Mænd på socialrådgiveruddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mænd på socialrådgiveruddannelsen"

Transkript

1 Mænd på socialrådgiveruddannelsen strategier for rekruttering og fastholdelse

2 Titel: Mænd på socialrådgiveruddannelsen Strategier for rekruttering og fastholdelse Udgiver: Als Research Udgivelsesår: 2013 ISBN Elektronisk ISBN Oplag: 200 eksemplarer Foto: UC Syddanmark, PH Metropol og Colourbox Layout: Jacob Bruun Den elektroniske publikation kan hentes på

3 Mænd på socialrådgiveruddannelsen... Om projektet... Introduktion til inspirationskataloget... Der er ingen lette løsninger... Inden I går i gang... Find ud af, om I vil prioritere arbejdet med rekruttering og fastholdelse af mandlige socialrådgivere.. Rekruttering af mandlige studerende til socialrådgiveruddannelsen... Gør det klart, hvad socialrådgiverfaget er! Gode råd Mød mandlige studiesøgende, der hvor de er Gode råd Fastholdelse af mandlige studerende på socialrådgiveruddannelsen Fokus på oplysning, vejledning og mentorordninger... 14

4 Mænd på socialrådgiveruddannelsen I sommeren 2012 blev knap 1900 nye studerende optaget på de danske socialrådgiveruddannelser. Af dem var knap 300 eller 16 pct. mænd (Den Koordinerede Tilmelding, 2012). Blandt de mænd, der starter på socialrådgiveruddannelsen, er frafaldet samtidig markant højere end blandt de kvindelige studerende. 60 pct. af de mandlige studerende fuldfører studiet, mens dette gælder 77 pct. af de kvindelige studerende (UNI C Statistik & Analyse under Ministeriet for Børn og Undervisning). Hvorfor starter så relativt få mænd på socialrådgiveruddannelsen? Hvorfor falder flere mandlige end kvindelige studerende fra undervejs? Hvad skal der til, hvis flere mandlige studerende skal rekrutteres og fastholdes på uddannelsen? Og er det overhovedet relevant og vigtigt at søge at skabe en mere ligelig kønsfordeling på uddannelsen og dermed blandt danske socialrådgivere? Disse spørgsmål har dannet grundlag for projektet Mænd på socialrådgiveruddannelsen kortlægning og udviklingsprojekt med fokus på rekrutterings- og fastholdelsesstrategier. Als Research står bag projektet, som er finansieret af Pulje til Fremme af Ligestilling under Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Projektets resultater er fremlagt i rapporten Mænd på socialrådgiveruddannelsen. Udfordringer og muligheder for styrket rekruttering og fastholdelse (Als Research 2013). God læselyst! Jacob Als Thomsen Adm. direktør, Als Research 4

5 Om projektet Projektet Mænd på socialrådgiveruddannelsen kortlægning og udviklingsprojekt med fokus på rekrutterings- og fastholdelsesstrategier er gennemført af Als Research i perioden august 2012 til maj Projektet har dels haft til formål at bidrage med viden om barrierer og udfordringer for rekruttering og fastholdelse af mandlige studerende på socialrådgiveruddannelsen og dels at pege på fremadrettede muligheder for at styrke indsatsen på dette område. Kortlægningen har inkluderet interview med i alt 136 informanter, herunder studerende (både tidligere, nuværende og fremtidige), undervisere, ledelsesrepræsentanter, studievejledere samt færdiguddannede mandlige socialrådgivere. Desuden er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på danske socialrådgiveruddannelser, og i alt 1027 studerende, svarende til ca. 20 pct. af landets socialrådgiverstuderende, har besvaret spørgeskemaet. Når der i inspirationskataloget henvises til en undersøgelse, er det hvis andet ikke er angivet denne, der henvises til. I dette inspirationskatalog præsenteres ideer til indsatser og initiativer, der kan bidrage til at rekruttere og fastholde flere mænd på socialrådgiveruddannelsen. Introduktion til inspirationskataloget Inspirationskataloget tager udgangspunkt i gode ideer og erfaringer fra studerende, undervisere, studievejledere og ledelsesrepræsentanter fra socialrådgiveruddannelserne i Danmark samt fra færdiguddannede mandlige socialrådgivere. Disse aktører er også målgruppen for inspirationskataloget. Men også professionshøjskolernes kommunikationsafdelinger, landets studievalgs-centre, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) samt beslægtede uddannelser, som ønsker at øge andelen af mandlige studerende, kan forhåbentlig finde inspiration i kataloget. Inspirationskataloget er bygget op omkring tre centrale temaer: Rekruttering af mandlige studerende til socialrådgiveruddannelsen. Her præsenteres ideer og inspiration til, hvad der kan gøres for at få flere mænd til at søge ind på socialrådgiveruddannelsen. Fastholdelse af mandlige studerende på socialrådgiveruddannelsen. I denne del af kataloget sættes fokus på indsatser, som har til formål at styrke fastholdelsen af mandlige studerende på uddannelsen. Under hvert af de tre punkter opridses centrale udfordringer og barrierer, og der præsenteres ideer til, hvordan man fremadrettet kan arbejde med at imødekomme udfordringerne og dermed tiltrække og fastholde flere mænd på uddannelsen. Inden I går i gang Katalogets første del omhandler den opstartsfase, hvor et uddannelsessted beslutter at arbejde for at øge andelen af mandlige studerende, som påbegynder og fuldfører uddannelsen. 5

6 Der er ingen lette løsninger Undersøgelsen viser, at socialrådgiveruddannelserne kun i meget begrænset omfang har sat fokus på at tiltrække og fastholde mandlige studerende. Det er der forskellige forklaringer på og en helt central forklaring er, at det er svært! De sidste års udvikling har betydet, at mange kvinder i dag er beskæftiget inden for traditionelle mandefag. Alligevel er det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked stadig i meget høj grad kønsopdelt. Der er ingen lette løsninger, når det kommer til at gøre op med det kønsopdelte uddannelsesvalg og arbejdsmarked! Inspirationskataloget bygger på tanken om, at øget rekruttering og fastholdelse af mænd på socialrådgiveruddannelsen (og andre uddannelser med en stor overvægt af kvindelige studerende) kun kan lykkes, hvis både uddannelsens ledelse, studievejledere, undervisere, studerende, kommunikationskonsulenter, uddannelsesvejledere i grundskolen og på ungdomsuddannelser samt politikere tager del i projektet. 6

7 INDEN I GÅR I GANG Find ud af, om I vil prioritere arbejdet med rekruttering og fastholdelse af mandlige socialrådgivere! Hvad er problemet? Undersøgelsen viser, at ingen af de danske socialrådgiveruddannelser har haft rekruttering og fastholdelse af mandlige studerende som et specifikt fokuspunkt i deres arbejde. Undersøgelsen viser samtidig, at der blandt studerende, undervisere og ledere på socialrådgiveruddannelserne er delte meninger om, hvorvidt rekruttering og fastholdelse af mandlige studerende er et vigtigt emne. For er det egentlig ikke vigtigere at sørge for, at der er tilstrækkeligt med studerende, der søger ind? Og at de studerende, der søger ind, brænder for uddannelsen? Undersøgelsen viser samtidig, at der blandt de interviewede studerende, undervisere m.fl. er bred enighed om, at en mere ligelig blanding af mænd og kvinder giver det bedste miljø på både uddannelse og arbejdspladser. Blandt undervisere og studerende mener mange desuden, at flere mænd på uddannelsen kunne være en fordel for faglige diskussioner i undervisning og gruppearbejde, fordi mænd og kvinder ofte opleves at bidrage med forskellige perspektiver. Hvis I på jeres uddannelsessted vælger at sætte fokus på rekruttering og fastholdelse af mænd på socialrådgiveruddannelsen, er det vigtigt som det første at diskutere, hvorfor I gør det og måske også, om der skal opstilles målsætninger for arbejdet? Hvordan kan I gribe arbejdet målrettet mænd på socialrådgiveruddannelsen an? For at sikre det bedst mulige udgangspunkt for arbejdet med rekruttering og fastholdelse af mandlige studerende kan I gøre følgende: Overvej at starte med at indkalde til et møde på uddannelsesstedet, hvor interesserede for eksempel studerende, undervisere, studievejledere og ledelsesrepræsentanter inviteres til at diskutere, hvordan I vil arbejde med området. Overvej, om I skal udarbejde nogle målsætninger for arbejdet. Overvej, om der skal udpeges en ansvarlig tovholder, som kan sørge for at indkalde til møder og følge op på, at arbejdet skrider frem. Overvej også, om emnet skal tages op i uddannelsens uddannelsesudvalg, hvor undervisere, studerende og en række andre interessenter er repræsenteret. Overvej, om der kan fordeles roller blandt forskellige aktører: Hvad kan de studerende gøre? Hvad kan studievejledningen gøre? Hvad kan ledelsen gøre? Hvad kan underviserne gøre? Bed de forskellige grupper om at opstille målsætninger for deres eventuelle indsats. 7

8 REKRUTTERING AF MANDLIGE STUDERENDE Måske for 20 år siden, der kunne man sige, at folk var socialrådgivere. Men nu om dage, der kan man være mange ting, nogen er jobkonsulenter, nogen er misbrugskonsulenter, nogen er myndighedsansvarlige og så videre. Det er den samme uddannelse, der gør sig gældende, men man laver meget forskellige ting. Carsten, socialrådgiver Gør det klart, hvad socialrådgiverfaget er! Hvad er problemet? Undersøgelsen viser, at mange ikke ved, hvad det vil sige at være socialrådgiver. Hvor kan man komme til at arbejde, og hvad laver en socialrådgiver egentlig? Hvordan kan man arbejde med profilering? For at sikre at socialrådgiverfagets mange muligheder bliver klare for både studiesøgende og deres omgivelser, kan der sættes ind på flere fronter: Socialrådgiverstuderende, undervisere, studievejledere m.fl. vurderer, at der blandt studiesøgende og i befolkningen generelt er mange, som ikke kender til alsidigheden i socialrådgiveres arbejdsopgaver og jobmuligheder. Dertil kommer, at opfattelsen af socialrådgivere er præget af negative mediehistorier og abstrakte forestillinger. Blandt både studerende og de studievejledere og undervisere, som har til opgave at fortælle om fagets mange muligheder til de studerende, er der enighed om, at det er vigtigt at sætte fokus på alle de forskellige ting, en socialrådgiver kan lave! Mange studerende mødes med undren, når de fortæller venner og familie om deres uddannelsesvalg. De mandlige studerende oplever desuden i mindre grad end deres kvindelige medstuderende, at venner og familie har støttet deres studievalg. Hvis flere mænd skal vælge socialrådgiveruddannelsen, er det derfor vigtigt, at både de og deres omgivelser får en mere præcis forestilling om socialrådgiveres jobmuligheder. Undersøg, hvordan socialrådgiverfaget præsenteres på dit lokale uddannelsessteds hjemmeside hvilke jobmuligheder og fagprofiler er der fokus på? Er bredden i faget repræsenteret? Undersøgelsen viser, at mænd i mindre grad end kvinder interesserer sig for børne- og familieområdet, men at beskæftigelsesområdet og arbejdet med for eksempel udsatte unge og misbrugere i højere grad har mændenes bevågenhed. Undersøg, hvordan socialrådgiveres job- og karrieremuligheder præsenteres for interesserede studiesøgende på informationsmøder, uddannelsesmesser, i brobygningsforløb osv. Kan der udarbejdes et sæt af overordnede retningslinjer for, at der for eksempel altid både er fokus på at præsentere muligheder for at arbejde i det offentlige og i det private? At man både kan arbejde som gadeplansmedarbejder med daglig kontakt til de unge i et udsat boligområde og som leder i den kommunale beskæftigelsesforvaltning, i en privat virksomheds HR-afdeling, som underviser osv. Og er der altid både mænd og kvinder med til at præsentere uddannelsen ved disse lejligheder? 8

9 TIL SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN Undersøg, om der præsenteres casehistorier, det vil sige eksempler på studerende eller færdiguddannede socialrådgivere på uddannelsesstedets hjemmeside, og om disse repræsenterer socialrådgiveres mangfoldighed. Undersøg for eksempel, om der både er mænd og kvinder blandt de cases, der præsenteres, og om deres job repræsenterer fagets forskellige muligheder. Undersøg desuden, om der blandt casepersonerne også er repræsenteret forskellige profiler på mandlige socialrådgiverstuderende, det vil sige om der er mænd med forskellig alder, etnicitet, interesser mv. repræsenteret. Undersøg, hvornår i uddannelsesforløbet socialrådgiveres job- og karrieremuligheder præsenteres? Sker det for eksempel i løbet af de nye studerendes introduktionsdage eller i løbet af første studieår? Hvad er der fokus på i præsentationen? Giver præsentationen et fyldestgørende billede af, hvad man kan lave som socialrådgiver? Og følges denne indledende præsentation af socialrådgiveruddannelsen op med karrieredage eller lignende, hvor de studerende kan komme og møde færdiguddannede socialrådgivere med forskellige profiler? Et eller andet sted kan jeg kun smile af, at folk går rundt med den opfattelse, at den eneste grund til at jeg læser til socialrådgiver, det er for at komme ud og være skrankepave og sige, at de ikke må få dagpenge, eller hvad det nu er. Der er jo ikke nogen, der tager den her uddannelse, fordi de tænker, nu skal jeg ud og være et røvhul. Patrick, socialrådgiverstuderende 9

10 man kan sige, at jeg var enormt privilegeret, fordi jeg er mand, og fordi jeg har den alder, jeg har, så jeg fik masser af jobtilbud. Det tror jeg, mange mænd oplever ligegyldigt deres alder. Janus, socialrådgiverstuderende FAKTA Ca. 70 pct. af alle socialrådgivere er ansat i kommunernes social-, børne/familie-, arbejdsmarkeds- og sundhedsforvaltninger. Derudover arbejder socialrådgivere i fagbevægelsen, i privat jobformidling, i interesseorganisationer, på institutioner som for eksempel sygehuse, døgninstitutioner, institutioner for alkohol- og narkotikaafvænning m.v.. Der er også socialrådgivere ansat i private virksomheder og i Kriminalforsorgen, ligesom nogle socialrådgivere arbejder med undervisning. Kilde: Tag kontakt til det lokale studievalgs-center, og undersøg, hvordan de præsenterer uddannelsen det samme gælder den lokale UU-vejledning. Har de fokus på uddannelsen, når de skal guide de unge? Find ud af, hvad de lægger vægt på, når de foreslår unge en uddannelse hvad afgør, om de forslår en studiesøgende at blive socialrådgiver? Hvordan opfatter vejlederne uddannelsen? Og hvilke reaktioner møder de typisk, når de foreslår de unge at vælge uddannelsen? Markedsføring af socialrådgiveruddannelsen forestås typisk af professionshøjskolens centrale kommunikationsafdeling. Undersøg, hvordan der samarbejdes mellem den lokale socialrådgiveruddannelse og kommunikationsafdelingen på professionshøjskolen. Er der tilstrækkelig sparring, som giver kommunikationsafdelingen mulighed for at lave en alsidig og målrettet markedsføring af socialrådgiveruddannelsen? Eller er der behov for at styrke samarbejdet? (Kunne man for eksempel institutionalisere samarbejdet, således at materiale fra kommunikationsafdelingen sendes til kvalitetssikring hos en kontaktperson på socialrådgiveruddannelsen, inden det anvendes?) Tag initiativ til et møde mellem de lokale aktører, som står for vejledning og markedsføring i forbindelse med studievalg. Diskuter, om I har samme forståelse af udfordringer og løsninger i forhold til at sikre en kvalificeret formidling af, hvad man egentlig kan lave som socialrådgiver. 10

11 Gode råd: I forbindelse med markedsføring af uddannelsen lægges vægt på: At en mellemlang uddannelse er en kortere vej til beskæftigelse end for eksempel en universitetsuddannelse. Gennemsnitsalderen blandt mandlige socialrådgiverstuderende er højere end blandt kvindelige socialrådgiverstuderende. For en del af de ældre studerende og særligt dem med børn og familie har uddannelsens længde haft betydning for valget af socialrådgiveruddannelsen. For dem har det givet mening at vælge en mellemlang frem for en lang videregående uddannelse, fordi der simpelthen har været kortere vej til at få et arbejde og dermed en indtægt. At mandlige socialrådgivere er eftertragtede på arbejdsmarkedet mange arbejdspladser vil gerne ansætte mandlige socialrådgivere, bl.a. for at skabe en mere mangfoldig arbejdsplads. At socialrådgiveruddannelsen giver mulighed for at få et meningsfuldt job. Stort set alle studerende vælger uddannelsen med ønsket om at gøre en forskel for socialt udsatte og for mange er det en vigtig drivkraft at få et arbejde, der opleves som meningsfuldt. Dette kan der også sættes fokus på i markedsføringen af uddannelsen. Socialrådgiverens myndighedsrolle, arbejdet som frontmedarbejder og muligheden for at få ansvar og indflydelse. Undersøgelsen viser, at mandlige studerende i deres forståelse af faget har fokus på socialrådgiverens rådgivnings- og vejledningsmæssige funktion, og det anbefales derfor, at dette aspekt af socialrådgiverens arbejde også fremhæves i markedsføringsmateriale. hvis man skal finde noget kliche-maskulint i mit fag, så kan man sige, at man får sig sådan en på opleveren man kommer til at sidde i nogle ekstremt konfliktfyldte rum, hvor det er dig, der har styrepinden og skal forsøge at bevare roen og tale folk ned, og tale respektfuldt til folk og prøve at have empati med den dybt psykotiske mor, der ikke må se sit barn, og prøve at forstå hendes perspektiv. Andreas, socialrådgiver 11

12 Jeg tror ikke, der er ret meget information om socialrådgiveruddannelsen. Jeg tænker på, hvis man kigger rundt omkring, så hører man om mange forskellige uddannelser, som stedet her også tilbyder, men jeg synes ikke rigtigt, at man hører om socialrådgiveruddannelsen i medierne. det er sådan lidt et skjult fag. Rune og Sammy, socialrådgiverstuderende Mød mandlige studiesøgende, der hvor de er! Hvad er problemet? Modsat beslægtede fag som pædagoger og lærere, møder vi ikke nødvendigvis en socialrådgiver i løbet af vores opvækst. Det betyder, at faget ikke altid tages med i overvejelserne, når der skal vælges uddannelse. Undersøgelsen viser, at gennemsnitsalderen på socialrådgiveruddannelsen er høj og at en del af de studerende har været vidt omkring, inden de besluttede sig for at vælge socialrådgiveruddannelsen. For mange er uddannelsen blevet valgt på baggrund af et personligt kendskab til en socialrådgiver, enten via frivilligt socialt arbejde eller tidligere jobs, gennem personligt netværk eller gennem egen kontakt til en socialrådgiver i forbindelse med for eksempel arbejdsløshed eller personlige udfordringer. Hvis manglende kendskab til socialrådgiverfaget i almindelighed og til mandlige socialrådgivere i særdeleshed er kendetegnende for de fleste af os, når vi vælger uddannelse, kan det være en god idé at tænke i forskellige muligheder, når uddannelsen skal markedsføres. Hvor kan faget formidles og af hvem? For at sikre, at kendskab til socialrådgiverfaget formidles så bredt ud som muligt, kan der sættes ind på flere fronter: 12

13 Undersøg, om der er oplagte steder i lokalområdet, for eksempel væresteder, lektiecafeer eller lignende, som gør brug af frivillige. Overvej i så fald at formidle informationsmateriale om uddannelsen hertil, eller at sende invitation til kommende informationsmøder for studiesøgende. Ligeledes kan der til sådanne steder sendes invitation til eventuelle åbne arrangementer på uddannelsen (for eksempel foredrag eller lignende), som interesserede kan deltage i og dermed styrke deres kendskab til uddannelsen. Undersøgelsen viser, at en del af de studerende får kendskab til socialrådgiveruddannelsen gennem frivilligt socialt arbejde. Undersøg hvilke ungdomsuddannelser, der er til stede i lokalområdet og overvej at satse på for eksempel gymnasierne, hvorfra der kommer relativt få mandlige studerende sammenlignet med for eksempel landets HF-uddannelser. Særligt mandlige gymnasieelever vælger i højere grad universitetsuddannelser end mellemlange videregående uddannelser. I gymnasiesammenhæng kunne der lægges vægt på socialrådgiveres muligheder for efter- og videreuddannelse og de jobmuligheder, der åbner sig i forlængelse af for eksempel en kandidatuddannelse i socialt arbejde. Undersøg muligheden for at samarbejde med for eksempel fagforbundet FOA (som bl.a. organiserer social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter). Undersøg for eksempel, om de vil have tilsendt informationsmateriale om socialrådgiveruddannelsen, som kan præsenteres for medlemmer, der ønsker at tage en (anden) uddannelse. En anden mulighed er, at de kan henvise interesserede medlemmer til informationsmøder på socialrådgiveruddannelsen. Undersøgelsen viser, at en del studiesøgende har fået smag for socialrådgiveruddannelsen i forbindelse med arbejde indenfor bl.a. disse brancher. Undersøg, om der allerede er et samarbejdsforum for studievejledere på professionshøjskolen på tværs af uddannelsessteder. Hvis ikke, så undersøg, om det kan lade sig gøre at samle studievejledere på tværs af studierne for at sikre, at de er klædt ordentligt på til at guide studerende, der er i tvivl om deres uddannelsesvalg, fra en uddannelse til en anden internt på professionshøjskolen for eksempel fra pædagoguddannelsen til socialrådgiveruddannelsen. Overvej, om mandlige socialrådgivere med forskellige stillinger i det offentlige og private kan inddrages i markedsføringen af socialrådgiveruddannelsen for på den måde også at skabe mulighed for identifikation med mandlige socialrådgivere. Undersøgelsen viser, at inspiration til at vælge socialrådgiveruddannelsen ikke blot kommer fra personligt kendskab til en socialrådgiver, men at nogle af de kendte danske socialrådgiverskikkelser også for nogle har åbnet øjnene for socialrådgiveruddannelsen her nævnes for eksempel Tine Bryld og Hanne Reintoft. Gode råd: Undersøgelser viser, at når studiesøgende fravælger mellemlange uddannelser, er det ofte ud fra en betragtning om, at de ikke ønsker at tage en uddannelse, som betyder, at de skal arbejde med det samme hele deres arbejdsliv. Overvej derfor at lægge vægt på mulighederne for at tage en efter- eller videreuddannelse efter afslutningen af socialrådgiveruddannelsen samt muligheden for at avancere til en lederposition. Ifølge en opgørelse fra Det Fælleskommunale Løndatakontor var der i 2009 knap 7400 kommunalt ansatte socialrådgivere af dem var ca. 500 ledere. 13

14 FASTHOLDELSE AF MANDLIGE STUDERENDE PÅ SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN Fokus på oplysning, vejledning og mentorordninger! Hvad er problemet? Væsentligt færre mandlige end kvindelige studerende gennemfører socialrådgiveruddannelsen. Uddannelsesstedernes indsats for at styrke fastholdelse af de studerende og en høj fuldførelsesprocent har imidlertid ikke i nævneværdig grad haft fokus på de mandlige studerende. På ét punkt har uddannelsesstederne dog haft fokus på kønsfordelingen: Ved holdinddeling af nyoptagne studerende bliver mandlige studerende på holdene samlet i grupper af en vis størrelse. Desuden har der på flere uddannelsessteder været iværksat mindre indsatser typisk på initiativ fra studerende eller undervisere med fokus på mandlige studerende. Fastholdelse handler i høj grad om faglighed og studiemiljø og det gælder både mandlige og kvindelige studerende. Når mændenes frafald er markant højere end kvindelige studerendes, kunne det imidlertid give anledning til at overveje, om der skal gøres noget særligt for at sikre, at mandlige studerende ikke falder fra undervejs. Hvordan kan indsatsen for at fastholde de mandlige studerende styrkes? For at øge fuldførelsesprocenten blandt de mandlige studerende kan man gøre følgende: Undersøg, hvem der henvender sig til studievejledningen. Undersøgelsen viser, at mandlige studerende i mindre grad end kvindelige henvender sig til en studievejleder. Undersøg, om dette også er tilfældet på jeres uddannelsessted. Undersøg, om studievejledningen i tilstrækkelig grad bliver præsenteret ved studiestart så det bliver klart for de studerende, hvad de kan bruge studievejledningen til. Undersøg, om studievejledningen er opmærksom på mændenes højere frafald. Undersøg, om studievejlederne er bevidste om for eksempel at opfordre de mandlige studerende til at benytte studievejledningen, og om det vil gøre en positiv forskel for de mandlige studerende, hvis der er en mandlig studievejleder? Undersøgelsen viser, at langt de fleste studievejledere på socialrådgiveruddannelserne er kvinder. Undersøg, om der på jeres uddannelsessted bliver fulgt op på studerende, der stopper på uddannelsen uden at fuldføre den. Kunne det være en idé gennem en periode at lave en opsøgende indsats blandt de mandlige studerende for at få indsigt i, hvorfor de ikke fuldfører uddannelsen? Undersøg, om der på uddannelsesstedet er en praksis, hvor de studerende løbende indkaldes til samtaler med studievejledningen enten i forbindelse med ikke-beståede eksaminer eller mere systematisk for alle studerende. Dette kunne være en måde at sikre, at overvejelser om at stoppe på uddannelsen bliver taget op i tide, og at der er tilstrækkelig støtte. Samtidig kan man gennem en samtale undersøge, om den studerende har tilstrækkelig med viden om uddannelsens muligheder osv. til at kunne træffe en velunderbygget beslutning om at fortsætte eller stoppe på uddannelsen. En anden idé kunne være, at mandlige studerende tilbydes løbende samtaler hos studievejledningen, ikke fordi de er frafaldstruede, men for at sikre, at de får den rigtige vejledning og får et sted at målrette de spørgsmål, de kunne gå rundt med. Under samtalerne gøres status på de studerendes indtryk af studiet samt barrierer og udfordringer i forhold til miljøet på uddannelsen. 14

15 Overvej, om det på jeres uddannelsessted kunne være relevant at oprette en mentorordning, hvor nystartede mandlige studerende sættes sammen med mandlige studerende fra andre årgange eller med færdiguddannede mandlige socialrådgivere. Mentorrelationen kunne have til formål at skabe identifikation med andre mandlige socialrådgivere, skabe et forum for at dele oplevelser med at være minoritet på studiet, give et indblik i praktik- og jobmuligheder osv. Undersøg, hvordan der rekrutteres til sociale udvalg og studenterpolitik. Undersøgelsen viser, at en større del af mandlige end kvindelige studerende vælger at være aktive i studenterpolitik eller sociale fora på studiet som for eksempel fredagsbarudvalg. Det forklares blandt andet med, at det giver mulighed for at være i et forum med mandlige studerende fra andre hold og årgange. Undersøg, hvordan der på dit uddannelsessted rekrutteres til studenterpolitik og sociale udvalg, og om der altid deltager både mandlige og kvindelige studerende i præsentationen. Undersøg, om der på dit uddannelsessted er interesse for at lave særskilte aktiviteter for mandlige studerende. Nogle uddannelsessteder er der positive erfaringer med at arrangere en mandeklub, hvor mandlige studerende for eksempel mødes i fritiden og bowler, dyrker sport eller lignende. Undersøg, om der er interesse for at afholde aktiviteter med socialfagligt islæt målrettet mandlige studerende. Det kunne for eksempel være en diskussionsgruppe eller en filmklub med fagligt relevante film. Overvej at arrangere en workshop eller et seminar for undervisere og andre medarbejdere på uddannelsen med fokus på køn og socialrådgivning. Undersøgelsen viser, at der stort set ikke er fokus på køn som differentieringsfaktor i undervisningen. Overvej, om det har betydning, om socialrådgiveren er mand eller kvinde og om det har betydning for socialrådgiverens tilgang, om det er en mandlig eller kvindelig borger, arbejdet er målrettet. Er socialrådgiveren i undervisningens cases oftest mand eller kvinde? Og kunne det eventuelt være en idé, at inddrage flere cases med mandlige socialrådgivere? Desuden kunne man på et seminar sætte fokus på, hvordan man som underviser skal forholde sig til minoriteter på uddannelsen: Hvordan inddrager man uden at stigmatisere? Overvej, om uddannelsens arbejdsformer har betydning. Undersøgelsen viser, at der på socialrådgiveruddannelsen bruges meget tid på gruppearbejde og dialog mellem de studerende. Undervisere og studerende vurderer, at denne arbejdsform kan have negativ betydning for motivationen blandt nogle studerende og i særdelshed blandt mandlige studerende. Overvej, om de nuværende arbejdsformer på uddannelsen fungerer optimalt. Overvej, om der i tilstrækkelig grad er plads til forskellige holdninger på uddannelsen. Nogle studerende oplever, at der på uddannelsen kan være en tendens til at holdninger opfattes som rigtige og andre som forkerte og flere mandlige studerende oplever indimellem at deres holdninger bliver delegitimeret som følge af deres køn: Det siger du bare fordi du er en mand. 15

16

Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet

Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen og rammesætning v/ Maria Sloth Hvilke fælles udfordringer har vi, og hvad gøres der allerede v/ Stinne Skammelsen Debat

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Bilag 1 Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Før interviewet: Kort præsentation af mig selv. Kort forklaring af afhandlingens emne. Hvorfor interviewet blev optaget og filmet. Hvad der bliver

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere

Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere 1. Overordnet målsætning Med en bevidst rekrutteringsstrategi ønsker vi at fastholde og tiltrække medarbejdere, der kan medvirke til, at Gentofte

Læs mere

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Stk. 1 Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Uddannelse og Job. Skovvangskolen 2015-16

Uddannelse og Job. Skovvangskolen 2015-16 Uddannelse og Job Skovvangskolen 2015-16 Uddannelse og job I skoleåret 2015-16 er det timeløse fag Uddannelse og job blevet opgraderet kommunalt og nationalt. Skovvangskolen deltager i den kommunale proces

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Hvidovre Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Københavns Erhvervsakademi 1 Indhold Status om ligestilling fra Københavns Erhvervsakademi 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Københavns Erhvervsakademi Vores

Læs mere

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005 Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere 22. februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE OVERORDNET MÅLSÆTNING... 2 DELMÅL... 2 GENTOFTE KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS UDADTIL... 2 ANNONCERING... 3 ANSÆTTELSESPROCEDURE...

Læs mere

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008

Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 Job- og uddannelsesmesse i Region Sjælland! Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 arrangeret af: Ringsted Hallerne Messeoversigt = 1 m 2 HAL A HAL B Indgang Indgang Indgang Indgang Indgang Velkommen

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål

En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål Rambøll, sept. 2016 Rapportpræsentation v. læringskonsulent Eva Grützmeier Rambøll-rapportens formål og opdrag En kortlægning af viden om redskaber til

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Region Midtjylland Mangfoldighedspolitikken for Region Midtjylland er udformet på baggrund af input fra regionsrådet og ledelses- og MEDsystemet. Politikken er behandlet i Regions-MEDudvalget

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3148-0 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 SKAT 1 Indhold Status om ligestilling fra SKAT 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for SKAT Vores gode eksempler for SKAT 6 P E R S O N A L E O M R Å D E T Hvad

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Statens Administration

Statens Administration Statens Administration Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Velkomst og præsentation af brobygningsinitiativet 7. november 2012

Velkomst og præsentation af brobygningsinitiativet 7. november 2012 Velkomst og præsentation af brobygningsinitiativet 7. november 2012 2 Program for informationsmøde 13:00 13:30: Velkomst og præsentation af brobygningsinitiativet v/beskæftigelsesregion Syddanmark 13:30

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aabenraa Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen Velkommen til workshoppen: Vejledning i uddannelsesinstitutioner optagelse, gennemførelse og karrierevejledning V/Randi Skovhus Helle Toft Lis Boysen Hovedspørgsmål for workshoppen: Hvad forstår man ved

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

evejledning erfaringer fra det første år

evejledning erfaringer fra det første år evejledning erfaringer fra det første år Kirsten Hahn Larsen, leder af evejledning Kirsten.hahn.larsen@uni-c.dk 4174 1600 29. november 2011 2 29. november 2011 3 Hvad er evejledning? Et ekstra landsdækkende

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Ballerup Kommunes medvirken i to projekter igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen: Flere førtidspensionister

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Erhvervsakademiet Dania 1 Indhold Status om ligestilling fra Erhvervsakademiet Dania 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Erhvervsakademiet Dania Vores gode

Læs mere

Er du mand eller kvinde? Mand ,5. Kvinde ,5. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,8.

Er du mand eller kvinde? Mand ,5. Kvinde ,5. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,8. Er du mand eller kvinde? Mand 645 50,5 Kvinde 635 49,5 Hvad er din alder? 16-29 år 144 23,8 30-59 år 676 52,4 60 år eller derover 460 23,8 Hvilken region er du bosat i? Hovedstaden inkl. Bornholm 378 28,7

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Vejledning i nationalt perspektiv. 1. august 2004:

Vejledning i nationalt perspektiv. 1. august 2004: Vejledning i nationalt perspektiv 1. august 2004: 7 nationale mål Institutionsuafhængig og sektoruafhængig 45 UU-centre samt Studievalg Fokus på unge med særlige behov f. vejledning Skærpet opmærksomhed

Læs mere

Guide til markedsføring af lokale foreningsevents

Guide til markedsføring af lokale foreningsevents Guide til markedsføring af lokale foreningsevents Hvorfor denne guide? Formålet med denne guide er at give jer som forening og frivillige nogle konkrete idéer til, hvordan I markedsfører jeres lokale foreningsevent

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Svendborg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Professionshøjskolen University College Sjælland

Professionshøjskolen University College Sjælland Professionshøjskolen University College Sjælland Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere