Spørgsmålstegn ved Metastase teorien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgsmålstegn ved Metastase teorien"

Transkript

1 Spørgsmålstegn ved Metastase teorien Caroline Markolin, Ph.D. Metastaseteorien fremsætter, at cancerceller løsriver sig fra en primær svulst, rejser gennem blodstrømmen og lymfesystemet, og tilfældigt hægter sig på andre organer, hvor de forårsager en sekundær kræftvækst. Processen regnes for at være ukontrolleret, med muterede, ondsindede, uberegnelige/ defekte celler, der handler helt på egen hånd, i modstrid med kroppens normale orden og intelligens. Hvordan cancerceller bliver metastatiske er fortsat et mysterium Yale Universitet (2008) Et kort historisk perspektiv I det 17. og 18. århundrede blev svulster og infektioner anset for at være sygeligt materiale, som, medmindre det blev normalt udskilt eller ledt væk fra kroppen, kunne akkumulere, blive ondartet, og medføre døden hvis det spredte sig til andre områder af kroppen. Når kræften eller infektionen ansås for at ha spredt sig fra et organ til et andet, blev det kaldt metastase. Medicinske terapier så som gennemboring, udrensning, fremkaldelse af vabler, blødning og forgiftning havde til hensigt at fremme bortledningen af de dødbringende substancer. I det 19. århundrede blev mikroorganismer inkluderet i kataloget over sygelige materialer, og Pasteur s bakterie-/ mikrobeteori blev den fremherskende logiske begrundelse der støttede teorien om metastaser. I det 20. århundrede blev tilsyneladende mutante, uberegnelige cancerceller føjet til listen med bakterier, svampe og vira, som sygdomsfremkaldende agenter. Ned gennem århundrederne blev de sygelige materialer givet forskellige betegnelser, men den underliggende teori er imidlertid forblevet den samme til den dag i dag. I dagens lægepraksis, både allopatisk og naturopatisk, antages det stadigt, at cancerceller og mikrober handler i modstrid med vores krop og at vores organisme ikke har kontrol over processen. Indtil den dag i dag anses den menneskelige krop for at være i krig mod onde kræfter, der prøver at skade og ødelægge den. De mest grundlæggende aksiomer (selvindlysende sandheder) som medicinske teorier bygger på, er altså fortsat forankret i formørkede tidsaldres angst og overtro, uvidende om den kreative kærlige intelligens der gennemstrømmer naturen og den menneskelige krop. Dr. Hamer: Gennem årtusinder har menneskeheden mere eller mindre bevidst været klar over, at alle sygdomme i bund og grund er af psykologisk oprindelse. Denne forståelse blev et videnskabeligt aktiv, fast forankret i den universelle videns arv. 1

2 METASTASE TEORIEN I LYSET AF DR. HAMERS OPDAGELSER Den biologiske hjerne Metastaseteorien ser fuldstændig bort fra, at hver eneste kropcelles funktion kontrolleres fra hjernen. I stedet behandler den hver celle som en sansende organisme, der gør hvad der passer den. Men et helt århundredes medicinsk forskning bekræfter, at hjernen er det koordinerende bio-elektriske center der regulerer kroppens biokemiske processer, inklusiv patologiske forandringer i organer og væv. Selv smitsomme sygdomme kan ikke udvikle sig når nerver til det smittede organ er revet over (R. H. Walker: Functional Processes of Disease,, 1951), hvilket beviser at selv mikrobers aktiviteter styres fra hjernen. Baseret på den videnskabelige kendsgerning at hjernen fungerer som kroppens biologiske kontrolcenter, opdagede Dr. Hamer psyken som en tredje komponent, der samtidigt arbejder sammen med både hjernen og kroppens celler. Via analyse af sine patienters hjerneskanninger opdagede Dr. Hamer, at et konflikt chok (DHS) opstår ikke kun i psyken, men anfægter samtidigt det hjerneområde der biologisk hænger sammen med den specifikke konflikt. I samme øjeblik at hjernecellerne registrerer DHS et overføres informationen omgående til det tilhørende organ, og i det øjeblik aktiveres et Signifikant Biologisk Specialprogram (SBS) for at hjælpe organismen gennem krisen, både på det psykologiske og fysiske plan. Enhver kræft eller svulstvækst er således en meningsfuld biologisk respons på den helt specifikke konfliktsituation. På et hjerneskan er hver konflikts indvirkning/ anslag synlig, som et sæt koncentriske ringe (som på en skydeskive). Ved at sammenligne tusindvis af sine patienters hjerne CT s (skanninger) med deres medicinske journaler og deres personlige historier var Dr. Hamer i stand til at fastslå det nøjagtige sted i hjernen, hvorfra hvert enkelt Specielle Biologiske Program (SBS) blev koordineret. Resultatet af denne banebrydende forskning var skabelsen af Scientific Chart of German New Medicine ( Det videnskabelige kort over GNM som er en grundig og meget velorganiseret lærebog i GNM, der kan bestilles på tysk og engelsk via Solidt understøttet af videnskaben om fosterets udvikling, leverer Dr. Hamers opdagelser videnskabeligt bevis for, at denne hjerne-formidlede sammenhæng mellem psyken og kroppen er iboende/ naturlig for enhver organisme. Det vil sige at alle arter responderer på en dødsangst konflikt med lungecancer, på en eksistens-konflikt (følen sig som en fisk uden vand) med nyrekræft, eller på en rede-bekymrings konflikt (pattedyr og mennesker) med brystkræft. Grunden til at alle levende væsner responderer på den samme konflikt med det samme organ er, at uanset om man er fisk, krybdyr, pattedyr eller menneske kan alle organer hos alle arter spores tilbage til et af de embryoniske kimlag, der udvikler sig under selve den allerførste periode af fosterstadiet. For at være helt præcis så bliver lunger eller hjerte eller knogler hos enhver levende organisme skabt udfra den samme type kimlag, og er derfor af samme vævstype. Dette bekræfter, udfra et rent biologisk synspunkt, at vi ALLE udspringer af den samme kilde! På grund af vores dybe forbundethed med alt liv taler vi i GNM om biologiske konflikter frem for psykologiske konflikter. 2

3 Cancer celler overskrider ikke vævs grænsen I løbet af denne forskning, opdagede Dr. Hamer desuden, at måden hvorpå de individuelle hjerne kontrolcentre er arrangeret i hjernen følger en smuk naturlig orden. Placeringerne af hjernerelæerne viser, at alt væv stammende fra samme kimlag også kontrolleres fra samme sted i hjernen (se diagrammet) Alle organer og alt væv der stammer fra det endoderme kimlag kontrolleres fra hjernestammen; alt mesodermt væv kontrolleres fra lillehjernen eller storhjernemarven; alt ektodermt væv kontrolleres fra storhjernebarken. På organniveau lægger vi ikke så oplagt mærke til den struktur, fordi organer af samme vævstype ikke altid er grupperet på samme sted i kroppen, og ofte befinder sig langt fra hinanden, som f.eks. endetarmen og struben. I hjernen er hjernerelæerne for samme vævstype imidlertid anbragt side om side i perfekt orden. Enhver sygdom involverer således altid et helt specifikt hjernerelæ, der kontrollerer det pågældende konfliktrelaterede organ eller væv. Cancerceller er under ingen omstændigheder i stand til at metastasere til et organ eller væv kontrolleret af et andet, upåvirket hjernerelæ, og ej heller kan kræftceller sprede sig til en vævstype, der udgår fra et anderledes kimlag. Kræftceller, mikrobers aktivitet, og andre sygdomssymptomer er fuldstændigt forbundet med det specifikke organ eller væv, for hvilket hjernen har aktiveret det Signifikante Biologiske Specialprogram (SBS). Den Tredje Biologiske Lov leverer, for første gang I lægevidenskabens historie, et pålideligt system der muliggør en klassificering af alle sygdomme udfra deres vævstype. Når det gælder cancer viser det Ontogenetiske Svulst System at en cancer udvikler sig enten i den konfliktaktive fase eller i løsningsfasen: i gammelhjerne kontrollerede organer udvikler en kræftvækst sig i den konflikt-aktive fase, og svulsten har da en biologisk meningsfuldhed ved at fremme organets funktion, for at lette en løsning af konflikten. I nyhjerne (storhjernemarv og bark) kontrollerede organer udvikler kræftvæksten sig i helbredelsesfasen, hvor svulsten er resultatet af en naturlig healing og opfyldningsproces, efter at den pågældende konflikt er blevet løst. I begge tilfælde, og dette er kvintessensen af Dr. Hamers opdagelser, er kræft altid del af en meningsfuld biologisk proces, og kan derfor ikke længere anses for at være en sygdom, endsige en ondartet sygdom. Meningen med sekundær cancer set i GNM perspektiv German New Medicine afviser ikke eksistensen af sekundære eller multi- kræftforekomster. Men som vi lige er i færd med at lære at forstå, er sekundære cancer forekomster ikke skabt af cancerceller der spreder sig, men derimod resultatet af samtidige eller yderligere konfliktchok, involverende det organ der biologisk er knyttet til de respektive konflikter. Dette gør sig uden undtagelse gældende i ethvert cancertilfælde. Ifølge The National Cancer Institute er de mest almindelige metastatiske cancerforekomster dem der har spredt sig til lunger, lever, knogler, lymfeknuder, eller hjernen. I lyset af Dr. Hamers opdagelser er det let gennemskueligt hvorfor det forholder sig sådan. 3

4 Lungekræft er biologisk forbundet med en dødsangst konflikt. Som sekundærcancer er lungekræft som oftest resultatet af et diagnose- eller prognosecholk, oplevet som en dødsdom. Dette billede af et hjerne CT viser HH n i det hjernerelæ der kontrollerer lungerne. I det øjeblik dødsangsten virker ind på hjernen begynder lungealveoli-cellerne, der står for oxygenhåndteringen, øjeblikkeligt at forøges, for biologisk set er dødspanik ensbetydende med ikke at være i stand til at trække vejret. Den biologiske hensigt med den hastige celleforøgelse lungecanceren - er at forøge lungernes kapacitet så individet bedre er i stand til at klare dødsangsten. Lungekræft I pcl-fase A I betragtning af at tusindvis af kræftpatienter hver dag bogstaveligt talt bli r skræmt til døde af kræftdiagnose-chok eller en negativ prognose ( Du har kun tre måneder tilbage ), er det ikke så mærkeligt at lungekræft er Nr. 1 Dræberen. Baseret på det biologiske samspil mellem psyke-hjerne-organ kan rygning ikke være årsag til lungekræft, med mindre cigaretrygning har med en uventet døds-angst at gøre ( This will kill you! ) Det er sygdommes biologiske natur der forklarer hvorfor lungekræft i dag er den hyppigst forekommende cancer. Dette forklarer også den tilsyneladende uoverensstemmelse mellem voksende hyppighed af lungekræft, og så det faktum, at antallet af rygere er gået væsentligt ned. Giftstofferne i cigaretrøg kan imidlertid gøre healingfasen langt mere vanskelig, især når en healingproces finder sted i luftvejene. Dyr, som vore kæledyr, udvikler sjældent lungekræft; ikke fordi de ikke ryger smil, men fordi de er ligeglade med en diagnose. Nancy Zimmermann, leder af den medicinske støtte på kæledyrshospitalet Banfield en af verdens største dyrlægevirksomheder: Det er vigtigt at lægge mærke til, at der ikke er nogen absolut direkte forbindelse mellem rygning og kræft hos kæledyr. (National and Oregon Health and Wellness Information and Medical News, January 19, 2009). se også Carcinogen Teori Multicancer forekomst kan også være resultat af DHS der har mere end et aspekt. Hvis en mand f.eks. helt uforberedt mister sit job, kan han på samme tid opleve en sulte-konflikt ( Jeg ved ikke hvordan jeg skal sørge for mig selv. ) og en eksistens-konflikt ( mit liv står på spil ). Hver af konflikterne virker ind på det konfliktrelaterede hjernerelæ, og i dette tilfælde vil to SBS er blive aktiveret. Hvis konfliktaktiviteten er intens vil en leversvulst og en nyresvulst udvikle sig under den konfliktaktive stressfase. Efter at konflikten er blevet løst (f.eks. ved at manden får et nyt job) vil begge svulster gå gennem en naturlig helbredelsesproces. Knoglekræft er, I følge Dr. Hamer s opdagelser, knyttet til selvnedvurderings konflikter, som cancerpatienter typisk oplever, fordi de føler sig værdiløse. Under den konfliktaktive fase genererer knoglen(rne) eller leddet(nde) tættest på det sted man føler sig ubrugelig, syg, eller utilstrækkelig et tab af knoglevæv (benævnt som osteolytisk knoglekræft ). Dette forklarer hvorfor mænd efter at ha fået diagnosen prostatacancer ofte udvikler knoglekræft i bækkenet eller lænderygraden, der er tættest på prostata (60% af alle knogle-metastaser hos mænd er prostatarelaterede). Tilsvarende udvikler kvinder, der oplever tab af selvværd på grund af en 4

5 brystkræftdiagnose eller en skamferende brystoperation, typisk knoglekræft i ribbenene eller brystbenet (70% af alle knogle-metastaser hos kvinder er brystkræft-relaterede). I betragtning af det fysiske og seksuelle mindreværd som mænd ofte føler i forbindelse med prostatakræft, og som kvinder ofte lider under konfronteret med tabet af et bryst, er det indlysende hvorfor konfliktchok der påvirker knoglerne i disse områder er så almindelige. Det samme gør sig gældende i forbindelse med udviklingen af lymphomer (typisk i armhule-lymfeknuderne som følge af en bryst selvnedvurdering eller i bækken området i sammenhæng med prostatacancer). Modstridende metastase teorier over for Dr. Hamers forskning Nuværende medicinsk teori er, at metastaserende celler er af samme slags som dem i den oprindelige svulst, d.v.s. at hvis en cancer opstår i brystet og metastaserer til knoglerne, er det den gængse opfattelse at kræftcellerne i knoglerne er brystkræftceller. I 2006 slog Dr. Vincent Giguère en kræftforsker ved McGill Universitetets Sundheds Center i Montreal - imidlertid det modsatte fast: Brystkræftceller, f.eks., bevæger sig ofte til knoglerne. Dette er noget af et kunststykke, eftersom de først er nødt til gradvist at forvandle sig fra brystceller til knogleceller, siger Dr. Giguère, Han og hans kollegaer prøver at finde ud af hvordan de gør det. (Globe & Mail, November 28, 2006). På grundlag af Dr. Hamers teorier kan ingen af de to metastaseteorier bekræftes videnskabeligt, eftersom begge teorier antager, at kræft opstår i kroppen, hvor man går ud fra at sunde celler lige pludselig og uden grund muterer/ forandrer sig til onde celler. Denne opfattelse erkender ikke at alle kræftforekomster i virkeligheden har deres oprindelse i psyken! Med denne ny forståelse af kræfts natur og oprindelse kan sekundær kræft ikke anses som værende resultatet af cancerceller der via blod- eller lymfesystemet spreder sig til andre organer, for under ingen omstændigheder er kræftceller i stand til at komme udenom dette veletablerede biologiske system. Standard metastase-teorier ignorerer også (tillige med deres pinlige modsigelser) fuldstændigt den histologiske (vævslæremæssige) forbindelse fra hver eneste cancertype, til et af de embryoniske (fosterudviklingsmæssige) kimlag. Lad os f.eks. kigge på mælkegangs-brystkræft og knoglekræft: Den ektoderme foring af mælkegangene, inklusiv kræft inde i mælkegangene, kontrolleres fra storhjernebarken (rød), hvorimod knoglerne som stammer fra det mesoderme blir kontrolleret fra storhjernemarven (orange). En kræftforekomst inde i mælkegangene er forbundet med en adskillelses konflikt og udvikler sig udelukkende under healing fasen, hvorimod knoglekræft altid er et tegn på konfliktaktivitet i en selvnedvurderings konflikt. Hvis knoglekræften er en sekundærkræft efter brystkræften, kan knoglekræften følgelig kun være fremkaldt af en selvnedvurdering, oplevet på et tidspunkt hvor brystkræften allerede er i healingfasen! Hvad der gør hele brystcancer-spredende-sig-til-knoglerne konceptet endnu mere irrationelt/ urimeligt er, at en såkaldt osteoclastic metastase (en primærcancer, så som en brystcancer eller prostatacancer, som har bredt sig til knoglerne ) ikke pr. definition er en svulstvækst, men det modsatte, nemlig et tab af knoglevæv. Hvordan brystkræftceller regnes for at kunne skabe kræft huller i knoglerne, uden at hjernen er involveret, mangler stadigt at blive forklaret. 5

6 Metastase -undersøgelser under lup Patologer hævder at de er I stand til at afsløre oprindelsen af en sekundærkræft via analysen af vævsprøver (biopsier). Den nuværende praksis er at bruge farve- og antistoffer til at identificere proteiner som er typiske for en specifik svulst. Denne metode kaldes den immuno-histokemiske teknik. Et kritisk kig på denne metode afslører imidlertid hurtigt, at denne procedure ikke identificerer metastaserende kræftceller, men kun proteiner udskilt fra en svulst. En kommentar på UCLA s oplysende hjemmeside (http://www.research.ucla.edu/tech/ucla htm) indrømmer denne åbenlyse uoverensstemmelse: Selvom analysen nok er enkel, lider den ofte under lav følsomhed eller tydelighed, og sørger ikke for tilstrækkeligt funktionelle målinger når det gælder kræftcelle adfærd. Set fra et GNM synspunkt er en svulsts udslip af proteiner et naturligt led i healingprocessen, i særdeleshed når svulsten bliver nedbrudt af tuberkulære bakterier under healingfasen, som i tilfældet med en brystkirtel-kræft f.eks. Idet kroppen nedbryder de nu overflødige celler, bliver proteiner frigivet ind i blodstrømmen. Det er blot disse proteiner den immuno-histokemiske teknik opsporer, og dog bliver vi givet det indtryk, at den sporer levende kræftceller. Metastase teorien fremsætter at cancerceller rejser gennem blod- eller lymfesystem. Der er imidlertid aldrig blevet observeret levende cancerceller i en cancerpatients blod eller lymfevæske. Kun antistoffer er blevet identificeret, hvilket ikke beviser tilstedeværelsen af levedygtige, metastasiske cancerceller (den samme indirekte bevis metode bli r brugt til at bevise eksistensen af vira, som årsag til virus infektioner ). Det er aldrig blevet observeret at kræftceller fra en primær svulst naturligt har hægtet sig på et andet organ eller væv og fået en ny svulst til at vokse frem. Igen, kun antistoffer eller proteiner er blevet sporet til/ i forbindelse med en sekundær cancer. I eksperimenter hvor forskere sprøjter millioner af selvforøgende, ondartede cancerceller fra en voksende svulst direkte ind i blodstrømmen, opstår der sjældent sekundære svulster. Under anvendelse af en model hvor menneskelige brystcancerceller blev dyrket i immun kompromitterede mus, fandt vi ud af, at kun en lille del af brystkræftcellerne havde evnen til at skabe nye svulster. (Dept. of Internal Medicine (Afdelingen for Indre Medicin), Comprehensive Cancer Center, University of Michigan Medical School, Ann Arbor, MI 48109, USA.). Kilde: Proceedings of the National Academy of Science of the U.S.A. {http://www.pnas.org/content/100/7/3983.abstract} Sund-fornuftige spørgsmål vi bør stille: Hvis det er sandt at cancerceller rejser via blodstrømmen, hvorfor bli r donorblod så ikke screenet for kræftceller, og hvorfor bli r befolkningen ikke advaret af sundhedsmyndighederne om risikoen ved at komme I kontakt med blodet fra en cancerpatient? Hvis det er sandt at cancerceller vandrer via blodstrømmen, hvorfor er kræft i blodårernes vægge eller i hjertet så ikke de mest hyppigt forekommende kræfttyper, eftersom det er disse væv der ville være mest udsat for cancerceller på rejse via blod og lymfe? 6

7 Hvis det er sandt at kræftceller metastaserer til andre organer via lymfesystemet, hvordan er det så muligt for en metastaserende cancer at udvikle sig I lungerne eller I knoglerne (statistisk set de mest hyppige placeringer for metastatiske svulster), selvom disse væv ikke modtager lymfe væske? Hvis det er sandt at sekundære svulster forårsages af kræftceller der forflytter sig gennem blodet og lymfesystemet, hvorfor rejser kræftceller fra en primærsvulst da sjældent til nabo-vævet, f.eks. fra livmoderen til livmoderhalsen, eller fra knoglerne til det tilstødende muskelvæv? Hjerne-metastase teorien over for Dr. Hamers opdagelser Dr. Hamer fastslog i 1980 erne, at såkaldte hjernesvulster ikke, som ellers antaget, er abnorm vækst i hjernen, men derimod gliale celler (hjerne-bindevæv) der naturligt samler sig/ akkumuleres i anden halvdel af healingfasen (pcl-fase B) i det område af hjernen som parallelt med det healende organ også er i healing på det pågældende tidspunkt. Det vil sige at denne glia-reparations-proces finder sted under EN HVILKEN SOM HELST healingfase, hvad enten det er hududslet (se min Hud artikel), hæmorider, en almindelig forkølelse, en blæreinfektion, eller en cancer. Det er et ubetinget tegn på, at den biologiske konflikt er blevet løst, og at psyken, hjernen og organet alle er i det sidste stadium af healing. Spørgsmål vi derfor også bør stille Hvis det er sandt at kræft metastaserer til hjernen, indebærer det at cancerceller får lov at trænge igennem den blod-hjerne-barriere, som ellers fungerer som et livsvigtigt filter m.h.t. at forhindre skadelige substanser i at trænge ind i hjernen. Hvorfor får de lov til det? Hvorfor hører vi aldrig om hjerne-svulst celler metastaserende fra hjernen til et organ, f.eks. til prostata, til knoglerne, eller til brysterne? Baseret på de fremherskende doktriner, ville dette f.eks. udmønte sig i hjernekræftceller fremkaldende lungekræft! Dr. Hamer s German New Medicine er den største udfordring det lægelige etablissement - inklusive dagens medicinske videnskab og en profit-styret medicinalindustri - nogensinde er blevet stillet overfor. Klar over denne trussel bruger sundhedsmyndighederne - bakket op af retssystemet og medierne - deres magt til, at lukke munden på Dr. Hamers lægelige opdagelser, og forfølge, bagvaske og kriminalisere deres ophavsmand. Uddrag fra Ansvarsfraskrivelse: Informationen i denne artikel erstatter ikke lægelig rådgivning Oversat af Kirsia Isabella Olufsen, Nyborg, februar

Ny Tyske Medicin. Den nye medicinske paradigm aradigme

Ny Tyske Medicin. Den nye medicinske paradigm aradigme Ny Tyske Medicin. Den nye medicinske paradigm aradigme Caroline Markolin, Ph.D., Vancouver, Canada Den 18. august 1978, modtog Dr. Ryke Geerd Hamer, M.D. på det tidspunkt hoved internist (specialist i

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig 8. Metastasering Kræftceller, der spreder sig Dette kapitel fortæller, hvordan kræftceller spreder sig i kroppen hvilke egenskaber en celle skal have for at kunne sprede sig Celle bliv på din plads Et

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

& metamedicin. Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens

& metamedicin. Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens & metamedicin Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens Hvad er METAsundhed/metamedicin? En model som giver dig forklaringer på din krops biologiske adfærd. Både i forhold til

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne TRYK DIG SUND k Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. HUGO NIELSEN TRYK DIG SUND Hovedland Tryk dig sund Hugo Nielsen og Forlaget Hovedland 2003 Illustrationer: Hugo Nielsen

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Alt, hvad vi ønsker at ændre i livet, starter med os selv. o Et godt helbred o Kærlighed o En god økonomi o Succesfuld karriere o Gode relationer

Alt, hvad vi ønsker at ændre i livet, starter med os selv. o Et godt helbred o Kærlighed o En god økonomi o Succesfuld karriere o Gode relationer En rejse ind i den ny tids energi Kursus i Portugal d. 8.-15. maj 2015 Denne rejse, ind i den nye tids energi, er en rejse, der skaber vejen ind til dit sande selv. Find vejen ind til din indre kilde,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Smutveje til himlen? Ny forskning i liv efter døden

Smutveje til himlen? Ny forskning i liv efter døden Smutveje til himlen? Ny forskning i liv efter døden Liv efter døden? Mange vil i dag mene, at spørgsmålet om der er liv efter døden, tilhører troens domæne. Det anses ikke for noget man kan udforske med

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere