Det var oprindeligt meningen, at teksten skulle være uddelt på SUF s stormøde i påsken, men af tekniske grunde skete det ikke.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det var oprindeligt meningen, at teksten skulle være uddelt på SUF s stormøde i påsken, men af tekniske grunde skete det ikke."

Transkript

1 Perspektiver for SUF Unge SAP-medlemmer udarbejdet et dokument om "Perspektiver for SUF", som er blevet diskuteret med resten af SAP. På et møde den 25. marts vedtog SAP s Landsledelse dokumentet. Dokumentet er en parallel til et dokument om SAP s perspektiver for Enhedslisten, "Hvad er SAP s projekt?", som blev vedtaget i februar Det var oprindeligt meningen, at teksten skulle være uddelt på SUF s stormøde i påsken, men af tekniske grunde skete det ikke. SAP s forretningsudvalg, 12. april Perspektiver for SUF - SAP s arbejde i SUF SUF står i den nuværende situation overfor nogle store muligheder og udfordringer. Men SUF har en række problemer, som må overvindes før organisationen kan fortsætte udviklingen til en handlekraftig, demokratisk ungdomsorganisation, der kan samle den radikale ungdom og bringe kampen for socialisme fremad.. SAP giver med dette dokument vores bud på udfordringerne og perspektiverne for SUF. På denne måde ønsker vi, at skabe debat om, hvilken udviklingsretning SUF i fremtiden skal tage. De unge SAP medlemmer i SUF har lavet dokumentet, bl.a. gennem diskussion med resten af SAP. Det er vigtigt at holde sig for øje, at de perspektiver, vi ridser op, er langsigtede mål. Det betyder, at ændringerne ikke sker i løbet af en enkelt nat. Det er imidlertid vores klare holdning, at SUF, som selvstændig ungdomsorganisation altid må have langsigtede strategier in mente, når man arbejder konkret. Rækkefølgen i teksten vil være følgende: Nyliberalismen modstand og ungdomsradikalisering SUF opgaver og udfordringer SUF problemer og perspektiver Hvad kan SAP bidrage med i SUF? 1. Nyliberalisme - modstand og ungdomsradikalisering Siden slutningen af 1970 erne har den herskende klasse været i offensiven. I hele den vestlige verden har velfærdsstaterne været under angreb og afvikling efter presset fra de mægtige kapitalinteresser. Vi fx har set en afvikling af de offentlige velfærdsydelser i de fleste vestlige lande i form af betaling for uddannelse og sundhedsydelser. Nyliberalismen er det ideologiske udtryk for denne udvikling. Udviklingen indebærer systematiske angreb på vilkårene for lønmodtagere og folk på overførselsindkomster. Samtidig forringes den offentlige sektor og service, uddannelses-, kultur- og fritidsinstitutioner gennem nedskæringer og ensretning i forsøget på at underordne stadig flere sider af livet under kapitalens vilkår. Alt sammen led i den herskende klasses forsøg på udbygning af sine privilegier.

2 I kølvandet på denne offensiv er fulgt udviklingen af en ny bølge af imperialistisk aggression. Invasionen og besættelsen af først Afghanistan og siden Irak er store begivenheder, der har stået øverst på dagsorden de sidste år. Modstanden mod nyliberalismens ødelæggende konsekvenser er imidlertid også vokset. Vi har i de seneste år oplevet flere og større protester som et resultat af denne modstand, og det politiske budskab er skærpet. Demonstrationer og udenomsparlamentarisk arbejde er ikke længere tabu, men en anerkendt reaktion på nedskæringer, forringelser og social uretfærdighed. Ungdommen har spillet den måske største rolle i denne radikaliseringsproces. Vi mener derfor, at man kan tale om en generel radikalisering af ungdommen. Ungdomsradikaliseringen har medført, at venstrefløjens arbejde på to centrale områder har gode muligheder, nemlig for mobilisering af store befolkningsgrupper på sociale og værdimæssige spørgsmål en skærpet politisk linie i arbejderklassens bevægelser og organisationer specielt ungdommens organisationer Der kan nævnes flere grunde til, at muligheden for at mobilisere brede befolkningslag er opstået. Ikke mindst det forhold, at arbejderklassen bliver stillet overfor flere og flere ultimative spørgsmål i kølvandet på nyliberalismen; f.eks. for eller imod krigen mod terror, for eller imod indvandrere etc. Senest er velfærdsdemonstrationerne 2006 et eksempel på mobilisering på baggrund af sociale værdiers appel på tværs af arbejderklassens organisationer. Både i Danmark og resten af Vesteuropa har den unge del af befolkningen været en vigtig part i den generelle radikalisering. I Danmark er det unge aktivister fra elev- og studenterbevægelsen og ungdomspartierne på venstrefløjen, som først og fremmest har ført an i de store velfærdsmobiliseringer i Elev- og studenterbevægelsen har også mærket en markant fremgang i antallet af aktive og opbakningen til de udenomsparlamentariske aktiviteter. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) har været bærende i de store mobiliseringer, og de samlede velfærdsmobiliseringer har været et resultat af deres initiativ til kontakt til fagbevægelsen. Inden for de seneste 2-3 år er også resten af elev- og studenterorganisationerne og den unge fagbevægelse fulgt efter; senest har vi set en radikalisering af den politiske linie i både 3F Ungdom og Danske Studerendes Fællesråd (universiteternes studenterorganisation). Det er nu alment accepteret i alle elev- og studenterorganisationer, at studenterpolitik omfatter kampen for velfærd. Dertil kommer, at de unge aktivister lokalt i dag bruger stærkere udtryksformer, i form af strejker, massedemonstrationer, besættelser på skoler, gymnasier, universiteter mm. Radikaliseringen er heller ikke gået den yderste venstrefløjs organisationer forbi. Enhedslisten har oplevet en markant tilgang af unge. SUF har ligeledes forøget sit medlemstal kraftigt, og er nu den 4. største politiske ungdomsorganisation i Danmark. SUF står altså i dag med gode muligheder for at opsamle en stor gruppe af unge, der reagerer med modstand mod kapitalismens undertrykkelse. Men selvom der allerede er sket en tilgang og opsamling af visse dele af den radikaliserede ungdom, stiller der sig stadig udfordringer for den revolutionære ungdomsorganisation:

3 Kun i meget få tilfælde er modstanden blevet koblet sammen med et alternativ til kapitalismen. Flere kampe finder sted uden forbindelse til hinanden. Det stiller venstrefløjen overfor to langsigtede opgaver: Den ene handler om at styrke opsvinget i klassekamp og den politiske radikalisering gennem opbygning af demokratiske organisationer og bevægelser i arbejderklassen. Det sker gennem venstrefløjens tilstedeværelse i og organisering af det faglige ungdomsarbejde og den uddannelsesmæssige kamp. Den anden opgave er at knytte bevægelsernes kampe sammen og præsentere alternativet til det eksisterende klassesamfund. Det er venstrefløjens opgave at styrke og støtte radikaliseringen i ungdommen være talerør for utilfredsheden og komme med bud på løsninger og perspektivrige krav. Opgaven består i at samle den radikaliserede ungdom, og udvikle dens perspektiv til en antikapitalistisk kamp. At overkomme den udfordring, som ungdomsradikaliseringen stiller, kræver en revolutionær ungdomsorganisation, der kan gå på to ben i sit arbejde: SUF som revolutionær ungdomsorganisation må både kunne styrke bevægelserne og opsamle de unge, som har fået en mere radikalt tilgang til verden efter deltagelse i mobiliseringer. 2. SUF opgaver og udfordringer SAP mener, at der er to primære og langsigtede opgaver for den revolutionære ungdomsorganisation, SUF: Opsamling af den radikaliserede ungdom gennem kampagner i SUF, der appellerer til socialistiske værdier og holdninger dvs. rekrutterer til SUF s program og organisation. Organisering af unge i bevægelserne specielt uddannelsesbevægelserne og medvirke til radikaliseringen af ungdommen igennem det brede bevægelsesarbejde. Opsamlingen af den radikaliserede ungdom er den vigtigste grund til at have en selvstændig ungdomsorganisation ved siden af det revolutionære parti, Enhedslisten. Den selvstændige revolutionære ungdomsorganisation er et vigtigt redskab til at kunne vende den radikale ungdoms politiske utilfredshed til en antikapitalistisk kamp bringe delkampene til en fælles kamp for et andet samfund. Den aktivistiske ungdom adskiller sig nemlig typisk fra voksne mennesker i deres politiske kamp og har brug for at finde nogle udfoldelsesmuligheder i en selvstændig ungdomsorganisation. De kan kort listes op: Mulighed for umiddelbar, instinktiv modstand og handling Et socialt sammenhold med andre unge Et politisk fællesskab omkring uddannelse Frihed til at gøre egne erfaringer og ikke bremses ikke af det-er-allerede-prøvet mentaliteten.

4 En tillidskultur, hvor ældre kammerater overlader ledelsesansvar til nye kræfter og stoler på, at de gør det godt Vi mener, at disse 5 punkter karakteriserer de behov, som unge har i den selvstændige organisering i en revolutionær ungdomsorganisation. SUF har potentialet til at opfylde de behov, dvs. at gøre dem til en del af SUF s organisering. Umiddelbar og instinktiv handling Først og fremmest er det de færreste unge, som melder sig ind i Enhedslisten eller SUF af teoretiske årsager eller en guddommelig marxistisk overbevisning. Langt de fleste søger til SUF, fordi SUF kan sætte ord på utilfredsheden og handling bag kravene. Ungdommens modstand er i langt høj grad umiddelbar og instinktiv. Det betyder, at den teoretiske forklaring på verdens tilstand kommer efter utilfredsheden og trangen til at sætte handling bag den ofte først efter en eventuel indmeldelse i SUF. Udviklingen af et antikapitalistisk perspektiv afhænger af SUF s evne til at tilbyde utilfredsheden et udtryk og komme med bud på løsninger. SUF har gennem sin levetid formået at udbrede det antikapitalistiske perspektiv til de unge, der har været gennem organisationen. Det skyldes blandt andet, at uddannelsen af de nye aktivister er foregået både gennem praktisk aktivisme og gennem debatter, oplæg og seminarer, der har været en kontinuerlig grundsten i SUF s arbejde. Dette bør fortsat fastholdes og udbygges i SUF. Socialt sammenhold Socialt sammenhold styrker unge i SUF i de politiske kampe og bidrager til at vores politiske modstand bliver reelt mulig på et personligt plan at vi kan være hele mennesker i kampen for en bedre verden. SUF skal kontinuerligt arbejde på at udvikle en kultur, hvor det sociale rum omkring politikken er mest muligt inkluderende. Det er en selvstændig politisk pointe hele tiden at udvikle og udvide de sociale rammer, så flest muligt vil opleve det politiske arbejde som et positivt element i deres sociale liv. Denne opgave har SUF i vid udstrækning formået at løfte men enhver organisation vil sig om sig selv kulturelt og socialt med mindre den bevidst arbejder på det modsatte. En åben kultur og trygge inkluderende sociale rammer er også en vigtig forudsætning for en sund demokratiske kultur. Uddannelsespolitik Unges liv er præget af, at de fleste er under uddannelse. Vi mener derfor, at uddannelsespolitikken udgør et selvstændigt centralt politikområde for SUF. Ungdommen har i den forbindelse nogle selvstændige krav,, og det er vigtigt, at vi organiserer os omkring de krav. Det gør man blandt andet, når man koordinerer bevægelsesarbejdet i SUF. SUF har levet op til dette i svingende grad, men har dog til dels formået at skabe en forståelse for vigtigheden af bevægelsesarbejdet med selvstændige ungdomskrav gennem elev- og studenterbevægelsen. Samtidig ser vi dog en tendens til, at arbejdet i netop denne bevægelse bliver betragtet som en isoleret politisk aktivitet, som er adskilt fra arbejdet i SUF. Det betyder, at vi nogle gange

5 kun er socialister, når vi er i SUF, og glemmer at være det, når vi er i skolen eller i elev-/studenterorganisationen. Der er to forhold, som er vigtige i denne sammenhæng: Vi mener, at det er socialisters opgave at fremføre sociale krav internt i bevægelsen både på talerstolen og i mindre formelle sammenhænge. Denne dimension mangler SUF at udvikle. Vi siger imidlertid ikke, at man konstant skal skrige socialisme i uddannelsesbevægelserne, eller at unge aktive i bevægelserne skal stilles over for ultimatumet socialistisk modstand eller ingen modstand. Vi skal som socialister hele tiden forsøge at trække bevægelsen fremad, som var vi bundet til den med en elastik. Vi skal altså trække, uden at elastikken springer, så vi mister kontakten til bevægelsen. Man skal som socialist naturligvis arbejde loyalt, når man repræsenterer en bevægelse udadtil. Selvstændig erfaringsdannelse Alder og erfaringsniveau betyder også, at ungdommen har anderledes behov. Vi har ikke det samme erfaringsniveau, som erfarne aktivister i Enhedslisten har. Derfor skal ungdomsorganisationen sørge for muligheden for at tage organisatorisk og ledelsesmæssigt ansvar. Det betyder, at SUF ofte kommer til at lave de samme fejl igen og igen, men erfaringen med at tage ansvaret for dem og vores organisation som helhed er meget vigtig. Den store udskiftning i SUF betyder, at rigtig mange unge får muligheden for at lære af egne erfaringer og at tage ledelsesansvar. Dermed selvfølgelig ikke sagt, at alle fejl skal begås igen slet ikke. SUF skal i høj grad forsøge kollektivt at opsamle erfaringerne i organisationen, hvor de er gjort. Men der skal være plads til at gøre nye fejltagelser oven på de gamle. Vi mener, at dette er et vigtigt træk ved SUF som bør fastholdes og udbygges. Tillidskultur Ungdomsorganisationen er, med den politiske og organisatoriske skoling og mulighederne for selvstændig erfaringsdannelse, et godt forum for friere politisk aktivitet, end man måske kan tillade sig i en voksenorganisation som Enhedslisten. SUF har muligheden for at eksperimentere med nye politiske tiltag og aktioner, hvor ældre og mere erfarne kammerater måske ofte hænger fast i devisen det har vi prøvet før eller det plejer vi ikke at gøre. Dette hænger også tæt sammen med unges gejst og positivitet. Når man som ung starter som politisk aktiv, har man ikke oplevet de mange politiske nederlag, og vi er derfor ofte hurtigere til at tage politisk handling. Det er vigtigt, at organisationen ikke bliver restriktiv og begrænsende i sin form eller selvforståelse, men hele tiden har plads til nytænkning af sin egen kultur og politik. Faren ved den spontane handling og aktivitet er, at der hurtigt kan opstå uformelle ledelser, bestående af dem, som har mest erfaring eller bare er hurtigst på aftrækkeren. På dette punkt mener vi, at SUF står over for nogle udfordringer. Når de uformelle strukturer bliver udbredte i en organisation bliver det mindre gennemsigtigt, hvor magten i reelt set ligger. SUF rummer derfor en dobbelthed: på den ene side er det relativt nemt at få en tillidspost i fx ledelsen, på den anden side det uklart præcist hvilket mandat ledelsen sidder på.

6 Denne udfordring, vil vi behandle nærmere i afsnit 4, nedenfor. Vi har peget på 5 centrale punkter, som en revolutionær ungdomsorganisation, som SUF må forholde sig til for endnu bedre at kunne opsamle de nye unge potentielle socialister og styrke den antikapitalistiske kamp. Vi mener, at SUF på nogle af disse punkter allerede ER den organisation, som formår at overvinde de udfordringer, den antikapitalistiske kamp stiller os overfor. Det er nogle af de væsentligste grunde til, at vi mener, at SUF kan blive en koordinator af hele ungdommens antikapitalistiske kamp. 3. SUF problemer og perspektiver SUF står i den nuværende situation over for nogle problemer internt som eksternt. For at kunne forstå disse problemer er det nødvendigt at kende til SUF s historie og udvikling. Vi gennemgår derfor først, hvordan vi ser SUF i et historisk perspektiv. Lidt om SUFs historie SUF var i udgangspunktet resultatet af et kompromis mellem forskellige politiske strømninger og organisationer på den unge venstrefløj i slutningen af 1990'erne. Man tager grueligt fejl, hvis man tror, at strukturen og minimumsprogrammet er en forkromet masterplan, eller er forankret i én bestemt politisk ideologi. SUF blev sat i verden for at løse en række specifikke problemer som fandtes omkring årtusindeskiftet, og ingen naturlov tilsiger, at det ikke kan laves om igen, hvis situationen ændrer sig, og nye kompromiser kan indgås. Forhandlingerne førtes i et forholdsvist lukket netværk, der bestod af repræsentanter fra Rebel og Enhedslistens Ungdomsnetværk (efter Rød Ungdom havde meldt sig ud af projektet). Metoden var ikke synderlig demokratisk og inkluderende, fordi der på forhånd var enighed om målet: At finde en løsning, der fangede bredest muligt an på venstrefløjen, men samtidig udgrænsede stalinister (konkret DKP-ML-delen af Rød Ungdom), autonome (smågrupper i Rebel, der var imod en valgt ledelse) og reformister (herunder nogle af de unge i EL, der ville have en ungdomsorganisation snævert bundet op på Enhedslisten). SAP gik ind for alle tre afgrænsninger, men ville gerne have gået videre i retning af at etablere en handlekraftig politisk ledelse. Men den diskussion stoppede tidligt pga. ufravigelige krav fra afgørende grupper i Rebel om flertal af regionale repræsentanter i ledelsen, en snæver rotationsordning, rigid kontrol med de landsmødevalgte og tilfældig kontrol med de regionale, fuld møderet for alle medlemmer til stormøder og mulighed for bundne mandater til regionale repræsentanter - men der manglede f.eks. en effektiv mulighed for at vælte ledelsen i utide, hvis den handlede i modstrid med stormødebeslutninger. Mange af kravene var yderst fornuftige i situationen, andre mere af hensyn til følelserne i Rebel - og i sidste ende blev alle udkast til vedtægter og program udarbejdet under de mest pragmatiske former. Udviklingen stoppede, når alle folk med de facto vetoret pga. politisk magt, som bundede i uformelle strukturer nikkede ja. Organisationens grundlæggende indretning har i det lange løb ikke hæmmet SUF s kvantitative udvikling. Men efter SAP s opfattelse har udfordringen også hele tiden været den kvalitative

7 udvikling, forstået som organisationens evne til at handle i enhed på et velfunderet politisk grundlag. Principper, der var uomgængelige ved stiftelsen f.eks. om fuldt autonome lokalgrupper og flertal af regionalt valgte repræsentanter i ledelsen fremstod allerede dengang som mulige akilleshæle i udviklingen af en organisation med effektiv politisk ledelse som efter vores mening er en forudsætning for en slagkraftig og demokratisk organisation. Hermed mener vi langt fra, at alt skal laves om her og nu. Og mange af de nødvendige skridt for SUF har slet ikke noget med strukturen at gøre, men bunder i politisk handling. SAP mener, at udviklingen af en slagkraftig organisation med en politisk ledelse, der er demokratisk og effektiv, er vigtig del af denne udvikling. SUF - problemer og mulige løsninger For at SUF kan udnytte sit potentiale til at blive den ungdomsorganisation, der samler den antikapitalistiske ungdom i Danmark, må SUF udvikles på en række områder. Dem gennemgår vi nedenfor: Fra fritids- til fuldtidssocialisme Modstanden mod den nyliberale kapitalisme udspringer af interessekonflikter. SUF er en del af arbejderklassens kamp, og skal begynde at forstå sig selv som sådan. Arbejderklassens fælles vilkår er udbytning og fremmedgørelse gennem arbejdet og uddannelsessystemet. Det er i folks hverdag, at bevidstheden om undertrykkelsen opstår og udvikler sig. Det er ofte på arbejdet eller uddannelsen at folk bliver utilfredse med livets vilkår, og derfor er det væsentligt, at vi er tilstede på netop selv samme arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. I SUF er der imidlertid en tendens til at blive fritidssocialister. Med det mener vi, at man kun er socialist, når man har fri fra arbejdet eller skolen men ikke henne i skolen eller på arbejdet. I stedet for at bringe politikken ind i vores faglige organisationer og i hverdagen til kammerater og kolleger, bliver politik kun noget man gør, når man tager hen i SUF-klubben lt sammen meget hyggeligt, men hvis vi vil gøre en forskel, er vi nødt til at tage vores politik med ud i hverdagen blandt alle de almindelige mennesker vores kolleger og studiekammerater. Vi skal gå forrest i at organisere utilfredsheden og præsentere det antikapitalistiske alternativ på netop arbejdet og i skolerne. Uddannelseskampen og det faglige ungdomsarbejde, bør derfor i højere grad gøres til centralt omdrejningspunkt for SUF s kollektive indsats. SAP mener, at både udannelses- og arbejdskampene bør opprioriteres og diskuteres i langt højere grad i SUF, sådan at vi kan koordinere vores indsats. Vi er klar over, at der allerede er mange SUFere tilstede i bevægelserne og anerkender i høj grad deres arbejde. Men der er behov for, at SUF som organisation tager spørgsmålet om arbejdet i bevægelserne op, og formår at samle de mange aktivisters arbejde. SUF har gennem sin forholdsvis korte historie formået at afholde succesfulde kampagner, der kan mobilisere mange unge på de socialistiske værdier. Men den faglige/uddannelsesmæssige organisering - den socialistiske ungdomsorganisations andet ben må inddrages i vores arbejde for at fremme ungdommens radikalisering gennem basisorganisering på uddannelsessteder og arbejdspladser.

8 Koordinering og bevægelse Vores aktive arbejde for at fremme bevægelsernes udvikling kan gavne både os selv og bevægelserne. SUF må derfor også begynde åbent at være til stede og koordinere vores tilstedeværelse i de ungdomspolitiske bevægelser og kampe. Herved sikrer vi, at vores stemme bliver hørt blandt de mange unge aktivister. Et led i dette vil være, at ledelsen forbereder og iværksætter kollektive diskussioner omkring uddannelse og fagligt ungdomsarbejde til stormøderne. I den proces skal alle relevante led i organisationen inddrages, herunder specielt uddannelsesgruppen og faglig gruppe. Diskussionerne skal forberedes i lokalgrupperne og regionerne, således at stormøderne kan træffe kvalificerede beslutninger og aftaler om, hvilke mål og midler SUF ønsker at bruge for at styrke og udvikle bevægelserne. På den måde skaber vi et fokus for medlemmerne, og de kan bruge SUF i deres daglige politiske virke i bevægelserne. Mange tror, at hvis vi bare lader bevægelserne være, så vil de udvikle sig, som vi ønsker. Men virkeligheden er en anden. De andre politiske strømninger er ligeledes til stede i bevægelserne og bruger dem som platform for deres politik. Det bedste eksempel herpå er velfærdsbevægelsen, hvor DSU massivt sætter sig på dagsorden med det formål at bruge den som redskab til at bringe Socialdemokratiet til magten, hvorefter de kvæler den radikale modstand. SUF må altså i højere grad agere i og opfatte bevægelserne som en arena for politisk kamp. Vi skal sikre at bevægelserne ikke bliver bremset af reformistiske strømninger, men derimod radikaliseres yderligere. Det sker gennem diskussion og koordinering internt i SUF af vores tilstedeværelse i bevægelserne og loyalt arbejde for bevægelsernes radikalisering. Det er politisk kamp. Demokratiet i SUF SUF har oplevet stor medlemsfremgang, men har langt formået inddrage de nye medlemmer fuldt ud i organisationens arbejde. Det skyldes ikke mindst SUF s interne opbygning og uklare demokratiopfattelse. SUF må i langt højere grad forsøge at etablere demokratiske strukturer, der sikrer medlemmernes aktive deltagelse i beslutningsprocesser. SUF s opbygning og strukturer bør grundlæggende ikke tvinge aktive til at vælge mellem aktivitet i SUF eller aktivitet i bevægelserne, hvilket i høj grad er tilfældet nu. Tendensen i SUF er nemlig, at medlemmer skal have mere og mere tid til at lave specifik SUF-politik, adskilt fra den politik de laver i dagligdagen. Et eksempel er forlængelse af Landsmødets varighed i Den praksis tenderer mod at udelukke folk, der fx også er aktive i bevægelserne. Man har jo kun den tid, man har Forestillingen om, at mere kvalitet i diskussionerne følger direkte af udvidelsen af mødetiden, ser bort fra det egentlige problem: manglen på politisk fokus. Det er altså et politisk problem ikke et tids-teknisk problem. Ledelsen bør i stedet forberede landsmøderne, så de har et klart defineret fokus, og diskussionerne kan forberedes i lokalgrupperne. Det vil lede til mere kvalificerede og mere demokratiske beslutninger, idet stormødediskussionerne vil inddrage flere af SUF s medlemmer. Ledelsen spiller som det politisk ansvarlige organ i SUF en vigtig rolle i organisationen. Den

9 skal sikre, at organisationens politik opsamles og formidles ud. Enten gennem selv at melde ud, eller ved at tage initiativer, der kan sikre denne proces. I øjeblikket er SUF s ledelse ikke en politisk synlig ledelse. Politikken gemmes væk og beslutninger om SUF s udvikling overlades til uformel korridorsnak og netværk, hvor det handler om at kende de rette folk. Det er et demokratisk problem i SUF. Fx må koo-gruppens beslutning fra marts 2007 om at udsende VS blad Solidaritet med medlemsbladet BoB betegnes som en meget udemokratisk beslutning, der favoriserer en bestemt strømning i SUF; og censurer tilsvarende andre. Ledelsen i SUF har tidligere afvist udsending af SAPs blad Socialistisk Information. Beslutningen om hvem der skal tillades en stemme i SUF besluttes således uden principper og gøres usynlig for medlemmerne af SUF. At beslutningen er afhængig af personlige relationer bliver endnu tydeligere, idet den ene af koogruppens medlemmer samtidig sidder i Solidaritets redaktion. Denne afpolitisering af SUF s ledelse og repræsentative organer rammer i følge vores erfaring, folk der står svagest socialt - dvs. først og fremmest kvinderne og de nye/yngste. Derudover skader det politikudviklingen i organisationen og erfaringsoverdragelsen fra én generation af SUFere til den næste. SUF s politiske kampdygtighed svækkes af den nuværende tendens. Den mest markante indikation på, at ledelsens mandat er uklart er, at ledelsen bruger mere tid på interne kampe end på at føre politisk kamp udadtil. Det er efter vores mening nedbrydende for organisationen. En demokratisering af ledelses- og beslutningsstrukturerne er et grundlæggende redskab til at afhjælpe dette problem. Ledelsen bør i højere grad melde sit politiske mandat klart ud, sådan at organisationen kan tage stilling til det. Det politiske mandat vil give medlemmerne et reelt valg i forhold til hvilken ledelse, der skal repræsentere dem. Men samtidig vil det også skærpe vores profil udadtil i den politiske kamp. Hvis vi skal fremstå som alternativet, skal vores budskab være klart og vores handlinger fokuserede. SUF står over for en række udfordringer for at kunne imødegå de problemer, som stiller sig i den næste fase af den antikapitalistiske kamp. Organiseringen af ungdommen og udviklingen af en involverende og radikal aktivisme er et af de vigtigste mål for SUF. Udfordringerne, vi skal overvinde for at opnå dette, ligger bl.a. i vores egen organisation. At skabe en organisering, der fremmer deltagelse, og koordinering af arbejdet i bevægelserne uden for SUF står her som den største og mest presserende udfordring. 5. Hvordan kan SAP bidrage? I SAP har vi en række gode forudsætninger for at arbejde de presserende spørgsmål, som melder sig i næste fase af kampen mod kapitalismen. Både hvad angår organiseringen af unge gennem aktivisme og opbygningen af SUF som organisation. Disse forudsætninger er bl.a. Sammenhængende marxistiske analyser af kapitalismen internationalt historisk og i sin seneste fase. Vi udvikler analyser på tværs af vores internationale organisation Fjerde Internationale (FI), bl.a. gennem vores fælles internetbaserede tidsskrift International Viewpoint (www.internationalviewpoint.org) Vores internationale organisering i FI, der har givet os erfaring i at iværksætte bevægelse på tværs af landegrænser med betydning for stadigt flere mennesker. Fx tager vi hvert år på ungdomslejr et sted i Europa for at udveksle erfaringer og planlægge fælles kampagner med

10 socialister fra mange andre lande. Lejren hedder International Socialistisk UngdomsLejr (http://www.isul.org/ ). Erfaring i opbygningen af en solid demokratisk organisation, der kan inddrage unge i aktivistisk modstand mod kapitalismen, blandt andet fordi vi arbejder bevidst med herskerteknikker, mødeformer og selvorganisering. SAP er en revolutionær organiseret strømning, der diskuterer og arbejder i opbygningen af SUF og Enhedslisten. Ovenstående forudsætninger ville vi ikke have, hvis SAP s medlemmer blot fungerede som enkeltmedlemmer i SUF. De erfaringer, som vi har gjort gennem dels SAP s historie, dels vores internationale organisering, kan vi bruge til at bidrage til styrkelse af SUF. Udviklingen mod en stærk revolutionær ungdomsorganisation, der kan radikalisere og koordinere de unges kampe på tværs af landet kræver perspektiv og visioner. SAP kan og vil bidrage hertil.

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Enhedslisten - fra vælgerforening til klassekamps-parti

Enhedslisten - fra vælgerforening til klassekamps-parti Enhedslisten - fra vælgerforening til klassekamps-parti Vedtaget af SAP s Landsmøde 22. november 2014 1. Indledning Folkelig bevægelse er afgørende Vi er overbevist om, at chancen for at afværge forringelser

Læs mere

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23.

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. november 2008 Indledning Denne tekst har til formål at afklare en række spørgsmål

Læs mere

Organisatorisk arbejdsprogram 2015 2018. Vision og delmål. Styrkelse af det organisatoriske arbejde. Medlemmer og mangfoldighed

Organisatorisk arbejdsprogram 2015 2018. Vision og delmål. Styrkelse af det organisatoriske arbejde. Medlemmer og mangfoldighed Organisatorisk arbejdsprogram 2015 2018 Vedtaget på Enhedslistens årsmøde d. 26. 27. sep. 2015 Vision og delmål Overordnet vision og delmål for udvikling af Enhedslisten 2015 18: At Enhedslisten fremstår

Læs mere

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kurser og træf i Enhedslisten Enhedslisten handler om at lære noget nyt. Vores parti vil skabe bevægelse, flytte holdninger og forandre samfundet i socialistisk

Læs mere

2a) Partiet samler vælgeropbakning fra det store flertal af dem, der ligger til venstre for SF og SD.

2a) Partiet samler vælgeropbakning fra det store flertal af dem, der ligger til venstre for SF og SD. SAP s arbejde for at opbygge Enhedslisten Vedtaget på SAP s Landsmøde den 24. november 2013 1. Indledning: Med denne udtalelse forsøger vi at vurdere situationen i Enhedslisten og SAPs projekt med at opbygge

Læs mere

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

FOR SF UNGDOM 2010-2011

FOR SF UNGDOM 2010-2011 5 10 15 20 25 30 35 LANDSLEDELSENS UDKAST TIL PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPROGRAM FOR SF UNGDOM 2010-2011 Perspektiv- og Handlingsprogrammet (PHP) udstikker politiske og organisatoriske retningslinjer for

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Hvad er SAP's projekt?

Hvad er SAP's projekt? Hvad er SAP's projekt? Vedtaget på SAP s 22. kongres den 26. februar 2006 Hvad er SAP s projekt? Hvad er vores overordnede mål som socialister? Hvordan når vi frem til målet med det udgangspunkt, vi har

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

DGS s Historie. Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen

DGS s Historie. Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen DGS s Historie Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen Begyndelsen Traditionel interesseorganisation Lavt aktivitetsniveau Få medlemmer Tiden indhentede - 1968 Starten 1970 erne Ungdomsoprøret ungdommen

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale Dokumenter Vedtægter for Fjerde Internationale Vedtaget på Fjerde Internationales 15. verdenskongres februar 2003 Indledning 1. Fjerde Internationale - en international organisation som arbejder for den

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Forslag 1: Reference til Parisaftalens mål Nuværende formulering

Forslag 1: Reference til Parisaftalens mål Nuværende formulering Landsudvalget i 350 Klimabevægelsen i Danmark fremsætter følgende forslag til vedtægtsændringer på landsmødet søndag 8. oktober 2017. Forslag 1: Reference til Parisaftalens mål * arbejder for en klimapolitik,

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK& INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN KONTAKTPERSON? 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET B) PLANLÆGNING C) OPREKLAMERING OG MOBILISERING D) WEBKOMMUNIKATION E) LOKALE

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bestyrelsens arbejdsplan for Enhedslisten København

Bestyrelsens arbejdsplan for Enhedslisten København Bestyrelsens arbejdsplan for 2017-18 Bestyrelsens arbejdsplan for Enhedslisten København 2017-2018 Indledning 2017 er valgår med kommunalvalg og regionsrådsvalg d. 21. november. Arbejdsplanen for Enhedslisten

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd Vision, værdigrundlag og målsætninger Dansk Sygeplejeråd En nødvendig og vigtig vision Dansk Sygeplejeråds vision er en realitet. Med denne vision baseret på medlemmernes ønsker har vi nu et klart pejlemærke

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Nyt principprogram for Enhedslisten?

Nyt principprogram for Enhedslisten? En artikel fra KRITISK DEBAT Nyt principprogram for Enhedslisten? Skrevet af: Finn Sørensen Offentliggjort: 15. april 2012 En vigtig diskussion på Enhedslistens årsmøde i Store Bededagsferien bliver, om

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Velfærdsbevægelsen 2006: Regeringen i defensiven og politiske protestaktioner genoplivet

Velfærdsbevægelsen 2006: Regeringen i defensiven og politiske protestaktioner genoplivet Velfærdsbevægelsen 2006: Regeringen i defensiven og politiske protestaktioner genoplivet Vedtaget af SAP s 23. kongres, 2. december 2006 I. Et glimt af mulighederne For første gang i VK-regeringens levetid

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering 09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Guide til oprettelse af Faglige Netværk i Enhedslisten

Guide til oprettelse af Faglige Netværk i Enhedslisten Guide til oprettelse af Faglige Netværk i Enhedslisten Til medlemmer der påtager sig opgaven at koordinere oprettelsen af Faglige Netværk i Enhedslisten Indhold Introduktion Opbygningen af et fagligt netværk

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre. Kampagne: Su regler- forældre indkomst, udeboende Su. Su efter hvert kvartal. Hvad er en kampagne? Problemstilling case Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm

Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm 2014 Indhold: Indledning... 3 Bestyrelse og daglig ledelse... 4 Overenskomster... 4 Tillidsrepræsentantuddannelse... 5 Uddannelse... 5 Det offentlige

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

ARBEJDSPLAN FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD 2012

ARBEJDSPLAN FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD 2012 ARBEJDSPLAN FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD 2012 VEDTAGET AF POLITIKKONFERENCEN, EFTERÅRET 2011 INDLEDNING Danske Studerendes Fællesråd (DSF) har i de senere år udviklet sig til en organisation, som hverken

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere