Ønskede egenskaber og indfriede krav?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ønskede egenskaber og indfriede krav?"

Transkript

1 Kjeld Peter Høgsbro Allerup Professor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg DPU - Danmarks Universitet institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet Nationale test Ønskede egenskaber og indfriede krav? De danske nationale test fulde navn er egentlig De Nationale It-baserede Adaptive Obligatoriske Test. Det fulde navn fremhæver, til forskel fra det forkortede, flere vigtige sider af disse test i sammenligning med mange andre typer af test. Altså nogle signaler om, hvad der gør netop disse test specielle. Testene er resultatet af nogle krav om udvikling af nye evalueringsinstrumenter, som fandt sted for ca. 15 år siden, og i dag indgår testene rutinemæssigt i skolens hverdag. Derfor er det også et passende tidspunkt at spørge, om nogle af de viklingen, faktisk er blevet indfriet og kan demonstreres opfyldt gennem egenskaber, som man kan undersøge via indsamlede data i dag. Denne artikel har til formål at beskrive et par af de oprindelige krav: Sammenlignelighed af testresultater, adaptivitet i forhold til elevers færdighedsniveau og evne til at formidle brugbare evalueringsresultater set i lys af deres aktualitet i den pædagogiske verden dengang og nu. Vi kan med et kik over skulderen i dag spørge, om det blev, som vi ønskede og krævede det eller om der mangler noget? krav og intentioner, der oprindeligt lå bag ved ud- 22

2 NR. 18 NOVEMBER 15 Lidt historisk Indtil udgangen af 1990 erne benyttede danske lærere sig, i den daglige evaluering, hovedsageligt af test, som de enten selv fremstillede, eller som de hentede på det dengang eksisterende Dansk Psykologisk Forlag (i dag Hogrefe). Der var tale om både formative (diagnostiske) og normative test og på det øverste plan Undervisningsministeriet administrerede man de årlige afgangsprøver der, som normative prøver, alene havde til formål at udstyre eleverne med en passende fornemmelse af, hvor deres præstation lå sammenlignet med andre elevers samt at give Undervisningsministeriet en overordnet fornemmelse af elevernes præstationsniveau. Trods små tilløb til at ændre på de grundlæggende procedurer, fx i dansk retstavning, hvor der en overgang anvendtes målorienteret karaktergivning, var det klart for alle, at de anvendte normative prøver og test manglede nogle fundamentale egenskaber. Det drejede sig først og fremmest om egenskaber vedrørende sammenlignelighed mellem resultater opnået fra ét tidspunkt, fx et givent år, til et andet tidspunkt og måske med en anden elevgruppe, sådan som tilfældet er, når man vil studere udviklingen af præstationer i afgangsprøven i 9. klasse. Når man ser bort fra nogle bestemte af Dansk Psykologisk Forlags test, var det indlysende umuligt at give mening til sammenligninger mellem forskellige år og elevpopulationer. Det er lidt ironisk, at det var en dansk statistiker, Georg Rasch, som i 1960 erne formulerede nogle modeller (Rasch 1960), som passende anvendt over for konkret testkonstruktion faktisk gjorde det muligt at foretage objektive sammenligninger af den nævnte type over forskellige tidspunker og over forskellige elevpopulationer. Ironien består i, at mens man i de nationale NAEP test i USA allerede i 1980 erne indførte konstruktionsprincipper ud fra disse såkaldte Rasch Modeller, skete det kun i Danmark i forbindelse med nogle af Dansk Psykologisk Forlags test og her hovedsageligt begrundet i nogle familiære relationer til forlaget. Det officielle Danmark kørte videre som hidtil, og det var først i slutningen af 1990 erne, at Undervisningsministeriets satsning på Danmarks strategi for uddannelse, læring og IT med undertitlen Vi skal videre fremlagde planer for, hvordan de uddannelsespolitiske målsætninger fremover kunne styrkes ved hjælp af IT, herunder brug af den moderne teknologi, i forbindelse med test af elever. Det var ministeriets uddannelsesdirektør Kim Mørch Jacobsen, som efter en rejse til Norge i starten af 00 erne viderebragte de første idéer om konstruktion af It-baserede adaptive test, udarbejdet på de moderne psykometriske vilkår, som Rasch modellen specificerer. Den validitet, som testen sikres netop gennem Rasch Modellen, løser de nævnte problemer med objektive sammenligninger over tid og over elevpopulationer. Principperne for Rasch Modellen gennemgås kort nedenfor (se også JAM 2004). Forskellige arbejdsgrupper fremkom med tanker om de praktiske og teoretiske problemer, som skulle løses i forbindelse hermed, men det afgørende skub til igangsættelse af arbejdet med nationale test kom fra en helt anden vinkel. 23

3 NATIONALE TEST - ØNSKEDE EGENSKABER OG INDFRIEDE KRAV? I december 2003 fremlagdes resultaterne af 2. runde af den internationale PISA undersøgelse, den 1. runde var i år 2000, og undersøgelsens resultater var i Tyskland årsag til en ophidset stemning. Stemningen i Danmark var helt modsat, og op til det planlagte pressemøde så det ud til, at der var en gennemgående accept af resultaterne. Men resultaterne blev pludselig, af daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs, på selve pressemødet, drejet til at være en katastrofe for det danske undervisningssystem. Der var ikke mange af de, som havde kendskab til de faktiske resultater, der var enige i den udlægning, men den politiske handlekraft satte omgående ind, og næsten samme dag blev forligspartierne indkaldt med henblik på at gøre noget aktivt for at løse problemerne omkring dette dårlige PISA resultat: Indførelsen af obligatoriske nationale test. I næste afsnit beskrives nogle centrale krav, som blev formuleret i forbindelse med projektudbuddet. Det blev bragt i udbud i to omgange, første gang med en økonomisk ramme på 32 mio. kr, hvilket var helt utilstrækkeligt, og derefter en ny udbudsrunde med en økonomisk ramme på 62 mio. kr. I denne anden udbudsrunde modtog undervisningsminister Bertel Haarder to seriøst gennemskrevne tilbud inden for den økonomiske ramme. Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) var den ene byder og det rådgivende ingeniørfirma Cowi Consult stod for det andet. En underleverandør til DPU s tilbud sprang fra i sidste øjeblik, og dette medførte at tilbuddet var ugyldigt, og arbejdet blev dermed lagt i hænderne på Cowi Consult, som iflg. egne beskrivelser fokuserer deres spidskompetencer således, at Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi angriber vi udfordringerne fra mange forskellige vinkler, så vi skaber mere sammenhængende løsninger for vores kunder (cowi.dk). Med flere forsinkelser og løbende udvidelse af den økonomiske ramme til mere end 110 mio. kr., inklusive bøder til Cowi, overtog Undervisningsministeriet ansvaret for testene ca. i Det var allerede fra starten aftalt mellem forligspartierne, at der efter nogen tid med praktisk anvendelse af testene i skolen skulle laves en opfølgende evaluering af forskellige aspekter af implementeringen af testene. Denne blev gennemført af Rambøll (2013). Nogle ønsker om egenskaber ved de nationale test Allerede fra starten ønskede man, at der blev udviklet test for mange klassetrin og i så mange fag som muligt. Dermed lå også i luften, som et stærkt ønske, at man skulle kunne sammenligne resultaterne fra år til år, således at effekten af centrale initiativer, fx skolereformer kan måles og evalueres dynamisk over en række år. Med de eksisterende afgangsprøver er dette, som nævnt, umuligt. Der findes i øjeblikket 10 obligatoriske test i skolens fag samt to frivillige test i faget dansk som andetsprog, men det er hensigten at udvide listen både mht. fag og klassetrin. De centrale dele af den nye skolereform belyser alle nogle egenskaber vedrørende sammenlignelighed mellem elever fra forskellige klasetrin og mellem de samme elever set over flere år: Alle elever bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som de kan Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal falde år for år Eleverne skal på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse Det står allerede ret klart fra denne forkortede oversigt, at det, man ønsker, er, at de nationale test kan leve op til egenskaber om at gøre sammenligninger over år og mellem elevgrupper mulige, således at man fra et resultat fra de nationale test fra en konkret elev skal kunne sammenligne dels med sig selv på et senere tidspunkt, dels med andre elevers resultater. Der kræves faktisk, at de nævnte sammenligninger skal kunne udføres på forskningsmæssigt valide vilkår, hvilket er noget mere end blot en mulighed. Det hører med til billedet, at skolereformen jo er iværksat efter indførelsen af de nationale test og derfor ikke kan tage æren for at generere de krav til egenskaber, som lige er nævnt. 24

4 NR. 18 NOVEMBER 15 Set fra en målteoretisk synsvinkel, også kaldet psykometrisk vinkel, må man efter løsning af en række tekniske problemer omkring implementeringen af de nationale test i dag sige, at de, som ét af de få af slagsen i verden, faktisk indfrier disse krav, der kort refereres til som egenskaben at kunne formidle objektive sammenligninger. Mens objektivitets -egenskaben ikke har sat sig spor i det fulde navn for testen, har en anden egenskab til gengæld gjort det: Adaptiv. Når testene kaldes adaptive, hentydes der til, at selve testafviklingen foregår ved, at eleven løbende udsættes for opgaver, som er passende i forhold til elevens dygtighed. Det betyder konkret, at man tilstræber, at svage såvel som stærke elever får præsenteret opgaver i testforløbet, som de har ca. 50% chance for at svare rigtigt på. Ved starten af et testforløb ved man ikke, om man har med en svag eller stærk elev at gøre, og man starter derfor i midten med en middelsvær opgave. Afhængigt af om eleven kan svare rigtigt eller forkert på opgaven (faktisk et par opgaver og ikke kun én opgave) vælges derefter nye opgaver, som er enten sværere eller lettere end den (de) første opgaver, og man bruger alle de opnåede svar til at beregne et skøn over, om man har en stærk eller svag elev foran sig. Valget af opgaver foregår ved, at der er opbygget en opgave-bank bestående af mange opgaver inden for hvert fag og med forskellige sværhedsgrader. Hver gang eleven skal præsenteres for en ny opgave, vælges den næste opgave tilfældigt blandt de opgaver i opgavebanken, som har den valgte tilpassede sværhedsgrad, og som ligger i det faglige domæne, som eleven i øjeblikket bliver testet i. Inden for hvert af folkeskolens hovedfag har praksis udviklet sig sådan, at der er skabt tre faglige sub-domæner. I matematik er der fx tale om algebra, geometri og anvendelse. Tilsammen udgør resultaterne fra de tre domæner en profil af eleven, hvilket er årsagen til, at nogle betegner de nationale test som profiltest. Eleven præsenteres løbende for nye opgaver inden for hvert af de tre sub-domæner eller profilområder, indtil der er en vis statistisk sikkerhed for at kunne sige, at eleven kan besvare endnu en opgave af samme sværhedsgrad som den sidste med chancen 50%. Denne sikkerhed afhænger af antallet af opgaver eleven har været igennem og det faktiske forløb med skiftende sværere/lettere opgaver, som eleven har oplevet. Som regel vil eleven opleve, at den statistiske sikkerhed er på plads ved besvarelsen af ca. 20 opgaver i hvert profilområde. Den adaptive egenskab blev i sin tid tænkt ind i konstruktionen af de nationale test af flere grunde. Dels eksisterede der allerede ganske mange adaptive test på markedet, man kan prøve en del af dem ved at aktivere de såkaldte CAT test (Computerized Adaptive Testing) på web. Dels lå der en drivkraft i at kunne tilbyde især svage elever en mulighed for at opleve at svare rigtigt på flere opgaver, end de var vant til under sædvanlige test. Endelig kan man sige, at når man er i gang med at opgradere betydningen af IT i undervisningen og ved testsituationer, jf bemærkningerne oven for, så ligger det lige for at udnytte situationen med eleven foran en computer til at gå væk fra det stive såkaldte lineære testsystem på papir med et fast antal opgaver, som er ens for alle elever. Set i bakspejlet må man erkende, at der findes både positive og negative sider af den måde, den adaptive egenskab er implementeret på ved de nationale test. Det positive findes hurtigt frem i den omstændighed, at det for første gang nu er blevet muligt at teste elever med helt forskellige (adaptivt tilpassede) opgaver og alligevel være i stand til at sammenligne testresultaterne. De nationale test udnytter her objektivitetsegenskaben i samklang med den adaptive egenskab under Rasch modellen til at kunne gennemføre valide sammenligninger og målinger, som ikke har kunnet gennemføres før. PISA og IEA s TIMSS og PIRLS-undersøgelser opererer alle med mange adskilte opgavehæfter opbygget af forskellige opgaver og trækker i princippet, som de nationale test på samme objektivitetsegenskab: At kunne sammenligne elever, der ikke har besvaret de samme opgaver. De negative sider, af den måde det adaptive princip virker, er detaljeret beskrevet i Allerup (2013), og her skal alene nogle få hovedforhold nævnes: Trods passende elevinstruktion ser det ikke ud til, at eleverne forstår, at det er maskinen og ikke dem selv, der bestemmer det antal opgaver, de får stillet der går prestige i at få så få opgaver stillet som muligt. Det er tilsvarende lidt flovt at være den sidst testede i computerlokalet. Alle andre 25

5 NATIONALE TEST - ØNSKEDE EGENSKABER OG INDFRIEDE KRAV? har forladt lokalet/er stoppet, og man sidder alene tilbage. Også her er der tale om manglende forståelse af de tekniske præmisser bag ved testen. Fra kvalitative analyser af testforløbet blev det klart, at en del elever gik meget op i selve antallet af opgaver, de var mest interesserede i at få så mange opgaver som muligt hurtigst muligt! (Kousholt 2012). Det er ikke nemt at forstå, hverken for dygtige eller svage elever, at når de mødes efter testsessionen og udveksler erfaringer om, at begge parter har løst ca. 50% af opgaverne korrekt, så er det faktisk fint i overensstemmelse med deres gensidige, ret præcise fornemmelse af hinandens daglige, faglige niveau. Fordi tildelingen af næste opgave foregår tilfældigt ud fra maskinens valg af opgaver med passende sværhedsgrad, opleves det tit, at den samlede række af opgaver ikke giver fagligt mening for eleven. Den manglende sammenhæng skal ses i relation til, at fx PISA, TIMSS og PIRLS alle benytter sig af opgaver, hvor man fx gennemlæser større tekststykker først, før man mødes af de opgaver/spørgsmål, som testen er bygget op af. Endelig gælder det ved alle former for evaluering, at selve formidlingen af resultaterne er en vigtig del af processen. Dette gælder ikke mindst formidling af resultater fra en test, fordi der her ofte kræves brug af forskellige tekniske størrelser for at kunne forstå betydningen af testresultatet. I forbindelse med mange af folkeskolens præstationstest har det været gængs praksis at regne antallet af rigtige besvarede opgaver ud og bruge dette tal, når eleven skal have en vurdering af, om resultatet er godt eller mindre godt. Et bestemt antal rigtige besvarelser fører til en bestemt karakter på 7-trinsskalaen. Omsætningen mellem antal rigtige og en karakter gælder alene for den konkrete prøve og over for de konkrete elever, som har taget prøven. Det er på forhånd fastlagt hvor mange procent, der skal have de forskellige karakterer 1. Man kan derfor ikke sammenligne præstationerne fra år til år og mellem elever, som ikke har deltaget i samme prøve. Mange tror, at man er bedre stillet med formidlingen af resultatet ved at udregne antallet af rigtige i procent i stedet for blot at gå ud fra selve antallet af rigtige besvarelser. Men skal procenten så udregnes i forhold til alle opgaver eller, som Dansk Psykologisk Forlag har gjort det i mange år, som en procent i forhold til det antal opgaver, som eleven har nået at se på? Uanset valget får man imidlertid ikke et rigtigere mål for elevpræstationen. Ved de nationale test bliver eleverne løbende præsenteret for nye opgaver, indtil der er ca. 50% chance for at svare rigtigt på den næste opgave. Det er derfor umuligt at formidle antallet af korrekt løste opgaver eller en form for procent rigtige som det egentlige mål for elevdygtigheden. Som omtalt hører det med til selve konstruktionsgrundlaget for opgaverne i opgavebanken at en bestemt statistisk model, Rasch Modellen, skal kunne beskrive sandsynligheden for, at en elev svarer korrekt på opgaven. Faktisk blev opgavebanken i første omgang konstrueret ud fra rene faglige principper og hensyn, men efterfølgende måtte ca. halvdelen af opgaverne udgå på grund af manglende tilpasning til Rasch Modellen % af eleverne på karakteren 12, 25% på 10, 30% på 7, 25% på 4 og 10% på karakteren 2 Hvorved verden i forhold til normal praksis jo sættes på hovedet: Normalt forkaster man den statistiske model, hvis modellen ikke passer til virkeligheden (data), men her prioriterer man modellens evne til at danne objektive sammenligninger og laver om på virkeligheden (dvs. finder en ny opgave). 26

6 NR. 18 NOVEMBER 15 Den simpleste Rasch model opererer med to sæt parametre: θ1,..., θk, som måler (k) opgavesværheder og σ1,..., σn, som måler (n) elevernes færdigheder (JAM,2004 og Allerup,1994, 2007). Med disse to sæt teoretiske mål (sværhed = θi og færdighed = σv) er Rasch sandsynligheden for et korrekt svar til item nr. i fra elev nr. v (dvs. avi=1) følgende: Denne statistiske model er speciel ved på enntydig facon at knytte nogle basale praktiske krav mht. brugen af resultaterne fra en test (scoreværdierne) til opfyldelsen af Rasch Modellen. Rasch viste, at de tre følgende udsagn er ækvivalente: (i): elevscorerne (og item scorerne) udtømmer al viden om sværhed og dygtighed (sufficiens), (ii): Det er muligt at sammenligne elevfærdigheder med en hvilken som helst subgruppe af items (skal føre til samme resultat) og (iii) Rasch modellen er en gyldig statistisk beskrivelse af data (rigtigt/forkert) fra(n) elever til (k) opgaver. Den første egenskab kan kaldes en validering af den praktiske anvendelse af elevscorer. Den anden egenskab kaldes specifik objektivitet og er ekstrem anvendelig ved testsituationer, hvor ikke alle elever får de samme opgaver, herunder De Nationale Test, PISA og IEA s TIMSS og PIRLS undersøgelser. Når en elev sidder foran computeren ved Nationale Test kendes sværhedsgraderne for samtlige opgaver på forhånd fra en tidligere omfattende test. Elevens færdighedsniveau kendes i sagens natur ikke på forhånd, men undervejs i det adaptive system, trin for trin, opgave for opgave, ny-beregnes et mål for elevdygtigheden (ud fra samtlige foregående svar) og computeren vælger næste opgave, så det forventes, at der er 50% chance for at svare rigtigt. Den skala, som elevdygtigheden tilhører, ligger fra ca til 3.00 med den neutrale elev målt i midten til værdien 0. Det er samme statistiske model, man anvender ved de internationale PISA test og IEA s TIMSS og PIRLS undersøgelser. Men her har man parallelforskudt de oprindelige skala til at være en skala omkring 500 ± ca. 200 i stedet for 0.00 ± 3.00, en ren matematisk manøvre, som ikke har betydning for fortolkningen, men måske respekterer den kendsgerning, at negative værdier sender forkerte signaler til modtageren. Lidt som den diskussion der udspillede sig ved fastlæggelsen af numeriske værdier på 7-trinkarakterskalaen med karakteren -3. Ved de internationale evalueringer har man vænnet sig til at aflæse elevpræstationerne på skalaen centreret omkring 500, og når danske elever ligger på 492, ved alle, at det er under gennemsnittet. Men hvor meget? Betyder de 8 point virkelig noget, som når man fx går fra karakteren 10 til fx 4 på 7-trinskalaen? Der hersker nogen uklarhed omkring dette spørgsmål, fordi der dels er en statistisk vinkel på det (signifikant forskel eller ej) og dels en politisk. Når det politiske system imidlertid har vedtaget, at grænsen 407 er en præstationsgrænse, hvorunder man ikke kan forvente, at elever vil være i stand til at klare en senere ungdomsuddannelse, formidles der direkte en usandhed (se fx Allerup et al 2014). Der er gode, tekniske grunde til at arbejde med mål for elevfærdigheder på 500-skalaen, fordi statistiske analyser af elevpræstationer, sammenligninger mellem forskellige elever og mellem samme elevs præstationer på flere tidspunkter kun kan ske meningsfuldt på denne skala. Man kan derfor udveksle data fra de internationale undersøgelser og regne videre på dem i forhold til forskellige baggrundsvariabler, hvis elevpræstationerne er udregnet netop på denne 500-skala. De nationale test og de nævnte internationale undersøgelser har alle Rasch modellen som statistisk baggrund for beregningerne af opgave-sværhedsgrad og elevdygtighed, og derfor er 500-skalaen lige så naturlig for de nationale test som for de internationale. Imidlertid vil man bemærke, at formidlingen af resultater fra de nationale test foregår på en helt anden skala: En såkaldt percentilskala. Denne skala forsøger at kombinere den velkendte 7-trin skalas markering af om præstationen er god eller svag med en gruppering af værdierne fra 500-skalaen. Den såkaldte elevprofil bestående af tre værdier på de fag- 27

7 NATIONALE TEST - ØNSKEDE EGENSKABER OG INDFRIEDE KRAV? lige sub-domæner er bygget på disse oversættelser fra 500-Rasch skalaen til den anvendte percentilskala. De er som grupperede værdier mere unøjagtige at regne videre på, end hvis man havde adgang til de bagomliggende ugrupperede 500-skalaværdier (Allerup 2005). Set fra en statistisk synsvinkel er det lidt pudsigt, at de officielle udmeldinger foregår ved hælp af de omtalte percentilværdier i tre profilben. Man tvinges dermed til at foretage analyser mv i et sprog, som forhindrer præcise statistiske sammenligninger, sammenlignet med de analyser, som kunne være gennemført, hvis man i stedet for anvender værdier fra 500-skalaen. Fx kan en grundig evaluering af skolereformen ikke gennemføres ud fra de officielle elevprofiler, man bliver nødt til at inddrage tallene fra 500-skalaen. Afslutning Tidligere var prøver og test en række ens opgaver, som blev skrevet ind på papir og præsenteret for alle eleverne i en udvalgt lektion i løbet af en skoledag. Indførelsen af de nationale test har ændret meget på dette billede, hvor elever samles i et edb-rum med hver sin computer og løbende besvarer opgaver, som de præsenteres for. Opgaver som er forskellige fra elev til elev, og som opholder eleverne forskelligt, rent tidsmæssigt, mens computeren foretager statistiske vurderinger af, hvor præcist den kan beregne elevdygtigheden, før den lader skærmen skifte farve som tegn på, at nu kan eleven forlade computeren og straks levere den profil, som bygges op af besvarelserne på hver sit profilområde. Det må betragtes som en i princippet erhvervet gevinst, at resultater fra de nationale test, til forskel fra mange gammeldags, lineære test, nu kan levere sammenligninger over tid, så man kan følge eleverne og lave sammenligninger mellem forskellige elevgrupper. Det ligger formodentligt endnu som en mulig gevinst at høste alle fordele af det adaptive testprincip, som på det teoretiske plan virker, men som i praksis udviser mangler. Endelig ser det ud til, at de rammer, som benyttes til formidling af testresultaterne, ikke er afstemt i forhold til den teoretiske ramme for Rasch modellen, de er født i, hvilket øjensynligt frembyder problemer for modtagerne også, hvad enten de er elever, lærere eller forældre. 28

8 NR. 18 NOVEMBER 15 Litteratur Allerup, P. 2013: Evaluering af de nationale tests - Ekspertvurdering 2. Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen). Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen. Kousholt, K. (under udgivelse): Børn som deltagere i social testpraksis. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, særnummer. Kousholt, K. 2012: De nationale test og deres betydninger Set fra børnenes perspektiver. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 49(4), Allerup, P., Klewe, L. og Torre, A., 2013: Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne; kvantitativt perspektiveret. Aarhus Universitet, Institut fort Uddannelse og Pædagogik (DPU). Allerup, P.: Identification of group differences Using PISA scales. I PISA According to PISA Does PISA Keep What It Promises? Stefan T. Hopmann/Gertrude Brinek Austria: University of Vienna (bog), Vienna, Allerup, P.: Rasch Measurement, theory of. The International Encyclopedia of Education, second edition, Pergamon Press (1994). Allerup, P.: Statistik og Test nogle forudsætninger og muligheder. Kroghs Forlag 2005, p Rasch, G. 1960: Probabilistic Models for Some Intelligence and Attainment Tests. Munksgaard og 1980: Univ. of Chicago Press ISBN LC# JAM Press, 2004: Introduction to Rasch Measurement: Theory, Models, and Application, ISBN: (www.jampress.org). 29

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015 Notat Vedrørende: Den adaptive algoritme i De Nationale Test Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Den adaptive algoritme i De Nationale

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

TIMSS 2015 RESULTATER

TIMSS 2015 RESULTATER TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal

Læs mere

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 - Hvilke elev, lærer og skole faktorer har betydning for en god matematik

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder Kundskaber og Færdigheder lærer eleverne at skrive og regne? Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@edu.au.dk tel 21653793 - Fra rødder til kvadratrødder TIMSS 2011 er en fortsættelse af TIMSS 2007 og

Læs mere

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015

Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015 Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015 Jakob Wandall & Søren Munkedal, NordicMetrics ApS Vores baggrund Samfundsvidenskab Arbejdet

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til kommuner Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 De nationale test er et supplement 6 Fag og klassetrin for obligatoriske test

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

Folkeskolen nu og i fremtiden.

Folkeskolen nu og i fremtiden. Folkeskolen nu og i fremtiden. Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel +4521653793 Torsdag den 24. januar 2013 ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet Foredragsholderen Peter Allerup: Professor

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen?

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Nyt fra ministeriet Et to-delt fokus Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Læringskonsulenterne 80 konsulenter fordelt over landet (2 i matematik

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

National præstationsprofil dansk, læsning

National præstationsprofil dansk, læsning National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.

Læs mere

Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015. Jakob Wandall, NordicMetrics ApS

Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015. Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015 Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Baggrund Samfundsvidenskab (Cand. Polit) 1984-1994 Forskning, statistik

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Version 1-1-1-2-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016 Matematik og skolereformen Busses Skole 27. Januar 2016 De mange spørgsmål Matematiske kompetencer, hvordan kommer de til at være styrende for vores undervisning? Algoritmeudvikling, hvad ved vi? Hvad

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til skoleledere Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 Formålet med de nationale test 6 Disse områder tester de nationale test 6

Læs mere

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater Matematik

Læs mere

De frivillige nationale test i dansk som andetsprog. 5. og 7. klasse. De frivillige nationale test i dansk som andetsprog 1

De frivillige nationale test i dansk som andetsprog. 5. og 7. klasse. De frivillige nationale test i dansk som andetsprog 1 De frivillige nationale test i dansk som andetsprog 5. og 7. klasse De frivillige nationale test i dansk som andetsprog 1 2 De frivillige nationale test i dansk som andetsprog De frivillige nationale test

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Nyt fra ministeriet. Krogerup Højskole 19-10-15

Nyt fra ministeriet. Krogerup Højskole 19-10-15 Nyt fra ministeriet Krogerup Højskole 19-10-15 Hvem er han?? Martin Villumsen Kongevejens Skole Fagkonsulent i LTK Læringskonsulent i UVM Beskikket censor skriftlig og mundtlig PD som matematikvejleder

Læs mere

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.

Læs mere

Kick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics

Kick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Kick-off på Måling af elevernes faglige progression Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Baggrund Samfundsvidenskab Arbejde med forskning, statistik og analyse UvM og konsulentvirksomhed

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk De nationale test - status for udviklingen

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion).

Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Sammendrag af censorrapporter for matematik D maj 2013 Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Opgave 1: Kost Opgaven inddrager de 4 regningsarter, brug af regneark, fremstilling

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Indledning Teststatus Testresultater Årsresultater version 1 (januar 2015) Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne 3. juli 2012 ARTIKEL Af David Elmer Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne De unge deler sig i to grupper: Dem med de høje karakter vælger gymnasiet, og dem med de lave vælger

Læs mere

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer PIRLS 2011 Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer Denne vejledning er et uddrag af vejledningen, der blev anvendt i forbindelse med gennemførelse af PIRLS i marts 2011. Alle de praktiske oplysninger

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Vejledning til lærere ved de nationale test

Vejledning til lærere ved de nationale test Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 322 Offentligt Vejledning til lærere ved de nationale test Målgruppe Tidsramme Indledning Før testen starter Til læreren under testen Efter testen Målgruppe Denne

Læs mere

Analyser og resultater af Trintest 2009 i den grønlandske folkeskole

Analyser og resultater af Trintest 2009 i den grønlandske folkeskole Analyser og resultater af Trintest 2009 i den grønlandske folkeskole Institut for Læring Inerisaavik Naliliisarfik November 2011 Analyser og resultater af trintest 2009 i den grønlandske folkeskole Institut

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation 05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Analyser og resultater af Trintest 2011 i den grønlandske folkeskole

Analyser og resultater af Trintest 2011 i den grønlandske folkeskole Analyser og resultater af Trintest 2011 i den grønlandske folkeskole Naliliisarfik Institut for Læring Inerisaavik August 2013 Analyser og resultater af trintest 2011 i den grønlandske folkeskole Institut

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE MÅLING AF EFFEKTER - METODE Nogle oplysninger findes i statistikker og registre, men ikke alt. Spørgeskemaer: adgang til personlig (og subjektiv) information

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Matematik og målfastsættelse

Matematik og målfastsættelse Matematik og målfastsættelse Målfastsættelse, feedforward og evaluering i matematik, oplæg og drøftelse 1 Problemløsning s e k s + s e k s t o l v 2 Punkter Målfastsættelse af undervisning i matematik

Læs mere

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR EVALUERINGSKULTUR

Læs mere

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 Inspiration og vejledning Testen i matematik De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever

Læs mere

Analyser og resultater af Trintest 2014 i den grønlandske folkeskole

Analyser og resultater af Trintest 2014 i den grønlandske folkeskole Analyser og resultater af Trintest 214 i den grønlandske folkeskole Institut for Læring Inerisaavik Naliliisarfik Februar 215 Analyser og resultater af Trintest 214 i den grønlandske folkeskole Institut

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?

HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE? HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?, PH.D. IUP, AARHUS PERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLENS TESTPRAKSIS KONFERENCE 3. APRIL 204 SPØRGSMÅL Hvilke forestillinger om den ønskeværdige

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Institut for Læring - Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl. Retningslinjer for gennemførelse af

Institut for Læring - Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl. Retningslinjer for gennemførelse af Institut for Læring - Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl Retningslinjer for gennemførelse af Trintest 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Generelle

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

De nationale test for elever med. høretab. udfordringer, anbefalinger og inspiration

De nationale test for elever med. høretab. udfordringer, anbefalinger og inspiration De nationale test for elever med høretab udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre før testen 4 Støt eleverne

Læs mere

Lidt historisk om chancelære i grundskolen

Lidt historisk om chancelære i grundskolen Lidt historisk om chancelære i grundskolen 1976 1.-2.klassetrin Vejledende forslag til læseplan:.det tilstræbes endvidere at eleverne i et passende talmaterialer kan bestemme for eksempel det største tal,

Læs mere

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK De foreliggende vejledende sæt i matematik er gældende fra sommeren 2012 på matematik B og sommeren 2013 på matematik A. Der er en del ændringer i forhold

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater

Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater Med særligt fokus på matematik Matematikvejlederkonference Rasmus Vanggaard Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Odense Congress

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueringer i Danmark Præsentation af skole og evalueringsudvikling i DK

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueringer i Danmark Præsentation af skole og evalueringsudvikling i DK Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueringer i Danmark Præsentation af skole og evalueringsudvikling i DK Et rids af en skoleudvikling Evalueringer er en del af den danske folkeskoles udvikling. Skolens

Læs mere

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ..  # $ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test

Læs mere

Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner

Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner 69 Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner Sebastian Horst, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Abstract De nationale test i folkeskolen er nu snart klar til brug.

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv. Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland

Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv. Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland Arbejdspapir: 2012:1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. INTERNATIONALE

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER

FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER De nationale test for elever med FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3

Læs mere

Flere ligninger med flere ukendte

Flere ligninger med flere ukendte Flere ligninger med flere ukendte Frank Villa 14. februar 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere