Inspirationshæfte om rekruttering og fastholdelse af pige og damefægtere til ledere og trænere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationshæfte om rekruttering og fastholdelse af pige og damefægtere til ledere og trænere"

Transkript

1 Inspirationshæfte om rekruttering og fastholdelse af pige og damefægtere til ledere og trænere Udviklingskonsulent Øst i samarbejde med DFF s B&U-udvalg og Breddeudvalg. Efteråret 2011.

2 Indhold 1. Indledning Klubledelsens rekruttering af pige og damefægtere Rekruttering af nye medlemmer Hvorfor går kvinder og piger til fægtning? Generel rekruttering Rekruttering af trænere og dommere Pigetræning - for og af piger Rekruttering og fastholdelse af piger og kvinder hvilke målgrupper skal klubben satse på? Klubledelsens fastholdelse af pige og damefægtere Klub og træningsmiljø Velkvalificerede trænere og ledere til alle Gør det attraktivt at fægte på 2. holdet Hvad med respekten? God omgangstone Aktivitetstilbud Aktivitetsindhold Er udstyret i orden? Faciliteterne Aldersrelaterede idéer til rekruttering - og fastholdelse til træning og andre klubaktiviteter Træningsidéer for børn og unge Aktiviteter for rekruttering og fastholdelse af børn og unge Træningsidéer for unge og voksne Aktiviteter for rekruttering og fastholdelse af unge og voksne Miniprojekter klub på tværs og hold i klubben? Træneres fastholdelse af pige og damefægtere Hvordan træner man pige og damefægtere? Har piger lidt andre motiver end drenge for at dyrke sport? Fastholdelse og frafald Gør det attraktivt at fægte på 2. holdet De modløses fastholdelse (de let øvede) Er der flow i træningen? Træningsmiljø Har kvinder og mænd forskellige egenskaber, som vi skal være opmærksomme på i træningen? Kvinders og mænds forskellige egenskaber i følge mænd Opsummering for trænere

3 1. Indledning DFF afholdt en workshop om damefægtning på en træningssamling for piger og kvinder i februar Her stillede vi 7 spørgsmål til pige og damefægtere, som de besvarede under et gruppearbejde. Der var 8 grupper á 3-4 personer. Svarene udgør for os en slags brugerundersøgelse af, hvad piger og kvinder finder vigtigt og forventer af fægtesporten. Et af vores spørgsmål var: Hvad er det allervigtigste for pige og damefægtere? (Brugerundersøgelse) (Hvis I kun må komme med et enkelt udsagn)(oplistet uprioriteret) Svar: (oplistet uprioriteret) a) Det skal være sjovt, og der skal mere fokus på pigerne. b) Fællesskab på tværs af våbene. c) Det skal være sjovt og stimulerende (læring/udvikling) at komme til træning. d) Der skal være flere piger og kvinder i dansk fægtning. e) Motionen er det vigtigste (damer, voksne) f) At blive dygtigere. g) Det skal være sjovt. h) Det samme som er vigtigt for drenge og herrefægtere. Ovenstående er kort fortalt, hvad pigerne og kvinderne i fægtesporten vil have og forventer. Hvis I gerne vil have flere piger og kvinder i jeres fægteklub, så hav ovenstående i baghovedet ved al aktivitet i klubben organisation, ledelse, træning, lejre, stævner m.m. Bemærk, at 3 ud af 8 svar indeholder udsagnet: Det skal være sjovt. Det udsagn er væsentligt og uddybes i teksten bl.a. ved spørgsmål nr. iii. De øvrige spørgsmål i vi stillede i workshoppen var: i. Hvorfor skal piger/damer starte på fægtning? se s. 6 ii. Hvad er det bedste ved fægtning? se s. 6 2

4 iii. Hvad er det sjoveste, vigtigste eller sejeste til TRÆNING? se s iv. Hvordan er den gode træner for jer? se s. 19 v. Hvad skal der være mere/mindre af til træning/ i klubben / til stævner / til lejre? se s. 14 vi. Hvordan bliver det endnu sjovere at være pige damefægter? se s. 31 Pigernes og kvindernes svar bringer vi i løbet af hæftet i grønne tekstebokse i håbet om, at udsagnene kan give jer et bud på, hvordan I i klubarbejdet kan skyde jer ind på, hvordan I bedst rekrutterer og fastholder pige og damefægtere. I de blå tekstbokse findes opsummeringer og pointer. I de lyserøde bokse findes praktiske fif eller andre oplysninger. Fægtesporten har flere mandlige end kvindelige udøvere i Danmark. Generelt er der noget flere mænd end kvinder, der dyrker organiseret idræt i Danmark og på verdensplan, og indenfor en del kampsportsgrene har kvindelige udøvere altid været lavere repræsenteret i end andre idrætsgrene. Men der er næppe en naturlov, der tvinger os til at acceptere disse omstændigheder og ej heller noget der tilsiger, at der ikke er plads til ændringer, der øger andelen af pige og damefægtere. I stedet for at resignere kan vi betragte pige og damefægtning som et vækstpotentiale. Flere danske klubber oplever i øjeblikket en tilgang af pigefægtere. Kigger man på præstationssiden, har danske damefægtere historisk set af forskellige årsager vundet flere internationale medaljer end herrerne, og den seneste danske OL-deltager var en kvinde. I forhold til andre kampsportsgrene ligger fægtesporten i den bløde ende, hvad angår fysisk kontakt, hvilket måske giver os anderledes forudsætninger for at tilbyde kvinder og piger et spændende tilbud om fysisk, teknisk og taktisk udfoldelse og flere gode idrætsoplevelser indenfor kampsport. I DFF har vi konstateret, at nogle klubber har en medlemstilgang indenfor pigefægtning, og at andre klubber efterspørger flere kvindelige fægtere. Derfor vil vi i dette hæfte give idéer til, hvordan man A) får hvervet nye kvindelige fægtere - rekruttering B) kan holde fast på de kvindelige fægtere, som kommer til klubben - fastholdelse. I det følgende viderebringer vi erfaringer fra fægteklubberne og fra andre idrætsgrene, og vi giver nogle bud på, hvordan fægteklubbers ledere og trænere kan rekruttere nye medlemmer blandt piger og damefægtere og fastholde samme målgrupper. I kapitel 2-4 kigger vi indledningsvist på klubledelsens muligheder for rekruttering og fastholdelse af pige og damefægtere. De kapitler er primært skrevet til lederne i klubben, idet vi mener, at rekruttering og en del fastholdelsesaspekter er ledelsesopgaver, mens det er trænernes opgave at 3

5 træne udøverne i fægtning til træning og stævner og derved medvirke til fastholdelsen i klubben og sporten. Kapitlerne er dog også gode at få forstand af for trænere og i en del klubber er der personsammenfald mellem ledere og trænere. I Kapitel 5 præsenterer vi en lille idébank til rekruttering og fastholdelse opdelt i egentlige træningselementer og mere sociale aktiviteter, som kan gennemføres udenfor almindelig træning af alle de frivillige i klubben. Idéerne er endvidere strukturerede efter aldersgrupper. Trænernes muligheder for fastholdelse af pige og damefægtere er behandlet i Kapitel 6. Kapitlet gør sig overvejelser om træning af piger og kvinder og trænerens muligheder for fastholdelse. Kapitlet er skrevet til klubbens trænere, men er også værd at læse for ledere. Træneren har den daglige kontakt med fægterne og er omdrejningspunktet for fægternes sportslige udvikling, og spiller derfor en betydningsfuld rolle i fastholdelsesproblematikken, mens klubledelsen er den ledende, politiske og bestemmende faktor i klubben, som også selv aktivt kan påvirke fastholdelsen i klubben gennem en række tiltag. Hæftet vil i hovedsagen fokusere på forhold, der er særligt relevante i forhold til kvindekønnet men en del af forholdene er også relevante for mænd. Selvfølgelig vil der også være masser af andre aktiviteter og overvejelser, som er relevante for både kvindelige og mandlige fægtere, og som klubben må og skal sætte i spil over for klubbens fægtere, som jo består at en gruppe individer af begge køn. Det er væsentligt, at I som klub overvejer, hvad der tiltrækker og fastholder såvel kvinder som mænd. Men det kan også være relevant at kigge på, om klubbens identitet og træningsmiljø mest er bygget op et specifikt køn, om der kan skabes fremgange ved at fokusere på et køn, der er underrepræsenteret, og/eller om ikke en klub, der rummer begge køn, er en klub, hvor alle føler sig hjemme? Det er vores fornemmelse, at fægtesporten som en individuel kampsport i et vist omfang allerede tiltrækker piger og kvinder, hvis identitet matcher med at præstere individuelt, i kampsituationer med elementer af fysisk kontakt, og som er ganske resultatorienterede. Lidt generaliserende kaldes Hvis vi skal være mange damefægtere, skal vi kunne rumme alle slags piger: Ikke kun elitetyper, konkurrencefreaks, vindertyper, og de vilde og kampglade, drenge-piger, men også almindelige piger og kvinder. sådanne piger/ kvinder af nogle for drengepiger. Dem vil vi da gerne have endnu flere af i fægtesporten. Men hvad med den endnu større gruppe af kvinder, der ikke falder ind under denne stereotyp? Hvordan bliver de en del af vores sport? For at svare på dette må vi nogle gange anvende andre stereotyper og generaliseringer vel vidende, at sådanne ikke altid findes i den virkelige verden. Vi mener dog, at det af forståelsesmæssige grunde er den mest enkle måde at formidle viden om forskellene på rekruttering og fastholdelse af kvinder og mænd. Det er dog væsentligt for os alle at være bevidste om, at sådanne stereotype kvinder og mænd næppe findes i virkeligheden. Alle individer er forskellige. Vi kan dog bruge generaliseringerne til at tale om forskellene mellem kønnene (og mennesker generelt) i træningen. 4

6 Udgangspunktet Se fægteren som en fægter Selv om dette hæfter drejer sig om piger og kvinder, så er vores klare udgangspunkt, som vi også mener, bør være forudsætningen for klubarbejdet og jer som trænere og ledere, at vi først og fremmest skal: Se fægteren som en fægter frem for som en pige/dreng eller mand/kvinde. Vi skal tage udgangspunkt i sporten, det sportslige rum, og klubfællesskabet det er jo det, vi er gode til og forsøge at bringe den enkelte fægter, så langt som hun eller han kan og vil i sin fægtekarriere. I forhold til den målsætning skal alle individets egenskaber sættes i spil herunder kønnet. Tag udgangspunkt i sporten. Se først og fremmest fægteren som en fægter frem for som en pige eller dreng 2. Klubledelsens rekruttering af pige og damefægtere 2.1. Rekruttering af nye medlemmer Hvis I gerne vil hverve flere pige og damefægtere til jeres klub, så er det måske værd at rekruttere målrettet efter piger og damer. Fægteforeningen Amleth i Helsingør oprettede som nystartet klub et damehold og markedsførte sig målrettet på at hverve kvinder til klubben. Her er nogle af de ting, de gjorde: a) Markedsføringsmaterialet handlede om voksne kvinder se f.eks. billedet til venstre. b) Klubben mente, at der var noget særligt tiltalende ved sporten for voksne kvinder. Det havde de identificeret og fortalte om bl.a. i hvervemateriale og i interviews til lokalpressen. c) Det sociale. Klubben solgte sporten på, at den er fysisk og mentalt udviklende, men også på det sociale: Fællesskabet. Hvad angår det sidste, var træningen også organiseret således, at træningstiden for dameholdet lappede over med herrernes træningstid, så der var mulighed for at møde alle klubbens medlemmer og det modsatte køn. En lille reklamevideo fra Amleths dametræning kan ses på Kontakt evt. Fægteforeningen Amleth for mere information Hvorfor går kvinder og piger til fægtning? Når I planlægger rekruttering, så undersøg, hvad det er, piger og kvinder finder interessant ved sporten, og slå på det i rekrutteringen. Det skal jo så også være det, som de møder ved de første træninger. Ellers er man hurtigt ude af klubben igen og bliver ikke fastholdt. Forventningerne skal indfries! Spørg de kvindelige medlemmer i jeres klub, hvad der fik dem til at starte? Eller se følgende udtalelser, som vi har samlet: 5

7 Derfor går kvinder til fægtning: Hvorfor skal piger/damer starte på fægtning? (Brugerundersøgelse i ) Svar: (grp a-g) (oplistet uprioriteret) a) Det er sjovt. Det styrker koncentrationsevnen. Man får mange venner. Det er anderledes. Kommer i god form Muligheder for at komme til udlandet til stævner let. b) Fordi det er sejt at sige at man er fægter frem for fodboldspiller! c) Det er sjovt. Fordi man kan vinde over sin bror Man kan konkurrere En anderledes sport Godt socialt Individulelt d) Få skader Sjovt Styrker en mentalt og fysisk e) Det er sjovt. Det er sundt at dyrke sport og fægtning er en fed sport Det styrker selvtilliden. Man bruger sin krop rigtig meget. Man hygger sig. Det er fedt. f) Børn: Have det sjovt Kammeratskab, og det sociale med andre. Fordi de skal prøve sig frem for at finde en sport, der interesserer dem. Unge: Have det sjovt Motion Dygtiggøre sig En sport, der er anderledes Image Voksne: Motion, have det sjovt, socialt samvær, fordybe sig, dygtiggøre sig. Det fedt at lave noget andet end så mange andre Det jo vildt fedt, at finde en sport man kan være god til, uden at man behøver at kunne alt det der med bolde. Jeg har altid syntes, at idræt var et af de kedeligste fag på skemaet, men med fægtning er det noget helt andet. Det er både spændende, hyggeligt, sjovt, og man får motion til både kroppen og hjernen. Jeg godt kan lide fægtning, det er hyggeligt og sjovt, alle er søde og venlige. Og så er det selvfølgeligt sjovt at vinde. Her er blandt andet plads til rummelighed. Medlemmerne kender hinanden godt og vi har det sjovt sammen. (udsagnene kommer fra unge / voksne kvinder) Hvad er det bedste ved fægtning? (Brugerundersøgelse ii ) Svar: (grp a-g) (oplistet uprioriteret) a) At konkurrere At man får en masse venner At slippe ud med sin vrede Det at bruge et våben det er anderledes Det er sjovt b) At tage til stævner Følelsen af at udvikle sig c) Det er sjovt at fægte Intenst En teknisk sport ikke kun fysisk Adrenalin Mand mod mand (kvinde mod kvinde) d) At konkurrere At møde nye mennesker At man også skal bruge hovedet. e) Det er at fægte At blive god At have det sjovt Tøjet! At nyde det fællesskab man er sat i. f) Børn: Succesoplevelser, kammeratskab, sjovt, giver selvtillid Unge: Konkurrence, motion, kombinationen af teknik og fysik; identitet. Voksne: Motion, sjovt, konkurrencer for begyndere, sjov motion for unge, der er blevet ældre. g) At møde nye mennesker. h) At vinde, at fægte, at træne teknik, at snakke om alt muligt andet end fægtning. g) Fordi det er sjovt, sejt og anderledes. Man får hurtigt venner. 6

8 Hvad med pigerne? Brug nogle af udsagnene, værdierne og holdningerne i tekstboksene i jeres markedsføring til kvinder. Piger går først og fremmest til sport af de samme grunde som alle andre børn. Alle undersøgelser viser, at den vigtigste grund for børn til at gå til sport er for at have det SJOVT! Det skal altid være sjovt at fægte. Og når I skal rekruttere piger, skal I vise dem, hvad der er sjovt ved fægtning. Det sjove kan være mange ting: At være sammen, at vinde, at lære noget, træneren, at træne og lege, stævner og lejre, en sodavand. Her fortæller Nina Aabech mangeårig fægter og dansk mester: Man skal starte til fægtning fordi: Man bliver sej Man bliver noget helt specielt Man bliver mystisk alt sammen på den fede måde. Det er fedt at gå til fægtning fordi: Det er altid sjovt Man møder mange forskellige typer mennesker Man træner både teknik og fysik Man kan blive ved til man er 100 år og selv når man har fægtet i 33 år, synes folk, at man er sej, når de får at vide, at man går til fægtning. Her fortæller Louise Hooge, dansk mester 2011: Hvorfor det er fedt at gå til fægtning: 1. Det er en anderledes og udfordrende sport. 2. Det er en lille sport hvor alle kender alle, så du får hurtigt venner. 3. Det er en klassisk og historisk sport. 4. Du kommer i bedre fysisk form. 5. Det er en sjov måde at komme i form på, så du slipper for at gå kold i de normale træningscentre. 6. Du får styrket selvværdet ved at kunne noget og ved at vinde en kamp. 7

9 2.3. Generel rekruttering Når I laver rekruttering bredt overfor alle slags mennesker og herunder rekrutteringsmateriale, er det selvfølgelig smart at sælge fægtesporten på en måde, der sprogligt og visuelt appellerer til begge køn så tænk på, hvad det er kvinder tænder på jfr. ovenfor Rekruttering af trænere og dommere Når I rekrutterer trænere og dommere blandt jeres medlemmer, så husk pigerne. Langt størstedelen af danske trænere og dommere er mænd, men sådan behøver det ikke at være. En træner eller dommerkarriere kan være en indfaldsvinkel til at fortsætte i sporten, når ens aktive karriere på f.eks. talent eller eliteniveau drosles ned. Kvindelige trænere kan i samme og i nogle tilfælde i højere grad fungere som rollemodeller for andre piger og kvinder dels i forhold til aktive fægteres fægtning, dels i forhold til rekruttering af yderligere kvindelige trænere. Begynd med at synliggøre uddannelsesmuligheder for kvinderne, og sæt nogle kvindelige fægtere til at assistere på begynderholdene Pigetræning - for og af piger I Kalundborg Fægteklub laver et par unge piger træning for de andre piger en gang om ugen i klubben. Det har skabt motivation hos pigerne i klubben, at få et ekstra tilbud med eget hold og egne trænere. Det er nogle gange rart og motiverende for medlemmerne, at de kan spejle sig i en træner på deres egen alder og køn frem for en gnaven, gammel mand som klubbens cheftræner selv formulerer det med et glimt i øjet. Den gavne, gamle mand kommer sjældent forbi træningen, som pigerne får lov at passe helt selv, men de ved, at han står klar i kulissen med råd og vejledning om træningen og også kan hjælpe dem med praktiske ting såsom haltid, udstyr o.lign. Så måske er hans arbejde egentlig ikke blevet så meget mindre, men bare et andet og der er skabt ny motivation i klubben til træneruddannelse, ny aktivitet og en ny medlemsgruppe. Måske skulle jeres klubpiger også i gang med at lave fægtetræning for og af piger? Hør nærmere projektet hos Kalundborg Fægteklubs cheftræner, Jan Sylvest Jensen. 8

10 3. Rekruttering og fastholdelse af piger og kvinder hvilke målgrupper skal klubben satse på? Det er naturligvis op til klubben selv at afgøre, hvor der skal gøres en indsats udfra en nærmere vurdering af klubbens forhold og muligheder, som I bedst kender selv. Helt overordnet vil vi dog gerne komme med nogle anbefalinger: Sats der hvor I allerede har nogle piger eller kvinder. På den måde kan I bedre fastholde det eksisterende og har noget at bygge videre på. Det er sjovt at være mange. Måske er det så et bestemt våben eller en bestemt aldersgruppe, I vælger at rekruttere og fastholde på pige / damesiden? Alternativet er at bygge op fra grunden af. Rekruttering i børnegruppen. Det vil ofte være mere lige til at satse på at rekruttere nye medlemmer i børnegruppen, uanset om der er tale om piger eller drenge. Børn har mere fritid, har ikke alle fundet et varigt idrætstilbud, og forældre har behov for, at børnene kommer til et fritidstilbud efter skoletid. Jo flere af de yngre piger I kan rekruttere og fastholde i de yngste aldersgrupper, jo flere har I på den lange bane at arbejde videre med i ungdomsårene, hvor mange erfaringsmæssigt falder fra. Når en større gruppe på vej mod frafaldsalderen er etableret, så vil det være relevant for klubben at sætte ind med noget særligt for denne gruppe og sikre, at en større del af dem bliver hængende i fægtningen. Rekruttering og fastholdelse i ungdomsrækkerne er i alle idrætsgrene en noget vanskeligere opgave. I forhold til piger er det vigtigt at huske på, at flere undersøgelser viser, at piger i ungdomsårene falder fra tidligere end drengene gør. Det indebærer, at I nok skal være tidligere ude med fastholdelsestilgang overfor pigerne, og skal tænke på, at det ikke alene er det sportslige ved fægtning og klubben, såsom den tekniske eller resultatmæssige udvikling, der tæller i ungdomsårene, men at den gode idrætsoplevelse består af mange ting. I forhold til klubmiljøet f.eks.: Gode og velkvalificerede trænere og ledere til alle, at det er attraktivt at være på 2. holdet, god omgangstone, aktivitetstilbud og faciliteter (se næste kapitel (kap. 4)). Det er også relevant for de unge, at der er mulighed for medbestemmelse og medindflydelse til træningen og i klubben generelt, og at der gives rum til det sociale og dyrkning af venskaber. Det er væsentligt, at I forsøger at fastholde de piger, I har rekrutteret i børneårene, når de når ungsdomsrækkerne. Hvad angår rekruttering af nye kvindelige fægtere, er det måske nemmere at satse på de voksne kvinder (frem for teenagerne, som ofte har gang i mange nye, andre ting i deres liv). Vi kan tilbyde både unge og voksne kvinder et spændende og sportsligt alternativ til fitness, holdsport og selvorganiseret sport. Som I sikkert har bemærket af ovenstående i de grønne tekstbokse, så er kodeordet Anderledes noget kvinderne lægger vægt på unge som ældre. I det postmoderne samfund er det trendy at være noget specielt. Vi vil gerne være flere, der er noget særligt ved at gå til fægtning. Sælg det! 9

11 4. Klubledelsens fastholdelse af pige og damefægtere 4.1. Klub og træningsmiljø I det følgende kigger vi på de forudsætninger i klub og træningsmiljøet, som er væsentlige for primært fastholdelse af pige og damefægtere. Overordnet set er det klubbens ledelse / bestyrelse, der sætter rammerne for klub og træningsmiljøet, og gennem ledelsens egne aktiviteter sikrer miljøets beståen og udvikling. Men også klubbens trænere medvirker til at mål, holdninger og værdier udmøntes i praksis til træningen i klubben og kan bistå ved ledelsens aktiviteter Velkvalificerede trænere og ledere til alle Som udgangspunkt handler målet om velkvalificerede trænere og ledere til alle om, at klubben har trænere og ledere som er dygtige til at arbejde med hele klubbens medlemskreds uanset køn den rette træner til den rette gruppe er vigtig for deltagernes motivation og glæde ved fægtning. I forhold til et børne og ungdomshold er nogle af kvalifikationskravene: At den gode træner har lyst til at arbejde med unge, tager dem alvorligt, gider at lytte og er sig sit ansvar som forbillede bevidst. Samtidigt skal træneren rent fagligt kunne sit kram og være god til at lære fra sig. I forhold til pige - og damefægtning er det også vigtigt, at træneren har lyst og evner til at arbejde med denne målgruppe Gør det attraktivt at fægte på 2. holdet Den mindre procentdel af fægtere, som er helt bidt af fægtning og som har talentet og lysten til at være elitefægtere, er vi ikke så bekymrede for. De skal nok blive i fægtesporten. For alle andre og det er jo langt de fleste gælder det om at skabe et miljø i fægteklubben, som de kan lide at være i og ønsker at være en del af. Stemningen, ånden, miljøet eller hvad vi vælger at kalde samværet i fægteklubben, skal skabes af alle i klubben i fællesskab: Trænere, ledere, unge, gamle, kvinder og mænd. Der skal være attraktive tilbud for alle på såvel det sportslige som det sociale plan. Der skal være noget at komme efter, ellers gider man ikke være der uanset hvem man er. Hvis det skal være attraktivt at fægte på 2. holdet, som de fleste gør, så skal der, uanset hvilket niveau man er på, være høj kvalitet i træningen og tilbud om deltagelse i aktiviteter og konkurrencer. Alle skal føle, at deres tilstedeværelse spiller en rolle at deres indsats er værdsat og ønsket som fægter og socialt. Hvad mener I, specifikt vil gøre det mere attraktivt for piger og kvinder at fægte på 2. holdet i jeres klub? 4.4. Hvad med respekten? God omgangstone I et godt trænings og klubmiljø er der tolerance, hvilket udmøntes i f.eks. en god omgangstone. Dårlig trivsel har indflydelse på indlæring under træning og betyder i sidste ende frafald blandt medlemmerne. Hvis klubbens mål er at rekruttere og fastholde piger og kvinder, kan det være relevant for ledelsen at forholde sig til omgangstonen i klubben. Det er f.eks. næppe befordrende for medlemsudviklingen på kvindesiden, at fægtere eller trænere kommer med udtalelser så som, 10

12 at damefægtning er kedelig. Hvis det i øvrigt var sandt eller relevant, hvilket det ikke er, så har trænerne, som stort set alle er mænd, et medansvar herfor. Hvis man er en del af den faste klike i klubben, synes man måske det er i orden, men andre finder det måske krænkende eller ydmygende. Tal med holdet og trænerne om, hvad jeres forventninger til god omgangstone i klubben er Aktivitetstilbud Skal der mon sættes nye projekter i søen eller skal vi bare sørge for at fylde bådene op? Faktisk er der lige mange og brede tilbud til piger / kvinder og drenge / mænd i dansk fægtning, så måske skulle vi sammen sørge for at få fyldt pladserne ud på de eksisterende konkurrencer og træningstilbud eller forbedre kvaliteten af det eksisterende, inden vi sætter nye projekter i søen? F.eks. har vi ranglistestævner (6 årlige stævner pr. våben for både B&U og seniorer) for både piger og kvinder og fælles træningssamlinger med drengene på B&U-lejrene (4 samlinger og 2 sommerlejre pr. år). Det er sjovere at komme til stævne, når der kommer mange og også af det modsatte køn, og det er relevant for fastholdelsen at begge køn mødes og har aktiviteter sammen ja, for nogle aldersgrupper er mødet med det andet køn en motivationsfaktor i sig selv for træningsdeltagelse. I år arrangerede en klub med støtte fra DFF en fælles træningslejr for piger og kvinder med et flot deltagerantal. De eksisterende aktiviteter såsom stævner og lejre er alle medvirkende til fastholdelse af piger og kvinder i sporten. Er jeres klub bevidste om disse tilbud? Får I synliggjort tilbuddene overfor de kvindelige medlemmer? Har I gjort trænerne bevidste om tilbuddene og har indarbejdet rutiner for at trænerne sælger tilbuddene til medlemmerne? Overvej, hvad der fik de nuværende aktive kvindelige fægtere til at deltage på en lejr eller til et stævne. Kan det gøre jer klogere på, hvordan I får andre / flere med? Hvad kan I ellers gøre for at sælge tilbuddene til jeres kvindelige medlemmer? 4.6. Aktivitetsindhold Når der skal planlægges og udvikles aktivitetstilbud til piger og kvinder, bør der efter vores mening lægges vægt på det læringsmæssige (træning) og det sociale, mens det konkurrencemæssige godt kan være til stede, men ikke bør have overvægt fægtning bør også tiltrække og fastholde andet end konkurrencefreaks og drengepiger, hvis vi skal have flere piger og kvinder i sporten. Piger er generelt glade for at føle sig gode til noget, lære noget og mestre noget, men er ikke alle i samme grad som drengene i udgangspunktet helt vilde med at konkurrere. Så der bør sættes fokus et aktivitetsvalg, som tilbyder muligheder for læring af fægtefærdigheder og kundskaber, mens konkurrenceelementer nedtones eller introduceres gradvist. Der kan samtidigt lægges vægt 11

13 på sociale elementer og personlig udvikling samt opbygning af en identitet som pigefægter. Socialt skal der gives muligheder, tid og rum for gode venindeoplevelser. For de alleryngste kan det være relevant, at det somme tider er uden de dumme drenge som heller ikke altid gider slimede piger.. For teenagepigerne vil det være relevant at give plads til medbestemmelse, så pigerne er med til at bestemme, hvilke aktiviteter, der skal laves og hvordan. Imidlertid er det også værd at præsentere konkurrenceelementerne og tiltrække konkurrencepigerne; for vores sport ER en konkurrencesport. Vi kan give pigerne blik for og markedsføre os på, at vi er en kampsport, hvor piger kan være med på lige fod med drengene og kan kæmpe uden alt for mange knubs: Fægtning ER kampsporten til piger! Men hvis vejen til endnu flere medlemmer er piger og kvinder, der tiltrækkes at vores sports elementer af motion og teknik frem for kampen, så er der vel ikke noget i vejen for at rumme dette i klubtræningen og måske endda som i boksning etablerede træningshold med fokus på fægte-fitness og tekniks mestring. I forhold til konkurrencetilbuddene er det værd at overveje, hvordan I som ledere og trænere kan tilbyde piger og kvinder noget udover konkurrenceelementet, når I tager til stævner. Stævner bør sælges på og I bør til stævnerne kunne byde ind med: Læring og personlig udvikling coaching og bevidstgørelse omkring, hvad man bliver bedre til ved et stævne (lærings- /udviklingsprocessen frem for resultatet). Det sociale skab noget socialt ved og omkring stævnet. Senere i hæftet præsenterer vi aldersrelaterede idéer til aktiviteter for piger og kvinder Er udstyret i orden? Faciliteterne Er her rent, pænt og moderne? Vidste I, at en undersøgelse af kvinders idrætsdeltagelse viser, at kvinder i højere grad end mænd tiltrækkes af, at faciliteter og udstyr i en idrætsklub er moderne, rene og pæne? Frisk frugt og kildevand til træningerne Lav en frugt og vand-ordning til træningen, så damefægterne kan tage sig en sund forfriskning under træningen. Det er sund livsstil, fastholder damefægtere - og holder herrerne trimme. Selvfølgelig er I som klub ikke altid herrer over omklædningsrum i et kommunalt lokale, og det er et langt træk at få en kommune til at modernisere en idrætshal. Men I kan være med til at gøre kommunen opmærksom på problemstillingen, og I er selv med til i det daglige at sørge for at jeres klubs faciliteter er rene og pæne, gennem at lave rutiner for oprydning, rengøring og ect, så alle føler sig hjemme i f.eks. et omklædningsrum tør op og ryd op, din mor arbejder her ikke! I kan også arbejde på rutiner for vask af fægtetøj, anskaffelse af nyt, pænt fægtetøj o.lign., lave fælles indkøbsliste for nye medlemmers indkøb af eget udstyr, så det bliver muligt, lettere og billigere at få sit eget tøj. 12

14 Gør det mere attraktivt at deltage som begynder i vores sport! Det er for nogle mennesker noget grænseoverskridende at i føre sig brugt tøj, der ikke lige passer ens krop, og som til tider lugter af andres sved. Med en lille anstrengelse behøver I måske ikke ganske at udelukke disse mennesker fra at opleve vores sport, som har andet og mere at byde på end en sur fægtemaske. Brug drengejakker! Alle ønsker sig superlokaler m.m. Men det behøver ikke være superduper for at en klub fungerer socialt. Det sociale skabes af mennesker, men det er væsentligt, at man tænker på muligheder for at bruge faciliteterne til ANDET end træning og omklædning. Sæt tid og rum af til andet end træningen i lokalet, hvis I kun har en gymnastiksal. Brug caféen i idrætscentret, den nærmeste bar/café, eller sæt bord og stole op med kaffe og thé eller måske kan man hygge hos et medlem efter træningen eller skabe Et praktisk fif fægteudstyr: Har I ikke pigejakker i klubben til de mindste piger, så brug drengejakker, og køb brystskjold til at tage på under drengejakken. andre sociale events i ny og næ. Tænk på, at der ER en forskel på at folk har valgt at dyrke idræt i en klub frem for på en danseskole/fintnescenter de vil gerne være der længere og have noget socialt. Klubben skal altså sørge for, at der er muligheder i klubben for andet end at træne og klæde om. 13

15 5. Aldersrelaterede idéer til rekruttering - og fastholdelse til træning og andre klubaktiviteter Nedenfor bringer vi nogle konkrete idéer til hvad I som ledere og trænere kan arbejde med til træning og andre aktiviteter i klubben for at stimulere rekruttering og fastholdelse af piger og kvinder. Allerførst bringer vi lidt inspiration fra vores brugerundersøgelse, som måske kan give jer et generelt fingerpeg om, hvad piger/kvinder foretrækker i forbindelse med træning og aktiviteter: Hvad skal der være mere/mindre af til træning/ i klubben / til stævner / til lejre? (Brugerundersøgelse v ) Svar (ikke prioriteret rækkefølge) Mere: Legetræning / sjov træning Puljefægtning Holdfægtning Fællesskab til stævner hygge og heppe Træning på tværs af våben Teori regler og dommerarbejde Lektioner Organiseret træning Parøvelser Metal forberedelse Mere fægtning Mere variation Flere træningssamlinger (evt. for piger) Flere fægtelege og alm. Leg. Flere tekniske øvelser Mindre: Benarbejde Boldspil ved opvarmning for børn Boldspil ved opvarmning for voksne Kun fri fægtning Kommanderende trænere Færre jokes om kvindelige fægtere Boldspil og leg Hockey 5.1. Træningsidéer for børn og unge - Tilpas sporten til børnehøjde og det sjove. - Fokus på lektioner og parøvelser. - Fokus på leg og en legende tilgang til teknik. - Benarbejdsøvelser det skal være både lærerigt og sjovt. Fægtebasis. Sæt musik på træn selv elementer. Husk ros. - Opvarmning rettet mod piger. Husk stadig at lege, men man kunne hyre en fitnessinstruktør, en cheerleader, lave noget med musik ect. 14

16 - Udstrækningsprogrammer og helse. - Våbenreparation rigtige fægtetøser kan selv lave våben. - Lave træningsplaner individuelt for dem, som har lyst. - Fægte uden points. - Fægte med små tekniske opgaver, som belønnes. Tænk PIGET! Bolden må godt være lyserød! 5.2. Aktiviteter for rekruttering og fastholdelse af børn og unge - Lav en A4-side med 4 billeder af pigefægtere og sæt 4 udsagn om, hvorfor det er fedt at fægte som pige på som tekst. Brug arket til medlemshvervning. Jeg går til fægtning, fordi. - Venindeaften alle tager en veninde med, som ikke har fægtet før. - En eller anden gimmick-ting til nye piger og den der skaffer medlemmet - Hvordan laver man sin egen udsmykning på en kårde/fleuretskåls inderside male blomster, stjerner ect. på. - Lav en sej T-shirt til pigerne i en sej pigefarve med glimmer og logo og med et fængende pigefægterslogan. Musketøzerne seje piger går til fægtning Fægterpigerne. Vi bider ikke. Vi stikker kun! Lav også en T-shirt til de yngste drenge - Andre tøsede tilbehørsting en pink reparationsæske / drikkedunk, klistermærker Fægtepiger er seje. - Fælles tur til en oplevelse biffen, tivoli, anden sportsgren eller noget i den dur. - Hav en mascot (f.eks. en bamse med fægtetøj) med til stævnerne. - Lav nogle sjove lege i ventetiderne til stævnerne - Bag en kage til stævnerne - Sæt procesmål og læringmål til stævner frem for resultatmål. - Hav rutiner for coaching til stævner og følg op hjemme på proces og læringsmål fra stævner. - Start en fægtemærkeordning, hvor fokus er på læring af tekniske færdigheder m.m. Brug forbundets koncept. - Præmie for lækkert benarbejde til klubstævne eller bedste teknik, bedste veninde ect. - Bankdrengene-dag fægtekonkurrence. Eller lille pigeturnering til træningen. - Kåring af årets pigefægter præmie. - Handygirl rigtige piger kan selv. Våbenreparationsdag. - Besøg af en damelandsholdsfægter. - Pynt din egen lagkage-dag - Kageaften - Gratis billetter til fægtestævner også selv om allerede gratis entré. A4-ark med billetter: Du er inviteret, giv til veninderne. - Fotokonkurrence, tegnekonkurrence, stilekonkurrence. Dit flotteste fægtebillede, skriv om din bedste fægteoplevelse. - Minifægteskolen Prøv at fægte-dag: 1 dag/weekend. 1 forælder og 1 barn. Vigtigt vise, at børn ikke dyrker sport uden deres forældres engagement. Behøver ikke alt sammen være fægtning, men noget der ligner: Pirat, musketer, Zorro. Skab et univers. Bonus: Får forældre i tale. Kunne være for fægtere og deres venner eller for helt nye. 15

17 5.3. Træningsidéer for unge og voksne - Fokus på lektioner og parøvelser. - Benarbejdsøvelser - Benarbejdsøvelser Fægtefitness. Fit for figth fitnessinspireret benarbejde med god musik og indarbejdet fitness-program i benarbejdet. - Opvarmning rettet mod piger. Man kunne hyre en fitness/danse/gymnastikinstruktør, lave noget med musik ect. - Udstrækningsprogrammer og helse invitere en fysioterapeut? - Lave træningsplaner og udviklingssamtaler individuelt for dem, som har lyst. - Våbenreparationskursus, dommerkursus, trænerkursus. - Træn-selv-kursus alt dette kan du træne uden træner. Hjemmeøvelser. - Fægte uden points - Fægte med tekniske og taktiske opgaver - Giv lidt tid i træningen til det sociale og/eller giv inspiration til hvordan det kan foregå før og/efter træning. - Holdkonkurrence. Fjerner lidt fokus fra den enkeltes præstation og skaber sociale bånd. - Prøve at fægte et andet våben til træning. Giver mulighed for at fægte med andre piger/kvinder og for at skifte til noget andet, men blive i sporten. - Hav kildevand og frugtbod til træning - Lav noget opvarmning som piger og kvinder kan lide. Spørg dem! - Skab variation i form og metode i forhold til faste træningselementer såsom opvarmning, benarbejde og kamp. Pigerne har nu fægtet så længe og meget, at formerne (og indholdet) bliver kedelige. Indholdet kan vi næppe ændre, når bortses fra niveauet, men form og metode til indlæring kan f.eks. gruppearbejde, parøvelser, selvtræning. - Giv plads til medbestemmelse og medansvar - Snak med dem, hvad vil I? - Skab muligheder for formelle eller uformelle klubbesøg, så pigerne/kvinderne kan besøge andre klubber eller får besøg af andre damefægtere. - Boldspil. Skab variation ikke det samme spil hver gang. Nogle piger, der har valgt fægtning, har måske bevidst valgt boldspil fra, idet de ikke synes, det var noget for dem. Det skal ikke bandlyse boldspil fra træning, men sørg for ikke at lægge hovedvægten tidsmæssigt på boldspil, skab variationer over de klassiske boldspil, hvor spillet og reglerne ændres, sørg for mange boldberøringer til den enkelte lav jeres egne boldlege, hvor I får noget gruppedynamik i spil og hvor fokus fjernes fra den enkeltes præstation, og I får grint og skabt social og fysisk kontakt Aktiviteter for rekruttering og fastholdelse af unge og voksne - Bag en kage til stævnerne. Hav en frugtkurv med. - Arrangér fælles frokost, fælles middag, gå i byen efter stævnet - Lav en fælles tur til stævnet - Lav en cheerleader act til stævnerne eller et fælles kampråb. - Sæt procesmål og læringmål til stævner frem for resultatmål. - Hav rutiner for coaching til stævner og følg op hjemme på proces - og læringsmål fra stævner. - Venindeaften alle tager en veninde med, som ikke har fægtet før. - Besøg Mahaut-cuppen (Øst)(kun kårde), besøg Århus/Skrydstrupcuppen (Vest), som en introduktion til stævnedeltagelse og som træningsstævner. 16

18 - Træningssamlinger / fælles træningsaftener for unge og voksne invitér også de udenlandske klubber, her kan der også gemme sig et par piger, der fægter fleuret eller kårde. - Se romantiske tøsefilm en aften. Kan krydres med damefægtning fra VM/OL ect. Kan ske hjemme hos pigerne, hvis I ikke er så mange. - Lad fægterne planlægge og komme idéer til fællesaktiviteter ved stævner og fællestræninger. - Information og koordination af stævnedeltagelse.. - Fælles tur til spabad, mavedans, hyggespisning eller andre sociale aktiviteter - Arrangere fest for drengene i klubben/klubberne? - Invitere tidligere, passive damefægtere til fælles træning. - Hygge og tid til at snakke. - Lave fælles SMS-liste / mailliste til pigerne. - Fælles tur til en oplevelse biffen, tivoli, anden sportsgren eller noget i den dur. - Besøg af en damelandsholdsfægter. - Lægge træningstider opad drengehold fra andre sportsgrene, hvis fælles lokaler. - Find frivillige til løsning af små, konkrete opgaver føle at de gør en forskel for klubben/holdet. - Et lille glas rødvin og en delikatesse efter voksentræningen? - Gå flere klubber sammen og lav supertræninger gerne med efterfølgende sociale fællesarrangementer. - Lav et løbehold eller et fitnesshold som laver motionstræning udenfor almindelig træningstid. Hvem laver klubaktiviteterne? Det er altid fedt, hvis trænere vil arrangere aktiviteter i jeres klub, men I bør have øje for, at I kan lave flere ting uden trænerens indsats og at trænere også gerne vil have hjælp f.eks. til det praktiske og koordineringsmæssige. Brug jeres trænere til træning og stævner og hvad de ellers vil og kan det er som regel det, de er gode til. Acceptér at rekruttering og fastholdelse er hele klubbens ansvar og opgave, og at alt ikke kan eller skal laves af klubbens trænere. Tilbyd hjælp til trænere, der gerne vil i gang med noget. Hvis det virkeligt skal rykke på rekrutterings og fastholdelsesområderne, så skal der andre og flere på banen. Brug alle jeres frivillige kræfter Miniprojekter klub på tværs og hold i klubben? Klub på tværs I flere klubber er der kun 2-5 piger / kvinder i hver aldersgruppe og / eller på hvert våben. Det vil være givende for alle at lade dem mødes på tværs af klubberne en gang imellem til nogle pigeaktiviteter. Det er ofte sjovere at være flere, det giver en følelse af at værre en del af en succes og noget større, og der kan skabes kontakter og sammenhold mellem pigerne / kvinderne. I kunne lave nogle fællessamlinger med andre klubber en gang i mellem. Da der også er mange andre aktivitetstilbud (træningslejre og stævner) bør det nok ikke være for ofte. Mere uformelt kan man hver gang man afholder en pigeaktivitet i sin egen klub invitere piger fra andre klubber pr. sms eller efter aftale med deres klubtrænere (og forældre). 17

19 Hvis aktiviteterne laves på tværs af aldersgrupper og våben, vil der sikkert være et større deltagergrundlag og mulighed for at skabe venskaber på tværs. En klub-på-tværs-aktivitet kan ledes lige så godt af en af klubbens ledere, en voksen fægter, fægterne selv, en forældre. Når det gælder selve træningen kan I så inddrage jeres træner eller træneren i den klub, I besøger. I forhold til de yngre piger kan I jo sætte en ung damefægter til at lede projektet og få lidt rollemodels - eller stjernestøvseffekt ud af det. Invitér også fægtere fra nabolandenes klubber, her kan der også gemme sig et par piger, der fægter fleuret eller kårde, og som kunne komme forbi til f.eks. en weekendtræning. Hold i klubben? I kan overveje, om pigerne og kvinderne skal have særskilt holdtræning kun for piger internt i klubben. Med til overvejelserne hører fordele og ulemper ved at splitte op i forhold til deltagerantal til træning, forskellige våben. Det kan blive så småt, at det ikke er sjovt, og kræver store ressourcer til få personer. Spørgsmålet kan også være, om det er det sjoveste og mest udviklende at træne uden drengene eller om klubben kan bære et have en klub i klubben for en bestemt personkreds? For klubber med flere hold / mange træningspas, kan det være en idé at samle pigerne/kvinderne på bestemte aftener/hold, hvis tid kan, således at der er mere end 4-5 piger på de enkelte hold. Det vil gøre gruppen af lettere at fastholde ved et enkelt frafald så bliver man ikke pludselig alene-pige. Måske ligger I inde med idéen til et fantastisk pige/kvindeprojekt? Fyr det af. Og fortæl DFF og de andre klubber om idéen. DFF s Breddeudvalg og B&U-udvalg kan i nogle tilfælde give lidt økonomisk støtte til udviklingsprojekter i klubben. DFF s Udviklingskonsulenter står altid klar til at give råd og vejledning i forbindelse med start af nye projekter i klubberne. Konsulenterne kommer gerne forbi og besøger jeres klub og hjælper jer med jeres projekter. 18

20 Hvordan er den gode træner for jer? Brugerundersøgelse iv Svar (grp. a-g) (uprioriteret) a) En, der holder øje med en under kampen En, der giver gode lektioner En, der coacher godt og roser en. En, der kender ens fægtestil En, der er sød og smiler En, der er seriøs og god til at fægte En, der laver god fægtetræning og benarbejde En, der er alsidig i træningen b) En, man kan have tillid til Træneren skal være der for alle Træneren skal kende personens grænser og mål. c) Træneren kan se og forstå den enkelte og dennes ambitioner (små eller store ambitioner) Træneren, som er motiverende frem for styrende Træneren som er engageret Træneren som giver konstruktiv kritik d) God til at læse fægteren Naturlig, afslappet autoritet Tager med til stævner Skaber klubånd Kan skabe en god overgang mellem de forskellige niveauer e) Træneren skal være seriøs, men sjov, og skal helst være uddannet. Træneren skal være god til at forklare sig. f) Træneren giver en plads til at prøve sig frem God alsidig opvarmning God fægtetræning Empatisk Er nærværende og har fokus på fægterne under hele forløbet (ingen kaffepauser mens der trænes). Giver ros og konstruktiv kritik Gør ikke forskel på drenge og piger (fylder lige meget i træningen) g) God til at lytte God til at se, hvilket niveau man er på og giver træning ud fra det. Teknisk og faglig dygtig og god til at formidle det til fægteren. Har tålmodighed Kan skabe variation i opvarmning, benarbejde, lektion samt kamptræning. 19

21 6. Træneres fastholdelse af pige og damefægtere På den forrige side, kan du i skemaet se kvindernes og pigernes bud på, hvordan den gode træner er. Deres svar burde kunne give dig en idé om, hvordan du er en god træner for piger og kvinder og laver god træning for dem. Hvis du laver træning, der lever op til medlemmernes positive forventninger, så er du nået langt som træner i forhold til at fastholde fægterne. Det er din vigtigste opgave som træner at fastholde medlemmerne i klubben. Dine vigtigste instrumenter hertil er dine sportslige færdigheder og kundskaber og glæde ved sporten. Dine evner til at formidle dette til andre skal du sætte i spil, så medlemmerne udvikler sig som fægtere og medlemmer under din ledelse til træning og stævner. I det spil er sportslige resultater (præstationer / topplaceringer) egentlig ikke det primære; men i forhold til nogle fægtere et middel til fastholdelse. Eller anderledes formuleret: Det er en fornem og vigtig trænerpræstation, at evne at holde på medlemmer ved at udvikle dem, som langt så de kan og vil i fægtesporten. Det er den præstation, der danner forudsætningerne for en levende klub og for andre / senere toppræstationer. I de følgende kigger vi lidt mere på, om man mon træner piger og kvinder på en særlig måde eller om der nogle forhold, der er relevante at forholde sig til for at lave god pige og dametræning. Vi ser bl.a. på, hvilke motiver piger og kvinder kan have for at gå til idræt fægtning. Endvidere kigger vi på, om der er nogle særlige egenskaber ved kvinder, som træneren skal være opmærksom på ved træning og stævner Hvordan træner man pige og damefægtere? Vi vil gerne slå fast, at træningen af piger og kvinder ikke er forskellig fra drenge og mænd, når vi kigger på det tekniske og taktiske område, som er de væsentligste træningsområder i fægtning. Alle kan og skal træne det samme: Til fægtetræningen bør vi altid først se en person som en fægter ikke som en mand eller kvinde / pige eller dreng. Udgangspunkt: Se fægteren som en fægter frem for som en dreng/pige. Tag udgangspunkt i sporten. Som vi kender de danske trænere, er der ikke nogen, der har særlige præferencer i forhold til at træne mænd frem for kvinder. Derimod går præferencer for trænerne oftest på at skabe glæde og udvikling på holdet i form af flere og bedre deltagere, og på at skabe præstationsmæssige resultater i form af medaljer. I forhold til medaljerne går trænerne efter at skaffe dem i forhold til det talent - eller elitemateriale, der er på holdet eller i klubben, og det er i den forbindelse ganske underordnet, om det er deltagere af det ene eller det andet køn. Vejene til træningsmålene og resultaterne kan dog godt være forskellige fra fægter til fægter. Nedenstående kan måske give et fingerpeg om, at en træner bør overveje forskellige metoder, træningsformer og motivationsfaktorer i forhold til piger og kvinder generelt sammenlignet med 20

22 drenge og mænd. Altså mål og fagligt indhold er det samme for begge køn, men måske er midlerne metodikken, pædagogikken, psykologien lidt forskellige. Det er altid trænerens opgave at bringe en fægter så langt i vedkommendes fægtekarriere som fægteren vil og kan. En fægtekarriere er ikke kun at blive den bedste, men også en klubkarriere og et identitetsprojekt, som træneren og klubben er med til at forme og skabe: At få oplevelser og venner, at lære og udvikle sig, at blive leder, træner, dommer at dannes og blive en god sportskvinde/mand, at finde ud af, hvem man er, at blive et menneske 6.2. Har piger lidt andre motiver end drenge for at dyrke sport? Drenge Piger 1. For at have det sjovt! 1. For at have det sjovt! 2. For at blive dygtigere! 2. For at komme i form! 3. Det er spændende at konkurrere! 3. For at træne! 4. For at gøre noget jeg er god til! 4. For at blive dygtigere! 5. For at komme i form! 5. For at gøre noget jeg er god til! 8. For at vinde! 12. For at vinde! Kilde: Ewing, M.E. & Seefeldt, V. (1990). American youth and sports participation : A study of students and their feelings about sport. North Palm Beach, FL Som det ses af skemaet, er pigernes motiver for at dyrke idræt i nogen grad forskellige fra drengenes, men det ledende motiv for de fleste piger og drenge er, at idrætsudøvelse sker for at have det sjovt!. Hvis I gerne vil have flere fægtere i klubben og på holdet, så er det ikke vindermotivet, som scorer lavest i undersøgelsen, som du skal sætte i spil overfor børnene i klubben, men du skal primært lave en træning, som børnene på dit hold synes er sjov. Hos pigerne kommer motiver, der har med fysisk udfoldelse, fysisk velvære /motion, læring og selvtillid på pladsen. Det giver et Overvej deltagernes motiver for at dyrke sport og implementer dem i træningen Sørg for at behandle udøverne lige seriøst ud fra de motiver de forskellige har. 21

23 fingerpeg om, at det er vigtigt at tilpasse sin træning af piger (og drenge), så disse motiver bliver tilfredsstillede. Det gælder både i forhold til klubmiljøet, holdtræningen og i relation til den individuelle udøver f.eks. i forbindelse med lektioner, coaching, stævnedeltagelse, udviklingssamtaler m.m. Udsagnet at have det sjovt kan dække over mange ting. Det er sikkert noget med at lege, at snakke sammen, at grine sammen, at træneren kan lave sjov. Men bag motivet kan også ligge at lære noget, at fægte kampe, at vinde (men bestemt ikke altid og for alle). For at blive klogere på, hvad motivet at have det sjovt dækker, er du nødt til at tale med dit hold og de enkelte udøvere om, hvad der får dem til at komme til fægtning, men hvis I skal være flere i klubben, skal du også overveje, hvad der generelt får børn til at komme til sport. Skal I være mange i klubben, og skal I holde på flere, så er det væsentligt, at du som træner behandler motiverne lige seriøst i forhold til udøverne: En gruppe kan rammes på teknik, en anden gruppe på at komme i form. Du skal lave noget for alle. På DFF s trænerkurser har vi i de senere år arbejdet ud fra dette almene børnefægtningsprincip: Vi fægter for at lære at fægte senere for at vinde. Det dækker over glæden ved læring og udvikling. Konkurrencedeltagelse og vindermentalitet er en vigtig del af vores sport, men de bedste forudsætninger for at vinde og øge glæden ved sporten på sigt skabes ved at bygge fægterne op gennem at lære at fægte i børneårene, hvor tabe - og vindesituationer hurtigt kan fjerne fokus fra glæden og/eller læringen i fægtning. For at holde længe som fægter, er det et væsentligt motiv, at man synes det er sjovt at lære og at træne. Det forhold, at pigerne prioriterer at komme i form, indebærer formentlig, at fysisk udfoldelse og velbefindende er et vigtigt motiv. Det skal dog næppe få dig til at igangsætte længere og hårdere fysiske træningselementer i træningen. Du bør stadig overveje, hvilket fysisk udviklingstrin dit hold er på og differentiere træningen i forhold til de enkelte fægteres fysiske udvikling. Glem de 30 armstrækkere og de 50 udfald i træk, hvis du ved, at de fleste på holdet ikke kan tage dem, for som det ses af skemaet, motiveres pigerne også af at lave noget de er gode til (5). På den anden side er det demotiverende for ofte at føle sig utilstrækkelig. Tænk mere på at lave noget sjov og spændende opvarmning for pigerne, tal med dem om og forklar, hvordan man kommer i form af at fægte, læg vægt på udstrækning og lav ind i mellem nogle små fitnessprogrammer i træningen gerne med musik til. De 2 vigtigste børnefægtningspricipper: 1. Det skal være sjovt at fægte! 2. Vi fægter for at lære at fægte senere for at vinde Hvad er det sjoveste, vigtigste eller sejeste til TRÆNING? Brugerundersøgelse iii Svar (grp. a-f) (uprioriteret rækkefølge) a) Det er, når vi går i gang med at fægte kampe. Når træneren holder øje med en, og siger, hvad man kan forbedre, og hvad man gjorde godt. b) Det sjoveste og vigtigste er et varieret træningsforløb (socialt og lektioner) c) Det sociale At gå hjem fra træningen og vide, at man har brugt kroppen og har haft det sjovt. At se sig selv udvikle sig. d) En god træner At fægte kampe God stemning At mærke at man flytter sig teknisk At blive mødt i øjenhøjde Fysisk udfordring Socialt samvær 22

24 Nogle af pigernes bærende motiver er at træne, blive dygtigere og gøre noget jeg er god til (3-5). Her handler om at lave noget træning, hvor indholdet ikke er så konkurrencepræget, men hvor fokus er på øvelser (hold, gruppe, individuelt) af teknisk (og senere taktisk) indhold, hvor deltagerne udvikler sig og selv kan se udviklingen, og hvor træneren er anerkendende og rosende i forhold fægterens tekniske og taktiske læring Fastholdelse og frafald Flere undersøgelser af unges idrætsdeltagelse viser, at en større del af de unge piger stopper med deres sport, og at de gør det tidligere end drengene. For at holde på flere piger (og drenge for den sags skyld) i denne periode er det væsentligt, at træneren dels tænker alle pigerne med i træningen (ikke kun de bedste) og sammen med klubbens ledelse skaber et miljø, hvor alle synes det er sjovt og rart at komme se kapitlerne tidligere i hæfet om fastholdelse (klubmiljø og aktiviteter). Der er mange andre ting, der trækker i de unges liv i denne periode, og måske er det her, man finder ud af, at man aldrig bliver en elitefægter. Men derfor kan både træningen og klublivet, da stadig give en hel masse: Læring, motion, venskaber, socialt miljø, stævneoplevelser, en lederrolle og andre sjove og spændende ting, der giver mening og er udviklende for den enkelte. Sørg for at disse elementer er til stede og synlige i klub og træningsmiljøet. Hvordan vil du tænke disse medlemmer ind i din træning, så de bliver på dit hold? Også talent og elitefægtere har brug for at glæde sig over sporten på andre områder end ved at vinde, træne m.m. F.eks. går det sociale ofte på tværs af fægtefærdigheder, og talentfulde fægtere kan også stoppe deres karriere, hvis vennerne forsvinder fra sporten. Hvad er det sjoveste, vigtigste, Fortsat (iii) e) Selve sporten Socialt samvær, have det sjovt sammen f) Det sjoveste: Fællesskab Sociale arrangementer Det vigtigste: Motion Hård træning Ikke lave drengelege som f.eks. hockey Det sejeste: At blive dygtigere til fægtning g) Det sjoveste: At være en del af et fællesskab Det vigtigste: At blive dygtigere Det sejeste: At kunne tage point fra en, der er dygtigere At vennerne synes, man er sej og speciel Gør det attraktivt at fægte på 2. holdet Som omtalt i kapitlerne ovenfor, så skal klubledelsen og trænerne sørge for, at det er attraktivt at fægte på 2.holdet, hvis I skal holde på mange medlemmer i klubber og ikke kun de bedste. For træneren indebærer dette, at du skaber en træning, der også er interessant indholdsmæssigt for bredde og motionsfægterne på holdet. - Kan du differentiere benarbejde, tekniske og taktiske øvelser og lektioner, så alle får noget ud af det det skal jo heller ikke være for nemt og kedeligt for de bedste. 23

25 - Opmærksomhed til alle. Sørger du for, at alle på holdet føler, de betyder noget bare det at sige hej og give hånd, gør en forskel men er ikke nok: Det handler også om, at du opmuntrer alle, vejleder alle og fordeler din opmærksomhed og træningstid hensigtsmæssigt i forhold til alle på holdet i forbindelse med coaching, øvelser og lektioner. - Samarbejde og kommunikation: Det er ikke kun de fysiske oplevelser, der tæller for en udøver ved træningen for at alle befinder sig vel i et træningsmiljø. Er der tid til at snakke under, før og efter træningen med hinanden og med træneren, er der plads til medbestemmelse og medansvar, bliver deltagelse i stævne og sociale aktiviteter kommunikeret videre til alle? - Kan du vejlede om stævnetilbud for andre end de bedste, kan du deltage til deres stævner og coache på passende niveau. Du kan finde idéer til træning og aktiviteter, du kan lave i samarbejde med klubledelsen i Kapitel 5. - Kan du medvirke til at holdet fungerer socialt og støtte op om de sociale aktiviteter, som klubbens ledelse sætter i gang for klubbens medlemmer. - Kan du medvirke til at klubben giver uddannelsestilbud til bredden f.eks. dommer-, træner, våbenreparationskurser, træningssamlinger m.fl De modløses fastholdelse (de let øvede) Det er vores bud, at dér hvor fægtere ofte falder fra uanset om vi taler om unge eller voksne, kvinder eller mænd ikke er i den tidlige begynderfase. Tidligt i begynderfasen er fægtekompetencerne små, men motivationen til at lære høj. Alt er nyt, men man føler, at man flytter sig i fægtningens nye, spændende verden og indstillingen er entusiastisk. Begynderen kræver megen teknisk (og taktisk) instruktion, men motiveres af at Overfor de let øvede kan vi næppe fastholde medlemmer ud fra glæden ved sporten / kampen alene men vi har mange ting at byde på i klubben træningsindsatsen hele tiden giver afkast i form af nye oplevelser, udvikling og læring. Har man allerede fægtet længe, og er f.eks. elitefægter, har man mange og høje kompetencer, og motivationen findes gennem mange ting, herunder f.eks. glæden ved at mestre noget, ved at vinde, ved at træne, glæden ved detaljen eller glæden ved sporten og kampen i sig selv. Derimellem ligger en mellemgruppe af fægtere, som har oparbejdet nogle kompetencer, men hvor engagementet ofte bliver lavere, mens det er højt i begynderfasen. Disse fægtere, som er let øvede / sent i begynderfasen kunne man kalde de modløse, som oftere falder fra det var ikke lige mig, alligevel. I mellemgruppen er der længere mellem snapsene og træneren skal stadig instruere, men i lige så høj grad fokusere på at støtte og opmuntre fægteren i forhold til egen læring og præstation. Fægterne føler ofte, at de ikke kan komme videre i deres udvikling og mister også modet, fordi de taber til de bedste i en sport, hvor det på sigt kræver meget at udvikle sig teknisk og taktisk. Det er vanskeligt at generelt at sige, på hvilket tidspunkt modløsheden præcist indtræder hold øje med fægterne. 24

26 Hvordan kan trænere hjælpe med at fægteren se lys for enden af tunnelen, og hvad kan der ellers fokuseres på indenfor fægtemiljøet, der kan medvirke til at skabe glæden ved sporten og medlemskabet af klubben? På et hold bestående af mange forskellige slags fægtere, skal der motiveres i forhold til hver enkelt på holdet. Begyndere kræver megen instruktion, mens de modløse måske kræver mindre instruktion, men mere støtte, og at klubben og træneren sætter ind med alle de øvrige aktivitetstilbud og sociale muligheder, som klubmiljøet har at byde på. Støtte består bl.a. af vejledning, opmærksomhed, opmuntring, coaching og i at træneren forholder sig til proces - og læringsmål i forhold til den enkelte udøver på dennes niveau og eventuelt bistår med at fægteren stiller realistiske præstationsmål Er der flow i træningen? Teorien om flow, som er udviklet af den ungarskfødte psykolog Csikszentmihalyi, fokuserer på menneskers evne til at fordybe sig og leve sig helt ind i en aktivitet flow er den tilstand, hvor selvet forsvinder og bevægelsen eller aktiviteten fylder én fuldstændigt. Oplevelsen af dette kaldes flow Ram flow-zonen; så bliver de! expercience. Sådanne oplevelser bygger på mange variabler, og er derfor sjældne. Men Csikszentmihalyis flow-skema kan også anvendes metodisk i træningssammenhænge, idet flowoplevelsen afgrænses af træningsområder, der er demotiverende og mindsker træningsparatheden og indlæringsmulighederne, og fordi oplevelsesfeltet for flow flyttes alt efter fægterens kompetencer og træningsindholdet. Figuren illustrerer, at en fægter kan opleve angst, hvis opgaverne stiller så store udfordringer, at hendes færdighedsniveau ikke er modsvarende. Omvendt vil fægteren kede sig, hvis udfordringerne er for lette i forhold til hendes færdigheder. For at opretholde flow skal træneren tilpasse udfordringerne i træningsindholdet i forhold til fægterens færdigheder. Man kan øge kompleksiteten af aktiviteter ved at udvikle nye færdigheder og give nye udfordringer for at bevare flowet, eller man skal i nogle tilfælde som træner mindske kompleksiteten for at bevare flowet i træningen af den enkelte fægter. Prøv at overveje tankerne om flow i forhold til den enkelte fægter med hensyn til træningsindholdet og træningsformerne, herunder lektioner, øvelser, benarbejde, fægtekampe. Hvordan kan man differentiere på indholdet, så der opnås flowoplevelser for mange fægtere i forhold til f.eks. parøvelser, benarbejde og kampe. Hvordan kan man skabe flowoplevelser i fægtelektioner? 25

27 Hvordan skaber du udfordringer for den enkelte, der er passende ikke for store ikke, ikke for små. Overvej nøje, hvor fægterne er henne i deres udvikling og hvad de vil, så de ikke bliver angste, keder sig eller giver op. Ram flow-zonen; så bliver de. Du kan finde idéer til træning og aktiviteter, du kan lave i samarbejde med klubledelsen, i Kapitel Træningsmiljø Det er vigtigt, at alle på holdet føler, at de bidrager med noget og får noget med hjem. Vis dem, at deres tilstedeværelse er værdsat, at alle kan bidrage med noget på holdet, at alle kan udvikle sig i vores sport. Den gode træning er ikke kun afhængig af træningsindholdet, men også af rammerne og det sociale. Sørg også for, at der er en god omgangstone på holdet. Stimulér mulighederne for sociale aktiviteter. Skab nogle sociale rammer om træningen og stævnedeltagelse, der giver fægterne lyst til at deltage for andet end sporten i sig selv og andet end at vinde. Der er en del der peger på, at det sociale er endnu vigtigere for piger og kvinder end for drenge og mænd, der generelt kan være lidt mere individualistiske og resultatorienterede. Læs evt. mere om klubmiljøet i Kapitel 4 om ledelsens fastholdelse af pige og damefægter 26

28 6.7. Har kvinder og mænd forskellige egenskaber, som vi skal være opmærksomme på i træningen? Mænd og kvinder har generelt forskellige fysiske og psykiske egenskaber. Det fysiske område vil vi ikke komme meget nærmere ind på, da disse primært vil være faktorer, som vil gøre sig gældende i et begrænset omfang i træningen af elitekvinder og elitemænd, mens forskellene næppe er relevante på andre niveauer. Fægtetræning vil på de disse niveauer primært dreje sig om udvikling af tekniske og taktiske færdigheder ud fra de fysiske forudsætninger fægteren allerede har eller udvikler gennem selve fægtetræningen. På det fysiske område vil det sikkert være mere relevant at vurdere den enkelte fægter og holdets fysiske forudsætninger og deraf vurdere, om der er områder bør udvikles. Her kan vi se på fægternes biologiske alder, hvor er de henne i deres fysiske udvikling? F.eks. vil nogle piger på børnehold være tidligere fysisk udviklede end drengene, mens en del ældre drenge på ungdomsholdene potentielt vil have en noget højere fysisk formåen end gennemsnittet af piger. Der vil dog være store individuelle forskelle. F.eks. vil en fysisk veltrænet damefægter sikkert præstere fysisk bedre end en herrefægter i knap så god fysisk form. Derfor vil det på det fysiske område sikkert være mest hensigtsmæssigt ikke at ty til generaliseringer, men foretage individuelle, konkrete vurderinger. Altså se på fægteren, som en fægter frem som en mand eller kvinde. På det psykiske område siges der også at være forskellige egenskaber eller karaktertræk. Efter vores opfattelse er det dog svært at udtale sig specifikt om, hvad egenskaberne og forskellene reelt består i, og der vil blive tale om generaliseringer af kønnene, som det enkelte individs egenskaber kan afvige meget fra. Igen vil det mest hensigtsmæssige, at træneren på længere sigt lærer sine fægteres psykiske egenskaber at kende ud fra individuelle vurderinger, og bruger sit kendskab til personens psykiske egenskaber / karaktertræk til at skabe de bedste forudsætninger for fægterens udvikling. Igen se først og fremmest på fægteren, som en fægter. Selv om der vil være store afvigelser fra individ til individ blandt såvel kvinder som mænd, viderebringer vi i nedenstående skema nogle generaliseringer af mænds og kvinders forskellige egenskaber, sådan som mandlige trænere har erfaret dem i forskellige idrætsgrene (fodbold, håndbold og fægtning). Da der er tale om generaliseringer, er det ikke sikkert at kvindelige eller mandlige læsere kan genkende sig selv i alle tilfælde. Endvidere er det værd at bemærke, at iagttagelserne og erfaringerne er gjort af mandlige trænere, der har arbejdet længe med såvel kvinde som mandehold men dem er der jo også flest af i fægtning og at der netop er tale om erfaringer og ikke andre videnskabelige fakta. Måske kan nogle af informationerne dog bruges som udgangspunkter i træningen af kvinder og mænd for så vidt som trænerne endnu ikke kender de enkelte fægteres psyke. 27

29 6.8. Kvinders og mænds forskellige egenskaber i følge mænd Kvinder Lav selvtillid - høj selverkendelse Svært ved at overskride grænser Nederlag tages tungt Behov for at "snakke" Tør vise følelser Tillid er vigtig Procesorienterede Meget disciplinerede (arbejder for holdet) Tør ikke altid vedkende sig ambitioner Mænd Høj selvtillid - lav selverkendelse Overskrider gerne / for ofte grænser Nederlag vendes hurtigt Taler helst fagligt Er ofte lukkede Tillid er mindre vigtig? Resultatorienterede Mindre disciplinerede (arbejder for sig selv) Ambitioner er en dyd Ovenpå præsentationerne af de 2 stereotyper Hr. og Fr. Fægtedanmark, bringer vi et par spørgsmål til refleksion, som eksempler på overvejelser, som trænere kunne gøre sig og finde svar på gennem egen trænerpraksis, erfaringsudveksling og gennem idrætsvidenskabelig litteratur. Refleksioner kan medvirke til at optimere praktikken træningen: 28

DIF IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS

DIF IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS DIF IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS Ingen selvfølge at unge dyrker sport Det første store dyk på frafaldsbarometret ses i de tidlige teenageår. Her mærker foreningerne

Læs mere

Fastholdelse og rekruttering af piger og kvinder

Fastholdelse og rekruttering af piger og kvinder Fastholdelse og rekruttering af piger og kvinder Gode råd og anbefalinger 1 Indhold FORORD... 2 LIDT OM PIGER... 2 MOTIVATION OG FASTHOLDELSE... 3 TRÆNEREN OG FASTHOLDELSE... 4 TONEN I TRÆNINGEN... 4 PUBERTETEN...

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

ATK implementeringsplan (pr. 20.10.15)

ATK implementeringsplan (pr. 20.10.15) ATK implementeringsplan (pr. 20.10.15) Tidsplan: 2016: Opgave Indhold Udført Januar-marts Markedsføring 1. klubbesøg: Klubbens bestyrelse og 1-2 trænere deltager i et informationsbesøg med DFF April sforløb

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Klubhus. - hvilke andre aktiviteter kan man lave i klubhuset. - hvad er behovet til klubhuset

Klubhus. - hvilke andre aktiviteter kan man lave i klubhuset. - hvad er behovet til klubhuset Klubhus - hvilke andre aktiviteter kan man lave i klubhuset. - hvad er behovet til klubhuset Klubhus. Hvilke andre aktiviteter kan man lave i klubhuset. Hvad er behovet til klubhuset. Forpagter til klubhuset.

Læs mere

GODT IDRÆTSMILJØ FOR UNGE

GODT IDRÆTSMILJØ FOR UNGE D D R Æ T S M I L J Ø I T O E G G N F O R U GODT IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS DANMARKS IDRÆTS-FORBUND INGEN SELVFØLGE AT UNGE DYRKER SPORT Det første store dyk

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg Baggrund Igennem flere år har der i bestyrelsen i FC King George været en drøm om at starte en børne- og ungdomsfodbold afdeling i klubben, og 2013 er året, hvor denne drøm

Læs mere

Koncentration. Sigt. Ram plet. Lær at skyde i din lokale skytteforening

Koncentration. Sigt. Ram plet. Lær at skyde i din lokale skytteforening Lær at skyde i din lokale skytteforening Koncentration. Sigt. Ram plet. Alle kan gå til skydning uanset alder og fysisk form. Find et skytteforening i dit lokalområde og giv dig selv en udfordring Læs

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

TPI Odense - Håndboldafdelingen

TPI Odense - Håndboldafdelingen TPI Odense - Håndboldafdelingen Vision Vi skal være lokalområdets bedste håndboldklub Derefter skal vi være Odenses bedste håndboldklub Til sidst er målet at være Fyns bedste håndboldklub Målsætning Vi

Læs mere

Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere

Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere Introduktion I Hovedstadens Svømmeklub har vi nordens bedste potentiale for at skabe konkurrencesvømmere på højt internationalt

Læs mere

Aktiviteter og træning året rundt

Aktiviteter og træning året rundt Aktiviteter og træning året rundt agenda Nicolas erfaring omkring at lykkedes med aktiviteter med trænerens perspektiv Dittes bud på klubaktiviteter i og udenfor sæsonen Refleksion over input til aktiviteter

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Løb i teori og praksis. Efteruddannelse af DAI s koordinatorer og idrætsmedarbejdere Dansk Atletik Forbund torsdag d. 7.11.2013

Løb i teori og praksis. Efteruddannelse af DAI s koordinatorer og idrætsmedarbejdere Dansk Atletik Forbund torsdag d. 7.11.2013 Løb i teori og praksis Efteruddannelse af DAI s koordinatorer og idrætsmedarbejdere Dansk Atletik Forbund torsdag d. 7.11.2013 Morten Nielsen Udviklingskonsulent i Dansk Atletik Forbund Underviser på DIF

Læs mere

Kap. 4 Den Blå Tråd i Børneafdelingen

Kap. 4 Den Blå Tråd i Børneafdelingen Alder afdeling (skoleåret fra august til juni) 4/5/6 år U6 3-mands Kap. 4 Den Blå Tråd i Børneafdelingen Fodbold Træning og opdeling Kamp og opdeling Værdier 6/7 år U7 3-mands 7/8 år U8 5-mands Fællestræning

Læs mere

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland Det handler om andet end fodbold DBU Sjælland Program Præsentation og baggrund Hvad siger de unge??? Forskel i køn og typer Årsager til frafald Muligheder for fastholdelse Klubliv Opsamling DBU Sjælland

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

Hvorfor spiller man og træner man påp

Hvorfor spiller man og træner man påp ldersrelateret træning Målrettet Hvorfor spiller man og træner man påp denne måde? m DOKUMENTATION Aldersrelateret træning DOKUMENTATION Alt for tidligt resultatpres Turneringsstruktur Klub Træneren Forældre

Læs mere

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING Revideret september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 Visioner 4 Mål 5 Strategi - ungdomsafdelingen 6-8 Strategi - seniorafdelingen 9

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

En god sæsonstart. Inspirationsfolder

En god sæsonstart. Inspirationsfolder En god sæsonstart Inspirationsfolder Indholdsfortegnelse FORORD 2 HUSKELISTE 4 Hvilke målgrupper har vi fokus på? 5 Hvilke hold tilbyder vi i næste sæson? 5 Har vi styr på alle træningstider? 6 Har vi

Læs mere

HIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5

HIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5 HIF Fodbold Årgangsbog for U4 & U5 Det blå bånd & den Røde tråd! HIF s fodboldafdelings formål Foreningens formål er gennem fodboldspil og almindeligt socialt samvær for børn og voksne, at fremme kammeratskab

Læs mere

VRI Fodbold DEN GULE TRÅD

VRI Fodbold DEN GULE TRÅD VRI Fodbold DEN GULE TRÅD Politik for VRI Fodbold... 2 Den gule tråd i arbejdet med VRI-børnefodbold og VRI B&U... 3 Holdninger, mål og temaer... 4 Årgangene U5, U6 og U7... 4 Årgangene U8 og U9... 5 Årgangene

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Mål for sæsonen

Mål for sæsonen Mål for sæsonen 2013-2014 SSB ønsker at være en hel klub, der både favner elite og bredde. De 4 afdelinger motionist, ungdom, senior og veteran danner rammen om en stor og aktiv klub, der er i kraftig

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Martin Langagergaard. Agenda

Martin Langagergaard. Agenda Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Nyt fra Breddekonsulent Øst Marts 2009 01/2009:

Nyt fra Breddekonsulent Øst Marts 2009 01/2009: Nyt fra Breddekonsulent Øst Marts 2009 01/2009: Dommer for dummies og andre dommerkurser: DFF s dommeruddannelsesgruppe har planlagt datoer for dette års tilbud om kursus og prøve til opnåelse af national

Læs mere

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur! 5.klasse i 1984 5.klasse i 2016 Hvad er der på menuen.? Lidt om tweens.

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Fra Ælling til Svane. Børneafdelingen Køge Boldklub

Fra Ælling til Svane. Børneafdelingen Køge Boldklub Fra Ælling til Svane Børneafdelingen Køge Boldklub 1 Indholdsfortegnelse Værdier og målsætninger... 3 Rammer og organisation... 4 Legepladsen... 5 Byggepladsen 3:3... 5 Forældreopgaver... 6 Principper

Læs mere

FB s medlemsundersøgelse for 2015

FB s medlemsundersøgelse for 2015 FB s medlemsundersøgelse for 2015 I november og december 2015 gennemførte FB en medlemsundersøgelse blandt medlemmerne. En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i februar 2014, og de steder det er muligt

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte

Læs mere

Vision at stå stærkere sammen

Vision at stå stærkere sammen AaB Talentcenter udvikling via samarbejde Gældende fra og med maj 2015 Vision at stå stærkere sammen Vi vil styrke elitepigefodbolden i Nordjylland ved at samle og give de mest ambitiøse og talentfulde

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

For trænere fra U5 - U12. Kursustilbud fra SBU KURSUSOVERSIGT - U5 -U12

For trænere fra U5 - U12. Kursustilbud fra SBU KURSUSOVERSIGT - U5 -U12 Kursustilbud fra SBU For trænere fra U5 - U12 KURSUSOVERSIGT - U5 -U12 SBU Spotkurser SBU's Inspirationskurser Det skal være sjovt at spille fodbold... Lavet af : B&U Konsulent - Kenn Schmidt Træneruddannelser

Læs mere

FægteKlubben Trekanten Vordingborg

FægteKlubben Trekanten Vordingborg FægteKlubben Trekanten Vordingborg Det vil vi kunne tilbyde : Fægtetræning for - B&U, bredde, talent og elite. ( mindst 2 træningspas om ugen for alle grupper ) Træning i Moderne 5-kamp - løb/skydning,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Den gode forening.. Oplæg til en proces og drøftelse omkring KlubDNA, klubmiljø, træningsmiljø m.v. der søger svaret på spørgsmålet

Den gode forening.. Oplæg til en proces og drøftelse omkring KlubDNA, klubmiljø, træningsmiljø m.v. der søger svaret på spørgsmålet Den gode forening.. Oplæg til en proces og drøftelse omkring KlubDNA, klubmiljø, træningsmiljø m.v. der søger svaret på spørgsmålet Hvad skal vi gøre i dag Hvis vi ønsker at fastholde vandrotterne når

Læs mere

Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således:

Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således: Undervisningsmiljøvurdering Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således: Læs Først! Det er afgørende vigtigt, at det

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold Valby boldklub Mere end fodbold Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold Den blå tråd i Valby Boldklub Formanden har bolden M ange mennesker tænker nok, at alle fodboldklubber er ens. Men

Læs mere

Fritidsinstitutionen i Rådmandsgade

Fritidsinstitutionen i Rådmandsgade Sådan gør du tilmelding: Hvis I ønsker at tilmelde jeres børn til en af aktiviteterne, så foregår det på KBH barn. Vi åbner for tilmeldinger i slut uge 40. Forventninger til børn og forældre: Vi forventer

Læs mere

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Vingsted 20.november 2015 5.klasse i 1984 5.klasse i 2015 Foreningslivet

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

MOTION OG SJOV. Motion og Sjov. 2012 Motion og Sjov med 6Z

MOTION OG SJOV. Motion og Sjov. 2012 Motion og Sjov med 6Z MOTION OG SJOV 2012 Motion og Sjov med 6Z Beskrivelse af et forløb, bygget op omkring motion, fælles oplevelser og styrkelse af klassens trivsel. Sjov motion er vores mission Motion og Sjov M O T I O N

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Fægtning er godt at lære

Fægtning er godt at lære Fægtning er godt at lære - for når man er i en skov, kan man ramme en ulv Når faciliteterne er i orden, udstyret er sjovt, og sporten samtidig er god til alle grupper, er det muligt for en forening, der

Læs mere

Børneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel

Børneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel Børneliv version 2.0 Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel Viborg 7.oktober 2013 Fire vigtige spørgsmål.. Hvor mange 9-12-årige har en FB-profil og hvor mange 15-årige går det til fest hver uge?

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Træningsaktiviteter på et Talentcenter.

Træningsaktiviteter på et Talentcenter. Træningsaktiviteter på et Talentcenter. Understående er en uddybning af almanakken, med fokus på planlægning af aktiviteter i træningscentre. Hvad er en optimal situation for et velfungerende talent i

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Bernstorffsminde 12. november 2016 Børne- og ungdomslivet er

Læs mere

Skoleudtalelse på Anne Andersen. Det personlige:

Skoleudtalelse på Anne Andersen. Det personlige: Skoleudtalelse på Anne Andersen Det personlige: Anne er altid i godt humør og har gode relationer til sine klassekammerater og lærere. Hun har en evne til at sprede glæde og optimisme omkring sig. Som

Læs mere

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet

Læs mere

Trænerguide. I.F. Lyseng Fodbold, Trænerguide. Formål

Trænerguide. I.F. Lyseng Fodbold, Trænerguide. Formål Trænerguide 1 Formål Formålet med klubbens aktiviteter er, at det enkelte medlem finder glæde ved fodboldspillet. Det er klubbens ønske at skabe et miljø, hvor samværet og tolerancen overfor andre giver

Læs mere

isi.dk Lev drømmen ISI Idrætsefterskole ISI.DK ISI Idrætsefterskole ISI Idrætshøjskole ISI.DK ISI Idrætshøjskole

isi.dk Lev drømmen ISI Idrætsefterskole ISI.DK ISI Idrætsefterskole ISI Idrætshøjskole ISI.DK ISI Idrætshøjskole isi.dk Lev drømmen ISI.DK ISI Idrætsefterskole Velkommen til en oplevelse for livet På ISI elsker vi idræt. Her har du chancen for at udvikle dig - som person og inden for den idræt, du brænder for. Rammerne

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Talentets motivation. Rasmus Henning, Europamester Lars Smith, TRI4 elite team. Viljen til at vinde kommer indefra

Talentets motivation. Rasmus Henning, Europamester Lars Smith, TRI4 elite team. Viljen til at vinde kommer indefra Talentets motivation Rasmus Henning, Europamester 2004 Lars Smith, TRI4 elite team Page 1 Marts-06 Author Lars Smith Disposition TRI4 baggrund Hvordan bliver et ungt talent motiveret til at give sig i

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

VELKOMMEN TIL SÆSONEN 16/17 I ABC

VELKOMMEN TIL SÆSONEN 16/17 I ABC VELKOMMEN TIL SÆSONEN 16/17 I ABC Dette er et introduktionsbrev angående arrangementer, træninger, hold, trænere og nye tiltag, så gør jer selv den tjeneste at læse det hele igennem! Målsætninger og nye

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Velkommen. Vi glæder os til at se medlemmer, børn, voksne, forældre og sponsorer til endnu en fantastisk sæson. Med Sportslig hilsen

Velkommen. Vi glæder os til at se medlemmer, børn, voksne, forældre og sponsorer til endnu en fantastisk sæson. Med Sportslig hilsen ÅRS 25JUBILÆUM Velkommen Med denne folder byder vi jer velkommen til en rigtig spændende sæson. Vores klub har 25 års jubilæum - det vil vi gerne markere med en række spændende aktiviteter og nye tiltag.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Holdnavn Alder Stestrup Fritidsgård Trænere Holdbeskrivelse

Holdnavn Alder Stestrup Fritidsgård Trænere Holdbeskrivelse Minispring 0. 2. klasse Hallen kl. 17:00-18:15 Kitt og Henriette Sacha Laila Tlf. 22874776 På dette hold skal vi lære at springe de mest grundlæggende ting indenfor springgymnastik. Vi skal bl.a. lære

Læs mere

Idræt om dagen. Idræt for seniorer i DGI s lokalforeninger. dgi.dk/senior

Idræt om dagen. Idræt for seniorer i DGI s lokalforeninger. dgi.dk/senior Idræt for seniorer i DGI s lokalforeninger Idræt om dagen Skab liv i dagtimerne ved at udvikle tilbud til seniorer i din forening. Med Idræt om dagen er der mange muligheder for at invitere en stadig større

Læs mere

Elitestrategi for TTC 2014-2015

Elitestrategi for TTC 2014-2015 Elitestrategi for TTC 2014-2015 Vision TTC ønsker at være det foretrukne træningsfællesskab for københavnske elitetriatleter baseret på et stærkt fællesskab, der løfter det enkelte individs niveau og sikrer

Læs mere