Planstrategi 2012 Udviklingsstrategi for Gribskov Kommune

Transkript

1 Planstrategi 2012 Udviklingsstrategi for Gribskov Kommune april 2012

2 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - s. 2 Indholdsfortegnelse Velkommen til Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune...3 Ildsjæle, enestående natur og kulturhistorie...4 Bæredygtig udvikling...6 Vi sætter retning for 6 temaer...8 Gribskovs regionale roller...9 Klima...11 Erhverv...14 Infrastruktur...16 Turisme...19 Landområdet...22 Bilag fremtidig og hidtidig planlægning...26 Planstrategi 2012 er vedtaget af Byrådet d Forslag har været offentlig fremlagt fra d Ved behandlingen d blev der vedtaget en række mindre justeringer Vedtagelsen er offentliggjort d Se de konkrete ændringer og hvordan strategien er blevet til på

3 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Velkommen til Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune s. 3 Velkommen til Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune I Gribskov Byråd er vi er glade for at præsentere kommunens udviklingsstrategi - Planstrategi Planstrategien handler om, hvilken bæredygtig retning vi ønsker, at kommunen udvikler sig de kommende år. Du kan også se hvilke initiativområder vi sætter i gang og hvad det betyder for den kommende revision af Kommuneplan og fremtidig planlægning. Vi fokuserer på 6 temaer: Gribskovs regionale roller, Klima, Erhverv, Infrastruktur, Turisme og Landområdet. Planstrategi 2012 er blevet udarbejdet på baggrund af en meget spændende og givende dialog med en lang række aktører. Vi takker meget for de mange konstruktive idéer og det store engagement. Et kort tilbageblik I sidste planperiode var Byrådets store opgave at samle den nye kommune og overtage en række nye opgaver som følge af kommunalreformen. I den første planstrategi fra 2008, fastlagde vi bymønster og byprofiler for den nye kommune og angav, hvordan vi vil arbejde med at understøtte udvikling af landsbyer, det åbne land, helårs- og fritidsboliger, detailhandel og planlægning af erhvervsområder. Nu er det tid til at sætte fokus på klimapåvirkninger og vende blikket mere ud mod omverdenen. Vi vil sikre, at vi tager mere aktivt del i det, der sker omkring og for os, og at vi udnytter mulige synergieffekter til gavn for kommunens og regionens udvikling. Vi vil være godt rustet til at håndtere de udfordringer, vi møder på kort og lang sigt. Vi vil bevare og bygge videre på de særlige kvaliteter, der gør Gribskov Kommune så attraktiv for os alle fastboende, virksomheder, såvel som gæster. Samarbejde, nytænkning og dialog er nøglen til succes Visioner og mål er langsigtede, men hvordan, hvornår og i hvilken rækkefølge vi gør dem til virkelighed afhænger blandt andet af konjunkturer, statslige tiltag og kommunens økonomi. Strategien rummer en række dilemmaer, som vi skal finde de gode løsninger til. Vi skal tænke i helheder, kvalificere viden og tænke nyt. I en tid med stigende pres på den kommunale økonomi er det særligt vigtigt, at vi har fokus på at indgå strategiske samarbejder og opsøge alternative muligheder for finansiering for at gøre strategien til virkelighed. Udviklingen af kommunen vedrører ikke kun os i Byrådet. Vi opnår de bedste løsninger gennem dialog, involvering og samarbejde mellem kommunen og borgerne, sommerhusejere, erhvervslivet, interesseorganisationerne og andre offentlige myndigheder. Det store engagement vi ser fra alle, tegner lyst for en god udvikling af kommunen. God læselyst. Venlig hilsen Jan Ferdinandsen og Børge Sørensen Borgmester Formand for Plan- og Miljøudvalget

4 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Ildsjæle, enestående natur og kulturhistorie s. 4 Ildsjæle, enestående natur og kulturhistorie Vores kvaliteter I Gribskov Kommune er der mange særlige kvaliteter. Det er en styrke vi vil bruge og bygge videre på, når vi tager fat på de udfordringer, der ligger foran os, og når vi angiver retning for kommunens udvikling. Gribskov kommune har mange iværksættere og ildsjæle. Åbenhed og samspil er omdrejningspunkt for udviklingen. Kommunen har en enestående natur med en lang og smuk kyststrækning, skove, søer, åbne landskaber og naturområder. Det blå og det grønne er en vigtig del af vores identitet både indadtil og udadtil. Gennem generationer har borgere opbygget en stolt tradition indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri. En tradition, der afspejles i vores erhvervsliv, i kulturlandskabet med de store, åbne vidder og vidtstrakte skove og i Gilleleje, fiskerbyen med Sjællands største fiskerihavn som sit naturlige centrum. Her er gode muligheder for erhvervsliv og handel, både lokalt og i vores hovedby Helsinge samt i Græsted og Gilleleje. Udfordringer I Gribskov Kommune står vi overfor en række vigtige og komplekse udfordringer, som kræver handling. Nogle af udfordringerne har vi til fælles med andre kommuner, da de udspringer af nationale og globale forhold. Andre har mere lokal karakter. Udfordringerne er med til at sætte rammerne for den fremtidige udvikling i kommunen. Hovedudfordringerne for Gribskov Kommune er: flere ældre og færre børnefamilier og unge. øget pres på serviceniveauet. faldende beskæftigelse. lavt uddannelsesniveau. høj andel af overvægtige og rygere. faldende biodiversitet. øget CO2 udledning. øgede mængder regnvand. pres på åbne landskaber og naturområder. mange pendlere der oplever trængsel på det overordnede vejnet. Kommunen har et rigt kultur- og fritidsliv med attraktioner som Esrum Kloster, lokale foreninger, museer, biblioteker, arrangementer, byfester og kultur- og idrætstilbud. Det stadigt stigende antal gæster som besøger vores kommune er med til at skabe et levende og dynamisk liv året rundt til glæde for borgere, kulturinstitutioner og erhvervs- og foreningsliv.

5 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Bæredygtig udvikling s. 5 Bæredygtig udvikling Udfordringerne er komplekse, og vi kan ikke håndtere dem ved enkelte tiltag. Derfor vil vi i Byrådet arbejde med en langsigtet planlægning, der sætter fokus på helheden, men som også slår ned dér, hvor der vil være størst muligt udbytte. Vi kan ikke løse den nationale og globale økonomiske krise, men vi kan sætte ind med langsigtede initiativer baseret på solid viden og arbejde for en bæredygtig udvikling af kommunen. Vækst og ressourcer Behovet for vækst giver øget pres på ressourcerne. Vi skal sikre at udviklingen og fastholdelse af vores kvaliteter går hånd i hånd. Byrådet arbejder på, at vi kan sikre rammerne til finansiering af fremtidens velfærd i kommunen. Ændringer i befolkningssammensætningen betyder, at vi i Gribskov Kommune bliver flere ældre borgere og færre yngre. Samtidig har kommunen en faldende beskæftigelse som følge af den økonomiske krise og et faldende antal virksomheder. Størstedelen af kommunens virksomheder er små og mellemstore virksomheder med ret få mellem- og højtuddannede ansatte. Derfor er vækst og udvikling afgørende. Det vil vi støtte ved for eksempel at styrke de eksisterende virksomheder og tiltrække flere virksomheder og erhvervsaktive borgere til kommunen. Det er en udfordring, at der på den ene side er behov for vækst og på den anden side er et øget pres på vores ressourcer. Vi ønsker at sikre kvaliteter som naturen, landskabet, kulturen og historien til glæde for både borgere og gæster. Samtidig er det også vigtigt at give god mulighed for udvikling; det skal være let at komme hertil, der skal være gode rammer for udvikling af virksomheder, og vi skal hele tiden blive bedre til at tiltrække nye borgere og gæster til kommunen. En helhedsorienteret tilgang betyder ikke, at vi gør alt på én gang. Vi tager udgangspunkt i den aktuelle situation og sikrer, at udviklingen ikke sker på bekostning af de kvaliteter, vi gerne vil bevare. Klima Større mængder regnvand og stigende ressource- og energiforbrug betyder, at vi gennem samspil skal finde nye løsninger. Vi skal håndtere de stadigt større mængder regnvand, hævet vandstand og hyppigere storme og den øgede belastning på miljøet på grund af et stigende ressource- og energiforbrug. Udfordringen berører alle parter i Gribskov Kommune: erhvervslivet, kommunen, private husholdninger og foreningslivet. Udfordringer kan vi vende til muligheder, og gennem samarbejde kan vi finde flere løsninger på én gang. Nogle udfordringer kan vi løse i lokalområderne, hvor vi samtidig kan styrke det lokale erhvervsliv. Andre opgaver, som energiplanlægning og klimatilpasning, kan vi bedst løfte i samarbejde med vores regionale naboer. Vi må alle finde nye måder at gøre tingene bedre på. Bevægelse i hverdagen Vi skal afhjælpe den høje andel af overvægtige og rygere, for eksempel gennem gode muligheder for aktivitet i vores byer og i naturen. Kommunens sundhedsprofil er kendetegnet ved at andelen af overvægtige og rygere er forholdsvis høj. Gode muligheder for sund levevis og fysisk aktivitet er vigtig for alle borgere - også de med særlige forudsætninger og behov. Det skal vi tænke ind i indretningen af de fysiske omgivelser, både de bebyggede og de naturlige. Naturen, skov og strand er oplagte rekreative muligheder, både for mentalt overskud og fysisk aktivitet. Det er også vigtigt, at borgere og gæster kan gå og cykle fra sted til sted, så vores omgivelser inviterer til en aktiv livsstil. Bevægelse handler også om at kunne flytte og udvikle sig og have god kontakt til omverdenen. I Gribskov Kommune skal rammerne for et sundt liv være tilstede for alle gennem hele livet.

6 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Bæredygtig udvikling s. 6 Specielle lokale kvaliteter Der skal være plads til både ro og aktiv fritid - samtidig med vi tager hensyn til de særlige lokale kvaliteter. I Gribskov Kommune har vi både land og by, skov og kyst. Der er områder, hvor der er meget aktivitet og andre områder, hvor alle kan nyde roen og freden. Det er vigtigt, at vi i planlægningen tager udgangspunkt i stedets unikke kvaliteter, og at vi hele tiden har denne viden med i vores arbejde. Udvikling af turismen og friluftsliv sker i områder med koncentreret aktivitet, men vi har også fokus på den fred og ro, der netop er mulighed for i Gribskov Kommune. Alle tiltag sker ikke alle steder. En målrettet indsats, hvor vi tager hensyn til særlige lokale kvaliteter, er udgangspunkt for at opnå, hvad vi vil, hvor vi vil. Samarbejde Samspil og involvering er afgørende for udviklingen og kræver en tæt dialog, hvor alle kan give input. Planlægning af kommunens udvikling sker på tværs af sektorområder og sker i sammenhæng med resten af hovedstads- og Helsingborgområdet. Samtidig med at vi skal sikre kommunens udvikling, skal vi være bevidste om at arbejde sammen med andre for at nå fælles mål. En helhedsorienteret tilgang, med tæt samspil med både erhvervsliv, interesseorganisationer og andre myndigheder, er en grundlæggende værdi i kommunen. Derfor er samspil, dialog og involvering centrale for udviklingen af Gribskov Kommune.

7 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Vi sætter retning for 6 temaer s. 7 Vi sætter retning for 6 temaer Byrådet har i samspil med interessenter udvalgt 6 temaer for Planstrategien. På de følgende sider uddyber vi mål og initiativområder for de kommende års udvikling for hvert tema: Gribskovs regionale roller - hvor vi mere proaktivt vil være med til at sætte dagsordenen og derved udnytte relevante synergieffekter bedre. Klima - hvor vi vil håndtere de stadigt større mængder regnvand, hævet vandstand og hyppigere storme og den øgede belastning på miljøet på grund af et stigende ressource- og energiforbrug, som blandt andet er baseret på CO2-udledende kilder. Erhverv - hvor vi vil skabe bedre rammer for et mere levende, varieret og robust erhvervsliv og derigennem skabe vækst og beskæftigelse. Infrastruktur - hvor vi vil optimere koblingerne mellem transportformer og styrke forbindelser ind/ud ad kommunen såvel som internt. Turisme - hvor vi vil understøtte og styrke det unikke potentiale, der er for vækst og udvikling indenfor turisme i kommunen. Landområdet - hvor vi vil skabe bedre rammer for at landbrug, turisme og friluftsliv kan bidrage til bæredygtig udvikling, aktivitet og arbejdspladser, og vi vil sikre sammenhæng mellem større grønne og blå strukturer, klimatiltag, natur og friluftsliv.

8 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Gribskovs regionale roller s. 8 Gribskovs regionale roller Gribskov Kommunes roller bliver løbende redefineret og udfordret af lokale forhold og omverdenen. Byrådet deltager aktivt i den regionale udvikling i hovedstadsregionen og i et fremadrettet perspektiv også i Helsingør-Helsingborgområdet. I Byrådet mener vi, at Gribskov Kommune skal ses som andet og mere end 'det øvrige hovedstadsområde', som det er defineret i Fingerplanen Kategorien 'det øvrige hovedstadsområde' medfører begrænsninger for kommunens udviklingsmuligheder, og derved begrænsninger for, hvordan vores kommune kan indgå i det regionale samspil. Derfor vil vi arbejde med at give kategorien 'Øvrig hovedstadsområde' en mere specifik og indholdsrig definition. Vi vil styrke kommunens regionale rolle ved at indgå i strategiske samarbejder og samspil med forskellige aktører. Det vil være kommuner, stat og på længere sigt også Helsingborgområdet samt aktører, der sætter dagsordenen indenfor relevante udviklings- og velfærdsområder. Gennem involvering, samarbejder og samspil kan vi udnytte relevante synergieffekter på udviklings- og velfærdsområder bedre. Byrådet vil: spille en stadig stærkere rolle som både bosætningskommune, turistmål og fritidsområde for hele hovedstads- og Helsingborgområdet. Gribskov Kommune skal spille en ledende rolle i udformningen af disse områder, samtidig med at vi bibeholder og styrker kommunens særegenhed. styrke Helsinges regionale rolle i hovedstadsregionens bystruktur og koble os på Hillerød-fingeren. indgå i fokuserede strategiske samarbejder på udviklings- og velfærdsområder.

9 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Gribskovs regionale roller s. 9 Hvordan når vi målene for Gribskovs regionale roller? udarbejder en handleplan, der afdækker udfordringer i forhold til at gøre kommunen endnu mere attraktiv for tilflyttere og nye virksomheder og mindske fraflytning 1. realiserer Helsinge Helhedsplan med særlig fokus på Helsinge Skole, svømmehal og stationscenter. understøtter Gillelejes profil som turistcenter og realiserer planprincipper for byen. Særlig fokus på Gilleleje Kulturhavn. afklarer om kommunen kan spille særlig regional rolle i forhold til energiplanlægning. undersøger muligheden for øget samspil om synergieffekter i en mulig 'nordsjællandsk akse' i et samspil med Helsingør/Helsingborg og København/Malmø akserne i Region Øresund. Løbende indsatser realiserer handleplan for 'attraktiv kommune' ved at igangsætte projekter i handleplanen implementerer Helsinge Helhedsplan ved at udvælge nye fokusområder og anlægsprojekter. realiserer planprincipper for Gilleleje ved at udvælge nye fokusområder i byen og tilhørende anlægsprojekter. igangsætter, hvis det er relevant, et regionalt samarbejde om energiplanlægning med Gribskov Kommune i en meget aktiv rolle. faciliterer 'den nordsjællandske akse' via tværkommunale samarbejder indenfor relevante velfærds- og udviklingsområder. skaber rammerne for at etablere attraktive uddannelsestilbud, lærepladser og beskæftigelsesmuligheder, særligt for unge. arbejder for at Helsinge bliver et knudepunkt ved at muliggøre betjening af S-tog, ved at opgradere motortrafikvejen til motorvej, og ved at omlægge jernbanen, så der skabers direkte forbindelse imellem Græsted og Helsinge. sætter fokus på, hvordan 'det øvrige hovedstadsområde' kan bidrage til samspillet og udviklingen i hovedstadsområdet. arbejder aktivt for realiseringen af KKR Hovedstaden og Region Hovedstadens fælles trafikoplæg, herunder - en ny fast forbindelse imellem Helsingør og Helsingborg til både bane og vej, og i forlængelse heraf: - en ny ringforbindelse med tilslutning fra Femern-forbindelsen via Høje-Taastrup til Helsingør til både bane (gods- og persontransport) og vej. 1 Som led i dette arbejde vil vi afdække og understøtte potentielle synergieffekter i forbindelse med etablering af større offentlige arbejdspladser i nabokommunerne.

10 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Klima s. 10 Klima Byrådets arbejde med klima omfatter reducering af CO 2 og tilpasning til klimaforandringer. På klimaområdet er vi i høj grad påvirket af, hvad der sker på nationalt og internationalt plan, men vi ønsker også selv at gøre en indsats for at sikre, at planlægning og udvikling i kommunen sker ud fra hensyn til klimaet. Udledning af CO 2 Af Gribskov Kommunes CO 2 beregning fremgår det, at en væsentlig del af CO 2-udledningen kommer fra energiforbrug til el (ca. 38 %), varme (ca. 33 %) og transport (ca. 14 %). Vedvarende energikilder som sol, vind og biogas kan være med til at reducere co 2 - udledningen. For at de vedvarende energikilder kan dække kommunens energiforbrug, er det nødvendigt, at vi alle reducerer vores forbrug. Vi skal hele tiden sikre, at vi udnytter de ressourcer, vi har til rådighed mest effektivt. Klima og energi skal være en integreret del af alle kommunens arbejdsområder lige fra infrastruktur og skoler til ældrepleje og sundhed. Byrådet vil: øge andelen af vedvarende energi. reducere energiforbruget. skabe mere viden om de områder, der medfører væsentlig udledning i Gribskov Kommune, med udgangspunkt i kommunens CO 2 beregning. reducere risici ved oversvømmelser i byer, der er kloakeret for regnvand - også ved oversvømmelser, der overstiger danske normer for serviceniveau for den offentlige kloak. arbejde for at fremme privat regnhåndtering i områder med og uden kloak. Klimatilpasning Gribskov Kommune skal imødegå øgede regnmængder gennem rettidig planlægning og ved at iværksætte fysiske tiltag. Når der falder meget vand på kort tid bliver det opstuvet i kloakker, vandløb og på jorden. Det giver skader på for eksempel bygninger og infrastruktur. Vi arbejder derfor med en udbygning af kloakkerne, så de kan leve op til et mere moderne serviceniveau. Det betyder store investeringer i kloakforsyningen. Udbygningen vil ske løbende over en lang årrække. Supplerende tiltag mod oversvømmelser skal vi derfor finde via andre metoder som for eksempel planlægning. Metoder som vi også kan bruge i byområder uden kloak, hvor oversvømmelser også skaber problemer. Samtidig har klimaforandringerne stor betydning for kysten, hvor hævet vandstand og hyppigere storme bandt andet skaber øget erosion.

11 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Klima s. 11 Hvordan når vi målene for klima? udarbejder en strategisk energiplan, med fokus på kollektiv elog varmeforsyning og udbygning af vedvarende energikilder arbejder videre med de igangsatte tiltag på baggrund af øget viden og erfaringsopbygning. iværksætter indsats målrettet reduktion af el- og varmeforbrug i sommerhuse. undersøger muligheden for placering og etablering af et biogasanlæg i Gribskov Kommune. undersøger muligheder for at understøtte og fremme brugen af el-biler. undersøger muligheden for at fremme lavenergi byggeri. inddrager risikokort i kommuneplanen, der viser hvilke områder, der er i risiko for oversvømmelse ved store regnskyl. undersøger muligheden for at få udarbejdet et dynamisk kort over risiko for oversvømmelser i de byer, der er kloakeret for regnvand. Redegør for hvilke tiltag, vi kan iværksætte for at håndtere stigende regnmængder. arbejder med principper for en grøn/blå struktur 2 i kommune- og lokalcentre med udgangspunkt i de nuværende retningslinjer i kommuneplanen. afdækker hvilken betydning hævet vandstand og hyppigere og kraftigere storme har for kysten, som eksempelvis øget erosion 3. 2 Områder som rekreative arealer, sportspladser og parkeringsarealer kan fungere som ekstra bassinkapacitet ved ekstrem regn og derved aflaste kloaksystemet. En grøn/blå struktur i byerne kan være med til at løse udfordringer omkring de øgede regnmængder. 3 Initiativet skal tænkes sammen med helhedsplanlægningen af kystområdet som indgår under turisme temaet

12 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Klima s. 12 Løbende indsatser informerer og vejleder borgere og erhvervsliv om kommunens klimatiltag, og hvad de selv kan og skal gøre for at være med til at reducere co 2 udledningen og håndtere øgede regnmængder. afdækker og understøtter muligheden for at opstarte og støtte offentlig-private samarbejder med lokale virksomheder. opdaterer løbende kommunens co 2 beregning. er på forkant med udvikling og vidensopbygning inden for klimaområdet. arbejder for at integrere kommunens klimapolitik på tværs af organisationen.

13 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Erhverv s. 13 Erhverv I Gribskov Kommune og særligt i Helsinge skal der være et sundt, dynamisk og levende erhvervsliv, der skaber aktivitet og lokale arbejdspladser. Byrådet ønsker, at virksomhederne er godt klædt på til at håndtere fremtidens udfordringer, bidrager til en bæredygtig udvikling af kommunen og danner rammen for et rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til alle. ¾ af de private arbejdspladser i Gribskov Kommune findes hos de små og mellemstore virksomheder. Antallet af små og mellemstore virksomheder og beskæftigelsen er faldende i dag, særligt indenfor transporterhvervet samt bygge- og anlæg. På trods af dette, forventer vi at behovet for kvalificeret arbejdskraft stiger på længere sigt. Allerede i dag er kommunens andel af arbejdskraft uden erhvervsuddannelse relativ stor særlig blandt de unge. Gennem Byrådets erhvervsstrategiske arbejde vil vi skabe gode muligheder for etablering og udvikling af virksomheder, særligt i byerne. Men der skal også fortsat være gode muligheder for at drive virksomhed i de mindre bysamfund og i landområderne. Vi har særligt fokus på at skabe bedre rammer for aktivitet, beskæftigelse og sikring af kvalificeret arbejdskraft på både kort og lang sigt for: Det erhvervsstrategiske arbejde vil løbende blive konkretiseret og udviklet på baggrund af de resultater og erfaringer vi opnår. Byrådet vil: skabe gode rammer for at lokale virksomheder kan opbygge viden og erfaring, som styrker deres innovationsevner og øger deres adgang til nye kunder, samarbejdspartnere og markeder 4. sikre at der er den nødvendige infrastruktur og gode fysiske muligheder for udfoldelse og etablering i kommunens mange attraktive og varierede erhvervsområder. reservere de nødvendige arealer til etablering af uddannelsestilbud og afprøvning af grønne løsninger. arbejde for, at erhvervsudviklingen i Gribskov Kommune spiller godt sammen med udviklingen i hovedstadsområdet og Helsingborgområdet. etablerede virksomheder og brancher med vækstpotentiale. etablerede virksomheder med behov for at blive mere robuste, herunder også erhverv i omstilling, som f.eks. landbrug til mere mulitifunktionelt landbrug (se mere under temaet Landområdet). potentielle nye virksomheder og iværksættere. Overordnet vil vi sætte kurs mod et mere levende erhvervsklima hvor dialog, samarbejde, viden, nytænkning og service er i højsædet. 4 Vi vil have særligt fokus på løsninger, der fremmer bæredygtig udvikling, velfærd, forebyggelse og sundhed. Derigennem skaber vi nye arbejdspladser og mere langsigtede investeringsgrundlag.

14 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Erhverv s. 14 Hvordan når vi målene for erhverv 5? forbedrer indgangen til kommunen for virksomheder ved fortsat at styrke den helhedsorienterede sagsbehandling evaluerer løbende de foreløbige resultater og erfaringer og gennemfører strategiske tiltag. skaber mere fleksible muligheder for erhvervsaktiviteter i ubenyttede bygninger og understøtter etablering af et erhvervshotel. afdækker synergieffekter for erhvervslivet ved evt. etablering af et biogasanlæg i kommunen. udvikler erhvervsområderne i Helsinge, Gilleleje og Græsted gennem fysisk planlægning og indretning. Skaber mere tydelige og fleksible rammer for planlægning. opbygger større viden om erhvervslivets muligheder og behov for udvikling. styrker strategiske samarbejder, særligt med Erhverv Gribskov og nabokommuner, og med erhvervsforeninger omkring initiativer der alene omfatter en enkelt forening. Løbende indsatser afdækker og synliggør finansieringsmuligheder til erhvervsrelaterede tiltag. opkøber jord og ejendomme, og sælger og udlejer kommunale ejendomme for at sikre udviklingspotentialer. påvirker, at der skabes gode rammer for realisering af vores erhvervspolitiske mål i de regionale erhvervsstrategier og statslige planer. 5 Indsatser for beskæftigelse og uddannelse behandles i separate strategier, der løbende koordineres med de strategiske indsatser for erhverv.

15 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Infrastruktur s. 15 Infrastruktur Til og fra kommunen Byrådet vil skabe gode forbindelser til resten af Hovedstadsområdet, til Helsingør-Helsingborgområdet og imellem Helsinge, Græsted og Gilleleje for at understøtte de primære pendlerstrømme og kommunens bymønster. Helsinge er det trafikale knudepunkt, hvorfra der skal være god adgang til arbejdspladser og uddannelse syd for kommunen, særligt i Hillerød og Storkøbenhavn. Rundt i kommunen Det skal være sikkert og nemt at komme rundt i kommunen med bil, cykel og kollektiv trafik. Det skal være lettere at kombinere cyklen med bus og tog samt at udnytte mulighederne for samkørsel. Kommunens stinet skal øge cykelpendlingen og koble landområderne bedre til resten af transportnettet, samtidig nedbringes udledningen af CO2. Byrådet vil: koordinere og prioritere udbygning af infrastrukturen i en samlet handleplan. forbedre forbindelser til Hovedstadsområdet og mod Helsingør Helsingborgområdet. forbedre forbindelser mellem kommunens bycentre Helsinge Græsted Gilleleje. gøre Helsinge til et trafikalt knudepunkt. forbedre muligheder for at kombinere cyklisme med kollektiv trafik og bilisme. udbygge og skabe sammenhæng i det eksisterende stinet. Datatrafik og Forsyning Mobilnettet til telefoni og datatrafik skal udvides til gavn for borgere, virksomheder og gæster, så der er dækning i hele kommunen. Fjernvarme og andre former for forsyningsledninger skal udbygges langs den overordnede infrastruktur-akse mellem Helsinge, Græsted og Gilleleje. Adgang til naturen Vi ønsker et veludbygget og sammenhængende stinet. Det giver adgang til oplevelser i - og med - natur og kultur, fremmer sundheden for gæster og fastboende og skaber mulighed for at forbedre mobiliteten for yderområderne via kobling til andre transportformer.

16 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Infrastruktur s. 16 Hvordan når vi målene for infrastruktur? deltager i forundersøgelser af motortrafikvej fra Helsinge Øst til Gilleleje. laver forundersøgelser til alternativ linjeføring for jernbanen, hvor Helsinge bliver knudepunkt, og vi skaber direkte forbindelse mellem Helsinge og Græsted. registrerer alle rekreative stier og identificerer manglende forbindelser fortsætter undersøgelser og udbygger eventuelt linjeføringen mellem Helsinge øst og Gilleleje. fastlægger linjeføringen og skaber de planlægningsmæssige rammer for at realisere den ændrede linjeføring. anlægger strækninger, der øger sammenhængen i stinettet. anlægger infrastrukturprojekter efter infrastruktur-handleplanen. udarbejder en prioriteret og koordinerende infrastrukturhandleplan, der indeholder initiativer i Planstrategi 2012 og allerede vedtagede infrastruktur projekter 6. laver forundersøgelser og anlægger eventuelt pendler-parkering ved trafikale knudepunkter. 6 Allerede vedtagede infrastruktur projekter (ikke i prioriteret rækkefølge): a) Infrastrukturen omkring Helsinge Stationscenter b) omfartsvej syd om Gilleleje c) omfartsvej om Mårum, d) trafiksanering af Græsted Hovedgade, Stationsvej og Mårumvej, e) trafiksanering af indfaldsvejene til Helsinge, f) udbygning af det rekreative stinet omkring Græsted og Gilleleje, g) udbygning af grøn centerring omkring Helsinge, h) udfyldning af missing links og manglende strækninger i stinettet, i) forbedring af strækningerne: Valbyvej og Udsholt Strandvej, j) fremme af stier om Arresø og Esrum sø.

17 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Infrastruktur s. 17 Løbende indsatser påvirker de statslige og regionale planer der muliggør, at Helsinge betjenes med S-tog, og at motortrafikvejen til Helsinge opgraderes til motorvej. arbejder for at gøre det nemt at kombinere cykel og kollektiv trafik. arbejder for et fuldt dækkende mobilnet. arbejder aktivt for realiseringen af KKR Hovedstaden og Region Hovedstadens fælles trafikoplæg, herunder - en ny fast forbindelse imellem Helsingør og Helsingborg til både bane og vej, og i forlængelse heraf: - en ny ringforbindelse med tilslutning fra Femern-forbindelsen via Høje-Taastrup til Helsingør til både vej og bane (gods- og persontransport).

18 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Turisme s. 18 Turisme Gribskov Kommune er et attraktivt mål for gæster i og udenfor hovedstadsområdet. Det gælder både for de, der besøger os som fritidsområde, sommerhusområde eller destination for møder og konferencer. Kommunen byder på en perlerække af forskellige oplevelser med plads til både aktiv ferie, fritid og konferenceaktivitet. Her kan du slappe af og nyde smukke kyster og kongelige landskaber. Byrådet ønsker, at kommunen fortsat skal være et kendt fristed for gæster og fastboende, hvor der er højt til loftet og hvor livskvalitet, autencitet, sundhed og bæredygtighed er i højsædet. Oplevelser er vores styrke Gribskov Kommune har noget særligt at byde på: Her er søer, skov, naturområder og omtrent 30 kilometer kyststrækning, hvor der er rig mulighed for at svømme, ride, cykle, gå eller løbe en tur. Museer, kunstnere og kunsthåndværkere, events, gårdbutikker, en aktiv fiskerihavn, en rig kulturarv og et levende handelsliv sikrer også oplevelser for vores gæster og fastboende. Kommunen har en af landets største andele af sommerhuse, huse, og byder også på badehoteller, ferieby, campingpladser og attraktive møde- og konferencefaciliteter. Vi vil styrke vores profil Udover at spille en vigtigt rolle som turistmål og fristed for mange mennesker, spiller turisme også en central rolle for økonomien og beskæftigelsen. I Gribskov Kommune er den årlige omsætningen indenfor turisme på lidt over 1 milliard kr. Erhverv relateret til turisme beskæftiger en stor del af vores borgere lokalt. Turisme er et vigtigt indsatsområde, og her er fortsat god mulighed for at udvikle turismen. Gæsternes gennemsnitlige døgnforbrug skal øges, sæsonen forlænges og helårsturismen styrkes, ved at skabe bedre rammer for flere typer aktiviteter og overnatningsmuligheder. Samtidig er det vigtigt, at vi fortsat sikrer det autentiske og de særlige værdier, der gør, at gæster og fastboende vælger Gribskov Kommune. Byrådet har store forventninger til etableringen af den kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland i 2012, som vil styrke kommunens profil, som en vigtig turist- og friluftsdestination i Nordsjælland. Alt det arbejder vi for i tæt samarbejde med Visit Nordsjælland, Wonderful Copenhagen, Erhverv Gribskov, lokale virksomheder og organisationer, nabokommuner, staten og andre relevante parter. For eksempel foregår hovedparten af markedsføring og modtagerapparat via Visit Nordsjælland. Byrådet vil: være en af de førende turist- og friluftskommuner i Danmark, hvor der er højt til loftet og hvor livskvalitet, autencitet, sundhed og bæredygtighed er i højsædet. forlænge sæsonen, styrke helårsturismen og øge gæsternes gennemsnitlige døgnforbrug. sikre, at der er plads og let tilgængelighed til en bred vifte af oplevelser og overnatningsmuligheder for kommunens gæster og fastboende. udviklingen skal ske under hensyn til de naturmæssige-, kulturhistoriske- og rekreative værdier. understøtte, at de forskellige turistområder har en tydeligere profil og identitet. Det gælder særligt Gilleleje som kommunens hovedturistcenter, men også de kystnære områder. forvente, at Nationalpark Kongernes Nordsjælland realiseres i 2012 og derved styrke kommunens regionale turist- og friluftsprofil.

19 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Turisme s. 19 Hvordan når vi målene for turisme? kortlægger og synliggør eksisterende friluftsanlæg og -aktiviteter samt behov for nye. udpeger eksisterende og nye eventpladser og skaber klarhed over, hvor kommunens mange aktive borgere og foreninger kan udfolde deres aktiviteter. understøtter arbejdet med Gilleleje Kulturhavn i Gilleleje midtby. Vi skal særligt have fokus på at styrke de kulturelle tilbud; herunder mulighed for etablering af for eksempel bibliotek, biograf og udstillingsfaciliteter udarbejder Friluftsstrategi for placering af friluftsanlæg. understøtter initiativer, som kan styrke lokale turistområders profiler og identitet. støtter op om initiativer i planen for Klosterbyen Esrum. igangsætter helhedsplanlægning for den kystnære zone, der sikrer strandene og de tilstødende kulturlandskaber. arbejder for en hensigtsmæssig placering af Gilleleje Turistbureau. arbejder for at styrke og udvikle Gilleleje Havns potentiale som både erhvervshavn og turisthavn i samarbejde med Havnen. skaber planmæssigt grundlag for Nordic Park, med aktiv ferie i relation til hestesport. implementerer en it-platform til koordinering af kultur- tilbud, ture i naturen med mere. udarbejder plan for placering og udvikling af campingpladser og tager stilling til særlige områder til autocampere, i samarbejde med nabokommuner. støtter op om de initiativer en etablering af Nationalpark Kongernes Nordsjælland medfører. igangsætter plan for Klosterbyen Esrum med fokus på områdets kulturhistoriske-, naturmæssige- og landskabelige værdier. arbejder aktivt for, at Esrum Kloster skal være hovedportalen i

20 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Turisme s. 20 den kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland i tæt samarbejde med relevante aktører. arbejder for, at der bliver etableret lystbådehavn, og at der iværksættes andre turismetiltag, som styrker Rågeleje som kystby. Løbende indsatser understøtter Visit Nordsjællands strategier og arbejde samt lignende strategiske samarbejder. tager udgangspunkt i Gribskov Kommunes Kulturstrategi som et vigtigt element i udviklingen af turismen i kommunen. afdækker og synliggør financieringsmuligheder til tiltag relateret til turisme. påvirker den overordnede planlægning i hovedstadsområdet, så vi skaber gode rammer for realisering af kommunens turistpolitiske mål.

21 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Landområdet s. 21 Landområdet Ud af kommunens samlede areal udgør landområdet cirka 80%. Byrådet ønsker at bevare landområdet som et aktivt og arbejdende lokalområde med landbrug, småerhverv og enkelte større, veletablerede virksomheder. Samtidig skal det fortsat være attraktivt at bo på landet, og vi skal udvikle friluftslivet og turismen. Bevaringsværdier og udviklingsmuligheder inden for natur, landskab og kulturhistorie skal vi fortsat sikre og styrke. Udviklingen af landområdet skal ske i et positivt samspil mellem benyttelse og beskyttelse. At fastholde og forbedre natur-, landskabs- og kulturværdier er grundlæggende og væsentlige målsætninger. Byrådets målsætninger og retningslinjer for beskyttelsen af natur-, landskabs- og kulturværdier fremgår af Kommuneplan for Gribskov Kommune. Værdier i landområdet følger sjældent kommunegrænser. Derfor er der et særligt behov for, at vi samarbejder tværkommunalt. Der er mange interesser i landområdet; ofte med et dilemma i samspillet mellem beskyttelse og benyttelse. Det betyder, at der er behov for dialog, netværksdannelser og partnerskaber. Ubenyttede landbrugsbygninger Efterhånden som produktionen ændrer sig, står mange landbrugsbygninger tomme. Det giver et stort potentiale for nye overnatningsmuligheder og erhverv, for eksempel nystartede virksomheder, hjemmearbejdspladser, kreative erhverv og arbejdende værksteder. Med dette potentiale kan vi skabe rum for udvikling, uden at vi bygger nyt. Der kommer mere vand! Klimaforandringer betyder mere vand og landområdet kommer under pres. Byrådet vil de næste år undersøge, hvordan lodsejere og kommune bedst kan imødekomme de øgede vandmængder. Behov for helhedsplanlægning En langsigtet helhedsplanlægning giver Byrådet et godt grundlag for, i dialog med lodsejere og andre interessenter, at koordinere og prioritere initiativer og interesser i landområdet. Det multifunktionelle landbrug Landbrugserhvervet i Gribskov Kommune forventer selv, at landbruget udvikler sig endnu mere i retning af multifunktionelt landbrug 7 og ikke i retning af store industribrug. Den enkelte landmand står her overfor nye muligheder og udfordringer. Der er derfor øget behov for, at vi opbygger viden og samarbejder mellem landbrug, andre erhverv og kommunen. 7 Multifunktionelt landbrug er landbrug som, udover den primære landbrugsproduktion, producerer f.eks. energi, lokale fødevarer, dyrevelfærd, naturog miljøbeskyttelse, landskabsforvaltning og turisme. Det multifunktionelle landbrug er en bæredygtig måde at opnå helhedsorienteret landbrug med fælles mål for erhvervet og samfundet.

22 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Landområdet s. 22 Byrådet vil: forvente Nationalpark Kongernes Nordsjælland etableret i 2012 og derved styrke kulturhistoriske-, natur- og landskabsværdier. skabe gode rammer for at landbrug, turisme og friluftsliv kan bidrage til aktivitet og arbejdspladser i landområdet. sikre plads til vandet - og sætte fokus på de nye muligheder, de øgede vandmængder giver. skabe sammenhængende grønne og blå strukturer. 8 sammentænke kommunens grønne og blå strukturer med klimasikring og friluftsliv. beskytte væsentlige landskabelige værdier, særligt større, åbne landskaber. forbedre adgangen til værdierne i landområdet og formidle dem bedre. 8 Eksisterende udpegede områder som naturområder, værdifulde landskaber og lavbundsområder, åer og vådområder er vigtige grønne og blå elementer, der tilsammen danner eller kan komme til at danne sammenhængende grønne og blå strukturer. Disse strukturer kan spille en væsentlig rolle for klimatilpasning, biodiversitet, drikkevandsinteresser og friluftsliv.

23 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Landområdet s. 23 Hvordan når vi målene for landområdet? indgår i dialog med landbruget og andre interessenter for at afdække, prioritere og implementere mulige initiativer til at fremme landbrugets udvikling mod et multifunktionelt, bæredygtigt erhverv. afdækker og formidler potentialet i anvendelsen af ubenyttede landbrugsbygninger, med fokus på, at erhverv på landet drives under andre vilkår end erhverv i erhvervsområder evaluerer de foreløbige resultater og erfaringer samt afdækker behov for og prioriterer eventuelle yderligere initiativer til at fremme, at landbruget fortsat kan bidrage positivt og aktivt til en bæredygtig udvikling af landområdet. implementerer revideret landskabsplanlægning skaber rammer for sammenhængende grønne og blå strukturer. udarbejder landskabskarakteranalyse og vurderer behov for uddybning og præcisering af plangrundlaget for beskyttelse af landskabet. inddrager risikokort i kommuneplanen, der viser hvilke områder, der er i risiko for oversvømmelser og opbygger viden om tiltag til at imødegå oversvømmelser. udvikler principper for grønne og blå strukturer på baggrund af eksisterende udpegninger. Herunder at vi - indtænker tiltag til at imødegå oversvømmelse, - undersøger muligheder for naturgenopretning af blandt andet Søborg Sø og Keldsø.

24 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Landområdet s. 24 Løbende indsatser arbejder med helhedsorienteret og langsigtet planlægning for landområdet. sætter fokus på samarbejde, herunder partnerskaber og netværksdannelse samt på finansieringsmuligheder. er opmærksomme på muligheder for at lade benyttelse og beskyttelse spille sammen. inddrager lodsejere og andre interessenter tidligt i relevante planlægnings- og beslutningsprocesser. informerer og vejleder lodsejere om rettigheder, muligheder og pligter ved privat vandhåndtering. informerer og vejleder om offentlig adgang samt om værdierne i landområdet.

25 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Bilag fremtidig og hidtidig planlægning s. 25 Bilag fremtidig og hidtidig planlægning Oversigt over bilag Hidtidig planlægning Oversigt over kommuneplantillæg og lokalplaner siden 14. september 2009 Fremtidig planlægning - Revision af Kommuneplan Hidtidig planlægning Planstrategi 2008 havde fokus på fem temaer; Bymønster og byprofiler, Landsbyer, Det åbne land, Helårs- og fritidsboliger og Erhverv. Her beskriver vi hovedlinjerne i den planlægning, der er sket inden for hvert tema siden vedtagelsen af Planstrategi Bymønster og byprofiler Bymønsteret fastlagt i Planstrategi 2008 opdeler byområderne i tre kategorier; landsbyer, lokalcentre og kommunecentre. Da vi udarbejdede Kommuneplan , blev de daværende byudlæg vurderet i forhold til bymønstret, og vi flyttede rundt på arealudlæggene, så de nu understøtter bymønstret. De største arealudlæg blev samlet i kommunecentrene Helsinge, Gilleleje og Græsted. Samlet set blev der ikke udlagt yderligere areal til byformål. Tankegangen omkring bymønsteret indgår desuden i en lang række planlægningssituationer som en bagvedliggende forståelse for, hvordan kommunen er bygget op. Det kan vi særligt se i forbindelse med omlægning af busruterne i 2010 og i forbindelse med arbejdet med skolestrukturen. Helsinges profil som kommunens hovedby er blevet styrket ved planlægningen af Ny Helsinge Skole og Svømmehal, som vi er ved at opføre. Gennemførelsen af planerne omkring det ny stationscenter og forbedret infrastruktur vil styrke byens profil yderligere. Derudover vil det igangværende projekt Erhvervsplan Helsinge sætte fokus på Helsinge som erhvervsby, og de erhvervsmæssige potentialer byen rummer. I Gilleleje planlægger vi Kulturhavn Gilleleje. Projektets gennemførelse vil være med til at underbygge Gillelejes status som turistcenter og udvide sæsonen, så byen kan rumme mere helårsturisme. Landsbyer Med afsæt i Planstrategi 08 er projekt FOKUS 9 gennemført. Formålet med projekt FOKUS har været at: konkretisere Byrådets visioner for landsbyer, som de er udmeldt i Planstrategi 2008 konkretisere landsbytemaforummets drøftelser om temaet landsbyer Målet med projektet har derfor været at udvikle en FOKUS-model, og hermed underbygge Gribskov Kommunes strategi for lokaldemokrati og inddragelse. Projektdeltagerne har dels været et nedsat forum, Landsbytemaforum, dels en kommunal administrativ arbejdsgruppe, samt det daværende Planudvalg som politisk tovholder. Projekt FOKUS blev afsluttet i september 2009, hvor FOKUSmodellen blev offentliggjort på gribskov.dk/fokusmodel. FOKUSmodellen er indarbejdet i Kommuneplan og anvendes i det videre arbejde med udvikling af de enkelte landsbyer. Det åbne land 9 FOKUS står for: Fysiske forhold, Omgivelser, Kulturværdier, Udviklingspotentialer og Social kapital

26 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Bilag fremtidig og hidtidig planlægning s. 26 Kommunen overtog pr. 1. januar 2007 planlægningen og administrationen af landområdet. Plangrundlaget fra Regionplan 2005 er indarbejdet i Kommuneplan I den sammenhæng er der sket en opdeling af landområdet i landskabelige egne for at planlægning og administration i højere grad kan ske ud fra egnens særlige kvaliteter. Der er foreslået potentielle naturområder og økologiske forbindelser, som kan danne grundlag for det videre arbejde med egentlig udpegning særligt med fokus på at skabe sammenhængende naturområder. Områderne vurderes at kunne forbedre naturindholdet i kommunen ved ændrede dyrkningsforhold, naturgenopretning eller lignende. En af de vigtige forudsætninger for det videre arbejde er de Statslige vand- og Natura 2000-planer, som staten fortsat har under udarbejdelse. Gribskov Kommune har deltaget aktivt med dialog og høringssvar til planerne. Endnu en forudsætning er etableringen af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Gribskov Kommune har, sammen med Fredensborg, Halsnæs, Helsingør og Hillerød kommuner arbejdet aktivt for realisering af Nationalparken. I maj 2009 har kommunerne fremsendt forslag til afgrænsning af Nationalparken, som forligspartierne bag Nationalparkloven forventes at tage stilling til, så nationalparken kan realiseres i Der er arbejdet med udfordringer omkring klima ved at igangsætte en vurdering af, om der er områder i kommunen, hvor der kan opstilles vindmøller. Helårs- og fritidsboliger På baggrund af målsætninger i Planstrategi 2008 er der skabt gode rammer for et varieret boligudbud igennem arealudlæg i Kommuneplan Der er gennemført lokalplanlægning for etagebyggeri i Helsinge, et boligområde i Annisse Nord samt et mindre antal boliger i Vejby, Blistrup og Ramløse. Der er i Kommuneplanen endvidere indarbejdet retningslinjer om, hvordan sundhed og bæredygtighed kan indtænkes i planlægningen af boligområder. Realiseringen af planerne er i høj grad afhængige af, hvad der sker på boligmarkedet. Men når mulighederne viser sig, er grundlaget for en videre planlægning forberedt. Kommunens position som en af landets største sommerhuskommuner fastholdes og styrkes løbende. I 2010 fik vi vedtaget plangrundlag, der muliggør opførelse af flere ferieboliger ved feriecentret vest for Gilleleje, og via nyt landsplandirektiv har vi fået mulighed for at udlægge et 4,4 Ha stort sommerhusområde ved Vejby. Erhverv Erhverv var et tema i Planstrategi 2008 og følges op igen i denne planstrategi. Arbejdet siden 2008 har været fokuseret på de overordnede fysiske rammer og blev udmøntet i en revision af kommuneplanens arealudlæg til fremtidige erhvervsformål. Revisionen underbygger bymønsteret ved at udlægge arealer i Gilleleje og Græsted, og det understøtter Helsinges profil som hovedby og primær erhvervsby ved udlægget af et 10 Ha stort erhvervsareal ved Ammendrup syd for Helsinge. Igennem projektet Erhvervsplan Helsinge har vi siden arbejdet mere specifikt med byens erhvervsområder og deres potentialer. Sideløbende har vi arbejdet på en række initiativer på beskæftigelses- og turisterhvervsområderne og på at etablere og indgå i en række erhvervsfremmende samarbejder med nabokommuner og andre aktører. Som led i dette blev Erhvervs- og Turismeudvalget oprettet i starten af byrådsperioden. I slutningen af 2010 kulminerede arbejdet i at fastlæggelse af en ny samarbejdsstruktur og dannelse af Erhverv Gribskov som siden er startet op.

27 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Bilag fremtidig og hidtidig planlægning s. 27 Oversigt over kommuneplantillæg og lokalplaner siden 14. september 2009 Kommuneplantillæg siden 14. september 2009 Navn Status Dato Tillæg 1 - For Saltrup Landsby Vedtaget 13 Sep 2010 Tillæg 2 For Helsinge Realskole Vedtaget 13 Sep 2010 Tillæg 3 For ferieboliger ved Gilleleje kursus- og feriecenter Vedtaget 13 Sep 2010 Tillæg 4 For centerområde Remisen ved Gilleleje Station Vedtaget 13 Sep 2010 Tillæg 5 For etageboliger ved Nytorv Vedtaget 13 Sep 2010 Tillæg 6 For boliger ved Østre Allé i Gilleleje Vedtaget 13 Sep 2010 Tillæg 9 For solvarmeanlæg ved Vejby-Tisvilde Fjernvarme Vedtaget 28 Feb 2011 Tillæg 7 For et område til centerformål i Gilleleje Vedtaget 28 Mar 2011 Tillæg 8 For område til uddannelse, kultur og idræt Vedtaget 07 Apr 2011 Tillæg 11 For dagligvarebutik i Ramløse Vedtaget 20 Jun 2011 Tillæg 10 For Nordic Park Vedtaget 19 Dec 2011 Tillæg 13 For Nordsjællands Efterskole Vedtaget 12 Mar 2012 Tillæg 12 - Lokalcenter ved Bonderupvej/Parkvej i Gilleleje Forslag 21 Nov 2011 Lokalplaner siden 14. september 2009 Plannr og navn Status Dato For boligbebyggelse ved Vejby Station Vedtaget 14 Dec For etagebyggeri ved Nytorv i Helsinge Vedtaget 13 Sep For boligområde i Annisse Nord Vedtaget 16 Aug Lokalplan for dagligvarebutik i Vejby Vedtaget 16 Aug Helsinge Realskole Vedtaget 13 Sep For ferieboliger i tilknytning til ferie- og kursuscenter ved Gilleleje Vedtaget 13 Sep For Saltrup Landsby Vedtaget 13 Sep For Remisen, et område til offentlige formål ved Gilleleje Station Vedtaget 13 Sep For boliger ved Østre Alle i Gilleleje Vedtaget 13 Sep For solvarmeanlæg ved Vejby-Tisvilde Fjernvarme Vedtaget 28 Feb For et område til centerformål i Gilleleje Vedtaget 28 Mar For område til uddannelse, kultur og idræt Vedtaget 07 Apr For en dagligvarebutik i Ramløse Vedtaget 20 Jun For Nordic Park Vedtaget 19 Dec Nordsjællands Efterskole Vedtaget 12 Mar for 9 tæt-lav boliger ved Grøndyssevænget i Vejby Vedtaget 12 Mar for møde og forsamlingssal i Gilleleje Forslag 21 Nov for sommerhusområdet Lundebakken, Gilleleje Forslag 30. Jan 2012

28 Til forsiden Planstrategi 2012 for Gribskov Kommune - Bilag fremtidig og hidtidig planlægning s. 28 Fremtidig planlægning - Revision af Kommuneplan Kommuneplanen vil blive delvist revideret med henblik på endelig vedtagelse i Byrådets skal i forbindelse med planstrategien beslutte revisionsomfanget af den kommende kommuneplan. Kommuneplanen kan revideres i sin helhed, det vil sige, en samlet revision af hele kommuneplanen, eller der kan foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller geografiske områder i kommunen. De ændringer, der på nuværende tidspunkt forventes gennemført i Gribskov Kommuneplan er følgende: På baggrund af Planstrategi 2012 forventes en revision af udvalgte retningslinjer og rammebestemmelser. Se en liste over de væsentligste af de forventede ændringer nedenfor. Byrådet ønsker på sigt at justere og finpudse Kommuneplan med henblik på at forenkle og tydeliggøre kommuneplanen. Dette forventes gennemført i etaper. Hvilke emner, der justeres i Kommuneplan vil blive besluttet i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen. Der vil ske revision, som er nødvendig for at sikre at kommuneplanen er i overensstemmelse med overordnet planlægning og lovgivning, herunder statens kommende Vand- og Naturplaner samt Fingerplan Som udgangspunkt forventes ovenstående at betyde, at store dele af kommuneplanen vil blive genvedtaget. Byrådet lægger derfor op til, at der med Kommuneplan bliver foretaget en delvis revision af kommuneplanen. Den gældende Kommuneplan fremgår af hjemmesiden Hjemmesiden vil ligeledes blive anvendt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan , og efter endelig vedtagelse af denne vil hjemmesiden blive opdateret med de gennemførte revisioner. Arbejdet med kommuneplanrevisionen startes op i 1. halvår Forslag til Kommuneplan forventes at blive sendt til offentlig fremlæggelse midt i 2013 og endelig vedtaget omkring udgangen af Liste over de væsentligste ændringer vi, på baggrund af Planstrategi 2012, forventer gennemført i Gribskov Kommuneplan : Emne Kommentarer Revideres Byer og landsbyer Ja Nej 1.1 Byområder Såfremt der gives mulighed for overførsel af sommerhusområder udenfor kystnærhedszonen til byzone i Fingerplan 2012 skal dette indarbejdes i Kommuneplan Boliger Det skal undersøges hvilke muligheder der er for at fremme lavenergi byggeri, for eksempel gennem lokalplanlægning. Det kan evt. få betydning for retningslinier for boliger. 1.3 Erhverv Generel gennemgang af rammebestemmelser for erhvervsområder med henblik på at skabe mere tydelige rammer og skabe nødvendig fleksibilitet for erhvervsaktiviteter i ubenyttede bygninger samt at understøtte etablering af erhvervshotel. 1.4 Detailhandel Mulighed for placering store udvalgsvarebutikker på over kvadratmeter skal indgå i revision af retningslinjer og i revision af rammebestemmelserne for én af bymidterne, og det skal i den forbindelse vurderes om rammerne for brutto-etageareal til detailhandel er tilstrækkeligt for den pågældende bymidte. 1.5 Landsbyer 1.6 Offentlige formål