Rygaard, landbrug, lystgård og skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rygaard, landbrug, lystgård og skole"

Transkript

1 Rygaard, landbrug, lystgård og skole En bygningshistorisk beskrivelse. August 2003 Indledning Rygaards Internationale Skole og den Katolske Kirke udgør et samlet bygningsanlæg, der omfatter fire hovedelementer: i) kirken, ii) hovedbygningen, iii) skolebygningerne samt iv) haven og de øvrige udenomsarealer. Hovedbygningen er mest interessant set ud fra et arkitekturhistorisk synspunkt, samtidig med at den også har størst aktuelt behov for istandsættelse. Det ville være ønskeligt, om der kunne iværksættes en restaurering, der kunne genskabe bygningens arkitektoniske kvaliteter både i eksteriør og interiør. Derved ville skolens visuelle identitet bliver forstærket og signalere kvalitet og omsorg for såvel materielle som immaterielle værdier. Hele bygningskomplekset har gennemgået en udvikling over en periode på ca. 200 år og en hensigtsmæssig behandling af bygningerne forudsætter et indgående kendskab til bygningshistorien for at bevare eller genskabe de oprindelige kvaliteter. Både når der foretages løbende vedligeholdelse og ved en eventuel større istandsættelse eller restaurering af bygningerne, må det vurderes, hvordan de brugsmæssige behov kan opfyldes samtidig med at de autentiske kvaliteter bevares eller genskabes. Denne rapport er udarbejdet på foranledning af Rygaards Skole for at få et overblik over kompleksiteten af en sådan opgave. Den bygningshistoriske redegørelse giver en beskrivelse af hovedbygningens udvikling og forandring fra landbrug til lystgård og skole. Den efterfølgende handlingsplan skal medvirke

2 til at give et beslutningsgrundlag for finansiering, projektering og iværksættelse af konkrete bygningsarbejder. Oplysningstiden og landboreformerne: Som statsminister under enevældekongen Frederik d. V var Johan Hartvig Ernst Bernstorff ( ) den mand, der frem for nogen kom til at sætte præg på sin samtid. Sammen med Adam Gottlob Moltke, senere Ernst Schimmelmann og Christian Ditlev Reventlow udgjorde de den kreds af excellencer, der dominerede alt i hovedstaden og medvirkede til at skabe et kulturelt miljø, der kunne stå mål med udviklingen i det øvrige Europa. I oplysningstidens ånd gjaldt det især om at støtte kunst og kulturliv og dermed kaste glans over kongens hof og hovedstaden. Indflydelsen fra udlandet blev større end nogensinde, især fra Frankrig og Tyskland, og der blev skabt en kosmopolitisk holdning på grund af de mange udenlandske kunstnere, der blev kaldt til Danmark. Ved fædrelandet forstår vi ikke den stat, hvori vore fædre har levet, ikke heller det land, hvor vi er født og opdraget, men det hvori vi anses som borgere (1). Samtidens kosmopolitiske holdninger i de betydende kredse i hovedstaden kunne næsten ses som en forløber for den globalisering, der nu er ved at præge udviklingen, og som også er en del af virkeligheden på Rygaards Internationale Skole i dag. Kongens betroede ministre fik foræret landsteder uden for byen. Således havde Schulin fået Frederiksdal, Moltke fik Bregentved og Bernstorff fik den tidligere Fasangård under det nedlagte Jægersborg Gods og den tilhørende hovmark og overdrev med de hoveripligtige bøndergårde i landsbyerne Gentofte, Ordrup og Vangede. I opførte Bernstorff så det anseelige Bernstorff Slot med tidens betydeligste arkitekt, Nicolas- Henri Jardin, som arkitekt. Der gik ry af statsministerens palæagtige landsted i Gentofte, der repræsenterede tidens arkitektoniske idealer og introducerede nyklassicismen i Danmark. J.H.E. Bernstorff havde desuden stor interesse for landbrugets økonomi og ønskede at skabe en rentabel produktion, og med tiden blev lystgården forvandlet til et gods med intensivt drevet landbrug. Skønt Bernstorff var yderst konservativ, ligesom de øvrige ledende personer omkring enevældekongen, og ikke ønskede at ændre enevældens sociale struktur, blev han alligevel en af foregangsmændene i bondesagen og arbejdede for afskaffelse af hoveriet. Han var den første, der gennemførte landboreformerne og foranstaltede en udskiftning af jorden i overensstemmelse med Forordningen af 29. december 1758, der skulle ophæve hoveriet og give bønderne deres gårde i arvefæste. Bevæggrunden var nok hovedsagelig af økonomisk art, for det ville gavne både godsejeren og bønderne at forbedre dyrkningsformerne og dermed gøre bønderne mere interesserede i at dyrke jorden. Landboreformerne var også fremskyndet af påvirkninger fra udlandet under indflydelse af oplysningstiden, der var en medvirkende årsag til at Bernstorff blev afsat som statsminister og måtte forlade landet, da Struense tog magten i Den praktiske ledelse af landbruget på Bernstorff Gods blev forestået af godsforvalter Torkel Baden, der kendte til bøndernes vanskeligheder med at passe deres egne gårde, samtidig med at de skulle opfylde deres hoveriforpligtigelser. På den tid var bebyggelsen hovedsagelig samlet i tre landsbyer med tilhørende marker og overdrev: Gentofte med 21 gårde, Ordrup med 8 og Vangede med 15 gårde. Ved udskiftningen blev der foretaget lodtrækning om fordeling af jordlodderne og udflytningen foregik med megen festivitas. Torkel Baden har beskrevet hvordan... Jordlodderne blev udtagne af tvende små urner, ved to drengebørn, blandt hvilke den ene udtog gårdens nye betegnede navn og nummer, hvormed samme i forvejen var udmærket i marken, og den anden bondens navn, der tilfaldt samme gård (2). Bønderne blev beværtet på det bedste og om eftermiddagen kunne man se dem, med Koner og Børn, i Kisteklæderne vandre ud og tage deres nye Lodder i Øjesyn (3). I 1771 havde i alt 22 familier bygget gård på de nye jorder og var flyttet ud af landsby-fællesskabet. I alt blev der udflyttet 42 gårde, der nu kun skulle betale forpagtningsafgift til Bernstorff Gods i stedet for at udføre hoveriarbejde, og de taknemmelige selvejerbønder rejste et mindesmærke for deres velgører. Det

3 blev udformet af billedhuggeren Johs. Wiedewelt som en obelisk i marmor, der blev opstillet ved vejen mod Fredensborg i 1783 (nu Femvejen). I forbindelse med udarbejdelse af den nye Matrikel og opdelingen af markerne blev der anlagt nye veje, hvoraf den vigtigste var Bernstorffsvej. Her lå de nye gårde på række: Lundehuus, Lundegaard, Ryegaard, Bjerregaard, Sveisgaard, Hesselgaard, Høegsminde, Maltegaard og Breinegaard nede af en stikvej. Det var imidlertid ikke alle de bernstorffske gårde, der blev udstykket som bøndergårde. Ryegård og Lundegård, der oprindelig blev udskiftet med et tilliggende på henholdsvis 65½ og 66½ tdl. land, fik allerede fra begyndelsen særlig status. Lundegården blev tilskødet en auktionsdirektør Johan Frimodt Lodden, der staks lod opføre en herskabelig hovedbygning i grundmur med teglhængt tag. Som anerkendelse af sit arbejde som godsforvalter på Bernstorff Gods fik Thorkild Baden overdraget jord i Ryvangen og opførte gården Ryegaard. Baden blev senere udnævnt til inspektør for de kongelige godser ved Vordingborg og ejede kun gåden i 5 år inden den blev solgt til en højesteretsassessor Andreas Bruun i 1771, og dermed var gården definitivt overgået til at blive lystgård for det velhavende københavnske bourgeoisi. De bernstorffske gårde er enten nedrevet eller stærkt ombyggede, men gadenavnene i Gentofte kommune bærer navne med reference til de tidligere udflyttergårde og det oprindelige åbne bondeland. Lundegård blev f.eks. nedrevet i 1930-erne til fordel for opførelse af Sct. Lucasstiftelsen, og Ryegaarden er ombygget flere gange i de forløbne 235 år. Den første Ryegaard. Torkel Baden havde været tilknyttet Det Kgl. Videnskabernes Selskab, og havde derigennem været engageret i opmålings- og kortlægningsarbejde. Det var blandt andet baggrunden for at han blev ansat som godsforvalter på Bernstorff Gods og blev ansvarlig for gennemførelsen af jordreformerne på godset som de første i landet. Selv fik Torkel Baden Gavebrev af 15 marts 1766 på jord i Ryvangen som anerkendelse for arbejdet med at forbedre fæstebøndernes dårlige forhold og for at forestå udskiftningen (4). Han opførte den nye Ryegaard i de efterfølgende år i bindingsværk med stråtag. Taksationsforretningerne giver en detaljeret beskrivelse af gårdens disponering og indretning, der har haft en kvalitet, der adskiller den fra en helt almindelig bondegård blandt andet på grund af gipsede lofter i de repræsentative rum. Økonomibygningerne lå vinkelret på Bernstorffsvej og mellem de to længer var gårdspladsen hegnet ud mod vejen med stakit og to halve porte. Hovedbygningen lå midtfor, tilbagetrukket fra vejen i overensstemmelse med bygningernes nuværende hoveddisposition. Som statsminister havde Bernstorff gode forbindelser overalt i Europa og interesserede sig for de internationale strømninger inden for kunst og litteratur. Den tyske digter F.G. Klopstock fik et livsvarigt stipendium i Danmark og fik stor indflydelse på den unge digter Johannes Ewald, der også fik støtte af Bernstorff. I sommeren 1770 boede digteren Johannes Ewald en tid hos Torkel Baden på Ryegaard, hvor han laa paa Landet derude og omgikkedes Klopstock og den litterære kreds omkring ham. Senere på efteråret kom han tilbage som rekonvalcent indtil foråret 1771 og hans omgang med almuen på landet og naturiagttagelserne fra egnen omkring Ryegaard blev inspiration for hans digtning. Wegner beskriver en høj i parken kaldet Johannes Ewalds Høj, der var omgivet af 100-årige gamle træer og hvorfra der var den videste udsigt:.. ofte har Ewald dvælet her og med Udlængsel i Sindet skuet ud over Sundet med dets forbisejlende Skibe (5) og han foranledigede opstilling af en mindesøjle i parken med marmorvase og rose, der bar Ewalds navn, men den er åbenbart nu forsvundet. Badens bror, der blev rektor i Helsingør, var også gæst på Ryegaard og de to brødre diskuterede.. hvorledes man i Skolerne kunne bibringe Bondestanden de første Begreber om Bondens Pligter som Menneske og Borger og indprente ham Agtelse og Kærlighed for sin Stand. Diskursen resulterede bl.a. i udgivelse af Moralsk og politisk Katekismus for Bønderbørn, der blev uddelt til Godsets børn så længe Torkel Baden var Godsforvalter (6). Lystgård

4 Det første Ryegaard var opført i bindingsværk med stråtag, som et ret beskedent hus på landet, men den voksende velstand i den florissante periode i sidste halvdel af 18. århundrede og de første år af det 19. århundrede gav økonomiske muligheder for at udvikle en særlig landstedsarkitektur i overensstemmelse med tidens fremmeste idealer, der lagde vægt på at skabe en nær sammenhæng mellem bygningerne og det omgivende landskab og park. Hvad der blev tjent på oversøisk handel i 1770erne og begyndelse af 1780-erne, ikke mindst på grund af den danske neutralitet under den nordamerikanske frihedskrig ( ), blev for en stor del omsat i byggeri, og på det grundlag blev der opført en lang række lystgårde nord for København. Det blev mere og mere almindeligt for overklassen at tage paa Landet til deres lystgårde med tilhørende landbrug. Blandt de toneangivende kredse, der havde råd og overskud, blev det en flugt ud af byen for at leve i pagt med naturen og samtidig drage økonomisk fordel af den tilhørende landbrugsdrift. Ved salget i 1771 til Generalauditør Andreas Bruun, blev Rygaard én af de mange lystgårde for det københavnske bourgeoisi, der blev bygget i denne florissante handelsperiode. Superkargo Christian Prytz fra Det asiatiske Compani ejede Rygaard i perioden En kollega fra kompagniet, superkargo Carel Chr. Ernst ejede Store Mariendal ved Strandvejen i årene og kasserer i kompagniet, Jacob Holm, købte en grund, der blev udstykket fra Rygaards jorder og opførte her det første Søholm. Det andet Rygaard (1803). Ditlev von Eggers, der ejede Rygaard fra 1795 til 1810, opførte en ny grundmuret hovedbygning i 1803 i overensstemmelse med samtidens nyklassicistiske arkitektoniske formsprog, der dikterede et aksefast anlæg med symmetrisk arrangement af plan og facader omkring hovedindgangen. Bygningen er senere forhøjet og tilbygget, men rumopdeling af kælder og bel-étagen fra 1803 er bevaret i den nuværende hovedbygning. Hovedbygningen blev opført med sokkel og dørindfatning i bornholmsk sandsten i én etage med høj kælder. Over hoveddøren mod gården var der konsolbåren fordakning og til parken udgang til en monumental, svungen trappe med to løb, ligeledes i sandsten. Facaderne fremstod pudsede og hvidkalkede med en fast vinduestakt. Taget var teglhængt med sortglaserede vingeteglsten. Den fuldendte symmetri blev understreget af tre kviste og to runde kviste i begge tagflader samt to skorstenspiber. Arkitekturen var meget lig Palæet i Skodsborg (7) og den nærliggende Lundegaard, der ligeledes fremstod som et trefløjet anlæg omkring en åben gårdplads med en grundmuret hovedbygning på 7 fag i midteraksen (8). Hovedbygningens indretning er nøje beskrevet i brandtaksationerne, og bygningen er gengivet på tegning og fotografi. Hoveddøren lå et par trin over gårdens niveau med indgang til en vestibule, hvorfra der førte en bred trappe op til stueetagen. Den trefags havestue lå midt for trappen, desuden var der spisestue og seks forskellige værelser. Køkkenet og domestikværelserne var i kælderen, og i tagetagen seks værelser med skråvægge, hvert værelse med egen tagkvist. Øverst et magasinloft med to kviste med runde vinduer. Samtidig med opførelsen af den nye hovedbygning til Rygaard blev der opført en række lystgårde i samme arkitektoniske formsprog, deriblandt Hellerupgaard (1802, nu nedrevet), Sophienholm (1803) og Øregaard (1806), alle tre med den franske arkitekt Rameé som arkitekt, og Søholm ( ) med C.F. Hansen som arkitekt. Disse celebre gårde blev toneangivende for den samtidige arkitektoniske udvikling og havde på forskellig måde direkte indflydelse på Rygaard på grund af familiemæssige relationer eller på grund af en stærk gensidig inspiration blandt de toneangivende kredse. Søholm må regnes for en af de mest markante hovedbygninger i kraft af C.F. Hansens reputation. Huset blev opført i 1802 af den velhavende købmand Joseph Natan David efter tegning af Hansen, men muligvis med hans elev, Peder Malling, som udførende bygmester. De to sidepartier er tilføjet i erne, men den oprindelige del er stort set bevaret i den oprindelige udformning og fornemt restaureret i (9).

5 Johannes Søbøtker, der netop var hjemvendt som guvernør på Sit. Thomas opførte en ny hovedbygning på Øregaard og valgte Joseph-Jacques Ramée som arkitekt. Han havde i forvejen arbejdet for Søbøtkers kolleger, storkøbmændene Constantin Bruun og Eric Erichsen, og Øregaard har da også store ligheder med Sophienholm og Hellerupgaard. Øregaard er nu museum og delvis indrettet med møblement fra begyndelsen af 1800-tallet, så man kan få en forestilling om, hvordan det oprindelige interiør har været indrettet. Von Eggers første kone var søster til Friederike Bruun på Sophienholm, hvor den nye hovedbygning blev opført samme år som Rygaard, og det giver måske en indirekte forklaring på, at hovedtrappen til parken begge steder har den samme udformning. Hun blev gift med den unge købmand Constantin Bruun, der blev en af byens største handelsmænd ved at levere korn til Frankrig under krigen og slog sig på mejeribrug på sine godser Antvorskov og Falkensten. Især haveanlægget omkring Sophienholm er velbevaret og giver det mest fuldendte indtryk af den fine samhørighed mellem bygningen og haveanlæggets komposition og beplantning, hvor alt havde sin bestemte betydning og virkning i det samlede billede. Von Eggers var i øvrigt født og opvokset i Holsten, hvor hans far var kongelig kancelliog regeringsraad og det kan vel forventes, at han var bekendt med C.F. Hansens tidlige byggeri i Altona og omegnen omkring Hamburg. Ved at studere primærkilderne nærmere kunne denne sammenhæng muligvis afdækkes yderligere, og bygmesterens eller arkitektens navn identificeres. I det efterfølgende halve århundrede er der tilsyneladende ikke sket de store forandringer med gården, der har haft en række skiftende ejere. I en lang årrække medens gården var ejet af Peter Witusen Berring fra 1828 til 1851 var hovedbygningen lejet ud om sommeren til landliggere fra København. På en af de tidligste afbildninger af Rygaard, der blev udført af H.G.F. Holm, omkring 1840, ligger gården frit i et dyrket kulturlandskab omgivet af åbne marker. Foran hovedbygningen ses et par store træer, som fremhæver anlæggets symmetri og bagved hovedbygningen er der en tæt træbevoksning øst for ejendomme og et glimt af Øresund. Det pastorale landskabsbillede er antagelig tegnet på bestilling af den daværende ejer, tillige med et prospekt af hovedbygningen set fra haven med ægteparret Witusen poserende på trappen. Den såkaldte Fattig Holm rejse rundt og lavede den slags temmelig stiliserede billeder på bestilling, og de er ikke altid helt troværdige, men sammenlignet med de senere fotografier er de i en ganske god overensstemmelse med virkeligheden Det tredje Rygaard De første fotografier af Rygaard fra 1865 er optaget på foranledning af ejeren, baron Carl Wilhelm Emil Knuth, der ejede gården fra 1856 til Han gennemførte en større ombygning i 1867, hvor hovedbygningen blev forhøjet med en etage og stort set fik den udformning, som den har i dag. Kælderen og 1. sal forblev urørt af ombygningen bortset fra vestibulen, der blev lagt op i 1. sals niveau med direkte indgang til havestuen. Mod gården blev indgangsportalen flyttet op og gjort højere med et halv-rundt vindue over den volutbårne fordakning, og der blev opstillet en bred udvendig hovedtrappe i støbejern. 2. salen blev indrettet med en midtergang med seks værelser til gårdsiden og fire værelser til havesiden samt en stor billardstue over tre fag med ovenlys i tagfladen. Taget med helvalm blev belagt med sort naturskifer. Indretning og udstyr fremgår af brandtaksationsforretningen fra 26. juli Heraf fremgår det desuden, at der er opført nye drivhuse i parken. Af de hidtil trykte kilder fremgår det ikke, hvem der har været arkitekt på ombygningen, men den hele karakter af bygningen er øjensynlig inspireret af de tidligere landsteder i Nordsjælland som for eksempel hovedbygningen til Brede fra 1795, men taget blev belagt med naturskifer, som det nu var blevet almindeligt, og hovedtrappen i støbejern er antagelig en katalogvare. I 1886 blev hovedbygningen udvidet med en tilbygning mod syd, der blev opført til datteren Regitze. Annekset blev tegnet af arkitekt F.V.Tvede, ligeledes i tre etager og adskilt fra hovedbygningen med en lavere mellembygning med selvstændig indgang med en malet og imiteret sandstensportal, men ellers i samme materialer som hovedbygningen (flig. 9). En tilsvarende udvidelse mod nord blev senere opført som mellembygning til den nye kirkefløj for at retablere symmetri omkring hovedtrappen.

6 Grundspekulation og udstykning Den store grundspekulant C.L.Ibsen opkøbte i den sidste del af tallet og indtil sin død i 1917 næsten alt hvad der var tilbage af de bernstorffske gårde med henblik på udstykning til villagrunde for den hastigt ekspanderende storby, der udviklede sig mod nord efter demarkationsservitutterne blev ophævet omkring voldene til middelalderbyen. Baron Knuth havde forsøgt sig med salg til et norsk konsordie i 1898, men enten var de for tidligt ude eller manglede flair for ejendomsspekulation, som Ibsen åbenbart beherskede til fulde. Nu blev der kloakeret og anlagt nye veje over de tidligere marker og Rygaards fortid som landsted var definitivt passé. Overretssagfører Johannes Werner var med i det konsortium, der forestod udstykningerne og overtog selv Rygaard i 1916 som sin egen bolig tillige med en del af den store landskabspark. Parken Da ejendommen blev købt af Johannes Werner i 1916 var det kun græsarealet foran hovedbygningen, der fortsat var kultiveret med de afstukne og grusede stier, medens resten af den store park delvis henlå som vildnis med tætte buskadser, gamle træer og vindfælder. Det antages at det oprindelige Rygaard blev anlagt med en fransk have med parterre og bosquetter og vue ud over engene over overdrevene ned mod Øresund (10). De landskabelige kvaliteter i det åbne landskab blev yderligere fremhævet af den lavtliggende Magemosen, hvor nu Rygaardcentret er bygget. Ifølge matrikelkort af 1810 er haven omlagt som en engelsk landskabshave og udvidet med en lystskov, der strækker sig ned omkring Svanedammen. I Baron Knuths tid blev der opført drivhuse, og der var antagelig gartneri og frugthave på arealerne ud mod den senere anlagte Niels Andersensvej. På foranledning af Johannes Werner blev den resterende del af parken omlagt i moderne stil i 1920 efter projekt af havearkitekt Birger Errboe. På det tidspunkt var der endnu bevaret en del statuer, søjler og vaser i parken samt en ejersøjle, hvor alle ejernes navne siden udstykningen var indhugget. Det er reminiscenserne af denne plan, der stadig er det bærende i den nuværende park med et stort græsparterre foran hovedbygningen og de store træer på den afrundede græsplæne ud mod Niels Andersensvej. Den tidligere rosenhave omgivet af klippede taksthække og en mindestøtte er ligeledes bevaret, men de tætklippede hække, der skulle danne et afgrænset haverum, har fået lov at vokse og et tilskoddet haveskur bliver ikke anvendt. På den tidligere tennisbane er der nu udbygget med nye skolebygninger, ligesom frugthaven i det sydvestre hjørne af parken er tilbygget med en nyere skolepavillon.

7 Det fjerde Rygaard Skt. Michael Stiftelsen købte Rygaard i 1930 med henblik på at indrette bygningerne til brug som katolsk kloster og skole. Allerede året efter blev der fremsendt andragende til Gentofte kommune om installation af nyt centralvarmeanlæg i hovedbygningen til erstatning for opvarmning med kakkelovne. Ombygningerne blev fortsat i de efterfølgende år med planer for opførelse af en ny klosterbygning, kirke, pensionat for unge piger samt en skolebygning (11). I 1934 blev en del af projektet realiseret ved opførelse af en tilbygning mod nord, der skulle fungere som mellembygning til den projekterede kirke og danne pendant til annekset syd for hovedbygningen for at opretholde symmetri omkring hovedbygningen. Kirken blev opført i 1935 efter projekt af arkitekt Alf Cock Clausen. I den efterfølgende periode var sidelængen mod syd fortsat udlejet til beboelse, men den var åbenbart i fremskridende forfald, idet det er fremsendt klager til borgmesteren over miseren og en efterfølgende ansøgning om at udskifte stråtaget med eternit skifer blev afvist af stadsarkitekt Poul Holsøe med den begrundelse,..at taget på Stiftelsens hovedbygning er beklædt med blåsorte skiferplader, kirkebygningens tag er beklædt med blåsorte glaserede tagsten og bygningskompleksets helhedsbillede kan meget let slås i stykker, såfremt tagbeklædningen på den omhandlede længe ikke kan bringes til at harmonere med de øvrige tage. Efterfølgende søges der om nedrivningstilladelse af sydlængen i 1951 og den store skolebygning blev opført i 1957 på grundlag af et revideret projekt, der ligeledes blev udarbejdet af Cock-Clausen. Det efterfølgende år blev der indsendt andragende om at erstatte det faldefærdige træstakit ud mod Bernstorffsvej med et nyt hegn udført som hvidmalede, betonstøbte piller forbundet med jernlænker. Dermed kom Rygaard til i hovedtræk af fremstå i den udformning, som ses i dag. Ejerliste og bygningshistorisk kronologi J.H.E.Bernstorff, Torkel Baden, greve, tidligere godsforvalter under J.H.E.Bernstorff, får skøde -og gavebrev på Rygaard og tilhørende jordtilliggende med forskellige friheder frem for bønderne ny udflyttergård med tre længer i bindingsværk og ståtag Andreas Bruun, generalauditør og højesteretsassessor Christian Prytz, supercargo Christian Ulrich Ditlev von Eggers, generalauditør, baron; ny grundmuret hovedbygning mellem de eksisterende sidebygninger Pauline Sehested f. Fabritius de Tengnagel, generalinde (enke efter generalløjtnant Johan Fr. Sehested) Johan Fr. von Gyldenstjerne-Sehested, oberst og kammerherre (søn af foregående ejer) Antoinette von Eggers, enkebaronesse (efter tidl. ejer baron v. Eggers) (født på Rygaard??)

8 Witus Berring, hestehandler Peter Witusen Berring (søn af foregående ejer) J. W. Scheeer, bager Carl Wilhelm Emil Knuth, baron; hovedbygningen ombygget og forhøjet med en etage hovedbygningen udvidet med anneks mod syd i 1886 med F.V.Tvede som arkitekt ejendommen solgt under en kort periode til norsk konsortium med henblik på udstykning af de tilliggende jorde; købet falder tilbage på grund af uindløst pant i ejendommen, da konsortiet går konkurs C.L.Ibsen, proprietær; hovedbygningen udlejet og jorderne bortforpagtet med henblik på efterfølgende udstykning Johannes Werner, overretssagfører; - danner Aktieselskabet de Ibsenske Grunde sammen med direktør H. Siegumfeldt, jorden frastykkes og udstykkes sammen med størstedelen af den tilhørende park haven omlægges efter projekt af havearkitekt Birger Errboe Madame de Loriga Y Parra/Sct. Michaelstiftelsen; - ejendommen anvendes som katolsk kloster (Assumptionsklostret) og skole nordfløjen nedrevet til fordel for opførelse af Sankt Lukas Stiftelsens kirke efter projekt af arkitekt Alf Cock-Clausen sydfløjen nedrevet til fordel for opførelse af ny skolebygning efter projekt af arkitekt Alf Cock-Clausen. Litteraturliste. - Lorenzen, Vilh., Gammel dansk Bygningskultur, 1920, Bd.2, s.73-74, 78, ill. - Rygaard, Før og Nu, , 8. aarg. nr. 11, s. 241, ill. - Werner, J., Rygaard, fra Udskiftning til Udstykning gennem 160 Aar; Medd- fra Historisk- Topografisk Selskab for Gjentofte Kommune, , bd. 1, s , ill.; udgivet som særtryk 1925, 78s. Ill.. ; heri en del kildehenvisninger til primærkilder. - Monumenter på Rygaard, Samleren, 1929, årg. 6, s. 183, ill. - Gotfredsen, L; Hvorledes saa her ud i gamle Dage?; Dyssegaards Nyt 1948, Årg. 2, nr. 5, s. 2-3; nr 6, s. 2; nr., 9., s.3-4; nr. 11 s. 3-4, ill.; 1949, Årg. 3, s. 3-4, ill. - Gabe, Birthe, Nyt fra Lokalhistorisk Arkiv 1978, nr. 8, s. 6-12, ill.; specielt om barndomshjemmet på Rygaard. - Mørkvig, Svend Aage, Gentofte fra Middelalder til Nutid, Strandbergs Forlag, Steffen Linvald, Egnen om Hellerup, Gentofte og Klampenborg, København Rygaards Skole og Assumptionsklostret - Assumptionssøstrene på Rygaard, Katolsk Ugeblad 1943, Årg. 91, s , ill. - Hos Assumptionssøstrene paa Rygaard, Katolsk Ugeblad 1945, Årg. 93, s , ill. - Chroniques. Rygaard, 1949/50-60/61 - Assumptionssøstrene paa Rygaard i Hellerup, Mønster Tidende, september 1951, s.28-29, ill. - Jacobsen, Erik; Træk af Rygaards historie fra 1766 til 1930, s. 1-3; samt - Emmmanuel, Søster Anne, Rygaards Franske Skole fra 1930 til 1970, s. 4-5; Rygaards Skole, Katolsk hoved- og Realskole med engelsksproget afdeling; Årsberetning 1970/71, Generel arkitekturhistorie - Louis Bobé, Lystrejser og Lystgaarde i Københavns Omegn i det attende Aarhundrede, Historiske Meddelelser om København, 1. rk., bd.4, , s , ill..

9 - Vilh. Lorenzen, Gammel Dansk Bygningskultur, landgaarde og lyststeder i Barok, Rococco og Empire, Medd. Fra Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, København, II rk., II, 1916, 90s.,ill.; og II rk, III, 1920, 95s, ill. - Eiler Nystrøm, Fra Nordsjællands Øresundskyst, Gentofte, Lyngby og Søllerød Sogne i Fortid og Nutid, København, 1938, 718 s. Ill. - Lisbet Balslev Jørgensen, Enfamiliehuset, Danmarks Arkitektur, København 1979, 211s. ill. - Svend Cedergreen Bech, Københavns Historie , bd. 3, København 1981, 365s, ill. - Sys Hartmann, 50 Palæer og Landsteder, København Illustrationer: De udvalgte illustrationer er udvalgt blandt et rigt og repræsentativt materiale, der anskueliggør de bygningsforandringer, der er foretaget på Rygård. En del af fotografierne er arkiveret i Lokalhistorisk Samling på Gentofte Bibliotek og heraf er nogle direkte tilgængelige på internettet >http://www.danskebilleder.dk<

10 Fig.1: Gentofte sogn før udskiftningen, tegnet af P.J. Wilster 1783 (gengivet efter Nystøm, s. 183.)

11 Fig 2: Kort over København og en Del af Nordsjælland, kort fra 1828 gengivet efter Før og Nu, 8 årg. Nr. 11, s. 192)

12 Fig. 3. Rygaard set fra vest, Senere tryk efter akvarel af H.G.E.Holm ( ) tryk 14x27,5 cm gengivet i: Anette Giertsen og Bent Von Platen- Hallermund, Gentoftebilleder, en kulturrejse dengang og nu, Ordrups Bogforlag 1998, s.24.

13 Fig. 4 Akvarelleret tegning af af Rygård ca med ægteparret Withusen på trappen mod parken udført af H.G.F.Holm.

14 Fig. 5. Rygård før ombygningen i 1867 set fra parken (efter originalt foto i privat eje)

15 Fig. 6 Rygård før ombygningen i 1867 set fra vejen (efter originalt foto i privat eje) Fig. 7 Rygaard set fra Bersdorffsvejen efter ombygning i 1886 (LHA 0738)

16 Fig. 8 Rygård set fra Bernstorffsvejen efter ombygning i 1886 (LHA 0726)

17 Fig. 9 Smedjernstrappen mod gården efter 1867 (LHA 0732)

18 Fig 10 Rygård set mod haven efter ombygning 1867 og tilbygning 1886 (LHA 0740) Fig 10 Havesalen circa 1918 (LHA 0724)

19 Fig. 11 Herreværelset cirka 1918 (LHA 0725)

20 Fig. 12 Rygård, haveplan 1920 af havearkitekt Birger Errboe.

21 Fig 13 Rygård, 1 étage og stueplan, 1931 (Gentofte kommunes byggesagsarkiv).

22 Fig. 14 Rygård, hovedsnit og kælderplan, 1931 (Gentofte kommunes byggesagsarkiv)

23 Fig.15. Rygård, situationsplan og facader, 1957 (Gentofte kommunes byggesagsarkiv)

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

MINDESTØTTERNE VED JÆGERSPRIS SLOT FREDERIKSSUND KOMMUNE

MINDESTØTTERNE VED JÆGERSPRIS SLOT FREDERIKSSUND KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R MINDESTØTTERNE VED JÆGERSPRIS SLOT FREDERIKSSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.02.2014 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/250-0001 Kommune: Frederikssund

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 2 NYE LEJERE TIL CHARLOTTENLUND SLOT OG OMKRINGLIGGENDE BYGNINGER Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) søger nye lejere til Charlottenlund Slot

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE

JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 19.03.2015 Besigtiget af: Laura Boelskifte og Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/210-0001 Kommune: Fredensborg

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE 157 Gentofte 33 Kystbanens stationer LOKALITET

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016

BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016 BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016 2 Bernstorff Slotshave 1850 erne Bernstorff Slotshaves historie Bernstorff Slotshave eller Bernstorffsparken, som den ofte også kaldes

Læs mere

BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016

BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016 BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016 Bernstorff Slotshaves historie Bernstorff Slotshave eller Bernstorffsparken, som den ofte også kaldes er en nationalromantisk landskabshave,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter

Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter Kollegiet begynder i 1873 Midt i Ordrup mellem eksklusive villakvarterer og vest for Andreas Kirken ligger et stort bygningskompleks, som de færreste

Læs mere

oplev Søndermarken Den historiske folkepark

oplev Søndermarken Den historiske folkepark oplev Søndermarken Den historiske folkepark BAG SØNDERMARKEN VALBY LANGGADE N SØNDRE FASANVEJ PILE ALLÉ ZOO ROSKILDEVEJ FREDERIKSBERG SLOT 0 100 200 METER Statue af Adam Oehlenschläger Norske Hus Mindehøjen

Læs mere

Frederiksberg Kommune Byggeri og Arkitektur Smallegade Frederiksberg

Frederiksberg Kommune Byggeri og Arkitektur Smallegade Frederiksberg Frederiksberg Kommune Byggeri og Arkitektur Smallegade 1 2000 Frederiksberg A N D R A G E N D E 26. september 2016 Rev. 20.12.2016 4744br03 gh Ejendommen: Matr. nr.: Ejer: Vedr.: Frydendalsvej 3, 1809

Læs mere

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th).

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Området ligger ned til Svendborg Sund med udsigt til Vindebyøre,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanområdet i dag 5 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Faaborg Museum Indgangspartiet

Faaborg Museum Indgangspartiet Faaborg Museum Faaborg Museum er tegnet af arkitekt Carl Petersen (1874 1923) og blev åbnet i 1915. Museet blev bygget til at rumme konservesfabrikant og mæcen Mads Rasmussens samling af fynbokunst, da

Læs mere

Godaften og velkommen

Godaften og velkommen 1 Godaften og velkommen 2 Udfaldet af debatten bliver taget med i overvejelserne, når den nye samlede lokalplan skal udarbejdes. 3 4 Baggrund for ny lokalplan Den ældste plan er fra 1977 og den nyeste

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

MOSAISK BEGRAVELSESPLADS FREDERICIA KOMMUNE

MOSAISK BEGRAVELSESPLADS FREDERICIA KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R MOSAISK BEGRAVELSESPLADS FREDERICIA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.02.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/607-0001 Kommune: Fredericia Kommune

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger

Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger nord Landemærket Hemmingsens Gade Vognmagergade Pilestræde Niels Gothersgade Klareboderne Møntergade Købma Kronprinsensg. gergade Amagertorv Kgs. Have Pilestræde

Læs mere

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 OPFATTELSER OG OPFORDRINGER VEDRØRENDE REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 28. JUNI 2015 1 INDLEDNING Formålet med den nugældende lokalplan 316.2 og tidligere 316 lokalplaner

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SØHOLM GENTOFTE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 11.01.2012 Maria Wedel Gjelstrup 2011-7.82.07/157-0001 Kommune: Adresse: Betegnelse: Fredningsår:

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

SKITSEPROJEKT TIL OBYGNING AF BYVILLA, SANKT KNUDSVEJ 4, 1904 FREDERIKSBERG C. YNDIGHEDSPROJEKT, 16. SEPTEBER 2013 A T: AIL: AIL: ANDERS.OLLER@KADK.DK V T: ANDERS.OLLER@KARCH.DK Beskrivelse af den påtænkte

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,

Læs mere

Nordfeld - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Nordfeld - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Nordfeld Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 15 Nordfeld Udsnit og dele December

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1.27_345. Tølløse Avlsgård

LOKALPLAN NR. 1.27_345. Tølløse Avlsgård LOKALPLAN NR. 1.27_345 Tølløse Avlsgård Ændring af lokalplan nummer. I forbindelse med Kommunesammenlægningen i 2007 har denne lokalplan sammenfaldende lokalplannummer med andre lokalplaner indenfor Holbæk

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne, 2007 Tekst og layout: Torben Wilhelmsen Kilder: Weilbachs Kunstnerleksikon / Kunstindeks Danmark. Pedersen,

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM TINGVEJ 2 4690 HASLEV Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon +45 33 13 22 11

Læs mere

efteråret 2016 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER TILMELDING PÅ ELLER TLF:

efteråret 2016 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER TILMELDING PÅ ELLER TLF: BYGNINGSKULTURENS HUS BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON: 51 71 75 35 KONTAKTFHF@GMAIL.COM WWW.FORSKØNNELSEN.DK efteråret 2016 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at opføre en tagterrasse på ejendommen Søndergade 38 i Svaneke

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at opføre en tagterrasse på ejendommen Søndergade 38 i Svaneke Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 18. oktober 2011 J.nr.: NMK-33-00379 Ref.: SSC AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at

Læs mere

KALUNDBORG SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS

KALUNDBORG SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS rh arkitekter REV. 2012.01.10 VISION På baggrund af de strukturændringer som Region Sjællands sygehusplan 2010 medfører, etablerer Region Sjælland og Kalundborg Kommune et sundheds-

Læs mere

Fra kaserne til boligområde

Fra kaserne til boligområde Fra kaserne til boligområde - en artikel fra Byggeri 9-2009 Fra kaserne til boligområde Slottet, der tidligere har rummet kasernens administration, accentuerer lejrens akse. Nyfortolkning af kasernebygninger:

Læs mere

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud

Læs mere

Syddjurs kommune Planafdelingen Lundbergsvej Ebeltoft Att. Randi Sandholm. Vedr. Matr.nr. 70dl Ebeltoft Markjorder Hvide Hus Vej 1

Syddjurs kommune Planafdelingen Lundbergsvej Ebeltoft Att. Randi Sandholm. Vedr. Matr.nr. 70dl Ebeltoft Markjorder Hvide Hus Vej 1 Syddjurs kommune Planafdelingen Lundbergsvej 2 8400 Ebeltoft Att. Randi Sandholm Dato: 12. august 2016 J.nr. 141 074 Vedr. Matr.nr. 70dl Ebeltoft Markjorder Hvide Hus Vej 1 På vegne af DK Invest og Ejendomme

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58 Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

BYENS HUS. NOTAT Ejendomme og Energi. Bedømmelsesudvalgets anbefalinger til dispositionsforslag. Fra: CEIS Peter Sommerfeld 17.

BYENS HUS. NOTAT Ejendomme og Energi. Bedømmelsesudvalgets anbefalinger til dispositionsforslag. Fra: CEIS Peter Sommerfeld 17. BYENS HUS Bedømmelsesudvalgets anbefalinger til dispositionsforslag NOTAT Ejendomme og Energi Bedømmelsesudvalg Thomas Lykke Pedersen Ulla Hardy-Hansen Per Frost Henriksen Lars Simonsen Tinne Borch Jacobsen

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Ansøgningsskema til Hedensted Kommunes Lokal Udviklings Pulje Projektets titel Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Formål/mål Glud Museum

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

ØSTER STRANDGADE 13 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

ØSTER STRANDGADE 13 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTER STRANDGADE 13 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 15.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

BELLEVUE STRAND 1880-2012

BELLEVUE STRAND 1880-2012 BELLEVUE STRAND 1880-2012 Strandvejen 419 Årstal: 1880 Gentofte Kommune, Klampenborg, Bellevue Strandpavillonen som hørte til kroen Gamle Bellevue, set fra sydøst med Øresund i baggrunden. Den lå ved dampskibsbroen

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lillerød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere