UDDANNELSESORDNING FOR KGL KRIMINALFORSORGENS GRUNDLÆGGENDE LEDELSESUDDANNELSE

Transkript

1 UDDANNELSESORDNING FOR KGL KRIMINALFORSORGENS GRUNDLÆGGENDE LEDELSESUDDANNELSE Version 1. 09/2012

2 Indhold Indledning... 3 Uddannelsens formål... 3 Uddannelsens varighed og organisering... 4 DKR den Kriminalforsorgsfaglige rådgivningsgruppe... 4 Målgruppe... 5 Uddannelsens indhold og kompetencemål... 5 Uddannelsesmodulernes opbygning... 6 Undervisnings- og arbejdsformer... 8 Logbog... 8 Sammenhæng mellem læringsmoduler og praksis... 9 Inddragelse af ledelse på eget tjenestested... 9 Evaluering... 9 Afsluttende opgave... 9 Eksamen Klagevejledning Anke Andre bestemmelser Dispensation Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 2

3 INDLEDNING Der er masser af generelle ledelsesteorier om, hvad god ledelse er, som man kan lade sig inspirere af. Men det afgørende er, hvad det betyder i lige præcis vores virksomhed. Direktør for Kriminalforsorgen, William Rentzmann Citat fra God ledelse hos os fra ord til handling, 2009 I 2012 indførtes det nye ledelsesuddannelseskoncept i Kriminalforsorgen. KGL, Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse, er her den første og grundlæggende ledelsesuddannelse medarbejderen møder og markerer derved begyndelsen på en proces, hvor medarbejderen arbejder med at udvikle og professionalisere sine lederkompetencer. En proces, som for mange begynder med lederassessment og som forventes at fortsætte med ledelsesuddannelse bl.a. i det eksterne uddannelsessystem. KGL bygger på Kriminalforsorgens overordnede politikker som principprogram, medarbejder- og ledelseskrav. Uddannelsen vil derved være med til at give nye ledere i Kriminalforsorgen et fælles kriminalforsorgsfagligt udgangspunkt og kompetencer til at opgaverne kan udføres på et højt fagligt niveau. Som intern, obligatorisk og fælles uddannelse for Kriminalforsorgens medarbejdere er omdrejningspunktet på KGL god ledelse i Kriminalforsorgen. I det følgende beskrives uddannelsens formål, indhold og kompetencemål samt generelle regler og rammer. UDDANNELSENS FORMÅL KGL har til formål: at kvalificere deltagerne til, på baggrund af grundlæggende personlige, ledelsesfaglige og kriminalforsorgsfaglige kompetencer, at kunne varetage opgaver som leder på et operationelt (og taktisk) niveau i Kriminalforsorgens institutioner at kvalificere lederne til at forstå, håndtere og udvikle det specifikt kriminalforsorgsfaglige og udvikle en professionel ledelsespraksis i forhold hertil, så opgaverne kan udføres på et højt fagligt niveau med hensyn til kvalitet og effektivitet at danne basis for den enkeltes fremtidige videreudvikling af ledelseskompetencer at give deltageren mulighed for at styrke sit eget personlige og faglige netværk Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 3

4 at give Kriminalforsorgens ledere og kommende ledere på operationelt niveau et fælles fundament og videngrundlag og medvirke til at styrke sammenhæng og samarbejde på tværs af Kriminalforsorgen bl.a. gennem etablering af kontakter på tværs af institutioner UDDANNELSENS VARIGHED OG ORGANISERING KGL udbydes af Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Uddannelsen er et læringsforløb på ca. 1 år, der består af 4 undervisningsmoduler à 5 dages varighed, som afvikles som internatforløb i Lunde. Imellem modulerne arbejder deltagerne med obligatoriske hjemmeopgaver. KGL afsluttes med en skriftlig opgave og mundtlig eksamen. For at kunne gå til eksamen, skal deltageren have afleveret og fået godkendt alle hjemmeopgaver af underviseren eller KUC. KGL 1 KGL 2 KGL 3 KGL 4 EKSAMEN Hjemmeopg. Hjemmeopg. Hjemmeopg. Afsluttende opg. Der er møde- og deltagelsespligt, og det forventes at deltageren indgår aktivt i læringsaktiviteterne. Den samlede læsemængde vil i løbet af hele uddannelsen have et omfang af ca. 400 normalsider. Litteraturen udvælges af underviserne, dog vil deltagerne i forbindelse med udarbejdelsen af den afsluttende opgave have mulighed for at udskifte op til 100 sider med egen valgt litteratur under vejledning og kvalitetssikring af underviserne. Undervisningen varetages af undervisere med indgående kendskab til Kriminalforsorgen. Derudover vil der på modulerne være 1-2 oplæg fra fageksperter og ressourcepersoner fra organisationen. Det er en målsætning, at deltagerens tjenestested knyttes tæt til uddannelsen, fx ved at involvere og inddrage inspektører og ledere, og ved at der gennem hele uddannelsen tages udgangspunkt i problemstillinger og eksempler fra dagligdagen. DKR DEN KRIMINALFORSORGSFAGLIGE RÅDGIVNINGSGRUPPE For at sikre et højt opdateret kriminalforsorgsfagligt indhold på uddannelsen er der nedsat en Kriminalforsorgsfaglig Rådgivningsgruppe for KGL, kaldet DKR. Rådgivningsgruppen fungerer som rådgivere for Kriminalforsorgens Uddannelsescenter indenfor de Kriminalforsorgsfaglige områder og kan derudover evt. bistå med oplæg på uddannelsen og vejledning i forbindelse med deltagernes opgaveskrivning. Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 4

5 MÅLGRUPPE Målgruppen for KGL er Kriminalforsorgens før-ledere og udnævnte ledere på operationelt (eller taktisk) niveau, som ikke tidligere har gennemført KFL (Kriminalforsorgens førlederuddannelse). Deltagerne opfordres til at gennemføre lederassessment før deltagelse på KGL. UDDANNELSENS INDHOLD OG KOMPETENCEMÅL KGL er beskrevet med kompetencemål, som angiver hvad en deltager skal kunne i praksis, når uddannelsen er gennemført. I stedet for indholds- og lektionsstyring beskrives hvad deltagerne skal kunne, når uddannelsen er slut. Kompetencemålene er et styringsredskab, som sikrer at omdrejningspunktet er, hvad deltagerne skal lære, og ikke de præcise programlagte aktiviteter, som eksempelvis et skema. Formålet med at styre uddannelsen efter kompetencemål er at gøre KGL til en fleksibel uddannelse som bygger på aktuelle teorier og problemstillinger, og hvor der er plads til at tone arbejdsprocessen og undervisningen efter deltagernes særlige forudsætninger og motivation. Herved skabes de bedste rammer for at de tilsigtede mål nås. Kompetencebegrebet henviser til, at deltagerne skal kunne anvende deres viden og kvalifikationer i praksis. Kompetencemålene for KGL er opbygget omkring 8 emneområder, hvoraf det første, Ledelse og lederrolle vil være gennemgående under hele uddannelsen. Kompetencemålene for hvert emneområde ser sådan ud: Emneområder Ledelse og lederrolle Kontekst og organisation Faglighed og opgave Kompetencemål Skal have viden om og forståelse for ledelse og lederrollen i Kriminalforsorgen samt kunne omsætte denne viden i den daglige praksis på egen institution. Skal kunne reflektere over egne ledelseskompetencer og reaktionsmønstre, have indsigt i vilkår, krav og behov, samt kunne omsætte dette til egen ledelsespraksis og udvikling. Skal have viden om og forståelse for Kriminalforsorgens organisation, rolle, samfundsmæssige funktion, principper og værdier. Skal kunne agere ledelsesmæssigt indenfor institutionens vilkår, rammer og formål samt tydeliggøre og videreformidle Kriminalforsorgens mål til medarbejdere. Skal have viden om ledelse af kriminalforsorg samt at kunne omsætte og anvende denne viden i egen praksis. Skal have forståelse for straffuldbyrdelse som fagområde og hertil anvendt grundlæggende teori og metode. Herunder synliggøre og udvikle faglighed i forhold til medarbejdere og indsatte/klienter. Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 5

6 Økonomi og administration Arbejdsformer og organisering Kultur og grupper Skal have indsigt i økonomiske og administrative styringsredskaber, deres faglige grundlag og deres sammenhæng med hovedopgaven. Skal kunne agere ledelsesmæssigt i praksis i forhold hertil. Skal have viden om arbejdsformer og arbejdsorganisering i Kriminalforsorgen samt kunne vurdere disses sammenhæng med straffuldbyrdelse og institutionsmiljø. Skal kunne tilrette og videreudvikle arbejdsprocesser - herunder prioritere og uddelegere arbejdsopgaver. Skal have viden om gruppe, kultur- og institutionsprocesser samt at kunne lede og indgå i disse på en konstruktiv og målrettet måde. Skal have viden om samarbejde og kommunikation og kunne omsætte denne til praksis. Individer og relationer Skal have viden om Kriminalforsorgens klienter samt forståelse for faktorer der påvirker deres tidligere, nuværende og fremtidige situation samt kunne anvende denne viden i kriminalforsorgsarbejdet. Skal have viden om medarbejdernes kompetencer, arbejdsmæssige situation og reaktionsmønstre og kunne omsætte denne viden i ledelse, samarbejde og kommunikation. Skal have viden om relationerne mellem mennesker og hvordan disse understøttes, tolkes, forstås og forandres. Studie- og læringskompetence Skal have viden om forandring og læring som proces og som dynamik, herunder forståelse for hvordan disse processer understøttes og styres. Skal forbedre egne studiekompetencer og videreudvikle sin evne til at holde sig fagligt ajour. For en uddybning af kompetencemål henvises til bilag 1 Kompetencemål for KGL, hvor retningsangivende læringsspørgsmål og særlige fokusområder beskrives. UDDANNELSESMODULERNES OPBYGNING Som beskrevet er kompetencemålene mål et udtryk for, hvad deltagerne skal kunne ved uddannelsens afslutning. For at nå dertil arbejdes der med emneområderne på de 4 moduler. På alle fire KGL moduler er omdrejningspunktet ledelse og lederrollen i Kriminalforsorgen. Derudover har hvert modul hver sit tema. Modulopbygningen ser sådan ud: Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 6

7 KGL 1: Kriminalforsorgsledelse og lederrollen rammer og vilkår Hvad betyder de særlige rammer og vilkår for den ledelse jeg skal udføre? Hvad karakteriserer lederrollen i Kriminalforsorgen? På modulet beskæftiger deltagerne sig med hvad ledelse og lederrollen er set i lyset af Kriminalforsorgens overordnede rammer og vilkår. Det handler om at forstå og kunne forholde sig til opgaven i en samfundsmæssig og organisatorisk sammenhæng, at forstå den særlige ledelsesform og de ledelsesmuligheder som følger af organisationen og at udvikle professionel ledelse i overensstemmelse hermed. På modulet vil deltagerne desuden arbejde med refleksion og forståelse for egne ledelseskompetencer og udfordringer. Emnerne er fx: Kriminalforsorgens rolle, organisation, værdier, mål, etik, sikkerhed, de indsatte/klienterne, tværinstitutionelle samarbejde og de 8 medarbejder- og ledelseskrav. KGL 2: Kriminalforsorgsledelse og lederrollen den faglige, administrative og driftsmæssige opgave Hvordan løser jeg den administrative, driftsmæssige og faglige opgave? På dette modul dykkes der ned i områder og problematikker, som ledere typisk støder på i dagligdagen, hvor både de driftsmæssige og administrative opgaver skal løses, samtidigt med at der skal sikres høj faglighed. Der vil også blive fokuseret på kriminalforsorgsfaglighed: hvad vil det sige, og hvordan arbejder man som leder med og udvikler kriminalforsorgsfagligheden i dagligdagen? Emnerne kan fx være: udøvelse af faglig ledelse, sparring og vejledning, straffuldbyrdelse, sagsbehandling, handleplaner og værktøjer som KØLS, interflex, etc. KGL 3: Kriminalforsorgsledelse og lederrollen den relationsmæssige og personalemæssige opgave Hvordan forholder jeg mig til personale og indsatte? Modulet tager udgangspunkt i de mennesker, lederen møder i sit arbejde, og som man skal kunne lede, forstå og forholde sig til. Det handler både om indsatte og ansatte og om at få større viden om og kompetencer til at klare både den personalemæssige og den relationsmæssige, støttende og motiverende opgave. Emnerne kan fx være: konflikthåndtering, relationsarbejde, kommunikation, samarbejde, uddelegering, motivation, støtte, MUS, etc. KGL 4: Kriminalforsorgsledelse og lederrollen styring og udvikling Hvordan sikrer jeg en fortsat styring og udvikling? Hvordan når jeg i mål? På dette sidste modul er omdrejningspunktet lederens arbejde med at nå de fælles mål og omsætte strategiske målsætninger til konkrete handlinger i dagligdagen. Lederen skal opnå viden om tilrettelæggelse og udvikling af arbejdsformer og forstå lederens rolle i forandringsprocesser og som medskaber af positive arbejdsrelationer og miljøer. Emnerne vil fx være: ledelse, operationalisering og opnåelse af konkrete mål, processer/forandring, arbejdsformer, inddragelse af indsatte/ansatte, feedback og kritik. Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 7

8 UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER KGL er teoretisk funderet og baseres i høj grad på deltageraktivitet samt inddrager løbende praksiseksempler baseret på både undervisernes og især deltagernes erfaringer. Forløbets succes hviler således bl.a. på deltagernes engagement og lyst til at dele erfaringer og viden. I planlægningen af undervisningen og uddannelsens aktiviteter tages der udgangspunkt i: deltagernes deltagelses- og lederforudsætninger herunder inddragelse af personlighedstests (fx DiSC eller MBTI) at kundskaberne skal læres på en måde, så de er lette at huske og anvende i praksis at give deltagerne erfaringer med at tænke og handle som leder i Kriminalforsorgen at ledelsesforståelse, dilemmaer/problemer(problemorientering)/udfordringer og elevernes egne erfaringer er centrale omdrejningspunkter at deltagerne dels indføres i Kriminalforsorgens overordnede ledelsesperspektiv og dels udvikler en forståelse af ledelse i et lokalt perspektiv, med udgangspunkt i deres eget tjenestested at modulerne indeholder en blanding af overordnede centrale kriminalforsorgsrelevante ledelsestemaer og dybdegående eksempler, opgaver, øvelser mv. at kundskaberne kan omsættes i praksis på tjenestestedet at undervisningen skal være motiverende, inddragende og udfordrende Undervejs i KGL-forløbet, og på de enkelte moduler, vil deltagerne få sparring og vejledning fra underviserne med henblik på at understøtte den enkeltes kompetenceudvikling, lederskab og læring. Uddannelsens aktiviteter vil være deltagerorienterede og involverende og vil konkret bestå af en blanding af faktuel viden, refleksion og selvreflektion. På de enkelte moduler veksles mellem flere forskellige undervisningsmetoder såsom underviseroplæg, deltageroplæg, walk and talks, sidemandssnakke, opgaveløsning, informationssøgning på egen hånd, gruppearbejde, læsestunder, mindre opgaver i grupper mv. Logbog Gennem hele KGL-forløbet vil deltagerne løbende arbejde med deres personlige logbog. Logbogen bruges til at tage noter og nedskrive refleksioner og tanker. Det kan fx være om dagens undervisning, om forventninger, ønsker, ideer eller egen arbejdshverdag. Logbogen er personlig, og skal ikke vurderes af undervisere eller andre. Formålet med logbogen er: at danne ramme om hele læringsforløbet, dvs. være et redskab til at samle og skabe overblik over læringsprocessen, som både strækker sig over tid og forskellige steder (undervisningsrummet/opgaveskrivning/det daglige arbejde) Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 8

9 at støtte deltagerens læreproces ved at give deltageren mulighed for at vende tilbage til gennemgået stof, teorier, tanker eller andet for selv at kunne følge udviklingen fra start til slut at træne deltagerne i skriftlighed, notatteknik og refleksion Sammenhæng mellem læringsmoduler og praksis KGL skal betragtes som et sammenhængende læringsforløb, som strækker sig over ca. 1 år og som veksler mellem uddannelsesmodulerne i Lunde og den mellemliggende praksis på arbejdspladsen. Det er i de mellemliggende perioder, at deltagerne skal træne, reflektere over og anvende den nye viden og kompetencer, der arbejdes med på modulerne. For at støtte denne proces, hvor læring fra uddannelsesmodulerne anvendes i praksis, vil deltagerne skulle arbejde med hjemmeopgaver. Der vil typisk være én opgave mellem hvert modul. Det kan fx være tale om mindre reflektionsopgaver, lettere observationsøvelser, ledelsesfaglig udveksling med andre deltagere mv. Praksisopgaverne er obligatoriske og vil blive inddraget i undervisningen på det efterfølgende modul. Derimod vil deltagerne som hovedregel ikke modtage personlige skriftlig respons eller karakter for opgaverne. Målet med opgaverne er: bygge bro mellem teori og praksis støtte deltagernes læreproces, ved at vende tilbage til allerede gennemgået stof eller læst teori give deltagerne mulighed for at øve sig i at reflektere og kigge med nye øjne på deres normale arbejdshverdag forberede deltagerne på den afsluttende skriftlige opgave ved at øve skriftlighed Inddragelse af ledelse på eget tjenestested Det anbefales, at deltagerens tjenestested/leder afholder en samtale med deltageren om kursusforløbet og om deltagerens fremtidige kompetenceudvikling og arbejdsopgaver. EVALUERING Evaluering af både de enkelte moduler og hele uddannelsen vil foregå løbende og følge KUC s generelle evalueringspraksis. Der kan veksles mellem forskellige evalueringsmetoder, mundtlige som elektroniske. Evalueringerne vil blive brugt i den løbende kvalitetsudvikling af uddannelsen. AFSLUTTENDE OPGAVE KGL afsluttes med en individuel skriftlig opgave, som deltageren udarbejder under vejledning fra underviserne. Den skriftlige opgave danner grundlag for en mundtlig eksamination. Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 9

10 Formålet med den afsluttende opgave er at træne deltageren i at anvende og relatere ledelsesteorier til praktiske problemstillinger, dvs. at kunne anvende teori til at give et andet blik på udfordringer, man som leder kommer ud for. Arbejdet med den skriftlige opgave gør desuden at deltagerne vender tilbage til gennemgået eller læst teori/metode, hvilket kan bidrage til en dybere læring og forståelse. Derudover er det ønskeligt at opgaven bidrager positivt på deltagerens tjenestested, ved at skabe dialog eller direkte løse eller belyse problemstillinger. Endvidere skal den afsluttende KGL opgave træne deltagerne i at arbejde med større problemorienterede opgaver, da det må forventes at mange vil støde på denne opgavetype i deres videre kompetenceudvikling. Den afsluttende opgave skal tage udgangspunkt i en relevant, praktisk problemstilling eller arbejdsopgave af ledelsesmæssig karakter. Problemstillingen og eventuel udskiftning af litteratur skal godkendes af underviserne. Konkret lægges der vægt på, at deltageren i sin opgave demonstrerer: at kunne udvælge relevant teori eller metode fra modulerne til at belyse, angive løsninger eller handlemuligheder ift. en praktisk problemstilling af ledelsesmæssig karakter at kunne anvende relevante teorier eller metoder fra modulerne til at belyse, angive løsninger eller handlemuligheder ift. en praktisk problemstilling af ledelsesmæssig karakter på skrift at kunne reflektere over den praktiske problemstilling og de valgte teorier og metoder skriftligt at kunne præsentere problemstilling, valg af teori/metode, problemløsning/problembelysning og konklusion på en klar, tydelig og overskuelig måde Det betyder i praksis at deltagerne, med kun sider til rådighed, bør prioritere refleksion over, brug og anvendelse af teorierne på problemstillingen frem for beskrivelser og direkte gengivelser af teorier. Det anbefales at deltagerne påbegynder arbejdet med den afsluttende opgave tidligt i læringsforløbet. Her tænkes i særlig grad på indkredsning og afgrænsning af problemstilling og valg af teori og metode. Vejledning i såvel teoretiske som mere formmæssige krav gives af underviserne. Formelle krav til opgaven: mellem 10 og 15 normalsider opgaven skal tage udgangspunkt i praksis inddragelse og brug af relevant teori/metoder fra modulerne Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 10

11 Opfylder opgaven ikke de formelle krav, kan det påvirke bedømmelsen negativt eller direkte betyde, at deltageren ikke kan gå til eksamen. BEMÆRK: opgaven vil som udgangspunkt være tilgængelig på Kriminalforsorgens bibliotek. Deltageren bør derfor anonymisere eventuelle personfølsomme oplysninger. Hvis opgaven alligevel indeholder personfølsomme eller fortrolige oplysninger, som ikke skønnes egnede til mangfoldiggørelse, skal der på forsiden skrives FORTROLIG OPGAVE. For uddybning af krav til opgaven se skrivevejledningen. EKSAMEN KGL forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen. Der eksamineres med udgangspunkt i projektopgaven, således at den enkelte deltager får lejlighed til at vise sin viden fra den læste teori samt stofområderne fra KGL 1-4 samt sin evne til at anvende dette på en konkret opgave med relation til deltagerens daglige virke som medarbejder i Kriminalforsorgen. Der gives én samlet karakter efter 7-trins skalaen. I bedømmelsesgrundlaget indgår både den skriftlige opgave og den mundtlige præstation i en helhedsvurdering (50/50). Desuden bedømmes deltagerens evne til at formidle sin projektopgave. Efter endt eksamination modtager eksaminanden en kort, mundtlig tilbagemelding på begrundelsen for den afgivne karakter. Eksamensbeviset sendes i kopi til Direktoratet samt til deltagerens tjenestested. Med hensyn til generelle regler vedr. afvikling af eksamen på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter samt vurdering af KGL-opgaven og den mundtlige eksamenspræstation henvises til skrivelser vedrørende dette. KLAGEVEJLEDNING Procedure for behandling af eksamensklager ved Kriminalforsorgens Uddannelsescenter: 1. Proceduren gælder for klager over alle prøver eller andre bedømmelser, der indgår i afholdelsen af Kriminalforsorgens Uddannelsescenters uddannelsesforløb Klagen kan vedrøre: a) eksamensgrundlaget b) selve bedømmelsen c) eksamensforløbet 2. En klage indgives til Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Klagen skal være skriftlig og begrundet Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at resultatet af prøven/eksamen er bekendtgjort. Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 11

12 2.3. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter kan dispensere fra 2.2, hvor usædvanlige forhold begrunder det. 3. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter forelægger hurtigst muligt klagen for de oprindelige bedømmere. 4. Bedømmerne kan: a) foretage ny bedømmelse b) tilbyde reeksamination c) afvise klage 4.2. Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige om det. I tilfælde af uenighed med hensyn til, om der skal foretages en ny bedømmelse eller tilbydes reeksamination, er censors - eller hvis flere censorer medvirker flertallets mening afgørende jf. dog punkt Foretages en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt under punkt 1.2, skal der gennemføres en ny bedømmelse for alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel Der skal gives tilbud om reeksamination, hvis bedømmerne mener, at der er en væsentlig mangel i et eller flere af de forhold, der er nævnt under punkt 1.2. Tilbuddet gives alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel Reeksamination skal finde sted hurtigst muligt. 5. Senest 2 uger efter at bedømmerne har modtaget klagen, skal klagen være færdigbehandlet og afgørelsen meddelt Kriminalforsorgens Uddannelsescenter, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om resultatet Foreligger der omstændigheder, der umuliggør klagens behandling inden for fristen i punkt 5.1, skal Kriminalforsorgens Uddannelsescenter hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af, hvornår klagen kan forventes færdigbehandlet. 6. Foretages en ny bedømmelse i henhold til punkt 4.1.a., kan denne ikke resultere i en lavere karakter end den oprindeligt givne Foretages reeksamination i henhold til punkt 4.1.b, bortfalder resultatet af den første eksamination. En eventuel klage over reeksaminationen indgives til Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i medfør af punkt 2.1. Anke 7. Bedømmernes afgørelse, jf. punkt 4, herunder en eventuel ny bedømmelse kan af klageren indbringes for Censorudvalget. 8. Klageren indgiver anken til Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Anken skal være skriftlig og begrundet. Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 12

13 8.2. Anken skal indgives senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter kan dispensere fra punkt 8.2, hvor usædvanlige forhold begrunder det. 9. Censorudvalget kan: a) beslutte en ny bedømmelse ved nye bedømmere b) give tilbud om reeksamination ved nye bedømmere eller c) afvise anken 9.2. Censorudvalget udpeger nye bedømmere 9.3. Vedtager Censorudvalget en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i 1.2, har afgørelsen virkning for alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Tilsvarende gælder, hvis Censorudvalget tilbyder reeksamination på grund af væsentlige mangler i et eller flere forhold, der er nævnt i Censorudvalgets afgørelse er endelig. 11. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter giver hurtigst muligt klageren meddelelse om afgørelsen. Ny bedømmelse og reeksamination skal finde sted snarest muligt Foretages reeksamination i henhold til punkt 9.1.c., bortfalder resultatet af den første eksamination. En eventuel klage over reeksamination indgives til Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i medfør af punkt 2.1. Andre bestemmelser Deltageren kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandling. Der kan ikke udstedes eksamensbevis, før sagen er afgjort. Dispensation KUC kan dispensere fra regler i uddannelsesordningen som ikke er fastlagt af lov og bekendtgørelser. Dispensationen skal være begrundet i usædvanlige forhold. Uddannelsesordning for KGL Kriminalforsorgens Grundlæggende Ledelsesuddannelse 13