202, S10). 56. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret (G202, S11). 57. Opsamlingsrende og bassin, der indgår i virksomheds beredskab for tilbageholdelse af spild af biomasse, skal udformes af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Der skal være afspærringsmulighed fra systemet, således at videreførsel af biomasse til nedsivningsanlæg i forbindelse med eventuelle uheld forhindres. 58. Rørsystemer og andre installationer til transport af materialer skal være tætte, og i god vedligeholdelsesstand. 59. Virksomheden skal på tilsynsmyndighedens anmodning lade sagkyndig udføre tæthedsprøvning af rørsystemer til transport af biomasse. Tæthedsprøvning af et rørsystem kan højst kræves udført hvert 5. år, hvis systemet var tæt ved seneste tæthedsprøvning. 60. Der skal på virksomheden foreligge en plan, som fastlægger hvordan der skal reageres ved udslip af biomasse. Planen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over anlægget med angivelse af afløbs- og drænsystemer mm. En opgørelse over materiel, der skal være tilgængeligt på anlægget til anvendelse i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af udslip. Planen skal sendes til tilsynsmyndigheden, inden anlægget tages i brug, og der skal herefter til enhver tid forefindes en opdateret plan på virksomheden, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 18

19 Driftsforstyrrelser og uheld 61. Virksomheden skal straks underrette tilsynsmyndigheden om driftsforstyrrelser eller uheld, som medfører forurening af omgivelserne eller indebærer fare herfor. Virksomheden skal ligeledes straks forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer eller afværge faren herfor. Virksomheden skal efterfølgende fremsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden, som omfatter: Årsag til og forløb af driftsforstyrrelsen/uheldet. Hvilken forurening, dette har bevirket. Hvordan lignende driftsforstyrrelser / uheld undgås fremover. Redegørelsen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest en uge efter hændelsen. 62. Der skal i tilknytning til virksomhedens interne beredskabsplan udarbejdes og vedligeholdes instrukser, der sikrer en hurtig og korrekt indsats ved uheld, der kan medføre risiko for forurening af jord og grundvand samt overfladevand, herunder udslip af kemikalier og biomasse. Risiko/Forebyggelse af uheld 63. Inden bygge- og anlægsarbejdet igangsættes skal virksomheden fremsende et ajourført sikkerhedsdokument til tilsynsmyndigheden. Det ajourførte sikkerhedsdokument skal dokumentere, at vilkår overholdes. 64. Den maksimale konsekvensafstand må ikke række ud over det område, der er afgrænset ved planlægningszonen (kurve for beregnede maksimale konsekvensafstande) angivet med rød streg i nedenstående figur. 19

20 65. F/N-kurven for samfundsmæssig risiko skal holde sig under 10-4 pr. år for 1 dødsfald faldende med kvadratet på antallet af dødsfald, svarende til 10-6 pr. år for 10 dødsfald og 10-8 pr. år for 100 dødsfald. Den samfundsmæssige risiko bestemmes på grundlag af den faktiske og planlagte arealanvendelse i området afgrænset ved maksimal konsekvensafstand omkring virksomhedens areal. 66. Virksomhedens bidrag til stedbunden individuel risiko må ikke overstige 1x10-6 dødsfald pr. år uden for virksomhedens område. 67. Virksomheden må maksimalt oplagre følgende mængder farlige gasser: Stof Maksimal mængde Nm 3 Maksimal mængde kg Biogas Reaktorer skal indrettes med niveaumålere og styring, så det sikres, at den samlede mængde af biogas i reaktorerne på intet tidspunkt overstiger tons biogas. 69. Overjordiske tanke og rørføringer, der indeholder biogas skal sikres mod påkørsel. 70. Virksomheden skal inden opstart af drift i reaktorerne have implementeret sikkerhedsledelsessystemets procedurer. 20

21 71. Det skal være fastholdt i ledelsessystemets kontrolprocedurer, at alle fysiske barrierer (foranstaltninger med sikkerhedsmæssig betydning) er omfattet af et forebyggende vedligehold. Alle fysiske barrierer skal endvidere løbende funktionstestes og dokumentation for udført forebyggende vedligehold og funktionstest skal indarbejdes i elektronisk registre og forevises tilsynsmyndigheden mod forlangende. 72. Virksomheden skal til enhver tid, via tilstedeværelse af en fornøden opsamlingskapacitet samt afhjælpende procedurer og/eller instrukser, kunne håndtere de vandmængder, som kan opstå fra egne sikkerhedsforanstaltninger (køle- og sprinkleranlæg), så der ikke er fare for forurening af jord, grundvand og recipient. 73. Procedurer og/eller instrukser skal indgå i øvelsen af den interne beredskabsplan. Egenkontrol 74. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlings render og beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes (J205, S35). 75. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt (J205, S36). 76. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert 10. år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 47, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn (J205, S37). 77. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke m.v.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog 21

22 mindst hvert 10. år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert 20. år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen sendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn (J205, S38). 78. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 18, og funktionsafprøvning af gasfakkel, jf. vilkår 20 Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed og ph, jf. vilkår 19, samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret (J205, S39). 79. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader (J205, S40). Virksomheden skal endvidere løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af arealer med tæt belægning. Eventuelle utætheder skal udbedres hurtigst muligt (G 202, S19) 80. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke (J205, S41). 81. Senest 9 måneder fra idriftsætning skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne i vilkår 27 og 28, er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold, herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert 2. år. 22

23 Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbefalede metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau (J205, S42). Rapporten skal desuden på grundlag af emissionsmålingerne indeholde en OML-beregning til dokumentation for, at B-værdierne for lugt ikke overskrides, jf. vilkår Senest 9 måneder efter at gasmotoranlægget er taget i brug skal der ved præstationskontrol foretages 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter med henblik på at dokumentere overholdelse af emissionsgrænseværdierne i bilag 1, tabel 1 og 2, i bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at anlægget foretager yderligere emissionsmålinger med henblik på at dokumentere overholdelse af emissionsgrænseværdierne efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest hvert andet år (G202, S16) Rapporten skal desuden på grundlag af emissionsmålingerne indeholde en OML-beregning til dokumentation for, at B-værdierne for NO x og CO ikke overskrides, jf. vilkår Prøvetagning og analyse, jf. vilkår 82, skal ske efter de i nedenstående tabel nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau(g202, S 17). 23

24 Navn Parameter Metodeblad nr. * Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2) i strømmende gas Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NO x) i strømmende gas Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsdetektion) Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas Støv O 2 CO PAH NO x UHC (TOC) Lugt MEL-02 MEL-05 MEL-06 MEL-10 MEL-03 MEL-07 MEL-13 Bestemmelse af dioxiner i strømmende gas Dioxiner MEL-15 * Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: 84. Emissionsgrænseværdierne, jf. vilkår 82, anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien (G202, S18). Driftsjournal 85. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i anlægget. Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår 74. Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår 75. Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt eventuel foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår 78. Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, ph, temperatur, jf. vilkår 78. Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår 78. Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår 79. Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 80. Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Dato for og resultat af eftersyn af RTO-anlæg, herunder kvalitetskontrol og kalibrering af temperaturmåler, samt oplysninger om eventuelt forekommende driftsforstyrrelser. 24

25 Der skal endvidere føres driftsjournal for de kraft- og varmeproducerende anlæg med angivelse af (jf. G202, S20): Olieforbrug på gasmotorer. Resultatet af CO-målinger. Kontrol med luftrenseanlæg, herunder dato for skift af filterposer, dato for kortsluttede elektroder i elektrofilter, der tages ud af drift, og dato for skift af elektroder i elektrofilter. Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader. Driftsjournalerne skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden (J205, S43). Indberetning 86. Virksomheden skal én gang årligt fremsende en samlet indberetning af resultater af virksomhedens egenkontrol, herunder en sammenfatning af driftsjournalens oplysninger. Indberetningen skal fremsendes hvert år inden 1. april dækkende det forudgående kalenderår. Lovgrundlag Miljøministeriets bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, nr. 879 af 26. juni 2010 med ændringer. Afgørelsen meddeles efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, 33, med forudsætninger og vilkår for anlæg, drift og kontrol, som anført i afgørelsen. Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr af 20. december 2012 med ændringer, herunder med henvisning til nr. 486 af 25. maj 2012, standardvilkår jf. bilag 5 afsnit 12. Miljøministeriets bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner, nr af 20. december Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer med ændringer, nr af 14. december 2006 Miljøministeriets bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines gældende for virksomhedens olietanke, nr af 21. december 2011 med ændringer. Godkendelsens udnyttelse Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for 2 år efter den er meddelt, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 33 stk. 1, eller hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år jf. Miljøbeskyttelseslovens 78a. Afgørelsen bortfalder endvidere, hvis forudsætninger angivet i godkendelsens miljøtekniske redegørelse ikke er opfyldt. 25

26 Godkendelsen åbner mulighed for, at det godkendte anlæg kan udbygges og idriftsættes etapevist. Fristen for at dele af den af godkendelsen omfattede virksomhed - anlægseller driftsmæssigt - gennemføres som senere udvidelser eller ændringer fastsættes til fem år fra godkendelsens meddelelse, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 33, stk. 2. Det skal dog understreges, at alle fastsatte vilkår skal overholdes til ethvert tidspunkt. Revurdering af godkendelsen Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid revidere vilkår i en miljøgodkendelse for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn, jf. miljøbeskyttelseslovens 72, stk. 3. Virksomhedens miljøgodkendelse skal jf. godkendelsesbekendtgørelsens 37 regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige revurdering foretages dog, når der er forløbet 8 år, dvs. i xxxx. I henhold til bekendtgørelsens 36 skal virksomhedens miljøgodkendelse endvidere tages op til revurdering, hvis EU-Kommissionen i EU-Tidende offentliggør en BAT-konklusion, som vedrører virksomhedens hovedlistepunkt. Kommunen skal tilrettelægge revurderingen på en sådan måde, at virksomheden kan overholde de på baggrund af BAT-konklusionen ajourførte vilkår senest fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen. Klagevejledning Afgørelsen kan jf. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11, 91, stk. 1 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af - ansøgeren - enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald - embedslægeinstitutionen - foreninger og organisationer, i det omfang de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 En eventuel klage skal være skriftlig og bedes så vidt muligt sendt elektronisk til ellers pr. brev til Esbjerg Kommune, Industrimiljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den xx xx 20xx der er dagen for klagefristens udløb. Klagen sendes videre til Natur- og Miljøklagenævnet med det materiale, der er anvendt ved behandling af sagen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Klager modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Esbjerg Kommune. Klager skal benytte 26

27 denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. En klage har ikke opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Det betyder, at samtlige krav skal efterkommes, såfremt tilladelsen udnyttes. Udnyttelsen af godkendelsen sker dog på ansøgerens eget ansvar og indebærer ingen indskrænkning i klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve godkendelsen. Søgsmål Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1, dvs. senest den xx xx 20xx. Offentliggørelse Afgørelsen offentliggøres på Esbjerg Kommunes hjemmeside den xx. xx Henvendelse i sagen kan rettes til undertegnede på telefon eller Indhentede udtalelser / høring Bemærkninger til afgørelsen Afgørelsen om miljøgodkendelse er den 18. juni 2013 sendt i høring hos virksomheden i form af et udkast til afgørelse. Endvidere er udkastet til miljøgodkendelsen sendt i partshøring hos borgere og virksomheder, som ifølge godkendelsen forventes udsat for mere end 10 LE i anlæggets opstartsfase. Partshøringen foretages ved brev med annoncetekst, som oplyser, at udkastet til miljøgodkendelsen ligger på Esbjerg Kommunes hjemmeside. Virksomhedens bemærkninger Bemærkninger fra andre parter Kommunens vurdering af de indkomne bemærkninger. 27

28 Bemærkninger i forbindelse med VVM-processen Et forslag til miljøgodkendelse har sammen med forslag til kommuneplantillæg og VVM redegørelse været offentliggjort i en periode fra den 18. juni 2013 til den 1. september I forbindelse med offentliggørelsen er der indkommet i alt XX skriftlige indlæg med synspunkter fra offentlige myndigheder, organisationer og privatpersoner. Kommunens overvejelser på baggrund af synspunkter, som offentligheden har givet udtryk for, jf. godkendelsesbekendtgørelsens

29 Miljøteknisk redegørelse og vurdering Ejer og ansvarsforhold Ansøgerens navn: Adresse: Bionaturgas Korskro A/S c/o Bionaturgas Danmark Ørbækvej Odense SØ Telefonnummer: CVR-nummer: Listevirksomhedens navn: Adresse: Matrikel-nummer: Bionaturgas Korskro A/S Lunde Hovedvej 3g og 4a Lunde, Esbjerg Jorder P-nummer: Virksomhedens kontaktperson: Lisbeth Ljungstrøm Etablering og beliggenhed Planforhold Biogasanlægget ønskes etableret på et ca. 13 ha store areal, som Bionaturgas Korskro har erhvervet ved Korskroen. Arealet anvendes i dag til jordbrugsformål (dyrket mark). Virksomheden ansøges anlagt i kommuneplandelområde , der i Esbjerg Kommunes Kommuneplan er udlagt til landzone. Et forslag til kommuneplantillæg - Kommuneplanændring med miljøvurdering og VVM-redegørelse er udarbejdet parallelt med nærværende forslag til afgørelse. Et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse og miljøvurdering har i perioden 18. juni september 2013 været i offentlig høring sammen med et udkast til nærværende afgørelse. Området er omfattet af lokalplanforslag , der er udarbejdet parallelt med nærværende forslag til afgørelse. Lokalplanområdets afgrænsning fremgår af figur 1. Området er ikke optaget i Esbjerg Kommunes Spildevandsplan

30 Figur 1: Lokalplanafgrænsning. Figur 2 viser placering i relation til det omkringliggende landskab. Figur 2: Placering i relation til det omkringliggende landskab. 30

31 VVM Virksomheden er omfattet af VVM-bekendtgørelsen 9 bilag 2. På grundlag af en VVM-screening, udarbejdet i overensstemmelse med VVMbekendtgørelsens bilag 3, er der truffet afgørelse om, at det ansøgte anlæg er VVM-pligtigt. Et forslag til kommuneplantillæg - Kommuneplanændring med miljøvurdering og VVM-redegørelse er udarbejdet parallelt med nærværende afgørelse. Et forslag til kommuneplantillægget har i perioden 18. juni september 2013 været i offentlig høring sammen med et udkast til nærværende afgørelse. Natura 2000-områder I henhold til 7, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 408 af om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura område væsentligt. Biogasanlægget placeres ca. 5 km nordvest for nærmeste internationale naturbeskyttelses-område EF-habitatområde nr. 79 Sneum Å og Holsted Ådal. Ca. 6,5 km mod syd ligger EF-habitatområde nr. 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 51 Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb. Ca. 8 km mod nordvest ligger EFhabitatområde nr. 239 Alslev Ådal. Områderne er vist på figur 3. 9 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 31

32 Figur 3: Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder. Projektområdet er markeret med en rød stjerne. Der er som led i udarbejdelsen af VVM-redegørelsen for anlægget foretaget en vurdering af anlæggets mulige påvirkning af Natura-2000-områder, herunder er der foretaget konservative beregninger af depositionen af kvælstof i naturområderne. På grundlag af disse beregninger er det vurderet, at depositionen vil være så lille, at naturområderne ikke vil blive påvirket væsentligt. Projektet omfattet af nærværende godkendelse ligger indenfor rammerne af det i VVM-redegørelsen vurderede projekt. VVM-redegørelsens vurdering findes således at kunne lægges til grund for vurderingerne af den potentielle påvirkning af Natura-2000-områderne. For en nærmere beskrivelse af de udførte undersøgelser og vurderinger henvises til VVM-redegørelsen. På den baggrund er det Industrimiljøs vurdering, at projektet ikke vil kunne påvirke Natura 2000-områder væsentligt. 32

33 Artsbeskyttelse bilag IV-arter I henhold til 11 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 408 af om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, skal der foretages en vurdering af projektet iht. Habitatdirektivets bilag IV-arter (artsbeskyttelse). Der er ikke 3 registrerede områder på eller umiddelbart op til projektområdet. Hverken projektområdet eller det øvrige nærområde er i kommuneplanen udlagt som områder med naturbeskyttelsesinteresser eller områder med potentielle naturbeskyttelsesinteresser. Projektområdet er ikke i kommuneplanen udlagt som naturområde eller til økologiske forbindelser eller potentielle økologiske forbindelser. I projektmatriklernes nærområde ligger der flere moser, enge og søer, der er 3 registrerede. Der er i forbindelse med VVM-redegørelsen ligeledes foretaget vurderinger af projektet i forhold til beskyttelseskravene for bilag IV-arter. Ud fra det generelle kendskab til bilag IV arters forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være odder, vandflagermus, sydflagermus, pipistrel flagermus, markfirben og spidssnudet frø inden for lokalområdet. Det ansøgte projekt vurderes ikke at have en negativ indflydelse på arterne, da flagermusenes og odderens opholdssteder eller fødegrundlag ikke påvirkes, da der ikke er potentielle yngle- eller rastesteder for markfirben på projektområdet, og da udbredelsen af spidssnudet frø ikke påvirkes væsentligt, idet en stor del af arealet fortsat vil henligge som grønt område med spredt bevoksning. Esbjerg Kommune har desuden kortlagt forekomster af birkemus, løgfrø, strandtudse og grøn mosaikguldsmed. Nærmeste forekomst er hhv. 10, 11, 4 og over 20 km fra projektområdet, og arterne vil derfor ikke blive påvirket væsentligt af projektet. Samlet vurderes det på grundlag af de udførte undersøgelser, at projektet ikke påvirke bilag IV-dyrearter negativt og ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IV-dyrearter. Der kendes ikke til forekomster af bilag IV-plantearter, som kan påvirkes eller ødelægges af projektet. En uddybning af de nævnte undersøgelser fremgår af VVMredegørelsen. Projektet omfattet af nærværende godkendelse ligger indenfor rammerne af det i VVM-redegørelsen undersøgte projekt. Det vurderes på dette grundlag, at projektet ikke vil kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a) eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b). 33

34 Indretning og drift Anlæggets etablering Det er oplyst, at opførelsen af anlægget er planlagt iværksat i foråret 2014 med henblik på idriftsætning i efteråret Behandlingen i det fuldt udbyggede biogasanlæg vil årligt omfatte ca tons gylle, ca tons dybstrøelse og energiafgrøder og ca tons organiske biprodukter. Arealet hvor anlægget skal opføres har tidligere ikke været anvendt til lignende industri, men som landbrugsjord. Figur 4 viser en skitse af det kommende anlæg placeret på virksomhedens areal (se også bilag 2). Figur 4: Skitse af det kommende biogasanlæg. Virksomheden etableres på et areal på: m 2 Byggefeltets areal incl. veje m.v. omfatter: m 2 Fuldt opbygget vil anlægget omfatte følgende bygninger/tanke: Læssehal inkl. modtageanlæg for energiafgrøder: m³ Fortanke: m³ Blandetanke: 2000 m³ Reaktortanke: m³ Lagertanke: m³ Lugtrensesystem: 2*700 m³ 34

35 Det er oplyst, at anlæggets endelige udformning og størrelser vil blive fastlagt i forbindelse med detailprojekteringen, og at det formentlig vil blive opført i 2 faser. Der er endnu ikke taget endelig stilling til faseopdelingen, men hensigten hermed vil være at starte anlægget op med et forventet mindre biomasseindtag i den første fase og herefter udbygge til fuld størrelse. Det er oplyst, at anlæggets miljøforanstaltninger dimensioneres således at det til enhver tid under driften (efter opstartsfasen) ikke medfører forurening, som overstiger det niveau, der er oplyst for det samlede ansøgte anlæg. Til- og frakørselsforhold Anlægget vejbetjenes fra Lunde Landevej, hvor der planlægges anlagt et svingbaneanlæg. Råvarerne transporteres udelukkende til og fra anlægget med lastbil. Transporten af gylle og flydende affaldsstoffer vil normalt foregå med vogne med en kapacitet på ca. 35 tons eller mere. Lastbilerne med fast gødning/dybstrøelse vil komme med containere på ca. 25 m 3 (15 ton). Transporten sker enten med egne tankbiler, eller med ekstern transportleverandør. Alle transporter sker i lukkede biler. Der tilføres i alt op til ca tons fordelt på tons gylle og husdyrgødning, og tons industrielle biprodukter. Transporterne med husdyrgødning til anlægget og med biogasgylle fra anlægget sker jævnt fordelt i løbet af året, idet husdyrgødningen afhentes på ejendommene efterhånden, som den produceres, idet frisk husdyrgødning har bedre værdi i biogasanlægget end lagret husdyrgødning. Organiske biprodukter forventes også løbende at blive transporteret til anlægget, mens energiafgrøder forventes at blive transporteret til anlægget på bestemte tidspunkter af året. Det er beregnet, at der ved fuld udnyttelse af anlæggets kapacitet på årsbasis vil være tale om ca gylletransporter og ca transporter med fast gødning og affald til anlægget. Der sker et tørstoftab ved forgasningen. Dermed skal der en mindre mængde transporteres fra anlægget. Det vurderes, at det modsvares af, at der tilføres vand på anlægget, idet spildevandet fra vask af køretøjer o.l. lukkes ind i råvaretankene. Dermed skal der ton biogasgylle væk fra anlægget svarende til transporter. Det samlede antal lastbiltransporter til eller fra anlægget bliver dermed med flydende husdyrgødning og med fast gødning eller andre faste produkter, dvs. i alt transporter/år til eller fra anlægget. Heraf er ca transporter med fuld gyllelæs både til og fra anlægget mens ca transporter er med tom gylletank til anlægget. Ca transporter er med tom container fra biogasanlægget. Der vil være transporter til og fra anlægget på alle hverdage, svarende til 250 dage om året. Antallet af transporter pr. dag kan beskrives således: 240 transporter med gylle jævnt fordelt over året, 35

36 60 transporter med fast husdyrgødning, dybstrøelse og organiske biprodukter jævnt fordelt over året, 20 lastbiler med energiafgrøder. Disse transporter vil ikke være jævnt fordelt over året. I alt vil der være tale om 320 transporter om dagen i gennemsnit. På den mest belastede vejstrækning til anlægget vil der kunne blive 11 ekstra lastbiltransporter i hver retning pr. time. Procesforløb Virksomheden modtager husdyrgødning, animalske biprodukter samt andre organiske biomasser og forarbejder disse til biogas og gødning. Det fuldt udbyggede anlæg vil have modtagekapacitet til at behandle følgende biomassemængderne angivet i tabel 1. Dette vil indebære en samlet biogas produktion 41 mio. Nm 3 pr. år eller ca. 39 Nm 3 biogas/tons biomasse. Type af modtaget biomasse Mængde [Tons pr. år] Tørstof tilført [tons TS] Tørstof [%] CH 4 [Nm 3 pr. år] Biogas [Nm 3 pr. år] EAKkode* Gasudbytte [Nm 3 biogas pr. tons] Svin-Konventionel ,3 Kvæg-Konventionel ,2 Kvæg-Økologisk ,2 Mink ,3 Dybstrøelse/Energiafgrøder ,2 Eksempel: Organiske biprodukter , I alt ,0 Tabel 1: Forventet mængde af biomasse samt forventet metan- og biogasproduktion fra anlægget.* Efter biproduktforordningen. Opbevaringen af den modtagne biomasse vil være i undertryksventilerede modtagetanke, blandetanke eller efterlagertanke i betonelementer med fast låg. Procesforløbet beskrives i det følgende, hvor bogstavbetegnelsen henviser til betegnelser på procesbeskrivelse og flowdiagram i figur 5. 36

37 Figur 5: Skematisk procesdiagram Afhentning Husdyrgødning og anden flydende biomasse afhentes primært med virksomhedens egne tankbiler (PL). Faste biomasser og energiafgrøder afhentes med overdækkede containerbiler (PA). Hovedparten af biomassen (gylle) tilføres anlægget ved at tilkøre gyllen med 35 m 3 tankvogne. Herved undgås gylletransport med traktor. Gylle og andre biomasser tilkøres til modtagehal, som etableres med 4 adskilte gennemkørende spor (AT, GF, PS og BT). For hvert spor etableres porte ved ind- og udkørsel. Modtagersystem - aflæsning Aflæssehallen er undertryksventileret for at minimere lugtudslippet. Aflæssehallen har adgang via ledhejseporte og har dermed behov for effektivt at begrænse luftudslippet. I forbindelse med levering af biomasse i aflæssehallen bliver porten åbnet, og der vil undslippe en vis mængde luft fra bygningen. Mængden er søgt minimeret ved at afpasse hal-ventilationen. Dette vil kunne afstedkomme en kortvarig forøgelse af lugtgener fra anlægget, men vil dog kun forekomme indenfor det tidsrum, hvor der er normal arbejdstid. 37

38 Fra tankbilerne pumpes gylle og organiske biprodukter via aflæssestudse til modtagetanke (MF). Fast biomasse tippes via aflæsselem placeret i gyllefortanken. Aflæsselemmen åbnes ved modtagelsen. Aflæsningen foretages under kraftig ventilation af aflæsseområdet. Aflæsning af fastaffald (tip) vil kun finde sted i et spor. Andre studse i de 4 gennemgående spor muliggør afhentning af afgasset biomasse. Tankbilerne kører normalt dobbeltture, hvor der afhentes ligeså meget, som der leveres. Derved minimeres transporten. Tilførsel af industrielle biomasser samt dybstrøelse vil dog medføre behov for at der i mindre omfang køres enkelttransporter. Modtagesystemet består dermed af modtagehaller, modtagetanke og blandetanke/fortanke. Der er adskilte modtage- og fortanke til henholdsvis den konventionelle og økologiske linje. Hele modtagesystemet ventileres og drives med undertryk. Alle afkast føres til lugtrenseanlæg eller hvis muligt på gassystemet. Det er oplyst, at det kun vil være muligt at aflæsse energiafgrøder udendørs. Modtagehallen fungerer samtidig som vaskehal, hvor alle tankbiler vaskes før udkørsel. Afløb fra vask ledes til gyllefortanken. Tilførsel af gylle mm. til reaktortanken Gyllen fra fortankene (MF) pumpes videre til rådnetanke via varmeveksler. I den første varmeveksler udnyttes overskudvarme fra det afgasset gylle (gyllen der pumpes ud) og i den næste varmeveksler varmes gyllen yderlig op vha. traditionel varmeveksling (overførelse af varme fra vand). En mindre del af biomassen er fast møg, dybstrøelse og energiafgrøder fra bedrifterne. Fast møg, dybstrøelse og energiafgrøder blandes med gylle i blandemodul (BB), således materialet bliver pumpbart. Efterfølgende pumpes det over i reaktortankene (RT). Organiske biprodukter udgør også en mindre del af biomassen og pumpes via et hygiejniseringsmodul (HM) over i reaktortankene (RT). Alle tanke er fuldt omrørte og forsynede med udvendig luge, der muliggør adgang for mindre maskineri og mandskab i forbindelse med tilbagevendende rensning af tankbunde for aflejret materiale (f.eks. sand). Al biomasse som pumpes til reaktortankene passerer en macerator (neddeler), hvor biomassen bliver findelt. Efter opvarmning og macerator tilføres biomassen reaktortankene (RT). Biogasproduktion I reaktortankene omdannes biomassen til biogas ved en biologisk forgæring. Processen producerer biogas til ekstern afsætning, samt biogødning. Biogassen forlader reaktorerne via gasmålerbygning (GM), hvor gaskvalitet og -mængde måles. Gasrensning foregår i et lukket filteranlæg, hvor gassen renses for svovlbrinte. 38

39 En mindre del af den producerede biogas afbrændes i egen gaskedel og gasmotor (E) til fremstilling af procesvarme. Den resterende biogas opgraderes til naturgaskvalitet via et gasopgraderingsanlæg, hvor CO 2 -indholdet i biogassen fjernes. Gassen sælges til naturgasnettet. Den afgassede biomasse pumpes via varmeveksling over i lagertanke (LT), hvorfra det kan pumpes videre til læssehallen (AT). Her sker en pålæsning på tankbiler. Læsning af afgasset biomasse Tankbiler rengøres i læssehal inden udkørsel. Afgasset biomasse pålæsses anlæggets tankbiler i aflæssehal. Af- og pålæsning i hallen sker med lukkede porte. Der opretholdes et svagt undertryk i hallen ved ventilation gennem anlæggets biofilter. Driftstid Biogasanlægget er i drift i 24 timer i døgnet 7 dage om ugen, idet biogasproduktionen er en kontinuerlig proces. Indtransport af gylle og øvrigt biomateriale, samt udkørsel af afgasset biomasse foregår også dagligt, men er begrænset til perioden kl til kl hovedsageligt mandag til fredag (svarende til 250 dage om året). Driftstiden for anlæggets elementer er beskrevet i tabel 2. Anlægsdel Driftstiden i perioden Indendørs installationer Pumper mv Gaskedel Kompressor Udendørs installationer Køler Ventilation haller Ventilation tanke Omrørere Tabel 2: Driftstider for forskellige anlægsdele. Ventilation af aflæsningshal og biomassehal vil køre med reduceret last udenfor driftstiden. Hjælpestoffer Det er oplyst, at der med baggrund i de typiske hjælpestoffer, der anvendes ved biogasproduktion, forventes at følgende vil indgå i anlæggets drift: Natriumhydroxid til rensning af varmevekslere for struvit belægning Saltsyre til rensning af varmevekslere for struvit-belægning Kølervæske til frostsikring af luftkølere Natriumlud til vask af lastbiler Sæbe til rengøring Salt og Hydra-X til kedelvandsbehandling Jernchlorid til svovlbrintereduktion Svovlsyre til gylleforsuring Dieselolie 39

40 Motorolie Det fremgår af ansøgningen, at lud, saltsyre og andre kemikalier vil blive opbevaret enten udendørs i vejrbestandige palletanke på tæt underlag og med opsamling eller i aflæssehal eller værksted. Ansøger har oplyst, at forbruget af hjælpestoffer ikke kan specificeres på nuværende tidspunkt, idet dette vil afhænge af det endelige procesdesign, og dermed først kendes når leverandør af anlægget er valgt. Endvidere har ansøger foreslået, at der i godkendelsen indsættes vilkår om, at anlægget kan anvende og opbevare hjælpestoffer, og at der gives mulighed for at fastlægge disse endeligt, når anlægsleverandør er valgt. Vandforbrug Vandforbruget forventes at kunne holdes nede m³, da der opsamles vand fra tagoverflade til anvendelse som teknisk vand. Det relative lave vandforbrug kan også tilskrives recirkulering af vaskevand i læssehallen. Spildevand eksklusiv sanitært spildevand tilledes fortankene. Energibalance Den forventede produktion af biogas er Nm 3 pr. år svarende til et gasudbytte på 39 Nm 3 biogas pr. tons tilført biomasse. Værdierne fremgår også i tabel Den gennemsnitlige biogasproduktion bliver ca Nm³/time, hvilket med det forventede metanindhold i biogassen på ca. 60 % modsvarer en metanproduktion på ca Nm³/time. Da anlægget er udlagt til kontinuerlig drift, dvs. med driftstimer pr. år, vil det samlede energiindhold i den producerede gas udgøre ca. 245 GWh pr. år. Størstedelen (75 80 %) af den producerede biogas vil blive opgraderet til naturgaskvalitet via et gasopgraderingsanlæg. Andelen svarer til ca GWh pr. år efter opgraderingsanlægget. Den resterende del af biogassen bliver anvendt til intern produktion af procesenergi til biogasanlægget. Dette sker for størstedelen af tidens vedkommende (anslået minimum 90 %) via gasmotoranlæg med fælles produktion af el og varme. Af ansøgningen fremgår, at den indfyrede effekt vil være på ca. 4,3 MW. Som backup for gasmotoranlægget installeres en varmeproducerende gaskedel, der alene vil blive anvendt i situationer, hvor gasmotoranlægget grundet service eller lignende er taget ud af drift. Gaskedlen forventes derfor i drift under 10 % af tiden. Der vil blive installeret en gaskedel med en indfyret effekt på 4 MW. Der kan opstilles følgende energibalance for anlægget: 40

41 Energiindhold i produceret biogas Ton biomasse [ton/år] Produceret biogas [m 3 /år] Produceret biogas med et energiindhold på [MWh/år] Brændværdi for biogas [kwh/m 3 ] 6 Eget forbrugt af energi på biogasanlægget Varmeforbrug [MWh/år] Elforbrug [MWh/år] Biogas opgraderet til naturgaskvalitet Ved intern varmeproduktion vha. kedel [m 3 /år] Ved intern varmeproduktion vha. gasmotor [m 3 /år] Ved intern varmeproduktion vha. kedel [MWh/år] Ved intern varmeproduktion vha. gasmotor [MWh/år] Tabel 3: Energibalance. Der er regnet med tab af 1 % biogas ved opgradering biogassen. Forbruget er opgivet som det faktiske forbrug. Grundet virkningsgraderne er forbruget relateret til biogas lidt højere alt efter hvordan varmen produceres. I ansøgningen er fremhævet, at anlægget har en særdeles positiv energibalance, og at biogasanlæg der omsætter husdyrgødning til biogas, regnes for et af de mest effektive midler til at reducere landbrugets CO 2 -udledning, både ud fra værdien af fortrængt fossilt brændstof ved ovenstående netto energiproduktion, og ved at reducere udslip af metan og lattergas fra håndteringen af husdyrgødning. Industrimiljøs vurdering Vilkår for anlæggets etablering fastsættes - som beskrevet i indledningen til denne afgørelse med - udgangspunkt i standardvilkår anført i bilag 5, afsnit 16 og afsnit 11 i den tidligere gældende godkendelsesbekendtgørelse nr. 486 af 25. maj Generelt Vilkår anført under Generelt i ovennævnte afsnit omfatter dels vilkår for ophør af virksomhedens drift, dels definitioner af befæstet areal og tæt belægning anvendt i vilkårsdelen. For så vidt angår vilkår for ophør fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 13, at godkendelsesmyndigheden ved godkendelse af bilag 1- virksomheder skal stille krav om, at der ved ophør af driften med henvisning til jordforureningsloven, kapitel 4 b, skal træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand med hensyn til jord- og grundvandsforurening, jf. godkendelsesbekendtgørelsens kapitel 15. Der fastsættes derfor vilkår herom, idet det bemærkes, at virksomheden i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens kapitel 15 ved ophør af aktiviteter omfattet af bilag 1 inden for en frist på 4 uger skal anmelde dette til tilsynsmyndigheden med oplæg til en vurdering efter 38 k, stk. 1 i lov om forurenet jord. Vurderingen skal opfylde kravene i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 6. Da krav om anmeldelse m.v. følger direkte følge af godkendelsesbe- 41

42 kendtgørelsens bestemmelser optages disse ikke som vilkår i nærværende afgørelse. Ovenstående vilkår vedrører aktiviteter omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1. Da anlægget også rummer aktiviteter, der særskilt er omfattet af listepunkt G202 i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 optages standardvilkår for ophør herom også i godkendelsen. For så vidt angår den påtænkte faseopdeling af anlæggets etablering er der i afgørelsen fastsat nærmere bestemmelser om frister herfor, jf. afsnittet om godkendelsens udnyttelse. Vilkår vedrørende indretning og drift Den miljøtekniske vurdering af anlægget er baseret på oplysningerne om de modtagne mængder af biomasse, herunder fordelingen mellem de forskellige typer heraf. Industrimiljø finder derfor, at godkendelsesgrundlaget skal præciseres i godkendelsens vilkår. For så vidt angår organiske biprodukter er de vurderinger, der ligger til grund for ansøgningen ikke baseret på nærmere specificerede typer. Der fastsættes derfor vilkår om, at der inden modtagelse af organiske biprodukter skal sendes oplysninger til tilsynsmyndigheden, om hvilke typer af organiske biprodukter, der påregnes modtaget - herunder skal det redegøres for, at modtagelse og behandling af den pågældende affaldstype kan ske i overensstemmelse med forudsætningerne for godkendelsen, herunder med hensyn anlæggets lugtemission. Der tilføjes vilkår om, at et eksemplar af miljøgodkendelsen skal være til stede på anlægget og være kendt af personalet, samt at virksomheden skal meddele eventuelle ejermæssige ændringer til tilsynsmyndigheden. Der er som led i VVM-redegørelsen foretaget en nærmere vurdering af de trafikale konsekvenser. På grundlag heraf vurderes det, at anlæggets drift ikke vil medføre særlige kapacitetsproblemer, idet influensvejnettet er store veje med en betydelig trafikbelastning i forvejen. Det vurderes heller ikke, at lastbiltrafikken vil give anledning til mærkbare ændringer i trafikstøjen eller væsentlige ændringer i emissioner. Med baggrund i adgangsforholdene til anlægget og beliggenheden af nærmeste nabobeboelser vurderer Industrimiljø, at der er tale om en hensigtsmæssig lokalisering, og at transport til og fra anlægget vil kunne foregå uden væsentlige miljømæssige gener for omgivelserne. På anlægget vil køretøjerne ikke holde med motoren i tomgang, med mindre af- og pålæsning gør det påkrævet. Kørslen med lastbiler på virksomhedens eget område indgår i støjberegninger, som er udført i forbindelse med ansøgningen, se nedenstående afsnit om støj. Implementering af standardvilkår for listepunkt J205 Vilkårene til indretning og drift af biogasanlægget fastsættes med udgangspunkt i standardvilkår 3 31 for listepunkt J 205 dog med følgende justeringer og bemærkninger: 42

43 Standardvilkår 3 suppleres med krav om, at driftsinstruktionerne skal holdes ajourførte i forhold til ændringer i indretning og drift, og at ajourførte driftsinstruktioner skal forelægges tilsynsmyndigheden på anmodning. I relation til standardvilkår 4 er det kommunens opfattelse, at leverancer af dybstrøelse/energiafgrøder i overdækket container kan anses for at opfylde standardvilkåret, idet det dog bemærkes, at godkendelsens vilkår i øvrigt opfyldes, herunder at anlæggets drift ikke giver anledning til væsentlige lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område. I betragtning af anlæggets størrelse og dermed antallet af påfyldningsoperationer justeres udformningen af standardvilkår 5 således, at der stilles krav om, at påfyldning af tankbiler med pumpbar biomasse enten skal ske i et lukket system eller indendørs i lukket hal med afsug til anlæggets skorsten svarende til det oplyste om anlæggets indretning. I betragtning af, at anlæggets lugtpåvirkning af omgivelserne fra de faste afkast kun overholder de vejledende grænseværdier med en lille margin (se efterfølgende afsnit om luft og lugt) finder Industrimiljø, at bidrag fra diffuse lugtkilder bør minimeres ved krav til anlæggets indretning og drift. Godkendelsen indebærer derfor, at alene energiafgrøder kan opbevares udendørs, idet dette skal foregå i overdækkede stakke i overensstemmelse med standardvilkår 6. Kommunen findes således ikke grundlag for at imødekomme ansøgers ønske om også at kunne opbevare andre former for fast biomasse som f.eks. dybstrøelse udendørs. I relation til standardvilkår 8 stilles der i overensstemmelse med anbefalinger i Miljøprojekt 1136, 2006, vilkår om, at der skal etableres automatik, som sikrer, at portene er lukkede og ventilationen er i drift, inden aflæsning påbegyndes. Standardvilkår 9 og 10 vedrører anlæg, som foretager separering af afgasset biomasse. Separering indgår ikke i det ansøgte projekt, og dermed i nærværende miljøgodkendelse. På den baggrund indgår vilkår 9 og 10 ikke i afgørelsen. Det fremgår af ansøgningen, at biofilter (lugtfiltersystemet) påregnes opbygget som et 2-strenget system, således at en streng kan holdes i drift mens den anden serviceres for at mindske eventuelle gener under rensning og vedligehold af filtre. Herved kan et filter holdes i fuld funktion, mens det andet filter renses, og der opnås samme effekt, som hvis et enkelt biofilter havde været sektioneret. Industrimiljø vurderer, at standardvilkår 14 kan betragtes som opfyldt ved den påtænkte indretning. Krav og vilkår vedrørende opbevaring af hjælpestoffer fremgår af efterfølgende afsnit om jord, grundvand og overfladevand. Implementering af standardvilkår for listepunkt G202 Endvidere indarbejdes i nærværende afgørelse standardvilkår omhandlede Generelt og Indretning og drift for anlæg omfattet af listepunkt G 202 med følgende justeringer og bemærkninger, idet nærværende afgørelse ikke omfatter anlæg, der fyrer med biomasseaffald 43

44 Krav vedrørende indretning af målested og vilkår og vedrørende afkasthøjder fremgår af nedenstående afsnit om luft og lugt (standardvilkår 3 og 4). Vilkår 6 vurderes ikke relevant, da der ikke vil blive anvendt faste biobrændsler i anlæggene. Luft og lugt Det er oplyst, at Bionaturgas Korskro ønsker at arbejde ud fra en målsætning om, at biogasanlægget som miljøanlæg ikke skal være en belastning i nærmiljøet. Man lægger derfor stor vægt på at anlægsudformning og drift tilrettelægges, så lugtgener fra anlægget undgås i størst muligt omfang. I ansøgningen er det fremhævet, at der er lagt op til implementering af bedste praksis for biogasanlæg, hvilket gør, at der kun i afvigende driftssituationer vil være emissioner af lugt, der kan medvirke til gener for omboende. De afvigende driftssituationer er søgt minimeret ved at indføre dokumenteret fokus på styring af driften, hvilket vil betyde, at der til stadighed er fokus på at minimere alle negative miljøpåvirkninger fra anlægget. Bionaturgas Korskro vil blive etableret med lugtbehandlingssystem der opfylder principperne i Miljøstyrelsens rapport 1136 (Bedste anvendte teknologi BAT). Endvidere påregnes det i virksomhedens miljøledelsessystem indbygget, at der foretages en ugentlig vurdering af lugtbilledet omkring anlægget med henblik på at forebygge lugtgener og sikre hurtig afhjælpning, hvis de opstår Lugtberegninger viser, at det vil være muligt at etablere et anlæg, som overholder normalt fastsatte lugtgrænseværdier, og dette indbygges i udbudsbetingelserne, således at det sikres, at leverandøren garanterer, at det tilbudte anlæg overholder lugtgrænserne. Det forventes, at den estimerede lugtemission fra anlægget kan overholdes efter opstart og indkøring af de emissionsbegrænsende foranstaltninger. Endvidere gennemføres en optimal driftsledelse med fokus på forhold omkring rengøring, vedligehold og opfølgning i form af kontrol af anlægget, hvilket også vil medvirke til at reducere lugt fra anlægget. Hvis det mod forventning viser sig, at disse tiltag ikke er tilstrækkelige, er det muligt at etablere forskellige former for supplerende forrensning til at behandle eventuelle bestanddele i afkastluften, der viser sig at være ikkenedbrydelige i biofilteret. Anlægget udformes, så alle processer foregår i lukkede ventilerede haller, hvorfra ventilationsluften behandles i lugtfilter, inden det frigives. Alle tanke og beholdere overdækkes tæt, og modtagetanke og fortanke tilsluttes ligeledes lugtfilter, således at fortrængningsluft ved opfyldning af tankene behandles. Øvrige tanke sluttes på gassystemet og lugt herfra vil dermed blive behandlet sammen med biogassen, inden det forlader anlægget. Fra lugtfilter ledes emissionen til separat 25 meter højt afkast. 44

45 Emission fra gasmotorer/kedel samt offgas fra gasopgraderingsanlægget føres ligeledes til 25 meter højt afkast. Figur 6: Placering af luftafkast Lugtfiltre Lugtfilteret opbygges som et biofilter jf. Miljøprojekt nr. 1136, 2006 om forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg. Biofilteret dimensioneres således, at der er tilstrækkelig kapacitet til at kunne håndtere al ventilations- og procesluft fra selve biogasdelen. Filteret opbygges, så der sikres en ensartet luftfordeling. Temperatur, ph og fugtighed kontrolleres jævnligt og justeres for at sikre optimal rensegrad af filtret på alle tidspunkter. For et velfungerende biofilter forventes som minimum en 95 % reduktion af lugtemissionen, hvilket vil være et krav til biofilterleverandøren. Overdækning af filteret og etablering af afkast med en højde på 25 meter er endvidere med til at sikre, at lugtemissionen fra filteret ikke giver anledning til lugtgener i omgivelserne. 45

46 Som en del af idriftsættelsesfasen udarbejdes en strategi for drift og vedligehold af anlægget således, at der sikres fokus på lugtproblematikken efter etablering af anlægget. Det skal sikres, at lugt forebygges og minimeres samt at uventede situationer, der kan give anledning til lugt, håndteres hensigtsmæssigt. Tiltag i forhold til at reducere lugt Ansøger har oplyst, at tiltag i forhold til at reducere lugt fra anlægget ud over de tekniske løsninger vil være at fastholde fokus på lugt. Dette gøres gennem: Dokumenteret ledelsessystem Fastsættelse af målsætninger og mål Udarbejdelse af driftsinstruks Fremgangsmåde ved borger- og myndighedskontakt ved evt. lugt SRO (styring, registrering, overvågning) systemer SRO systemet vil alarmere driftspersonalet ved nedbrud af processerne på anlægget, eksempelvis manglende flow ind og ud af udrådningstankene (tab/mangel af gas/biomasse), hvilket indirekte kan indikere lugtgener. Såfremt gaslageret er fuldt, aktiveres anlæggets nødfakkel, der brænder gassen af, indtil der igen er plads på lageret. Et dokumenteret ledelsessystem er med til at skabe grundlaget for, at den information, der indsamles fra anlægget, er tilstrækkelig til, at der kan ageres i forhold til de målsætninger, der er for bl.a. lugt. Ved en fastsættelse af mål med hensyn til lugt, vil der i driftsinstruksen blive taget højde for, at disse mål kan både måles, evalueres og ageres på. Følgende vil således være en del af driftsinstruksen: Instrukser for gennemførelse af daglige samt lejlighedsvise drifts- og vedligeholdelsesopgaver Procedure for egenkontrol af lugtpåvirkning Instrukser for indsamling af data til vurdering af lugtpåvirkning Håndtering af uheld samt afvigende driftssituationer Opfølgning på anlæggets delelementer i forhold til levetider Retningslinjer for ajourføring i forhold til lovgivning Der udarbejdes instrukser for, hvorledes kontakt til borgere og myndigheder håndteres i forbindelse med sager omhandlende lugt. Informering af både naboer og myndigheder vil blive prioriteret højt, således at der fra anlæggets start lægges op til konstruktiv dialog. Hvis der sker uforudsete hændelser på anlægget, der resulterer i lugt til omgivelserne, vil borgere i umiddelbar nærhed af anlægget samt myndigheder blive informeret. Ligeledes vil der blive informeret forebyggende, når der planlægges gennemførelse af aktiviteter, der erfaringsmæssigt giver anledning til lugt. Lugtpåvirkning i opstartsfasen I anlæggets indkøringsfase vil lugtpåvirkningen både være af anden karakter og øget i forhold til den normale driftssituation. Det er planlagt at indkøre anlægget i sekvenser med 3-5 tankreaktorer i første sekvens. Indkøring starter med at reaktorerne fyldes ca. 50 % og opvarmes til 46

47 procestemperatur. Herefter tilsættes podemateriale fra et andet biogasanlæg med velfungerende proces, og efter få dage vil reaktoren begynde at producere gas. Så snart gasproduktionen starter påbegyndes indfødning af frisk husdyrgødning. Den første gasproduktion vil være næsten ren CO 2, der vil drive luft ud af reaktoren, men ret hurtigt herefter starter metanbakterierne, og i løbet af ca. 10 dage vil gassen kunne forventes at nå et brændbart blandingsforhold. Så snart gassen kan brænde vil den blive tilført anlæggets fakkel og afbrændt her. Efter yderligere 5-10 dage vil gassen nå et metanindhold der muliggør opstart af anlæggets kedel og gasmotor, hvorefter anlæggets drift i lugtmæssigt henseende vil være næsten normal. Det er ikke muligt at angive mængde og lugtintensitet fra anlægget i forbindelse med indkøring præcist, men der er lavet en OML-beregning med udgangspunkt i at 5 reaktorer emitterer gas svarende til 50 % af fuld produktion. Resultatet viser en kraftig lugtbelastning på selve anlægget, samt at lugtimmissionen ved nærliggende boliger vil kunne indebære en overskridelse af de vejledende lugtgrænseværdier med 2 3 LE/m 3. Figur 7: Lugtudbredelse under opstart Situationen forventes at kunne opstå fra 2-3 dage efter første fyldning og indtil gassen bliver brændbar efter yderligere 7-10 dage. Når gassen fra de første reaktorer har nået en brændbar kvalitet, vil disse efter et par dages stabilisering ikke længere bidrage væsentligt til lugtemissionen i opstartsfasen. På dette tidspunkt opstartes næste sekvens af reaktorer, men gassen herfra kan opblandes med gassen fra første sekvens og afbrændes samlet. Lugtge- 47

48 nerne fra anden (og efterfølgende) sekvenser vil derfor være betydeligt mindre og kortere end første sekvens. Bortset fra at gassen i opstartsfasen bevæger sig fra en CO 2 -fase til en metanfase, vil indholdet af lugtstoffer være en blanding af mercaptaner, svovlbrinte og andre lugtstoffer. For minimering af lugtafgivelsen fra anlægget vil tilførsel af biomasser i opstartsfasen ikke omfatte andet end gylle, der erfaringsmæssigt lugter mindre end de fleste industrielle biprodukter. Herudover vil fakkel og biofilter blive udnyttet i den mest effektive kombination. I opstartsfasen indkøres endvidere anlæggets svovlbrintefilter. Dette er også en biologisk proces, der skal stabiliseres. Svovlbrintefilteret indgår i gassystemet der er et lukket rørsystem frem til gasmotor, kedel eller fakkel og vil derfor ikke øge lugtpåvirkningen. Indkøringen vil også omfatte biofilteret i anlæggets lugtbehandling. Biofilteret kræver en opstartsfase for at opnå optimal renseeffekt. Dette skyldes, at biofilteret er baseret på biologisk omsætning ved hjælp af mikroorganismer. Biofiltret kan dog podes, så det hurtigt opnår fuld funktion. Opbygning af en stabil population af mikroorganismer i biofilteret forventes at finde sted i tiden med indkøring af rådnetankene og vil således også omfatte en indkøringsfase af ca. 1 måneds varighed. Der kan også opstå mindre uregelmæssigheder i forbindelse med indkøringen blandt andet i forbindelse med at sikre undertryk mv. fra transportsystemer og lagre. Det vurderes at kunne give sig udslag i ekstern lugt til omgivelserne. Samlet set må det forventes, at der vil være ekstraordinære lugtemissioner under indkøringen. Unormal drift Bortset fra opstartsperioden når den biologiske aktivitet i en biogasreaktor skal reetableres, vil overskydende biogas altid blive afbrændt i anlæggets nødfakkel. Det fremgår af nedenstående tabeller over forudsete/planlagte tilfælde med risiko for øget lugtpåvirkning af nærområdet samt uforudsete/ ikke planlagte tilfælde med risiko for øget lugtpåvirkning af nærområdet, at det er sandsynligt, at perioder med øget lugtpåvirkning end de fastsatte lugtgrænser efter indkøringsperioden ikke vil overstige 1 % af driftstiden. Varigheden af forudsete/planlagte tilfælde med mulighed for udslip er beskrevet i tabel 4. Situation Opstart efter nedbrud af biofiltre Rensning af hovedfilter Varighed indtil normal situation dage Varighed Forekommer erfaringsmæssigt sjældnere end hver 10. år Andel af driftstiden (%) Maks. 0,6 2-3 dage hver 5. år 0,1 Tabel 4: Forudsete/planlagte tilfælde med risiko for øget lugtpåvirkning af nærområdet. 48

49 For at mindske generne under rensning og vedligehold af filtre, påregnes lugtfiltersystemet opbygget som et 2-strenget system, således at en streng kan holdes i drift mens den anden serviceres. Herved kan et filter holdes i fuld funktion, mens det andet filter renses, og der opnås samme effekt, som hvis et enkelt biofilter havde været sektioneret. Lugtpåvirkning i driftsfasen Der er gennemført en OML-analyse til estimering af den lugtpåvirkning fra anlægget, der kan forventes i driftsfasen. Beregningen er udført med OML MultiPC version /5.03. Ventilationsluft Det er påregnet, at ventilation fra modtagehaller m.v. med de forudsatte luftskifter vil udgøre en luftmængde på op til ca m 3 /time. Det er forudsat, at fortrængningsluft i forbindelse med aflæsning af råvarer og pålæsning af afgasset materiale frigives i hallerne, og opsamles og emitteres som en del af ventilationsluften. Ventilationsluftens indhold af lugtstoffer vil derfor være knyttet til dels lugtstoffer i fortrængningsluften, dels baggrundslugten i halområderne. I bilag 3 fremgår en opgørelse af lugtmængder knyttet til de enkelte bidrag og de forudsatte lugtkoncentrationer. For fortrængningsluft i forbindelse med gylle er vurderingerne baseret på inddata for lugt fra gylle fra Miljøprojekt nr. 1136, 2006: Lugtkoncentration (LE/Nm 3 ) Før omrøring Efter omrøring Ubehandlet gylle Afgasset gylle Tabel 5: Data for lugtemission fra gylle, jf. Miljøprojekt nr. 1136/2006 For industrielle biomasser er beregningen udført med data for fedtaffald opmålt i hallen på et svineslagteri, i alt LE/Nm 3. Dette tal er dels gældende for svært belastet luft, dels ved en temperatur på 90 C, og vil derfor være langt højere, end hvad der i praksis forventes på biogasanlægget. Den største luftmængde til afkastet vil komme fra ventilation af aflæssehaller. Der er regnet med et luftskifte på 4 gange i timen, svarende til dagsventilationen. Denne forventes reduceret til ca. 1 gang i timen uden for arbejdstid, hvorfor afkastmængden og dermed lugtbelastningen her vil være lavere. Ved aflæsning af tankbiler fortrænges et luftvolumen fra modtagetanken svarende til den indpumpede gyllemængde. Tilsvarende vil der udledes samme mængde luft fra tankbilens gylletank, når denne påfyldes gylle. Fortrængningsluften udledes til hallen, og vil derfor blive emitteret som en del af halventilationen gennem lugtfilteret og lugtskorstenen. 49

50 Herudover vil der ikke i hallen være egentlige lugtkilder, da hallerne rengøres for spild, når dette opstår. Alligevel er det valgt at regne med en baggrundsbelastning af lugt til ventilationsafkastet svarende til, at der i rummet er omrørt ubehandlet gylle med LE/Nm 3. Når disse lugtkoncentrationer ganges på luftskiftet opnås den samlede lugtbelastning, der ledes til lugtfiltret. Lugtfilterets belastning i arbejdstiden kan dermed beregnes til LE/s. Filtereffektiviteten kan jf. MST 2013/2006 sættes til 95 %, men i OMLberegningen er det regnet til 90 % for at tage højde for evt. nedsat effektivitet. Den samlede lugtemission til afkast fra ventilation og tanke er dermed ca LE/s. Gasmotoranlægget Gasmotoranlægget indreguleres og vedligeholdes, så gældende krav til maksimale emissionskoncentrationer overholdes. Gasmotoranlægget har eget afkast. Skorstenen udføres med 2 løb. Emissionsberegningen er foretaget med udgangspunkt i 2 stk. Jenbacher 612 gasmotor, der leverer kw el og kw varme hver, ved en indfyret effekt på kw. Ved fuld last er temperaturen efter motoren 425 C. Denne temperatur køles til 180 C i røggasvekslerne før røggassen emitteres til skorstenen. Anlæggets samlede varmebehov vil være ca kw i gennemsnit, og der er med den valgte motorløsning indlagt en sikkerhedskapacitet. Emissionen fra afbrænding af biogas i kraftvarmeproducerende gasmotoranlæg til fremstilling af procesenergi fastlægges af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. december I nedenstående tabel er disse grænseværdier indsat sammen med de forventede værdier på anlægget, idet der forudsættes anvendt moderne motorer med effektiv forbrænding. 15 % O 2, tør: 0 C, Pa NO x mg/nm 3 CO mg/nm 3 Grænseværdier Tabel 6: Grænseværdier gældende for gasmotoranlægget Lugtemissionen i skorstene for røggassen fra gasmotorerne er beregnet med LE/m³ baseret på oplysninger fra gasmotorleverandør, samt erfaringer fra anlæg i praktisk drift. Den tidligere emissionsgrænseværdi for lugt fra gasmotorer er ophævet med bekendtgørelse nr af 20. december Røggasmængden udgør Nm 3 pr. time ved fuld last, hvorved koncentrationsbidraget for lugt bliver ca LE/s, hvilket er anvendt i OMLberegningen. 50

51 For NO x og CO er ved OML-beregningerne taget udgangspunkt i grænseværdierne i ovenstående tabel. Gaskedel Gaskedlen dimensioneres til at kunne levere kw og vil med en virkningsgrad på 95 % have en indfyret effekt på kw svarende til ca. 700 Nm 3 /time biogas. Røggasmængden fra kedlen i fuld last vil være Nm³/time. Idet der er forudsat en lugtemission på LE/Nm 3 bliver belastningen på LE/s. Kedlen vil ikke være i drift sammen med gasmotorerne. Det ses, at den indfyrede gasmængde, og dermed også røggasmængde og lugtkoncentrationsbidraget vil være væsentligt mindre end for gasmotordrift. Da gaskedlen alene vil fungere som nødkedel vurderes emissioner i forbindelse med gasmotordrift at være dimensionsgivende for krav til afkastforholdene. Der er derfor ikke foretaget særskilte beregninger for gaskedeldrift. Gasopgraderingsanlæg Den producerede biogas oprenses i et gasopgraderingsanlæg inden den videreføres til afsætning via naturgasnettet. I opgraderingsanlægget frasepareres biogassens indhold af CO 2, H 2 S og andre uønskede komponenter (affaldsgasser). Affaldsgasserne fra denne opgraderingsproces har et restindhold af metan, som fjernes via et efterfølgende procestrin (RTO). Ved beregning af forventede emissioner er taget udgangspunkt i et opgraderingsanlæg af typen Malmberg GR20. I bilag 4 er vist et flowdiagram for opbygningen af anlægget. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke valgt anlægsleverandør. Udbudsmaterialet vil blive udformet, så anlægget vil kunne overholde de i ansøgningen angivne værdier. Data i bilag 4 er angivet for en tilførsel af en biogas på Nm³/h. Disse værdier er omregnet til en mængde på Nm³/h, hvilket er den mængde, der i Bionaturgas Korskros tilfælde vil blive tilført de 2 opgraderingslinjer når biogasanlæggets egetforbrug af procesvarme er fremstillet på gaskedel, hvilket er den driftssituation, hvor den største mængde biogas tilføres til oprensning. Sædvanligvis vil procesvarmen frembringes gennem afbrænding af en del af den producerede biogas i et gasmotoranlæg, hvilket vil forøge egetforbruget af biogas med en faktor ca. 1,85 og dermed reducere andelen af biogas til opgradering. Ved at gennemføre beregningen for perioder med kedeldrift, der udelukkende vil blive iværksat i situationer, hvor gasmotoranlægget skal serviceres etc. og således forventeligt udgøre under 5 % af året, fremkommer således et worst case scenario. I denne situation fremkommer de emissioner, der er vist i tabellen nedenfor. 51

52 Komponent Nm³/h Kg/h Vol % N % O % CH 4 0,18 0,18 0,01 % CO % H 2 O % H 2 S 0,00 0,02 0 % Total % Tabel 7: Forventede emissioner efter gasopgradering Gasopgraderinganlæggets luftudtag vil blive tilkoblet et afkast med en afkasthøjde på 25 meter. Gasfakkel Gasfaklen er ment som en sikkerhedsforanstaltning til at undgå udslip af biogas ved tilfælde af overproduktion eller ved afsætningsproblemer. Den dimensionsgivende biogasproduktion er beregnet til: Produktion Mængde MWh/år Nm 3 biogas 60 % per år Nm 3 metan per år Tabel 8: Dimensionsgivende biogasproduktion for fakkeldimensionering. Følgende faktorer skal være sammenfaldende før fakkeldrift er nødvendigt: Gasopgraderingsanlæg ude af drift Gaslageret er helt fyldt Gasmotor/Kedel udnyttes fuldt ud Der foretages automatisk en prioritering af hvorledes gassen forbruges, således at afsætning til gasopgradering samt gasmotor eller kedel prioriteres højest. Hvis gasproduktionen overstiger forbruget/afsætningen fyldes lagertanken. Faklen tændes automatisk når lagertanken er f.eks. 97 % fyldt, og slukker når tankene er 95 % fyldt. Overskydende gas eller gas af ringere kvalitet vil dog også kunne afbrændes i gaskedelanlægget og den producerede varme enten bruges til at opvarme biomassen eller vandet i akkumuleringstanken. Gasfaklen vil dog også kunne bruges i de tilfælde hvor gassen er af en så dårlig kvalitet, at den hverken vil kunne bruges i de elproducerende gasmotorer eller gaskedelanlægget. Dette vil forekomme i forbindelse med opstart af anlægget første gang eller efter længerevarende produktionsstop. OML-beregning for lugt under drift Med OML-modellen er den forventede lugtimmission i omgivelserne beregnet på grundlag af de oplysninger, der er beskrevet ovenfor. De detaljerede beregningsresultater fremgår af bilag 5. 52

53 Beregningerne omfatter maksimale emissioner fra lugtskorsten efter passager af filter, fra gasmotoranlæg og af behandlet offgas fra gasopgraderingsanlæg. Emissioner fra gaskedelanlæg indgår ikke i beregningerne, idet dette anlæg som beskrevet ovenfor ikke vil være i drift samtidig med gasmotoranlægget, og da emissionerne fra kedelanlægget vil være mindre end fra gasmotoranlægget. Endvidere indgår emissioner i forbindelse med afbrænding af gas i faklen ikke, da det forventes, at denne kun vil blive anvendt i unormale driftssituationer. Resultaterne af OML-beregningerne er vist i nedenstående figur 8. I henhold til beregningerne vil lugtkoncentrationsbidraget ved mest belastede naboejendom være på 9 LE/Nm 3. Normalt fastlægges grænseværdier for lugt i det åbne land til 10 LE/Nm 3 ved enkeltbeboelser i det åbne land, hvilket ses at kunne overholdes. Det er ansøgers vurdering, at beregningernes forudsætninger er konservative, og det forventes at den aktuelle lugtbelastning under normal drift vil være mindre end beregnet. 53

54 54 Industrimiljø Figur 8: OML-beregning for lugtudbredelse under drift

55 OML-beregning under driftsfasen for øvrige komponenter Der er ligeledes udført OML-beregning i relation til emission af NO x og CO baseret på grænseværdierne herfor som fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. december 2012 samt oplysninger om luftmængder m.v. som beskrevet ovenfor. I henhold til disse beregninger vil Miljøstyrelsens vejledende B-værdier for NO x og CO fra anlægget være overholdt med de planlagte afkast- og driftsforhold. Industrimiljøs vurdering Industrimiljø finder det væsentligt, at anlægget indrettes og drives således, at risiko for væsentlige lugtgener i omgivelserne begrænses mest muligt. Der vurderes at være tale om en hensigtsmæssigt lokalisering af et anlæg af den ansøgte størrelse, men uanset dette fastsættes en række vilkår for at sikre omgivelserne mod væsentlige lugtgener. Det er Industrimiljøs vurdering, at anlægget skal indrettes, således at alle relevante standardvilkår vedrørende begrænsning af lugt- og luftforurening for biogasanlæg fastsat i bilag 5, afsnit 16 i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 skal indarbejdes som vilkår for det aktuelle anlæg. Vilkår for indretning i relation hertil er omtalt ovenfor. De faste afkast, hvorfra der vil ske emission af lugtende stoffer, omfatter Afkast af ventilationsluft fra haller, hvor der aflæsses modtaget materiale, og hvor der udleveres afgasset materiale samt foretages vask af køretøjer m.v. Afkast fra gasmotoranlæg Afkast af renset gas fra gasopgraderingsanlæg I henhold til de med ansøgningen modtagne oplysninger og tilhørende OMLberegninger vil den væsentligste emission af lugtstoffer være knyttet til afbrændingen af biogas i gasmotoranlægget. Der skal dog ikke fastsættes specifikke emissionsgrænseværdier for lugt, jf. gasmotorbekendtgørelsen. Det er Industrimiljøs vurdering, at der skal stilles vilkår, der sikrer, at lugtimmissionskoncentrationsbidraget ved nabobeboelser i det åbne land ikke overskrider en grænseværdi på 10 LE/m 3. Endvidere vurderes det, at denne grænseværdi også bør være gældende for erhvervsområdet beliggende nord for anlægget (Kommuneplanens rammeområde Industri ved Korskroen). På grundlag af de udførte OML-beregninger vurderes der ikke at være boligområder, der vil blive væsentligt berørt af lugt fra anlægget. Nærmeste boligområde er beliggende i en afstand af ca. 2 km fra anlægget. Der stilles dog vilkår om, at lugtimmissionskoncentrationsbidraget ikke må overskride en grænseværdi på 5 LE/m 3 i boligområder. I henhold til ansøgningens oplysninger vil ovenstående grænseværdier for lugt kunne overholdes, såfremt de nævnte afkast etableres i en højde på 25 me- 55

56 ter. Der stilles derfor vilkår om, at afkastene skal have en højde på mindst 25 meter. Industrimiljø vurderer, at de fastsatte vilkår samtidig sikrer mod væsentlige lugtgener i virksomhedens omgivelser i øvrigt, herunder i forhold til området med Korskro Motorsportscenter (kommuneplanens rammeområde ), markedspladsen ved Korskro (kommuneplanens rammeområder og ) og i forhold til Esbjerg Lufthavns områder. For at sikre mulighed for kontrol af vilkårene skal de nævnte afkast være forsynede med målesteder, der skal indrettes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens luftvejledning. Ansøgningens oplysninger om emission af offgas fra gasopgraderingsanlægget er baseret på, at de udskilte stoffer fra biogassen behandles i et RTO-anlæg (Regenerativt Termisk Oxidation) inden afkast til det fri via et 25 meter højt afkast. Det er Industrimiljøs vurdering, at der ved en hensigtsmæssig drift heraf kan ske en effektiv fjernelse af lugtende stoffer i offgassen. Der stilles vilkår om kravene til behandlingen af offgassen i RTO-anlægget, og om eftersyn m.v. af dette anlæg. Endvidere stilles der vilkår om, at anlægget senest 9 måneder efter idriftsætning skal foretage emissionsmålinger og på grundlag heraf udføre OMLberegninger til dokumentation for, at de fastsatte grænseværdier for lugtimmissionskoncentrationsbidragene i omgivelserne ikke overskrides. Endvidere fastsættes vilkår om, at målingerne skal gentages, såfremt tilsynsmyndigheden anmoder herom, idet der dog normalt kun kan stilles krav herom én gang årligt. For så vidt angår diffuse lugtkilder er det Industrimiljøs vurdering, at disse først og fremmest bør imødegås ved en hensigtsmæssig indretning og drift af anlægget, hvorfor vilkår hertil fastsættes med udgangspunkt i standardvilkår for biogasanlæg, jf. ovenstående redegørelse for anlæggets indretning og drift og de i forbindelse hermed fastsatte vilkår. Under henvisning hertil og med baggrund i afstanden til nærmeste nabobeboelser forventes det, at anlægget vil kunne drives uden at diffuse emissioner til luften vil medføre væsentlige gener for omgivelserne. Der fastsættes vilkår om, at anlægget ikke må give anledning til lugt-, støv eller fluegener uden for virksomhedens områder, som tilsynsmyndighedens vurderer væsentligt. I forlængelse heraf finder Industrimiljø endvidere, at der bør stilles vilkår om undersøgelse og afhjælpning, hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at virksomheden giver anledning til væsentlige gener fra lugt, støv eller fluer, herunder om virksomhedens forpligtelser til at iværksætter undersøgelser og afhjælpende foranstaltninger i relation hertil. I ansøgningen er der redegjort for, at der i anlæggets opstartsfase vil kunne forekomme forøgede lugtgener. Industrimiljøs har noteret sig, at der er udført orienterende beregninger i forbindelse hermed, og at ansøger forventer, at der vil være tale om mindre overskridelser af de vejledende grænseværdier for lugt (et lugtimmissionskoncentrationsbidrag på LE/m 3 ved nærmeste nabobeboelser). 56

57 Industrimiljø har forståelse for, at der med et anlæg som det omhandlede vil være behov for en vis indkøringsperode, men finder samtidig, at det bør sikres, at gener for omgivelserne i forbindelse hermed begrænses mest muligt. Der fastsættes derfor vilkår om, at denne opstartsfase maksimalt må have en varighed på 3 måneder, dvs. at de i øvrigt fastsatte grænseværdier for lugt skal være overholdt senest 3 måneder efter første leverance af biomasse. For at begrænse eventuelle lugtgener stilles der vilkår om, at der i opstartsfasen kun må modtages gylle. Endvidere fastsættes vilkår om, at biofiltret skal podes med henblik på, at fuld funktion heraf opnås hurtigst muligt. Endelig finder Industrimiljø herunder for at sikre grundlag for et hensigtsmæssigt tilsyn i opstartsfasen at virksomheden senest 14 dage inden første leverance af biomasse (gylle) skal sende en plan for opstartsfasen i overensstemmelse med ansøgningens oplysninger herom og de fastsatte vilkår herfor. For så vidt angår indretning og drift samt kontrol af gasmotor- og kedelanlægget fastsættes der vilkår i overensstemmelse med standardvilkår for listepunkt G 202, jf. bekendtgørelse nr , bilag 5, afsnit 12. For gasmotoren fastsætter gasmotorbekendtgørelsen 11 emissionsgrænseværdier m.v. for NO x og CO, herunder krav om kontrol af overholdelse af emissionsgrænseværdier. Der fastsættes i godkendelsen krav om, at virksomhedens emissioner fra faste afkast ikke må give anledning til, at de koncentrationsbidrag for NO x og CO uden for virksomhedens område overskrider de vejledende grænseværdier herfor (B-værdier, jf. luftvejledningen). Der er stillet vilkår om, at anlægget skal forsynes med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og uheld. Det forudsættes således, at anvendelsen af gasfaklen ikke er en del af den normale drift, men alene anvendes i unormale driftssituationer, dvs. få gange om året. Industrimiljø vurderer derfor ikke, at der skal fastsættes specifikke emissions- eller immissionskrav hertil, men der fastsættes vilkår om, at anvendelse af gasfakkel skal registreres i driftsjournalen. Endelig er det oplyst, at der på anlægget indrettes et mindre reparationsværksted, for forekommende vedligehold og reparation af egne pumper m.v. Værkstedet vil ikke have daglige rutineopgaver eller udføre eksternt arbejde. Det må påregnes, at der kan forekomme brug af vinkelsliber og svejseanlæg, hvorfor der vil blive etableret udsugning med afkast til det fri i forbindelse med værkstedet. Der stilles vilkår om, at afkastet skal være opadrettet, og ført mindst 1 meter over tag, samt at afkastluften fra støvfrembringende processer (slibning) skal overholde en emissionsgrænseværdi på 5 mg/normal m 3 for total støv (timemiddelværdi). Spildevand Der vil fremkomme sanitært spildevand fra personalebygningen i et omfang svarende til ca. 20 PE. Det er oplyst, at dette vil blive afledt via et minirenseanlæg, der etableres på ejendommen. Såfremt området kloakeres vil afledningen dog i stedet ske til det offentlige spildevandssystem. 10 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed 11 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner 57

58 Anlægget etableres med fast belægning på kørearealer. Arealer, hvor der håndteres rå- og færdigvarer er overdækket, dog er der tre åbne plansiloer. Uforurenet overfladevand fra de udendørs befæstede arealer - herunder tagvand - vil blive opsamlet og ført til et bassin, hvorfra det dels genanvendes til vask, dels nedsives på matriklen. Vand fra de åbne plansiloer opsamles særskilt og ledes til fortankene. Spildevand (eksklusivt sanitært spildevand) herunder vaskevand fra aflæssehallen opsamles og føres ligeledes til forlagertankene. Industrimiljøs vurdering Området er i Esbjerg Kommunes Spildevandsplan beliggende i det åbne land. I henhold til ansøgningens oplysninger vil behovet for bortskaffelse af spildevand og overfladevand omfatte dels sanitært spildevand (ca. 20 PE), dels overfladevand fra udendørs befæstede kørearealer og fra tagarealer. Sanitært spildevand påregnes bortskaffet ved etablering af privat spildevandsanlæg på grunden, hvilket skal ske i henhold til bestemmelserne i spildevandsplanen. En del af overfladevandet fra kørearealer og tagarealer forventes benyttet på anlægget som teknisk vand. Vand fra områder, hvor der håndteres eller oplagres biomasse, tilføres forlagertankene, og indebærer derfor ikke et behov for særskilt bortskaffelse af spildevand. Da der ikke forekommer direkte udledning af spildevand optages der i miljøgodkendelsen ikke nærmere vilkår herom, dog fastsættes der med udgangspunkt i standardvilkår vilkår vedrørende beskyttelse af overfladevand, jf. det efterfølgende afsnit herom. Afledningen af sanitært spildevand til eget anlæg og nedsivningen af overfladevand fra tag- og kørearealer skal reguleres ved en særskilt tilladelse på grundlag af en ansøgning efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og spildevandsbekendtgørelsen 12. Støj På anlægget vil der ikke forekomme væsentligt støjende aktiviteter udover lastbiltransport, hvor der forventes op til 320 transporter (sum af til- og frakørsler) om dagen. Anlæggets faste installationer vil i støjmæssig henseende hovedsageligt være ventilation og tankomrøring. Der bliver opstillet et gasmotoranlæg til egenforsyning med procesenergi. Gasmotoranlægget indkapsles i eget bulderhus og vil ikke give anledning til væsentlig ekstern støj eller vibrationer udenfor projektområdet. De nærmeste støjfølsomme omgivelser omkring anlægget er beboelse i det åbne land. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virk- 12 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 58

59 somheder anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, som er 55/45/40 db(a) i henholdsvis dag-/aften-/natperioden. Virksomheden er beliggende i åbent land med få naboer. Nærmeste beboelser er Sadderupvej 1 ca. 200 m syd for matriklen, Lundevej 28, ca. 300 m vest og Grimstrupvej 125 ca. 300 m mod nord. Der er foretaget en vejledende støjberegning med anlæggets støjkilder samt tankbilkørsel og intern transport som punktkilder. Virksomheden er i drift hele døgnet, alle årets dage, så alle stationære støjkilder er i drift hele tiden. Lastbiltrafik til og fra anlægget vil foregå på hverdage i dagtimerne. Anlæggets væsentlige støjkilder er gasmotoranlægget, lastbiltransport og intern transport med gummiged. Mindre væsentlige støjkilder vil være røreværker samt ventilation. Gasmotoranlægget vil stå i bulderhus inde i bygning, hvorfor væsentligste støjbidrag vil komme fra afkastet. Gasmotoren vil blive forsynet med lyddæmpere der sikrer 70 db i en afstand på 10 m fra afkast. Kørestøj fra lastbiltransport på matriklen er bestemt på baggrund af anlæggets køremønster, samt kildestyrker i henhold til Støjdatabogen Lastbilernes hastighed på området er antaget at være 15 km/t. Lastbilerne er regnet med 160 stk. fordelt i tidsrummet Gummiged på anlægget anvendes til at flytte materialer mellem plansiloområde og modtagehal. Gummigeden er forudsat i drift hverdage fra kl Støjen er beregnet efter den fællesnordiske beregningsmodel for ekstern støj fra virksomheder, beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning Beregning af ekstern støj fra virksomheder, nr. 5, Alle beregninger er foretaget ved hjælp af edb programmet SoundPLAN ver. 7.1 med opdatering af Der er i SoundPLAN etableret en model, under antagelse af et fladt terræn. Bygningerne omkring modtager positionerne har dog en vertikal profil for at medregne refleksion fra de enkelte bygninger. Støjkilderne er placeret i de respektive højder over terræn. Beregningerne er foretaget i et grid med en radius på ca. 400 m omkring virksomheden. Beregningen viser, at anlæggets støjbidrag kan holdes under 35 db(a) for alle bebyggelser i oplandet, se bilag 6. Det betyder at anlægget overholder vejledende grænseværdierne for støj i alle døgnet 24 timer. En udtegning af den beregnede støjudbredelse er vist i nedenstående figur 9. 59

60 Figur 9: Orienterende støjberegning Støjniveauerne er beregnet på baggrund af jævnt fordelte støjbelastninger med et referencetidsrum på 8 timer. Hvis driften er den samme om aftenen og om natten vil støjniveauerne også være de samme om aftenen og om natten. Det skal dog bemærkes at støjniveauerne om aftenen hhv. natten, beregnes med et mindre referencetidsrum på 1 time hhv. ½ time, hvorfor det er vigtigt at sikre at f.eks. last-biltransporter ankommer tidsmæssigt spredt i løbet af aftenen/natten. Industrimiljøs vurdering Virksomheden ansøges anlagt i kommuneplandelområde , der i Esbjerg Kommuneplan er udlagt til landzone. Delområdet grænser på alle síder op til delområder, som også er udlagt til landzone. Der vurderes ikke at være andre støjfølsomme arealanvendelser i anlæggets omgivelser end beboelser i det åbne land, for hvilke der i overensstemmelse med ovenstående oplysninger i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 bør anvendes de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, som er 55/45/40 db(a) i henholdsvis dag-/aften- /natperioden. Disse støjgrænser fastsættes som vilkår i nærværende afgørelse. Det fremgår af de udtegnede støjisokurver i COWIs støjnotat, at støjniveauet ved nærmeste beboelse ligger væsentligt under 35 db(a). Kvalitetskravene til støjmålinger er reguleret af kvalitetskravbekendtgørelsen 13, hvoraf fremgår, at bekendtgørelsen finder anvendelse på støjmålinger og støjberegninger, der udføres som grundlag for myndigheders forvaltningsafgørelser i medfør af lov om miljøbeskyttelse og regler fastsat i medfør af denne lov. 13 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 900 af 17/08/2011 om kvalitetskrav til miljømålinger 60

UDKAST. Forslag. til. Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1

UDKAST. Forslag. til. Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1 UDKAST Forslag til Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1-3, 7 a, stk. 1, 16, 44, stk. 1, og 92, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Miljøgodkendelse af Baltic Shippings oplagring af RDF-affald

Miljøgodkendelse af Baltic Shippings oplagring af RDF-affald Miljøgodkendelse af Baltic Shippings oplagring af RDF-affald Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 Teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Sagsbehandler: Rune Jørgensen Mail: runjo@slagelse.dk

Læs mere

Afgørelse om tilladelse til tilslutning af spildevand til Viborg Spildevand A/S er truffet efter Miljølovens 28 stk. 3.

Afgørelse om tilladelse til tilslutning af spildevand til Viborg Spildevand A/S er truffet efter Miljølovens 28 stk. 3. Viborg Kraftvarmeværk Industrivej 40 8800 Viborg Sendt pr mail til pus@energiviborg.dk og RIBH@ramboll.dk Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 virksomhedsmiljoe@viborg.dk

Læs mere

MILJØGODKENDELSE O P L A G R I N G A F S L A M I G Y L L E B E H O L D E R M Ø L L E H Ø J V E J 10 4660 S T O R E H E D D I N G E

MILJØGODKENDELSE O P L A G R I N G A F S L A M I G Y L L E B E H O L D E R M Ø L L E H Ø J V E J 10 4660 S T O R E H E D D I N G E MILJØGODKENDELSE O P L A G R I N G A F S L A M I G Y L L E B E H O L D E R M Ø L L E H Ø J V E J 10 4660 S T O R E H E D D I N G E 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indledning... 3 3 Stamoplysninger... 3 4 Afgørelse...

Læs mere

Miljøgodkendelse og VVM tilladelse til etablering af et biogasanlæg i Grenaa Dato

Miljøgodkendelse og VVM tilladelse til etablering af et biogasanlæg i Grenaa Dato E R H V E R V O G M I L J Ø Miljøgodkendelse og VVM tilladelse til etablering af et biogasanlæg i Grenaa Dato Miljøgodkendelse af listevirksomhed i henhold til kapitel 5 i lovbekendtgørelse nr. 1189 af

Læs mere

Miljøgodkendelse og 19 tilladelse

Miljøgodkendelse og 19 tilladelse TRE-FOR Varme A/S Kokholm 30 6000 Kolding 08-01-2014 Sags id.: 07/9789 Sagsbehandler: Dorte Lindbjerg KS: Henrik Jørgensen Miljøgodkendelse og 19 tilladelse til etablering af gasoliefyret kedelanlæg som

Læs mere

Danish Crown A/S - Herning. Miljøgodkendelse til vilkårsændring. 18. juni 2014

Danish Crown A/S - Herning. Miljøgodkendelse til vilkårsændring. 18. juni 2014 Danish Crown A/S - Herning Miljøgodkendelse til vilkårsændring 18. juni 2014 Virksomheder J.nr. MST-1270-01009 Ref. Maljs/tasme Den 18. juni 2014 MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING For: Danish Crown A/S,

Læs mere

Revurdering af Miljøgodkendelse

Revurdering af Miljøgodkendelse Revurdering af Miljø Thorsø Miljø & Biogasanlæg Amba Kongensbrovej 10 8881 Thorsø Godkendelse af listevirksomhed i henhold til kapitel 5 i lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015 med senere ændringer

Læs mere

Dansk Vilomix A/S Sjellebrovej 10 8544 Mørke. CVR nr. 70649217

Dansk Vilomix A/S Sjellebrovej 10 8544 Mørke. CVR nr. 70649217 Dansk Vilomix A/S Sjellebrovej 10 8544 Mørke CVR nr. 70649217 Miljøgodkendelse Miljøgodkendelse til blanding og oplagring af vitamin- og mineralprodukter hos Dansk Vilomix A/S, Åstorpvej 31, 6093 Sjølund.

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 J nr. 52103-00108 Udkast 7. august 2012 Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 8, 7 a, stk. 1 og 2,

Læs mere

Miljøgodkendelse og udledningstilladelse

Miljøgodkendelse og udledningstilladelse TEKNIK OG MILJØ Miljøgodkendelse og udledningstilladelse Revurdering af miljøgodkendelse og tilladelse til udledning af overfladevand og vand fra drænledninger Godkendelse af udvidelse Herning Bioenergi

Læs mere

Miljøgodkendelse til Nordfyns Biogas A.m.b.a.

Miljøgodkendelse til Nordfyns Biogas A.m.b.a. Miljøgodkendelse til Nordfyns Biogas A.m.b.a. Miljøgodkendelse af Nordfyns Biogas A.m.b.a., Odensevej 156, 5400 Bogense, i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kap.5 Dato: 24. september 2013 Godkendt af:

Læs mere

Miljøgodkendelse af GFE Krogenskær P/S

Miljøgodkendelse af GFE Krogenskær P/S Miljøgodkendelse af GFE Krogenskær P/S på matrikel nr. 25b, V. Brønderslev, Brønderslev Jorder beliggende Vildmosevej 21b, 9700 Brønderslev Godkendelsesdato: 13. februar 2014 Godkendelse af virksomhed

Læs mere

Revurdering af Miljøgodkendelse

Revurdering af Miljøgodkendelse Revurdering af Miljø Thorsø Miljø & Biogasanlæg Amba Kongensbrovej 10 8881 Thorsø Godkendelse af listevirksomhed i henhold til kapitel 5 i lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015 med senere ændringer

Læs mere

Kontakt: Flemming Paulsen e-post: boa@envogroup.dk Direkte tlf.nr.: 73 76 77 86 E-mail: fjp@aabenraa.dk MILJØGODKENDELSE

Kontakt: Flemming Paulsen e-post: boa@envogroup.dk Direkte tlf.nr.: 73 76 77 86 E-mail: fjp@aabenraa.dk MILJØGODKENDELSE Kultur, Miljø & Erhverv UDKAST, 10. april 2014 Skelbækvej 2 DK-6200 Aabenraa Envo Biogas Aabenraa A/S Tlf. : 73 76 76 76 c/o Envo Group A/S Vestvejen 170, 1. sal 6200 Aabenraa Dato: xx. december 2014 Sagsnr.:

Læs mere

Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven og VVM-tilladelse til NGF Nature Energy Vaarst A/S, Torderupvej 23 9260, Gistrup

Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven og VVM-tilladelse til NGF Nature Energy Vaarst A/S, Torderupvej 23 9260, Gistrup #BREVFLET# Click here to enter text. prøve Aalborg Kommune, Miljø, MEF Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby NGF Nature Energy Vaarst A/S Ørbækvej 260 5220 Odense SØ 29. september 2015 Godkendelse i henhold

Læs mere

Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning

Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning Opbevaring af olier og kemikalier Vejledning Indledning Ved opbevaring af olie og kemikalier er der risiko for forurening af jord, grundvand, søer og vandløb samt utilsigtet tilledning til kloaksystemer.

Læs mere

Miljøgodkendelse. Rishøj Mørtelværk ApS Ribe Landevej 42A, Fugdal, 7250 Hejnsvig

Miljøgodkendelse. Rishøj Mørtelværk ApS Ribe Landevej 42A, Fugdal, 7250 Hejnsvig Miljøgodkendelse Rishøj Mørtelværk ApS Ribe Landevej 42A, Fugdal, 7250 Hejnsvig Dato: 24. september 2014 Afdeling: Natur og Miljø Sagsnr.: 14/20703 Sagsbehandler: Gitte Skovlund Intern KS: DTP Direkte

Læs mere

MILJØGODKENDELSE. Haderslev Kommune meddeler godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 1 33 stk. 1 for etablering og drift af biogasanlæg samt

MILJØGODKENDELSE. Haderslev Kommune meddeler godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 1 33 stk. 1 for etablering og drift af biogasanlæg samt MILJØGODKENDELSE Haderslev Kommune meddeler godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 1 33 stk. 1 for etablering og drift af biogasanlæg samt gaskedel på matr. nr. 235 af Hjartbro, Bevtoft, Langvej, 6541

Læs mere

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 Indholdsfortegnelse 1. Anvendelsesområde 2. Definitioner 3. Regler om kommunal anvisning 3. Anmeldelse 4. Indretning og drift 5. Emissionsgrænseværdier 6. Overvågning af emissioner

Læs mere

Miljøgodkendelse af HedeDanmark A/S Lourupvej 25 6690 Gørding Matr. nr. 24a, Lourup By, Gørding

Miljøgodkendelse af HedeDanmark A/S Lourupvej 25 6690 Gørding Matr. nr. 24a, Lourup By, Gørding Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 3. juli 2014 Sagsbehandler Anitta Knattrup Telefon direkte 76 16 13 94 Sags id 14/2361 Miljøgodkendelse af HedeDanmark A/S Lourupvej 25 6690 Gørding Matr. nr. 24a, Lourup

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Miljøgodkendelse af Cargovirksomhed Kystvejen 34, 2770 Kastrup 17. marts 2016

TÅRNBY KOMMUNE Miljøgodkendelse af Cargovirksomhed Kystvejen 34, 2770 Kastrup 17. marts 2016 TÅRNBY KOMMUNE Miljøgodkendelse af Cargovirksomhed Kystvejen 34, 2770 Kastrup 17. marts 2016 Meddelelse af godkendelse MOE A/S har på vegne af Federal Express Corporation ansøgt om miljøgodkendelse af

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse

Ansøgning om miljøgodkendelse Sendes til: Sønderborg Kommune Miljøafdelingen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Ansøgning om miljøgodkendelse Du må ikke anlægge eller påbegynde etableringen af en virksomhed, anlæg eller en indretning,

Læs mere

Opbevaring af farligt affald og kemikalier i Haderslev Kommune

Opbevaring af farligt affald og kemikalier i Haderslev Kommune Opbevaring af farligt affald og kemikalier i Haderslev Kommune Forskrift Forskrift for opbevaring af farligt affald og kemikalier i Haderslev Kommune Formål og administration 1. Formålet med denne forskrift

Læs mere

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde.

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde. Vattenfall A/S Generation Nordic, Thermal Power Fynsværket Havnegade 120 5100 Odense C Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00066 Ref. Klhou/rukso 27. november 2007 Sikkerhedsvurdering og afgørelse

Læs mere

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013. Pharmacosmos A/S Rørvangsvej 30 4300 Holbæk Att.: Hans Berg Andreasen, hba@pharmacosmos.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-00638 Ref. jamul/hebec Den 7. marts 2014 Påbud om ændring af vilkår Pharmacosmos A/S

Læs mere

MILJØGODKENDELSE LAGERTANK OG GASMOTORANLÆG - NYSTED BIOENERGI APS

MILJØGODKENDELSE LAGERTANK OG GASMOTORANLÆG - NYSTED BIOENERGI APS Nysted Bioenergi ApS Fuglegårdsvej 10 4892 Kettinge Att. Erik Lundsgaard 3. MARTS 2017 MILJØGODKENDELSE LAGERTANK OG GASMOTORANLÆG - NYSTED BIOENERGI APS Nysted Bioenergi ApS søgte den 18.06.2016 om byggetilladelse

Læs mere

Da der ikke er retsbeskyttelse på spildevandsvilkårene i miljøgodkendelsen, ændres vilkår 25 i miljøgodkendelsen 1.

Da der ikke er retsbeskyttelse på spildevandsvilkårene i miljøgodkendelsen, ændres vilkår 25 i miljøgodkendelsen 1. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø 10-09-2014 NORRECCO A/S K-Vej 19 2300 København S CVR: 30518438 P-nummer: 1014291403 Sagsnr. 2014-0097809 Dokumentnr. 2014-0097809-5 Vilkårsændring,

Læs mere

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE TILBYGNING PÅ 677 M 2 TIL PRODUKTIONSHAL HOS. Haarup Maskinfabrik A/S Hårupvej 9 8600 Silkeborg

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE TILBYGNING PÅ 677 M 2 TIL PRODUKTIONSHAL HOS. Haarup Maskinfabrik A/S Hårupvej 9 8600 Silkeborg TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE TILBYGNING PÅ 677 M 2 TIL PRODUKTIONSHAL HOS Haarup Maskinfabrik A/S Hårupvej 9 8600 Silkeborg Tilbygning Hårupvej 9 Hårupvej 20 For: Haarup Maskinfabrik A/S, Hårupvej 9, 8600

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Til Mortalin A/S Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Bilag 4 Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 2-virksomhed, jf. 6, stk. 4 og stk. 6 Hvis ansøgningen er omfattet af bilaget

Læs mere

Forskrift for opbevaring af olier og kemikalier i Frederikssund Kommune

Forskrift for opbevaring af olier og kemikalier i Frederikssund Kommune Forskrift for opbevaring af olier og kemikalier i Frederikssund Kommune Forskrift for opbevaring af olier og kemikalier i Frederikssund Kommune 1. Baggrund og lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og

Læs mere

Miljøgodkendelse. NGF Nature Energy Midtfyn A/S Lervangsvej Broby. Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler miljøgodkendelse til:

Miljøgodkendelse. NGF Nature Energy Midtfyn A/S Lervangsvej Broby. Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler miljøgodkendelse til: Miljøgodkendelse NGF Nature Energy Midtfyn A/S Lervangsvej 2 5672 Broby Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler miljøgodkendelse til: Kedelanlæg til procesvarme Biogasanlæg med opgradering til bionaturgas til

Læs mere

Miljøgodkendelse Perspektivvej 2, 9900 Frederikshavn

Miljøgodkendelse Perspektivvej 2, 9900 Frederikshavn Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Topvirk Knivholtvej 2E 9900 Frederikshavn Att. Børge Landgrebe Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498

Læs mere

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg Soil Recovery A/S Nederbyvej 12 5800 Nyborg Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk 10-03-2009 Tillægsgodkendelse for nyt 1.200 liter

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg Holbæk Forsyning Dato: 11-11-2013 Tåstrup Møllevej 5 Sagsb.: Majou 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/49946 Dir.tlf.: 72 36 41 30 E-mail: virksomhed@holb.dk EAN.nr 5798007570675 Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge

Læs mere

2d, Erritsø By, Erritsø og 57f, Fredericia Private ejendomsjorder CVR-nr.: P-nr.:

2d, Erritsø By, Erritsø og 57f, Fredericia Private ejendomsjorder CVR-nr.: P-nr.: Fredericia Spildevand og Energi A/S Røde Banke 16 7000 Fredericia 02-06-2015 Sags id.: 11/14845 Sagsbehandler: Henrik Jørgensen KS: Dorte Lindbjerg Miljøgodkendelse af biogasanlæg samt fyrings- og motoranlæg

Læs mere

" " ()*''+&, "-.- /- 0,1$.' Haderslev, dato x. august 2013. David Klindt. 1 Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse 1/37

  ()*''+&, -.- /- 0,1$.' Haderslev, dato x. august 2013. David Klindt. 1 Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse 1/37 !"# $%&&'$ " " ()*''+&, "-.- /- 0,1$.' Haderslev, dato x. august 2013 David Klindt 1 Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse 1/37 23 Sønderjysk Biogasproduktion I/S ønsker at

Læs mere

Påbud om ændring af vilkår for emission af organiske opløsningsmidler fra malekabine, Vestas Northern Europa A/S, Industrivej 20, 6900 Skjern

Påbud om ændring af vilkår for emission af organiske opløsningsmidler fra malekabine, Vestas Northern Europa A/S, Industrivej 20, 6900 Skjern Returadresse Land, By og Kultur Byg og Miljø Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Vestas Northern Europe A/S Industrivej 20 6900 Skjern Att.: Jane Berwald, jabew@vestas.com Sagsbehandler Pernille Nielsen

Læs mere

VVM-tilladelse. for. Biogasanlæg ved Korskro i Esbjerg Kommune

VVM-tilladelse. for. Biogasanlæg ved Korskro i Esbjerg Kommune VVM-tilladelse for Biogasanlæg ved Korskro i Esbjerg Kommune November 2013 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 VVM-tilladelse for Biogasanlæg ved Korskro... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Miljøgodkendelse. Filskov Energiselskab A.M.B.A. Listepunkt: Godkendelsen omfatter:

Miljøgodkendelse. Filskov Energiselskab A.M.B.A. Listepunkt: Godkendelsen omfatter: Dato: 4. april 2013 Miljøgodkendelse Filskov Energiselskab A.M.B.A. Hjortlundvej 13A, Filskov, 7200 Grindsted Matrikel nr.: 2i, Filskov By, Filskov CVR-nummer: 16263443 P-nummer: 1001067947 Kontaktpersoner:

Læs mere

Udkast til Miljøgodkendelse. Fuglsang Biogas Fuglsangsvej 100-102 8450 Hammel

Udkast til Miljøgodkendelse. Fuglsang Biogas Fuglsangsvej 100-102 8450 Hammel Udkast til Miljøgodkendelse Fuglsang Biogas Fuglsangsvej 100-102 8450 Hammel 21. oktober 2015 Stamdata for virksomheden Virksomhedens navn: Listebetegnelse: Virksomhedens adresse: Matr. nr.: Virksomhedens

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Virksomheden er beliggende på: Sædding Ringvej 9-11, 6710 Esbjerg V, matr.nr. 4ao, Sædding By, Guldager. Placeringen fremgår af bilag 1.

Virksomheden er beliggende på: Sædding Ringvej 9-11, 6710 Esbjerg V, matr.nr. 4ao, Sædding By, Guldager. Placeringen fremgår af bilag 1. Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 29. september 2014 Sags id 14/7802 Sagsbehandler Bente Kristensen/sgk Telefon direkte 76 16 13 86 Påbud Tillæg til miljøgodkendelse

Læs mere

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner 4. udgave, juli 2013 Grafisk produktion: Kommunikation, Esbjerg Kommune Teknik & Miljø. Industrimiljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder BEK nr 1447 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52103-00108 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Miljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning.

Miljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning. Haldor Topsøe A/S Heimdalsvej 4-6 3600 Frederikssund Virksomheder J.nr. MST-1270-01146 Ref. bebha/gukha Den 5. marts 2014 Afgørelse om ikke godkendelsespligt for ny justervæske i P3 Miljøstyrelsen Virksomheder

Læs mere

MILJØGODKENDELSE RANDERS STEVEDORE A/S

MILJØGODKENDELSE RANDERS STEVEDORE A/S MILJØGODKENDELSE RANDERS STEVEDORE A/S Godkendelsen omfatter Randers Stevedore A/S aktiviteter på matr. 568 bm RM, Tronholmen 49, 8960 Randers Sø med håndtering af ikke-farligt brandbart affald. Dato:

Læs mere

REVURDERING OG UDVIDELSE AF MILJØGODKENDELSE

REVURDERING OG UDVIDELSE AF MILJØGODKENDELSE REVURDERING OG UDVIDELSE AF MILJØGODKENDELSE BIOVÆKST A/S ET KOMBINERET BIOGAS- OG KOMPOSTERINGSANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her: O:\Teams\Plan\Skabeloner\InDesign_skabeloner\Lokalplanforsider

Læs mere

Lars Søgaard, Mads Poulsen og Jesper Mike Hansen c/o Lars Søgaard Toftevej 5 5881 Skårup Fyn. Miljøgodkendelse

Lars Søgaard, Mads Poulsen og Jesper Mike Hansen c/o Lars Søgaard Toftevej 5 5881 Skårup Fyn. Miljøgodkendelse Lars Søgaard, Mads Poulsen og Jesper Mike Hansen c/o Lars Søgaard Toftevej 5 5881 Skårup Fyn Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5 Tlf.: 62 23 30 00 Miljøgodkendelse af: Genwin A/S Industrivænget 6-8, matr.

Læs mere

Tillæg til Miljøgodkendelse (jordhåndtering)

Tillæg til Miljøgodkendelse (jordhåndtering) November 2013 Tillæg til Miljøgodkendelse (jordhåndtering) Tornved Genbrugsplads Holbækvej 167-167a, 4450 Jyderup Matrikelnumre: 7000-a Bennebo by, Skamstrup og 7000-c Tornved by CVR nr. 33033192 P. nr.

Læs mere

MILJØGODKENDELSE. Samsø Biogas. dd. måned 201x

MILJØGODKENDELSE. Samsø Biogas. dd. måned 201x MILJØGODKENDELSE Samsø Biogas dd. måned 201x 1 Sagsnr.: MIL-741-80014 Journalnr.: 16/011545 Sagsbeh.: BKS K.S.: JTA Miljøgodkendelse af listevirksomhed i henhold til kap. 5 i lovbekendtgørelse nr. 966

Læs mere

Påbud efter miljøbeskyttelseslovens 41b om ændring af vilkår samt godkendelse efter 33 til miljøbehandling af biler.

Påbud efter miljøbeskyttelseslovens 41b om ændring af vilkår samt godkendelse efter 33 til miljøbehandling af biler. Med afleveringsattest Stena Jern & Metal A/S Rugmarken 10 3520 Farum Påbud efter miljøbeskyttelseslovens 41b om ændring af vilkår samt godkendelse efter 33 til miljøbehandling af biler. Stena Jern & Metal

Læs mere

Miljøgodkendelse. Varmecentral Tjørring Sebbesandevej 2A, 7400 Herning

Miljøgodkendelse. Varmecentral Tjørring Sebbesandevej 2A, 7400 Herning Miljøgodkendelse Varmecentral Tjørring Sebbesandevej 2A, 7400 Herning Dato: 9. juli 2014 1. Stamdata for virksomheden... 2 2. Indledning... 3 3. Vilkår... 4 Generelt... 4 Indretning og drift... 4 Støj...

Læs mere

MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING

MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING Kommunekemi a/s Att. Ninna Johnsen Lindholmvej 3 5800 Nyborg Odense J.nr. MST-1270-00565 Ref. Johje/olkri Den 16. april 2012 MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING For: Kommunekemi a/s, ændring af vilkår for

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Miljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning.

Miljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning. NOVO Nordisk A/S Novo Allé 1 2880 Bagsværd Virksomheder J.nr. MST-1272-01509 Ref. GUKHA/MAJLI Den 31. oktober 2014 Udendørs oplag 25K afgørelse om ikke godkendelsespligt Miljøstyrelsen Virksomheder har

Læs mere

Ændringen af vilkår 1 meddeles i henhold til 41 i miljøbeskyttelsesloven

Ændringen af vilkår 1 meddeles i henhold til 41 i miljøbeskyttelsesloven KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse Nordic Seaplanes Invest ApS Kvægdriften 13 8330 Beder CVR-nr. 36448849 Vilkårsændring: ændret periode for tilladelse 05-11-2015

Læs mere

Generelle vilkår. Frederiksberg Kommune Vej- & Parkafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg

Generelle vilkår. Frederiksberg Kommune Vej- & Parkafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Frederiksberg Kommune Vej- & Parkafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Miljøgodkendelse af Søndermark Krematorium, matr. nr. 34a, Roskildevej 59-61 Danske Krematoriers Landsforening har på vegne af virksomheden

Læs mere

MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING

MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING Amager Ressourcecenter Kraftværksvej 31 2300 København S Sendt som sikker post Virksomheder J.nr. MST-1270-01192 Ref. anbri/molut Den 7. maj 2014 Cc Pernille Milton, MBG, Joint Venture pmm@geo.dk MILJØGODKENDELSE

Læs mere

Miljøgodkendelse. Skovs Maskinstation Kolstrupvej 77 7200 Grindsted. Miljøgodkendelse af:

Miljøgodkendelse. Skovs Maskinstation Kolstrupvej 77 7200 Grindsted. Miljøgodkendelse af: Skovs Maskinstation Kolstrupvej 77 7200 Grindsted Miljøgodkendelse Dato: 13. juni 2014 Miljøgodkendelse af: Anlæg for modtagelse, sortering og midlertidig oplagring af ikke-farligt affald Dalsvej 13b og

Læs mere

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse A. Ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer. Jørgen Lund Petersen Smedevej 2 4520 Svinninge Mobiltelefon: 24 23 80 65 2) Virksomhedens

Læs mere

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen 4. november 2005 JKR/htk 190283 Miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion omfattende 249 DE på ejendommen matrikel nr. 4A, Ravnebjerg by, Sanderum Ravnebjerggyden 75, 5491 Blommenslyst (CVR-nr.: 15777990)

Læs mere

Afsnit 4. H 201: Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. Dette afsnit omfatter udendørs motorsportsbaner og knallertbaner.

Afsnit 4. H 201: Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. Dette afsnit omfatter udendørs motorsportsbaner og knallertbaner. Afsnit 4. H 201: Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. 4.1. Anvendelsesområde Dette afsnit omfatter udendørs motorsportsbaner og knallertbaner. 4.2. Beskrivelse af de væsentligste

Læs mere

Forskrift om opbevaring af olie og kemikalier i Mariagerfjord Kommune

Forskrift om opbevaring af olie og kemikalier i Mariagerfjord Kommune Forskrift om opbevaring af olie og kemikalier i Mariagerfjord Kommune Januar 2013 Indledning Disse regler skal sikre en miljømæssig forsvarlig opbevaring af olie og kemikalier. Dermed kan risikoen for

Læs mere

Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede.

Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede. Chr. Hansen A/S Søndre Ringvej 22 4000 Roskilde Att. Lars Stern, dklrs@chr-hansen.com Virksomheder J.nr. MST-1272-01420 Ref. SOJEN/JEPPJ Den 27. marts 2015 Påbud om ændring af påbud om emissionsvilkår

Læs mere

Miljøgodkendelse. TG Renovation. Naverland 17, 2600 Glostrup. April 2016. Miljø & Teknik. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund

Miljøgodkendelse. TG Renovation. Naverland 17, 2600 Glostrup. April 2016. Miljø & Teknik. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund April 2016 Miljø & Teknik Miljøgodkendelse TG Renovation Albertslund Kommune Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund mt@albertslund.dk T 43 68 68 68 Naverland 17, 2600 Glostrup SIDE 2 Indhold 1. Indledning...4

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelser fra 1990 og 2004 samt godkendelse til udvidelse af produktionen Rynkeby Foods A/S Vestergade 30 5750 Ringe

Revurdering af miljøgodkendelser fra 1990 og 2004 samt godkendelse til udvidelse af produktionen Rynkeby Foods A/S Vestergade 30 5750 Ringe Revurdering af miljøgodkendelser fra 1990 og 2004 samt godkendelse til udvidelse af produktionen Rynkeby Foods A/S Vestergade 30 5750 Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune har revurderet miljøgodkendelserne fra

Læs mere

1. Bemærkning om manglende fremsendelse af skriftlig orientering på første levering, jævnfør vilkår 10.

1. Bemærkning om manglende fremsendelse af skriftlig orientering på første levering, jævnfør vilkår 10. TEKNIK OG MILJØ Miljøservice AS Skjernvej 151 7280 Sønder-Felding Att: [thorkild@miljoeservice.dk] CVR-nr.: 13683891 P-nr.: 1000606116 Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk

Læs mere

/38472 KS: lmje. UNICON A/S Rønsdam Sønderborg. Sønderborg Kommune. Afgørelse om tillæg til miljøgodkendelse

/38472 KS: lmje. UNICON A/S Rønsdam Sønderborg. Sønderborg Kommune. Afgørelse om tillæg til miljøgodkendelse 22-10-2014 KS: lmje UNICON A/S Rønsdam 98 Afgørelse om tillæg til miljøgodkendelse Sønderborg Kommune har den 26. september 2014 modtaget en ansøgning om tillæg til miljøgodkendelsen. Virksomheden søger

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

Teknik- og Miljøafdeling. Skiold Mullerup A/S Vestergade 11 B 5540 Ullerslev

Teknik- og Miljøafdeling. Skiold Mullerup A/S Vestergade 11 B 5540 Ullerslev Teknik- og Miljøafdeling Skiold Mullerup A/S Vestergade 11 B 5540 Ullerslev Dato: 06-10-2008 Sagsbehandler: Per Jurgensen Direkte tlf: 6333 7154 E-mail: pju@nyborg.dk Sagsid.: 07/11366. Miljøgodkendelse

Læs mere

FØLGEBREV TIL TILLÆGSGODKENDELSE

FØLGEBREV TIL TILLÆGSGODKENDELSE Marius Pedersen A/S Att.: Nicolai Boss Nielsen / Jan Kastrup Nykøbingvej 76 4990 Sakskøbing E-mail: nbn@mariuspedersen.dk; jka@mariuspedersen.dk FØLGEBREV TIL TILLÆGSGODKENDELSE 13-04-2015 Marius Pedersen

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse for. MJC Metal A/S

Revurdering af miljøgodkendelse for. MJC Metal A/S Teknik & Miljø MJC Metal A/S Stenhuggervej 13 6710 Esbjerg V Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. juli 2013 Sagsbehandler Sven Havelund/KJLH/CHFNS Telefon direkte 76 16 13 90 Sags id 2011-12157 E-mail svhav@esbjergkommune.dk

Læs mere

Vilkårsændring. Virksomheder J.nr. MST-1270-01629 Ref. jamul/tiska Den 18. marts 2015. For: Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd

Vilkårsændring. Virksomheder J.nr. MST-1270-01629 Ref. jamul/tiska Den 18. marts 2015. For: Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd Virksomheder J.nr. MST-1270-01629 Ref. jamul/tiska Den 18. marts 2015 Vilkårsændring For: Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd Matrikel nr. (8L): 3dø Bagsværd by CVR-nummer: 10007127 P-nummer: 1007675646

Læs mere

Udkast til Miljøgodkendelse. Fuglsang Biogas Fuglsangsvej 100-102 8450 Hammel

Udkast til Miljøgodkendelse. Fuglsang Biogas Fuglsangsvej 100-102 8450 Hammel Udkast til Miljøgodkendelse Fuglsang Biogas Fuglsangsvej 100-102 8450 Hammel dd.måned 2015 Stamdata for virksomheden Virksomhedens navn: Listebetegnelse: Virksomhedens adresse: Matr. nr.: Virksomhedens

Læs mere

Forskrift om opbevaring og håndtering af olie og kemikalier

Forskrift om opbevaring og håndtering af olie og kemikalier Forskrift om opbevaring og håndtering af olie og kemikalier BAGGRUND OG FORMÅL Håndtering og opbevaring af olie og kemikalier skal foregå miljømæssigt forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand,

Læs mere

Miljøgodkendelse. Skælskør Haveaffaldsplads Industrivej 55, 4230 Skælskør

Miljøgodkendelse. Skælskør Haveaffaldsplads Industrivej 55, 4230 Skælskør Miljøgodkendelse Skælskør Haveaffaldsplads Industrivej 55, 4230 Skælskør Stamoplysninger Virksomhedens navn: Skælskør Haveaffaldsplads Virksomhedens placering: Industrivej 55 4230 Skælskør Matrikel nr.

Læs mere

Terrænregulering på Skydebanevej 14, Esbjerg Forlængelse af tidsfrist

Terrænregulering på Skydebanevej 14, Esbjerg Forlængelse af tidsfrist Selskabet Skydebanevej 14 ApS Vrenderupvej 38 6818 Årre. Sendt til virksomhedens digitale postkasse og pr. hv@sb-thomsen.dk Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. maj 2014 Sagsbehandler Bodil Damsgaard Kristensen

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse

Tillæg til miljøgodkendelse Furesø Kommune Natur og Miljø Tillæg til miljøgodkendelse Stena Recycling A/S Rugmarken 10 3520 Farum 5. marts 2014 1 INDHOLD: INDLEDNING... 3 MILJØGODKENDELSE... 3 VILKÅR FOR MILJØGODKENDELSEN... 3 OFFENTLIGGØRELSE

Læs mere

Miljøgodkendelse af Kerteminde Biogas ApS til udvidelse og modernisering af biogasanlæg beliggende Odensevej 250, 5300 Kerteminde

Miljøgodkendelse af Kerteminde Biogas ApS til udvidelse og modernisering af biogasanlæg beliggende Odensevej 250, 5300 Kerteminde Miljøgodkendelse af Kerteminde Biogas ApS til udvidelse og modernisering af biogasanlæg beliggende Odensevej 250, 5300 Kerteminde CVR-nr.: 31600073 P-nr.: 1014569665 23. november 2016 Sagsbehandler Mikkel

Læs mere

MILJØGODKENDELSE. HedeDanmark A/S. Oplagring af stabiliseret slam På adressen Gerringevej 3, 4970 Rødby. Til. Den 25/7-2016

MILJØGODKENDELSE. HedeDanmark A/S. Oplagring af stabiliseret slam På adressen Gerringevej 3, 4970 Rødby. Til. Den 25/7-2016 MILJØGODKENDELSE Til HedeDanmark A/S Oplagring af stabiliseret slam På adressen Gerringevej 3, 4970 Rødby Den 25/7-2016 Lolland Kommune Teknik og Miljømyndighed Jernbanegade 7 4930 Maribo Sagsnummer: 337229

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

14-05-2013 13/11744 ks: tdah. Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg. Påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 41

14-05-2013 13/11744 ks: tdah. Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg. Påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 41 14-05-2013 13/11744 ks: tdah Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg Påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 41 Sønderborg Kommune meddeler påbud til Danfoss A/S, Nordborgvej 81, matrikel nr. 19, Lunden,

Læs mere

Miljøgodkendelse. til produktion af foderlægemidler. på DLG Fabrik Tjele, Vingevej 70, 8830 Tjele

Miljøgodkendelse. til produktion af foderlægemidler. på DLG Fabrik Tjele, Vingevej 70, 8830 Tjele Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 WH - RÅDGIVENDE INGENIØRER ApS Danmarksvej 8 8660 Skanderborg virksomhedsmiljoe@viborg.dk Dato: 19-05-2014 Sagsnr.: 14/20899

Læs mere

MILJØGODKENDELSE. For: HKScan Denmark A/S Elmegårdsvej 4, Skovsgård, 9460 Brovst

MILJØGODKENDELSE. For: HKScan Denmark A/S Elmegårdsvej 4, Skovsgård, 9460 Brovst Virksomheder J.nr. MST-1270-01157 Ref. metho/tasme Den 4. april 2014 MILJØGODKENDELSE For: HKScan Denmark A/S Elmegårdsvej 4, Skovsgård, 9460 Brovst Matrikel nr.: 20 t Skovsgård CVR-nummer: 25177509 P-nummer:

Læs mere

Miljøgodkendelse. Opbevaring af spildevandsslam Stubbedam 6 5600 Faaborg. Lodskovvej 27 5863 Ferritslev

Miljøgodkendelse. Opbevaring af spildevandsslam Stubbedam 6 5600 Faaborg. Lodskovvej 27 5863 Ferritslev Miljøgodkendelse Opbevaring af spildevandsslam Stubbedam 6 5600 Faaborg Vi meddeler miljøgodkendelse til Miljøservice A/S til opbevaring af spildevandsslam i beholder på Stubbedam 6, 5600 Faaborg Lodskovvej

Læs mere

Tillæg til Miljøgodkendelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 33 af. Støvring Autooophug ApS, Banesvinget 9-12, 9530 Støvring

Tillæg til Miljøgodkendelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 33 af. Støvring Autooophug ApS, Banesvinget 9-12, 9530 Støvring Center Natur og Miljø Journalnr: 09.02.16-K08-18996-07 Ref.: Dorte Schmieg Toft Dato: 18-03-2014 Tillæg til Miljøgodkendelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 33 af Støvring Autooophug ApS, Banesvinget

Læs mere

Påbud Tillæg til miljøgodkendelse for Gjesing Varmeværk

Påbud Tillæg til miljøgodkendelse for Gjesing Varmeværk Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2014 Sags id 14/7806 Sagsbehandler Bente Kristensen Telefon direkte 76 16 13 86 E-mail bkr@esbjergkommune.dk

Læs mere

Hører til journalnummer: 09.02.08-P19-1-13

Hører til journalnummer: 09.02.08-P19-1-13 1 - Kort _beliggenhed Hører til journalnummer: 09.02.08-P19-1-13 1 Sump ClO2 KV DISP. BD-dør30 KONTOR BD-dør30M OMKLÆD. BD-dør30 BS-dør60 GANG 1 2 3 Brus HV 4 5 6 7 BD-dør30 PLC 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Struer Kommune Teknisk Forvaltning. Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier m.m.

Struer Kommune Teknisk Forvaltning. Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier m.m. Struer Kommune Teknisk Forvaltning Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier m.m. 10.10.2000 Formål 1. Formålet med denne forskrift er at sikre en forsvarlig opbevaring af olier og kemikalier m.m.

Læs mere

tons pr. dag. G201. Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbiner og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW.

tons pr. dag. G201. Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbiner og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW. Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR-430-00326 Ref. Anjro/haskr Den 8. juli 2010 MILJØGODKENDELSE For: Skjern Papirfabrik A/S Birkvej 14, 6900 Skjern Matrikel nr.: 3 al m.fl. Vester Birk, Skjern Jorder

Læs mere

Ovennævnte vilkår ændres til nedenstående (de tidligere gældende vilkår kan ses i bilag til denne afgørelse):

Ovennævnte vilkår ændres til nedenstående (de tidligere gældende vilkår kan ses i bilag til denne afgørelse): DuPont Nutrition Biosciences Aps Langebrogade 1 1411 København K Virksomheder J.nr. MST-1272-01658 Ref. hechr/sulvi Den 15. december 2015 Påbud om ændrede emissionsgrænser og kontrol af disse for kedel

Læs mere

MILJØGODKENDELSE TIL AUTOOPHUG LH. MARINE ERHVERVSVEJ 2 4652 HÅRLEV

MILJØGODKENDELSE TIL AUTOOPHUG LH. MARINE ERHVERVSVEJ 2 4652 HÅRLEV MILJØGODKENDELSE TIL AUTOOPHUG LH. MARINE ERHVERVSVEJ 2 4652 HÅRLEV 2 1 INDHOLD 2 Indledning... 4 3 Stamoplysninger... 4 4 Afgørelse... 4 5 Vilkår... 4 5.1 Generelt... 4 5.2 Indretning og drift... 5 5.3

Læs mere

MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING

MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING Ekokem A/S Att. Miljøchef Eva Lund Lindholmvej 3 5800 Nyborg Sendt digitalt til CVR: 34484414 Virksomheder J.nr. MST-1270-01784 Ref. Johje/Molut Den 7. januar 2016 MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING For:

Læs mere

Brønderslev Kommune har meddelt landzonetilladelse til opgraderingsanlægget den 15. september

Brønderslev Kommune har meddelt landzonetilladelse til opgraderingsanlægget den 15. september #split# GFE Krogenskær P/S Vildmosevej 21 9700 Brønderslev Plan og Miljø Dato: 04-11-2014 Sags. nr.: 09.02.08-P19-1-13 Sagsbeh.: Erik Rydborg Lokaltlf.: +4599455842 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon

Læs mere

Miljøgodkendelse af spids- og reservelastcentral - Risø

Miljøgodkendelse af spids- og reservelastcentral - Risø Miljøgodkendelse af spids- og reservelastcentral - Risø Oktober 2015 Åbningstider Mandag-torsdag 10-15 Fredag 10-14 Telefontider Mandag-onsdag 08-15 Torsdag 10-17 Fredag 08-14 VEKS, Vestegnens Kraftvarmeselskab

Læs mere

Forskrift for opbevaring af olie og kemikalier

Forskrift for opbevaring af olie og kemikalier Forskrift for opbevaring af olie og kemikalier -herunder råvarer, halvfabrikata, færdigvarer og affald Teknik og Miljø Hjørring Kommune Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Pierre.dk Autolakering A/S. mads@pierre.dk

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Pierre.dk Autolakering A/S. mads@pierre.dk Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 09.09.2015 CVR-nummer 15000295 P-nummer Virksomhed Pierre.dk Autolakering A/S Adresse Herredsvej 62 Postnummer

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier. Obs! Ved akut forurening ring 112

Regler for opbevaring af olie og kemikalier. Obs! Ved akut forurening ring 112 Regler for opbevaring af olie og kemikalier Obs! Ved akut forurening ring 112 Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift

Læs mere