Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis"

Transkript

1 Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis

2 Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis Sundhedsstyrelsen 2011 URL: Forfatter: Forskningsoverlæge, PhD., MPH Charlotta H. Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsstyrelsens projektgruppe: Jørgen Falk (projektleder), Marie Sung Lee Asserhøj Referencegruppe: Overlæge, dr. med. Martin Døssing, praktiserende læge og praksiskonsulent Niels Ulrich Holm, overlæge, PhD Charlotte Glümer og sundhedskonsulent Vibeke Bastrup Emneord: rygning, tobak, tobaksforebyggelse, tobaksafhængighed, rygestop, rygeafvænning, anbefalinger Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Grafisk tilrettelæggelse: Scanprint A/S Tryk: Version 1.0 Versionsdato: 15. maj 2011 Trykt ISBN: Elektronisk ISBN: Copyright: Sundhedsstyrelsen. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Publikationen kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller bestilles hos Sundhedsstyrelsens publikationer, c/o Rosendahls-Schultz Grafisk på tlf

3 Indhold Forord Konklusioner og anbefalinger Indledning rationalet bag anbefalingerne Basisviden om rygning og afhængighed Rygerens ambivalens i forhold til rygestop Fordele ved rygestop s. 14 Rygestop generelt Succesrater s. 16 Den bedste behandling s. 17 Behandling af tobaksafhængighed som kronisk tilstand Rygestop som en proces s. 18 Systematisk rygestopintervention s. 19 Rygestoprådgivningen Generelt om rygestopsamtaler s. 21 Minimal rygestoprådgivning brief intervention s. 22 Opfølgende rygestoprådgivning s. 22 Rygestopintervention til den ikke-motiverede ryger De 5 R er s. 26 Den motiverende samtale s. 27 Rygestopintervention til den motiverede ryger De 5 A er s. 29 Praktisk og støttende rådgivning s. 31 Rygestopintervention til personen, der er holdt op med at ryge De 5 A er s. 33 Specielle problemstillinger efter rygestop s. 34 Rygestopintervention til rygeren med tilbagefald De 5 A er s. 36 Rygestopmedicin Nikotinpræparater s. 40 Bupropion s. 42 Vareniclin s. 43 3

4 Andre, alternative, rygestopbehandlinger Rygestop i almen praksis Rygestop på hospital Rygestop i kommunen Rygere med særlige behov Den psykisk syge ryger s. 52 Den gravide eller ammende ryger s. 53 Den kronisk syge ryger s. 54 Rygeren med lav socioøkonomisk status s. 55 Rygeren med anden etnicitet end dansk s. 56 Appendiks 1. Oversigt over helbredsrisici ved rygning Appendiks 2. Hyppige spørgsmål vedrørende rygestopmedicin Appendiks 3. Gode steder at få mere viden Referenceliste

5 Forord Indsatsen for at begrænse sygdom og død som følge af tobak har høj prioritet i vort samfund, da tobak fortsat har meget stor negativ indflydelse på folkesundheden. For at styrke det kliniske arbejde med rygeafvænning herunder at sikre, at indsatsen er systematisk, opdateret, og af højeste kvalitet, har Sundhedsstyrelsen udarbejdet Behandling af tobaksafhængighed anbefalinger til en styrket klinisk praksis I nogle af de førende lande indenfor tobaksforebyggelse: USA, Canada, England, Australien og New Zealand, er der udarbejdet fremragende kliniske retningslinjer baseret på grundig gennemgang af den eksisterende videnskabelige litteratur, hvor alle anbefalinger indebærer vurdering af videnskabelig evidens. Da det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der ikke er grund til at gentage et arbejde som andre allerede har gjort forbilledligt, har Sundhedsstyrelsen valgt at basere arbejdet på de eksisterende guidelines fra ovennævnte lande For at give indtryk af det omfattende arbejde, der ligger bag de udenlandske guidelines, vil vi fremhæve de amerikanske guidelines: A Clinical Practice Guideline for Treating Tobacco Use and Dependence: 2008 Update 4;11. Rapporten blev skrevet af et panel bestående af 24 uafhængige tobaksforskere og klinikere udvalgt af US Public Health Service. Panelet blev rådgivet af uafhængige interesse- og regeringsorganisationer og forskningscentre. Omkring 8700 videnskabelige artikler dannede baggrund for anbefalingerne, og rapporten blev vurderet og kritisk kommenteret af mere end 90 eksperter på området, før den endelige udgave blev publiceret. Selv om der er væsentlige områder, hvor vi adskiller os på herhjemme i forhold til USA og England fx har vi ikke nationalt koordinerede rygestoptilbud og ikke tilskud til rygestopmedicin så mener vi, at anbefalingerne er generaliserbare, solidt underbyggede fra forskellige populationer, og overførbare til danske forhold. For at skabe det bedst mulige grundlag for implementering, har vi valgt at supplere anbefalingerne med en beskrivelse af de tre arenaer, som har hovedansvaret for behandling af tobaksafhængighed i Danmark: almen praksis, hospitalet og kommunen. Tak til hovedforfatter, forskningsoverlæge, PhD, MPH Charlotta H. Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, og til referencegruppens medlemmer, overlæge, dr. med. Martin Døssing, praktiserende læge og praksiskonsulent Niels Ulrich Holm, overlæge PhD Charlotte Glümer og sundhedskonsulent Vibeke Bastrup. Lis Hamburger Konstitueret enhedschef 5

6 Konklusioner og anbefalinger Tobak indeholder stoffet nikotin. Nikotin er et psykoaktivt stof, der påvirker hjerne og centralnervesystem, og som kan skabe afhængighed i varierende grad. Det er ikke alle rygere og andre tobaksbrugere, der er eller bliver tobaksafhængige, men det vurderes, at ca. 60 procent af alle danske rygere tilhører denne gruppe. De følgende konklusioner og anbefalinger omfatter således den godt halve million danske rygere, der kan karakteriseres som tobaksafhængige. 1. En effektiv behandling af tobaksafhængige rygere forudsætter som regel gentagne tilbud om rygestopstøtte, da mange ofte skal igennem flere rygestopforsøg, før de bliver røgfri. Endvidere har de tobaksafhængige rygere livslang risiko for tilbagefald. Afhængighed af tobak er således en tilstand, der kan sammenlignes med en kronisk sygdom. 2. Der eksisterer effektiv behandling, der øger sandsynligheden for varigt/langvarigt rygestop. Disse behandlinger er effektive på tværs af befolkningsforskelle. 3. Behandling af tobaksafhængighed er både klinisk effektivt og særdeles kosteffektivt i forhold til andre forebyggelsestiltag og andre behandlinger i sundhedsvæsenet. 4. Det er essentielt at klinikere og sundhedspersonale systematisk identificerer og dokumenterer rygestatus. Klinikere bør opmuntre alle rygere til rygestop, og bør anbefale brug af evidensbaseret rygestopstøtte som beskrevet i disse anbefalinger, da det øger rygestopraten signifikant. 5. Den mest effektive behandling af tobaksafhængighed er kombinationen af rygestoprådgivning og rygestopmedicin. 6. Rygestoprådgivning er dokumenteret effektiv i sig selv. Både individuel, i grupper og telefonisk. De vigtigste elementer er praktisk rådgivning (problemløsning og træning af færdigheder) samt social støtte. 7. Kort rygestopintervention på få minutter er effektiv, og alle klinikere bør, som minimum, tilbyde dette til alle rygere. 8. Rygestopmedicin er dokumenteret effektiv i sig selv. Der findes tre typer medicin som førstevalg (Nikotinprodukter, Bupropion og Vareniclin). Valg af medicin afhænger bl.a. af rygerens afhængighed, ønsker, tidligere erfaringer samt evt. kontraindikationer. 9. Der er ikke tilstrækkelig evidens til rutinemæssigt at anbefale brug af rygestopmedicin til: unge, gravide, små-rygere (<10 cigaretter dagligt) og brugere af røgfri tobak/snus. 10. Rygere der ikke aktuelt er motiveret for rygestop, bør tilbydes motiverende samtale, da dette øger sandsynligheden for et rygestopforsøg i fremtiden 6

7 Indledning rationalet bag anbefalingerne Selvom rygeprævalensen i Danmark længe har været faldende, er rygning fortsat den risikofaktor, hvor forebyggelsesindsatser potentielt kan bidrage mest til at reducere sygelighed og dødelighed 14;15. Med ca tobaksrelaterede dødsfald årligt, er rygningen årsag til hvert fjerde dødsfald herhjemme, og en ryger lever i gennemsnit 7-10 år kortere end en ikkeryger 14;15. Halvdelen af rygerne dør før 70-års alderen, og de mister i gennemsnit 22 år af deres liv. Rygning er også den vigtigste forebyggelige årsag til tab af gode leveår, idet rygerne har ringere helbred, oftere er afhængige af hjælp i deres sidste leveår, oftere får førtidspension og generelt har dårligere selvoplyst livskvalitet 15. Rygning har ikke blot store konsekvenser på individniveau, med stor risiko for sygdom, invaliditet og død, men medfører også massive omkostninger for samfundet. Sundhedsvæsnets årlige nettoomkostninger på grund af rygning er beregnet at være 3,4 milliarder kroner 16;17. Hertil kommer samfundets udgifter til produktionstab, som beløber sig til omkring 16 milliarder kroner årligt 18. Der er store gevinster ved rygestop både for den enkelte og samfundet. Det er beregnet, at udgiften til rygeafvænningstilbud er på ca kr. pr. vundet leveår, mens anden medicinsk forebyggelse, fx kolesterolsænkende medicin, koster betydeligt mere. Behandling af tobaksafhængighed er altså yderst kost-effektiv. Afhængighed af tobak er en tilstand, der kan sammenlignes med kronisk sygdom, idet der er livslang risiko for tilbagefald. Rygning kræver derfor vedvarende opmærksomhed fra sundhedsvæsenet herunder kommunerne med gentagne tilbud om støtte til røgfrihed. Afhængighed af tobak er en behandlingskrævende tilstand. Det er vigtigt at gøre sig klart, at ca. 80 procent af rygerne fortryder, at de nogensinde begyndte at ryge, at tre ud af fire rygere i Danmark ønsker at holde op med at ryge 19, og at halvdelen ønsker at få hjælp til rygestop 19. Der eksisterer i dag rigtig gode behandlingsmuligheder, der kan understøtte, at sundhedsvæsenet håndterer tobaksafhængighed i overensstemmelse med de alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, som rygning medfører. Tobaksafhængighed er karakteriseret ved at: 1. være en stor helbredsmæssig belastning for den enkelte ryger og en stor trussel mod folkesundheden 2. der findes sikker evidens for meget effektiv behandling 3. der er evidens for, at behandlingen er yderst kost-effektiv 7

8 Desværre har mange svært ved at tage beslutningen om, at det er nu, de skal holde op med at ryge, og de der forsøger at holde op, oplever meget ofte tilbagefald. Disse anbefalinger skal være med til at gøre rygestopprocessen for den enkelte lettere og mere effektiv. Sundhedsvæsenet, klinikere og kommuner bør tage det nødvendige ansvar, gøre rygestop-indsatsen systematisk og prioritere den højt. Uddannelse af rygestoprådgivere, samt efteruddannelse og kvalitetssikring af rygestoprådgivernes kompetencer er også vigtige, for at optimale resultater kan opnås. Den kliniske indsats i forhold til behandling af tobaksafhængighed er et nødvendigt supplement til de tiltag, der iværksættes centralt og lokalt for at begrænse omfanget af tobaksbrug. Den generelle informationsindsats om rygning har sammen med de strukturelle indsatser, fx reklameforbud, lov om røgfri miljøer og høj pris på tobak, stor betydning, og bidrager til at understøtte den enkelte ryger i at blive røgfri. Figur 1. Eksempel på den koordinerede indsats. Anbefalingerne omhandler de tre grønne områder til højre. Central/lokal indsats: Håndhævet røgfrit miljø i offentligt rum og på alle arbejdspladser Påvirkning af social norm, kontinuerlig oplysning Tobaksforskning Central indsats: Reklameforbud, høj pris på tobak, lov om røgfri miljøer, advarselsmærkning, aldersgrænse for salg Røgfrihed Systematisk, proaktiv hjælp til rygestop i almen praksis, på sygehus, hos jordemødre, i kommuners sundhedshuse, hos tandlæger, og på apotek Lokal indsats: Lettilgængelige, proaktive kommunale rygestoptilbud, også til specielle målgrupper Central/lokal indsats: Effektiv rygestopmedicin, gratis telefon- og internet rygestoplinje Veluddannede rygestoprådgivere 8

9 Det er videnskabeligt underbygget, at der med en systematisk, koordineret tobaksforebyggende indsats kan opnås rygerandele i befolkningen på ca. 10%, dvs. mindre end det halve af rygeprævalensen i Danmark (21% i 2010), og at indsatsen afspejler sig i stor reduktion i dødsfald af fx hjertekarsygdom og lungekræft 20;21. Det bør nævnes, at når vi i denne publikation taler om tobaksafhængighed, menes der afhængighed af røgtobak (cigaretter, cerutter, cigarer og pibe), og der fokuseres kun i begrænset omfang på brug af røgfri tobak. De vigtigste budskaber Rygning er fortsat den vigtigste forebyggelige årsag til sygdom og for tidlig død i Danmark Afhængighed af tobak er en tilstand, der kan sammenlignes med kronisk sygdom, idet der er livslang risiko for tilbagefald Afhængighed af tobak er en behandlingskrævende tilstand Der er evidens for, at behandling af tobaksafhængighed er effektiv og yderst kost-effektiv De fleste rygere ønsker at holde op med at ryge Hvis tobaksforebyggelse skal være effektiv kræver det en systematisk, koordineret indsats Anbefalinger i denne publikation er evidensbaserede 9

10 Basisviden om rygning og afhængighed Nikotinafhængighed og abstinenser Nikotin har flere positive virkninger (se tabel 1), og giver rygeren en følelse af velvære ved at påvirke hjernens belønningssystem. Desværre udvikles der med tiden tolerance, så behovet for nikotin stiger, mens de positive virkninger aftager. Tabel 1. Nikotins virkning Virkning Binder sig til nikotinreceptorer i hjernen Humør Præstation Neuroadaptation af nikotin receptorer Kropsvægt Konsekvens Øger udskillelsen af transmittersubstanser (bl.a. dopamin, noradrenalin, acetylkolin, β-endorfin) Øger følelsen af velvære og glæde, virker stimulerende. Dæmper negative følelser som tristhed, irritation, vrede, angst og uro Øger koncentrationsevnen og opmærksomheden Udvikling af tolerance og abstinenssymptomer Hæmmer sultfornemmelse, accelererer metabolisme, hæmmer vægtøgning Nikotin er således et stærkt afhængighedsskabende stof, og uden nikotin i tobak ville rygning kun have fået en meget lille udbredelse og formodentlige kun som et nydelsesmiddel, indtaget i bestemte sociale sammenhænge i meget små mængder. Der er oftest tale om en svær afhængighedstilstand, sammenlignelig med alkoholisme eller misbrug af euforiserende stoffer. Figur 2. Tilbagefaldsrater for rygere efter rygestop over tid Procent, der er afholdende 100% 80% 60% 40% 20% Heroin brugere Rygere Alkoholmisbrugere 0% Tid (måneder) 2 uger Ref: U.S. Department of Health and Human Services. The Health Consequenses of Smoking, Nicotine Addiction. A Report of the Surgeon General, DHHS Publication No. (CDC) ,

11 Tabel 2. Afhængighed af tobak har sin egen diagnosekode i ICD-10 (F17) og i DSM IV (305.1) Nikotinabstinenserne beskrives ifølge DSM IV (292.0) således: Nikotinabstinenser Rygetrang/tobakshunger + Dårligt humør eller depressiv stemning Søvnløshed Irritabilitet Frustration eller vrede Angst Koncentrationsbesvær Rastløshed Nedsat hjertefrekvens Øget appetit eller vægtstigning Efterhånden som nikotinafhængigheden bliver større, vil rygeren opleve ubehag, når nikotinindholdet i blodet falder til et vist niveau i perioden mellem cigaretterne. Dette opleves som rastløshed, dårligt humør, irritabilitet. Rygeren oplever sig mere rolig og får en hurtig bedring af humøret, når han/hun ryger en cigaret, og vil derfor fejlagtigt tro, at denne tilstand kun kan eksistere ved rygning. Rygeren gør sig ikke klart, at den samme tilstand af velvære er en normaltilstand for ikkerygeren. Vurdering af grad af nikotinafhængighed Den enkleste måde at vurdere en rygers fysiske afhængighed, er ved at spørge om én ting: Simpel test for fysisk afhængighed Hvor lang tid går der, fra du vågner til du ryger den første cigaret? Jo tidligere efter opvågnen rygeren ryger, desto mere afhængig er han/hun. En ryger er fysisk afhængig hvis han/hun ryger indenfor 30 minutter efter at være vågnet op. En ryger er svært fysisk afhængig, hvis han/hun ryger indenfor 5 minutter efter at være vågnet op. Information om rygerens tobaksforbrug og grad af abstinenser ved tidligere rygestopforsøg er et nyttigt supplement. Oplysninger om rygerens fysiske afhængighed har en stærk prædiktiv værdi for, om et rygestop lykkes. Er rygeren svært fysisk afhængig, er sandsynligheden for at det lykkes at holde op med at ryge lille, med mindre der gives effektiv støtte til rygestop. 11

12 Tabel 3. Den mest benyttede validerede score til grundig bedømmelse af fysisk afhængighed er Fagerströms nikotinafhængigheds-score (FTND)*. Spørgsmål Score Antal point Hvor lang tid går der, fra du vågner til du ryger den første cigaret? Har du svært ved at lade være med at ryge hvor det er forbudt (på jobbet, i biografen etc.)? Hvilken cigaret er sværest at undvære? Hvor mange cigaretter ryger du dagligt? ** Ryger du mere om morgenen end resten af døgnet? Ryger du når du er syg eller sengeliggende? Score i alt < 4 point = lidt afhængig 4-6 point = moderat afhængig > 6 point = meget afhængig < 5 min. (3 point) 6-30 min. (2 point) min. (1 point) > 1 time (0 point) ja (1 point) nej (0 point) den om morgenen (1 point) en anden (0 point) < 10 (0 point) (1 point) (2 point) 31 eller flere (3 point) ja (1 point) nej (0 point) ja (1 point) nej (0 point) * Der tages udgangspunkt i cigaretter, da de fleste ryger cigaretter, men er lige så relevant for cerut-, cigar- og piberygning. ** Omregning: 1 cerut = 2 cigaretter, 1 cigar = 3 cigaretter, 1 gram pibetobak = 1 cigaret I Sundhedsprofilerne for Region Hovedstaden beregnede man nikotinafhængighed, vurderet ud fra antal cigaretter og tidspunkt for rygning om morgenen. Kun 30% af rygerne havde lav nikotinafhængighed, mens 9% var svært afhængige. Den psykiske, sociale og vanemæssige afhængighed var ikke medregnet (se: Anden slags afhængighed) 22. Det ser ud til, at jo lavere rygeprævalens man opnår i samfundet, desto højere vil den gennemsnitlige nikotinafhængige være 23. Anden slags afhængighed Den primære årsag til rygning er afhængigheden af nikotin, kombineret med den selvoplevelse og identitet, som rygning giver. Som overbygning til den fysiske effekt ved rygning udvikles typisk en afhængighed, der mere har psykologisk, social og vanemæssig karakter. Det er forskelligt fra ryger til ryger, hvilken type afhængighed, der er den mest dominerende. En ryger, der kun ryger fx 8 cigaretter dagligt, kan være meget psykologisk afhængig og have mange tilbagefald ved rygestopforsøg. 12

13 Disse kliniske anbefalinger er baseret på videnskabelig evidens, som primært er baseret på resultaterne af randomiserede kontrollerede undersøgelser. Derfor står der i disse anbefalinger ikke meget om den psykiske afhængighed. De psykologiske aspekter af rygestoppet indgår dog som en del af rygestoprådgivningen. Tabel 4. Fire typer tobaksafhængighed Afhængighed Fysisk Psykisk Social Vane Eksempel Ryger kort tid efter opvågnen, evt. også om natten. Oftest storryger. Oplever rygetrang og nikotinabstinenser ved røgfrihed. Ryger mest når han/hun er stresset, nedtrykt, oprevet og/eller nervøs. Ubehagelige følelser dæmpes ved rygning. Ryger meget ved fester og sammen med andre rygere, men kan glemme at ryge hvis ingen andre ryger. Ryger rituelt i bestemte situationer. F.eks. sammen med kaffe, ved telefonsamtaler og i bestemte lokaliteter f.eks. rygersofaen. Alle rygere er forskellige, og det er forskelligt, hvordan de oplever et rygestop. Det er forklaringen på, at der ikke findes én effektiv kur mod tobaksafhængighed. Det er vigtigt at danne sig et indtryk af en rygers afhængighed for bedre at kunne hjælpe i rygestopprocessen. De vigtigste budskaber Nikotin er et stærkt afhængighedsskabende stof Afhængighed af tobak er en tilstand med velbeskrevne abstinenssymptomer jf. diagnosekoderne ICD 10 og DSM IV. Der er evidens for, at hvis rygeren er svært fysisk afhængig, er sandsynligheden for længerevarende rygestop lille, med mindre der gives støtte til rygestop Udover den fysiske afhængighed vil rygeren have forskellige grader af psykisk, social og vanemæssig afhængighed Det er vigtigt at danne sig et indtryk af en rygers afhængighed for bedre at kunne hjælpe i rygestopprocessen 13

14 Rygerens ambivalens i forhold til rygestop En ryger afvejer fordele og ulemper ved et rygestop overfor hinanden. Ulemperne kan være: abstinenssymptomer, tab af rygeridentitet og -sammenhold, angst for at blive hånet ved tilbagefald m.m. Så længe der er flere ulemper end fordele ved rygestop, vil rygeren finde det meningsfyldt at blive ved med at ryge. Klinikeren bør hjælpe rygeren med selv at få øje på flere fordele end ulemper ved rygestop, og derved blive mere afklaret til at holde op med at ryge. Rygestop har signifikant positiv effekt på helbredet 24-26, og er naturligvis den vigtigste grund til at holde op med at ryge, men den udløsende, motiverende faktor til rygestop kan være en helt anden. Fordele ved rygestop Tabel 5. Fordele ved rygestop Fordele ved rygestop Helbred: at holde op med at ryge er den bedste investering i et bedre helbred, både nu og på lang sigt. Jo tidligere man kan holde op med at ryge, desto bedre, men selv ældre, der har røget i mange år, har stor helbredsgevinst af rygestop. Personer der holder op har: Mindre risiko for at dø tidligt Færre sygedage Mindre sandsynlighed for at blive invalide Forbedring af hoste og åndenød Færre komplikationer ved kirurgiske indgreb, og kommer sig hurtigere efter operation Mindre risiko for at få alvorlige sygdomme som kræft, blodprop i hjertet og hjernen og/eller KOL Mindre risiko for andre sygdomme som impotens, mavesår og psoriasis Specielt for yngre personer: Mindre risiko for infertilitet, for at få komplikationer i forbindelse med graviditeten, føde for tidligt eller få spontan abort Mindre risiko for at deres barn dør af vuggedød eller bliver syg og indlagt i barndommen 14

15 Tabel 5. Fortsat Andre fordele: Få bedre livskvalitet (selvrapporteret af ex-rygere) Slippe af med afhængigheden Slippe af med angst og dårlig samvittighed Undgå at udsætte sine børn/børnebørn for tobaksforurenet luft Være et godt eksempel for børn og unge (børn af ikke rygere har mindre risiko for at begynde at ryge) Få bedre økonomi og råd til gode ting Få bedre kondition og nemmere ved at dyrke fritidsinteresser, sport og sex Få bedre smags og lugtesans Få færre rynker og et friskere udseende Slipper af med dårlig ånde Få pænere tænder og mindre paradentose Slippe for, at tøj, hår, hjem og bil lugter I Appendiks 1, s. 58, kan man læse mere detaljeret om rygnings effekt på helbredet. Disse helbredsskader kan undgås ved rygestop. 15

16 Rygestop generelt Otte ud af ti rygere fortryder, at de begyndte at ryge, og tre ud af fire har ønske om rygestop 19. Årligt forsøger 30% af rygerne at holde op med at ryge. Selvom de fleste rygere således ville ønske at de ikke røg, er det kun en lille del af rygerne, der forbereder et rygestopforsøg indenfor kort tid. Årsagerne kan være, at det ikke føles som det rigtige tidspunkt lige nu, eller at de ikke tror på, at det kan lykkes. En god rygestopsamtale med tilbud om støtte til rygestop, kan dog meget hurtigt og effektivt øge rygerens mod på at gøre et seriøst rygestopforsøg 27. Alle rygere, uanset om de udtrykker ønske om røgfrihed nu og her eller ej, bør rådgives til at holde op med at ryge. Succesrater Det er vigtigt for behandleren at have realistiske forventninger om rygernes succes ved rygestop, ellers kan man let blive skuffet og desillusioneret i sit arbejde. Man må gøre sig klart, at der er tale om en lidelse, der kan betragtes som kronisk sygdom med meget høj risiko for tilbagefald. Hvis rygere benytter en kold tyrker og hverken får rådgivning eller bruger rygestopmedicin, vil kun 2-3% af dem være røgfri efter et år. Rygestopraten øges, jo mere intensiv rygestopindsatsen er. Ved optimal rygestopstøtte med både rådgivning og rygestopmedicin kan man opnå rygestoprater på omkring 20-30% efter et år. Det bør tilstræbes, at alle rygere, der udtrykker ønske om holde op med at ryge, tilbydes optimal rygestopstøtte. Den bedste behandling Der er evidens for, at rygestoprådgivning i sig selv er en effektiv metode til at opnå langvarigt rygestop, og der er også evidens for, at rygestopmedicin i sig selv er en effektiv metode til at opnå langvarigt rygestop. Der er evidens for, at den mest effektive metode til at opnå langvarigt eller varigt rygestop er at kombinere rygestoprådgivning og rygestopmedicin. Registrering af rygestatus og evt. aftalte planer om rygestop skal foregå rutinemæssigt. 16

17 De vigtigste budskaber Alle rygere, uanset motivation, bør rådgives til at holde op med at ryge Tobaksafhængighed er en tilstand, der kan sammenlignes med kronisk sygdom, idet der er meget høj risiko for tilbagefald. Nylige ex-rygere bør roses og opmuntres til at holde sig røgfri Rygestopraten øges jo mere intensiv rygestopindsatsen er Alle rygere, der udtrykker ønske om at holde op med at ryge, bør tilbydes optimal rygestopstøtte Den mest effektive metode til at opnå langvarigt rygestop er at kombinere rygestop rådgivning og rygestopmedicin Alle steder i sundhedsvæsenet (almen praksis, hospitaler, sundhedscentre, tandlæger m.m.) bør have systemer der sikrer, at rygestatus og planer for rygestop dokumenteres rutinemæssigt 17

18 Behandling af tobaksafhængighed som kronisk tilstand Rygestop som en proces Tobaksafhængighed er en kronisk tilstand, der ofte vil kræve mange gentagne interventioner af de klinikere, som rygeren kommer i kontakt med. Indsatsen overfor den enkelte ryger bør selvfølgelig tilpasses efter, om rygeren er motiveret til at holde op med at ryge, men alle rygere bør tilbydes en intervention, også de, der ikke er klar til at holde op lige nu. Rygestop kan betragtes som en proces begyndende med den person, der ryger uden bekymring eller overvejelser om at holde op, til at vedkommende ser så mange ulemper ved at ryge, at han/hun forsøger at gøre sig fri af tobaksafhængigheden. Der er evidens for, at konkrete tilbud om hjælp til ændring kan få nogle rygere til at foretage et stort spring i processen og fx gå direkte fra førovervejelses-fasen til handlefase efter blot én rygestopsamtale, resulterende i varigt rygestop. Dette bør give anledning til optimisme for behandleren. Rygestoprater er ikke det eneste mål for succesfuld rygeintervention. At få rygeren til at bevæge sig fremad i rygestopprocessen og øge motivationen for rygestop er næsten lige så vigtigt. Interventionen er altså også en succes, hvis den tidligere umotiverede ryger begynder at tale om og reflektere over sin rygning, forstår at hans/hendes sygdom er forårsaget af eller forværres af rygning og overvejer at holde op med at ryge indenfor et tidsrum. Figur 3. Rygestopprocessen, baseret på Stages of Change 28;29 viser rygeren i forskellige motivationsfaser. Ryge ophør ses som en læringsproces. Modellen er tegnet som en cirkel, men rygeren kan springe faser over, og gå fx fra tilbagefald direkte til ny handling. Eller gå baglæns fra forberedelse til overvejelse, fx hvis der sker noget uventet/ubehageligt i livet, og rygeren mister overskuddet til det planlagte rygestopforsøg. Overvejelse Førovervejelse Forberedelse Tilbagefald Handling Vedligeholdelse Varig røgfrihed 18

19 De vigtigste budskaber Alle rygere bør tilbydes en tobaksintervention, uanset motivation for rygestop De fleste rygere har et ønske om, men er ikke parate til at holde op med at ryge indenfor kort fremtid Nogle rygere kan i løbet af én rygestopsamtale flytte sig markant i motivation og holde op med at ryge Det er også en succesfuld intervention at øge rygeres motivation, selvom det i første omgang ikke medfører rygestopforsøg Systematisk rygestopintervention Klinikeren kommer dagligt i kontakt med mange rygere, motiverede som ikke motiverede. Det er af den største betydning, at indsatsen overfor rygning er systematisk, og at ingen rygere sendes ud af døren, uden at rygning er drøftet. I den engelsksprogede litteratur arbejder man med de 5 A er, som er en nyttig metode til at forstå og huske behandlingen af tobaksafhængighed som en kronisk tilstand. Alle ex-rygere og rygere, uanset motivation, rummes i denne brugsanvisning til systematisk rygestopstøtte. Interventionen kan vare få minutter (se side 22, den minimale rygestopintervention) eller være længerevarende, over flere timer (se side 24, den opfølgende rygestopintervention). For detaljer vedrørende rygestopsamtalernes indhold, se side 26, for den ikke motiverede ryger, side 29 for den motiverede ryger, side 33 for personen der er holdt op med at ryge, og side 36 for rygeren med tilbagefald. 19

20 Figur 4. Forløbsdiagram over den systematiske ryge stop indsats baseret på de 5 A er ASK (Spørg) Ryger du eller har du nogensinde røget? Nej Ja, jeg er ryger nu Ja, jeg har røget før ADVISE (Rådgiv) Anbefal rygestop ADVISE (Rådgiv) Anbefal fortsat rygestop ASSES (Vurder) Vil du gerne holde op med at ryge nu? ASSES (Vurder) Har du stadig rygetrang? Er der stadig noget der er svært efter rygestop? Ja Nej Ja Nej ASIST (Giv støtte) Tilbyd optimal behandling af tobaksafhængighed ASIST (Giv støtte) Intervener for at øge motivationen til rygestop ASIST (Giv støtte) Forebyg tilbagefald ASIST (Giv støtte) Giv opmuntring og støtte til fortsat røgfrihed ARRANGE (Arranger) Arranger opfølgning 20

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

_ VIGTIGT at FORBEREDE SIG GRUNDIGT. FORTÆLLE pårørende/venner/kolleger om rygestop

_ VIGTIGT at FORBEREDE SIG GRUNDIGT. FORTÆLLE pårørende/venner/kolleger om rygestop FØRSTE MØDE _ Byde hjertelig VELKOMMEN _ Alle skal skrive NAVNESKILTE _ Vise og forklare GRUNDREGLER i rygestophold. Vigtigt at komme hver gang!!! _ Lave en PRÆSENTATIONSRUNDE Dig: navn, alder, uddannelse,

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Sådan stopper jeg med at ryge

Sådan stopper jeg med at ryge EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan stopper jeg med at ryge 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed.

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Udvalget om social ulighed d.5.dec.08 Sundhedskonsulent Karin Asmussen. www.regionmidtjylland.dk Rygning og social ulighed Knap halvdelen af den

Læs mere

Hvorfor vi ryger...? mønster omkring rygningen. Fx. Der er ikke. På vej i vanen

Hvorfor vi ryger...? mønster omkring rygningen. Fx. Der er ikke. På vej i vanen Afhængighed Af Merete Strømming 16 Nr. 20. 2000 Hvorfor vi ryger...? Rygning er resultatet af et samspil mellem fysiske, sociale og psykologiske forhold. Når rygevanen først er veletableret, er der udviklet

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

RYGER RYGER IKKE, Rygning Kræftens Bekæmpelse. Få ro med dine overvejelser. Træf beslutninger, der føles rigtige for dig.

RYGER RYGER IKKE, Rygning Kræftens Bekæmpelse. Få ro med dine overvejelser. Træf beslutninger, der føles rigtige for dig. Rygning Kræftens Bekæmpelse RYGER, RYGER IKKE, RYGER Få ro med dine overvejelser. Træf beslutninger, der føles rigtige for dig. Til dig, der ryger og har fået en kræftsygdom. 2 RYGER, RYGER IKKE, RYGER...

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan gør du: Bliv røgfri i 2014 Sådan bliver du røgfri med medicin Sådan bliver du røgfri med rådgivning Sådan bliver du røgfri

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

FOREB t Y ob GGELSESP AKKE Ak

FOREB t Y ob GGELSESP AKKE Ak FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK INDholdsfortegnelse fakta 4 FOREKOMST 4 TABTE LEVEÅR SOM FØLGE AF RYGNING 6 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med rygning 7 TAL PÅ SUNDHED I KOMMUNEN 8 Kommunale omkostninger

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Hvordan hjælper man patienter til rygestop?

Hvordan hjælper man patienter til rygestop? Hvordan hjælper man patienter til rygestop? En vejledning til tandplejeteamet Forord EU-Working Group on Tobacco and Oral Health er en arbejdsgruppe under Europe Against Cancer programmet. Formålet med

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Forebyggelsespakke om tobak

Forebyggelsespakke om tobak Forebyggelsespakke om tobak 1 Indholdsfortegnelse Fakta Forekomst Tabte leveår som følge af rygning Brug af sundhedsvæsnet og udgifter forbundet med rygning Tal på sundhed i kommunen Kommunale omkostninger

Læs mere

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Indhold Introduktion 3 Har jeg et problem med hash 4 SDS skala 5 Hvordan ændrer jeg det 6 Skriv din beslutning

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis

Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis Udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2002 Forfattere: Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge ph.d., Bodil Schroll, cand. comm.

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Afhængig af alkohol? Mini-guide til behandlingen, der gør dig fri af afhængigheden

Afhængig af alkohol? Mini-guide til behandlingen, der gør dig fri af afhængigheden Afhængig af alkohol? Mini-guide til behandlingen, der gør dig fri af afhængigheden Er du klar til at sige farvel til et liv med alkohol og goddag til et bedre inden for de næste 4 måneder? Hvordan kommer

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE. den gode kommunale model

TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE. den gode kommunale model TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE den gode kommunale model Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Sund By Netværket, 2012 2. udgave, 2012 ISBN (trykt version): 978-87-92848-09-3

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Frihed for Nikotin. 2. Oplys dig selv om nikotin. Nikotin er en giftig alkaloid substans officielt erklæret som et afhængighedsskabende kemikalie.

Frihed for Nikotin. 2. Oplys dig selv om nikotin. Nikotin er en giftig alkaloid substans officielt erklæret som et afhængighedsskabende kemikalie. Denne litteratur er den udtrykte udtalelse oversætter af nikotin Anonymous World Services godkendt litteratur og er ikke i øjeblikket konference godkendt. Oversætteren medlem af nikotin Anonymous. Vi støtter

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

FREMME AF RØGFRIHED PÅ VÆRESTEDER, VARMESTUER OG LIGNENDE

FREMME AF RØGFRIHED PÅ VÆRESTEDER, VARMESTUER OG LIGNENDE FREMME AF RØGFRIHED PÅ VÆRESTEDER, VARMESTUER OG LIGNENDE 2013 Fremme af røgfrihed på væresteder, varmestuer og lignende Sundhedsstyrelsen 2013 Projektgruppe: Mette Gry Münchow, Sundhedsstyrelsen, Marlene

Læs mere