Nr. 38 Velfærd Danskerne: Ældrepleje står for fald AF Anders Pedersen nr grafik 3

Transkript

1 Nr. 38 Velfærd Danskerne: Ældrepleje står for fald AF Anders Pedersen nr grafik 3 Udenlandske læger vælger Danmark fra Efter EU s udvidelse i 2004 strømmede østeuropæiske læger til danske sygehuse. Men i takt med, at konkurrencen om de udenlandske læger er blevet hårdere, har Danmark tabt kampen. Politikere og eksperter advarer om at lade de nuværende nedskæringer kvæle debatten om fremtidens rekrutteringsproblemer. TILTRÆKNINGSKRAFT En times flyvetid østover fra København går litauiske læger stuegang til en løn helt ned til 800 euro eller danske kroner om måneden. Derfor har mange af dem trodset udfordringerne med det danske sprog for at mangedoble deres løn på et dansk sygehus.

2 Men de litauiske og polske læger går i stigende grad uden om Danmark. I 2005 toppede indvandringen med 251 udenlandske læger. Siden er trafikken gået i stå. I 2008 trak bare tre udenlandske læger i en dansk lægekittel. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i. Direktør for Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard, finder det overraskende, at faldet allerede er sket, før indskrænkningerne i sundhedsvæsenet kom i år. Han fremhæver, at manglen på både praktiserende læger og speciallæger herhjemme i fremtiden bliver massiv.»det er bekymrende, at rekrutteringen har været faldende over så mange år. Det skyldes jo nok, at vi enten ikke gør nok for at tiltrække, eller at vi ikke opleves attraktive af de højtuddannede læger fra udlandet. Selv om Danmark lige nu afskediger læger, vil vi igen om få år have brug for de udenlandske læger. Vi må tænke langsigtet.«fra Stockholm har Martin Ratz, administrerende direktør i rekrutteringsvirksomheden Paragona, fulgt indvandringen af østeuropæiske læger til hele Nordeuropa siden Han vurderer, at Danmark står alene med den faldende indvandring af læger.»østudvidelsen betød et sandt boom i lægeindvandringen overalt i Skandinavien. De polske læger var de første til at rykke herop, men i dag er læger fra hele Østeuropa på udkig efter job i Skandinavien. Det er derfor overraskende, at indvandringen til Danmark falder så markant.«ifølge Martin Ratz har Danmark fra begyndelsen været bagud i den internationale konkurrence om at få lægerne indenfor.»svenskerne har eksempelvis hentet læger fra Finland i 40 år. Så her er gedigen erfaring i at integrere udenlandske læger. I Danmark derimod varierer erfaringerne fra sygehus til sygehus, og mange er først kommet i gang nu. Endelig har danske hospitaler nok forventet, at lægerne ville komme af sig selv.«sundhedsordfører for Venstre Birgitte Josefsen vil ikke kommentere de konkrete tal, men er fortrøstningsfuld.»tallene viser ikke, hvordan den samlede lægemangel håndteres i Danmark. Jeg afskriver ikke lægeindvandringen, men de grundlæggende problemer med lægemangel skal altså først og fremmest løses med uddannelse i Danmark.«Hos SF savner sundhedsordfører Jonas Dahl en strategi for, hvordan den nedadgående rekrutteringskurve knækkes.»selvfølgelig skal Danmark ikke bare plyndre læger fra Østeuropa, men tallene viser med al tydelighed, at rekrutteringen mangler at komme op i gear. Med nedskæringerne kan man kun frygte, at det bliver sværere at tiltrække dygtige læger fra udlandet.«lægerne bliver På Himmerland Sygehus har direktør Christen Lyhne hentet godt 10 læger i udlandet typisk fra Ungarn, Bulgarien og Polen. Han fremhæver, at de udenlandske læger ofte udfylder speciallægestillinger på sygehuset. Han advarer dog også mod at undervurdere, hvad det kræver at indkøre den enkelte læge.

3 »Nogle læger kan nærmest træde direkte ind i turnus, mens andre skal indkøres over nogle måneder, hvis rutinerne fra eksempelvis Polen skal tilpasses. Samlet set er det dog en enorm gevinst for sygehuset.«det er imidlertid ikke blot østeuropæere, der fylder op i statistikken. Kigger man uden for Europa, kommer lægerne især fra flygtningelande. 200 læger uddannet i hjemlandene Irak og Afghanistan havde i 2009 fundet vej til de danske sygehuse. Der er indtil videre langt mellem større rekrutteringsprojekter herhjemme. Det hidtil største forsøg blev gennemført af Region Midtjylland. Her førte akut lægemangel i 2007 til beslutningen om at hente 26 læger i Indien. Konsulent Jørn Koch tilrettelagde i den anledning seks måneders forberedende danskuddannelse for lægerne, heraf fire i Indien. Han understreger, at tilpasningen til dansk kultur er den vigtigste, men også mest uforudsigelige udfordring.»det var ret let at finde frem til de velkvalificerede læger. Det er derimod langt sværere at forudse, om lægerne kan falde til i Danmark. En af lægerne tog eksempelvis tilbage til Indien, fordi ægtefællen ikke kunne finde arbejde.«i dag arbejder 20 af de 26 læger fortsat på regionens sygehuse. Jørn Koch fremhæver evnen til at holde på lægerne som rekrutteringsprojektets største succes.»det er klart, at vi skal holde kunne holde på dem, men ingen selvfølge. Når lægerne bliver her, vidner det om, at den intense forberedelse har båret frugt.«sundhedsstyrelsens tal bekræfter, at en stor del af de udenlandske læger bliver i flere år. 47 af de 67 polske læger, der kom til Danmark i 2004, arbejder her fortsat fem år efter. Sygehusdirektør Christen Lyhne fremhæver, at faglig trivsel er afgørende for at fastholde lægerne.»en del rejser selvfølgelig hjem efter nogle år, men for andre bliver det lokale miljø i Himmerland et springbræt til at fortsætte karrieren i Danmark. Hos os har lægerne mulighed for at få pudset fagligheden af. Det giver dem ballast til at rykke videre til et større dansk hospital. Så fastholdelse er ikke alt.«kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen Maria Nørby glæder sig over, at mange udenlandske læger bliver.»når man har brugt ressourcer på rekruttering og sprogundervisning, er det naturligvis helt afgørende, at de som minimum bliver nogle år. Men det kræver, at sygehusene tænker ud over arbejdslivet og også leverer rammerne for at drive familie her.«jagten på de vise sten De lokale erfaringer er ifølge Maria Nørby afgørende at bygge videre på. Hun fastholder dog, at de skal bakkes op af samlede initiativer, der kan gøre hverdagen lettere for både lægen og det lokale sygehus. Netop det arbejder de især med i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

4 »Vi gør, hvad vi kan for at lette bureaukratiet mest muligt, så ægtefællerne eksempelvis kan hjælpes til at få job samme sted, som skattekortet ordnes. Men det er klart, at der ligger en enorm koordinationsopgave i at sikre, at alle udenlandske læger, der kommer hertil, føler sig velkomne.«martin Ratz fra Paragona mener, at danske hospitaler slås med et fortegnet billede af fattige østlæger, der vil tage imod hvad som helst. Han mener, at konkurrencen om lægerne det seneste par år er blevet benhård.»de østeuropæiske læger er blevet betydeligt mere selektive, når de skal vælge, hvor de vil slå sig ned. De søger ofte om autorisation i tre eller fire forskellige lande samtidig og vælger derefter, hvilket land der passer dem bedst. Her spiller ikke bare løn, men også sprog, kultur og klima ind. Et stort antal polske læger har eksempelvist søgt til Spanien.«Jonas Dahl (SF) mener, at Danmark skal blive bedre til at sælge sig selv.»vi skal være langt bedre til at markedsføre Danmark som et attraktivt land. I Danmark får lægerne en række fordele, som de ikke får i andre lande. Det gælder alle velfærdsydelserne, som vi kender, men også efteruddannelsen på hospitalerne, som er gratis.«birgitte Josefsen (V) advarer i stedet om overdreven fokus på den udenlandske rekruttering.»kommer lægerne til Danmark, er det selvfølgelig fint, og vi har da også gode lokale eksempler på, at det allerede sker. Men vi har altså også fokus på en masse andre ting, der virker på lægemanglen. Eksempelvis overfører vi flere opgaver fra læger til sygeplejersker.«kontant gevinst På Himmerland Sygehus er Christen Lyhne ikke i tvivl om, at rekrutteringen er pengene værd, selv om prisen ofte løber op i en halv million.»det er en dyr affære uanset, om vi køber et fuldt rekrutteringsforløb hos et bureau eller selv tilrettelægger det. I fremtiden kan koordineringen mellem sygehusene muligvis gøre det billigere. Men i sidste ende skal vi indstille os på, at det her koster.«jonas Dahl fra SF var som regionsmedlem i Region Midtjylland med til at beslutte at hente de indiske læger til Danmark. Her kostede hver læge kroner. Også han finder, at pengene er givet godt ud.»på trods af udfordringerne har projektet været en succes. Det har givet os vigtige erfaringer, der kan bruges andre steder i landet. Jeg vil ikke være med til at opgive de udenlandske læger, hvis alternativet er ringere ydelser eller dyre vikartimer.«jes Søgaard minder om, at de udenlandske læger ofte autoriseres som speciallæger, og at sådan en uddannelse koster 2,5 til 3,0 millioner kroner.»det her handler ikke kun om penge, men mindst lige så meget om at skaffe ny viden til det danske lægemiljø. Her vil udenlandske læger i det lange løb udgøre et væsentligt bidrag.«

5 Lægemangel i udkantsdanmark I foråret dokumenterede A4, at 26 procent af de praktiserende læger er over 60 år. Især i udkantsdanmark er mange klar til pension. Jes Søgaard påpeger, at rekrutteringen af praktiserende læger bør ligge højt på dagsordenen indtil 2015, hvor manglen topper.»fordelingen af de praktiserende læger er et stort problem, og måske vil de nuværende indskrænkninger på sygehusene lokke flere læger ud til halvtomme lægepraksis. Ellers kan udenlandsk rekruttering være vejen frem. Problemet er naturligvis, at disse stillinger kræver en stærk tilpasning til lokale forhold, både hvad gælder sprog og kultur.«jes Søgaard fremhæver, at lægerne både skal have den formelle godkendelse til at praktisere og lysten til at drive deres egen praksis i et lokalmiljø. Men andre nordiske lande har gode erfaringer netop her:»i både Sverige og Norge har lægemanglen i yderområderne stået på i rigtig mange år. Så her har der simpelthen ikke været nogen vej udenom. I dag er det helt almindeligt at hente en læge fra Polen til en lokal lægepraksis. Så selvfølgelig kan det også lade sig gøre i Danmark,«siger Martin Ratz. Jes Søgaard frygter, at den manglende rekruttering vil bide sig fast med de nuværende nedskæringer.»det nytter ikke noget at lægge rekrutteringen på hylden, fordi sygehusenes akutbehov er mindsket. Arbejdet med at skabe et navn for Danmark i udlandet kræver minimum tre år. Så fremtidens lægemangel skal mødes af initiativer nu.«i Arbejdsmarkedsstyrelsen ser Maria Nørby en særlig udfordring i at fastholde Danmarks evner til at rekruttere i en periode, hvor der er længere mellem lægestillingerne.»man kan ikke bare skrue op og ned for indvandringen fra den ene dag til den anden. Hvis sundhedssektoren står med ny speciallægemangel inden for få år, må der tænkes langsigtet. Udenlandske læger kan ikke løse hele problemet, men er en del af løsningen.«anders Pedersen Illustration Flemming Dupont grafik3

6

7