Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis"

Transkript

1 Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis

2 Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis Sundhedsstyrelsen 2011 URL: Forfatter: Forskningsoverlæge, PhD., MPH Charlotta H. Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsstyrelsens projektgruppe: Jørgen Falk (projektleder), Marie Sung Lee Asserhøj Referencegruppe: Overlæge, dr. med. Martin Døssing, praktiserende læge og praksiskonsulent Niels Ulrich Holm, overlæge, PhD Charlotte Glümer og sundhedskonsulent Vibeke Bastrup Emneord: rygning, tobak, tobaksforebyggelse, tobaksafhængighed, rygestop, rygeafvænning, anbefalinger Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Grafisk tilrettelæggelse: Scanprint A/S Tryk: Version 1.0 Versionsdato: 15. maj 2011 Trykt ISBN: Elektronisk ISBN: Copyright: Sundhedsstyrelsen. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Publikationen kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller bestilles hos Sundhedsstyrelsens publikationer, c/o Rosendahls-Schultz Grafisk på tlf

3 Indhold Forord Konklusioner og anbefalinger Indledning rationalet bag anbefalingerne Basisviden om rygning og afhængighed Rygerens ambivalens i forhold til rygestop Fordele ved rygestop s. 14 Rygestop generelt Succesrater s. 16 Den bedste behandling s. 17 Behandling af tobaksafhængighed som kronisk tilstand Rygestop som en proces s. 18 Systematisk rygestopintervention s. 19 Rygestoprådgivningen Generelt om rygestopsamtaler s. 21 Minimal rygestoprådgivning brief intervention s. 22 Opfølgende rygestoprådgivning s. 22 Rygestopintervention til den ikke-motiverede ryger De 5 R er s. 26 Den motiverende samtale s. 27 Rygestopintervention til den motiverede ryger De 5 A er s. 29 Praktisk og støttende rådgivning s. 31 Rygestopintervention til personen, der er holdt op med at ryge De 5 A er s. 33 Specielle problemstillinger efter rygestop s. 34 Rygestopintervention til rygeren med tilbagefald De 5 A er s. 36 Rygestopmedicin Nikotinpræparater s. 40 Bupropion s. 42 Vareniclin s. 43 3

4 Andre, alternative, rygestopbehandlinger Rygestop i almen praksis Rygestop på hospital Rygestop i kommunen Rygere med særlige behov Den psykisk syge ryger s. 52 Den gravide eller ammende ryger s. 53 Den kronisk syge ryger s. 54 Rygeren med lav socioøkonomisk status s. 55 Rygeren med anden etnicitet end dansk s. 56 Appendiks 1. Oversigt over helbredsrisici ved rygning Appendiks 2. Hyppige spørgsmål vedrørende rygestopmedicin Appendiks 3. Gode steder at få mere viden Referenceliste

5 Forord Indsatsen for at begrænse sygdom og død som følge af tobak har høj prioritet i vort samfund, da tobak fortsat har meget stor negativ indflydelse på folkesundheden. For at styrke det kliniske arbejde med rygeafvænning herunder at sikre, at indsatsen er systematisk, opdateret, og af højeste kvalitet, har Sundhedsstyrelsen udarbejdet Behandling af tobaksafhængighed anbefalinger til en styrket klinisk praksis I nogle af de førende lande indenfor tobaksforebyggelse: USA, Canada, England, Australien og New Zealand, er der udarbejdet fremragende kliniske retningslinjer baseret på grundig gennemgang af den eksisterende videnskabelige litteratur, hvor alle anbefalinger indebærer vurdering af videnskabelig evidens. Da det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der ikke er grund til at gentage et arbejde som andre allerede har gjort forbilledligt, har Sundhedsstyrelsen valgt at basere arbejdet på de eksisterende guidelines fra ovennævnte lande For at give indtryk af det omfattende arbejde, der ligger bag de udenlandske guidelines, vil vi fremhæve de amerikanske guidelines: A Clinical Practice Guideline for Treating Tobacco Use and Dependence: 2008 Update 4;11. Rapporten blev skrevet af et panel bestående af 24 uafhængige tobaksforskere og klinikere udvalgt af US Public Health Service. Panelet blev rådgivet af uafhængige interesse- og regeringsorganisationer og forskningscentre. Omkring 8700 videnskabelige artikler dannede baggrund for anbefalingerne, og rapporten blev vurderet og kritisk kommenteret af mere end 90 eksperter på området, før den endelige udgave blev publiceret. Selv om der er væsentlige områder, hvor vi adskiller os på herhjemme i forhold til USA og England fx har vi ikke nationalt koordinerede rygestoptilbud og ikke tilskud til rygestopmedicin så mener vi, at anbefalingerne er generaliserbare, solidt underbyggede fra forskellige populationer, og overførbare til danske forhold. For at skabe det bedst mulige grundlag for implementering, har vi valgt at supplere anbefalingerne med en beskrivelse af de tre arenaer, som har hovedansvaret for behandling af tobaksafhængighed i Danmark: almen praksis, hospitalet og kommunen. Tak til hovedforfatter, forskningsoverlæge, PhD, MPH Charlotta H. Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, og til referencegruppens medlemmer, overlæge, dr. med. Martin Døssing, praktiserende læge og praksiskonsulent Niels Ulrich Holm, overlæge PhD Charlotte Glümer og sundhedskonsulent Vibeke Bastrup. Lis Hamburger Konstitueret enhedschef 5

6 Konklusioner og anbefalinger Tobak indeholder stoffet nikotin. Nikotin er et psykoaktivt stof, der påvirker hjerne og centralnervesystem, og som kan skabe afhængighed i varierende grad. Det er ikke alle rygere og andre tobaksbrugere, der er eller bliver tobaksafhængige, men det vurderes, at ca. 60 procent af alle danske rygere tilhører denne gruppe. De følgende konklusioner og anbefalinger omfatter således den godt halve million danske rygere, der kan karakteriseres som tobaksafhængige. 1. En effektiv behandling af tobaksafhængige rygere forudsætter som regel gentagne tilbud om rygestopstøtte, da mange ofte skal igennem flere rygestopforsøg, før de bliver røgfri. Endvidere har de tobaksafhængige rygere livslang risiko for tilbagefald. Afhængighed af tobak er således en tilstand, der kan sammenlignes med en kronisk sygdom. 2. Der eksisterer effektiv behandling, der øger sandsynligheden for varigt/langvarigt rygestop. Disse behandlinger er effektive på tværs af befolkningsforskelle. 3. Behandling af tobaksafhængighed er både klinisk effektivt og særdeles kosteffektivt i forhold til andre forebyggelsestiltag og andre behandlinger i sundhedsvæsenet. 4. Det er essentielt at klinikere og sundhedspersonale systematisk identificerer og dokumenterer rygestatus. Klinikere bør opmuntre alle rygere til rygestop, og bør anbefale brug af evidensbaseret rygestopstøtte som beskrevet i disse anbefalinger, da det øger rygestopraten signifikant. 5. Den mest effektive behandling af tobaksafhængighed er kombinationen af rygestoprådgivning og rygestopmedicin. 6. Rygestoprådgivning er dokumenteret effektiv i sig selv. Både individuel, i grupper og telefonisk. De vigtigste elementer er praktisk rådgivning (problemløsning og træning af færdigheder) samt social støtte. 7. Kort rygestopintervention på få minutter er effektiv, og alle klinikere bør, som minimum, tilbyde dette til alle rygere. 8. Rygestopmedicin er dokumenteret effektiv i sig selv. Der findes tre typer medicin som førstevalg (Nikotinprodukter, Bupropion og Vareniclin). Valg af medicin afhænger bl.a. af rygerens afhængighed, ønsker, tidligere erfaringer samt evt. kontraindikationer. 9. Der er ikke tilstrækkelig evidens til rutinemæssigt at anbefale brug af rygestopmedicin til: unge, gravide, små-rygere (<10 cigaretter dagligt) og brugere af røgfri tobak/snus. 10. Rygere der ikke aktuelt er motiveret for rygestop, bør tilbydes motiverende samtale, da dette øger sandsynligheden for et rygestopforsøg i fremtiden 6

7 Indledning rationalet bag anbefalingerne Selvom rygeprævalensen i Danmark længe har været faldende, er rygning fortsat den risikofaktor, hvor forebyggelsesindsatser potentielt kan bidrage mest til at reducere sygelighed og dødelighed 14;15. Med ca tobaksrelaterede dødsfald årligt, er rygningen årsag til hvert fjerde dødsfald herhjemme, og en ryger lever i gennemsnit 7-10 år kortere end en ikkeryger 14;15. Halvdelen af rygerne dør før 70-års alderen, og de mister i gennemsnit 22 år af deres liv. Rygning er også den vigtigste forebyggelige årsag til tab af gode leveår, idet rygerne har ringere helbred, oftere er afhængige af hjælp i deres sidste leveår, oftere får førtidspension og generelt har dårligere selvoplyst livskvalitet 15. Rygning har ikke blot store konsekvenser på individniveau, med stor risiko for sygdom, invaliditet og død, men medfører også massive omkostninger for samfundet. Sundhedsvæsnets årlige nettoomkostninger på grund af rygning er beregnet at være 3,4 milliarder kroner 16;17. Hertil kommer samfundets udgifter til produktionstab, som beløber sig til omkring 16 milliarder kroner årligt 18. Der er store gevinster ved rygestop både for den enkelte og samfundet. Det er beregnet, at udgiften til rygeafvænningstilbud er på ca kr. pr. vundet leveår, mens anden medicinsk forebyggelse, fx kolesterolsænkende medicin, koster betydeligt mere. Behandling af tobaksafhængighed er altså yderst kost-effektiv. Afhængighed af tobak er en tilstand, der kan sammenlignes med kronisk sygdom, idet der er livslang risiko for tilbagefald. Rygning kræver derfor vedvarende opmærksomhed fra sundhedsvæsenet herunder kommunerne med gentagne tilbud om støtte til røgfrihed. Afhængighed af tobak er en behandlingskrævende tilstand. Det er vigtigt at gøre sig klart, at ca. 80 procent af rygerne fortryder, at de nogensinde begyndte at ryge, at tre ud af fire rygere i Danmark ønsker at holde op med at ryge 19, og at halvdelen ønsker at få hjælp til rygestop 19. Der eksisterer i dag rigtig gode behandlingsmuligheder, der kan understøtte, at sundhedsvæsenet håndterer tobaksafhængighed i overensstemmelse med de alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, som rygning medfører. Tobaksafhængighed er karakteriseret ved at: 1. være en stor helbredsmæssig belastning for den enkelte ryger og en stor trussel mod folkesundheden 2. der findes sikker evidens for meget effektiv behandling 3. der er evidens for, at behandlingen er yderst kost-effektiv 7

8 Desværre har mange svært ved at tage beslutningen om, at det er nu, de skal holde op med at ryge, og de der forsøger at holde op, oplever meget ofte tilbagefald. Disse anbefalinger skal være med til at gøre rygestopprocessen for den enkelte lettere og mere effektiv. Sundhedsvæsenet, klinikere og kommuner bør tage det nødvendige ansvar, gøre rygestop-indsatsen systematisk og prioritere den højt. Uddannelse af rygestoprådgivere, samt efteruddannelse og kvalitetssikring af rygestoprådgivernes kompetencer er også vigtige, for at optimale resultater kan opnås. Den kliniske indsats i forhold til behandling af tobaksafhængighed er et nødvendigt supplement til de tiltag, der iværksættes centralt og lokalt for at begrænse omfanget af tobaksbrug. Den generelle informationsindsats om rygning har sammen med de strukturelle indsatser, fx reklameforbud, lov om røgfri miljøer og høj pris på tobak, stor betydning, og bidrager til at understøtte den enkelte ryger i at blive røgfri. Figur 1. Eksempel på den koordinerede indsats. Anbefalingerne omhandler de tre grønne områder til højre. Central/lokal indsats: Håndhævet røgfrit miljø i offentligt rum og på alle arbejdspladser Påvirkning af social norm, kontinuerlig oplysning Tobaksforskning Central indsats: Reklameforbud, høj pris på tobak, lov om røgfri miljøer, advarselsmærkning, aldersgrænse for salg Røgfrihed Systematisk, proaktiv hjælp til rygestop i almen praksis, på sygehus, hos jordemødre, i kommuners sundhedshuse, hos tandlæger, og på apotek Lokal indsats: Lettilgængelige, proaktive kommunale rygestoptilbud, også til specielle målgrupper Central/lokal indsats: Effektiv rygestopmedicin, gratis telefon- og internet rygestoplinje Veluddannede rygestoprådgivere 8

9 Det er videnskabeligt underbygget, at der med en systematisk, koordineret tobaksforebyggende indsats kan opnås rygerandele i befolkningen på ca. 10%, dvs. mindre end det halve af rygeprævalensen i Danmark (21% i 2010), og at indsatsen afspejler sig i stor reduktion i dødsfald af fx hjertekarsygdom og lungekræft 20;21. Det bør nævnes, at når vi i denne publikation taler om tobaksafhængighed, menes der afhængighed af røgtobak (cigaretter, cerutter, cigarer og pibe), og der fokuseres kun i begrænset omfang på brug af røgfri tobak. De vigtigste budskaber Rygning er fortsat den vigtigste forebyggelige årsag til sygdom og for tidlig død i Danmark Afhængighed af tobak er en tilstand, der kan sammenlignes med kronisk sygdom, idet der er livslang risiko for tilbagefald Afhængighed af tobak er en behandlingskrævende tilstand Der er evidens for, at behandling af tobaksafhængighed er effektiv og yderst kost-effektiv De fleste rygere ønsker at holde op med at ryge Hvis tobaksforebyggelse skal være effektiv kræver det en systematisk, koordineret indsats Anbefalinger i denne publikation er evidensbaserede 9

10 Basisviden om rygning og afhængighed Nikotinafhængighed og abstinenser Nikotin har flere positive virkninger (se tabel 1), og giver rygeren en følelse af velvære ved at påvirke hjernens belønningssystem. Desværre udvikles der med tiden tolerance, så behovet for nikotin stiger, mens de positive virkninger aftager. Tabel 1. Nikotins virkning Virkning Binder sig til nikotinreceptorer i hjernen Humør Præstation Neuroadaptation af nikotin receptorer Kropsvægt Konsekvens Øger udskillelsen af transmittersubstanser (bl.a. dopamin, noradrenalin, acetylkolin, β-endorfin) Øger følelsen af velvære og glæde, virker stimulerende. Dæmper negative følelser som tristhed, irritation, vrede, angst og uro Øger koncentrationsevnen og opmærksomheden Udvikling af tolerance og abstinenssymptomer Hæmmer sultfornemmelse, accelererer metabolisme, hæmmer vægtøgning Nikotin er således et stærkt afhængighedsskabende stof, og uden nikotin i tobak ville rygning kun have fået en meget lille udbredelse og formodentlige kun som et nydelsesmiddel, indtaget i bestemte sociale sammenhænge i meget små mængder. Der er oftest tale om en svær afhængighedstilstand, sammenlignelig med alkoholisme eller misbrug af euforiserende stoffer. Figur 2. Tilbagefaldsrater for rygere efter rygestop over tid Procent, der er afholdende 100% 80% 60% 40% 20% Heroin brugere Rygere Alkoholmisbrugere 0% Tid (måneder) 2 uger Ref: U.S. Department of Health and Human Services. The Health Consequenses of Smoking, Nicotine Addiction. A Report of the Surgeon General, DHHS Publication No. (CDC) ,

11 Tabel 2. Afhængighed af tobak har sin egen diagnosekode i ICD-10 (F17) og i DSM IV (305.1) Nikotinabstinenserne beskrives ifølge DSM IV (292.0) således: Nikotinabstinenser Rygetrang/tobakshunger + Dårligt humør eller depressiv stemning Søvnløshed Irritabilitet Frustration eller vrede Angst Koncentrationsbesvær Rastløshed Nedsat hjertefrekvens Øget appetit eller vægtstigning Efterhånden som nikotinafhængigheden bliver større, vil rygeren opleve ubehag, når nikotinindholdet i blodet falder til et vist niveau i perioden mellem cigaretterne. Dette opleves som rastløshed, dårligt humør, irritabilitet. Rygeren oplever sig mere rolig og får en hurtig bedring af humøret, når han/hun ryger en cigaret, og vil derfor fejlagtigt tro, at denne tilstand kun kan eksistere ved rygning. Rygeren gør sig ikke klart, at den samme tilstand af velvære er en normaltilstand for ikkerygeren. Vurdering af grad af nikotinafhængighed Den enkleste måde at vurdere en rygers fysiske afhængighed, er ved at spørge om én ting: Simpel test for fysisk afhængighed Hvor lang tid går der, fra du vågner til du ryger den første cigaret? Jo tidligere efter opvågnen rygeren ryger, desto mere afhængig er han/hun. En ryger er fysisk afhængig hvis han/hun ryger indenfor 30 minutter efter at være vågnet op. En ryger er svært fysisk afhængig, hvis han/hun ryger indenfor 5 minutter efter at være vågnet op. Information om rygerens tobaksforbrug og grad af abstinenser ved tidligere rygestopforsøg er et nyttigt supplement. Oplysninger om rygerens fysiske afhængighed har en stærk prædiktiv værdi for, om et rygestop lykkes. Er rygeren svært fysisk afhængig, er sandsynligheden for at det lykkes at holde op med at ryge lille, med mindre der gives effektiv støtte til rygestop. 11

12 Tabel 3. Den mest benyttede validerede score til grundig bedømmelse af fysisk afhængighed er Fagerströms nikotinafhængigheds-score (FTND)*. Spørgsmål Score Antal point Hvor lang tid går der, fra du vågner til du ryger den første cigaret? Har du svært ved at lade være med at ryge hvor det er forbudt (på jobbet, i biografen etc.)? Hvilken cigaret er sværest at undvære? Hvor mange cigaretter ryger du dagligt? ** Ryger du mere om morgenen end resten af døgnet? Ryger du når du er syg eller sengeliggende? Score i alt < 4 point = lidt afhængig 4-6 point = moderat afhængig > 6 point = meget afhængig < 5 min. (3 point) 6-30 min. (2 point) min. (1 point) > 1 time (0 point) ja (1 point) nej (0 point) den om morgenen (1 point) en anden (0 point) < 10 (0 point) (1 point) (2 point) 31 eller flere (3 point) ja (1 point) nej (0 point) ja (1 point) nej (0 point) * Der tages udgangspunkt i cigaretter, da de fleste ryger cigaretter, men er lige så relevant for cerut-, cigar- og piberygning. ** Omregning: 1 cerut = 2 cigaretter, 1 cigar = 3 cigaretter, 1 gram pibetobak = 1 cigaret I Sundhedsprofilerne for Region Hovedstaden beregnede man nikotinafhængighed, vurderet ud fra antal cigaretter og tidspunkt for rygning om morgenen. Kun 30% af rygerne havde lav nikotinafhængighed, mens 9% var svært afhængige. Den psykiske, sociale og vanemæssige afhængighed var ikke medregnet (se: Anden slags afhængighed) 22. Det ser ud til, at jo lavere rygeprævalens man opnår i samfundet, desto højere vil den gennemsnitlige nikotinafhængige være 23. Anden slags afhængighed Den primære årsag til rygning er afhængigheden af nikotin, kombineret med den selvoplevelse og identitet, som rygning giver. Som overbygning til den fysiske effekt ved rygning udvikles typisk en afhængighed, der mere har psykologisk, social og vanemæssig karakter. Det er forskelligt fra ryger til ryger, hvilken type afhængighed, der er den mest dominerende. En ryger, der kun ryger fx 8 cigaretter dagligt, kan være meget psykologisk afhængig og have mange tilbagefald ved rygestopforsøg. 12

13 Disse kliniske anbefalinger er baseret på videnskabelig evidens, som primært er baseret på resultaterne af randomiserede kontrollerede undersøgelser. Derfor står der i disse anbefalinger ikke meget om den psykiske afhængighed. De psykologiske aspekter af rygestoppet indgår dog som en del af rygestoprådgivningen. Tabel 4. Fire typer tobaksafhængighed Afhængighed Fysisk Psykisk Social Vane Eksempel Ryger kort tid efter opvågnen, evt. også om natten. Oftest storryger. Oplever rygetrang og nikotinabstinenser ved røgfrihed. Ryger mest når han/hun er stresset, nedtrykt, oprevet og/eller nervøs. Ubehagelige følelser dæmpes ved rygning. Ryger meget ved fester og sammen med andre rygere, men kan glemme at ryge hvis ingen andre ryger. Ryger rituelt i bestemte situationer. F.eks. sammen med kaffe, ved telefonsamtaler og i bestemte lokaliteter f.eks. rygersofaen. Alle rygere er forskellige, og det er forskelligt, hvordan de oplever et rygestop. Det er forklaringen på, at der ikke findes én effektiv kur mod tobaksafhængighed. Det er vigtigt at danne sig et indtryk af en rygers afhængighed for bedre at kunne hjælpe i rygestopprocessen. De vigtigste budskaber Nikotin er et stærkt afhængighedsskabende stof Afhængighed af tobak er en tilstand med velbeskrevne abstinenssymptomer jf. diagnosekoderne ICD 10 og DSM IV. Der er evidens for, at hvis rygeren er svært fysisk afhængig, er sandsynligheden for længerevarende rygestop lille, med mindre der gives støtte til rygestop Udover den fysiske afhængighed vil rygeren have forskellige grader af psykisk, social og vanemæssig afhængighed Det er vigtigt at danne sig et indtryk af en rygers afhængighed for bedre at kunne hjælpe i rygestopprocessen 13

14 Rygerens ambivalens i forhold til rygestop En ryger afvejer fordele og ulemper ved et rygestop overfor hinanden. Ulemperne kan være: abstinenssymptomer, tab af rygeridentitet og -sammenhold, angst for at blive hånet ved tilbagefald m.m. Så længe der er flere ulemper end fordele ved rygestop, vil rygeren finde det meningsfyldt at blive ved med at ryge. Klinikeren bør hjælpe rygeren med selv at få øje på flere fordele end ulemper ved rygestop, og derved blive mere afklaret til at holde op med at ryge. Rygestop har signifikant positiv effekt på helbredet 24-26, og er naturligvis den vigtigste grund til at holde op med at ryge, men den udløsende, motiverende faktor til rygestop kan være en helt anden. Fordele ved rygestop Tabel 5. Fordele ved rygestop Fordele ved rygestop Helbred: at holde op med at ryge er den bedste investering i et bedre helbred, både nu og på lang sigt. Jo tidligere man kan holde op med at ryge, desto bedre, men selv ældre, der har røget i mange år, har stor helbredsgevinst af rygestop. Personer der holder op har: Mindre risiko for at dø tidligt Færre sygedage Mindre sandsynlighed for at blive invalide Forbedring af hoste og åndenød Færre komplikationer ved kirurgiske indgreb, og kommer sig hurtigere efter operation Mindre risiko for at få alvorlige sygdomme som kræft, blodprop i hjertet og hjernen og/eller KOL Mindre risiko for andre sygdomme som impotens, mavesår og psoriasis Specielt for yngre personer: Mindre risiko for infertilitet, for at få komplikationer i forbindelse med graviditeten, føde for tidligt eller få spontan abort Mindre risiko for at deres barn dør af vuggedød eller bliver syg og indlagt i barndommen 14

15 Tabel 5. Fortsat Andre fordele: Få bedre livskvalitet (selvrapporteret af ex-rygere) Slippe af med afhængigheden Slippe af med angst og dårlig samvittighed Undgå at udsætte sine børn/børnebørn for tobaksforurenet luft Være et godt eksempel for børn og unge (børn af ikke rygere har mindre risiko for at begynde at ryge) Få bedre økonomi og råd til gode ting Få bedre kondition og nemmere ved at dyrke fritidsinteresser, sport og sex Få bedre smags og lugtesans Få færre rynker og et friskere udseende Slipper af med dårlig ånde Få pænere tænder og mindre paradentose Slippe for, at tøj, hår, hjem og bil lugter I Appendiks 1, s. 58, kan man læse mere detaljeret om rygnings effekt på helbredet. Disse helbredsskader kan undgås ved rygestop. 15

16 Rygestop generelt Otte ud af ti rygere fortryder, at de begyndte at ryge, og tre ud af fire har ønske om rygestop 19. Årligt forsøger 30% af rygerne at holde op med at ryge. Selvom de fleste rygere således ville ønske at de ikke røg, er det kun en lille del af rygerne, der forbereder et rygestopforsøg indenfor kort tid. Årsagerne kan være, at det ikke føles som det rigtige tidspunkt lige nu, eller at de ikke tror på, at det kan lykkes. En god rygestopsamtale med tilbud om støtte til rygestop, kan dog meget hurtigt og effektivt øge rygerens mod på at gøre et seriøst rygestopforsøg 27. Alle rygere, uanset om de udtrykker ønske om røgfrihed nu og her eller ej, bør rådgives til at holde op med at ryge. Succesrater Det er vigtigt for behandleren at have realistiske forventninger om rygernes succes ved rygestop, ellers kan man let blive skuffet og desillusioneret i sit arbejde. Man må gøre sig klart, at der er tale om en lidelse, der kan betragtes som kronisk sygdom med meget høj risiko for tilbagefald. Hvis rygere benytter en kold tyrker og hverken får rådgivning eller bruger rygestopmedicin, vil kun 2-3% af dem være røgfri efter et år. Rygestopraten øges, jo mere intensiv rygestopindsatsen er. Ved optimal rygestopstøtte med både rådgivning og rygestopmedicin kan man opnå rygestoprater på omkring 20-30% efter et år. Det bør tilstræbes, at alle rygere, der udtrykker ønske om holde op med at ryge, tilbydes optimal rygestopstøtte. Den bedste behandling Der er evidens for, at rygestoprådgivning i sig selv er en effektiv metode til at opnå langvarigt rygestop, og der er også evidens for, at rygestopmedicin i sig selv er en effektiv metode til at opnå langvarigt rygestop. Der er evidens for, at den mest effektive metode til at opnå langvarigt eller varigt rygestop er at kombinere rygestoprådgivning og rygestopmedicin. Registrering af rygestatus og evt. aftalte planer om rygestop skal foregå rutinemæssigt. 16

17 De vigtigste budskaber Alle rygere, uanset motivation, bør rådgives til at holde op med at ryge Tobaksafhængighed er en tilstand, der kan sammenlignes med kronisk sygdom, idet der er meget høj risiko for tilbagefald. Nylige ex-rygere bør roses og opmuntres til at holde sig røgfri Rygestopraten øges jo mere intensiv rygestopindsatsen er Alle rygere, der udtrykker ønske om at holde op med at ryge, bør tilbydes optimal rygestopstøtte Den mest effektive metode til at opnå langvarigt rygestop er at kombinere rygestop rådgivning og rygestopmedicin Alle steder i sundhedsvæsenet (almen praksis, hospitaler, sundhedscentre, tandlæger m.m.) bør have systemer der sikrer, at rygestatus og planer for rygestop dokumenteres rutinemæssigt 17

18 Behandling af tobaksafhængighed som kronisk tilstand Rygestop som en proces Tobaksafhængighed er en kronisk tilstand, der ofte vil kræve mange gentagne interventioner af de klinikere, som rygeren kommer i kontakt med. Indsatsen overfor den enkelte ryger bør selvfølgelig tilpasses efter, om rygeren er motiveret til at holde op med at ryge, men alle rygere bør tilbydes en intervention, også de, der ikke er klar til at holde op lige nu. Rygestop kan betragtes som en proces begyndende med den person, der ryger uden bekymring eller overvejelser om at holde op, til at vedkommende ser så mange ulemper ved at ryge, at han/hun forsøger at gøre sig fri af tobaksafhængigheden. Der er evidens for, at konkrete tilbud om hjælp til ændring kan få nogle rygere til at foretage et stort spring i processen og fx gå direkte fra førovervejelses-fasen til handlefase efter blot én rygestopsamtale, resulterende i varigt rygestop. Dette bør give anledning til optimisme for behandleren. Rygestoprater er ikke det eneste mål for succesfuld rygeintervention. At få rygeren til at bevæge sig fremad i rygestopprocessen og øge motivationen for rygestop er næsten lige så vigtigt. Interventionen er altså også en succes, hvis den tidligere umotiverede ryger begynder at tale om og reflektere over sin rygning, forstår at hans/hendes sygdom er forårsaget af eller forværres af rygning og overvejer at holde op med at ryge indenfor et tidsrum. Figur 3. Rygestopprocessen, baseret på Stages of Change 28;29 viser rygeren i forskellige motivationsfaser. Ryge ophør ses som en læringsproces. Modellen er tegnet som en cirkel, men rygeren kan springe faser over, og gå fx fra tilbagefald direkte til ny handling. Eller gå baglæns fra forberedelse til overvejelse, fx hvis der sker noget uventet/ubehageligt i livet, og rygeren mister overskuddet til det planlagte rygestopforsøg. Overvejelse Førovervejelse Forberedelse Tilbagefald Handling Vedligeholdelse Varig røgfrihed 18

19 De vigtigste budskaber Alle rygere bør tilbydes en tobaksintervention, uanset motivation for rygestop De fleste rygere har et ønske om, men er ikke parate til at holde op med at ryge indenfor kort fremtid Nogle rygere kan i løbet af én rygestopsamtale flytte sig markant i motivation og holde op med at ryge Det er også en succesfuld intervention at øge rygeres motivation, selvom det i første omgang ikke medfører rygestopforsøg Systematisk rygestopintervention Klinikeren kommer dagligt i kontakt med mange rygere, motiverede som ikke motiverede. Det er af den største betydning, at indsatsen overfor rygning er systematisk, og at ingen rygere sendes ud af døren, uden at rygning er drøftet. I den engelsksprogede litteratur arbejder man med de 5 A er, som er en nyttig metode til at forstå og huske behandlingen af tobaksafhængighed som en kronisk tilstand. Alle ex-rygere og rygere, uanset motivation, rummes i denne brugsanvisning til systematisk rygestopstøtte. Interventionen kan vare få minutter (se side 22, den minimale rygestopintervention) eller være længerevarende, over flere timer (se side 24, den opfølgende rygestopintervention). For detaljer vedrørende rygestopsamtalernes indhold, se side 26, for den ikke motiverede ryger, side 29 for den motiverede ryger, side 33 for personen der er holdt op med at ryge, og side 36 for rygeren med tilbagefald. 19

20 Figur 4. Forløbsdiagram over den systematiske ryge stop indsats baseret på de 5 A er ASK (Spørg) Ryger du eller har du nogensinde røget? Nej Ja, jeg er ryger nu Ja, jeg har røget før ADVISE (Rådgiv) Anbefal rygestop ADVISE (Rådgiv) Anbefal fortsat rygestop ASSES (Vurder) Vil du gerne holde op med at ryge nu? ASSES (Vurder) Har du stadig rygetrang? Er der stadig noget der er svært efter rygestop? Ja Nej Ja Nej ASIST (Giv støtte) Tilbyd optimal behandling af tobaksafhængighed ASIST (Giv støtte) Intervener for at øge motivationen til rygestop ASIST (Giv støtte) Forebyg tilbagefald ASIST (Giv støtte) Giv opmuntring og støtte til fortsat røgfrihed ARRANGE (Arranger) Arranger opfølgning 20

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Projektleder Kira Baun Temadag om tobaksforebyggelse Knudshoved 22/1-2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhed

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning. Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Røgfri graviditet. Rygestop er en gave til jeres barn. TEST: Parat til rygestop

Røgfri graviditet. Rygestop er en gave til jeres barn. TEST: Parat til rygestop Røgfri graviditet Rygestop er en gave til jeres barn TEST: Parat til rygestop Rygestop er den bedste gave En røgfri graviditet er noget af det vigtigste, I kan give jeres barn lige nu... Rygestop er altid

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl.

Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl. 13. august 2013 Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på 500.000 kr. ekskl. moms Der ønskes en analyse af, hvordan STOPLINIEN kan

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Temadag på Knudshoved Kursuscenter den 22. januar 2014 - Røgfrihed for alle Program Kl. 10.00-10.30: Velkomst, præsentation

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer

p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer 4. UGE: Fastholdelse af rygestoppet 6. UGE: Hjælp til fremtiden

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

VBA-gruppens arbejde. Gode måder at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud og introduktion til VBA-metoden

VBA-gruppens arbejde. Gode måder at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud og introduktion til VBA-metoden VBA-gruppens arbejde Gode måder at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud og introduktion til VBA-metoden Program Rekruttering til rygestop To præmisser En skabelon til 4 rekrutteringsmetoder

Læs mere

_ VIGTIGT at FORBEREDE SIG GRUNDIGT. FORTÆLLE pårørende/venner/kolleger om rygestop

_ VIGTIGT at FORBEREDE SIG GRUNDIGT. FORTÆLLE pårørende/venner/kolleger om rygestop FØRSTE MØDE _ Byde hjertelig VELKOMMEN _ Alle skal skrive NAVNESKILTE _ Vise og forklare GRUNDREGLER i rygestophold. Vigtigt at komme hver gang!!! _ Lave en PRÆSENTATIONSRUNDE Dig: navn, alder, uddannelse,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Sådan stopper jeg med at ryge

Sådan stopper jeg med at ryge EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan stopper jeg med at ryge 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

Temarapport om røg. i Aalborg Kommune. - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015

Temarapport om røg. i Aalborg Kommune. - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015 Temarapport om røg i Aalborg Kommune - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015 Maj 2015 Indhold Formål...3 Status i Aalborg Komune...3 Lovgivning og særregler i Aalborg Kommune...6 Forebyggelsespakken

Læs mere

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse. Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse. Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding Nyt fra Kræftens Bekæmpelse Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding Røgfri Fremtid Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden lancerer i 2017 partnerskabet Røgfri Fremtid, som skal bidrage

Læs mere

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Birgitte Buhl Nielsen Sundhedskoordinator på tobaksområdet Onsdag d. 27. nov Kolding Kommune

Birgitte Buhl Nielsen Sundhedskoordinator på tobaksområdet Onsdag d. 27. nov Kolding Kommune Birgitte Buhl Nielsen Sundhedskoordinator på tobaksområdet Onsdag d. 27. nov. 2013 Baggrund for projektet 22,3% daglig rygere 87% af meget socialt udsatte ryger. Utilstrækkelig sammenhæng blandt sektorer

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats

Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats foreløbige erfaringer Lene Stokholm Jensen projektleder - Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Mobil 40 87 91 17 / mail lsj@struer.dk Projekt

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

METODER TIL RYGEAFVÆNNING - dokumentation og anbefalinger

METODER TIL RYGEAFVÆNNING - dokumentation og anbefalinger METODER TIL RYGEAFVÆNNING - dokumentation og anbefalinger 2003 Metoder til rygeafvænning - dokumentation og anbefalinger Metoder til rygeafvænning - dokumentation og anbefalinger Redaktion Helle Hilding-Nørkjær,

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8)

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr. 1-2611-105/8) Målgruppe Målgruppen er storrygere med et forbrug på mindst 15 cigaretter

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Rygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende

Rygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende Rygestop Denne brochure er ikke bare en række velmenende råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest kan holde op med at ryge. Og den indeholder viden, som kan hjælpe mere, end du tror. Du har

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere