2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?"

Transkript

1 Lungekræft

2 Indhold

3 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft 15 Behandling af småcellet lungekræft 18 Er der andre behandlingsformer? 20 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? 22 Bliver jeg rask? 23 Hvis kræften ikke kan fjernes? 24 Hvorfor opstår lungekræft? 25 Hvad kan jeg selv gøre? 28 Ordliste 29 Hvor kan jeg læse mere? 30 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 33 Hvordan fungerer lungerne?

4 Indledning For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Der er mange måder at reagere på. Mange overvældes af angst og tanken om, at de måske dør af sygdommen. For nogle virker diagnosen handlingslammende, fordi alting pludselig synes uoverskueligt og urimeligt. Andre går i gang med at lægge planer for, hvordan de kan håndtere sygdommen og behandlingen. Lungekræft er en alvorlig sygdom, men der forskes hele tiden i at gøre behandlingen bedre. Der findes to overordnede typer af lungekræft: Ikke-småcellet lungekræft og småcellet lungekræft. De opfører sig forskelligt og bliver behandlet forskelligt. Derfor beskriver vi behandlingen af ikke-småcellet og småcellet lungekræft hver for sig. Denne pjece giver svar på en række spørgsmål om sygdommen og dens behandling. Du kan også læse om, hvor du kan få professionel rådgivning og kontakt til andre i samme situation. Ikke to sygdomsforløb er ens. Derfor er det de læger og sygeplejersker, der behandler dig, der allerbedst kan svare på spørgsmål om netop din sygdom. Marts LUNGEKRÆFT

5 Hvad er symptomerne på lungekræft? Symptomerne på lungekræft kan variere fra person til person. De mest almindelige symptomer er hoste, ændrede hostevaner, blodigt slim, åndenød og hæshed. Smerter i brystet eller mange lungebetændelser kan også være symptomer på sygdommen. Mange bliver også meget trætte, mister appetitten og taber sig. Er du ryger, har du måske vænnet dig til en vis irritation af luftvejene. Derfor skal du være opmærksom på, at symptomer på lungekræft kan vise sig som en forværring af de luftvejsproblemer, du allerede har. HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ LUNGEKRÆFT? 3

6 Hvilke undersøgelser skal der til? Du bliver undersøgt grundigt, før diagnosen kan stilles. Nedenfor beskriver vi nogle af de mest almindelige undersøgelser. Du vil som regel først få taget røntgenbilleder af lungerne. Lungekræft vil ofte kunne ses som en plet på lungen. En plet på lungen behøver dog ikke være kræft. Du bliver også undersøgt med en CT-scanning eller en kombineret PET- og CT-scanning. Den kan vise, hvor en knude sidder i lungen, hvor stor den er, og om den sidder tæt på andre organer. Scanningen kan også vise lymfeknuderne i brystkassen, og om sygdommen har spredt sig til f.eks. leveren og binyrerne. Du får desuden lavet kikkertundersøgelser og taget vævsprøver (biopsier). Kikkertundersøgelse af lungerne (bronkoskopi) Ved en kikkertundersøgelse ser lægen ned i luftrøret og dets forgreninger med en tynd bøjelig kikkertslange, der føres ned i lungerne gennem munden og luftrøret. Lægen kan samtidig tage små vævsprøver. Undersøgelsen foregår i lokalbedøvelse eller i fuld bedøvelse. Kikkertundersøgelser af lymfeknuderne Lymfeknuderne er som regel det første sted, lungekræft spreder sig til. Derfor bliver de undersøgt ved en kikkertundersøgelse (endoskopisk ultralyd), der foregår ved hjælp af en bøjelig kikkertslange med et indbygget ultralydsapparat, som føres ned i luftrøret. Det gør det muligt at tage vævsprøver fra lymfeknuderne, der sidder langs de store luftrør. Du bliver lokalbedøvet inden undersøgelsen. Undertiden foretages undersøgelsen med en særlig kikkert gennem et lille snit på forsiden af halsen (mediastinoskopi). 4 LUNGEKRÆFT

7 Med en tynd kikkertslange kan lægen undersøge lungerne. Undersøgelsen kaldes bronkoskopi. HVILKE UNDERSØGELSER SKAL DER TIL? 5

8 Du kan også få taget vævsprøver af lymfeknuderne langs spiserøret. Det foregår ved hjælp af en kikkert med en indbygget ultralydsscanner, der føres ned i spiserøret gennem munden. Vævsprøve Hvis knuden ikke kan nås ved en bronkoskopi, kan lægen tage vævsprøven gennem huden med en lang, tynd nål. Det foregår, mens du er lokalbedøvet. Lokalbedøvelsen af huden er som regel det eneste ubehagelige ved undersøgelsen. Når du får taget en vævsprøve, er der en lille risiko for, at der kommer blødninger, eller at lungen punkterer. Disse komplikationer er dog sjældent alvorlige. Undersøgelse af lungefunktionen Hvis du skal opereres, får du først undersøgt din lungefunktion. Den viser, hvor godt du trækker vejret og dermed, hvor meget af lungen man eventuelt kan fjerne. Patienter med lungekræft har ofte også andre sygdomme som f.eks. rygerlunger (KOL). Undersøgelsen kan vise, om dine lunger kan klare en operation. 6 LUNGEKRÆFT

9 Yderligere undersøgelser Du får også taget blodprøver, bl.a. for at se, om der er tegn på, at sygdommen har spredt sig og for at vurdere, om leveren og nyrerne fungerer godt nok til, at du kan tåle behandlingen. Hvis der er mistanke om, at kræften har spredt sig til andre steder i kroppen, bliver du måske tilbudt yderligere undersøgelser. Pakkeforløb på kræftområdet Lungekræftpatienter bliver tilbudt et såkaldt pakkeforløb. Formålet er, at du som patient sikres et hurtigt og sammenhængende forløb. Pakkeforløbene er et forsøg på at koordinere undersøgelser og behandling, så du blandt andet undgår unødig ventetid. Læs mere på HVILKE UNDERSØGELSER SKAL DER TIL? 7

10 Hvor syg er jeg? For at kunne tilbyde dig den bedst mulige behandling, skal lægerne vide, om der er tale om ikke-småcellet eller småcellet lungekræft og, hvilket stadium din sygdom er i. Stadieinddelingen bruges også til at forudse sygdommens forløb. Lægerne inddeler lungekræft i stadier ud fra, hvor stor knuden er, og om kræften har spredt sig til lymfeknuder eller til andre organer. Stadieinddeling af ikke-småcellet lungekræft Ikke-småcellet lungekræft inddeles i fire stadier ud fra, om knuden er vokset ind i andre organer eller ind i brystvæggen. Stadieinddelingen afhænger også af, om der er spredning til lymfeknuder og til andre steder i kroppen (metastaser). Forskellige stadier af ikkesmåcellet lungekræft. Udbredt sygdom ved småcellet lungekræft 8 LUNGEKRÆFT

11 Jo større knuden er, og jo mere den vokser ind i omgivelserne, jo højere stadium er der tale om. Jo flere lymfeknudeområder, der er kræft i, desto højere stadium. Hvis der er metastaser i andre organer, er lungekræften i det højeste stadium. Stadieinddeling af småcellet lungekræft Ved småcellet lungekræft inddeles sygdommen som regel i begrænset og udvidet sygdom. Denne inddeling bruges til at planlægge behandlingen. Begrænset sygdom betyder, at lungekræften er afgrænset til et område, som kan strålebehandles, så der både kan gives kemoterapi og strålebehandling. Ved udvidet sygdom sidder sygdommen på en måde, hvor den ikke kan behandles med strålebehandling fra starten af, men kun med kemoterapi. HVOR SYG ER JEG? 9

12 Hvilken behandling findes der? Behandlingen afhænger af, hvilken type lungekræft du har, om det er muligt at fjerne kræftknuden, og om sygdommen har spredt sig. Derfor kan behandlingen variere fra patient til patient. Ikke-småcellet og småcellet lungekræft behandles forskelligt og bliver derfor beskrevet hver for sig. Du kan læse om behandlingen af ikke-småcellet lungekræft på side og om behandlingen af småcellet lungekræft på side Rygning og alkohol mere end 4 genstande dagligt kan medføre komplikationer ved operationen. Komplikationer kan være infektioner, hjerte- og lungeproblemer, blødning og dårlig heling af sår. Du kan nedsætte din risiko for komplikationer ved operationen ved at holde op med at ryge og ved at overholde lavrisikogrænserne (se side 27). Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger vedrørende operation er: Overhold lavrisikogrænserne Hold helt op med at drikke alkohol mindst 4 uger før operationen, hvis du normalt drikker mere end 4 genstande om dagen Hold helt op med at ryge senest 6 uger før operationen 10 LUNGEKRÆFT

13 Behandling af ikke-småcellet lungekræft Hvis du har ikke-småcellet lungekræft, vil du blive opereret, hvis det er muligt. Omkring 20 procent af patienterne med ikke-småcellet lungekræft bliver opereret. De fleste vil få kemoterapi efter operationen. Hvis det ikke er muligt at operere, bliver du tilbudt kemoterapi og/eller strålebehandling. Operation Ved operationen fjerner man den lungelap, hvor kræften sidder. Hvis kræften er afgrænset til lungen, og du har en dårlig lungefunktion eller lider af anden alvorlig sygdom, fjerner lægen kun selve kræftknuden. Hvis der er tale om en større kræftknude, kan det være nødvendigt at fjerne hele lungen. Operationen afhænger også af, hvor i lungen kræften sidder. Efter operationen bliver de fleste tilbudt kemoterapi for at mindske risikoen for tilbagefald. Bivirkninger ved operation De fleste patienter har smerter efter operationen og får derfor smertestillende medicin i de efterfølgende dage. Du kan desuden have gavn af at få en fysioterapeut til at instruere dig i at hoste og trække vejret. BEHANDLING AF IKKE-SMÅCELLET LUNGEKRÆFT 11

14 Mange generes dog af ubehag i flere uger. Der kan også opstå komplikationer som f.eks. blødning, infektion og blodpropper. De fleste er indlagt på sygehuset mellem 1 og 2 uger og har behov for 4 til 8 ugers rekreation bagefter. Det kan tage lang tid at komme sig efter en lungeoperation. Tal med lægen om din mulighed for genoptræning, f.eks. på RehabiliteringsCenter Dallund. Se side 31. Hvis du ryger, kan det også give komplikationer efter operationen, f.eks. heler såret dårligere. Derfor er det en god idé at holde op med at ryge. Se side 26. Kemoterapi Kemoterapi er en medicinsk behandling med cellegifte. Kemoterapi gives ofte gennem et drop. Et drop er en tynd slange, der bliver lagt ind i en blodåre, så medicinen blander sig med blodet. Der er forskellige former for kemoterapi, og nogle former gives nu som tabletter. Du får kemoterapi 1, 3 eller 5 dage hver uge. Du får normalt 4 til 6 behandlinger i alt. Du skal som regel ikke indlægges under behandlingen. Du får eventuelt kemoterapi efter operationen for at nedsætte risikoen for tilbagefald. Du får også kemoterapi, hvis sygdommen har spredt sig til andre steder i kroppen. Hvis operation ikke er mulig, giver kemoterapi oftest en bedre livskvalitet og kan forlænge livet. For at kunne følge behandlingen får du foretaget en CT-scanning af brystkassen og den øverste del af bughulen. Lægen tager også blodprøver for at se, om leveren og nyrerne kan tåle kemoterapi. Bivirkninger ved kemoterapi Kemoterapi kommer rundt i hele kroppen. Den ødelægger derfor ikke kun kræftcellerne, men også nogle af de normale celler. Det kan give en del bivirkninger, men de forsvinder oftest igen. Bivirkningerne afhænger af, hvilke typer medicin du har fået. De mest almindelige bivirkninger er træthed, kvalme, hårtab og prikken i fingre og tæer. De fleste bivirkninger kan behandles med medicin. Efter behandlingen vokser håret ud igen. 12 LUNGEKRÆFT

15 Kemoterapien nedsætter midlertidigt antallet af normale celler i blodet. Derfor vil du have en større risiko for at få infektioner under behandlingen. Strålebehandling Strålebehandling ødelægger kræftcellerne. Selve bestrålingen er smertefri og tager kun nogle få minutter hver gang. Kun det område, hvor kræftcellerne er, bliver bestrålet. Du skal ikke indlægges ved strålebehandling. Du får strålebehandling, hvis kræften har spredt sig til de nærmeste lymfeknuder i brystskillevæggen, eller hvis kræften ikke kan fjernes ved en operation. I så fald gives der ofte kemoterapi sammen med strålebehandling for at få kræften til at forsvinde. Strålebehandlingen gives med behandlinger over 6-7 uger. Hvis operation ikke er mulig, kan små kræftknuder, der ikke har spredt sig til lymfeknuderne, nogle gange behandles med stereotaktisk strålebehandling. Det er en behandling med højdosis stråler fra mange vinkler. Tal med det personale, der giver dig behandlingen Hvis du skal have kemoterapi eller strålebehandling, kan personalet hjælpe med råd og vejledning om, hvordan du mindsker ubehaget ved bivirkningerne. BEHANDLING AF IKKE-SMÅCELLET LUNGEKRÆFT 13

16 Bivirkninger ved strålebehandling Bivirkningerne afhænger af dosis og af hvor stort et område, der bliver bestrålet. Mange oplever træthed og let kvalme i forbindelse med behandlingen. Hos de fleste rødmer huden som ved en svag solskoldning. Strålebehandling af brystkassen kan give synkebesvær, åndenød og hoste. Synkebesværet aftager som regel i løbet af et par uger efter behandlingen. Hoste, åndenød og feber viser sig oftest først 1-2 måneder efter behandlingen og varer typisk et par uger. Biologisk behandling Der forskes meget i at gøre behandlingen mere målrettet og effektiv. Der er i øjeblikket flere nye lægemidler på vej. Det er især patienter med ikke-småcellet lungekræft, med undertypen adenocarcinom, der kan have gavn af den nye biologiske behandling. Så nogle patienter vil få biologisk behandling i stedet for kemoterapi, hvis der er bestemte afvigelser (mutationer) i kræftknuden. Behandling af tilbagefald Efter behandlingen går du til regelmæssig kontrol på hospitalet. Ikkesmåcellet lungekræft kan komme tilbage. Hvis det sker, vil lægerne vurdere, hvilken behandling du kan få. Hvis kræften har spredt sig til hjernen, kan du få strålebehandling og behandling med binyrebarkhormon. I nogle tilfælde kan metastaser i hjernen opereres væk. 14 LUNGEKRÆFT

17 Behandling af småcellet lungekræft Småcellet lungekræft bliver som regel behandlet med kemoterapi evt. suppleret med stråler. Det er sjældent muligt at operere, fordi småcellet lungekræft oftest har spredt sig uden for lungerne. Behandlingen afhænger af, om kræften er afgrænset til et område, der kan strålebehandles. Hvis sygdommen er afgrænset, får du stråler og kemoterapi på samme tid samt forebyggende strålebehandling mod spredning af sygdommen til hjernen. Hvis sygdommen har spredt sig uden for den syge lunge, er behandlingen først og fremmest kemoterapi. Mange får desuden tilbudt en forebyggende strålebehandling mod hjernen, når kemoterapien er afsluttet. Kemoterapi Kemoterapi er medicinsk behandling med cellegifte. Kemoterapi gives oftest gennem et drop. Et drop er en tynd slange, der bliver lagt ind i en blodåre, så medicinen blander sig med blodet. Der er forskellige former for kemoterapi, og du får behandlingen 1, 3 eller 5 dage hver uge. Du får normalt 4-6 behandlinger i alt. Du skal som regel ikke indlægges under behandlingen. Du får regelmæssigt foretaget en CT-scanning af brystkassen og den øverste del af bughulen for at se, hvordan behandlingen virker. Lægerne tager også blodprøver for at se, om leveren og nyrerne kan tåle behandlingen. BEHANDLING AF SMÅCELLET LUNGEKRÆFT 15

18 Bivirkninger ved kemoterapi Kemoterapi kommer rundt i hele kroppen. Den ødelægger derfor ikke kun kræftcellerne, men også nogle af de normale celler. Det kan give en del bivirkninger, men de forsvinder oftest igen. Bivirkningerne afhænger af, hvilke typer medicin du har fået. De mest almindelige bivirkninger er træthed, kvalme, hårtab og prikken i fingre og tæer. De fleste bivirkninger kan behandles med medicin. Efter behandlingen vokser håret ud igen. Kemoterapien nedsætter midlertidigt antallet af normale celler i blodet. Derfor vil du være mere modtagelig over for infektioner under behandlingen. Strålebehandling i kombination med kemoterapi Strålebehandling bruges sammen med kemoterapi i tidlige stadier af småcellet lungekræft, hvor man bestråler kræftknuden i lungen og de nærliggende lymfeknuder. Du får strålebehandlingen kort efter, kemoterapien er startet, og de to behandlinger gives sideløbende. Strålebehandling ødelægger kræftcellerne. Selve bestrålingen er smertefri og tager kun nogle få minutter hver gang. Behandlingen kan foregå ambulant og gives enten som 2 daglige behandlinger 5 dage om ugen i 3 uger eller som 1 daglig behandling 5 dage om ugen i 6 uger Hvis behandlingen virker godt mod sygdommen, får du tilbudt forebyggende strålebehandling mod hjernen for at nedsætte risikoen for tilbagefald. Du får strålebehandling 1 gang dagligt i 10 dage. Bivirkninger ved strålebehandling Bivirkninger kan opstå under og efter behandlingen. De afhænger af dosis og af hvor stort et område, der bliver bestrålet. Hos de fleste rødmer huden som ved en svag solskoldning. Efter nogle måneder kan huden blive rødsprængt og føles lidt tykkere. Det kan vare et år eller mere efter behandlingen. Måske vil du også opleve træthed eller kvalme i forbindelse med behandlingen. 16 LUNGEKRÆFT

19 Strålebehandling af brystkassen kan give synkebesvær, åndenød og hoste. Synkebesværet aftager som regel i løbet af et par uger efter behandlingen. Hoste og åndenød viser sig oftest de første måneder efter behandlingen og bør undersøges. Hvis du har fået strålebehandling mod hjernen for at forebygge hjernemetastaser, kan bivirkningerne være kvalme, hovedpine og træthed. Bivirkningerne viser sig umiddelbart efter behandlingen, men aftager hurtigt. Nogle bliver også svimle og kaster op det kan behandles med binyrebarkhormon. Behandling af tilbagefald Når behandlingen er slut, skal du til regelmæssige undersøgelser på hospitalet. Småcellet lungekræft kan komme igen. Hvis det sker, vil lægerne vurdere, hvilken anden behandling du kan få. Tal med det personale, der giver dig behandlingen Hvis du skal have strålebehandling eller kemoterapi, kan personalet hjælpe med råd og vejledning om, hvordan du mindsker ubehaget ved bivirkningerne. BEHANDLING AF SMÅCELLET LUNGEKRÆFT 17

20 Er der andre behandlingsformer? Forsøgsbehandling Forsøgsbehandling er en videnskabelig undersøgelse med en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Inden f.eks. ny medicin kan godkendes, skal den afprøves på et vist antal patienter, der har accepteret at deltage. Der findes ingen generelle regler for, hvem der kan være med i en forsøgsbehandling. Det afhænger blandt andet af kræfttypen, og om der er tale om behandling på diagnosetidspunktet eller ved tilbagefald. Det afhænger også af, hvor stor knuden er, og om sygdommen har spredt sig. Tidligere behandling kan også have betydning. Læs mere på Eksperimentel behandling Eksperimentel behandling er behandling, der ikke er afprøvet eller tilstrækkeligt bevist. Der er sjældent en protokol for behandlingen, og den gives til personer, hvor alle andre muligheder for behandling er udtømt. Eksperimentel behandling foregår på højt specialiserede kræftafdelinger og de tilknyttede forskningsafdelinger. Det er hospitalslægen, der kan henvise patienter til denne type behandling. Et ekspertudvalg i Sundhedsstyrelsen kan rådgive din behandlende læge om eksperimentel behandling. Denne mulighed kaldes også for second opinion -ordningen. Læs mere på og hos Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA) på 18 LUNGEKRÆFT

21 Alternativ behandling Alternativ behandling er behandlingsformer, som lægerne almindeligvis ikke tilbyder på sygehuset. Det kan ikke anbefales at sige nej til de godkendte behandlinger. Hvis du supplerer med alternativ behandling, er det vigtigt, at du taler med din læge. Nogle alternative behandlingsformer kan nemlig påvirke den behandling, du får på sygehuset. Du skal være opmærksom på, at der sjældent er udført videnskabelige forsøg med de alternative behandlinger, og at man derfor ikke ved ret meget om hverken effekt eller bivirkninger. Læs mere på ER DER ANDRE BEHANDLINGSFORMER? 19

22 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? Det er helt normalt, hvis du ikke har nogen energi og føler dig træt efter behandlingen. En del patienter får desuden senfølger, som de skal lære at leve med. Nogen har brug for hjælp til praktiske opgaver derhjemme, f.eks. til at gøre rent. Andre har brug for at få besøg af en hjemmesygeplejerske. Hvis du har brug for det, kan du bede din læge om at blive henvist til en psykolog. Nogen har stor gavn af den hjælp og støtte, som Kræftrådgivningen rundt om i landet og Rehabiliterings- Center Dallund tilbyder. Se side 31. Kontrol Når behandlingen er afsluttet, bliver du indkaldt til kontrol. Hvis du er blevet opereret, skal du gå til kontrol et par år på kirurgisk eller lungemedicinsk afdeling. Har du fået kemoterapi og strålebehandling, bliver du tilbudt 5 års kontrol på onkologisk afdeling. Ved kontrolbesøgene får du taget røntgenbilleder eller CT-scanning. Det kan være, du mærker nye symptomer, når behandlingen er slut. Symptomerne behøver ikke være tegn på, at sygdommen er kommet igen, men de bør altid undersøges nærmere. Kroppen heler bedre efter en operation, hvis du ikke ryger. Derfor er det en god ide at holde op med at ryge inden operationen. Du bør desuden være varsom med alkohol og overholde Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser. Se side 27. Efter operationen skal du ikke ryge i 8-12 uger. Men det er bedst slet ikke at begynde igen. Efter operationen er det også vigtigt at overholde lavrisikogrænser. 20 LUNGEKRÆFT

23 Angsten for tilbagefald Selvom du er færdig med behandlingen, kan det være svært at lægge sygdommen fuldstændigt bag dig og fortsætte det liv, du levede før. Mange kræftpatienter er bange for tilbagefald og bliver meget opmærksomme på deres krop. Hvis du har det på samme måde, kan det måske være en hjælp for dig at tale med din egen læge om din bekymring. Du kan også bruge andre kræftpatienters erfaringer f.eks. gennem Patientforeningen Lungekræft. Se side 30. HVAD SKER DER, NÅR BEHANDLINGEN ER OVERSTÅET? 21

24 Bliver jeg rask? Det er chokerende for de fleste at få at vide, at de har kræft. Mange tænker som noget af det første på, om de skal dø. Lungekræft er en alvorlig sygdom. Prognosen afhænger primært af, hvor tidligt i forløbet du får stillet diagnosen og bliver behandlet, om alt kræftvæv kan fjernes, og om sygdommen har spredt sig. Hvad siger statistikken? Der findes tal og statistikker over, hvor mange der får kræft, og hvor mange der dør af de enkelte kræftsygdomme. Statistik siger noget om grupper af mennesker med en bestemt sygdom ikke om enkeltpersoner. Så det er vigtigt at huske på, at statistik ikke siger noget om netop din situation. Sygdomsstadiet giver et fingerpeg om dine muligheder for at blive helbredt. Men også din alder og dit køn, om du lider af andre sygdomme, din livsstil og din fysiske form spiller en rolle. Du kan godt spørge lægen om netop din prognose, men du må ikke forvente, at lægen vil kunne sige noget med sikkerhed. Hvis du vil vide mere om prognosen for patienter med ikke-småcellet og småcellet lungekræft, kan du finde statistikkerne på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. 22 LUNGEKRÆFT

25 Hvis kræften ikke kan fjernes? Det er ikke altid, at kræft i lungerne kan helbredes. Hvis det er tilfældet, vil du naturligvis fortsat blive tilbudt den støtte og behandling, der kan hjælpe dig, herunder lindrende behandling. Lindrende behandling helbreder ikke, man den kan som regel være livsforlængende og give en bedre livskvalitet. Lindrende behandling Mange patienter med lungekræft plages af åndenød, hoste eller hæshed. Åndenød kan komme ved træthed eller fysisk aktivitet og kan forværres ved angst. Nogle patienter har brug for et iltapparat. Der er forskellige muligheder for behandling og lindring, f.eks. slimløsende midler, smertestillende medicin og strålebehandling. Du kan også få indsat et lille rør (stent) i luft- eller spiserøret for at skabe passage, hvis knuden klemmer dem sammen. Du kan også få hjælp hos en fysioterapeut, der kan lære dig at lave åndedrætsøvelser. Tal med lægerne om, hvilken hjælp du kan få til at lindre symptomer og eventuelle smerter. Du kan læse mere om lindrende behandling på HVIS KRÆFTEN IKKE KAN FJERNES? 23

26 Hvorfor opstår lungekræft? Lungekræft er en af de hyppigste former for kræft, og tobaksrygning er den mest almindelige årsag til lungekræft. Jo mere man ryger, og jo længere man har røget, desto større er risikoen. Passiv rygning kan også medføre lungekræft. En ikke-ryger, der lever sammen med en ryger, har cirka 20 procents øget risiko for at udvikle lungekræft sammenlignet med en, der ikke er udsat for passiv rygning. Luftforurening, asbest og radon øger også risikoen for lungekræft, særligt hvis man samtidig ryger. Det skyldes, at risikoen for kræft øges, hvis man er udsat for flere kræftfremkaldende stoffer samtidig. 24 LUNGEKRÆFT

27 Hvad kan jeg selv gøre? En kræftdiagnose kan være en stor omvæltning med mange tanker og bekymringer. På kan du finde viden og øvelser om kost, søvn, bevægelse og tanker. Mange kræftpatienter er optaget af, om de kan gøre noget selv. Kost, fysisk aktivitet, tobak og alkohol er områder, hvor du kan sætte ind. Kost og fysisk aktivitet Kræftpatienter taber sig ofte. I perioder lider mange af nedsat appetit, kvalme, synkebesvær og andre problemer fra mave-tarm-kanalen. De skal spise mere nærende mad end raske mennesker skal dvs. mad med mere protein og fedt. Spørg lægen eller sygeplejersken til råds. Både under og efter behandlingen har mange stor glæde af at være fysisk aktive, fordi det får dem til at føle sig bedre tilpas både fysisk og psykisk. Tal med lægen om, hvad du kan og må. Læs mere på og HVAD KAN JEG SELV GØRE? 25

28 Ryger du? Ryger du, og har du kræft i lungerne, bør du holde op. Rygning påvirker nemlig din behandling, så du kan få en række komplikationer ved operation og strålebehandling. Det er også sværere for dit sår at hele efter en operation. Du kan altså risikere at tilbringe flere dage på hospitalet på grund af komplikationer, der skyldes rygning. Du øger også risikoen for tilbagefald af sygdommen, hvis du fortsætter med at ryge. Hjælp til rygestop? Det er svært at holde op med at ryge. Særligt midt i et sygdomsforløb. Du kan få gratis rygestopmaterialer og personlig rådgivning til rygestop på Stoplinien, tlf eller på Mange kommuner og apoteker har også tilbud om rygestop. Læs mere på Kroppen heler bedre efter en operation, hvis du ikke ryger. Derfor er det en god ide at holde op med at ryge inden operationen. Du bør desuden være varsom med alkohol og overholde Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser (se side 27). Efter operationen skal du ikke ryge i 8-12 uger. Men det er bedst slet ikke at begynde igen. Efter operationen er det også vigtigt at overholde lavrisikogrænserne. 26 LUNGEKRÆFT

29 Drikker du for meget? Personer, der normalt drikker mere end 4 genstande dagligt, har større risiko for komplikationer ved operation, f.eks. infektioner, hjerte- og lungeproblemer samt øget risiko for blødning og sårkomplikationer. De er oftere indlagt i længere tid end personer, der drikker mindre. Efter behandlingen anbefales det at begrænse alkoholforbruget, dvs. overholde Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser. Hjælp til at ændre alkoholvaner? Din læge eller sygehuset kan rådgive og støtte dig, hvis du har brug for hjælp til at ændre dine alkoholvaner, inden du skal i behandling. Du kan også få information og rådgivning på eller ringe til Hopelinjen på tlf , der tilbyder gratis og anonym telefonrådgivning og støtte til at håndtere alkoholproblemer. Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser Højst 7 genstande om ugen for kvinder Højst 14 genstande om ugen for mænd Højst 5 genstande ved samme lejlighed HVAD KAN JEG SELV GØRE? 27

30 Ordliste Adenocarcinom: En type af ikke-småcellet lungekræft. Alveoler: Små blærer i lungerne. Det er i alveolerne, at ilten overføres til blodet. Bronkier: Luftrørets forgreninger. Biopsi: Vævsprøve. Bronkoskopi: Kikkertundersøgelse af lungernes luftrør. CT-scanning: En speciel røntgenundersøgelse, hvor der tages en serie røntgenbilleder, der bearbejdes af en computer. Endoskopisk ultralyd: Kikkertundersøgelse med ultralyd. Ikke-småcellet lungekræft: Kaldes også non-småcellet lungekræft eller blot NSCLC. KOL: Kaldes også rygerlunger. KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Lymfeknuder: Lymfeknuder er en del af immunforsvaret. Kræft kan sprede sig via lymfesystemet. Mediastinoskopi: Kikkertundersøgelse af lymfeknuder, der sidder mellem de to lunger. Metastaser: Løsrevne celler fra en kræftknude kan danne nye knuder. De kaldes metastaser. Metastaser er af samme type kræft som den oprindelige knude. Der er altså ikke tale om en ny kræftsygdom. PET-scanning: Billedundersøgelse, som ved hjælp af radioaktivt mærkede sporstoffer kan vise, om der er kræft i kroppen og hvor. Prognose: En prognose er fremtidsudsigterne for et sygdomsforløb. Prognosen fortæller, hvordan lægerne forventer, at en sygdom udvikler sig. Småcellet lungekræft: Benævnes ofte blot SCLC. Stent: Et tyndt rør, der placeres i luft- eller spiserøret for at skabe passage. Stereotaktisk strålebehandling: Strålebehandling med højdosis stråler fra mange vinkler. Ultralydsscanning: Undersøgelse af det indre af kroppen ved hjælp af ikke-hørbare lydbølger. 28 LUNGEKRÆFT

31 Hvor kan jeg læse mere? Kræftens Bekæmpelse har udgivet en række pjecer, som kan være nyttige at læse i forbindelse med en kræftsygdom. Jeg har fået kræft Hvad kan jeg selv gøre? Et liv som pårørende at være tæt på en kræftpatient Dine rettigheder som kræftpatient Kræft og seksualitet Kostråd til kræftpatienter Spørg lægen Overvejer du alternativ behandling? Når far eller mor får kræft en bog til kræftramte familier Pjecerne kan bestilles på eller på tlf Du kan også læse mere om din sygdom på internettet. Kræftens Bekæmpelses hjemmeside har information om alt fra behandling og råd til pårørende til forebyggelse og forskning. Du kan også bruge Kræftens Bekæmpelses online forum, hvor kræftpatienter og pårørende kan udveksle erfaringer med andre, der har kræft tæt inde på livet: Udenlandske hjemmesider MacMillan Cancer Support er en af Europas ledende hjemmesider med information om kræft: National Cancer Institute (NCI) er det amerikanske sundhedsministeriums kræftorganisation: HVOR KAN JEG LÆSE MERE? 29

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Hvad er symptomerne på kræft i struben?

Hvad er symptomerne på kræft i struben? Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne?

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 18 Hvad med min seksualitet? 20 Er

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 14 Strålebehandling

Læs mere

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude: Lymfekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Hvilken rolle spiller blodcellerne?

Hvilken rolle spiller blodcellerne? Leukæmi Indhold 2 Indledning 3 Hvad er leukæmi? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 De fire overordnede former for leukæmi 10 Akut myeloid leukæmi (AML) 14 Akut lymfatisk leukæmi (ALL) 18 Kronisk myeloid

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Operation for kræft i. mavesækken. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D

Operation for kræft i. mavesækken. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D Gentofte Hospital Mave-tarmkirurgisk afdeling D Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Operation for kræft i mavesækken Du har fået konstateret kræft i mavesækken, som du skal opereres for. Indlæggelse Du

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Patientvejledning. Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst

Patientvejledning. Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst Patientvejledning Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst Pectus excavatum er en medfødt defekt, som får brystvægen til at se indsunken ud. Tilstanden kaldes også tragtbryst og kan i mange tilfælde rettes op

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere