strålingsguiden Ioniserende stråling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "strålingsguiden Ioniserende stråling"

Transkript

1 strålingsguiden Ioniserende stråling 2013

2 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Emneord: ioniserende stråling, stråleskader, radon, kosmisk stråling, naturlig stråling Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 2.0 Versionsdato: 30. januar 2013 Format: pdf Foto/illustrationer: National Science Foundation, Washington Post, Rigshospitalet, LG Electronics, Jesper Grønne, Peter Olesen Hove, Solamagic, Clker, Erhvervs- og byggestyrelsen, Berlingske Business, Jydske Vestkysten, Comtool, Statens Institut for Strålebeskyttelse. Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, december For spørgsmål om udgivelsen: Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm Herlev Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

3 Indhold Hvad er stråling? 4 Hvordan påvirker stråling kroppen? 5 Hvor kommer stråling fra? 6 Radon 8 Jordskorpen 9 Kosmisk stråling 10 Fødevarer 11 Medicinske undersøgelser 12 Andre anvendelser af menneskeskabt stråling 14 Myndigheder og lovgivning 15 Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

4 Hvad er stråling? Stråling er overførsel af energi. Stråling kan være naturlig eller kunstigt frembragt. Nogle typer stråling - som varme og synligt lys - kan vi opfatte med vores sanser. De fleste typer stråling kan vi ikke mærke, det gælder blandt andet røntgenstråling og stråling fra radioaktive stoffer. Som det ses i figur 1, forekommer stråling med forskellig energi. Jo højere energi, jo mere kan strålingen påvirke det materiale, den rammer. Nogle typer stråling er så energirige, at de kan løsrive elektroner fra atomer og molekyler og dermed ændre de kemiske egenskaber. Hvis det sker i en levende celle, kan det føre til skader blandt andet på cellens arvemateriale. Stråling med sådanne egenskaber kaldes ioniserende stråling. Kosmisk stråling fra verdensrummet, røntgenstråling og stråling fra radioaktive stoffer er ioniserende stråling. Synligt lys og stråling fra mobiltelefoner, mikrobølgeovne og lignende er ikke så energirig, at strålingen kan løsrive elektroner fra atomer og molekyler. Disse typer stråling kaldes ikke-ioniserende stråling. Dette hæfte omhandler udelukkende ioniserende stråling, som i resten af hæftet vil blive omtalt som stråling. Figur 1. Eksempler på ioniserende og ikkeioniserende stråling Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

5 Hvordan påvirker stråling kroppen? Mennesker udsættes konstant for stråling. Når cellerne i kroppen rammes af stråling, afsættes der energi i cellerne, og det fører til skader. Skader i cellerne opstår konstant, men kroppen er meget effektiv til at reparere dem. Der er dog skader, der ikke bliver repareret. Det kan føre til permanente forandringer i cellerne eller til celledød. Disse typer skader kaldes henholdsvis senskader og akutte skader. Enheder Strålingens biologiske virkning (dosis) udtrykkes i enheden Sievert (Sv). De doser, mennesker udsættes for, er normalt meget små og angives i enheden millisievert (msv). 1 msv =0,001 Sv Senskader Senskader er kræft eller genetiske skader i næste generation. Selv meget små doser kan give senskader. Skaderne skyldes forandringer i cellernes arvemateriale. Kræft kan opstå i de organer, som er blevet bestrålet. Kræftformer som eksempelvis leukæmi og lungekræft kan opstå som følge af bestråling af henholdsvis knoglemarv og lungevæv. Kræften kan være mange år om at udvikle sig. Risiko for kræft Hvis personer hver udsættes for en dosis på 1 msv, kan det forventes, at 5 af dem udvikler en dødelig kræftsygdom senere i livet. Dette skal ses i sammenhæng med, at ca af disse personer vil dø af kræft af andre årsager. En ekstra dosis på 1 msv pr. person vil derfor øge kræftdødeligheden i gruppen fra til dødsfald.. Dyreforsøg viser, at bestråling af kønsorganer udover at kunne medføre kræft i kønsorganerne også kan forårsage genetiske skader i næste generation. Dette er aldrig blevet eftervist for mennesker, men det antages, at stråleudsættelse af kønsorganerne indebærer en meget lille risiko for arvelige genetiske skader. Akutte skader Akutte skader er svigt af organer eller væv som følge af celledød. Dosis skal over kort tid overskride en vis grænse, før akutte skader kan opstå. De akutte skader opstår, når kroppen ikke kan nå at danne nye celler til erstatning for de døde. Et eksempel på en akut skade er forbrænding af huden. Meget store doser kan medføre symptomer som kvalme, opkastninger og blødning fra mave og tarm og kan i værste fald være dødelige. Meget store doser Ved en dosis på 4 Sv over kort tid er risikoen for at dø af stråleudsættelsen omkring 50 %. En dosis på over 10 Sv er næsten altid dødelig. Doser, der medfører alvorlige akutte skader og eventuelt dødsfald, er meget sjældne og er hovedsagligt forekommet i forbindelse med brug af atomvåben og ved alvorlige ulykker i forbindelse med erhvervsmæssig brug af radioaktive stoffer. Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

6 Hvor kommer stråling fra? Omkring 74 % af den stråling, indbyggere i Danmark udsættes for, er af naturlig oprindelse og 26 % er menneskeskabt. På figur 2 ses de gennemsnitlige doser en indbygger i Danmark modtager om året fra naturlig og menneskeskabt stråling. Figur 2. Gennemsnitlig årlig dosis til en indbygger i Danmark Doser fra naturlig stråling stammer fra: Radon, en radioaktiv gas, der dannes i jordskorpen. Gennemsnitligt modtager en indbygger i Danmark en årlig dosis på omkring 2 msv fra radon. Jordskorpens indhold af andre radioaktive stoffer. Gennemsnitligt modtager en indbygger i Danmark en årlig dosis på omkring 0,3 msv fra radioaktive stoffer i jordskorpen udover radon. Fødevarers indhold af radioaktive stoffer. Gennemsnitligt modtager en indbygger i Danmark en årlig dosis på omkring 0,4 msv fra fødevarer. Kosmisk stråling fra solen og vores galakse. Gennemsnitligt modtager en indbygger i Danmark en årlig dosis på omkring 0,3 msv fra den kosmiske stråling. Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

7 Doser fra menneskeskabt stråling stammer fra: Brugen af røntgenstråling og radioaktive stoffer til medicinske undersøgelser. Gennemsnitligt modtager en indbygger i Danmark en årlig dosis på omkring 1 msv fra medicinske undersøgelser. Andre anvendelser af menneskeskabt stråling. Gennemsnitligt modtager en indbygger i Danmark en årlig dosis på omkring 0,04 msv fra andre anvendelser af menneskeskabt stråling. En indbygger i Danmark modtager i gennemsnit 4 msv om året fra naturlig og menneskeskabt stråling I de næste kapitler beskrives nærmere, hvor den naturlige og menneskeskabte stråling kommer fra, og hvordan strålingen giver doser til befolkningen. Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

8 Radon Radon er en radioaktiv gas, som dannes i jordskorpen. Radon siver fra jordskorpen ud i luften. Radon omdannes under udsendelse af stråling til andre radioaktive stoffer. Når disse stoffer indåndes med luften, sætter de sig i lungevævet og øger dermed risikoen for at udvikle lungekræft. Det anslås, at radon er årsag til omkring 9 % af alle lungekræfttilfælde i Danmark svarende til 300 tilfælde pr. år. Lungekræften er typisk år om at udvikle sig. Risikoen for at udvikle lungekræft på grund af radon er omkring 25 gange større for rygere end for ikke-rygere. Figur 3. Radon kan trænge ind i bygninger langs utætheder i fundamenter og langs rørføringer Radon koncentreres i bygninger, hvor det trænger ind via utætheder i fundamenter og gulvkonstruktioner. Radonniveauet er normalt højest i kælder- og stueplan, hvor der er direkte kontakt mellem gulv og jord, og radonniveauet er derfor generelt højere i enfamiliehuse og rækkehuse end i etageejendomme. Radonniveauet er meget afhængigt af, hvor i landet man bor, idet der er stor forskel på jordbundens radonindhold i de forskellige landsdele. På figur 4 ses en vurdering af radonniveauet i enfamilieshuse i danske kommuner. Radonniveauet er lavest på sandede jorde som i Vest- og Nordjylland. De højeste niveauer findes på klippeøen Bornholm. Mere information om radon Der er udgivet en radonguide, som indeholder information om radon, om måling af radonniveauet, og om hvordan radon i boligen undgås. Radonguiden findes på eller Figur 4. Vurderet radonniveau i danske kommuner. Farven viser hyppigheden af huse med et radonindhold over gennemsnittet På grund af geologiske forhold samt forskelle i boligers konstruktioner, luftskifte mv., ligger de årlige doser fra radon til indbyggere i Danmark i intervallet fra ca. 0,5 til 8 msv og i enkelte tilfælde højere. En indbygger i Danmark modtager i gennemsnit 2 msv om året fra radon Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

9 Jordskorpen Jordskorpen indeholder udover radon små mængder af andre radioaktive stoffer. Disse radioaktive stoffer var til stede, da jorden blev dannet, og de bidrager stadig til stråleudsættelsen af mennesker. Indholdet af radioaktive stoffer afhænger af jordskorpens sammensætning. Mængden af radioaktive stoffer er fx større i klipper end i sand. Det betyder, at indbyggere på klippeøen Bornholm er udsat for mere stråling fra jordskorpen end indbyggere i Vestjylland, hvor underlaget hovedsagligt består af sand. Figur 5. Strålingsniveauet afhænger af jordskorpens sammensætning Mursten, beton og andre byggematerialer er fremstillet af råstoffer fra jordskorpen og indeholder derfor også radioaktive stoffer. Bygninger, veje mv. bidrager således også til stråleudsættelsen af befolkningen. Jordskorpens indhold af radioaktive stoffer er lavt og medfører kun beskedne doser til befolkningen. Imidlertid kan udvinding af råstoffer, fx kul og olie, føre til, at radioaktive stoffer koncentreres. Det kan føre til stråleudsættelse af personer, der arbejder inden for sådanne erhverv. En indbygger i Danmark modtager i gennemsnit 0,3 msv om året fra jordskorpen Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

10 Kosmisk stråling Kosmisk stråling er meget gennemtrængende stråling, som hovedsaglig stammer fra solen og vores galakse. Jordens atmosfære svækker den kosmiske stråling. På figur 6 kan ses, hvordan den kosmiske stråling afhænger af højden over havoverfladen. På toppen af de højeste bjerge i alperne, i ca meters højde, er den kosmiske stråling omtrent 10 gange større end ved havoverfladen. Den kosmiske stråling er praktisk taget ens overalt i Danmark, da højdeforskellene er små. Jordens magnetfelt afbøjer strålingen og medfører, at den kosmiske stråling er mindre intens ved ækvator end ved polerne. Intensiteten af den kosmiske stråling er afhængig af solpletaktiviteten. Jo større solpletaktivitet, jo mere intens er den kosmiske stråling. Figur 6. Doser ved 1 times ophold i forskellige højder over havet (1 µsv = 0,001 msv) Doser ved flyvning I flyvehøjder på 10 til 12 km kan intensiteten af den kosmiske stråling være flere hundrede gange større end ved havoverfladen. Tabel 1 viser typiske doser for flyruter. Bemærk at dosis er større for ruter nær polerne end ruter tæt på ækvator. Flyverute Flyvetid (timer) Typisk dosis (msv) København - London 2 0,01 København New York* 7 0,05 København Cairo** 5 0,02 København Tokyo* 12 0,06 København Bangkok** 11 0,04 Tabel 1. Typiske doser for flyvninger fra København * polnær rute **ækvatorial rute Flypassagerer og besætninger kan kun nedsætte doser fra den kosmiske stråling ved at mindske antallet af flyveture og undgå ruter nær polerne. En indbygger i Danmark modtager i gennemsnit 0,3 msv om året fra kosmisk stråling Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

11 Fødevarer Fødevarer har et naturligt indhold af radioaktive stoffer. Når planter optager næringsstoffer og vand fra jorden og atmosfæren, følger små mængder af radioaktive stoffer med. De radioaktive stoffer passerer igennem fødekæden og bliver en del af menneskets kost. Også drikkevand indeholder små mængder af radioaktive stoffer. Fra kosten optages stofferne i kroppen, hvor de efter en tid igen udskilles som en del af stofskiftet. Figur 7. Fødevarer indeholder små mængder radioaktive stoffer Visse almindelige mad- og drikkevarer kan have et højere indhold af naturligt forekommende radioaktive stoffer end andre. Det gælder for eksempel tørrede frugter og nødder, visse krydderier, havregryn, bananer, kød, fisk, te og kaffe. Doser fra indtag af disse fødevarer er yderst beskedne, og ud fra et strålebeskyttelsesmæssigt synspunkt er der ingen grund til at fravælge dem. Ulykker på atomkraftværker har ført til spredning af radioaktive stoffer til fødekæden lokalt. Disse uheld har ikke medført en stigning i den dosis, som indbyggere i Danmark modtager fra fødevarer. Cigaretter og tobaksprodukter indeholder små mængder af radioaktive stoffer. De radioaktive stoffer optages i tobaksplanterne under dyrkning. Ved rygning sætter de radioaktive stoffer sig i lungerne, hvor de bestråler lungevævet og bidrager til risikoen for udvikling af lungekræft. Figur 8. Radioaktive stoffer i tobak bidrager til rygnings skadelige virkninger En indbygger i Danmark modtager i gennemsnit 0,4 msv om året fra fødevarer Holdbarheden af fødevarer kan forlænges ved behandling med stråling. Fødevarerne bliver ikke radioaktive af den behandling, og indtag af bestrålede fødevarer giver derfor ikke doser til befolkningen. Bortset fra krydderier må der ikke sælges bestrålede fødevarer i Danmark. Hvis fødevarer er blevet bestrålet eller indeholder bestrålede ingredienser, skal det fremgå af varedeklarationen. Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

12 Medicinske undersøgelser Røntgenstråling er i mere end 100 år blevet brugt til medicinske undersøgelser, og radioaktive stoffer anvendes også i stor udstrækning til dette formål. Brug af stråling er et helt uundværligt redskab ved undersøgelser af tænder, infektioner, knoglebrud og kræft mv. I Danmark laves der ca. 7 millioner røntgenundersøgelser om året. Halvdelen af disse er røntgenundersøgelser af tænder. Tabel 2 viser eksempler på typiske røntgenundersøgelser og tilhørende doser. Der er stor forskel på doser ved forskellige typer undersøgelser. Eksempelvis er dosis ved en CT skanning ca gange større end dosis ved en almindelig røntgenundersøgelse hos tandlægen. Røntgenundersøgelse Typisk dosis (msv) Tænder, arm, ben 0,01 Lunger 0,1 Mammografi (fire billeder) 0,5 CT-skanning af kroppen 10 Tabel 2. Eksempler på doser ved røntgenundersøgelser Figur 9. Røntgenbillede af brækket knogle i overarm Traditionelle røntgenundersøgelser giver skyggebilleder, som vist på figur 9. CT-skanning, som er en avanceret røntgenundersøgelse, giver mere detaljerede billeder af kroppens indre organer. Metoden blev indført i 1970 erne. Antallet af CT-skanninger er siden vokset markant og bidrager nu med omkring 70 % af den samlede dosis fra røntgenundersøgelser. Figur 10. CT-skanning af hjerne Radioaktive stoffer anvendes til nuklearmedicinske undersøgelser af organers funktion og til påvisning af kræft. I 2010 blev der udført omkring undersøgelser. Tabel 3 viser eksempler på nuklearmedicinske undersøgelser og tilhørende doser. Nuklearmedicinsk undersøgelse Typisk dosis (msv) Nyre 1 Knogle 4 Hjerte 5 PET-skanning 6 Tabel 3. Eksempler på doser ved nuklearmedicinske undersøgelser Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

13 PET-skanning er en nuklearmedicinsk teknik, der primært bruges i forbindelse med kræftundersøgelser. Ved undersøgelsen får patienten indgivet radioaktivt stof, der binder sig til kræftvæv. Kræftens placering og udbredelse i kroppen bestemmes derefter ved en skanning. PETskanning kan afsløre kræft på et meget tidligt stadie. Figur 11. PET-skanning Doser fra medicinske undersøgelser er meget ujævnt fordelt på befolkningen, og gennemsnitsdosen til en indbygger i Danmark dækker over betydelige variationer. En indbygger i Danmark modtager i gennemsnit 1 msv om året fra medicinske undersøgelser Røntgenstråling og radioaktive stoffer anvendes også til behandling af sygdomme - især kræft. De doser, patienter får i forbindelse med strålebehandling, er normalt meget større end ved medicinske undersøgelser og er fordelt på relativt få patienter. Bidraget fra behandlinger er ikke medtaget ved beregningen af den årlige gennemsnitsdosis til indbyggere i Danmark. Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

14 Andre anvendelser af menneskeskabt stråling Ud over den medicinske brug anvendes røntgenstråling og radioaktive stoffer til mange andre samfundsgavnlige formål. I få tilfælde giver det anledning til bestråling af større grupper i befolkningen. I langt de fleste tilfælde er det kun personer, som i forbindelse med deres erhverv arbejder med strålingen, der modtager doser fra disse anvendelser. Befolkningen udsættes for stråling, eksempelvis i forbindelse med brug af røntgenstråling til bagagekontrol i lufthavne og ved anvendelse af visse typer røgalarmer og lyskilder, som indeholder radioaktive stoffer. Dosis fra disse anvendelser udgør langt under 1 % af den gennemsnitlige dosis, som en indbygger i Danmark modtager om året fra den naturlige stråling og fra medicinske undersøgelser. Figur 12. Røgalarm Figur 13. Skanner til bagagekontrol Inden for visse erhverv anvendes røntgenstråling og radioaktive stoffer i stort omfang. Strålingen benyttes fx til sterilisering af medicinsk udstyr, kontrol af svejsninger, bestemmelse af tykkelsen af forskellige produkter, lokalisering af utætheder i rørledninger, røntgenundersøgelser af dyr og til forskning. Det er normalt kun personer, der er ansat i disse erhverv, der modtager doser fra sådanne anvendelser af stråling. Personale på sygehuse og klinikker modtager også doser i forbindelse med deres arbejde med undersøgelser og behandlinger af patienter. Atomkraft indgår ikke i Danmarks energiproduktion, men en række af vores nabolande har atomkraftværker. Under normale forhold medfører driften af atomkraftværker minimale doser til jordens befolkning. Ulykker på atomkraftværker kan dog have alvorlige konsekvenser for mennesker og miljø lokalt og føre til spredning af radioaktive stoffer globalt. Efter ulykkerne på atomkraftværkerne i Tjernobyl i 1986 og i Fukushima i 2011 kunne meget små mængder af radioaktive stoffer fra disse udslip spores i Danmark. Forureningen fra Tjernobyl er årsag til en dosis, der er flere hundrede gange mindre end den gennemsnitlige dosis, som en indbygger i Danmark modtager om året fra naturlig og menneskeskabt stråling. Det radioaktive nedfald efter atomprøvesprængningerne i 1950 erne og 60 erne er årsag til en dosis af samme størrelse. Bidraget fra Fukushima er omtrent 100 gange mindre. En indbygger i Danmark modtager i gennemsnit 0,04 msv om året fra anden menneskeskabt stråling Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

15 Myndigheder og lovgivning Sundhedsstyrelsen er den danske strålebeskyttelsesmyndighed. Myndighedsarbejdet varetages af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS). SIS har til opgave at sikre mennesker, dyr og miljø mod skadelige virkninger fra stråling. Figur 14. Sundhedsstyrelsen er myndighed for strålebeskyttelse i Danmark Principperne for strålebeskyttelse er følgende: Stråling må kun anvendes, når det er berettiget. Det betyder, at de samfundsmæssige gevinster ved anvendelse af stråling til et bestemt formål skal være større end de negative følger af bestråling. Alle doser skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt. Ingen personer må modtage doser, der overstiger fastsatte dosisgrænser. I tabel 4 ses de årlige dosisgrænser for personer, der arbejder med stråling, og for resten af befolkningen. Heri medregnes ikke de 4 msv, som en indbygger i Danmark i gennemsnit modtager årligt fra den naturlige stråling og medicinske undersøgelser. Ved medicinske undersøgelser og behandlinger er der ingen dosisgrænser for patienterne. Her afvejes strålingens gavnlige effekter for den enkelte patient mod de bivirkninger, strålingen kan medføre. Dosisgrænse (msv/år) Person der arbejder med stråling 20 Indbygger i Danmark 1 Tabel 4. Årlige dosisgrænser Al besiddelse og brug af radioaktive stoffer i Danmark kræver som udgangspunkt en tilladelse fra SIS, og alle røntgenapparater skal anmeldes til SIS, før de må anvendes. Forbrugerartikler med radioaktive stoffer - eksempelvis røgalarmer - skal typegodkendes af SIS, før de må markedsføres i Danmark. Det er ikke tilladt at købe forbrugerartikler med radioaktive stoffer, der ikke er godkendt af SIS - heller ikke over internettet eller i udlandet. På SIS hjemmeside - - findes mere information om SIS og al lovgivning vedrørende stråling. Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde 26. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne lov finder anvendelse på brug af og udsættelse

Læs mere

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri 03/2012 RADONSIKRING i eksisterende og nyt byggeri Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes

Læs mere

VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82

VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 2007 Vejledning om lækagesporing med Br-82 Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: lækagesporing, strålebeskyttelse,

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER

VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER 2007 Vejledning om mobile apparater indeholdende lukkede radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005

Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 5. sundhedskontor Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tryk: Salogruppen A/S ISBN trykt udgave: 87-7601-125-9

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser

Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser S und h eds st yr elsen Statens Institut for Strålebeskyttelse Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser 2 0 1 1 Undersøgelse af radioaktiv forurening på

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Strålebehandling i Flensborg

Strålebehandling i Flensborg Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger Beslutningsforslag nr. B 134 Folketinget 2010-11 Fremsat den 3. maj 2011 af Anne Grete Holmsgaard (SF), Sophie Hæstorp Andersen (S) og Thomas Jensen (S) Forslag til folketingsbeslutning om en national

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.

Læs mere

Afskærmning af røntgenanlæg

Afskærmning af røntgenanlæg Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Nye anvisninger om radon fra SBi Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Temadag om indeklima, Vintermøde 7. marts 2011 Introduktion Radon dannes i mange forskellige isotoper i henfaldskæder fra thorium-232,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

UDVALGSHØRING OM HUSEFTERSYNSORDNINGEN

UDVALGSHØRING OM HUSEFTERSYNSORDNINGEN Boligudvalget 2010-11 L 89 Bilag 15 Offentligt Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Boligudvalget UDVALGSHØRING OM HUSEFTERSYNSORDNINGEN Ang. inkludering af radon i tilstandsrapporten

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

GRAVIDITET OG RØNTGENSTRÅLING

GRAVIDITET OG RØNTGENSTRÅLING GRAVIDITET OG RØNTGENSTRÅLING 2005 Graviditet og røntgenstråling Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: røntgenundersøgelse, fertile, graviditet.

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst. Fra januar 2011 til december 2012. Notat

Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst. Fra januar 2011 til december 2012. Notat Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til december 2012 Notat Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til december 2012 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Radon og enfamiliehuse

Radon og enfamiliehuse Radon og enfamiliehuse August 2007 Indhold Forord 3 Hvad er radon? 4 Radon og lungekræft 5 Hvordan kommer radon ind i huset? 6 Radonindhold i boliger varierer 7 Hvad kan jeg gøre? 8 Tjekliste 10 Ventilation

Læs mere

Radon og enfamiliehuse. forside > publikationer > 1998 > her

Radon og enfamiliehuse. forside > publikationer > 1998 > her forside > publikationer > 1998 > her Radon og enfamiliehuse Forord Radon er en radioaktiv luftart og er kræftfremkaldende. Det er derfor af sundhedsmæssige betydning at holde indeholdet af radon i luften

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009 Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER

VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER 2005 Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7

KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7 KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7 HVAD ER KNOGLESKØRHED? Knogleskørhed er en sygdom, der nedbryder knoglerne, så du kan få knoglebrud

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere