Mænd på socialrådgiveruddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mænd på socialrådgiveruddannelsen"

Transkript

1 Mænd på socialrådgiveruddannelsen strategier for rekruttering og fastholdelse

2 Titel: Mænd på socialrådgiveruddannelsen Strategier for rekruttering og fastholdelse Udgiver: Als Research Udgivelsesår: 2013 ISBN Elektronisk ISBN Oplag: 200 eksemplarer Foto: UC Syddanmark, PH Metropol og Colourbox Layout: Jacob Bruun Den elektroniske publikation kan hentes på

3 Mænd på socialrådgiveruddannelsen... Om projektet... Introduktion til inspirationskataloget... Der er ingen lette løsninger... Inden I går i gang... Find ud af, om I vil prioritere arbejdet med rekruttering og fastholdelse af mandlige socialrådgivere.. Rekruttering af mandlige studerende til socialrådgiveruddannelsen... Gør det klart, hvad socialrådgiverfaget er! Gode råd Mød mandlige studiesøgende, der hvor de er Gode råd Fastholdelse af mandlige studerende på socialrådgiveruddannelsen Fokus på oplysning, vejledning og mentorordninger... 14

4 Mænd på socialrådgiveruddannelsen I sommeren 2012 blev knap 1900 nye studerende optaget på de danske socialrådgiveruddannelser. Af dem var knap 300 eller 16 pct. mænd (Den Koordinerede Tilmelding, 2012). Blandt de mænd, der starter på socialrådgiveruddannelsen, er frafaldet samtidig markant højere end blandt de kvindelige studerende. 60 pct. af de mandlige studerende fuldfører studiet, mens dette gælder 77 pct. af de kvindelige studerende (UNI C Statistik & Analyse under Ministeriet for Børn og Undervisning). Hvorfor starter så relativt få mænd på socialrådgiveruddannelsen? Hvorfor falder flere mandlige end kvindelige studerende fra undervejs? Hvad skal der til, hvis flere mandlige studerende skal rekrutteres og fastholdes på uddannelsen? Og er det overhovedet relevant og vigtigt at søge at skabe en mere ligelig kønsfordeling på uddannelsen og dermed blandt danske socialrådgivere? Disse spørgsmål har dannet grundlag for projektet Mænd på socialrådgiveruddannelsen kortlægning og udviklingsprojekt med fokus på rekrutterings- og fastholdelsesstrategier. Als Research står bag projektet, som er finansieret af Pulje til Fremme af Ligestilling under Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Projektets resultater er fremlagt i rapporten Mænd på socialrådgiveruddannelsen. Udfordringer og muligheder for styrket rekruttering og fastholdelse (Als Research 2013). God læselyst! Jacob Als Thomsen Adm. direktør, Als Research 4

5 Om projektet Projektet Mænd på socialrådgiveruddannelsen kortlægning og udviklingsprojekt med fokus på rekrutterings- og fastholdelsesstrategier er gennemført af Als Research i perioden august 2012 til maj Projektet har dels haft til formål at bidrage med viden om barrierer og udfordringer for rekruttering og fastholdelse af mandlige studerende på socialrådgiveruddannelsen og dels at pege på fremadrettede muligheder for at styrke indsatsen på dette område. Kortlægningen har inkluderet interview med i alt 136 informanter, herunder studerende (både tidligere, nuværende og fremtidige), undervisere, ledelsesrepræsentanter, studievejledere samt færdiguddannede mandlige socialrådgivere. Desuden er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på danske socialrådgiveruddannelser, og i alt 1027 studerende, svarende til ca. 20 pct. af landets socialrådgiverstuderende, har besvaret spørgeskemaet. Når der i inspirationskataloget henvises til en undersøgelse, er det hvis andet ikke er angivet denne, der henvises til. I dette inspirationskatalog præsenteres ideer til indsatser og initiativer, der kan bidrage til at rekruttere og fastholde flere mænd på socialrådgiveruddannelsen. Introduktion til inspirationskataloget Inspirationskataloget tager udgangspunkt i gode ideer og erfaringer fra studerende, undervisere, studievejledere og ledelsesrepræsentanter fra socialrådgiveruddannelserne i Danmark samt fra færdiguddannede mandlige socialrådgivere. Disse aktører er også målgruppen for inspirationskataloget. Men også professionshøjskolernes kommunikationsafdelinger, landets studievalgs-centre, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) samt beslægtede uddannelser, som ønsker at øge andelen af mandlige studerende, kan forhåbentlig finde inspiration i kataloget. Inspirationskataloget er bygget op omkring tre centrale temaer: Rekruttering af mandlige studerende til socialrådgiveruddannelsen. Her præsenteres ideer og inspiration til, hvad der kan gøres for at få flere mænd til at søge ind på socialrådgiveruddannelsen. Fastholdelse af mandlige studerende på socialrådgiveruddannelsen. I denne del af kataloget sættes fokus på indsatser, som har til formål at styrke fastholdelsen af mandlige studerende på uddannelsen. Under hvert af de tre punkter opridses centrale udfordringer og barrierer, og der præsenteres ideer til, hvordan man fremadrettet kan arbejde med at imødekomme udfordringerne og dermed tiltrække og fastholde flere mænd på uddannelsen. Inden I går i gang Katalogets første del omhandler den opstartsfase, hvor et uddannelsessted beslutter at arbejde for at øge andelen af mandlige studerende, som påbegynder og fuldfører uddannelsen. 5

6 Der er ingen lette løsninger Undersøgelsen viser, at socialrådgiveruddannelserne kun i meget begrænset omfang har sat fokus på at tiltrække og fastholde mandlige studerende. Det er der forskellige forklaringer på og en helt central forklaring er, at det er svært! De sidste års udvikling har betydet, at mange kvinder i dag er beskæftiget inden for traditionelle mandefag. Alligevel er det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked stadig i meget høj grad kønsopdelt. Der er ingen lette løsninger, når det kommer til at gøre op med det kønsopdelte uddannelsesvalg og arbejdsmarked! Inspirationskataloget bygger på tanken om, at øget rekruttering og fastholdelse af mænd på socialrådgiveruddannelsen (og andre uddannelser med en stor overvægt af kvindelige studerende) kun kan lykkes, hvis både uddannelsens ledelse, studievejledere, undervisere, studerende, kommunikationskonsulenter, uddannelsesvejledere i grundskolen og på ungdomsuddannelser samt politikere tager del i projektet. 6

7 INDEN I GÅR I GANG Find ud af, om I vil prioritere arbejdet med rekruttering og fastholdelse af mandlige socialrådgivere! Hvad er problemet? Undersøgelsen viser, at ingen af de danske socialrådgiveruddannelser har haft rekruttering og fastholdelse af mandlige studerende som et specifikt fokuspunkt i deres arbejde. Undersøgelsen viser samtidig, at der blandt studerende, undervisere og ledere på socialrådgiveruddannelserne er delte meninger om, hvorvidt rekruttering og fastholdelse af mandlige studerende er et vigtigt emne. For er det egentlig ikke vigtigere at sørge for, at der er tilstrækkeligt med studerende, der søger ind? Og at de studerende, der søger ind, brænder for uddannelsen? Undersøgelsen viser samtidig, at der blandt de interviewede studerende, undervisere m.fl. er bred enighed om, at en mere ligelig blanding af mænd og kvinder giver det bedste miljø på både uddannelse og arbejdspladser. Blandt undervisere og studerende mener mange desuden, at flere mænd på uddannelsen kunne være en fordel for faglige diskussioner i undervisning og gruppearbejde, fordi mænd og kvinder ofte opleves at bidrage med forskellige perspektiver. Hvis I på jeres uddannelsessted vælger at sætte fokus på rekruttering og fastholdelse af mænd på socialrådgiveruddannelsen, er det vigtigt som det første at diskutere, hvorfor I gør det og måske også, om der skal opstilles målsætninger for arbejdet? Hvordan kan I gribe arbejdet målrettet mænd på socialrådgiveruddannelsen an? For at sikre det bedst mulige udgangspunkt for arbejdet med rekruttering og fastholdelse af mandlige studerende kan I gøre følgende: Overvej at starte med at indkalde til et møde på uddannelsesstedet, hvor interesserede for eksempel studerende, undervisere, studievejledere og ledelsesrepræsentanter inviteres til at diskutere, hvordan I vil arbejde med området. Overvej, om I skal udarbejde nogle målsætninger for arbejdet. Overvej, om der skal udpeges en ansvarlig tovholder, som kan sørge for at indkalde til møder og følge op på, at arbejdet skrider frem. Overvej også, om emnet skal tages op i uddannelsens uddannelsesudvalg, hvor undervisere, studerende og en række andre interessenter er repræsenteret. Overvej, om der kan fordeles roller blandt forskellige aktører: Hvad kan de studerende gøre? Hvad kan studievejledningen gøre? Hvad kan ledelsen gøre? Hvad kan underviserne gøre? Bed de forskellige grupper om at opstille målsætninger for deres eventuelle indsats. 7

8 REKRUTTERING AF MANDLIGE STUDERENDE Måske for 20 år siden, der kunne man sige, at folk var socialrådgivere. Men nu om dage, der kan man være mange ting, nogen er jobkonsulenter, nogen er misbrugskonsulenter, nogen er myndighedsansvarlige og så videre. Det er den samme uddannelse, der gør sig gældende, men man laver meget forskellige ting. Carsten, socialrådgiver Gør det klart, hvad socialrådgiverfaget er! Hvad er problemet? Undersøgelsen viser, at mange ikke ved, hvad det vil sige at være socialrådgiver. Hvor kan man komme til at arbejde, og hvad laver en socialrådgiver egentlig? Hvordan kan man arbejde med profilering? For at sikre at socialrådgiverfagets mange muligheder bliver klare for både studiesøgende og deres omgivelser, kan der sættes ind på flere fronter: Socialrådgiverstuderende, undervisere, studievejledere m.fl. vurderer, at der blandt studiesøgende og i befolkningen generelt er mange, som ikke kender til alsidigheden i socialrådgiveres arbejdsopgaver og jobmuligheder. Dertil kommer, at opfattelsen af socialrådgivere er præget af negative mediehistorier og abstrakte forestillinger. Blandt både studerende og de studievejledere og undervisere, som har til opgave at fortælle om fagets mange muligheder til de studerende, er der enighed om, at det er vigtigt at sætte fokus på alle de forskellige ting, en socialrådgiver kan lave! Mange studerende mødes med undren, når de fortæller venner og familie om deres uddannelsesvalg. De mandlige studerende oplever desuden i mindre grad end deres kvindelige medstuderende, at venner og familie har støttet deres studievalg. Hvis flere mænd skal vælge socialrådgiveruddannelsen, er det derfor vigtigt, at både de og deres omgivelser får en mere præcis forestilling om socialrådgiveres jobmuligheder. Undersøg, hvordan socialrådgiverfaget præsenteres på dit lokale uddannelsessteds hjemmeside hvilke jobmuligheder og fagprofiler er der fokus på? Er bredden i faget repræsenteret? Undersøgelsen viser, at mænd i mindre grad end kvinder interesserer sig for børne- og familieområdet, men at beskæftigelsesområdet og arbejdet med for eksempel udsatte unge og misbrugere i højere grad har mændenes bevågenhed. Undersøg, hvordan socialrådgiveres job- og karrieremuligheder præsenteres for interesserede studiesøgende på informationsmøder, uddannelsesmesser, i brobygningsforløb osv. Kan der udarbejdes et sæt af overordnede retningslinjer for, at der for eksempel altid både er fokus på at præsentere muligheder for at arbejde i det offentlige og i det private? At man både kan arbejde som gadeplansmedarbejder med daglig kontakt til de unge i et udsat boligområde og som leder i den kommunale beskæftigelsesforvaltning, i en privat virksomheds HR-afdeling, som underviser osv. Og er der altid både mænd og kvinder med til at præsentere uddannelsen ved disse lejligheder? 8

9 TIL SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN Undersøg, om der præsenteres casehistorier, det vil sige eksempler på studerende eller færdiguddannede socialrådgivere på uddannelsesstedets hjemmeside, og om disse repræsenterer socialrådgiveres mangfoldighed. Undersøg for eksempel, om der både er mænd og kvinder blandt de cases, der præsenteres, og om deres job repræsenterer fagets forskellige muligheder. Undersøg desuden, om der blandt casepersonerne også er repræsenteret forskellige profiler på mandlige socialrådgiverstuderende, det vil sige om der er mænd med forskellig alder, etnicitet, interesser mv. repræsenteret. Undersøg, hvornår i uddannelsesforløbet socialrådgiveres job- og karrieremuligheder præsenteres? Sker det for eksempel i løbet af de nye studerendes introduktionsdage eller i løbet af første studieår? Hvad er der fokus på i præsentationen? Giver præsentationen et fyldestgørende billede af, hvad man kan lave som socialrådgiver? Og følges denne indledende præsentation af socialrådgiveruddannelsen op med karrieredage eller lignende, hvor de studerende kan komme og møde færdiguddannede socialrådgivere med forskellige profiler? Et eller andet sted kan jeg kun smile af, at folk går rundt med den opfattelse, at den eneste grund til at jeg læser til socialrådgiver, det er for at komme ud og være skrankepave og sige, at de ikke må få dagpenge, eller hvad det nu er. Der er jo ikke nogen, der tager den her uddannelse, fordi de tænker, nu skal jeg ud og være et røvhul. Patrick, socialrådgiverstuderende 9

10 man kan sige, at jeg var enormt privilegeret, fordi jeg er mand, og fordi jeg har den alder, jeg har, så jeg fik masser af jobtilbud. Det tror jeg, mange mænd oplever ligegyldigt deres alder. Janus, socialrådgiverstuderende FAKTA Ca. 70 pct. af alle socialrådgivere er ansat i kommunernes social-, børne/familie-, arbejdsmarkeds- og sundhedsforvaltninger. Derudover arbejder socialrådgivere i fagbevægelsen, i privat jobformidling, i interesseorganisationer, på institutioner som for eksempel sygehuse, døgninstitutioner, institutioner for alkohol- og narkotikaafvænning m.v.. Der er også socialrådgivere ansat i private virksomheder og i Kriminalforsorgen, ligesom nogle socialrådgivere arbejder med undervisning. Kilde: Tag kontakt til det lokale studievalgs-center, og undersøg, hvordan de præsenterer uddannelsen det samme gælder den lokale UU-vejledning. Har de fokus på uddannelsen, når de skal guide de unge? Find ud af, hvad de lægger vægt på, når de foreslår unge en uddannelse hvad afgør, om de forslår en studiesøgende at blive socialrådgiver? Hvordan opfatter vejlederne uddannelsen? Og hvilke reaktioner møder de typisk, når de foreslår de unge at vælge uddannelsen? Markedsføring af socialrådgiveruddannelsen forestås typisk af professionshøjskolens centrale kommunikationsafdeling. Undersøg, hvordan der samarbejdes mellem den lokale socialrådgiveruddannelse og kommunikationsafdelingen på professionshøjskolen. Er der tilstrækkelig sparring, som giver kommunikationsafdelingen mulighed for at lave en alsidig og målrettet markedsføring af socialrådgiveruddannelsen? Eller er der behov for at styrke samarbejdet? (Kunne man for eksempel institutionalisere samarbejdet, således at materiale fra kommunikationsafdelingen sendes til kvalitetssikring hos en kontaktperson på socialrådgiveruddannelsen, inden det anvendes?) Tag initiativ til et møde mellem de lokale aktører, som står for vejledning og markedsføring i forbindelse med studievalg. Diskuter, om I har samme forståelse af udfordringer og løsninger i forhold til at sikre en kvalificeret formidling af, hvad man egentlig kan lave som socialrådgiver. 10

11 Gode råd: I forbindelse med markedsføring af uddannelsen lægges vægt på: At en mellemlang uddannelse er en kortere vej til beskæftigelse end for eksempel en universitetsuddannelse. Gennemsnitsalderen blandt mandlige socialrådgiverstuderende er højere end blandt kvindelige socialrådgiverstuderende. For en del af de ældre studerende og særligt dem med børn og familie har uddannelsens længde haft betydning for valget af socialrådgiveruddannelsen. For dem har det givet mening at vælge en mellemlang frem for en lang videregående uddannelse, fordi der simpelthen har været kortere vej til at få et arbejde og dermed en indtægt. At mandlige socialrådgivere er eftertragtede på arbejdsmarkedet mange arbejdspladser vil gerne ansætte mandlige socialrådgivere, bl.a. for at skabe en mere mangfoldig arbejdsplads. At socialrådgiveruddannelsen giver mulighed for at få et meningsfuldt job. Stort set alle studerende vælger uddannelsen med ønsket om at gøre en forskel for socialt udsatte og for mange er det en vigtig drivkraft at få et arbejde, der opleves som meningsfuldt. Dette kan der også sættes fokus på i markedsføringen af uddannelsen. Socialrådgiverens myndighedsrolle, arbejdet som frontmedarbejder og muligheden for at få ansvar og indflydelse. Undersøgelsen viser, at mandlige studerende i deres forståelse af faget har fokus på socialrådgiverens rådgivnings- og vejledningsmæssige funktion, og det anbefales derfor, at dette aspekt af socialrådgiverens arbejde også fremhæves i markedsføringsmateriale. hvis man skal finde noget kliche-maskulint i mit fag, så kan man sige, at man får sig sådan en på opleveren man kommer til at sidde i nogle ekstremt konfliktfyldte rum, hvor det er dig, der har styrepinden og skal forsøge at bevare roen og tale folk ned, og tale respektfuldt til folk og prøve at have empati med den dybt psykotiske mor, der ikke må se sit barn, og prøve at forstå hendes perspektiv. Andreas, socialrådgiver 11

12 Jeg tror ikke, der er ret meget information om socialrådgiveruddannelsen. Jeg tænker på, hvis man kigger rundt omkring, så hører man om mange forskellige uddannelser, som stedet her også tilbyder, men jeg synes ikke rigtigt, at man hører om socialrådgiveruddannelsen i medierne. det er sådan lidt et skjult fag. Rune og Sammy, socialrådgiverstuderende Mød mandlige studiesøgende, der hvor de er! Hvad er problemet? Modsat beslægtede fag som pædagoger og lærere, møder vi ikke nødvendigvis en socialrådgiver i løbet af vores opvækst. Det betyder, at faget ikke altid tages med i overvejelserne, når der skal vælges uddannelse. Undersøgelsen viser, at gennemsnitsalderen på socialrådgiveruddannelsen er høj og at en del af de studerende har været vidt omkring, inden de besluttede sig for at vælge socialrådgiveruddannelsen. For mange er uddannelsen blevet valgt på baggrund af et personligt kendskab til en socialrådgiver, enten via frivilligt socialt arbejde eller tidligere jobs, gennem personligt netværk eller gennem egen kontakt til en socialrådgiver i forbindelse med for eksempel arbejdsløshed eller personlige udfordringer. Hvis manglende kendskab til socialrådgiverfaget i almindelighed og til mandlige socialrådgivere i særdeleshed er kendetegnende for de fleste af os, når vi vælger uddannelse, kan det være en god idé at tænke i forskellige muligheder, når uddannelsen skal markedsføres. Hvor kan faget formidles og af hvem? For at sikre, at kendskab til socialrådgiverfaget formidles så bredt ud som muligt, kan der sættes ind på flere fronter: 12

13 Undersøg, om der er oplagte steder i lokalområdet, for eksempel væresteder, lektiecafeer eller lignende, som gør brug af frivillige. Overvej i så fald at formidle informationsmateriale om uddannelsen hertil, eller at sende invitation til kommende informationsmøder for studiesøgende. Ligeledes kan der til sådanne steder sendes invitation til eventuelle åbne arrangementer på uddannelsen (for eksempel foredrag eller lignende), som interesserede kan deltage i og dermed styrke deres kendskab til uddannelsen. Undersøgelsen viser, at en del af de studerende får kendskab til socialrådgiveruddannelsen gennem frivilligt socialt arbejde. Undersøg hvilke ungdomsuddannelser, der er til stede i lokalområdet og overvej at satse på for eksempel gymnasierne, hvorfra der kommer relativt få mandlige studerende sammenlignet med for eksempel landets HF-uddannelser. Særligt mandlige gymnasieelever vælger i højere grad universitetsuddannelser end mellemlange videregående uddannelser. I gymnasiesammenhæng kunne der lægges vægt på socialrådgiveres muligheder for efter- og videreuddannelse og de jobmuligheder, der åbner sig i forlængelse af for eksempel en kandidatuddannelse i socialt arbejde. Undersøg muligheden for at samarbejde med for eksempel fagforbundet FOA (som bl.a. organiserer social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter). Undersøg for eksempel, om de vil have tilsendt informationsmateriale om socialrådgiveruddannelsen, som kan præsenteres for medlemmer, der ønsker at tage en (anden) uddannelse. En anden mulighed er, at de kan henvise interesserede medlemmer til informationsmøder på socialrådgiveruddannelsen. Undersøgelsen viser, at en del studiesøgende har fået smag for socialrådgiveruddannelsen i forbindelse med arbejde indenfor bl.a. disse brancher. Undersøg, om der allerede er et samarbejdsforum for studievejledere på professionshøjskolen på tværs af uddannelsessteder. Hvis ikke, så undersøg, om det kan lade sig gøre at samle studievejledere på tværs af studierne for at sikre, at de er klædt ordentligt på til at guide studerende, der er i tvivl om deres uddannelsesvalg, fra en uddannelse til en anden internt på professionshøjskolen for eksempel fra pædagoguddannelsen til socialrådgiveruddannelsen. Overvej, om mandlige socialrådgivere med forskellige stillinger i det offentlige og private kan inddrages i markedsføringen af socialrådgiveruddannelsen for på den måde også at skabe mulighed for identifikation med mandlige socialrådgivere. Undersøgelsen viser, at inspiration til at vælge socialrådgiveruddannelsen ikke blot kommer fra personligt kendskab til en socialrådgiver, men at nogle af de kendte danske socialrådgiverskikkelser også for nogle har åbnet øjnene for socialrådgiveruddannelsen her nævnes for eksempel Tine Bryld og Hanne Reintoft. Gode råd: Undersøgelser viser, at når studiesøgende fravælger mellemlange uddannelser, er det ofte ud fra en betragtning om, at de ikke ønsker at tage en uddannelse, som betyder, at de skal arbejde med det samme hele deres arbejdsliv. Overvej derfor at lægge vægt på mulighederne for at tage en efter- eller videreuddannelse efter afslutningen af socialrådgiveruddannelsen samt muligheden for at avancere til en lederposition. Ifølge en opgørelse fra Det Fælleskommunale Løndatakontor var der i 2009 knap 7400 kommunalt ansatte socialrådgivere af dem var ca. 500 ledere. 13

14 FASTHOLDELSE AF MANDLIGE STUDERENDE PÅ SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN Fokus på oplysning, vejledning og mentorordninger! Hvad er problemet? Væsentligt færre mandlige end kvindelige studerende gennemfører socialrådgiveruddannelsen. Uddannelsesstedernes indsats for at styrke fastholdelse af de studerende og en høj fuldførelsesprocent har imidlertid ikke i nævneværdig grad haft fokus på de mandlige studerende. På ét punkt har uddannelsesstederne dog haft fokus på kønsfordelingen: Ved holdinddeling af nyoptagne studerende bliver mandlige studerende på holdene samlet i grupper af en vis størrelse. Desuden har der på flere uddannelsessteder været iværksat mindre indsatser typisk på initiativ fra studerende eller undervisere med fokus på mandlige studerende. Fastholdelse handler i høj grad om faglighed og studiemiljø og det gælder både mandlige og kvindelige studerende. Når mændenes frafald er markant højere end kvindelige studerendes, kunne det imidlertid give anledning til at overveje, om der skal gøres noget særligt for at sikre, at mandlige studerende ikke falder fra undervejs. Hvordan kan indsatsen for at fastholde de mandlige studerende styrkes? For at øge fuldførelsesprocenten blandt de mandlige studerende kan man gøre følgende: Undersøg, hvem der henvender sig til studievejledningen. Undersøgelsen viser, at mandlige studerende i mindre grad end kvindelige henvender sig til en studievejleder. Undersøg, om dette også er tilfældet på jeres uddannelsessted. Undersøg, om studievejledningen i tilstrækkelig grad bliver præsenteret ved studiestart så det bliver klart for de studerende, hvad de kan bruge studievejledningen til. Undersøg, om studievejledningen er opmærksom på mændenes højere frafald. Undersøg, om studievejlederne er bevidste om for eksempel at opfordre de mandlige studerende til at benytte studievejledningen, og om det vil gøre en positiv forskel for de mandlige studerende, hvis der er en mandlig studievejleder? Undersøgelsen viser, at langt de fleste studievejledere på socialrådgiveruddannelserne er kvinder. Undersøg, om der på jeres uddannelsessted bliver fulgt op på studerende, der stopper på uddannelsen uden at fuldføre den. Kunne det være en idé gennem en periode at lave en opsøgende indsats blandt de mandlige studerende for at få indsigt i, hvorfor de ikke fuldfører uddannelsen? Undersøg, om der på uddannelsesstedet er en praksis, hvor de studerende løbende indkaldes til samtaler med studievejledningen enten i forbindelse med ikke-beståede eksaminer eller mere systematisk for alle studerende. Dette kunne være en måde at sikre, at overvejelser om at stoppe på uddannelsen bliver taget op i tide, og at der er tilstrækkelig støtte. Samtidig kan man gennem en samtale undersøge, om den studerende har tilstrækkelig med viden om uddannelsens muligheder osv. til at kunne træffe en velunderbygget beslutning om at fortsætte eller stoppe på uddannelsen. En anden idé kunne være, at mandlige studerende tilbydes løbende samtaler hos studievejledningen, ikke fordi de er frafaldstruede, men for at sikre, at de får den rigtige vejledning og får et sted at målrette de spørgsmål, de kunne gå rundt med. Under samtalerne gøres status på de studerendes indtryk af studiet samt barrierer og udfordringer i forhold til miljøet på uddannelsen. 14

15 Overvej, om det på jeres uddannelsessted kunne være relevant at oprette en mentorordning, hvor nystartede mandlige studerende sættes sammen med mandlige studerende fra andre årgange eller med færdiguddannede mandlige socialrådgivere. Mentorrelationen kunne have til formål at skabe identifikation med andre mandlige socialrådgivere, skabe et forum for at dele oplevelser med at være minoritet på studiet, give et indblik i praktik- og jobmuligheder osv. Undersøg, hvordan der rekrutteres til sociale udvalg og studenterpolitik. Undersøgelsen viser, at en større del af mandlige end kvindelige studerende vælger at være aktive i studenterpolitik eller sociale fora på studiet som for eksempel fredagsbarudvalg. Det forklares blandt andet med, at det giver mulighed for at være i et forum med mandlige studerende fra andre hold og årgange. Undersøg, hvordan der på dit uddannelsessted rekrutteres til studenterpolitik og sociale udvalg, og om der altid deltager både mandlige og kvindelige studerende i præsentationen. Undersøg, om der på dit uddannelsessted er interesse for at lave særskilte aktiviteter for mandlige studerende. Nogle uddannelsessteder er der positive erfaringer med at arrangere en mandeklub, hvor mandlige studerende for eksempel mødes i fritiden og bowler, dyrker sport eller lignende. Undersøg, om der er interesse for at afholde aktiviteter med socialfagligt islæt målrettet mandlige studerende. Det kunne for eksempel være en diskussionsgruppe eller en filmklub med fagligt relevante film. Overvej at arrangere en workshop eller et seminar for undervisere og andre medarbejdere på uddannelsen med fokus på køn og socialrådgivning. Undersøgelsen viser, at der stort set ikke er fokus på køn som differentieringsfaktor i undervisningen. Overvej, om det har betydning, om socialrådgiveren er mand eller kvinde og om det har betydning for socialrådgiverens tilgang, om det er en mandlig eller kvindelig borger, arbejdet er målrettet. Er socialrådgiveren i undervisningens cases oftest mand eller kvinde? Og kunne det eventuelt være en idé, at inddrage flere cases med mandlige socialrådgivere? Desuden kunne man på et seminar sætte fokus på, hvordan man som underviser skal forholde sig til minoriteter på uddannelsen: Hvordan inddrager man uden at stigmatisere? Overvej, om uddannelsens arbejdsformer har betydning. Undersøgelsen viser, at der på socialrådgiveruddannelsen bruges meget tid på gruppearbejde og dialog mellem de studerende. Undervisere og studerende vurderer, at denne arbejdsform kan have negativ betydning for motivationen blandt nogle studerende og i særdelshed blandt mandlige studerende. Overvej, om de nuværende arbejdsformer på uddannelsen fungerer optimalt. Overvej, om der i tilstrækkelig grad er plads til forskellige holdninger på uddannelsen. Nogle studerende oplever, at der på uddannelsen kan være en tendens til at holdninger opfattes som rigtige og andre som forkerte og flere mandlige studerende oplever indimellem at deres holdninger bliver delegitimeret som følge af deres køn: Det siger du bare fordi du er en mand. 15

16

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere 0 Forfatter: Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: februar 2012 ISBN: 978-87-90772-42-0 1 INDHOLD Forord... 3 Om

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Trine Quist, Søren Jul Andersen, Anke Beuck, Mette Spendrup, Poul Dahl, Jan Skougaard,

Trine Quist, Søren Jul Andersen, Anke Beuck, Mette Spendrup, Poul Dahl, Jan Skougaard, Mødeforum: Uddannelsesudvalget Socialrådgiveruddannelsen Dato: 30. september 2009 Tid: Kl. 12.00 15.30 Sted: Lokale 1484/232 Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Torben Rugholm Trine Quist, Søren Jul

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Kortene udleveres også til studerende i studiepraktik, udleveres til messer og infoaftener og Åbenthus og medsendes med pjecer

Kortene udleveres også til studerende i studiepraktik, udleveres til messer og infoaftener og Åbenthus og medsendes med pjecer At profilere de sundhedsfaglige uddannelser med henblik på øget rekruttering og rigtigt studievalg At uddannelserne i SFH er synlige for interessenter. Strategien udføres i et tæt samarbejde mellem studievejlederne

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 Job- og uddannelsesmesse i Region Sjælland! Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 arrangeret af: Ringsted Hallerne Messeoversigt = 1 m 2 HAL A HAL B Indgang Indgang Indgang Indgang Indgang Velkommen

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Seminar Als Research

Seminar Als Research Seminar Als Research 2012 1 Als Research Gør dig selv og dine medarbejdere klogere Als Research har siden 2004 arbejdet med opkvalificering af medarbejdere og med evalueringsrådgivnings- og kortlægningsopgaver

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005 Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere 22. februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE OVERORDNET MÅLSÆTNING... 2 DELMÅL... 2 GENTOFTE KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS UDADTIL... 2 ANNONCERING... 3 ANSÆTTELSESPROCEDURE...

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Med personalepolitikken ønsker vi at bidrage til at indfri byrådets vision for Ringsted Kommune. Visionen udpeger en række ambitiøse målsætninger for en

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Svendborg Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Svendborg Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Svendborg Kommune Vores gode eksempler for Svendborg

Læs mere

HF Et aktivt valg! 1

HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis VELKOMMEN TIL BRØNDERSLEV GYMNASIUM OG HF Brønderslev Gymnasium og HF lægger vægt på at flytte den enkelte elev mest muligt, skabe

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Tryk på language-knappen nedenfor og vælg English hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk next for at fortsætte. Velkommen til Introundersøgelsen // Welcome to the Introduction Survey Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Læs mere

Kvinder på Toppen i DFIF. Tiltag og handleplaner år 2007+

Kvinder på Toppen i DFIF. Tiltag og handleplaner år 2007+ Kvinder på Toppen i DFIF Tiltag og handleplaner år 2007+ 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... side 4 Tiltag og handleplaner... side 5 Tiltag 1... side 5 Tiltag 2... side 7 Tiltag 3... side 8 Tiltag 4...

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Indsats mod fravær og frafald

Indsats mod fravær og frafald Indsats mod fravær og frafald A: Baggrunden: 1. Påskeforliget 2009, hvor forligskredsen bag Gymnasiereformen fulgte op på Rambøll rapporten om fravær og samtidig bebudede en skærpet indsats mod (stigende)

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

NYHEDSBREV. Seminar skal være med til at nedsætte antal selvmordsforsøg. August 2013

NYHEDSBREV. Seminar skal være med til at nedsætte antal selvmordsforsøg. August 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV August 2013 Velkommen tilbage efter sommeren. Jeg håber, I alle har nydt ferien. Nu er det så blevet tid til endnu et nyhedsbrev fra Ungdommens

Læs mere

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013 Trivsel og uddannelse blandt CI-unge September 2013 Formål og opdrag Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført

Læs mere

Administrationsbacheloruddannelsen

Administrationsbacheloruddannelsen Mission, Vision og uddannelsesfaglig strategi for Administrationsbacheloruddannelsen University College Lillebælt - Den sociale Højskole Mission At uddanne kommende administrationsbachelorer til at udføre

Læs mere

K^Si H Nørtoft Trivsel

K^Si H Nørtoft Trivsel K^Si H Nørtoft Trivsel,^'S en personlig relation W Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Faaborg-Midtfyn: "Proaktive Unge" Rette valg af uddannelse Ansøgeroplysninger: Nørtoft Trivsel Sdr. Højrupvejen

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 Skoleprofil Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 1. Et godt studie- og arbejdsmiljø Det primære formål er at give eleverne en god uddannelse. En væsentlig forudsætning herfor er et godt studie-

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Valg og fravalg af lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen. Epinion for Undervisningsministeriet

Valg og fravalg af lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen. Epinion for Undervisningsministeriet Valg og fravalg af lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen Epinion for Undervisningsministeriet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning...5 1.1 Projektets opdrag og grundlag...5 1.2 Rapportens

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Indvandrerradioen i Århus Søndergade 4, 1 sal 8000 Århus C Tlf. 89413955 Evaluerings rapport

Indvandrerradioen i Århus Søndergade 4, 1 sal 8000 Århus C Tlf. 89413955 Evaluerings rapport Indvandrerradioen i Århus Søndergade 4, 1 sal 8000 Århus C Tlf. 89413955 Evaluerings rapport Ungdoms vejledning om Uddannelse og arbejde til Flygtninge og indvandrer 15. November 2008 01.juni 2009 RAPPORT

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse 1. Baggrund Den demografiske udvikling indebærer for kommunerne en dobbelt udfordring - flere ældre øger efterspørgslen efter

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere