Spørgsmålstegn ved Metastase teorien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgsmålstegn ved Metastase teorien"

Transkript

1 Spørgsmålstegn ved Metastase teorien Caroline Markolin, Ph.D. Metastaseteorien fremsætter, at cancerceller løsriver sig fra en primær svulst, rejser gennem blodstrømmen og lymfesystemet, og tilfældigt hægter sig på andre organer, hvor de forårsager en sekundær kræftvækst. Processen regnes for at være ukontrolleret, med muterede, ondsindede, uberegnelige/ defekte celler, der handler helt på egen hånd, i modstrid med kroppens normale orden og intelligens. Hvordan cancerceller bliver metastatiske er fortsat et mysterium Yale Universitet (2008) Et kort historisk perspektiv I det 17. og 18. århundrede blev svulster og infektioner anset for at være sygeligt materiale, som, medmindre det blev normalt udskilt eller ledt væk fra kroppen, kunne akkumulere, blive ondartet, og medføre døden hvis det spredte sig til andre områder af kroppen. Når kræften eller infektionen ansås for at ha spredt sig fra et organ til et andet, blev det kaldt metastase. Medicinske terapier så som gennemboring, udrensning, fremkaldelse af vabler, blødning og forgiftning havde til hensigt at fremme bortledningen af de dødbringende substancer. I det 19. århundrede blev mikroorganismer inkluderet i kataloget over sygelige materialer, og Pasteur s bakterie-/ mikrobeteori blev den fremherskende logiske begrundelse der støttede teorien om metastaser. I det 20. århundrede blev tilsyneladende mutante, uberegnelige cancerceller føjet til listen med bakterier, svampe og vira, som sygdomsfremkaldende agenter. Ned gennem århundrederne blev de sygelige materialer givet forskellige betegnelser, men den underliggende teori er imidlertid forblevet den samme til den dag i dag. I dagens lægepraksis, både allopatisk og naturopatisk, antages det stadigt, at cancerceller og mikrober handler i modstrid med vores krop og at vores organisme ikke har kontrol over processen. Indtil den dag i dag anses den menneskelige krop for at være i krig mod onde kræfter, der prøver at skade og ødelægge den. De mest grundlæggende aksiomer (selvindlysende sandheder) som medicinske teorier bygger på, er altså fortsat forankret i formørkede tidsaldres angst og overtro, uvidende om den kreative kærlige intelligens der gennemstrømmer naturen og den menneskelige krop. Dr. Hamer: Gennem årtusinder har menneskeheden mere eller mindre bevidst været klar over, at alle sygdomme i bund og grund er af psykologisk oprindelse. Denne forståelse blev et videnskabeligt aktiv, fast forankret i den universelle videns arv. 1

2 METASTASE TEORIEN I LYSET AF DR. HAMERS OPDAGELSER Den biologiske hjerne Metastaseteorien ser fuldstændig bort fra, at hver eneste kropcelles funktion kontrolleres fra hjernen. I stedet behandler den hver celle som en sansende organisme, der gør hvad der passer den. Men et helt århundredes medicinsk forskning bekræfter, at hjernen er det koordinerende bio-elektriske center der regulerer kroppens biokemiske processer, inklusiv patologiske forandringer i organer og væv. Selv smitsomme sygdomme kan ikke udvikle sig når nerver til det smittede organ er revet over (R. H. Walker: Functional Processes of Disease,, 1951), hvilket beviser at selv mikrobers aktiviteter styres fra hjernen. Baseret på den videnskabelige kendsgerning at hjernen fungerer som kroppens biologiske kontrolcenter, opdagede Dr. Hamer psyken som en tredje komponent, der samtidigt arbejder sammen med både hjernen og kroppens celler. Via analyse af sine patienters hjerneskanninger opdagede Dr. Hamer, at et konflikt chok (DHS) opstår ikke kun i psyken, men anfægter samtidigt det hjerneområde der biologisk hænger sammen med den specifikke konflikt. I samme øjeblik at hjernecellerne registrerer DHS et overføres informationen omgående til det tilhørende organ, og i det øjeblik aktiveres et Signifikant Biologisk Specialprogram (SBS) for at hjælpe organismen gennem krisen, både på det psykologiske og fysiske plan. Enhver kræft eller svulstvækst er således en meningsfuld biologisk respons på den helt specifikke konfliktsituation. På et hjerneskan er hver konflikts indvirkning/ anslag synlig, som et sæt koncentriske ringe (som på en skydeskive). Ved at sammenligne tusindvis af sine patienters hjerne CT s (skanninger) med deres medicinske journaler og deres personlige historier var Dr. Hamer i stand til at fastslå det nøjagtige sted i hjernen, hvorfra hvert enkelt Specielle Biologiske Program (SBS) blev koordineret. Resultatet af denne banebrydende forskning var skabelsen af Scientific Chart of German New Medicine ( Det videnskabelige kort over GNM som er en grundig og meget velorganiseret lærebog i GNM, der kan bestilles på tysk og engelsk via Solidt understøttet af videnskaben om fosterets udvikling, leverer Dr. Hamers opdagelser videnskabeligt bevis for, at denne hjerne-formidlede sammenhæng mellem psyken og kroppen er iboende/ naturlig for enhver organisme. Det vil sige at alle arter responderer på en dødsangst konflikt med lungecancer, på en eksistens-konflikt (følen sig som en fisk uden vand) med nyrekræft, eller på en rede-bekymrings konflikt (pattedyr og mennesker) med brystkræft. Grunden til at alle levende væsner responderer på den samme konflikt med det samme organ er, at uanset om man er fisk, krybdyr, pattedyr eller menneske kan alle organer hos alle arter spores tilbage til et af de embryoniske kimlag, der udvikler sig under selve den allerførste periode af fosterstadiet. For at være helt præcis så bliver lunger eller hjerte eller knogler hos enhver levende organisme skabt udfra den samme type kimlag, og er derfor af samme vævstype. Dette bekræfter, udfra et rent biologisk synspunkt, at vi ALLE udspringer af den samme kilde! På grund af vores dybe forbundethed med alt liv taler vi i GNM om biologiske konflikter frem for psykologiske konflikter. 2

3 Cancer celler overskrider ikke vævs grænsen I løbet af denne forskning, opdagede Dr. Hamer desuden, at måden hvorpå de individuelle hjerne kontrolcentre er arrangeret i hjernen følger en smuk naturlig orden. Placeringerne af hjernerelæerne viser, at alt væv stammende fra samme kimlag også kontrolleres fra samme sted i hjernen (se diagrammet) Alle organer og alt væv der stammer fra det endoderme kimlag kontrolleres fra hjernestammen; alt mesodermt væv kontrolleres fra lillehjernen eller storhjernemarven; alt ektodermt væv kontrolleres fra storhjernebarken. På organniveau lægger vi ikke så oplagt mærke til den struktur, fordi organer af samme vævstype ikke altid er grupperet på samme sted i kroppen, og ofte befinder sig langt fra hinanden, som f.eks. endetarmen og struben. I hjernen er hjernerelæerne for samme vævstype imidlertid anbragt side om side i perfekt orden. Enhver sygdom involverer således altid et helt specifikt hjernerelæ, der kontrollerer det pågældende konfliktrelaterede organ eller væv. Cancerceller er under ingen omstændigheder i stand til at metastasere til et organ eller væv kontrolleret af et andet, upåvirket hjernerelæ, og ej heller kan kræftceller sprede sig til en vævstype, der udgår fra et anderledes kimlag. Kræftceller, mikrobers aktivitet, og andre sygdomssymptomer er fuldstændigt forbundet med det specifikke organ eller væv, for hvilket hjernen har aktiveret det Signifikante Biologiske Specialprogram (SBS). Den Tredje Biologiske Lov leverer, for første gang I lægevidenskabens historie, et pålideligt system der muliggør en klassificering af alle sygdomme udfra deres vævstype. Når det gælder cancer viser det Ontogenetiske Svulst System at en cancer udvikler sig enten i den konfliktaktive fase eller i løsningsfasen: i gammelhjerne kontrollerede organer udvikler en kræftvækst sig i den konflikt-aktive fase, og svulsten har da en biologisk meningsfuldhed ved at fremme organets funktion, for at lette en løsning af konflikten. I nyhjerne (storhjernemarv og bark) kontrollerede organer udvikler kræftvæksten sig i helbredelsesfasen, hvor svulsten er resultatet af en naturlig healing og opfyldningsproces, efter at den pågældende konflikt er blevet løst. I begge tilfælde, og dette er kvintessensen af Dr. Hamers opdagelser, er kræft altid del af en meningsfuld biologisk proces, og kan derfor ikke længere anses for at være en sygdom, endsige en ondartet sygdom. Meningen med sekundær cancer set i GNM perspektiv German New Medicine afviser ikke eksistensen af sekundære eller multi- kræftforekomster. Men som vi lige er i færd med at lære at forstå, er sekundære cancer forekomster ikke skabt af cancerceller der spreder sig, men derimod resultatet af samtidige eller yderligere konfliktchok, involverende det organ der biologisk er knyttet til de respektive konflikter. Dette gør sig uden undtagelse gældende i ethvert cancertilfælde. Ifølge The National Cancer Institute er de mest almindelige metastatiske cancerforekomster dem der har spredt sig til lunger, lever, knogler, lymfeknuder, eller hjernen. I lyset af Dr. Hamers opdagelser er det let gennemskueligt hvorfor det forholder sig sådan. 3

4 Lungekræft er biologisk forbundet med en dødsangst konflikt. Som sekundærcancer er lungekræft som oftest resultatet af et diagnose- eller prognosecholk, oplevet som en dødsdom. Dette billede af et hjerne CT viser HH n i det hjernerelæ der kontrollerer lungerne. I det øjeblik dødsangsten virker ind på hjernen begynder lungealveoli-cellerne, der står for oxygenhåndteringen, øjeblikkeligt at forøges, for biologisk set er dødspanik ensbetydende med ikke at være i stand til at trække vejret. Den biologiske hensigt med den hastige celleforøgelse lungecanceren - er at forøge lungernes kapacitet så individet bedre er i stand til at klare dødsangsten. Lungekræft I pcl-fase A I betragtning af at tusindvis af kræftpatienter hver dag bogstaveligt talt bli r skræmt til døde af kræftdiagnose-chok eller en negativ prognose ( Du har kun tre måneder tilbage ), er det ikke så mærkeligt at lungekræft er Nr. 1 Dræberen. Baseret på det biologiske samspil mellem psyke-hjerne-organ kan rygning ikke være årsag til lungekræft, med mindre cigaretrygning har med en uventet døds-angst at gøre ( This will kill you! ) Det er sygdommes biologiske natur der forklarer hvorfor lungekræft i dag er den hyppigst forekommende cancer. Dette forklarer også den tilsyneladende uoverensstemmelse mellem voksende hyppighed af lungekræft, og så det faktum, at antallet af rygere er gået væsentligt ned. Giftstofferne i cigaretrøg kan imidlertid gøre healingfasen langt mere vanskelig, især når en healingproces finder sted i luftvejene. Dyr, som vore kæledyr, udvikler sjældent lungekræft; ikke fordi de ikke ryger smil, men fordi de er ligeglade med en diagnose. Nancy Zimmermann, leder af den medicinske støtte på kæledyrshospitalet Banfield en af verdens største dyrlægevirksomheder: Det er vigtigt at lægge mærke til, at der ikke er nogen absolut direkte forbindelse mellem rygning og kræft hos kæledyr. (National and Oregon Health and Wellness Information and Medical News, January 19, 2009). se også Carcinogen Teori Multicancer forekomst kan også være resultat af DHS der har mere end et aspekt. Hvis en mand f.eks. helt uforberedt mister sit job, kan han på samme tid opleve en sulte-konflikt ( Jeg ved ikke hvordan jeg skal sørge for mig selv. ) og en eksistens-konflikt ( mit liv står på spil ). Hver af konflikterne virker ind på det konfliktrelaterede hjernerelæ, og i dette tilfælde vil to SBS er blive aktiveret. Hvis konfliktaktiviteten er intens vil en leversvulst og en nyresvulst udvikle sig under den konfliktaktive stressfase. Efter at konflikten er blevet løst (f.eks. ved at manden får et nyt job) vil begge svulster gå gennem en naturlig helbredelsesproces. Knoglekræft er, I følge Dr. Hamer s opdagelser, knyttet til selvnedvurderings konflikter, som cancerpatienter typisk oplever, fordi de føler sig værdiløse. Under den konfliktaktive fase genererer knoglen(rne) eller leddet(nde) tættest på det sted man føler sig ubrugelig, syg, eller utilstrækkelig et tab af knoglevæv (benævnt som osteolytisk knoglekræft ). Dette forklarer hvorfor mænd efter at ha fået diagnosen prostatacancer ofte udvikler knoglekræft i bækkenet eller lænderygraden, der er tættest på prostata (60% af alle knogle-metastaser hos mænd er prostatarelaterede). Tilsvarende udvikler kvinder, der oplever tab af selvværd på grund af en 4

5 brystkræftdiagnose eller en skamferende brystoperation, typisk knoglekræft i ribbenene eller brystbenet (70% af alle knogle-metastaser hos kvinder er brystkræft-relaterede). I betragtning af det fysiske og seksuelle mindreværd som mænd ofte føler i forbindelse med prostatakræft, og som kvinder ofte lider under konfronteret med tabet af et bryst, er det indlysende hvorfor konfliktchok der påvirker knoglerne i disse områder er så almindelige. Det samme gør sig gældende i forbindelse med udviklingen af lymphomer (typisk i armhule-lymfeknuderne som følge af en bryst selvnedvurdering eller i bækken området i sammenhæng med prostatacancer). Modstridende metastase teorier over for Dr. Hamers forskning Nuværende medicinsk teori er, at metastaserende celler er af samme slags som dem i den oprindelige svulst, d.v.s. at hvis en cancer opstår i brystet og metastaserer til knoglerne, er det den gængse opfattelse at kræftcellerne i knoglerne er brystkræftceller. I 2006 slog Dr. Vincent Giguère en kræftforsker ved McGill Universitetets Sundheds Center i Montreal - imidlertid det modsatte fast: Brystkræftceller, f.eks., bevæger sig ofte til knoglerne. Dette er noget af et kunststykke, eftersom de først er nødt til gradvist at forvandle sig fra brystceller til knogleceller, siger Dr. Giguère, Han og hans kollegaer prøver at finde ud af hvordan de gør det. (Globe & Mail, November 28, 2006). På grundlag af Dr. Hamers teorier kan ingen af de to metastaseteorier bekræftes videnskabeligt, eftersom begge teorier antager, at kræft opstår i kroppen, hvor man går ud fra at sunde celler lige pludselig og uden grund muterer/ forandrer sig til onde celler. Denne opfattelse erkender ikke at alle kræftforekomster i virkeligheden har deres oprindelse i psyken! Med denne ny forståelse af kræfts natur og oprindelse kan sekundær kræft ikke anses som værende resultatet af cancerceller der via blod- eller lymfesystemet spreder sig til andre organer, for under ingen omstændigheder er kræftceller i stand til at komme udenom dette veletablerede biologiske system. Standard metastase-teorier ignorerer også (tillige med deres pinlige modsigelser) fuldstændigt den histologiske (vævslæremæssige) forbindelse fra hver eneste cancertype, til et af de embryoniske (fosterudviklingsmæssige) kimlag. Lad os f.eks. kigge på mælkegangs-brystkræft og knoglekræft: Den ektoderme foring af mælkegangene, inklusiv kræft inde i mælkegangene, kontrolleres fra storhjernebarken (rød), hvorimod knoglerne som stammer fra det mesoderme blir kontrolleret fra storhjernemarven (orange). En kræftforekomst inde i mælkegangene er forbundet med en adskillelses konflikt og udvikler sig udelukkende under healing fasen, hvorimod knoglekræft altid er et tegn på konfliktaktivitet i en selvnedvurderings konflikt. Hvis knoglekræften er en sekundærkræft efter brystkræften, kan knoglekræften følgelig kun være fremkaldt af en selvnedvurdering, oplevet på et tidspunkt hvor brystkræften allerede er i healingfasen! Hvad der gør hele brystcancer-spredende-sig-til-knoglerne konceptet endnu mere irrationelt/ urimeligt er, at en såkaldt osteoclastic metastase (en primærcancer, så som en brystcancer eller prostatacancer, som har bredt sig til knoglerne ) ikke pr. definition er en svulstvækst, men det modsatte, nemlig et tab af knoglevæv. Hvordan brystkræftceller regnes for at kunne skabe kræft huller i knoglerne, uden at hjernen er involveret, mangler stadigt at blive forklaret. 5

6 Metastase -undersøgelser under lup Patologer hævder at de er I stand til at afsløre oprindelsen af en sekundærkræft via analysen af vævsprøver (biopsier). Den nuværende praksis er at bruge farve- og antistoffer til at identificere proteiner som er typiske for en specifik svulst. Denne metode kaldes den immuno-histokemiske teknik. Et kritisk kig på denne metode afslører imidlertid hurtigt, at denne procedure ikke identificerer metastaserende kræftceller, men kun proteiner udskilt fra en svulst. En kommentar på UCLA s oplysende hjemmeside ( indrømmer denne åbenlyse uoverensstemmelse: Selvom analysen nok er enkel, lider den ofte under lav følsomhed eller tydelighed, og sørger ikke for tilstrækkeligt funktionelle målinger når det gælder kræftcelle adfærd. Set fra et GNM synspunkt er en svulsts udslip af proteiner et naturligt led i healingprocessen, i særdeleshed når svulsten bliver nedbrudt af tuberkulære bakterier under healingfasen, som i tilfældet med en brystkirtel-kræft f.eks. Idet kroppen nedbryder de nu overflødige celler, bliver proteiner frigivet ind i blodstrømmen. Det er blot disse proteiner den immuno-histokemiske teknik opsporer, og dog bliver vi givet det indtryk, at den sporer levende kræftceller. Metastase teorien fremsætter at cancerceller rejser gennem blod- eller lymfesystem. Der er imidlertid aldrig blevet observeret levende cancerceller i en cancerpatients blod eller lymfevæske. Kun antistoffer er blevet identificeret, hvilket ikke beviser tilstedeværelsen af levedygtige, metastasiske cancerceller (den samme indirekte bevis metode bli r brugt til at bevise eksistensen af vira, som årsag til virus infektioner ). Det er aldrig blevet observeret at kræftceller fra en primær svulst naturligt har hægtet sig på et andet organ eller væv og fået en ny svulst til at vokse frem. Igen, kun antistoffer eller proteiner er blevet sporet til/ i forbindelse med en sekundær cancer. I eksperimenter hvor forskere sprøjter millioner af selvforøgende, ondartede cancerceller fra en voksende svulst direkte ind i blodstrømmen, opstår der sjældent sekundære svulster. Under anvendelse af en model hvor menneskelige brystcancerceller blev dyrket i immun kompromitterede mus, fandt vi ud af, at kun en lille del af brystkræftcellerne havde evnen til at skabe nye svulster. (Dept. of Internal Medicine (Afdelingen for Indre Medicin), Comprehensive Cancer Center, University of Michigan Medical School, Ann Arbor, MI 48109, USA.). Kilde: Proceedings of the National Academy of Science of the U.S.A. { Sund-fornuftige spørgsmål vi bør stille: Hvis det er sandt at cancerceller rejser via blodstrømmen, hvorfor bli r donorblod så ikke screenet for kræftceller, og hvorfor bli r befolkningen ikke advaret af sundhedsmyndighederne om risikoen ved at komme I kontakt med blodet fra en cancerpatient? Hvis det er sandt at cancerceller vandrer via blodstrømmen, hvorfor er kræft i blodårernes vægge eller i hjertet så ikke de mest hyppigt forekommende kræfttyper, eftersom det er disse væv der ville være mest udsat for cancerceller på rejse via blod og lymfe? 6

7 Hvis det er sandt at kræftceller metastaserer til andre organer via lymfesystemet, hvordan er det så muligt for en metastaserende cancer at udvikle sig I lungerne eller I knoglerne (statistisk set de mest hyppige placeringer for metastatiske svulster), selvom disse væv ikke modtager lymfe væske? Hvis det er sandt at sekundære svulster forårsages af kræftceller der forflytter sig gennem blodet og lymfesystemet, hvorfor rejser kræftceller fra en primærsvulst da sjældent til nabo-vævet, f.eks. fra livmoderen til livmoderhalsen, eller fra knoglerne til det tilstødende muskelvæv? Hjerne-metastase teorien over for Dr. Hamers opdagelser Dr. Hamer fastslog i 1980 erne, at såkaldte hjernesvulster ikke, som ellers antaget, er abnorm vækst i hjernen, men derimod gliale celler (hjerne-bindevæv) der naturligt samler sig/ akkumuleres i anden halvdel af healingfasen (pcl-fase B) i det område af hjernen som parallelt med det healende organ også er i healing på det pågældende tidspunkt. Det vil sige at denne glia-reparations-proces finder sted under EN HVILKEN SOM HELST healingfase, hvad enten det er hududslet (se min Hud artikel), hæmorider, en almindelig forkølelse, en blæreinfektion, eller en cancer. Det er et ubetinget tegn på, at den biologiske konflikt er blevet løst, og at psyken, hjernen og organet alle er i det sidste stadium af healing. Spørgsmål vi derfor også bør stille Hvis det er sandt at kræft metastaserer til hjernen, indebærer det at cancerceller får lov at trænge igennem den blod-hjerne-barriere, som ellers fungerer som et livsvigtigt filter m.h.t. at forhindre skadelige substanser i at trænge ind i hjernen. Hvorfor får de lov til det? Hvorfor hører vi aldrig om hjerne-svulst celler metastaserende fra hjernen til et organ, f.eks. til prostata, til knoglerne, eller til brysterne? Baseret på de fremherskende doktriner, ville dette f.eks. udmønte sig i hjernekræftceller fremkaldende lungekræft! Dr. Hamer s German New Medicine er den største udfordring det lægelige etablissement - inklusive dagens medicinske videnskab og en profit-styret medicinalindustri - nogensinde er blevet stillet overfor. Klar over denne trussel bruger sundhedsmyndighederne - bakket op af retssystemet og medierne - deres magt til, at lukke munden på Dr. Hamers lægelige opdagelser, og forfølge, bagvaske og kriminalisere deres ophavsmand. Uddrag fra Ansvarsfraskrivelse: Informationen i denne artikel erstatter ikke lægelig rådgivning Oversat af Kirsia Isabella Olufsen, Nyborg, februar

Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig

Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig Kend dine bryster Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig To tredjedele af alle brystkræft opdages af kvinder selv. Ved at kende dine bryster og hvad der er normalt for dig har afgørende betydning

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Ny Tyske Medicin. Den nye medicinske paradigm aradigme

Ny Tyske Medicin. Den nye medicinske paradigm aradigme Ny Tyske Medicin. Den nye medicinske paradigm aradigme Caroline Markolin, Ph.D., Vancouver, Canada Den 18. august 1978, modtog Dr. Ryke Geerd Hamer, M.D. på det tidspunkt hoved internist (specialist i

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Landslægeembedets årsberetning 2016

Landslægeembedets årsberetning 2016 Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Kokain ændrer din hjerne

Kokain ændrer din hjerne Formidlingstekst Ph.d. Cup 2018 Kokain ændrer din hjerne kun første gang kan DU sige nej Har du nogensinde tænkt over hvad der driver dig? til at tømme slikskålen, dyrke sex eller bruge tid med dine gode

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion Trimning af immunsystemet ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion ved gentagne infektioner for eksempel i hals, lunger eller underliv ved autoimmune sygdomme som Type 1 diabetes,

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

GERMAN NEW MEDICINE TERAPI

GERMAN NEW MEDICINE TERAPI GERMAN NEW MEDICINE TERAPI Dr. Hamer: Mange af os vil på et eller andet tidspunkt opleve en konflikt og få kræft, men det er en normal del af livet og slet ikke så dårlig en ting endda, så snart man forstår

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Huntingtons chorea som en hjernesygdom

Huntingtons chorea som en hjernesygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Knoglemarvstransplantation i Huntingtons chorea Knoglemarvstransplantation beskytter HC-mus mod

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Livskvalitet og kræft. bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling. ved cancer med Livskvalitetspakken

Livskvalitet og kræft. bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling. ved cancer med Livskvalitetspakken Livskvalitet og kræft 20 bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling ved cancer med Livskvalitetspakken BEDRE LIVSKVALITET HOLISTISK FOREBYGGELSE Kræft er en sygdom som hver tredje dansker

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Køn, krop og kræft Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts 2014 Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Præsentation Gynæklogisk-obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Klinisk

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Canadiske forskere har fundet ud af, at det

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Ny chip sætter navn på kræften

Ny chip sætter navn på kræften Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19

Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19 Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19 Salmer: Lem 9.00 751 Gud ske tak og lov 508 Bryd frem mit hjertes trang 492 Guds igenfødte 404 Lover Herren Vejby 10.30 8 Om alle mine lemmer 12 Min

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

HS er en hjernesygdom, ikke?

HS er en hjernesygdom, ikke? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

SIRT1, levetid og kontroverser

SIRT1, levetid og kontroverser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nye experimenter viser SIRT1's roller i HS - eller gør det? Flere laboratoriers arbejde antyder

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Genbrug af behandlingsformer

Genbrug af behandlingsformer Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne

Læs mere

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons

Læs mere

GERMAN NEW MEDICINE TERAPI

GERMAN NEW MEDICINE TERAPI GERMAN NEW MEDICINE TERAPI Dr. Hamer: Mange af os vil på et eller andet tidspunkt opleve en konflikt og få kræft, men det er en normal del af livet og slet ikke så dårlig en ting endda, så snart man forstår

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Sind & Sjæl. L.A. Coplan. www.visdomsnettet.dk

Sind & Sjæl. L.A. Coplan. www.visdomsnettet.dk 1 Sind & Sjæl L.A. Coplan www.visdomsnettet.dk 2 Sind & Sjæl Af L.A. Coplan Et vigtigt spørgsmål Det er et vigtigt spørgsmål, og der er god grund til at venner taler med hinanden om det. I sin bog Modern

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

akupunktur & balance - om at holde den normale fødsel normal

akupunktur & balance - om at holde den normale fødsel normal akupunktur & balance - om at holde den normale fødsel normal INDLEDNING Det er nu anden gang, vi står her til dette forrygende arrangement, som vi kan takke Sara for eller hendes betragtelige organisationstalent

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere