Almindelig tangnål findes på lavt vand i hele Danmark, især i de indre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Almindelig tangnål findes på lavt vand i hele Danmark, især i de indre"

Transkript

1 Almindelig tangnål Latinsk navn: Labrus bimaculatus Engelsk navn: Deep snouted pipefish Orden: Nålefinnede fisk Familie: Nålefisk Almindelig tangnål findes på lavt vand i hele Danmark, især i de indre farvande. Den lever ofte langs kyster eller ved strandkanten, hvor vanddybden ikke er over 20 meter. Tangnålen lever mellem tang, ålegræs og anden vegetation, hvor den står helt stille lodret i vandet, mens den venter på et bytte. Tangnålen svømmer ikke særligt godt. Tangnålen er en lille, langstrakt fisk, men en meget lang, tynd, rørformet snude eller mund. Fisken har, til forskel fra andre nålefisk, finner. Tangnålen er oftest stribet brun og grøn, men den kan skifte farve og tilpasse sig omgivelserne. Almindelig tangnål suger vand ind gennem munden, hvor vandlopper, små krebsdyr, fiskelarver og fiskeyngel filtreres fra og ædes. Længde: Op til 35 cm (hunnen er noget større end hannen) Vægt:? Æg: Gyder: I sommerhalvåret Max levealder: 3 år De almindelige tangnåle har en særlig ynglepleje, hvor det er hannen, der bærer og ruger æggene. Hunnen lægger sine æg i hannens rugepose ved hjælp af et langt rør. Her bliver æggene befrugtet og udruget i løbet af ca. 1 måned. I den første tid efter klækningen kan ungerne søge beskyttelse i hannens rugepose.

2 Almindelig ulk Latinsk navn: Myoxocephalus scorpius Engelsk navn: Sculpin Orden: Ulkefisk Familie: Ulke Almindelig ulk er meget udbredt i alle danske farvande, især på lavt vand. Ulken er en bundfisk, der foretrækker at leve mellem tang og mudder. Den svømmer ret dårligt, og den ligger ofte helt stille på lur efter byttedyr eller svømmer langsomt frem og tilbage. Almindelig ulk kan ses hele året. Den almindelige ulk har et stort, bredt hoved med en meget stor mund samt pigge og benknuder. Den har desuden meget kraftige pigstråler i finnerne. Ulken er normalt grøn, brunlig eller brungul. I parringstiden er hannens bug dog rødlig med hvide pletter. Ulken er nærmest altædende, men den tager især små krebsdyr, småfisk, fiskeyngel og fiskerogn. Længde: Op til 60 cm, normalt dog kun op til ca cm. Vægt:? Æg: Op til Gyder: Vinter-forår Levealder:? Den almindelig ulk parrer sig om vinteren. Hannen holder hunnen fast, mens parringen foregår. Hunnen lægger efterfølgende sine æg i klumper på havbunden på lavt vand. Hannen bevogter æggene, indtil de klækkes efter ca. 5 uger.

3 Blåstak Latinsk navn: Labrus bimaculatus Engelsk navn: Cuckoo wrasse Orden: Pigfinnefisk Familie: Læbefisk Blåstak er almindeligt udbredt i Danmark i Nordsøen, Kattegat og i den vestlige Østersø. Fisken lever i kystnære område med stenrev, klipper og alger eller på sandbund med ålegræs. Den foretrækker områder, hvor vandet er meter dybt. Blåstak er en slank læbefisk med et spidst hoved og en stor mund med små, spidse tænder og tykke læber. Hannen er blå og sort på sider, hoved og ryg med stærke blå striber. Bugen og finnespidserne er orangerøde. De unge hanner er røde. Blåstakken finder sin føde på bunden, hvor den ofte plukker krebsdyr, orme, snegle og muslinger af tang og sten. Længde (blåstak): Op til 40 cm Længde (rødnæb): Op til 30 cm Vægt (blåstak): Op til 1 kg Blåstakken er hermafrodit og kan skifte køn i løbet af sit liv. Æg: Ca Max levealder: 20 år Hunner og unge, røde hanner kaldes rødnæb. Hunnerne er orangerøde og gyldne med tre sorte pletter bagerst på ryggen. Det har de unge, røde hanner ikke. Nogle af hunnerne skifter køn og bliver senere i livet til blå hanner. Når de unge hanner er omkring 7 år gamle, bliver de også blå.

4 Brisling Latinsk navn: Sprattus sprattus Engelsk navn: European sprat Orden: Sildefisk Familie: Sild Brislingen er almindeligt udbredt i alle de danske farvande. Fisken lever i stimer og foretrækker kystområder med meter dybt. Om vinteren trækker brislingerne dog ud på dybere vand. Brislinger finder både nær bunden, i overfladen og i de frie vandmasser. Brislinger ligner sild meget, men de kan kendes på de skarpe savtakkede skæl på bugen, der også har givet brislingen navnet skarpsild. Brislingen er sølvfarvet med et grønligt eller blåligt skær og med en mørkere ryg. Desuden kan brislingen kendes på, at bugfinnerne normalt begynder foran rygfinnens start. Brislingens føde består hovedsageligt af plankton og dyreplankton. Længde: Sjældent op til 20 cm, normalt ca cm. Vægt:? Æg: Op til Gyder: Januar-juli Max. levealder: Ca. 5-7 år I gydeperioden vandrer brislingen til særlige områder, som fx i Skagerrak og i den sydøstlige Nordsø, hvor legen og gydningen foregår. Hunnen gyder sine æg, som er pelagiske, hvilket vil sige, at de flyder frit rundt i vandet. Æggene klækkes efter ca. 1 uge.

5 Fjæsing Latinsk navn: Trachinus draco Engelsk navn: Greater weaver Orden: Pigfinnefisk Familie: Fjæsinger Fjæsingen er ret almindelig i Danmark i havområder med 2-30 m dybt, altså ret lavt vand. Forekommer ofte tæt ved kyster og strande. Fisken lever normalt ved bunden, hvor den foretrækker steder med sand og grus. Om efteråret trækker fjæsingerne ud på dybere vand. Fjæsinger er slanke og meget langstrakte fisk med opadvendte øjne og kraftigt underbid. Fisken er spraglet og skinnende med blå, grønne, gule og brune farver. Bugen er lys. Fjæsingen har desuden pigstråler i den forreste rygfinne og på gællelågende. Fjæsingens føde består af krebsdyr og små bundfisk. Den ligger ofte halv nedgravet på bunden og venter på, at et bytte kommer forbi. Om natten jager den i frie vandmasser. Længde: Sjældent op til cm Vægt: Op til ca. 2 kg Æg: Gyder: Juni-august Max levealder:? Kan ses hele året Fjæsingens kraftige pigstråler er giftige. Giften beskytter mod fjender, men de er også meget ubehagelige for mennesker, der er uheldige at træde på en nedgravet fjæsing på stranden. Man bør derfor straks søge læge, hvis man stikkes af en fjæsing, som er den eneste giftige fisk i Danmark.

6 Grundling Latinsk navn: Gobio gobio Engelsk navn: Gudgeon Orden: Karpefisk Familie: Karpefisk Grundlingen er mest udbredt på Sjælland og i Midt- og Østjylland. Fisken lever i langsomt strømmende og rene vandløb, i søer nær ved søbredden samt i brakvand. Grundlingen lever ofte i små stimer på meget lavt vand. Grundlingen har en lang og slank krop. Den er sølvfarvet, men noget mørkere på ryggen. På de blanke, sølvfarvede sider er der mørke skjolder samt en tydelig sidelinje. Man kan desuden kende grundlingen på de to skægtråde, der sidder i hver sin mundvig. I gydetiden får hannen vorter på hovedet. Grundlinger lever af forskellige bundlevende dyr som insektlarver og små krebsdyr samt halvrådne plantedele. Levesteder: Sø og vandløb Længde: Ca cm Vægt: Op til 200 g Æg: 3000 Gyder: Maj-juni Levealder: Ca. 6 år Grundlingen gyder om sommeren på lavt vand mellem sten og planter. Efter ca dage klækkes æggene, og de nye fisk slutter sig til de ældre artsfæller, som lever nær bunden.

7 Grå knurhane Latinsk navn: Eutrigla gurnardus Engelsk navn: Grey gurnard Orden: Ulkefisk Familie: Triglidae Grå knurhane er meget almindelig udbredt i alle danske farvande indtil Øresund. Knurhanen er en bundfisk, der lever på blød mudder- eller sandbund på meters dybde. Fisken trives dog også i de øvre vandlag. Ynglen lever frit i vandet, indtil den opnår en længde på 2-3 cm. Æggene flyder ligeledes frit i vandet. Den grå knurhane en langstrakt fisk med et kraftigt hoved, som er dækket af benplader. Ryggen og siderne er gråbrune eller rødbrune med små, lyse pletter. Bugen er lysere. Derudover har fisken bentorne langs sidelinien og pigge i den forreste del af rygfinnen. Den grå knurhane kan desuden knurre. Grå knurhane lever af småfisk og små bunddyr som krebsdyr og orme. Længde: Op til ca cm Vægt: Op til ca. 1,2 kg Æg: Gyder: April-august Max levealder: Ca. 6 år Kønsmoden efter ca. 3-4 år Grå knurhane har forlængede finnestråler i brystfinnerne. Disse bruges som ben, når fisken bevæger sig på bunden, og de fungerer som en slags følehorn, når fisken leder efter mad. Brystfinnerne er meget store og både halefinnen og gatfinnen er ret lange.

8 Havbars Latinsk navn: Dicentrarchus labrax Engelsk navn: European seabass Orden: Pigfinnefisk Familie: Moronidae Havbarsen findes i de danske farvande indtil omkring Øresund og Bælthavet. Fisken trives fint i brakvand. Havbarsen er normalt en stimefisk, der lever nær overfladen ved kysten. Om vinteren trækker den dog ud på dybt vand indtil 75 meters dybde. Havbarsen har skinnende, sølvfarvede sider og blågrå eller grønlig ryg. Både sider og ryg kan have et brunligt skær. Den forreste rygfinne består af pigge, mens den bageste er blød. På gællelåget har fisken desuden en sort plet og to pigge. Havbars lever af småfisk, bløddyr, orme, blæksprutter og krebsdyr. Længde: Op til 100 cm Vægt: Op til 12 kg Æg:? Gyder: Marts-august Max levealder:? Havbarsen er en meget værdsat spisefisk, som også opdrættes til kommercielt brug i en stor del af sit udbredelsesområde.

9 Havkarusse Latinsk navn: Ctenolabrus rupestris Engelsk navn: Crucian carp Orden: Pigfinnefisk Familie: Læbefisk Havkarussen er almindeligt udbredt i Danmark langs kysterne på ret lavt vand. Havkarussen lever i småflokke på 3-5 fisk. Den foretrækker områder med ålegræs, sten og klipper, hvor den kan gemme sig i huller og revner. Om vinteren trækker karussen ud på dybere vand. Havkarussen er mørkebrun, rødbrun eller gulbrun med metalglinsende striber eller pletter og med en hvidlig bug. Fisken har både en sort plet forrest på den lange rygfinne og en på oversiden af haleroden. Havkarussen har desuden tykke læber og små tænder på kæberne. Havkarusser lever af krebsdyr og bløddyr samt snegle, rurer og andre smådyr, som den plukker af sten og tang. Længde: Op til ca. 20 cm Vægt: Op til 100 g Æg:? Gyder: Sommer Max levealder:? Om sommeren er hannen rødlig på bugen, og hunnen får mørkebrune striber. Hannen forsvarer sit område mod andre fisk, og hunnen besøger selv hannens område, når hun vil. Her leger og gyder fiskene. Æggene svæver frit i vandet.

10 Havkat Latinsk navn: Anarhichas lupus Engelsk navn: Seawolf Orden: Pigfinnefisk Familie: Havkatte Havkatten er ret almindelig i hele Danmark. Fisken lever i havområder, hvor vandet er m dybt. Havkatten foretrækker fast havbund med stenrev og klipper, hvor den jager ved at ligge stille på bunden eller ved at glide langsomt rundt mellem sten og tang. Havkatte kan ses hele året og lever normalt enkeltvis. En havkat er en langstrakt fisk med et stort hoved og lang ryg- og gatfinne. Fisken er grålig eller gråblå med mørkere tværstriber og lys bug. Havkatten har nogle meget kraftige kæber, en afrundet snude og et uhyggeligt tandsæt. Havkatte æder muslinger, snegle, søpindsvin og krebsdyr. Skallerne knuses med fiskens kraftige tænder, der udskiftes hver vinter. Længde: Op til 130 cm, normalt dog kun ca cm Vægt: Op til ca. 20 kg Æg: Gyder: Vinter Max. levealder: 14 år Kønsmoden som 6-7 årig Havkatte gyder om vinteren, hvor de forholdsvis store æg på 5-6 mm lægges i store klumper på havbunden. Hannen vogter over æggene, indtil de klækkes efter 2-3 måneder. De første par måneder lever ynglen i vandet og søger først senere ned på bunden og lever som bundfisk.

11 Havlampret Latinsk navn: Squalus acanthias Engelsk navn: Spiny dogfish Orden: Lampretter Familie: Lampretter Havlampret forekommer nu relativt sjældent i Danmark, men den var tidligere vidt udbredt i de fleste danske farvande. Den findes nu især i det vestlige og nordlige Jylland. De voksne havlampretter lever størstedelen af deres liv i havet, men de trækker op i vandløb for at gyde. Havlampretten er en langstrakt, sortplettet fisk med en stor, rund sugemund besat af horntænder. Bag hvert øje har fisken også syv tydelige gælleåbninger. Desuden har fisken to rygfinner bagest på kroppen. Havlampretter er ådselædere eller blodsugere, der kan suge sig fast på andre værtsfisk. Den udskiller et særligt enzym, der opløser værtsfiskens væv og forhindrer blodet i at størkne. Længde: Op til 100 cm Vægt: Op til 2,5 kg Æg: Gyder: Forår Bliver kønsmoden efter ca. 3-4 år Max levealder:? Når havlampretter er blevet kønsmodne, trækker de op i åer og floder for at gyde. Normalt gyder de på sandet og stenet bund. De voksne fisk dør efter gydningen. Larverne, der også kaldes hørål, lever de første par år på bunden i vandløbene. Først derefter søger de ud i havet.

12 Havørred Latinsk navn: Salmo trutta Engelsk navn: Sea trout Orden: Laks Familie: Laks Havørreden er en udpræget vandrefisk. Det er den mest almindelige og udbredte form af ørreder i Danmark (se ørred). Havørreden vandrer ud i havet, hvor den lever, men den vender tilbage til ferske vandløb og åer i gydetiden. Havørreder er sølvblanke med mørk ryg, men når de foretager gydevandringer ind i vandløb, bliver de meget mørkere. Desuden har havørreden sorte eller rødlige pletter på hele kroppen. Ørreder er generelt slanke, torpedofromede fisk med plump halefinne og en lille fedtfinne. Havørreden er normalt den største af de danske ørreder. Havørreder lever af små krebsdyr, som rejer og tanglopper, samt forskellige småfisk. Levesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav Længde: Op til 140 cm Vægt: Op til 18 kg Æg:? Gyder:? Levealder: Normalt ca. 4-6 år, max år Ørreder er på grund af nogle specielle kirtler i stand til at regulere saltmængden i kroppen. Dette er grunden til, at nogle ørreder lever i ferskvand og andre i saltvand. Det er også denne særlige tilpas-ningsevne, der gør det muligt for havørreden at foretage gydevandringer ind i vandløb.

13 Havtaske Latinsk navn: Lophius piscatorius Engelsk navn: Angler Orden: Lophiiformes Familie: Lophiidae Havtasken er en almindelig fisk i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Den lever normalt på meters dybde på havbunden, i gydeperioden dog på op til meter dybt vand. Havtaskens æg gydes i op til ti meter lange violette, slimede bånd. Havtasken er en flad, bred bundfisk med et stort hoved. Oversiden er knudret og ofte mørkebrun og sort. Undersiden er hvid. Havtasken har et kraftigt underbid og spidse tænder. På fiskens sider er der nogle små hudvedhæng. Havtaskens tre forreste finnestråler i rygfinnen er fritstående. De store brystfinner bruges, når fisken bevæger sig rundt på bunden. Havtasker lever af fisk og havfugle, og de kan tage ret store byttedyr, der sluges hele. Længde: Op til 190 cm Vægt: Op til ca. 50 kg Æg: Ca Gyder: Forår-sommer Max levealder:? Havtasken jager, mens den ligger halvt begravet på havbunden, hvor den med sin flade kropsform og farve er særdeles godt kamufleret. Mens havtasken ligger der, bevæger den sin forreste frie finnestråle, hvor der sidder en lille dusk. Dusken ligner lidt mad, og den lokker byttedyr lige hen til havtaskens store gab.

14 Hornfisk Latinsk navn: Belone belone Engelsk navn: Garfish Orden: Hornfisk Familie: Hornfisk Hornfisken er almindelig i alle de danske farvande i marts-oktober. Hornfisken kommer til Danmark for at gyde, hvilket sker på lavt vand langs kysterne. Om efteråret vandrer fiskene til farvandet sydvest for De Britiske Øer, hvor de overvintrer. Hornfisk lever frit i vandet i stimer. Hornfisken har en langstrakt, tynd krop. Ryg- og gatfinnen sidder meget langt tilbage på kroppen. Fiskens ryg er mørk blålig eller grønlig, hvorimod siderne er sølvfarvede. Hornfisken har lange kæber, der er besat af små, spidse tænder. Hornfiskens ben er grønlige på grund af et stort indhold af jernsulfat. Hornfisk lever af fisk, blæksprutter og krebsdyr, som de jager i de fire vandmasser. Hornfisken jager om dagen. Længde: Op til ca. 120 cm Vægt: 1-2 kg Æg: Op til Gyder: Maj-juli Bliver kønsmodne efter 2 år Max levealder: 18 år Hornfisk formerer sig på lavt vand, hvor hannerne ofte er flere om én hun. Ynglen har, når de kommer ud af æggene efter 3-5 uger, intet næb. Næbbet udvikles først senere. Underkæben vokser noget hurtigere end overkæben. I løbet af det første år bliver de små hornfisk cm lange.

15 Hvilling Latinsk navn: Merlangius merlangius Engelsk navn: Whiting Orden: Torskefisk Familie: Torsk Hvillingen er almindelig torskefisk i de danske farvande indtil den vestlige Østersø. Fisken lever i stimer både ved bunden og i de frie vandmasser på meters dybde. Hvillingerne samler sig i store gydestimer og vandrer fra de indre danske farvande til gydeområder i Nordsøen og Skagerrak. Hvillinger er lysegrå eller lys blågrønne med en mørkere ryg. Ved roden af brystfinnen har fisken en sort plet. Hvillingen har desuden en stor mund med overbid og nogle lange, spidse tænder. Gattet er placeret under midten af den forreste rygfinne. Hvillingen kan desuden have en meget lille skægtråd. Hvillingen lever af fiskeyngel, krebsdyr og fisk. Længde: Op til 70 cm, dog sjældent over 40 cm Vægt: Op til ca. 3-4 kg Æg: Gyder: Januar-september Bliver kønsmoden efter 2-4 år Max levealder: Ca. 20 år Hvillingen gyder kun sjældent i de indre danske farvande, men alligevel optræder store mængder af helt unge hvillinger i de indre farvande. De føres nemlig med strømmen ind mod kysten. Her lever de små fisk på ret lavt, indtil de bliver kønsmodne.

16 Kuller Latinsk navn: Melanogrammus aeglefinus Engelsk navn: Haddock Orden: Torskefisk Familie: Torsk Kulleren findes i de danske farvande indtil Øresund og Bælthavet. Fisken gyder især i Nordsøen. Kulleren er en bundfisk, der lever på meters dybde. Den foretrækker en en vandtemperatur på 4-10 grader. Kullere lever og jager i stimer på bunden. Kulleren er gråbrun med sølvgrå bug samt en mørk sideline og en stor, kulsort plet over brystfinnen. Den forreste rygfinne er høj og spids, og øjnene er store. Derudover har fisken en lille skægtråd på hagen, som bruges til at finde føde på bunden. Munden er lille med overbid. Kullernes føde består af forskellige bunddyr som orme, bløddyr, pighude, krebsdyr, fiskerogn og fisk. Ynglen lever også af plankton. Længde: Op til 100 cm Vægt: Op til ca. 14 kg Æg: Op til Gyder: Marts-juni Kønsmoden efter 3-4 år Max. levealder:? Kulleren gyder på bunden i meter dybt vand. Hunnens æg flyder efter befrugtningen op til vandoverfladen. Æggene klækkes efter 1-3 uger. Larverne flyder også rundt med strømmen den første tid. Men når de små larver er blevet ca cm lange, søger de ned mod bunden.

17 Kulmule Latinsk navn: Merluccius merluccius Engelsk navn: Hake Orden: Torskefisk Familie: Merluccidae Kulmulen findes i de danske farvande indtil Øresund og bælterne. Fisken er mest talrig i Nordsøen og det nordlige Skagerrak og mere sjælden i de indre farvande. Kulmulen lever på ca meter dybt vand. Om dagen holder kulmulen sig ved bunden, men om natten jager den i de frie vandmasser. Kulmulen er en langstrakt fisk med sort mund og gællehule. Fisken er normalt sølvgrå med hvid bug og mørkere, plettet ryg. Både mund og øjne er store. Fisken har underbid og lange, spidse tænder. Kulmulen har både en kort og en lang rygfinne samt en lang gatfinne. De små kulmuler har desuden skægtråde. Kulmuler lever især af små stimefisk. Længde: Op til cm Vægt: Op til 15 kg Æg: Gyder: April-juli Kønsmoden efter 3-4 år Max levealder:? Kulmulens yngel er pelagisk. Det vil sige, at de flyder frit rundt i vandet. Æggene klækkes allerede efter et par dage. De små kulmuler lever af dyreplankton, og de findes ofte på ret lavt vand i kystnære områder. Med tiden trækker fiskene ud på dybere vand.

18 Lange Latinsk navn: Molva molva Engelsk navn: Ling Orden: Torskefisk Familie: Torsk Langen er almindelig i de danske farvande indtil Bornholm. Fisken foretrækker dybt vand på åbent hav og hård bund med stenrev og klipper. Langen lever oftest på meters dybde nær bunden. Langen gyder normalt ikke i Danmark. Langer er meget lange, smidige fisk, der kan sno sig mellem stenrev og klipper. Fiskens farve varierer, men er ofte brunlig eller grålig med mørkere ryg og lys bug. Langen har både en kort og en lang rygfinne samt en lang gatfinne. Finnekanterne er hvide. Derudover har fisken en lang skægtråd på hagen. Langen lever af krebsdyr, fisk, bløddyr, søstjerner og blæksprutter. Længde: Op til 200 cm Vægt: Op til 45 kg Æg: millioner Gyder: April-juni Kønsmoden efter 6-8 år Max levealder: 25 år Langen har et stort gab med overbid og sluger ofte sit bytte helt. Langens skægtråd og dens store øjne hjælper fisken med at finde føde på bunden af det dybe og mørke vand. Skægtråden er meget følsom og kan bl.a. opfange lugten fra de forskellige bunddyr.

19 Makrel Latinsk navn: Thunnus thynnus Engelsk navn: Bluefin tuna Orden: Pigfinnefisk Familie: Makrel Makrel er meget almindeligt udbredt i alle de danske farvande. Makrellen er en vandrefisk, der kommer til Danmark om foråret for at gyde. Æg og sæd gydes frit i vandoverfladen, hvor æggene bliver liggende. Makrelfiskene lever og jager i meget store stimer i de frie vandmasser. Makrellen er en lille, slank og torpedoformet fisk, der svømmer rigtig godt. Den er grøn og blå med mørke striber over ryggen. Siderne og bugen er lysere. Makrellen har desuden nogle helt små finner foran halen. Makrel lever af småfisk, som den fanger med sine små gribetænder, samt små krebsdyr og dyreplankton, som den sier fra vandet ved hjælp af et gællegitter. Længde: Op til 60 cm, men sjældent over 30 cm Vægt: Op til ca. 3 kg Æg: Ca Gyder: Maj-juli Max levealder: 17 år Kan ses forår-efterår Der findes to bestande af makrelfisk i Danmark. Den ene kaldes nordsømakrellen, og den overvintrer i Nordsøens nordlige del. Den anden kaldes vestmakrellen, og den overvintrer ved Irlands vestkyst. Makrelfiskene overvintrer på dybt vand, hvor de står passivt uden at tage føde til sig.

20 Pighaj Latinsk navn: Squalus acanthias Engelsk navn: Spiny dogfish Orden: Squaliformes Familie: Squalidae Pighajen er meget almindeligt udbredt i de danske farvande indtil den vestlige Østersø. Hajen lever i store stimer på ca meters dybde. Den foretrækker blød bund og en vandtemperatur på 6-15 grader. Pighajen er en vandrefisk, der findes i Danmark efter-forår. Pighajen lægger ikke ægkaplser, men føder levende unger. Pighajen er en lille, slank haj med 5 gællespalter foran brystfinnen og en afrundet snude. Hajen er grålig med lysere, hvidplettede sider og en hvidlig bug. Pighajen har desuden en kraftig giftpig i hver rygfinne. Hajen har ingen gatfinne. Hajen lever af forskellige småfisk, krebsdyr, blæksprutter og gopler. Længde (han): Op til 90 cm Længde (hun): Op til ca. 130 cm Vægt (han): Op til 7 kg Vægt (hun): Op til 10 kg Drægtighed: måneder Kuldstørrelse: 4-12 unger Længde (unger): cm Max levealder: 75 år Kønsmoden efter 9-14 år Pighajer lever og jager både nær bunden og i de frie vandmasser. Når hajerne jager, gør de især brug af deres store, gule øjne og deres fantastisk gode lugtesans. Selv om pighajen er en grådig rovfisk med skarpe tænder, er den ikke farlig for mennesker.

21 Sandkutling Latinsk navn: Pomatoschistus minutus Engelsk navn: Sand goby Orden: Pigfinnefisk Familie: Kutlinger Sandkutlingen er en bundfisk, der er meget almindelig ved alle de danske kyster på ret lavt vand og ned til ca. 200 meters dybde. Fisken optræder normalt enkeltvis eller i småstimer. Sandkutlinger foretrækker sandbund, hvor de kan grave sig ned og ligge på lur efter byttedyr. Sandkutlingen er en lille, lys bundfisk med mørke pletter eller striber på siderne. Fisken har også en lille mørk plet bagest på den forreste rygfinne. Kutlingernes bugfinner er vokset sammen til en sugeskive, som holder fiskene fast på bunden. Fisken har desuden pigge i den forreste rygfinne. Sandkutlinger lever af smådyr som krebsdyr, orme, unger af muslinger og snegle samt fiskeyngel. Kutlingernes yngel lever af plankton. Længde: Op til ca. 10 cm Vægt:? Æg:? Gyder: Marts-august Bliver kønsmoden efter 1-2 år Max levealder: 3 år I gydeperioden finder hannen en tom muslingeskal eller et andet hulrum på bunden, som han lokker hunnen ind i. Her lægger hunnen sine æg, hvorefter hannen gyder sin sæd over æggene. Derefter er det udelukkende hannen, der passer på æggene. Æggene klækkes efter ca. 14 dage.

22 Sej Latinsk navn: Pollachius virens Engelsk navn: Pollock Orden: Torskefisk Familie: Torsk Sejen er meget almindelig i Nordsøen, Skagerrak og det nordlige Kattegat, men den forekommer mere spredt i de indre danske farvande. Fisken lever i stimer i de frie vandmasser eller nær bunden ned til ca. 250 meters dybde. En sej kan kendes på den næsten helt lige, hvide sidelinie. Sejen er en blank fisk, der er lysgrå eller hvidlig på bugen og mørk blågrøn eller brunlig på ryggen. Finnerne er også mørke. Fisken har desuden underbid og mangler skægtråd som voksen. Sejen jager ofte stimer af andre fisk. Den tager også fiskeyngel, mindre blæksprutter og planktonkrebsdyr, der filtreres fra vandet med fiskens gællegitter. Længde: Op til 130 cm Vægt: Op til ca kg Æg: Ca Gyder: Februar-april Bliver kønsmoden efter 4-5 år Max levealder: år Sejen gyder i de frie vandmasser, ofte på dybt vand. Både æg og yngel flyder frit rundt i vandet (dvs. de lever pelagisk). Efter noget tid søger ynglen mod bunden og trækker ind mod kysterne. Sejen kan desuden foretage længere gyde- eller ædevandringer.

23 Sild Latinsk navn: Clupea harengus Engelsk navn: Herring Orden: Sildefisk Familie: Sild Sild er meget almindeligt udbredt i alle de danske farvande. Den lever i de frie vandmasser (pelagisk) fra overfladen ned til ca. 250 meters dybde. Fiskerne står ofte dybere i vandet om dagen end om natten. Sild er meget udprægede stime fisk, der optræder i kæmpestore stimer, der også kaldes sildebjerge. Silden er sølvskinnende med et blåligt, violet eller grønligt skær. Kroppen er slank og sækket af store, løse skæl. Fisken har store øjne og en lille mund med underbid. Derudover har silden en kort rygfinne uden pigstråler. Bugfinnerne sidder under rygfinnen. Sild har ingen sidelinie. Sild lever hovedsageligt af plankton, som filtreres fra vandet med fiskens gællegitter. Længde: Op til 50 cm, men normalt ca cm Vægt: Op til 1 kg, men normalt g Æg: Gyder: Vinter eller efterår Bliver kønsmoden efter 2-9 år Max levealder: år Der findes forskellige sildestammer, som varierer lidt i størrelse, levevis og har forskellige gyde- perioder. De forskellige sildestammer samles på stammens særlige gydepladser, hvor æggene gydes frit i vandet. Efterfølgende synker æggene ned på bunden, hvor de klæber sig fast til sten, alger og tang og klækkes efter 2-4 uger.

24 Småplettet rødhaj Latinsk navn: Scyliorhinus caniculus Engelsk navn: Smallspottet catshark Orden: Blinkhindehajer Familie: Scyliorhinidae Den småplettede rødhaj er ret almindelig i Skagerrak, Nordsøen og Kattegat indtil Øresund og Bælterne. Hajen foretrækker sand-, grus- og mudderbund samt dybder på meter, men kan dog optræde helt ned til 400 meters dybde. Rødhajen jager om natten over bunden eller i de frie vandmasser. Småplettet rødhaj er en lille, slank og langstrakt haj med en kort og bred snude og store øjne. Hajen er sandfarvet eller brunlig med nogle mørke eller rødlige pletter. Bugen er lys. Desuden er rødhajen meget ru, da den er dækket af små bentorne i stedet for skæl. De småplettede rødhajer finder især deres føde på bunden. n består af snegle, rejer, søstjerner, blæksprutter, hummere og småfisk. Længde: op til 100 cm Vægt:? Ægkapsler: Parring: Efterår Bliver kønsmoden ved en længde på ca. 50 cm Max levealder:? Modsat mange andre fisk, sker der hos småplettede rødhajer en egentlig parring. Derefter gyder hunnen sine æg på bunden, hvor de sætter sig fast i tang og sten med nogle lange tråde. Æggene ligger inde i nogle gulbrune ægkapsler. Æggene klækkes efter 5-11 måneder, og ungerne er ca. 10 cm lange.

25 Sortkutling Latinsk navn: Gobius niger Engelsk navn: Black goby Orden: Pigfinnefisk Familie: Kutlinger Sortkutlingen er en almindelig bundfisk i de indre, danske farvande. Arten lever på blød bund på ret lavt vand (1-50 meters dybde). Sortkutlingen er en stor, kraftig kutling. Arten har samme farve som bunden, hvor den lever, dog med mørkere pletter og markeringer. Hannerne er generelt mørke og de største kan være helt sorte. Hannerne har desuden højere rygfinner end hunnerne. Kutlinger har sammenvoksede bugfinner, et bredt hoved og pigge i den forreste rygfinne. Kutlinger lever af små hvirvelløse bunddyr. Længde: Op til 18 cm Gyder: Sommer Bliver kønsmoden efter 2 år Max levealder: Omkring 4 år I gydeperioden afmærker hannen sit territorium og inviterer hunner til at gyde i området. Det er hannen, der herefter vogter over æggende herefter.

26 Sortmundet kutling Latinsk navn: Neogobius melanostomus Engelsk navn: Round goby Orden: Pigfinnefisk Familie: Kutlinger Sortmundet kutling er en såkaldt invasiv art, der første gang blev fanget i Danmark i Siden er bestanden vokset voldsomt, og sortmundet kutling har siden 2008 også spredt sig til ferskvand. Arten lever på bunden i fersk- og brakvand. Hannen er territorial, og vogter over reden, hvor en eller flere hunner gyder deres æg i. Sortmundet kutling er grå-gråbeige med mørkere sorte og brune markeringer. Hannen er mørkere og kan i gydeperioden være helt sort. Kutlinger har pigge i den forreste rygfinne og sammenvoksede bugfinner, som de bruger til at støtte med på bunden. Sortmundet kutlinger lever af bløddyr, især muslinger, og andre små hvirvelløse bunddyr. Længde: Typisk cm, men op til 25 cm Vægt:? Æg: Op til 4000 æg over en hel ynglesæson Hanner bliver kønsmodne efter 3-4 år, hunner efter 2-3 år Gyder: Maj-september Levealder (hanner): 4-5 år Levealder (hunner): 3-4 år Sortmundet kutling er en invasiv art, og den voldsomme vækst i bestanden kan have alvorlige konsekvenser for udviklingen i bestanden af andre arter som rejer, skrubber, ål og ørreder. Sortmundet kutling kommer oprindelig fra Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Men mener, at arten er kommet til Østersøen med ballastvand i skibe.

27 Stenbider Latinsk navn: Cyclopterus lumpus Engelsk navn: Lumpsucker Orden: Ulkefisk Familie: Stenbidere Stenbideren er ret almindelig i de danske farvande vinter og forår, hvor den trækker ind til de danske kyster på ret lavt vand for at gyde. Fisken foretrækker hård og stenet bund. Uden for gydetiden lever stenbideren pelagisk (i de frie vandmasser) på dybere vand. Hunnen er mørk grålig eller grønlig med lys bug, hvorimod hannen er gråbrun med hvid bug. Hannen får dog rød bug og sider i gydeperioden. Stenbideren har en høj ryg og en kort, plump krop med et par rækker af benknuder. Den forreste rygfinne er dækket af en benkam. Bugfinnerne er desuden vokset sammen til en sugeskive. Stenbidere lever af plankton, småfisk, fiskeyngel, gopler, orme og krebsdyr. Længde (han): Op til 40 cm Længde (hun): Op til 70 cm Vægt: Op til ca. 5 kg Æg: Ca Gyder: Januar-maj Max levealder:? Stenbideren gyder på lavt vand på særlige gydepladser. Her afsætter hunnen sine æg i en stor klump på sten eller tang. Æggene er rødlige. Herefter forlader hunnen gydepladsen, og hannen vogter over æggene, indtil de klækkes efter 7-8 uger. Stenbiderens æg spises som kaviar.

28 Torsk Latinsk navn: Gadus morhua Engelsk navn: Cod Orden: Torskefisk Familie: Torsk Torsken er meget almindelig i de danske farvande og fjorde. Generelt lever torsk i stimer nær bunden fra ret lavt vand og ned til ca. 600 meters dybde. Fiskene kan dog også leve pelagisk, altså i de frie vandmasser. Torsken er en meget populær spisefisk. Torsken har en kraftig skægtråd på hagen, som hjælper fisken med at finde føde på bunden, tre rygfinner og to gatfinner. Farven varierer alt efter omgivelserne, men torsken har dog normalt mørke prikker, lys sidelinie og lysere bug. Munden er stor og med overbid. De mindre torsk lever af krebsdyr og orme, hvorimod de større torsk især tager fisk. Længde: Op til 150 cm Vægt: Op til 50 kg Æg: Gyder: Januar-april Bliver kønsmoden efter 2-12 år Max levealder:? I Danmark findes der flere forskellige torskestammer. Nogle stammer kan foretage længere gyde- vandringer til helt bestemte gydepladser. Når torsk formerer sig, gyder hannen og hunnen sæd og æg frit i vandet, mens de svømmer bug mod bug. Temperaturen skal helst være 4-6 grader under gydningen.

29 Tun Latinsk navn: Thunnus thynnus Engelsk navn: Bluefin tuna Orden: Pigfinnefisk Familie: Makrel Tun lever i ret lunt vand og findes sjældent i Danmark og kun om sommeren. Tunfiskene lever i stimer i de frie vandmasser fra overfladen og ned til ca. 100 meters dybde. Tun foretager gyde- og ædevandringer over meget store afstande. Tunen er blank med blågrønne sider og blåsort ryg. Bugen er sølvskinnende. Kroppen er kort og ret kraftigt bygget, mens finnerne er smalle og spidse. Bagest på fiskens krop er der nogle små finner. Tunen kan svømme meget hurtigt! Den har verdensrekord blandt fiskene. Tun lever af forskellige stimefisk, som jages samtidig af flere tunfisk, som presser stimerne op mod overfladen. De mindre fisk filtreres fra vandet med tunens gælle gitter. De større fisk sluges hele. Længde: Op til ca.250 cm Vægt: Op til ca. 300 kg Æg: Op til Gyder: Sommer Bliver kønsmoden efter 3-4 år Max levealder:? Tidligere var antallet af tun i de danske farvande væsentligt større end i dag. Overfiskning - især i gydeområderne - har bevirket, at tunen nu er betydeligt mere sjælden i Danmark.

30 Tyklæbet multe Latinsk navn: Mugil chelo Engelsk navn: Mullet Orden: Pigfinnefisk Familie: Mugilidae Tyklæbet multe er efterhånden blevet ret almindelig i Danmark om sommeren. Multen lever i småstimer på helt lavt vand langs vore kyster. Den kan også trives i brakvandsområder og i vandløb med adgang til havet. Den tyklæbede multe er en rund og aflang fisk, der kan kendes på den tykke og vortede overlæbe. Fisken er desuden sølvskinnende med store skæl. Ryggen er blålig eller grå, og bugen er hvid. Den forreste rygfinne har pigstråler. Tyklæbede multer lever af alger, plankton, bundplanter og forskellige smådyr som krebsdyr og snegle. Fisken finder føden mellem sten og planter og filtrerer det fra vandet med et tæt gællegitter, der sidder i svælget. Længde: Op til 90 cm Vægt: Op til ca. 5 kg Æg:? Gyder:? Bliver kønsmoden efter 3-4 år Max levealder:? Multer kræver ret lunt vand for at formere sig, så den tyklæbede multe yngler kun sjældent eller aldrig ved de danske kyster. Larver af multen lever pelagisk. Det vil sige, at de små larver flyder frit rundt i vandet.

31 Ålekvabbe Latinsk navn: Labrus bimaculatus Engelsk navn: Cuckoo wrasse Orden: Pigfinnefisk Familie: Ålekvabber Ålekvabben er en meget almindelig fisk i Danmark. Den lever på ret lavt vand langs kysterne og i fjorde. Den kan også trives i brakvand. Ålekvabben lever på havbunden, hvor den søger føde, når den glider rundt på sine brystfinner mellem ålegræs, alger og tang. Ålekvabber lever for det meste skjult. Ålekvabber er langstrakte fisk med lang, sammenvokset ryg-, hale- og gatfinne, små bugfinner og meget store brystfinner. Farven kan variere meget fra grønlig til mørkebrun eller gullig. Fisken har desuden mørkere pletter og tværbånd over ryggen og på siderne. Ålekvabbens føde består af krebsdyr, orme, snegle og muslinger. Længde: Op til 50 cm Vægt: Op til ca. 1 kg Parring: August-september Drægtighed: Ca. 4 måneder Kuldstørrelse: unger Ungers længde: mm Levealder:? Kønsmodne efter 1-2 år Ålekvabbernes formering er ganske speciel. Hannen leder sæden ind i hunnen via en lille hudtap, der sidder ved kønsåbningen. Æggene befrugtes og modnes inde i hunnen, der svømmer drægtig rundt i op til 4 måneder. Herefter føder hunnen op til 400 levende, små ålekvabber.

32 Ål Latinsk navn: Anguilla anguilla Engelsk navn: Eel Orden: Ålefisk Familie: Ål Ålen er truet, men udbredt i hele Danmark, hvor den forekommer i søer, vandløb, floder, kyster og andre fjordområder. Ålen er også udsat i en del vandhuller og damme for at øge bestanden. Ålen trives bedst i lunt vand og holder sig oftest ved bredden eller kysten, nær bunden. Ålen er er med sin slangeagtige krop nem at genkende. Derudover har ålen én lang finne på ryggen og meget små brystfinner. Oversiden er mørk, hvorimod farven på undersiden varierer fra gul til sølvblank alt efter alder og levested. Ålelarverne er glasklare og ca. 65 mm. lange. Ål lever af krebsdyr, orme, snegle, muslinger, insekter og deres larver samt småfisk, frøer og ådsler. Ål jager om natten. Levesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav Længde (han): Op til ca cm Længde (hun): Op til 120 cm Vægt: Op til ca. 3,5 kg Æg:? Gyder:? Max levealder: år Ål er vandrefisk, der yngler i Sargossohavet. Herfra flyder ålelarverne tilbage til kysterne og trækker som glasål op i vandløb. Her bliver de til gulål. Efter 6-15 år vandrer de voksne blankål (sølvblank bug) tilbage til havet for at yngle. Nogle når aldrig ud til havet for at gyde, og de forbliver gulål.

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

fisk ved kyst og hav

fisk ved kyst og hav t o te fisk ved kyst og hav................................................ - skriv om fisk Aborre Almindelig tangnål Almindelig ulk Blåstak Brisling Fjæsing Gedde Grå knurhane Havkarusse Havkat Havlampret

Læs mere

Nakskov Fjorddage. Nakskov Fjorddage - et væld af spændende aktiviteter! Se programmet på midtersiderne. 6-7 September 2003

Nakskov Fjorddage. Nakskov Fjorddage - et væld af spændende aktiviteter! Se programmet på midtersiderne. 6-7 September 2003 6-7 September 2003 Nakskov Fjorddage Kunsthåndværkermarked - Billedudstilling - Røgede sild Pileflet - Amtets Miljøskib - Kanaljesejlads - Kanonbådskrigen Gratis Sildebord - Musik og Sang - Vandreture

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr:

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr: 39 Fisk er en del af havets økosystem - For en fisker er det den mest interessante del. Fisk kan se meget forskellige ud og have forskellig levevis. Nogle er aktive om natten - andre om dagen. Nogle lever

Læs mere

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND Fisk Tangsnarre er en langstrakt og meget specialiseret hundestejle. Den har 14-16 bagudrettede rygpigge, og findes gerne i ålegræs. Hannernes brystfinner er store

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

- Nordsøen. Marine Systemer

- Nordsøen. Marine Systemer Undervisning Fiskeribetjente, uge 23 2012, Hirtshals Marine Systemer - Nordsøen Fiskeriet i Nordsøen udgør ca. 4% af verdensfiskeriet Danmark stå for knap halvdelen af Nordsøfangsten 80% af det danske

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Vandets dyreliv - fisk H310 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) 1. sal og Danmarkshallens afsnit om Havet Margit Sørensen og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

Fisk, krebs- og bløddyr

Fisk, krebs- og bløddyr Kapitel 15 side 108 Fisk, krebs- og bløddyr Dette kapitel giver en kort beskrivelse af forskellige arter af fisk, krebsog bløddyr. Listen indeholder mest kommercielle arter. Listen er ikke fuldkommen,

Læs mere

Aborren er en almindelig fisk i søer, åer, vandløb og moser. Den lever dog

Aborren er en almindelig fisk i søer, åer, vandløb og moser. Den lever dog Aborre Latinsk navn: Perca fluviatilis Engelsk navn: European perch Orden: Pigfinnefisk Familie: Aborre Aborren er en almindelig fisk i søer, åer, vandløb og moser. Den lever dog også i brakvand nær kysten.

Læs mere

Hvirveldyr og skeletter

Hvirveldyr og skeletter Kapitel 1 side 3 En underlig fisk Fiskeri handler om at fange fisk. Men før man giver sig i kast med at fange fisken, vil det være en god idé at vide lidt om, hvad fisk er for en størrelse. Ikke kun fordi

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

Lystfisker. - oversigt over fiskevande, fangstmuligheder m.m. i og omkring Frederikshavn -

Lystfisker. - oversigt over fiskevande, fangstmuligheder m.m. i og omkring Frederikshavn - Lystfisker - oversigt over fiskevande, fangstmuligheder m.m. i og omkring Frederikshavn - Fiskevande - oversigt over fiskevande inddelt efter kategori Husk fiskekort! Fiskekort kan bl.a. købes ved Frederikshavn

Læs mere

Krog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk

Krog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk September 009 ANHOLT HAVMØLLEPARK Kortlægning af fiskearter/-bestande samt effektvurdering ved anlæggelse af Anholt Havmøllepark Krog Consult ApS Skæringvej 00 DK - 850 Lystrup ck@krogconsult.dk Carsten

Læs mere

Fisk, krebs- og bløddyr

Fisk, krebs- og bløddyr Kapitel 15 side 115 Fisk, krebs- og bløddyr Dette kapitel giver en kort beskrivelse af forskellige arter af fisk, krebsog bløddyr. Listen indeholder mest kommercielle arter. Listen er ikke fuldkommen,

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Kanon Natur Fisk Indhold 2 Lidt mere om bogen 2 Om Danmarks Naturkanon 3 Formål og Fælles Mål 5 Læs mere om fisk 6 Fisk, fiskeri og mennesker 6 Standardudstyr og specialværktøj

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

Marine systemer. Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero. DTU Aqua. Moniteringssektion. Undervisning Fiskeribetjente, uge , Hirtshals

Marine systemer. Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero. DTU Aqua. Moniteringssektion. Undervisning Fiskeribetjente, uge , Hirtshals Undervisning Fiskeribetjente, uge 22-2014, Hirtshals Marine systemer Oskar, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua Moniteringssektion 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Det starter med alger Over halvdelen

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 1360 af 30/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-7440-000025 Senere

Læs mere

FISK OG KREBSDYR, BLØDDYR OG ANDRE HVIRVELLØSE VANDDYR

FISK OG KREBSDYR, BLØDDYR OG ANDRE HVIRVELLØSE VANDDYR Kapitel 03 FISK OG KREBSDYR, BLØDDYR OG ANDRE HVIRVELLØSE VANDDYR Bestemmelser 1. Dette kapitel omfatter ikke: a) Pattedyr (pos. 01.06); b) Kød af pattedyr henhørende under pos. 01.06 (pos. 02.08 eller

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Undervisning Fiskeribetjente, 4/ , Hirtshals Oskar Marine systemer Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua q Moniteringssektion

Undervisning Fiskeribetjente, 4/ , Hirtshals Oskar Marine systemer Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua q Moniteringssektion Undervisning Fiskeribetjente, 4/12 2012, Hirtshals Marine systemer Oskar, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua Moniteringssektion Det starter med alger Over halvdelen af det organiske stof produceret på jorden

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN 288 SIDER, INDBUNDET BOG, SPÆKKET MED 360 SMUKKE FOTOGRAFIER OG MED FINE BESKRIVELSER TOLDBODGADE 35 1253 KØBENHAVN K. Tlf. 4023 8620 KUNDESERVICE@SEJLERKLUBBEN.DK

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen

Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen o Kan n natur Fisk Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen Tegninger: Knud Andersen. Fisk af Susanne

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Biologi. Indledning. redigeret til hjemmesider ud fra Den Gule Lejrskolemappe Silkeborg Lejren, Ahl Hage.

Biologi. Indledning. redigeret til hjemmesider ud fra Den Gule Lejrskolemappe Silkeborg Lejren, Ahl Hage. Biologi Indledning 1 Tang 2 Alger 3 Blæretang 4 5 Lavtvandsområdernes dyreliv 6-7 Rurer 8 Strandsnegle 9 Strandkrabbe 10 Blåmusling, Søstjerne 11 Dyr i Ålegræs 12-14 Dyr på sandbund 15 Biologidepotets

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Øresund et unikt farvand i Danmark

Øresund et unikt farvand i Danmark Øresund et unikt farvand i Danmark Af Jens P. Jeppesen Øresundsakvariet Marinbiologisk Laboratorium Københavns Universitet Fotos af fotograf Birgit Thorell, undervandsfotograf Lars Laursen samt tegner

Læs mere

Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø.

Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø. Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø. Det er helt fint man vil fokusere på at fikse arterne i havet omkring Danmark skal bestå. Der er dog et stort problem

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Fjord&Bælt Livet ved stranden

Fjord&Bælt Livet ved stranden Strandsnegle I Danmark indes der ire strandsnegle, som er almindelige: Almindelig strandsnegl, lille strandsnegl, but strandsnegl og ungefødende strandsnegl. Almindelig, lille og but strandsnegl lægger

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og trækker bort igen i november. Den overvintrer i Vesteuropa

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Klasse: Pattedyr Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Sprogspil ud i naturen

Sprogspil ud i naturen S P R O G S P I L - U D I N A T U R E N 10891 DK Sprogspil ud i naturen Anbefalet alder: 4 år + Udviklingsmuligheder: Udfordre barnets naturlige nysgerrighed. Observere og beskrive de forskellige miljøer.

Læs mere

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e Ve l p a n s r e t Truer faren, trækker skildpadden hoved og lemmer ind og stoler på det beskyttende skjold, mens den venter på at faren driver over. For en skildpadde har god tid. E n p l a d s i s o

Læs mere

Tiårs tabeller / decennium statistics 193

Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og

Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 2 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Udenrigshandel. Vareteksten til de enkelte knkoder i 2006

Udenrigshandel. Vareteksten til de enkelte knkoder i 2006 0301.10.100 Akvariefisk, ferskvandsfisk, levende 0301.10.900 Akvariefisk, saltvandsfisk, levende 0301.91.100 Ørred af arterne Oncorhynchus apache og Oncorhynchus chrysogaster, levende 0301.91.900 Ørred,

Læs mere

Udenrigshandel. 1 Vareteksten til de enkelte knkoder i 1999.

Udenrigshandel. 1 Vareteksten til de enkelte knkoder i 1999. 0301.10.100 Akvariefisk, ferskvandsfisk, levende 0301.10.900 Akvariefisk, saltvandsfisk, levende Udenrigshandel. 1 0301.91.100 Ørred af arterne Oncorhynchus apache og Oncorhynchus chrysogaster, levende

Læs mere

Hajer og deres sanser

Hajer og deres sanser Hajer og deres sanser Af Tue Skovga rd Larsen, biolog og naturvejleder, Fjord&Bælt/Naturama Hajer er et dyr, som langt de fleste mennesker har et forhold til, ogsa selv om det kun er de færreste, der har

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Agerhønen er en almindelig

Agerhønen er en almindelig Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker

Læs mere

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

VEJLEDNING. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. vedr. sporbarhedsreglerne i forordningerne 1224/2009 og 404/2011

VEJLEDNING. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. vedr. sporbarhedsreglerne i forordningerne 1224/2009 og 404/2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Kontrol/ULWJ Sagsnr.: 201102591 Dato: 17. februar 2012 VEJLEDNING vedr. sporbarhedsreglerne

Læs mere

Den store fjæsing. plads og overlevelsesmuligheder i fiskeriet

Den store fjæsing. plads og overlevelsesmuligheder i fiskeriet Den store fjæsing OLE BAGGE Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havøkologi og Akvakultur Fjæsingen er den eneste danske fisk med giftpigge. Hvis man er uheldig, kan man dø af at stikke sig på den.

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme?

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme? Opgave 2: Anvendelse af fisk (2) Sushi I denne opgave får du mulighed for, at få viden om nogle af de mange anvendelsesmuligheder 5 som fisk har. Svarene kan du få ved at læse grundteksten om fisk, men

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud.

Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud. Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud. En kug-lefisk er og-så gif-tig inden-i. I Japan kan man godt

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen

Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen Fra hav til bord 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfatter: Biolog Siz Madsen. Født 1967. Har arbejdet med forskning indenfor marinbiologi i Danmark

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Den seje. Vandplaskere - Niveau 1 - Trin for trin. Vandplaskere Niveau 1

Den seje. Vandplaskere - Niveau 1 - Trin for trin. Vandplaskere Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Der lever mange flere forskellige fisk, hajer, skildpadder,

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j. nr. 14-7130-000003 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Hel fisk SO 4. Hel fisk A B E SO

Hel fisk SO 4. Hel fisk A B E SO Blåhvillin g Blækspr utte Hel fisk SO 4 Hel fisk 1.605 2.675 0 0 2.666 73 0 0 2 1.469 58 0 0 3 75.613 3.025 0 0 B 2 2 2 0 0 4.542 89 0 0 2 37.722 821 0 0 3 82.407 2.352 0 0 SO 3 841 40 0 0 Hel fisk A 3

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

F O R M E G E T A F D E T G O D E

F O R M E G E T A F D E T G O D E 62 Dette kapitel handler om forureningen med næringssaltene, kvælstof og fosfor. Stofferne er ikke i sig selv giftige eller farlige, men tværtimod nødvendige for at planter kan vokse (se kapitel 2+4).

Læs mere

Hel fisk A E SO Hel fisk E 3 SO

Hel fisk A E SO Hel fisk E 3 SO Blækspr utte Hel fisk r r 60 2 0 0 2 10.482 221 0 0 3 6.715 198 0 0 135 4 0 0 2 39.171 804 0 0 3 33.592 638 0 0 SO 3 219 4 0 0 Hel fisk E 3 4.254 118 0 0 SO 3 637 49 0 0 Jomfruh ummer Østsjælland Hel fisk

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Teknik og Miljø. Faunapassage ved Halkevad Mølle. - fiskene tilbage i vandløbene

Teknik og Miljø. Faunapassage ved Halkevad Mølle. - fiskene tilbage i vandløbene Teknik og Miljø Faunapassage ved Halkevad Mølle - fiskene tilbage i vandløbene INDHOLDSFORTEGNELSE Denne folder 3 Fiskene tilbage i vandløbene 4 Historiens vingesus 5 Arkæologiske fund 6 Fiskepassage 7

Læs mere

Hvilke fisk lever på de forskellige havbundstyper?

Hvilke fisk lever på de forskellige havbundstyper? Hvilke fisk lever på de forskellige havbundstyper? Peter Rask Møller Natural History Museum of Denmark University of Copenhagen Dias 1 Temadag 7. juni 2012 om Havbund og Fisk Studieområder Fiskearter Klima

Læs mere