Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Rekruttering og arbejdsmiljø hos DIS/PLAY Projektseminar/værkstedsseminar: ISG, Socialvidenskab Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Kristine Lund Steensen fagmodulsprojekt SV-B1 Prantip Vongvattanakun fagmodulsprojekt SV-B1 Mikkel Vadsager Larsen fagmodulsprojekt SV-B1 Sarah Dalskov Wiese Mentzler fagmodulsprojekt SV-B1 Josefine Honoré Højerup fagmodulsprojekt SV-B1 Vejleders navn: Anders Ejrnæs Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder

2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1: PROBLEM Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Hvilke kendetegn er der ved DIS/PLAYs rekrutteringsmetoder? Hvilke kendetegn har DIS/PLAYs sociale arbejdsmiljø? Hvordan påvirker DIS/PLAYs rekrutteringsmetoder deres arbejdsmiljø? Afgrænsning Begrebsafklaring... 9 KAPITEL 2: METODE Projektdesign Problemdesign Videnskabsteoretiske overvejelser Valg af teori Manuel Castells Christian Albrekt Larsen & Jacob Pedersen Pierre Bourdieu Mark S. Granovetter Robert D. Putnam Valg af empiri Valg af case Valg af kvantitativ metode Valg af kvalitativ metode Interview og interviewmetode Interviewets syv faser Casemetode Casestudiet KAPITEL 3: TEORI Castells - Netværkssamfundet Larsen & Pedersen - Rekrutteringsstrategier på det danske arbejdsmarked Bourdieu - Kapitalformer Granovetter Sociale bånd Side 1 af 85

3 3.5 Putnam - Social kapital: Normer, tillid og netværk KAPITEL 4: EMPIRI Kodning af interviews Organisationsstruktur Rekruttering Netværk Ressourcer Socialt miljø Den sociale sammensætning Social kapital Tillid og solidaritet Kvantitative data KAPITEL 5: ANALYSESTRATEGI KAPITEL 6: ANALYSE Analysedel Analysedel Analysedel KAPITEL 7: KONKLUSION KAPITEL 8: PERSPEKTIVERING KAPITEL 9: VALIDERING LITTERATUR BILAG Side 2 af 85

4 KAPITEL 1: PROBLEM 1.1 Indledning I overgangen fra industrisamfundet til vores nuværende samfund er der sket en række skelsættende forandringer. Globalisering, den teknologiske udvikling og arbejdets organisering er alle ændringer, der har præget samfundets strukturer mod en udvikling til dét teoretikeren Manuel Castells kalder for netværkssamfundet (jf. kap. 3.1). I takt med at arbejdsmarkedet blev mere og mere dynamisk, og de traditionelle arbejdsdelinger stille og roligt blev nedbrudt og ændret, blev der skabt nye krav til mennesket i arbejdet. Globaliseringen fordrede fleksibilitet og omstillingsparathed, og de danske arbejdspladser måtte derfor tilpasse sig for ikke at blive tabt bag den nye økonomis galoperende udvikling. De danske arbejdspladser ændrede således struktur og organisering til et mere flydende og dynamisk miljø. En anden ting, der fulgte med globaliseringen, foruden ændringen i arbejdets organisering, var den øgede interdependens mellem verdens lande. Finanskrisen, der spredtes i slutningen af 00 erne, skabte øget ledighed verden rundt. Ledigheden i Danmark steg fra 3,7 % af den samlede arbejdsstyrke til 6,2 % i perioden 2007 til 2012 og skabte dermed en stor gruppe arbejdsløse (Danmarks Statistik 2013:2). Dette satte både sine spor på beskæftigelsespolitikken i den efterfølgende periode, men også i måden hvorpå virksomhederne søgte og ansatte medarbejdere. Da mængden af arbejdsløse, og dermed jobansøgere steg, voksede chancerne også for, at virksomheden risikerede at ansætte ikke-kvalificeret arbejdskraft. Dette skabte et behov for nye ansættelsesmetoder, der kunne sikre imod ansættelse af ikke-kvalificeret personale, og den stigende brug af netværksrekruttering og netværksansættelser er således et resultat heraf. Endvidere så man, med den øgede globalisering og fokus på fleksibilitet i arbejdet, at der blev sat stort fokus på mangfoldighed blandt medarbejderne på en arbejdsplads. At sørge for at skabe en mangfoldig arbejdsplads blev samtidig måden, hvorpå en dynamisk udvikling af virksomheden, som kunne indgå på det globale marked, blev sikret. Men er det muligt at skabe denne eftertragtede mangfoldige arbejdsplads ved brug af netværksrekruttering, som er den nyere og stadigt stigende ansættelsesmetode? Det følgende afsnit problematiserer ovenstående udviklinger i den kontekst, hvori projektet tænkes. Side 3 af 85

5 1.2 Problemfelt Der er i løbet af de seneste årtier sket markante ændringer på det danske arbejdsmarked. En væsentlig ændring er overgangen fra det industrielle samfund til det postindustrielle samfund, der medførte centrale ændringer for menneskers arbejdsorganisering (Boje & Ejrnæs 2013:21f). Et centralt kendetegn ved det postindustrielle arbejdsmarked er et stort krav om fleksibilitet og omstillingsparathed, der kommer af en udvikling mod et mere fleksibelt og vidensbaseret arbejdsmarked (ibid.:24). I denne forbindelse bliver individet i højere grad ansat i flere forskellige ansættelsesformer, herunder flekstid, deltid og hjemmearbejde samt en stor grad af projektansættelser, hvor der er fokus på teams og netværk (Castells 2001:5). Ikke nok med at ansættelsesformerne har ændret sig. Ansættelsesmetoderne har også ændret sig. Som følge af den finansielle krise er det danske arbejdsmarked præget af høj ledighed, og for at virksomhederne kan sikre sig, at de ansætter kvalificeret arbejdskraft, er netværksrekruttering blevet en udbredt metode, hvorigennem der findes ny arbejdskraft (Rosdahl 2009). Samtidig har den stigende fleksibilitet i arbejdet medført en større jobusikkerhed, der også er medvirkende til et større brug af netværk i ansættelsesprocesser. Denne tendens er en del af netværkssamfundet (jf. kap. 3.1), hvor virksomheder i højere grad benytter sig af uformelle rekrutteringskanaler for at undgå et misforhold i informationer i ansættelsesprocessen (jf. kap. 3.2). I takt med udviklingen på arbejdsmarkedet og den aktuelle ledighed i Danmark har brugen af uformelle kanaler i jobsøgning og ansættelsesprocesser, som beskrevet ovenfor, fået større og større betydning, hvilket blandt andet kommer til udtryk i arbejdskraftundersøgelser foretaget i henholdsvis 2007 og Over denne periode er der sket en stigning i andelen af nyansatte i Danmark, der har fundet deres nuværende beskæftigelse ved hjælp af deres netværk. I 3. kvartal 2007 angav 25 % nyansatte, at de havde opnået deres job ved brug af deres netværk, hvilket er steget til 33 % i 3. kvartal 2012 (Danmarks Statistik 2012). Samtidig med den øgede brug af netværksansættelser i virksomheder, har der også været stort fokus på skabelsen af mangfoldige arbejdspladser. Globalisering og internationalisering, og som følge heraf den store vægt, der lægges på konkurrenceevne, har gjort det vigtigere at udvikle mere åbne og inkluderende arbejdspladser (Nørregård & Møller 2010:4). En undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv i 2009 viser, at cirka hver tredje danske virksomhed aktivt forsøger at skabe en mangfoldig Side 4 af 85

6 arbejdsplads og dette vil med tiden blive et område, som flere og flere danske virksomheder vil afsætte flere ressourcer til at forbedre (ibid.:7). Mangfoldighed tillægges ofte positiv værdi og anses for værende særligt gunstigt, da der mange gange er en sammenhæng mellem mangfoldighed, innovation/kreativitet og effektivitet/produktivitet (ibid.:5f), hvilket er forudsætninger for at kunne begå sig som en konkurrencedygtig virksomhed i et fremtidigt videnssamfund, der selvsagt konkurrerer på viden. Vi ønsker således at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem brugen af netværksansættelser og muligheden for at skabe mangfoldighed på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i et casestudie af kommunikationsvirksomheden DIS/PLAY vil vi forholde os til, hvorvidt virksomheden anvender de ansattes netværk i rekrutteringsprocessen, og hvorledes dette påvirker muligheden for at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Dette har ledt os frem til følgende problemformulering. 1.3 Problemformulering Hvorvidt påvirker netværksrekruttering medarbejdersammensætningen og arbejdsmiljøet hos DIS/PLAY? 1.4 Arbejdsspørgsmål Hvilke kendetegn er der ved DIS/PLAYs rekrutteringsmetoder? Som nævnt i første kapitel ønsker vi med vores problemformulering henholdsvis at lave en analyse af DIS/PLAYs rekrutteringsmetoder, dernæst en analyse af DIS/PLAY som arbejdsplads og til sidst en analyse af sammenhængen mellem begge. Dette første arbejdsspørgsmål specificerer den første del. Vi ønsker med dette arbejdsspørgsmål at undersøge og kortlægge, hvordan DIS/PLAY rekrutterer nye medarbejdere. Heriblandt både hvilke karakteristika de søger hos ansøgere, og hvilke værdier, de ønsker, ansøgeren skal have. I analysen af dette spørgsmål ønsker vi at sætte fokus på DIS/PLAYs brug af netværk ved ansættelser af nye medarbejdere. Tager de for eksempel kun ansøgere ind, hvis ansøgeren er blevet anbefalet af en allerede ansat? Slår de kun jobopslag op i Side 5 af 85

7 fora, hvor de er sikre på, at bestemte typer mennesker med bestemte kvalifikationer befinder sig? Hvor stor betydning har en anbefaling for ansættelsen? Er det generelt sværere for ansøgere uden relationer eller kontakter til virksomheden at blive ansat eller taget i betragtning? Disse spørgsmål rejser sig ved ovenstående arbejdsspørgsmål og for at undersøge dette, bruger vi en række værktøjer. For at belyse ovenstående gør vi brug af Manuel Castells teoretiske perspektiver omkring de præmisser, der forelægges en virksomhed og dennes krav til medarbejdere i netværkssamfundet. Dertil benytter vi os også af Pierre Bourdieus begreber omkring kapitaler for videre at undersøge, hvilke krav der stilles arbejdstageren. Dernæst anvender vi Christian Albrekt Larsen og Jacob Pedersens teori for at undersøge, hvordan DIS/PLAY sikrer sig at ansætte medarbejdere med de kvalifikationer, vi indledningsvis belyste. Slutteligt inddrages Mark S. Granovetters teori om stærke og svage bånd til at forstå, hvilke kanaler DIS/PLAY rekrutterer igennem. Empirisk inddrager vi derudover også statistik lavet af Larsen og Pedersen samt Danmarks Statistik. Ovenstående gennemgang skal bruges som belæg til videre analyse, og vil blive analyseret sammen med vores egen indsamlede empiri i form af interviews med hovedsageligt Steffen Blauenfeldt Otkjær, den administrerende direktør, og til dels de to ansatte, Jacob Grande og Susanne Lea Bech Hvilke kendetegn har DIS/PLAYs sociale arbejdsmiljø? Ved dette arbejdsspørgsmål vil vi analysere DIS/PLAY som arbejdsplads og undersøge virksomhedens mangfoldighed og heterogenitet/homogenitet. Efter vi i første analysedel har belyst, DIS/PLAYs måder at rekruttere nye ansatte på, ønsker vi ved dette arbejdsspørgsmål at kortlægge, hvordan DIS/PLAY som arbejdsplads opleves af allerede ansatte, og om vi kan kategorisere DIS/PLAY som en mangfoldig arbejdsplads. Analyseafsnittet har til formål at skabe en forståelse af arbejdspladsens arbejdsmiljø, for at vi senere i tredje analysedel kan sammenholde DIS/PLAYs rekrutteringsmetoder og vurdere, hvilken effekt disse metoder har haft på arbejdspladsen, som den ser ud. Ved dette arbejdsspørgsmål åbner der sig en række spørgsmål omkring DIS/PLAY som arbejdsplads. Hvilken type social kapital er fremherskende på denne arbejdsplads? Er det primært den samme type ansatte, der går igen i medarbejderstabens udformning, eller har medarbejderne mange forskellige baggrunde og værdier? Hvordan er de ansattes tillid til hinanden, og hvilket Side 6 af 85

8 forhold har medarbejderne til hinanden? Med dette arbejdsspørgsmål ønsker vi at belyse ovenstående spørgsmål omkring DIS/PLAY som arbejdsplads. For at undersøge hvorvidt DIS/PLAY er en mangfoldig arbejdsplads, som er hovedfokus i denne analyse, ønsker vi at undersøge, hvor heterogene eller homogene medarbejderne i DIS/PLAY er. Denne analyse vil derfor, først ved brug af vores interviews, karakterisere hvorledes medarbejderne i DIS/PLAY overordnet opfatter arbejdspladsen. Dernæst vil vi belyse de områder, hvor medarbejdernes homogenitet og heterogenitet kan ses gennem vores livsverdensinterviews med primært Jacob og Susanne. Dertil anvender vi Robert D. Putnams teori om bridging og bonding social kapital for at forklare, hvorfor medarbejdernes forskelligheder og ligheder ser ud, som informanterne beskriver det. Dernæst undersøges tillidsniveauet blandt medarbejderne i DIS/PLAY, som dermed bliver en yderligere analyse af de karakteristika, der ses ved DIS/PLAY som arbejdsplads. Tillidsniveauet internt i virksomheden undersøges igen på baggrund af Putnams teorier, og informanternes udtalelser bruges som belæg, hvori teorien forstås. Slutteligt kigger vi på både Jacob og Susannes, men også på Steffens, udtalelser omkring det sociale liv i DIS/PLAY, med henblik på at undersøge hvordan DIS/PLAY, som arbejdsplads, sikrer tillid og dermed produktivitet og samarbejde mellem faggrupperne Hvordan påvirker DIS/PLAYs rekrutteringsmetoder deres arbejdsmiljø? Hvor de to første arbejdsspørgsmål tager udgangspunkt i to fænomener, der bliver undersøgt, ønsker dette arbejdsspørgsmål at undersøge sammenhængen mellem disse to. Vi ønsker her at undersøge, hvordan DIS/PLAYs rekrutteringsprocesser påvirker arbejdspladsens miljø og mangfoldighed. Når DIS/PLAY bruger deres ansattes netværk, skaber det så større mangfoldighed, idet der trækkes på de store, brede og løse netværk? Eller skaber det mindre mangfoldighed, fordi disse løse netværk i virkeligheden har samme homogene træk, selvom de er brede? Det er disse spørgsmål, denne problemstilling tager op og diskuterer. I den forbindelse anvendes der ikke nye teorier eller empiriresultater, men i stedet analyseresultaterne fra de to første analysedele. Vi bruger altså vores konklusioner om rekrutteringsprocessen og vores konklusioner om mangfoldigheden hos DIS/PLAY til at foretage en analyse af sammenhængen mellem disse. Først diskuterer vi, hvorfor der skabes homogenitet hos DIS/PLAY, når de benytter de rekrutteringsmetoder som de gør. Side 7 af 85

9 Dernæst kigger vi på hvorledes, der skabes heterogenitet blandt medarbejderne og dermed mangfoldighed. Afslutningsvis vurderer vi de positive og negative konsekvenser for DIS/PLAY, som virksomhed, ved deres brug af netværksrekruttering. Vi diskuterer altså på hvilke områder der skabes mangfoldighed og hvilke områder netværksrekruttering umuliggør mangfoldighed. Gennem analysen holder vi konstant de forrige analysedele overfor hinanden, og deri fletter vi informanternes pointer sammen, for at skabe et samlet billede af hvorledes DIS/PLAYs rekrutteringsmetoder påvirker virksomhedens mangfoldighed. 1.5 Afgrænsning I det følgende afsnit vil vi klargøre projektets hovedfokus, og hvilke områder vi vil belyse. Hertil kommer, at det der ikke er en del af vores fokus, vil vi afgrænse os fra. I projektet ønsker vi at belyse, hvorledes der er en sammenhæng, eller modsætning, mellem at rekruttere nye medarbejdere til en privat virksomhed gennem netværk og at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Vi ønsker derfor, med afsæt i Granovetters teoretiske fundament om svage og stærke bånd, at påvise, hvorvidt en privat virksomheds rekruttering gennem de ansattes netværk, som er udgjort af stærke og svage bånd, mindsker eller øger mangfoldigheden på arbejdspladsen i kraft af den sociale kapital. Vi har valgt at tage udgangspunkt i én vidensvirksomhed, kommunikationsfirmaet DIS/PLAY, eftersom vi ønsker at belyse muligheden for mangfoldighed på arbejdspladsen skabt af den stigende netværksrekruttering indenfor dette segment. Vi benytter os af flere teoretiske vinkler i form af Castells, Larsen & Pedersen, Bourdieu, Granovetter og Putnam. Teorierne skal skabe fundamentet for forståelsen og analysen af netværksrekrutterings indvirkning på mangfoldigheden i virksomheden. Vi benytter dermed teorierne i vores øjemed og diskuterer ikke teorierne mod hinanden eller belyser andre vinkler, end hvorvidt rekruttering af ansatte gennem netværk påvirker mangfoldigheden. Hertil anvender vi tre livsverdensinterviews med henholdsvis den administrerende direktør og to ansatte i DIS/PLAY, for at undersøge hvorledes vores problemstilling udspiller sig i det virkelige liv. Endvidere fokuserer vi ikke på bagsiden af netværksrekruttering for dem, der står uden for netværket, men vil bringe et perspektiv til denne problemstilling i vores perspektivering. Vi er Side 8 af 85

10 bevidste om, at der er en væsentlig pointe i, at mangfoldighed og diversitet er udgjort af sammensætningen af forskellige typer ansatte, og ved ansættelse gennem netværk er der en mulighed for at udelukke bestemte typer/grupper. Modsat undersøger vores projekt netop, om netværksansættelser er så perifere og svage i båndet (jf. kap. 3.4), at det er muligt at inkludere mange forskellige typer ansatte og dermed sikre en mangfoldig arbejdsplads. Vi afgrænser os fra at inddrage teori om mangfoldighed, da vi blot benytter mangfoldighed som et begreb. Der er flere grunde til dette, men den mest væsentlige er, at vi selv ønskede friheden til at definere diversiteten på en arbejdsplads, og fokusere på dette. Derved undgår vi alle de teoretiske facetter, en sådan mangfoldighedsteori ville indebære. Vores begreb om mangfoldighed, bliver defineret nedenfor i begrebsafklaringen (jf. kap. 1.6). 1.6 Begrebsafklaring Netværkssamfund: Begreb om nutidens samfund skabt af massive ændringer fra industrisamfundet, der har ledt til netværksorganisering i nutidens samfund, hvor det fleksible, samarbejdsdygtige og omstillingsparate individ er i fokus (jf. kap. 3.1). DIS/PLAY: Privat kommunikationsvirksomhed, der bruges som case. Se uddybning af virksomheden i kap Rekruttering: At skabe kontakt med en potentiel arbejdstager med henblik på ansættelse. Netværksrekruttering: Ansættelse eller søgen efter at ansætte gennem arbejdsgiverens netværk. Det kan være arbejdsgiveren, der søger eller ansætter gennem allerede ansatte eller bekendtes netværk, og det bliver derved netværkets medlemmer, der bliver nye mulige ansatte. Formelle og uformelle kanaler: Måden eller midlet, hvorpå der skabes kontakt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Uformelle kanaler er kontaktskabelse gennem uofficielle, ikke regelbundne processor. Dette kan være kontaktskabelse gennem en allerede ansat, en ven eller lignende, og det er dermed ikke alle, der har mulighed for at få information omkring jobåbningen. De formelle kanaler er ofte skabt gennem jobcentre, offentlige jobopslag eller lignende, hvor alle har lige mulighed for at få kendskab til jobbet og dermed at søge det (jf. kap. 3.2). Side 9 af 85

11 Mangfoldighed: Mangfoldighed forstås som en eftertragtet kvalitet hos en virksomhed, hvorved mangfoldighed udtrykker en diversitet og forskellighed i medarbejdernes sociale profil såsom alder, køn, uddannelsesbaggrunde og så videre. Mangfoldighedsbegrebet tillægges en positiv værdi, og anses som en egenskab der bidrager til bedre produktivitet og effektivitet i virksomheden: Mangfoldighed i medarbejderstaben giver flere løsningsmuligheder og dermed større evne til at bevæge sig i flere retninger (Brandi & Hildebrandt 2003:13). Vi forstår mangfoldighed som den positivt ladede betydning af et heterogent miljø på arbejdspladsen. I forlængelse af netværkssamfundets præmisser for virksomheders fleksibilitet og omstillingsparathed, anses mangfoldighed som den eftertragtede egenskab, en arbejdsplads kan opnå, når arbejdspladsen sørger for at have en heterogen, diverteret sammensætning af medarbejdere. Mangfoldighed øger altså fleksibilitet, som er en præmis for at indgå i netværkssamfundet, og mangfoldighed anses derfor for værende yderst givende for arbejdspladsen. Side 10 af 85

12 KAPITEL 2: METODE 2.1 Projektdesign Illustration 1: Original kilde Side 11 af 85

13 Ovenstående illustration viser, hvorledes denne rapport er bygget op, og hvordan de forskellige kapitler relaterer sig til hinanden. Dette afsnit vil gennemgå denne opbygning. Vi lægger, i projektet, først ud med et indledende kapitel, der indeholder en indledning, dernæst vores problemfelt, vores problemformulering med arbejdsspørgsmål og dertilhørende forklaringer og til sidst en begrebsafklaring (jf. kap. 1). Det indledende kapitel er bygget op således, at vores indledning først bredt beskriver konteksten for vores problemformulering. Her beskriver vi for eksempel, hvilke strukturelle forhold vi har defineret, og hvordan disse sætter rammerne for vores problem. Dette munder ud i et problemfelt, der mere konkret beskriver vores problem, og hvordan vi har tænkt os at foretage en analyse heraf. Dette ender til sidst i vores problemformulering, der er et produkt af ovenstående indsnævring. Efter præsentationen af vores problemformulering, formulerer vi tre arbejdsspørgsmål, der skal hjælpe os til at analysere vores problemformulering. Til sidst ender vores indledende kapitel med en begrebsafklaring, der præcist definerer, hvordan vi forstår og bruger de vigtigste begreber i projektet. Efter vores indledende kapitel følger vores metodekapitel, der skal forstås som en gennemgang af projektets opbygning og værktøjer (jf. kap. 2). Kapitlet lægger ud med dette afsnit omhandlende projektdesignet, der efterfølges af et problemdesign. Disse to afsnit skal fungere som henholdsvis en beskrivelse af projektets opbygning som helhed og problemets opbygning, og med hvilken teori og empiri vi ønsker at svare på de forskellige dele af problemet. Dernæst indeholder vores metodekapitel et afsnit om videnskabsteoretiske overvejelser, hvori der reflekteres over vores videnskabsteoretiske afsæt, og hvilke videnskabsteoretiske kendetegn vores valg af teorier og metoder har. Dette efterfølges af et afsnit, hvor vi ønsker at forklare, hvorfor vi har valgt de forskellige teorier. Det vil sige et kapitel, der hedder Valg af teori, og som gennemgår alle vores teoretikere og forklarer, hvilken relevans de har i forhold til vores projekt. Det næste afsnit gør det samme i forhold til vores empiri og metodiske værktøjer. Her beskrives for eksempel, hvorfor vi har valgt et casestudie af DIS/PLAY, og hvorfor vi har valgt vores interviewmetode. Dette munder ud i det næste afsnit, der mere gennemgående beskriver, hvilke metodologiske værktøjer vi har brugt. Efter vores metodekapitel præsenteres projektets teoretiske grundlag i et teorikapitel (jf. kap. 3). Dette er en selektiv redegørelse, hvor vi udelukkende har valgt at fokusere på det teori, der kan anvendes til at belyse vores problem. Herefter følger et kapitel om empiri, hvor vi ligeledes præsenterer vores empiriske data (jf. kap. 4). Kapitlet er primært udgjort af vores kodede Side 12 af 85

14 interviews, og det er samtidig også her, at vores valgte sekundære statistikker præsenteres. Disse to kapitler præsenterer altså vores værktøjer, der skal bruges senere i analysen. Herefter følger et kort kapitel, hvori vores analysestrategi introduceres. Denne omhandler, hvordan vi ønsker at benytte ovenstående teoretiske og empiriske værktøjer, og hvordan vi har organiseret dem til at svare på vores problem (jf. kap. 5). Det næste kapitel er projektets omdrejningspunkt og indeholder selve analysen (jf. kap. 6). Det er i dette kapitel, at vi bringer al vores redegjorte teori og empiri i spil i en analyse af vores problem. Vi har delt vores problemformulering op i tre arbejdsspørgsmål, og derfor er dette kapitel også delt op i tre afsnit, der kronologisk gennemgår hvert arbejdsspørgsmål. Når vi har lavet vores egentlige analyse, vil det efterfølgende kapitel sammenfatte vores konklusioner og ligeledes præsentere vores koncentrerede analysearbejde og dets konklusioner (jf. kap. 7). Dernæst følger et kapitel om den videre perspektivering af projektet, hvor vi åbner op for vores problem igen og reflekterer over, hvordan vores nye viden har udvidet vores forståelse (jf. kap. 8). Her redegør vi også for hvilke nye temaer, i forhold til vores problem, der kunne være relevante at bruge i videre undersøgelser. Afslutningsvis valideres hele projektets, og vi reflekterer over, hvordan vores resultater kan bruges, og hvad deres styrker og svagheder er (jf. kap. 9). Side 13 af 85

15 2.2 Problemdesign Illustration 2: Original kilde Ovenstående illustration viser, hvorledes vi vil gribe problemformuleringen an, som lyder: Hvorvidt påvirker netværksrekruttering medarbejdersammensætningen og arbejdsmiljøet hos DIS/PLAY? En vigtig pointe, i forhold til denne illustration, er, at pilen i illustrationen peger nedad, altså fra rekrutteringsteknikkerne til mangfoldigheden, hvilket understreger, at vi undersøger, hvordan DIS/PLAYs rekrutteringsteknikker påvirker virksomhedens sociale kapital, og ikke omvendt. Vi har delt analysen af problemformuleringen op i tre dele: i den første del undersøger vi DIS/PLAYs rekrutteringsteknikker, og den anden er en undersøgelse af DIS/PLAY som arbejdsplads, hvor vi undersøger begreber som mangfoldighed og social kapital i forhold til DIS/PLAY, og i den sidste del undersøges forholdet mellem rekrutteringsteknikkerne og deres indflydelse på DIS/PLAYs medarbejdersammensætning og arbejdsmiljø. Side 14 af 85

16 Illustrationen viser, at vi i den første undersøgelse af rekrutteringen bruger henholdsvis Castells, Larsen & Pedersen, Bourdieu og Granovetter samt vores interview med hovedsageligt den rekrutteringsansvarlige Steffen. I denne analyse vil vi også benytte sekundær statistik fra vores empiriafsnit. Derefter anvender vi Putnam og vores interviews, med primært de ansatte Susanne og Jacob, til at analysere DIS/PLAYs mangfoldighed. De første to undersøgelser bliver udført separat fra hinanden. I forhold til interviews har vi, som nævnt, valgt primært at bruge interviewet med Steffen i besvarelsen af første arbejdsspørgsmål, men vi inddrager dog også interviews med Jacob og Susanne for at skabe et mere nuanceret billede. Dette gælder også ved andet arbejdsspørgsmål, hvor vi ligeledes benytter interviewet med Steffen til at belyse arbejdspladsens mangfoldighed, selvom vi primært bruger de ansatte. Herefter kommer tredje og sidste arbejdsspørgsmål, der forholder sig til, hvordan teknikkerne, der anvendes til at rekruttere ny arbejdskraft, påvirker mangfoldigheden i DIS/PLAY. Således foretages der i tredje del en sammenkædning af de to første arbejdsspørgsmål. Dette betyder også, at der i denne del ikke inddrages noget nyt teori eller empiri, men i stedet bruger vi analyseresultaterne fra de to første analysedele. 2.3 Videnskabsteoretiske overvejelser I det følgende ønsker vi at belyse projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt. I projektprocessen har vi ikke stringent erkendt os til én videnskabsteoretisk retning. Hovedsageligt har vi dog gået ud fra den hermeneutiske tilgang, idet vi med et allerede teoretisk perspektiv har undersøgt vores fænomen. Vi har altså haft nogle fordomme, i form af vores teorier, og haft til hensigt at benytte disse konstruktivt ved at forholde disse til den empiri, vi selv har indsamlet (Juul 2012:122). Dette er klart inspireret af Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik. Vi har altså haft vores teoretiske fundament i bagagen, også ved selve indsamlingen af empirien. Et eksempel på dette er, at vi i vores interviews havde indbygget teoretiske koder i vores forskningsspørgsmål, der gjorde det lettere at forholde informanternes svar til samme teorier. Dette er et tegn på, at vi allerede, inden vi påbegyndte vores empiriske arbejde, har haft nogle fordomme og idéer om, at der kunne være en sammenhæng mellem rekrutteringsteknikkerne og arbejdspladsens miljø (ibid.:129). Vores teorikapitel har altså også den funktion, at det ikke bare redegør for vores teorier, men også for vores fordomme. Der er en grund til, at vi har valgt netop disse teorier, da vi har en forestilling om, Side 15 af 85

17 at de kan hjælpe os til at undersøge vores fordom om sammenhængen. Dette kommer også til udtryk i det hermeneutiske begreb om horisontsammensmeltningen, hvor vores endelige analyseresultater i virkeligheden er resultaterne af en sammensmeltning mellem vores teoretisk funderede fordomme og de observationer, vi har gjort fra den sociale livsverden (ibid.:145). Vores endelige erkendelse er altså produktet af en sammensmeltning af vores fordomme (jf. kap. 3) og empiri (jf. kap. 4). Hermeneutikken er, ud over erkendelsen af et fordomsgrundlag, også en fortolkningsvidenskab, og dette bliver ligeledes reflekteret i vores projekt (ibid.:100). Ligesom i fænomenologien fortolker vi også vores empiri. Dette betyder, at informanternes udtalelser ikke godtages som rene sandheder. Vi fortolker og koder deres udsagn og bruger dem i en analyse, hvor vi forholder deres udsagn til vores teoretiske kontekst. Dette hænger igen sammen med vores hermeneutiske ideal om, at vi ikke ønsker endeligt og objektivt at forklare vores sociale fænomen, eller på nogen måde analysere os frem til en sandhed, men i stedet vil bidrage med et perspektiv og en fortolket subjektiv forståelse af vores fænomen (Pedersen & Juul 2012:404). Vi frasiger os dermed også muligheden for at kunne fremsætte objektive lovmæssigheder omkring fænomenet, og det bliver dermed ikke hensigten at komme frem til en endegyldig sandhed. Vi stræber i stedet efter at forklare og synliggøre en mulig sammenhæng, mellem netværksrekruttering og mangfoldighed, skabt ud fra vores perspektiv og fordomme. Dette projekt har således primært et hermeneutisk udgangspunkt. Dette tydeliggøres både gennem den konstruktive brug af vores fordomme, vores ideal om horisontsammensmeltning og vores fortolkende brug af vores empiri. Når dette er nævnt, har denne hermeneutiske tilgang ikke været endegyldig, og vi har ikke ladet os begrænse, hvis andre teoretiske eller metodologiske valg har vist sig mere brugbare i analysen af vores problem. Vi har for eksempel ikke haft et krav om, at de anvendte teoretikeres arbejde skulle være foretaget ud fra samme videnskabsteoretiske idealer som vores, men i stedet fortolket på deres arbejde, så det passede til vores problem. På trods heraf, er vores opgave alligevel præget af den hermeneutiske videnskabsteori, med mange lighedspunkter til en fænomenologisk tilgang, og vores resultater skal dermed forstås ud fra denne retning. Side 16 af 85

18 2.4 Valg af teori Vores projekt har inkorporeret et bredt teoretisk fokus, der danner vores forståelsesramme af det problem, vi arbejder med. Teorierne beskrives i kapitel 3, men forinden vil vi argumentere for, hvorfor hver teori er relevant i vores projekt. Endvidere vil vi beskrive, hvorledes vi benytter den pågældende teori, og hvilke dele af vores problemstilling hver teori skal anvendes til at belyse. Afslutningsvis vil vi også klarlægge de fordele og ulemper, der kan være ved brugen af den pågældende teori Manuel Castells Vi anvender Manuel Castells teori om netværkssamfundet. Castells præsenterer her den kontekst og sammenhæng, vores casevirksomhed DIS/PLAY fungerer i, hvilket ydermere giver os en forståelse for, hvorfor DIS/PLAY handler, som de gør, og har de værdier som de har. Vi har, blandt andre, valgt at bruge Castells til at belyse vores første problemstilling omhandlende DIS/PLAYs netværksrekruttering. Som sagt benyttes Castells til at sætte vores problem ind i en bredere kontekst, men vi anvender ikke hans teorier til at analysere DIS/PLAY. Vi vil med brugen af Castells teori få en forståelse for, hvilke samfundsmæssige strukturelle rammer DIS/PLAY arbejder i, men ikke bruge hans teori til at belyse, DIS/PLAY som en konkret virksomhed. Vi har hovedsageligt benyttet os af en redigeret gennemgang af Castells teori, skrevet af Eric D. Carlson, som var en del af pensum ved et tidligere kursus om netværkssamfundet v/anders Ejrnæs,. Vi valgte at benytte denne tekst, da den skaber en sammenhængende forståelse af Castells teori. Original teksten, Netværkssamfundet og dets opståen, er yderst uddybet, og det ville kræve mange ressourcer at gå dybt ned i originalteksten, eftersom vi ikke benytter hans teori til at analysere vores problemstilling, men i stedet bruger den til at forstå DIS/PLAYs samfunds kontekst. Svagheden ved at benytte en redigeret udgave, er at det er muligt at der skippes nogle vigtige pointer og fejlfortolkes på den oprindelige tekst. Vi mener dog stadig den redigerede udgave er en troværdig andenhåndskilde. Det er en præmis for projektets udformning at vi går ud fra at vi på nuværende tidspunkt befinder os i et netværkssamfund, og valget af teorien om netværkssamfundet er derfor taget på baggrund af en forudindtaget forståelse af vores samtid. Problemet ved at vælge en teori om nutidens samfund, er at der er mange forskellige teoretiske vinkler og forståelser af vores samtid - og hvad der karakteriserer denne. Vi har dog valgt at Side 17 af 85

19 afskære os fra denne diskussion, og har bevidst accepteret at vi arbejder ud fra en forståelse af Castells samfundsoptik Christian Albrekt Larsen & Jacob Pedersen Vi benytter ydermere Christian Albrekt Larsen og Jacob Pedersens (2009) Ledighedsparadokset, der er relevant i forhold til netværksrekruttering. Larsen og Pedersens teori anvendes til at kaste lys over vores første problemstilling og skal således ses i forlængelse af Castells teori om netværkssamfundet. Christian Albrekt Larsen er uddannet ph.d. cand. scient. adm. og er ansat ved Aalborg Universitet som professor med særlige opgaver, hvor han beskæftiger sig med områder inden for politik og administration samt sociologi og sociale forhold (Aalborg Universitet ). Jacob Pedersen er uddannet forskningsassistent og ansat ved Aalborg Universitet som undervisningsassistent (Aalborg Universitet ). Larsen og Pedersen (2009) har sammen udarbejdet Ledighedsparadokset - Information, netværk og selektion på arbejdsmarkedet, der indgår i et større forskningsprojekt betegnet Arbejdsmarkeds- og velfærdspolitikkens effekt på lediges arbejdsmarkedstilknytning, som Beskæftigelsesministeriet har været med til at få stablet på benene (Larsen & Pedersen 2009:7). Larsen og Pedersen forholder sig heri mere generelt til spørgsmålet om, hvordan der på én og samme tid kan være ledige stillinger og kvalificeret arbejdskraft tilgængeligt. I den forbindelse kastes der lys over virksomheders måder at søge og rekruttere arbejdskraft på, og ligeledes hvordan ledige leder efter beskæftigelse, hvilket indebærer en omfattende undersøgelse af mange forhold. Larsen og Pedersen berører blandt andet informationsproblematikker mellem arbejdsgiver og -tager, forskellige rekrutteringsstrategier og rationalerne bag, heriblandt netværksrekruttering samt fordele og ulemper heraf, måder hvorpå virksomheder foretager selektion, forskellige holdninger til langtidsledige, statistisk diskrimination, betydningen af anbefalinger og jobsamtaler og konsekvenser ved mangel på netværk. Vi anvender dog kun enkelte dele af Ledighedsparadokset. Ved brug af Larsen og Pedersen er det muligt at sige noget om, hvordan situationen ser ud på det danske arbejdsmarked (suppleret med statistik af nyere dato), og hvorledes der her eksisterer et informationsproblem (et dobbelt principal- Side 18 af 85

20 agent-problem), der kan resultere i mere udbredt brug af uformelle rekrutteringskanaler. Herigennem opnås der også indsigt i, hvad der ligger til grund for virksomheders valg af rekrutteringsstrategier, hvilket ydermere gør os i stand til at belyse, hvorfor det kan være fordelagtigt for virksomheder at benytte sig af netværk, når der rekrutteres ny arbejdskraft. Dermed opnår vi, gennem Larsen og Pedersen, viden om både generelle forhold, som gør sig gældende på arbejdsmarkedet, og mere specifikke forklaringer på, hvorfor arbejdsgivere bruger uformelle annonceringsformer. Dette teoretiske perspektiv vil fungere som baggrundsviden, når vi undersøger DIS/PLAY i vores konkrete casestudie. Ud over at give os en forståelse for, hvilke kanaler DIS/PLAY gør brug af, bekræfter Larsens og Pedersens empiriske arbejde også, at der kan ses en tendens til, at flere virksomheder bruger disse uformelle kanaler, og at netværk spiller en større og større rolle, når der søges efter job. Dette giver, i forhold til vores problemstilling, en god grund til i første omgang at undersøge rekrutteringskanalerne, da de altså får en større betydning. Til sidst giver Larsen og Pedersen os også et meget konkret analyseværktøj i deres teori om informationsproblematikken. Dette kan vi anvende, også i vores første analysedel (jf. kap. 6.1), da vi på den måde forstår DIS/PLAYs situation bedre, og derfor kan vi lave en bredere og mere nuanceret analyse. Vi får altså, med Larsen og Pedersen, et teoretisk belæg for, at det er mindre ressourcekrævende at tage arbejdstagere ind til samtale, hvis de i forvejen har høj information om dem Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu ( ) var en fransk sociolog (Prieur & Sestoft 2006:7) og ansat som professor ved Collége de France (Sestoft 2006:9). Bourdieu studerede filosofi og har blandt andet været ansat indenfor filosofi, men senere også som sociolog (ibid.). Bourdieu har både været gymnasielærer, universitetsassistent og professor (ibid.:10). Som nævnt studerede han filosofi, men med tiden bevægede han sig over i sociologien (ibid.). I perioden var Bourdieu i Algeriet på grund af værnepligt (ibid.:9), og det var her, grundlaget for hans første værker, betegnet Sociologi de l Algérie (1958) blev dannet, hvori begrebet om habitus og handlingsteorien skildres (ibid.:12f). Herefter tog udviklingen af Bourdieus begrebsapparat fart, og med tiden har han udviklet adskillige begreber, der søger at forklare menneskets handlinger: habitus, praktisk sans, Side 19 af 85

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Den u/delte skole. Projekttitel: Forfattere:

Den u/delte skole. Projekttitel: Forfattere: Projekttitel: Den u/delte skole Forfattere: Christian Bundgaard, Mikkel Steen Dahlgaard, Pia Louise Nielsen, Simon Heilbuth og Solveig Petursdottir Madsen Vejleder: Yvonne Mørch Hus nr: 14.1 Gruppe nr:

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Kapitel 1: Indledning... 4

Kapitel 1: Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.4.1 LGBT Danmark... 9 1.4.2 Regnbuefamilie... 9 1.4.3

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

Jobsøgning. - set fra en headhunters skrivebord

Jobsøgning. - set fra en headhunters skrivebord Jobsøgning - set fra en headhunters skrivebord Hvad er vigtigst for jobsucces? Kapabiliteter: Kapabiliteter: Færdigheder Intelligens Personlighed Motivation 1. Intelligens 2. Personlighed 3. Motivation

Læs mere

Lektiecaféen for de mange eller de få?

Lektiecaféen for de mange eller de få? Lektiecaféen for de mange eller de få? The lektiecafe for the many or the few? SAM-Bachelorprojekt 6. semester 2015 Skrevet af; Astrid Andrea Schultz (49692) Oliver Alexander Strube (49678) Sandra Springborg

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER 4. semester forår 2012 Hus 19.1 gruppe 9 VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER KONSEKVENSER VED INDTÆGTSGRADUERING AF BØRNEFAMILIEYDELSEN Udarbejdet af Maria Albøg Jespersen, Stine Vork rosenwein & Sanni Nielsen

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Også på andre områder mener medarbejderne, at arbejdsgiverne i dag stiller større krav end for fem år siden:

Også på andre områder mener medarbejderne, at arbejdsgiverne i dag stiller større krav end for fem år siden: 24. september 2013 Krisen har fået os til at løbe stærkere 87% af de danske lønmodtagere mener, at arbejdsgiverne stiller højere krav til dem i dag end for fem år siden. Det viser en ny stor international

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed. - Guide til screening af jobklare

Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed. - Guide til screening af jobklare Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed - Guide til screening af jobklare August 2014 1. Indledning Denne guide skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere