NATURVIDENSKABELIG FAGGRUPPE PÅ HF

Transkript

1 NATURVIDENSKABELIG FAGGRUPPE PÅ HF Nf-lærerne aftaler indbyrdes, hvem der introducerer klassen for det samlede forløb ved skoleårets start, og herunder hvem der fremlægger en samlet plan for eleverne og gør dem faggruppens mål klart. Introduktion: Hvad er den naturvidenskabelige faggruppe? Og hvad er biologi, geografi og kemi? Eksempler på fællesfaglige problemstillinger Der skal arbejdes med mindst to fællesfaglige forløb Deletimer til Vand Cellen Vandets kredsløb Cellers opbygning og Vandbalanceligning funktion Klima og vandbalancer Diffusion, osmose, fotosyntese/respiration. Nitrat: eutrofiering og grundvandsforurening Blod/kredsløb Andre former for Kvælstofkredsløbet og udvaskning grundvandsforurening: Pesticider Mikroskopi af blad og plantecelle (vandpest) Fotosyntese Algevækst ved forskellige nitat-konc. Nitrifikations-denit.- forsøg Rensningsanlæg, vandværk Titel: Vandforurening Enkel skriftlig rapport, portfolio Periodesystemet Kovalent binding Polære molekyler, især vand og ammoniak Vands tilstandsformer Grundstoffer 1 Svovl 1 Molekylforbindelser 1 Fremstilling af ammoniak 1 Nitratindhold i vand 2 Energi og energiforsyning Lunger/kredsløb Hvordan dannes olien Organisk kemi Kost/ernæring/ fordøjelse/enzymer og hvor findes den: køkken, reservoirbjergarter, Udvalgte stoffers opbygning, Fødekæde/energitransport dæklag. navngivning, Olien: en knap tilstandsform, Kostundersøgelse ressource blandbarhed Enzymforsøg (hjertedissektion?) Evt. Hubbert-kurven Simple redox- Miljømæssige reaktioner, Lukket boks problemer med olie forbrændingsreaktioner,

2 Deletimer til Deletimer til Der er ikke tid til alle de anførte emner i biologi, så man må begynde tidligere og fortsætte længere end anført undersøgelse, se nedenfor Kroppen som et kraftværk 4-5 Andre energikilder brændværdi Energikontor Addition/substitution Molekylbyggesæt 1 fødevarekalorimeter Titel: Energi som ressource og som miljøproblem Mundtlig fremlæggelse efter en synopsis, min. to lærere til stede Salt Levende organismer i salt/fersk vand Ekskursion til Limfjorden/vandløb hvis det er muligt Osmose 1 (salt som konserveringsmiddel) Saltindvidning: havsalt, klimaforhold, evt. Læsø Salt i undergrunden: Danmarks undergrund, lagdeling, saltlagene: hvorfor salthorste Saltudvinding, evt. udvikling af forbrug Saltfabrikken ved Mariager Titel: Saltudvinding og saltforbrug En opgaveaflevering Hvorfor skal vi vaske hænder? Ionbinding Molbegrebet Opløselighed i vand fældningsreaktioner Krystallistion 1 Inddampning 1 Ionforbindelser 1 Saltindhold i vand (Mohr-titrering) 1 Fældningsreaktioner 1 Klassisk genetik Udviklingen af Polære og upolære DNA/proteinsyntese, dødeligheden og stoffer bioteknologi fertilitet Blandbarhed Resistens Udviklingen af intermolekylære kræfter Sundhed/sygdom/ befolkningsstruktur Sæbe, sulfosæbe, infektionssygdomme/ Sygdomstyper: exogene vaskepulver immunsystemet (infektioner)/endogene Desinfektion historisk Øvelser: genetikforsøg, (miljø, livstil, genere, set mikroskopi af dyrkede aldring) bakterier, Noget om epidemirisici, bakteriologiske miljøbetingede undersøgelser af sygdomme, evt. mønter, håndtag, sammenhænge mellem hænder m.m., m/u vask klima og hygiejne (alm. vask + grundig)

3 Deletimer til Mikroskopi 1 Bakteriologisk undersøgelse, kirurgisk håndvask 1 Egen problemformulering Gruppens hjemmeside med links Blandbarhed 1 Sæbefremstilling og anvendelse af sæbe 2 Sur regns betydning for Hvad er sur regn? Syrer og baser, levende organismer i jordbunden/planter/ Hvordan er problemet blevet løst: grundlæggende teori og eksempler, fx om svovl vandlevende organismer internationale aftaler Kemiske reaktioner: Evt. anden luftforurening, rygning tekniske løsninger, evt. besøg på elværk syre-basereaktioner og ph-begrebet Forsøg: måling af ph i jord ved syretilsætning, Hvorfor er det et problem i Asien? Kemiske mængdeberegninger: vandpest ved forskellig ph (samme med Sur regn: et løseligt problem sammenlignet stofmængde, volumen og koncentration bakterier eller andet), puls/blodtryk ved rygning med andre luftforuretningsproblemer Eksperimenter: måling af ph for naturstoffer, ph-indikatorer, titrering af eddikesyre Elværk Repetition Sur regn Titel: Miljøproblemer i fremtiden Større skriftlig rapport Eksamensforberedelse af emner

4 Eksempler på særfaglige forløb Fag Titel Indhold 1. uge: Kroppens energibalance 2. uge: Kroppens iltoptagelse 3. uge: Blodkredsløbet 4. uge: Kondition Produkter BIOLOGI Kroppens fysiologi (kan også indgå i tværfaglige forløb om fx arbejde/energi eller sundhed/sygdom) Energiforbrug og energiindtag. Kroppens energiregnskab undersøges. Kursisterne regner på deres eget energiforbrug. Energiindholdet i udvalgte fødevarer analyseres. Introduktion til (eller repetition af) kulhydrater, fedt og protein samt gennemgang af respirationsprocessen (kroppens energiion) Åndedrætssystemet gennemgås. Kursisternes lungerumfang måles. Der opstilles og afprøves hypoteser for hvilke faktorer, der har betydning for lungernes størrelse. I laboratoriet vises desuden hvad diffusion er og hvorfor cellers størrelse er begrænset. Kroppens kredsløb og blodets sammensætning gennemgås. Fokus på blodets rolle som ilttransportør. Vi ser på hjertets opbygning, evt. ved dissektion af svinehjerte. Vi måler puls og blodtryk i forskellige situationer og snakker om vigtige livsstilssygdomme som rammer blodkredsløbet (hjerte-kar-sygdomme) Teorien fra de foregående tre uger sættes i relation til kroppens iltoptagelse under arbejde. Hvilke ændringer sker der i kroppen når vi går fra hvilke til fysisk aktivitet? Hvordan reguleres iltoptagelsen? Hvad sker der, når iltoptagelsen ikke er tilstrækkelig? Og hvordan forbedrer man kroppens præstationsevne? Desuden kigges på motion ift sundhed. Evt. inddrages muskelarbejde og doping. Kostanalyse Måling af lungerumfang Måling af diffusion i agarterninger ( Hvorfor er celler så små? ) Hjertedissektion Måling af puls og blodtryk Måling af kondital Journaler Rapporter over udvalgte forsøg, fx kostanalyse eller kondital Forløbet kan desuden efterfølges af små gruppefremlæggelser (Powerpoint), hvor kursisterne har uddybet dele af teorien efter eget valg (fx doping, hjertekar-sygdomme, styrketræning, eliteidræt, rygning osv.)

5 Fokus Grundstofferne hvor kommer de fra? Kemi: grundstoffer og deres forbindelser Fagligt Film: Viden om Livets stjernestøv Introduktion til hvordan man læser lektier i kemi Iagttagelse og beskrivelse af Introduktion til at afstemmer reaktionsskemaer Brug af kemisk fagsprog Træning i at afstemme reaktionsskemaer Introduktion til stofmængde Eksperiment i laboratoriet At skrive en kemirapport Atomernes oprindelse i universets stjernetåger. Hvordan dannes de tunge grundstoffer? Vi er alle lavet af det stof, der engang var inde i en stjerne. Forskellen på grundstoffer og kemiske forbindelser Hvad er en kemisk reaktion og hvordan kan den beskrives? Iagttagelser som farveskift og fordampning i kemiske processer kan forklares med hverdagssproget men vi skal også kunne forklare hvad der sker med atomerne og de kemiske forbindelser. Eksperiment vist af læreren: Smeltning og forkulning af hvidt sukker. Hvordan skal tallene i et kemisk reaktionsskema forstås? Eleverne laver opgaver i par, hvor der arbejdes med forskellen mellem atomer og kemiske forbindelser i et reaktionsskema. Der laves træningsopgaver i at forstå forholdene mellem de stoffer, der reagerer, og de er, der dannes. Eksperimentelt arbejde i laboratoriet lavet af eleverne: Fremstilling og afbrænding af knaldpulver. Eleverne får nye og måske overraskende erfaringer gennem, der handler om krystalvand i faste stoffer. Dette bruges fx i affugtere til sommerhuse. Der introduceres to nye begreber, molar masse og stofmængde, der gør det muligt at regne på kemiske reaktioner og forudsige resultatet. Eksperiment vist af læreren: Opvarmning af krystalsoda over bunsenbrænderen. Eksperimentelt arbejde i laboratoriet lavet af eleverne: Et stof opvarmes og skifter farve, når krystalvandet forsvinder. Alle stoffer vejes og resultaterne bruges til at skrive den første kemirapport.

6 FAG Indhold Særfagligt forløb i geografi Geografi Hovedtemaet er Klima i verden Vejret i Danmark og kursisterne vil gennem forløbet opnå en forståelse for klimaet andre steder på jorden og klimaet i Danmark. Eleverne vil blive præsenteret for grundlæggende klimatologi gennem klasseundervisning, gruppearbejde, forsøg og ekskursioner til nærområdet. Der vil altså være en stor variation mellem praksis og teori. Forløbet afsluttes med at eleverne udfærdiger en vejrudsigt for tre døgn på baggrund af indsamlede data. Forløbet lægger op til tværfaglige problemstillinger, hvor fokus vil være på klimaets betydning for menneskets levevilkår. Enkeltfaglige og aktuelle problemstillinger som fx klimaforandringer, klimakatastrofer (orkaner og monsun) og klimaflygtninge vil også blive inddraget i undervisningen. Endvidere vil der arbejdes med cases fra forskellige lande til dels at belyse den store variation i klimaets udbredelse og dens betydning for de enkelte landes landbrug og levevilkår. Kernestof kunne eksempelvis være: Årstidsvariationer Tryk og vinde (sø- og landbrise) Nedbørstyper, luftfugtighed og skyer Cyklondannelse El Niño og La Niña Det globale vindsystem ITK-zonen Orkaner og monsunvinde Klima- og plantebælter Drivhuseffekten Klimaændringer gennem tiden Klimamodeller og fremtiden Klimatiske ekstremer Forsøg Måling af luftfugtighed Årsvariation i solindstråling Forsøg med solenergi Botanisering på himlen Vejrudsigt Måling af varmeø i Aalborg Undersøgelse af Aalborgs byklima, Observatoriet Produktforslag Eleverne vil lære at lave deres egen vejrudsigt samt udfærdige diverse rapporter over forsøg. Links Læreplan Vejledning Naturvidenskabelig faggruppe på EMU