Retsudvalget REU Alm.del Bilag 48 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retsudvalget REU Alm.del Bilag 48 Offentligt"

Transkript

1 Retsudvalget REU Alm.del Bilag 48 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. oktober 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Pernille Bjørnholk Sagsnr.: Dok.: Evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv. Slotsholmsgade København K. Telefon Telefax

2 1. Indledning 1.1. Danmark har i de senere år stået over for en stigende terrortrussel fra radikaliserede og ekstremistiske miljøer. Dette kom på tragisk vis til udtryk ved angrebene i København den 14. og 15. februar 2015, hvor to civile blev dræbt, og flere betjente blev såret. Som det fremgår af regeringsgrundlaget Sammen for fremtiden, vil regeringen styrke værnet mod terror og sætte ind over for truslen fra religiøs radikalisering og ekstremisme. Nærværende evaluering har til formål at identificere eventuelle udfordringer i forhold til indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler og arresthuse samt at pege på konkrete initiativer, der kan være med til at modvirke, at indsatte bliver radikaliseret eller på anden vis inspireret til ekstremisme I Danmark er der gennem flere år opbygget et solidt, tværsektorielt samarbejde om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme på tværs af myndigheder, herunder et tæt samarbejde mellem Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (tidligere Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Justitsministeriet, Styrelsen for International Rekruttering og Integration (tidligere Socialstyrelsen), Politiets Efterretningstjeneste (PET), kriminalforsorgen, kommuner og politikredse. Styrelsen for International Rekruttering og Integration yder rådgivning på strategisk niveau til landets kommuner og politikredse i forhold til tilrettelæggelse og organisering af indsatser til forebyggelse af ekstremisme og gennemfører længerevarende rådgivnings- og samarbejdsforløb med udvalgte kommuner, der oplever særlige problemer med ekstremisme. Styrelsen for International Rekruttering og Integration er desuden ansvarlig for udvikling af metoder i forebyggelsesindsatsen og arbejder generelt for at styrke sociale indsatser målrettet unge, der har udfordringer med radikalisering og ekstremisme, så der bliver skabt en langsigtet og bæredygtig effekt i forebyggelsesarbejdet. I konkrete enkelt- og gruppesager, hvor der er en bekymring for unge, som udviser tegn på radikalisering, tilbyder den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) under Socialstyrelsen rådgivning i forhold til udredning af den unges situation og behov for støtte. Forebyggelsescenteret i PET yder rådgivning om radikalisering med særligt fokus på voldelig ekstremisme og gennemfører forebyggende samtaler 2

3 med personer, der befinder sig i ekstremistiske miljøer. Desuden arbejder PET gennem sin outreach-indsats med at inddrage lokalsamfunds- og civilsamfundsaktører i en forebyggende indsats. En central del af den danske forebyggelsesindsats løftes af kommunale fagpersoner og politi som led i det generelle kriminalitetsforebyggende arbejde. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme blandt børn og unge varetages af det kriminalpræventive samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi det såkaldte SSP-samarbejde. I landets kommuner er udvalgte medarbejdere fra politi og kommune opkvalificerede inden for ekstremisme og radikalisering. Landet over er der oprettet regionale netværk mellem disse SSP-ressourcepersoner nogle steder benævnt Infohuse hvor lokale myndighedspersoner kan få rådgivning om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Der er endvidere sket opkvalificering af medarbejdere i psykiatrien, de sociale myndigheder og politiet det såkaldte PSP-samarbejde der har til formål at forebygge kriminalitet blandt udsatte borgere med psykiske vanskeligheder. Opkvalificeringen har til formål at sætte medarbejderne bedre i stand til at gribe ind, hvis en borger viser tegn på radikalisering. Der ydes desuden en stor indsats inden for det såkaldte KSP-samarbejde mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet. Formålet med dette samarbejde er at skabe en koordineret indsats over for personer, der løslades fra fængsel mv., med henblik på at sikre, at disse personer hjælpes videre på den rigtige måde, og for at forebygge tilbagefald til ny kriminalitet. Forebyggelsesindsatsen i Danmark sker i tæt samarbejde med internationale samarbejdspartnere. Danmark har i en årrække deltaget i det internationale arbejde med at forebygge ekstremisme og terrorisme, bl.a. via indsatser, der skal fremme demokrati og respekt for menneskerettigheder i tredjelande. Udenrigsministeriet koordinerer arbejdet med at opbygge kapacitet hos vores partnerlande Med satspuljeaftalen fra januar 2015 har et bredt flertal af Folketingets partier afsat 60,9 mio. kr. til at styrke indsatsen mod radikalisering og ekstremisme, navnlig gennem forebyggelse af radikalisering blandt unge og hjælp til personer, der ønsker at komme ud af ekstremistiske netværk Formålet med denne evaluering er at sikre, at myndighedsindsatsen over for radikalisering og ekstremisme i fængsler mv. er bedst muligt gea- 3

4 ret til at opdage tegn på radikalisering og ekstremisme hos indsatte i fængsler og arresthuse og sætte ind med hensigtsmæssige tiltag. Evalueringen er udarbejdet af Justitsministeriet med bidrag fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og Social- og Indenrigsministeriet (tidligere Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold), Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Kirkeministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet og PET. Endvidere har Justitsministeriet inddraget repræsentanter fra Fængselsforbundet og Kriminalforsorgsforeningen i arbejdet med evalueringen. Til brug for evalueringen har Justitsministeriet kortlagt den eksisterende indsats mod radikalisering og ekstremisme i fængsler, arresthuse og sikrede institutioner. Kortlægningen er udarbejdet som et bilag til evalueringen. Kortlægningen er opbygget med udgangspunkt i de tre faser, hvor myndighederne har mulighed for at sætte ind over for radikalisering og ekstremisme i fængsler mv.: i forbindelse med indsættelse, under indsættelse og i forbindelse med løsladelse. Kortlægningen indeholder tillige en beskrivelse af indsatsen i de sikrede institutioner, hvor unge under 18 år kan anbringes som alternativ til anbringelse i fængsler mv. På baggrund af kortlægningen har Justitsministeriet i samarbejde med de nævnte parter identificeret en række nye initiativer, der kan styrke indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv. Evalueringens pkt. 2 indeholder nogle overvejelser om begreberne radikalisering og ekstremisme og om de overordnede temaer for indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv. Pkt. 3 indeholder en evaluering af den eksisterende indsats og forslag til en række konkrete initiativer for at styrke indsatsen inden for følgende temaer: Myndighedssamarbejde og udveksling af oplysninger Tiltag rettet mod den enkelte indsatte Religiøse forkynderes rolle Modvirkning af subkulturer 4

5 2. Kort om radikalisering og ekstremisme 2.1. Truslen fra radikalisering og ekstremisme PETs Center for Terroranalyse (CTA) har i en trusselsvurdering af 18. marts 2015 bl.a. under henvisning til terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 vurderet, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. CTA vurderer i den forbindelse, at der udgår en terrortrussel fra personer, der færdes i militant islamistiske miljøer, og at personer, der påvirkes af militant islamistisk propaganda, og som samtidig har forbindelser til kriminelle miljøer med en høj grad af voldsparathed, kan være af stigende betydning for terrortruslen. CTA vurderer endvidere, at hjemvendte fra konflikten i Syrien og i Irak udgør en særlig terrortrussel mod Danmark i kraft af de færdigheder, de kan have opnået, samt at der i Danmark eksisterer kapacitet til med lettilgængelige våben at foretage terrorangreb, der kan gennemføres efter kort planlægning. CTA vurderer herudover, at den aktuelle militant islamistiske propaganda kan påvirke personer til at gennemføre angreb mod symbolmål såsom personer, institutioner og begivenheder, der opfattes som krænkende for islam, jødiske mål, forsvars- og sikkerhedsmyndigheder eller andre myndigheder/myndighedspersoner samt ubeskyttede civile mål. CTA vurderer desuden, at militant islamistisk propaganda især kan have en radikaliserende effekt på socialt marginaliserede unge, der søger en identitet, og at visse gruppefællesskaber kan virke særligt fremmende for radikalisering, herunder fællesskaber i fængsler Definitioner på radikalisering og ekstremisme Begreberne radikalisering og ekstremisme er vanskelige at definere kort og entydigt. I denne evaluering er der taget udgangspunkt i de definitioner af begreberne, som er benyttet i den tidligere regerings handlingsplan om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme (september 2014). I handlingsplanen defineres radikalisering og ekstremisme således (side 5): Radikalisering En proces, som kan foregå på forskellige måder, og som kan ske over en relativt kort tidsperiode, men også over længere tid. Der er ingen simple årsagssammenhænge, og radikaliseringen kan igangsættes på baggrund af mange forskellige faktorer og have forskellige endemål. Radikaliseringen kan komme til udtryk ved en støtte til radikale 5

6 synspunkter eller ekstremistisk ideologi og kan også medføre accept af brugen af vold eller andre ulovlige midler for at opnå et politisk/religiøst mål. Ekstremisme Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende. Intolerance og manglende respekt for andre menneskers synspunkter, frihed og rettigheder. Afvisning af grundlæggende demokratiske værdier og normer eller manglende accept af demokratiske beslutningsprocesser. Anvendelse af ulovlige og eventuelt voldelige metoder for at opnå et politisk/religiøst ideologisk mål. Som det fremgår, er definitionerne meget brede, og de vil både kunne anvendes i forhold til personer, der alene har radikale og ekstremistiske holdninger, men som ikke nødvendigvis søger at fremme disse gennem ulovlige midler, og i forhold til personer, der søger at fremme radikale og ekstreme holdninger gennem vold eller andre ulovlige midler Generelle udfordringer Fraværet af klare og entydige definitioner af radikalisering og ekstremisme sammenholdt med det forhold, at gruppen af radikaliserede og ekstremistiske personer også rummer personer, der ikke har til hensigt at fremme deres holdninger gennem ulovlige midler, indebærer en række udfordringer. Udfordringerne består bl.a. i, at det kan være vanskeligt for myndighederne at opdage tegn på radikalisering og ekstremisme. Eksempelvis er det ikke ualmindeligt, at indsættelse i fængsler eller arresthuse i sig selv medfører en mere intensiv religionsudøvelse hos nogle indsatte, hvilket kan forveksles med tegn på radikalisering. Samtidig kan det være vanskeligt at vurdere, om en person, der har ekstreme holdninger, også har til hensigt at gennemføre disse holdninger med ulovlige midler. Dertil kommer, at radikaliserede og ekstremistiske miljøer er kendetegnet ved en stor lukkethed, og at personer fra sådanne miljøer i visse tilfælde forsøger at skjule deres holdninger. Selv om myndighederne har stor fokus på radikalisering og ekstremisme, vil der være grænsetilfælde, ligesom det realistisk set ikke vil være muligt for myndighederne at opdage alle sådanne personer. Dette gør sig også gældende i relation til indsatte i fængsler mv Udfordringer i fængsler mv. Erfaringerne fra Danmark og andre lande viser, at der er udfordringer med radikalisering og ekstremisme i fængsler mv. Det gælder bl.a. i forhold til indsatte, der er sigtet eller dømt for terrorisme eller andre ekstremistisk motiverede forbrydelser. Også indsatte, der ikke er sigtet eller dømt for sådanne forbrydelser, kan imidlertid være radikaliserede eller ekstremistiske. 6

7 Samtidig findes der indsatte, som er i risiko for at blive radikaliseret, fordi de bl.a. søger identitet og fællesskaber. Dette indebærer bl.a. en risiko for, at de radikaliserede og ekstremistiske kræfter i fængslerne påvirker hinanden og deres medindsatte i en endnu mere radikaliseret retning. Samtidig er der en risiko for, at kriminelle miljøer, der bl.a. kan være kendetegnet ved øget voldsparathed og adgang til våben, sammenblandes med de ekstremistiske miljøer, hvilket kan indebære en øget risiko for terrorisme mv. 7

8 3. Evaluering og konkrete initiativer Denne evaluering skal danne grundlag for at iværksætte nye initiativer, der skal modvirke, at indsatte bliver radikaliseret eller på anden vis inspireret til ekstremisme i fængsler og arresthuse. Indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv. og de foreslåede initiativer er i det følgende opdelt i fire overordnede temaer: Myndighedssamarbejde og udveksling af oplysninger. Der er behov for et stærkt myndighedssamarbejde, hvor myndighederne udveksler oplysninger om personer, der udviser tegn på radikalisering og ekstremisme (initiativ nr. 1-4) (pkt. 3.1). Tiltag rettet mod den enkelte indsatte. Der er behov for efter en konkret vurdering at iværksætte relevante socialfaglige og/eller tvangsmæssige tiltag over for indsatte, der udviser tegn på radikalisering og ekstremisme (initiativ nr. 5-7) (pkt. 3.2). Religiøse forkynderes rolle. Der er behov for at fastholde fokus på de religiøse forkynderes rolle i forhold til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme i fængsler (initiativ nr. 8) (pkt. 3.3). Modvirkning af subkulturer. Der er behov for at modvirke subkulturer i fængsler mv., herunder ved at placere radikaliserede og ekstremistiske indsatte på en sådan måde, at påvirkningsrisikoen for medindsatte minimeres (initiativ nr. 9-10) (pkt. 3.4). 8

9 3.1. Myndighedssamarbejde og udveksling af oplysninger Der er behov for et stærkt myndighedssamarbejde, hvor myndighederne udveksler oplysninger om personer, der har udvist tegn på radikalisering og ekstremisme En række myndigheder er involveret i indsatsen mod radikalisering og ekstremisme, og flere myndigheder kan derfor ligge inde med oplysninger om en person, der udviser tegn på radikalisering og ekstremisme. Eksempelvis vil politikredse, Politiets Efterretningstjeneste (PET), regioner og kommuner i visse tilfælde være i besiddelse af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme hos en person, der skal indsættes som afsoner eller arrestant i en af kriminalforsorgens institutioner. Tilsvarende vil kriminalforsorgen i forbindelse med afsoning kunne få kendskab til forhold omkring en afsoner eller arrestant, der vil være relevante for andre myndigheder i forbindelse med indsatsen over for den pågældende efter løsladelse Der er allerede indført en række procedurer for at sikre et tæt myndighedssamarbejde omkring udveksling af oplysninger. Kriminalforsorgen og PET har etableret en særlig indberetningsordning, der i hovedtræk indebærer, at kriminalforsorgens institutioner via Direktoratet for Kriminalforsorgen afgiver indberetning til PET om indsatte, der udviser tegn på radikalisering og ekstremisme under afsoning eller varetægtsfængsling. Oplysningerne kan bl.a. vedrøre den indsattes adfærd, udtalelser, litteratur, effekter, symboler og besøgende. Proceduren for indberetning af bekymringstegn blev ændret umiddelbart efter angrebene i København i februar 2015, således at alle indberetninger fra institutionerne nu skal videresendes til PET. Der henvises til pkt. 2.2 i kortlægningen. I forlængelse af et møde med PET i juli 2015 har kriminalforsorgen desuden opdateret de interne procedurer samt indført nye foreløbige procedurer om orientering af PET i forbindelse med løsladelse af indberettede personer. Ved varetægtsfængsling eller indsættelse til afsoning i kriminalforsorgens institutioner afleverer politiet en følgeseddel eller et anmeldelsesskema til kriminalforsorgen. På disse skemaer noteres bl.a. en række personlige data 9

10 om arrestanten eller afsoneren, men oplysninger om tegn på radikalisering eller ekstremisme videregives ikke i praksis i denne sammenhæng Adgangen for en forvaltningsmyndighed til at videregive oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed reguleres af persondatalovens regler, uanset om videregivelsen sker manuelt eller elektronisk, jf. forvaltningslovens 28, stk. 1. Der henvises til pkt i kortlægningen. Som nærmere beskrevet det nævnte sted i kortlægningen regulerer persondataloven myndighedernes mulighed for at videregive oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder om bl.a. racemæssig eller etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning samt oplysninger om strafbare forhold og væsentlige sociale problemer. Persondataloven giver i vidt omfang myndigheder mulighed for at videregive de pågældende oplysninger, hvis det er nødvendigt til brug for en myndigheds udførelse af sine opgaver. Der henvises til pkt i kortlægningen. Persondataloven suppleres af forskellige regelsæt, der udvider henholdsvis begrænser myndigheders adgang til at videregive oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder. I relation til udveksling af oplysninger i samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet (KSP-samarbejdet) er det i retsplejelovens 115 fastsat, at myndighederne uden samtykke kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, hvis det er nødvendigt af hensyn til myndighedernes samarbejde om indsatsen over for dømte, der løslades fra kriminalforsorgens institutioner, og dømte under 18 år, der løslades fra institutioner uden for kriminalforsorgen. Der henvises til pkt og i kortlægningen. I forhold til PET følger det af 4 i PET-loven, at andre forvaltningsmyndigheder efter anmodning fra PET skal videregive oplysninger til PET, hvis PET vurderer, at oplysningerne må antages at have betydning for varetagelsen af PETs opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 (forbrydelser mod statens sikkerhed mv.). Der henvises til pkt i kortlægningen Det har betydning for en vellykket indsats over for radikalisering, at der er et velfungerende samarbejde mellem de involverede myndigheder, såvel eksternt som internt. Et centralt element i samarbejdet består i ud- 10

11 veksling af oplysninger mellem myndighederne, hvilket også er muligt inden for de gældende retlige rammer. I praksis udveksler myndighederne således løbende oplysninger om mulig radikalisering mv. Kortlægningen har dog vist, at reglerne om udveksling af oplysninger kan give anledning til tvivl for praktikere, når konkrete oplysninger skal udveksles I forhold til at styrke myndighedssamarbejdet omkring udveksling af oplysninger kan der peges på følgende initiativer: Initiativ nr. 1: Videregivelse af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme til Direktoratet for Kriminalforsorgen i forbindelse med indsættelse Direktoratet for Kriminalforsorgen etablerer procedurer for indberetning af oplysninger fra relevante myndigheder til kriminalforsorgen om tegn på radikalisering og ekstremisme hos personer, der står foran indsættelse. Indberetningssystemet skal om muligt kunne interagere med systemunderstøttelsen hos PET. Initiativ nr. 2: Oprettelse af et elektronisk indberetningssystem Som led i samarbejdet med PET har kriminalforsorgen etableret procedurer for indberetning til centralt hold i Direktoratet for Kriminalforsorgen af indsatte, der udviser tegn på radikalisering og ekstremisme. Alle indberetninger skal sendes videre til PET. Direktoratet for Kriminalforsorgen etablerer et elektronisk indberetningssystem internt i kriminalforsorgen med henblik på at skabe en let og ensartet praksis for disse indberetninger. Det elektroniske indberetningssystem vil samtidig gøre det muligt at spore, hvordan der er fulgt op på de enkelte indberetninger. Kriminalforsorgens klientsystem opgraderes, så systemet i højere grad kan håndtere oplysninger om radikalisering. Opgraderingen vil bl.a. betyde, at der bliver muligt løbende at registrere oplysninger om den enkelte indsattes adfærd, håndtere oplysninger fra mentorforløb, motivationsarbejde, sikkerhedsmæssige indgreb og andre særlige foranstaltninger, som er relevante for denne særlige gruppe indsatte. Opgraderingen vil også forbedre mulighederne for at føre statistik over udviklingen i antallet af radikaliserede og ekstremistiske indsatte, igangsatte initiativer mv. 11

12 Initiativ nr. 3: Udvidelse af KSP-samarbejdet (retsplejelovens 115) Der er med retsplejelovens 115 etableret et mere systematiseret myndighedssamarbejde (KSP-samarbejdet) mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet om koordinering af indsatsen over for dømte med henblik på at imødegå ny kriminalitet. Samarbejdet indebærer bl.a., at der regelmæssigt kan ske en hurtig og smidig udveksling af oplysninger mellem de involverede myndigheder. KSP-samarbejdet finder kun anvendelse på oplysninger om dømte personer, hvorimod oplysninger om varetægtsfængslede personer falder uden for anvendelsesområde for retsplejelovens 115 og i stedet reguleres af persondataloven. Som nævnt ovenfor under pkt har kortlægningen vist, at der er behov for større klarhed over reglerne for videregivelse af oplysninger, så der ikke opstår tvivl for praktikere, når konkrete oplysninger skal udveksles, ligesom der skal være klare procedurer for udvekslingen. Målgruppen for KSP-samarbejdet udvides til at omfatte såvel dømte som varetægtsfængslede personer, der viser tegn på radikalisering og ekstremisme. En sådan udvidelse vil kræve en ændring af bestemmelsen i retsplejelovens 115. Justitsministeriet vil fremsætte et lovforslag herom i den kommende folketingssamling. Udvidelsen af retsplejelovens 115 følges op med undervisningstiltag, idet Justitsministeriet etablerer et vidensteam, som sammen med relevante personer fra f.eks. kriminalforsorgen og politiet kan bidrage til at sikre, at praktikere på området har det fornødne kendskab til mulighederne for at udveksle oplysninger. Dette vidensteam kan f.eks. i forbindelse med besøg i kommuner og regioner rundt om i landet redegøre for regelgrundlaget om udveksling af oplysninger, gennemgå cases og hjælpe med at afklare de problemstillinger, der viser sig i det praktiske arbejde. Endvidere vil Rigspolitiet sammen med kriminalforsorgen og PET etablere fælles procedurer for mere systematisk videregivelse af oplysninger til PET om løsladelse af radikaliserede og ekstremistiske personer. Dette vil være en opgave for politi og anklagemyndighed, når der er tale om løsladelse af varetægtsarrestanter, herunder orientering inden for KSP samarbejdet. Når der er tale om løsladelse af dømte efter afsoning, vil det være kriminalforsorgen, der orienterer PET og andre relevante myndigheder. Kriminalforsorgen og PET har 12

13 i juli 2015 indgået aftale om nye foreløbige procedurer for sådanne orienteringer. Initiativ nr. 4: Styrket indsats i de sikrede institutioner uden for kriminalforsorgens regi Unge under 18 år kan anbringes på sikrede institutioner af både strafferetlige og socialpædagogiske grunde. Opholdet på sikrede institutioner kan bl.a. træde i stedet for varetægtsfængsling (varetægtssurrogat) og afsoning af en dom eller kan ske som led i en idømt social foranstaltning (ungdomssanktion). De sikrede institutioner ligger uden for kriminalforsorgens regi, og institutionerne er derfor ikke omfattet af de procedurer, som gælder i kriminalforsorgens regi, men tilsvarende problemstillinger kan gøre sig gældende i forhold til de sikrede institutioner. Der er derfor behov for øget fokus på identifikation og håndtering af tegn på radikalisering og ekstremisme blandt unge på de sikrede institutioner. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil sikre et øget fokus på radikalisering og ekstremisme blandt indsatte i de sikrede institutioner uden for kriminalforsorgens regi gennem uddannelse af personalet. Justitsministeriets vidensteam (jf. initiativ 3) vil desuden sætte fokus på videregivelse af oplysninger om tegn på radikalisering til relevante myndigheder og yde bistand i forhold til reglerne herom. 13

14 3.2. Initiativer rettet mod den enkelte indsatte Der er behov for en målrettet indsats over for radikaliserende indsatte, både ved begrænsning af den enkeltes muligheder for at radikalisere andre og ved en styrkelse af indsatsen for at hjælpe de indsatte til at forlade ekstremistiske miljøer (exit-indsatsen). Når en person indsættes i et fængsel eller en anden institution under kriminalforsorgen, giver det myndighederne mulighed for at iværksætte en række initiativer for at bringe den pågældende ud af kriminalitet. Der kan for det første være tale om kontrolforanstaltninger, der iværksættes af ordens- og sikkerhedsmæssige grunde, bl.a. for at forhindre ny kriminalitet. I forhold til indsatte med tegn på radikaliseret og ekstremistisk adfærd kan der f.eks. være behov for at begrænse deres muligheder for at opfordre og påvirke andre indsatte til radikalisering og ekstremisme. Der henvises til pkt i kortlægningen. For det andet kan der være tale om tiltag, der skal støtte den indsatte til at leve et almindeligt liv uden kriminalitet. Det kan f.eks. dreje sig om hjælp til at forlade et ekstremistisk miljø, herunder etablering af et mentorforløb eller iværksættelse af uddannelses-, beskæftigelses- eller behandlingsmæssige tiltag. Myndighedernes indsats må selvsagt afpasses i lyset af den indsattes forhold, herunder hvorvidt der er tale om en person, der alene har radikale og ekstreme holdninger, men som ikke nødvendigvis søger at fremme disse gennem ulovlige midler, eller om der er tale om en person, der søger at fremme sine holdninger gennem ulovlige midler eller søger at påvirke andre hertil Begrænsning af indsattes kontakt med omverdenen Frihedsberøvelse indebærer i sig selv en række begrænsninger i de indsattes adgang til kontakt med omverdenen, da det selvsagt ikke er muligt at mødes eller tale med andre i samme omfang, som når man er på fri fod. Ud over de indskrænkninger, der følger af selve frihedsberøvelsen, kan kriminalforsorgen yderligere iværksætte en række kontrolforanstaltninger over for de indsatte, hvis det er nødvendigt af hensyn til orden og sikkerhed. Der kan bl.a. iværksættes brevkontrol (gennemlæsning af breve) og besøgskontrol (overværelse af besøg), og de indsatte kan om nødvendigt forbydes at modtage besøg af bestemte personer, fratages adgangen til at føre 14

15 telefonsamtaler eller udelukkes fra fællesskab med andre indsatte. Der henvises til pkt i kortlægningen. Herudover har indsatte i lukkede fængsler og arresthuse kun adgang til internettet via et sikret pc-netværk, som alene giver adgang til et begrænset antal hjemmesider, der primært tjener uddannelsesmæssige formål. I åbne fængsler kan indsatte, som deltager i uddannelse, få adgang til internet i skolen, ligesom de fleste åbne fængsler også har indført internetcafé-ordninger til fritidsbrug. Brugen overvåges af personalet, og de fleste institutioner har desuden opsat begrænsninger for, hvilke sider der kan tilgås i form af filterløsninger, der hindrer adgang til forskellige sociale medier og til hjemmesider med eksplicit seksuelt eller voldeligt indhold. Kravet om begrænsninger af internetadgangen er ikke reguleret centralt, og derfor er der forskellige løsninger lokalt. Kriminalforsorgen er ved at gennemføre en standardisering, således at alle åbne fængsler har den samme filtrering. Der er desuden generelt forbud mod mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner. Det gælder for indsatte i både arresthuse, lukkede og åbne fængsler, at de ikke må medtage, besidde eller råde over mobiltelefoner eller lignende kommunikationsudstyr. Overtrædelse af forbuddet kan i alle institutionerne straffes disciplinært. For så vidt angår indsatte i lukkede fængsler eller arresthuse følger det herudover af straffelovens 124, stk. 4, at uretmæssig besiddelse af mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Der henvises til pkt i kortlægningen I praksis er det navnlig indsmugling af mobiltelefoner, der er en udfordring for kriminalforsorgen, og der er derfor iværksat en række initiativer for at forhindre indsmuglingen. Der er opsat faste metaldetektorkarme i alle arresthuse og lukkede fængsler, ligesom disse institutioner råder over håndholdte metaldetektorer. Endvidere anvendes bagagescannere i de lukkede fængsler og enkelte store arresthuse. Herudover udfører kriminalforsorgens personale et stort antal visitationer af indsatte, celler og opholdslokaler mv. Direktoratet for Kriminalforsorgen har desuden i de seneste år iværksat en række initiativer for at intensivere kontrollen med mobiltelefoner i fængs- 15

16 lerne, bl.a. gennem indkøb af flere håndholdte mobildetektorer og overdækning af gårdtursarealer Overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr kan resultere i disciplinærstraf og almindelig straf, ligesom telefonen naturligvis vil blive konfiskeret. I de åbne fængsler anvendes disciplinærstraffe i form af advarsel, bøde og strafcelle. Der er imidlertid betydelige variationer i brugen af de forskellige disciplinærstraffe fra institution til institution. I arresthusene og de lukkede fængsler anvendes normalt strafcelle som disciplinærstraf. Disciplinærstraffen udmåles som udgangspunkt til 5 dages strafcelle i førstegangstilfælde, 7 dages strafcelle anden gang og 10 dages strafcelle tredje gang. Herudover vil forholdet blive meldt til politiet, således at der ligeledes kan rejses tiltale i en straffesag (straffelovens 124, stk. 4). Straffen i sådanne sager fastsættes som udgangspunkt til 7 dages fængsel i førstegangstilfælde. I 2014 blev der konfiskeret mobiltelefoner i kriminalforsorgen heraf blev fundet på indsattes celler eller på områder, hvortil indsatte havde adgang, mens 437 blev fundet på områder, hvortil indsatte ikke havde haft adgang. Sidstnævnte kan eksempelvis være indkastede telefoner, som inddrages ved kontroller inden gårdture. I de lukkede fængsler og arresthusene blev der konfiskeret mobiltelefoner, heraf blev 797 fundet på celler eller på områder, hvortil indsatte havde adgang, og 395 på områder, hvortil indsatte ikke havde haft adgang. Der blev samme år indgivet politianmeldelse i sager om frihedsberøvedes uretmæssige besiddelse af mobiltelefoner i lukkede fængsler eller arresthuse i 742 tilfælde. Når antallet af indgivne anmeldelser ikke svarer fuldstændig til antallet af mobiltelefoner fundet i lukkede fængsler eller arresthuse på celler eller områder, hvortil indsatte havde adgang, kan det skyldes, at det ikke altid er muligt at pege på en bestemt gerningsmand Antallet af konfiskerede mobiltelefoner viser, at indsatsen for at holde mobiltelefoner ude af fængsler og arresthuse kan styrkes, og særligt vil en styrket indsats over for indsmugling af mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner understøtte et mål om nultolerance over for ulovlige genstande i fængslerne. Mobiltelefoner og navnlig nyere telefoner med internetadgang kan benyttes af radikaliserede og ekstremistiske indsatte til at tilgå ekstremistisk 16

17 propaganda på internettet, hvilket kan indebære en yderligere radikalisering af de pågældende. Samtidig kan sådanne mobiltelefoner potentielt benyttes til at udbrede radikale og ekstreme budskaber til omverdenen. Indsmugling af mobiltelefoner kan i videre omfang end i dag vanskeliggøres ved at optimere adgangskontrollen i lukkede fængsler, herunder lukkede afdelinger i åbne fængsler, og i de to arresthuse, hvor der påtænkes etableret sektionering, jf. initiativ nr. 9 nedenfor. Det vil kræve, at adgangskontrollen i disse lokaliteter gennemføres uden undtagelse, og at alle personer uanset ærinde og tidspunkt skal gå igennem adgangskontrollen. Det vil således også gælde for kriminalforsorgens personale og andre med ærinde i fængsler og arresthuse. Desuden bør forbud mod at medbringe mobiltelefoner i lukkede fængsler og arresthuse i relation til alle personer håndhæves uden mulighed for dispensation, herunder også i relation til kriminalforsorgens personale På den baggrund kan der peges på følgende initiativ: Initiativ nr. 5: Øget indsats mod indsmugling af mobiltelefoner Kriminalforsorgen iværksætter en øget indsats mod indsmugling af mobiltelefoner ved at optimere adgangskontrollen i lukkede fængsler, herunder lukkede afdelinger i åbne fængsler. Dette vil bl.a. ske ved at skærpe adgangskontrollen til disse lokaliteter, herunder gennem bygningsmæssige ændringer, ligesom der vil ske en opgradering af det eksisterende materiel. Der vil endvidere blive afsat ekstra personaleressourcer til at udføre adgangskontrollen. Kriminalforsorgen strømliner og følger op på anvendelsen af disciplinærstraffe for besiddelse af mobiltelefoner i de åbne fængsler med henblik på at sikre, at der sættes effektivt ind med ensartede og hensigtsmæssige reaktioner Exit-forløb og andre støtteforanstaltninger Ved indsættelse i kriminalforsorgens institutioner afdækkes den indsattes sociale og personlige forhold med henblik på iværksættelse af relevante foranstaltninger for at støtte den pågældende til at kunne leve et almindeligt liv uden kriminalitet. Det undersøges bl.a., om den indsatte i forvejen er tilknyttet et mentorforløb i kommunalt regi, således at et sådant forløb eventuelt kan fortsættes under indsættelsen. Der henvises til pkt. 2.2 i kortlægningen. 17

18 Hvis et mentorforløb ikke allerede er iværksat, er der også mulighed for at påbegynde et sådant forløb under indsættelsen. Der er bl.a. etableret en mentorordning, der er særligt målrettet personer dømt efter terrorlovgivningen, personer dømt for hadforbrydelser samt dømte og varetægtsfængslede, der vurderes at være sårbare over for radikalisering. Det er en forudsætning for at indlede et mentorforløb, at den indsatte er motiveret for og egnet til at indgå heri. Erfaringsmæssigt er det således meget vanskeligt at få en person til at forlade et radikaliseret eller ekstremistisk miljø, medmindre den pågældende selv ønsker at forlade miljøet. Det har generelt været en udfordring for mentorarbejdet, at radikaliserede og ekstremistiske indsatte ikke erkender, at de har behov for at forandre deres tilværelse. Der henvises til pkt i kortlægningen. Kriminalforsorgen indgår også på det fremadrettede plan i et nært samarbejde med kommunerne, idet der allerede fra indsættelsen arbejdes hen imod løsladelsen, hvor kommunerne i vid udstrækning vil få ansvaret for den videre indsats. Samarbejdet mellem kriminalforsorgen og kommunerne foregår inden for rammerne af projektet God Løsladelse, som har eksisteret siden Som led i dette samarbejde er der udarbejdet en køreplan for god løsladelse. Køreplanen beskriver, hvordan kriminalforsorgen og kommunerne mest hensigtsmæssigt samarbejder om den dømtes situation i perioden fra indsættelse til løsladelse, bl.a. i forhold til brugen af handleplaner. Køreplanen skal være med til at sikre, at der ved løsladelsen er sikret bolig, forsørgelse, videreførelse af eventuel behandling og andre faktorer, der kan være med til at sikre, at den løsladte ikke begår ny kriminalitet efter løsladelse. Også i forbindelse med udslusning efter afsoning skal kommunerne og kriminalforsorgen vurdere, om den dømte har behov for en mentor, der kan tage over, når kriminalforsorgens indsats stopper. Der henvises til pkt og i kortlægningen I praksis har der i perioden fra januar 2013 til den 1. august 2015 været igangsat 13 mentorforløb rettet mod radikaliserede personer, og yderligere fire forløb er under etablering. Det begrænsede antal mentorforløb af denne type hænger dels sammen med, at målgruppen er relativt lille, dels at radikaliserede og ekstremistiske indsatte ofte afviser, at der skulle være behov for forandring, og derfor er vanskelige at motivere til at deltage i et mentorforløb. 18

19 I lyset heraf kan der peges på følgende initiativer: Initiativ nr. 6: Styrket exitindsats Med satspuljeaftalen fra januar 2015 er der afsat midler til at styrke kriminalforsorgens indsats for at hjælpe personer til at forlade ekstremistiske miljøer. Med henblik på at give exit-indsatsen et yderligere løft vil Direktoratet for Kriminalforsorgen i samarbejde med PET og Styrelsen for International Rekruttering og Integration udarbejde motivationsprogrammer for indsatte, der udviser tegn på radikalisering og ekstremisme. Sådanne programmer vil kunne bidrage til, at flere indsatte bliver motiverede til at benytte de exittiltag, som myndighederne kan tilbyde. Samtidig vil kriminalforsorgen i handleplaner for de indsatte, som indberettes til PET for tegn på radikalisering eller ekstremisme, særskilt tage stilling til, hvordan den indsattes radikaliserede eller ekstremistiske adfærd skal håndteres både under indsættelse og i forbindelse med løsladelse. Disse handleplaner vil skulle koordineres med kommunerne. Initiativ nr. 7: Evaluering af indsatsen Justitsministeriets Forskningskontor evaluerer indsatsen i fængsler mv. over for den målgruppe, der viser tegn på radikalisering og ekstremisme. I første halvår af 2018 vil der kunne foretages en evaluering af indsatsen i fængsler, arresthuse og på sikrede institutioner. Evalueringen skal pege på best practice og på de udfordringer, der er forbundet med indsatsen. Til brug for evalueringen kan der løbende opsamles data om målgruppen, der suppleres af kvalitative interview. 19

20 3.3. Religiøse forkynderes rolle Der er behov for at fastholde fokus på de religiøse forkynderes rolle i forhold til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme i fængsler Retten til religionsfrihed efter grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gælder også for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, og indsatte skal således have mulighed for at udøve deres religion. De religiøse forkyndere, der er tilknyttet kriminalforsorgens institutioner, spiller af samme grund en væsentlig rolle i forhold til religiøs ekstremisme, idet de kan påvirke de indsatte i en mere eller mindre ekstremistisk retning. Samtaler mellem indsatte og religiøse forkyndere foregår i fortrolighed, hvilket kan give de indsatte en mulighed for at udtrykke mere ekstreme synspunkter over for en person, som de respekterer. De religiøse forkyndere kan i den forbindelse bidrage til at få indsatte, der er på vej i en ekstremistisk eller radikaliseret retning, tilbage på sporet Hvis religiøse forkyndere under en sjælesorgssamtale bliver bekendt med oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme, opstår spørgsmålet, om disse oplysninger bør videregives til andre. I den forbindelse følger det af straffelovens 141, at alle også religiøse forkyndere har pligt til at gøre, hvad der står i deres magt for at forebygge visse alvorlige forbrydelser, som man har eller får kendskab til, om fornødent ved at foretage politianmeldelse. Anmeldelsespligten gælder visse forbrydelser mod staten eller de øverste statsmyndigheder og forbrydelser, der medfører fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier. Der henvises til pkt i kortlægningen. Religiøse forkyndere er således omfattet af den almindelige anmeldelsespligt, uanset at de i kraft af deres ansættelse i kriminalforsorgens institutioner som udgangspunkt er underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler om tavshedspligt. For så vidt angår videregivelse af oplysninger efter PET-loven henvises til pkt i kortlægningen. Rækkevidden af beskyttelsen af tavshedspligten for religiøse forkyndere fra andre trossamfund end folkekirken vil blive undersøgt i andet regi. Der henvises til pkt i kortlægningen. 20

21 Efter de gældende regler i straffuldbyrdelsesloven og varetægtsbekendtgørelsen har indsatte ret til at udøve deres religion gennem deltagelse i gudstjenester, der afholdes i institutionen. Indsatte har også ret til at tale med en religiøs forkynder (sjælesorgssamtaler). For varetægtsarrestanter gælder dog, at politiet kan modsætte sig dette af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed. Indsatte har også ret til i øvrigt at udøve deres religion gennem bl.a. bøn, rituel afvaskning, anvendelse af religiøse rekvisitter, særlige beklædningsgenstande eller særlig kost. Der henvises til pkt i kortlægningen For at sikre, at de religiøse forkyndere, der tilknyttes kriminalforsorgens institutioner, understøtter indsatsen mod radikalisering og ekstremisme, er der indført en række krav vedrørende ansættelsesproceduren og efterfølgende gejstligt tilsyn. Ansættelse af religiøse forkyndere sker efter opslag og afholdelse af ansættelsessamtaler mv. Ved udvælgelse og ansættelse af religiøse forkyndere nedsættes et lokalt ansættelsesudvalg. Hvis der ikke er en autoritativ religiøs myndighed inden for det pågældende trossamfund, kan en eller flere sagkyndige personer desuden medvirke under ansættelsessamtalerne. De sagkyndige personer skal rådgive ansættelsesudvalget om ansøgerens indsigt i religiøse og kulturelle forhold og om den pågældende ansøgers evne til at varetage den religiøse betjening af indsatte, herunder afholdelse af religiøse handlinger, sjælesorgssamtaler og eventuel studiekreds på tjenestestedet. I forbindelse med ansættelse af personale, herunder religiøse forkyndere, kan kriminalforsorgen, når der er anledning hertil, rette henvendelse til PET om efterretningstjenestens eventuelle kendskab til ansøgeren. PET foretager i den anledning en undersøgelse af ansøgeren i politiets registre, hvorefter relevante oplysninger videregives til kriminalforsorgen. Der henvises til pkt i kortlægningen. Religiøse forkyndere skal endvidere underlægge sig et gejstligt tilsyn, der som udgangspunkt foretages af en autoritativ myndighed inden for det pågældende trossamfund. Der henvises til pkt i kortlægningen I forhold til at sikre, at religiøse forkyndere indgiver politianmeldelse, hvis de gennem deres virke får kendskab til planer om alvorlige forbrydelser, kan der peges på følgende initiativ: 21

22 Initiativ nr. 8: Indskærpelse af religiøse forkynderes anmeldelsespligt Kriminalforsorgen indskærper over for alle religiøse forkyndere, der virker i landets fængsler og arrester, at de til trods for deres tavshedspligt har pligt til at afværge terrorisme og andre alvorlige forbrydelser, om nødvendigt gennem anmeldelse. Samtidig fastholder kriminalforsorgen fokus på de gældende krav i forbindelse med ansættelse af religiøse forkyndere og det gejstlige tilsyn med de pågældende, der skal sikre, at religiøse forkyndere også fremadrettet kan udfylde en vigtig rolle i indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængslerne. 22

23 3.4. Modvirken af subkulturer Der er behov for at modvirke subkulturer i fængsler mv., herunder ved at placere radikaliserede og ekstremistiske indsatte på en sådan måde, at påvirkningsrisikoen for medindsatte minimeres Sproglig og kulturel barriere Radikaliserede og ekstremistiske miljøer er generelt meget lukkede og sikkerhedsbevidste. Når det gælder indsatte med udenlandsk baggrund, udfordres indsatsen mod radikalisering og ekstremisme endvidere af, at kriminalforsorgens personale kun i begrænset omfang har indsigt i de sprog, som tales i miljøet, og i de kulturelle normer, der præger disse. En del indsatte i kriminalforsorgens institutioner taler andre sprog end dansk (eller engelsk), og det forekommer derfor, at grupper af indsatte taler sammen på et sprog, som personalet ikke forstår Sådanne situationer kan virke intimiderende for personalet, ligesom det kan gøre det vanskeligt at følge med i, hvad der foregår, og om de indsatte eventuelt udviser tegn på radikalisering og ekstremisme. Det er Direktoratet for Kriminalforsorgens opfattelse, at den sproglige barriere mellem personalet og visse indsatte ikke opleves som et stort problem, om end det ikke kan afvises, at nogle indberetninger om tegn på radikalisering og ekstremisme reelt er begrundet i en manglende viden om andre nationaliteters samfundsmæssige forhold og måde at kommunikere på. Der henvises til pkt. 2.5 i kortlægningen Som led i udmøntningen af den tidligere handlingsplan om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme udviklede og gennemførte kriminalforsorgen i 2012 i samarbejde med PET målrettede uddannelsesforløb om forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme. På disse kurser blev deltagerne undervist i at identificere tegn på radikalisering og ekstremisme. Der er efterfølgende afholdt kurser for alle nyansatte medarbejdere. De hidtidige uddannelsesforløb vil blive videreudviklet, ligesom der vil ske en generel oprustning i forhold til uddannelse af kriminalforsorgens personale. Der henvises til pkt. 2.1 i kortlægningen Med henblik på at styrke personalets muligheder for at opdage tegn på radikalisering og ekstremisme har det desuden været overvejet, om der bør indføres et generelt krav om, at indsatte i kriminalforsorgens institutioner skal tale dansk, hvis de er i stand til det. 23

24 Et sådant krav vil imidlertid indebære en række praktiske udfordringer, bl.a. fordi de indsatte i såvel åbne som lukkede fængsler har adgang til fællesskab med andre indsatte både i beskæftigelsestiden og i fritiden, hvilket betyder, at de i et stort antal situationer har mulighed for at kommunikere indbyrdes, uden at personalet er til stede eller inden for hørevidde. Hvis de indsatte faktisk ønsker at tale sammen uden at blive overhørt af personalet, vil de således have mulighed for det, uanset om der indføres et sprogkrav. Desuden vil indførelsen af en sådan ordning kunne rejse spørgsmål om overholdelsen af bl.a. retten til ytringsfrihed efter grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention På baggrund af ovenstående vurderes det, at indsatsen bør koncentreres om en uddannelsesmæssig styrkelse af kriminalforsorgens personale, således at fængselsbetjente såvel som andre relevante personalegrupper bliver endnu bedre rustet til at håndtere indsatte med anden baggrund end dansk. En grundig kulturel indsigt i miljøerne vurderes således at være af afgørende betydning for såvel kriminalforsorgens forebyggende indsats som for arbejdet med efterforskning og overvågning af miljøerne. Den sproglige barriere vurderes som nævnt ikke at udgøre et stort problem i forhold til personalets muligheder for at spotte tegn på radikalisering og ekstremisme. Ikke desto mindre vil en styrkelse af kommunikationen mellem personalet og de indsatte naturligvis forbedre mulighederne for at opnå en positiv kontakt, som kan danne grundlag for en mere generel resocialiserende indsats. Da de indsatte taler mange forskellige sprog og dialekter, vurderes det ikke realistisk at nedbryde den sproglige barriere gennem en generel opkvalificering af personalet. Der kan dog være anledning til at iværksætte en mere fokuseret indsats i institutioner, hvor der er særlige udfordringer. I lyset heraf kan der peges på følgende initiativ: Initiativ nr. 9: Styrkelse af kriminalforsorgens kulturelle indsigt i radikaliserede og ekstremistiske miljøer Direktoratet for Kriminalforsorgen iværksætter en styrkelse af personalets forudsætninger for at spotte tendenser til radikalisering og ekstremisme gennem fortsat fokus på bred rekruttering af medarbejdere og gennem bedre uddannelse af personalet i forhold til de kulturer, der præger de ekstremistiske miljøer, herunder ved afholdelse af kurser ude på tjenestesteder, der er direkte relateret til det praktiske arbejde. 24

25 Direktoratet for Kriminalforsorgen tager initiativ til i videre omfang end nu at inddrage personer med indsigt i de indsattes sprog og kultur i det resocialiserende arbejde, f.eks. ved at lade relevante ressourcepersoner fra civilsamfundet indgå i motivationsarbejdet. Det afgøres på det enkelte tjenestested, i hvilket omfang der gennemføres uddannelse i sprog for medarbejdere, der som følge af deres opgaver har særligt behov for at kunne opnå en nær kontakt med indsatte, der ikke taler dansk Placering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte Hvis radikaliserede og ekstremistiske indsatte placeres på almindelige afdelinger i fængslerne, kan der være en risiko for, at de vil søge at påvirke andre indsatte i negativ retning. Modsat vil det også indebære en risiko at samle de radikaliserede og ekstremistiske indsatte på specielle afdelinger, da disse i så fald kan tænkes at danne grobund for ekstremistiske subkulturer Straffuldbyrdelsesloven giver mulighed for at overføre en indsat til en anden institution for at hindre kontakt til bestemte indsatte eller for bedre at kunne tage hånd om den indsattes adfærd. Kriminalforsorgen har gennem årene benyttet denne adgang i lovgivningen til at gennemføre sektioneringer i visse fængsler og arresthuse. Sektioneringerne har navnlig haft til formål at gøre det muligt løbende at ændre sammensætningen af indsatte og mindske antallet af indsatte på samme afdeling for at undgå konfrontationer. Sektioneringen har navnlig været gennemført i relation til rocker- og bandemiljøet. Kriminalforsorgen benytter imidlertid i et vist omfang også sektionering i relation til radikaliserede og ekstremistiske indsatte. Denne gruppe placeres således typisk efter et såkaldt fortyndingsprincip, der går ud på at sprede gruppen over forskellige afdelinger. Etablering af sektionering i kriminalforsorgens eksisterende bygninger er forbundet med visse vanskeligheder, idet hovedparten af bygningerne er af ældre dato og indrettet efter daværende principper for bl.a. afsonings- og arbejdsmiljøforhold Placeringen af radikaliserede og ekstremistiske indsatte skal ske på en sådan måde, at deres muligheder for at anspore eller opildne andre indsatte til radikalisering og ekstremisme begrænses mest muligt. 25

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme)

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme) Politi- og Strafferetsafdelingen U D K A S T Dato: 30. september 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Michael Schaumburg- Müller Sagsnr.: 2015-1902-0268 Dok.: 1740096 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Bilag: Kortlægning af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme

Bilag: Kortlægning af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 48 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 2. oktober 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Pernille Bjørnholk Sagsnr.: 2015-1902-0230 Dok.:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2015-16 Fremsat den 9. december 2015 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte)

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte) Dato: 9. oktober 2015 Kontor: Sagsbeh: Pernille Bjørnholk Sagsnr.: 2015-1902-0267 Dok.: 1754022 Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Integration og Demokrati J.nr december 2014

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Integration og Demokrati J.nr december 2014 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Integration og Demokrati J.nr. 2014-8394 18. december 2014 Fremsat den af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar Senere ændringer til forskriften BEK nr 407 af 09/04/2015

BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar Senere ændringer til forskriften BEK nr 407 af 09/04/2015 BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr.13-122-0008 Senere ændringer til

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni Senere ændringer til forskriften BEK nr 178 af 09/02/2017

BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni Senere ændringer til forskriften BEK nr 178 af 09/02/2017 BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0036 Senere ændringer til

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 21. maj 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering

Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2016-17 UUI Alm.del Bilag 61 Offentligt Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service 2015/1 LSF 5 (Gældende) Udskriftsdato: 25. december 2016 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2015-7462 Fremsat den

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BB-BD fra Folketingets Retsudvalg den 17. marts 2016

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BB-BD fra Folketingets Retsudvalg den 17. marts 2016 Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. marts 2016 Dok.: 1898570 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt En radikaliseringsproces kan have mange udtryksformer med forskellige start- og sluttidspunkter. Radikalisering

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2015-16 Fremsat den 9. december 2015 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og

Læs mere

Forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af besiddelse af mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat)

Forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af besiddelse af mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. oktober 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh.: Morten E. G. Jørgensen Sagsnr.: 2015-730-0747 Dok.: 1694638 UDKAST Forslag til lov om ændring af straffeloven

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt Spørgsmål nr. 689 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes redegøre for, hvilken hjælp der tilbydes varetægtsfængslede,

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 930 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 930 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 930 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 11. juli 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 127 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0080 Dok.: MCH40275 Besvarelse af spørgsmål

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Nyt fra Socialstyrelsen Ny organisering i Socialstyrelsen - kriminalitetsområdet

Læs mere

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til

Læs mere

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005 24. maj 2011 Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005 OPFØLGNING NR. 4 J.nr. 2005-3035-628/PK3 1/7 Den 8. september 2010 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 3 om inspektionen

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar 2015 af samrådsspørgsmål P fra Folketingets Retsudvalg

til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar 2015 af samrådsspørgsmål P fra Folketingets Retsudvalg Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt Administrationsafdelingen Dato: 03. februar 2015 Dok.: 1481057 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 921 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2012 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 7. juni 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Enhed CPR Sagsbehandler GK Sagsnr. 2014-9799 Doknr. 227177 Dato 30. april 2015 Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2007.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2007. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 100 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Dato: 7. januar 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2007-792-0418 Dok.:

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 385 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12. april 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-1156

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven Lovforslag nr. L 80 Folketinget 2015-16 Fremsat den 9. december 2015 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af uretmæssig besiddelse af mobiltelefon

Læs mere

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v.

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v. BEK nr 590 af 30/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0076 Senere ændringer til

Læs mere

KOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.

KOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv. KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er

Læs mere

UDKAST TIL TALE. til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AM fra Folketingets Retsudvalg den 26. juni 2013

UDKAST TIL TALE. til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AM fra Folketingets Retsudvalg den 26. juni 2013 Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. juni 2013 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Jean Elisabeth Hørdum Sagsnr.: 2013-0035-0178

Læs mere

Overordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser

Overordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser 23. august 2007 Nationalt Forebyggelsescenter Anker Heegaards Gade 3 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 00047 E-mail: Web: rpchi@politi.dk www.politi.dk Overordnet strategi for en styrket

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning 23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor:

Læs mere

Retsudvalget 2015-16 L 80 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Retsudvalget 2015-16 L 80 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Retsudvalget 2015-16 L 80 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 26. januar 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.) Civilafdelingen Dato: 12. december 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Katarina Hvid Lundh Sagsnr.: 2016-490-0026 Dok.: 2162052 UDKAST Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. oktober 2007 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:

Læs mere

Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning

Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning Dato 21-12-2015 sbro Sagsnr. 4-1415-19/1 Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning af straffesager Internt notat om sundhedspersoners tavshedspligt og videregivelse af

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. september 2015

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 159 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 7. december 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: PO 2006-4-244 Dok.: LVR40544 JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 583 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 14. maj 2012 Kontor: Økonomikontoret

Læs mere

Delvist afslag på aktindsigt i idékatalog. Ministerbetjeningsdokument. Ekstrahering

Delvist afslag på aktindsigt i idékatalog. Ministerbetjeningsdokument. Ekstrahering Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 16. november 2015 Udskriftsdato: 29. december 2016 (Gældende) Delvist afslag på aktindsigt i idékatalog. Ministerbetjeningsdokument. Ekstrahering Svar

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2015/1 LSF 80 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2015-730-0747 Fremsat den 9. december 2015 af justitsministeren (Søren Pind) Forslag

Læs mere

11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102

11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102 Dato: 23. april 2014 Kommunernes forpligtelser og handlemuligheder efter serviceloven over for borgere, som rejser til Syrien for at kæmpe, og over for hjemvendte fra konflikten Baggrund PET vurderer,

Læs mere

Vejledning om meddelelse af zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens

Vejledning om meddelelse af zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens Civil- og Politiafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1475 Dok.: THK40131 Vejledning om meddelelse af zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens 6, stk. 4 Efter 6, stk. 4,

Læs mere

Retsudvalget. Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 345, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 30. maj.

Retsudvalget. Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 345, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 30. maj. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 345 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Lovafdelingen Dato: 26. juni 2007 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-792-0383

Læs mere

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Kl. 13.15 Ungdomssanktionen kort fortalt: til hvem, hvordan, hvorfor og hvad skal der være fokus på? v. Socialstyrelsen

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE vedr. en særlig udvalgt gruppe af kriminelle MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere

Læs mere

Bekendtgørelse om bistandsværger

Bekendtgørelse om bistandsværger BEK nr 947 af 24/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-220-0088 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. februar 2010 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: HLL40258 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AA og AB (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg den 2. marts 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AA og AB (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg den 2. marts 2017 Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. februar 2017 Kontor: Sikkerhedskontoret Sagsbeh: Niels Dam Dengsøe Petersen Sagsnr.:

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att: Ellinor Colmorten og Dan Holmgreen Dato: 20/1-10 /hado Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til

Læs mere

Undervisernoter: Besøgs-, brev- og telefonkontrol for unge i varetægt. Del 1: Baggrundsviden til underviseren

Undervisernoter: Besøgs-, brev- og telefonkontrol for unge i varetægt. Del 1: Baggrundsviden til underviseren Undervisernoter: Besøgs-, brev- og telefonkontrol for unge i varetægt Sikrede døgninstitutioner Særlig sikrede afdelinger Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2.

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T

Læs mere

Antiradikalisering. Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E

Antiradikalisering. Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 208 Offentligt Antiradikalisering s beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O

Læs mere

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet. Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3069-0005 Dok.: MJO40608 G R U N D N O T A T vedrørende meddelelse fra

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 354 af 12/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0167 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

Arrangement: Samrådsspørgsmål AA + AB (Samrådsspørgsmål BF + BG fra REU) Hvornår: Fredag den 13. maj 2016 kl

Arrangement: Samrådsspørgsmål AA + AB (Samrådsspørgsmål BF + BG fra REU) Hvornår: Fredag den 13. maj 2016 kl Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt Talepapir Arrangement: Samrådsspørgsmål AA + AB (Samrådsspørgsmål BF + BG fra REU) Hvornår: Fredag

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1224 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1224 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1224 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 11. juli 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Christina Thode

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 B 8 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 L 112 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. april 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse)

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret

Læs mere

Forslag til Lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Adgang til aktindsigt i PETs sager om administrative forhold)

Forslag til Lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Adgang til aktindsigt i PETs sager om administrative forhold) Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 425 Offentligt Dok. 900388 Forslag til Lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Adgang til aktindsigt i PETs sager om administrative forhold) 2 I lov nr. 604

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:

Læs mere

Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg Politi- og Strafferetsafdelingen 1240 København K Dato: 12. januar 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere