UDDANNELSESORDNING FOR KGL KRIMINALFORSORGENS GRUNDLÆGGENDE LEDELSESUDDANNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDDANNELSESORDNING FOR KGL KRIMINALFORSORGENS GRUNDLÆGGENDE LEDELSESUDDANNELSE"

Transkript

1 UDDANNELSESORDNING FOR KGL KRIMINALFORSORGENS GRUNDLÆGGENDE LEDELSESUDDANNELSE Version 1. 09/2012

2 Indhold Indledning... 3 Uddannelsens formål... 3 Uddannelsens varighed og organisering... 4 DKR den Kriminalforsorgsfaglige rådgivningsgruppe... 4 Målgruppe... 5 Uddannelsens indhold og kompetencemål... 5 Uddannelsesmodulernes opbygning... 6 Undervisnings- og arbejdsformer... 8 Logbog... 8 Sammenhæng mellem læringsmoduler og praksis... 9 Inddragelse af ledelse på eget tjenestested... 9 Evaluering... 9 Afsluttende opgave... 9 Eksamen Klagevejledning Anke Andre bestemmelser Dispensation Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 2

3 INDLEDNING Der er masser af generelle ledelsesteorier om, hvad god ledelse er, som man kan lade sig inspirere af. Men det afgørende er, hvad det betyder i lige præcis vores virksomhed. Direktør for Kriminalforsorgen, William Rentzmann Citat fra God ledelse hos os fra ord til handling, 2009 I 2012 indførtes det nye ledelsesuddannelseskoncept i Kriminalforsorgen. KGL, Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse, er her den første og grundlæggende ledelsesuddannelse medarbejderen møder og markerer derved begyndelsen på en proces, hvor medarbejderen arbejder med at udvikle og professionalisere sine lederkompetencer. En proces, som for mange begynder med lederassessment og som forventes at fortsætte med ledelsesuddannelse bl.a. i det eksterne uddannelsessystem. KGL bygger på Kriminalforsorgens overordnede politikker som principprogram, medarbejder- og ledelseskrav. Uddannelsen vil derved være med til at give nye ledere i Kriminalforsorgen et fælles kriminalforsorgsfagligt udgangspunkt og kompetencer til at opgaverne kan udføres på et højt fagligt niveau. Som intern, obligatorisk og fælles uddannelse for Kriminalforsorgens medarbejdere er omdrejningspunktet på KGL god ledelse i Kriminalforsorgen. I det følgende beskrives uddannelsens formål, indhold og kompetencemål samt generelle regler og rammer. UDDANNELSENS FORMÅL KGL har til formål: at kvalificere deltagerne til, på baggrund af grundlæggende personlige, ledelsesfaglige og kriminalforsorgsfaglige kompetencer, at kunne varetage opgaver som leder på et operationelt (og taktisk) niveau i Kriminalforsorgens institutioner at kvalificere lederne til at forstå, håndtere og udvikle det specifikt kriminalforsorgsfaglige og udvikle en professionel ledelsespraksis i forhold hertil, så opgaverne kan udføres på et højt fagligt niveau med hensyn til kvalitet og effektivitet at danne basis for den enkeltes fremtidige videreudvikling af ledelseskompetencer at give deltageren mulighed for at styrke sit eget personlige og faglige netværk Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 3

4 at give Kriminalforsorgens ledere og kommende ledere på operationelt niveau et fælles fundament og videngrundlag og medvirke til at styrke sammenhæng og samarbejde på tværs af Kriminalforsorgen bl.a. gennem etablering af kontakter på tværs af institutioner UDDANNELSENS VARIGHED OG ORGANISERING KGL udbydes af Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Uddannelsen er et læringsforløb på ca. 1 år, der består af 4 undervisningsmoduler à 5 dages varighed, som afvikles som internatforløb i Lunde. Imellem modulerne arbejder deltagerne med obligatoriske hjemmeopgaver. KGL afsluttes med en skriftlig opgave og mundtlig eksamen. For at kunne gå til eksamen, skal deltageren have afleveret og fået godkendt alle hjemmeopgaver af underviseren eller KUC. KGL 1 KGL 2 KGL 3 KGL 4 EKSAMEN Hjemmeopg. Hjemmeopg. Hjemmeopg. Afsluttende opg. Der er møde- og deltagelsespligt, og det forventes at deltageren indgår aktivt i læringsaktiviteterne. Den samlede læsemængde vil i løbet af hele uddannelsen have et omfang af ca. 400 normalsider. Litteraturen udvælges af underviserne, dog vil deltagerne i forbindelse med udarbejdelsen af den afsluttende opgave have mulighed for at udskifte op til 100 sider med egen valgt litteratur under vejledning og kvalitetssikring af underviserne. Undervisningen varetages af undervisere med indgående kendskab til Kriminalforsorgen. Derudover vil der på modulerne være 1-2 oplæg fra fageksperter og ressourcepersoner fra organisationen. Det er en målsætning, at deltagerens tjenestested knyttes tæt til uddannelsen, fx ved at involvere og inddrage inspektører og ledere, og ved at der gennem hele uddannelsen tages udgangspunkt i problemstillinger og eksempler fra dagligdagen. DKR DEN KRIMINALFORSORGSFAGLIGE RÅDGIVNINGSGRUPPE For at sikre et højt opdateret kriminalforsorgsfagligt indhold på uddannelsen er der nedsat en Kriminalforsorgsfaglig Rådgivningsgruppe for KGL, kaldet DKR. Rådgivningsgruppen fungerer som rådgivere for Kriminalforsorgens Uddannelsescenter indenfor de Kriminalforsorgsfaglige områder og kan derudover evt. bistå med oplæg på uddannelsen og vejledning i forbindelse med deltagernes opgaveskrivning. Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 4

5 MÅLGRUPPE Målgruppen for KGL er Kriminalforsorgens før-ledere og udnævnte ledere på operationelt (eller taktisk) niveau, som ikke tidligere har gennemført KFL (Kriminalforsorgens førlederuddannelse). Deltagerne opfordres til at gennemføre lederassessment før deltagelse på KGL. UDDANNELSENS INDHOLD OG KOMPETENCEMÅL KGL er beskrevet med kompetencemål, som angiver hvad en deltager skal kunne i praksis, når uddannelsen er gennemført. I stedet for indholds- og lektionsstyring beskrives hvad deltagerne skal kunne, når uddannelsen er slut. Kompetencemålene er et styringsredskab, som sikrer at omdrejningspunktet er, hvad deltagerne skal lære, og ikke de præcise programlagte aktiviteter, som eksempelvis et skema. Formålet med at styre uddannelsen efter kompetencemål er at gøre KGL til en fleksibel uddannelse som bygger på aktuelle teorier og problemstillinger, og hvor der er plads til at tone arbejdsprocessen og undervisningen efter deltagernes særlige forudsætninger og motivation. Herved skabes de bedste rammer for at de tilsigtede mål nås. Kompetencebegrebet henviser til, at deltagerne skal kunne anvende deres viden og kvalifikationer i praksis. Kompetencemålene for KGL er opbygget omkring 8 emneområder, hvoraf det første, Ledelse og lederrolle vil være gennemgående under hele uddannelsen. Kompetencemålene for hvert emneområde ser sådan ud: Emneområder Ledelse og lederrolle Kontekst og organisation Faglighed og opgave Kompetencemål Skal have viden om og forståelse for ledelse og lederrollen i Kriminalforsorgen samt kunne omsætte denne viden i den daglige praksis på egen institution. Skal kunne reflektere over egne ledelseskompetencer og reaktionsmønstre, have indsigt i vilkår, krav og behov, samt kunne omsætte dette til egen ledelsespraksis og udvikling. Skal have viden om og forståelse for Kriminalforsorgens organisation, rolle, samfundsmæssige funktion, principper og værdier. Skal kunne agere ledelsesmæssigt indenfor institutionens vilkår, rammer og formål samt tydeliggøre og videreformidle Kriminalforsorgens mål til medarbejdere. Skal have viden om ledelse af kriminalforsorg samt at kunne omsætte og anvende denne viden i egen praksis. Skal have forståelse for straffuldbyrdelse som fagområde og hertil anvendt grundlæggende teori og metode. Herunder synliggøre og udvikle faglighed i forhold til medarbejdere og indsatte/klienter. Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 5

6 Økonomi og administration Arbejdsformer og organisering Kultur og grupper Skal have indsigt i økonomiske og administrative styringsredskaber, deres faglige grundlag og deres sammenhæng med hovedopgaven. Skal kunne agere ledelsesmæssigt i praksis i forhold hertil. Skal have viden om arbejdsformer og arbejdsorganisering i Kriminalforsorgen samt kunne vurdere disses sammenhæng med straffuldbyrdelse og institutionsmiljø. Skal kunne tilrette og videreudvikle arbejdsprocesser - herunder prioritere og uddelegere arbejdsopgaver. Skal have viden om gruppe, kultur- og institutionsprocesser samt at kunne lede og indgå i disse på en konstruktiv og målrettet måde. Skal have viden om samarbejde og kommunikation og kunne omsætte denne til praksis. Individer og relationer Skal have viden om Kriminalforsorgens klienter samt forståelse for faktorer der påvirker deres tidligere, nuværende og fremtidige situation samt kunne anvende denne viden i kriminalforsorgsarbejdet. Skal have viden om medarbejdernes kompetencer, arbejdsmæssige situation og reaktionsmønstre og kunne omsætte denne viden i ledelse, samarbejde og kommunikation. Skal have viden om relationerne mellem mennesker og hvordan disse understøttes, tolkes, forstås og forandres. Studie- og læringskompetence Skal have viden om forandring og læring som proces og som dynamik, herunder forståelse for hvordan disse processer understøttes og styres. Skal forbedre egne studiekompetencer og videreudvikle sin evne til at holde sig fagligt ajour. For en uddybning af kompetencemål henvises til bilag 1 Kompetencemål for KGL, hvor retningsangivende læringsspørgsmål og særlige fokusområder beskrives. UDDANNELSESMODULERNES OPBYGNING Som beskrevet er kompetencemålene mål et udtryk for, hvad deltagerne skal kunne ved uddannelsens afslutning. For at nå dertil arbejdes der med emneområderne på de 4 moduler. På alle fire KGL moduler er omdrejningspunktet ledelse og lederrollen i Kriminalforsorgen. Derudover har hvert modul hver sit tema. Modulopbygningen ser sådan ud: Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 6

7 KGL 1: Kriminalforsorgsledelse og lederrollen rammer og vilkår Hvad betyder de særlige rammer og vilkår for den ledelse jeg skal udføre? Hvad karakteriserer lederrollen i Kriminalforsorgen? På modulet beskæftiger deltagerne sig med hvad ledelse og lederrollen er set i lyset af Kriminalforsorgens overordnede rammer og vilkår. Det handler om at forstå og kunne forholde sig til opgaven i en samfundsmæssig og organisatorisk sammenhæng, at forstå den særlige ledelsesform og de ledelsesmuligheder som følger af organisationen og at udvikle professionel ledelse i overensstemmelse hermed. På modulet vil deltagerne desuden arbejde med refleksion og forståelse for egne ledelseskompetencer og udfordringer. Emnerne er fx: Kriminalforsorgens rolle, organisation, værdier, mål, etik, sikkerhed, de indsatte/klienterne, tværinstitutionelle samarbejde og de 8 medarbejder- og ledelseskrav. KGL 2: Kriminalforsorgsledelse og lederrollen den faglige, administrative og driftsmæssige opgave Hvordan løser jeg den administrative, driftsmæssige og faglige opgave? På dette modul dykkes der ned i områder og problematikker, som ledere typisk støder på i dagligdagen, hvor både de driftsmæssige og administrative opgaver skal løses, samtidigt med at der skal sikres høj faglighed. Der vil også blive fokuseret på kriminalforsorgsfaglighed: hvad vil det sige, og hvordan arbejder man som leder med og udvikler kriminalforsorgsfagligheden i dagligdagen? Emnerne kan fx være: udøvelse af faglig ledelse, sparring og vejledning, straffuldbyrdelse, sagsbehandling, handleplaner og værktøjer som KØLS, interflex, etc. KGL 3: Kriminalforsorgsledelse og lederrollen den relationsmæssige og personalemæssige opgave Hvordan forholder jeg mig til personale og indsatte? Modulet tager udgangspunkt i de mennesker, lederen møder i sit arbejde, og som man skal kunne lede, forstå og forholde sig til. Det handler både om indsatte og ansatte og om at få større viden om og kompetencer til at klare både den personalemæssige og den relationsmæssige, støttende og motiverende opgave. Emnerne kan fx være: konflikthåndtering, relationsarbejde, kommunikation, samarbejde, uddelegering, motivation, støtte, MUS, etc. KGL 4: Kriminalforsorgsledelse og lederrollen styring og udvikling Hvordan sikrer jeg en fortsat styring og udvikling? Hvordan når jeg i mål? På dette sidste modul er omdrejningspunktet lederens arbejde med at nå de fælles mål og omsætte strategiske målsætninger til konkrete handlinger i dagligdagen. Lederen skal opnå viden om tilrettelæggelse og udvikling af arbejdsformer og forstå lederens rolle i forandringsprocesser og som medskaber af positive arbejdsrelationer og miljøer. Emnerne vil fx være: ledelse, operationalisering og opnåelse af konkrete mål, processer/forandring, arbejdsformer, inddragelse af indsatte/ansatte, feedback og kritik. Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 7

8 UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER KGL er teoretisk funderet og baseres i høj grad på deltageraktivitet samt inddrager løbende praksiseksempler baseret på både undervisernes og især deltagernes erfaringer. Forløbets succes hviler således bl.a. på deltagernes engagement og lyst til at dele erfaringer og viden. I planlægningen af undervisningen og uddannelsens aktiviteter tages der udgangspunkt i: deltagernes deltagelses- og lederforudsætninger herunder inddragelse af personlighedstests (fx DiSC eller MBTI) at kundskaberne skal læres på en måde, så de er lette at huske og anvende i praksis at give deltagerne erfaringer med at tænke og handle som leder i Kriminalforsorgen at ledelsesforståelse, dilemmaer/problemer(problemorientering)/udfordringer og elevernes egne erfaringer er centrale omdrejningspunkter at deltagerne dels indføres i Kriminalforsorgens overordnede ledelsesperspektiv og dels udvikler en forståelse af ledelse i et lokalt perspektiv, med udgangspunkt i deres eget tjenestested at modulerne indeholder en blanding af overordnede centrale kriminalforsorgsrelevante ledelsestemaer og dybdegående eksempler, opgaver, øvelser mv. at kundskaberne kan omsættes i praksis på tjenestestedet at undervisningen skal være motiverende, inddragende og udfordrende Undervejs i KGL-forløbet, og på de enkelte moduler, vil deltagerne få sparring og vejledning fra underviserne med henblik på at understøtte den enkeltes kompetenceudvikling, lederskab og læring. Uddannelsens aktiviteter vil være deltagerorienterede og involverende og vil konkret bestå af en blanding af faktuel viden, refleksion og selvreflektion. På de enkelte moduler veksles mellem flere forskellige undervisningsmetoder såsom underviseroplæg, deltageroplæg, walk and talks, sidemandssnakke, opgaveløsning, informationssøgning på egen hånd, gruppearbejde, læsestunder, mindre opgaver i grupper mv. Logbog Gennem hele KGL-forløbet vil deltagerne løbende arbejde med deres personlige logbog. Logbogen bruges til at tage noter og nedskrive refleksioner og tanker. Det kan fx være om dagens undervisning, om forventninger, ønsker, ideer eller egen arbejdshverdag. Logbogen er personlig, og skal ikke vurderes af undervisere eller andre. Formålet med logbogen er: at danne ramme om hele læringsforløbet, dvs. være et redskab til at samle og skabe overblik over læringsprocessen, som både strækker sig over tid og forskellige steder (undervisningsrummet/opgaveskrivning/det daglige arbejde) Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 8

9 at støtte deltagerens læreproces ved at give deltageren mulighed for at vende tilbage til gennemgået stof, teorier, tanker eller andet for selv at kunne følge udviklingen fra start til slut at træne deltagerne i skriftlighed, notatteknik og refleksion Sammenhæng mellem læringsmoduler og praksis KGL skal betragtes som et sammenhængende læringsforløb, som strækker sig over ca. 1 år og som veksler mellem uddannelsesmodulerne i Lunde og den mellemliggende praksis på arbejdspladsen. Det er i de mellemliggende perioder, at deltagerne skal træne, reflektere over og anvende den nye viden og kompetencer, der arbejdes med på modulerne. For at støtte denne proces, hvor læring fra uddannelsesmodulerne anvendes i praksis, vil deltagerne skulle arbejde med hjemmeopgaver. Der vil typisk være én opgave mellem hvert modul. Det kan fx være tale om mindre reflektionsopgaver, lettere observationsøvelser, ledelsesfaglig udveksling med andre deltagere mv. Praksisopgaverne er obligatoriske og vil blive inddraget i undervisningen på det efterfølgende modul. Derimod vil deltagerne som hovedregel ikke modtage personlige skriftlig respons eller karakter for opgaverne. Målet med opgaverne er: bygge bro mellem teori og praksis støtte deltagernes læreproces, ved at vende tilbage til allerede gennemgået stof eller læst teori give deltagerne mulighed for at øve sig i at reflektere og kigge med nye øjne på deres normale arbejdshverdag forberede deltagerne på den afsluttende skriftlige opgave ved at øve skriftlighed Inddragelse af ledelse på eget tjenestested Det anbefales, at deltagerens tjenestested/leder afholder en samtale med deltageren om kursusforløbet og om deltagerens fremtidige kompetenceudvikling og arbejdsopgaver. EVALUERING Evaluering af både de enkelte moduler og hele uddannelsen vil foregå løbende og følge KUC s generelle evalueringspraksis. Der kan veksles mellem forskellige evalueringsmetoder, mundtlige som elektroniske. Evalueringerne vil blive brugt i den løbende kvalitetsudvikling af uddannelsen. AFSLUTTENDE OPGAVE KGL afsluttes med en individuel skriftlig opgave, som deltageren udarbejder under vejledning fra underviserne. Den skriftlige opgave danner grundlag for en mundtlig eksamination. Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 9

10 Formålet med den afsluttende opgave er at træne deltageren i at anvende og relatere ledelsesteorier til praktiske problemstillinger, dvs. at kunne anvende teori til at give et andet blik på udfordringer, man som leder kommer ud for. Arbejdet med den skriftlige opgave gør desuden at deltagerne vender tilbage til gennemgået eller læst teori/metode, hvilket kan bidrage til en dybere læring og forståelse. Derudover er det ønskeligt at opgaven bidrager positivt på deltagerens tjenestested, ved at skabe dialog eller direkte løse eller belyse problemstillinger. Endvidere skal den afsluttende KGL opgave træne deltagerne i at arbejde med større problemorienterede opgaver, da det må forventes at mange vil støde på denne opgavetype i deres videre kompetenceudvikling. Den afsluttende opgave skal tage udgangspunkt i en relevant, praktisk problemstilling eller arbejdsopgave af ledelsesmæssig karakter. Problemstillingen og eventuel udskiftning af litteratur skal godkendes af underviserne. Konkret lægges der vægt på, at deltageren i sin opgave demonstrerer: at kunne udvælge relevant teori eller metode fra modulerne til at belyse, angive løsninger eller handlemuligheder ift. en praktisk problemstilling af ledelsesmæssig karakter at kunne anvende relevante teorier eller metoder fra modulerne til at belyse, angive løsninger eller handlemuligheder ift. en praktisk problemstilling af ledelsesmæssig karakter på skrift at kunne reflektere over den praktiske problemstilling og de valgte teorier og metoder skriftligt at kunne præsentere problemstilling, valg af teori/metode, problemløsning/problembelysning og konklusion på en klar, tydelig og overskuelig måde Det betyder i praksis at deltagerne, med kun sider til rådighed, bør prioritere refleksion over, brug og anvendelse af teorierne på problemstillingen frem for beskrivelser og direkte gengivelser af teorier. Det anbefales at deltagerne påbegynder arbejdet med den afsluttende opgave tidligt i læringsforløbet. Her tænkes i særlig grad på indkredsning og afgrænsning af problemstilling og valg af teori og metode. Vejledning i såvel teoretiske som mere formmæssige krav gives af underviserne. Formelle krav til opgaven: mellem 10 og 15 normalsider opgaven skal tage udgangspunkt i praksis inddragelse og brug af relevant teori/metoder fra modulerne Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 10

11 Opfylder opgaven ikke de formelle krav, kan det påvirke bedømmelsen negativt eller direkte betyde, at deltageren ikke kan gå til eksamen. BEMÆRK: opgaven vil som udgangspunkt være tilgængelig på Kriminalforsorgens bibliotek. Deltageren bør derfor anonymisere eventuelle personfølsomme oplysninger. Hvis opgaven alligevel indeholder personfølsomme eller fortrolige oplysninger, som ikke skønnes egnede til mangfoldiggørelse, skal der på forsiden skrives FORTROLIG OPGAVE. For uddybning af krav til opgaven se skrivevejledningen. EKSAMEN KGL forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen. Der eksamineres med udgangspunkt i projektopgaven, således at den enkelte deltager får lejlighed til at vise sin viden fra den læste teori samt stofområderne fra KGL 1-4 samt sin evne til at anvende dette på en konkret opgave med relation til deltagerens daglige virke som medarbejder i Kriminalforsorgen. Der gives én samlet karakter efter 7-trins skalaen. I bedømmelsesgrundlaget indgår både den skriftlige opgave og den mundtlige præstation i en helhedsvurdering (50/50). Desuden bedømmes deltagerens evne til at formidle sin projektopgave. Efter endt eksamination modtager eksaminanden en kort, mundtlig tilbagemelding på begrundelsen for den afgivne karakter. Eksamensbeviset sendes i kopi til Direktoratet samt til deltagerens tjenestested. Med hensyn til generelle regler vedr. afvikling af eksamen på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter samt vurdering af KGL-opgaven og den mundtlige eksamenspræstation henvises til skrivelser vedrørende dette. KLAGEVEJLEDNING Procedure for behandling af eksamensklager ved Kriminalforsorgens Uddannelsescenter: 1. Proceduren gælder for klager over alle prøver eller andre bedømmelser, der indgår i afholdelsen af Kriminalforsorgens Uddannelsescenters uddannelsesforløb Klagen kan vedrøre: a) eksamensgrundlaget b) selve bedømmelsen c) eksamensforløbet 2. En klage indgives til Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Klagen skal være skriftlig og begrundet Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at resultatet af prøven/eksamen er bekendtgjort. Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 11

12 2.3. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter kan dispensere fra 2.2, hvor usædvanlige forhold begrunder det. 3. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter forelægger hurtigst muligt klagen for de oprindelige bedømmere. 4. Bedømmerne kan: a) foretage ny bedømmelse b) tilbyde reeksamination c) afvise klage 4.2. Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige om det. I tilfælde af uenighed med hensyn til, om der skal foretages en ny bedømmelse eller tilbydes reeksamination, er censors - eller hvis flere censorer medvirker flertallets mening afgørende jf. dog punkt Foretages en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt under punkt 1.2, skal der gennemføres en ny bedømmelse for alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel Der skal gives tilbud om reeksamination, hvis bedømmerne mener, at der er en væsentlig mangel i et eller flere af de forhold, der er nævnt under punkt 1.2. Tilbuddet gives alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel Reeksamination skal finde sted hurtigst muligt. 5. Senest 2 uger efter at bedømmerne har modtaget klagen, skal klagen være færdigbehandlet og afgørelsen meddelt Kriminalforsorgens Uddannelsescenter, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om resultatet Foreligger der omstændigheder, der umuliggør klagens behandling inden for fristen i punkt 5.1, skal Kriminalforsorgens Uddannelsescenter hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af, hvornår klagen kan forventes færdigbehandlet. 6. Foretages en ny bedømmelse i henhold til punkt 4.1.a., kan denne ikke resultere i en lavere karakter end den oprindeligt givne Foretages reeksamination i henhold til punkt 4.1.b, bortfalder resultatet af den første eksamination. En eventuel klage over reeksaminationen indgives til Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i medfør af punkt 2.1. Anke 7. Bedømmernes afgørelse, jf. punkt 4, herunder en eventuel ny bedømmelse kan af klageren indbringes for Censorudvalget. 8. Klageren indgiver anken til Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Anken skal være skriftlig og begrundet. Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 12

13 8.2. Anken skal indgives senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter kan dispensere fra punkt 8.2, hvor usædvanlige forhold begrunder det. 9. Censorudvalget kan: a) beslutte en ny bedømmelse ved nye bedømmere b) give tilbud om reeksamination ved nye bedømmere eller c) afvise anken 9.2. Censorudvalget udpeger nye bedømmere 9.3. Vedtager Censorudvalget en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i 1.2, har afgørelsen virkning for alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Tilsvarende gælder, hvis Censorudvalget tilbyder reeksamination på grund af væsentlige mangler i et eller flere forhold, der er nævnt i Censorudvalgets afgørelse er endelig. 11. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter giver hurtigst muligt klageren meddelelse om afgørelsen. Ny bedømmelse og reeksamination skal finde sted snarest muligt Foretages reeksamination i henhold til punkt 9.1.c., bortfalder resultatet af den første eksamination. En eventuel klage over reeksamination indgives til Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i medfør af punkt 2.1. Andre bestemmelser Deltageren kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandling. Der kan ikke udstedes eksamensbevis, før sagen er afgjort. Dispensation KUC kan dispensere fra regler i uddannelsesordningen som ikke er fastlagt af lov og bekendtgørelser. Dispensationen skal være begrundet i usædvanlige forhold. Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 13

Mannaz Lederuddannelse

Mannaz Lederuddannelse Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent

Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent Version 1.3 1.10.10 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Uddannelsens formål... 3 Uddannelsens omfang, struktur og indhold... 6 Modulopbygning... 6

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent

Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent Uddannelsesordning for uddannelsen til fængselsbetjent Version 1.01.07.2013 Elever på SU/2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Uddannelsens formål... 3 Uddannelsens omfang, struktur og indhold... 6

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

VERSION 1.2. Procedure for klagevejledning studerende

VERSION 1.2. Procedure for klagevejledning studerende VERSION 1.2 Procedure for klagevejledning studerende December 2016 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Hvordan kan jeg klage?... 3 1.2 Hvad kan der klages over?... 3 1.3 Hvad sker der med min klage?... 3 1.4

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil Eksamensvejledning for Brødbager, brødbager m/profil Denne vejledning er til brug ved afsluttende eksamen for elever der har valgt uddannelsen som brødbager eller brødbager med profil. 12. februar 2009

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent I medfør af 6, 7 og 8 i Landstingsforordning nr. 9 af 13. maj 1993 om uddannelse til sygeplejerske

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Klager og anker skal være skriftlige og begrundede og sendes som anbefalet post, afleveres personligt eller mailes og stiles til:

Klager og anker skal være skriftlige og begrundede og sendes som anbefalet post, afleveres personligt eller mailes og stiles til: Klage- og ankeregler Regelgrundlaget for klager og anker over diverse prøveformer, er fastsat i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse nr. 1016 af 24/08/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede

Læs mere

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

KOOPERATIONENS AKADEMIUDDANNELSE

KOOPERATIONENS AKADEMIUDDANNELSE KOOPERATIONENS AKADEMIUDDANNELSE I LEDELSE 2017-2019 Akademiuddannelsen Kooperationens Akademiuddannelse i ledlese er en videregående uddannelse, som du kan tage ved siden af dit arbejde. Den giver dig

Læs mere

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3

K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3 NYUDVIKLEDE LEDERUDVIKLINGSFORLØB TIL FØRSTELINJELEDERE I OFFENTLIGE ORGANISATIONER K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3 Projektet Praksisnær ledelse for førstelinjeledere på Fyn er støttet af 3-parts midler.

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER LEDERNES COACHUDDANNELSE STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER SKAB STØRRE MOTIVATION OG BEDRE PRÆSTATIONER BLANDT MEDARBEJDERE FÅ EN INTERNATIONALT GODKENDT COACHUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Generelle prøvebestemmelser. April 2013. Generelt. Reglerne i de generelle prøvebestemmelser tager udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL)

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL) Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab 1... 2 Professionelt lederskab - Det Personlige Lederskab 2... 5 Den professionelle relation Ledelse og medarbejdere 1... 8 Læring og kompetenceudvikling

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser

Læs mere

Ledernes. Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer. Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere

Ledernes. Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer. Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere ICF-godkendt uddannelse Ledernes COACHUDDANNELSE Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere Få en internationalt godkendt

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG EKSAMENSREGLEMENT

BEDØMMELSESPLAN OG EKSAMENSREGLEMENT BEDØMMELSESPLAN OG EKSAMENSREGLEMENT AGRARØKONOM Studieaktivitet Der er mødepligt til undervisningen, og den studerende noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Der vil blive indkaldt til

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER LEDERNES COACHUDDANNELSE STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER SKAB STØRRE MOTIVATION OG BEDRE PRÆSTATIONER BLANDT MEDARBEJDERE FÅ EN INTERNATIONALT GODKENDT COACHUDDANNELSE

Læs mere

Klar til ledelse? Invitation til alle nye ledere i staten. November 2006

Klar til ledelse? Invitation til alle nye ledere i staten. November 2006 Klar til ledelse? Invitation til alle nye ledere i staten November 2006 TILLYKKE MED DIT NYE LEDERJOB Staten har brug for gode ledere, for god ledelse er en forudsætning for en professionel opgaveløsning

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Generel eksamensinformation

Generel eksamensinformation Generel eksamensinformation Indhold Generel information... 2 Eksamen - grundforløb 1, 2 og det studiekompetencegivende år (EUX)... 2 Prøve i grundfag (Case-eksamen)... 2 Grundforløbsprøven... 3 Prøver

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Lederuddannelse i Ingleby Farms

Lederuddannelse i Ingleby Farms Lederuddannelse i Ingleby Farms Målgruppe 22 driftsledere Leder for 1-5 ansatte Uddannelsesniveau svarende til landmandsuddannelsen (trin 1 og 2) i Danmark Fra hhv. Letland, Lithavn, Rumænien og Danmark

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen 23.- 9.- 2013 Oplæg vedr.: Kvalitet i erhvervsuddannelserne Erfaringer fra Kvalitetspatruljen 7-trinsskalaen Regler og procedurer (Censorrollen)

Læs mere

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015 Radiografuddannelsen Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning Marts 2015 Indhold 1. Prøver og bedømmelse... 2 1.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2. Studieaktivitet,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser Generelle prøvebestemmelser Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Prøver i områdefag... 2 Prøver i grundfag... 2 Afsluttende prøve...

Læs mere

Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013. Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA

Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013. Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013 Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA Dette dokument er gyldigt i læseåret 2012-2013 Ældre udgaver er ikke gældende. Eksamen er en vigtig begivenhed, som

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR JANUAR 2013 NY UDDANNELSESORDNING Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Udkast. Kapitel 1 Formål

Udkast. Kapitel 1 Formål Udkast Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I medfør af 22, stk.

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen August 2015 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN. på akademiniveau. Gældende fra august 2015

GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN. på akademiniveau. Gældende fra august 2015 GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Kommunomuddannelsen... 3

Læs mere

Undervisningsplanlægning og didaktik

Undervisningsplanlægning og didaktik Diplomuddannelse i erhvervspædagogik Studieordning, 1.1. 2015 Vejledning for modulet Undervisningsplanlægning og didaktik Et obligatorisk modul fra Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik Februar 2015-1

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Prøvebestemmelser for afsluttende prøve på Socialog Sundhedsuddannelsen, Trin

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

November 2010. Skuemestervejledning. Mekaniker. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.

November 2010. Skuemestervejledning. Mekaniker. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser. November 2010 Skuemestervejledning Mekaniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk GENEREL VEJLEDNING 3 Indledning 3 Skuemestrene 3 Begrænsninger

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING. det internationale område - en del af studieområdet. eucnord.dk

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING. det internationale område - en del af studieområdet. eucnord.dk HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING det internationale område - en del af studieområdet eucnord.dk Forord På 3. år af HHX skal du udarbejde en synopsis inden for det, der hedder Det Internationale Område (DIO).

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori undervisning 6. Semester 8.maj 2013 Inholdsfortegnelse Obligatoriske forhold,

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere