Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0379 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0379 Offentligt"

Transkript

1 Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0379 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2016) 379 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om støtte til forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme DA DA

2 Indledning De seneste terrorangreb i Europa har endnu en gang vist, at der er akut behov for at bekæmpe den radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme og terrorisme. Størstedelen af de terrormistænkte, der var involveret i disse angreb, er europæiske borgere, som er født og opvokset i medlemsstater, og som er blevet radikaliserede og har vendt sig imod deres medborgere med det formål at begå voldshandlinger. Det er afgørende for kampen mod terrorisme at forebygge radikalisering, hvilket blev understreget i den europæiske dagsorden om sikkerhed 1. Udformning og gennemførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af radikalisering foregår hovedsagelig på stedet, dvs. på lokalt men også regionalt og nationalt plan, og hører primært under medlemsstaternes kompetence. Lokale aktører er normalt bedst placeret til at forebygge og opspore radikalisering på både kort og langt sigt. Samtidig har EU en støttende funktion, ikke mindst fordi medlemsstaterne står over for udfordringer, der ligner hinanden, og på grund af problemernes omfang og indbyrdes forbundne karakter, hvilket betyder, at samarbejde, netværksarbejde, finansiering og udveksling af god praksis på EU-plan også spiller en rolle. EU har støttet medlemsstaternes indsats på dette område i mere end et årti. I blev forebyggelse i EU's terrorbekæmpelsesstrategi udpeget som en af de fire søjler for dens tiltag. Kommissionen vedtog en særlig meddelelse i om prioriteter for yderligere foranstaltninger. I den europæiske dagsorden om sikkerhed fra april 2015 blev forebyggelse af voldelig radikalisering sat i en bredere politisk sammenhæng. Efter Det Europæiske Råds opfordring af 12. februar samt opfordringerne fra Europa-Parlamentet 5, Rådet for Udenrigsanliggender af 9. februar og Rådet for Retlige og Indre Anliggender af 20. november og af 24. marts foreslog Kommissionen yderligere konkrete 1 Den europæiske dagsorden om sikkerhed, COM(2015) 185 af 28. april EU's terrorbekæmpelsesstrategi af 30. november 2005, 3 Kommissionens meddelelse om forebyggelse af radikalisering, der kan munde ud i terrorisme og voldelig ekstremisme: Styrkelse af EU's indsats (COM(2013) 941 final af 15. januar Uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne den 12. februar 2015 i - Bruxelles Erklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd, european-council-statement-fight-against-terrorism/. 5 Europa-Parlamentets beslutning af 25. november om forebyggelse af terrororganisationers radikalisering og rekruttering af europæiske borgere (2015/2063(INI)), DOC+PDF+V0//DA&language=DA; se også Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2016 om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier TA DOC+PDF+V0//DA. 6 Rådets konklusioner om terrorbekæmpelse af 9. februar 2015, 7 Konklusioner vedtaget af EU-Rådet og medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, om terrorbekæmpelse, af 20. november Fælles erklæring fra EU's justits- og indenrigsministre og EU-institutionernes repræsentanter om terrorangrebene den 22. marts 2016 i Bruxelles, 2

3 foranstaltninger i sin meddelelse af 20. april med henblik på yderligere at understøtte effektiviteten af medlemsstaternes nationale politikker til bekæmpelse af radikalisering gennem: forbedrede EU-koordineringsstrukturer, anvendelse af EU-omspændende netværk, bedre udnyttelse af midler og projekter på europæisk plan. Den seneste meddelelse supplerer også FN's handlingsplan for forebyggelse af voldelig ekstremisme, der blev fremlagt i januar Voldelig radikalisering er ikke et nyt fænomen, men den måde, som radikaliseringen giver sig udslag i, såvel som dens omfang og brugen af nye kommunikationsværktøjer skaber nye udfordringer, der nødvendiggør en tilgang, der sætter ind over for både de sikkerhedsmæssige konsekvenser ved og de grundlæggende årsager til radikalisering og samler alle de relevante samfundsaktører. Denne meddelelse omhandler EU's bidrag til at støtte medlemsstaterne i at bekæmpe radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme i form af terrorisme. Denne mangesidede og komplekse udfordring kan kun imødegås gennem en kombination af foranstaltninger på tværs af forskellige politikområder og ved at samle kompetente myndigheder og samfundsaktører på alle niveauer lokalt, regionalt, nationalt og europæisk. Denne meddelelse har fokus på, hvordan en indsats på EU-plan på følgende syv specifikke områder kan støtte medlemsstaterne i at klare denne udfordring: i) støtte til forskning, evidensopbygning, overvågning og netværksarbejde, ii) bekæmpelse af terrorpropaganda og hadefuld tale på nettet, iii) bekæmpelse af radikalisering i fængsler, iv) fremme af en inklusiv uddannelse og EU's fælles værdier, v) fremme af et inklusivt, åbent og modstandsdygtigt samfund og kontakt til de unge, vi) den sikkerhedsmæssige dimension i forbindelse med bekæmpelse af radikalisering og vii) den internationale dimension. 1. Voldelig radikalisering er et komplekst fænomen, som kræver et indgående kendskab og en mangesidig reaktion Et stadig mere komplekst og foranderligt fænomen EU har længe stået over for forskellige former for terrorisme, navnlig baseret på ekstreme politiske ideologier. De er fortsat et alvorligt problem i hele EU, og der er tegn på, at de i stigende grad kan føre til voldelig ekstremisme i form af terrorisme. Drivkræfterne bag de seneste terrorangreb i Europa adskiller sig imidlertid fra og er mere komplekse end tidligere tiders radikaliseringsfænomener. Radikaliseringen i dag har andre grundlæggende årsager, er baseret på andre rekrutterings- og kommunikationsteknikker og er præget af globaliserede og skiftende mål i og uden for Europa. Den vokser frem i forskellige byområder og bynære områder og drives og inspireres af ideologier, der opildner til vold, og som retter sig mod nye målgrupper, såsom kvinder og meget unge mennesker fra forskellige sociale samfundslag. Voldelig radikalisering er desuden et komplekst spørgsmål, der afhænger af et indviklet net af push- og pull-faktorer. Den skyldes ikke én enkelt udløsende faktor og har ikke kun én årsag eller bevæger sig i en uundgåelig retning, men er normalt et resultat af en kombination af forskellige faktorer. 9 Gennemførelse af den europæiske dagsorden om sikkerhed for at bekæmpe terrorisme og bane vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion, COM(2016) 230 final. 10 https://www.un.org/counterterrorism/ctitf/en/plan-action-prevent-violent-extremism. 3

4 De drivkræfter, der medvirker til radikalisering, kan være en følelse af personlig eller kulturel fremmedgørelse, en fornemmelse af uretfærdighed eller ydmygelse forstærket af social marginalisering, fremmedhad og forskelsbehandling, begrænsede muligheder for uddannelse eller beskæftigelse, kriminalitet og politiske faktorer såvel som en ideologisk og religiøs dimension, ustrukturerede familiebånd, personlige traumer og andre psykologiske problemer. Disse forhold kan udnyttes af hververe, som gennem manipulation udnytter sårbarhed og utilfredshed, eller omvendt forstærkes gennem selvvalgt isolation. De sociale medier sikrer forbindelsesmuligheder, en virtuel deltagelse og et ekkokammer for ligesindedes ekstremistiske holdninger. Desuden har fagfolk og forskere bemærket, at radikaliseringsprocessen under visse omstændigheder kan finde sted inden for stadigt kortere tidsrammer. Det anslås, at omtrent 4000 EU-borgere har sluttet sig til terrororganisationer i konfliktramte lande som Syrien og Irak. De seneste terrorangreb har sat fokus på islamisk ekstremisme. Ideologiske og religiøse faktorer er blandt de mange mulige drivkræfter bag radikalisering. Hververe og ekstremistiske prædikanter er blevet dygtige til at udnytte utilfredshed ved at misbruge den religiøse fortælling og symboler til at retfærdiggøre voldshandlinger. Samtidig kan religion spille en afgørende rolle i forhold til at forhindre eller modvirke radikalisering: Religion kan knytte samfund sammen, styrke følelsen af at høre til og hjælpe mennesker med at udvikle sig i en positiv retning. Støtte til forskning, evidensopbygning, overvågning og netværksarbejde EU-forskning har givet nyttige komparative resultater vedrørende radikaliserings- og afradikaliseringsprocessen blandt unge og om den skiftende og komplekse sociale kontekst, som religioner, multikulturalisme og politisk ekstremisme i mange medlemsstater indgår i. Forskningen har udviklet og bør fortsat udvikle konkrete værktøjer og politisk analyse, som kan anvendes direkte af medlemsstaternes sikkerhedsfagfolk og politiske beslutningstagere. De seneste terrorangreb i Europa viser imidlertid nye tendenser i radikaliseringsprocessen, som skal undersøges nærmere. Der er iværksat flere projekter om radikalisering under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7) 11. Disse projekter er rettet mod at give en bedre forståelse af drivkræfterne bag radikalisering og metoderne til at vurdere effektiviteten af de foranstaltninger, der skal afhjælpe dem. For at skabe yderligere bro mellem den akademiske verden og sikkerhedsfagfolk på området har Kommissionen medtaget forskningsemner om radikalisering og inklusion i 2016 under Horisont 2020-programmet 12. Der udføres også vigtig forskning om religiøs mangfoldighed i Europa 13. De nye oplysninger, der fremkommer som følge af disse projekter, vil styrke 11 RP7-sikkerhedsprojekter: RP7-programmerne samfundsvidenskaber og humaniora: "Religious Diversity and Secular Models in Europe-Innovative approaches to Law and Policy", "Finding a place for Islam in Europe" og "Combating inequalities through innovative social practices of, and for, young people in cities across Europe". 12 Indkaldelse med en beløbsramme på 8,5 mio. EUR vedrørende udvikling af en samlet tilgang til voldelig radikalisering i EU fra en tidlig forståelse med henblik på forbedring af beskyttelsen og indkaldelse med en beløbsramme på 5 mio. EUR vedrørende nutidens radikaliseringstendenser og deres konsekvenser for Europa. 13 Indkaldelse med en beløbsramme på 2,5 mio. EUR vedrørende religiøs mangfoldighed i Europa fortid, nutid og fremtid. 4

5 medlemsstaternes kapacitet til at finjustere eksisterende politiske strategier og udvikle nye politikker og ny praksis. Yderligere forskningsprioriteter omfatter: systematisering af den tilgængelige viden og ekspertise med henblik på at støtte strategisk beslutningstagning, styrkelse af tværfagligt feltarbejde om terroristers rekrutteringsområder, socialisering og teknikker, anvendelse af big data for at analysere oplysninger om den kommunikation, der er forbundet med voldelig radikalisering, forbedring af de eksisterende forbindelser mellem den akademiske verden, herunder forskere fra tredjelande, de politiske beslutningstagere og andre aktører og forskning og uddannelse i sprog, kultur, religion og ideologier. Ekspertisecentret for netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering Ekspertisecentret for netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN) er det europæiske knudepunkt og den europæiske platform til at udveksle erfaringer, samle viden, identificere bedste praksis og udvikle nye initiativer til bekæmpelse af radikalisering. Centret inddrager forskellige aktører (herunder psykologer, undervisere, socialrådgivere, ledere fra lokalsamfundene, NGO'er, politi, fængselspersonale, tilsynsværger og repræsentanter fra forskellige ministerier og forvaltninger) inden for alle relevante områder fra styrkelse af modstandsdygtigheden over for ekstremistisk propaganda på nettet til radikalisering i fængsler såvel som uddannelsesmiljøet med særlig fokus på unge. RAN er tænkt som et netværk for netværk og samarbejde mellem andre relevante netværk, og RANekspertisecentret bidrager til at samle relevant ekspertise og gensidigt at styrke initiativer på forskellige politikområder. Kommissionen har afsat op til 25 mio. EUR over en periode på fire år til RAN-ekspertisecentret for at yde særlig støtte til aktører i medlemsstater i forbindelse med udformningen af omfattende forebyggelsesstrategier, oprettelsen af rammer og netværk for flere forskellige instanser og gennemførelsen af konkrete projekter. Endelig er RAN-ekspertisecentret ved at kortlægge de seneste forskningsresultater, som har direkte relevans for fagfolk og myndigheders konkrete arbejde i de forskellige RAN-arbejdsgrupper. Vigtige tiltag: RAN-ekspertisecentret yder støtte til medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af omfattende forebyggelsesarbejde, udarbejdelsen af retningslinjer og håndbøger med henblik på oprettelse af strukturer for flere forskellige instanser, oprettelsen af en platform til udveksling af erfaringer og praksis og den yderligere kortlægning af forskningen i radikalisering. Oprettelse af en samling af forebyggelsesstrategier på nationalt, regionalt eller lokalt plan, netværk af fagfolk og nationale/regionale kontaktpunkter i medlemsstaterne. Mobilisering af forskning under Horisont 2020 i de komplekse grundlæggende årsager til voldelig radikalisering med henblik på at tilvejebringe konkrete værktøjer, der kan føre til mere velinformerede politiske indgreb. 5

6 2. Bekæmpelse af terrorpropaganda og hadefuld tale på nettet: bekæmpelse af trusler, styrkelse af kritisk tænkning og tilskyndelse til civilsamfundets deltagelse Terrorister misbruger i stigende grad internettet til egne formål. Nogle terrorgrupper afsætter nu betydelige ressourcer til at producere store mængder sofistikeret terrormateriale, bl.a. trusler, undervisningsmateriale, praktisk rådgivning om anskaffelse og import af våben, fremstilling af bomber og udvælgelse af mål og planlægning samt udførelse af angreb. De udsender via avancerede krypterede kanaler videoer af vellykkede angreb, tortur og henrettelse af ofte og udbreder budskaber, der støtter op om og yderligere tilskynder til terrorangreb og voldshandlinger. Internettet giver radikale hververe flere muligheder for at kommunikere med mennesker, som de ellers ikke ville kunne nå på traditionel vis. Onlinekommunikation med ligesindede kan træde i stedet for en persons fysiske fællesskab og skabe et socialt fællesskab online, hvor afvigende adfærd og vold er acceptabelt. Selv om et sådant onlinemateriale ikke i sig selv radikaliserer enkeltpersoner, lader det til at spille en rolle i forhold til at fremskynde radikaliseringsprocessen. Kommunikation med andre via internetkanaler giver næring til følelsen af at høre til og at have et fælles mål. Hvis der skal gøres noget ved de grundlæggende årsager til ekstremisme, kræves det derfor, at der gøres en indsats for at tackle den markante stigning i hadefulde udtalelser såvel som udbredelsen af ekstremist- eller terrormateriale online. Der kræves også foranstaltninger, der kan styrke den enkeltes modstandsdygtighed over for den slags propaganda. Samarbejde med erhvervslivet og civilsamfundet EU oprettede i december 2015 EU's internetforum, der samler erhvervslivet, medlemsstaterne, de retshåndhævende myndigheder og partnere fra civilsamfundet for at undersøge, hvordan man gennem et forstærket frivilligt samarbejde kan tackle de udfordringer, som er forbundet med terror- og ekstremistpropaganda online, samtidig med at de grundlæggende rettigheder, såsom ytringsfriheden, beskyttes. Hvad angår terrorindhold på nettet, koncentrerer indsatsen sig på nuværende tidspunkt om to områder: på den ene side at begrænse adgangen til terrormateriale og på den anden side at sætte partnere fra civilsamfundet i stand til at imødegå den voldelige ekstremistiske propaganda med positive fortællinger. Europols europæiske enhed for indberetning af internetindhold spiller en afgørende rolle med hensyn til at yde støtte til det første mål. Enheden hjælper med at identificere terrormateriale online og indberetter materialet til den virksomhed, på hvis websted materialet befinder sig, og hvor det vurderes til at være i strid med virksomhedens vilkår og betingelser. Det er i sidste ende op til virksomheden at afgøre, om materialet skal fjernes. RAN-ekspertisecentret og dens arbejdsgruppe vedrørende kommunikation og fortællinger vil fortsat bygge på deres erfaringer med at samarbejde med partnere fra civilsamfundet om det andet mål og bidrage med viden om udviklingen af alternative fortællinger og modfortællinger 14. Kommissionen, Europol, medlemsstaterne, civilsamfundet og erhvervslivet er ved at udarbejde en række målrettede foranstaltninger, der iværksættes i de kommende måneder. De vil omfatte en fælles indberetningsplatform, som internetbranchen skal udvikle med bidrag fra 14 6

7 forskellige aktører. Målet er at styrke indberetningsprocessen og forhindre, at materiale, der er blevet fjernet, bliver genuploadet til andre platforme. Et EU-dækkende program til styrkelse af civilsamfundet, der skal koordineres af RAN-ekspertisecentret sammen med partnere i erhvervslivet og civilsamfundet på tværs af medlemsstaterne, vil desuden forestå uddannelse, teknisk støtte og analyser af effektiviteten af modfortællingskampagner. I den forbindelse har ofre for terrorisme, men også religiøse ledere og lokalsamfund, gode forudsætninger for at bidrage med alternative budskaber og modbudskaber. Gennemførelsen af de forskellige initiativer under EU's internetforum vil blive støttet af målrettet forskning i terroristers brug af internettet. Desuden vil Kommissionen i samarbejde med Facebook, Twitter, YouTube og Microsoft fastlægge en adfærdskodeks for at bekæmpe spredningen af ulovlige hadefulde udtalelser online i Europa 15. I overensstemmelse med det ekstraordinære møde i Rådet for Retlige og Indre Anliggender af 24. marts 2016 skal det sikre, at IT-virksomheder hurtigt og effektivt gennemgår og om nødvendigt fjerner hadefulde udtalelser, som er i strid med national lovgivning til gennemførelse af EU-retten 16, og gøre det nemmere for civilsamfundet og medlemsstaternes myndigheder at indberette ulovligt indhold. Det videre arbejde vil have fokus på, hvordan man kan øge gennemsigtigheden for anvendelsen af anmeldelses- og fjernelsesprocedurerne og tilskynde til alternative fortællinger og modfortællinger. Igangværende initiativer om hadefuld tale, såsom kampagnen "No Hate Speech Movement", der støttes af Europarådet, og yderligere græsrodsinitiativer er af afgørende betydning for at fremme ligestilling og forebygge racisme og radikalisering. Kommissionen vil støtte civilsamfundet i at overvåge og reducere tiltrækningen og konsekvenserne ved hadefuld tale ved hjælp af programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab 17. Kommissionen vil fortsat finansiere rådgivningsholdet for strategisk kommunikation/netværket for strategisk kommunikation. Medlemsstaterne, civilsamfundet og EU-institutionerne har adgang til ekspertise oparbejdet inden for projektet i forbindelse med udviklingen af en passende politisk ramme, kommunikationskampagner eller individuelle initiativer. Ud over at oprette et netværk til deling og udveksling af bedste praksis giver projektet praktisk støtte og rådgivning, der kan fremme udviklingen af effektive modfortællinger. Ajourføring af lovgivningen Direktivet om audiovisuelle medietjenester 18 kræver allerede, at medlemsstaterne sikrer, at audiovisuelle medietjenester, såsom TV-udsendelser og video on demand-tjenester, ikke på nogen måde opildner til had på grund af race, køn, religion eller nationalitet. Da hadefuld tale på videodelingsplatforme i stigende grad giver anledning til bekymring, sigter Kommissionen i sit forslag til revision af direktivet 19 mod at sikre, at videodelingsplatformene forpligtes til at træffe passende foranstaltninger for at beskytte borgerne mod opildnen til vold eller had EU-rammeafgørelse (2008/913/RIA) om bekæmpelse af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen. 17 Rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab arbejdsprogram for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester. 19 Proposal for amending Directive 2010/13/EU on audiovisual media services SWD (2016)

8 Sådanne foranstaltninger omfatter f.eks. indberetning og registrering. Ifølge forslaget forelægges de adfærdskodekser, som internetbranchen har udviklet, for Kommissionen, gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester kan blive bedt om at afgive en udtalelse om disse kodekser, og de nationale myndigheder på det audiovisuelle område har beføjelse til at håndhæve dem. Kommissionen vil desuden regelmæssigt vurdere effektiviteten af de selvregulerende foranstaltninger med henblik på at støtte dem, hvor det er nødvendigt, herunder ved om nødvendigt at skabe passende rammer for at øge retssikkerheden. Kommissionen vil også tage initiativ til en ny alliance om bedre beskyttelse af børn online 20, hvilket er en del af dens bestræbelser på at opfordre internetbranchen til at udvikle adfærdskodekser til støtte for gennemførelsen af den foreslåede ajourføring af EU's regler på det audiovisuelle område. Støtte til mediekendskab "The Safer Internet Digital Service Infrastructure" (digitaltjenesteinfrastruktur for sikkert internet), der finansieres under Connecting Europe-faciliteten gør det muligt for nationale centre for sikkert internet at gøre børn, forældre og lærere mere bevidste om de farer, som børn kan møde på internettet, og sætte dem i stand til at håndtere disse risici. Nogle centre for sikkert internet har sat ind over for det nye problem med onlineradikalisering, som det kræver særlig ekspertise at håndtere på en hensigtsmæssig måde. Det Forenede Kongeriges center for sikkert internet har f.eks. udarbejdet en vejledning i, hvordan børn beskyttes mod onlineekstremisme. I Østrig arbejder centret for sikkert internet i samarbejde med specialorganisationer på en strategi til at håndtere onlineradikalisering. Og Sveriges center for sikkert internet har udviklet undervisningsmateriale, der har til formål at forbedre teenageres evne til at gennemskue propaganda. Vigtige tiltag: Under EU's internetforum: udvikling af en fælles indberetningsplatform, der skal forbedre indberetningsprocessens hastighed og effekt, og oprettelse af et program om styrkelse af civilsamfundet med henblik på i væsentlig grad at intensivere undervisningen af og støtten til partnere fra civilsamfundet for at øge mængden af effektive positive modfortællinger online. RAN-ekspertisecentret skal udgøre en platform for udveksling af erfaringer og bedste praksis, der skal forbedre mediekendskabet og den kritiske tænkning på internettet, og udvikle en EU-dækkende kampagne, der skal styrke modstandsdygtigheden over for radikalisering online ved at skabe alternative fortællinger eller alternative tiltag (Exit Hate-kampagnen). Kommissionen og relevante IT-virksomheder skal overvåge de offentlige forpligtelser i overensstemmelse med adfærdskodeksen for at bekæmpe ulovlige hadefulde udtalelser på internettet, herunder virkningen heraf. Øget gennemsigtighed ved anvendelsen af anmeldelses- og fjernelsesprocedurer. 3. Hvordan man bryder den onde cirkel: bekæmpelse af radikalisering i fængsler 20 https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/commission-broker-new-alliance-better-protect-minorsonline. 8

9 Europa-Kommissionen støtter allerede medlemsstaterne, der primært har kompetence til at forebygge og bekæmpe radikalisering i fængsler, i deres bestræbelser. I overensstemmelse med Rådets konklusioner i 2015 om den strafferetlige respons på radikalisering 21 er Eurojust i færd med at overvåge udviklingen og tendenserne i medlemsstaternes gældende lovgivning og relevante retspraksis vedrørende terrorisme og voldelig radikalisering, herunder anvendelse af alternativer til retsforfølgning og frihedsberøvelse, med henblik på at informere de politiske beslutningstagere og præge udarbejdelsen af fremtidige initiativer. Det sker bl.a. ved "Terrorism Conviction Monitor" og ved Eurojusts taktiske møder om terrorisme. Derudover har Kommissionen ydet 8 mio. EUR i 2015 og 2016 til gennemførelse Rådets konklusioner med henblik på at finansiere udarbejdelse af rehabilitering- og afradikaliseringsprogrammer i og uden for fængsler, risikovurderingsværktøjer og uddannelse af fagfolk. Kommissionen arbejder desuden sammen med CEP (den europæiske organisation for prøvetid under tilsyn) og EuroPris (den europæiske fængselssamarbejdsorganisation), der begge finansieres gennem driftstilskud under programmet for retlige anliggender, om at inddrage dem i særlig uddannelse af fængselspersonale og tilsynsværger. Kommissionen arbejder også tæt sammen med Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere og finansierer på nuværende tidspunkt et uddannelsesprogram om radikalisering for dommere og anklagere med henblik på at give dem den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder, der skal til for at håndtere radikaliserede personer, og stille risikovurderingsredskaber og - metoder til rådighed med henblik på at bestemme det trusselsniveau, som de terrormistænkte udgør. Det er endvidere vigtigt at lette medlemsstaternes udveksling af bedste praksis for håndtering af radikalisering i fængsler. RAN-ekspertisecentrets aktiviteter vil fortsat omfatte radikalisering i fængsler, navnlig i dens arbejdsgruppe om fængsler og prøveløsladelse, hvilket giver lokale fagfolk mulighed for at udveksle bedste praksis, udstede anbefalinger og udvikle eller revidere retningslinjer eller håndbøger om gennemførelse af mekanismer og programmer til forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering i fængsler og fremme rehabilitering og reintegration, herunder især vejledning om udvikling af tilgange, der omfatter flere instanser, samt mere specifikke interventionsredskaber, såsom risikovurderinger. De første erfaringer, anbefalinger og klarlægning af udfordringer er beskrevet i RAN's statusrapport om imødegåelse af radikalisering i forbindelse med fængsel og prøveløsladelse, der omfatter aspekter som udvikling af samarbejde mellem flere forskellige instanser, risikovurdering, risikostyring, herunder fængselsforhold og valg af fængselsregime, og reintegrationsprogrammer 22. Vigtige tiltag: Anvende RAN-ekspertisecentret til at udveksle bedste praksis og udforme politikanbefalinger om forebyggelse af radikalisering for fagfolk, som befinder sig i første linje (herunder eventuelt dommere og anklagere), i fængsels- og tilsynssektoren. 21 Rådets konklusioner af 20. november 2015 om styrkelse af den strafferetlige respons på radikalisering, der fører til terrorisme og voldelig ekstremisme,

10 Yde finansiel støtte for at hjælpe medlemsstaterne med at udvikle risikovurderingsværktøjer. Støtte udarbejdelsen af uddannelses- og undervisningsprogrammer i fængsler (herunder erhvervsuddannelse) for at lette fangernes reintegration i samfundet. Støtte medlemsstaternes udarbejdelse af rehabiliteringsprogrammer for fanger og udveksling af bedste praksis og politikker på området for fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner. Fremme specialiserede anklageres udveksling af oplysninger i Eurojust. 4. Fremme af inklusiv uddannelse og EU's fælles værdier I det lange løb er undervisning af høj kvalitet fra førskoleniveau og fremefter fortsat det bedste sikkerhedsnet mod social udstødelse, som for nogle kan medvirke til radikalisering. Muligheder og resultater afhænger dog stadig af børns socioøkonomiske baggrund. 11,1 % af de unge europæere forlader skolen tidligt og er dårligere stillet, når de kommer ind på arbejdsmarkedet, hvilket er meget vanskeligt at overvinde senere 23. At tackle disse problemer samtidig med, at man videregiver EU's fælles værdier til unge og giver dem mulighed for at træffe et informeret valg, er derfor yderst vigtige forebyggende foranstaltninger. EU's undervisningsministre og Europa-Kommissionen vedtog d. 17. marts 2015 erklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse 24, som indeholder fælles målsætninger for medlemsstaterne og opfordrer til støttetiltag på EU-niveau. På dette grundlag har Kommissionen allerede mobiliseret sine politiske og finansielle redskaber og vil tage yderligere konkrete skridt til at støtte medlemsstaterne i deres arbejde. En styrket ramme for politisk støtte og samarbejde Selv om medlemsstaterne er ansvarlige for deres egne uddannelsessystemer, kan EU's politikker støtte nationale tiltag og hjælpe med at tackle fælles udfordringer, navnlig inden for samarbejdsrammen om uddannelse Kommissionen vil fremsætte et forslag til Rådets henstilling om fremme af effektive politikker og bedste praksis, der er understøttet af finansieringsmuligheder og således give mulighed for en mere koordineret tilgang i hele EU. Denne henstilling giver konkrete retningslinjer for beslutningstagere og hjælper dem med at tage de nødvendige skridt for at nå de nationale og lokale mål i Pariserklæringen. Erfaring med rammeprogrammer, såsom f.eks. rammen for skolefrafald 26, har vist, at denne tilgang giver hurtige og effektive resultater. Den bedst mulige udnyttelse af EU's midler 23 Alle tal i dette kapitel er taget fra uddannelsesovervågningsrapporten for Pariserklæringen 25 Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020), https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/da/educ/ pdf. 26 Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald. 10

11 Erasmus+ finansierer tværnationale samarbejdsprojekter og politikstøtte 27. Alene i 2014 ydede programmet finansiering til over 1700 projekter på tværs af sektorerne uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt. I 2016 gives der forrang til aktioner og projekter, som skaber inklusion og fremmer grundlæggende værdier, og afspejler målene i Pariserklæringen. Resultatet er, at der nu står 400 mio. EUR til rådighed til at udvikle nye politikker og projekter, der støtter disse prioriteter, og yderligere 13 mio. EUR vil blive anvendt til at hjælpe med at udvide og opgradere græsrodsinitiativer. Støtte af lærere og uddannelsesinstitutioner Skoler spiller en vigtig rolle i at fremme inklusion, og som centrale dele af fællesskaber arbejder de tæt sammen med forældre og lokale foreninger. Regelmæssige kontakter med repræsentanter for civilsamfundet og rollemodeller kan gøre en forskel ved at motivere unge mennesker og forhindre, at de bevæger sig mod kanten af samfundet. Disse typer netværker findes allerede i nogle medlemsstater 28 og bør videreudvikles på europæisk plan med henblik på at nå en kritisk masse af unge. Kommissionen vil derfor etablere et netværk for at gøre det muligt for lokale aktører at invitere personer med forskellig baggrund, såsom erhvervsdrivende, kunstnere, sportsfolk samt tidligere radikaliserede, når det er passende, til at besøge skoler, ungdomscentre, sportsklubber og fængsler for at dele ud af deres erfaringer 29. Lærere er særligt vigtige. De befinder sig i en god position til at opdage tidlige tegn på radikalisering hos elever og hjælpe dem med at tackle dem. Mere generelt bør lærere være klædt på til at tackle mangfoldighed i klasseværelset og videregive fælles værdier til eleverne. Da lærerne i mange medlemsstater står over for de samme udfordringer, kan peerlæring og direkte udvekslinger på EU-niveau være med til at fastlægge bedste praksis. EU vil fortsat støtte sådanne udvekslinger via etwinning, en internetplatform, der forbinder lærere og klasselokaler rundt om i Europa 30 og i arbejdsgruppen om uddannelse i netværket til bevidstgørelse om radikalisering. Endelig vil Kommissionen arbejde tæt sammen med Europarådet og UNESCO om at forbedre gennemførelsen af de eksisterende redskaber, der er udformet for at støtte lærerne 31. Studerende og personale på videregående uddannelsesinstitutioner spiller også en vigtig rolle. Kommissionen opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner til at indgå i dialog med lokalsamfund og til at anerkende de studerendes bestræbelser på at gøre det, f.eks. ved at yde studerende lån for frivilligt arbejde eller andre læringsmoduler. Vigtige tiltag: Forslag til en henstilling fra Rådet om at øge social inklusion og fremme EU's grundlæggende værdier gennem uddannelse og ikkeformel læring. 27 Henholdsvis mindst 28 % og 4,2 % af det samlede budget, dvs. 14,7 mia. EUR for perioden Eksempelvis Réserve Citoyenne in France, 29 Dette netværk, der finansieres under Erasmus+, vil blive lanceret i form af et pilotprojekt med fokus på voldelig radikalisering i dårligt stillede områder i nogle medlemsstater. 30 ETwinning, der i dag når lærere og i alt 406 projekter, er det største lærernetværk i verden og har allerede en bred vifte af kurser inden for alle uddannelsesområder, herunder om borgerskab og interkulturel dialog. 31 Kompetencerammen for demokratisk medborgerskab, der vil blive lanceret i april og programmet "Undervise i kontroversielle spørgsmål" samt UNESCO's pædagogiske vejledning om globalt medborgerkundskab. 11

12 Adgang via Erasmus+ til over 400 mio. EUR i 2016 til tværnationale partnerskaber med henblik på at udvikle innovative politiske tilgange og praksisser på græsrodsniveau, med en prioritering af social inklusion, fremme af fælles værdier og tværkulturel forståelse. Erasmus+ vil optrappe tiltag, der udvikles på græsrodsniveau med en særlig bevilling på 13 mio. EUR i Oprettelse af et netværk, der skal lette direkte kontakter med positive rollemodeller i skolerne, ungdomsklubber, sportsklubber og fængsler. Fremme tildelingen af uddannelsesstøtte for udførelsen af frivilligt arbejde og udvikling af læseplaner, som kombinerer akademisk indhold med aktivt medborgerskab gennem Erasmus+. 5. Fremme af inklusive, åbne og robuste samfund og nå ud til unge EU står for samfund, hvor pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem mænd og kvinder er fremherskende principper 32. Bekæmpelse af social udstødelse og forskelsbehandling samt fremme af social retfærdighed og beskyttelse er i sig selv målsætninger for EU 33. Sådanne samfund bør vise sig at være mere modstandsdygtige over for truslerne om voldelig ekstremisme. Bekæmpelse af forskelsbehandling, herunder på grund af religion eller tro, race eller etnisk oprindelse, bekæmpelse af had eller stigmatisering af befolkningsgrupper, og bekæmpelse af hadforbrydelser og alvorlige former for hadefuld tale er alle vigtige elementer i denne henseende. Det er nødvendigt, at medlemsstaterne håndhæver EU-lovgivningen om bekæmpelse af racisme og fremmedhad samt diskrimination på grund af religion eller tro, og det er nu nødvendigt, at der opnås enighed om Kommissionens forslag om at færdiggøre de lovgivningsmæssige rammer til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af bl.a. religion 34. Tværkulturel og tværreligiøs dialog mellem forskellige samfundsgrupper er af særlig betydning. Ledere i lokalsamfundet og civilsamfundet skal støttes for at fremme udveksling og fælles projekter mellem forskellige lokalsamfund. Kommissionen har afsat 4,5 mio. EUR i 2016 til projekter, der skaber bedre forståelse mellem samfundsgrupper, herunder religiøse samfund, og forebygger og bekæmper racisme og fremmedhad gennem tværreligiøse og tværkulturelle aktiviteter. EU's social- og beskæftigelsespolitikker sigter mod at udrydde fattigdom og fremme inklusive arbejdsmarkeder og samfund. En af de bedste måder at bekæmpe social udstødelse på er gennem beskæftigelse. En af de udfordringer, som medlemsstaterne står overfor, er at reducere antallet af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er). EU kan hjælpe med politisk vejledning, der leveres via instrumenter såsom ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, henstillingen om langtidsledige og den dagsorden for nye 32 Artikel 2 i TEU. 33 Artikel 3 i TEU. 34 Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, COM(2008) 426 final. 12

13 kvalifikationer, der for nyligt er blevet vedtaget 35. Hertil kommer, at direktiv 2000/78 om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv 36 hjælper med at bekæmpe forskelsbehandling, bl.a. ved at øge kendskabet til forskelsbehandling blandt aktører, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter. Desuden støtter Den Europæiske Socialfond nationale ordninger og små lokale projekter. Fra 2014 til 2020 kommer 25,6 mia. EUR til at gå direkte til at fremme social integration af dårligt stillede grupper, f.eks. gennem skræddersyede uddannelsesprogrammer og sociale støtteordninger. Desuden vil over 8 mia. EUR blive anvendt til at hjælpe skolerne med at tackle skolefrafald og øge adgangen til uddannelse af høj kvalitet for alle, for eksempel gennem tilpasning af læseplanerne, uddannelseskurser for lærere og individuel støtte til dårligt stillede lærende. Den Europæiske Socialfond forventes at nå 2,5 mio. dårligt stillede mennesker, herunder 1,3 mio. arbejdsløse eller ikkeerhvervsaktive. Hertil kommer, at programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) kan finansiere innovative projekter på stedet og derved fremme social inklusion. Ungdomsarbejde når effektivt ud til unge, navnlig dårligt stillede, og hjælper dem med at blive engagerede borgere, således at man undgår marginalisering og sårbarhed over for ekstremistiske synspunkter. Involvering af ungdomsarbejdere er en vigtig del af et bredere samarbejde med alle relevante aktører, herunder med uddannelsesinstitutioner, civilsamfundsorganisationer, arbejdsgivere og dem, der er tættest på de unge: deres familie og venner. Kommissionen vil i tæt samarbejde med medlemsstaterne udvikle et særligt sæt redskaber for bedste praksis til ungdomsarbejdere og undervisere for at støtte denne proces. Disse vil komme med eksempler på, hvordan man kan hjælpe unge med at øge deres demokratiske modstandskraft, opnå mediekendskab og tænke kritisk, hvordan man kan undervise unge i at løse konflikter og respektere andres synspunkter og om, hvordan man kan opdage og reagere på tidlige tegn på radikalisering. Kommissionen vil også styrke den europæiske volontørtjeneste ved at øge agenturets budget 37 og prioritere projekter til fremme af de grundlæggende værdier, som når ud til dårligt stillede borgere og lokalsamfund, for at styrke ungdomsarbejdets indvirkning på stedet. Vigtige tiltag: Fortsat samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på vedtagelse af direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling. Fremme af social inklusion af dårligt stillede grupper gennem politiske foranstaltninger og Den Europæiske Socialfond og programmet for beskæftigelse og social innovation. Øget støtte til ungdomsarbejdere og organisationer, navnlig ved at udvikle et sæt værktøjer. Styrkelse af den europæiske volontørtjeneste. 35 En dagsorden for nye kvalifikationer i Europa: Working together to strengthen human capital, employability and competitiveness (COM(2016) 381) (Arbejde i fællesskab for at styrke menneskelig kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrencedygtighed) (COM(2016) 381)). 36 Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. 37 Budgettet (65 mio. EUR i 2016) forventes at stige med 15 % om året mellem 2017 og

14 6. Sikkerhedsdimensionen i håndtering af radikalisering Forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering har en stærk sikkerhedsdimension, som fremhævet i den nylige meddelelse "Gennemførelse af den europæiske dagsorden om sikkerhed for at bekæmpe terrorisme og bane vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion". Medlemsstaterne kan træffe sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre unge i at forlade konfliktområder for at slutte sig til terrorgrupper. Foranstaltningerne omfatter f.eks. rejseforbud, kriminalisering af rejser til tredjelande med terror for øje, men også foranstaltninger, som giver familie og venner mulighed for at få støtte fra offentlige myndigheder, såsom hotlines. Desuden kan prædikanter af ekstremisme og de mennesker, som udbreder terrorpropaganda og rekrutterer sårbare personer, retsforfølges. Medlemsstaterne kan udstede rejseforbud for at forhindre ekstremistiske prædikanter i at komme ind i EU og kan gribe ind over for udbredelse af ekstremistiske budskaber ved hjælp af administrative foranstaltninger. Disse foranstaltninger er et nødvendigt supplement til foranstaltninger, der øger modstandsdygtigheden mod radikalisering. Informationsudveksling er afgørende i denne henseende. EU's rammer for grænseforvaltning, migration og sikkerhedssamarbejde samt informationsværktøjer skal kædes sammen, styrkes og anvendes fuldt ud 38 for effektivt at forhindre EU-borgere i at rejse til konfliktområder med henblik på terror og for at sikre, at dem, der udgør en trussel, de opdages, når de vender tilbage. Disse og andre rammer og værktøjer skal anvendes til at udveksle oplysninger om personer, der er under mistanke for radikalisering, for at lette de relevante myndigheders arbejde på tværs af grænserne med at træffe passende foranstaltninger over for personer, der udgør en stor sikkerhedsrisiko. Schengeninformationssystemet (SIS) er af særlig betydning i denne forbindelse. En indberetning i SIS kan afføde forskellige foranstaltninger afhængig af vurderingen og hensigten hos den medlemsstat, der har indgivet den, dvs. en person kan arresteres, anbringes i varetægt eller underlægges en diskret eller målrettet kontrol. SIS har også vist sig nyttig til at forebygge terroristers rejseaktiviteter og at spore rejseruter for personer, der er mistænkt for terrorisme. I forbindelse med udenlandske terrorkrigere opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at signalere, at indberetningen vedrører en "terrorrelateret aktivitet", uden at begrænse dette til udenlandske terrorkrigere eller strafbare handlinger som sådan. Det kan således anvendes til at medtage indberetninger om personer, der mistænkes for at være radikaliserede og på vej mod at begå terrorhandlinger. Endvidere bør medlemsstaterne intensivere deres bestræbelser på at sikre, at de relevante oplysninger udveksles og deles med Europol. Det nyoprettede europæiske center for bekæmpelse af terrorisme i Europol sigter mod at blive et centralt informationsknudepunkt i bekæmpelsen af terrorisme i EU, herunder med hensyn til radikaliseringsrisici. Desuden fungerer Europols informationssystem på en måde, så det kan fungere som en central database med retshåndhævelsesdata, herunder en konsolideret liste over alle kendte eller formodede udenlandske terrorkrigere. Medlemsstaterne skal fortsat øge deres indsats betydeligt for at videregive de nødvendige data om udenlandske terrorkrigere til Europol. Vigtige tiltag: 38 Se Kommissionens meddelelse af 6. april om stærkere og mere intelligente informationssystemer for grænser og sikkerhed, COM (2016)

15 Kommissionen vil inden udgangen af 2016 stille forslag om en revision af Schengeninformationssystemet for yderligere at forbedre dets merværdi med henblik på retshåndhævelse og terrorbekæmpelse. Medlemsstaterne bør proaktivt udveksle alle relevante oplysninger med de andre medlemsstater og Europol, når det er relevant, om løsladte fanger, der mistænkes for radikalisering, eller kendte radikaliserede enkeltpersoner for at sikre en nøje overvågning af de personer, der udgør en høj risiko. 7. Den internationale dimension: Kampen mod den voldelige radikalisering uden for EU's grænser Ligesom EU's medlemsstater står tredjelande også over for de udfordringer, der er forbundet med at reagere på sikkerhedstruslen fra radikalisering, imødegå de dybereliggende årsager til radikalisering og opbygge modstandsdygtige og sammenhængende samfund. EU samarbejder aktivt med FN, Europarådet og OSCE i deres bestræbelser på at bekæmpe voldelig ekstremisme, for eksempel gennem fortsat støtte med initiativerne via Det Globale Forum for Terrorbekæmpelse (GCTF) 39. EU's indsats på den internationale arena benytter to komplementære tilgange. Når EU yder bistand til tredjelande, vil det for det første støtte retshåndhævelsesmæssige og menneskerettighedsrespekterende tiltag, der tager sigte på at forhindre radikaliserede enkeltpersoner i at begå terrorhandlinger. For det andet - og det er endnu vigtigere - vil EU optrappe samarbejdet med forebyggende arbejde ved at bekæmpe de grundlæggende årsager til visse former for radikalisering, der kan føre til voldelig ekstremisme. Styrkelsen af partnerlandenes sikkerhedskapaciteter Hvor det er muligt, indgår EU's i bredere reformer, der sigter på at styrke sikkerhedskapaciteter i partnerlandene, eftersom organiseret kriminalitet, smugleri og ulovlig handel samt svag grænseforvaltning har bevislig tilknytning til voldelig radikalisering. EU og medlemsstaterne skal være bedre rustet til at samarbejde med de retshåndhævende myndigheder i tredjelande. Derfor vil EU videreudvikle ekspertise og forbedre forståelsen af situation i lande, der udgør den største risiko. F.eks. vil der blive ydet støtte i Mellemøsten og Nordafrika til at indføre effektive strafferetlige systemer, der kan samarbejde regionalt og internationalt i kampen mod radikalisering. EU har kontakt med lande gennem dialoger om terrorbekæmpelse og målrettet og forbedret sikkerhed, der fører til iværksættelse af pakker og køreplaner til terrorbekæmpelse. I revisionen af den europæiske naboskabspolitik tages der fat på en række aspekter vedrørende bekæmpelse af radikalisering ved at give fortrinsret til unge, uddannelse og socioøkonomisk udvikling. Der er indtil videre gjort konkrete fremskridt med Tunesien, Libanon og Jordan. Der vil blive iværksæt yderligere foranstaltninger til bekæmpelse af voldelig ekstremisme for at gennemføre EU's regionale handlingsplan for Sahel. Der finder en række specifikke aktiviteter sted til bekæmpelse af radikalisering i Pakistan og Sydøstasien. Et tilsvarende arbejde finder sted i Afrikas Horn, og EU's støtte vil øges efter en vellykket afslutning af diverse pilotprojekter i regionen. 39 Særligt Hedayah og Global Community Engagement Resilience Fund. 15

16 Støtte tredjelande med at tackle de bagvedliggende årsager til radikalisering Forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme er blevet et centralt element i EU's eksterne terrorbekæmpelsesaktiviteter og er blevet integreret i udviklingspolitik for derved at slå bro over kløften mellem sikkerhed og udvikling. Aktiviteterne i den EU-finansierede pakke "styrkelse af modstandsdygtighed over for vold og ekstremisme" 40 har været en forløber for udviklingen af et stigende antal initiativer, der sigter mod at indkredse drivkræfterne bag ungdomsekstremisme, styrke kvinder, fremme samfundsdialogen samt styrke lokale aktører eller gøre medie- og uddannelseskapaciteter bedre til at bekæmpe radikaliseringsideologier. Finansiel støtte til civilsamfundet vil være en faktor i bekæmpelsen af radikalisering, som specificeret i revisionen af den europæiske naboskabspolitik fra EU vil fortsat arbejde sammen med civilsamfundet, fagfolk og akademikere, herunder i partnerlande, for at uddybe sin forståelse af drivkræfterne og finde effektive løsninger. Hvor det er muligt, vil den erfaring og ekspertise, der er opnået med EU-netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering, blive anvendt uden for EU's grænser i prioriterede tredjelande, navnlig i Tyrkiet, MENA-regionen og det vestlige Balkan, forudsat at visse betingelser er opfyldt. EU kommer med en mere positiv fortælling gennem målrettet kommunikation til grupper af unge, som kan være mere sårbare over for radikalisering. Blandt de mange igangværende aktiviteter findes en strategisk kommunikationstaskforce, der arbejder sammen med EUdelegationerne i arabiske lande og med den globale koalition mod ISIL om at udpege fælles værdier og udvikle konkrete tiltag. For eksempel medfinansierer EU et projekt i Tunesien for at øge finansiel inklusion blandt sårbare befolkningsgrupper gennem mikrokreditter. Kommissionen finansierer et projekt på 3 mio. EUR til Tunesien, Marokko og Libanon, der hjælper med at opbygge modstandsdygtige samfund ved at samarbejde med civilsamfundet og personer med gennemslagskraft gennem strategisk kommunikation. EU vil tilskynde til direkte kontakt mellem mennesker. Det vil yderligere udvide etwinningplatformen til udvalgte lande i det europæiske naboskabsområde, navnlig dem, der står over for problemer vedrørende voldelig radikalisering, og hvor der er størst behov for interkulturel dialog 42. Kommissionen vil også lancere et Erasmus+ projekt, der skal forbinde studerende og andre unge fra EU og tredjelande. Disse modererede virtuelle udvekslinger vil hjælpe unge med at udvikle gensidig forståelse og respekt samt forbedre de tværkulturelle færdigheder, som arbejdsgiverne efterspørger. Vigtige tiltag: Støtte til internationale organisationer i deres arbejde for at bekæmpe voldelig ekstremisme. 40 https://ec.europa.eu/europeaid/strive-development-strengthening-resilience-violence-and-extremism_en. 41 EU har ydet en betydelig støtte til terrorbekæmpelsesforanstaltninger ved hjælp af en række forskellige instrumenter, navnlig under instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (IcSP), det europæiske naboskabsinstrument (ENI) og gennem en bredere udvikling. 42 ETwinning-netværket er allerede aktivt i visse tredjelande, navnlig i Tunesien, hvor næsten 300 lærere og 85 skoler i øjeblikket er registreret på denne onlineplatform. 16

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

FÆLLES AFGØRELSE TRUFFET AF EUROPA-KOMMISSIONEN OG UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK

FÆLLES AFGØRELSE TRUFFET AF EUROPA-KOMMISSIONEN OG UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 27.8.2015 JOIN(2015) 32 final FÆLLES AFGØRELSE TRUFFET AF EUROPA-KOMMISSIONEN OG UNIONENS

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. februar 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. februar 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. februar 2016 (OR. en) 5782/16 ADD 1 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 3. februar 2016 til: EF 18 ECOFIN 68 JAI 73 COSI 13 COTER 11 RELEX 74 Jordi AYET PUIGARNAU,

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3069-0005 Dok.: MJO40608 G R U N D N O T A T vedrørende meddelelse fra

Læs mere

15312/16 hm 1 DG D 1B

15312/16 hm 1 DG D 1B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. december 2016 (OR. en) 15312/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. december 2016 til: delegationerne MIGR 214 EDUC 419

Læs mere

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0941 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0941 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0941 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.1.2014 COM(2013) 941 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0661 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 6.11.2006 KOM(2006) 661 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3471 - uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Den 11. maj 2016 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 30.-31. maj

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/2030(INI) 2.5.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om EU's strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjemands propaganda mod EU (2016/2030(INI)) Udenrigsudvalget

Læs mere

7696/17 pfw/lma/bh 1 DG D 1 A

7696/17 pfw/lma/bh 1 DG D 1 A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. marts 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0357 (COD) 7696/17 FRONT 146 FAUXDOC 17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 27. marts 2017 til: Vedr.:

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3432 - RIA Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3432 - RIA Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3432 - RIA Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på det ekstraordinære rådsmøde

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Budgetkontroludvalget 2016/2242(INI) 6.6.2017 UDKAST TIL BETÆNKNING om kontrol af udgifterne til EU's ungdomsgaranti og overvågning af ordningernes omkostningseffektivitet

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0643 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.10.2014 COM(2014) 643 final EU-UDENRIGSTJENESTENS OG KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO)

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. maj 2016 9273/16 SOC 336 EMPL 232 ECOFIN 477 SAN 206 EDUC 207 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

På mødet den 29. april 2015 noterede De Faste Repræsentanters Komité sig, at der nu var enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.

På mødet den 29. april 2015 noterede De Faste Repræsentanters Komité sig, at der nu var enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. april 2015 (OR. en) 8407/15 NOTE fra: til: JEUN 34 EDUC 114 SOC 269 EMPL 158 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 8093/15

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

14406/15 la/kf/hsm 1 DGD 1C

14406/15 la/kf/hsm 1 DGD 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. november 2015 (OR. en) 14406/15 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. november 2015 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2015 COM(2015) 292 final 2015/0131 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 358 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. juli 2005 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3061/1-0009 Dok.: CDH40325

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.2.2014 COM(2014) 96 final ANNEES 1 to 2 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 16. december 2002 PE 316.394/10-24 ÆNDRINGSFORSLAG 10-24 Udkast til udtalelse (PE 316.394) Luciana Sbarbati om forslag til

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0824 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0824 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0824 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2004 KOM(2004) 824 endelig. KOMMISSIONENS ENDELIGE RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0758 Bilag 1, KOM (2011) 0759 Bilag 1 Offentligt Dato: 3.februar 2012 Kontor: Formandskabssekretariatet Sagsbeh: Henriette Vincens Norring Sagsnr.: 2012-3705-0010 Dok.: 333070

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 8.11.2007 KOM(2007) 686 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET om den europæiske rammeaftale om bekæmpelse

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 2010/2167(DEC) 1.2.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Læs mere

Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt Det Europæiske Råd Bruxelles, den 7. marts 2016 (OR. en) SN 28/16 NOTE Vedr.: Erklæring fra EU's stats- og regeringschefer

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

9935/16 ef/la/ef 1 DG D 2B

9935/16 ef/la/ef 1 DG D 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. juni 2016 (OR. en) 9935/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 9. juni 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9061/16 Vedr.:

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0429 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0429 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0429 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.9.2015 COM(2015) 429 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)30 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 4: NATIONALE UNDERSØGELSER AF, HVORDAN DISKRIMINATION OG RACISME OPLEVES OG

Læs mere

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.: 2007-3061/1-0035 Dok.: CDH43474 R E D E G Ø R E L S E

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetkontroludvalget 15.10.2014 2014/...(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR. Julian King. Sikkerhedsunionen

SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR. Julian King. Sikkerhedsunionen SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Julian King Sikkerhedsunionen 1. Almindelig duelighed, europæisk engagement og personlig uafhængighed Hvilke aspekter af Deres personlige

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.6.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0308/2012 af F. M., italiensk statsborger, om den skovbrugspolitik, den peruvianske regering fører

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Budgetudvalget 2016/0106(COD) 1.9.2016 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt Social- og Integrationsministeriet Jura og International J.nr. 2011-5794 lec 1. november 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2005 2664 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2664 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2664 - RIA Bilag 3 Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 24. maj 2005 Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,

Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om bekæmpelse af doping inden for rekreativ sport Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne

Læs mere

2008/2328(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-50 Udkast til betænkning Hannu Takkula

2008/2328(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-50 Udkast til betænkning Hannu Takkula EUROPA-PARLAMENTET 2004 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2009 2008/2328(INI) 18.2.2009 ÆNDRINGSFORSLAG 1-50 Udkast til betænkning Hannu Takkula (PE419.851v01-00) Uddannelse af indvandrerbørn (KOM(2008)0423

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0503 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0503 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0503 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 13.8.2008 KOM(2008) 503 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 50 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 50 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 50 Offentligt Europaudvalget og Kulturudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juni 2016 Det digitale indre marked: Nye regler for audiovisuelle

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 10.2.2011 2010/2307(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om Unge på vej - en ramme for forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa (2010/2307(INI))

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt En radikaliseringsproces kan have mange udtryksformer med forskellige start- og sluttidspunkter. Radikalisering

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2013 om matchfixing og korruption inden for sporten (2013/2567(RSP))

Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2013 om matchfixing og korruption inden for sporten (2013/2567(RSP)) P7_TA(2013)0098 Aftalt spil og korruption i sport Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2013 om matchfixing og korruption inden for sporten (2013/2567(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

6187/17 bmc/sr/top/ikn 1 DG G 3 A

6187/17 bmc/sr/top/ikn 1 DG G 3 A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0148 (COD) 6187/17 CONSOM 40 MI 119 COMPET 89 TELECOM 35 JUSTCIV 24 DIGIT 19 IND 34 CODEC 197 NOTE fra:

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0031 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0031 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0031 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.1.2006 KOM(2006) 31 endelig 2004/0117 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS

Læs mere

5932/2/15 REV 2 ADD 1 lv/lv/hm 1 DPG

5932/2/15 REV 2 ADD 1 lv/lv/hm 1 DPG Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. april 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0024 (COD) 5932/2/15 REV 2 ADD 1 RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: EF 25 ECOFIN 69 DROIPEN 13 CRIMORG 15 CODEC

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

10721/16 bh 1 DGB 2B

10721/16 bh 1 DGB 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. juni 2016 (OR. en) 10721/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 28. juni 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10320/1/16

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 5. december 2011 (12.12) (OR. en) 17762/11 JAI 892 DAPIX 163 CRIMORG 233 ENFOPOL 441 ENFOCUSTOM 160

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 5. december 2011 (12.12) (OR. en) 17762/11 JAI 892 DAPIX 163 CRIMORG 233 ENFOPOL 441 ENFOCUSTOM 160 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 5. december 2011 (12.12) (OR. en) 17762/11 JAI 892 PIX 163 CRIMORG 233 ENFOPOL 441 ENFOCUSTOM 160 I/A-PUNKTS-NOTE fra: generalsekretariatet til: Coreper/Rådet

Læs mere