Pilersaarusiornermi periusissat Planstrategi. Eqqarsaatersuutit oqallisissiat. Visioner til debat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pilersaarusiornermi periusissat Planstrategi. Eqqarsaatersuutit oqallisissiat. Visioner til debat"

Transkript

1 Pilersaarusiornermi periusissat Planstrategi Eqqarsaatersuutit oqallisissiat Visioner til debat

2 Qeqqata Kommunia viser vejen Qeqqata Kommuniata siunnerfik tikkuuppaa Hvert fjerde år skal alle grønlandske kommuner udarbejde en planstrategi, det vil sige en status for den seneste strategiperiode, samt en vision for kommunens udvikling for de kommende år. Formålet med planstrategien er, at vise hvilken retning kommunalbestyrelsen ønsker, at Qeqqata Kommunias byer og bygder skal udvikle sig i. Planstrategien er en politisk vision for kommunens udvikling. På de kommende sider kan du for hvert emne først læse en status efterfulgt af kommunalbestyrelsens mål, som er fremhævet med fed skrift. Hvert emne indeholder også nogle spørgsmål til debat og statistik om kommunen. Med planstrategien ønsker Qeqqata Kommunia at informere borgerne og opfordre til offentlig debat om kommunens prioriteringer. Hvis du har kommentarer, idéer og forslag kan de sendes til: Qeqqata Kommunia, Mrk. Planstrategi Postboks 1014, 3911 Sisimiut eller til senest den 1. august 2015 Med venlig hilsen Hermann Berthelsen BORGMESTER Kalaallit Nunaani kommunit ukiut sisamakkaarlugit pilersaarusiatigut periusissamik suliaqartussaapput, tassalu iliuussissatut pilersaarusiorfiusumi kingullermi killiffissiortussaalluti, kiisalu ukiunut aggersunut kommunip ineriartortinneqarnissaanut takorluukkanik. Qeqqata Kommuniani illoqarfiit nunaqarfiillu suup tungaanut ineriartortinneqarnissaanik kommunalbestyrelsip kissaataa takutinniarlugu pilersaarusiornermi periusissaq siunertaqarpoq. Pilersaarusiornermi periusissaq kommunip ineriartortinneqarnissaanut politikkikkut sakkussaavoq. Quppernerni tullinnguuttuni naqinnernik silittunik erseqqissagaasut kommunalbestyrelsip anguniagaanut killiffinnut sammisat atuarsinnaavatit. Sammisat ataasiakkaarlutik aamma oqallisissanik kommunilu pillugut kisitsisit killiffiinik imaqarpoq. Pilersaarusiornermi periusissakkut Qeqqata Kommuniata kissaatigivaa, kommunip tulleriaarisarnera pillugu innuttaasut paasissutissiiffigineqarnissaat kaammattussallugillu oqallinnerunissaannik. Oqaaseqaatissaqaruit, isumassarsiaqaruit siunnersuutissaqaruil luunniit, uunga nassiunneqassapput: Qeqqata Kommunia, Ilisarnaat. Planstrategi Postboks 1014, 3911 Sisimiut imaluunniit uunga kingusinnerpaamik 2015-imi aggustip 1-anni. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Hermann Berthelsen BORGMESTER Indholdsfortegnelse Et bæredygtigt arktisk samfund i 2020 side 4-5 Bedre børneliv side 6-7 Et helhedsorienteret uddannelsessystem side 8-9 Det gode liv side Kultur, sport og fritid frivillighed og kreativitet side Natur, miljø og klima side Boliger, byggeri og byrum side Til vands, til lands og i luften side Vækst, viden og virkelyst side Det åbne land side Atammik og Napasoq side Itilleq og Sarfannguit side Kangaamiut side Kangerlussuaq side Maniitsoq side Sisimiut side SISIMIUT ITILLEQ KANGAAMIUT MANIITSOQ NAPASOQ ATAMMIK SARFANNGUIT KANGERLUSSUAQ Imarisaata allattorsimaffiat 2020-mi issittumi iniuiaqatigiit atuilluartuusut qupp. 4/5 Meeqqat inuunerissut qupp. 6/7 Ilinniartitaanermut systemi tamakkiisoq qupp. 8/9 Inuunerissaarneq qupp. 10/11 Kulturi, timersorneq sunngiffillu qupp. 12/13 Pinngortitaq, avatangiisit siliaannarlu qupp. 14/15 Inigisat, sanaartukkat illoqarfimmilu najugaqarfiit qupp. 16/17 Imaaniinneq, nunamiinneq silaannarmiinnerlu qupp. 18/19 Ineriartorneq, ilisimasaqarneq piumassuseqarnerlu qupp. 20/21 Nunaannaq qupp. 22/23 Atammik Napasorlu qupp. 24/25 Itilleq Sarfannguillu qupp. 26/27 Kangaamiut qupp. 28/29 Kangerlussuaq qupp. 30/31 Maniitsoq qupp. 32/33 Sisimiut qupp. 34/35 Illoqarfinni innuttaasut nikerarnerat Befolkningsudvikling i by Nunaqarfinni innuttaasut nikerarnerat Befolkningsudvikling i bygd Inuuttaasut amerlassusii, qimmit amerlassuisii ilanngullugit Befolkningens størrelse med angivelse af antal hunde 2 Innuttaasut / Indbyggere Sisimiut Maniitsoq Ukioq / År Innuttaasut / Indbyggere Napasoq Atammik Itilleq Ukioq / År Kangerlussuaq Kangaamiut Sarfannguit *Tallene er baseret på antallet af hundetilladelser Illoqarfik Nunaqarfik Innuttaasut amerlassusii Qimmit By Bygd Befolkningstal Hunde Sisimiut Maniitsoq * Kangerlussuaq Kangaamiut Atammik Sarfannguit Itilleq Napasoq 79 6 Qeqqata Kommunea

3 Bæredygtigt arktisk samfund i mi issittumi inuiaqatigiit atuilluartuusut Qeqqata Kommunia har den overordnede vision, at vi vil være bæredygtige i Kommunalbestyrelsen har for at nå denne meget ambitiøse vision valgt at tage udgangspunkt i fem grundlæggende værdier, der skal kendetegne kommunens arbejde. De fem værdier er motivation, medansvar, fællesskab, kompetenceudvikling og dialog. Værdierne har betydning for den kommunale administration og forholdet til kommunens borgere, da Qeqqata Kommunia møder omverdenen med udgangspunkt i de fem værdier. Bæredygtighed er et meget bredt begreb, men for Qeqqata Kommunia betyder det, at vi ønsker at efterlade et bedre samfund til den kommende generation, end det vi modtog. For Qeqqata Kommunia betyder det, at vi ønsker at skabe varige forbedringer meget bredt. Vi har derfor valgt 3 hovedområder - uddannelse, det sociale og miljø som vi mener, hænger uløseligt sammen, hvis vi vil skabe et bæredygtigt grønlandsk samfund. Samlet har kommunalbestyrelsen prioriteret en lang række udviklingsprojekter indenfor de 3 hovedområder. Der arbejdes intenst hermed, hvor alle skal have fokus på tværfaglighed, borgerinddragelse og frivillighed. Bæredygtige løsninger præger derfor indholdet i Planstrategi For hvert mål på de kommende sider skal du derfor tage for givet, at der ligger mange overvejelser og diskussioner om, hvorfor det fører til et bæredygtigt samfund i Der er blevet tænkt i helheder, så f.eks. løsninger på det miljømæssige område også rummer overvejelser om, hvordan løsningen påvirker eller kan påvirke det sociale og det uddannelsesmæssige område. Qeqqata Kommuniata tamakkiisumik takorluugarivaa, 2020-mi atuiluartuussasugut. Takorluugaq taanna anguniarlugu kommunalbestyrelsip pingaartitat tallimat tunngavissatut toqqarsimavai. Pingaartitat tallimaasut tassaapput kajumissuseq, akisussaaqataaneq, ataatsimoorneq, piginnaasatigut ineriartortitseqatigiineq aamma oqaloqatigiinneq. Pingaartitat kommunip ingerlatsineranut kommunillu innuttaasunut attuumassuteqarneranut pingaaruteqarput, pingaartitat tallimaasut atorlugit Qeqqata Kommuniata nunarsuarmioqatigiit naapittarmagit. Atuilluartuuneq isumaavoq siammasissoq, kisianni Qeqqat Kommunianut isumaqarpoq, tigusinitsinnut sanilliullugu kingulissatsinnut aggersumut inuiaqatigiinnik pitsaasunik qimatsinissarput kissaatigigipput. Tamanna Qeqqata Kommunianut isumaqarpoq, siammasissunik pitsannguutinik ataavartussanik pilersitserusuttugut. Taamaattumik immikkoortunik pingaarnernik pingasunik toqqaanikuuvugut tassaasunik ilinniartitaaneq, isumaginninneq aamma avatangiisit kalaallinik inuiaqatigiinnik atuilluartuusunik pilersitsissaguttat isumaqarluta imminnut atasorujussuusut. Immikkoortuni pingasuusut iluini ineriartortitsilluni suliniutinik amerlasuunik kommunalbestyrelsi tulleriaarinikuuvoq. Taamaalilluni tamaviaarutigineqarpoq, kikkut tamarmik akimortumik, innuttaasut akuutinneqarnerannik namminerlu kajumissuseqarneramut ukkatarineqassasut. Taamaattumik 2015-imi Pilersaarusiornermut periusissaq atuilluartuunissamik aaqqiissutissanik imalerujussuuvoq. Taamaattumik quppernerni tullerni anguniakkani tamani, 2020-mi inuiaqatigiit atuilluartuunissaannut sooq eqqarsaaterpassuit eqqartuinerpassuillu kinguneqassanersut eqarsaatigissavatit. Ataatsimut isiginnilluni eqqarsartoqarnikuuvoq, taamaattumik assersuutigalugu avatangiisinut tunngasuni eqqarsaatersuutaanikuuvoq, isumaginninnikkut aammalu ilinniartitaanikkut aaqqiissutissat qanoq sunniuteqassanersut sunniuteqarnersulluunniit. Hvilke områder er de vigtigste for kommunen at sætte fokus på for at blive bæredygtige Hvordan kan du bidrage til et bæredygtigt samfund Vi vil arbejde for at få borgerne mere inddraget i kommunens arbejde. Vi vil arbejde for at borgerene i højere grad tager ansvar for eget liv og det samfund der omgiver dem. Vi vil være bæredygtige i Vi vil være kendetegnet for værdierne: motivation, medansvar, fællesskab, kompetenceudvikling og dialog. Vi vil arbejde for at skabe bæredygtighed indenfor uddannelse, det sociale område og miljø. Vi ønsker at sætte fokus på tværfaglighed, borgerinddragelse og frivillighed. Atuilluartunngussagaanni ukkatarisassat kommunimut suut pingaarneruppat Inuiaqatigiinnut atuilluartunut sutigut tunniussaqarsinnaavit 2020-mi atuilluarttoorusupput Pingaartitanut: kajumissuseq, akisussaaqataaneq, ataatsimoorneq, piginnaasatigut ineriartortitseqatigiineq aamma oqaloqatigiinnermut ilisarnaataarusuppugut. Ilinniartitaanerup, isumaginninnikut immikkoortumi avatangiisinilu atuilluartuunermik pilersitsinissamut sulerusuppugut. PHOTO MADS PHIL Akimoortumik, innuttaasut peqataatinneqarnerannik namminerlu kajumissuseqarnissamik ukkatarinnikkusuppugut. Kommunip sulinerani innuttaasut akuunerunissaat sulissutigerusupparput. Innuttaasut inuunerminnik annertunerusumik avatangiiserisaminnullu akisussaaffeqarnerulernissaat sulissutigerusupparput. 4 5

4 Bedre børneliv En god og tryg barndom er forudsætningen for en god skolegang og for et godt voksenliv. Derfor skal kommunen skabe de bedst mulige rammer for et bedre børneliv for kommunens børn og unge. Dette betyder en bred indsats, der starter før barnet bliver født og som følger barnet op gennem barndommen. En indsats der forudsætter tæt samarbejde med ansvarsbeviste forældre. Hvordan kan ressourcestærke familier hjælpe ressourcesvage familier Hvordan sikres en sammenhængende indsats for det enkelte barn op gennem barndommen Meeqqat inuunerissut Pitsaasumik toqqissisimasumillu meeraagaanni atuarneq nakkutigineqarnerullunilu inersimasunngornermi atugassarititaasut pitsaanerusarput. Taamaattumik kommunimi meeqqat inuusuttullu pitsaasumik meeraanissaannut kommuni pitsaanerpaamik atugassaqartitsiniassaaq. Tamanna siammasissumik suliniuteqarluni meeqqap naartuuneraniit peroriartornerani malinnaavigalugu anguniarneqassaaq. Ilaqutariit nukissaqarluartut ilaqutariinnik nukissaqarpianngitsunik qanoq ikiuisinnaappat Meeqqap ineriartornerani ataqatigiissumik suliniuteqarnissaq qanoq qulakkeerneqarsinnaava Qeqqata Kommunia har indført lave takster på daginstitutionsområdet og bygget nye og tidssvarende daginstitutioner i Maniitsoq og Sisimiut samt fået uddannet flere pædagoger via tilskud til den decentrale pædagoguddannelse. Samarbejdet omkring børn og unge er styrket ved at indføre klare rammer for netværksmøder, der er et tværfagligt samarbejde mellem kommunen, forældrene, dag institutionen, skolen, sundhedsvæsenet, politi m.fl.. Vi vil tilbyde pladsgaranti i daginstitutionerne. Vi vil sikre flere aktiviteter for børn og unge. Vi vil skabe bedre brobygning mellem førskoleområdet og folkeskolen. Vi vil støtte børnefamilierne, så familiernes ressourcer bruges bedst muligt for at opnå en god opvækst for barnet. Vi vil gøre op med misbrug af børn blandt andet ved tidlig indsats og beskytte ved indhentelse af børneattest for dem, der skal arbejde med børn og unge. Vi vil i fælleskab med familien og andre vigtige personer i familiens private netværk, gøre barnets eller den unges situation bedre. Vi vil udvikle netværksmødet både i byer og bygder. Qeqqata Kommuniata meeqqerivinni akigititat apparnikuuai, Maniitsumi Sisimiunilu ullutsinnut naleqquttunik nutaanik meeqqeriviliortitsinikuuvoq, soorluttaaq najugaq qimannagu perorsaasunngorniarfimmut tapiinermigut perorsaasut amerlisinnikuugai. Kommunip, angajoqqaat, meeqqeriviup, atuarfiup, peqqinnissaqarfiup, politeqarfiup il.il. akornanni akimortumik suleqatigiinnermi ersarissunik sinaakkutissiinermigut, meeqqanut inuusuttunullu tunngatillugu suleqatigiinneq nukittorsarneqarnikuuvoq. Meeqqerivinni inissaqartitsinissaq neqeroorutigerusupparput. Meeqqanut inuusuttunullu sammisassat amerlanerusut qulakkeerusuppagut. Meeqqanut suli atualinngitsunut paaqqinnittarfiit atuarfiullu akornanni pitsaasumik suleqatigiinnissamik pilersitserusuppugut. Meeqqap pitsaasumik peroriartornissaanut ilaqutariit nukissaqassusaat sapinngisamik atorluarneqarnissaat angorusullugu, ilaqutariit meerartallit tapersersorusuppagut. Ilaatigut siusissumik iliuuseqartarnikkut meeqqanik atornerluisarneq aammalu meeqqanik inuusuttunillu sullissisussanut meeqqanik pinerliisimannginnermut uppernarsaatinik piniartarnikkut pinaveersaartikkusupparput. Ilaqutaasut, ilaqutariinnermilu pingaarutilimmik inissisimasut peqatigalugit, meeqqap inuusuttulluunniit inissisimanera pitsaanerulersikkusupparput. Illoqarfinni nunaqarfinnilu akimortumik suleqatiinneq ineriartortikkusupparput. Normering af børn i førskolealderen i kommunale pasningstilbud Meeqqat suli atualinngitsut eqqarsaatigalugit ulluunerani paaqqinnittarfinni amerlassusaat By / bygd Vuggestue Børnehave Dagpleje Dagpleje center Integrerede institutioner Fritidshjem I alt Sisimiut Maniitsoq Kangerlussuaq Kangaamiut Atammik Sarfannguit Itilleq Napasoq Qeqqata Kommunia Illoqarfik Nunaqarfik Meeraaqqerigik Meeqqerivik Angerlarsimaffimmi paaqqinniffik Meeqqanik ataatsimoorluni paaqqinnittarfik Akuleriisitsilluni meeqqerivik Sunngiffimmi ornittagaq Sisimiut Maniitsoq Kangerlussuaq Kangaamiut Atammik Sarfannguit Itilleq Napasoq Qeqqata Kommunia Katillugit 6 7

5 Et helhedsorienteret uddannelsessystem Ilinniartitaanermut systemi tamakkiisoq 8 Uddannelse er en af grundstenene for at udvikle et bæredygtigt samfund. Qeqqata Kommunia ønsker at skabe en større sammenhæng mellem de forskellige dele af uddannelsessystemet, der skal sikre, at flere unge får en videregående uddannelse, så det grønlandske samfund i fremtiden kan rekruttere mere lokal ar bejdskraft. Dette ønskes opnået gennem en styrkelse af og bedre koordinering mellem daginstitutionsområdet, folkeskolen, minikollegiet, fritidsområdet, Piareersarfiit og videre- og efteruddannelsesinstitutioner, samt gennem brobygning mellem de forskellige uddannelsestrin. Vi vil etablere en inkluderende og sammenhængende folkeskole ved blandt andet at indføre lektiecafeer og undervisningsassistenter på skolerne. Vi vil forbedre forældresamarbejdet, da dette er centralt for et velfungerende uddannelsessystem. Vi vil forbedre den fysiske kvalitet af folkeskolerne. Vi vil arbejde for, at alle elever få mere lige adgang til uddannelse ved brug af IT og indførelse af fjernundervisning i bygder. Vi vil sikre at bygdelever får bedre muligheder på minikollegiet og for videreudddannelse. Vi vil skabe bedre overgang mellem folkeskole og videreuddannelse og sikre at flere unge gennemfører en videregående uddannelse. Vi vil samarbejde med erhvervslivet om bedre praktikmuligheder og større viden om arbejdsmarkedet hos eleverne. Qeqqata Kommunia har siden sidste planstrategi valgt at satse på et IT-løft af folkeskolen og har udleveret ipads til alle skoleelever, lærere og daginstitutioner, samt givet internetadgang til eleverne på skolen og derhjemme. For at nedsætte restgruppen har man desuden ansat 3 skolekonsulenter på byskolerne. Man har påbegyndt renovering af nedslidte skoler og har opgraderet Minngortuunnguup Atuarfia og tilpasset skolen efter principperne i skolereformen Atuarfitsialak (Den gode skole). Hvordan Qeqqata Kommuniani ukioq atuarfiusoq 2014/2015- imi ilinniarfeqarfinni atuartut amerlassusii Elevtal for uddannelsesinstitutioner i Qeqqata Kommunia skoleåret 2014/2015 Ilinniagaqarfik Institution skabes sammenhæng mellem uddannelsestrin Hvordan får vi flere elever i gang med en videreuddannelse Illoqarfik-Nunaqarfik By-bygd Piareersarfik Sisimiut 85 Piareersarfik Maniitsoq 52 Piareersarfik Kangaamiut 8 Knud Rasmussens Højskole Sisimiut 44* Arnat Ilinniarfiat Kvindehøjskolen Sisimiut 15 KTI - Sanasutut ilin. Tømreruddannelsen Sisimiut 148 KTI - Qalipaasutut ilin. Maleruddannelsen Sisimiut 39 KTI - Ruujorilerisutut ilin. VVS - Montør uddannelsen Sisimiut 23 KTI - GUX Sisimiut 312 KTI - Gym.suppl.kursus Sisimiut 25 KTI - Issittumi Ingeniøri Arktisk Ingeniør Sisimiut 46 Efterskole Maniitsoq 71 Atuartut Elever PHOTO AQQALU AUGUSTUSSEN Inuiaqatigiinnik atuilluartunik ineriartortitsissagaanni ilinniarneq tunngaviit ilagaat. Kalaallit Nunaanni siunissami najugaqavissunik amerlanerusunik sulisoqarsinnaanissaq angujumallugu, inuusuttut amerlanerusut ilinniagaqarnissaannut qulakkeerinnittussamik, ilinniartitaanernik annerusumik ataqatigiissitsilertoqarnissaanik Qeqqata Kommunia kissaateqarpoq. Tamanna meeqqeriviit, meeqqat atuarfiisa, atuartunut inissiap, sunngiffimmi sammisassanut tunngasut, Piareersarfiit, ilinniarfiit nukittorsarneqarnerisut ataqatigiissaarluarneqarnerunerisigullu kiisalu ilinniarfiillu assigiinngitsut akornanni suleqatigiinnerulersitsinikkut tamanna anguniarneqarpoq. Qeqqata Kommunia pilersaarusiornermi periusissaliornermigut meeqqat atuarfiini qarasaasiaqarneq kivinni- Qeqqata Kommuniani meeqqat atuarfiini ukioq atuarfiusoq 2014/2015-imi atuartut amerlassusii Elevtal i folkeskolen i Qeqqata Komminia skoleåret 2014/2015 Atuarfik Skole Illoqarfik/Nunaqarfik By/bygd Nalunnguarfiup Atuarfia Sisimiut 389 Minngortunnguup Atuarfia Sisimiut 407 Sarfannguup Atuarfia Sarfannguit 26 Itillip Atuarfia Itilleq 6 Qinnguata Atuarfia Kangerlussuaq 87 Atuarfik Qilalugaq Sisimiut 10 Kilaaseeqqap Atuarfik Maniitsoq 354 Atammimmi Atuarfik Atammik 20 Napasumi Atuarfik Napasoq 5 Kangaamiuni Atuarfik Kangaamiut 54 Friskolen Sisimiut 28 Meeqqat atuarfiini atuartut katillugit Elevtal for folkeskolen i alt 1386 arlugu anguniagaqarpoq, taavalu atuartunut, ilinniartitsisunut meeqqerivinnullu ipads-inik agguaanikuulluni, soorluttaaq atuartut atuarfimmi angerlarsimaffimminnilu internetsersinnaanissaannut periarfissinnikuugai. Inuusuttuaqqat meeqqat atuarfini atuareernerminni ilinniarfinnut ingerlariaqqinngitsoortartut ikilisarniarlugit, illoqarfinni pingasuni atuarfinni siunnersortinik aamma atorfinitsitsisoqarnikuuvoq. Atuarfiit nutaanngilisut nutarterlugit aallartinneqarput, Minngortuunnguup Atuarfialu Atuarfitsialammi tunngavinnut naleqqussarlugulu nutaanngorsarneqarnikuulluni. Ilaatigut atuarfinni ilinniakkerisarfinnik atuartitsinermilu ikiortinik pilersitsinitsigut peqataasumik ataqatigiissumillu meeqqat atuarfianik pilersitserusuppgut. Angajoqqaanik suleqateqarneq ingerlalluartumik ilinniartitaanermut systemimut qitiummat, angajoqqaanik suleqateqarneq pitsanngorsaavigerusupparput. Meeqqat atuarfiini atugassarititatigut pitsanngorsarusuppagut. Atuartut amerl. Antal elever Ilinniarfiit qanoq ataqatigiissinneqalersinneqarsinnaappat Qanoq iliorluta atuartut amerlanerusut ilinniakkamik aallartitissinnaavagut Qarasaasiaq atorlugu, avataaniillu nunaqarfinnut ilinniartitsinikkut atuartut tamarmik assigiimmik atuartitaanissaat suliniutigerusupparput. Nunaqarfinni atuartut atuartut inaanni ilinniaqqinnisaannullu periarfissagissaarnerunissaat qulakkeerusupparput. Meeqqat atuarfianit ilinniarfinnut ingerlariaqqinneq pitsaanerulersikkusupparput, inuusuttullu amerlanerusut ilinniaqqinnissaat qulakkeerusullutigu. 9 *agguaqatsigiillugu atuartut / gennemsnitligt elevtal

6 Det gode liv Inuunerissaarneq Det gode liv skal starte tidligt og vare så længe som muligt. Kommunen tager medansvar for at skabe rammerne for at borgerne kan leve godt og sundt. I det daglige arbejde handler det om dialog med borgeren og løsningsorienteret samarbejde. Gode sundhedsvaner skal læres tidligt i livet, derfor arbejder Qeqqata Kommunia på sundhedsfremme og hjælp til selvhjælp. Vi har fokus på mennesker med særlige behov og arbejder aktivt på at borgerne hjælpes til at spise rigtigt, holder op med at ryge, indtager alkohol på en hensigtsmæssig måde og får nok motion. Handicappede og psykisk syge skal have hjælp til som andre borgere at kunne leve en aktiv tilværelse med arbejde og fritidsliv. Alle borgere har ret til et godt og sundt liv. Nogle familier klarer sig selv udmærket, andre har brug for hjælp af den ene eller anden art. Igennem et samarbejde mellem blandt andre forebyggelseskonsulenter, sundhedsvæsen, skoler og politi styrkes muligheden for at gribe ind, når nogen har brug for særlig hjælp og opmærksomhed. 70 Hvordan kan kommunen målrette de unges opmærksomhed omkring abort, rygning og fedme Hvilke tiltag kan der gøres, så børn, unge og ældre kan lære af hinanden, og få gode oplevelser sammen Utoqqaat Angerlarsimaffianni inissiat utoqqarnullu inissiat katillugit Alderdomshjemspladser og ældreboliger - i alt Kommunens ældre borgere tilbydes omsorg, hjælp og støtte i det omfang, der passer den enkelte og som højner selvstændighed og livskvalitet. Derfor er der mulighed for forskellige former for pleje både i eget hjem, i ældrebolig og på plejehjem. Det daglige samvær med andre er vigtigt, og prioriteres gennem forskellige ældreaktiviteter. Vi vil medvirke til sundhedsfremmende aktiviteter i samarbejde med sundhedsvæsnet, foreninger og privatpersoner. Vi vil øge forebyggelsesindsatsen over for børn og unge, med fokus på blandt andet nedbringelse af aborter, og misbrug af stoffer og alkohol. Vi vil bidrage til, at der skabes gode rammer for netværk, der medvirker til at forbedre ældres livskvalitet for eksempel gennem oprettelsen af ældreråd. Vi vil arbejde for hjælp til selvhjælp omkring ældres fysiske velvære, for eksempel gennem oprettelse af minikurser om bevægelse og motion. Vi vil arbejde for, at handicappede og deres familier oplever respekt og skabe de bedste rammer for deres aktive deltagelse i samfundslivet. Vi vil udvikle et rummeligt arbejdsmarked med plads til handicappede, aktivering og revalidender. Inuunerissaarneq piaartumik aallartissaaq, sapinngisamillu sivisuumik atugaasariaqarluni. Innuttaasut ajunngitsumik peqqissumillu inuuneqarnissaannut pitsaasumik atugassaqartitaanissaannut kommuni akisussaaqataarusuppoq. Ulluinnarni sulinermi innuttaasunik oqalo qateqarnikkut, iluarsiissutissatigullu suleqateqarnikkut tamanna anguniarneqassaaq. Peqqissumik inuuneq sapinngisamik siusissumik ilinniarlugu aallartinne qartariaqarpoq, taamaattumillu peqqissuunissamik imminullu ikior sinnaassutsimik suliniutit Qeqqata Kommuniata ingerlatarivai. Inuit immikkut pisariaqartitsisut ukkatarivagut, innuttaasullu peqqinnartunik nerisaqarnissaannut, pujortartarunnaarnis saannut, naleqquttumik imigassartortarnissaannut, naammattumillu timersortarnissaannut ikiorserneqarnissaat pimoorullugu suliniutigalutigu. Innarluutillit tarnimikkullu nappaatillit innuttaasut allat assigalugit sulisinnaanermikkut sunngiffimmilu sammisassaqarnikkut ikiorserneqartassapput. Innuttaasut kikkuugaluilluunniit tamarmik pitsaasumik peqqinnartumillu inuuneqarnissa minnut pisinnaatitaapput. Ilaqutariit ilaat namminneq tamanna isumagilluarsinnaavaat, allalli arlaatigut sukkulluunniit ikiorneqarnissaminnik pisariaqartitsillutik. Ilaqutariit immikkut Inuusuttuaqqat naatuersittarnermut, pujortartarnermut pualavallaarnermullu tunngasutigut eqeersimaarnerulernissat anguniarlugu kommuni qanoq iliuuseqarsinnaava Meeqqat, inuussuttuaqqat utoqqaallu peqatigiinnerulernissaat pitsaasunillu misigisaqaqatigiinnerunissaat anguniarlugit qanoq iliuuseqartoqarsinnaava ikiorneqarnissaminnik sammineqarnissaminnilluunniit pisariaqartitsippata, ilaatigut soorlu pinaveersaartitsisunik, peqqinnissaqarfimmik, atuarfinnik politiinillu suleqate qarnikkut ikiuussinnaanerit periarfissaqalertarput. Kommunimi utoqqaat ataasiakkaanut naleqqussakkanik paaqqutarineqar nissamik ikiorserneqarnissamillu ikiorserneqartarnissaannik neqeroorfigineqartarput. Taamaattumik nammineq angerlarsimaffiini, utoqqarnut inissiani Utoqqaallu angerlarsimaffiini assigiinngitsutigut ikiorserneqarsinnaanerit periarfissaapput. Ulluinnarni inooqataaneq akulerusimanissarlu pingaaruteqarpoq, tamannalu utoq qarnut assigiinngitsutigut sammisaqartitsinertigut pingaartinneqarluni. Peqqinnerunissaq anguniarlugu peqqinnissaqarfik, peqatigiiffiit inuinnaallumi peqatiga lugit iliuusissatigut peqataarusuppugut. Naartuersittarnerit, ikiaroornartunik imigassamillu atornerluinerit annikillisarneqarnis saat pingaartillugit, meeqqanut inuusuttunullu pinaveersaartitsinermik suliniutit annertusarusuppavut. Utoqqaat inuunerminni atugarisaasigut iluaqutaasinnaasunik attaveqaqatigiinnermi atugarissaarnissamut tapertaarusuppugt soorlu utoqqaat siunnersuioqatigiivinik pilersitsinikkut. Utoqqaat atukkamikkut imminnut ikiorsinnaanissaannut ikiuukkusuppugut, soorlu timimik atuinikkut pikkorissaanissanik pilersitsinikkut. Innarluutillit ilaqutaasullu ataqqineqarnermik misigisimanissaat anguniarparput, inuiaqa tigiinnilu peqataanerisigut atugassarititaasut pitsaanerpaat pilersillugit. Innarluutillit piginnaanngorsartullu inissaqartillugit suliffeqarneq ineriartortikkusupparput Sisimiut Maniitsoq Kangerlussuaq Kangaamiut Atammik Sarfanguit Itilleq Napasoq 4 Utoqqarnullu inissiat / Ældreboliger Nutaat / Nye Utoqqarnullu inissiat / Ældreboliger Atuuttut / Status Utoqqaat Angerlarsimaffianni inissiat / Alderdomshjemspladser Nutaat / Nye Utoqqaat Angerlarsimaffianni inissiat / Alderdomshjemspladser Atuuttut / Status 11

7 Kultur, sport og fritid frivillighed og kreativitet På kultur- og fritidsområdet går kommunens engagement hånd i hånd med det frivillige engagement. Qeqqata Kommunia ser en styrke i det rige foreningsliv, der blomstrer i kommunen. Det frivillige arbejde, der udføres i foreningerne, spiller en vigtig rolle for lokalsamfundet og er med til at sikre et samfund, hvor borgerne tager ansvar for hinanden. Kommunen har de seneste 4 år arbejdet for at skabe flere fritidsaktiviteter for borgerne både udendørs og indendørs og har støttet flere frivillige tiltag. I Sisimiut har kommunen opført et udendørs træningscenter. Desuden har kommunen støttet følgen de frivillige tiltag: en sti rundt om Spejdersøen, en BMX-cykelbane og skaterbowle. I Maniitsoq er der kommet en kunstgræsbane samt en hvaludkigspost. Begge tiltag er skabt på baggrund af frivilligt initiativ fra borgerne. Hvordan skaber vi incitament til, at flere borgere deltager i frivilligt arbejde Hvordan kan foreningerne bedre samarbejde og lære af hinanden Hvordan kan vi skabe grobund for kreativitet og skabelyst Vi vil skabe gode rammer for de frivillige foreninger. Vi vil arbejde for at tilbyde attraktive fritidstilbud for børn og voksne i både byer og bygder. Vi vil støtte tiltag, der har fokus på aktiv og sund livsstil. Kommunen har oprettet en bæredygtighedspulje, hvor frivillige kræfter kan søge og modtage tilskud til bæredygtige tiltag. Der uddeles midler hvert halve år fra puljen. Der er oprettet museum i Kangaamiut, og Kangerlussuaq Museum er overgået til kommunalt regi. I Sisimiut og Maniitsoq er nye ungdomshuse klar i løbet af Kulturi, timersorneq sunngiffimmi sammisassat Kultur, sport og fritidsfaciliteter Sunngiffimmi ornittakkat Fritidshjem/centre Timersortarfik/timersortarfeeraq Sportshal/Minihal Arsaattarfiit Fodboldbane/grusbane Oqaluffik Kirke Katersugaasivik Museum Eqqumiitsuliortut sannaviat Kunstnerværksted Naluttarfik Svømme- /friluftsbad Kulturikkut illorsuaq/ataatsimiittarfik Kulturhus/kongressal Katersortarfik Forsamlingshus Sullissivik Servicehus Kulturi, timersorneq sunngiffeqarnerlu nammineq kajumissuseqarneq sammisassaqarnerlu Kulturimi sunngiffimmilu immikkoortumi kommunip kajumissutsiminnik suliallit suleqatigilluinnarpai Peqatigiiffilerinermi illoqarfimmi uummaarissumik nukittorsaanermik Qeqqata Kommunia isiginnippoq. Peqatigiiffinni nammineq kajumissusermik suliaqaarneq illoqarfigisami inuiaqatigiinnut pingaarutilittut inissisimavoq, innuttaasut immikkut akisussaaffimmik tunisarmata. Ukiuni kingullerni sisamani kommuni silami illullu iluani innuttaasunut sammisassanik amerlanerusunik pilersitsiniarnikuuvoq namminerisamillu suliniutinut arlalinnut tapersersuinikuulluni. Kommuni Sisimiuni silami sungiusartarfissamik pilersitsinikuuvoq. Taakku saniatigut kommuni nammineq suliniutinut tullinnguuttunut tapersiinikuuvoq: Nalunnguarfik kaajallallugu pisuttuartarfik, BMX-erluni cykkilertarfik skaterbowlerlu. Maniitsumi ivigaaraasanik arsaattarfeqalernikuuvoq arfernullu nasittarfeqalernikuulluni. Suliniutit marluusut innutaasunit suliniuteqartoqarneratigut pilersitaapput. Atuilluartuunikkut suliniutinut nammineq kajumissutsiminnik suliniutillit tapiiffigineqarnissamik qinnuteqarfigisinnaasaannik Kommuni atuialluartuunermut aningaasaateqarfiliornikuuvoq. Aningaasaateqarfimmiit ukiup affakkaarlugu aningaasanik tunniussisoqartarpoq. Kangaamiuni katersugaasiviliortoqarnikuuvoq, Kangerlussuarmilu katersugaasivik kommunip ataaniilernikukuvoq. Sisimiuni Maniitsumilu 2015-imi inuussuttut ornittagassaat nutaqat piareerneqassapput. Innuttaasut amerlanerusut peqatigiiffinnut nammineq kajumissutsiminnik ingerlasunut kajumilersinnissaannut qanoq pilersitsissaagut Peqatigiiffiit qanoq suleqatigiinnerusinnaappat imminnullu ilinniaqatigiissinnaappt Nutaaliorsinnaanermut piumassusermullu qanoq toqqavissanik qanoq pilersitsisinnaavugut Peqatigiiffinnut kajumissusertik atorlugu ingerlasunut atugassarititaasunik pitsaasunik pilersitserusuppugut. Illoqarfinni nunaqarfinnilu meeqqanut inuusuttunullu orniginartunik sunngiffimmi sammisassanik neqerooruteqarnissarput sulissutigerusupparput. Inooriaatsimik ingerlalluartumik peqqinnartumillu ukkatarinnittumik suliainiutinut tapersersuerusuppugut. Innuttaasut nutaaliortumik eqqumiitsuliortorpalaartumillu oqariartuuteqarsinnaanerinut periarfissanut illersuerusuppugut. Meeqqat, inuusuttut, inersimasut utoqqaallu kulturikkut misigisaqartarnissaat periarfissaqartikkusupparput. 12 Vi vil understøtte borgernes muligheder for at udtrykke sig kreativt og kunstnerisk. Vi vil give adgang til kulturoplevelser for børn, unge, voksne og ældre. Vi vil arbejde for kulturel mangfoldighed ved aktivt at støtte forenings- og kulturliv. Vi vil arbejde for at bygge svømmehaller i vore to byer, og minihaller i bygderne. Sisimiut x x x x x x x x x Maniitsoq x x x x x x x Kangerlussuaq x x x x x x x Kangaamiut x x x x x x x Atammik x x x x Sarfannguit x x x x Itilleq x x x x Napasoq x x x x Kulturikkut tamatigoortuunissaq soqutigisarivarput, tamannalu peqatigiiffinnik kulturikkullu iliuusissatigut tapiiffiginnittarnikkut ingerlallutigu. Illoqarfitsinni marluusuni naluttarfiliorniarpugut, nunaqarfitsinnilu timersortarfeeqqanik sanatitserusulluta. 13

8 Natur, miljø og klima Pinngortitaq, avatangiisit silaannarlu Ethvert samfund har behov for, at omgivelserne fremstår rene. I Qeqqata Kommunia er der gode forudsætninger for et godt nærmiljø. Byerne og bygderne bortset fra Kangerlussuaq har affaldsfor brændings anlæg. Sisimiut, Maniitsoq og Kangerlussuaq har et forholdsvist veludbygget kloaknet. Qeqqata Kommunia har ryddet op i jernskrotlagrene og indført strammere administration med efterladte biler, både og lignende. Der er indført mere kostægte priser på affaldshåndtering. Natrenovation og spildevandsudledning udgør stadig problemer i nærmiljøet. Store vandkraftpotentialer og andre bæredygtige energipotentialer kan gøre os delvist uafhængige af importerede brændstoffer. I samarbejde med Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) er der med udgangspunkt i arktisk ingeniøruddannelsen og innovationscentret igangsat en række forskellige udviklingstiltag indenfor bæredygtige teknologi og miljøforbedringer Tager du dit affald med hjem fra en tur i naturen, fx efter rensdyrjagt eller ørredfangst Hvordan kan du bidrage til at vi får et renere miljø Vi vil i samarbejde med borgerne sikre, at affaldsmængderne i byer og bygder mindskes, gennem sortering og ved at genbruge affald. Vi vil forbedre spildevandshåndteringen med fokus på kloakering, reduktion af spildevandsudløb og spildevandsrensning. Vi vil undgå udledning af gråt spildevand til terræn og skabe grundlag for udfasning af tank- og natreno løsninger i byerne og på sigt i bygderne. Inuiaqatigiit sumiikkaluilluunniit saligaatsumik avatangiiseqarnissartik pisariaqartippaat. Qeqqata Kommuniani avatangiisitta saligaatsuutinnissaanut periarfissarissaarpugut. Illoqarfiit nunaqarfiillu Kangerlussuaq pinnagu ikuallaaveqarput. Sisimiut, Maniitsoq aammalu Kangerlussuaq kuuffissuaqarnikkut atugassarissaarfiupput. Savimminikukusivinni Qeqqata Kommunia saliinikuuvoq, biilikunillu, umiatsiakunik assigisaannilluunniit qimkaannakkanik nakkutilliineq sukateriffiginikuullugu. Eqqagassalerinermi akigititanik piviusorsiornerusunik atulersitsisoqarnikuuuvoq. Anartarfilerisarneq imikumillu kuutsitsineq suli avatangiisinut qanittunut ajornartorsiortitsivoq. Erngup nukissiorfiisa angisuut nukissiutaasinnaasullu allat atuilluartuusutigut, ikummatissanik tikisitanik pinngitsuuisinnaanerput ilaatigut unikaallatsissinnaavarput. Center for Atktisk Teknologi (Artek) suleqatigalugu issittumi ingeniørinngorniat ilinniarfiat nutaalioffillu aallaavigalugit teknikkikkut avatangiisinillu pitsanngorsaataasussatigut ineriartortitsinerit assigiinngitsut aallartisarneqarput. Pinngortitameereernermi assersuutigalugu aavareernermi eqalunniareernermiluunniit eqqagassat angerlamut nassartarpigit Eqqiluinnerusumik avatangiiseqalernissatsinnut qanoq peqataasinnaavit Innuttaasut suleqatigalugit eqqagassanik immikkoortiterisarnikkut atoqqiinikullu illoqarfinni nunaqarfinnilu eqqagassat annertussusaasa annikillisarneqarnissaat qulakkeerniassavarput. Kuuffissualiortiternikkut, imikumik kuutsitsinerup annikillisarneqarneratigut imikumillu saliisarnikkut ukkatarinninnikkut imikumik suliqartarneq pitsanngorsaavigerusupparput. Nunaannarmut iggavimmit imikumik kuutsitsisarneq pinaveersaartinniarparput aammalu illoqarfinni piffissamilu ungasinnerusumi nunaqarfinni tankinut kuutsitsisarneq anartarfilerisarnerullu atorunnaarsinneqarnissaanut tunngavissanik pilersitserusuppugut. Vi vil benytte bæredygtige teknologier til energiproduktion og især udnytte vandkraft, solenergi, vindenergi og tidevandsenergi. Nukissiornermi teknologi atuilluartuusoq atorluarusupparput, ingammillu erngup nukinga, seqerngup nukinga, anorip nukinga ulittarnerullu nukinga atorluarusullugit. Vi vil begrænse CO 2 udledning ved at indføre el-køretøjer og anvende elsparepærer i gadebelysningen og på kommunale arbejdspladser. Vi vil være forberedte på konsekvenserne af klimaforandringer. Biilinik innaallagissamoortunik aqqusinermilu qullersuarni aammalu kommunip suliffeqarfiutaani pærenik sipaarniuti linnik atuinikkut silaannarmut CO2-mik aniatitsineq killilersimaarniarparput. Silaannaap allanngoriartornerata kingunerisinnaasai piareersimaffiginiarpavut. 14 Vidste du, at husholdningsaffaldet i f.eks. Sisimiut består af ca.: 43% organisk 9% glas og metal 30% rest brændbart 2% rest ikke brændbart 15% træ, plastik, pap, papir 1% farligt affald Der smides ca. et halvt ton brugte små-batterier ud. Hvert år. Samlet udledning til natrenovation, slamtank og kloak i byer og bygder Byer og bygder Natrenovation Slamtank Kloak Antal husstande Sisimiut Maniitsoq Kangerlussuaq Kangaamiut Atammik Sarfannguit Itilleq Napasoq Qeqqata Kommunia Illoqarfinni nunaqarfinnilu anartarfilerisarfinnut, slamtank-inut kuuffissuarnullu kuutsitat Illoqarfiit nunaqarfiit Anartarfilerisarfiit Slamtank-i Kuuffissuit Illut amerlassusaat Sisimiut Maniitsoq Kangerlussuaq Kangaamiut Atammik Sarfannguit Itilleq Napasoq Qeqqata Kommunia Nalunngiuk, assersuutigalugu Sisimiuni angerlarsimaffinnit eqqagassat tullinnguuttutigut missiliorlugit imaqartartut: 43% uumassusilinneersut 9% igalaamineq qillertuusallu 30% sinnikut ikuallassinnaasut 2% sinnikut ikuallassinnaanngitsut 15% qisuk, plastikki, pappit pappiaqqallu 1% eqqakkat ulorianaatillit Ukiut tamaasa batteriit mikisut atorniku 1 / 2 tons-it missaat iginneqartarput. 15

9 PHOTO MADS PHIL Boliger, byggeri og byrum Det offentlige har stor indflydelse på boligbyggeriet, og Selvstyret og kommunerne står i dag som ejere af hovedparten af landets boliger. Siden årtusindeskiftet har det offentlige prioriteret opførelse af private boliger, men Qeqqata Kommunia har valgt selv at bygge ældre- og handicapboliger. I Sisimiut og Maniitsoq er der en del ældre boligblokke. En del af dem er efterhånden slidt ned og trænger til en sanering eller renovering. Ved anlæggelse af nye boligområder bør det sikres, at der er attraktive udendørsarealer til fritidsaktiviteter. Udvikling af en bedre byggeteknik kan forhåbentlig minimere problemer med skimmelsvamp og sikre en god vedligeholdelsesstandard. Der er gode muligheder for at udnytte potentialet i bæredygtigt boligbyggeri med anvendelse af solenergi, isolering og etablering af fjernvarmeløsninger så vi anvender energi fra forbrændingsanlæg optimalt. Skal de offentlige midler prioriteres på almennyttige boliger eller på tilskud til privat boligbyggeri Hvordan skaber vi større interesse for bæredygtige energiløsninger i byggeriet Vi vil sikre byggemodnede områder til boligbyggeri. Vi vil sikre bæredygtigt byggeri og renovering med udnyttelse solvarme, solceller, fjernvarme og isolering. Vi vil skabe en større privat andel af boliger gennem salg af eksisterende kommunale boliger og støtte til privat boligbyggeri. Vi vil sikre en velfungerende almen boligsektor med blandt andet ældre-, handicapvenlige og studie boliger. Vi vil samarbejde med borgere, boligselskabet INI og selvstyret om sanering, kvarterløft, bedre vedligeholdelsesstandard og boliger uden skimmelsvamp. Vi vil gøre boligområderne og byrum attraktive med grønne områder, gangstier, legepladser og torve. Vi vil prioritere gode adgangsforhold og tilgængelighed for ældre, gangbesværede og småbørnsfamilier. Inigisat, sanaartukkat illoqarfimmilu najugaqarfiit Inissialiornertertigut pisortat sunniutilerujussuupput, nunatsinnilu inissiat amerlanerpaartaat Namminersorlutik Oartussanit kommuninillu pigineqartuullutik. Ukiut untritilikkaat nikinnerisa kingorna, pisortat inuit ataasiakkaat inissialiorneri pingaarnerutilernikuuvaat, Qeqqata Kommuniatali utoqqarnut innarluutilinnullu inissianik nammneq sanaartornissani toqqarnikuullugu. Sisimiuni Maniitsumilu pisoqalinikunik inissiarpaalussuaqarpoq. Ilarpaalussui nungullarsimaqaat, ingutserneqarnissaallu piiarnissaalluunniit pisariaqarlernikuulluni. Nutaamik inissialiornissami qulakkeerniariaqarpoq, sunngiffimmi sammisassaqarfissat ilaatinneqarnissaat. Sanaartoriaatsimik pitsaanerusumik ineriartortitsineq oqummik ajornartorsiuteqarnerup apparsarnissaanut aserfallatsaaliinerullu qaffasissusissaanik pitsaasumik qulakkeerinninnissamut peqataassajunnarsivoq. Seqerngup nukinga, oqorsaalluarnikkut aammalu kiassaateqarfinnik pilersitsinikkut taamaalilluta ikuallaavinniit nukiit atorluarnerisigut atuilluartumik inissialiortiternermi periarfissat atorluarnissaanut pitsaasunik periarfissaqarpoq, Pisortat aningaasaataat pingaarnertut nalinginnaasumik inissianut imaluunniit inuinnaat inissialiaannut/illuliaannut tapiissutigut atorneqassappat Sanaartukkami nukissiuutinik atuilluartunut soqutiginninneq qanoq annertusassavarput Inissialiornissamut sanaartorfigissaanerit ingerlakkusuppavut. Seqerngup nukinga, seqinisaatit, kiassaateqarfiit oqorsaanerlu atorlularnerisigut atuilluartumik sanaartorneq iluarsartuussinerlu qulakkeerusuppagut. Kommunip inisiat/illut pigisaasa tuninerisigut inuinnaallu sanaartornissaminnut tapiffigisarnerisigut inissiat inuinnarnit pigisat annertusarniarpavut. Nalinginnaasumik pitsaasunik inissiaqarneq qulakkeerusupparput, soorlu utoqqarnut, innarluutilinnut naleqqussakkanik ilinniagalinnullu inissialiornikkut. Nutarterineq, eqqaamiorisanik kivitsineq, aserfallatsaaliuinerullu pitsaassusaata pitsanngorsarneratigut oqoqanngitsunillu inissiaqarnissaq pillugu innuttaasut, inissiaatileqatigiiffik INI aamma Namminersorlutik Oqartussat suleqatigerusuppagut Illoqarfinni, inissiaqarfiit najugaqarfiillu nunataqartitertinnerisigut, pisuinnarnut aqqusiniliinertigut, pinnguartarfeqartitsinertigut ataatsimoorfiusinnaasutigullu aaqqissuussinertigut orniginarnerulersaaniarpugut. Utoqqarnut, pitsorluttunut ilaqutariinnullu mikisunik meeralinnut tikikkuminarnerulersaaanerit ingerlanniarpavut. Antal INI og Illuut boliger Inissiat amerlassusaat 16 Kommunale & Iserit A/S - Nuuk Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Qaqortoq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Selvstyre ejede incl. Illuut -Nuuk PHOTO MADS PIHL Kommunit inissiaataat & Iserit A/S - Nuuk Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Qaqortoq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Nam. oqartussat & Illuut A/S - Nuuk 17

10 PHOTO MADS PIHL Til vands, til lands og i luften Gode infrastrukturanlæg og en sikker, fleksibel trafik er en forudsætning for borgernes udfoldel sesmuligheder og et sprudlende bæredygtigt erhvervsliv. Qeqqata Kommunia har landets bedste geografiske udgangspunkt for gode trafikforhold. Indlandsklimaet ved Kangerlussuaq gør vejrforholdene meget stabile. Kangerlussuaq Internationale Lufthavn er blandt verdens bedste lufthavne med hensyn til regularitet. Der er også lufthavne i de to byer, men som eneste kommune har Qeqqata Kommunia ingen direkte flyforbindelse til Island. Kyststrækningen i kommunen er en del af åbenvandsområdet langs den grønlandske vestkyst, hvor byernes havne kan besejles året rundt. Havneforholdene i kommunen er ikke gearet til udnyttelse af de erhvervsmæssige potentialer i bl.a. krydstogtturismen. Samtidig vil en udvikling af turisterhvervet og en forøgelse af turismen underbygge en forbedring af infrastrukturen. Den grønlandske trafikinfrastruktur er ejet af Grønlands Selvstyre, bortset fra den nye kommunale havn i Sisimiut. Luft- og skibstransport i Grønland foregår hovedsageligt med selvstyreejede selskaber. Selskaberne har ofte monopol, koncession og servicekontrakter med Selvstyret. I Qeqqata Kommunia er der som eneste grønlandske kommune ikke serviceaftale på lufttransport. Passagersejladsen til bygderne sker nu med udgangspunkt i lokale bådselskaber. Hvordan ønsker erhvervslivet at infrastrukturen forbedres Hvilken retning ville du helst rejse, hvis du fik muligheden: nord, øst, syd eller vest Vi vil overtage ansvaret for havne og lufthavne i kommunen. Vi vil prioritere havneudvidelser i primært Kangerlussuaq, men også i Kangaamiut og i Maniitsoq ved et kommende aluminiumssmelteværk. Vi vil igangsætte en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Vi vil arbejde for direkte flyforbindelser mellem Island og Qeqqata Kommunia. Vi vil undersøge mulighederne for bedre skibsfragtforbindelser til vores nabolande. Vi vil forbedre færdselsforholdene for kollektiv trafik, fodgængere og cyklister. Vi vil gøre det attraktivt for udenlandske skibe som trawlere og krydstogtskibe at lægge til ved kommunens havne. Imaaniinneq, nunamiinneq silaannarmiinnerlu Innuttaasut inuutissarsiutillillu periarfissaat eqqarsaatigalugit attaveqaatit pitsaasut qularnaatsumillu eqaatsumik angallassineq apeqqutaasorujussuupput. Qeqqata Kommunia angallannikkut pitsaasumik aaqqiivigineqarnissaannut periarfissarinnerpaajuvoq. Nunap timaata silaannaata kinguneranik Kangerlussuup silaa allanngujaatsorujussuuvoq. Kangerlussuarmi Nunat tamat atorsinnaasaannik Mittarfik angallannermut atatillugu nunarsuarmi mittarfiit pitsaanerpaat ilagaat. Illoqarfinnili marluusuni aamma mittarfeqarpoq, kommuninili kisiartaalluni Qeqqata Kommunia Island-timut toqqaannartumik timmisartukkut attaveqanngilaq. Kommunimi nunap sineriaa kalaallit nunaata kitaani ukioq kaajallallugu sikuneq ajortut ilagivaat, illoqarfiillu umiarsualivii ukioq kaajallallugu atorneqarsinnaallutik. Kommunimi talittarfitsigut pissutsit inuutissarsiornikkut soorlu umiarsuarnik takornariaqarnermut periarfissanut atorneqarnissamut piareerneqanngillat. Ilutigitillugu takornariartitsisarnermut inuutisarsiornerup ineriartortinneqarneranut aammalu takornariaqarnerup annertusiartorneranut angallanneq pitsanngorsarneqassaaq. Sisimiuni kommunip talittarfittaava nutaajusoq eqqaassanngikkaanni, kalaallit nunaani angallanneq Namminersorlutik Oqartussanit pigineqarpoq. Kalaallit Nunaani silaannakkut umiarsuarnillu angallassineq, annerpaamik namminersorlutik oqartussat pigisaannit piginneqatigiiffinnik ingerlataapput. Piginneqatigiiffiit amerlasuutigut kisermaassisuuput, akkuersissuteqwarfiullutik silaannakkullu angallassineq eqqarsaatigalugu kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarfiullutik. Qeqqata Kommunia kisiartaalluni silaannakkut angallassinikkut kiffartuussaananani. Nunaqarfinnut ilaasunik assartuussisarneq maannakkut sumiiffimmi suliffeqarfinnik angallataatilinnik aallaaveqarluni ingerlanneqarpoq. Inuutissarsiortut angallanneq qanoq pitsanngorsarneqarnissaa kissaatigivaat Periarfissinneqaruit suup tungaanut angalarusunneruvit: avannamut, kangimut, kujammut kimmulluuniit Kommunimi talittarfiit mittarfiillu akisussaaffittut tigorusuppagvut. Pingarnertut Kangerlussuarmi talittafimmik talliliinissaq salliukkusupparput, kisianni aamma Kangaamiuni aamma aluminiumik aatsitsivissamut maniitsumi. Sisimiut Kangerlussuullu akornanni aqqusinissaq aallartisarusupparput. Island-ip Qeqqata Kommuniatalu akornanni timmisartukkut toqqaannartumik attaveqalernissaa sulissutigerusupparput. Nunanut eqqaamiorisatsinnut umiarsuakkut assartuussinerup pitsaanerulernissaanut periarfissanik misissuerusuppugut. Kikkut tamat angallaffiisa, pisuinnaat aqqutaasa cikkilertarfilllu angallaffuineri pitsanngorsarusuppagvut. Nunat allamiut umiarsuinut soorlu kilisaatinut umiarsuarnullu takornariartaatinut orniginarsarniarparput kommunit talittarfiinut talitttarnissaq. Namminersorlutik Oqartussat taassumalu piginneqatigiivisa akunnerminni Qeqqata Kommunianut angallannerup akuttussusissatut isumaqatigiissut Besejlingsfrekvens i Qeqqata Kommunia aftalt mellem Selvstyret og dets aktieselskaber Kitaani illoqarfinnilu qaninnerni angallannikkut atortut angisuut Store infrastrukturanlæg i Midtgrønland og nærmeste byer Angallannerit akuttussusaat Besejlings-frekvens Sisimiut Maniitsoq Kangerlussuaq Kangaamiut Atammik Itilleq Sarfannguit Napasoq Angallannikkut atortut Infrastrukturanlæg Kangerlussuaq Maniitsoq Sisimiut Aasiaat Ilulissat Nuuk Assartuussinerit Fragtbesejling Ull. 7. Ull. 7. Ukiumut 3 Ull. 14. Ull. 14. Ull. 14. Ull. 14. Ull. 14. Mittarfik Landingsbane 2830 m 799 m 799 m 799 m 845 m 950 m Ilaas.angallassineq Passagersejlads (AUL) Ull. 7. Ull Ull Imarpikkoortaatigut talittarfik Atlantkaj 0 m 60 m 171 m 110 m 120 m 272 m Nunaq. Angall. Bygdesejlads (RAL) Ull. 7. Ull Ull. 7. Ull. 7. Ull. 7. Ull. 7. Ull

11 Vækst, viden og virkelyst Ineriartorneq, ilisimasaqarneq piumassuseqarnerlu En bæredygtig økonomi med vækst og gode beskæftigelsesmuligheder kræver et fokus på at der skabes gode rammebetingelser for det private erhvervsliv. Fangst og fiskeri vil vedblive at være et vigtigt erhverv i Grønland. Og udvikling af en bæredygtig fødevareproduktion, til både hjemmemarkedet og eksport, vil give større indtjening. Turistpotentialet i regionen er stort og udnyttes ikke tilstrækkeligt i kommunens byer og bygder. Særligt krydstogtturismen kan give mange turister, mens der er særlig store indtjeningsmuligheder på den enkelte turist indenfor heliskiing, ørredfiskeri, trofæjagt, hundeslædeture, snescooterkørsel, adventure m.m. De nye væksterhverv i form af aluminiumsproduktion, minedrift og olieudvinding vil have afgørende betydning, hvis vi som samfund skal blive økonomisk uafhængige. Men særligt vedrørende miner er mindre projekter mere overskuelige og mere bæredygtige. De mange mindre mineoperatører i kommunen kan give grundlag for en positiv udvikling. Kommunen har en servicekontrakt med Qeqqata Erhvervsråd/Arctic Circle Business om erhvervsudviklingen. Størstedelen af kommunens virksomheder er medlem i erhvervsrådet. Kommunen har indgået servicekontrakt med Qeqqata Akademi om drift af Piareersarfik i Sisimiut, mens der er kommunale Piareersarfiit i Maniitsoq og Kangaamiut. Skal nogen erhvervspotentialer prioriteres frem for andre Hvordan skabes der større konkurrence Vi vil sikre rammerne for en kontinuerlig udvikling af et driftigt, bæredygtigt og konjunktur uafhængigt erhvervsliv. Vi vil understøtte udnyttelse af flere arter i fiskerierhvervet og farme for landdyr og fisk samt forædling heraf. Vi vil understøtte en udvikling af turismen i alle byer og bygder. Vi vil sikre minedrift i kommunen. Vi vil prioritere rådgivning til iværksættere. Vi vil udvikle et rummeligt arbejdsmarked med brug af revalidering, flexjob, skånejob, jobtræning, jobtilskud, praktikpladser og skolepraktik. Vi vil opkvalificere arbejdsstyrken gennem vejledning og uddannelse. Vi vil samarbejde med Qeqqata Erhvervsråd om erhvervsudviklingen. Ineriartortitsilluni pitsaasunillu suliffissaqartitsilluni imminut nammassinnaasumik aningaasaqassagaanni, namminersortunut pitsaasunik piumasaqaasiortoqarnissaanik ukkatarinnittoqartariaqarpoq. Piniarneq aalisarnerlu Kalaallit Nunaanni pingaarnertut inuutissarsiutigineqartuassaaq, nunallu iluanut avataanullu atuilluartumik inuussutissanik nioqqutissiornerup ineriartortinneqarneratigut aningaasat amerlanerusut isertinneqassapput. Nunap immikkoortortaani takornarialerisinnaaneq annertuvoq, kommunillu illoqarfiini nunaqarfiinilu naammattumik atorluarneqarani. Pingaartumik umiarsuarnik takornariartaatit takornariarpassuarnik aqqusaartitsisinnaasarput, illuatungaatigullu takornarissanut ataasiakkaanut timmisartumik sisorariartitsineq, eqalunniartitsineq, tammajuitsussarsisitsiniarluni piniariartitsisarnerit, qimussertitsisarnerit, qamuteralatsitsisarnerit, misigisassarsiortitsisarnerit il.il. aningaasarsiorfiulluarsinnaallutik. Ineriar tortitsinermi suliffissat nutaat soorlu alumiiniumik aatsiteriviliornissaq, aatsitassarsiornis sat uuliamillu qalluilernissaq pingaarutilinngortussaapput, inuiaqatigiittut aningaasaqar nikkut allanut utaqqiinnartuunianngikkutta. Taamaakkaluartoq pingaartumik piiaaviit eqqarsaatigalugit pilersaarutit annikinnerusut tamat isiginnissuteqarnarnerullutillu atuilluartuunerupput. Kommunimi piiaanissamik pilersaaruteerarpassuit, pitsaasumik ineriartortitsinissamut tunngaviusinnaapput. Inuutissarsiutinik ineriartortitsinissaq pillugu Kommuni Qeqqani Inuutissarsiutitigut Siunnersuisoqatigiinnik/ Arctic Circle Business kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarput. Kommunimi suliffeqarfiit amerlanersaat inuutissarsiutinut siunnersuisoqatigiinnut ilaasortaapput. Sisimiuni Piareersarfiup ingerlanneqarnissaa pillugu kommuni Qeqqata Akademi-mik kiffartuussinissamik isumaqatigiissusiornikuuvoq, Maniitsumili Kangaamiunilu Piareersarfiit kommunimit ingerlanneqarlutik. Inuutissarsiuteqarfinnik piumassuseqarluartunik, imminnut napatissinnaasunik nu nallu avataani aningaasat nikerarnerinik sunnigaavallaanngitsunik ineriartortitsiuar nissatsinni atugassarititaasut pitsasuunissaat qulakkeerniartuassavarput. Aalisakkat assigiinngitsut amerlanerusut pitsanngorsaavigineqarnerinut atorluarneqarnerunissaannullu tapersersuiniarpugut Illoqarfinni nunaqarfinnilu takornarialerinerup ineriartortinneqarnissaanut tapersersuiniarpugut. Vi vil sikre områder til erhvervsbyggeri. Kommunimi piaasoqarnissaa qulakkeerniarparput. Aallartitsinianut siunnersortaaneq pingaartinniarparput miit 2013-imut Qalerallit, Assagiarsuit, Raajat Saarulliillu tunisaaneranni isertitsissutit Indhandlingsindtægter for Hellefisk, Krabber, Reje og Torsk for perioden i 1.000kr Inuutissarsiorfiusinnaasut ilaat allanut sanilliullugit salliutinneqassappat Qanoq annerusumik unammilleqatigiilersitsisinnaasoqarpa Piginnaangorsaaneq, sulisinnaassutsikkut killilimmik sulisinnaasunut naleqquttumik sulisitsineq, suliffissaaleqisunik sulisitsineq, tapiissuteqarluni suliffissaaleqisunik namminersortuni sulisitsineq, suliffimmi misiliineq atuarfimmiillu suliffeqarfinni sulinerit aqqutigalugit inuutissarsiorneq ineriartortikkusupparput. Ilitsersuinikkut ilinniartitsinikkullu sulisunik qaffassartinniarpavut. Inuutissarsiutitigut ineriartortitsinermi. Qeqqata Inuutissarsiutitigut Siunnersuisoqatigiivi suleqatiginiarparput. Inuutissarsiuteqarfissatut sanaartorfissat qulakkeerniarpavut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat 21

Pilersaarusiornermi periusissat Planstrategi

Pilersaarusiornermi periusissat Planstrategi Tusarniaaneq / Høring Pilersaarusiornermi periusissat Planstrategi Eqqarsaatersuutit oqallisissiat Visioner til debat 2014-2018 Qeqqata Kommunia viser vejen Hvert fjerde år skal alle grønlandske kommuner

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

Oqaluuserisassat / Dagsorden:

Oqaluuserisassat / Dagsorden: Oqaluuserisassat / Dagsorden: Ataatsimiinnerup ammarneqarnera (IMM. / DOP 1) Mødets åbning Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat (IMM. / DOP 2) Redegørelse for dagsordenen Eqimattak / Gruppe 1: (IMM. /

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

Budget 2014 - Anlæg. Umiarsualivimmi sanaartorfigissaanermi imikoorfiup nuutsinneqarnera

Budget 2014 - Anlæg. Umiarsualivimmi sanaartorfigissaanermi imikoorfiup nuutsinneqarnera 2014-17-mut Sanaartugassanut missingersuutinut siunnersuutit Konto Suliassaq B 2013 (1) 2014 2015 2016 20172014-2017 Inissiaqarneq Nuummi inissianik sanaartorneq 70-00-60 Nuummi inissianik sanaartorneq

Læs mere

2014-imut missingersuut

2014-imut missingersuut 2014-imut missingersuut Kommuneqarfik Sermersuumit ineriartorneq qulakkeerneqarniarpoq inissialiortitsisoqarlunilu, innuttaasunut sullissineq ajornerulersinngikkaluarlugu. Naalakkersuisut Kommuneqarfik

Læs mere

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen 1 Atuarfitsialak, 1. august 2003 Peqqussummi allassimavoq IT InformationsTeknologi

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2015-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Inuusuttut suliffissaaleqinerat: Inuusuttut

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

Tunuliaqutat pillugit allakiat pingasut Geografii, Najugaqafiit ineriatorneri kiisalu Naleqqiussinerillu

Tunuliaqutat pillugit allakiat pingasut Geografii, Najugaqafiit ineriatorneri kiisalu Naleqqiussinerillu Hele landet Kullorsuaq (bygd) Andel Tunuliaqutat pillugit allakiat pingasut Geografii, Najugaqafiit ineriatorneri kiisalu Naleqqiussinerillu Klaus Georg Hansen Pilersaarusiornermi pisortaq 217-mi akimoortumik

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : 15. 01. 2014 Brevnr.: 14.11.01.007 Journal nr. 02.02.09 Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: 367001 Mail:stul@sermersooq.gl

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27. maj 2014 Sanaartukkat Anlæg Sanaartornerluttoqaraangat kukkussutinut amigaatinullu

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Sumiiffimmi oqartussaaqataanerup piginneqataanerullu nukittorsarneqarnera. Styrkelse af lokaldemokratiet og lokalt ejerskab.

Sumiiffimmi oqartussaaqataanerup piginneqataanerullu nukittorsarneqarnera. Styrkelse af lokaldemokratiet og lokalt ejerskab. Sumiiffimmi oqartussaaqataanerup piginneqataanerullu nukittorsarneqarnera Styrkelse af lokaldemokratiet og lokalt ejerskab Qeqqata Kommunia Saqqummiisoq/Oplæg V/Borgmester Hermann Berthelsen Qeqqata Kommunia

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Kommune Kujalleq, Nalunaaqutserlugu Kommunimut pilersaarut, Postboks 514, 3920 Qaqortoq imaluunniit debat@kujalleq.gl - 4. december 2009 nallertinnagu

Kommune Kujalleq, Nalunaaqutserlugu Kommunimut pilersaarut, Postboks 514, 3920 Qaqortoq imaluunniit debat@kujalleq.gl - 4. december 2009 nallertinnagu Oqalliseqataagit! Kommune Kujalleq ukiumi aggersumi kommunimut tamarmut ataatsimoortumik kommunimut pilersaarummik suliaqassaaq. Oqallisissiaq una anguniakkat apeqqutillu suut kommunimut pilersaarummi

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Kangia/kitaa vest/øst Adolf Holm 491160 ado@ia.gl ado.ia.gl Nunarput nutaaq ataatsimoorneq nutaaq Kitaani Kangianilu Inuit Ataqatigiit Nuummi februarip 23-niit

Læs mere

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 10. november 2011 Bureau for Inatsisartut 2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Imm./pkt. 2: Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11 Inatsisartut Allattoqarfiat 25. november 2015 Bureauet for Inatsisartut 2015-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut UNICEF-ip Naalakkersuisullu suleqatigiissutaat Et samarbejdsprojekt mellem Naalakkersuisut og UNICEF DaNmark Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Læs mere

Ilinniartitsinermut Pilersaarut II. Uddannelsesplan II. Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Naalakkersuisut Ilinniartitsinermut Pilersaarutaat II

Ilinniartitsinermut Pilersaarut II. Uddannelsesplan II. Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Naalakkersuisut Ilinniartitsinermut Pilersaarutaat II Naalakkersuisut Ilinniartitsinermut Pilersaarutaat II Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Ilinniartitsinermut Pilersaarut II Uddannelsesplan II Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut, Kultureqarnermut Naligiissitaanermullu

Læs mere

Kommune Kujalleq. Periaasissamut pilersaarutit Nanortallip Kommunitoqaani atuarfiup ineriartortinnissaa pillugu.

Kommune Kujalleq. Periaasissamut pilersaarutit Nanortallip Kommunitoqaani atuarfiup ineriartortinnissaa pillugu. Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 15. april 2011 Gruppearbejde / nr.: fredag Ordstyrer: Referent: Fremlægger: Poul Raahauge Kommune Kujalleq Suleqatigiinnermi oqallinnerit eqikkarneri / inerniliineq: Periaasissamut

Læs mere

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Saqqummersitamik sammisaqarneq meeqqat atuarfianni meeqqanut angilaartunut angajullernullu atuartitsissutini inuiaqatigiilerinermi

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT

Læs mere

Isumaalunnermi uuttuut. Bekymringsbarometer

Isumaalunnermi uuttuut. Bekymringsbarometer 1 Isumaalunnermi uuttuut Bekymringsbarometer Nalinginnaasumik ingerlassaaq Nammineq aaqqiivigineqassaaq Generel indsats - Klares i det daglige rum Ajortoqarunarpoq Ikiorteqarluni aaqqiivigineqassaaq Risiko

Læs mere

2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 *********

2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 ********* Inatsisartut Allattoqarfiat 13. oktober 2010 Bureauet for Inatsisartut 2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 ********* Imm./pkt. 2: Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse for

Læs mere

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 26. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./Punkt 30. Siull. / 1. beh. 13/4 Aappass. / 2. beh. 30/4 Pingajuss.

Læs mere

Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu

Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu Danmark-ip 2015-mi Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisooqatigiivini siulitaasuutitaqarnissaanni suliniutissanut najoqqutassiaq 2 ineriartorneq, atugarissaarneq

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd kujataa syd Aqqaluaq Egede Narsaq 226976 aqqaluaq@ia.gl aqqaluaq.ia.gl Bena Olsen Nanortalik 490218 613978 bena@ia.gl bena.ia.gl Kujataani Inuit Ataqatigiit

Læs mere

2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************

2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 9. oktober 2012 Bureau for Inatsisartut 2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************ Imm./Punkt 155. Siull. / 1. beh. 6/11 Nunatsinni avatangiisinut aningaasaateqarfimmik

Læs mere

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af: Earth Hour nunarsuarmi silaannaap allanngoriartornera pillugu paasisitsiniaanerit annersaraat. Ukiumut ataasiartumik nal. akunnerani nunarsuarmi tamarmi inuit milliuunilikkaat suliffeqarfiillu tuusinntilikkaat

Læs mere

kujataamlu Q-offset Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kommunalbestyrelsip siunnersuutaa, allaffissornerup qitiusumut nutsernissaa (neriullungalu eqikkassasoq), taamaasillunilu suliffiit

Læs mere

Tusagassiortunik katersuutsitsineq april Tikilluaritsi

Tusagassiortunik katersuutsitsineq april Tikilluaritsi Tusagassiortunik katersuutsitsineq - 12. april 2016 Tikilluaritsi Imai Mittarfiit killiffii Kalaallit Nunaanni sanaartornermi takorluukkat Sanaartugassat illuliassallu Soraarnerussutisiallit aamma siusinaartumik

Læs mere

Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv.

Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv. Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv. (jf. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 11 af 30. juli 2012 om indstilling og

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI FORSLAG TIL NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

SISIMIUNI MINNGORTUUNGUUP ATUARFIA MINNGORTUUNGUUP ATUARFIA SKOLE 1, SISIMIUT

SISIMIUNI MINNGORTUUNGUUP ATUARFIA MINNGORTUUNGUUP ATUARFIA SKOLE 1, SISIMIUT SISIMIUNI MINNGORTUUNGUUP ATUARFIA KOMMUNIP 1992-IMIT 2005 TIKILLUGU PILERSAARUSIORFIGINEQARNERANUT TAPILIUT 44 MINNGORTUUNGUUP ATUARFIA SKOLE 1, SISIMIUT TILLÆG 44 KOMMUNEPLAN 1992-2005 Nr. 44 Kommunip

Læs mere

TEKNIKKIMUT ATORTUUTINUT ATU- GASSIAQ - AQQUSINERSUARMI MITTAR- FIKOQ, SISIMIUT OMRÅDE TIL TEKNISKE ANLÆG - HELI- PORT VED AQQUSINERSUAQ, SISIMIUT

TEKNIKKIMUT ATORTUUTINUT ATU- GASSIAQ - AQQUSINERSUARMI MITTAR- FIKOQ, SISIMIUT OMRÅDE TIL TEKNISKE ANLÆG - HELI- PORT VED AQQUSINERSUAQ, SISIMIUT TEKNIKKIMUT ATORTUUTINUT ATU- GASSIAQ - AQQUSINERSUARMI MITTAR- FIKOQ, SISIMIUT TAPILIUT 39 KOMMUNEMI PILERSAARUT 1992-2005 OMRÅDE TIL TEKNISKE ANLÆG - HELI- PORT VED AQQUSINERSUAQ, SISIMIUT TILLÆG 39

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014 1 Imarisai Paasissutissat kommunimut tunngasut 3 Siulequt 4 Kisitsisit pingaarnerit 6 2014-imi pisimasut pingaarutillit 8 Aqutsisut atsiornerat 10 Aqutsisut nalunaarutaat

Læs mere

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma.

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfinni aqutsisut/centerledere Simon Lennert, Kanukoka Susanne Møller, AEU Ulla Broberg,

Læs mere

Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Frihed forpligter. DEMOKRAATIT www.demokraatit.gl - facebook.com/demokraatit

Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Frihed forpligter. DEMOKRAATIT www.demokraatit.gl - facebook.com/demokraatit Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Frihed forpligter DEMOKRAATIT www.demokraatit.gl - facebook.com/demokraatit Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Innuttaasut politikerinik tatiginninnerisa appasittuaraanera

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Kalaallit Nunaata avataani ilinniarnernut ilinniartuunersiutit/immikkut tapiissutinut qinnuteqaat Ansøgning om uddannelsesstøtte/særydelser til uddannelser uden for Grønland 1. Namminermut paasissutissat

Læs mere

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV Din erhvervsbank GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling At starte en ny virksomhed GTE & GV GrønlandsBANKEN-ip inuussutissarsiornermut immikkoortortaqarfia Suliffeqarfimmik nutaamik aallartitsineq GTE & GV

Læs mere

En ligeværdig fremtid

En ligeværdig fremtid En ligeværdig fremtid Udflytning Inklusion Udvikling Oplæg på Tværoffentligt seminar Nuuk, den 2. marts 2016 Oplæggets indhold Principperne for borgmestrenes udspil Behov for forandringer Kriterier for

Læs mere

Isumassuineq Uummarinnarpoq

Isumassuineq Uummarinnarpoq Der er i omsorgen Isumassuineq Uummarinnarpoq Ilagiit akornanni pisariaqartitsisunut isumassuisunut katuffeqatigiit pillugu 2 VÆRESTEDER Væresteder eller sognets dagligstue bliver ofte stedet, hvor voksne

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

QAASUITSUP KOMMUNIA. Tapiliut nr. 58 Tillæg nr. 58

QAASUITSUP KOMMUNIA. Tapiliut nr. 58 Tillæg nr. 58 QAASUITSUP KOMMUNIA Malugiuk: Kommunip pilersaarutaanut tapiliussamut nr. 58- imut siunnersuut Ilimanamut tunngassuteqartoq, piffissani 04.12.2013-imiit 10.02.2014-ip tungaanut tamanit oqaluuserineqartussanngorlugu

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

AKIANI INISSIAQARFIK SISIMIUT

AKIANI INISSIAQARFIK SISIMIUT AKIANI INISSIAQARFIK SISIMIUT TAPILIUT 38 KOMMUNEMI PILERSAARUT 1992-2005 BOLIGOMRÅDE PÅ AKIA SISIMIUT TILLÆG 38 KOMMUNEPLAN 1992-2005 Qeqqata Kommunia Nr 38 Kommunimi pilersaarummut tapiliussaq nr. 38

Læs mere

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt

Læs mere

Godthåb. Miljøforbedringer i Grønland. Nuuk. KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent

Godthåb. Miljøforbedringer i Grønland. Nuuk. KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent BUR-mit tapiiffigineqarlutik ukiuni kingullerni najoruminarsaangrit marluk nunatsinni ingerlanneqarsimapput. Tunuliaqutaasut assigiissimapput. Tassa, 60-kkut

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland

Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland 2011 TIPS OG LOTTOMIDLERNE Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik Videnscenter

Læs mere

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Matumani Sisimiuni 2014/2015-mi inersimasunik atuartitsinermut pilersaarutit takuneqarsinnaapput. Neriuutigaarput ilinniartitsissutissat makkua amerlanersaat

Læs mere

Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq

Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq Peter Bjerregaard Ilanngussisoralugit Inger Katrine Dahl-Petersen, Christina Viskum Lytken Larsen, Birgit Niclasen, Anni Brit Sternhagen Nielsen, Cecilia

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Maj 11

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Maj 11 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Maj 11 Ilinniartitsisoq Marts 11 3 Akileraartarneq inuunerissaarnissarlu pillugit ataatsimiiti taliarsuup isumaliutissiissutaa 5 Skatte- og velfærdskommissionens

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

NOVEMBARIP 28-IANI 2014-IMI INATSISARTUNUT QINERSINEQ ATAATSIMOORNEQ TOQQISSISIMANEQ INERIARTORNEQ

NOVEMBARIP 28-IANI 2014-IMI INATSISARTUNUT QINERSINEQ ATAATSIMOORNEQ TOQQISSISIMANEQ INERIARTORNEQ SIUMUT NOVEMBARIP 28-IANI 2014-IMI INATSISARTUNUT QINERSINEQ ATAATSIMOORNEQ TOQQISSISIMANEQ INERIARTORNEQ VALG TIL INATSISARTUT DEN 28. NOVEMBER 2014 SAMMENHOLD TRYGHED UDVIKLING WWW.SIUMUT2014.GL 1 AALLARNIUT

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema TAKUUK!/ BEMÆRK! Immersuinnginnermi ilitsersuut atuaruk! Læs vejledning før udfyldelse! Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema 1. Qinnuteqartoq/Ansøger

Læs mere

Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger. Sanaatornermi suliassaqarfiup. periusissatut pilersaarut

Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger. Sanaatornermi suliassaqarfiup. periusissatut pilersaarut Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Tusagassiortunik katersortitsineq 29. april 2014 Pressemøde 29. april 2014 Sanaatornermi suliassaqarfiup killiffia

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc Atuarfik nang. Allattut ilaata tikkuarpaa atuartut inortuisarnerat, piareersimanatik takkuttarnerat, sinippiarsimanatik ullaakkorsiutitorsimanatilluunniit atuarfiliartarnerat tunngaviatigut ajornartorsiutaasoq.

Læs mere

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: Handicappolitik Januar 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Handicappolitik Overordnet politik Norddjurs Kommunes overordnede politik er at sikre ligeværd og lige

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Elever, der har problemer ved overgangen til videreuddannelse

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Elever, der har problemer ved overgangen til videreuddannelse Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Elever, der har

Læs mere

Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat

Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat Sags nr. 2012-063627 Dok.nr. 1039192 Udarbejdet af: Departementet for Boliger,

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 26. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./pkt. 37-5: Sul. / Beh. 16/5 Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland Ilinniartitsisoq nr. 9 2008 - Januar Ukiortaami pilluaritsi Siullermik tamassi ilaquttasilu ukiumi nutaami qamannga pisumik pilluaqquassi, neriuppunga juulli ingerlariaqqinnissamut nukissanik aallerfigilluarsimassagissi.

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

Ataatsimiinnermi pisunik allattukkat, Projekt Atuarfeqarnermik Ineriartortitsineq pillugu

Ataatsimiinnermi pisunik allattukkat, Projekt Atuarfeqarnermik Ineriartortitsineq pillugu Ataatsimiinnermi pisunik allattukkat, Projekt Atuarfeqarnermik Ineriartortitsineq pillugu 14. september 2011, nal. 08:00, Hotel Sisimiut Qaaqqusat/Ilaasut: Axel Lund Olsen Områdechef Qeqqata Kommunia Peqataavoq

Læs mere

PITU. Nr. 2 December 2000

PITU. Nr. 2 December 2000 PITU Nr. 2 December 2000 Davis Strædet Kitaanut qaleralinnik pilersuisoq Nunatta Kitaata avannaani Kitaanilu qalerallit pisarineqartartut amerlanersaat Davis Strædemi sumiiffimmi ataatsimeersuupput, avataanili

Læs mere

Kapitali 1. AALLAQQAASIUT

Kapitali 1. AALLAQQAASIUT Kapitali 1. AALLAQQAASIUT Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup inatsisitigut tunngavissarisaa tassaavoq Peqqinnissaqarfiup aqunneqarnissaa aaqqissugaanissaalu pillugit Inatsisartut Peqqussutaat nr. 3,

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4 Appa News nr. 2 2013 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial........................ 2 Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt....................4 Kalaallit Nunaanni telefuunit

Læs mere

Aaja Chemnitz Larsen. Aaja Chemnitz Larsen. Trine Nørby Olesen. Trine Nørby Olesen MIO MIO. Grafisk design Nuisi grafik.

Aaja Chemnitz Larsen. Aaja Chemnitz Larsen. Trine Nørby Olesen. Trine Nørby Olesen MIO MIO. Grafisk design Nuisi grafik. MIO-P ANGUNIAGAI MIO'p ukiumoortumik nalunaarusiaa 2013 MIO's Mission MIO's årsrapport 2013 Aaqqissuisut Aaja Chemnitz Larsen Allaaserinnittoq Trine Nørby Olesen Saqqummersitsisoq MIO ILUSISILERSUISOQ

Læs mere

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)

Læs mere