Praksisplan på almenlægeområdet Gældende fra 1. juli.2008

Transkript

1 Praksisplan på almenlægeområdet Gældende fra 1. juli.2008 Vedtaget af Samarbejdsudvalget på almenlægeområdet den 10. juni 2008

2 2

3 1.0 Indledning I forbindelse med strukturreformen blev de tidligere amter Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og en del af Vejle Amt pr. 1. januar 2007 sammenlagt i Region Syddanmark. I hvert af de tidligere amter foregik der en selvstændig praksisplanlægning indenfor rammerne af Landsoverenskomst om almen lægehjælp. Med regionens tilblivelse er nødvendiggjort en samlet praksisplanlægning gældende for hele regionen. På den baggrund blev der i forsommeren 2007 nedsat en arbejdsgruppe under samarbejdsudvalget med det kommissorium at udarbejde et udkast til den første regionale praksisplan. Arbejdsgruppen har bestået af: Praktiserende læge, formand for Praksisudvalget Søren K. Jensen Praktiserende læge, medlem af Praksisudvalget Per Nyhuus Praktiserende læge, medlem af Praksisudvalget Knud Erik Albertsen Praktiserende læge, medlem af Praksisudvalget Lene Brorsen-Riis Praktiserende læge, medlem af Praksisudvalget Lars Bønløkke Afdelingschef i Praksisafdelingen, Region Syddanmark Frank Ingemann Jensen Specialkonsulent i Praksisafdelingen, Region Syddanmark Tine Canvin samt fra foråret 2008 fuldmægtig i Praksisafdelingen, Region Syddanmark Christine Lund Momme I december 2007 blev arbejdsgruppens udkast til praksisplan sendt i høring i kommunerne. Dette resulterede i 20 høringssvar og derudover indsendte 9 praksis kommentarer. På baggrund af høringssvarene og behovet for en opdatering af data blev den endelige praksisplan udarbejdet. Praksisplanen er gældende fra 1. juli 2008 og indtil forudsætningerne for planen ændres; dog skal der udarbejdes en ny plan minimum hvert fjerde år. Derudover har overenskomstparterne bestemt, at der skal udarbejdes en delpraksisplan vedrørende rekruttering og fastholdelse. Da det er hensigtsmæssigt at se praksisplanlægning og rekruttering og fastholdelse under ét er de to områder inkorporeret i denne praksisplan. En arbejdsgruppe nedsat af samarbejdsudvalget udarbejdede i foråret 2007 en rapport vedrørende rekrutteringsog fastholdelsesområdet i regionen. Nogle af vinklerne i rapporten er på mange måder blevet overhalet af tiden siden da og er dermed uaktuelle samtidig med at nye rekrutterings- og fastholdelsestiltag er sat i søen. Store dele af førnævnte rapport er indarbejdet i praksisplanen, hvor det er relevant. Derudover blev en principaftale om en 2-aftale vedr. rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger vedtaget i samarbejdsudvalget i februar Indeholdt i denne aftale er en række rekrutterings- og fastholdelsesredskaber samt støttemuligheder i forhold til etablering af større, bæredygtige praksisenheder. 3

4 Indhold 1.0 Indledning Læsevejledning Resumé Formål med udarbejdelse af praksisplanen Landsoverenskomstens bestemmelser vedr. praksisplanlægning og regulering Høringer i forbindelse med udarbejdelse af praksisplanen Mål og udfordringer for praksissektoren Samarbejde om almen praksis i Region Syddanmark Praksiskonsulentordningen (PKO) Praksisenhederne Lægemiddelområdet IT i almen praksis Kvalitetsarbejde i almen praksis Bæredygtige praksis samt initiativer til at imødegå lægemangel Vejen mod en bæredygtig praksisstruktur Praksisflytninger Placering af nye ydernumre Rammerne for almen praksis bl.a. i forhold til kronikeromsorg Fastholdelsesgodtgørelse og støtte til etablering af bæredygtige praksis Rekruttering af nye læger Nuværende kapacitet og struktur i almen praksis Struktur, kapacitet og kapacitetsfordeling på almenlægeområdet samt opfølgning på praksisplanens implementering Antal ledige ydernumre (ekskl. ledige deleydernumre) Antal enkeltmandspraksis og kompagniskabspraksis, herunder delepraksis samt praksisstørrelse Antal læger pr. praksis Antal sikrede pr. lægekapacitet Gennemsnitlig alder og ophørsalder Antal praksis og læger på kommuneplan Lægernes køn, alder og andel 55+ og 60+-årige Opsummering Fremtidig lægekapacitet Forventet befolkningsudvikling Forventet aktivitetsstigning i almen praksis Nuværende lægers ophørsplaner Forventede antal ophørte inkl Forventede antal nyuddannede inkl Kapacitetsprognose inkl. regionalt plan Opsummering Gennemgang af de enkelte planlægningsområder Assens kommune Billund kommune Esbjerg kommune Fanø kommune Fredericia kommune

5 8.6 Faaborg-Midtfyn kommune Haderslev kommune Kerteminde kommune Kolding kommune Langeland kommune Middelfart kommune Nordfyns kommune Nyborg kommune Odense kommune Svendborg kommune Sønderborg kommune Tønder kommune Varde kommune Vejen kommune Vejle kommune Ærø kommune Aabenraa kommune Implementering af praksisplanen Hvor skal nye kapaciteter placeres? Kriterier for tildeling af yderligere kapacitet til praksis Prioritering af kommunerne med hensyn til tildeling af ekstra kapacitet med udgangspunkt i strukturhensyn og lægedækning Prioritering af kommunerne med hensyn til tildeling af ekstra kapacitet med udgangspunkt i arbejdsbelastning Praksisplanens ikrafttræden BILAG Tabel- og diagramoversigt Tabel 1 Ledige ydernumre, opgørelse ultimo marts Tabel 2 Praksis fordelt på praksistype Tabel 3 Størrelse på praksis i regionen (inkl. ledige kapaciteter tildelt specifikke praksis) Tabel 4 Antal gr.1-sikrede pr. læge kommunefordelt Tabel 5 Gennemsnitlig ophørsalder fordelt på tidligere amter og i alt Tabel 6 Antal praksis, kapaciteter og kapaciteter pr. praksis på kommuneplan Diagram 1 Lægerne køns- og aldersfordelt Diagram 2 Lægernes aldersfordeling opdelt på praksisformer Tabel 7 Antal og andel læger fordelt efter alder og praksisform Diagram 3 Lægernes gennemsnitsalder opdelt på kommuner Diagram 4 Andel af læger på 55 år eller derover Diagram 5 Andel af læger på 60 år og derover Tabel 8 Forventet antal ophørte læger i perioden inkl. fordelt på år ud fra forudsætning om ophørsalder på hhv. 63 og 65 år Tabel 9 Forventet andel læger der ophører i den enkelte kommune i perioden inkl Diagram 6 Forventet andel læger, der ophører i perioden inkl. opdelt på kommuner Tabel 10 Forventede antal nyuddannede Tabel 11 Kapacitetsprognose Tabel 12 Fordeling af antal sikrede pr. læge på kommuneplan sorteret efter antal sikrede

6 1.1 Læsevejledning Praksisplanen består overordnet af en del, som beskriver hhv. formålet med planen (kapitel 3), samarbejde omkring opnåelsen af målene (kapitel 4) samt initiativer til imødegåelse af lægemangel (kapitel 5). Derefter følger en beskrivelse af den nuværende og forventede fremtidige kapacitet i almen praksis (kapitlerne 6 og 7) med det formål at udarbejde en prognose på den fremtidige lægemangelsituation. Regionen er i praksisplanen delt op i 22 planlægningsområder (i realiteten kommunerne). Hvert af disse planlægningsområder analyseres i kapitel 8 med hensyn til vurderinger af og anbefalinger om den fremtidige praksisstruktur. På baggrund af denne analyse beskrives i kapitel 9 implementeringen af praksisplanen, inklusiv anbefalinger om, i henhold til hvilke kriterier evt. nye lægekapaciteter skal placeres i planlægningsperioden. For læseren, der ønsker et hurtigt overblik over praksisplanen henvises til kapitel 2, hvor de væsentligste konklusioner og anbefalinger er opsummeret. Der bliver i rapporten brugt nogle udtryk, som for nogle vil kræve en nærmere forklaring. Disse udtryk forklares nedenfor. Yderregister: Ydernummer: Lægekapaciteter: Det register, hvor den enkelte yder (her læge) registreres med centrale data. De fleste af rapportens data bygger på dataudtræk fra dette register. Et nummer, som tildeles den enkelte praksis i yderregisteret. Et ydernummer er således udtryk for en praksis, for retten til at praktisere. Udtryk for det antal læger, der i henhold til Landsoverenskomst om almen lægegerning skal være adgang for (udregnes med udgangspunkt i normtallet, se nedenfor). En praksis med en lægekapacitet på 4 har således adgang til at praktisere med 4 lægekapaciteter hertil kan komme uddannelseslæger og delelæger, se forklaring på delepraksis nedenfor, men disse tæller ikke med i antallet af kapaciteter. En sikret (gruppe 1-sikret): En borger, der er tilmeldt en praksis/praktiserende læge. Praksiskonsulent: Enkeltmandspraksis: Kompagniskabspraksis: Delepraksis: Samarbejdspraksis: Flerlægepraksis: 2-aftale: Normtal: Bæredygtige praksis: En praktiserende læge ansat på sygehus/i kommune nogle timer om måneden er formidler/bindeled mellem sygehuset/kommunen og almen praksis. En praksis, der drives af én læge eller ét alment lægeselskab uden fællesskab med andre læger om patienter og økonomi. En praksis, der drives af 2 eller flere læger og/eller almene lægeselskaber, der har fælles patientkreds, økonomi, lokaler og personale. En praksis, hvor der optages en ekstra læge, der ikke tæller med ved den årlige opgørelse af læger i regionen eller ved vurdering af praksisstørrelse. Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller almene lægeselskaber med hver deres patientkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde og med fællesskab om lokaler og helt eller delvist om personale. Kan enten være en samarbejdspraksis eller en kompagniskabspraksis (se definition ovenfor). Aftaler, der indgås med Praktiserende Lægers Organisation lokalt udover Landsoverenskomsten. Det er fastsat i Landsoverenskomst om almen lægegerning, at der som udgangspunkt skal være en læge for hver gruppe 1-sikrede. Normtallet for antal sikrede pr. læge er dermed som udgangspunkt gruppe 1-sikrede. En bæredygtig praksis er karakteriseret ved at være fremtidssikret, attraktiv for nye læger, at der typisk er flere læger i praksis, at have uddelegering til ansat praksispersonale, at praksis råder over tidssvarende IT- og diagnosticeringsudstyr og drives fra hensigtsmæssige lokaler. 6

7 2.0 Resumé Formålet med udarbejdelsen af praksisplanen er overordnet at sikre lægedækningen i regionen og medvirke til opbygningen af en bæredygtig praksisstruktur, hvor alle borgere har mulighed for at være tilmeldt en læge indenfor rimelig afstand. Et centralt omdrejningspunkt i opnåelsen af målene med praksisplanen som nævnt er opbygning/udvikling af en bæredygtig praksisstruktur, dels for at sikre, at der i regionen er den bedst mulige lægedækning og dels for at bidrage til gode rammer for den fortsatte udvikling i almen praksis. En bæredygtig praksis er karakteriseret ved at være attraktiv for både patienter og nye læger samt rustet til at honorere nuværende og fremtidige opgaver for almen praksis. Praksisplanen skitserer en række tiltag, der kan understøtte opnåelsen af en bæredygtig struktur. Der peges bl.a. på mulighederne i forbindelse med praksisflytninger, hvor samarbejdsudvalget ved ansøgninger om flytning kan vælge en linje, hvor der generelt gives tilladelser til de flytninger, der understøtter praksisplanen og giver afslag på de ansøgninger, der ikke gør det. Ligeledes i forhold til placeringen af nye/ledige ydernumre, hvor der skal sikres overensstemmelse mellem placeringen og den ønskede fremtidige struktur på almenpraksisområdet. Endelig kan regionen, for at sikre lægedækningen i et givent område eller for at medvirke til opnåelse af en bæredygtig praksisstruktur i et område, efter en konkret vurdering tilbyde praksis en fastholdelsesgodtgørelse, som består i en garanti for goodwill ved ophør uden det er lykkedes at sælge praksis efter nærmere fastsatte bestemmelser. På rekrutteringssiden foreslås der tillige en række tiltag, bl.a. etablering af amanuensisgrupper, tiltag overfor læger i blokstillinger samt rekruttering af udenlandske læger. Der forudses stigende lægemangel i regionen. Halvdelen af de nuværende praksis er enkeltmandspraksis, gennemsnitsalderen på regionens læger er relativ høj og 28 pct. af lægerne er 60 år eller derover. I den sidste del af praksisplanen gennemgås praksisstrukturen i de enkelte kommuner og der anføres anbefalinger vedrørende den fremtidige struktur. Ved denne gennemgang fremkommer en del områder, som vurderes i speciel fare for at opleve en kritisk lægedækningssituation fremadrettet. Endelig skitseres til sidst en række kriterier til brug ved vurderingen af, hvor fremtidige kapaciteter skal placeres. 7

8 3.0 Formål med udarbejdelse af praksisplanen Grundlæggende er praksisplanen et planlægningsværktøj, som skal opfylde en række formål. Praksisplanen skal overordnet: - Skitsere den vej, praksissektoren i regionen skal udvikle sig i de kommende år med det formål at: sikre en lægedækning i regionen nu og fremadrettet i henhold til Landsoverenskomstens bestemmelser. sikre, at almen praksis kan løse de kommende opgaver. samt - Fungere som det grundlæggende værktøj, den daglige planlægning i planlægningsperioden kan navigere efter f.eks. i forhold til ansøgninger fra praksis vedrørende flytninger, tildeling og placering af ydernumre m.v. Sådanne ansøgninger m.v. administreres efter praksisplanen. 3.1 Landsoverenskomstens bestemmelser vedr. praksisplanlægning og regulering Det er i Landsoverenskomst om almen lægegerning af. 1. april 2006 bestemt, at den første praksisplan gældende for regionen skal være udarbejdet inden den 1. april Formålet med praksisplanen er beskrevet i 13, stk. 2 og i 13A, stk.2: Jf. 13, stk 2: Praksisplanen udarbejdes med henblik på at sikre en rimelig lægedækning, herunder at praksissektoren udvikles under hensyntagen til andre sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger, herunder sygehusvæsenet. I planen skal der forholdes til spørgsmålet om rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger jf. 13A. I planen indgår ligeledes en stillingtagen til de forskellige praksisformer, jf. 36, herunder om visse praksisformer ønskes fremmet og om der med henblik herpå iværksættes særlige tiltag. Endvidere udarbejdes planen med henblik på at sikre en rimelig fordeling af arbejdsbyrden samt et rimeligt driftsunderlag for de enkelte læger. Og 13A, stk. 2: Praksisplanen skal sikre, at samarbejdsudvalget i god tid identificerer de områder, hvor der kan forventes at opstå mangler i lægedækningen. Planen skal indeholde redskaber til at modvirke mangler i lægedækningen ved at motivere ældre læger til at udskyde deres pensioneringstidspunkt og motivere kommende samt færdiguddannede speciallæger til hurtigt at nedsætte sig som praktiserende læger. Endvidere skal planen indeholde redskaber for, hvordan samarbejdsudvalget skal håndtere situationer, hvor en læge ophører uden at praksis overtages af en anden læge. Praksisplanen skal altså primært: - sikre en fremtidig rimelig lægedækning i regionen - sikre en udvikling af praksissektoren - tage stilling til, om visse praksisformer ønskes fremmet - sikre at arbejdet fordeles rimeligt blandt de praktiserende læger, samt - forholde sig til spørgsmålet om rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger - indeholde redskaber for, hvordan samarbejdsudvalget skal håndtere situationer, hvor en læge ophører, uden at praksis overtages. Det sidste punkt rekruttering og fastholdelse har regionen og lægerne arbejdet fælles med i forskellige arbejdsgrupper. Dette arbejde danner grundlag for praksisplanens anbefalinger på rekrutterings- og fastholdelsesområdet. 3.2 Høringer i forbindelse med udarbejdelse af praksisplanen Der blev i sommeren 2007 gennemført en høring, hvor regionens læger kunne fremkomme med ønsker og planer for den kommende planperiode. Høringen resulterede i høringssvar fra 27 praksis. Af disse ønsker 15 praksis tilført ekstra kapacitet. Høringssvarene fremgår i anonymiseret form i kapitel 8 under de enkelte planlægningsområder. Ultimo december 2007 blev et udkast til praksisplanen sendt i høring i kommunerne i regionen. Der indkom i alt 20 høringssvar fra kommunerne. Generelt kan kommunerne anbefale praksisplanen og der er overvejende enighed om praksisplanens fokus på bæredygtige praksis samt de områder, som er blevet udvalgt til at etablere disse bæredygtige praksis i. Kommunerne udtrykker endvidere ønske om at indgå i et samarbejde med regionen om det fremtidige planlægningsarbejde i kommunerne, særligt i forbindelse med etableringen af de nye sundhedshuse, så disse placeres i overensstemmelse med regionens planer for den givne kommune. Derudover indsendte 9 praksis kommentarer til praksisplanen. De indkomne høringssvar er i vidt omfang blevet indarbejdet i praksisplanen. 3.3 Mål og udfordringer for praksissektoren Parterne anser almen praksis for at være det bærende element i det danske sundhedsvæsen. Arbejdet i almen praksis gennemføres primært på baggrund af Landsoverenskomst om almen lægegerning. 8

9 Alle danskere er tilmeldt en alment praktiserende læge. Hermed sikres kontinuiteten for patienten samt kvaliteten i behandlingen ved at det er den samme læge, som er udgangspunktet for næsten alle forløb i sundhedsvæsenet. Den praktiserende læges visitationsrolle i forhold til det sekundære sundhedsvæsen er et essentielt element i sundhedsvæsenet. Det er centralt for det sekundære sundhedsvæsen, at visitationen varetages af patientens egen læge, som kender patienten godt. Det ligger endvidere til grund for praksisplanen, at der tages udgangspunkt i nedenstående principper: Lægemangelproblematikken skal løses med en forsvarlig anvendelse af de økonomiske ressourcer. At de praktiserende lægers tovholderrolle udvides til at omfatte et samlet, gennemgående ansvar for patienterne i overensstemmelse med kronikerstrategien i Region Syddanmark, hvor den praktiserende læge indtager en helt central rolle i patientforløbene. Den konkrete implementering af kronikerstrategien aftales i et samarbejde mellem lægerne og regionen. At de praktiserende læger arbejder systematisk med kvalitetskontrol i egen patientbehandling. Dette støttes bl.a. ved datakonsulenternes arbejde. En af grundstenene i praksisplanen er at skabe forudsætningerne for, at der kan arbejdes med disse udfordringer i forskellige regier. En række af disse regier gennemgås i det efterfølgende kapitel. Sikringen af borgernes muligheder for at være tilmeldt en alment praktiserende læge kan komme til at betyde lidt ringere lægevalgsmuligheder og at nogle borgere får længere til læge end tidligere. Den praktiserende læges rolle som liberal erhvervsdrivende skal fastholdes. Parterne skal i planperioden fremme en udvikling i retning af samarbejds- og flerlægepraksis herunder praksis, hvor ansat praksispersonale varetager en del af ydelserne. Der lægges vægt på god service og tilgængelighed overfor patienterne. Når målet er at understøtte og fastholde en udvikling af almen praksis rolle er der samtidig nogle udfordringer, der skal arbejdes med og som skal støttes fra regionens side ved forskellige tiltag såsom 2-aftaler, praksiskonsulentordning, IT-støtte m.v. Af disse kan nævnes: At almen praksis samarbejder integreret og koordineret med det øvrige sundhedsvæsen. At de praktiserende læger arbejder systematisk med forebyggelse. At almen praksis samarbejde med kommunerne udvikles og styrkes. At der skal fokuseres på incitamenter for at forbedre kvaliteten i diagnostik og behandling. 9

10 4.0 Samarbejde om almen praksis i Region Syddanmark Et af formålene med praksisplanen er som nævnt at medvirke til at udvikle praksissektoren. Dette gøres ikke alene ved at fokusere på praksisstruktur, kapacitet og fordeling af kapaciteten. Der er i Region Syddanmark opbygget en række organer, hvis fælles formål er at udvikle sektoren og møde fremtidens udfordringer. Praksisplanen skal medvirke til at sikre forudsætningerne for disse organers arbejde. Det er en forudsætning for gode og veltilrettelagte patientforløb, at de forskellige parter i sundhedsvæsenet har et velfungerende samarbejde. Almen praksis indtager en helt central position her som første led i patientudredningen, som indgangen til det sekundære sundhedsvæsen og som koordinator i forhold til det samlede sundhedsvæsen, inklusiv den kommunale part. I foregående kapitel er nævnt en række udfordringer for almen praksis. Disse udfordringer er ikke mindst affødt af det øgede pres på almen praksis, som må forventes grundet lægemangel, at der kommer flere ældre og kronisk syge, at den alment praktiserende læge forventes at varetage en tovholderrolle her, at flere går til læge og gennemsnitligt hyppigere end tidligere m.v. Dette vil betyde et pres på almen praksis og bl.a. nødvendiggøre en vis reorganisering af arbejdet i nogle praksis. Der er forskellige muligheder for at reorganisere arbejdet i almen praksis. Af disse kan nævnes en højere grad af anvendelse af praksispersonale og brug af nye IT-redskaber med henblik på overblik og systematik i forhold til behandlingen. Der vil her være behov for at Region Syddanmark understøtter almen praksis ved bl.a. uddannelsestilbud til praksispersonale og læger, forsøg med organisationsændringer og IT-bistand. God kommunikation og et højt informationsniveau mellem de praktiserende læger og de øvrige parter er ligeledes essentielt, og det er bl.a. derfor, regionen har opbygget en praksiskonsulentordning. Ovenstående vil bl.a. være opgaver for de organer med betydning for kvaliteten og udviklingen af praksissektoren på almenlægeområdet, som beskrives i de følgende afsnit, nemlig praksiskonsulentordningen, praksisenhederne samt lægemiddel-, IT- og kvalitetsområdet. 4.1 Praksiskonsulentordningen (PKO) Der er i Region Syddanmark opbygget en fælles praksiskonsulentordning, som 21 ud af regionens 22 kommuner har tilsluttet sig. En praksiskonsulent er: En alment praktiserende læge, der er ansat til at arbejde for det gode patientforløb i sundhedsvæsenet. Praksiskonsulenten arbejder ud fra det almenmedicinske aspekt for at smidiggøre og udvikle samarbejdet mellem almen praksis, sygehuse og kommunerne til gavn for patienterne 1. Det er udgangspunktet, at også kommunerne i fremtiden vil få brug for praksiskonsulenter med henblik på at formidle samarbejdet mellem kommunen og de praktiserende læger, der findes i kommunen bl.a. i relation til de fremtidige patientforløb. Den overordnede ramme for organiseringen af praksiskonsulentordningen udgår fra sundhedskoordinationsudvalget, hvor parterne (almen praksis, kommuner og region) er repræsenteret. Udmøntning af rammen dvs. den mere detaljerede beskrivelse af ordningen samt evt. fremtidige ændringer/ justeringer foretages i samarbejdsudvalget for almen lægegerning, hvor parterne (almen praksis, kommuner og region) ligeledes er repræsenteret. Kommunerne finansierer fuldt ud de kommunale praksiskonsulenter. Det er op til den enkelte kommune, hvor mange timer man ønsker at afsætte til dette. Typisk vil det være 6-8 timer pr. måned, hvor praksiskonsulenten er til rådighed i kommunen til arbejdet med de problemstillinger, der er aftalt. 4.2 Praksisenhederne Der er etableret 3 praksisenheder i Region Syddanmark disse har til huse i henholdsvis Odense, Kolding og Esbjerg. Formålet med praksisenhederne er at sikre, at der sker en koordinering og at der er sammenhæng mellem kvalitetsudviklingsindsatsen, efteruddannelsestiltagene og praksiskonsulentordningen i den syddanske region. 1 Fra rapporten: Forslag til etablering af en fælles praksiskonsulentordning i den syddanske region, side 7. 10

11 Praksisenhederne skal: - Fungere som lokalt mødested og udviklingsforum for almen praksis. - Støtte udviklingsaktiviteter i almen praksis (konsulentog sekretariatsbistand). - Informere almen praksis om udviklingstiltag og tilsikre et opdateret informationssystem i regionen - Være en del af den faglige sekretariatsfunktion for efter uddannelses- kvalitetsudviklings- og praksiskonsulentområdet. Interessenterne i praksisenhederne er efteruddannelsesområdet, kvalitetsudviklingsområdet samt praksiskonsulentområdet. Der er ansat et antal konsulenter. Desuden er der til enhederne tilknyttet datakonsulent, lægemiddelkonsulent, konsulenter fra kvalitetsafdelingen og praksisafdelingen i regionen samt diverse ad hoc konsulenter efter behov og muligheder og i Odense direkte tilknytning til Forskningsenheden for Almen praksis, Syddansk Universitet, APO (Audit Projekt Odense), APU (Almen Praksis ved Universitet, regionens værkstedspraksis ), VISinfo og den lægelige videreuddannelse. 4.3 Lægemiddelområdet Der er ansat tre lægemiddelkonsulenter i regionen. Der forventes i Region Syddanmark etableret et formaliseret samarbejde mellem de praktiserende læger, sygehusene, apotekerne og kommunerne om sikker og rationel lægemiddelanvendelse i patientforløbet. Dette vil bl.a. være rettet mod rationel farmakoterapi og patientsikkerhed. 4.4 IT i almen praksis Der er ansat tre datakonsulenter i regionen. Datakonsulenterne er tilknyttet praksisenhederne i henholdsvis Esbjerg, Kolding og Odense. Formålet med Datakonsulentordningen i Region Syddanmark er: At forbedre udnyttelsen af de muligheder, IT-systemerne i praksissektoren rummer med hensyn registrering, kommunikation, datadeling, udtræk af nøgletal og egen vurdering af patientbehandlingen. Et af formålene med at understøtte praksis på dette område er at gøre praksis i stand til f.eks. gennem diagnosekodning at skabe sig overblik og øget systematik i behandlingen af f.eks. personer med kronisk sygdom og dermed lette visse arbejdsgange. At optimere muligheden for kvalitetsudvikling i praksissektoren Datakonsulentordningens værktøjskasse består af viden om IT-anvendelsen i almen praksis, e-kommunikations muligheder, muligheder for kvalitetsudtræk af egne data, muligheder for web-baserede opslag, internetbaserede tjenester, telemedicinske muligheder, indberetningsmuligheder, nøgletal fra sygesikringen mv. Datakonsulentordningen refererer til Praksisafdelingen, men samarbejder på en række områder tæt sammen med bl.a. Afdelingen for Kvalitet og Forskning samt e-kommunikationsfunktionen i Afdelingen for kommunesamarbejde. 4.5 Kvalitetsarbejde i almen praksis Der er i Region Syddanmark opbygget en kvalitetsafdeling, etableret et Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalg (KEU), ansat et antal konsulenter, heriblandt kvalitetsudviklingskonsulenter, samt etableret tre praksisenheder. Rammen for arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis udgøres af Landsoverenskomsten om almen lægegerning, samarbejde med DAK-E, regionens overordnede kvalitetsstrategi i forhold til sundhedsvæsenet, Den danske kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet samt regeringens folkesundhedsprogram. Det er en forudsætning, at der rent lægefagligt fortsat sikres et højt niveau i ydelserne, at der er fokus på god kommunikation, samt at der overfor borgerne/patienterne ydes en god service. De tre overordnede elementer i strategien på kvalitetsområdet er: Det samarbejdende sundhedsvæsen (herunder implementering af regionale sundhedsaftaler, fokus på sammenhængende patientforløb, implementering af kronikermodellen samt understøtning af samarbejdet med kommunerne). Organiseringen i praksis (herunder praksisudviklingsredskaber, tovholderbegrebet, anvendelse af praksis-/hjælpepersonale, patientarbejde uden patienter, IT-værktøjer, implementering af faglige vejledninger samt arbejdet med utilsigtede hændelser). Metoder/tilgange i kvalitetsudviklingsarbejdet (herunder konsulentordninger samt samarbejde med Forskningsenheden/almen medicin, Syddansk Universitet). Som det fremgår af ovenstående arbejdes der således på mange fronter med at udvikle og kvalitetssikre aktiviteterne i almen praksis. Her tjener praksisplanen det formål at medvirke til at sikre, at forudsætningerne for at arbejde med ovennævnte områder er til stede. Grundstenen i disse forudsætninger er, at der opbygges/videreudvikles en bæredygtig og fremtidssikret praksisstruktur. Elementerne i en sådan struktur beskrives i det følgende. 11

12 5.0 Bæredygtige praksis samt initiativer til at imødegå lægemangel Det bærende element i opnåelsen af målene med praksisplanen er opbygning/udvikling af en bæredygtig, fremtidssikret praksisstruktur. Bæredygtige praksis er nødvendige, dels for at sikre, at der i regionen er den bedst mulige lægedækning og dels for at bidrage til gode rammer for den fortsatte udvikling i almen praksis. Erfaringerne viser, at flerlægepraksis (kompagniskabspraksis og samarbejdspraksis) har lettere ved at rekruttere nye læger. Det vurderes endvidere, at flerlægepraksis vil have bedre mulighed for at varetage de funktioner, som fremtiden vil kræve af almen praksis, bl.a. i forbindelse med kronikeromsorgen, selvom sololægerne er de læger, der scorer højest mht. patienttilfredshed ved DanPep-undersøgelserne. En bæredygtig praksis er karakteriseret ved at være fremtidssikret, være attraktiv for både patienter og nye læger samt rustet til at honorere nuværende og fremtidige opgaver for almen praksis. Dette betyder, at en bæredygtig praksis generelt betragtet: - Typisk har flere læger i praksis. - Har en høj grad af delegering til ansat praksispersonale. - Har ansat en betydelig andel praksispersonale, som bl.a. kan være beskæftiget med kronikeromsorg. - I vid udstrækning har uddannelseslæger tilknyttet. Derudover er praksis yderligere kendetegnet ved nogle karakteristika, som også bør betegne praksis generelt, nemlig at praksis: - Råder over tidssvarende IT-udstyr i forhold til drift og patientbehandling. - Råder over det fornødne diagnosticeringsudstyr. - Drives fra hensigtsmæssige lokaler, herunder handicapvenlige lokaler. - Har aftalt et integreret samarbejde med det kommunale sundhedsvæsen. Et samarbejde, som vil kræve specifikke aftaler mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og PLO i Region Syddanmark. - Forholder sig til udsendte vejledninger m.m. i forhold til patientforløb. - Dyrker det faglige miljø i og udenfor praksis. - Følger op på patienter, som har været i behandling i det sekundære sundhedsvæsen. - Lægger vægt på forebyggende elementer. Som skitseret er der en række forventninger og udfordringer til almen praksis. For at disse kan indfries er det en forudsætning, at der er en høj grad af understøtning - bl.a. via aftaler mellem Region Syddanmark og PLO i Region Syddanmark - og at de vilkår, der arbejdes under i almen praksis er forenelige med de nye udfordringer og opgaver i almen praksis. 12 Som det fremgår af det forrige kapitel er der en række organiseringer, der på forskellig vis kan støtte praksis herunder kvalitetsudviklingsprojekter i regi af Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget, praksiskonsulentordningen og indgåelse af lokale aftaler omkring kronikeromsorg. Derudover er regionen indstillet på at indgå 2-aftaler med det formål at skabe vilkår i almen praksis for at løfte de nye udfordringer i forbindelse med f.eks. kronikeromsorg. Alle disse understøttende initiativer aftales i samarbejdsudvalget. Der er desuden allerede i Landsoverenskomsten taget nogle initiativer og lagt en køreplan for, hvornår visse elementer skal være implementeret i praksis. Dette gælder bl.a. for laboratorieområdet og praksis tilbud om konsultationer. Det er vigtigt at understrege, at karakteristikken af bæredygtige praksis ovenfor ikke er udtryk for, at der ikke kan forekomme bæredygtige praksis, som har andre karakteristika end de ovennævnte. En 1-2-mandspraksis kan i realiteten være bæredygtig og i stand til at tiltrække nye læger. Og omvendt kan f.eks. en 4-lægepraksis være konstrueret og drevet på en sådan måde, at den ikke i realiteten vil være bæredygtig. Men som udgangspunkt er det vurderingen, at flerlægepraksis af en vis størrelse generelt har de bedste forudsætninger for at opfylde bæredygtigheds kriterierne, herunder er det velkendt, at det primært er denne type praksis, som tiltrækker nye almenmedicinere. De større byområder har lettere ved at rekruttere nye læger end landområderne. Der skal dog alligevel arbejdes for bæredygtige praksis i såvel landområder som byområder af hensyn til ønsket om faglig udvikling og at ruste almen praksis til de fremtidige opgaver bl.a. ifm. kronikeromsorgen. 5.1 Vejen mod en bæredygtig praksisstruktur Der er flere virkemidler, der kan ibrugtages med det formål at opnå en mere bæredygtig praksisstruktur alt naturligvis indenfor rammerne af Landsoverenskomst om almen lægegerning. I det følgende nævnes nogle af disse muligheder. Det er samtidig vigtigt at konstatere, at vejen mod en bæredygtig praksisstruktur kan betyde, at konsekvensen for nogle borgere vil blive, at der bliver forringede lægevalgsmuligheder og at nogle borgere får længere til lægen (hvoraf følger, at nogle læger får længere til patienten) Praksisflytninger Halvdelen af regionens praksis er enkeltmandspraksis, hvilket svarer til at omkring 30% af regionens lægekapa

13 citeter arbejder i denne praksistype. samarbejdsudvalget på almenlægeområdet har i forbindelse med praksisflytninger mulighed for at understøtte udviklingen hen imod en bæredygtig praksisstruktur med større praksisenheder. I henhold til Landsoverenskomstens 15A er der en række muligheder for at støtte praksisplanen i forbindelse med flytninger: Stk. 1. Det kan indgå i praksisplanlægningen, at der skal flyttes eller nedlægges praksis. Endvidere kan der efter konkret vurdering træffes beslutning herom i planperioden. Dette kan ske ved naturlig afgang eller efter nærmere aftale mellem samarbejdsudvalget og lægen. Stk. 2. Ved flytning eller nedlæggelse af praksis, der er besluttet af samarbejdsudvalget, yder regionen lægen en erstatning for det tab, der påføres ved flytningen eller ved, at praksis ikke kan videreføres eller overdrages efter overenskomstens regler. I forbindelse med frivillige flytninger betyder det konkret, at samarbejdsudvalget ved ansøgninger om flytning med udgangspunkt i praksisplanen - kan vælge en linje, hvor der generelt gives tilladelser til de flytninger, der understøtter praksisplanen og giver afslag på de ansøgninger, der ikke gør det. Samarbejdsudvalget forventes også eventuelt at rette henvendelse til praksis angående flytning Placering af nye ydernumre I forbindelse med den årlige lægedækningsberegning udløses der traditionelt et antal nye ydernumre. Derudover kan der i forbindelse med praksisophør uden efterfølger opstå ledige ydernumre, som så udbydes og placeres i henhold til praksisplanen. Ved fremover at sikre overensstemmelse mellem placeringen af nye/ledige ydernumre og den ønskede fremtidige struktur på almenpraksisområdet kan processen hen imod en bæredygtig struktur understøttes. Strategien vil indebære, at ydernumrene typisk placeres i de større byer i landområderne, hvilket vil betyde, at der kommer mere pres på i byerne og det vil også kunne betyde, at nogle sikrede vil miste den lokale lægepraksis og dermed få længere til læge. Til gengæld vil befolkningen være tilmeldt praksis, der vil have en bredere palet af ydelser, større mulighed for at indgå i kvalitetsudviklingsaktiviteter m.m. Det vurderes, at samling/konsolidering af lægepraksis er forudsætningen for, at der fortsat om nogle år er praktiserende læger på landet i yderområderne Rammerne for almen praksis bl.a. i forhold til kronikeromsorg Hver tredje dansker er i dag kronisk syg - og tallet er stigende. I diverse modeller og strategier for håndteringen af den voksende kronikerbyrde forventes almen praksis at indtage en tovholderrolle i relation til de kroniske patientforløb. Såfremt Landsoverenskomsten for alvor skal understøtte udviklingen hen imod at praksis kan leve op til de krav, der stilles bl.a. i forhold til kronikeromsorg, som stiller nogle særlige forventninger til almen praksis - vil en revision være påkrævet, der bl.a. omfatter indførelse af en række nye ydelser, honorering for diagnosekodning m.m. Indtil der evt. sker en revision af Landsoverenskomsten på området, vil Region Syddanmark arbejde på at skabe rammer herunder indgå specifikke aftaler - som ruster praksis til at kunne udføre de fremtidige opgaver bl.a. i forhold til kronikeromsorg. Som understreget og eksemplificeret i afsnit 5.0 er det vigtigt, at praksis understøttes via diverse initiativer i forhold til at løfte nye opgaver og udfordringer. Regionen vil således arbejde på at indgå 2-aftaler med det formål bl.a. at understøtte de praktiserende lægers rolle i forhold til kronikergruppen, da en af forudsætningerne for at nå målene med at sikre lægedækningen og medvirke til opbygning af en bæredygtig praksisstruktur er at rammerne for de praktiserende læger er i orden. Ovennævnte regionale aftaler kan i et vist omfang støtte processen. F.eks. i forhold til ansættelse/optimal udnyttelse af praksispersonale, nye IT-faciliteter og diagnosticeringsudstyr Fastholdelsesgodtgørelse og støtte til etablering af bæredygtige praksis Der er i februar 2008 indgået en principaftale om en 2-aftale vedr. rekruttering og fastholdelse og indeholder en række redskaber til sikring af lægedækningen og opnåelse af den ønskede praksisstruktur, som er skitseret i denne praksisplan. Hovedpunkter i aftalen beskrives i det følgende. For at sikre lægedækningen i et givent område eller for at medvirke til opnåelse af en bæredygtig praksisstruktur i et område kan samarbejdsudvalget efter en konkret vurdering tilbyde praksis en særlig godtgørelse, som består i en fastholdelsesgodtgørelse ved ophør efter nærmere fastsatte bestemmelser. Dette sker med henblik på udskydelse af pensionsalderen og opnåelse af en bæredygtig praksisstruktur. 13

14 Garanti om en sådan godtgørelse kan komme i anvendelse i fire situationer: 1. Som en mulighed for praksis i et område med rekrutteringsvanskeligheder, hvor flere praksis ønsker at flytte sammen og dermed øge rekrutteringsmulighederne. Praksis ansøger om garanti for fastholdelsesgodtgørelse, som udmøntes, såfremt det ikke er lykkedes at afhænde praksisdelen i den nye praksis ved ophør. Beløbets størrelse fastsættes ved forhandling. 2. Som en generel mulighed for alle læger med henblik på fastholdelse. Lægen skal opfylde følgende kriterier: Lægen skal være i en praksis der er/bliver bæredygtig i henhold til praksisplanen, have mindst 1400 sikrede tilmeldt pr. læge og lægen skal ved ophør være min. 65 år. Lægen indsender ansøgning om fastholdelsesgodtgørelse, som behandles i samarbejdsudvalget. 3. I områder, hvor et praksisophør vil betyde, at lægedækningen vil blive truet. Regionen kan med henblik på fastholdelse efter en konkret vurdering garantere en godtgørelse, såfremt lægen fortsætter med at drive praksis i minimum to år efter aftalens indgåelse og som minimum indtil det fyldte 65. år. Ovenstående ordninger kan kombineres med en evt. støtte til flytteomkostninger i forbindelse med at der etableres en bæredygtig praksis. 4. I områder, hvor det anses for nødvendigt i forhold til at opnå en bæredygtig praksisstruktur i overensstemmelse med praksisplanen kan samarbejdsudvalget beslutte at tilbyde en praksis at yde goodwillgaranti ved ophør, jf. overenskomstens 15A. Derudover indgår i aftalen rekruttering af udenlandske læger, støtte til hjælpepersonale og huslejegaranti ved etablering af bæredygtig praksis Rekruttering af nye læger En bæredygtig og fremtidssikret praksisstruktur kræver, at der er læger nok til at udføre opgaverne og håndtere de nye udfordringer for almen praksis. Der skal bl.a. derfor foregå en stadig række af aktiviteter rettet mod rekruttering af speciallæger til almen praksis. Dette gælder både i forhold til at motivere nyuddannede til nedsættelse i praksis, at tiltrække almenmedicinere udefra samt at tiltrække almenmedicinere ansat udenfor almenlægeområdet, f.eks. på sygehusene. Nedenfor listes en række mulige tiltag på rekrutteringssiden. - Amanuensisgrupper: Det er vigtigt for lægedækningssituationen og lægernes arbejdsbelastningssituation, at læger, der har valgt specialet almen medicin fastholdes i specialet og tager springet til at nedsætte sig i praksis. Formålet med Amanuensisgrupper er at fastholde uddannelseslæger i specialet og øge paratheden til springet til egen praksis. Amanuensisgrupperne kan f.eks. tage emner som vikaransættelser, køb, ledelse, administration, personaleforhold, arbejdstilrettelæggelse, økonomi, praksisbesøg, præsentation af praksis til salg, kontakt til relevante parter lokalt og kontakt til nynedsatte læger op. - Det kunne være formålstjenligt at etablere grupper for hhv. læger i uddannelsesamanuensisstillinger, læger i perioden fra speciallægeanerkendelse og indtil praksiskøb, grupper for bloklæger og grupper for nynedsatte praktiserende læger. Eventuelt kunne der være gevinst i en gang imellem også at mødes på tværs af grupperne. Amanuensisgrupperne kunne evt. tænkes sammen med de relevante konsulentfunktioner og/eller praksisenheder. - Tiltag overfor læger i blokstillinger: Det kunne overvejes at sende regionale vejledninger og rekommandationer til læger i blokstilling inden for almen medicin for at styrke interessen for faget, kompetencen og paratheden til at nedsætte sig i praksis. Derudover at søge at sikre gode uddannelsesforløb ved at støtte transport til praksis, der ligger fjernt fra uddannelsesstederne samt evt. etableringshjælp til bolig i særlige områder. Endelig på kurser m.v. for de unge læger at fortælle om mulighederne i almen praksis muligheder for bl.a. at arbejde med kvalitetsudvikling m.m. - Tiltag i forhold til tutorlæger: Selvom arbejdet i forhold til tutorlæger primært ligger i andet regi i regionen, nævnes det her, da tutorpraksis/-læger er en vigtig brik i forhold til at tiltrække og bibeholde uddannelseslæger i specialet almen medicin er. Mangel på tutorlæger vil hæmme uddannelsen af nye almenmedicinere. Ifølge vurderingen fra Videreuddannelsessekretariatet i Region Syddanmark er behovet for tutorlæger opfyldt for nærværende, men det er mere usikkert, om der er et tilstrækkeligt antal tutorpraksis fremover. - Rekruttering af udenlandske speciallæger i almen medicin. Der er indhentet erfaringer med polske læger i den vestlige del af regionen, men også læger fra andre lande er en mulighed. Der er således i starten af 2008 iværksat en indsats med henblik på rekruttering af hollandske læger. En forudsætning for udenlandske læger i danske praksis er naturligvis, at de udenlandske læger besidder de nødvendige kompetencer indenfor sociallovgivningen, Landsoverenskomsten om almen lægegerning, kommunikation og det danske sprog. 14

15 6.0 Nuværende kapacitet og struktur i almen praksis I det følgende beskrives kapaciteten og strukturen i regionen på almenlægeområdet. Datapræsentationen er overordnet opdelt i den nuværende situation (baseret på data fra april 2008) samt fremskrivninger med det formål at forudsige kommende kapacitets-/lægemangelproblemer. 6.1 Struktur, kapacitet og kapacitetsfordeling på almenlægeområdet samt opfølgning på praksisplanens implementering Et nødvendigt udgangspunkt for udarbejdelsen af nærværende praksisplan er en skitsering af den nuværende (april 2008) lægekapacitet. Denne statusbeskrivelse er desuden vigtig i forhold til, at der er igangsat en række initiativer med henblik på at sikre en rimelig lægedækning i regionen og på at udvikle en praksissektor, der kan honorere fremtidens forventninger og opgaver. Disse tiltag skal naturligvis følges, så det er muligt at vurdere, om de har den tilsigtede virkning. Til at danne denne status er udvalgt en række parametre, der løbende skal følges op på og forelægges samarbejdsudvalget en gang årligt. Status pr. april 2008 for disse udvalgte parametre gennemgås nedenfor tillige med succeskriterierne og rationalet knyttet til det enkelte parameter Antal ledige ydernumre (ekskl. ledige deleydernumre) Der er pr. april 2008 i alt 18 ledige ydernumre i praksis (flere heraf står dog umiddelbart overfor at blive besat) samt 9, som er inddraget og afventer praksisplanen for placering eller som er tildelt et bestemt område. De ledige ydernumre fordeler sig således på lokalområder: Tabel 1: Ledige ydernumre, opgørelse ultimo marts 2008 Kommune Sted Antal i praksis Antal afventer udlodning eller tildelt område Fåborg-Midtfyn Nr. Broby 1 Faaborg-Midtfyn Gislev 1 Kerteminde Munkebo 1 Middelfart Strib 1 Langeland Langeland 1 Odense Odense 1 Vejle Vejle 1 Kolding Kolding 1 Varde Ølgod 1 Varde Nr. Nebel 1 Varde Oksbøl 1 Varde Varde 1 Vejen Vejen 1 Esbjerg Bramming 1 Esbjerg Esbjerg by 2 Sønderborg Sønderborg 1 Ærø (res. til Ærø) Ærø 2 Varde Agerbæk 1 Varde Varde 1 Kolding Kolding 1 Vejen Brørup 1 Vejen Vejen by 1 Haderslev Sommersted 1 Lægedækning, Vejle Amt 2 Ledige ydernumre i alt 18 9 * Ved praksis, som har indgivet endeligt ophørsvarsel, registreres ydernummeret først som ledigt ved ophørsdatoen (da der forekommer eksempler på salg umiddelbart inden ophørsdatoen). Nogle af ovenstående ydernumre kan i princippet have overskredet den 1 års-frist, der er for besættelse. Der var i amterne generelt ikke tradition for at inddrage ydernumrene efter besættelsesfristen. 15

16 Succeskriterium: At antallet af ledige ydernumre ikke stiger Rationale bag succeskriterium: Færre ledige ydernumre er en indikation på, at det er lykkedes at skabe bedre ligevægt mellem udbud og efterspørgsel efter praktiserende læger i regionen med henblik på at kunne sikre borgernes mulighed for at være tilmeldt en læge Antal enkeltmandspraksis og kompagniskabspraksis, herunder delepraksis samtpraksisstørrelse Der er pr. april 2008 i alt 416 praksis i regionen. Praksis fordeler sig således på praksistyper: Tabel 2: Praksis fordelt på praksistype Praksistype Antal Kapaciteter Andel Kapaciteter Antal Praksis Andel Praksis Enkeltmandspraksis 227** 30% % Kompagniskabspraksis % % Ledig kapacitet ikke placeret* 9 1% 0% Hovedtotal % % * Ikke placeret betyder, at de ledige ydernumre ikke pt. er placeret i en praksis. ** At antallet af kapaciteter i enkeltmandspraksis er større end antallet af enkeltmandspraksis er udtryk for, at et antal enkeltmandspraksis har en ledig kapacitet (dvs. en tidsbegrænset rettighed til at etablere en kompagniskabspraksis). Kilde: Yderregisteret april I efteråret 2007 var der i alt 56 enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis i henhold til Landsoverenskomstens definition. Dette svarer til 25% af samtlige enkeltmandspraksis. Af de 196 kompagniskabspraksis er 47 (24%) delepraksis og af de 220 enkeltmandspraksis er 10 (5%) delepraksis. Størrelsen på praksis i regionen fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3: Størrelse på praksis i regionen (inkl. ledige kapaciteter tildelt specifikke praksis) Antal kapaciteter 1 kap. 2 kap. 3 kap. 4 kap. 5 kap. 6 kap. 7 kap. Total Antal praksis** Andel af praksis 51% 26% 16% 5% 2% 0,5% 0,2% Antal lægekapaciteter * Andel af lægekapacitet 28% 28% 26% 11% 5% 2% 1% * Da 9 af de ledige lægekapaciteter ikke er placeret i en specifik praksis, er antallet af lægekapaciteter i tabellen 9 færre end det samlede antal kapaciteter i regionen. ** Antallet af praksis med 1 kapacitet er mindre end antallet af enkeltmandspraksis dette skyldes, at et antal enkeltmandspraksis har en ledig kapacitet(når denne kapacitet bliver besat skifter praksis status til kompagniskabspraksis). Kilde: Yderregisteret; april Succeskriterium: En større andel flerlægepraksis, jf. kapitlet om bæredygtige praksis. Rationale bag succeskriterium: Erfaringen viser, at det er nemmere at rekruttere til og afhænde flerlægepraksis samt muligvis også at honorere de fremtidige krav til praksis. 16

17 6.1.3 Antal læger pr. praksis Der er pr. april 2008 i alt 770 lægekapaciteter (inkl. 27 ledige) fordelt på 416 praksis. Dertil kommer 63 delelæger m.v., som ikke tæller som kapaciteter. Der er således i gennemsnit 1,9 læger pr. praksis (2 hvis delelæger tæller med). Succeskriterium: Flere læger pr. praksis (ved at nuværende enkeltmandspraksis flytter sammen eller indgår i bestående kompagniskaber). Rationale bag succeskriterium: Flere læger pr. praksis indikerer, at målsætningen om opbygning af en mere bæredygtig praksisstruktur gennem en større andel flerlægepraksis, er lykkedes Antal sikrede pr. lægekapacitet Der er pr. april 2008 i alt gr.1-sikrede tilmeldt praksis i Region Syddanmark 2. Fordelt på 770 lægekapaciteter (inkl. ledige) giver dette et gennemsnit på sikrede pr. lægekapacitet. I henhold til Landsoverenskomst om almen lægegerning er normtallet pr. læge sikrede. 2 Kilde: CSC, april 2008 opgørelse over antal sikrede tilmeldt praksis i regionen. 17

18 Der er en relativ stor spredning på antallet af sikrede pr. læge opgjort på kommuneplan i regionen, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4: Antal gr.1-sikrede pr. læge kommunefordelt Kommune Antal gr.1-sikrede tilmeldt praksis i kommunen Antal kapaciteter inkl. ledige Antal gr.1-sikrede pr. læge (inkl. ledige) Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Fredericia Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Ærø Kommune Aabenraa Kommune Ledige kapaciteter ej i praksis 0 7 Total (gn.snit) Succeskriterium: Gennemsnitlige antal sikrede pr. læge fastholdes, samt at der skal opnås en mere ligelig fordeling af de sikrede, jf. overenskomstens målsætninger, 13, stk. 2. Dette betyder ikke, at alle læger skal have det nuværende gennemsnitlige antal sikrede der kan eks. forekomme situationer, hvor visse læger, evt. ældre læger, kan have et lavere antal sikrede. Rationale bag succeskriterium: Fastholdelse af antal sikrede pr. læge samt en mere ligelig fordeling af de sikrede er et middel til at imødegå manglen på læger specifikt i forhold til visse geografiske områder. 18

19 6.1.5 Gennemsnitlig alder og ophørsalder Den gennemsnitlige alder på regionens praktiserende læger er pr. april år (53 år inkl. delelæger). Ser man på lægernes faktiske gennemsnitlige ophørsalder i perioden er denne opgjort til 62,4 år (opgjort på læger på 58 år og derover). Tabel 5: Gennemsnitlig ophørsalder fordelt på tidligere amter og i alt Tidl. Amt Ophørsalder Vejle 63,5 Fyn 62,8 Sønderjylland 63,7 Ribe 59,5 Gennemsnitlig ophørsalder 62,4 Kilde: Udtræk fra sygesikringssystemet, november I en spørgeskemaundersøgelse blandt regionens læger i efteråret 2006 var den gennemsnitlige forventede ophørsalder blandt lægerne 63 år. Et af midlerne til at opnå, at den gennemsnitlige ophørsalder højnes, er fastholdelsesgaranti til nogle læger ved ophør, såfremt lægen bliver nogle ekstra år i praksis og det ikke er lykkedes at sælge praksis ved ophør. Regionen har ved praksisplanens implementering ikke opkøbt og omplaceret ydernumre med det formål at opnå en højere ophørsalder eller en mere hensigtsmæssig praksisstruktur. Med 2-aftale vedr. rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger åbnes nye muligheder på dette område. Succeskriterium: At den gennemsnitlige ophørsalder stiger i planlægningsperioden bl.a. på baggrund af initiativerne i 2-aftale vedr. rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger. Rationale bag succeskriterium: Lægemangel modvirkes ved at flere læger ophører senere. 19

20 6.2 Antal praksis og læger på kommuneplan Der er i Region Syddanmark pr. april 2008 i alt 770 lægekapaciteter (inkl. 27 ledige) fordelt på 416 praksis. Fordelingen af praksis og læger på kommuneplan fremgår af den følgende tabel. Tabel 6: Antal praksis, kapaciteter og kapaciteter pr. praksis på kommuneplan Kommune Antal praksis *De to ledige kapaciteter reserveret til Ærø optræder her under Ærø kommune. Kilde: Yderregisteret, april 2008 Antal kapaciteter inkl. ledige Antal kapaciteter pr. praksis Assens Kommune ,1 Billund Kommune ,5 Esbjerg Kommune ,8 Fanø Kommune 1 3 3,0 Fredericia Kommune ,9 Faaborg-Midtfyn Kommune ,1 Haderslev Kommune ,9 Kerteminde Kommune ,8 Kolding Kommune ,8 Langeland Kommune ,4 Middelfart Kommune ,4 Nordfyns Kommune ,8 Nyborg Kommune ,8 Odense Kommune ,6 Svendborg Kommune ,7 Sønderborg Kommune ,1 Tønder Kommune ,0 Varde Kommune ,7 Vejen Kommune 13 Vejle Kommune ,3 Ærø Kommune* 4 7 1,8 Aabenraa Kommune ,7 Ikke fordelt kapacitet Hovedtotal ,9 Som det fremgår af tabellen er der ikke nogen klar sammenhæng mellem den gennemsnitlige praksisstørrelse og kommunetype (land- eller bykommune). 20