Planstrategi En strategi for den fysiske planlægning og for bæredygtig udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planstrategi En strategi for den fysiske planlægning og for bæredygtig udvikling"

Transkript

1 Planstrategi 2011 En strategi for den fysiske planlægning og for bæredygtig udvikling

2 Udarbejdet af Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Endeligt vedtaget i Byrådet den 30. april 2012 Henvendelse Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken Brande Tlf Fax E-post: Fotos + kort Ikast-Brande Kommune, hvor andet ikke er angivet. 2 Ikast-Brande Kommune

3 Indhold Forord 5 Indledning 6 Strategi for kommunens udvikling i det åbne land 11 Placering af produktionsanlæg 13 Landbrugsanlæg 14 Biogasanlæg 17 Dambrugsanlæg 20 Andet erhverv 23 Naturkvalitet 27 Beskyttelse af naturen 28 Vandløb og søer 31 Landskabelige værdier 34 Skovrejsning 37 Naturanvendelse 41 Ferie og fritid 42 Kulturhistoriske værdier 46 Kommunens udvikling 50 Hvordan er det gået 50 Status på Ikast-Brande Kommuneplan Kommunens udviklingsmuligheder 55 Bæredygtig udvikling og sundhed 58 Kommuneplantillæg, lokalplaner og strukturplaner 62 Strategien er til debat 64 Planstrategi

4 ENGESVANG BORDING IKAST EJSTRUPHOLM BRANDE 4 Ikast-Brande Kommune NR. SNEDE

5 Forord Det, som du sidder og læser i, er vores strategi for den fysiske og bæredygtige udvikling i kommunen. Planstrategien fortæller dig blandt andet, hvilke fokusområder vi vil arbejde med, når vi skal revidere den kommuneplan, som vi vedtog i efteråret Strategien fortæller dig også, hvordan vi vurderer kommunens udvikling. I Ikast-Brande Kommuneplan har vi især fokus på byudviklingen og på arealanvendelsen i det åbne land. Når vi skal revidere kommuneplanen i 2013, har vi begrænset behov for at revidere afsnittene om byudvikling, da der stadig er en stor rummelighed i de arealer, vi lagde ud til byudvikling. Den økonomiske krise har medført en stagnation i byggeriet, og det sætter sine spor i byernes udvikling. I den gældende kommuneplan fik vi ikke mulighed for at planlægge for det åbne land, som vi selv ønskede. Vi skulle nemlig overføre de arealudlæg og de retningslinjer, som de tidligere amter havde fastlagt i regionplanerne. Vi har nu et behov for selv at vurdere, hvilke kvaliteter og muligheder det åbne land i kommunen rummer. Derfor vil vi igen sætte fokus på planlægningen i det åbne land, når vi reviderer kommuneplanen. Vi har valgt allerede at tage hul på debatten om det åbne land her i Planstrategi Vi har udpeget tre fokusområder for debatten: Placering af produktionsanlæg Naturkvalitet Naturanvendelse Det åbne land respekterer generelt ikke administrative grænser, derfor er vi opmærksomme på, at planlægningen kræver dialog og samarbejde med såvel private som nabokommuner og staten. Vi vil derfor udbygge samarbejdet og dialogen i takt med det behov, der måtte vise sig. Det har gennem hele forarbejdet med strategien været vigtigt for os at drøfte, hvordan vi sikrer en fornuftig balance mellem benyttelsen af arealerne i det åbne land og beskyttelsen af de naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier til glæde for såvel borgerne, virksomhederne som naturen. I slutningen af 2010 gennemførte vi en identitets- og værdianalyse, hvor borgerne kunne bidrage til debatten om det åbne land tidligt i processen gennem interviews og besvarelser af husstandsomdelte postkort. Faktisk tyvstartede vi debatten om beskyttelse og benyttelse i det åbne land i sommeren 2010 i forbindelse med vores vindmølleplanlægning. Med udgangspunkt i debatten vedtog vi i april i år en vindmølleplan, der udlægger fire nye områder i kommunen, hvor der kan blive opstillet vindmøller. Vi vil fortsætte den gode dialog i den offentlige høringsperiode, som løber fra den 26. oktober til den 21. december Læs mere på strategiens bagside. Vi ser frem til en god og konstruktiv debat med alle kommunens borgere. Venlig Hilsen Byrådet Oktober

6 Indledning Strategiens formål Vi skal i 2013 revidere Ikast-Brande Kommuneplan Som led i det arbejde skal vi ifølge planloven offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen en såkaldt planstrategi. Planstrategien fortæller borgerne, hvordan vi i byrådet ønsker, at kommunen skal udvikle sig fysisk i den næste kommuneplanperiode Vi har besluttet at lave en temarevision af den kommuneplan som blev vedtaget i 2009, hvor det kun er bestemte temaer, der bliver revideret. De dele af kommuneplanen, der ikke bliver revideret, vedtager vi for en ny 4-årig periode. I planstrategien kan du se, hvilke områder i kommuneplanen vi vil arbejde med ved revisionen. Ikast-Brande Kommuneplan samlede bl.a. op på de tre tidligere kommuners fysiske planlægning og på arealanvendelserne i det åbne land, som var bestemt i regionplanerne for de tidligere Vejle- og Ringkøbing amter. Med planstrategi 2011 sætter vi igen fokus på det åbne lands arealanvendelse og kvaliteter. Vi har valgt tre fokusområder i strategien, som skal være udgangspunkt for debatten med borgerne. Fokusområder i strategien Byrådet har valgt tre fokusområder i det åbne land i den kommende kommuneplanlægning. Hvert fokusområde omfatter en række konkrete underemner, som vi ønsker at arbejde mere med i forbindelse med revisionen af kommuneplanen. I strategien har vi opstillet visioner og målsætninger for hvert emne. Desuden har vi beskrevet, hvilke konkrete handlinger vi vil sætte i værk for at nå målene. Placering af produktionsanlæg Landbrugsanlæg Biogasanlæg Dambrugsanlæg Andet erhverv Naturkvalitet Beskyttelse af naturen Vandløb og søer Landskabelige værdier Skovrejsning Naturanvendelse Ferie og fritid Kulturhistoriske værdier 6 Ikast-Brande Kommune

7 Lokal Agenda 21 Lokal Agenda 21 er en dagsorden, der skal være med til at fremme en miljømæssigt bæredygtig udvikling globalt og lokalt i det 21. århundrede. Lokal Agenda 21 handler grundlæggende om, at bidrage til at mindske miljøbelastningen og ressourceforbruget samt fremme bæredygtig byudvikling og biologisk mangfoldighed på et globalt plan. En Lokal Agenda 21-strategi gør rede for, hvordan man vil bidrage til en bæredygtig udvikling inden for 5 specifikke indsatsområder: Mindskelse af miljøbelastningen Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse Fremme af økologisk mangfoldighed Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedr. miljømæssige-, trafikale-, erhvervsmæssige-, sociale-, sundhedsmæssige-, uddannelsesmæssige-, kulturelleog økonomiske forhold. Planloven siger også, at vi skal offentliggøre en Lokal Agenda 21-strategi, dvs. en strategi for, hvordan kommunen vil bidrage til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. For at skabe sammenhæng og gennemskuelighed i kommunens planlægningsarbejde har vi valgt, at Lokal Agenda 21-strategien skal være en integreret del af planstrategien. Derfor redegør planstrategien også for, hvordan vi vil arbejde helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet for en bæredygtig udvikling i kommunen. Vi redegør desuden for, hvordan vi inddrager borgere, virksomheder, foreninger m.v. i arbejdet for at realisere strategien. Da vi har integreret Lokal Agenda 21-strategien helt i planstrategien har vi ikke opstillet selvstændige målsætninger for en bæredygtig udvikling i kommunen. Vi har i stedet tænkt bæredygtighed ind i udarbejdelsen af målsætningerne for de valgte fokusområder. Vi har for hver målsætning vurderet, om vores mål vil bidrage til en bæredygtig udvikling. Vurderingerne har baggrund i afvejningen mellem beskyttelse og benyttelse af det åbne land samt i en screening af hvordan målsætningerne påvirker de 5 indsatsområder fra planlovens Lokal Agenda 21 bestemmelser. Hvilke tiltag, vi vil lave for at opnå en bæredygtig udvikling, kommer delvist til udtryk i målsætningerne men også i de konkrete handlinger i planstrategien. Planstrategi 2011 har fokus på det åbne land Planstrategi

8 Strategiens opbygning Vi starter planstrategien med at gøre rede for baggrunden for strategien og den proces, der har været i forbindelse med udarbejdelsen. Herefter finder du vores strategi for kommunens fysiske udvikling af det åbne land. Strategien tager udgangspunkt i de tre valgte fokusområder og områdernes relevante underemner. For hvert underemne kan du se en statusbeskrivelse af de nuværende forhold og udfordringer samt vores vision, målsætninger og konkrete handlinger for de kommende år. For hvert underemne kan du ligeledes se en illustration af balancelinier, der viser den politiske afvejning mellem beskyttelse og benyttelse af det åbne land. Maksimal benyttelse betyder en fuld udnyttelse inden for lovgivningens muligheder. Maksimal beskyttelse betyder, at der ikke bliver inddraget nye arealer i det åbne land. Eksempelvis viser illustrationen af balancelinien for biogasanlæg, hvor meget areal i det åbne land vi vil være villige til at inddrage til placering af store fælles biogasanlæg. Balancelinierne har ligget til grund for visionerne, målsætningerne og de konkrete handlinger. Nogle af emnerne er suppleret med citater fra Identitets- og værdianalysens interviewrunder med borgere og interesseorganisationer. Ved hvert underemne kan du desuden se, hvilke overordnede konsekvenser målsætningerne har i forhold til en bæredygtig udvikling og til sundhed i kommunen. Du kan se et selvstændigt afsnit med en samlet vurdering af målsætningernes påvirkning på en bæredygtig udvikling og sundhed i kommunen. Herefter gør vi rede for den fysiske udvikling der er sket i kommunen siden vi vedtog den gældende kommuneplan i 2009, samt for vores forventninger til den fremtidige udvikling i Ikast-Brande kommune. Sidst i strategien er der en liste over de kommuneplantillæg, lokalplaner og strukturplaner, vi har vedtaget, siden den gældende kommuneplan blev vedtaget i oktober På bagsiden kan du bl.a. se, hvor længe planstrategien er i høring, og hvordan du kan komme med dine bemærkninger til strategien. Her kan du desuden se, hvilke aktiviteter vi laver i høringsfasen. Sådan blev strategien til GODKENDELSE AF KOMMISSORIUM I november 2010 godkendte vi på et byrådsmøde et kommissorium for Planstrategi Kommissoriet beskrev blandt andet baggrund, formål, idégrundlag og tidsplan for strategien. Kommissoriet fastlagde desuden, at strategien primært skal have fokus på det åbne land. IDENTITETSANALYSE/VÆRDIANALYSE Som en tidlig del af processen for planstrategiarbejdet har vi i slutningen af 2010 gennemført en Identitets- og værdianalyse for at finde frem til, hvilke natur- og kulturlandskabelige værdier borgerne og politikerne betragter som de væsentligste i kommunen. Analysearbejdet havde to tiltag: interviewrunder med udvalgte repræsentanter for foreninger og organisationer, politikere og tilfældigt udvalgte borgere husstandsomdelte postkort på spørgsmål 8 Ikast-Brande Kommune

9 I interviewrunderne fik deltagerne mulighed for at give deres bud på de natur- og kulturlandskabelige værdier i kommunen. På det husstandsomdelte postkorts bagside kunne borgerne besvare spørgsmål, der handlede om kvaliteter i det åbne land og returnere postkortet til Kommunen. Hovedkonklusionerne af analysearbejdet kan du se i den Hvidbog, som er udarbejdet for at samle op på identitets- og værdianalysen. Hvidbogen finder du på kommunens hjemmeside: Vi besluttede samtidig, at vi i strategien ville have tre fokusområder i det åbne land: Placering af produktionsanlæg Naturkvalitet Naturanvendelse PROJEKTGRUPPE OG STYREGRUPPE Da fokusområderne for planstrategien var valgt, blev der nedsat en tværfaglig styregruppe og en tværfaglig projektgruppe, der skulle stå for udarbejdelsen af strategien. TEMADRØFTELSER MED TO POLITISKE UDVALG Projektgruppen og styregruppen inviterede efterfølgende Teknik- og Miljøudvalget og Økonomi- og Planudvalget til tre temadrøftelser om planstrategien. Møderne blev brugt til at drøfte, hvilke visioner og målsætninger vi skulle have for hvert fokusområde og hvilke konkrete handlinger, vi skulle sætte i gang i kommunen for at nå målene. Postkort fra identitetsanalyse DIALOGMØDE På byrådets dialogmøde i januar 2011 gennemførte vi cafémøder, hvor vi drøftede arealanvendelsen i det åbne land, herunder følgende tre emner: Temadrøftelserne blev sluttet af med en studietur for de to udvalg - ud i det åbne land. Formålet med turen var at billedliggøre planstrategiens forskellige emner. Placering af landbrug, biogasanlæg og dambrug Erhverv i det åbne land og mindre bebyggelser Kulturværdier i det åbne land GODKENDELSE AF REVISIONSEMNER I marts 2011 besluttede vi på et byrådsmøde, hvilke konkrete emner, vi ville revidere i forbindelse med revisionen af den gældende kommuneplan. Workshop med politiske udvalg Planstrategi

10 Vision 2016 I april 2010 vedtog byrådet Vision 2016, som er udtryk for byrådets strategiske og langsigtede styring af Ikast-Brande Kommune. Med visionen sætter byrådet kursen for kommunens generelle udvikling. Relevante uddrag fra Vision 2016 der vedrører det åbne land: De naturmæssige herlighedsværdier i Ikast-Brande Kommune som Bakkelandskabet, Sølandet, de store plantager og heder, skal benyttes aktivt af alle kommunes borgere og besøgende. I Ikast-Brande Kommune er vandløbene i en god tilstand, hvor planter og dyr har gode vilkår. Miljø og mennesker kan i Ikast-Brande Kommune være hinanden bekendt og vi efterlader et godt miljø og en attraktiv natur til vores efterkommere. Ikast-Brande Kommune skaber naturværdier omkring byerne. Ikast-Brande Kommune udnytter muligheder i forhold til naturområder, der har været udsat for markante brud ved motorvejsbyggeri og råstofudvinding. Ikast-Brande Kommune har en overordnet fysisk planlægning og strategi, der viser borgerne fremtidens visioner og rammevilkår. De inddrages i denne proces. Du kan se hele Vision 2016 på kommunens hjemmeside: 10 Ikast-Brande Kommune

11 Strategi for kommunens udvikling i det åbne land Fokus på det åbne land I 2007 overtog vi ansvaret for planlægningen af det åbne land fra Vejle Amt og Ringkjøbing Amt. Den opgave giver os store og spændende udfordringer. Vi har et behov for at vurdere, hvilke kvaliteter og muligheder det åbne land rummer. Vi sætter derfor fokus på planlægningen i det åbne land, når vi reviderer kommuneplanen i Vi har valgt allerede at tage hul på debatten om det åbne land her i Planstrategi Der er mange interesser i det åbne land. De fysiske kvaliteter og herlighedsværdier i det åbne land, er med til at danne rammen for, at borgerne og erhvervslivet trives i kommunen. Vi tænker på kvaliteter som f.eks. glæden ved dejlige ture i skovene, ved de fantastiske kig ud over ådalene, ved markernes markante læhegn, ved stilheden på heden, ved det kuperede landskab på den jyske højderyg og ved de historiske kulturmiljøer i kommunen. Vi har samtidig et ønske om at kunne kombinere naturhensyn med en offensiv erhvervspolitisk indsats og udstykning af attraktive boligområder. Derfor har det gennem hele forarbejdet med strategien været vigtigt for os at drøfte, hvordan vi sikrer en fornuftig balance mellem benyttelse og beskyttelse af arealerne i det åbne land. Vi er på den ene side udfordret af at skulle udlægge arealer til byudvikling, vindmøller, store husdyrbrug, biogasanlæg og lignende og på den anden side at skulle forholde os MAX. BENYTTELSE I strategien har vi udpeget tre fokusområder: Placering af produktionsanlæg Landbrugsanlæg Biogasanlæg Dambrugsanlæg Andet erhverv Naturkvalitet Beskyttelse af naturen Vandløb og søer Landskabelige værdier Skovrejsning Naturanvendelse Ferie og fritid Kulturhistoriske værdier aktivt til beskyttelsen af natur, landskaber, kulturhistoriske værdier osv. De erhvervsdrivende i det åbne land - landbruget, håndværksvirksomheder mv. har behov for, at deres produktions- og udviklingsmuligheder er sikrede. Der ligger en udfordring i at det sker, samtidig med at vi fremmer bæredygtighed og miljøbeskyttelse. Afvejningen mellem beskyttelse og benyttelse af arealerne i det åbne land kommer til udtryk ved hvert fokusområdes underemner. Hvor vi lægger vægten mellem benyttelse og beskyttelse, kan du se på balancelinier for hvert emne. Balancelinierne har været grundlaget for vores visioner, målsætninger og handlinger. MAX. BESKYTTELSE Planstrategi

12 Landbrug ved Engebækvej 12 Ikast-Brande Kommune

13 Placering af produktionsanlæg Landbrugsanlæg Biogasanlæg Dambrugsanlæg Andet erhverv Placeringen af de store produktionsanlæg i det åbne land bliver håndteret/administreret dels efter den aktuelle lovgivning, og dels efter retningslinjer i Ikast-Brande Kommuneplan De områder, som er udlagt til landbrugsformål i kommuneplanen, bygger på de udpegninger, der var i Regionplan 2005 for de tidligere Vejle og Ringkøbing Amter. Vi har ikke udlagt arealer til biogasanlæg i den gældende kommuneplan. Vi har udpeget fire underemner i det her fokusområde, fordi lokale forhold, lovændringer eller statslige interesser gør det nødvendigt at foretage en revision af emnerne. Vi skal i vores planlægning følge op på de initiativer, som den siddende regering har spillet ud med i forhold til produktionsanlæg i det åbne land. Det væsentligste udspil hidtil i den sammenhæng er Grøn Vækst-aftalen fra 2009, som har til formål at få et højt niveau af miljø-, klima- og naturbeskyttelse til at gå hånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Grøn Vækst har bl.a. medført en lovændring, der forpligter os til at inddrage placeringen af biogasanlæg og store husdyrbrug i kommuneplanlægningen. Miljø- og Naturplan Danmark 2020 Strategi for et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst Grøn Vækst indeholder en langsigtet plan for mere og bedre natur. Planen skal sikre en endnu bedre beskyttelse af miljøet, naturen og klimaet end i dag og en natur i fremgang. Udledningen af næringsstoffer og sprøjtegifte skal nedbringes og tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses. Planen indebærer: Et vandmiljø af god kvalitet Reduktion af pesticiders skadevirkninger Reduceret ammoniakbelastning Færre drivhusgasser Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet Mere og bedre tilgængelig natur Forbedret miljø- og naturovervågning samt planlægning PRINCIPPER FOR GRØN VÆKST Klare mål for indsatsen Grøn markedsbaseret regulering Øget fleksibilitet for landmanden Ansvarlighed og grønne partnerskaber Udnyttelse af grønne synergier og erhvervsmæssige potentialer Grøn Vækst indeholder en strategi for at skabe et mere vækstorienteret landbrugs og fødevareerhverv. Strategien skal skabe rammerne for et mere moderne landbrug, som beskytter miljø, natur og klima samtidig med, at der findes nye måder at skabe værdi på. Erhvervet skal have mere frie rammer og i højere grad producere grøn energi. Strategien indebærer: Et mere selvbærende landbrugserhverv Mere enkel og smidig regulering Landbruget som leverandør af grøn energi Fremme af markedsbaseret økologi Danmark som grønt vækstlaboratorium Investeringer i nye grønne teknologier En mere værdiskabende fødevareindustri samt planlægning Illustration fra Grøn Vækst-aftalen Planstrategi

14 Landbrugsanlæg VISION: Planlægningen i Ikast-Brande Kommune sikrer landbruget placeringsmuligheder, der giver investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder for erhvervet Landbruget i vores kommune bliver som udgangspunkt drevet bæredygtigt og bidrager til at give beskæftigelse og mulighed for bosætning m.v. i landdistrikterne. Landbruget er generelt den største forvalter af naturen og landskabet i det åbne land. Vi regulerer husdyrproduktioners og øvrige jordbrugserhvervs miljøforhold i overensstemmelse med de gældende, nationale og internationale forpligtigelser og den gældende miljølovgivning. Vi foretager i den forbindelse konkrete afvejninger af det åbne lands beskyttelse og benyttelse. Siden vedtagelsen af den gældende kommuneplan i oktober 2009 har vi givet ca. 75 tilladelser eller godkendelser vedrørende husdyrbrug og/eller anvendelse af husdyrgødning i Ikast-Brande Kommune, og der er årligt gennemført omkring 100 landbrugstilsyn. UDFORDRINGER I forlængelse af regeringens Aftale om Grøn Vækst har landbrugsloven åbnet op for, at landbruget kan etablere jordløse husdyrproduktioner og husdyrproduktioner uden et maksimumkrav til antal dyreenheder. Det kan medføre, at vi kan få industrilignende landbrugsbyggeri i det åbne land. Vi skal i vores planlægning sikre, at landbrugserhvervene har tilstrækkelige arealer, så de fortsat har udviklings- og investeringsmuligheder og kan drive bæredygtigt jordbrug, der forsat kan producere fødevarer og bidrage til beskæftigelsen. Vi skal i planlægningen også tage højde for, at landbruget er placeret i det åbne land og derfor har en indflydelse på landskabet og naturområder. Desuden kan der være basis for konflikter med naboer. Produktionsanlæg ved Sandfeldvej vest for Brande 14 Ikast-Brande Kommune

15 For at undgå konflikterne, skal vi afveje landbrugets benyttelsesinteresser med beskyttelsesinteresserne og de rekreative interesser i det åbne land. Vi vil blandt andet bruge landzoneadministrationen til at sikre arealer til landbrugserhvervet ved at friholde det åbne land for unødig ny beboelse og industri. IKAST-BRANDE KOMMUNEPLAN Den gældende kommuneplan har udpeget de særligt værdifulde landbrugsområder i kommunen, og planen indeholder retningslinjer og mål for, hvordan vi kan sikre de jordbrugsmæssige interesser i områderne. Udpegningen vil blive redigeret i forhold til statens nyeste analyse af jordbrugserhvervene. Som eksternt, uforpligtende bilag til kommuneplanen finder du et kort, der viser de områder i kommunen, hvor der er færrest generelle restriktioner ved placering af landbrugsbygninger i det åbne land. Mark ved Sandfeldvej vest for Brande Et andet redskab til at imødegå konflikter kan være at finde frem til de bedst egnede arealer til landbrugets driftsbygninger og driftsanlæg. Folketinget har ændret planloven, så vi i forbindelse med revisionen af kommuneplanen i 2013 skal udlægge egnede arealer til placering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. For bedst at kunne vurdere landbrugsbygningers påvirkning af det omgivende landskab vil vi fremover stille krav om visualisering ved større driftsbyggeri i det åbne land. I forbindelse med revisionen af kommuneplanen vil vi i stedet - indenfor de særligt værdifulde landbrugsområder - udpege placeringsmuligheder for driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. Og vi vil udarbejde retningslinjer for placeringen. Udpegningen vil have udgangspunkt i statens seneste jordbrugsanalyse.... Det er vigtigt med langtidsplanlægning, der ikke ændres ved et Byråd, gerne år frem i tiden. Vigtigt at kommunen dropper klatudbygninger, men får lavet en overordnet plan for kommunens udvikling... Borger BALANCELINIE MED AFVEJNING MELLEM BESKYTTELSE OG BENYTTELSE: Illustrerer hvor Byrådet gerne vil placere kommunen i afvejningen mellem beskyttelse og benyttelse. Administrationens vurdering af kommunens nuværende status. MAX. BENYTTELSE MAX. BESKYTTELSE Planstrategi

16 MÅL A. B. C. Vi vil udpege områder, hvor moderne husdyrproduktion har fortrinsret og kan ske uden væsentlige konflikter med omgivelserne. Vi vil foretage en langsigtet planlægning, som viser, hvor der fremover kan forventes at være intensiv husdyrproduktion. Vi vil skabe mulighed for at udvikle landbrugsproduktion som forudsætning for tilknyttede følgeerhvervs eksistens. HANDLINGER Vi vil - inden for de særligt værdifulde landbrugsområder i kommunen - finde de bedst egnede placeringsmuligheder for driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. Vi vil gennem planlægningen give mulighed for, at større husdyrproduktioner kan placere sig optimalt i forhold til at udnytte husdyrgødningen til fælles biogasanlæg. Vi vil give midlertidige tilladelser til at afprøve ny teknologi, der kan reducere miljøbelastningen fra husdyrproduktioner. Vi vil stille krav om visualisering ved større driftsbyggeri i det åbne land for bedst at kunne vurdere landbrugsbygningers påvirkning af det omgivende landskab. BÆREDYGTIGHED- OG SUNDHEDSVURDERING Når vi udpeger områder til placering af store husdyrbedrifter og produktionsanlæg medfører det en øget miljøbelastning for områdernes natur, vandløb, flora og fauna. Omvendt har det overvejende en gavnlig effekt på borgernes levevilkår i landdistrikterne, i form af flere arbejdspladser. Når vi friholder andre områder for placering af store husdyrbedrifter og produktionsanlæg medfører det en mindre miljøbelastning på disse områders natur og en bedre biologisk mangfoldighed. Det vil øge kvaliteten af de oplevelser borgerne får ude i naturen. Når vi foretager en opdeling af det åbne land, vil det derfor samlet set få en positiv betydning på folkesundheden og borgernes trivsel. 16 Ikast-Brande Kommune

17 Biogasanlæg VISION: I Ikast-Brande Kommune udnyttes potentialet for biogas med respekt for omgivelserne Regeringen har i Grøn Vækst-planen et mål om, at op til 50 procent af gyllen i Danmark, skal bruges til grøn energi - og dermed biogas - inden år Planen har medført en ændring i planloven, så vi i forbindelse med revisionen af kommuneplanen i 2013 skal udlægge egnede arealer til placering af fælles biogasanlæg og store husdyrbrug. Vi har allerede nu fokus på, at biogasanlæg kan være med til at øge andelen af bæredygtige, vedvarende energikilder i kommunen. Vi har fulgt udviklingen på biogasområdet meget tæt i de senere år og ser mange fordele ved at satse mere på biogassen. Biogassen løser miljøproblemet fra gyllen ved at omdanne det til god gødning uden problematiske stoffer. Det skåner mange vandløb for en forureningskilde. Der er på nuværende tidspunkt ét centralt fælles anlæg og to decentrale anlæg i kommunen, men vi ser gerne, at der bliver flere. Ikast-Brande kommune har ca dyreenheder, som vil kunne levere gylle til biogasproduktionen. Også andre biomassetyper, som energiafgrøder og slagteriaffald kan bidrage til gasproduktionen. Vi vurderer, at varmeværkerne i kommunen vil kunne aftage det hele og dermed dække en 1/3 del af varmeværkernes behov for gas. Varmeværkerne i Ikast-Brande kommune er ved at færdiggøre en langsigtet plan for den fremtidige energiforsyning. Arbejdet bliver én af grundstenene i Kommunens strategiske energiplan. Energiplanen, som forventes færdig i 2012 vil vise, hvordan vi i de næste 25 år, kan omlægge fra fossil til bæredygtig energiforsyning i Ikast-Brande kommune. Biogassen er kun en del af den plan, men en meget vigtig del. Fælles biogasanlæg ved Blåhøj Planstrategi

18 ...Hvis man kan få økonomi i biogasanlæg, så er det en god ide. Man skal blot sikre at der ikke er lugtgener... Borger UDFORDRINGER Biogassen kan blive en indtægtskilde for landbruget på langt sigt, men anlæggene er så omkostningstunge i etablering, at landbruget ikke selv vil kunne løfte opgaven. Vi vil som kommune understøtte udviklingen ved at få plangrundlaget til fremtidige biogasanlæg på plads i I forbindelse med revisionen af kommuneplanen vil der blive et selvstændigt afsnit om biogasanlæg med mål og retningslinjer for anlæggene, og der vil blive udpeget arealer til dem. Udpegningerne sker i samarbejde med statens Biogassekretariat og nabokommunerne. Biogassekretariatet har påpeget mulige arealer, vi med fordel kan analysere nærmere. Udpegningerne af arealerne vil tage udgangspunkt i statens nyeste jordbrugsanalyser og vores egen udpegning af særligt værdifulde jordbrugsområder. Det er ikke uden udfordringer at finde placeringer til biogasanlæg. Der er f.eks. krav om en minimumsafstand på 500 m til nærmeste beboelse, fordi der kan være lugtgener, bakterier og svampespore i luften og gener fra den tunge trafik til og fra anlægget. Det er også væsentligt at finde ud af, hvad landskabet visuelt kan holde til og hvordan naturen omkring anlægget kan blive beskyttet mest muligt. Desuden skal man overveje, om vejnettet vil blive påvirket negativt. IKAST-BRANDE KOMMUNEPLAN Ikast-Brande Kommuneplan indeholder ingen retningslinjer eller mål for placering af større, fælles biogasanlæg, da der hidtil ikke har været lovkrav om det. Privat økologisk biogasanlæg ved Munklinde BALANCELINIE MED AFVEJNING MELLEM BESKYTTELSE OG BENYTTELSE: Illustrerer hvor Byrådet gerne vil placere kommunen i afvejningen mellem beskyttelse og benyttelse. Administrationens vurdering af kommunens nuværende status. MAX. BENYTTELSE MAX. BESKYTTELSE 18 Ikast-Brande Kommune

19 MÅL A. B. C. Vi vil udpege arealer til store biogasanlæg og sikrer, at de ikke er til gene for omgivelserne. Vi vil have biogasanlæg, som kan modtage gylle fra mindst dyreenheder om året. Biogasanlæg i Ikast-Brande Kommune skal skabe værdi og arbejdspladser i lokalområdet. HANDLINGER Vi vil udpege arealer til placering af fælles biogasanlæg. Vi vil arbejde tværkommunalt for at finde de bedst egnede arealer til fælles biogasanlæg. Vi vil placere fælles biogasanlæg ved veje, der tåler transportbelastningen. Vi vil inddrage borgerne i debatten om placeringen af de fælles biogasanlæg. Vi vil sikre at administrationen har den nødvendige viden til at gå i dialog med eventuelle investorer. Vi vil i dialog med LAG, så de kan være klædt på til at behandle ansøgninger om EU-midler til fælles biogasanlæg. BÆREDYGTIGHED- OG SUNDHEDSVURDERING Når vi giver mulighed for store fælles biogasanlæg bidrager det til en reduktion af CO ² udledning og dermed de globale klimaændringer. Når vi planlægger for store fælles biogasanlæg, medfører det lokalt en bedre håndtering og miljømæssig forsvarlig anvendelse af husdyrgødningen. Det reducerer miljøbelastningen af vandløb, søer og grundvandet. Når vi anlægger store fælles biogasanlæg i kommunen får det en socioøkonomisk effekt i form af nye arbejdspladser og mulighed for at tilknytte en række følgeerhverv til gavn for den almene trivsel. Planstrategi

20 Dambrugsanlæg Vision; I Ikast-Brande Kommune har vi et optimalt og bæredygtigt dambrugserhverv Antallet af dambrug i kommunen er gennem de senere år reduceret fra 21 til 16. De ligger alle i tilknytning til vandløb. Tendensen er, at der bliver færre, men større dambrug. I løbet af de seneste år har vi givet miljøgodkendelse til tre modeldambrug med foderudvidelser og vi mangler stadig 4 miljøgodkendelser, som vil være godkendt inden udgangen af Desuden har vi revideret to godkendelser med opskrivninger. Vi vurderer, at dambrugene i kommunen ikke er til væsentlig gene for lodsejere eller naboer. Vi er i løbende dialog med lodsejere om vandløbsforbedrende tiltag ved dambrugene i kommunen. Der er f.eks. fjernet fire vandløbsspærringer ved dambrug, hvilket har forbedret adgangs- og passageforhold for blandt andet laksefisk i de tilhørende vandløb. Dambrugenes erhvervsmæssige udnyttelse af vandløbene skal spille sammen med de nationale mål i statens Vand- og Natura 2000-planer, som formodentligt bliver vedtaget i efteråret Vi forventer, at vores nuværende administration og reguleringer i forbindelse med dambrug vil være i overensstemmelse med de kommende nationale miljømål i vandplanerne. Når vandplanerne er vedtaget, skal vi følge op på dem med en kommunal handleplan, der fortæller, hvordan vi vil opfylde kravene i vandplanerne. Regeringen har med Aftale om Grøn Vækst fastlagt en række virkemidler, der skal sikre, at vi lever op til de miljømål, der er i Vand- og Natura 2000-planerne, og at udviklingen inden for dambrugserhvervet sker i overensstemmelse med planerne. Vi bliver myndighed både i forhold til placeringen af dambrugsanlæggene og godkendelsen af dem. Dambrug ved Fjerderholt Å, Copyright Aiolos Luftfoto Ikast-Brande Kommune

21 UDFORDRINGER Vi skal i vores planlægning sikre, at dambrugserhvervet fortsat har udviklings- og investeringsmuligheder, og vi skal også tage højde for, at når dambrug bliver placeret i det åbne land, så har de en indflydelse på landskabet og vandkvaliteten i de tilknyttede vandløb. Efterhånden som dambrugene bliver større og ofte bliver udført som betonanlæg, kan dambrugenes størrelse i relation til placeringen i ådale kræve særlig opmærksomhed. For at undgå interessekonflikter, skal vi foretage konkrete afvejninger af det åbne lands beskyttelse og benyttelse, når vi fører tilsyn med dambrugene og giver nye godkendelser. Et redskab til at imødegå konflikterne kan være at udpege de bedst egnede arealer til placering af dambruget. IKAST-BRANDE KOMMUNEPLAN Dambrug er i den gældende kommuneplan omfattet af retningslinjen for anvendelsen af vandløb og søer. Som det er nævnt i kommuneplanen skal vi - indtil de nye statslige vandplaner er vedtaget - administrere i overensstemmelse med de retningslinjer for vandkvalitet, der er i Regionplan 2005 for de tidligere Ringkjøbing- og Vejle amter. Risbjerg dambrug Regionplanernes retningslinjer vil blive ophævet i forbindelse med statens vedtagelse af Vand- og Natura 2000-planerne og vedtagelsen af de opfølgende kommunale handleplaner I forbindelse med revisionen af kommuneplanen vil vi undersøge, om det er relevant at udpege placeringsmuligheder for dambrugsanlæggene. Og vi vil udarbejde retningslinjer for dambrugenes anvendelse af vandløbene og eventuelt for placeringen af dambrugene. Hvis vi udlægger arealer til dambrug i kommuneplanen, vil udpegningen tage udgangspunkt i de statslige vandplaner. BALANCELINIE MED AFVEJNING MELLEM BESKYTTELSE OG BENYTTELSE: Illustrerer hvor Byrådet gerne vil placere kommunen i afvejningen mellem beskyttelse og benyttelse. Administrationens vurdering af kommunens nuværende status. MAX. BENYTTELSE MAX. BESKYTTELSE Planstrategi

22 MÅL A. B. C. Vi vil sikre en øget fødevareproduktion i form af akvakultur med tilknyttede følgeerhverv - uden at målsætningerne for vandområderne tilsidesættes. Vi vil stille krav om, at dambrug i kommunen overholder de fastsatte udlederkrav i vandløbsrecipienten. Vi vil sikre, at ingen dambrug udleder medicin og andre miljøfremmede stoffer i et omfang, der er uforeneligt med gældende vandkvalitetskrav. HANDLINGER Vi vil fjerne de fysiske spærringer i vandløbene, der hindrer vandgennemstrømningen. Vi vil undersøge, om det er relevant at udpege placeringsmuligheder for dambrugsanlæggene enten i det åbne land eller et erhvervsområde. Vi vil i løbende dialog med lodsejere om vandløbsforbedrende tiltag Vi vil følge op på miljømålene i statens Vand- og Natura 2000-planer med en handleplan for Ikast-Brande kommune. BÆREDYGTIGHED- OG SUNDHEDSVURDERING Når vi skærper kravene til dambrugserhvervet mindsker vi miljøbelastningen af vandløb og søer til gavn for den biologiske mangfoldighed for dyr og planter. Når vi minimere miljøbelastningen til vandløb og søer har det en markant betydning for borgernes sundhed, helbred og trivsel. Når vi sikrer et fortsat dambrugserhverv og dets tilknyttede følgeerhverv har det en socioøkonomisk effekt for lokalområdet. 22 Ikast-Brande Kommune

23 Andet erhverv VISION: Iværksættere skaber erhverv i kommunens tomme landbrugsbygninger og bidrager til livet på landet Det åbne land er primært forbeholdt jordbrugserhvervene. Som udgangspunkt kan vi derfor ikke tillade, at der bliver opført andet erhvervsbyggeri på arealer, der i forvejen er ubebyggede. Strukturforandringerne i landbruget har dog betydet, at mange driftsbygninger ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom. Planlovens landzonebestemmelser giver mulighed for, at andet erhverv end jordbrug kan indrette sig i de overflødiggjorte landbrugsbygninger. Det er vi glade for, da det er med til at skabe liv i landdistrikterne. Det er vigtigt, at landsbyer og landdistrikter i Ikast-Brande Kommune bliver attraktive og livskraftige alternativer til de større byer. Erhvervsudviklingen i landdistrikterne skal dog ske i de områder, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Vi vil gerne skabe de nødvendige ramme- betingelser for flere levedygtige virksomheder i landdistrikterne. Det vil vi gøre ved at tilbyde erhvervsservice til virksomhederne i landdistrikterne, og ved sammen med det nuværende erhvervsliv og landdistrikterne at udvikle idéer til, hvordan fremtidens erhverv kan se ud. Sammen med Erhvervsrådet, Vækstforum Midtjylland/Region Midtjylland kører vi et 2-årigt projekt, der skal sikre erhvervsrådgivning og vejledning til mindst 56 mikrovirksomheder (1-10 ansatte) i landdistrikterne. Projektet løber fra anden halvdel af 2010 til første halvdel af Der vil derudover blive oprettet netværk, som virksomheder og iværksættere har mulighed for at deltage i. Rådgivningen og vejledningen finansieres af hhv. Ikast-Brande Kommune og Region Midtjylland, og er dermed gratis for de deltagende virksomheder og iværksættere. Autoophugger i det åbne land ved Brande, Copyright Aiolos Luftfoto 2008 Planstrategi

24 ...Man skal ikke tillade industri, men gerne tillade mindre erhverv, da det eller kan blive tomt ude på landet... Borger UDFORDRINGER Det kræver som udgangspunkt en landzonetilladelse fra Kommunen, før en virksomhed kan etablere sig i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Visse typer af virksomheder kan på visse betingelser dog etablere sig uden tilladelse, det er f.eks. håndværksog industrivirksomhed, mindre butikker samt lager- og kontorformål m.v. Planloven har tidligere hindret, at erhvervsbyggeri i overflødiggjorte landbrugsbygninger kunne udvide til mere end ca. 500 m2. En lovændring har nu medført, at vi generelt skal imødekomme mindre virksomheders ønsker om udvidelse med en landzonetilladelse, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer taler afgørende imod. Lovændringen understøtter vores ønsker om at skabe mere liv i landdistrikterne. Vi skal i vores landzoneadministration dog huske at tage højde for, at virksomhederne er placeret i det åbne land og derfor har en indflydelse på landskab og natur. Desuden kan der være basis for konflikter med naboer. For at undgå konflikterne, skal vi i forbindelse med hver enkelt ansøgning afveje benyttelsesinteresser med beskyttelsesinteresserne og de rekreative interesser i det åbne land. Vi vil derfor gennem landzoneadministrationen sikre, at det åbne land bliver friholdt for industri, der bør ligge i deciderede erhvervsområder. Og vi vil gennem vilkår i landzonetilladelserne sikre, at de virksomheder, der etablerer sig i det åbne land ikke påvirker omgivelserne negativt. IKAST-BRANDE KOMMUNEPLAN I den gældende kommuneplan er Andet erhverv i det åbne land ikke et selvstændigt emne med egne mål og retningslinjer, i stedet indgår andet erhverv under emnet Byggeri i det åbne land. Vi vurderer hver enkelt ansøgning om landzonetilladelse til erhvervsbyggeri i det åbne land i forhold til retningslinjer i kommuneplanen. I forbindelse med revisionen af kommuneplanen vil vi redigere målene, så de afspejler de mål vi har sat i Planstrategi BALANCELINIE MED AFVEJNING MELLEM BESKYTTELSE OG BENYTTELSE: Illustrerer hvor Byrådet gerne vil placere kommunen i afvejningen mellem beskyttelse og benyttelse. Administrationens vurdering af kommunens nuværende status. MAX. BENYTTELSE MAX. BESKYTTELSE 24 Ikast-Brande Kommune

25 MÅL A. Vi vil via landzoneadministrationen fremme, at der er et erhvervsliv i det åbne land. B. C. Vi vil imødekomme ansøgninger om udvidelser til erhverv, der har etableret sig i tidligere landbrugsbygninger. Vi vil sikre, at det erhverv, der etablerer sig i tidligere landbrugsbygninger, ikke belaster omgivelserne mere end de tidligere aktiviteter. HANDLINGER Vi vil gennem landzoneadministrationen undgå interessekonflikter i det åbne land ved at opstille klare kriterier for placeringen af erhverv i det åbne land. Kriterierne skal være med til at beskytte natur- og landskabsværdierne i det åbne land. Vi vil undersøge, om vi kan gøre ansøgningsproceduren mere enkel, så det bliver nemmere for iværksættere at etablere sig i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Vi vil sammen med Region Midtjylland finansiere gratis erhvervsrådgivning og vejledning til min. 56 virksomheder og iværksættere i kommunens landdistrikter i et to-årigt projekt. Vi vil opfordre iværksættere til at benytte ledige landbrugsbygninger mm., hvis de konkrete bygninger kan rumme virksomhedens produkter i forhold til lovgivning mm. Vi vil allerede i forbindelse med ansøgninger vurdere om de virksomheder, der ønsker at etablere sig i overflødiggjorte landbrugsbygninger, på sigt kan udvide det pågældende sted, eller om virksomheden skal henvises til andre og mere optimale placeringsmuligheder. BÆREDYGTIGHED- OG SUNDHEDSVURDERING Når vi udnytter overflødiggjorte driftsbygninger fra landbruget til erhvervsvirksomheder genanvender vi en eksisterende bygningsmasse og spare miljøet for CO 2 til fremstilling af nye materialer. Når vi udnytter overflødiggjorte driftsbygninger kan det medføre en øget belastning af områdets natur og beboere i form af støj, lugtgener, trafik, jordforurening og spildevandsproblematik. Når vi skaber mulighed for at oprette og udvide erhverv i det åbne land, er vi lokalt med til at fastholde et levegrundlag og samtidig fremme udviklingsmulighederne i det åbne land. Planstrategi

26 Nåletræsplantage 26 Ikast-Brande Kommune

27 Naturkvalitet Beskyttelse af naturen Vandløb og søer Landskabelige værdier Skovrejsning Beskyttelsen og benyttelsen af naturen i kommunen bliver håndteret/administreret dels efter den aktuelle lovgivning, dels efter retningslinjer i Ikast-Brande Kommuneplan De områder med naturmæssige interesser, som er udpeget i kommuneplanen, bygger på de udpegninger, der var i Regionplan 2005 for de tidligere Vejle og Ringkøbing Amter. Vi har udpeget fire underemner i det her fokusområde, fordi lokale forhold, lovændringer eller statslige interesser gør det nødvendigt at foretage en revision af emnerne. Ikast-Brande kommune har et meget varieret landskab med mange skønne naturperler. Det er vi stolte af, og derfor vil vi også værne om vores naturværdier, men naturen kan også tåle at blive brugt, så længe det sker med omtanke. I vores kommune er byerne ikke så store, så naturen er tæt på borgerne. Det har stor betydning for borgernes trivsel, at de kan bruge naturen aktivt både til velvære, sundhed, fred og ro og fordybelse. Derfor vil vi som kommune gerne skabe de bedste rammer for både beskyttelsen og benyttelsen af naturværdierne i det åbne land. Det er en opgave, som vi allerede har fokus på, men vil sætte endnu mere fokus på i de kommende år. Naturværdier skal forstås som forskellige beskyttede naturtyper og den biologiske mangfoldighed der knytter sig til de beskyttede naturtyper. Dvs. arter af insekter, padder, planter, mosser, fugle, pattedyr, krybdyr... Rundbladet soldug Planstrategi

28 Beskyttelse af naturen VISION: I Ikast-Brande Kommune beskytter vi vores vigtigste natur maksimalt Meget natur i kommunen har særlige beskyttelsesinteresser, det drejer sig om Natura 2000-områder, fredede områder, fredskove, og generelt naturområder, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3. Borgerne må dog gerne benytte de naturmæssige herlighedsværdier rekreativt, med respekt for naturen. For at sikre kvaliteten af de naturområder, der har særlige beskyttelsesinteresser, holder vi som udgangspunkt områderne fri for aktiviteter og anlæg, som kan forringe naturkvaliteten eller forstyrre de naturtyper eller arter, som området er udpeget for. Mange af vore åbne naturarealer er dog afhængige af, at de bliver brugt og plejet. Det gælder for eksempel naturtyper som heder, enge og overdrev, der er skabt, fordi arealerne tidligere blev brugt til afgræsning og høslæt. Hvis brugen af arealerne hører op, vil de gro til i høje urter og krat og til sidst blive til skov. Naturpleje kan være med til at sikre de forskellige naturtyper og den biologiske mangfoldighed. Ikast-Brande Kommune har også i 2011 afsat en Natur- og stipulje, hvor private personer, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til projekter, der søger at genoprette naturen, pleje naturen eller etablere stier. UDFORDRINGER Ifølge beregninger fra Danmarks Miljøundersøgelser bliver de sårbare naturområder på landsplan mere og mere belastet med kvælstof. Det påvirker kvaliteten af naturen negativt, vi skal derfor stille større krav til de lokale udledningskilder. Beskyttet naturområde ved Rørbæk Sø 28 Ikast-Brande Kommune

29 For at sikre de vigtigste naturværdier skal vi fortsat have fokus på, hvordan udvidelser af husdyrbrug og fremtidige anlægsprojekter, som f.eks. tekniske anlæg og byudvikling, påvirker den lokale belastning af kvælstof, de lokale fugtigbundsforhold (i forbindelse med dræning) og spredningsveje for dyr og planter. I særlige tilfælde dispenserer vi til anlægsarbejder i naturområder. I den forbindelse stiller vi krav om, at man skal etablere erstatningsnatur som er 1,5 til 2 gange større end den natur, der forsvinder. Kommunens indsats på naturområdet sker som udgangspunkt på baggrund af den gældende lovgivning og en vurdering og registrering af et områdes naturkvaliteter. På kommunens hjemmeside kan du se de arealer, vi allerede har registreret. Desværre har vi ikke et samlet overblik over, hvilke arealer det er nødvendigt at beskytte og hvor sårbare arealerne er overfor ydre påvirkninger. Vi er derfor ved at lave en kommunal naturkvalitetsplan, som skal hjælpe os med at vurdere naturkvaliteterne og prioritere de fremtidige naturopgaver. Planen skal i øvrigt spille sammen med statens kommende Vand- og Natura planer. I forbindelse med naturkvalitetsplanen vil vi arbejde på at ajourføre den nuværende registrering af beskyttede naturtyper, ( 3-beskyttet natur). Naturkvalitetsplanen bliver administrationsgrundlaget for den daglige forvaltning...det er her planlægningen skal komme ind. Planlægger hvor det er beskyttelse af dyr, natur og fauna der er det vigtigste - og så for den mere robuste natur, hvor der ikke sker skade ved en mere rekreativ anvendelse af naturen... Borger af naturen. Vi forventer, at planen bliver færdig til brug i IKAST-BRANDE KOMMUNEPLAN Den gældende kommuneplan har udpeget de naturområder, der har særlige beskyttelsesinteresser, og planen indeholder retningslinjer og mål for, hvordan vi kan beskytte områderne. Som en naturlig følge af Statens Vand- og Natura 2000-planer og arbejdet med naturkvalitetsplanen vil vi revidere afsnittet om naturbeskyttelse i forbindelse med revisionen af kommuneplanen. Vi skal beskytte og videreudvikle vores naturområder i overensstemmelse med kravene i Vand- og Natura 2000-planerne. Kommuneplanen skal derfor redegøre for de bestemmelser i planerne, der er relevant for vores planlægning. BALANCELINIE MED AFVEJNING MELLEM BESKYTTELSE OG BENYTTELSE: Illustrerer hvor Byrådet gerne vil placere kommunen i afvejningen mellem beskyttelse og benyttelse. Administrationens vurdering af kommunens nuværende status. MAX. BENYTTELSE MAX. BESKYTTELSE Planstrategi

30 MÅL A. B. C. Vi vil udpege områderne med den vigtigste natur, som så beskyttes maksimalt. Vi vil forbedre spredningsveje for dyr og planter. Vi vil benytte naturen, hvor det er hensigtsmæssigt. HANDLINGER Vi vil inden udgangen af 2012 udarbejde en naturkvalitetsplan, der skal hjælpe os med at vurdere naturkvaliteterne i kommunen og prioritere de fremtidige naturopgaver. I den forbindelse vil vi lave kriterier for, hvad der er naturkvalitet. Vi vil ajourføre den nuværende registrering af beskyttede naturtyper ( 3-beskyttet natur). Vi vil i kommuneplanen udpege nye naturarealer, som skal binde kommunens spredningsveje for dyr og planter bedre sammen. Vi vil øge dialogen med lodsejere om 3 arealer og spredningsveje for dyr og planter. Vi vil løbende forbedre skiltning af naturområder, hvor borgerne må færdes. Vi vil udarbejde en strategi for aktivt friluftsliv i kommunen og vi vil inddrage borgerne i arbejdet. Strategien kan være med til at synliggøre, hvor og hvordan naturen må benyttes til friluftsaktiviteter. BÆREDYGTIGHED- OG SUNDHEDSVURDERING Når vi udpeger områder, hvor beskyttelse af naturen bliver prioriteret fremfor anden anvendelse, sikrer vi områdets naturtilstand og kvaliteter, samtidig med at vi minimerer områdets miljøpåvirkning fra landbruget. Når vi udpeger områder, hvor naturen bliver beskyttet maksimalt, medfører det en større biodiversitet. Når vi udpeger områder til store husdyrproduktioner, bliver naturen ikke beskyttet maksimalt i de områder. Det kan medføre en øget miljøbelastning af 3-områder, vandløb og søer samt flora og fauna. Når vi optimerer vigtige naturområder, giver vi borgere bedre mulighed for rekreative naturoplevelser til gavn for den generelle folkesundhed og trivsel. 30 Ikast-Brande Kommune

31 Vandløb og søer VISION: Ikast-Brande Kommune har rene vandløb og søer I vores kommune er der 350 km offentlige vandløb, som omfatter nogle af de helt store ferskvandssystemer i Danmark, blandt andet Skjern Å, Karup Å, Mattrup Å (der er et tilløb til Gudenå), Stor Å og Omme Å. De væsentligste søer i kommunen er Rørbæk Sø, Hampen Sø og Bølling Sø. Bølling Sø er ejet og forvaltet af Naturstyrelsen. Rørbæk Sø er delvist privat ejet, delvist ejet og forvaltet af Naturstyrelsen. Søerne og vandløbene skaber liv i landskabet, de er naturens forbindelseslinjer fra skove, søer, enge og moser til hav og fjord, og de kan rumme en stor rigdom af fisk, dyr og planter. Både vandløb og søer har stor rekreativ og naturmæssig værdi for borgerne og er i et vist omfang også turistmål for lystfiskere og kanosejlads. Den rekreative udnyttelse af søerne omfatter tillige sejlads i et begrænset område af Bølling Sø og bademulighed i Bølling Sø og Hampen Sø. De miljømæssige aspekter omkring vandløb og søer bliver ikke reguleret gennem vores kommuneplanlægning, men gennem statens vandplanlægning. Staten er ved at lave nye Vand- og Natura 2000-planer, når de er vedtaget, vil de være bindende for vores planlægning. Vandplanerne vil så at sige overtrumfe vores kommuneplan. Vi skal følge op på statens vandplaner med en handleplan, der fortæller, hvordan vi vil opfylde kravene i vandplanerne. Vi skal således beskytte og videreudvikle vores vandløb og søer i overensstemmelse med kravene i Vand- og Natura 2000-planerne. Det er derfor også væsentligt, at den erhvervsmæssige (eksempelvis dambrug) og rekreative udnyttelse (eksempelvis lystfiskeri, kanosejlads og jagt) spiller sammen med de nationale mål i vandplanerne. Anvendelsen må ikke være til væsentlig gene for lodsejere, naboer eller for anden rekreativ udfoldelse. De vandløbstiltag, som vi har iværksat, har alle et miljøforbedrende sigte. Vi er i lø- Holtum Å, Copyright Aiolos Luftfoto 2008 Planstrategi

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug, Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Planteavlskongres 2012

Planteavlskongres 2012 Planteavlskongres 2012 Plads til landbruget i planlægningen Indhold Fakta om Ringkøbing Skjern Kommune Planstrategi 2011 Revision af kommuneplanen iht. landbrug og biogasanlæg Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Nedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget.

Nedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget. Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Rønnedevej 9 4100 Ringsted Mrk. KP13 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 5. november

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Modernisering af planloven Juni 2017

Modernisering af planloven Juni 2017 Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større

Læs mere

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune.

19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune. Program 19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune. 19:05 Vindmølleplanlægning i Vejen Kommune v. fagkoordinator Thomas Boldsen, Vejen kommune. 19:25 Indlæg omkring

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse

Læs mere

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE 1 INDHOLD FORORD... 3 FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE... 4 MINDSKELSE AF MILJØBELASTNINGEN... 6 FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED...

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Lokalrådskonference 7. november 2015 v. Anne-Mette Lade Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 PLANLOVEN Den

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Sorø den 29. juli 2013

Sorø den 29. juli 2013 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 29. juli 2013 Høringssvar til kommuneplan for Lejre Kommune Landbrugsproduktionen skaber

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020

Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Planlægger Carsten Sloth Møller Slagelse Kommune Plan og Erhverv Slagelse Kommune Miljøvurdering af Kommuneplanen - Proces - Nye arealudlæg - Projekt i

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling Vejledning om udviklingsområder Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Planlægning og byudvikling Indledning Med moderniseringen

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

Kommuneplanlægning for landbrugsbygninger - juridisk set. Helle Tegner Anker KU/Science

Kommuneplanlægning for landbrugsbygninger - juridisk set. Helle Tegner Anker KU/Science Kommuneplanlægning for landbrugsbygninger - juridisk set Helle Tegner Anker KU/Science Oversigt Retningslinjer for landbrugsbygninger Positivområder for store husdyrbrug Hvad, hvordan og hvorfor? Kommuneplan

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Kommuneplanlægning for nye store husdyrbrug (over 500 DE)

Kommuneplanlægning for nye store husdyrbrug (over 500 DE) Kommuneplanlægning for nye store husdyrbrug (over 500 DE) Grundlag for arbejdet vedrørende landbruget i kommunenplan 2013 Debatmøde torsdag d. 7. marts kl. 17.00 Nye store husdyrbrug Grøn Vækst-planen

Læs mere

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013 Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Fremgangsmåde... 4 Landskabskarakteranalysen områders robusthed

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund

Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven

Læs mere

Fremtidens jordbrug udfordringer for planlægningen og forvaltningen af det åbne land

Fremtidens jordbrug udfordringer for planlægningen og forvaltningen af det åbne land Fremtidens jordbrug udfordringer for planlægningen og forvaltningen af det åbne land 1 Planlægning for jordløse husdyrproduktioner VVMog lokalplanpligt p? Eksempel PIG CITY 2 PIG CITY myndighedsbehandling

Læs mere

Program for Kommuneplan Tids- og procesplan for revision politisk udgave

Program for Kommuneplan Tids- og procesplan for revision politisk udgave Indledning Køreplanen er en ramme for udarbejdelsen af en ny kommuneplan for Holstebro Kommune. I denne proces er der allerede udarbejdet en Kommuneplanstrategi 2015. Der skal nu arbejdes videre med udarbejdelsen

Læs mere

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Dagens program Formiddag 8.30-8.45 Baggrunden for et nyt samarbejde 8.45-9-15 Samarbejde

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020 KORT FORTALT BY NATUR FRITID SUNDHED INFRASTRUKTUR SERVICE MILJØ LANDDISTRIKT ENERGI ERHVERV KULTUR BOLIGER JORDBRUG BESKÆFTIGELSE ÆLDRE ANLÆG HANDICAP UNGE TURISME UDVIKLING Forslag til Struer Kommuneplan

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde

Læs mere

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven N O T A T Bilag 4 til Redegørelse fra Udvalget om nabogener SKOV- OG NATURSTYRELSEN LANDSPLANAFDELINGEN 15. kontor Gældende regler i planloven J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003 Planloven

Læs mere

Titel: Kommuneplan 2013 Emne:

Titel: Kommuneplan 2013 Emne: Titel: Kommuneplan 2013 Emne: Tekniske anlæg Sted: Pakhuset i Nykøbing Dato: 12. august 2013 Oplægsholder: Rasmus Kruse Andreasen Dok. 306-2013-179030 Tekniske anlæg kommuneplanforslagets kapitel 5.3 Vindmøller

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere