DAHANCA-14 Konkomitant cisplatin og stråleterapi til rhinopharynxcancer Retningslinjer for kombineret stråle- og kemoterapi af rhinopharynxcancer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAHANCA-14 Konkomitant cisplatin og stråleterapi til rhinopharynxcancer Retningslinjer for kombineret stråle- og kemoterapi af rhinopharynxcancer"

Transkript

1 DAHANCA-14 Konkomitant cisplatin og stråleterapi til rhinopharynxcancer Retningslinjer for kombineret stråle- og kemoterapi af rhinopharynxcancer The Danish Head and Neck Cancer Study Group November 2002

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORMÅL INTRODUKTION KOMBINERET STRÅLE- OG KEMOTERAPI AF RHINOPHARYNXCANCER Konkomitant radio-kemoterapi Neoadjuverende/adjuverende kemoterapi FORSKELLIGE FRAKTIONERINGSREGIMER VED RHINOPHARYNXCANCER ± KEMOTERAPI DAHANCA RETNINGSLINJER FOR BEHANDLING AF RHINOPHARYNXCANCER MED KONKOMITANT RADIO-KEMOTERPI... 8 Udredning:... 9 Patientgruppe:... 9 Kontraindikation:... 9 Cisplatinbehandling:... 9 Dosismodifikation: Toxicitet OPFØLGNING Toxicitetsregistrering REFERENCER

3 1. FORMÅL At forbedre behandlingen af rhinopharynxcancer i Danmark ved hjælp af konkomitant kemoradioterapi. 2. INTRODUKTION Rhinopharynxcancer er en forholdsvis sjælden cancerform i Danmark (40-50 tilfælde per år), mens den forekommer endemisk i visse egne af verden, bl.a. i Grønland. I endemiske regioner drejer det sig næsten udelukkende om udifferentierede karcinomer (WHO type 3) mens de diffentierede karcinomer, som menes at være tobaks- og rygerelaterede, udgør ca. 20% af det samlede antal. Standardbehandlingen af rhinopharynxcancer er stråleterapi på 'store hoved-halsfelter', hvilket vil sige bestråling af hele rhinopharynx, tilstødende basis cranii og bilaterale lymfeknuderegioner svarende til level II, III, IV og V samt retropharyngeale lymfeknuder. De store felter skyldes, at tumor ofte invaderer tilstødende væv og kaviteter samt den udtalte regionale metastaseringsfrekvens på 75-90% (1). Data fra DAHANCA fra perioden omfattende 304 danske patienter med st. I-IV rhinopharynxcancer (ingen inuitter) vista, havde 70% havde lymfeknudemetastaser på diagnosetidspunktet (2). Rhinopharynxcancer er karakteriseret ved en højere incidens af fjernmetastaser sammenlignet med andre hoved-halscancere. I DAHANCA-materialet, som omfattede patienter med WHO st. I-IV sygdom (87% st. III-IV), fandt man en kumuleret frekvens af fjernmetastaser på ca. 14% (5/304 med primær M+ og 12% efter behandling). De tilsvarende tal for fjernmetastasering i VUMCA I (3), som omhandlede WHO st. IV samt fra Chua et al (4) (Ho st. III-IV) var 25% og 24%, mens den aktuariske 3-års incidens af fjernmetastaser var 25% og 30% efter henholdsvis kemo-radioterapi og standard strålebehandling (17). Imidlertid er lokalt og regionalt recidiv et større problem end fjernmetastasering. I DAHANCA-materialet fandt man en kumuleret lokal recidivfrekvens på 31%. Den aktuariske 10-års lokalkontrol var 58-65% for T1-T3, mens den for T4 var signifikant lavere, nemlig 43%. Tilsvarende var den kumulerede regionale recidivfrekvens 24% og den aktuariske 10-års regionale kontrol 49-67% for N1-N3. Ser man på den loko-regionale kontrol stadium for stadium, var den identisk for st. I og II (59% aktuarisk), mens den for st. III og IV var henholdsvis 44% og 31%. Den cancer-specifikke overlevelse efter 5 og 10 år var henholdsvis 52% og 45%. Cox regressionsanalyse viste, at sygdoms-specifik død er relateret til høj alder, T-stadium, N+ og veldifferentieret 3

4 tumor (i nævnte rækkefølge). Der er gjort mange forsøg på at forbedre overlevelsen af hoved-halscancer ved hjælp af supplerende neoadjuvant eller adjuverende kemoterapi. For planocellulære karcinomer i hovedhalsområdet har disse tiltag imidlertid kun vist en beskeden forbedring af behandlingsresultaterne, dog har metaanalyser dokumenteret, at konkomitant radio-kemoterapi forbedrer overlevelsen i forhold til loko-regional stråleterapi alene (5). På baggrund af ovennævnte data må man konkludere, at behandlingsstrategien ved rhinopharynxcancer væsentligst skal rettes loko-regionalt, først og fremmest med stråleterapi. Rhinopharynxcancerens tendens til fjernmetastasering samt dens relative høje kemosensitivitet gør det imidlertid tillokkende at supplere strålebehandlingen med kemoterapi. Hensigten er at opnå et additivt eller supra-additivt celledrab på de klonogene cancerceller med henblik på at forbedre den loko-regionale tumorkontrol, men teoretisk set kan man endvidere reducere sandsynligheden for fjernmetastasering. DAHANCAs anbefalinger for kombineret radiokemoterapi af rhinopharynxcancer baserer sig på de tidligere behandlingsgevinster, der er opnået med ændrde fraktioneringmønstrer og tillæg af hypoxisk radiosensitizer samt på resultater fra større internationale undersøgelser, der belyser effekten af kemoterapi ved rhinopharynxcancer, og som er beskrevet nedenfor. 3. KOMBINERET STRÅLE- OG KEMOTERAPI AF RHINOPHARYNXCANCER 3.1. Konkomitant radio-kemoterapi I 1998 rapporterede Al-Sarraf et al. (6) resultaterne fra en randomiseret multicenterundersøgelse (Intergroup 0099) med deltagelse af SWOG, RTOG og ECOG og som i store dele af verden har dannet basis for en standardbehandling af stadium III og IV rhinopharynxcancer. Patienterne blev randomiseret til enten standard stråleterapi 1,8-2,0 Gy/d, 5F/w til i alt 70 Gy over fraktioner eller samme stråleterapi plus 3 serier cisplatin 100mg/m 2 på dag 1, 22 og 43 under strålebehandlingen samt 3 serier cis/5-fu efter stråleterapien (postirradiatorisk/adjuverende) i form af 80 mg/m 2 cisplatin dag 1 og 1000 mg/m 2 5-FU dag 1-4 med fire ugers intervaller. 193 patienter blev randomiseret, hvoraf 48 patienter havde WHO type 1 histologi. Kun 147 patienter, svarende til 76% af den oprindelige undersøgelsesgruppe, var tilgængelige for overlevelses- og toxicitetsanalyse. Ved den første interimanalyse i 1995 blev studiet lukket på grund af en signifikant bedre 3- års progressionsfri overlevelse (PFS) i den kombinerede behandlingsgruppe, 69% vs 24% 4

5 (p<0.001) og en 3-års overlevelse på 78% vs 47% til fordel for den kombinerede behandling. Der blev ikke rapporteret om toxiske dødsfald. Grad 3 og 4 leukopeni og opkastninger var signifikant hyppigere i kombinationsgruppen. I kombinationsgruppen gennemførte 63% af patienterne de tre konkomitante cisplatinbehandlinger, og 55% af patienterne gennemførte alle tre adjuverende behandlinger. Studiet er blevet kritiseret for, at resultaterne i stråleterapiarmen alene var påfaldende dårlige. På ASCO 2001 blev der fremlagt opdaterede data fra Intergroup PFS var 29% for RT-gruppen (intention to treat) og 58% for KT-RT gruppen efter minimum 5 års follow-up. Den samlede overlevelse var 37% vs 67%. Sygdoms-specifik overlevelse var 46% vs 74%. I en lignende - men retrospektiv - undersøgelse med både konkomitant og adjuverende kemoterapi viste Cheng et al (7) ligeledes, at kombinationsbehandling er effektiv ved rhinopharynxcancer. I analysen indgik 107 patienter fra perioden med stadium II-IV og WHO 2-3 rhinopharynxcancer. Patienterne blev behandlet med et regime, der minder om Intergroup Regimet bestod af 2 serier konkomitant cis/5-fu i uge 1 og 6 under stråleterapien og 2 serier adjuverende cis/5-fu med fire ugers mellemrum efter stråleterapien. Hver serie bestod af cisplatin 60 mg/m 2 dag 1 og 600 mg/m 2 5-FU iv. kontinuert dag 1-5. Stråleterapien bestod af 2Gy/F, 5F/w til i alt 70 Gy. 5-års overlevelsen var 84,1%, sygdomsfri overlevelse 74,4% og lokoregional kontrol 89,8%. Toxiciteten var lav. Seks patienter fik grad 4 mucositis, og 2 patienter havde grad 4 opkastninger under stråleterapien. Chan et al (8) gennemførte en fase III-undersøgelse med konkomitant kemo-radioterapi versus strålebehandling alene, som inkluderede 350 patienter med Ho's stadium N2 eller N3 eller lymfeknuder større end 4 cm. Stråledosis var høj, idet ca. 70% blev behandlet til Gy plus evt. supplerende brachyterapi. Patienterne blev randomiseret til enten standard stråleterapi 66Gy/33fx, 5fx/uge med ekstra boost til parapharyngeal udbredning, residuale lymfeknuder og residual tumor i rhinopharynx eller samme strålebehandling plus cisplatin 40 mg/m 2 een gang ugentligt op til 8 gange konkomitant med stråleterapi. Konkomitant behandling var ikke signifikant bedre end stråleterapi alene, idet 2-års PFS var 76% i kemo-radioterapi-armen mod 69% i stråleterapiarmen (p=0.10). På grund af relativ kort follow-up (2,7 år mediant) foreligger endnu ikke overlevelsesdata. Både hæmatologisk og lokal morbiditet var mere udtalt efter kombinationsbehandlingen, og på trods af den aggressive strålebehandlingfik 78% af patienterne i kemoterapigruppen mindst 4 serier cisplatin. 5

6 En matched kohorteundersøgelse fra Hong Kong med konkomitant kemo-radioterapi a.m. Intergroup 0099 til st. III-IV sygdom viste forbedret loko-regional kontrol efter konkomitant behandling men ingen ændring i sygdomsspecifik-, total- eller metastasefri overlevelse (17). Behandlingscompliance var dog lav på grund af toxicitet. Compliance var betydelig bedre i en fase II undersøgelse (18) af patienter med lokal avanceret T3/T4-sygdom, idet patienterne blev behandlet med relativt lave cisplatin- og 5-FU doser (henholdsvis 60mg/m 2 d.1, 600 mg/m 2 d.1-5) under hyperfrationeret strålebehandling (1,2 Gy x 2 dgl, totaldosis 74 Gy) suppleret med adjuverende cis/5-fu. 88% af alle patienter afsluttede stråleterapi inden for 8 uger. 3-års loko-regional kontrol var 93% Neoadjuverende/adjuverende kemoterapi VUMCA I Trial (3) er en europæisk fase III undersøgelse, der i inkluderede 339 patienter med N 2 og WHO grad 2-3 rhinopharynxcancer. Patienterne blev randomiseret til stråleterapi alene (65-70 Gy over 6,5-7,5 uger) eller 3 serier neoadjuverende BEC (dag 1, 21 og 42) tre uger før stråleterapi. Kemoterapiregimet bestod af bleomycin 15 mg dag 1 efterfulgt af 12 mg/m 2 kontinuert infusion dag 1-5, epirubicin 70 mg/m 2 dag1 og cisplatin 100 mg/m 2 dag 1. Efter median 49 (23-70) måneders follow-up var der en signifikant (p<0,01) forskel i sygdomsfri overlevelse men ikke nogen forskel i den totale overlevelse bl.a. pga behandlingsrelaterede dødsfald i kemoterapigruppen (8% vs 1%). I en tilsvarende randomiseret multicenter-undersøgelse af ½ et al (4) fra 1998 kunne man heller ikke dokumentere nogen behandlingsgevinst med neoadjuverende kemoterapi ved rhinopharynxcancer. 334 patienter med Ho's stadium T3, Ho's N2-N3 eller lymfeknudemetastase 3 cm blev randomiseret til 3 serier neoadjuverende kemoterapi efterfulgt af stråleterapi versus stråleterapi alene. Fraktioneringen og totaldosis varierede men var konsistent inden for hver afdeling. Kemoterapi bestod af cisplatin (60 mg/m 2 ) og epirubicin (110 mg/m 2 ) hver 3. uge. 77% gennemgik alle tre serier. Der var ingen forskel i den samlede overlevelse eller PFS efter 3 år. En senere opdatering af data fra 183 patienter fra et enkelt center (15) viste, at neoadjuverende kemoterapi heller ingen effekt havde på antallet af fjernmetastaser, som lå på henholdsvis 44% og 43% (30% aktuarisk 5-års frekvens). I modsætning til disse resultater har en retrospektiv kontrolundersøgelse antydet, at neoadjuverende kemoterapi kan nedsætte recidivfrekvensen af fjernmetastaser ved rhinopharynxcancer. Geara et al (11) sammenlignede 61 patienter, overvejende stadium IV-sygdom, der modtog 3 serier neoadjuverende kemoterapi (cis/5-fu) med en matchet kohorte af patienter, 6

7 der kun havde modtaget stråleterapi. Regimet var cisplatin 100 mg/m 2 på dag 1 og 5-FU 1000 mg/m 2 på dag 1-5. Den kumulerede incidens af fjernmetastaser efter 5 år var 19% i kemoterapigruppen mod 34% i kontrolgruppen (p= 0,019). 5-års sygdomsfri overlevelse var 64% mod 42% og den samlede 5-års overlevelse var 69% mod 48%. Der var ingen forskel i akut eller i sen toxicitet. Med hensyn til adjuverende kemoterapi efter strålebehandling af rhinopharynxcancer er dokumentationen af en positiv effekt beskeden. Chan et al (9) fandt ingen effekt af kombinationen neoadjuvant/adjuverende kemoterapi og stråleterapi i en randomiseret fase III undersøgelse. I alt indgik 82 patienter med Ho stadium 3 eller N+ >4 cm. Studiet sammenlignede standard radioterapi med kombinationen neoadjuvant cis/5-fu (2 serier) efterfulgt af strålebehandling og 4 serier adjuverende cis/5-fu. Der var igen forskel i 2 års total- eller sygdomsfri overlevelse eller i den lokoregionale kontrol. Chi et al (10) gennemførte et studie med rent adjuverende kemoterapi efter strålebehandling. I en randomiseret fase III undersøgelse, som omhandlede avanceret rhinopharynxcancer (UICC st. IV, n=154) sammenlignede man stråleterapi 70-72Gy/35-40F, 5F/w med samme RT suppleret med 9 ugentlige kemoserier af cisplatin 20 mg/m 2 og 5-FU 2200mg/m 2 plus leukovorin 120mg/m 2. Der var ingen forskel i 3-årsoverlevelsen, men 3-års RFS var 65% vs 49% til fordel for den kombinerede behandling. 4. FORSKELLIGE FRAKTIONERINGSREGIMER VED RHINOPHARYNX- CANCER ± KEMOTERAPI. Fraktioneringen og behandlingstiden er vigtige faktorer for behandlingsresultaterne ved hoved-halscancer. Dette er bl.a. dokumenteret i tidligere DAHANCA-undersøgelser, som har vist, at man ved at reducere den samlede behandlingstid kan øge den lokale tumorkontrol samt den sygdomsspecifikke overlevelse for en given total stråledosis. Det har ikke været muligt at foretage en relevant vurdering af fraktionerings-effekten specifikt for rhinopharynxcancer ud fra DAHANCA-data, da der kun er indgået 39 patienter med rhinopharynxcancer i DAHANCA-7, og allokeringen har været 'skæv' (5 fx: n=30 og 6 fx: n=9). Imidlertid er DAHANCA fraktioneringsregimerne blevet analyseret i en retrospektiv undersøgelse af Lee et al (12). Man undersøgte retrospektivt den terapeutiske gevinst af accelereret stråleterapi a.m. DAHANCA patienter blev behandlet med 66Gy/33F, 5F/w over mediant 46 dage i , mens 158 patienter tilsvarende fik 66Gy/33F, 6F/w over mediant 39 dage i Iridium boost (20 Gy) blev givet til 10 patienter i hver gruppe. I den 7

8 første gruppe fik 16 pt. adjuverende cis/5-fu, i den anden gruppe fik 41 cis/5-fu, heraf 24 konkomitant a.m. Intergroup års progressionsfri overlevelse var henholdsvis 63% vs 74% til fordel for det accelererede regime, mens 3-års overlevelsen var henholdsvis 78% og 81%. Både lokalkontrol og reduktionen i frekvensen af fjernmetastaser var signifikant bedre i den accelererede gruppe. Der var ingen forskel i senkomplikationer mellem den konventionelle og accelererede gruppe, hvilket er foreneligt med data fra DAHANCA og CHART (16), mens patienter som fik kemoterapi havde en signifikant lavere komplikationsfri overlevelse (akutte/sene reaktioner). I en matchet, historisk kohorteundersøgelse af 101 patienter undersøgte Wolden et al (13) gennemførligheden og effekten af stråleterapi med konkomitant boost og cisplatin-baseret kemoterapi over for standard strålebehandling ( Gy, 1.8GyF). Komkomitant boost (1.6 Gy/F) blev givet i de to sidste behandlingsuger (uge 5+6) til totaldosis 70 Gy. Boost-gruppen bestod af 50 patienter behandlet fik konkomitant cisplatin 100 mg/m 2 d.1+22 og adj. cis/5-fu a.m. Intergroup Kontrolgruppen var historisk (n=51) behandlet års lokalkontrol, PFS og overlevelse var henholdsvis 89% vs 74% (p<0.01), 66% vs 54% (p=0.01) og 84% vs 71% (p=0.04) til fordel for kombinationsgruppen. Grad 3 mucositis var mere prævalent i kombinationsgruppen, 84% mod 43% (p<0.001), hvilket medførte en højere hyppighed af midlertidige gastrostomier på hhv. 46% og 20%. Follow-up er begrænset mht senkomplikationer, men endnu er der ikke observeret signifikant forskel mellem de to regimer. Den retrospektive analyse besvarer ikke, om behandlingsgevisnsten skyldes den accelererede strålebehandling, cytostatisk behandling eller kombinationen heraf. 5. DAHANCA RETNINGSLINJER FOR BEHANDLING AF RHINOPHARYNX- CANCER MED KONKOMITANT RADIO-KEMOTERPI På baggrund af resultaterne fra tidligere DAHANCA-studier og data fra internationale studier, som beskrevet ovenfor, anbefales konkomitant strålebehandling og cisplatin til alle sygdomsstadier af rhinopharynxcancer. Strålebehandlingen gives i henhold til DAHANCAs retningslinjer 2002 (http://www.dshho.suite.dk/dahanca/) suppleret med: - nimorazol (Naxogin) som radiosensitizer, 1200 mg/m 2 1½ time før hver strålebehandling - cisplatin 40mg/m 2 een gang ugentligt konkomitant med stråleterapi (max. dosis 70 mg pr. gang). 8

9 Udredning Patienterne udredes efter DAHANCAs retningslinjer med objektiv undersøgelse og statuering ved hoved-halskonference, rtg. thorax og CT-scanning (evt. blot terapiscanning). Patienterne bør MR-scannes på grund af rhinopharynxcancerens tendens til spredning i de tilstødende væv og kaviteter inklusiv intrakraniel udbredning. Endvidere måles højde og vægt, hgb, leukocytter, trombocytter, creatinin, bilirubin, PP%, LDH, ASAT, ALAT, basiske fosfataser, Na + og K +. Herudover bestemmes Cr-EDTA clearance. Er der mistanke om renal afløbshindring suppleres med renografi og evt. aflastning af involverede nyrer. Af hensyn til mulig øget risiko for hørenedsættelse skal der udføres audiometri før og efter behandling (ca. efter et år). Audiometri gentages på indikation. Der kan være tale om både perceptiv og konduktiv hørenedsættelse som følge af behandlingen. Patientgruppe - rhinopharynxcancer af planocellulær oprindelse (WHO type 1-3) - WHO performance 2 - alle stadier - Cr-EDTA-clearance 50ml/min. Kontraindikation - gravide og ammende kvinder, samt kvinder i den fødedygtige alder, der ikke anvender adækvat antikonception - insufficient nyrefunktion (GFR <50 ml/min) - moderat til svære neuropati - knoglemarvsinsufficiens Cisplatinbehandling Alle patienter skal modtage 5 eller 6 serier cisplatin 40 mg/m 2 med en uges mellemrum under strålebehandlingen. Maksimum dosis per behandling er dog 70 mg. Cisplatininfusionen gives 3-4 timer før strålebehandlingen. Første kemoserie skal, for så vidt det er muligt, gives på 9

10 første strålebehandlingsdag, men påbegyndelse af cisplatin inden for den første uge accepteres. Behandlingerne vil normalt blive givet under indlæggelse men kan gives ambulant, hvis den enkelte afdeling er i stand til det. Hydrering gives før og efter cisplatinindgift. Antiemetika: Gives efter afdelingens standardregimer, f.eks. Zofran 8 mg x 2 dgl. i 1½ døgn og Vogalene 30 mg x 4 i 2-3 døgn. Dosismodifikation Ved leukocytter under 2,5 mmol/l eller trombocytter under 50 x 10 9 /l på behandlingsdagen gives dosis 0. Hvis der ved to på hinanden følgende kemobehandlingsdage er givet dosis 0, reduceres dosis næste gang til 75% (max. dosis 55 mg). Ved tilfælde af febril leukopeni reduceres dosis ligeledes til 75% i de følgende behandlinger. Efter tre behandlingsserier gentages Cr-EDTA. Er værdien faldet til under 50 ml/min, skal der ikke gives yderligere cisplatin. Toxicitet Resultaterne fra ovenstående undersøgelser tyder på, at senkomplikationerne ved accelereret behandling af rhinopharynxcancer ikke adskiller sig signifikant fra standardfraktionering, mens incidensen af akut toxicitet er højere. Såvel akutte som sene bivirkninger registreres. 5- FU indgår ikke i behandlingen på grund af slimhindetoxiciteten. Den hyppigste komplikation til behandlingen er akut mucositis, som kan nødvendiggøre gastrostomi-/nasogastrisk sonde. Hørenedsættelse og temporallapsnekrose samt kronisk dysfagi er de alvorligste senkomplikationer, men i de refererede artikler synes disse ikke at være væsentligt øget ved de kombinerede regimer. Det indre øre opfattes som risikoorgan og bør som sådan indtegnes på terapiscanningerne. Med hensyn til cisplatins indflydelse på fertilitet findes der ingen specifikke data for patienter med rhinopharynxcancer. Fra studier på testiscancerpatienter antager man, at kumulerede doser på <400 mg/m 2 næppe giver irreversible skader på fertiliteten (14). Med de planlagte cisplatindoser i dette studium burde der derfor ikke forekomme fertilitetsproblemer. 10

11 6. OPFØLGNING Patienterne evalueres, som alle andre DAHANCA-patienter, første gang ved hovedhalskonference to mdr. efter afsluttet stråleterapi. Herefter ses patienterne til kontrol efter vanlige retningslinjer, dvs. med 3-4 mdrs. mellemrum de første 2 år og siden hver 6. måned indtil 5 års opfølgning. Patienterne kontrolleres med almindelig objektiv undersøgelse, evt. suppleret med relevante billeddiagnostiske undersøgelser som CT-scanning eller MR-scanning af basis cranii eller UL af hals. Behandlingsresultaterne vil blive vurderet efter de første 50 gennemførte behandlinger eller 18 måneder efter retningslinjernes igangsættelse. Toxicitetsregistrering Akut og sen toksicitet i det bestrålede område vurderes efter vanlige DAHANCA kriterier (http://www.dshho.suite.dk/dahanca/). Generelle bivirkninger efter kombinationsbehandlingen (hæmatologiske-, renale-, gastrointestinale- og neurologiske) evalueres efter Common Toxicity Criteria (http://ctep.cancer.gov/reporting/ctc.html). 11

12 7. REFERENCER 1. Bourhis J et al. Nasopharyngeal Carcinoma. In: Head and Neck Cancer. A Multidisciplinary Approach. Eds: Harrison LB et al. Lippincott-Raven. Philadelphia, New York Hansen HS, Overgaard J, Vendelboe Johansen L, Bastholt L. Treatment of nasopharyngeal cancer in Denmark and outcome: results. Clin Otolaryngology, 25: (Abstract). 3. International Nasopharynx Cancer Study Group: VUMCA I Trial. Preliminary results of a randomized trial comparing neoadjuvant chemotherapy (cisplatin, epirubicin, bleomycin) plus radiotherapy vs. radiotherapy alone in stage IV ( N2, M0) undifferentiated nasopharyngeal carcinoma: A positive effect on progression-free survival. Int. J. Radiation Oncology Biol. Phys., Vol 35, No 3: Chua DTT et al. Preliminary report of the Asian-Oceanian Clinical Oncology Association Randomized trial comparing cisplatin and epirubicin followed by radiotherapy versus radiotherapy alone in the treatment of patients with locoregionally advanced nasopharyngeal carcinoma. Cancer. 83: Pignon et al. Chemotherapy added to locoregional treatment for head and neck squamouscell carcinoma: three meta-analyses of updated individual data. Lancet, Vol 355: Al-Sarraf M et al. Chemoradiotherapy versus radiotherapy in patients with advanced Nasopharyngeal cancer: Phase III randomized Intergroup study Journal of Clinical Oncology, Vol 16, No 4 : Cheng SH et al. Long-term survival of nasopharyngeal carcinoma following concommitant radiotherapy and chemotherapy. Int. J. Radiation Oncology Biol. Phys.,Vol 48: Chan AT, Teo PM, Ngan RK, Leung TW, Lau WH, Zee B et al. Concurrent chemotherapyradiotherapy compared with radiotherapy alone in locoregionally advanced nasopharyngeal carcinoma: progression-free survival analysis of a phase III randomized trial. J Clin Oncol 2002; 20(8): Chan AT et al. A prospective randomized study of chemotherapy adjunctive to definitive radiotherapy in advanced nasopharyngeal carcinoma. Int. J. Radiation Oncology Biol. Phys.Vol 33. No Chi KH et al. A pahse III study of radiotherapy with and without adjuvant chemotherapy in advanced stage nasopharyngeal cancer (NPC) Patients. Abstract No ASCO Geara FB et al. Induction chemotherapy followed by radiotherapy versus radiotherapy alone in patients with advanced nasopharyngeal carcinoma. Cancer.Vol 79, No 7:

13 Lee AWM et al. Retrospective analysis on treating nasopharyngeal carcinoma with accelerated fractionation (6 fractions per week) in comparison with conventional fractionation (5 fractions per week): report on 3-year tumor control and normal toxicity. Radiother Oncol, Vol 58: Wolden SL et al. Accellerated concommitant boost radiotherapy and chemotherapy for adchuavanced nasopharyngeal carcinoma. J Clin Oncol Vol 19(4): Pont J, Albrecht W. Fertility after chemotherapy for testicular germ cell cancer. Fertil Steril 1997 jul;68(1): Chua DT, Sham JS, Choy D, Kwong DL, Au GK, Kwong PW et al. Patterns of failure after induction chemotherapy and radiotherapy for locoregionally advanced nasopharyngeal carcinoma: the Queen Mary Hospital experience. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2001; 49(5): Dische S, Saunders M, Barrett A, Harvey A, Gibson D, Parmar M. A randomised multicenter trial of CHART versus conventional radiotherapy in head and neck cancer. Radiother Oncol 1997; 44(2): Chua DTT, Sham JST, Au GKH, Choy D. Concomitant chemoirradiation for stage III IV nasopharyngeal carcinoma in Chinese patients: results of a matched cohort analysis. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2002; 53(2): Jian JJ, Cheng SH, Tsai ST, Yen KL, Chu N, Chan K et al. Improvement of local control of T3 and T4 nasopharyngeal carcinoma by hyperfractionated radiotherapy and concomitant chemotherapy. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2002; 53(2):

14 BILAG DAHANCA follow-up 14

15 PATIENTINFORMATION Cisplatin én gang ugentligt under strålebehandling af patienter med kræft i næsesvælget Behandlingseffekt og bivirkninger De har netop fået konstateret kræft i næsesvælget, og det er blevet besluttet, at de skal have strålebehandling, som indtil for nylig har været den mest effektive behandling. Flere nye internationale undersøgelser viser imidlertid, at supplerende behandling med cisplatin kan bedre behandlingsresultaterne ved stråleterapi, hvorfor vi i Danmark har valgt at indføre denne behandling Som De har fået fortalt, vil strålebehandlingen kunne give såvel akutte som sene bivirkninger. De akutte bivirkninger vil opstå under behandlingen og vil i reglen klinge af inden for et par måneder efter behandlingsafslutning. Det drejer sig først og fremmest om en smertefuld påvirkning af slimhinderne i mund og svælg. De sene bivirkninger drejer sig om mundtørhed, hævede slimhinder i halsen samt hævelse og øget fasthed (arvævsdannelse) på halsen, samt i sjældne tilfælde skader på tænder og kæbe. Desuden kan der opstå nedsat hørelse. Udover de bivirkninger, der er forbundet med selve strålebehandlingen, kan cisplatinbehandlingen give anledning til en række andre bivirkninger. Man vil kunne se en forbigående påvirkning af knoglemarven, som vil kunne give anledning til blodmangel (træthed, hovedpine, forpustet), nedsat antal hvide blodlegemer (øget risiko for feber og betændelse) samt nedsat antal blodplader (tendens til småblødninger i hud og slimhinder). Ved tegn på blødning eller feber skal de altid kontakte afdelingens læger. Cisplatin kan påvirke hørelsen, men det er meget sjældent, at opfattelsen af normal tale påvirkes. I meget sjældne tilfælde kan der også opstå øresusen (tinnitus). Nyrefunktionen kan påvirkes af cisplatin, og De vil derfor før behandlingsstart og efter tre serier cisplatin få foretaget en såkaldt Cr-EDTA clearance, som er en pålidelig undersøgelse af nyrernes funktion. For at forebygge nyreskaderne vil behandlingen blive givet med rigelig væske i tilslutning til behandlingen. Mange patienter vil under behandlingen få føleforstyrrelser i fingre og tæer. Det er et udtryk for en påvirkning af nervespidserne og er i reglen af forbigående karakter, omend forandringerne kan være længe om at forsvinde. De første par døgn efter behandlingen kan man opleve kvalme og evt. opkastninger, bivirkninger som vil blive forsøgt forebygget med kvalmestillende medicin. 15

16 Sådan vil behandlingen foregå. Cisplatinbehandlingerne vil blive givet een gang ugentligt, mens der gives udvendig strålebehandling. Der vil i alt blive givet 6 cisbehandlinger. Behandlingerne foregår under indlæggelse forudgået af blodprøvetagning. Man vil få behandling samme dag, man indlægges, og man vil i reglen kunne regne med at gå hjem samme aften eller evt. næste dags morgen. Bivirkningerne vil løbende blive vurderet, og det kan hænde, at vi vil reducere den beregnede cisplatindosis eller evt. helt ophøre med cisplatinbehandlingen, hvis vi skønner, at bivirkningerne er for omfattende. Med venlig hilsen 16

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Udvikling de sidste 30 år

Udvikling de sidste 30 år Acta Oncologica Symposium 22.-23. maj 2008 DBCG 30 års jubilæum Strålebehandling ved cancer mammae Udvikling de sidste 30 år Marie Overgaard Department of Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Nationale retningslinjer for behandling og pleje ved recidiv eller primært fremskreden hoved-halscancer.

Nationale retningslinjer for behandling og pleje ved recidiv eller primært fremskreden hoved-halscancer. DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Nationale retningslinjer for behandling og pleje ved recidiv eller primært fremskreden hoved-halscancer. Udarbejdet af DAHANCA s recidivgruppe 2010 Baggrund

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Onkologisk behandling af patienter med pancreas-cancer (PC)

Onkologisk behandling af patienter med pancreas-cancer (PC) DPCG Nationale Retningslinjer Kapitel 5 Onkologisk behandling (19.3.15) Page 1 of 8 Onkologisk behandling af patienter med pancreas-cancer (PC) Resektabel PC Den eneste kurative behandling af patienter

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

POST ASCO 15.JUNI 2012. Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus

POST ASCO 15.JUNI 2012. Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus POST ASCO 15.JUNI 2012 Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus CANCER MAMMAE HIGHLIGHTS: RESERVELÆGE METTE NISSEN MEDICINSK AFDELING NÆSTVED SYGEHUS PERSPEKTIVERING: OVERLÆGE ANN KNOOP ONKOLOGISK

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

5 Postoperativ strålebehandling

5 Postoperativ strålebehandling 5 Postoperativ strålebehandling Dette kapitel omfatter 5.1 DBCG s anbefalinger for postoperativ strålebehandling 5.2 CT-baseret postoperativ strålebehandling 5.1 DBCG s anbefalinger for postoperativ strålebehandling

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Proceduren kræver et tæt samarbejde mellem urologer, onkologer og radiofysikere.

Proceduren kræver et tæt samarbejde mellem urologer, onkologer og radiofysikere. BRACHYTERAPI (INTERN STRÅLEBEHANDLING) Høj- og lavdosishastighed brachyterapi Transperineal UL-vejledt brachyterapi (BT) anvendes internationalt i stigende omfang, og i USA udføres der mellem 30.000 og

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

5 Postoperativ strålebehandling

5 Postoperativ strålebehandling 5 Postoperativ strålebehandling 5.1 Baggrund for DBCG s anbefalinger for adjuverende strålebehandling. 5.1.1 Resume af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud

Læs mere

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Procedurevejledning Side 1 af 4 Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Formål Behandling af patienter med thyreotoksikose og struma 131 J-natrium optages overvejende i glandula thyreoidea. Isotopen henfalder

Læs mere

DAHANCA 16. Denne protokol og de til den hørende dokumenter kan findes på DAHANCA hjemmesiden: www.dahanca.dk

DAHANCA 16. Denne protokol og de til den hørende dokumenter kan findes på DAHANCA hjemmesiden: www.dahanca.dk DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA 16 Planlagt postirradiatorisk halsdissektion vs. salvage halsdissektion hos patienter med N2/N3 planocellulært hoved/hals karcinom behandlet med primær

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten

Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten Christel B. Lajer overlæge PhD Christian Buchwald Professor dr. med Øre-næse-halskirurgisk Klinik

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

DAHANCA.dk. Hanne Sand Hansen. En kort historisk oversigt over DAHANCA s første 30 år: 1976-2006. ved. Danish Head and Neck Cancer Group

DAHANCA.dk. Hanne Sand Hansen. En kort historisk oversigt over DAHANCA s første 30 år: 1976-2006. ved. Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group En kort historisk oversigt over DAHANCA s første 30 år: 1976-2006 ved Hanne Sand Hansen 1 Syv år efter dannelsen af Dansk Selskab for Hoved- og Halsonkologi

Læs mere

17 Lokoregionært recidiv

17 Lokoregionært recidiv 17 Lokoregionært recidiv 17.1 Introduktion 17.1.1 Definition af lokoregionært recidiv Lokoregionært recidiv defineres som recidiv i regio mammaria (inkl. residuale mamma efter brystbevarende behandling)

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

14 Primær lokal og regional fremskreden cancer mammae.

14 Primær lokal og regional fremskreden cancer mammae. 1 14 Primær lokal og regional fremskreden cancer mammae. 14.1 Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre patienter med inoperabel brystkræft tilbud om en optimal behandling. Metode Retningslinier udarbejdet

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med

Læs mere

Strålebehandling i Flensborg

Strålebehandling i Flensborg Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

6 Medicinsk behandling

6 Medicinsk behandling 6 Medicinsk behandling 6.1 Udvælgelse til systemisk behandling 6.1.1 Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer i hjernetumorer hjernetumorer 3 Hjernetumorer udgår fra centralnervesystemets forskellige celletyper, oftest nerveceller, støttevæv eller hinder. Den oprindelige celletype er i de fleste tilfælde en del

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2014 Årsrapporten 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUMÉ

BILAG I PRODUKTRESUMÉ BILAG I PRODUKTRESUMÉ 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN TAXOTERE 20 mg koncentrat og solvens til infusionsvæske, opløsning. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hvert enkeltdosis-hætteglas med TAXOTERE 20 mg

Læs mere

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING, BEHANDLING, REHABI- LITERING OG KONTROLFORLØB FOR PATIENTER MED PHARYNX- OG LA- RYNX-CANCER I DANMARK

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING, BEHANDLING, REHABI- LITERING OG KONTROLFORLØB FOR PATIENTER MED PHARYNX- OG LA- RYNX-CANCER I DANMARK DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING, BEHANDLING, REHABI- LITERING OG KONTROLFORLØB FOR PATIENTER MED PHARYNX- OG LA- RYNX-CANCER I DANMARK Dansk Selskab

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Baggrundsnotat for medicinsk 1. og 2. linje behandling til patienter med metastaserende kolorektalcancer

Baggrundsnotat for medicinsk 1. og 2. linje behandling til patienter med metastaserende kolorektalcancer Baggrundsnotat for medicinsk 1. og 2. linje behandling til patienter med metastaserende kolorektalcancer Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Hvad er symptomerne på kræft i struben?

Hvad er symptomerne på kræft i struben? Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

februar 2015 opfølgningsprogram for Hoved og Halskræft

februar 2015 opfølgningsprogram for Hoved og Halskræft februar 2015 opfølgningsprogram for Hoved og Halskræft Opfølgningsprogram for hoved- og halskræft Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne?

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

dbcg.dk Danish Breast Cancer Cooperative Group

dbcg.dk Danish Breast Cancer Cooperative Group 1 dbcg.dk Danish Breast Cancer Cooperative Group Delbrystbestråling versus helbrystbestråling til kvinder 60 år opereret med brystbevarende operation for tidlig brystkræft: et randomiseret fase II studium

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

RADICALS Radioterapi og androgen deprivation i kombination efter prostatektomi.

RADICALS Radioterapi og androgen deprivation i kombination efter prostatektomi. RADICALS Radioterapi og androgen deprivation i kombination efter prostatektomi. Et randomiseret klinisk fase III forsøg ved prostatakræft Original titel: Radiotherapy and Androgen Deprivation in Combination

Læs mere

Retningslinjer for strålebehandling i DAHANCA

Retningslinjer for strålebehandling i DAHANCA Retningslinjer for strålebehandling i DAHANCA 2013 DAHANCA 0 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 2 2. KOMPATIBILITET MED TIDLIGERE RETNINGSLINJER... 5 3. UDREDNING FØR BEHANDLING... 5 4. TERAPISKANNING...

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere