Bilag 5. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Kunstgræsanlæg til amerikansk fodbold og fodbold.

Transkript

1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Kunstgræsanlæg til amerikansk fodbold og fodbold. Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning Ejendomscentret, Amager landevej 76, 2770 Kastrup ønsker som bygherre, at etablere et nyt kunstgræsanlæg til amerikansk fodbold og fodbold. Kunstgræsanlægget har et samlet areal på ca m 2. Det nye kunstgræssystem udføres med opbygning svarende til en 3. generations kunstgræssystem bestående af et 60 mm kunstgræstæppe udlagt på en mm shockpad (foam) og med infill af kvartssand og SBR gummigranulat. Der er udført orienterende geotekniske boringer på området, der viser en mægtighed af muld på ca cm i området. For at undgå bortskaffelsen af større mængder af overskudsjord er der valgt en opbygning hvor der udlægges et plastarmeringsnet (geonet) på hele det nuværende græsareal. Dette for at reducere risikoen for sætninger i det nye kunstgræsanlæg. I projektet påregnes de øverste 5-40 cm muld- og vækstlag afgravet og bortskaffet til godkendt jordmodtager. Ovenpå geonettet udlægges et ca cm stenlag af singels med stenstørrelse 32/64 mm, hvorpå laget toppes med 5-7 cm ærtesten med stenstørrelsen 8/16. Stenene vil kile ned i geonettet og dermed sikre at evt. partielle sætninger fordeles/spredes over et større areal. Det anførte geonet har store huller og er derfor permeabelt. I toppen udlægges der et lag af stabilt grus 0/16 (GAB-grus) på ca. 15 cm (egnet til formålet). Efter udlægning af det øverste gruslag foretages en let komprimering og afretning af dette lag. Efter afretning udlægges shockpad (foam) med tykkelse mm, hvorefter der udlægges et 60 mm kunstgræstæppe. Kunstgræstæppet udlægges i ruller med bredde på 4 m, hvorefter de tilskæres og limes sammen. Banens linjer og mærker skæres efterfølgende i det grønne kunstgræstæppe og limes til dette. Herefter udlægges ca kg/m 2 silica-/kvartssand i kunstgræstæppes som børstes ned i bunden af kunstgræstæppet for at stabilisere stråene (knuderne) samt bidrage som ballast/tyngde til tæppet. Herefter udlægges ca kg/m 2 gummigranulat (SBR), som på tilsvarende vis børstes ned mellem stråene i kunstgræstæppet. Gummigranulatet skal sammen med shockpaden bidrage til stødabsorption og de funktionelle egenskaber. Kunstgræsanlægget samlede overbygning over det nuværende terræn bliver således ca. 5 i det nordøstlige hjørne og ca. 30 cm i banens sydvestlige hjørne. Kunstgræstæppet er langs med banes sider afgrænset af en betonkantsten med bredde på 6 cm. Afvanding Drænforholdene for den nuværende græsfodboldbane og deres tilslutningsforhold er ukendte, hvorfor der etableres nye dræn for kunstgræsanlægget. De nye dræn etableres med en afstand på 5 m. Drænene etableres med min. 3 promilles fald mod banens sydvestlige hjørne. De nye banedræn udføres af plastrør Ø80/92 mm uden bevikling, mens nye omfangsdræn udføres som Ø113/126 mm tilsvarende uden bevikling. Der placeres 6 stk. Ø425 mm plast sandfangsbrønde på det nye omfangsdræn. Drænrender opfyldes med filtergus 1/8 eller skærver 2/8 til underside af stenlaget.

2 Afvandingen af kunstgræsbanen sker ved infiltration gennem den nye baneopbygning, og herfra ved nedsivning i de underliggende jordlag samt ved afledning via de nye drænledninger. Vandet i drænledningerne ledes til en ny faskine, som placeres sydvest for kunstgræsanlægget, hvorved det langsomt kan nedsive til undergrunden. Der vil i faskinens nordligste ende være overløb til drænbrønden i det sydvestlige hjørne af den eksisterende kunstgræsbane. Drænsystemet for den eksisterende kunstgræsbane har udløb til forsyningens fællessystem i Gemmas Allé ved brøndnr Hegn Det eksisterende flethegn mod den eksisterende kunstgræsbane fjernes og der opsættes et nyt panel-/gittermåttehegn rundt om det nye kunstgræsanlæg. Mellem ny og gammel kunstgræsbane etableres 4 m højt hegn, mens der på de øvrige sider af det nye kunstgræsanlæg etableres 2 x 40 m og 2 x 25 m med 4 m højt hegn bagved 8- og 11-mandsmål for fodbold og 2 m højt hegn langs med den resterende del af banen. Bagved de to mål for amerikansk fodbold etableres der i hver ende 2 stk. 9 m høje stolper, hvor imellem der monteres nylonnet. Hegn og hegnsstolper påtænkes udført i farve sort (ral 9005). Valget skyldes, at sort er en naturlig farve, som falder rigtig godt ind i omgivelserne. Lysanlæg Der etableres et nyt lysanlæg bestående af 6 stk. 18 m master placeret som vist på tegn. nr. 1 og 6 Det nye lysanlæg udføres som et 2-tændingsanlæg henholdsvis for middel lysniveau på 125 lux og 250 lux. Begge niveauer med regelmæssighed på mindst 0,5. Der er i beregningen anvendt en vedligeholdelsesfaktor på 0,8. Em = 125 lux giver 12 stk. 2 kw sportsarmaturer. Em = 250 lux giver 18 stk. 2 kw sportsarmaturer. De nye armaturer er moderne sportsarmaturer med vandret orienteret armaturhus som giver et asymmetrisk og mere retningsorienteret lys på selve banen. Vi er derfor af den opfattelse at lysforureningen på det nye kunstgræsanlæg vil blive mindre end ved det eksisterende kunstgræsanlæg, og at klasse E3 (10 lux), som er gældende krav inden for bymæssig bebyggelse jfr. DS/EN12193 vil være overholdt. Det nye lysanlæg påregnes derfor at overholde værdierne jf. anførte norm. Se desuden vedhæftede lysberegning. Lysmaster monteres på armeret betonfundamenter. Betonfundamenter udføres med sidelængde 1,5 m og dybde på ca. 2,75 m. Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Josephine Maria Bojang, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning, Ejendomscentret, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Jørgen Hegner, Dines Jørgensen & Co. A/S, Energivej 3, 4180 Sorø Tlf Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Tårnby Stadion, Gemmas Allé 41, 2770 Kastrup, matr. nr. 1ik.

3 Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Tårnby Kommune Oversigtskort i målestok 1: Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg)

4 Forholdet til VVM reglerne: Bek af 1184 af 6. nov Ja Nej Er projektet opført på bilag 1 til denne bekendtgørelse Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1: Er projektet opført på bilag 2 til denne bekendtgørelse Hvis ja, angiv punktet på bilag 2 Bilag 2, pkt. 11 Infrastruktur - a) Anlægsarbejder i byzone

5 Projektets karakteristika 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav Bygherre er ejer af arealet. 2. Arealanvendelse efter projektets realisering Det fremtidige samlede bebyggede areal í m 2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m 2 Ca m 2 kunstgræsbelægning. 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m 2 Projektets bebyggede areal i m 2 Projektets nye befæstede areal i m 2 Projektets samlede bygningsmasse i m 3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Der er ikke behov for grundvandssænkning. Ca m 2 0 m 2 Der etableres 6 stk. nye lysmaster med højde på 18 m, samt opsætning af nyt panelhegn. Hegnet er henholdsvis 2 m og 4 m højt, dog 9 m stolper med nylon net bagved de amerikanske fodboldmål. Ca m 2 Projektet indeholder ingen bygningsmasse. Panelhegn med højde 2 m og 4 m, 4 stk. stolper á 9 m samt 6 stk. lysmaster med højde 18 m. 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vand- mængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand mængde og type i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå Ca m 2 geonet, ca m 3 singels, ca. 550 m 3 singels, ca m 3 stabilt grus, ca m 2 shockpad, ca m 2 kunstgræstæppe, ca. 135 tons kvartssand, ca. 125 tons SBR gummigranulat, ca. 380 m betonkantsten. De anvendte grusmaterialer er fra grusgrav (rene). Ca. 0 m 3 Mindre mængde af emballage fra kunstgræsruller og infill materiale. Ca. 3-5 m 3 fra skurby (tank), alternativt kan toiletter og bad i klubhus anvendes efter aftale. Der påregnes ikke håndteret regnvand i forbindelse med projektets gennemførelse. Forventet november april 2016 (anlægsarbejder) og april-maj 2017 (kunstgræsarbejder).

6 Projektets karakteristika 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vand mængde i driftsfasen Ca. 1-2 tons SBR gummigranulat pr. år Den mængde af SBR som forsvinder fra anlægget, er typisk materiale som sætter sig i tøj og fodboldstøvler/sko Affaldstype og mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand/drænvand: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Afvandingen af kunstgræsbanen sker ved infiltration gennem den nye baneopbygning, og herfra ved nedsivning i de underliggende jordlag samt ved afledning via de nye drænledninger. Vandet i drænledningerne ledes til en ny faskine, som placeres sydvest for kunstgræsanlægget, hvorved det langsomt kan nedsive til undergrunden. Der vil i faskinens nordligste ende være overløb til drænbrønden i det sydvestlige hjørne af den eksisterende kunstgræsbane. Drænsystemet for den eksisterende kunstgræsbane har udløb til forsyningens fællessystem i Gemmas Allé ved brøndnr Teoretisk beregning af regnmængden for kunstgræsanlægget er foretaget på baggrund af følgende forudsætninger: Northing (WGS84 ZONE 32) Easting (WGS84 ZONE 32) Årsmiddelnedbør [mm] 600 Middelværdi ekstrem døgnnedbør DMI Klimagrid [mm/dag] 26,9 Der regnes med en gentagelsesperiode på 5 år (T=5) og en samlet sikkerhedsfaktor på 1,2 fordelt på modelsikkerhed og fortætningsfaktor på 1,0 samt en klimafaktor på 1,2. Med banens størrelse på m 2 og en afløbskoefficient på 0,8 (det antages at en del af nedbørsmængden henholdsvis fordamper og tilbageholdes/opfugtes i gruslaget), giver det et bassinvolumen på ca. 260 m 3. I bassinberegningen er der taget højde for koblede regn samt en forudsætning om at der etableres et nødoverløb til hovedomfangsdræn på den eksisterende kunstgræsbane på 2 l/s.

7 Stenmaterialet under selv kunstgræsbanen har et porevolumen på ca. 40 %, hvilket giver et teoretisk bassinvolumen i størrelsen m 2 x 0,25 x porevolumen, svarende til ca. 785 m 3. Da kunstgræsanlægget ligger med fald, kan det ikke lade sig gøre at betragte hele arealet som bassin, men kun ca m 2, i forhold til udløbskoten på faskinen og stuvning i banens stenopbygning, giver dette et bassinvolumen på ca. 210 m 3 i stenlaget. Til bassinvolumen skal tillægges faskinen som andrager over ca. 53 m 3. I alt et volumen på 263 m 3. Da undergrundens sammensætning hovedsageligt er sandet moræneler og morænesand giver det en hydraulisk ledningsevne på 1,0x10-6, og derved en tømmetid for bassinet på ca. 37 timer, svarende til 1½ døgn. Projektets karakteristika Ja Nej 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning? 8. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af standardvilkår? se +af+listevirksomheder/branchebilag/ Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til punkt Vil anlægget kunne overholde alle de angivne standardvilkår? Hvis nej angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes. 10. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BREFdokumenter? Se - +bedst+tilgaengelige+teknik/ Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til pkt Vil anlægget kunne overholde de angivne BREF-dokumenter? Hvis nej angives og begrundes hvilke BREF-dokumenter, der ikke vil kunne overholdes. 12. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BATkonklusioner? Se - +bedst+tilgaengelige+teknik/ Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til punkt 14.

8 Projektets karakteristika Ja Nej 13. Vil anlægget kunne overholde de angivne BAT-konklusioner? Hvis nej angives og begrundes hvilke BAT-konklusioner, der ikke vil kunne overholdes. 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj? Se ger/oversigt_vejledninger/vejledningeroganvisninger.htm Hvis ja angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser. Tidsrummet hvori banen også vil blive benyttet i vinterhalvåret, vil være uændret i forhold anvendelsen i sommerhalvåret: Mandag-Fredag Skolebrug fra ca. kl til kl Amerikansk fodbold og Fodbold fra ca. kl kl Weekender Amerikansk fodbold og Fodbold fra kl kl Se også pkt Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? Se ovenfor. Anlægsarbejdet anmeldes i henhold til Tårnby Kommunes forskrift for udførelse af støv- og støjfrembringende bygge- og anlægsaktiviteter. Forskriftens fastsatte grænseværdier for støj forventes overholdt. 16. Vil det samlede anlæg, når projektet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? Se ovenfor. Ved ændring af anlægget til kunstgræs, vil der i vinterhalvåret forventeligt være tilsvarende støjniveau som i sommerhalvåret, idet mængden af brugere er oplyst at være den samme. Der er ikke foretaget beregning af støjniveauet i forhold til brugen af anlægget. Anførte er forventeligt - Se også pkt Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? Se a_virksomheder/luft_fra_virks_vejledninger_og_bekendtgoerelser/ve jledninger_og_bekendtgoerelser.htm Hvis ja angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser. Hvis nej gå til pkt Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Se ovenfor. Hvis Nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. 19. Vil det samlede anlæg kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Se ovenfor Hvis Nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener Hvis ja angives omfang og forventet udbredelse. - I anlægsperioden? - I driftsfasen? () Såfremt det er meget varmt kan der være støvgener i forbindelse med etablering af grusbærelag. Dette forventes ikke at være aktuelt i den pågældende udførelsesperiode. Der vurderes ikke at være støvgener i forbindelse med driftsfasen.

9 Projektets karakteristika Ja Nej 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener Hvis ja angives omfang og forventet udbredelse. - I anlægsperioden? - I driftsfasen? Der vurderes ikke at være lugtgener i forbindelse med anlægsfasen. Der kan være mindre lugtgener fra gummigranulat i de meget varme sommerperioder. 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne. - I anlægsperioden? - I driftsfasen? 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr af 14. december 2006? Hvis ja angives og begrundes omfanget. Der vil ikke udføres anlægsarbejde længere end til kl. 18 i forbindelse med udførelsen. Der vil være behov for oplysning af anlægget i aftentimerne indtil ca. kl i vinterhalvåret. Naboområder uden for anlægget må ikke blive generet af belysningen. Boligområder kan betragtes som klasse E3 iht. DS Lys og belysning Sportsbelysning, der angiver at der for boligområder ikke må være lysspild på mere end 10 lux (målt vertikalt). Med det aktuelle designet af nyt lysanlæg vurderes dette at kunne overholde Klasse E2. Projektets placering Ja Nej 24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? se Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? Se 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? Se 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? Se

10 Projektets placering Ja Nej 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) Der ryddes enkelte høje træer (ca. 5-6 stk.) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? Se 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens 3? Se 2,5 km Amagerfælled 32. Rummer 3 området beskyttede arter og i givet fald hvilke? Se 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. Se 2,5 km Amagerfælled 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste Habitatområde (Natura 2000 områder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). Se 2,5 km Amagerfælled 35. Vil det samlede anlæg som følge af projektet kunne overholde kvalitetskravene for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelse nr af 25. august og bekendtgørelse nr af 21. december 2011? samt kvalitetsmålsætningen i vandplanen? Se () Det vurderes samlet set at der ikke er risiko for forurening af nærliggende 3-beskyttede områder. Således vurderes det, at bestemmelserne i Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse samt Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (LBK nr og BEK nr af 09/09/2015 (gældende)), vil kunne overholdes, og at en anlæggelse af et kunstgræsanlæg på Tårnby Stadion, ikke vil forårsage ændringer i tilstanden af sådanne naturtyper. De følgende 4 punkter understøtter denne vurdering: 1. Målte koncentrationer af diverse miljøfremmede stoffer målt fra de forskellige kunstgræsbaner ligger i langt de fleste tilfælde under miljøkvalitetskravet fastsat for indvand. 2. Jordens høje organiske indhold og herigennem store adsorptionsevne ift. flere af de nævnte miljøproblematiske stoffer, yder en stor sikkerhed i forhold til en mulig udsivning til evt. 3-beskyttede søer.

11 3. Betonkantsten omkring anlægget fra geonettet og op til terræn, danner en ramme om hele banen, vil sikre at overfladevandet ikke vil løbe direkte til til omgivelserne og hermed sikre, at vandet vil nedsive igennem de før nævnte jordlag. Herved udnyttes jordens rensende effekt. 4. Den atmosfæriske deposition af miljøfremmede stoffer overstiger i mange tilfælde de målte værdier fra de forskellige anlagte kunstgræsbaner, og der er derfor stor sandsynlighed for at de målte værdier ikke skyldtes evt. udvaskning fra det anvendte SBR infill, men i stedet skyldtes baggrundsforurening. Der er ydermere en teoretisk sandsynlighed for at anlæggelse af nærværende kunstgræsbane vil forbedre forholdende til de nærliggende områder, da overfladevandet herfra (med tilhørende indhold af miljøfremmede stoffer fra den atmosfæriske deposition) vil blive ledt ned igennem de rensende jordlag, da drænforholdende forbedres og der anlægges den ovenfor nævnte kantstensbarriere. 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? Se Bidrag fra bygherre anføres her. 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? Se Projektet har udført orienterende miljøundersøgelser på det aktuelle baneareal. Der er udtaget og analyseret 50 jordprøver i dybdeintervallet 0-0,4 m u.t. Prøverne er udtaget fra prøvetagningsfelter fordelt over arealet for den kommende kunstgræsbane svarende til prøver pr. 120 tons. Af de modtagne analyseresultater er der i 16 ud af 50 jordprøver konstateret forhøjede koncentrationer af bly, som overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. Dette medfører at prøverne henføres til jord i kategori 2, klasse 2/3. Generelt er blykoncentrationen, også i de resterende 34 rene jordprøver klasse 0/1, på niveau med kvalitetskriterierne. Vedhæftet er en klassificeringsplan som viser prøverne placering. Ved at addere alle blykoncentrationerne (med undtagelse af prøve T23) fås en gennemsnitskoncentration på 38 mg/kg bly, således under kvalitetskriterierne på 40 mg/kg. Vi er for nærværende ved at undersøge om prøver i klasse 2 kan nedklassificeres til ren jord i kategori 1, med udgangspunkt i de relativt lave overskridelser. Angående felt T23 opdeles dette felt i 4 nye felter hvert svarende til ca. 30 tons jord hvorfra der udtages nye prøver til analyse.

12 Projektets placering Ja Nej 38. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? 39. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? 40. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet? 41. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: Sorø, den 09. september 2016 Bygherre/anmelder:_Dines Jørgensen & Co. A/S (Jørgen Hegner)/Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning (Josephine Maria Bojang) Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til via skemaet link. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger, men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier, og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på de angivne offentlige hjemmesider. Farverne rød/gul/grøn angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt. Rød angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og grøn en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed.