Kvalitetsrapport Hastrupskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport Hastrupskolen"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2007 Hastrupskolen

2 Indhold: 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Rammebetingelser Pædagogiske processer Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Elevernes inddragelse af undervisningens tilrettelæggelse Skole/hjemsamarbejdet Den specialpædagogiske bistand Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog Samarbejdet mellem skole og SFO Særlige indsatsområder og aktuelle projekter Resultater Det har vi lagt vægt på: Det er forvaltningen, der i denne kvalitetsrapport har vurderet skolen. Udgangspunktet for vurderingen er Køge Kommunes vision for skolevæsenet: Køge Kommune ønsker et skolevæsen, der er rummeligt, inkluderende og kendetegnet ved et stærkt fagligt fokus. Sagt med andre ord: Kvalitet betyder for os, at alle børn får mulighed for at lære alt det, deres evner rækker til, og at færrest muligt ekskluderes fra den almene undervisning. Vi vil se på følgende temaer: 1. Det faglige niveau 2. Skolens evalueringskultur 3. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 4. Skole/hjemsamarbejdet 5. Den specialpædagogiske bistand 6. Dansk som andetsprog 7. Samarbejdet mellem skole og SFO 8. Det kommunale indsatsområde Inklusion og rummelighed Vi fokuserer på processerne Forvaltningens vurdering af skolen vil i år primært basere sig på beskrivelsen af de pædagogiske processer. Det er skolen, der i sin selvevaluering for 2007 har beskrevet de pædagogiske processer. Selvevalueringen er efterfølgende blevet drøftet med forvaltningen ved de årlige tilsynsbesøg. Kvalitetsrapportens talmæssige del rammebetingelserne skal udvikles mere for at kunne udgøre et mere sikkert grundlag i vurderingen af det faglige niveau. 2

3 1. Indledning Hastrupskolen er en 3-sporet skole fra børnehaveklasse til 9. klasse med godt 700 elever. Derudover er der 3 modtageklasser, en læsekursusklasse og en ordblindeklasse for elever på 6. til 8. klasse. Der er ca. 55 lærere ansat på skolen. For året 2007 har skolebestyrelsen valgt 4 indsatsområder, hvor skolen vil gøre en særlig indsats: 1. Den inkluderende skole 2. Den internationale dimension 3. Den lille skole i den store skole 4. Trivsel. På skolens hjemmeside kan der læses mere om skolens indsatsområder, organisering samt diverse politikker på undervisningsområdet. Til skolen er der tilknyttet Hastrupskolens SFO 1 og 2. 3

4 2. Sammenfattende helhedsvurdering Det faglige niveau Resultaterne af de nationale test fordeler sig på alle de testede område sådan, at flere har resultater, der ligger under middel, i forhold til, hvad man vil forvente ud fra normalfordelingskurven. Den overvejende del scorer under middel. Resultaterne af Folkeskolens afgangsprøve viser, at her ligger skolen for de fleste fags vedkommende omkring landsgennemsnittet. De kommunalt gennemførte læsetests viser et resultat i 1. og 2. klasse, som er bedre end landsnormen og på niveau med Køgenormen. I 4. klasse er resultatet dog noget under både landsnormen og Køgenormen. Liniefagsundersøgelsen viser, at skolen over en bred kam har behov for faglig opkvalificering. Det gælder i særlig grad natur/teknik. Forvaltningen vurderer, at skolen generelt har et acceptabelt fagligt niveau, men at resultaterne af de nationale test viser en for stor gruppe elever, der ikke scorer tilfredsstillende. Her skal sættes ind. Skolens evalueringskultur Hastrupskolens mål er, at der skal opstilles synlige mål som udgangspunkt for evalueringen. Derudover er det frit for lærerne og de enkelte team, hvilke konkrete evalueringsredskaber, de vælger. Lærerne skal i årsplanen angive, hvilke evalueringsmetoder, de anvender. Resultaterne af de forskellige evalueringer drøftes med eleverne på to årlige fordybelsessamtaler. I disse samtaler inddrages ud over faglige spørgsmål også aspekter omkring elevens personlige udvikling og psykiske arbejdsmiljø. Forvaltningen vurderer, at der er behov for en tydeligere beskrivelse af, hvordan evalueringen skal foregå. Det er aftalt med skolen, at der udarbejdes en handleplan for evalueringen på hvert af skolens trin - indskoling, mellemtrin og udskoling. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skolen inddrager systematisk eleverne i forskellige sammenhænge med udgangspunkt i elevernes forskellige læringsstile. Derudover inddrages eleverne i forbindelse med konkrete projekter, for eksempel ved udarbejdelsen af skolebladet. Forvaltningen vurderer, at elevinddragelsen i højere grad skal indtænkes som en del af dagligdagens undervisning, og ikke blot i forbindelse med særlige lejligheder. Skolen bør overveje, hvordan dette kan ske. Skolens ledelse peger selv på, at man overvejer at sætte et arbejde i gang om elevinddragelse i udvikling af nye metoder inden for fremmedsprog, herunder de nye prøveformer. Forvaltningen forventer, at dette igangsættes. Skole/hjemsamarbejdet Hastrupskolens mål er at skole-/hjemsamarbejdet anvendes til at evaluere elevens udbytte af undervisningen i samarbejde med forældrene. Praksis er traditionel: Der afholdes skole-hjemsamtaler (samråd) og fælles forældremøder efter en fast plan. I det kommende skoleår vil der også blive afholdt et socialt arrangement i hver klasse. Skolen har desuden en del arrangementer af orienterende art, for eksempel i forbindelse med skolestart, teater- og musikprojekter, og møder særligt for kontaktforældrene. Forvaltningen vurderer, at den nuværende praksis er velfungerende. Den specialpædagogiske bistand Skolens udgangspunkt er, at alle børn skal opnå et tilfredsstillende resultat ud fra egne forudsætninger. Færrest mulige elever søges ekskluderet fra den almene undervisning. På den baggrund arbejder skolen med holddannelse i alle fag, sprogstøtteundervisning, AKT m.v. Skolen indtænker også forskellige ikke-faglige aktiviteter som legepatrulje, elevmæglere, skolesport og sommerferieaktiviteter ud fra det synspunkt, at øget trivsel skaber bedre betingelser for læring. Holddannelsen er en væsentlig del af den specialpædagogiske praksis. Holddannelse aftales og struktureres i specialcenteret. Forvaltningen vurderer, at skolens specialundervisning er velfungerende. 4

5 Dansk som andetsprog Skolens mål er, at de tosprogede elever klarer sig fagligt på linie mad de danske. Undervisningen i dansk som andetsprog skal medvirke til dette. Det er et krav til lærerne, at de indtænker faget i alle sammenhænge. Ressourcen er udlagt til de enkelte team, som kan strukturere undervisning af grupper med udgangspunkt i den daglige undervisning. Skolen ser tosprogsområdet som en stor udfordring og har derfor igangsat et udviklingsprojekt, som skal kortlægge forskellige problemstillinger på området. Dette arbejde vil kunne indgå i det fælles arbejde, som forvaltningen vil igangsætte på dette område. Forvaltningen vurderer, at skolen har tilpas opmærksomhed på området, og at skolen vil kunne bidrage positivt til skolevæsenets udvikling på tosprogsområdet. Samarbejdet mellem skole og SFO Barnet skal opleve sammenhæng og fællesskab mellem skole og SFO. Hastrupskolen anvender i stigende omfang SFO-pædagoger til forskellige opgaver af social eller AKTmæssig karakter. Pædagoger indgår i den daglige undervisning i indskolingen og i forbindelse med de særlige tema- eller fordybelsesuger. Pædagogens rolle er her at give ekstra støtte til børn, der har det lidt svært i forhold til den almene undervisning. Forvaltningen vurderer, at skolens praksis er velfungerende. Det kommunale indsatsområde Inklusion og rummelighed Hastrupskolen har valgt en meget konkret tilgang til rummeligheds- og inklusionstanken, idet man direkte har ansat en pædagog på skolen, som alene har den opgave at fungere som brobygger mellem elever og lærere og mellem elever og erhvervsliv m.m. Derudover satser skolen på særlige aktiviteter og foranstaltninger, som skal danne baggrund for optimal trivsel. Det er forvaltningens vurdering, at skolen på den måde i høj grad har engageret sig i at gøre en konkret indsats, som kan skabe synlige resultater. Handleforslag Efter en dialog mellem skolen og forvaltningen foreslås en indsats på følgende områder: 1. Opstramning af den løbende evaluering med fælles IT-værktøjer ex. Ved afslutning af indskoling og mellemtrin Komme med i EVA-gruppe. 2. Arbejdsmetoder indenfor fremmedsprog og nye prøveformer (?) 3. Systematisk opfølgning på om lærerne indtænker dansk 2 i alle fag 5

6 3. Rammebetingelser Klassetrin og elever Hastrupskolen udbyder klassetrin Der er 3 spor på hvert klassetrin Skolen har i alt 807 elever Nøgletal 2006/07 Antal elever 807 Heraf tosprogede 115 Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog 84 Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 42 Antal elever pr. klasse i gennemsnit 23,9 Antal elever pr. lærer (inkl. bh-klasse) 12,8 Antal elever pr. lærer (ekskl. bh-klasse) 12,4 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 4,4 Gennemsnitlige udgifter pr. elev i 2006 i kr Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 2006 i kr Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 35,7% Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 11,2 Andel af planlagte timer, der bliver gennemført 99% Antal timer (gns.) pr. lærer anvendt til uddannelse og kompetenceudvikling 22 Kilde: Tallene ovenfor er baseret på skolens indberetning til Undervisningsministeriet d. 5. september Skolen har efterfølgende sagt god for tallene og suppeleret med oplysninger om antal elever i SFO og antal tosprogede. Klassekvotient pr. 5. sept Andel elever i SFO 30,0 25,0 20, % 100% 80% 97% 93% 82% 99% 83% 15,0 10,0 60% 40% 49% 41% 5,0 0, % 0% 0% 0% 0%

7 Planlagte timer Kl Kl Kl. Humanistiske fag Naturfag Musisk kreative fag Klassens tid I Planlagte timer Minimumstimetal Planlagte timer Minimumstimetal Planlagte timer Minimumstimetal Kilde: Skolens indberetning til undervisningsministeriet 5. september. alt Linjefagsdækning i udvalgte fag Linjefagsdækning betyder andelen af klasser, der undervises i det pågældende fag af en lærer med linjefag i faget eller tilsvarende kompetencer. Bemærk, at tallene ikke er direkte sammenlignelige skolerne imellem. Linjefagsdækning Andel klasser der undervises af lærere m. linjefags- eller tilsv. uddannelse Fysik/kemi Biologi Geografi 33% 30% 30% 0% 20% 25% Natur/teknik Mat. på beg. trin Mat. på mellemtrinnet 10% 45% 38% 60% 18% 10% Mat. på sluttrin Engelsk Dansk 38% 43% 59% 7% 23% 32% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Linjefag Kompetencer svarende til linjefag Andet Kilde: Køge Kommunes linjefagsundersøgelse januar Vær opmærksom på, at det kan være problematisk at sammenligne de enkelte skoler. Øvrige oplysninger om lærernes uddannelse 2006/07 Linjefagsdækning, undervisning af børn med særlige behov 82% Linjefagsdækning, dansk som andetsprog 40% Antal AKT-vejledere i januar Antal læsevejledere i januar (1) Antal praktiklærere i januar Kilde: Køge Kommunes linjefagsundersøgelse januar Tal i parentes betyder, at der er personer under uddannelse. 7

8 4. Pædagogiske processer Sådan har vi beskrevet de pædagogiske processer Alle skoler i Køge Kommune har i 2007 lavet en selvevaluering. Skolerne har beskrevet mål og rammer, den pædagogiske praksis og deres overvejelser om fremtidige udviklingsmuligheder i et selvevalueringsnotat. Dette notat har dannet grundlag for en drøftelse mellem skoleledelsen og forvaltningen på det årlige tilsynsbesøg. Skolernes selvevalueringsnotat indgår her i kvalitetsrapporten som skolens beskrivelse af de pædagogiske processer. Alle skolers selvevalueringsnotater har samme struktur. Alle skoler har forholdt sig til de samme spørgsmål indenfor 7 temaer: 1. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen 2. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 3. Skole/hjemsamarbejdet 4. Den specialpædagogiske bistand 5. Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog 6. Samarbejdet mellem skole og SFO 7. Særlige indsatsområder og udviklingsprojekter 8

9 4.1. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Mål og rammer for den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen: Målet for elevernes løbende evaluering af undervisningen er følgende: Opstille synlige mål for den fælles undervisning Opstille individuelle mål til opfølgning ved differentieret undervisning Den enkelte lærer bestemmer selv sin løbende evaluering med eleverne/klassen Der afsættes ressourcer til fordybelsessamtaler 2 gange årligt, og ligeledes til den løbende evaluering i den almindelige undervisning efter hvert emne. Hvad karakteriserer den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen: Hastrupskolen er kendetegnet ved, at lærerne og de enkelte team selv kan bestemme hvilket eller hvilke evalueringsværktøjer der skal benyttes i den daglige undervisning. I årsplanen beskriver lærerne hvilke metoder de bruger - det meldes ligeledes ud til forældrene hvordan deres børn evalueres på de årlige forældremøder. Lærerne bruger deres værktøj forskelligt i de enkelte klasser, da vi i skoleåret 05/06 gennemgik alle de forskellige evalueringsværktøj som lærerne havde mulighed for at bruge. Nogle bruger mindmap, port folio, logbøger, pralemapper m.v Det er klassens primærlærere der har samtaler med den enkelte elev ved fordybelsessamtalerne, hvor også den personlige udvikling og psykiske arbejdsmiljø inddrages, sideløbende med den faglige evaluering. En gang om året testes alle elever på klassetrin i dansk (læsning/stavning) samt i matematik. Resultaterne danner samme med den daglige undervisning og løbende evaluering udgangspunkt for årlige skole-hjemsamtale. Hvordan forestiller vi os, at praksis kan udvikles fremover: Fokus og videre udvikling af elevplanen. Digitale årsplaner, som forældre og andre løbende har adgang til. Fokus på lærer-/elev- og forældreintra pilotprojekt igangsat i indeværende skoleår. Fortsat udvikling af de 2 årlige fordybelsessamtaler med eleverne. God Skole og projekt Livsglæde vil blive indarbejdet på udvalgte klassetrin. Løbende diskussion på skolen af evalueringsværktøjer. Der udarbejdes handleplan for evaluering på kl., kl. og kl. Handleplanen indskrives i virksomhedsplanen for

10 4.2. Elevernes inddragelse af undervisningens tilrettelæggelse Mål og rammer for elevernes inddragelse i tilrettelæggelsen af undervisningen: I forbindelse med nedenstående aktiviteter har eleverne indflydelse på egen tilrettelæggelse af undervisningen så det svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger: klasse: elevernes læringsprofiler udarbejdes. Der arbejdes bl.a med værkstedsaktiviteter klasse: eleverne arbejder ud fra erfaringer om egen læringsprofil m.h.t månedsopgaver, stave/skrive materialer og matematisk niveauer, internationalt arbejde og skoleblad som udarbejdes af 6. klasserne, klasse: eleverne arbejder ud fra erfaringer om egen læringsprofil m.h.t månedsopgaver projektopgaven, hovedværksopgaver, den obligatoriske selvvalgte opgave, lejrskoler, ekskursioner, virksomhedsbesøg, praktik, præsentationskurser m.v. Et eksempel på god praksis i elevinddragelsen: Skolebladet: Skolebladet udkommer 3 gange årligt. Én lærer står for opsætning af bladet som trykkes på Fyn. Dansklæreren i 6. klasse aftaler med klassen, hvad der skal i bladet, og eleverne har en uge til at skrive/interviewe/finde billeder/redigere m.v. Klassens danskundervisning bruges til dette arbejde. Eleverne arbejder individuelt eller i små grupper. Fredag afleveres bladet til den lærer, der opsætter det. Der er selvfølgelig nogle faste rubrikker, men eleverne har rig mulighed for selv at sætte sit præg på bladet. Vi har 3 klasser på årgangen, så det passer fint, at hver klasse bruger en uge hver. Hvordan vurderer vi, at arbejdet med at inddrage eleverne kan udvikle: Venskabsklasser Inddrage eleverne i udarbejdelse af ordensregler. Udvikling af nye arbejdsmetoder inden for fremmedsprog j.v.f nye prøveformer i tysk, fransk og engelsk, hvor eleverne skal udarbejde en disp. for et selvvalgt emne, som de tilrettelægger selvstændigt ved læsning af 10 normalsider efter eget valg. Til prøven afsættes 5 min. til fremlæggelse af det selvvalgte emne. 10

11 4.3. Skole/hjemsamarbejdet Mål og rammer for skole/hjemsamarbejdet: Målet er at evaluere elevens udbytte af undervisningen. En samtale årligt med henholdsvis lærer og sfo-personale, samt en ekstra ressourcer til særligt udsatte børn. Et årligt fælles forældremøde i hver klasse I det kommende år også et socialt arrangement i de enkelte klasser. Hvad karakteriserer den nuværende praksis: Der afholdes forældremøder og samråd (skole-hjemsamtalen) på alle klassetrin. Forud for samrådet afholdes der fordybelsessamtaler med alle elever. Disse foretages af de enkelte klassers lærere, og i samtalen indgår både faglige og sociale problemstillinger. SFO-pædagogerne deltager i samtalerne fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Informationsmøder når nye fag introduceres. Informationsmøder for kommende forældre. Der afholdes møder i de lokale børnehaver. Skole- og SFO-leder mødes med kommende skoleforældre i børnehaverne. Skole og SFO-lederen besøger ligeledes samtlige børnehaver inden den endelige klassedannelse. Forældre inviteres hen på skolen ved ferniseringer, teater- og musikprojekter. Informationsmøder for 7. og 8. årgang med eksterne foredragsholdere. Møder 2 gange årligt med kontaktforældre, skolebestyrelse og ledelse, hvor skolebestyrelsen aflægger beretning. Samarbejde med skolebestyrelse. Der afgives karakterer 3 gange årligt samt gives en skriftlig udtalelse i idræt (8. 9. årgang) Sådan indgår elevplanen i skole/hjemsamarbejdet i 2006/07: Elevplanen hjemsendes en gang i dette skoleår. Skolen har valgt en afkrydsningsmodel. Sådan forestiller vi os, at elevplanen fremover skal indgå i skole/hjemsamarbejdet: Elevplanen skal indgå i skole- hjemsamtalen. Elevplanen skal fra næste skoleår bruges løbende. A) Lærerne udarbejder et førsteudkast til elevplanen. B) Lærerne afholder fordybelsessamtale med eleven, hvor elevens kommentarer medtages i elevplanen. C) Elevplanen hjemsendes inden skole-hjemsamtalen D) Elevplanen danner udgangspunkt for samtalen, eventuelle handleplaner indskrives efterfølgende i elevplanen. E) Den endelige elevplan vil være tilgængelig på skoleintra for den enkelte elevs forældre. 11

12 4.4. Den specialpædagogiske bistand Mål og rammer for den specialpædagogiske bistand: Eleverne skal udvikles fagligt og socialt. Alle elever skal opnå et tilfredsstillende fagligt niveau ud fra egne forudsætninger. Skolen arbejde positivt med den inkluderende undervisning. Skolen har afsat ressourcer til følgende indsatser: holddannelse i alle fag, sprogstøtteundervisning, AKT, tidlig sprog- og læseindlæring via sproglop og læseløft. Færrest mulige elever søges ekskluderes fra den almene undervisning. Der arbejdes endvidere med de nyeste IT-baserede specialundervisningsprogrammer. Uden for klasselokalet arbejdes med følgende indsatser: legepatrulje, elevmæglere, skolesport og sommerferieaktiviteter. Sådan indgår holddannelse i den specialpædagogiske bistand: Holddannelser planlægges i perioder af 3 måneders varighed. Der indgår både lærere, SFO-pædagoger og specialpædagog i arbejdet. Procedure: Skolens specialcenter afholder regelmæssige konferencer, hvor skolens ansatte rådgives i specifikke elev- og klassesager. Holddannelsesønsker og behov koordineres af skolens ledelse. Derudover er der mulighed for faglig/social støtte i klasserne, hvor eleverne enkeltvis eller i grupper undervises af en af overnævnte personer. Klassekurser i forbindelse med specifikke problemfelter. Et eksempel på, hvordan skolen inddrager SFO i den specialpædagogiske bistand: SFO en deltager i skolens specialcenter, og vi afholder ugentlige ledermøder for skolens samlede ledelse. SFO-pædagogerne arbejder ca. 20 timer ugentligt med specialpædagogiske tiltag i klasse. Skolens midler til rummelighed anvendes både til elever på skolen samt SFO 1 og 2. Overvejelser om, hvordan den specialpædagogiske bistand kan udvikles: Et fortsat godt samarbejde med skolens SFO. Ansættelse af ressourcepersoner med anden faglig tilgang end læreruddannelsen. For eksempel socialpædagog, socialrådgiver eller SFO-pædagoger. Bedre inddragelse af skolens sundhedspersonale, erhvervsvirksomheder og lokale foreninger. 12

13 4.5. Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog Mål og rammer for arbejdet med de tosprogede børn: Målet for arbejdet med tosprogede børn er, at de klarer sig på linie med de danske børn. Der arbejdes med sproglig forståelse samt undervisning parallelt med skolens øvrige klasser. Alle skolens lærere indtænker Dansk 2 i fagene. En gang årligt følges op på emnet ved en samtale med de enkelte team. Ledelsen afholder samtalerne. Hvordan inddrager skolen dansk som andetsprog i alle fag: Dansk 2-timerne er dels udlagt som et bånd, hvor grupper af tosprogede undervises sammen i sprog, begreber og kultur, med udgangspunk i den daglige undervisning. Derudover har vi udlagt ressourcer i forskellige fag til styrkelsen af elevernes begrebsforståelse. F.eks. i fysik og natur/teknik. Disse udfordringer ser vi lige nu i arbejdet med de tosprogede børn: Hastrupskolen har medio marts beskrevet et udviklingsprojekt med følgende problemstillinger vedr. skolens to-sprogede elever. Vi vil sætte fokus på følgende problemstillinger: Arbejde med de ressourcemæssige konsekvenser af de nye kommunale tildelingsmodeller Kortlægning af indsatserne i forhold til de socialt belastede familier. Samarbejdet med skolens flygtningefamilier De faglige udfordringer Sproglige udfordringer Kulturelle udfordringer Sådan vil vi gribe udfordringerne an: Hastrupskolen har udarbejdet et handlekatalog med følgende indsatsområder: Hjemmebesøg til nytilflyttede familier og til familier, der måtte ønske det Fokus på øget skole- og hjemsamarbejde Samarbejde med de kommende etniske ambassadører Uddannelse af skolens lærere i forhold til dansk som andet sprog i fagene Arbejde med rollemodeller Fokus på fælles samværdsformer idræt, fritidsaktiviteter og jobmuligheder Sprogstimulering i SFO fra april til juli 13

14 4.6. Samarbejdet mellem skole og SFO Mål og rammer for samarbejdet mellem skole og SFO: Barnet vil opleve sammenhæng og fællesskab mellem skole og SFO. Børnene vil føle, at der er plads til dem uanset store indbyrdes forskelle. Hver børnehaveklasse er tilknyttet et team af 2 SFO-medarbejdere 1 fast i hver børnehaveklasse og 1, der følger klassen fra 0. 3.klasse. I en del af tolærer-timerne anvendes SFO-pædagoger. Skolens praksis omkring pædagogers medvirken i undervisningen: Børn med specifikke vanskeligheder støttes i nogle lektioner af den samme sfomedarbejder I skolens specialcenter er der fast deltagelse af en AKT-uddannet pædagog. Ved behov benytter skolen SFO-medarbejdere til at støtte op om børn/klasser fra kl.. (fordybelsesuger, ekskursioner og tema-/temauger) Et eksempel på, hvordan SFO understøtter rummelighed og inklusion: Gennemgående brobyggende SFO-medarbejder i både SFO og skole sikrer, at barnet mest muligt udnytter sine kompetencer. Derved styrkes barnets svage sider og dermed barnets fortsatte deltagelse i normalundervisningen. Vores overvejelser om udviklingen af den fremtidige praksis på området: Skolen vil udbygge brugen af SFO-medarbejdere til at støtte socialt i klasser fra 1. til 7. årgang. Enten som ekstra person i et antal ugentlige lektioner eller ved at koncentrere sig om enkelte børn i afgrænsede perioder. Lærere og SFO-medarbejdere uddanner sig fælles indenfor relevante områder. 14

15 4.7. Særlige indsatsområder og aktuelle projekter Sådan udmønter skolen det kommunale indsatsområde rummelighed og inklusion: Skolen har ansat en specialpædagog. (brobygger mellem elever og lærere, supervision, AKT-funktioner, brobygger mellem elever og erhvervsliv i forbindelse med jobformidling. SFO-pædagoger indgår i den daglige undervisning. Skolen/SFO har ansatte med anden etnisk baggrund. Holddeling er en del af skolens tilbud til elever i kortere eller længere perioder. Innovationsprojekt hjemmebesøg jobformidling. Elevmæglere Legepatrulje Skoleprojekt Sommerferieaktiviteter 10. klasse kost-/krealinien Eleverne på Hastrupskolen undervises i flere ugentlige lektioner end ministeriet kræver. Skolens ønsker til fremtidige udviklingsprojekter: Elever i klasse skal have flere undervisningstimer for at højne det faglige niveau. Der ønskes en fortsat progression i udmøntningen af rummelighedsmidler til skolen. Særlig opmærksomhed på de fagligt stærke elever. Fremme elevernes sundhed og kostvaner. Flere ressourcer til lektiehjælp samarbejde mellem skole og sfo. Indenlands studieture på 6. årgang. Der vil blive udarbejdet en indslusningsprocedure ved overgang fra 6. klasse til overbygningen (og den videre overgang til UUV) Udvikling af en nyhedsudsendelse på skoleintra til forældrene. Forældre inddragelse i skolens læringsrum. Skole- og SFO-samarbejde fælles pædagogisk arrangement. 15

16 5. Resultater Folkeskolens afgangsprøve Landsgennemsnit 9. klasse 9. klasse 9. klasse Hastrupskolen 2006 juni 2006 juni 2005 juni 2004 Dansk. Retstavning. 7,7 7,8 7,6 7,8 Dansk. Skriftlig. 8,0 8,2 7,9 8,1 Dansk. Orden. 7,8 8,0 7,7 7,8 Dansk. Mundtlig. 8,4 8,4 8,0 8,9 Matematik. Skriftlig. 7,8 7,6 7,0 7,7 Matematik. Mundtlig. 8,0 8,1 7,4 7,8 Engelsk. Mundtlig. 8,3 8,4 7,5 8,2 Tysk. Mundtlig. 7,7 7,4 6,4 7,9 Biologi. Skriftlig. 7,7 7,6 Biologi. Mundtlig. 8,2 7,5 Fysik/kemi. Skriftlig. 7,9 8,2 Fysik/kemi. Mundtlig. 7,8 7,9 Biologi/fysik/kemi. 7,8 7,5 Uddannelsesvalg 9. klasse Hastrupskolen Afgangselever 9. klasse % 23% Køge Kommune gennemsnit Afgangselever 9. klasse % 37% 38% 51% 17% 10. klasse Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Andet/ikke direkte i udd. 20% 10. klasse Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Andet/ikke direkte i udd. Nationale tests Testresultaterne er fortrolige, men skal indgå i det grundlag, som kommunalbestyrelsen baserer sin vurdering af kommunens skolevæsen på. Testresultaterne udleveres som et særskilt bilag. 16

17 Uddannelsesvalg 10. klasse Hastrupskolen Køge Kommune gennemsnit Afgangselever 10. klasse % Afgangselever 10. klasse % 32% 43% 50% 60% 10. klasse Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Andet/ikke direkte i udd. 10. klasse Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Andet/ikke direkte i udd. Læsetest i indskolingen Læsning 1. klasse Læsning 2. klasse 100% 100% 90% 80% 80% 70% 60% 60% 50% 40% 40% 20% 30% 20% 0% Hastrup 2007 Hastrup 2006 Køge gns Landsnorm % 0% Hastrup 2007 Køge gns Landsnorm 2003 Hurtig og sikker langsom og sikker Usikker Hurtig og sikker langsom og sikker Usikker Læsning 4. klasse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hastrup 2007 Køge gns Landsnorm 2003 Hurtig og sikker Lidt usikker Langsom og sikker Usikker Kilde: PUC. Bemærk, at der altid vil være større variation når det drejer sig om små skoler og små klasser, fordi få elever udgør relativt mange procent i figuren. 17

Kvalitetsrapport 2007. Skovboskolen. Foto: Kim Rasmussen

Kvalitetsrapport 2007. Skovboskolen. Foto: Kim Rasmussen Kvalitetsrapport 2007 Skovboskolen Foto: Kim Rasmussen Indhold: 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Rammebetingelser... 6 4. Pædagogiske processer... 8 4.1. Den løbende evaluering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skovboskolen

Kvalitetsrapport 2009. Skovboskolen Indhold 1. Indledning og opfølgning på sidste års kvalitetsrapport... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 5 Mål-

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2008 Kvalitetsrapport 2008 Veng Fællesskole Søballevej 2 8660 Skanderborg Tlf: 87613161 E-mail: vengskole@skanderborg.dk www.vengskolen.dk Kvalitetsrapport for Veng Fællesskole - Skanderborg Kommune Side 1

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2008 Kvalitetsrapport 2008 Virksomhedsplan for RØNBJERG 1 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er kendt som en pædagogisk meget rummelig skole. Skoledagen er delt i 3 moduler med en

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Vestsalling Skole- og Dagtilbud A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vestsalling skole og Dagtilbud blev 1. august 2008 en realitet som led i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2 BILAG 1A 9. KLASSES AFGANGSPRØVE 2 BILAG 1B - 10.KLASSES AFGANGSPRØVE 3 BILAG 1C LÆSETEST I 3. KLASSE 4 BILAG 1D UDDANNELSESVALG 5 BILAG 2 NØGLETAL 6 BILAG 2A KLASSETRIN,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2012

Kvalitetsrapporten 2012 Kvalitetsrapporten 2012 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres Pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale.

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale. Svinninge Skole Hovedgaden 76F, 50 Svinninge http://www.svinningeskole.dk Skoleleder: Henning Hansen Almindeligt skoletilbud for børnehaveklasse til niende klasse. Specialtilbud for elever med ADHD Rammebetingelser

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. =

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. = Ulbjerg Skole 8 86 87 88 89 90 9 9 9 9 9 96 97 98 99 00 Kvalitetsrapport 007 7 8 9 6 0. = Rammebetingelser Klassetrin 0-7 Spor Antal elever/børn På skolen 07 i SFO i % af det samlede elevtal på klassetrinnet

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009-10

Kvalitetsrapporten 2009-10 Kvalitetsrapporten 2009-10 FREDERIKSHAVN KOMMUNE PÆDAGOGISKE PROCESSER 2009-10 STENSNÆSSKOLEN 2 Stensnæsskolen Indhold Præsentation af skolen.... 3 Pædagogiske processer.... 4 Kommunale indsatsområder...

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune 2012-2013 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten 2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Resen Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Resen Skole er en folkeskole med ca. 600 elever fra 0.-9. årgang inklusiv tilknyttet specialklasserække.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Roar Hylleberg 42 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 10 år og Ask 12 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Delrapport for Ramløse Skole. Gribskov Kommune. Skoleåret 2006/2007

Delrapport for Ramløse Skole. Gribskov Kommune. Skoleåret 2006/2007 Delrapport for Ramløse Skole Gribskov Kommune Skoleåret 2006/2007 Indholdsfortegnelse 1 SKOLENS BESKRIVELSE OG VURDERING...3 Profil...3 Det faglige niveau...3 Rammebetingelser...3 Politiske målsætninger...

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Udviklingen i karaktererne

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Glyngøre Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Lundgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 LUNDGÅRDSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag

Læs mere