Finansøkonomerne i den finansielle sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansøkonomerne i den finansielle sektor"

Transkript

1 Finansøkonomerne i den finansielle sektor

2 INDHOLD INDLEDNING 3 Rapportens væsentligste konklusioner 4 BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN INDENFOR DEN FINANSIELLE SEKTOR 5 Den demografiske udfordring: Flere ældre og færre unge på arbejdsmarkedet 5 Demografisk udfordring på vej i den finansielle sektor 6 Lav personaleomsætning i den finansielle sektor 8 Stigende uddannelsesniveau i den finansielle sektor 8 Generationsforskelle i uddannelsesniveauet 10 FINANSØKONOMERNE I FINANSSEKTOREN 12 Flere finansøkonomer rekrutteres til penge- og realkreditinstitutter 12 Rekrutteringen af finansøkonomer substituerer for faldende elevindtag 13 Finansøkonomernes trainee-forløb 14 Finansøkonomerne starter som privatrådgivere 15 Efter- og videreuddannelsesmuligheder for finansøkonomer ansat i den finansielle sektor 17 FINANSØKONOMUDDANNELSEN 18 Finansøkonomuddannelsens indhold 18 Finansøkonomernes beskæftigelse generelt 20 Udvælgelse af de rette finansøkonomer 21 Virksomhedernes vurdering af finansøkonomernes faglige kompetencer og kundevendthed 22 Finansøkonomerne har høje forventninger til jobbet 23 Praktiksituationen for de finansøkonomstuderende 24 ØVRIGE INDGANGE TIL SEKTOREN GENNEM DET SAMMENHÆNGENDE UDDANNELSESSYSTEM 26 Bredere rekruttering til den finansielle sektor 26 Professionsbachelor i Finans 27 Professionsbachelorernes forventninger til jobbet 28 Praktiksituationen på Finansbacheloruddannelsen i 2010 og Flere virksomheder forventer at tage finansbachelorer i praktik i OPSAMLING OG KONKLUSION 30 METODE 31 Spørgeskemaundersøgelsen 31 Øvrigt datamateriale 31 Denne rapport er udgivet af Finansforbundet, DFL og Finanssektorens Arbejdsgiverforening September

3 INDLEDNING Medarbejdersammensætningen i banksektoren er ved at forandre sig radikalt. Mens den mest almindelige vej ind i sektoren tidligere har været en elevuddannelse, finder stadigt flere med andre profiler vej ind i sektoren. Siden 2000 er der sket et paradigmeskifte i rekrutteringen af medarbejdere til den finansielle sektor. Dels er antallet af akademikere steget, dels bliver elevindtaget i højere og højere grad substitueret af den øgede rekruttering af finansøkonomer i specielt pengeinstitutter. Denne udvikling er blevet endnu mere udtalt af det reducerede elevindtag til bankerne i 2009 og 2010, som følge af finanskrisen. I samme periode er rekrutteringen af finansøkonomer ikke faldet tilsvarende, hvorfor indtaget af finansøkonomer til bankerne nu overstiger rekrutteringen af elever. Der er ikke tidligere lavet en samlet analyse af denne udvikling. På den baggrund har Finansforbundet, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) i samarbejde lavet denne rapport for at afdække udviklingen og finansøkonomernes betydning for sektoren. Herudover vil rapporten også undersøge udformningen af finansøkonomernes trainee-forløb i virksomhederne samt praktikproblematikken. Med dette fokus som den røde tråd er den samlede rapport bygget op over tre hoveddele og et perspektiverende afsnit med fokus på finansbacheloruddannelsen. Første del beskriver i brede penselstrøg beskæftigelsessituationen i den finansielle sektor generelt, herunder beskrives medarbejdernes uddannelsesbaggrund. Anden del stiller skarpt på finansøkonomerne i finanssektoren. Herunder hvor stor en volumen gruppen har, det årlige indtag, trainee-forløbenes opbygning og finansøkonomernes jobfunktioner i virksomhederne. I rapportens del tre redegøres der for finansøkonomuddannelsen. Finansøkonomernes beskæftigelsessituation belyses, herunder praktiksituationen for de finansøkonomstuderende. I rapportens sidste del, rettes fokus mod de øvrige indgange til sektoren i det sammenhængende uddannelsessystem heriblandt i særlig grad Professionsbachelor i Finans. Rapporten er baseret på et omfattende datamateriale. Undersøgelsen er baseret på kvantitative data, som de tre organisationer har adgang til, data fra Danmarks Statistik samt data fra erhvervsskolerne. Herudover har FA gennemført en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder. Vi håber med denne rapport at kunne bidrage med et samlet overblik over finansøkonomernes placering i og betydning for den finansielle sektor. Dermed kan rapporten fungere som et værktøj for vore medlemmer i forbindelse med rekrutteringen af fremtidens arbejdskraft. 3

4 Rapportens væsentligste konklusioner En relativ stor andel af sektorens medarbejdere vil alt andet lige gå på pension inden for 5 til 10 år, hvorfor behovet for kvalificeret arbejdskraft i den finansielle sektor kan øges i årene fremover. Det store antal pensioneringer er dog på grund af de ændrede konjunkturer og den øgede digitalisering ikke nødvendigvis lig med et stort rekrutteringsbehov. Samlet set er medarbejdernes formelle uddannelsesniveau blevet løftet generelt i den finansielle sektor. Løftet skyldes dels en ændring i rekrutteringsmønstret, dels at en øget andel af virksomhedernes efteruddannelse sker inden for de offentlige uddannelser, herunder Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning og HD 2. del. Selvom andelen af medarbejdere med en finansøkonombaggrund stadig er relativt lille i forhold til det samlede antal medarbejdere i den finansielle sektor, er indtaget af finansøkonomer til sektoren i vækst. Derfor forventes de finansielle videregående uddannelser og ikke mindst Finansøkonomuddannelsen at udgøre en vigtig rekrutteringsbase for sektorens virksomheder fremadrettet. Samtidigt er optaget på Finansøkonomuddannelsen i kraftig vækst og risikerer at overstige, hvad der er af realistiske praktik- og jobmuligheder. Sammenholdt med det skærpede krav om obligatorisk praktik kan det fremadrettet give problemer med at skaffe tilstrækkelige praktikpladser til de studerende. 4

5 BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN INDENFOR DEN FINANSIELLE SEKTOR I dette kapitel ser vi nærmere på de ændringer, som sker i sammensætningen af arbejdsstyrken generelt og i sammensætningen af medarbejdere i den finansielle sektor specifikt. Herunder vil det blive belyst, hvilke udfordringer den finansielle sektor står overfor i de kommende år, hvad angår rekrutteringen af kvalificeret arbejdskraft. Samtidig vil vi i tråd med rapportens omdrejningspunkt i særlig grad fokusere på, hvad disse udfordringer betyder for rekrutteringen af finansøkonomer i den finansielle sektor. Kapitlets hovedkonklusioner er: - Den demografiske udvikling betyder, at det generelle behov for kvalificeret arbejdskraft på det danske arbejdsmarked vil stige. - Gennemsnitsalderen i den finansielle sektor er højere end arbejdsstyrkens generelt, og en stor andel af sektorens medarbejdere nærmer sig pensionsalderen, hvilket kan føre til øget behov for arbejdskraft i sektoren. Det store antal pensioneringer er dog på grund af de ændrede konjunkturer og den øgede digitalisering ikke nødvendigvis lig med et stort rekrutteringsbehov. - Samlet set er der sket et generelt løft af medarbejdernes formelle uddannelsesniveau i den finansielle sektor. Denne udvikling skyldes primært to faktorer: For det første gennemføres en større del af medarbejdernes efteruddannelse indenfor det offentlige system. For det andet er der sket et skifte fra at rekruttere elever, til at rekruttere flere medarbejdere med højere formelle uddannelsesniveauer, herunder korte og lange videregående uddannelser. Den demografiske udfordring: Flere ældre og færre unge på arbejdsmarkedet Det er almindeligt kendt, at de store årgange, der blev født i årene lige efter Anden Verdenskrig, er på vej på pension. Frem mod 1949 blev der født mere end børn om året, og det er disse mennesker, der går på pension indenfor de næste 5-10 år. De skal erstattes af de unge født efter 1980, men indtil midten af 1980 erne blev der født færre end børn om året. Fødselstallet har dog fra 1990 og frem stabiliseret sig omkring de Der vil altså i de kommende år være tale om et fald i arbejdsstyrken år for år alene på denne konto. Derfor er der grundlæggende tale om, at der er færre unge til at erstatte de ældre medarbejdere, der i disse år går på pension. Det vil ramme brancher, der har en forholdsmæssig stor andel af ældre medarbejdere, særligt hårdt. På den baggrund forventes det, at der i fremtiden vil komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. En prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudser, at udbuddet af arbejdskraft med en erhvervsuddannelse vil være faldet med i 2019, men at efterspørgslen kun vil dykke med Altså vil der mangle med en erhvervsuddannelse i På tilsvarende vis vil der i 2019 mangle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse.* Samme prognose viser også, at der i 2019 vil være et overskud af ufaglært arbejdskraft målt på befolkningens højeste fuldførte uddannelsesniveau. Det skyldes primært et markant dyk i efterspørgslen på denne type arbejdskraft, hvorfor ufaglærte forventes at mangle beskæftigelse i *) AE rådet 8. juli 2010: Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder 5

6 Hvis man ser isoleret på det merkantile område er problemstillingen tilsvarende. En prognose fra FBE af match mellem udbud og efterspørgsel af merkantilt uddannet arbejdskraft viser, at der i 2030 vil mangle medarbejdere med merkantile, økonomiske og juridiske uddannelser.* Demografisk udfordring på vej i den finansielle sektor Den skitserede mangel på kvalificeret arbejdskraft vil alt andet lige også få betydning for den finansielle sektors mulighed for at tiltrække arbejdskraft med de rette kompetencer. Behovet for arbejdskraft til sektoren synes dog at være mindsket en smule Figur fra : Kraftig og frem, medarbejdervækst hvilket kan forklares frem med til 2008 den generelle afmatning i sektoren FA-medlem Figur 1: Kraftig medarbejdervækst frem til Kilde: FA. Note: Antal beskæftigede i FA s medlemsvirksomheder % af sektorens medarbejdere er typisk ansat i en af FA s medlemsvirksomheder. Kilde: FA. Note: Antal beskæftigede i FA's medlemsvirksomheder % af sektorens medarbejdere er typisk ansa Som det fremgår af figur 1 skete der en eksplosiv vækst i beskæftigelsen i den finansielle sektor i perioden 2004 til På disse fire år steg beskæftigelsen med mere end personer i FA s medlemsvirksomheder. Fra til , svarende til en stigning på 15 %. Beskæftigelsen i den finansielle sektor toppede i 2008, hvor der kunne konstateres mangel på kvalificeret arbejdskraft i sektoren. Med den finansielle krises indtog fra sommeren 2008 blev manglen hurtigt afløst af overskud og virksomhederne tilpassede sig i efteråret og vinteren 2008/2009 naturligt nok til de nye tider. Det betød afskedigelser af medarbejdere, og et markant fald i antallet af rekrutteringer af nyuddannede og elever. Stigningen i antallet af medarbejdere frem til 2008 afspejler også, at mange seniorer vælger at blive i sektoren helt frem til pensionsalderen. Derfor er der også sket en væsentlig stigning i medarbejdernes gennemsnitsalder. Gennemsnitsalderen i den finansielle sektor er således steget fra 39,4 år i 1995 til 43,2 år i Dermed er gennemsnitsalderen i den finansielle sektor steget mere end det har været tilfældet for arbejdsstyrken generelt. Det betyder, at spændet *) Forum for Business Education (FBE): Merkantile, økonomiske og juridiske uddannelser Sammenfatning og forslag til initiativer, marts

7 Figur 2: Gennemsnitsalderen fortsætter opad Figur 2: Gennemsnitsalderen fortsætter opad Finanssektoren Arbejdsstyrken Kilde: FA (gennemsnitsalder for medarbejdere i FA medlemsvirksomheder) samt Finansforbundet og Danmarks Statistik Kilde: FA (gennemsnitsalder for medarbejdere i FA' medlemsvirksomheder) samt Finansforbundet og Danmar mellem gennemsnitsalderen i den finansielle sektor og arbejdsstyrken generelt er blevet øget. Stigningen i gennemsnitsalderen fra 2007 til 2009 skal ses i lyset af den vellykkede fastholdelse af ældre medarbejdere, dels nedgangen i elevindtaget i disse år, samt at en større andel af de nyansatte har højere uddannelsesniveauer og dermed også højere alder. Den høje gennemsnitsalder blandt sektorens medarbejdere afspejler sig naturligvis også i aldersfordelingen. Antallet af medarbejdere i finanssektoren, der har rundet 60, er godt eller 8% af den nuværende samlede arbejdsstyrke. Den bedre fastholdelse af seniorer har to hovedårsager. Primært har regulering af efterlønsordningen fået medarbejdere til at udskyde deres tilbagetrækning, ydermere har sektoren lavet en række målrettede tiltag for at fastholde seniorer. Figur 3: Flere ældre i den finansielle sektor ,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Kilde: FA Kilde: FA Figur 3: Flere ældre i den finansielle sektor 7

8 Som figur 3 illustrerer, betyder aldersfordelingen, at den store gruppe af medarbejdere, som blev ansat i løbet af 1970 erne nærmer sig pensionsalderen. I løbet af de næste 5 år anslås, at hver syvende finansmedarbejder vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det store antal pensioneringer er dog på grund af de ændrede konjunkturer og den øgede digitalisering ikke nødvendigvis lig med et stort rekrutteringsbehov. Lav personaleomsætning i den finansielle sektor Udviklingen i konjunkturerne har også haft afsmittende effekt på personaleomsætningen i den finansielle sektor, og medførte et kraftigt fald i tilgangen af nye medarbejdere siden slutningen af Således faldt personaleomsætningen i finanssektoren fra 2008 og var stadigt på et lavt niveau ved udgangen af 2009, omend den var lidt højere end i starten af 2009, hvor den var rekordlav. Personaleomsætningen i 4. kvartal 2009 var 3,1% målt på afgang og 2,3% målt på tilgang af nye medarbejdere. Som det har været tilfældet det seneste år, er der flere, som forlader et job i finanssektoren end der er nye, som Figur 4: Personaleomsætningen historisk lav tiltræder. 5,0% Afgang Tilgang Figur 4: Personaleomsætningen historisk lav 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% Nov Feb Feb Maj 2007 Maj Aug Aug Nov Nov Feb Feb Maj 2008 Maj Aug Aug Nov Nov Feb Feb Maj 2009 Maj Aug Nov Feb Afgang Tilgang Kilde: FA s kvartalsvise måling af personaleomsætningen Kilde: FA's kvartalsvise opgørelse af personaleomsætningen Personaleomsætningen er generelt højere på det øvrige private arbejdsmarked end i den finansielle sektor. Indenfor DA s område er personaleomsætningen således 9,5% målt på afgang og 7,7% målt på tilgang i 4. kvartal Personaleomsætningen på DA s område er dog også faldet i 2009 i forhold til tidligere år. Årsagen skal også her findes i de ændrede konjunkturer i 2008 og Stigende uddannelsesniveau i den finansielle sektor Overordnet set er det formelle uddannelsesniveau i den finansielle sektor steget markant gennem de sidste 15 år. 8

9 Eksempelvis er andelen af medarbejdere med enten en kortere videregående uddannelse (KVU) eller en mellemlang videregående uddannelse (MVU) som højeste uddannelsesniveau steget fra 7% i 1993 til 18% i På tilsvarende vis er andelen af medarbejdere med enten en bachelorgrad eller en lang videregående uddannelse (LVU) også steget fra 5% i 1993 til 15% i Samtidigt er andelen af medarbejdere, som har enten grundskole, gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelsesniveau reduceret fra 87% i 1993 til 67% i Grundskole Gymnasial udd Erhvervsudd. KVU MVU Bachelorer LVU % 9% 63% 2% 5% 1% 4% Tabel 1: Højere uddannelsesniveau i finanssektoren % 11% 59% 3% 6% 2% 6% % 10% 54% 8% 7% 3% 8% % 13% 46% 11% 7% 4% 11% Kilde: : Danmarks Statistik, 2008: FA strukturstatistik suppleret med uddannelseskoder fra Danmarks Statistik Bemærk: Tabellen oplyser færdiggjorte offentlige uddannelser. Igangværende uddannelse og privat efteruddannelse er ikke inkluderet Der er flere årsager til stigningen i det formelle uddannelsesniveau blandt finanssektorens medarbejdere. For det første skyldes stigningen, at der ansættes flere medarbejdere med højere formelle uddannelsesniveauer i den finansielle sektor end tidligere heriblandt finansøkonomer og akademikere. igur 5. Nye ansatte i finanssektoren har længere uddannelser 60% 50% Figur 5. Nye ansatte i den finansielle sektor har længere uddannelser 40% 30% 20% 10% 0% Grundskole og gymnasium Erhvervsfaglig uddannelse KVU, MVU og Bachelorudd. Længere videregående udd. (LVU) ilde: Finansforbundets Kilde: og og Danmarks Statistik. Statistik. ote: Medarbejdernes Note: uddannelsesbaggrund på ansættelsestidspunktet på ansættelsestidspunktet 9

10 Tilgangen af medarbejdere i den finansielle sektor med en videregående uddannelse i bagagen er steget fra 19% i 1996 til 32% i Antallet af medarbejdere, der alene har afsluttet folkeskole eller gymnasium, er samtidigt faldet fra 52% til 42%. For det andet opfordrer flere og flere banker deres elever til at fortsætte på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning (AU) eller HD 1. del umiddelbart efter endt finansuddannelse. Derfor fortsætter en stigende andel af de elever, som afslutter Finansuddannelsen, på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller HD 1. del. Dermed stiger den samlede andel af medarbejdere med en formel uddannelse på KVU-niveau, efterhånden som disse yngre medarbejdere erstatter ældre medarbejdere, der har erhvervsuddannelsen som højest fuldførte uddannelsesniveau. I 2009 lavede Finansrådet en undersøgelse, der kortlagde overgangene fra Finansuddannelsen til KVU og fra KVU til HD 2. del. Undersøgelsen viste, at 77% af eleverne går i gang med Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning inden for et halvt år efter afslutningen af deres elevuddannelse. Herudover er 8% startet på HD 1. del og yderligere 8% vil starte på enten AU eller HD 1. del inden for det næste halve år. Samlet set betyder det, at ca. 93% af en elevårgang dermed vil videreuddanne sig indenfor det første år efter, de er dimitteret.* For det tredje vælger ældre medarbejdere med en elevuddannelse i højere grad end tidligere at efter- og videreuddanne sig via det offentlige uddannelsessystem. Denne gruppe af medarbejdere har mulighed for at læse videre på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning. Tidligere har der i højere grad været tradition for at bruge private kursusudbydere eller egne kurser til videreuddannelsesformål. Samlet set betyder det øgede fokus på at opnå højere formelle uddannelsesniveauer, at specielt Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning har opnået stor søgning. Derfor er uddannelsen med sine ca tilmeldte studerende i skrivende stund også den største af akademiuddannelserne i Danmark. Generationsforskelle i uddannelsesniveauet Den øgede rekruttering af medarbejdere med højere offentligt anerkendte uddannelsesniveauer betyder, at yngre medarbejdere generelt har et højere offentligt anerkendt uddannelsesniveau end ældre medarbejdere i sektoren. Hvis man ser isoleret på privatrådgivere i penge- og realkreditinstitutter, der er over 35 år, så har 77% deres erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau. Til sammenligning har kun 35% af privatrådgiverne, der er under 35 år, en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau. Til gengæld har næsten halvdelen af privatrådgiverne, der er 35 år eller yngre, taget en videregående uddannelse. *) Undersøgelsen er foretaget af Finansrådet i 2009 blandt 320 elever i penge- eller realkreditinstitut fra elevårgangen 2007/

11 Figur 6: 6: Markant skifte i i privatrådgivernes uddannelsesniveau Privatrådgivere, år år og og derunder Privatrådgivere i penge eller realkreditinstitut, 35 år og derunder Figur 6: Markant skifte i privatrådgivernes uddannelsesniveau Grundskole Erhvervsuddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange Lange videregående uddannelser Gymnasiale uddannelser Korte Korte videregående uddannelser Bachelor Privatrådgiver over år år Privatrådgivere i penge eller realkreditinstitut over 35 år Grundskole Erhvervsuddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange Lange videregående uddannelser Gymnasiale uddannelser Korte Korte videregående uddannelser Bachelor Kilde: FA, 2008 Strukturstatistik. FA. Note: Baseret på privatrådgivere på 35 år og derunder og privatrådgivere over 35 år Kilde: FA. Note: Baseret på på privatrådgivere på på år år og og derunder og og privatrådgivere over 33 Det bør i denne sammenhæng nævnes, at tallene udelukkende afspejler medarbejdernes formelle uddannelsesniveauer. Det vil sige de offentlige uddannelser, som er registreret ved Danmarks Statistik. En væsentlig årsag til at ældre medarbejdere ikke har efteruddannet sig inden for det offentlige system er, at der indtil introduktionen af Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning ikke var et brancherelevant praksisnært uddannelsestilbud blandt de offentlige uddannelser. Som konsekvens heraf har der indtil 2004 været tradition for, at de ansatte i finanssektoren i stedet har gjort brug af en bred vifte af private efteruddannelser. Da Danmarks Statistik ikke har registreret de private efteruddannelser, og der ikke er nogen form for lovregulering på området, er det ikke muligt at give et præcist billede af omfanget af denne del af efteruddannelserne. 11

12 FINANSØKONOMERNE I FINANSSEKTOREN I dette kapitel rettes fokus mod finansøkonomernes betydning for og indplacering i den finansielle sektor, herunder hvor stor en volumen gruppen har, det årlige indtag, trainee-forløbenes opbygning og finansøkonomernes jobfunktioner i virksomhederne. Kapitlets hovedkonklusioner er: - Til trods for at den samlede andel af medarbejdere med en finansøkonombaggrund er relativt lille i den finansielle sektor, er indtaget af finansøkonomer til sektoren i vækst. Det betød, at indtaget af finansøkonomer i danske banker og realkreditinstitutter i 2009 for første gang nåede samme niveau som indtaget af elever. Udviklingen er fortsat, og i 2010 overstiger finansøkonomindtaget elevindtaget. Hvis denne udvikling fortsætter, vil andelen af finansøkonomer i den finansielle sektor stige i årene fremover. - Denne udvikling er dog tegnet af banker og realkredit alene. Finansøkonomerne har ikke i samme grad fundet indpas i forsikringsbranchen. Virksomhederne finder ikke, at de nyuddannedes faglige kompetenceprofil matcher forsikringsbranchens krav til nye medarbejdere. Indtaget til forsikringsbranchen er derfor stabiliseret på et meget lavt niveau. - En stor del af de virksomheder, som ansætter finansøkonomer, har faste trainee-forløb af 6 til 12 måneders varighed. - Selvom finansøkonomer varetager en bred vifte af funktioner, er finansøkonomernes primære arbejdsområde betjening og rådgivning af privatkunder. Flere finansøkonomer rekrutteres til penge- og realkreditinstitutter Som tidligere beskrevet er den mest markante ændring af medarbejdernes formelle uddannelsesniveau, at færre kun har deres erhvervsuddannelse som højeste uddannelsesniveau og langt flere har en videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelsesniveau. En væsentlig del af forklaringen er den øgede rekruttering af medarbejdere med højere uddannelsesniveauer heriblandt finansøkonomer. Indtil videre har finansøkonomerne primært fundet plads i penge- og realkreditinstitutterne og er i mindre grad blevet rekrutteret til forsikringsselskaberne. I perioden 2004 til 2008 er der sket en nettotilgang af finansøkonomer til den finansielle sektor, hvorfor det samlede antal af medarbejdere med en finansøkonombaggrund er steget. I 2008 havde medarbejdere i sektoren en finansøkonomuddannelse med i Figur 7: Stadig flere finansansatte har taget finansøkonomuddannelsen bagagen Figur 7: Stadig flere finansansatte har taget finansøkonomuddannelsen Penge og realkredit Forsikring Kilde: FA strukturstatistik suppleret med oplysninger fra Danmarks Statistik. Tal for Kilde: beregnet FA på baggrund strukturstatistik af tidligere spørgeskemaundersøgelser suppleret med oplysninger fra Danmarks Statistik. Tal for

13 Rekrutteringen af finansøkonomer substituerer for faldende elevindtag Afmatningen i den finansielle sektor har ført til et markant fald i elevindtaget i virksomhederne. Da elevindtaget toppede i 2006 blev 825 elever ansat i de danske finansielle virksomheder. Ud af disse blev 694 ansat i bank eller realkredit, mens 131 blev ansat indenfor forsikring. I de følgende år er antallet af elever faldet yderligere. Det mest markante fald skete i 2009, hvor kun 264 nye elever blev ansat i den finansielle sektor. Ud af disse blev 161 ansat indenfor bank og realkredit. I 2010 er antallet af elever faldet yderligere til 229, hvoraf 146 er ansat i danske banker og realkreditinstitutter. Faldet i elevindtaget til forsikringsselskaberne har ikke været så stort som indenfor bank og realkredit. Det kan bl.a. forklares med, at forsikringsbranchens elevindtag i udgangspunktet havde en mindre volumen end penge- og realkreditinstitutternes. Her toppede elevindtaget med 147 i 2007, hvorefter det faldt i de følgende år. Faldet i antallet af elever i forsikringsvirksomhederne er fortsat i 2010, hvor indtaget er 83 elever mod 103 elever i Samtidig med nedgangen i det samlede antal nyansatte elever ansættes flere nyuddannede finansøkonomer i de danske penge- og realkreditinstitutter. Efter en mindre opbremsning i 2009 forventer penge- og realkreditinstitutterne at ansætte ca. 210 nyuddannede finansøkonomer i 2010, hvilket er en stigning i forhold til 2009, hvor 161 finansøkonomer blev ansat i sektoren. Udviklingen er blevet forstærket af, at en række store og mellemstore banker fra 2008 og frem har valgt udelukkende at rekruttere finansøkonomer og dermed ikke tager elever. Figur 8: Udviklingen i elevoptaget og ansættelsen af finansøkonomer i den finansielle sektor Figur 8: Færre elever i finanssektoren flere finansøkonomer * Elever - penge&real Elever - forsikring Finansøkonomer - penge&real Finansøkonomer - forsikring Kilde: Elevoptagelsestal Finansrådet Tal for ansættelse af spørgeskema nyuddannede finansøkonomer er baseret på spørgeskema Kilde: Elevoptagelsestal Finansrådet Tal for ansættelse af nyuddannede finansøkonomer er baseret på Samlet set er resultatet, at der i 2009 for første gang blev rekrutteret lige så mange finansøkonomer som finanselever til banker og realkreditinstitutter, og i 2010 oversteg antallet af nyansatte finansøkonomer elevindtaget i banker og 13

14 realkreditinstitutter. Hvis denne udvikling fortsætter, betyder det, at det øgede antal finansøkonomer i stadigt stigende grad vil substituere for den faldende elevtilgang i banker og realkreditinstitutter. Forsikringsselskaberne har ligeledes faldende elevoptag, men her stiger antallet af nyansatte finansøkonomer ikke. Dermed substituerer finansøkonomerne ikke for det lavere antal nyansatte elever i forsikringsvirksomhederne. De kommende år vil vise, om udviklingen er af mere permanent karakter, og dermed vil være en strukturel ændring af rekrutteringsmønstret for sektoren. Finansøkonomernes trainee-forløb Det er praksis i finansielle virksomheder ved ansættelse af nyuddannede finansøkonomer og andre, der ansættes direkte fra uddannelsessteder, at der tilrettelægges et praktisk trainee-forløb af kortere eller længere varighed. Den enkelte virksomhed definerer selv længde og indholdet heraf. Mellem FA og Finansforbundet er der for finansøkonomer aftalt en særlig sats for trainee-aflønning i op til 6 måneder, hvorefter aflønning sker som uddannet, også selvom trainee-forløbet evt. er tilrettelagt som et længere forløb. En tilsvarende aftale er lavet af forsikringsområdet mellem FA og DFL. FA s spørgeskemaundersøgelse viser, at ca. halvdelen af de virksomheder, der rekrutterer nyuddannede finansøkonomer, benytter et fast standardiseret trainee-forløb. Alle de største pengeinstitutter har et fast trainee-forløb, mens kun få forsikringsvirksomheder har faste forløb. Årsagen skal sandsynligvis findes i den begrænsede rekruttering af finansøkonomer til forsikringsområdet. Endvidere viser FA s undersøgelse, at trainee-forløbenes længde varierer, men at hovedparten af de virksomheder, der har et fast trainee-forløb, har organiseret disse som forløb på mellem 6 og 12 måneder. Figur 9: Nyuddannede finansøkonomer i faste trainee-forløb For virksom gennemsnit 11,5 Figur 9: Nyuddannede finansøkonomer i faste trainee-forløb PI 1 PI 2 PI 3 Realkredit Forsikring i alt 0 6 måneder over 6 mdr til og med 12 måneder over 12 måneder Note: Fordeling af varighed af trainee-forløb for de 21 virksomheder, der tilkendegiver at have trainee-forløb for nyuddannede finansøkonomer. Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Spørgsmål: Hvor langt et trainee-forløb har I tilrettelagt for nyuddannede finansøkonomer? Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Note: Fordeling af varighed af trainee-forløb for de 21 virksomheder der tilkendegiver at have trainee-forløb for nyuddannede finansøkonomer 14

15 Indholdet i de faste trainee-forløb varierer. De forskellige virksomheder har organiseret en bred vifte af forskellige turnusforløb, hvoraf hovedparten bruger bankfaglige kurser enten købt eksternt eller organiseret internt i virksomhederne. Stort set alle virksomheder tilknytter en mentor til den nyansatte finansøkonom. Figur 10: Trainee-forløb med mentor PI 1 PI 2 PI Realkredit Forsikring i alt Figur 10: Trainee-forløb med mentor Traineen har tilknyttet en mentor/kontaktperson i hele perioden Turnusforløb kombineret med supplerende interne kurser Turnusforløb suppleret med Akademiuddannelse i finansiel rådgivning for Finansøkonomer Trainee forløb på Finanssektorens Uddannelsescenter Turnusforløb i forskellige afdelinger Andet Note: De 21 virksomheder, som har oplyst, at de har et fast forløb indgår. Mulighed for at flere elementer kan indgå i traineeforløbet. Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Spørgsmål: Hvordan er traineeforløb for nyuddannede finansøkonomer tilrettelagt Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Note: De 21 virksomheder som har oplyst at de har et fast forløb indgår. Mulighed for at flere elementer ka Spørgsmål: Hvordan er traineeforløb for nyuddannede finansøkonomer tilrettelagt Finansøkonomerne starter som privatrådgivere Af FA s spørgeskemaundersøgelse fremgår det, at størstedelen af virksomhederne rekrutterer nyuddannede finansøkonomer som privatrådgivere, og kun i mindre omfang rekrutterer finansøkonomer til andre jobfunktioner. Ifølge undersøgelsen rekrutterer 94% af virksomheder, der har erfaringer med rekruttering af finansøkonomer, finansøkonomer til privatrådgivning. Til sammenligning svarer 45% af virksomhederne, at de også rekrutterer finansøkonomerne til erhvervsrådgivning. Andre jobfunktioner dækker bl.a. over pensionsrådgivere og assurandører, men som tidligere nævnt er rekrutteringen af finansøkonomer til forsikringsvirksomheder meget begrænset. 15

16 Figur 11: Jobfunktioner for nyuddannede finansøkonomer 100% 90% 80% 70% 60% Figur 11: Jobfunktioner for nyuddannede finansøkonomer Mellemregning til i alt assist PI 1 PI 2 PI 3 i alt 50% 40% 30% 20% 10% 0% privatkunderådgiver erhvervskunderådgiver investeringsrådgiver stabsfunktioner andet Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Spørgsmål: Hvilke jobfunktioner rekrutteres nyuddannede finansøkonomer typisk til? - vælg gerne flere muligheder Kilde: FA Finansøkonomundersøgelse, juli Spørgsmål: Hvilke jobfunktioner rekrutteres nyuddannede finansøkonomer typisk til? Billedet - vælg understøttes gerne flere af muligheder FA s strukturstatistik fra 2008, som viste, at ca. 50% af medarbejderne med en finansøkonomuddannelse er ansat som privatkunderådgivere. Herudover beskæftigede 12% sig med anden rådgivning stadigt rettet mod private. Kun ca. 13% af medarbejderne med en finansøkonombaggrund var erhvervskunderådgivere. ioner for finansøkonomer i % 4% 4% 3% 6% 34% 3% 6% 8% 13% 16% Privatrådgiv Generel ku Erhvervsrå Revisions- Beregnings Boligrådgiv Pensions- o Anden rådg Kontor- og Forsikringa Andet Figur 12: Jobfunktioner for finansøkonomer i 2008 Privatrådgivere Generel kundebetjening Erhvervsrådgivere Revisions- og regnskabsarbejde Beregningsarb. vedr. transaktioner mv. Boligrådgivere Pensions- og investeringsrådgivere Anden rådgivning Kontor- og administation istik 2008 med supplerende oplysninger fra Danmarks Statistik Kilde: FA strukturstatistik 2008 med supplerende oplysninger fra Danmarks Statistik 16

17 Men ligesom øvrige ansatte skifter finansøkonomerne også jobfunktioner og får nye arbejdsopgaver. Strukturstatistikken viser, at flere medarbejdere med finansøkonombaggrund også varetager mere avancerede beregnings- og administrationsopgaver. Efter- og videreuddannelsesmuligheder for finansøkonomer ansat i den finansielle sektor Finansøkonomer efteruddannes ligesom sektorens øvrige medarbejdere via en bred vifte af kursustilbud udbudt enten af virksomhederne selv eller af eksterne kursusudbydere så som Finanssektorens Uddannelsescenter. Da HD 2. del kan sikre videre adgang i det sammenhængende uddannelsessystem, er det den væsentligste offentlige videreuddannelsesmulighed for Finansøkonomer i job. Finansøkonomuddannelsen giver generel adgang til alle HD 2. dels specialer, som så igen giver videre adgang til en række kandidatuddannelser såsom f.eks. cand. merc. I 2009 udarbejdede Finansrådet en undersøgelse af overgangene mellem de finansielle uddannelser. Undersøgelsen var baseret på 303 studerende, der læste på enten akademiuddannelsen (AU) eller kursusforløbet i finansiel rådgivning for finansøkonomer (FRØK). Undersøgelsen viste, at ca. halvdelen allerede ved studiets afslutning havde planer om at påbegynde en HD 2. del. Lidt flere finansøkonomer (53 %) end Akademistuderende (49 %) svarede ja til, at de ønskede at starte på HD 2. del. Til gengæld svarede kun 6 % af finansøkonomerne klart nej til at starte på en HD mod 21 % af de Akademistuderende. Dette kan skyldes, at finansøkonomerne qua deres erfaringer som fuldtidsstuderende er mindre afvisende overfor at læse videre. * De finansøkonomer, som ikke finder ansættelse ved dimittering, har også mulighed for at videreuddanne sig via de offentlige fuldtidsuddannelser, således har de bl.a. adgang til finansbacheloruddannelsen. *) Undersøgelsen er foretaget af Finansrådet i 2009 blandt 303 studerende, der læste på enten akademiuddannelsen (AU) eller kursusforløbet i finansiel rådgivning for finansøkonomer (FRØK) i

18 FINANSØKONOMUDDANNELSEN I det følgende kapitel vil fokus blive rettet mod selve finansøkonomuddannelsen. Rapporten vil beskrive uddannelsens indhold, optaget på uddannelsen, den generelle beskæftigelsessituation for de dimitterede finansøkonomer mv. Kapitlets hovedkonklusioner er: - Målt på volumen af optaget er finansøkonomuddannelsen en uddannelse i vækst. - Jobsituationen for de dimitterede finansøkonomer har fulgt det øvrige arbejdsmarked op til og under krisen. Med stigende beskæftigelse frem til og med 2007, som derefter er afløst af stigende dimittendarbejdsløshed. - Bank og realkredit er den største aftagergruppe og aftager 40% af de dimitterede finansøkonomer. - De fleste adspurgte virksomheder udtrykker generel tilfredshed med de nyuddannede finansøkonomers faglige kompetencer og deres kundevendthed, men efterlyser mere praksisnærhed i uddannelsen. - Det stadigt stigende optag på uddannelsen og det skærpede krav om obligatorisk praktik kan fremadrettet give problemer med at skaffe tilstrækkelige praktikpladser til de studerende. Finansøkonomuddannelsens indhold Brancher, aftaleparter og centrale erhvervsakademier gik i 1998 sammen om et fælles initiativ til udvikling af Finansøkonom som en kort videregående uddannelse. Uddannelsen blev etableret med start i De første hold Finansøkonomer dimitterede i I 2010 udbydes uddannelsen af følgende 9 erhvervsakademier: - EA Copenhagen Business Academy - EA Lillebælt - EA Kolding - EA Sjælland - EA Dania - UCN (noea) - EA MidtVest - EA Århus - EA Sydvest De 9 erhvervsakademier dækker over i alt 13 skoler, hvor der i 2010 kunne oprettes hold. Dermed er uddannelsen geografisk spredt fra Ålborg i nord til Kolding og Næstved i syd og fra Esbjerg og Thisted i vest til København i øst. Finansøkonomuddannelsen er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse med en fælles landsdækkende bekendtgørelse. Uddannelsen består af obligatoriske uddannelseselementer, et kortere praktikophold (3 mdr.), valgfrie elementer samt et afsluttende eksamensprojekt. Sammensætningen af de fire semestre fremgår af nedenstående model. 18

19 1. år 2. år 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Fællesdel - fagene: Finansielle virksomheder og markeder Privatøkonomi Kunde- og samarbejdsrelationer Erhvervsøkonomi Ledelse og kommunikation Global økonomi Erhvervsjura Statistik Specialeforløb Studieophold i virksomhed i 3 måneder Afsluttende eksamensprojekt (individuelt eller 2-3 sammen) I år 2000 blev 213 studerende optaget på uddannelsen på landsplan fordelt over 5 erhvervsskoler. Siden er optaget på uddannelsen steget markant, og i 2010 blev mere end 1300 nye studerende optaget fordelt på 9 erhvervsakademier. Det vil sige, at der er sket mere end en seksdobling af optaget gennem uddannelsens levetid. Figur 13: Udviklingen i finansøkonomuddannelsen 1600 Figur 13: Udviklingen i finansøkonomuddannelsen Tilgang Fuldførte Kilde: Undervisningsministeriet, KOT, Finansrådet og Erhvervsakademiernes beskæftigelse Kilde: Undervisningsministeriet, KOT, Finansrådet og Erhvervsakademiernes beskæftigelsesrapport for finansøkonomer Det stigende optag afspejler en voksende interesse for de finansielle uddannelser generelt, hvilket naturligvis er positivt. Ikke mindst fordi et højere optag alt andet lige og øger antallet af potentielt kvalificerede ansøgere. Men grundet uddannelsens praktikkrav medfører det øgede optag også et øget pres på aftagerbrancherne for at sikre de nødvendige praktikpladser til de studerende. Til trods for det stadigt stigende optag, er der stadigt ledige pladser på de fleste udbyderskoler. Således var der ved sommeroptaget i 2010 ledige pladser på 10 ud af de 13 skoler, hvor der blev oprettet hold. 19

20 Finansøkonomernes beskæftigelse generelt Forud for akkrediteringen af finansøkonomuddannelsen og uddannelsesstederne har sektorens forskellige parter givet deres vurdering af de efterfølgende jobmuligheder. Sektorens vurdering var i 2000, at 150 dimittender fra Finansøkonomuddannelsen ville kunne forvente ansættelse inden for finansielle områder, heraf op til ca. 100 i banker, realkredit og forsikring. Efterhånden som uddannelsen blev indarbejdet i virksomhedernes bevidsthed vurderedes behovet for rekruttering til finansielle virksomheder at stige til dimittender fra finansøkonomuddannelsen. Disse vurderinger er i underkanten af den faktiske rekruttering, der i dag sker fra Finansøkonomuddannelsen. Udviklingen har da også vist, at finansøkonomerne er interessante for andre end lige netop de finansielle virksomheder. Men søgningen og optaget til finansøkonomuddannelsen overstiger det behov, aftagerbrancherne har tilkendegivet. Det kan derfor forudses, at det bliver en stadig større udfordring for uddannelsesstederne, de studerende og de finansielle virksomheder, når de studerende i første omgang skal have etableret deres obligatoriske praktik og senere, når de skal etablere sig i job på det finansielle arbejdsmarked. Erhvervsakademierne gennemfører hvert år en spørgeskemaundersøgelse for at klarlægge dimittendernes beskæftigelsessituation, som danner grundlag for en årlig beskæftigelsesrapport. Selvom svarprocenten er svingende, giver undersøgelsen en god indikation af beskæftigelsen blandt finansøkonomer. Rapporterne viser, at dimittendledigheden overordnet set har udviklet sig ligesom det øvrige arbejdsmarked. I perioden 2003 til 2007 faldt finansøkonomernes dimittendledighed løbende. Men i løbet af 2008 og 2009 betød den generelle økonomiske afmatning, at dimittendledigheden igen begyndte at stige. Dimitteret år: Job 71,1% 77,8 % 88,5 % 85,8 % 90,4 % 83,8 % 67,1 % Heltidsvidereuddannelse 10,1% 7,8 % 4,4 % 5,0 % 3,9 % 6,7 % 16,7 % Andet (egen virksomhed, militær, barsel, rejser mv.) 2,7% 1,8 % 1,3 % 2,1 % 1,3 % 1,8 % 2,7 % Ledig 16,1% 12,6 % 5,8 % 7,1 % 4,3 % 7,8 % 13,5 % Tabel 2: Jobsituationen for de dimitterede finansøkonomer Kilde: Erhvervsakademiernes beskæftigelsesrapport vedr. finansøkonomer, Tietgenskolen marts 2010 Erhvervsakademiernes årlige beskæftigelsesrapporter vedrørende finansøkonomer afdækker også, hvor de nyuddannede finansøkonomer finder beskæftigelse. Rapporterne peger på, at de dimitterede finansøkonomer finder beskæftigelse bredt i hele den finansielle sektor. Som det fremgår af den nedenstående tabel, har der dog frem til 2007 været en tendens til, at bank og realkredit har taget en stigende andel af de nyuddannede finansøkonomer. Herefter er bank og realkredits andel faldet lidt, men er dog stadig den dominerende aftagergruppe. Samtidigt er ejendomsmæglernes andel og gruppen af andre aftageres andel faldet gennem perioden fra 2004 til

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 212 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Pengeinstitutter på skrump 4 Mindre bevægelser i pensions- og forsikringsselskaber 4 IT eneste område i vækst

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 29 Forsikrings- og pensionsområdet FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FORSIKRING & PENSION AMALIEGADE 7 AMALIEGADE 1 1256 KØBENHAVN K. 1256 KØBENHAVN K. Beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

FA og uddannelsespolitikken. Uddannelse giver vækst. Videreuddannelse. Certificering. Gode bud til regeringens. vækstforum s. 4

FA og uddannelsespolitikken. Uddannelse giver vækst. Videreuddannelse. Certificering. Gode bud til regeringens. vækstforum s. 4 FA og uddannelsespolitikken Fra folkeskole til arbejdsmarked s. 2 Uddannelse giver vækst Gode bud til regeringens vækstforum s. 4 Videreuddannelse Finansuddannelser hænger sammen s. 6 Certificering Regeringen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1

Indholdsfortegnelse. Side 1 Æ K S BE E G I FT U S E LS S R E ND 21 S L E ØG E Indholdsfortegnelse 1. Resumé...2 2. Beskæftigelsen i den samlede finansielle sektor...3 Færre medarbejdere i sektoren...3 Lav personaleomsætning i finanssektoren...4

Læs mere

Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser

Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Giv os uddannelser, vi kan bruge FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Indledning Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) fremlægger her en række bud

Læs mere

Europa opruster. Plads til de unge. Markante skift i uddannelsesmønstret. De starter ikke alle som elever. Der skal både uddannes medarbejdere

Europa opruster. Plads til de unge. Markante skift i uddannelsesmønstret. De starter ikke alle som elever. Der skal både uddannes medarbejdere Plads til de unge Der skal både uddannes medarbejdere og ansattes unge s. 2 De starter ikke alle som elever Der arbejder både automekanikere og Europa opruster En rapport siger, at kravene til uddannelse

Læs mere

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Vi håber, at du og din virksomhed sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores finansøkonomer.

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Ansøgningen er blevet vurderet af Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU). Vurderingen er vedlagt som bilag.

Ansøgningen er blevet vurderet af Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU). Vurderingen er vedlagt som bilag. Erhvervsakademi Kolding Iba@iba.dk Udkast til afslag på godkendelse Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi Koldings

Læs mere

Kampen om kompetencerne

Kampen om kompetencerne Kampen om kompetencerne Udgivet af Finansrådet, DEA og CBS Marts 2009 Trykt hos Baurs offset i 250 antal ex. Layout: Finansrådet/Maja Blarke ISBN 978-87-918-8726-0 INDHOLD Indholdsfortegnelse KAPITEL

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015 Uddannelsesudvalg Finans og Økonomi 19. januar 2015 Agenda Velkomst og præsentation Gennemgang af kommissorium v/uddannelseschef Kim Hass Rubin bilag 1 Konstituering v/ Uddannelseschef Kim Hass Rubin Præsentation

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Holstebro d. 23. april 2015 Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Under henvisning til brev af 13. april vedr. afslag på Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om udbud af professionsbachelor i International

Læs mere

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER INDHOLD Baggrund og konklusion... 5 1. Efterspørgsel efter arbejdskraft...

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

NR. 2. Fremtidens finansansatte 5. Samspil giver merværdi 3. Uddannelsessystemet - 9 et overblik. Aftagerpaneler giver 7 indflydelse

NR. 2. Fremtidens finansansatte 5. Samspil giver merværdi 3. Uddannelsessystemet - 9 et overblik. Aftagerpaneler giver 7 indflydelse Samspil giver merværdi 3 Interview med to erhvervsakademirektorer om samspil med erhvervslivet. Aftagerpaneler giver 7 indflydelse Inside ITU s aftagerpanel Fremtidens finansansatte 5 Forventningerne til

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0127 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i Lyngby

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i Lyngby Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i Lyngby Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0129

Læs mere

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-569/CW, RKP DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til Professionsbachelor

Læs mere

Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3.

Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3. Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (K) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3. Nøgletal 1. GENEREL INSTITUTIONSBESKRIVELSE Institutionsadresse

Læs mere

AUG 2014. N R. 2. I S S N 2 24 6-7378 TEMANUMMER. Uddannelse

AUG 2014. N R. 2. I S S N 2 24 6-7378 TEMANUMMER. Uddannelse NU AUG 2014. N R. 2. I S S N 2 24 6-7378 TEMANUMMER Uddannelse Mariane Dissing, adm. dir. FA Rundt om uddannelse i finans Der er opstået et underligt paradoks på det danske arbejdsmarked. Til trods for

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Resultater på erhvervsskolerne

Resultater på erhvervsskolerne 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Øget jobusikkerhed kræver investering i kompetencer 5 Interview med Rikke Larsen, Tryg. Stadig færre ansatte i finanssektoren

Øget jobusikkerhed kræver investering i kompetencer 5 Interview med Rikke Larsen, Tryg. Stadig færre ansatte i finanssektoren Stadig færre ansatte i finanssektoren 3 Strukturelle ændringer og omkostningstilpasninger Øget jobusikkerhed kræver investering i kompetencer 5 Interview med Rikke Larsen, Tryg Højere og højere uddannelsesniveau

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere