Pris på Pia s. 5. Formand på farten. s. 7 Du tror, du køber dansk... s. 10. Jean valgte Danmark og DF s. 12 / DF i EU s

Transkript

1 Nr. 6 november årgang Pris på Pia s. 5 Formand på farten. s. 7 Du tror, du køber dansk... s. 10 Jean valgte Danmark og DF s. 12 / DF i EU s

2 Leder Balladen om 1864 Filminstruktør Ole Bornedal er en jammerkommode. Han har brugt 173 mio. kr. af andres penge på en historie, der foregår i 1864 men foreløbig virker som en kommentar til 2014, og straks han får kritik, jamrer han sig og kalder det absurd DR og Ole Bornedal har gjort et stort, stort nummer ud af at drama-serien 1864 er baseret på Tom Buk-Swentys to fremragende bøger om netop krigen i I begyndelsen af oktober, lige op til tv-premieren søndag 12. oktober, sagde Bornedal således: Vi har baseret denne historisk korrekte serie på Tom Buk-Swientys bøger, Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als og på hans viden som historiker. Javel ja. I filmmagasinet Ekko indrømmer samme Bornedal dog, at han desværre faktisk slet ikke har haft tid til at læse den ene af de to bøger. Ikke tid?? Det virker ellers unægtelig som om både DR og Bornedal har haft vældig travlt med at læne sig op ad Buk-Swientys fortjent gode renomme for at give Danmarkshistoriens dyreste dramaserie en aura af historisk troværdighed og soliditet. Hans bøger om 1864 er medrivende læsning i særklasse, han formår at gøre alvorlig, traurig danmarkshistorie nærværende alene udstyret med dyb indsigt og ord. Man kan føle lidelsen ved skanserne under læsningen, og man kan, næsten, høre fuglefløjtene og lugte krudtrøgen. I Deadline på DR2 samme aften som premieren på tv-serien sad en træt udseende Bornedal og brokkede sig over, at nogle allerede havde formastet sig til at kritisere hans store mesterværk. De fleste kritikere blandt historikere, journalister og politikere havde dog på det tidspunkt haft adgang til at se to eller tre af de i alt otte afsnit. Han syntes faktisk, det var absurd, at han skulle sidde der og forsvare og forklare, måtte man forstå. Han laver kunst og ikke dokumentar, forklarede han, og bemærkede lidt selvmodsigende, at meget af retorikken i filmen er så godt som afskrift fra tidens politiske taler. Fikst nok undlod Bornedal at sige noget om, at man jo dramaturgisk kan iklæde selv nok så korrekt citerede og lødige ord en narrehat og svøbe dem i en kåbe af tåbelighed, så rammen om ordene er så latterlig, at ordenes eventuelle visdom drukner i det visuelle indtryk af dumhed eller fanatisme. Det er jo netop, hvad billeder og film kan, og det ved Bornedal alt om. Og når degnen i skolestuen i ekstase nærmest råber, at I Danmark taler man dansk (ja, hvad skulle man i grunden ellers tale i Danmark? kan man jo spørge, i Frankrig taler de fransk, i England engelsk og i Tyrkiet tyrkisk ), spjætter han rundt som en fransk klovn. Havde han stået lige så roligt, som børnene sidder, og fået lov at tilføje: for sådan samler man et rige i et fællesskab blev opfattelsen af ordene måske en anden Første gang, vi i serien møder Ditlev G. Monrad, forfatter til Grundloven og konseilspræsident statsminister under krigen i 1864, ligger han med røven i vejret, mens han roder med papirer og et krucifiks og ligner og lyder som en komplet idiot. Monrad er omdiskuteret, men idiot var han som det nok er de fleste bekendt ikke. Han blev både jurist og præst og var, såmænd, i en periode redaktør af det daværende Trykkefrihedsselskabs blad, Dansk Folkeblad der dog var noget andet end nærværende tidsskrift. Monrad var særdeles agtet i sin samtid. Men drama er drama, mener Bornedal, og det hele bliver åbenbart mere dramatisk, hvis figuren Monrad stykkes sammen af flere og fremstilles som et lallende fæ. Historisk korrekt? Redaktør på Berlingske, Anne Libak, sagde i sin kritik i Deadline 12. oktober, at Bornedals endimensionering af f.eks. Monrad er ekstremt uinteressant, foruden altså forkert. Årsagen til, at f.eks. filmen Der Untergang med Bruno Ganz i rollen som en nedbrudt Hitler i krigen i Tyskland på vej mod nederlaget, er internationalt anerkendt og sindssygt spændende, selv om slutningen er velkendt, er, at Ganz i Oliver Hirschbiegels instruktion tegner et facetteret portræt af naziføreren. Amerikaneren Oliver Stone lavede i 1991 den kontroversielle men essentielt spændende film, JFK om mordet på præsident Kennedy i Dallas, Texas Stone lagde ikke fingrene imellem: Han mente og mener, at den officielle forklaring om mordet er løgn og latin, og han har ud fra et par bøger, bl.a. New Orleans daværende anklager Jim Garrison s bog På sporet af morderne lavet en film, der nærmest klip for klip viser tilskueren hvad Oliver Stone mener, der virkelig skete. Krigen i 1864 er blevet et omdiskuteret stykke dansk historie efter DR s og Ole Bornedals serie med onanerende teenagedrenge, dyresex, søde og forfulgte sigøjnere samt en hjerneblæst version af D.G. Monrad fik premiere i dansk tv 12. oktober Filmen er meget overbevisende og rejste en stor debat ved fremkomsten. Det er et drama. Sand er den næppe, men medrivende. Og blandingen af dokumentariske billeder, nye klip optaget i sort-hvid for dramaets og effektens skyld, gør sin virkning. Stone stod ved sin fortælling. Bornedal leverer en gang kunstnersnak og Fætterforklarmigrøv hvor kunst og drama frihedsrettigheder sjaskes ind i postulater om at være historisk korrekte. Den store, afgørende forskel er, at Folketinget igennem Kulturministeriet bevilgede 100 mio. kr., en uhørt stor sum, for at bidrage til, at DR, der i forvejen får knap 4 milliarder kr. om året i licens, kunne producere en serie, der i 150-året for det danske nederlag ved Dybbøl. Tanken var i dramaform at fortælle danskerne om en krig, der i ekstrem grad har haft betydning for Danmark, dansk sindelag og mentalitet, også i dag. Historien om stormagten, der blev et puslingeland. Rundt om den opgave kan man jo sagtens plastre en kærlighedshistorie med to mænd og én kvinde for dramaets skyld hvilket i øvrigt minder meget om trekantsdramaet i filmen Pearl Harbor om det japanske angreb på USA i 1941 uden, at man samtidig latterliggør og karikerer de historiske personer eller forsimpler de faktiske begivenheder i en grad, så fortællingen om 1864 mere bliver til Bornedals svirp til Den bevilling giver Folketinget al mulig adkomst til at have mange meninger om, hvorvidt DR og Bornedal har løftet opgaven. Sønd. Foto: Scanpix 2

3 Nyhedsbrev Kristians ABC A På X rundtur i storkredsene I løbet af de kommende måneder tager jeg en tur rundt i landet. Besøger ældrecentre, politistationer, virksomheder. Samtidig mødes jeg med repræsentanter fra partiets lokalforeninger og afholder offentlige møder. Alt sammen for at få inspiration til det politiske arbejde på Christiansborg. Nogle partier har såkaldte fokus-grupper for at finde ud af, hvad danskerne mener. Jeg synes, det er mere naturligt at tage en tur rundt i landet og høre det direkte fra danskerne! Turen rundt i landet er startet med en dag på Fyn den 5. november. Her besøgte jeg nærpolitiet i Vollsmose og et nytænkende plejehjem i Assens Kommune. Dagen blev rundet af med et offentligt møde om aftenen på Fangel Kro midt på Fyn, efter at jeg havde haft lejlighed til at tale med vores tillidsfolk. Lignende dage venter i det kommende halve år. Inden jul kommer jeg forbi Sydsjælland og Sydjylland og i det nye år følger de øvrige storkredse. Jeg håber, mange har mulighed for at kigge forbi i forbindelse med de offentlige aftenmøder, som arrangeres. Tag endelig familien, vennerne og naboen med! Det er faktisk ganske hyggeligt og en god anledning til at fokusere på alt det gode, vi har i Danmark. Vi lever i en urolig verden, så skal vi holde fast i danske værdier, og vi skal hele tiden gøre os umage. Det kræver utvivlsomt et stærkt Dansk Folkeparti. B Stop Tyrkiets optagelse i EU I midten af oktober kom det frem, at Tyrkiet har løsladt den mand, der er mistænkt for attentatforsøget på forfatter Lars Hedegaard sidste år på Frederiksberg. Frigivelsen er angiveligt sket i forbindelse med en byttehandel med islamisterne i Syrien. Herudover er Tyrkiet reelt ansvarlig for, at amerikanske våben er havnet i hænderne på Islamisk Stat, fordi Tyrkiet har hindret, at disse våben kunne komme ind over den tyrkisk-syriske grænse. Først på det seneste har Tyrkiet ændret lidt på dette. Men stadig mangler vi at se Tyrkiet sætte ind overfor Islamisk Stats blodsudgydelser i den syriske grænseby Kobani. Byen ligger ganske tæt på grænsen til Tyrkiet, hvorfor man kunne forvente, at Tyrkiet som NATO-land var mere aktiv i kampen. Men samtidig med at Tyrkiet gør disse uacceptable ting, forhandler EU med Tyrkiet om EU-medlemskab. Det hverken kan eller skal vi acceptere. Statsministeren og udenrigsministeren har været på banen med kritik overfor Tyrkiet, men der mangler at blive sat konkret handling bag ordene. Tyrkiets ageren viser klart, hvorfor Danmark bør sige det højt, som mange tænker: Tyrkiet kan ikke blive medlem af EU! C Rød finanslov og kaos Når dette læses, er forhandlingerne om næste års finanslov måske slut. Alt tegner til en aftale om finansloven mellem regeringen, SF og Enhedslisten. Der har ikke været nogen reel forhandling mellem andre partier overhovedet. Vi er gået ind i et valgår og regeringen har stort brug for at vise sammenhold mellem partierne i blokken. Men spørgsmålet er, om sammenholdet egentligt er så stærkt. For partierne bag Helle Thorning-Schmidts regering strides jo åbent om alt fra asylansøgerne, som er en af de største udfordringer lige nu, til dagpengeområdet, hvor Socialdemokraterne nægter at foretage sig noget som helst før dagpengekommissionen har talt. Og tør Enhedslisten og SF så tage kampen op, når det hele spidser til? Regeringen vil gerne med finansloven for 2015 rette et større fokus på velfærden. Jo en rigtig god idé! Kernevelfærden SKAL sikres. Blandt andet sundhedsområdet skal løftes. Men regeringen sidder så med en gedigen regning for deres lempelige udlændingepolitik. Asylansøgere er strømmet til Danmark - især inden for de seneste måneder og udgifterne til asylområdet vurderes at kunne komme op på svimlende 4,5 mia. kr. Tænk på hvor mange ekstra sengepladser på vores sygehuse, vi kunne få for de penge eller hvor mange ekstra timers ældrepleje til de ældre, der ikke længere kan selv, der ville være råd til. Det er der nok ikke nu! Så det ender nok med en asylansøgerfinanslov snarere end en velfærdsfinanslov Foto: Carsten Lundager 3

4 Prisuddeling og facebook Og de nominerede er: DF, DF Onsdag den 8. oktober blev Altingets Ting-Prisen uddelt. De tre nominerede var Kristian Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt. Og vinderen blev: Pia Kjærsgaard! Af René Teige Hvis du ikke har fattet budskabet, er det din egen skyld. I hvert fald hvis budskabet kommer fra Kristian Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaard eller Morten Messerschmidt. Den konklusion må man drage i forbindelse med afsløringen af modtageren af årets kommunikationspris. Årets tildeling af Ting-Prisen er dermed historisk. For første gang kommer nemlig alle tre nominerede fra samme parti. Så da modtageren af årets Ting-Prisen, der gives til en politiker for god kommunikation blev afsløret, skete det med ordene: Og de nominerede er: Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl, tidligere formand for Dansk Folkeparti nu værdiordfører Pia Kjærsgaard samt medlem af Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt. Og prisen gik til Pia Kjærsgaard. For anden gang i øvrigt. Pia Kjærsgaard fik også prisen i Du har demonstreret, at selvom man er forhenværende, så kan man sagtens være nærværende. Og det er netop denne overgang, som har aftjent respekt hos dommerkomiteen og som gør, at årets Ting-Pris 2014 tilgår dig, Pia Kjærsgaard, lød det fra dommerkomiteens Jan Juul Christensen. Det er godt set Du valgte at indtage posten som værdiordfører for DF, en ordførerpost, der klart signalerer, hvad der er og har været afgørende i dit politiske virke sikring af de danske værdier. Fra denne platform har du kunnet tale bredere end fra en mere konkret ordførerpost, som havde du været socialordfører eller lignende. Men omvendt heller ikke så bredt, at du er blevet afkrævet svar på alle politiske spørgsmål. Det har været godt set, og du har dygtigt kunne tale til vælgerne om det, der optager dig og dit parti uden at skygge for eller blive beskyldt for at modsige din efterfølger, sagde Jan Juul Christensen. DF gjorde rent bord ved tildelingen af årets Ting-Prisen, som fandt sted onsdag den 8. oktober Og Pia Kjærsgaard vandt for anden gang. Her Kristian Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaard, netavisen Altingets chefredaktør Rasmus Nielsen og dommerudvalgsmedlemmer Søs Marie Serup Layborn og Jan Juul Christensen. Brug Facebook med omtanke En lukket gruppe på Facebook er ikke mere lukket, end at det, man har skrevet, kan læses af mere end en milliard mennesker. Dermed er en såkaldt lukket gruppe er ikke mere lukket, end at alle i gruppen kan læse med og sende videre. Resultatet kan være dybt skadeligt. Af Lars Ohlsen Omkring tre millioner danskere er på det sociale medie Facebook. Det er fuldt forståeligt. For det er ganske hyggeligt at følge med i vennernes og familiens liv, især hvis man ikke har mulighed for at se dem hver dag. Facebook giver også muligheden for at følge flere af Dansk Folkepartis politikere tæt på, ligesom man kan følge Dansk Folkepartis officielle facebook-side, hvis man vil vide lidt om, hvad der rører sig i dansk politik. Men der findes som bekendt ingen roser uden torne. Når det gælder Facebook, er en af tornene, at mere end én person gennem tiderne har skrevet noget uoverlagt uden tanke på, at over en milliard mennesker verden over kan læse med. Og selv om man har skrevet noget i en såkaldt lukket gruppe, så er en sådan gruppe jo ikke mere lukket, end at alle andre i gruppen kan læse med og sende videre til for eksempel en avis, hvis man synes, at det skrevne er langt over stregen. Nu er der så nok en og anden, der tænker: Jamen, jeg er da ikke særligt interessant, for ingen kender mig jo, så hvorfor skulle en avis interessere sig for, hvad jeg skriver på Facebook? Hvis du læser disse linjer, så sidder du nok med Dansk Folkeblad i hænderne. Det betyder, at du med stor sandsynlighed er medlem af DF. Og det kan, hvis du skriver noget tilstrækkeligt langt ude på Facebook, gøre dig interessant for en avis. Så kommer der en overskrift a la: DF er amok på Facebook, og det skader både dig personligt og partiet som sådan. Glem ikke, at du som medlem af DF også kan siges at være en slags ambassadør for partiet. Venner og uvenner En anden torn er det hav af grupper, der efterhånden er på Facebook. Langt de fleste er heldigvis gode og interessante grupper med navne som Os, der elsker vores børn, Rigtige mænd får tvillinger og lignende, men der findes også grupper, der omhandler politiske ønsker, som ved første øjekast virker meget DF-agtige. Problemet er bare, at når man melder sig ind i sådan en gruppe, så aner man reelt ikke, hvem der ellers er i gruppen. Det kan for eksempel være meget yderligtgående personer, og debatterne kan være af racistisk karakter og/eller der kan være slet skjulte opfordringer til vold og deslige. Det står du på 4

5 og DF Pia Kjærsgaard med blomster, diplom og skulptur. Altinget TV var på pletten for forevige den festlige prisoverrækkelse. Og så var der ellers blomster, diplom og fabelfugleskulptur fra kunstneren Stefan Herrik til prisvinderen. Ros til hele DF Jeg er utrolig glad, det er en stor ære, en fantastisk ros, sagde Pia Kjærsgaard. Jeg vil bestræbe mig på at få prisen igen om syv år, sagde hun med henvisning til, at hun har fået Ting-Prisen i 2007, 2014 og altså satser på alle gode gange tre i Ting-Prisen gives til en dansk politiker med særlig evne til at kommunikere sin politik, så Christiansborg kommer tættere på vælgerne. Politikeren vil som hovedregel være medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet. Priskomiteen, der består af de tidligere særlige rådgivere for henholdsvis Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen, Jan Juul Christensen og Søs Marie Serup Layborn, samt Altingets chefredaktør Rasmus Nielsen, har vurderet kandidater fra de fleste af Folketingets partier men i år har komiteen altså fundet alle tre nominerede fra et og samme parti. Hvad er det, DF kan, når samtlige tre nominerede blev hentet i netop DF? DF tager kommunikation alvorligt. Når man ringer til partiets kommunikationsafdeling, kommer man igennem. Man er ydmyg og vidende med en venlig attitude, siger Rasmus Nielsen. Når det gælder Pia, går hun ind i substansen, hun er et naturtalent og har ikke lært kommunikation af nogen, siger han. mål for, når du er medlem af gruppen. Det kan virke uretfærdigt, men det er sådan, det er. Er du i tvivl om, hvorvidt en gruppe er i orden eller ej, så er det bedst at holde sig fra den. I øvrigt er der jo altså DFs officielle Facebookside, hvis du på Facebook ønsker at diskutere politik og give dit politiske ståsted til kende. Tredje torn er, at hvis man på Facebook bliver venner med folk, man ikke kender i virkeligheden, så risikerer man at blive Facebook-venner med folk, som for eksempel er nazister. Det kan hurtigt blive til et Sieg Heil til en DF ers venner -historie. Det kan så godt være, at man aldrig har mødt de pågældende, men det er ikke altid, at den skrevne presse interesserer sig for den slags detaljer. På Facebook bør man, ligesom i det virkelige liv, vælge sine venner omhu. Herfra skal der lyde en opfordring til, at man lige tænker sig om en gang eller to med ovenstående in mente, når man bruger Facebook. Hvis der er en (alarm)klokke eller to, der har ringet for ens indre øre ved læsningen af denne artikel, så kan det være en meget god idé lige at give sin Facebook-profil et gennemsyn. Husk på, at det er dig, der har ansvaret for, hvordan du agerer på Facebook. Det er sket, at medlemmer har fået advarsler eller er blevet ekskluderet på grund af deres optræden på sociale medier. Thumbs up for det hyggelige i at følge med i vennernes og familiens liv. Men man skal passe på med, hvordan man bruger de sociale medier. Hvis man på Facebook bliver venner med folk, man ikke kender i virkeligheden, så risikerer man at blive Facebook-venner med folk, som for eksempel er nazister. 5

6 Pia i Greve Pia Kjærsgaard i topform besøgte Greve Håndtryk til alle, smil og godt humør. Pia Kjærsgaard afholdt traditionen tro offentligt møde i Greve Medborgerhus, som var fyldt til sidste plads Af René Teige Lokalafdelingerne DF Greve, DF Solrød og DF Køge var værter for det årlige, offentlige møde, hvor DF s værdiordfører, Pia Kjærsgaard, leverede en status over det seneste års politiske arbejde. Men det var ikke alene politikeren Pia Kjærsgaard, som talte. Det var også mennesket bag politikeren, som kom til orde. Til stor tilfredshed blandt de 113 fremmødte, som var rekord for DF-mødet i Greve. Emnerne var mange, men det kommende folketingsvalg fyldte naturligt nok meget. Helle Thorning-Schmidt ville gerne til Bruxelles sammen med Margrethe Vestager. Jeg havde en bitte lille smule ondt af hende EU ville hellere have en polak, lød det underfundigt fra Pia Kjærsgaard til stor latter og applaus fra salen. DF s værdiordfører kom også ind på et af tidens helt dominerende emner, nemlig asylsøgersituationen, hvor regeringen først mente, at ville komme til Danmark. Så lød tallet på , og for kort tid siden var det så Og så er de forventede familiesammenføringer ikke talt med. Alene asylsøgerne vil koste Danmark 4, 5 milliarder ekstra, under- Rekordmange var mødt frem for at nyde et par timer i selskab med Pia Kjærsgaard. stregede Pia Kjærsgaard, som opfordrede til at hjælpe i nærområderne. Der vil man kunne hjælpe langt flere for langt færre penge. Integrationsindsatsen, som truer med at dræne kommunekasserne, DF s lovning om at fastholde partierne i blå blok på deres løfter om stramning af udlændingepolitikken samt regeringens nedskæringer på ældreområdet blev også drøftet. Endelig fyldte tvangsdigitaliseringen: Hvorfor skal folk ikke bare tilmelde sig i stedet for at framelde sig, spurgte Pia Kjærsgaard, som fik salen til at juble, da hun brugte sidste mødeafdeling med billeder og foredrag fra hendes nye bog Pia Kjærsgaard fordi jeg var nødt til det. DF har fået formandspost i EP Af Karsten Lorentzen Jørn Dohrmann har fået posten som formand for Europaparlamentets delegation for forholdet til Schweiz, Norge og Island. Oprindeligt havde ECR-Gruppen indstillet Morten Messerschmidt til posten, men der var imidlertid nogle i de store grupper EPP og SD, der mente, at Messerschmidts synspunkter om grænsekontrol passede dårligt med at skulle repræsentere EU over for Schweiz. Morten Messerschmidt betegner forløbet som en farce, men glæder sig over, at Dansk Folkeparti fastholdt formandsposten. Han understreger, at han og Jørn Dohrmann naturligvis har nøjagtigt samme syn på spørgsmålet om grænsekontrol, men at Dohrmann har den fordel, at han er nyvalgt og dermed er et uskrevet blad. Nogle har forsøgt at udstille det sådan, at Jørn Dohrmann skulle have givet politiske indrømmelser, men det er der slet ikke tale om. Når det kommer til vores mærkesager, rokker vi os ikke en tøddel. Jeg tror, at de store grupper af frygt for deres egne vælgere var bange for at få en så eksponeret EU-kritiker som mig og så havde de ikke regnet med, at vi ville foretage den flyvende indskiftning med Jørn Dohrmann. Dansk Folkepartis politik er soleklar, og jeg er tilfreds med at vige pladsen for Dohrmann, siger Morten Messerschmidt. Det vigtige er, at denne centrale post fastholdes på danske og i Dansk Folkepartis hænder, og jeg er overbevist om, at Jørn Dohrmann med sin store erfaring fra Folketinget vil udfylde posten på bedste vis, tilføjer han. 6

7 Formand på farten Kristian Thulesen Dahl har de seneste år prioriteret at møde vælgerne i de danske landsdele. Her med skibet Halmø. Partiformand på farten De enkelte landsdele vil i løbet af det kommende halve års tid få besøg af Kristian Thulesen Dahl Ved Folkemødet på Bornholm Besøg hos forsvaret Af René Teige Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, indledte i onsdags den 5. november en landsdækkende turné. Det skete med besøg på Plejehjemmet Æblehaven i Haarby ved Assens samt besøg hosvollsmose Politi. Først på dagsordenen stod en visit hos det såkaldte EDEN-registerede plejehjem Æblehaven, hvor Kristian Thulesen Dahl blev orienteret om, hvordan hverdagen på et nytænkende fynsk plejehjem fungerer. Æblehaven bliver nemlig drevet efter EDEN-filosofien, der er udviklet af den amerikanske læge W.H. Thomas, Den går overordnet ud på at ændre kulturen i plejeboliger fra at blive drevet som institutioner til at blive opfattet som hjem. Hovedfjender er ensomhed, hjælpeløshed og kedsomhed. Disse bliver overvundet ved, at beboernes selvbestemmelse er i fokus, ligesom børn, dyr og planter indgår i dagsordenen. Også duften af hjemmelavet mad er et must. Lige netop duften af mad er en af de nære ting, som Kristian Thulesen Dahl satte fokus på ved sin partiledertale ved DF s årsmøde i Herning den 20.- og 21. september. Siden har kvaliteten af mad og rengøring fyldt en del i den politiske debat. EDEN-filosofien er en måde at sætte mennesker i centrum Næste stop Vordingborg Efter besøget i Æblehaven skiftede værtskabet til Vollsmose Politi. Her blev Kristian Thulesen Dahl orienteret om Vollsmose Nærpolitis oplevelse af hverdagen og ikke mindst de daglige udfordringer, som betjentene løser. En travl første etape af partiformandens landsdækkende turné blev afsluttet med et stort offentligt aftenmøde på Fangel Kro og Hotel syd for Odense. Her fik de mange fremmødte mulighed for at lytte og stille spørgsmål til Kristian Thulesen Dahl. Næste stop på partiformandens turné er Vordingborg. Også her gælder besøget lokale virksomheder og offentlige institutioner. I Vordingborg finder det offentlige møde sted den 19. november på Hotel Kong Valdemar klokken Flere besøg i vente Blandt de kommende turnéstop er Sønderborg. Her vil partiformanden den 4. december klokken besøge CEO på Danfoss Niels B. Christensen. Offentligheden kan møde Kristian Thulesen Dahl klokken Der er endnu ikke sat adresse på mødet. Imens fortsætter planlægningen af besøg. En række af vore øvrige landsdele står for tur i løbet af første halvår af Kristian Thulesen Dahls landsdækkende turné strækker sig langt ind i Hold derfor et vågent øje på DF s hjemmeside hvor de enkelte stop på Kristian Thulesen Dahls landsdækkende turné vil blive offentliggjort. Du kan også følge turnéen på Kristian Thulesen Dahls facebookprofil. Endvidere vil de kommende arrangementer blive annonceret i de lokale aviser. 7

8 Udgivelse og Nordisk Råd Peter Skaarup: Bærer af p Peter Skaarup med hustruen Terese, mor Birthe og bror Mads Martin Henriksen, gruppesekretær, udlændinge- og integrationsordfører holdt på folketingsgruppens vegne tale for Peter Skaarup i anledning af udgivelsen af Peter Skaarup et biografisk portræt. Forlagschef Kaj Sørensen og ansvarlig for salg og markedsføring Mette Wind Jeppesen. Peter Skaarup med bogens forfatter, Niels Martinov Pia Kjærsgaard var også til udgivelsesreception DF aktive i den nordiske debat Ved den årlige session i Nordisk Råd gik bølgerne højt under en debat om palæstinensisk selvstændighed, hvor Dansk Folkepartis Mikkel Dencker fik flere fra den venstresocialistiske gruppe op af sæderne. Men der var også tid til mere fredelige diskussioner, blandt andet hvor Liselott Blixt talte varmt for at styrke indsatsen for de mest sårbare børn og unge. Af Henrik Mogensen Den oktober var det tid til den 66. årlige session i Nordisk Råd, som denne gang blev afholdt i Stockholm med deltagelse af de nordiske stats- og udenrigsministre. Dansk Folkeparti var repræsenteret af Mikkel Dencker og Liselott Blixt, som er partiets to medlemmer af Nordisk Råds parlamentariske forsamling. Dagsordenen var lidt af en blandet landhandel, som rakte fra virkelighedsfjerne forslag om en nordisk forbundsstat over drøftelser om tekniske emner som brændpunktet for maritimt diesel til mårhundes spredning samt borgernære emner som synshandicappedes rettigheder og udsatte børn og unge. Den Venstresocialistiske Grønne gruppe fremsatte et forslag om, at de nordiske lande i samlet flok bør anerkende Palæstina som en selvstændig stat, ligesom Island og Sverige allerede har gjort. Hed debat om Palæstina Mikkel Dencker optrådte som ordfører for Nordisk Frihed, som er den partigruppe Dansk Folkeparti er en del af, med et skarpt indlæg, hvor han i klare vendinger tog afstand fra forslaget og slog fast, at det er principielt forkert at anerkende en stat, som i realiteten ikke eksisterer, og i praksis vil det kun bidrage til yderligere at vanskeliggøre en i forvejen kompliceret fredsproces. Det vil også blive set som en sejr for terroristerne i Hamas, som sidder på magten i dele af de palæstinensiske områder, og det vil Dansk Folkeparti under ingen omstændigheder støtte. Mikkel Dencker havde ved samme lejlighed anledning til at rose den danske statsminister Helle Thorning- Schmidt - hvilket jo ellers ikke er noget, man som DF er så ofte finder grund til - fordi hun tidligere på dagen klart havde afvist, at den 8

9 artikulturen Af René Teige Jeg er ikke blevet spurgt til baggrund, som det hedder på forfattersprog. Så derfor vil jeg benytte chancen for at fortælle om en ganske særlig evne, en helt exceptionel af slagsen, som Peter mestrer. Det handler om tid. Peter har nemlig altid god tid. Normalt retter man sig efter tiden. I dit tilfælde, Peter, er det tiden, der retter sig efter dig. Dagens største overraskelse er vel egentlig, at du er nået frem til din egen reception. lød det fra taleren om DF s gruppeformand. Denne er mere berømt end berygtet for ikke ligefrem at være ham, som sidder flere minutter og venter på, at en aftalt mødetid oprinder Jeg betragter dig både som en god kollega og ven. Du er altid afbalanceret, og så er du en, man kan stole på, og have det sjovt sammen med, når de vigtige møder begynder sidst ud på aftenen. Det er blevet en del af partikulturen. Og derfor er du så vigtig for partiet. Martin Henriksen sluttede sin tale med at viderebringe en hilsen fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, som ikke kunne møde frem på grund af deltagelse i FN s generalforsamling i New York. Tak til familien Bogens forfatter, Niels Martinov overtog og bemærkede, at der ikke var så mange journalister, som var mødt, endsige havde skrevet om eller anmeldt bogen. De har ikke kunnet finde noget om sanseløs beruselse på hotel i London eller hashrygning i Glistrups garage. Selv uden heftige afsløringer er Peter Skaarup en saglig og interessant person, sagde forfatteren blandt andet. Peter Skaarup takkede de mange fremmødte og rettede en særlig tak til sin hustru Terese. Hun er helt fantastisk og forudsætningen for, at tingene kan fungere. Det har krævet nogle ofre, sluttede DF s gruppeformand. Mød Peter Skaarup i Bella Center: BogForum afholdes for 23. gang og finder sted fra den november i Bella Center Blandt de mange spændende programpunkter er samtale mellem Niels Martinov og Peter Skaarup om bogen Peter Skaarup - et biografisk portræt. Samtalen finder sted på Bellascenen Du kan besøge BogForum Fredag kl Lørdag kl Søndag kl danske regering ville tilslutte sig de nordiske venstresocialisters forslag. Så det var godt at opleve dansk enighed i den nordiske debat om så vigtigt et emne. Husk de mest sårbare børn og unge Liselott Blixt var involveret i en noget mere fredelig og positiv debat, da hun var ordfører på et forslag om en forstærket nordisk børneog ungestrategi. I arbejdet med forslaget har det været en mærkesag for Liselott Blixt at sikre, at man bliver bedre til at inkludere de mest sårbare børn og unge, når man laver offentlige strategier og planer. Offentlige strategier har desværre nogle gange en tendens til først og fremmest at henvende sig til de børn og unge, som klarer sig godt i forvejen og har nemmere ved at drage nytte af de offentlige tilbud. Derfor er det vigtigt, at man finder en måde, så man også rækker hånden ud til de børn og unge, som ikke så ofte benytter sig af uddannelses, kultur og idrætstilbud. I Nordisk Råds kultur- og uddannelsesudvalget, som behandlede forslaget, var der stor opbakning til Liselott Blixts synspunkter. Mikkel Dencker optrådte som ordfører for Nordisk Frihed, som er den partigruppe Dansk Folkeparti er del af, XXXXXXX???? Liselott Blixt var ordfører på et forslag om en forstærket nordisk børne- og ungestrategi, et forslag der er en mærkesag for DF s sundhedsordfører. 9

10 Rød/hvid snyd Du tror du køber dansk - men Danske kartofler fra England, Nordthy kiks fra Indien og danske rødspættefileter fra Polen. Det er ikke nemt at købe dansk i supermarkederne. Kyllingebryst fra 3-stjernet. Det kan ikke gå galt. Fabrikken ligger jo i Horsens. Men hovsa produktet stammer fra Sverige. Vores danske kartofler en god bid af Danmark. Det kan da vel kun være danske kartofler. Næh, et kig på bagsiden afslører at kartoflerne stammer fra England. Glyngøre er et velkendt dansk varemærke og hofleverandør, men produktet stammer fra Sverige. Makrelfileter fra Larsen Seafood i Løgstør. Men den makrel har aldrig set Løgstør, endsige været tæt på. Den stammer fra Tyskland. Danske rødspættefileter fra Royal Greenland. Men ak, produktet stammer fra en polsk fabrik 10

11 Af Kenneth Kristensen Berth Danskerne skal sætte gang i forbruget, lyder det fra regeringen. Og det er der rigtig mange danskere, der er lydhøre over for. Men allerhelst vil vi forbrugere jo gerne støtte, at danske virksomheder får lidt mere gang i hjulene, så de kan ansætte danske lønmodtagere. Og hvilken måde at gøre det på er vel bedre end at købe danske produkter? Men det er ikke så nemt endda, viser Dansk Folkepartis udsendtes besøg i flere supermarkeder. For man skal virkelig holde øjnene godt åbne, hvis man vil undgå at købe udenlandske varer. Disse er nemlig kamufleret som danske og finder derfor plads i indkøbsvognen. Produkter, der direkte markedsføres som danske, viser sig ved nærmere eftersyn, at være lavet i andre lande. Massevis af produkter har beskrivelsen produceret for uden at forbrugeren har en ispings chance i helvede for at se, hvor produktet egentlig stammer fra. Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, er langt fra begejstret: Jeg synes bestemt ikke, det er i orden, at man markedsfører produkter som danske, når de ikke er det eller at produkter uretmæssigt foregiver at være danske. Man bør altid kunne se, hvor et produkt stammer fra. Det duer ikke, at der står, at et produkter produceret for en eller anden virksomhed. Der skal stå, hvor produktet er fremstillet, siger Hans Kristian Skibby. Findes der overhovedet en dansker, der ikke har været på besøg på Jensens Bøfhus? Men produktet er lavet i Polen. Disse kiks markedsføres i blandt andet Løvbjerg under navnet Nordthy. Ved nærmere eftersyn viser kiksene sig imidlertid at være fremstillet på en fabrik i Indien Duften af nystegt bacon fra Tulip i Danmark. Øh nej, fra Tyskland, desværre Hotdogpølser fra Steff Houlberg, så bliver det ikke mere dansk. Eller? Pølserne stammer fra Tyskland. Beauvais fabrik ligger i Svinninge. Det ved vi alle men wienergryden stammer fra en fabrik i Østrig. 11

12 DF og Danmark Det endte med Danmark og DF Han er mere end almindeligt vejrbidt. Et stærkt ansigt og barkede næver viser, at solcreme ikke var det produkt, som stod øverst på huskesedlen, da Jean Birkrem Kjær tog hul på sin drøm om at sælge sit jordiske gods, hanke op i sin Bente, skifte gulve til dørk, køkken til kabys og sejle jorden rundt Af René Teige På den røde murstensgavl er placeret et sort metalrelief af en skonnert, og i døren ind til entreen er slebet et sejlskib i ruden. Indenfor har en smuk, gammel sekstant fået en fremtrædende plads på reolen, mens en selvbygget skibsmodel troner på øverste hylde. Kaffen dufter fra stempelkanden, som Jean Kjær skænker fra. Skibsmodellen er det nærmeste, jeg kunne komme det skib, jeg sejlede med, fra skrog til bovspryd dog med to master i stedet for en, forklarer han og peger op på modellen på reolen. Jean Kjær har sejlet jorden rundt, men aldrig ment, at han behøvede at slå ud med armene af den grund. Nu får Dansk Folkeblad så den enestående beretning om manden, der for 26 år siden lettede anker, sejlede Svendborg agterud og satte kurs mod et eventyr, som skulle vise sig af vare 17 år. Det begyndte med en motorbåd Der var ellers ikke meget, som indikerede, at Jean skulle blive kaptajn endsige sejle jorden rundt. Han boede med hustruen Bente i Skævinge ved Hillerød, var ansat i medicinalbranchen og kørte ofte via Fyn og Svendborg til Sønderjylland, hvor et af hans distrikter var. Han faldt for smukke Svendborg og Svendborgsund. Skibet på reolen ligner det skib, som sidste del af Jean Birkrem Kjær kompletterede sin jordomrejse med. Før han drog ud på sit livs eventyr, lærte han også navigation, som blev foretaget med sekstant. Dengang i 80 erne havde man ikke GPS, siger Jean. 12

13 Jeg spurgte min kone, om vi skulle flytte. Jeg kom tættere på mit job, og hun fik job på Fyns Amtsavis, så som sagt så gjort. Vi købte hus på Thurø. Det var i På daværende tidspunkt havde Jeans eneste sejlererfaring bestået i roture på Lyngby Sø og ture med Storebæltsfærgerne. Min maritime viden var til at få øje på, griner Jean. Han havde ikke lige taget højde for, at når man boede på Thurø, skulle man have en båd. Det havde de fleste. Så Jean flød så at sige med strømmen og slog til, da han fik mulighed for at købe en lille motorbåd inklusive bådplads. Et samlet køb som man sjældent får tilbudt. Normalt skal man have en båd, før man kan købe bådplads eller have en bådplads, før man kan købe båd, forklarer han. Jeans interesse for sejlads var vakt. Konen troede ikke helt på det Den lille båd blev hurtigt for lille. Drømmen var en større båd, man kunne sove i, sejle ned og handle toldfrit i Tyskland med, gå på toilettet i og bruge til ferieture. Der forløb en lille halv snes år, før tankerne om at ville noget mere fyldte. Børnene var blevet voksne. Den ene var 17 og den anden 18. Jeg var til nogle foredrag med Troels Kløvedal og Erik Wedersøe, der lagde til i Svendborg Havn med sit skib Gitte Gry. Jeg var jo på udkig efter en båd. Men jeg havde ikke så mange penge. Alt det, jeg godt kunne lide, havde jeg ikke råd til. Jeg ville have en brugt båd, der var stor nok til at sejle over Atlanten. Men samtidig billig nok. Det var altså ikke nemt. Og så skulle jeg jo også have gjort min kone interesseret i projektet, siger Jean. Hun var godt nok med på idéen, men altså ikke 100 procent, som mig. Hun troede jo ikke helt på det. Hun gik stensikkert ud fra, at den ville løbe ud i sandet den der Der gik jo nogle år, hvor der ikke rigtigt skete noget. I mellemtiden gik jeg på navigationsskole om aftenen og tog yachtskipper kurserne 1, 2 og 3. Med etteren kan jeg føre et rimeligt stort skib, eksempelvis en coaster af mindre størrelse. Min kone gik også på kursus og fik et såkaldt duelighedsbevis. Og så skete pludselig det, som Jean havde håbet på. Han fandt en båd, som han havde råd til og som var stor nok til atlantsejlads. Jean indrettede selv båden Vi var ude og sejle i motorbåden. Vi lå for anker, spiste frokost, jeg havde Jyllands Posten med. Og læste bådannoncer. Pludselig så jeg noget, der var interessant. Det handlede om en halvfærdig båd, som lå ved Aabenraa. Der var ingen pris, men der stod, at båden, som var til salg, var 30 fod. Da vi kom hjem, ringede vi for at høre mere. Ejeren var begyndt at bygge båd. Han havde selv støbt den monteret mast, rig og spil Men inderst var der ingenting. Han havde været flere år om at bygge skibet op fra bunden. Da den kom i vandet, sagde hans kone, at den ikke var stor nok. Så nu skulle den sælges. Vi sejlede en tur, der var mast, sejl og rigning og der var monteret motor. Men ellers var den tom indvendig. Jeg spurgte, hvad han skulle have for sådan en. Jeg havde i forvejen bestemt, hvilket prisleje, jeg kunne bevæge mig i. Det faldt sgu indenfor de rammer, sælger havde. Jeg skulle lige tænke over det. Den kunne godt have været lidt større. Til gengæld fik jeg selv mulighed for at indrette den, beretter Jean. Han drog sammen med Bente til Aabenraa, købte skibet og skrev en salgsannonce for motorbåden på en serviet, som blev hængt op i havnecaféen. Der forløb tre uger, så var båden solgt. Seks meter høje bølger Jean var to år om at bygge sit nye skib færdigt. Den første længere sejlads var Danmark Rundt i Jeg sagde mit job op og knoklede fuldtids på båden i næsten et år. I 1988 stak vi så af Huset blev solgt, min aldersrente, som det hed dengang, blev også solgt. Nu var det ikke mere en drøm, men alvor Konen overvejede, om hun skulle blive hjemme eller drage ud med ham der idioten, siger Jean med et stort grin. De drog af sted. I første omgang til Vilamoura i Portugal, hvor de overvintrede. Derfra til Middelhavet, Spanien, Mallorca, Sicilien og Lampedusa. Gennem Korinth kanalen til Kykladerne, videre til tunesiske Bizerte og Monastir og tyrkiske Bodrum Marmaris og Cypern. Den del af rejsen varede fire år. Det tog yderligere et år at sejle til Syrien, Libanon, Ægypten, Jordan og Israel. Vi forberedte os på at sejle til Caribien, over Atlanten og retur. Vi måtte erkende, at båden var for lille til at fuldføre jordomrejsen med. Om vi var bange? Tjahhh, med fem-seks meter høje bølger begynder det jo at ligne noget, siger Jean. Konen døde Da parret kom tilbage til Cypern, blev Bente pludselig træt og gik hen og døde af kræft blot 46 år gammel. TV Fyn viste i 1988 et indslag om Jean og Bentes projekt. Jeg sad på Cypern og havde ondt af mig selv. Men så havde vi mødt et svensk/fransk par, som også var sejlere og havde en større båd end min. Skæbnen ville, at manden også pludselig døde. Enken og jeg snakkede sammen om at prøve at sejle sammen. Vi fandt hurtigt ud af, at det ikke duede med to kaptajner på et skib. Men vi fandt ud af det og gik i gang med at gøre skibet sejlklart med ny rigning, nyt dæk, spil og anker. Vi fik samtidig banket nogle knaster af, så vi fik sejlet over Stillehavet. Oprindelig søgte jeg et godt sted at blive gammel, måske købe en bananplantage et eller andet sted. Man kan sige, at jeg søgte verden rundt. Men det endte med, at jeg fandt ud af, at Danmark var og er det bedste sted, siger Jean. Og så var der lige det politiske tilhørsforhold: Da jeg havde forladt Danmark, blev jeg betragtet som udlandsdansker, og sådan en har jo ikke stemmeret. Da jeg kom tilbage til Danmark, skulle jeg finde ud af, hvilket parti, jeg ville stemme på. Det var ikke så vanskeligt. Valget faldt på DF, siger Jean, som hvert år deltager i DF s grundlovsfest på Lykkesholms Slot her på Fyn. Jo, du kan godt kalde mig en god støtte, slutter han. 13

14 EU DF er kommet ind i maskinrummet I Bruxelles er Anders Vistisen tilfreds med udviklingen for Dansk Folkeparti. I ECR-gruppen bliver vi taget seriøst, og partiet er kommet med i et fællesskab, som også de andre lytter til, siger han. Samtidig kan Anders Vistisen som nyvalgt parlamentariker trække på de erfaringer, han har samlet som tidligere assistent i EFD-Gruppen fra 2011 og frem til valget i maj i år Af Karsten Lorentzen At det hele ikke er helt nyt for Anders Vistisen er afgjort en fordel for DFU-formanden, der ved siden af den tillidspost, som han vil afgive til næste årsmøde i DFU, også sidder med i tunge udvalg i Europaparlamentet, heriblandt Budget- og Budgetkontroludvalget. EU skal bruge langt færre penge, og de penge, som bruges, skal gå til de rigtige formål og anvendes korrekt. Derfor skal EU s antisvindelenhed OLAF have langt flere tænder, som han formulerer det. Og så skal Europaparlamentet i øvrigt ned i jordhøjde og droppe snobberiet. Det piner Anders Vistisen, at man i Europaparlamentet gør alt for stor forskel på de folkevalgte medlemmer og de mange ansatte, som får hele maskineriet til at løbe rundt, og han giver et eksempel fra en af de første dage, da der skulle udleveres tusindvis af nøgler til de nye kontorer i Bruxelles. Alle nøgler til de forskellige kontorer skulle udleveres samme dag. Der var en kø for medlemmer, der var ret kort. Det tog måske en minutter for dem, og så var der køen for de ansatte, som var så lang, at der var mange, der ikke fik nøgler den første dag, selv om de havde stået i kø en hel dag. Ansatte kan næsten ikke få noget igennem ovre i administrationen, men så snart, der kommer et medlem, så kryber og kravler de. Det er med til at pervertere det syn som medlemmerne har på sig selv, og her er det utroligt vigtigt, at Dansk Folkeparti gør hvad vi kan for at få andre til at holde jordforbindelsen. Ellers bliver parlamentarikerne lullet ind i en verden, der befinder sig lysår fra de almindelige europæeres hverdag, siger Anders Vistisen. Budgettet skal overholdes Derfor er der også afgørende, at budgettet overholdes ikke mindst de krav, som EU har stillet til sig selv om at vise et minimum af mådehold i forhold til et budget på omkring samlet 1000 milliarder kroner. Her presser særligt Rådet, som er sammensat af regeringerne i medlemslandene på, og netop Rådet er en vigtig allieret for ECR-gruppen, forklarer Anders Vistisen. Anders Vistisen er trods sin unge alder en erfaren politiker. I 2002 meldte han sig ind i DFU, fordi han navnlig var optaget af Dansk Folkepartis EU- og udlændingepolitik, og senere i 2005 meldte han sig ind i DF. I 2010 blev han medlem af regionsrådet i Region Midtjylland og i 2014 blev han medlem af byrådet i Randers poster, som han har forladt til fordel for karrieren i Europaparlamentet. Vi er faktisk ved at få det sådan, at Rådet har en allieret i ECR, fordi der dermed i hvert er nogle enkelte grupper, som er tæt på Rådets holdning. Og på den måde er vi jo mainstream i Europa, fordi det er os, der ligger tæt på, hvad regeringerne vil. I de andre grupper har jo helt mistet grebet om, hvad der sker i den almindelige verden, som de nationale parlamenter trods alt befinder sig tættere på end Kommissionen og Parlementet, siger Anders Vistisen, der peger på bekæmpelse af svindel som et centralt element i både Dansk Folkepartis og ECR-Gruppens politik. I budgetkontroludvalget er det heldigvis en fælles holdning, at svindel skal bekæmpes, men problemet er, at man ikke rigtigt kan finde nogen kontrolmuligheder over for det. Og samtidig er EU s antisvindelenhed, OLAF, alt for svag. Der er også en kamp om OLAF mellem Kommissionen og Parlamentet, som gør at OLAF hele tiden bliver hæmmet i at være effektiv. En antisvindelenhed skal jo i den ideelle verden være uafhængig. En stærk og uafhængig enhed, som hverken Kommissionen, Rådet eller Parlamentet kan manipulere med og påvirke. Deres opgave er at finde svindel. OLAF skal have flere tænder. Det skal for eksempel skrives ind i betingelserne for hjælpeprojekter, at OLAF til enhver tid skal have ret til at komme på uanmeldte besøg for at tjekke, om EU-midlerne bliver anvendt i overensstemmelse med deres formål. De skal også have ret til at få materiale udleveret som betingelse for, at der overhovedet bliver ydet støtte fra EU. Man har brug for, at OLAF får samme rolle som revisorerne herhjemme, forklarer Anders Vistisen. Vigtigt at bevare forbindelsen Det politiske arbejde i ECR-gruppen, som består af 70 medlemmer fra 15 forskellige lande beskriver Anders Vistisen som positivt og konstruktivt. Den danske delegation i gruppen (hvert parti udgør en såkaldt delegation) har med fire medlemmer fået større vægt end en enkeltmandsdelegation, og det betyder, at der bliver lyttet mere også fordi Dansk Folkeparti bliver respekteret for at være et hårdtarbejde, pålideligt og ærligt parti. Men det har også en stor betydning, at Dansk Folkeparti i EU er i løbende kontakt med folketingsgruppen derhjemme. Det mangler i de andre partier. Det er utroligt vigtigt at bevare forbindelsen til både vælgerne og folketingsgruppen, ligesom det er afgørende, at vi i Parlamentet følger op på de ting, som vores ordførere gør hjemme i Danmark. Der skal kort fortalt ikke være forskel på DF i Folketinget og DF i Europaparlamentet, sådan som man f.eks. oplever det i Socialdemokratiet og Venstre. Der er er det to forskellige verdener. Hør Jens Rohde og Inger Støjberg tale, det er jo to forskellige verdener og to forskellige partier, siger Ander Vistisen, der understreger, at Dansk Folkeparti i ECR-Gruppen er kommet ind i selve maskinrummet dér hvor indflydelsen er. Og det var præcis, hvad Dansk Folkeparti gik til valg på. 14

15 Det kommer Jørn Dohrmann til gode, at han allerede har mere end 12 års erfaring fra såvel Folketinget som byrådet i Kolding. Han ved, hvordan man netværker og skaber kontakter, og det er en stor fordel for en parlamentariker i Bruxelles og Strasbourg. Alligevel irriterer det ham voldsomt, at han siden valget allerede har skullet foretage rejsen til Strasbourg fem gange. Det er spild af tid og penge, mener han. Prestigefyldt post til Jørn Dohrmann Af Karsten Lorentzen Det er altså stadig noget mærkeligt noget, at man en gang om måneden skal flytte til Strasbourg. Det er helt tydeligt, at der er voldsom mangel på hotelværelser, og det giver også en arbejdsuro, at jeg ikke har mine folk med mig derned. De fire dages samling indeholder udover selve samlingen også et hav af småmøder, og det kan godt være svært at finde rundt i begyndelsen siger Jørn Dohrmann. Han tilføjer, at det vrimler med lobbyister, når Parlamentet samles i Strasbourg, for her er parlamentarikerne tilgængelige, og de har ikke andet end et hotelværelse som alternativ til opholdet i Parlamentet. Det betyder, at de er tilgængelige for de mange lobbyister, der dagligt befolker Europaparlamentet. Dohrmann understreger imidlertid, at der også er fordele ved lobbyisterne. Jeg forstår godt, at nogle kan blive lidt skræmte over, at der er så mange lobbyister, men for os politikere er det jo nyttigt at have kendskab til de ønsker, som eksisterer i forskellige brancher og organisationer. De leverer mange gode oplysninger, som vi ikke har mulighed for at få, fordi Europaparlamentet ikke på samme måde som Folketinget stiller et embedsmandsværk til rådighed for os. Prestigefyldt formandspost Der er stor forskel på Europaparlamentet og Folketinget, forklarer Jørn Dohrmann. Men det hjælper ham meget, at han beskæftiger sig med ordførerskaber, som han har mangeårige erfaringer fra i Folketinget. Det gælder især på miljø- og landbrugsområdet. Dohrmann repræsenterer Dansk Folkeparti i ENVI, som er Parlamentets udvalg for miljø, fødevarer og folkesundhed, ligesom han har en post i AGRI Parlamentets landbrugsudvalg. Hertil kommer, at Jørn Dohrmann har fået en prestigefyldt post som formand for delegationen for forholdet til Schweiz, Norge og Island (SINEEA). Men det meste af det drejer sig om menneskelige relationer. Først og fremmest har det drejet sig om at lære folk at kende, men heldigvis er der flere, som jeg allerede har haft berøring med i mit arbejde i Folketinget. Men lige nu er jeg stadig ukendt, og man går jo ikke rundt og drikker kaffe med de mere end 750 kolleger i Parlamentet, hvoraf omkring halvdelen er nyvalgte, ligesom jeg selv er. Derfor har det været rigtig godt at holde nogle repræsentationsrunder, hvor vi har fortalt om, hvem vi er. Det er altid vigtigt at se hinanden lidt an. Også arbejdet i ECR-Gruppen er noget anderledes end arbejdet i Dansk Folkepartis folketingsgruppe. I folketingsgruppen er man fælles om beslutningerne, men i ECR-Gruppen kan der godt være flere holdninger. For eksempel var det sådan, at Dansk Folkeparti stemte nej til den nye Kommission, mens flertallet i ECR-Gruppen undlod at stemme andre valgte at stemme for. Men sådan er det, når 15 forskellige lande og 70 parlamentarikere skal samarbejde, forklarer Jørn Dohrmann. Jørn Dohrmann har som helt nyvalgt i Europaparlamentet fået den eneste formandspost, som varetages af en dansker; nemlig posten som formand for delegationen for forholdet til Schweiz, Norge og Island (SINEEA) Når man spørger Jørn Dohrmann om de aktuelle mærkesager, tøver han ikke med at svare. Nej til berigede fødevarer I øjeblikket er det genmodificerede afgrøder (GMO er) og berigede fødevarer, som er på den politiske dagsorden. Er det EU, der skal bestemme, hvad vi lægger i indkøbskurven i Danmark, eller skal den beslutning træffes herhjemme? Nationalstaterne skal naturligvis have lov at sige nej tak til at dyrke genmodificerede afgrøder, og det er en holdning, som heldigvis deles af flere andre lande. Et andet vigtigt spørgsmål er de berigede fødevarer, hvor nogle producenter gerne vil putte vitaminer i deres produkter. Men jeg synes, at det hele bliver så kunstigt. Det kan ikke passe, at almindelige forbrugere skal have et helt katalog med under armen for at analysere, hvad der er puttet i de produkter, som de køber, siger Jørn Dorhmann. Han tilføjer, at der heller ikke skal pilles ved de danske standarder for, hvornår et produkt er økologisk, for der findes nemlig flere forskellige standarder rundt omkring i EU s medlemslande. Nogle lande tillader f.eks. at der er anvendt sprøjtegifte eller kunstgødning, og så er en fødevare efter Jørn Dohrmanns opfattelse ikke længere økologisk. Men der er også en hverdag for en parlamentariker og for Jørn Dohrmanns vedkommende en familie i Vamdrup. Hverdagen skal hænge sammen så godt som muligt, og derfor har Jørn Dohrmann sin lejlighed i nærheden af Parlamentet, så han kun skal bruge fem minutter på at komme til kontoret. Og selve rejsen mellem Vamdrup og Bruxelles er faktisk hurtigere end rejsen til København. Der er en rigtig god flyforbindelse fra Billund til Bruxelles. Det tager halvanden time at flyve til Bruxelles, og det tog mere end tre timer at køre med tog til København. Så her har jeg faktisk fået bedre forhold og det er vigtigt, at jeg kan komme hurtigt hjem til familien og mine vælgere, siger Jørn Dohrmann. 15

16 EU Morten Messerschmidt: Indflydelsen er en realitet Dansk Folkeparti gik til valg på at få indflydelse i Europaparlamentet, og det er præcis, hvad vi har opnået. Det slår gruppeformanden for Dansk Folkeparti i Europaparlamentet, Morten Messerschmidt, fast, efter at der nu er gået et godt stykke over 100 dage siden valget den 25. Maj og det er ofte efter 100 dage, man foretager den første statusopgørelse Af Karsten Lorentzen Dansk Folkeparti er ikke alene blevet en fast og respekteret del af ECR-Gruppen (Europæiske Konservative og Reformister), partiet har også plads i en lang række udvalg, ligesom Jørn Dohrmann som eneste dansker varetager en formandspost for EFTA-delegationen for forholdet til Schweiz, Norge og Island. Hertil kommer Morten Messerschmidts egen post som næstformand i ECR-Gruppen og hans rolle som ordfører for konkurrencerapporten, single seat-rapporten om flyttecirkusset mellem Bruxelles og Strasbourg, samt skyggeordfører for frihandelsaftalen med USA, som blandt andet omhandler forhandlinger om, hvorvidt EU-landene kan holde problematiske ting som genmodificerede fødevarer uden for deres markeder. Dansk Folkeparti og ECR-Gruppen offentliggjorde i begyndelsen af oktober en annonce i dagspressen, hvor der gøres opmærksom på indflydelsen. Vi må gerne være stolte Jeg synes, at vi kan stolte over det, vi har opnået på relativt kort tid. Anders Vistisen og jeg kendte jo i forvejen til arbejdsgangene i Parlamentet fra vores tid i EFD-Gruppen, men også Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann er kommet godt i gang med det politiske arbejde i deres respektive udvalg. I valgkampen lovede Dansk Folkeparti en række ting, og nogle af dem adresserer vi i vores annonce, siger Morten Messerschmidt. I valgkampen gik en af de hyppigste anklager mod Dansk Folkeparti på, at partiet ikke ville opnå nogen indflydelse, og at en stemme på Dansk Folkeparti dermed ville være en spildt stemme, men de påstande har Dansk Folkeparti gjort til skamme ved at blive medlem af den tredjestørste gruppe i Parlamentet MAN HOLDER, HVAD MAN LOVER! Vi lovede at tilslutte os en gruppe med større indflydelse. Som medlem af Parlamentets 3.største gruppe (ECR), 10 udvalgsposter, koordinatorposter mv. er Dansk Folkeparti i en stærk og indflydelsesrig position. og gennem repræsentation i hele 10 forskellige udvalg. Jeg husker udmærket tonen på de mange valgmøder i foråret. Vi fik at vide, at vi sad i en gruppe uden indflydelse, og at ingen gad lytte til os. Men nu viser udviklingen, at EU rent faktisk lytter. Ikke mindst fordi Dansk Folkeparti ikke var det eneste EU-kritiske parti, som fik stor fremgang ved valget. For eksempel har Kommissionen meddelt, at de lande, der som Danmark befinder sig uden for euro-zonen kan tage suverænitet tilbage. Det havde ingen forudset før valget, siger Morten Messerschmidt. Skuffet over dansk kommissærpost I øjeblikket er Morten Messerschmidt travlt beskæftiget med EU s konkurrencepolitik som ordfører for konkurrencerapporten, og her har det været hans målsætning at få så meget af Dansk Folkepartis politik med som muligt. Det gælder ikke mindst i forhold til EU s strukturfonde, som virker hæmmende på den frie konkurrence. Men også bekæmpelse af ulovlige karteller og urimelig statsstøtte. Her havde Morten Messerschmidt oprindeligt håbet, at den nyudnævnte danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager også ville få med lovgivningen at gøre, men i realiteten sidder hun udelukkende med administrationen af EU s regler og lovgivning. I disse dage er det 100 dage siden, at EU-parlamentet trådte sammen efter valget. I valgkampen blev Dansk Folkeparti beskyldt for ikke at ville få indflydelse. Men allerede efter de første 100 dage har vi modbevist beskyldningerne. Vi har holdt, hvad vi lovede. Så jo: Dansk Folkeparti og vores gruppe har politisk indflydelse. Og selv om der i løbet af de første 100 dage kun er foretaget mindre skridt, så er det skridt i den rigtige retning mod Mindre EU og mere Danmark. Vi holder nemlig, hvad vi lover. Med venlig hilsen Morten Messerschmidt De Europæiske Konservative og Reformister Vi lovede, at Dansk Folkeparti ville få indflydelse. Dansk Folkepartis delegation er allerede udpeget som ordfører, skyggeordfører og har fået indtil flere centrale poster i det nye parlament. EU skal have mindre magt. Som en reaktion på vores og andre eu-kritiske partiers fremgang har EUkommissionen nu meddelt, at lande uden for euroen kan tage suverænitet tilbage. Rikke Karlsson Anders Primdahl Vistisen Jørn Dorhmann Man slog lidt for store brød op, da der blev spekuleret om Margrethe Vestagers kommissærpost. Selv om vi politisk er uenige, havde jeg da håbet, at hun ville få en magtfuld post, for alt andet lige er det da lettere at forhandle med en dansker end en spanier, ungarer eller portugiser. Men konkurrenceområdet er en hjørnesten i EU og har også meget med varernes og arbejdskraftens frie bevægelighed at gøre, siger Morten Messerschmidt. Han hæfter sig imidlertid ved, at Dansk Folkeparti i kraft af medlemskabet af ECR-Gruppen har fået større politiske muskler, og at der nu bliver lyttet langt mere. Ikke alene har det en betydning, at Dansk Folkeparti kan stille med en delegation på fire, det betyder også meget, at ECR-Gruppen er omgærdet af en langt større respekt i Parlamentet. Det letter ikke alene det politiske arbejde i gruppen, men skaber også en anden respekt i de øvrige grupper. ECR-Gruppen er en anderledes tung medspiller i Parlamentet end vores gamle gruppe, som bestod af et løsere fællesskab. Nu er vores politik bedre koordineret, men det betyder ikke, at Dansk Folkeparti ikke kan have særstandpunkter. Det har vi løbende og senest havde vi for eksempel vores egne synspunkter omkring den nye Kommission, som vi sagde nej til. Men på en lang række områder kan vi drage fordel af det bedre arbejdsfælleskab, forklarer Morten Messerschmidt. 16

17 Rikke Karlsson: Den lille mands ambassadør For Rikke Karlsson har det været en stor omvæltning at udskifte regionsråd og byråd med en plads i Europaparlamentet. Især synes hun, at det daglige bureaukrati i Parlamentet tager værdifuld tid fra det politiske arbejde. Men som medlem af Borgerklageudvalget (PETI) ser hun også muligheder for at præge hverdagen for danskere, der er kommet i klemme i systemet men hver gang må man nøje overveje, om man blander sig i et medlemslands anliggender Af Karsten Lorentzen Rikke Karlsson har efterhånden fundet sig til rette i Europaparlamentet, selv om det stadig er en overvældende oplevelse at være medlem. Især fordi det er en stor opgave at sortere i de mange henvendelser, som konstant tikker ind i mailboksen hos en parlamentariker. Det der har været det mest overraskende for mig, er de mange muligheder og de utroligt mange sager, man som politiker kan få fat i og kaste sig over. Det sværeste er at finde sine ben at stå på og vælge det, der er det mest væsentlige. Og så går der også enormt meget tid med alt muligt bureaukrati omkring løn og rejsepenge. Det bruger vi mange ressourcer på. Hele tiden er der noget, man skal forholde sig til, og det tager noget af koncentrationen væk fra det politiske arbejde, og så er der de mange mails. Stor opgave at sortere Jeg og min assistent har lige slettet omkring 2000 mails. Man kommer nemt bagud i forhold til at rydde op. Det kan være henvendelser, som går på, om jeg vil mødes med en ambassadør eller nogle pressefolk, som har problemer med ytringsfriheden i deres land, og så skal jeg, selv om jeg interesserer mig for det, lige finde ud af, om det er relevant for mig og for Dansk Folkeparti, siger Rikke Karlsson. Hun glæder sig til gengæld over sin plads i Borgerklageudvalget, som giver helt almindelige europæere mulighed for at klage over det, de oplever som uretfærdige sagsgange i deres medlemslande. Her har alle borgere mulighed for at blive hørt og få deres sager taget op. Og mange af sagerne omkring eksempelvis tvangsfjernelser af børn eller samværssager har Rikke Karlsson erfaringer med fra sin tid som byrådsmedlem i Rebild Kommune. Men det er naturligvis en balancegang, for det er hjemlandet, der skal finde ud af, hvad det er, der er op og ned i sagen. Men det, der kan være interessant, er for eksempel de aktuelle sager om børnesager og retten til at se begge forældre. Her har vi mange sager fra hele Europa, og desværre rigtigt mange fra Danmark. Lige nu har jeg en aftale med en dansk kvinde fra København, der i den grad føler sig dårligt behandlet af det danske retsvæsen, og her bliver det selvfølgelig svært, fordi vi vil sige, at det, som en domstol har dømt i Danmark, vil vi bøje os for, og det skal EU ikke blande sig i. Den lille mands udvalg Men hvis jeg føler, at man har lavet en rigtig dårlig sagsbehandling, så har det jo været svært for en dommer at træffe beslutning på et rigtigt grundlag. Jeg har siddet i det udvalg, der havde med tvangsfjernelser at gøre i min egen kommune, og her har jeg ind i mellem sagt, at sagen var alt for dårligt beskrevet til at vi kunne tage stilling. Rikke Karlsson forklarer, at også Karin Nødgaard og Karina Adsbøl fra folketingsgruppen har kritiseret nogle af disse forhold. Derfor er det planen, at folketingsgruppen skal involveres, når der er behov for ændringer i lovgivningen for hvis den har afstedkommet uretfærdigheder, må den laves om. Jeg sidder med rigtigt mange sager og har kastet mig over dem med stort engagement. Sammen med nogle af vores medarbejdere arbejder vi på, at jeg kan blive en slags danskernes ambassadør i de her socialsager, og at vi måske kunne have en webportal, så alle er opmærksomme på, at man kan henvende sig her. Det handler ikke om, at vi skal til at bestemme over forhold i et medlemsland i dette tilfælde Danmark men at vi gør opmærksom på dem og henvender os til de danske politikere. Ondt i pressefriheden Rikke Karlsson har også fået sæde i Europaparlamentets Kulturudvalg (KULT), som ikke alene har med kulturpolitik at gøre, men også med medier og ytrings- og pressefrihed, og den er der utilfredshed med mange steder i EU. Netop hensynet til ytrings- og pressefriheden var da også grunden til, at kandidaten til posten som kulturkommissær, Tibor Navracsics, blev vraget. Han havde i sin tidligere rolle som justitsminister i Ungarn medvirket til at begrænse pressefriheden. Navracsics var med til at lave udemokratisk lovgivning i Ungarn. Blandt andet en lov om at forbyde rap-musik. Jeg vil sådan set ikke blande mig i, hvad de vedtager i Ungarn, men når man skal have en kommissær, som skal varetage et område, som omfatter medier og kultur, så mente jeg bestemt ikke, at han var egnet til at sidde på den post. Det var ham, der som justitsminister stod bag lovene i Ungarn. Der kommer mange presseorganisationer, som gør opmærksom på problemer med ytringsfriheden. Vi skal ikke blande os i enkelte landes forhold, men i EU må vi sikre os, at kommissærerne varetager EU s interesser, siger Rikke Karlsson. Det har været overvældende for Rikke Karlsson at komme fra regions- og byråd til Europaparlamentet. Men i Borgerklageudvalget ser hun store muligheder for at komme de danskere til undsætning, som er kommet i klemme i systemet, og i disse sager kan hun trække på sine erfaringer som byrådsmedlem. 17

18 Ude i Danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen, form. dfkrtd@ft.dk Ebbesen, CC org. nfmd, dfcceb@ft.dk Eilersen, Susanne susanne@lunddalvej.dk Elmenhoff, Preben hoff@post.opasia.dk Espersen, Søren dfsesp@ft.dk Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk Larsen, Merete Dea meretedl@roskilde.dk Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk Skaarup, Peter, dfgibu@ft.dk Thomsen, Steen dfstth@ft.dk Vistisen, Anders Anders@df-ungdom.dk Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-folketingsmedlemmer Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk Adsbøl, Karina dfkaad@ft.dk) Ahrendtsen, Alex dfalah@ft.dk Blixt, Liselott dflibl@ft.dk Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk Christensen, Anita anita.christensen@ft.dk Christensen, René dfrech@ft.dk Christiansen, Kim dfkich@ft.dk) Dahl, Jens Henrik Th. dfjeht@ft.dk Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk Dencker, Mette Hjermind dfmehd@ft.dk Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk Espersen, Søren dfsesp@ft.dk Flydtkjær, Dennis dfdefl@ft.dk Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk Kjærsgaard, Pia dfpksekr@ft.dk Krarup, Marie dfmakr@ft.dk Langballe, Christian dfchla@ft.dk Marinus, Morten dfmomj@ft.dk Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk Skaarup, Peter dfgibu@ft.dk Dansk Folkeparti Christiansborg København K. Fax: df@ft.dk Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K Tlf.: DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 18. årgang, nr. 6/2014. ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: René Teige I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen, Karsten Lorentzen, Henrik Mogensen, Susie Jessen og Karina Schultz.. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer fredag Deadline for kalender o.l. er Forsidefoto: René Teige Layout & tryk: KLS Grafisk Hus Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. KALENDER Jul i bådklubben Dansk Folkeparti i Silkeborg afholder årets julefrokost den 14. november klokken i Motorbådsklubben, Åhavevej Silkeborg. Pris for deltagelse er 200 kroner for medlemmer og 250 kroner for ikkemedlemmer. Tilmelding senest den 10. november til Formand Harry E. Madsen tlf eller på mail: anni.madsen@mail-telia.dk Debatmøde i Munkebo Dansk Folkepartis udenrigsordfører og næstformand, MF Søren Espersen, kommer til debatmøde i Munkebo torsdag den 20. november 2014 klokken Mødet er arrangeret af lokalafdelingen DF-Kerteminde og finder sted i Munkebo Forsamlingshus (Biblioteket) Lindøalléen 49, 5330 Munkebo. Debatmødet er åbent for alle og der er gratis adgang. Øl, vand, kaffe og kage kan købes for en flad femmer. Yderligere information om mødet hos Inge Lise Thomsen, tlf Spørgsmål kan stilles til Harry Skjoldemose tlf Klummen KALENDER Jul i kulturhuset Igen i år holder lokalafdelingen Gribskov julekomsammen i Helsinge. Arrangøren byder på æbleskiver, gløgg og julebingo. Der er dækket op i kulturhuset, lille sal, Skolegade i Helsinge. Dørene åbnes klokken lørdag den 6. december. Formanden for DF-lokalforening Gribskov, Ole Præst, oplyser, at DF-medlemmer kan læse mere om arrangementet i afdelingens blad, der udkommer primo november. Aalborg serverer MEP og MF Lokalafdelingen DF-Aalborg dækker op til julefrokost for medlemmer af lokalforeningen, lørdag den 22. november 2014 kl i Restaurant Vejgaardhallen med julebuffet og politiske indlæg af DF s medlem af Europaparlamentet Jørn Dohrmann og MF erhvervsordfører og ordfører for udviklingsbistand Hans Kristian Skibby. Asylpolitikken sejler Regeringens asylpolitik er kørt helt af sporet. I midten af august forventede man asylansøgere. Samme måned opjusterede man tallet til Nu er der tale om en fordobling til Udenrigsministeriet har netop offentliggjort den forventede regning: 4,5 milliarder kroner! Alene i 2015! Men hverken antallet af asylansøgere eller den forventede milliardomkostning holder. Der ligger nemlig en tikkende bombe under regeringens asylpolitik. Det bliver præsenteret som en stramning, at asylsøgere, hvis konflikten i hjemlandet trækker ud, efter et år i Danmark kan få deres familier hertil. Det vil sige, at de nævnte kan blive til allerede i slutningen af Sker det, vil omkostningerne nærme sig et tocifret milliardbeløb. Og det er ikke kun en enkeltstående udgift. Den amerikanske præsident Barack Obama har været ude og sige, at konflikten vil vare i årevis. For hvad sker der, hvis vi skal modtage asylansøgere om året plus familiesammenførte i en længere årrække. Det kan Danmark ikke holde til. tei- 18

19 Opstilling af Folketingskandidater Lokalforening: DF Mariagerfjord Valgkreds: Mariagerfjordkredsen Tid og sted: Mandag den 17. november 2014 kl på Café K, Havnen i Hobro. Henvendelse til: lokalformand Jørgen Hammer Sørensen, telefon , mail: hammer6@image.dk Lokalforening: DF Gentofte Valgkreds: Gentoftekredsen Tid og sted: Onsdag den 26. november kl på Gentofte Rådhus. Tillykke med valget Henvendelse til: Lokalformand Henrik Thorup, telefon eller mail: dfheth@ regionh.dk Lokalforening: DF Århus Valgkreds: Vestkredsen Tid og sted: Onsdag den 17. december 2014 kl på Viby Bibliotek Skanderborgvej Viby J. Henvendelse til: Lokalformand Knud N. Mathiesen på tlf eller mail kmih@mydsl.dk Telefonliste DF-MEP Morten Messerschmidt Europa-Parlamentet WIB 05M061 60, rue Wiertz B-1047 Bruxelles Belgien Telefon: Mail: morten.messerschmidt@ep.europa.eu Personlig assistent: Søren Peter Jensen Telefon: Mail: sorenpeter.jensen@ep.europa.eu DFU er vil på Tinge DF Ungdoms hovedbestyrelsesmedlem, formand for redaktionsudvalget, videoproducer og webmaster, Anders Ladegaard, er enstemmigt valgt til Folketingskandidat i Skive kredsen. Den nyvalgte kandidat er 23 år og har været medlem af DF Ungdom siden Blandt sine mærkesager nævner Anders Ladegaard arbejdet for bedre produktionsforhold for landbruget samt dyrevelfærd. DF holdspiller ny folketingskandidat Lokalforeningerne DF Vesthimmerland og DF Rebild har valgt Tommy Degn til folketingskandidat i Vesthimmerlandskredsen. Den nyvalgte kandidat forlod i 2008 Socialdemokratiet og meldte sig ind i Dansk Folkeparti. Her er han formand for DF Rebild og medlem af byrådet, som han blev valgt til i 2009 og igen i Anders Primdahl Vistisen Europa-Parlamentet WIB 05M071 60, rue Wiertz B-1047 Bruxelles Belgien Telefon: Mail: anders.vistisen@ep.europa.eu Jørn Dohrmann Europa-Parlamentet WIB 05M057 60, rue Wiertz B-1047 Bruxelles Belgien DF redder kunstudstilling DF s kulturordfører Alex Ahrendtsen gik i brechen for udstilling af svenske Dan Parks billeder, da galleri Hornsleth først blev udsat for hærværk og ejeren efterfølgende udsat for dødstrusler Telefon: Mail: jorn.dohrmann@ep.europa.eu Personlig assistent: Louis Andreas Michaelsen Telefon: Mail: louis.michaelsen@ep.europa.eu Ytringsfriheden er en jaget størrelse især i Sverige. Her resulterede en udstilling af gadekunstneren Dan Parks billeder i, at kunstnerens fik en fængselsdom for racisme, en bøde på svenske kroner og besked om, at ni af hans billeder blev konfiskeret til destruktion. Da Trykkefrihedsselskabet kom under vejrs med de svenske myndigheders fremfærd, fik selskabet udvirket, at ni kopier af de konfiskerede billeder skulle udstilles i Danmark. Udstillingen skulle være åbnet i københavnske Galleri Hornsleth torsdag den 23. oktober. I øvrigt på trods af, at galleriets store rude natten til den 17. oktober blev smadret af ukendte gerningsmænd, som også vandaliserede galleriet. Men så blev hærværket fulgt af dødstrusler og udstillingen flyttet til Christiansborg. Jeg er godt gammeldags vred over, at Hornsleth skal udsættes for dette barbari, alene fordi han er modig nok til at turde vise offentligheden de forbudte Dan Park-billeder, siger Katrine Winkel Holm, formand for Trykkefrihedsselskabet. Trykkefrihedsselskabet fik hjælp af DF s kulturordfører Alex Ahrendtsen, som udvirkede, at et lokale på Borgen blev stillet til rådighed for udstillingen. Folk skal have mulighed for at se billederne. Efterfølgende kan de så vælge om det er satire, kunst eller noget helt tredje, siger Alex Ahrendtsen. Rikke Karlsson Europa-Parlamentet WIB 05M , rue Wiertz B-1047 Bruxelles Belgien Telefon: Mail: rikke.karlsson@ep.europa.eu Personlig assistent: Jeannette Larsen Telefon: Mail: jeannette.larsen@ep.europa.eu 19

20 Nyt fra Borgen V. René Teige Dyrevelfærdsordfører Dennis Flydtkjær holdt tale for dyrene. Kristian Thulesen Dahl hilste på to af de yngste gæster, som havde benyttet sig af tilbuddet om forrygende ansigtsmaling. Her i form af farlige tigre. Legemsstore bjørne bød de mange, som besøgte DF s kulturnat arrangement, velkommen. Mek Pek var ikke sen til at danne sin helt egen gruppe af DF-Ju-huuu piger Kulturnat i dyrenes tegn Traditionen tro var Dansk Folkepartis kulturnatarrangement blandt de mest besøgte på Christiansborg. Temaet i år var dyrevelfærd, både den alvorlige, politiske del af emnet samt en mere underholdende, hvor Mek Pek sørgede for masser af god musik med tekster om dyr fra Åh Abe til Pa-papegøje. Børn og barnlige sjæle benyttede sig af tilbuddet om at lægge ansigter til festlig maling ligesom de legemsstore dyreudklædte figurer og ipad animationer med dyr som centrum var rene hit. Og så var der ellers kø foran spørgebaren, hvor en lang række folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti med dyrevelfærdsordfører Dennis Flydtkjær i spidsen svarede på spørgsmål om dyrevelfærdspolitik. Og DF s arrangement gav i bogstaveligste forstand pote! Ifølge Folketingets administration blev Christiansborgs indslag i Kulturnatten igen i år et tilløbsstykke besøgende fandt vej til Borgen. Det er godt 2000 flere end i fjor, eller en imponerende vækst i besøgstallet på over 25 procent. Og atter engang blev DF s Kulturnat, igen, rost som et forrygende indslag. DF mønstrede flere MF ere end noget andet parti. Der var flere Peter Skaarup med to af de yngste gæster. aktiviteter og mere underholdning end noget andet sted. Og endnu engang viste temaet Dyrevelfærd sig at kunne samle flot opbakning og enighed. Der var ganske enkelt højt humør og livsglæde hos DF fra den brune bamse og isbjørnen bød gæsterne velkomne udenfor lokalet til de flotte kulisser i værelset, hvor man kunne se, hvor og hvordan koen, hunden, isbjørnen og orangutangen bor. DF s dyrequiz var ligeledes populær, mens Mek Pek og hans Åh Abe-show vakte danseben og sangstemmer blandt de besøgende. 20