Evaluering af skoleåret 2010/ friskolen

Transkript

1 Evaluering af skoleåret 2010/ friskolen Der evalueres på 1. Elevernes danskfærdigheder (bhkl. 8. klasse) 2. AKT (Adfærd, kontakt og trivsel) 3. Projektopgaven 4. Evaluering på alle klassetrin 1. Evaluering af elevernes danskfærdigheder læse og stave. Målet er 1. tidligt at få øje på elever, der har faglige vanskeligheder specielt i dansk. Dette gøres ved en afdækning af vanskeligheder via diverse evalueringsprøver og 2. at få nyttige redskaber til det daglige arbejde. Hvordan? Eleverne evalueres efterår og forår. Resultaterne gennemgås af læsevejleder og klasselærer og præsenteres for forældrene ved forskellige lejligheder i forbindelse med samarbejdet mellem skole og hjem. I 3. klasse gennemføres ordblindescreening. Lærerne får stadig større indsigt i evalueringerne/testene som nyttige redskaber, og det er blevet nemmere at vejlede forældre mht. til støtte og opbakning i hjemmet omkring det faglige. Med danskevalueringerne er vi blevet bedre til at udnytte tidlig indsats ekstra dansk timer i 1. og 2. klasse. Nyt: Deletimer på udvalgte årgange. Effekten af indsatsen skal evalueres ved skoleårets afslutning hvert år. Evaluering: Vi er rigtig godt på vej med den tidlige afdækning af elever med særlige vanskeligheder. Vi oplever dog mange frustrationer i forhold til det samarbejdet med PPR. Behandlingstiden hos PPR kan sagtens nærme sig et år. Vi forsøger i ventetiden at iværksætte diverse hjælpeforanstaltninger mht. materialer fra læse-/stavevejlederen, men har sjældent mulighed for at tildele timer midt i skoleåret. PPR s sagsbehandling kan vi næppe ændre, men vi bør overveje, om vi skal have en timepulje til ekstra indsats i ventetiden. Der er øget fokus på den faglige læsning. 3 lærere har været på kursus i udarbejdelsen af læse-/stavekurser. 2. AKT Målet har været et øget fokus på elever, der i skolen har en adfærd, som giver problemer i kontakten med andre elever og voksne, og som derved påvirker deres egen og andres trivsel. Derfor blev initiativer inden for trivselsområdet iværksat på skolen. AKT- læreren vejleder og superviserer omkring klassens sociale samspil samt bistår kollegerne med at undervisningsdifferentiere i forhold til de af klassens elever, der har vanskeligheder i forhold til adfærd, kontakt og trivsel. Vi har af forskellige årsager ikke haft en AKT-lærer i skoleåret 2010/2011. Målet er, at der pr. 1. august 2011 igen er en AKT-lærer i friskoleafdelingen. De indledende forberedelser er påbegyndt. AKT-læreren skal på et uge-kursus. Effekten af ressourcerne skal evalueres ved skoleåret afslutning juni Tegn på at det lykkes: Mere ro og stabilitet i elev- og lærergruppe. Fra individuel opgave til fælles opgave. Refleksion over egen praksis. Fra fokus på det, der ikke fungerer til fokus på det, der fungerer. De indlærings- og adfærdsmæssige relationer styrkes. Evaluering Der er i juni 2011 gennem ført en undervisningsmiljøundersøgelse. Resultat og konklusion kan ses på Heraf fremgår det, at der bl.a. i forbindelse med trivsel skal udarbejdes en antimobbestrategi. Ikke fordi tallene er lave, men fordi vi ønsker at sætte overliggeren højere. 3. Projektopgaven. Der arbejdes fortsat på en forbedring af projektopgaven. Præsentationen af opgaven skal revurderes hvert år i forhold til elevgruppen. I foråret 2010 har projektarbejdsformen været drøftet i lærergruppen og der er forskellige pilotforsøg i gang i klasserne.

2 Evaluering af projektopgaven/proces/produkt/fremlæggelse: forår Evaluering af projektarbejdsformen på alle klassetrin evalueres ved skoleårets afslutning juni Evaluering. I alle klasser arbejdes der med delområder fra projektopgaven. Der arbejdes f. eks. med arbejdsspørgsmål/problemformulering, mål og evaluering, præsentation/fremlæggelse. Projektopgaven i klasse forfines stadig. Det er besluttet fortsat at arbejde med fokus på produkt og fremlæggelse. Der er afsat ekstra skemalagt forberedelsestid med projekt-/klasselæreren. Ad 4. Elevens selvevaluering på alle klassetrin. De forskellige indsatsområder er stadig til debat og viderearbejde. Projekterne er beskrevet grundigt. Målet er øget fokus på egen adfærd og faglig indsats. I indskolingen er fokus på adfærd, på mellemtrinnet er fokus på individualitet i fællesskabet - Det handler ikke om dig, det handler om os og i udskolingen er fokus på refleksion over egen adfærd, læring, indsats, udvikling m.m. Hvordan? I indskolingen arbejdes der med Trin for trin en forbedring af den sociale adfærd samt konflikthåndtering og regulering af adfærden. På mellemtrinnet arbejdes der ud fra overskriften Fra Prinser og prinsesser til ligeværdige medlemmer af fællesskabet. I udskolingen arbejder der med selvevaluering (fagligt og socialt) ud fra opstillede mål. De forskellige indsatsområder er stadig til debat og viderearbejde. Evalueringen findes på ubby.dk Det er besluttet at holde fokus på evaluering af selvevalueringen, da flere nye metoder er i spil. Disse metoder, samt udbyttet af indsatsen, evalueres ved skoleårets afslutning juni Evaluering: Sammenskrivning af evalueringen på alle klassetrin er et internt arbejdspapir, der kun kan ses på forældre- og lærerintra.. Der er udarbejdet sociale mål i alle klasser for skoleåret 2011/2012 og evalueringsarbejdet forsættes. Selvevaluering 2010/2011 Evaluering af arbejdet med de sociale mål i skoleåret 2010/2011 Børnehaveklassen Evaluering af arbejdet med sociale mål for børnehaveklassen skoleåret 2010/2011. Skoleårets start er blevet brugt til at få klassen godt i gang på alle måder. Vi har brugt meget tid i starten på det sociale fællesskab, det var jo 20 vidt forskellige børn, der skulle lære hinanden at kende. Mange kendte hinanden fra børnehaven, og det kan både være en fordel og en ulempe. Når der opstod konflikter brugte jeg ofte vendinger fra Trin for Trin f.eks. var det med vilje eller var det et uheld. Børnene skulle lære at læse hinandens signaler, respektere dem, og ikke mindst prøve at komme med løsninger selv. I årets løb har der været flere episoder med nogle drenge, der har været medløbere. Det har jeg snakket med dem om, og de kunne godt se, at det er galt. Der har også været kontakt til hjemmet, så vi i fællesskab kunne hjælpe og støtte op. Klassens hverdag blev selvfølgelig også vendt i klasseteamet, så alle involverede voksne var orienteret og kunne agere. Heldigvis var de fleste konflikter små og en del af klasselivet. Dem fandt vi sammen en løsning på. Året igennem orienterede jeg løbendeforældrene om klassens trivsel både i nyhedsbreve, ved forældresamtalerne samt på forældremøderne. Endelig tog jeg også kontakt til hjemmet, hvis det er nødvendigt. Der har været et fint samarbejde og god opbakning fra forældrene året igennem. Bente Andersen, børnehaveklasseleder 1. klasse Klassens sociale mål: Børnene skal: lære at være en del af et fællesskab. kunne modtage og forstå kollektive beskeder.

3 sidde stille, lytte og koncentrere sig vise hensyn overfor hinanden lære at føle ansvar og at give / modtage hjælp. forstå og accepterer hinandens forskelligheder. lære at løse konflikter ved voksnes hjælp lære at aflæse andres signaler og selv kunne sige fra. Socialt: Vi arbejder hvert år i indskolingsklasserne med Trin for trin, som vi følger op på i dagligdagen sammen med børnene og på teammøder. Trin for trin er et undervisningsmateriale, der skal lære børnene at aflæse hinandens signaler og indgå i løsningen af konflikter. Der arbejdes med store fotografier af børns ansigtsudtryk i forskellige hverdagssituationer. I undervisningsmaterialet indgår også to tøjdyr, Hurtighunden og Langsomsneglen, som bruges i rollespil. Børnene undervises i at kunne sætte ord på følelser og gennemtænke konsekvenserne, før der handles. Forældrene informeres efter behov, hvad enten det drejer sig om det enkelte barn eller hele klassen. Evaluering af arbejdet med sociale mål for 1. klasse skoleåret 2010/2011. Evaluering af arbejdet med sociale mål for 1. klasse i skoleåret 2010 / 2011 Socialt set var hovedformålet med klassen, at få klassen til at fungere som en helhed. Alle børn skulle føle sig som en værdifuld og vigtig brik i en større helhed. For at dette kunne opnås, skulle det enkelte barn lære lydhørhed og accept af de andre børn i gruppen. Skoleåret igennem blev hver uge indledt med en snak om, hvordan weekenden var gået. Her kom hvert enkelt barn til orde. I starten af skoleåret var det lidt vanskeligt for den enkelte elev ikke at afbryde, mens andre fortalte. I løbet af skoleåret er dette blevet betydeligt bedre. Børnene afbryder ikke hinanden så meget mere. Der skal stadig arbejdes med børnenes evne til at lytte aktivt til hinanden. Der mangler stadig forståelse for at det, som kammeraten siger, er lige så vigtigt og givende som ens egen fortælling. I frikvartererne er alle børn aktive. Langt den overvejene del af klassen leger med klassekammeraterne. Det er meget sjældent, at der opstår konflikter som tages med ind i undervisningen. Når dette sker, tager vi en snak om problemerne, hvorefter problemerne hurtigt er løst. Under denne problemløsning henvises der ofte til undervisningsmaterialet Trin for Trin. En sjælden gang får vi et tip fra forældre om at det enkelte barn har haft en dårlig dag. Sådanne tip er vi på skolen glade for. Det gør det muligt for os lærere omkring klassen evt. at gribe ind Klassens lærere synes at klassen fungerer homogent og at børnene har en god omgangstone. Jens I. Bæk, klasselærer 2. klasse Klassens sociale mål: Børnene skal lære, at de er en del af et fællesskab, at alle er værdifulde i klassen, såvel i undervisningssituationer som i frikvartersammenhænge, - de skal være lydhøre over for hinanden, - de skal kunne forstå og acceptere hinandens forskelligheder, give plads til hinanden og alligevel kunne sige fra, - de skal lære at føle ansvar og vise hensyn over for hinanden, kunne hjælpe hinanden og modtage hjælp. Børnene skal arbejde hen imod at kunne løse opgaver selvstændigt og sammen med andre, - de skal kunne sidde stille, lytte og koncentrere sig, - de skal kunne modtage og forstå en fælles forklaring / besked, - de skal kunne vælge til og fra, - de skal kunne gå på kompromis. Børnene skal lære at løse konflikter ved at tale sammen - under vores vejledning, - de skal lære at bruge et passende sprog, dvs. tale ordentligt til hinanden, - de skal lære at kunne aflæse andres udtryk og selv kunne sige fra, - de skal kunne erkende og forsøge at rette en uheldig adfærd. Evalueringsplan Vi følger evalueringsplanen, som er knyttet til læsebogssystemet Den første læsning. Endvidere afholdes en individuel ordblinde-screening og sætningslæseprøve i 1. halvår af 3. klasse. Som en naturlig del af det daglige arbejde bliver eleverne evalueret i de basale danskdiscipliner. Socialt:

4 Vi arbejder hvert år i indskolingsklasserne med Trin for trin, som vi følger op på i dagligdagen sammen med børnene og på teammøder. Trin for trin er et undervisningsmateriale, der skal lære børnene at aflæse hinandens signaler og indgå i løsningen af konflikter. Der arbejdes med store fotografier af børns ansigtsudtryk i forskellige hverdagssituationer. I undervisningsmaterialet indgår også to tøjdyr, Hurtighunden og Langsomsneglen, som bruges i rollespil. Børnene undervises i at kunne sætte ord på følelser og gennemtænke konsekvenserne, før der handles. Forældrene informeres efter behov, hvad enten det drejer sig om det enkelte barn eller hele klassen. Evaluering af arbejdet med sociale mål for 2. klasse skoleåret 2010/2011. De sociale mål i 2. klasse har fortsat været et trygt klassefællesskab som forudsætning for et godt læringsmiljø. I løbet af skoleåret er børnene blevet bedre til at respektere hinandens forskelligheder. Der er plads til, at man kan være den, man er, når man fortæller om oplevelser og siger sin mening. Vi holder dog stadig øje med, at de mere tilbageholdende børn får lov til at komme frem, og at de børn, der gerne vil være på hele tiden, ikke bliver for dominerende. Børnene er gode til at hjælpe og føle ansvar for hinanden, også på ture ud af huset. En god omgangstone i klassen sættes højt. Generelt synes jeg, børnene taler pænt til hinanden. I starten af skoleåret var et enkelt barn grim i sit sprog over for en klassekammerat. Der blev straks grebet ind, talt med vedkommende og hjemmet blev kontaktet, hvorefter problemet ophørte. Klassens forældre har i dette skoleår taget initiativ til at starte legegrupper, som alle har været glade for. I skolen og fritidsordningen har vi kunnet mærke en positiv effekt. Børnene er blevet mere imødekommende og tolerante over for deres klassekammerater. De er blevet mere trygge og møder hinanden med en positiv indstilling, som giver sig udslag i, at man kan lege og være sammen på kryds og tværs. Vi ser gerne, at forældrene vil fortsætte samarbejdet omkring legegrupper i næste skoleår, hvor to nye børn begynder i klassen. I klassen har det været vigtigt at få løst problemer og konflikter så hurtigt som muligt, så alle kan gå glade hjem fra skole og være trygge ved at mødes igen næste dag. I få tilfælde er der kommet et tip fra forældrene, men ellers har børnene selv været gode til at komme frem med problemer/konflikter fra frikvartererne eller øvrige skoletid, som de ikke selv har kunnet håndtere. I fællesskab har vi så talt om tingene og redt trådene ud, og børnene har selv bidraget med løsningsforslag fremadrettet og konstruktivt og uden bagefter at bære nag. Med Trin for trin i baghovedet fra tidligere års indskolingsdage er børnene samtidig blevet langt bedre til at aflæse hinanden, når konflikter opstår, f.eks.: Var det, der skete lige nu, med vilje eller bare et uheld? På teammøderne er klassens trivsel et fast punkt. Jeg fører dagbog over klassens gøren og laden. Når vi synes, at der er noget, der skal reguleres, har vi lavet en handleplan, som er blevet præsenteret og snakket igennem med børnene. Som regel har det haft den ønskede virkning. Forældrene er blevet kontaktet og informeret efter behov. Som helhed fungerer klassen godt sammen. At tale sammen om tingene er det, der fungerer bedst og giver tryghed i klassen. Inger Kofoed, klasselærer 3. klasse Sociale mål: Børnene skal lære, at de er en del af et fællesskab, at alle er værdifulde i klassen, såvel i undervisningssituationer som i frikvarter-sammenhænge, - de skal være lydhøre over for hinanden, - de skal kunne forstå og acceptere hinandens forskelligheder, give plads til hinanden og alligevel kunne sige fra, - de skal lære at føle ansvar og vise hensyn over for hinanden, kunne hjælpe hinanden og modtage hjælp. Børnene skal arbejde hen imod at kunne løse opgaver selvstændigt og sammen med andre, - de skal kunne sidde stille, lytte og koncentrere sig, - de skal kunne modtage og forstå en fælles forklaring / besked, - de skal kunne vælge til og fra, - de skal kunne gå på kompromis. Børnene skal lære at løse konflikter ved at tale sammen - under vores vejledning, - de skal lære at bruge et passende sprog, dvs. tale ordentligt til hinanden, - de skal lære at kunne aflæse andres udtryk og selv kunne sige fra, - de skal kunne erkende og forsøge at rette en uheldig adfærd. Evaluering Fagligt: Vi følger evalueringsplanerne, som er knyttet til læsebogssystemet Den første Læsning ved Ina Borgstrøm og Dorthe Klint Petersen. Endvidere afholdes en individuel ordblindescreening og en sætningslæseprøve i første halvår af 3. klasse.

5 Dagligt: Som et naturligt led i det daglige arbejde bliver eleverne evalueret i de basale danskfaglige discipliner. Socialt. Vi arbejder i hvert skoleår i indskolingsklasserne med undervisningsmaterialet Trin for Trin, som vi følger op på i dagligdagen sammen med børnene og på teammøderne. Trin for Trin er et undervisningsprogram, der skal lære børnene at aflæse hinandens signaler og indgå i løsningen af konflikter. Der arbejdes med store fotografier af børns ansigtsudtryk fra forskellige hverdagssituationer. I undervisningsmaterialet indgår to tøjdyr Hurtighunden og Langsomsneglen, som bruges i rollespil. Børnene undervises i at kunne sætte ord på følelser og gennemtænke konsekvenserne før der handles. Forældrene informeres efter behov, hvad enten det drejer sig om et enkelt barn eller hele klassen. Evaluering af arbejdet med sociale mål for 3. klasse skoleåret 2010/2011. Mandag morgen blev i klassen brugt til at snakke om, hvordan weekenden var gået, bl.a. for at lære at lytte til, hvad de andre børn havde at sige og for at lære ikke at afbryde, når andre fortalte. Det blev 3. klasse rigtig gode til. Børnene lærte også at korte deres historier lidt af, så alle fik ordet. Børnene skulle også huske tilbage, for alle blev spurgt, så det ikke kun var de mest ivrige, der blev hørt. Hvis nogen havde haft et dårligt frikvarter på grund af drillerier, eller hvis der var nogle, der var blevet holdt udenfor i legen, snakkede vi om det i timen efter. Her blev lavet regler for, hvordan man måtte snakke til hinanden og hvad man skulle sige, hvis nok var nok, så det ikke gentog sig. De sidste 15 min. af sidste time fredag blev også en slags snakke tid. Her blev der snakket om, hvordan klassen havde det med hinanden og hver for sig. Det gik super fint i starten af skoleåret, men så syntes pigerne, at det var svært, når drengene var der. Derfor blev drengene sendt ud 15 min. med en fodbold, og så gik det fint igen. Næste uge var det så pigerne der blev sendt ud, og 3. fredag var alle sammen. Det var alle rigtig glade for og vi fik snakket om de mere følsomme ting, som påvirkede hverdagen og fik dermed løst flere af samarbejdsproblemerne. Lone Andersen, klasselærer 4. klasse Sociale mål - Eleverne skal være i stand til at arbejde selvstændigt med en given opgave individuelt og i grupper - Blive bevidste om fællesskabets muligheder, og at alle har et medansvar for klassens trivsel. - Det er målet, at eleverne skal acceptere hinandens forskelligheder. Dermed ikke at alle skal behandles ens, men at der bliver handlet overvejet i hver individuel situation. - Eleverne skal respektere hinandens grænser. - Eleverne skal selv kunne administrere opskrivning af hjemmearbejde ved hjælp af en lektiebog og føle ansvar for at få lavet/afleveret hjemmearbejde. - Eleverne skal afprøve forskellige samarbejdspartnere og derved øge bevidstheden om valg af samarbejdspartnere. Dette også for at udvikle fællesskabsfølelsen og sammenholdet i klassen. - Være i stand til at løse sociale små konflikter uden indblanding af voksne. Evaluering I forbindelse med skolens fokuspunkt "Elevernes selvevaluering" har vi i 4. klasse bestemt os for, at eleverne hver 14. dag evaluerer deres faglige og sociale indsats i klassen - naturligvis i samarbejde med klasselæreren og matematiklæreren. Formålet er, at den enkelte elev opnår forståelse for vigtigheden af selv at skulle tage et vist ansvar for sin faglige indsats samt for klassens generelle trivsel og eventuelle løsning af opståede konflikter. Vi arbejder os støt frem mod det sociale mål for mellemtrinnet: "Fra prinser og prinsesser til ligeværdige medlemmer af fællesskabet". Der er udarbejdet et evalueringsskema til brug for den enkelte elevs sociale og faglige evaluering af sig selv. Efter en grundig introduktion til skemaet, evalueres der hver anden onsdag i slutningen af 2. time i klassens kombitimer. Skemaet udleveres hver gang og sættes ind i et "Evaluerings-hæfte", så der altid vil være skriveplads nok, i fald der ikke er plads nok på skemaet. Der forsøges hver gang - ved en kort samtale mellem lærer og elev - at få en snak om den enkelte elevs ønsker og krav. Det tilstræbes, at lærerne "bytter elever" fra gang til gang. På team-møderne samles der op på elevernes evalueringsskemaer. Evalueringsskemaerne opbevares i et aflåst skab i klassen. Metoden evalueres - og justeres om nødvendigt - af dansk- og matematiklæreren første gang efter jul.

6 Sociale mål Eleverne skal: blive bevidste om fællesskabets muligheder og om, at alle har et medansvar for klassens trivsel. vise hensyn overfor hinanden og forstå og acceptere hinandens forskelligheder. lære at aflæse hinandens signaler og selv kunne sige til og fra. respektere hinandens grænser. lære selv at løse konflikter på konstruktiv vis. føle de har et ansvar overfor hinanden, og kunne modtage og give hjælp. kunne forstå og reflektere over meddelelser, der bliver givet, og handle efter dem. være gode til at lytte og koncentrere sig. være i stand til at arbejde selvstændigt med en given opgave individuelt og i grupper. Med andre ord skal stemningen i klassen være præget af en respekt og accept for forskellighed samt en forståelse for, at alle har et ansvar for, at alle trives i skolehverdagen og fællesskabet. Evaluering af arbejdet med sociale mål for 4. klasse skoleåret 2010/2011. Vi evaluerede i hele skoleåret i 4. klasse. Fra skoleårets start og til og med påske evaluerede vi ud fra et evalueringsskema hver uge om onsdagen i 2. lektion, og resten af skoleåret igennem samtale på klassen. I starten tog processen en hel lektion, men meget hurtigt var de fleste elever nede på min., dog var der enkelte, som måtte bruge en hel lektion hver gang! Vi indførte hurtigt en slags fælles stikordsregister på tavlen, inden de gik i gang. Det viste sig nødvendigt, da mange i klassen havde svært ved at huske, hvad de havde lavet af faglige ting, og nogle glemte meget hurtigt, at der havde været konflikter og tumult i løbet af ugen!! I skemaet blev eleverne bedt om at tage stilling til stærke og svage sider hos dem selv, og om hvordan de ville arbejde med disse fremover, såvel fagligt som socialt. Det var også påkrævet af dem, at de forholdt sig kritisk til egen indsats omkring skolearbejdet og miljøet i klassen, og de skulle selv komme med konstruktive forslag til, hvordan de enkelte situationer og udfordringer i klassen kunne forbedres og optimeres uge for uge. Eleverne i 4. klasse blev gode til at være opmærksomme på hinanden, og de blev i løbet af året bedre til at løse deres konflikter indbyrdes. I enkelte tilfælde oplevede vi, at de kunne tage tingene i opløbet, og derved undgå konflikterne. De blev meget bedre til at være opmærksomme på uheldige konstellationer i klassen samt til at undgå provokationer ved at tage fat i lærerne hurtigt eller selv løse problemerne. Fagligt oplevede vi, at de fandt ud af at gøre en indsats på daglig basis, meget hurtigt at se resultatet samt at de blev bedre til at huske lektier og aftaler. Enkelte elever i klassen syntes, at det til tider var spild af tid, da de følte de skrev det samme og det samme hver uge, men ved samtale og uddybning af de forskellige spørgsmål, fandt de det alligevel brugbart og relevant. Specielt omkring det sociale fremgik det hurtigt, at det var et meget nyttigt arbejdsredskab at skrive tingene ned og gense problemerne uge for uge!!! Eleverne fik deres evalueringshæfter med hjem sidst på skoleåret og blev opfordret til at benytte metoden i deres arbejde fremover i klassen. Konklusion: Et godt og frugtbart arbejde, der har højnet den enkelte elevs mulighed for, hvordan de ser sig selv i skolesammenhæng/klassesammenhæng, og som har givet dem arbejdsredskaber til, at videreudvikle deres selv-evaluering fremover samt deres selvforståelse i sociale sammenhænge. Vibeke Wolffbrandt, klasselærer Evaluering 5. klasse socialt: Socialt vil eleverne blive bedt om at kigge på sig selv gennem året, for at sikre en adfærd, der gør at alle i klassen føler sig godt tilpas. Vi arbejder med fællesskabet og ikke individualiteten. Dette vil blive gjort gennem deres dagbog/logbog, snak, tænkte eksempler og situationer fra deres egen hverdag. Ved fokusering på det sociale fællesskab, får eleverne låst op for deres roller, og sammenholdet vil brede sig til større grupper. Yderligere vil det betyde, at eleverne vil vælge andre at arbejde sammen med end de sædvanlige. Evaluering 5. klasse fagligt: Eleverne vil gennem året skulle evaluere sig selv. Dette vil foregå i deres Dagbog/Logbog, hvor de selv formulerer, hvad de gerne vil opnå fagligt gennem fastsættelse af mål. Disse mål vil blive taget op til revision efter en passende tidsramme for at se, om eleverne har opnået målene. Derudover kommer eleverne jævnligt til at nedskrive, hvad de har lært i udvalgte timer. Målet er at fokusere på de små mål i dagligdagen. Når eleverne gennemfører deres mål, vil de blive gladere for deres arbejde, der igen afspejler sig i, at de bliver hurtigere til det.

7 Evaluering af arbejdet med sociale mål for 5. klasse skoleåret 2010/2011. Socialt har vi i 5. klasse arbejdet med fællesskabet og ikke individualisten. Alle eleverne skal lære at sige fra og være opmærksomme på andres velbefindende. De skal blive bedre til at aflæse hinandens følelser og reaktioner og kunne handle ud fra disse. Dette har vi arbejdet med i løbet af hele året. Eleverne har været gode til at henvende sig, når der har været konflikter, og vi har så fælles i klassen løst problemerne. I pigegruppen har der været lidt større konflikter i løbet af året, og vi har derfor måttet arbejde specifikt med dem. Vi har haft flere samtaler med hele gruppen samt med de piger, der har været direkte involveret i konflikterne. Pigerne er i løbet af året blevet bedre til selv at håndtere deres problemer, eller komme til mig før problemerne er blevet for store. Visionen har været, at alle elever skal have det godt og udvise respekt for andres forskelligheder. Dette arbejder vi stadig meget på. Alle i klassen er meget opmærksomme på, at vi skal have det godt og kan ikke lide at se, at nogen kede af det. Samtidig skal eleverne være i stand til at løse mindre konflikter selv, jeg har til tider bedt dem om selv at løse deres problemer, når jeg har ment at dette var muligt. Jeg har i begyndelsen af året haft samtale med hver enkelt elev, hvor vi har talt om, hvordan de har det med deres kammerater, og om hvordan de selv er overfor deres kammerater, dette har gjort dem mere opmærksomme på deres egen rolle i fællesskabet. Anne Prahl. klasselærer 6. klasse Sociale mål: Eleverne skal være i stand til at arbejde selvstændigt med en given opgave individuelt og i gruppe. Eleverne skal selv kunne administrere opskrivning af hjemmearbejde ved hjælp af en lektiebog, og føle ansvar for at få lavet/afleveret hjemmearbejde. At have respekt for hinandens forskelligheder og grænser. At blive bevidst om fællesskabets muligheder. At alle har et medansvar for klassens trivsel. At udvikle den positive omgangstone. At blive bedre til at lytte og samarbejde. At have en positiv adfærd på skolen i øvrigt. Fokus på evaluering: Der arbejdes løbende med selv-evaluering bl.a. via logbøger og elevsamtaler. Eleverne får udleveret et hæfte til deres egne notater, og der følges jævnligt op på, om de får noteret. Det er ønskeligt, at eleverne får sat deres egne ord på opfattelsen af egen indsats og udvikling, og at de der igennem opnår en større selvforståelse og bedre arbejdsmoral. Målet er, at eleverne lærer at stille krav til sig selv og have medindflydelse på, hvilke indsatsområder han/hun skal koncentrere sig om og blive bedre til. Igennem samtalen håbes på større indsigt i elevens udvikling og standpunkt samt en bredere forståelse for specifikke problemer, socialt såvel som fagligt. Evaluering af sociale - og faglige mål for 6. klasse skoleåret 2010/2011 Fagligt: Eleverne gennemførte i oktober måned staveprøven for det anførte år. Denne test blev gennemgået individuelt, først med eleverne, siden også med forældrene. Eleverne nedskrev derefter i deres logbog de faglige mål, de måtte have for denne del af danskfaget. De andre dele af danskfaget havde vi fokus på, når emnerne blev gennemgået i klassen. Ligeledes blev eleverne her bedt om at nedskrive, hvad de gerne ville have ud af undervisningen, og om de efterfølgende fik det ud af undervisningen, som de gerne ville. Hvis dette ikke var tilfældet, måtte de finde en årsag hvilket ofte viste sig at være manglende opmærksomhed fra deres egen side eller at de ikke forstod, hvad der blev sagt fra min side. I maj måned blev stavetesten taget igen, og den blev igen gennemgået individuelt med eleverne. Gennem hele året er der blevet evalueret fagligt på det meste af det, eleverne har været igennem enten ved afleveringer eller ved gennemgang i klassen. Socialt: I 6. klasse har der sjældent været indbyrdes konflikter i frikvartererne. Som helhed fungerer klassen godt sammen. Vi prøver så vidt muligt at få talt om tingene, så snart noget opstår. I løbet af året er eleverne blevet bedre til at respektere hinanden, hvilket er kommet til udtryk i timerne ved at de lydlige elever er blevet mere dæmpede, hvilket så igen giver bedre plads til, at andre kan få bedre mulighed for at sige noget. Gennem elevernes dagbog er de blevet bedt om at beskrive, hvordan man kan blive en god kammerat. Gennem året er spørgsmålet blevet taget op, og der er blevet evalueret på det. For nogle er der et klart svar på spørgsmålet, mens andre har haft lidt svært ved at se deres egen meddelagtighed i det store billede. Disse kompleksiteter brugte vi derfor tid på at snakke om, inden eleverne nedskrev svaret i deres logbog.

8 Ditte Veilmark Sociale mål 7. klasse er stadig i rivende udvikling på det personlige og på det faglige plan. Vi forsætter med at arbejde med større frihed, under ansvar, hvor den sociale indsigt og empati søges styrket. Den demokratiskabende del søges styrket via elevindflydelse på valg af materialer, hjemmearbejde samt indhold og didaktisk i undervisningen. I den forbindelse skal bemærkes, at læreren naturligvis har kompetencen på disse områder og derfor står for sikkerheden i, at målet for undervisningen opnås samtidigt med, at læreren drager omsorg for, at det enkelte individ udvikler sig i gruppen og bliver hørt i en tillidsskabende dialog. Det er samtidigt lærerens opgave, at de forskelligheder, der eksisterer i klassen kommer til udtryk også selv om det umiddelbart skaber konflikter. 7. klasse er med til at forme de dagligdags rammer og må derfor gennem dialog og leg/øvelser tage hensyn til deres kammerater, deres behov og forskelligheder. Børn er forskellige og har ret til at være sig selv! Hvor vi før har arbejdet med at sætte dette i relation til skolens og det nærliggende samfunds rammer, som eleverne i høj grad kender og er en del af, forsætter vi, hvor vi slap sidst på året, med at bevæge os ud i verden først og fremmest med at se og reflektere over vores eget land og de forskellige befolkningsgrupper vi har her. Dette gøres dels i selve undervisningen dels ved drama o. lign. Vi skal forsætte det gode arbejde med at skabe tillid for den enkelte, så man får ro til at være et skabende menneske på det boglige, kreative og sociale plan. Hensigten er at skabe en divergens ift. det kendte, for herigennem at få den enkelte til at forstå og reflektere over sig selv og andre, så eleverne får en begyndende mulighed for at skifte spor - være i bevægelse ift. de opgaver, der ligger foran dem i skolen og i livet. I slutningen af 6. klasse arbejdede vi intensivt med de personlige relationer. Klassen er på vej i puberteten med de frustrationer og spørgsmålstegn der er til hinanden på mange planer. Tonen er ændret eleverne imellem, relationer forandres, og vi skal igen arbejde med adfærdsregler; at fx hilse på hinanden, lytte på hinanden, reagere positiv/negativt på hinanden osv. Tilsidesættelse af egne behov er svært, men eleverne er på vej, omend denne form for kultur ind imellem er svær at ændre, idet den for mange er legal, men også på mange måder asocial og en disciplin, der bør arbejdes med henblik på videreuddannelse, accept fra andre og ikke mindst når man skaber familie med børn etc. Respekt og personlig udvikling er forsat i højsædet. Vi evaluerer forsat individuelt og i klassen, hvilket har vist sig at fungere udmærket. Evaluering af arbejdet med sociale mål for 7. klasse skoleåret 2010/ klasse har ved skoleårets afslutning evalueret de sociale mål, der var aftalt ved skoleårets start. Den fælles holdning er, at vi sammen har arbejdet positivt og åbent med opgaverne. Det er elevernes indtryk, at de er blevet langt bedre til at høre og se hinanden OG tage de hensyn, der opleves, af dem, som relevante. De er blevet mere opmærksomme på de signaler, de sender, negative og positive og ikke mindst er de opmærksomme på, at de selv er i stand til at handle på - og dermed ændre - en adfærd, der ikke synes hensigtsmæssig. I denne forbindelse roser de hinanden for at være åbne og samarbejdsvillige når en sådan situation opstår. Flere udtrykker, at deres selvtillid er mærkbart ændret til det gode, hvilket bl.a. kommer til udtryk i, at flere udtrykker holdninger og meninger i dagligdagen og at den argumenterende dialog er noget, man er blevet mere obs. på. Altså at man skal argumentere og modargumentere. De er bevidste om, hvor meget de fælles arrangementer både privat og i skoleregi har styrket deres sammenhold og fællesskabet er meget vigtigt. Eleverne føler samarbejdet med lærerne, generelt, er godt omkring udvælgelse af didaktikken i enkelte fag, men så gerne mere medindflydelse. Klassen udtrykker tillid til, at de individuelle samtaler ikke længere ligger i årsplaner og udtrykker samtidigt tillid til, at klasselæreren stadig er opmærksom på, at enkelte elever kunne få brug for en samtale.

9 Man bemærker samtidig, at enkeltes store behov for en snak med klasselæreren ikke længere fylder så meget i dagligdagen, hvilket tolkes som, at klassen generelt fungerer godt. Med klassens vanlige sociale indsigt henstiller man dog til, at dette skal forsætte, såfremt elever har brug for denne støtte. Klasselæreren bakker helt op om ovenstående evaluering! Klassen har arbejdet opmærksomt og empatisk med de problematikker, der var, eller synes opstået, undervejs. Dialogen har absolut været i højsædet! Eleverne respekterer hinanden, udadtil, alle er bemærkelsesværdigt omsorgsfulde og hensynstagende overfor hinanden og jeg kan, som den voksne i selskabet, ind imellem undre mig over, hvor meget man som elev i en 7. klasse vælger at bære for, at den enkelte ikke skal føle sig udenfor på trods af helt åbenlyse forskelligheder og udtryk. Man spørger ganske enkelt til de, eller dén elev, man véd ind imellem har det svært - helt åbenlyst i klassen om hvordan det går. Der kan sagtens falde hårde ord i dagligdagen, men altid er der enkelte, der bemærker tonen og derved opstår en vis forventning fra klassens side og mulighed for refleksion, for den enkelte. Gitte Tanzer, klasselærer 8.klasse Sociale mål Det er et mål, at eleverne udviser selvindsigt, udskyder impulser, holder sig sine mål for øje og kan vise følelser på rette måde, tid og sted i relation til de rette personer. Eleverne skal fortsat lære at føle ansvar for at lave hjemmearbejde, huske bøger og nå egne målsætninger. De skal være motiveret, dvs. tage initiativer og lære at overvinde fiaskoer uden at blive slået ud. Eleverne skal arbejde videre med at udvise empati, dvs. at have fornemmelse for andres følelser og kunne bruge denne viden i sin forståelse af andre. De sociale kompetencer udvikles fortsat, således at eleverne kan omgås andre konstruktivt, samarbejde, forhandle og løse konflikter samt tilgodese andres ønsker - også selvom de kommer på tværs af egne interesser. De skal have respekt for hinandens forskelligheder og grænser og blive bevidst om fællesskabets muligheder. De skal overholde aftaler med lærere og kammerater og lære, at alle har et medansvar for klassens trivsel og medvirke til at udvikle en positiv omgangstone. Eleverne skal lære at bruge sprogfunktionen, dvs. påvirke andre, fastholde viden, give forklaringer og besidde en overordnet sprogkompetence, hvor man forstår at bruge sprogets mangesidige nuancer. Eleverne skal være i stand til at indgå i samarbejde om etablering af arbejdsgrupper og herunder formidle gruppens meninger eller synspunkter, vægte forskellige gruppemedlemmers styrkesider, tilgodese andres mindre stærke sider, og være bevidst om at alle i gruppen skal være med og have mulighed for at yde en præstation samt udnytte egne forudsætninger i arbejdet. De skal kunne holde en rød tråd gennem arbejdet. Vi arbejder på at kunne videreføre samarbejdet med SSP omkring alkoholoplysning i 8. klasse, hvor muligheden for en fælles alkoholpolitik evt. bliver drøftet. Der er indarbejdet løbende UU-vejledning i hele skoleåret. Fokus på evaluering I løbet af 8. klasse afsættes 4 dansktimer hver 2. måned til løbende evaluering af elevernes mål. Projektet forsøges startet så tidligt på skoleåret som muligt, men senest efter efterårsferien. Der opstilles mål for, hvad eleverne vil blive bedre til, og hvordan dette kan opfyldes. Gennem dagligt nedskrevne notater om elevernes egne opfattelser af, hvordan de følger undervisningen, og hvordan de opfylder de forventede krav til dem, samtales og konkluderes derefter, hvad næste indsats-område kunne være, og hvordan dette kan opnås. Eleverne får udleveret et hæfte til deres egne notater, og der følges op på, om de løbende igennem ugen får noteret. Dette varetages af klasselæren primært, men så vidt muligt inddrages klassens faglærere i projektet. Det er ønskeligt, at eleverne får sat deres egne ord på opfattelsen af egen indsas og udvikling, og at de der igennem opnår en større selvforståelse og bedre arbejdsmoral. Igennem samtalen håbes på større indsigt i elevens udvikling og standpunkt samt en bredere forståelse for specifikke problemer, socialt såvel som fagligt. Samtalerne finder sted i enerum, og der noteres af såvel læreren som eleven. Evaluering af arbejdet med sociale mål for 8. klasse skoleåret 2010/2011. For en del af disse sociale måls vedkommende, bl.a. det at huske at lave sine lektier, udskyde impulser m.v., er disse målsætninger til dels noget, som eleverne kan arbejde med selv, givet deres alder. Dog er det noget, som vi har kæmpet med hele året, og som eleverne også har reflekteret over i deres selvevaluering. I forbindelse med projektopgaven, har eleverne arbejdet med mange af de sociale mål, og undervejs i processen evalueret deres egen indsats og deres evne til at samarbejde i deres logbog. I arbejdet med projektopgaven bliver eleverne trænet i at sortere viden og omdanne denne til et skriftligt produkt. Samtidig handler arbejdet med opgaven i ligeså høj grad også om at samarbejde, om formidling af gruppens meninger og om at udnytte egne forudsætninger i arbejdet samt at holde den røde tråd. De samarbejdsvanskeligheder, som kom undervejs i processen, fik eleverne sat ord på og de fik øvet sig i at forhandle og løse konflikter.

10 Desværre nåede vi ikke at videreføre samarbejdet med SSP omkring alkoholoplysning i 8. kl. Måske fordi det møde, vi havde i 7. klasse lå så sent på året, som det gjorde? Klassen skal også i år arbejde med selvevaluering, og eleverne skal som minimum evaluere deres mål hvert kvartal og derudover i forbindelse med diverse gruppearbejder. I og med vi som hovedoverskrifter arbejder med 4 forskellige emner, vil det være naturligt, at eleverne sætter sig nogle mål indenfor disse områder inden arbejdets start, og efterfølgende evaluerer på disse. Vi fastholder metoden med en logbog. Eftersom de fire overordnede emner blev justeret en del undervejs, nåede vi kun at evaluere over 2 af emnerne skriftligt. Ved disse evalueringer, skulle eleverne bl.a. reflektere over, hvad de havde lært i perioden, hvad de stadig havde behov for at arbejde videre med og hvad de synes, de var rigtige gode til. Dette var enormt svært for dem at konkretisere at beskrive hvad de havde lært at gå i dybden. Dette burde måske have været et mål i sig selv? Alligevel var det dog muligt, ud fra nogle af de stikord, de kom med, at danne sig et indtryk af deres selvevaluering. Fx var de blevet overrasket over, hvor meget vores nordiske sprog ligner vores på nogle punkter og på andre slet ikke og undervisningsmetoden, som var filmisk, gjorde arbejdet mindre tungt for dem. Jeg tænker, at det nok i nogle tilfælde ikke kan undgås, at elevernes svar bliver lidt overfladiske, fordi det tit kan være svært at fortælle, hvad man har lært og hvad, man skal blive bedre til. Måske kan man supplere med nogle tjek-spørgsmål, netop for at finde ud af, hvad de konkret har lært, og hvad de kan huske om et givent emne. Derudover kan de naturligvis sagtens stadig få lov til at beskrive, hvad de har syntes om at arbejde med emnet, og hvordan de vurderer deres egne samarbejdsevner. Sidstnævnte burde måske også suppleres med spørgsmålet: Hvad har du gjort for at bidrage til et godt samarbejde eller Har du gjort noget særligt for at samarbejdet fungerede i gruppen og i så fald hvad? Maria Lehmann, klasselærer Sammenskrevet august 2011 Helle Grevit