Evaluering af skoleåret 2010/ friskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af skoleåret 2010/ friskolen"

Transkript

1 Evaluering af skoleåret 2010/ friskolen Der evalueres på 1. Elevernes danskfærdigheder (bhkl. 8. klasse) 2. AKT (Adfærd, kontakt og trivsel) 3. Projektopgaven 4. Evaluering på alle klassetrin 1. Evaluering af elevernes danskfærdigheder læse og stave. Målet er 1. tidligt at få øje på elever, der har faglige vanskeligheder specielt i dansk. Dette gøres ved en afdækning af vanskeligheder via diverse evalueringsprøver og 2. at få nyttige redskaber til det daglige arbejde. Hvordan? Eleverne evalueres efterår og forår. Resultaterne gennemgås af læsevejleder og klasselærer og præsenteres for forældrene ved forskellige lejligheder i forbindelse med samarbejdet mellem skole og hjem. I 3. klasse gennemføres ordblindescreening. Lærerne får stadig større indsigt i evalueringerne/testene som nyttige redskaber, og det er blevet nemmere at vejlede forældre mht. til støtte og opbakning i hjemmet omkring det faglige. Med danskevalueringerne er vi blevet bedre til at udnytte tidlig indsats ekstra dansk timer i 1. og 2. klasse. Nyt: Deletimer på udvalgte årgange. Effekten af indsatsen skal evalueres ved skoleårets afslutning hvert år. Evaluering: Vi er rigtig godt på vej med den tidlige afdækning af elever med særlige vanskeligheder. Vi oplever dog mange frustrationer i forhold til det samarbejdet med PPR. Behandlingstiden hos PPR kan sagtens nærme sig et år. Vi forsøger i ventetiden at iværksætte diverse hjælpeforanstaltninger mht. materialer fra læse-/stavevejlederen, men har sjældent mulighed for at tildele timer midt i skoleåret. PPR s sagsbehandling kan vi næppe ændre, men vi bør overveje, om vi skal have en timepulje til ekstra indsats i ventetiden. Der er øget fokus på den faglige læsning. 3 lærere har været på kursus i udarbejdelsen af læse-/stavekurser. 2. AKT Målet har været et øget fokus på elever, der i skolen har en adfærd, som giver problemer i kontakten med andre elever og voksne, og som derved påvirker deres egen og andres trivsel. Derfor blev initiativer inden for trivselsområdet iværksat på skolen. AKT- læreren vejleder og superviserer omkring klassens sociale samspil samt bistår kollegerne med at undervisningsdifferentiere i forhold til de af klassens elever, der har vanskeligheder i forhold til adfærd, kontakt og trivsel. Vi har af forskellige årsager ikke haft en AKT-lærer i skoleåret 2010/2011. Målet er, at der pr. 1. august 2011 igen er en AKT-lærer i friskoleafdelingen. De indledende forberedelser er påbegyndt. AKT-læreren skal på et uge-kursus. Effekten af ressourcerne skal evalueres ved skoleåret afslutning juni Tegn på at det lykkes: Mere ro og stabilitet i elev- og lærergruppe. Fra individuel opgave til fælles opgave. Refleksion over egen praksis. Fra fokus på det, der ikke fungerer til fokus på det, der fungerer. De indlærings- og adfærdsmæssige relationer styrkes. Evaluering Der er i juni 2011 gennem ført en undervisningsmiljøundersøgelse. Resultat og konklusion kan ses påwww.ubby.dk Heraf fremgår det, at der bl.a. i forbindelse med trivsel skal udarbejdes en antimobbestrategi. Ikke fordi tallene er lave, men fordi vi ønsker at sætte overliggeren højere. 3. Projektopgaven. Der arbejdes fortsat på en forbedring af projektopgaven. Præsentationen af opgaven skal revurderes hvert år i forhold til elevgruppen. I foråret 2010 har projektarbejdsformen været drøftet i lærergruppen og der er forskellige pilotforsøg i gang i klasserne.

2 Evaluering af projektopgaven/proces/produkt/fremlæggelse: forår Evaluering af projektarbejdsformen på alle klassetrin evalueres ved skoleårets afslutning juni Evaluering. I alle klasser arbejdes der med delområder fra projektopgaven. Der arbejdes f. eks. med arbejdsspørgsmål/problemformulering, mål og evaluering, præsentation/fremlæggelse. Projektopgaven i klasse forfines stadig. Det er besluttet fortsat at arbejde med fokus på produkt og fremlæggelse. Der er afsat ekstra skemalagt forberedelsestid med projekt-/klasselæreren. Ad 4. Elevens selvevaluering på alle klassetrin. De forskellige indsatsområder er stadig til debat og viderearbejde. Projekterne er beskrevet grundigt. Målet er øget fokus på egen adfærd og faglig indsats. I indskolingen er fokus på adfærd, på mellemtrinnet er fokus på individualitet i fællesskabet - Det handler ikke om dig, det handler om os og i udskolingen er fokus på refleksion over egen adfærd, læring, indsats, udvikling m.m. Hvordan? I indskolingen arbejdes der med Trin for trin en forbedring af den sociale adfærd samt konflikthåndtering og regulering af adfærden. På mellemtrinnet arbejdes der ud fra overskriften Fra Prinser og prinsesser til ligeværdige medlemmer af fællesskabet. I udskolingen arbejder der med selvevaluering (fagligt og socialt) ud fra opstillede mål. De forskellige indsatsområder er stadig til debat og viderearbejde. Evalueringen findes på ubby.dk Det er besluttet at holde fokus på evaluering af selvevalueringen, da flere nye metoder er i spil. Disse metoder, samt udbyttet af indsatsen, evalueres ved skoleårets afslutning juni Evaluering: Sammenskrivning af evalueringen på alle klassetrin er et internt arbejdspapir, der kun kan ses på forældre- og lærerintra.. Der er udarbejdet sociale mål i alle klasser for skoleåret 2011/2012 og evalueringsarbejdet forsættes. Selvevaluering 2010/2011 Evaluering af arbejdet med de sociale mål i skoleåret 2010/2011 Børnehaveklassen Evaluering af arbejdet med sociale mål for børnehaveklassen skoleåret 2010/2011. Skoleårets start er blevet brugt til at få klassen godt i gang på alle måder. Vi har brugt meget tid i starten på det sociale fællesskab, det var jo 20 vidt forskellige børn, der skulle lære hinanden at kende. Mange kendte hinanden fra børnehaven, og det kan både være en fordel og en ulempe. Når der opstod konflikter brugte jeg ofte vendinger fra Trin for Trin f.eks. var det med vilje eller var det et uheld. Børnene skulle lære at læse hinandens signaler, respektere dem, og ikke mindst prøve at komme med løsninger selv. I årets løb har der været flere episoder med nogle drenge, der har været medløbere. Det har jeg snakket med dem om, og de kunne godt se, at det er galt. Der har også været kontakt til hjemmet, så vi i fællesskab kunne hjælpe og støtte op. Klassens hverdag blev selvfølgelig også vendt i klasseteamet, så alle involverede voksne var orienteret og kunne agere. Heldigvis var de fleste konflikter små og en del af klasselivet. Dem fandt vi sammen en løsning på. Året igennem orienterede jeg løbendeforældrene om klassens trivsel både i nyhedsbreve, ved forældresamtalerne samt på forældremøderne. Endelig tog jeg også kontakt til hjemmet, hvis det er nødvendigt. Der har været et fint samarbejde og god opbakning fra forældrene året igennem. Bente Andersen, børnehaveklasseleder 1. klasse Klassens sociale mål: Børnene skal: lære at være en del af et fællesskab. kunne modtage og forstå kollektive beskeder.

3 sidde stille, lytte og koncentrere sig vise hensyn overfor hinanden lære at føle ansvar og at give / modtage hjælp. forstå og accepterer hinandens forskelligheder. lære at løse konflikter ved voksnes hjælp lære at aflæse andres signaler og selv kunne sige fra. Socialt: Vi arbejder hvert år i indskolingsklasserne med Trin for trin, som vi følger op på i dagligdagen sammen med børnene og på teammøder. Trin for trin er et undervisningsmateriale, der skal lære børnene at aflæse hinandens signaler og indgå i løsningen af konflikter. Der arbejdes med store fotografier af børns ansigtsudtryk i forskellige hverdagssituationer. I undervisningsmaterialet indgår også to tøjdyr, Hurtighunden og Langsomsneglen, som bruges i rollespil. Børnene undervises i at kunne sætte ord på følelser og gennemtænke konsekvenserne, før der handles. Forældrene informeres efter behov, hvad enten det drejer sig om det enkelte barn eller hele klassen. Evaluering af arbejdet med sociale mål for 1. klasse skoleåret 2010/2011. Evaluering af arbejdet med sociale mål for 1. klasse i skoleåret 2010 / 2011 Socialt set var hovedformålet med klassen, at få klassen til at fungere som en helhed. Alle børn skulle føle sig som en værdifuld og vigtig brik i en større helhed. For at dette kunne opnås, skulle det enkelte barn lære lydhørhed og accept af de andre børn i gruppen. Skoleåret igennem blev hver uge indledt med en snak om, hvordan weekenden var gået. Her kom hvert enkelt barn til orde. I starten af skoleåret var det lidt vanskeligt for den enkelte elev ikke at afbryde, mens andre fortalte. I løbet af skoleåret er dette blevet betydeligt bedre. Børnene afbryder ikke hinanden så meget mere. Der skal stadig arbejdes med børnenes evne til at lytte aktivt til hinanden. Der mangler stadig forståelse for at det, som kammeraten siger, er lige så vigtigt og givende som ens egen fortælling. I frikvartererne er alle børn aktive. Langt den overvejene del af klassen leger med klassekammeraterne. Det er meget sjældent, at der opstår konflikter som tages med ind i undervisningen. Når dette sker, tager vi en snak om problemerne, hvorefter problemerne hurtigt er løst. Under denne problemløsning henvises der ofte til undervisningsmaterialet Trin for Trin. En sjælden gang får vi et tip fra forældre om at det enkelte barn har haft en dårlig dag. Sådanne tip er vi på skolen glade for. Det gør det muligt for os lærere omkring klassen evt. at gribe ind Klassens lærere synes at klassen fungerer homogent og at børnene har en god omgangstone. Jens I. Bæk, klasselærer 2. klasse Klassens sociale mål: Børnene skal lære, at de er en del af et fællesskab, at alle er værdifulde i klassen, såvel i undervisningssituationer som i frikvartersammenhænge, - de skal være lydhøre over for hinanden, - de skal kunne forstå og acceptere hinandens forskelligheder, give plads til hinanden og alligevel kunne sige fra, - de skal lære at føle ansvar og vise hensyn over for hinanden, kunne hjælpe hinanden og modtage hjælp. Børnene skal arbejde hen imod at kunne løse opgaver selvstændigt og sammen med andre, - de skal kunne sidde stille, lytte og koncentrere sig, - de skal kunne modtage og forstå en fælles forklaring / besked, - de skal kunne vælge til og fra, - de skal kunne gå på kompromis. Børnene skal lære at løse konflikter ved at tale sammen - under vores vejledning, - de skal lære at bruge et passende sprog, dvs. tale ordentligt til hinanden, - de skal lære at kunne aflæse andres udtryk og selv kunne sige fra, - de skal kunne erkende og forsøge at rette en uheldig adfærd. Evalueringsplan Vi følger evalueringsplanen, som er knyttet til læsebogssystemet Den første læsning. Endvidere afholdes en individuel ordblinde-screening og sætningslæseprøve i 1. halvår af 3. klasse. Som en naturlig del af det daglige arbejde bliver eleverne evalueret i de basale danskdiscipliner. Socialt:

4 Vi arbejder hvert år i indskolingsklasserne med Trin for trin, som vi følger op på i dagligdagen sammen med børnene og på teammøder. Trin for trin er et undervisningsmateriale, der skal lære børnene at aflæse hinandens signaler og indgå i løsningen af konflikter. Der arbejdes med store fotografier af børns ansigtsudtryk i forskellige hverdagssituationer. I undervisningsmaterialet indgår også to tøjdyr, Hurtighunden og Langsomsneglen, som bruges i rollespil. Børnene undervises i at kunne sætte ord på følelser og gennemtænke konsekvenserne, før der handles. Forældrene informeres efter behov, hvad enten det drejer sig om det enkelte barn eller hele klassen. Evaluering af arbejdet med sociale mål for 2. klasse skoleåret 2010/2011. De sociale mål i 2. klasse har fortsat været et trygt klassefællesskab som forudsætning for et godt læringsmiljø. I løbet af skoleåret er børnene blevet bedre til at respektere hinandens forskelligheder. Der er plads til, at man kan være den, man er, når man fortæller om oplevelser og siger sin mening. Vi holder dog stadig øje med, at de mere tilbageholdende børn får lov til at komme frem, og at de børn, der gerne vil være på hele tiden, ikke bliver for dominerende. Børnene er gode til at hjælpe og føle ansvar for hinanden, også på ture ud af huset. En god omgangstone i klassen sættes højt. Generelt synes jeg, børnene taler pænt til hinanden. I starten af skoleåret var et enkelt barn grim i sit sprog over for en klassekammerat. Der blev straks grebet ind, talt med vedkommende og hjemmet blev kontaktet, hvorefter problemet ophørte. Klassens forældre har i dette skoleår taget initiativ til at starte legegrupper, som alle har været glade for. I skolen og fritidsordningen har vi kunnet mærke en positiv effekt. Børnene er blevet mere imødekommende og tolerante over for deres klassekammerater. De er blevet mere trygge og møder hinanden med en positiv indstilling, som giver sig udslag i, at man kan lege og være sammen på kryds og tværs. Vi ser gerne, at forældrene vil fortsætte samarbejdet omkring legegrupper i næste skoleår, hvor to nye børn begynder i klassen. I klassen har det været vigtigt at få løst problemer og konflikter så hurtigt som muligt, så alle kan gå glade hjem fra skole og være trygge ved at mødes igen næste dag. I få tilfælde er der kommet et tip fra forældrene, men ellers har børnene selv været gode til at komme frem med problemer/konflikter fra frikvartererne eller øvrige skoletid, som de ikke selv har kunnet håndtere. I fællesskab har vi så talt om tingene og redt trådene ud, og børnene har selv bidraget med løsningsforslag fremadrettet og konstruktivt og uden bagefter at bære nag. Med Trin for trin i baghovedet fra tidligere års indskolingsdage er børnene samtidig blevet langt bedre til at aflæse hinanden, når konflikter opstår, f.eks.: Var det, der skete lige nu, med vilje eller bare et uheld? På teammøderne er klassens trivsel et fast punkt. Jeg fører dagbog over klassens gøren og laden. Når vi synes, at der er noget, der skal reguleres, har vi lavet en handleplan, som er blevet præsenteret og snakket igennem med børnene. Som regel har det haft den ønskede virkning. Forældrene er blevet kontaktet og informeret efter behov. Som helhed fungerer klassen godt sammen. At tale sammen om tingene er det, der fungerer bedst og giver tryghed i klassen. Inger Kofoed, klasselærer 3. klasse Sociale mål: Børnene skal lære, at de er en del af et fællesskab, at alle er værdifulde i klassen, såvel i undervisningssituationer som i frikvarter-sammenhænge, - de skal være lydhøre over for hinanden, - de skal kunne forstå og acceptere hinandens forskelligheder, give plads til hinanden og alligevel kunne sige fra, - de skal lære at føle ansvar og vise hensyn over for hinanden, kunne hjælpe hinanden og modtage hjælp. Børnene skal arbejde hen imod at kunne løse opgaver selvstændigt og sammen med andre, - de skal kunne sidde stille, lytte og koncentrere sig, - de skal kunne modtage og forstå en fælles forklaring / besked, - de skal kunne vælge til og fra, - de skal kunne gå på kompromis. Børnene skal lære at løse konflikter ved at tale sammen - under vores vejledning, - de skal lære at bruge et passende sprog, dvs. tale ordentligt til hinanden, - de skal lære at kunne aflæse andres udtryk og selv kunne sige fra, - de skal kunne erkende og forsøge at rette en uheldig adfærd. Evaluering Fagligt: Vi følger evalueringsplanerne, som er knyttet til læsebogssystemet Den første Læsning ved Ina Borgstrøm og Dorthe Klint Petersen. Endvidere afholdes en individuel ordblindescreening og en sætningslæseprøve i første halvår af 3. klasse.

5 Dagligt: Som et naturligt led i det daglige arbejde bliver eleverne evalueret i de basale danskfaglige discipliner. Socialt. Vi arbejder i hvert skoleår i indskolingsklasserne med undervisningsmaterialet Trin for Trin, som vi følger op på i dagligdagen sammen med børnene og på teammøderne. Trin for Trin er et undervisningsprogram, der skal lære børnene at aflæse hinandens signaler og indgå i løsningen af konflikter. Der arbejdes med store fotografier af børns ansigtsudtryk fra forskellige hverdagssituationer. I undervisningsmaterialet indgår to tøjdyr Hurtighunden og Langsomsneglen, som bruges i rollespil. Børnene undervises i at kunne sætte ord på følelser og gennemtænke konsekvenserne før der handles. Forældrene informeres efter behov, hvad enten det drejer sig om et enkelt barn eller hele klassen. Evaluering af arbejdet med sociale mål for 3. klasse skoleåret 2010/2011. Mandag morgen blev i klassen brugt til at snakke om, hvordan weekenden var gået, bl.a. for at lære at lytte til, hvad de andre børn havde at sige og for at lære ikke at afbryde, når andre fortalte. Det blev 3. klasse rigtig gode til. Børnene lærte også at korte deres historier lidt af, så alle fik ordet. Børnene skulle også huske tilbage, for alle blev spurgt, så det ikke kun var de mest ivrige, der blev hørt. Hvis nogen havde haft et dårligt frikvarter på grund af drillerier, eller hvis der var nogle, der var blevet holdt udenfor i legen, snakkede vi om det i timen efter. Her blev lavet regler for, hvordan man måtte snakke til hinanden og hvad man skulle sige, hvis nok var nok, så det ikke gentog sig. De sidste 15 min. af sidste time fredag blev også en slags snakke tid. Her blev der snakket om, hvordan klassen havde det med hinanden og hver for sig. Det gik super fint i starten af skoleåret, men så syntes pigerne, at det var svært, når drengene var der. Derfor blev drengene sendt ud 15 min. med en fodbold, og så gik det fint igen. Næste uge var det så pigerne der blev sendt ud, og 3. fredag var alle sammen. Det var alle rigtig glade for og vi fik snakket om de mere følsomme ting, som påvirkede hverdagen og fik dermed løst flere af samarbejdsproblemerne. Lone Andersen, klasselærer 4. klasse Sociale mål - Eleverne skal være i stand til at arbejde selvstændigt med en given opgave individuelt og i grupper - Blive bevidste om fællesskabets muligheder, og at alle har et medansvar for klassens trivsel. - Det er målet, at eleverne skal acceptere hinandens forskelligheder. Dermed ikke at alle skal behandles ens, men at der bliver handlet overvejet i hver individuel situation. - Eleverne skal respektere hinandens grænser. - Eleverne skal selv kunne administrere opskrivning af hjemmearbejde ved hjælp af en lektiebog og føle ansvar for at få lavet/afleveret hjemmearbejde. - Eleverne skal afprøve forskellige samarbejdspartnere og derved øge bevidstheden om valg af samarbejdspartnere. Dette også for at udvikle fællesskabsfølelsen og sammenholdet i klassen. - Være i stand til at løse sociale små konflikter uden indblanding af voksne. Evaluering I forbindelse med skolens fokuspunkt "Elevernes selvevaluering" har vi i 4. klasse bestemt os for, at eleverne hver 14. dag evaluerer deres faglige og sociale indsats i klassen - naturligvis i samarbejde med klasselæreren og matematiklæreren. Formålet er, at den enkelte elev opnår forståelse for vigtigheden af selv at skulle tage et vist ansvar for sin faglige indsats samt for klassens generelle trivsel og eventuelle løsning af opståede konflikter. Vi arbejder os støt frem mod det sociale mål for mellemtrinnet: "Fra prinser og prinsesser til ligeværdige medlemmer af fællesskabet". Der er udarbejdet et evalueringsskema til brug for den enkelte elevs sociale og faglige evaluering af sig selv. Efter en grundig introduktion til skemaet, evalueres der hver anden onsdag i slutningen af 2. time i klassens kombitimer. Skemaet udleveres hver gang og sættes ind i et "Evaluerings-hæfte", så der altid vil være skriveplads nok, i fald der ikke er plads nok på skemaet. Der forsøges hver gang - ved en kort samtale mellem lærer og elev - at få en snak om den enkelte elevs ønsker og krav. Det tilstræbes, at lærerne "bytter elever" fra gang til gang. På team-møderne samles der op på elevernes evalueringsskemaer. Evalueringsskemaerne opbevares i et aflåst skab i klassen. Metoden evalueres - og justeres om nødvendigt - af dansk- og matematiklæreren første gang efter jul.

6 Sociale mål Eleverne skal: blive bevidste om fællesskabets muligheder og om, at alle har et medansvar for klassens trivsel. vise hensyn overfor hinanden og forstå og acceptere hinandens forskelligheder. lære at aflæse hinandens signaler og selv kunne sige til og fra. respektere hinandens grænser. lære selv at løse konflikter på konstruktiv vis. føle de har et ansvar overfor hinanden, og kunne modtage og give hjælp. kunne forstå og reflektere over meddelelser, der bliver givet, og handle efter dem. være gode til at lytte og koncentrere sig. være i stand til at arbejde selvstændigt med en given opgave individuelt og i grupper. Med andre ord skal stemningen i klassen være præget af en respekt og accept for forskellighed samt en forståelse for, at alle har et ansvar for, at alle trives i skolehverdagen og fællesskabet. Evaluering af arbejdet med sociale mål for 4. klasse skoleåret 2010/2011. Vi evaluerede i hele skoleåret i 4. klasse. Fra skoleårets start og til og med påske evaluerede vi ud fra et evalueringsskema hver uge om onsdagen i 2. lektion, og resten af skoleåret igennem samtale på klassen. I starten tog processen en hel lektion, men meget hurtigt var de fleste elever nede på min., dog var der enkelte, som måtte bruge en hel lektion hver gang! Vi indførte hurtigt en slags fælles stikordsregister på tavlen, inden de gik i gang. Det viste sig nødvendigt, da mange i klassen havde svært ved at huske, hvad de havde lavet af faglige ting, og nogle glemte meget hurtigt, at der havde været konflikter og tumult i løbet af ugen!! I skemaet blev eleverne bedt om at tage stilling til stærke og svage sider hos dem selv, og om hvordan de ville arbejde med disse fremover, såvel fagligt som socialt. Det var også påkrævet af dem, at de forholdt sig kritisk til egen indsats omkring skolearbejdet og miljøet i klassen, og de skulle selv komme med konstruktive forslag til, hvordan de enkelte situationer og udfordringer i klassen kunne forbedres og optimeres uge for uge. Eleverne i 4. klasse blev gode til at være opmærksomme på hinanden, og de blev i løbet af året bedre til at løse deres konflikter indbyrdes. I enkelte tilfælde oplevede vi, at de kunne tage tingene i opløbet, og derved undgå konflikterne. De blev meget bedre til at være opmærksomme på uheldige konstellationer i klassen samt til at undgå provokationer ved at tage fat i lærerne hurtigt eller selv løse problemerne. Fagligt oplevede vi, at de fandt ud af at gøre en indsats på daglig basis, meget hurtigt at se resultatet samt at de blev bedre til at huske lektier og aftaler. Enkelte elever i klassen syntes, at det til tider var spild af tid, da de følte de skrev det samme og det samme hver uge, men ved samtale og uddybning af de forskellige spørgsmål, fandt de det alligevel brugbart og relevant. Specielt omkring det sociale fremgik det hurtigt, at det var et meget nyttigt arbejdsredskab at skrive tingene ned og gense problemerne uge for uge!!! Eleverne fik deres evalueringshæfter med hjem sidst på skoleåret og blev opfordret til at benytte metoden i deres arbejde fremover i klassen. Konklusion: Et godt og frugtbart arbejde, der har højnet den enkelte elevs mulighed for, hvordan de ser sig selv i skolesammenhæng/klassesammenhæng, og som har givet dem arbejdsredskaber til, at videreudvikle deres selv-evaluering fremover samt deres selvforståelse i sociale sammenhænge. Vibeke Wolffbrandt, klasselærer Evaluering 5. klasse socialt: Socialt vil eleverne blive bedt om at kigge på sig selv gennem året, for at sikre en adfærd, der gør at alle i klassen føler sig godt tilpas. Vi arbejder med fællesskabet og ikke individualiteten. Dette vil blive gjort gennem deres dagbog/logbog, snak, tænkte eksempler og situationer fra deres egen hverdag. Ved fokusering på det sociale fællesskab, får eleverne låst op for deres roller, og sammenholdet vil brede sig til større grupper. Yderligere vil det betyde, at eleverne vil vælge andre at arbejde sammen med end de sædvanlige. Evaluering 5. klasse fagligt: Eleverne vil gennem året skulle evaluere sig selv. Dette vil foregå i deres Dagbog/Logbog, hvor de selv formulerer, hvad de gerne vil opnå fagligt gennem fastsættelse af mål. Disse mål vil blive taget op til revision efter en passende tidsramme for at se, om eleverne har opnået målene. Derudover kommer eleverne jævnligt til at nedskrive, hvad de har lært i udvalgte timer. Målet er at fokusere på de små mål i dagligdagen. Når eleverne gennemfører deres mål, vil de blive gladere for deres arbejde, der igen afspejler sig i, at de bliver hurtigere til det.

7 Evaluering af arbejdet med sociale mål for 5. klasse skoleåret 2010/2011. Socialt har vi i 5. klasse arbejdet med fællesskabet og ikke individualisten. Alle eleverne skal lære at sige fra og være opmærksomme på andres velbefindende. De skal blive bedre til at aflæse hinandens følelser og reaktioner og kunne handle ud fra disse. Dette har vi arbejdet med i løbet af hele året. Eleverne har været gode til at henvende sig, når der har været konflikter, og vi har så fælles i klassen løst problemerne. I pigegruppen har der været lidt større konflikter i løbet af året, og vi har derfor måttet arbejde specifikt med dem. Vi har haft flere samtaler med hele gruppen samt med de piger, der har været direkte involveret i konflikterne. Pigerne er i løbet af året blevet bedre til selv at håndtere deres problemer, eller komme til mig før problemerne er blevet for store. Visionen har været, at alle elever skal have det godt og udvise respekt for andres forskelligheder. Dette arbejder vi stadig meget på. Alle i klassen er meget opmærksomme på, at vi skal have det godt og kan ikke lide at se, at nogen kede af det. Samtidig skal eleverne være i stand til at løse mindre konflikter selv, jeg har til tider bedt dem om selv at løse deres problemer, når jeg har ment at dette var muligt. Jeg har i begyndelsen af året haft samtale med hver enkelt elev, hvor vi har talt om, hvordan de har det med deres kammerater, og om hvordan de selv er overfor deres kammerater, dette har gjort dem mere opmærksomme på deres egen rolle i fællesskabet. Anne Prahl. klasselærer 6. klasse Sociale mål: Eleverne skal være i stand til at arbejde selvstændigt med en given opgave individuelt og i gruppe. Eleverne skal selv kunne administrere opskrivning af hjemmearbejde ved hjælp af en lektiebog, og føle ansvar for at få lavet/afleveret hjemmearbejde. At have respekt for hinandens forskelligheder og grænser. At blive bevidst om fællesskabets muligheder. At alle har et medansvar for klassens trivsel. At udvikle den positive omgangstone. At blive bedre til at lytte og samarbejde. At have en positiv adfærd på skolen i øvrigt. Fokus på evaluering: Der arbejdes løbende med selv-evaluering bl.a. via logbøger og elevsamtaler. Eleverne får udleveret et hæfte til deres egne notater, og der følges jævnligt op på, om de får noteret. Det er ønskeligt, at eleverne får sat deres egne ord på opfattelsen af egen indsats og udvikling, og at de der igennem opnår en større selvforståelse og bedre arbejdsmoral. Målet er, at eleverne lærer at stille krav til sig selv og have medindflydelse på, hvilke indsatsområder han/hun skal koncentrere sig om og blive bedre til. Igennem samtalen håbes på større indsigt i elevens udvikling og standpunkt samt en bredere forståelse for specifikke problemer, socialt såvel som fagligt. Evaluering af sociale - og faglige mål for 6. klasse skoleåret 2010/2011 Fagligt: Eleverne gennemførte i oktober måned staveprøven for det anførte år. Denne test blev gennemgået individuelt, først med eleverne, siden også med forældrene. Eleverne nedskrev derefter i deres logbog de faglige mål, de måtte have for denne del af danskfaget. De andre dele af danskfaget havde vi fokus på, når emnerne blev gennemgået i klassen. Ligeledes blev eleverne her bedt om at nedskrive, hvad de gerne ville have ud af undervisningen, og om de efterfølgende fik det ud af undervisningen, som de gerne ville. Hvis dette ikke var tilfældet, måtte de finde en årsag hvilket ofte viste sig at være manglende opmærksomhed fra deres egen side eller at de ikke forstod, hvad der blev sagt fra min side. I maj måned blev stavetesten taget igen, og den blev igen gennemgået individuelt med eleverne. Gennem hele året er der blevet evalueret fagligt på det meste af det, eleverne har været igennem enten ved afleveringer eller ved gennemgang i klassen. Socialt: I 6. klasse har der sjældent været indbyrdes konflikter i frikvartererne. Som helhed fungerer klassen godt sammen. Vi prøver så vidt muligt at få talt om tingene, så snart noget opstår. I løbet af året er eleverne blevet bedre til at respektere hinanden, hvilket er kommet til udtryk i timerne ved at de lydlige elever er blevet mere dæmpede, hvilket så igen giver bedre plads til, at andre kan få bedre mulighed for at sige noget. Gennem elevernes dagbog er de blevet bedt om at beskrive, hvordan man kan blive en god kammerat. Gennem året er spørgsmålet blevet taget op, og der er blevet evalueret på det. For nogle er der et klart svar på spørgsmålet, mens andre har haft lidt svært ved at se deres egen meddelagtighed i det store billede. Disse kompleksiteter brugte vi derfor tid på at snakke om, inden eleverne nedskrev svaret i deres logbog.

8 Ditte Veilmark Sociale mål 7. klasse er stadig i rivende udvikling på det personlige og på det faglige plan. Vi forsætter med at arbejde med større frihed, under ansvar, hvor den sociale indsigt og empati søges styrket. Den demokratiskabende del søges styrket via elevindflydelse på valg af materialer, hjemmearbejde samt indhold og didaktisk i undervisningen. I den forbindelse skal bemærkes, at læreren naturligvis har kompetencen på disse områder og derfor står for sikkerheden i, at målet for undervisningen opnås samtidigt med, at læreren drager omsorg for, at det enkelte individ udvikler sig i gruppen og bliver hørt i en tillidsskabende dialog. Det er samtidigt lærerens opgave, at de forskelligheder, der eksisterer i klassen kommer til udtryk også selv om det umiddelbart skaber konflikter. 7. klasse er med til at forme de dagligdags rammer og må derfor gennem dialog og leg/øvelser tage hensyn til deres kammerater, deres behov og forskelligheder. Børn er forskellige og har ret til at være sig selv! Hvor vi før har arbejdet med at sætte dette i relation til skolens og det nærliggende samfunds rammer, som eleverne i høj grad kender og er en del af, forsætter vi, hvor vi slap sidst på året, med at bevæge os ud i verden først og fremmest med at se og reflektere over vores eget land og de forskellige befolkningsgrupper vi har her. Dette gøres dels i selve undervisningen dels ved drama o. lign. Vi skal forsætte det gode arbejde med at skabe tillid for den enkelte, så man får ro til at være et skabende menneske på det boglige, kreative og sociale plan. Hensigten er at skabe en divergens ift. det kendte, for herigennem at få den enkelte til at forstå og reflektere over sig selv og andre, så eleverne får en begyndende mulighed for at skifte spor - være i bevægelse ift. de opgaver, der ligger foran dem i skolen og i livet. I slutningen af 6. klasse arbejdede vi intensivt med de personlige relationer. Klassen er på vej i puberteten med de frustrationer og spørgsmålstegn der er til hinanden på mange planer. Tonen er ændret eleverne imellem, relationer forandres, og vi skal igen arbejde med adfærdsregler; at fx hilse på hinanden, lytte på hinanden, reagere positiv/negativt på hinanden osv. Tilsidesættelse af egne behov er svært, men eleverne er på vej, omend denne form for kultur ind imellem er svær at ændre, idet den for mange er legal, men også på mange måder asocial og en disciplin, der bør arbejdes med henblik på videreuddannelse, accept fra andre og ikke mindst når man skaber familie med børn etc. Respekt og personlig udvikling er forsat i højsædet. Vi evaluerer forsat individuelt og i klassen, hvilket har vist sig at fungere udmærket. Evaluering af arbejdet med sociale mål for 7. klasse skoleåret 2010/ klasse har ved skoleårets afslutning evalueret de sociale mål, der var aftalt ved skoleårets start. Den fælles holdning er, at vi sammen har arbejdet positivt og åbent med opgaverne. Det er elevernes indtryk, at de er blevet langt bedre til at høre og se hinanden OG tage de hensyn, der opleves, af dem, som relevante. De er blevet mere opmærksomme på de signaler, de sender, negative og positive og ikke mindst er de opmærksomme på, at de selv er i stand til at handle på - og dermed ændre - en adfærd, der ikke synes hensigtsmæssig. I denne forbindelse roser de hinanden for at være åbne og samarbejdsvillige når en sådan situation opstår. Flere udtrykker, at deres selvtillid er mærkbart ændret til det gode, hvilket bl.a. kommer til udtryk i, at flere udtrykker holdninger og meninger i dagligdagen og at den argumenterende dialog er noget, man er blevet mere obs. på. Altså at man skal argumentere og modargumentere. De er bevidste om, hvor meget de fælles arrangementer både privat og i skoleregi har styrket deres sammenhold og fællesskabet er meget vigtigt. Eleverne føler samarbejdet med lærerne, generelt, er godt omkring udvælgelse af didaktikken i enkelte fag, men så gerne mere medindflydelse. Klassen udtrykker tillid til, at de individuelle samtaler ikke længere ligger i årsplaner og udtrykker samtidigt tillid til, at klasselæreren stadig er opmærksom på, at enkelte elever kunne få brug for en samtale.

9 Man bemærker samtidig, at enkeltes store behov for en snak med klasselæreren ikke længere fylder så meget i dagligdagen, hvilket tolkes som, at klassen generelt fungerer godt. Med klassens vanlige sociale indsigt henstiller man dog til, at dette skal forsætte, såfremt elever har brug for denne støtte. Klasselæreren bakker helt op om ovenstående evaluering! Klassen har arbejdet opmærksomt og empatisk med de problematikker, der var, eller synes opstået, undervejs. Dialogen har absolut været i højsædet! Eleverne respekterer hinanden, udadtil, alle er bemærkelsesværdigt omsorgsfulde og hensynstagende overfor hinanden og jeg kan, som den voksne i selskabet, ind imellem undre mig over, hvor meget man som elev i en 7. klasse vælger at bære for, at den enkelte ikke skal føle sig udenfor på trods af helt åbenlyse forskelligheder og udtryk. Man spørger ganske enkelt til de, eller dén elev, man véd ind imellem har det svært - helt åbenlyst i klassen om hvordan det går. Der kan sagtens falde hårde ord i dagligdagen, men altid er der enkelte, der bemærker tonen og derved opstår en vis forventning fra klassens side og mulighed for refleksion, for den enkelte. Gitte Tanzer, klasselærer 8.klasse Sociale mål Det er et mål, at eleverne udviser selvindsigt, udskyder impulser, holder sig sine mål for øje og kan vise følelser på rette måde, tid og sted i relation til de rette personer. Eleverne skal fortsat lære at føle ansvar for at lave hjemmearbejde, huske bøger og nå egne målsætninger. De skal være motiveret, dvs. tage initiativer og lære at overvinde fiaskoer uden at blive slået ud. Eleverne skal arbejde videre med at udvise empati, dvs. at have fornemmelse for andres følelser og kunne bruge denne viden i sin forståelse af andre. De sociale kompetencer udvikles fortsat, således at eleverne kan omgås andre konstruktivt, samarbejde, forhandle og løse konflikter samt tilgodese andres ønsker - også selvom de kommer på tværs af egne interesser. De skal have respekt for hinandens forskelligheder og grænser og blive bevidst om fællesskabets muligheder. De skal overholde aftaler med lærere og kammerater og lære, at alle har et medansvar for klassens trivsel og medvirke til at udvikle en positiv omgangstone. Eleverne skal lære at bruge sprogfunktionen, dvs. påvirke andre, fastholde viden, give forklaringer og besidde en overordnet sprogkompetence, hvor man forstår at bruge sprogets mangesidige nuancer. Eleverne skal være i stand til at indgå i samarbejde om etablering af arbejdsgrupper og herunder formidle gruppens meninger eller synspunkter, vægte forskellige gruppemedlemmers styrkesider, tilgodese andres mindre stærke sider, og være bevidst om at alle i gruppen skal være med og have mulighed for at yde en præstation samt udnytte egne forudsætninger i arbejdet. De skal kunne holde en rød tråd gennem arbejdet. Vi arbejder på at kunne videreføre samarbejdet med SSP omkring alkoholoplysning i 8. klasse, hvor muligheden for en fælles alkoholpolitik evt. bliver drøftet. Der er indarbejdet løbende UU-vejledning i hele skoleåret. Fokus på evaluering I løbet af 8. klasse afsættes 4 dansktimer hver 2. måned til løbende evaluering af elevernes mål. Projektet forsøges startet så tidligt på skoleåret som muligt, men senest efter efterårsferien. Der opstilles mål for, hvad eleverne vil blive bedre til, og hvordan dette kan opfyldes. Gennem dagligt nedskrevne notater om elevernes egne opfattelser af, hvordan de følger undervisningen, og hvordan de opfylder de forventede krav til dem, samtales og konkluderes derefter, hvad næste indsats-område kunne være, og hvordan dette kan opnås. Eleverne får udleveret et hæfte til deres egne notater, og der følges op på, om de løbende igennem ugen får noteret. Dette varetages af klasselæren primært, men så vidt muligt inddrages klassens faglærere i projektet. Det er ønskeligt, at eleverne får sat deres egne ord på opfattelsen af egen indsas og udvikling, og at de der igennem opnår en større selvforståelse og bedre arbejdsmoral. Igennem samtalen håbes på større indsigt i elevens udvikling og standpunkt samt en bredere forståelse for specifikke problemer, socialt såvel som fagligt. Samtalerne finder sted i enerum, og der noteres af såvel læreren som eleven. Evaluering af arbejdet med sociale mål for 8. klasse skoleåret 2010/2011. For en del af disse sociale måls vedkommende, bl.a. det at huske at lave sine lektier, udskyde impulser m.v., er disse målsætninger til dels noget, som eleverne kan arbejde med selv, givet deres alder. Dog er det noget, som vi har kæmpet med hele året, og som eleverne også har reflekteret over i deres selvevaluering. I forbindelse med projektopgaven, har eleverne arbejdet med mange af de sociale mål, og undervejs i processen evalueret deres egen indsats og deres evne til at samarbejde i deres logbog. I arbejdet med projektopgaven bliver eleverne trænet i at sortere viden og omdanne denne til et skriftligt produkt. Samtidig handler arbejdet med opgaven i ligeså høj grad også om at samarbejde, om formidling af gruppens meninger og om at udnytte egne forudsætninger i arbejdet samt at holde den røde tråd. De samarbejdsvanskeligheder, som kom undervejs i processen, fik eleverne sat ord på og de fik øvet sig i at forhandle og løse konflikter.

10 Desværre nåede vi ikke at videreføre samarbejdet med SSP omkring alkoholoplysning i 8. kl. Måske fordi det møde, vi havde i 7. klasse lå så sent på året, som det gjorde? Klassen skal også i år arbejde med selvevaluering, og eleverne skal som minimum evaluere deres mål hvert kvartal og derudover i forbindelse med diverse gruppearbejder. I og med vi som hovedoverskrifter arbejder med 4 forskellige emner, vil det være naturligt, at eleverne sætter sig nogle mål indenfor disse områder inden arbejdets start, og efterfølgende evaluerer på disse. Vi fastholder metoden med en logbog. Eftersom de fire overordnede emner blev justeret en del undervejs, nåede vi kun at evaluere over 2 af emnerne skriftligt. Ved disse evalueringer, skulle eleverne bl.a. reflektere over, hvad de havde lært i perioden, hvad de stadig havde behov for at arbejde videre med og hvad de synes, de var rigtige gode til. Dette var enormt svært for dem at konkretisere at beskrive hvad de havde lært at gå i dybden. Dette burde måske have været et mål i sig selv? Alligevel var det dog muligt, ud fra nogle af de stikord, de kom med, at danne sig et indtryk af deres selvevaluering. Fx var de blevet overrasket over, hvor meget vores nordiske sprog ligner vores på nogle punkter og på andre slet ikke og undervisningsmetoden, som var filmisk, gjorde arbejdet mindre tungt for dem. Jeg tænker, at det nok i nogle tilfælde ikke kan undgås, at elevernes svar bliver lidt overfladiske, fordi det tit kan være svært at fortælle, hvad man har lært og hvad, man skal blive bedre til. Måske kan man supplere med nogle tjek-spørgsmål, netop for at finde ud af, hvad de konkret har lært, og hvad de kan huske om et givent emne. Derudover kan de naturligvis sagtens stadig få lov til at beskrive, hvad de har syntes om at arbejde med emnet, og hvordan de vurderer deres egne samarbejdsevner. Sidstnævnte burde måske også suppleres med spørgsmålet: Hvad har du gjort for at bidrage til et godt samarbejde eller Har du gjort noget særligt for at samarbejdet fungerede i gruppen og i så fald hvad? Maria Lehmann, klasselærer Sammenskrevet august 2011 Helle Grevit

På ubby.dk/klasserne/den enkelte klasse under evaluering, kan der læses mere om de metoder, der anvendes i de forskellige klasser.

På ubby.dk/klasserne/den enkelte klasse under evaluering, kan der læses mere om de metoder, der anvendes i de forskellige klasser. Evaluering 2009/2010 I 2009/10 fokuseres der på forarbejde (der er afsat mere tid til Projektundervisning ), formidling (væk fra PowerPoint og oplæsning og hen imod personlig og kreativ fremlægning) og

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6 Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Trivselsarbejde i klasserne

Trivselsarbejde i klasserne Det forudsættes, at der til hver afdeling er tilknyttet en AKT-lærer, der kan hjælpe med problemløsning, igangsætning og forslag til forskellige materialer og metoder. Metoder og materialer er tænkt som

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo.

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo. Ansvar og fællesskab er de to værdier Vadgård Skole har valgt som skolens kerneværdier. Vi ønsker at alle på Vadgård Skole udviser og udvikler ansvarlighed, og at alle føler sig som en del af skolens fællesskab

Læs mere

Velkommen i Kahytten

Velkommen i Kahytten Velkommen i Kahytten SFO på Skjern Kristne Friskole Skoleåret 2015-16 - at lede til livet At lede til livet Når børnene træder ind i SFO, indgår de i relationer med andre børn og et personale, der har

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Social udvikling. Sammenhæng:

Social udvikling. Sammenhæng: Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Parkskolen Social læseplan

Parkskolen Social læseplan Parkskolen Social læseplan 0. 1. klasse Mål Tegn Aktiviteter Regler Sociale evner: Kan samarbejde Kan arbejde i grupper á 3. Arbejde sammen med en makker om opgaver. Hjælpe hinanden med opgaveløsning og

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND?

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE

DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE LÆSEPLAN FOR INDSKOLINGEN OG SFO VÆRDIORD OVERORDNET MÅL DET BETYDER Empati Problemteri ng/ løsning Kommunikations evne Selvkontrol Samarbejdsevne At forstå og forudse

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. Lovgivning omkring evaluering på friskoler: Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. I Friskoleloven 1b stk. 2

Læs mere

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

INFORMATIONSFOLDER. PARKSKOLEN Struer

INFORMATIONSFOLDER. PARKSKOLEN Struer INFORMATIONSFOLDER BØRNEHAVEKLASSEN PARKSKOLEN Struer www. parkskolen-struer.dk Kære forældre Samarbejde, tryghed og tillid er nogle af de nøgleord, som har stor betydning i skolens hverdag. Det gælder

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE.

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. 1 Kære forældre Med denne informationsfolder håber vi at kunne give svar på nogle af de spørgsmål der opstår, når jeres barn starter i skole, og dermed

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere