strålingsguiden Ioniserende stråling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "strålingsguiden Ioniserende stråling"

Transkript

1 strålingsguiden Ioniserende stråling 2013

2 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Emneord: ioniserende stråling, stråleskader, radon, kosmisk stråling, naturlig stråling Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 2.0 Versionsdato: 30. januar 2013 Format: pdf Foto/illustrationer: National Science Foundation, Washington Post, Rigshospitalet, LG Electronics, Jesper Grønne, Peter Olesen Hove, Solamagic, Clker, Erhvervs- og byggestyrelsen, Berlingske Business, Jydske Vestkysten, Comtool, Statens Institut for Strålebeskyttelse. Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, december For spørgsmål om udgivelsen: Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm Herlev Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

3 Indhold Hvad er stråling? 4 Hvordan påvirker stråling kroppen? 5 Hvor kommer stråling fra? 6 Radon 8 Jordskorpen 9 Kosmisk stråling 10 Fødevarer 11 Medicinske undersøgelser 12 Andre anvendelser af menneskeskabt stråling 14 Myndigheder og lovgivning 15 Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

4 Hvad er stråling? Stråling er overførsel af energi. Stråling kan være naturlig eller kunstigt frembragt. Nogle typer stråling - som varme og synligt lys - kan vi opfatte med vores sanser. De fleste typer stråling kan vi ikke mærke, det gælder blandt andet røntgenstråling og stråling fra radioaktive stoffer. Som det ses i figur 1, forekommer stråling med forskellig energi. Jo højere energi, jo mere kan strålingen påvirke det materiale, den rammer. Nogle typer stråling er så energirige, at de kan løsrive elektroner fra atomer og molekyler og dermed ændre de kemiske egenskaber. Hvis det sker i en levende celle, kan det føre til skader blandt andet på cellens arvemateriale. Stråling med sådanne egenskaber kaldes ioniserende stråling. Kosmisk stråling fra verdensrummet, røntgenstråling og stråling fra radioaktive stoffer er ioniserende stråling. Synligt lys og stråling fra mobiltelefoner, mikrobølgeovne og lignende er ikke så energirig, at strålingen kan løsrive elektroner fra atomer og molekyler. Disse typer stråling kaldes ikke-ioniserende stråling. Dette hæfte omhandler udelukkende ioniserende stråling, som i resten af hæftet vil blive omtalt som stråling. Figur 1. Eksempler på ioniserende og ikkeioniserende stråling Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

5 Hvordan påvirker stråling kroppen? Mennesker udsættes konstant for stråling. Når cellerne i kroppen rammes af stråling, afsættes der energi i cellerne, og det fører til skader. Skader i cellerne opstår konstant, men kroppen er meget effektiv til at reparere dem. Der er dog skader, der ikke bliver repareret. Det kan føre til permanente forandringer i cellerne eller til celledød. Disse typer skader kaldes henholdsvis senskader og akutte skader. Enheder Strålingens biologiske virkning (dosis) udtrykkes i enheden Sievert (Sv). De doser, mennesker udsættes for, er normalt meget små og angives i enheden millisievert (msv). 1 msv =0,001 Sv Senskader Senskader er kræft eller genetiske skader i næste generation. Selv meget små doser kan give senskader. Skaderne skyldes forandringer i cellernes arvemateriale. Kræft kan opstå i de organer, som er blevet bestrålet. Kræftformer som eksempelvis leukæmi og lungekræft kan opstå som følge af bestråling af henholdsvis knoglemarv og lungevæv. Kræften kan være mange år om at udvikle sig. Risiko for kræft Hvis personer hver udsættes for en dosis på 1 msv, kan det forventes, at 5 af dem udvikler en dødelig kræftsygdom senere i livet. Dette skal ses i sammenhæng med, at ca af disse personer vil dø af kræft af andre årsager. En ekstra dosis på 1 msv pr. person vil derfor øge kræftdødeligheden i gruppen fra til dødsfald.. Dyreforsøg viser, at bestråling af kønsorganer udover at kunne medføre kræft i kønsorganerne også kan forårsage genetiske skader i næste generation. Dette er aldrig blevet eftervist for mennesker, men det antages, at stråleudsættelse af kønsorganerne indebærer en meget lille risiko for arvelige genetiske skader. Akutte skader Akutte skader er svigt af organer eller væv som følge af celledød. Dosis skal over kort tid overskride en vis grænse, før akutte skader kan opstå. De akutte skader opstår, når kroppen ikke kan nå at danne nye celler til erstatning for de døde. Et eksempel på en akut skade er forbrænding af huden. Meget store doser kan medføre symptomer som kvalme, opkastninger og blødning fra mave og tarm og kan i værste fald være dødelige. Meget store doser Ved en dosis på 4 Sv over kort tid er risikoen for at dø af stråleudsættelsen omkring 50 %. En dosis på over 10 Sv er næsten altid dødelig. Doser, der medfører alvorlige akutte skader og eventuelt dødsfald, er meget sjældne og er hovedsagligt forekommet i forbindelse med brug af atomvåben og ved alvorlige ulykker i forbindelse med erhvervsmæssig brug af radioaktive stoffer. Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

6 Hvor kommer stråling fra? Omkring 74 % af den stråling, indbyggere i Danmark udsættes for, er af naturlig oprindelse og 26 % er menneskeskabt. På figur 2 ses de gennemsnitlige doser en indbygger i Danmark modtager om året fra naturlig og menneskeskabt stråling. Figur 2. Gennemsnitlig årlig dosis til en indbygger i Danmark Doser fra naturlig stråling stammer fra: Radon, en radioaktiv gas, der dannes i jordskorpen. Gennemsnitligt modtager en indbygger i Danmark en årlig dosis på omkring 2 msv fra radon. Jordskorpens indhold af andre radioaktive stoffer. Gennemsnitligt modtager en indbygger i Danmark en årlig dosis på omkring 0,3 msv fra radioaktive stoffer i jordskorpen udover radon. Fødevarers indhold af radioaktive stoffer. Gennemsnitligt modtager en indbygger i Danmark en årlig dosis på omkring 0,4 msv fra fødevarer. Kosmisk stråling fra solen og vores galakse. Gennemsnitligt modtager en indbygger i Danmark en årlig dosis på omkring 0,3 msv fra den kosmiske stråling. Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

7 Doser fra menneskeskabt stråling stammer fra: Brugen af røntgenstråling og radioaktive stoffer til medicinske undersøgelser. Gennemsnitligt modtager en indbygger i Danmark en årlig dosis på omkring 1 msv fra medicinske undersøgelser. Andre anvendelser af menneskeskabt stråling. Gennemsnitligt modtager en indbygger i Danmark en årlig dosis på omkring 0,04 msv fra andre anvendelser af menneskeskabt stråling. En indbygger i Danmark modtager i gennemsnit 4 msv om året fra naturlig og menneskeskabt stråling I de næste kapitler beskrives nærmere, hvor den naturlige og menneskeskabte stråling kommer fra, og hvordan strålingen giver doser til befolkningen. Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

8 Radon Radon er en radioaktiv gas, som dannes i jordskorpen. Radon siver fra jordskorpen ud i luften. Radon omdannes under udsendelse af stråling til andre radioaktive stoffer. Når disse stoffer indåndes med luften, sætter de sig i lungevævet og øger dermed risikoen for at udvikle lungekræft. Det anslås, at radon er årsag til omkring 9 % af alle lungekræfttilfælde i Danmark svarende til 300 tilfælde pr. år. Lungekræften er typisk år om at udvikle sig. Risikoen for at udvikle lungekræft på grund af radon er omkring 25 gange større for rygere end for ikke-rygere. Figur 3. Radon kan trænge ind i bygninger langs utætheder i fundamenter og langs rørføringer Radon koncentreres i bygninger, hvor det trænger ind via utætheder i fundamenter og gulvkonstruktioner. Radonniveauet er normalt højest i kælder- og stueplan, hvor der er direkte kontakt mellem gulv og jord, og radonniveauet er derfor generelt højere i enfamiliehuse og rækkehuse end i etageejendomme. Radonniveauet er meget afhængigt af, hvor i landet man bor, idet der er stor forskel på jordbundens radonindhold i de forskellige landsdele. På figur 4 ses en vurdering af radonniveauet i enfamilieshuse i danske kommuner. Radonniveauet er lavest på sandede jorde som i Vest- og Nordjylland. De højeste niveauer findes på klippeøen Bornholm. Mere information om radon Der er udgivet en radonguide, som indeholder information om radon, om måling af radonniveauet, og om hvordan radon i boligen undgås. Radonguiden findes på eller Figur 4. Vurderet radonniveau i danske kommuner. Farven viser hyppigheden af huse med et radonindhold over gennemsnittet På grund af geologiske forhold samt forskelle i boligers konstruktioner, luftskifte mv., ligger de årlige doser fra radon til indbyggere i Danmark i intervallet fra ca. 0,5 til 8 msv og i enkelte tilfælde højere. En indbygger i Danmark modtager i gennemsnit 2 msv om året fra radon Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

9 Jordskorpen Jordskorpen indeholder udover radon små mængder af andre radioaktive stoffer. Disse radioaktive stoffer var til stede, da jorden blev dannet, og de bidrager stadig til stråleudsættelsen af mennesker. Indholdet af radioaktive stoffer afhænger af jordskorpens sammensætning. Mængden af radioaktive stoffer er fx større i klipper end i sand. Det betyder, at indbyggere på klippeøen Bornholm er udsat for mere stråling fra jordskorpen end indbyggere i Vestjylland, hvor underlaget hovedsagligt består af sand. Figur 5. Strålingsniveauet afhænger af jordskorpens sammensætning Mursten, beton og andre byggematerialer er fremstillet af råstoffer fra jordskorpen og indeholder derfor også radioaktive stoffer. Bygninger, veje mv. bidrager således også til stråleudsættelsen af befolkningen. Jordskorpens indhold af radioaktive stoffer er lavt og medfører kun beskedne doser til befolkningen. Imidlertid kan udvinding af råstoffer, fx kul og olie, føre til, at radioaktive stoffer koncentreres. Det kan føre til stråleudsættelse af personer, der arbejder inden for sådanne erhverv. En indbygger i Danmark modtager i gennemsnit 0,3 msv om året fra jordskorpen Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

10 Kosmisk stråling Kosmisk stråling er meget gennemtrængende stråling, som hovedsaglig stammer fra solen og vores galakse. Jordens atmosfære svækker den kosmiske stråling. På figur 6 kan ses, hvordan den kosmiske stråling afhænger af højden over havoverfladen. På toppen af de højeste bjerge i alperne, i ca meters højde, er den kosmiske stråling omtrent 10 gange større end ved havoverfladen. Den kosmiske stråling er praktisk taget ens overalt i Danmark, da højdeforskellene er små. Jordens magnetfelt afbøjer strålingen og medfører, at den kosmiske stråling er mindre intens ved ækvator end ved polerne. Intensiteten af den kosmiske stråling er afhængig af solpletaktiviteten. Jo større solpletaktivitet, jo mere intens er den kosmiske stråling. Figur 6. Doser ved 1 times ophold i forskellige højder over havet (1 µsv = 0,001 msv) Doser ved flyvning I flyvehøjder på 10 til 12 km kan intensiteten af den kosmiske stråling være flere hundrede gange større end ved havoverfladen. Tabel 1 viser typiske doser for flyruter. Bemærk at dosis er større for ruter nær polerne end ruter tæt på ækvator. Flyverute Flyvetid (timer) Typisk dosis (msv) København - London 2 0,01 København New York* 7 0,05 København Cairo** 5 0,02 København Tokyo* 12 0,06 København Bangkok** 11 0,04 Tabel 1. Typiske doser for flyvninger fra København * polnær rute **ækvatorial rute Flypassagerer og besætninger kan kun nedsætte doser fra den kosmiske stråling ved at mindske antallet af flyveture og undgå ruter nær polerne. En indbygger i Danmark modtager i gennemsnit 0,3 msv om året fra kosmisk stråling Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

11 Fødevarer Fødevarer har et naturligt indhold af radioaktive stoffer. Når planter optager næringsstoffer og vand fra jorden og atmosfæren, følger små mængder af radioaktive stoffer med. De radioaktive stoffer passerer igennem fødekæden og bliver en del af menneskets kost. Også drikkevand indeholder små mængder af radioaktive stoffer. Fra kosten optages stofferne i kroppen, hvor de efter en tid igen udskilles som en del af stofskiftet. Figur 7. Fødevarer indeholder små mængder radioaktive stoffer Visse almindelige mad- og drikkevarer kan have et højere indhold af naturligt forekommende radioaktive stoffer end andre. Det gælder for eksempel tørrede frugter og nødder, visse krydderier, havregryn, bananer, kød, fisk, te og kaffe. Doser fra indtag af disse fødevarer er yderst beskedne, og ud fra et strålebeskyttelsesmæssigt synspunkt er der ingen grund til at fravælge dem. Ulykker på atomkraftværker har ført til spredning af radioaktive stoffer til fødekæden lokalt. Disse uheld har ikke medført en stigning i den dosis, som indbyggere i Danmark modtager fra fødevarer. Cigaretter og tobaksprodukter indeholder små mængder af radioaktive stoffer. De radioaktive stoffer optages i tobaksplanterne under dyrkning. Ved rygning sætter de radioaktive stoffer sig i lungerne, hvor de bestråler lungevævet og bidrager til risikoen for udvikling af lungekræft. Figur 8. Radioaktive stoffer i tobak bidrager til rygnings skadelige virkninger En indbygger i Danmark modtager i gennemsnit 0,4 msv om året fra fødevarer Holdbarheden af fødevarer kan forlænges ved behandling med stråling. Fødevarerne bliver ikke radioaktive af den behandling, og indtag af bestrålede fødevarer giver derfor ikke doser til befolkningen. Bortset fra krydderier må der ikke sælges bestrålede fødevarer i Danmark. Hvis fødevarer er blevet bestrålet eller indeholder bestrålede ingredienser, skal det fremgå af varedeklarationen. Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

12 Medicinske undersøgelser Røntgenstråling er i mere end 100 år blevet brugt til medicinske undersøgelser, og radioaktive stoffer anvendes også i stor udstrækning til dette formål. Brug af stråling er et helt uundværligt redskab ved undersøgelser af tænder, infektioner, knoglebrud og kræft mv. I Danmark laves der ca. 7 millioner røntgenundersøgelser om året. Halvdelen af disse er røntgenundersøgelser af tænder. Tabel 2 viser eksempler på typiske røntgenundersøgelser og tilhørende doser. Der er stor forskel på doser ved forskellige typer undersøgelser. Eksempelvis er dosis ved en CT skanning ca gange større end dosis ved en almindelig røntgenundersøgelse hos tandlægen. Røntgenundersøgelse Typisk dosis (msv) Tænder, arm, ben 0,01 Lunger 0,1 Mammografi (fire billeder) 0,5 CT-skanning af kroppen 10 Tabel 2. Eksempler på doser ved røntgenundersøgelser Figur 9. Røntgenbillede af brækket knogle i overarm Traditionelle røntgenundersøgelser giver skyggebilleder, som vist på figur 9. CT-skanning, som er en avanceret røntgenundersøgelse, giver mere detaljerede billeder af kroppens indre organer. Metoden blev indført i 1970 erne. Antallet af CT-skanninger er siden vokset markant og bidrager nu med omkring 70 % af den samlede dosis fra røntgenundersøgelser. Figur 10. CT-skanning af hjerne Radioaktive stoffer anvendes til nuklearmedicinske undersøgelser af organers funktion og til påvisning af kræft. I 2010 blev der udført omkring undersøgelser. Tabel 3 viser eksempler på nuklearmedicinske undersøgelser og tilhørende doser. Nuklearmedicinsk undersøgelse Typisk dosis (msv) Nyre 1 Knogle 4 Hjerte 5 PET-skanning 6 Tabel 3. Eksempler på doser ved nuklearmedicinske undersøgelser Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

13 PET-skanning er en nuklearmedicinsk teknik, der primært bruges i forbindelse med kræftundersøgelser. Ved undersøgelsen får patienten indgivet radioaktivt stof, der binder sig til kræftvæv. Kræftens placering og udbredelse i kroppen bestemmes derefter ved en skanning. PETskanning kan afsløre kræft på et meget tidligt stadie. Figur 11. PET-skanning Doser fra medicinske undersøgelser er meget ujævnt fordelt på befolkningen, og gennemsnitsdosen til en indbygger i Danmark dækker over betydelige variationer. En indbygger i Danmark modtager i gennemsnit 1 msv om året fra medicinske undersøgelser Røntgenstråling og radioaktive stoffer anvendes også til behandling af sygdomme - især kræft. De doser, patienter får i forbindelse med strålebehandling, er normalt meget større end ved medicinske undersøgelser og er fordelt på relativt få patienter. Bidraget fra behandlinger er ikke medtaget ved beregningen af den årlige gennemsnitsdosis til indbyggere i Danmark. Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

14 Andre anvendelser af menneskeskabt stråling Ud over den medicinske brug anvendes røntgenstråling og radioaktive stoffer til mange andre samfundsgavnlige formål. I få tilfælde giver det anledning til bestråling af større grupper i befolkningen. I langt de fleste tilfælde er det kun personer, som i forbindelse med deres erhverv arbejder med strålingen, der modtager doser fra disse anvendelser. Befolkningen udsættes for stråling, eksempelvis i forbindelse med brug af røntgenstråling til bagagekontrol i lufthavne og ved anvendelse af visse typer røgalarmer og lyskilder, som indeholder radioaktive stoffer. Dosis fra disse anvendelser udgør langt under 1 % af den gennemsnitlige dosis, som en indbygger i Danmark modtager om året fra den naturlige stråling og fra medicinske undersøgelser. Figur 12. Røgalarm Figur 13. Skanner til bagagekontrol Inden for visse erhverv anvendes røntgenstråling og radioaktive stoffer i stort omfang. Strålingen benyttes fx til sterilisering af medicinsk udstyr, kontrol af svejsninger, bestemmelse af tykkelsen af forskellige produkter, lokalisering af utætheder i rørledninger, røntgenundersøgelser af dyr og til forskning. Det er normalt kun personer, der er ansat i disse erhverv, der modtager doser fra sådanne anvendelser af stråling. Personale på sygehuse og klinikker modtager også doser i forbindelse med deres arbejde med undersøgelser og behandlinger af patienter. Atomkraft indgår ikke i Danmarks energiproduktion, men en række af vores nabolande har atomkraftværker. Under normale forhold medfører driften af atomkraftværker minimale doser til jordens befolkning. Ulykker på atomkraftværker kan dog have alvorlige konsekvenser for mennesker og miljø lokalt og føre til spredning af radioaktive stoffer globalt. Efter ulykkerne på atomkraftværkerne i Tjernobyl i 1986 og i Fukushima i 2011 kunne meget små mængder af radioaktive stoffer fra disse udslip spores i Danmark. Forureningen fra Tjernobyl er årsag til en dosis, der er flere hundrede gange mindre end den gennemsnitlige dosis, som en indbygger i Danmark modtager om året fra naturlig og menneskeskabt stråling. Det radioaktive nedfald efter atomprøvesprængningerne i 1950 erne og 60 erne er årsag til en dosis af samme størrelse. Bidraget fra Fukushima er omtrent 100 gange mindre. En indbygger i Danmark modtager i gennemsnit 0,04 msv om året fra anden menneskeskabt stråling Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

15 Myndigheder og lovgivning Sundhedsstyrelsen er den danske strålebeskyttelsesmyndighed. Myndighedsarbejdet varetages af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS). SIS har til opgave at sikre mennesker, dyr og miljø mod skadelige virkninger fra stråling. Figur 14. Sundhedsstyrelsen er myndighed for strålebeskyttelse i Danmark Principperne for strålebeskyttelse er følgende: Stråling må kun anvendes, når det er berettiget. Det betyder, at de samfundsmæssige gevinster ved anvendelse af stråling til et bestemt formål skal være større end de negative følger af bestråling. Alle doser skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt. Ingen personer må modtage doser, der overstiger fastsatte dosisgrænser. I tabel 4 ses de årlige dosisgrænser for personer, der arbejder med stråling, og for resten af befolkningen. Heri medregnes ikke de 4 msv, som en indbygger i Danmark i gennemsnit modtager årligt fra den naturlige stråling og medicinske undersøgelser. Ved medicinske undersøgelser og behandlinger er der ingen dosisgrænser for patienterne. Her afvejes strålingens gavnlige effekter for den enkelte patient mod de bivirkninger, strålingen kan medføre. Dosisgrænse (msv/år) Person der arbejder med stråling 20 Indbygger i Danmark 1 Tabel 4. Årlige dosisgrænser Al besiddelse og brug af radioaktive stoffer i Danmark kræver som udgangspunkt en tilladelse fra SIS, og alle røntgenapparater skal anmeldes til SIS, før de må anvendes. Forbrugerartikler med radioaktive stoffer - eksempelvis røgalarmer - skal typegodkendes af SIS, før de må markedsføres i Danmark. Det er ikke tilladt at købe forbrugerartikler med radioaktive stoffer, der ikke er godkendt af SIS - heller ikke over internettet eller i udlandet. På SIS hjemmeside - - findes mere information om SIS og al lovgivning vedrørende stråling. Strålingsguiden ioniserende stråling, / 15

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

Orientering om kosmisk stråling Juni 2012

Orientering om kosmisk stråling Juni 2012 Orientering om kosmisk stråling Juni 2012 Kosmisk stråling dannes i universets stjerner og udgør et strålingsfelt, der hele tiden omgiver Jorden. På grund af atmosfærens skærmende virkning er strålingen

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 693 Offentligt Sundhedsstyrelsen J.nr. 7-307-20-95/1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 28. april 2011 Åbent samråd i

Læs mere

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011 Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi

Læs mere

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Vælg farve Vælg billede Røntgenstråler - hvad er risikoen? Radiologisk Afdeling Henvisning fra læge Når du skal have foretaget en undersøgelse

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2

Læs mere

Sundhedsrisiko ved radon

Sundhedsrisiko ved radon Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling Ann Wenzel, Mie Wiese & Ib Sewerin Stråledoser, stråleskader, strålebeskyttelse 2011 Kilder til bestråling af et folk Strålingskilder

Læs mere

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING 16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader

Læs mere

guide Er dit hjem udsat? Den farlige radon sider Læs om den kræftfremkaldende gas Test dit hus: Hvad kan du gøre?

guide Er dit hjem udsat? Den farlige radon sider Læs om den kræftfremkaldende gas Test dit hus: Hvad kan du gøre? Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Den farlige radon Er dit hjem udsat? Læs om den kræftfremkaldende gas Test dit hus: Hvad kan du gøre? Radon er kræftfremkaldende

Læs mere

Overordnede principper for sikkerhed og miljø

Overordnede principper for sikkerhed og miljø Overordnede principper for sikkerhed og miljø Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Overordnede principper

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

Røntgenstråling - er der en risiko?

Røntgenstråling - er der en risiko? Mange mennesker er utrygge ved røntgenstråling Denne patientinformation fortæller dig om, hvad risikoen er ved den røntgenstråling, som anvendes hér på røntgenafdelingen. Risiko Vi udsættes daglig for

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX

Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Januar 2008 Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Ioniserende stråling fra radioaktive kilder forbindes i befolkningen oftest med atomkraft og Tjernobylulykken

Læs mere

Røntgenkilder lovgivning mv.

Røntgenkilder lovgivning mv. Røntgenkilder lovgivning mv. Anita Hougaard Statens Institut for Strålebeskyttelse 15. maj 2014 anj@sis.dk Hvem og hvad er SIS? Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Administration Persondosimetri Industri,

Læs mere

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009 Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været

Læs mere

II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne

II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne Uddrag fra De samlede vejledninger kan ses på www.drs.dk Forord VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER 2. udgave Marts 2003 Disse vejledninger vedr. radiologiske procedurer er udarbejdet i regi af

Læs mere

Radon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber

Radon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber Radon kilder og måling Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber SBi-anvisning 232 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Radon kilder og måling Serietitel SBi-anvisning 232 Format

Læs mere

RADON: FORURENING OG LØSNINGER

RADON: FORURENING OG LØSNINGER RADON: FORURENING OG LØSNINGER TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, VALBY KULTURHUS 25. JUNI KL. 19:00 21:00 Forurening Radon er et indeklimaproblem Hvad er radon, Hvor kommer radon fra Hvad gør radon ved mennesker

Læs mere

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/straalebeskyttelse

Læs mere

Dosis og dosisberegninger

Dosis og dosisberegninger Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen

Læs mere

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også miljø og sundhed Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Formidlingsblad nr. 16, maj 2001 Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001 Juni 2002 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Patientvejledning. CT-scanning

Patientvejledning. CT-scanning Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme

Læs mere

Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg

Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv Hanne N. Waltenburg Europæiske Union EURATOM EURATOM-traktaten Traktat om oprettelse af det europæiske atomenergifællesskab 17. april 1957 Artikel 2:...indføre

Læs mere

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU Historisk perspektiv I 1800-tallet var det kendt, at minearbejdere oftere udviklede lungekræft.

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

STRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur

STRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur STRÅLEBESKYTTELSE Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur 2016 Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE

REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE SEPTEMBER 2015 REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling At-VEJLEDNING D.7.3 Maj 2002 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri 03/2012 RADONSIKRING i eksisterende og nyt byggeri Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes

Læs mere

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Information om røntgenstråler

Information om røntgenstråler Information om røntgenstråler Regionshospitalet Randers og Grenaa Billeddiagnostisk afdeling Regionshospitalet Silkeborg Radiologisk afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive Billeddiagnostisk afdeling

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS

Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS 1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Berettigelse Enhver unødvendig stråleudsættelse bør undgås Optimering Doser til

Læs mere

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm To slags stråling: Partikler Fotoner (hvor kommer fotonerne fra?) Hvor

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

VEJLEDNING OM TRANSPORT AF RØGDETEKTORER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE STOFFER

VEJLEDNING OM TRANSPORT AF RØGDETEKTORER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE STOFFER VEJLEDNING OM TRANSPORT AF RØGDETEKTORER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE STOFFER 2005 Indhold 1 Indledning 1 2 Vejtransport 2 2.1 Erhvervsmæssig vejtransport af røgdetektorer af kategori 1 og 2 2 2.2 Privat vejtransport

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde 26. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne lov finder anvendelse på brug af og udsættelse

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2016 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 Introduktion I Danmark udsættes visse arbejdstagere undertiden for ioniserende stråling, typisk i forbindelse med arbejde

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER

VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER 2007 Vejledning om mobile apparater indeholdende lukkede radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82

VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 2007 Vejledning om lækagesporing med Br-82 Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: lækagesporing, strålebeskyttelse,

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Strålebehandling i Flensborg

Strålebehandling i Flensborg Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når

Læs mere

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003. Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende

Læs mere

Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser

Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser S und h eds st yr elsen Statens Institut for Strålebeskyttelse Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser 2 0 1 1 Undersøgelse af radioaktiv forurening på

Læs mere

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005

Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 5. sundhedskontor Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tryk: Salogruppen A/S ISBN trykt udgave: 87-7601-125-9

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2002 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Indholdsfortegnelse Side Røntgenstråling...1

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007 Juni 2008 ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 1. december 2011 Kontor: Statens Institut for Strålebeskyttelse J.nr.: 1-5010-4/1 Sagsbeh.: ku Grund-

Læs mere

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER 2012 Vejledning om måling af patientdoser til CT-undersøgelser Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Dagens program 12 15-12 45 Frokost 12 45-13 30 Introduktion. Lynkursus. Diverse observationer, anbefalinger 13 30-14 10 Gruppearbejder 14 10-15

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

1. Hvad stopper UV-stråling

1. Hvad stopper UV-stråling 1. Hvad stopper UV-stråling http://fysik-kemifokus.dk/media/1462737/lys-og-farver_aktivitet-11_undersoeg-uv-straaling.pdf 2. UV-strålings gennemtrængningsevne i vand Formål: I skal undersøge UV-strålings

Læs mere

Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering

Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering Thomas Levin Klausen Ansvarlig fysiker Department of Clinical Physiology, Nuclear Medicine & PET Rigshospitalet, University of Copenhagen Denmark

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger Beslutningsforslag nr. B 134 Folketinget 2010-11 Fremsat den 3. maj 2011 af Anne Grete Holmsgaard (SF), Sophie Hæstorp Andersen (S) og Thomas Jensen (S) Forslag til folketingsbeslutning om en national

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere