RIDEKLUBBER I DANMARK EN UNDERSØGELSE AF FORENINGERNE I DANSK RIDE FORBUND

Transkript

1 RIDEKLUBBER I DANMARK EN UNDERSØGELSE AF FORENINGERNE I DANSK RIDE FORBUND MICHAEL FESTER

2 Titel Rideklubber i Danmark En undersøgelse af foreningerne i Dansk Ride Forbund Forfatter Michael Fester Øvrige bidragere til rapporten Kasper Lund Kirkegaard, Ane Bisgaard og Team Analyse Omslagslayout SkabelonDesign Øvrig grafik og opsætning Michael Fester Forside foto Colourbox Udgave 1. Udgave, Brøndby, oktober, 2014 Udgiver Team Analyse, DIF Udvikling Danmarks Idrætsforbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby T: XX XX E: Analyse@dif.dk W: Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 4 METODE... 5 KLUBDRIFT... 8 MEDLEMSTAL Rekruttering og fastholdelse af medlemmer års reglen FRIVILLIGHED ØKONOMI STÆVNEAKTIVITETER BREDDEAKTIVITETER ELITE OG TALENTUDVIKLING UDDANNELSE LOVGIVNING SKOLEREFORM DANSK RIDE FORBUND Fremtidige indsatsområder... 47

4 4 Rideklubber i Danmark Indledning INDLEDNING Dansk Ride Forbunds (DRF) foreninger har i de senere år været igennem en række nødvendige ændringer fremtvunget af især nye lovkrav på området samt en generel økonomisk tilbagegang i samfundet. Disse ændringer betyder også, at DRF s nuværende strategi, kaldet Strategi 2016, ikke længere er dækkende for de udfordringer og problemstillinger, rideklubberne møder i dagligdagen. Derfor har DRF besluttet at lave en ny strategi, Ambition 2020, som skal være baseret på klubbernes ønsker og behov. Til dette formål har DRF konstrueret en figur, hvori de ti hovedtemaer for en rideklub er oplistet. Figuren kan ses herunder. Figur 1 Klubbernes ønsker og behov Baseret på figuren kan man se, at DRF s fremtidige strategi primært skal tage udgangspunkt i klubbernes ønsker og behov indenfor de nævnte ti områder. I forbindelsen med udarbejdelsen af den nye strategi har DRF i samarbejde med Team Analyse i Danmarks Idrætsforbund (DIF) udarbejdet nærværende rapport, som er en afrapportering af en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt DRF s foreninger. Tidligere er delnotat 1, Ridesporten i Danmark, blevet udgivet. Notatet samlede op på en lang række datakilder og analyserede på den aktuelle situation for ridesporten i Danmark med et særligt fokus på udviklingen i Dansk Ride Forbund. Delanalyse 2, som er et internt ikke-udgivet notat, omhandlede en række fokusgruppeinterviews foretaget blandt foreningsledere og distriktsformænd. Delanalyse 3, som offentliggøres med denne rapport, omhandler en spørgeskemaundersøgelse, der har set nærmere på klubbernes behov indenfor de ti hovedområder. Delanalysen følger derfor ligeledes disse ti temaer i sin opbygning. Indledningsvis redegøres der kort for metoden bag spørgeskemaundersøgelsen, hvor det diskuteres, hvor repræsentativt undersøgelsen kan regnes for at være. Dernæst analyseres der på resultaterne indenfor de ti hovedområder, hvor der ligeledes kigges på bl.a. medlemstal og udviklingen i disse som en forklarende faktor for de indkomne svar.

5 5 Rideklubber i Danmark Metode METODE I det følgende afsnit redegøres der for den valgte metode, herunder diskuteres hvorvidt, at data brugt i undersøgelsen kan regnes for at være valide samt hvilke eventuelle forbehold, der skal tages ved læsning af denne rapport. Rapporten er en afrapportering af en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført blandt Dansk Ride Forbunds foreninger. I alt blev 461 foreninger inviteret til at deltage i undersøgelsen. Af disse valgte 219 at besvare spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 47,5 pct. For en undersøgelse af denne type er det en svarprocent, der ligger en smule over det forventede, og den må derfor betegnes som værende ganske tilfredsstillende. I undersøgelser af denne type viser erfaringer fra tidligere lignende undersøgelser, at det typisk er de større foreninger, som deltager. Det er ligeledes tilfældet i denne, hvilket kan ses i tabel 1 herunder. Tabel 1 Medlemmer pr. forening Deltaget i undersøgelsen Medlemmer pr. forening Ikke deltaget i undersøgelsen DRF - total 133,9 117,4 127,9 Tabel 1 viser, at den gennemsnitlige forening i undersøgelsen har 133,9 medlemmer, hvilket er en smule højere end den gennemsnitlige forening i Dansk Ride Forbund, som har 127,9 medlemmer. Gennemsnitsstørrelsen blandt de foreninger, som ikke har deltaget i undersøgelsen er 117,4 medlemmer. Det betyder med andre ord, at undersøgelsen generelt set rummer data fra de lidt større foreninger, mens flere af de små rideklubber ikke har deltaget i undersøgelsen. Alligevel vurderes det, at datasættet samlet set er af en sådan en kvalitet, at det er stort set repræsentativt for rideklubberne i DRF. Igennem hele rapporten vil størrelsen på den enkelte forening være en baggrundsinformation, som bruges til at forklare eventuelle forskelle i resultaterne. Til dette formål er der lavet fire forskellige grupperinger af de deltagende rideklubber baseret på deres seneste medlemstal i Grupperne er konstrueret således, at der er lige mange foreninger i hver af grupperingerne. Det skal dertil nævnes, at seks af de deltagende klubber er åbnet efter medlemsregistreringen i 2013, hvorfor de ikke har noget medlemstal registreret i Det Centrale Foreningsregister (CFR), hvor medlemstallene i denne rapport er hentet fra. For at blive optaget som medlem i DRF er der et medlemskrav på 50 medlemmer, hvorfor DRF har medlemstallene. De er dog ikke inkluderet i denne undersøgelse. De seks klubber tæller derfor ikke med, når resultater opdeles på baggrund af medlemstal, da deres størrelse pt. er ukendt. De fire grupperinger kan ses i tabellen herunder.

6 6 Rideklubber i Danmark Metode Tabel 2 - Medlemsgrupperinger Medlemsgruppe Antal 0-67 medlemmer % medlemmer % medlemmer % 186 eller flere medlemmer % Total % Der er kun én forening mere i grupperingen for de mindste foreninger end i de tre andre grupperinger, der alle er lige store. Ofte benyttes gennemsnitsstørrelsen for de foreninger, som har angivet et bestemt svar. Dette er gjort ved at tage det gennemsnitlige medlemstal for de klubber, som har angivet et specifikt svar. Ved at gøre dette kan man danne sig et indtryk af, om der er forskel på besvarelserne i forhold til, om der er tale om små eller store foreninger.. En anden baggrundsinformation, der går igen gennem hele rapporten, er den enkelte forenings udvikling i medlemstal. I DIF findes årlige medlemstal fra 2001 og frem. Der findes dog en lang række foreninger, som er åbnet efter Derfor måler udviklingen perioden fra foreningens første medlemstal, dog tidligst 2001, og frem til seneste medlemstal i Samlet set er udviklingen for alle de deltagende klubber et gennemsnitligt medlemstab på 5,29 medlemmer siden første medlemstal. Det vil med andre ord sige, at når der tales om en gennemsnitlig udvikling i medlemstallet for de enkelte klubber, er der tale om udviklingen fra det først registrerede medlemstal fra 2001 og frem. Igennem rapporten er dette opdelt på specifikke svar, hvor man kan se den gennemsnitlige udvikling blandt klubber, som har angivet et specifikt svar. Udover denne overordnede udvikling foretages der flere steder den samme beregning for de fem aldersgrupperinger i DIF-regi. Alderskategorierne er dog først beregnet fra 2006, hvorfor udviklingstallet i disse tilfælde er baseret på første medlemstal, dog tidligst 2006, indenfor den enkelte aldersgruppering. Den sidste gennemgående baggrundsvariabel i af rapporten er den geografiske spredning blandt de deltagende klubber. Som mål for den geografiske spredning er der benyttet landsdele. I praksis er det de fem regioner, hvoraf Region Syddanmark er blevet opdelt i Sønderjylland og Fyn & Øerne for at sikre at den store geografiske spredning i Region Syddanmark er dækkende for ridesporten. I nedenstående tabel kan antallet af deltagende klubber for hver af de seks landsdele aflæses. Derudover kan de enkelte landsdele samlede andel af DRF s foreninger aflæses. Tabel 3 Respondenter fordelt på landsdele Landsdele Antal i undersøgelsen i DRF Hovedstaden 39 17,8 % 18,4 % Midtjylland 38 17,4 % 23,0 % Nordjylland % 15,1 % Sjælland 42 19,2 % 16,4 % Sønderjylland 45 20,5 % 17,8 % Fyn & Øerne 20 9,1 % 9,4 % Total % 100,1 % 1 1 Summerer til 100,1 grundet afrunding af decimaler.

7 7 Rideklubber i Danmark Metode Tabellen viser, at der er en nogenlunde jævn geografisk fordeling, hvor der dog er en mindre underrepræsentation af klubber fra Midtjylland, men overordnet set er den geografiske spredning i undersøgelsen repræsentativ for DRF.

8 8 Rideklubber i Danmark Klubdrift KLUBDRIFT Det første tema, der analyseres på, er klubdriften, der overordnet set handler om den daglige drift af rideklubben. I delanalyse 1 kunne man læse, at rideklubberne de senere år generelt er gået tilbage i medlemstallet, hvilket naturligvis har en indflydelse på den daglige klubdrift. På trods af dette, er der rideklubber, der fortsat melder om ventelister, hvilket betyder, at de ikke pt. har mulighed for at optage flere nye medlemmer, selvom ønsket fra potentielle medlemmer er til stede. I tabellen herunder kan andelen af foreninger med en nuværende venteliste fordelt på de fire medlemsgrupperinger aflæses. Tabel 4 Venteliste eller ej Har klubben pt. en venteliste for at blive optaget som medlem? Ja Nej 0-67 medlemmer 1,9 % 98,1 % medlemmer 9,4 % 90,6 % medlemmer 13,2 % 86,8 % 186 eller flere medlemmer 9,4 % 90,6 % Total 8,5 % 91,5 % I tabel 4 kan man se, at 8,5 pct. af rideklubberne pt. har en venteliste for at blive optaget som medlem, mens langt de fleste ikke har en sådan. Det betyder, at der findes klubber, der har en venteliste, men omfanget af problemet med manglende pladser i rideklubberne er, overordnet set, ikke et stort og generelt problem. Langt de fleste klubber har således ikke ventelister. Naturligvis skal man overveje, hvordan man kan forbedre mulighederne for de klubber med ventelister, men ud fra ovenstående tabel er denne udfordring ikke et indsatsområde, der bør prioriteres højt i de kommende arbejdsopgaver. En rideklub kan variere meget i aktivitetsudbud, og der er således store forskelle på, hvad den enkelte rideklub tilbyder. I nedenstående tabel kan det ses, hvor stor en andel af rideklubberne, der udbyder en række af de mest overordnede aktiviteter. Tabel 5 Aktiviteter i rideklubben Aktiviteter Privatundervisning 78,1 % Ridelejr 68,5 % Opstaldning af private heste 66,7 % Elevskole 66,2 % Breddeaktiviteter 53,9 % Kursusvirksomhed 42,0 % Tabellen viser, at størstedelen af rideklubberne, 78,1 pct., tilbyder privatundervisning i forskellige former. For mange rideklubber finansieres den daglige drift i et vist omfang af indtægterne ved privatundervisningen af børn og voksne. Det er således helt essentielt for rideklubbernes mulighed for økonomisk overlevelse, at der er velfungerede undervisningsforhold. en er lidt højere end ved elevskoler, som 66,2 pct. af rideklubberne har.

9 9 Rideklubber i Danmark Klubdrift Kun lidt over halvdelen af rideklubberne tilbyder breddeaktiviteter. Begrebet kan dække over en række forskellige aktiviteter, som ikke er let af afgrænse. Det dækker eksempelvis over aktiviteter som TREC, Ponygames og Pas de Deux. Det er muligvis et godt sted at sætte ind for fremtidige indsatser, således at flere klubber tilbyder breddeaktiviteter i forsøget på at rekruttere nye medlemmer. Det er et faktum, at bredden er langt større end eliten, hvorfor man med fordel kan tilbyde aktiviteter for den store gruppe af bredderyttere, hvor det pt. kun er lidt over halvdelen af rideklubberne, som har aktiviteter målrettet denne gruppe. Hvis der fokuseres på antallet af ovenstående aktiviteter, de enkelte klubber tilbyder, er det interessant, at der ikke er nogen af klubberne, som ikke har angivet nogen af aktiviteterne. Fordelingen kan ses i tabellen herunder. Tabel 6 Antal aktiviteter Antal aktiviteter 1 13,2 % 2 10,5 % 3 18,3 % 4 20,5 % 5 20,5 % 6 16,9 % Der er således stor forskel på antallet af aktiviteter, hvor langt de fleste klubber har mere end én aktivitet, og over halvdelen af klubberne har fire eller flere af ovenstående aktiviteter. Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem hvilke aktiviteter, klubberne har. Det kan derfor ikke identificeres om en klub sandsynligvis har visse andre aktiviteter på baggrund af én aktivitet klubben reelt set har. Gennemsnitligt har hver klub 3,8 af ovenstående aktiviteter, hvorfor det er svært at udtale sig mere præcist om en egentlig sammenhæng. Interessant nok er den eneste sammenhæng mellem aktivitetsudbud og klubbens økonomiske situation at finde blandt klubberne med elevskoler. Klubber, som har elevskoler, har en større sandsynlighed for at have underskud ved seneste årsregnskab fremfor de klubber, som ikke har elevskoler. 22,8 pct. af de klubber, som har elevskoler, havde underskud ved seneste årsregnskab mens kun 10,8 pct. af de klubber, som ikke har elevskoler, havde underskud. Hvis der kigges nærmere på hvilke foreninger, der har elevskoler, tegner der sig et interessant billede i tabellen herunder. Tabel 7 Elevskoler fordelt på medlemsgrupperinger Elevskole 0-67 medlemmer 33,3 % medlemmer 60,4 % medlemmer 83,0 % 186 eller flere medlemmer 90,6 % Total 66,7 % 2 I tabellen er det tydeligt, at der er en sammenhæng mellem rideklubbens størrelse og sandsynligheden for, om klubben har elevskoler. Næsten samtlige af de større klubber har således en elevskole, mens det kun er tilfældet for en tredjedel af de 2 De 66,7 pct. angivet er højere end de 66,2 pct. angivet i tabel 5, hvilket skyldes de seks klubber som er oprettet i 2014, og dermed er fjernet fra denne tabels beregninger.

10 10 Rideklubber i Danmark Klubdrift mindste klubber. Det er dertil vigtigt at nævne, at samtlige af de klubber med venteliste har en elevskole, hvorfor man kan sige, at ventelisterne udelukkende er gældende for elevskoler. Blandt de klubber som svarede, at de har elevskoler, er det ligeledes undersøgt, hvor mange elevskoleryttere klubben har. I nedenstående tabel er det gennemsnitlige antal elevskoleryttere fordelt på de fire medlemsgrupperinger. Tabel 8 Gennemsnitlige antal elevskoleryttere fordelt på medlemsgrupperinger Elevskoleryttere af Elevskole i gns. medlemmer 0-67 medlemmer 34,5 83,6 % medlemmer 54,9 61,3 % medlemmer 81,3 55,6 % 186 eller flere medlemmer 152,2 58,3 % Total 94,5 61,4 % Tabellen viser en forventet sammenhæng mellem klubbens størrelse og antallet af elevskoleryttere. Den gennemsnitlige elevskole har 94,5 elever, mens de største foreninger gennemsnitligt har over 150 elever. De mindste rideklubber har gennemsnitligt kun 34,5 elever. Sammenhængen imellem de to er dog naturlig og sandsynligvis selvforstærkende. Større klubber er større netop, fordi de har flere elevskoleryttere, men dette skyldes med stor sikkerhed også, at de har faciliteterne til at rumme de mange elevskoleryttere. Dertil kommer, at de i de mindste klubber fylder elevskoleryttere andelsmæssigt langt mere, hvor hele 83,6 pct. i gennemsnit er elevskoleryttere, mens det i de større klubber kun er lidt over halvdelen. Samlet set står elevskolerytterne for 61,4 pct. af medlemmerne i klubberne med elevskoler. Der er sandsynligvis også en større chance for, at elevskolerytterne fortsætter som medlemmer fremadrettet i de klubber, hvor man har været elevskolerytter fremfor i klubber uden elevskoler. Hvis fokus flyttes over på opstaldningen af private heste, kan vi i nedenstående tabel se andelen af de fire medlemsgrupperinger, der har opstaldning af private heste. Tabel 9 Opstaldning af private heste Opstaldning af private heste 0-67 medlemmer 57,4 % medlemmer 56,6 % medlemmer 77,4 % 186 eller flere medlemmer 81,1 % Total 68,1 % 3 Også her er der en sammenhæng mellem klubbens størrelse og hvorvidt, at klubben har opstaldning af private heste. Hele 81,1 pct. af de største rideklubber har opstaldning af private heste, mens det kun gør sig gældende for lidt over halvdelen af de mindre klubber. At have private heste kan være en god indtægtskilde for rideklubben, men det kræver selvsagt også, at faciliteterne og hele set-up et kan håndtere det. Det er igen tydeligt, at de største klubber har større faciliteter og dermed bedre muligheder for at tilbyde opstaldning af private heste end de mindre klubber. 3 Også her adskiller værdien sig fra totalen i tabel 5. Dette skyldes som nævnt de seks respondenter der er oprettet i 2014, og dermed ikke har et medlemstal.

11 11 Rideklubber i Danmark Klubdrift I tabellen herunder er det vist, hvor mange opstaldede private heste klubberne i de forskellige medlemsgrupperinger gennemsnitligt har. Tabel 10 Gennemsnitligt antal opstaldede private heste Gns. antal opstaldede Opstaldning af private heste private heste 0-67 medlemmer 12, medlemmer 19, medlemmer 20,8 186 eller flere medlemmer 38,5 Total 24 Der en også i denne tabel en naturlig sammenhæng mellem klubben størrelse og antallet af opstaldede private heste. Gennemsnitligt har klubberne 24 private heste opstaldet. Et andet vigtigt punkt for driften af en rideklub er økonomien, som der analyseres på i et senere afsnit i rapporten. I det følgende afsnit ses der nærmere på forhold, der påvirker klubbernes medlemstal, herunder hvordan klubbernes medlemsudvikling har været.

12 12 Rideklubber i Danmark Medlemstal MEDLEMSTAL Som tidligere vist har 8,5 pct. af rideklubberne pt. en venteliste for nye medlemmer, hvilket betyder, at langt de fleste rideklubber fortsat har mulighed for at optage nye medlemmer. I dette afsnit fokuseres der på hvilke forhold, der kan have betydning for klubbens medlemstal. Det bliver sat i forbindelse med dels det nuværende medlemstal og dels klubbens udvikling i medlemstal. REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF MEDLEMMER Erfaringer viser, at for at fastholde og rekruttere medlemmer kræves det, at der i et vist omfang gøres noget aktivt fra klubbens side. Det gælder både i forhold til at rekruttere nye medlemmer men i ligeså høj grad også for at fastholde de eksisterende medlemmer. I tabellen herunder er rideklubberne blevet spurgt, hvorvidt de gør noget aktivt for at rekruttere og fastholde nuværende medlemmer. Tabel 11 Rekruttering og fastholdelse af medlemmer Har din klub gjort noget aktivt for at rekruttere eller fastholde nuværende medlemmer? Ja, for at rekruttere nye 9,6 % Ja, for at fastholde eksisterende medlemmer 10,0 % Ja, begge dele 58,9 % Nej 19,2 % Ved ikke 2,3 % Tabellen viser, at langt de fleste af rideklubberne både gør noget aktivt for at rekruttere og fastholde medlemmerne. Hele 58,9 pct. har angivet dette som deres svar på spørgsmålet. Der er også omkring 10 pct., der kun gør noget aktivt for hhv. at rekruttere nye eller fastholde eksisterende medlemmer. Det er dog en smule bekymrende, at knap 20 pct. eller hver femte af rideklubberne ikke gør noget aktivt hverken for at rekruttere eller fastholde medlemmer. Fra DRF s side kan man overveje aktivt at forsøge at få klubberne til at lave nogle tiltag; dels for at rekruttere, dels for at fastholde medlemmer. De 19,2 pct., som ikke gør noget aktivt for at rekruttere og/eller fastholde medlemmer, kan opdeles på regioner for at se, om der er geografiske forskelle. I nedenstående tabel kan aflæses andelen af klubberne i de fem regioner, som ikke gør noget aktivt for at rekruttere og fastholde medlemmer. Tabel 12 af klubber som ikke gør noget aktivt for at rekruttere og fastholde medlemmer fordelt på regioner af klubberne som ikke gør noget aktivt Hovedstaden 28,2 % Midtjylland 10,5 % Nordjylland 28,6 % Sjælland 11,9 % Sønderjylland 15,6 % Fyn & Øerne 25,0 % Total 19,2 %

13 13 Rideklubber i Danmark Medlemstal Tabellen vidner om store geografiske forskelle, hvor det især er klubberne i Hovedstaden, Nordjylland og Fyn & Øerne, som ikke gør noget aktivt for at rekruttere og fastholde medlemmer. Det kan derfor betale sig at målrette en fremtidig strategisk indsats indenfor dette område imod netop disse geografiske områder. En oversigt over den gennemsnitlige størrelse på de klubber, der har svaret i hver af de ovenstående kategorier, giver et indtryk af, at der er fordele forbundet med at gøre noget aktivt ift. både eksisterende samt nye medlemmer. Tabel 13 Gennemsnitligt antal medlemmer blandt de klubber, der både rekrutterer og fastholder Har din klub gjort noget aktivt for at rekruttere eller fastholde nuværende medlemmer? Medlemmer i gns. Ja, for at rekruttere nye 126,9 Ja, for at fastholde eksisterende medlemmer 131,6 Ja, begge dele 138,8 Nej 120,0 I denne tabel kan sammenhængen mellem det gennemsnitlige antal medlemmer fordelt på de fire svarkategorier aflæses. Der er gennemsnitligt 138,8 medlemmer i de klubber, som aktivt gør noget for både at rekruttere og fastholde i forhold til de klubber, som ikke gør noget aktivt, der gennemsnitligt har 120 medlemmer. Det er altså 18,8 medlemmer mere i gennemsnit. Dertil viser tabellen også, at der er lidt flere medlemmer blandt de klubber, der har aktive tiltag for at fastholde deres eksisterende medlemmer fremfor de klubber, der udelukkende er fokuseret på at rekruttere nye medlemmer. Hvis ovenstående besvarelser i tabel 13lægges sammen til hhv. ja og nej, hvor ja repræsenterer dem, der gør noget aktivt, og nej repræsenterer dem, der ikke gør noget, viser der sig store forskelle. Resultatet er, at det godt kan betale sig at foretage aktive handlinger i relation til medlemstallet. Dette kan ses i tabellen herunder. Tabel 14 Rekruttering og fastholdelse sammenholdt med udviklingen i medlemstal Udvikling i medlemstal i Rekruttering og fastholdelse? gns. Ja -0,5 Nej -25,5 Total -5,3 Tabellen underbygger, at en aktiv indsats i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af medlemmer er ganske effektive metoder til at mindste et generelt medlemsfald. Gennemsnitligt har samtlige klubber i undersøgelsen mistet 5,3 medlemmer siden første medlemstal blev indrapporteret i 20??, men medlemstabet for de klubber, som er aktive i relation til fastholdelse og rekruttering, er på kun på 0,5 medlemmer i gennemsnit. Blandt de klubber, som har svaret, at de intet aktiv foretager sig, er det gennemsnitlige fald på hele 25,5 medlemmer pr. klub. Som eksempler på disse aktive tiltag kan der nævnes såkaldte Åbent Hus arrangementer, hvor klubberne inviterer interesserede forbi rideklubben. Indenfor fastholdelse af medlemmer kan især rideklubbernes juniortiltag nævnes, hvor unge eksisterende medlemmer af rideklubberne bliver uddannet som juniorledere. I relation til klubbens medlemstal er klubberne blevet bedt om at forholde sig til en række udsagn, som på forskellig vis omhandler klubbens medlemstal, og udviklingen heraf. Der er altså tale om klubbernes egen subjektive holdning til medlemsforholdene i klubben, som ikke altid stemmer overens med det reelle medlemstal, men er udtryk for, hvordan rideklubben oplever sin nuværende situation.

14 14 Rideklubber i Danmark Medlemstal Som vist i delanalyse 1 har ridesporten de seneste år oplevet en generel nedgang i antallet af børnemedlemmer. Notatet viste en tilbagegang på næsten 20 pct. fra 2008 til 2013 i antallet af børnemedlemmer under 12 år (Fester, 2014, p.15). Derfor blev klubberne bedt om at forholde sig til, hvorvidt klubben har færre børnemedlemmer end tidligere. Fordelingen kan ses i tabellen herunder. Tabel 15 Færre børnemedlemmer end tidligere Udsagn: Vores klub har færre børnemedlemmer end tidligere Meget enig 13,7 % Enig 25,1 % Hverken enig eller uenig 21,9 % Uenig 23,3 % Meget uenig 13,7 % Ved ikke 2,3 % Total 100,0 % Tabellen viser en nogenlunde ligelig fordeling mellem de respektive svarkategorier i forhold til udsagnet om, at klubben har færre børnemedlemmer end tidligere. 38,8 pct. af klubberne har erklæret sig enige eller meget enige med udsagnet, mens 37,0 pct. har erklæret sig uenige eller meget uenige. Det betyder, at over en tredjedel af klubberne oplever, at de har færre børnemedlemmer, hvilket også bakkes op af den generelle tilbagegang der opleves blandt børn i Dansk Ride Forbund. Fremadrettet bør klubberne og forbundet aktivt tage initiativer til tiltag og kampagner for at fastholde og rekruttere børn i ridesporten. Som tidligere vist betyder den aktive rekruttering meget for medlemstallets udvikling. Derfor er klubberne ligeledes blevet bedt om at forholde sig til, hvorvidt de selv mener, at de aktivt forsøger at rekruttere børnemedlemmer eller ej. Svarfordelingen kan ses i tabellen herunder. Tabel 16 Aktiv rekruttering af børnemedlemmer Udsagn: Vores klub forsøger aktivt at rekruttere børnemedlemmer Meget enig 31,1 % Enig 44,3 % Hverken enig eller uenig 13,7 % Uenig 7,8 % Meget uenig 3,2 % Total 100,0 % Tabellen viser, at langt de fleste af klubberne allerede i dag aktivt forsøger at rekruttere nye børnemedlemmer. Det betyder, at potentialet for at opfinde nye koncepter er til stede, som relativt nemt bør kunne implementeres, eftersom at klubberne i et stort omfang allerede nu aktivt forsøger at rekruttere nye børnemedlemmer. En mulighed kan være at lave kvalitative interviews med nogen af de klubber, som aktivt forsøger at rekruttere medlemmer i særlige aldersgrupperinger for at lære mere om, hvilke erfaringer disse klubber har gjort sig. Blandt andre interessante resultater fra delanalyse 1 var også, at seniormedlemmer over 60 år havde været gennem en ganske solid gennemsnitlig medlemsvækst på 8,8 pct. årligt siden Der er dog stadig kun knap seniormedlemmer i DRF, men hvis den høje procentuelle vækst fortsætter i fremtiden som følge af et generelt voksende

15 15 Rideklubber i Danmark Medlemstal befolkningstal blandt de ældre indbyggere, vil dette tal stige hurtigere i de kommende år. Det er dog fortsat kun en mindre andel af rideklubberne, der selv mener, at de har fået flere seniormedlemmer de senere år, hvilket nedenstående tabel viser. Tabel 17 Flere seniormedlemmer end tidligere Udsagn: Vores klub har flere medlemmer over 60 år end tidligere Meget enig 3,7 % Enig 6,4 % Hverken enig eller uenig 25,1 % Uenig 37,0 % Meget uenig 21,9 % Ved ikke 5,9 % Total 100,0 % Kun 10,1 pct. af klubberne angiver, at de er enige med udsagnet om, at klubben har fået flere medlemmer over 60 år, mens 58,9 pct. er uenige og 25,1 pct. forholder sig neutralt til udsagnet. Med den voksende seniorgruppe i samfundet kommer befolkningsgruppen på over 60 år fremadrettet til at spille en større rolle i idrætten, og her kan ridesporten med fordel træde ind som et attraktivt tilbud for en stor andel af de ældre. Tidligere ryttere har måske lyst til at komme tilbage i ridesporten, men det kræver en række relevante og interessante tilbud fra klubbernes side - og initiativer, der kan få endnu flere ældre ind i ridesportens foreninger. Med en gennemsnitlig vækst på 8,8 pct. årligt er der allerede en pæn stigning hvert år, men potentialet er ganske stort og kan sagtens accelereres yderligere med de rette målrettede tiltag. Direkte adspurgt om, hvorvidt klubben aktivt forsøger at rekruttere seniormedlemmer, svarer kun et fåtal enig eller meget enig, hvilket kan ses i nedenstående tabel. Tabel 18 Forsøger klubben aktivt at rekruttere seniormedlemmer Vores klub forsøger aktivt at rekruttere medlemmer over 60 år Meget enig 1,8 % Enig 4,1 % Hverken enig eller uenig 21,9 % Uenig 33,3 % Meget uenig 34,7 % Ved ikke 4,1 % Total 100,0 % Kun 5,9 pct. af klubberne er enige i udsagnet om, at deres klubforsøger at rekruttere medlemmer over 60 år. Det indikerer, at de aktivt forsøger at rekruttere medlemmer over 60 år. Mere end 2/3 af klubberne erklærer sig uenige i udsagnet, hvilket betyder, at de ikke aktivt forsøger at rekruttere seniormedlemmer. Der ligger således et arbejde fra forbundets og klubbernes side i at få udbredt forståelsen for, at der er et stort potentiale i senioridrætten. Hvis tabellens to svarkategorier med hhv. meget enig og enig slås sammen til én samlet kategori, og det tilsvarende sker for uenig og meget uenig, og der fokuseres på den faktiske udvikling i medlemstal i klubberne blandt medlemmer over 60 år, kan fordelingen ses i nedenstående tabel.

16 16 Rideklubber i Danmark Medlemstal Tabel 19 Rekruttering af seniormedlemmer fordelt på udviklingen i medlemstal Gns. udvikling i Rekruttering af seniormedlemmer (60+) seniormedlemstal (60+) Ja 4,42 Hverken ja eller nej 1,81 Nej 0,34 Total 0,92 Overordnet set har klubberne ikke oplevet en stor numerisk tilvækst blandt seniormedlemmer. Men blandt klubber, som aktivt rekrutterer medlemmer, er der i gennemsnit kommet 4,42 nye medlemmer, mens de, der ikke gør noget aktivt, kun har oplevet en vækst på 0,34 medlemmer i gennemsnit. Det medvirker til at forstærke forståelsen af behovet for, at klubberne aktivt foretager sig rekrutterings- og fastholdelsesstrategier overfor særlige medlemsgrupper, da det direkte resulterer i flere medlemmer. Derfor kan man fra DRF s side med fordel fremadrettet guide klubberne på vej med konkrete tiltag målrettet flere forskellige grupperinger i samfundet, således at klubberne selv kan prioritere deres ressourcer over for den målgruppe, som de synes, er mest oplagt. Det sidste spørgsmål omhandlende temaet rekruttering ser nærmere på, hvor enig eller uenig klubben er i et tilsvarende udsagn, der denne gang går på voksenmedlemmerne. Fordelingen kan ses i tabellen herunder. Tabel 20 Rekruttering af voksenmedlemmer Vores klub forsøger aktivt at rekruttere voksenmedlemmer Meget enig 11,4 % Enig 36,1 % Hverken enig eller uenig 29,2 % Uenig 15,5 % Meget uenig 7,3 % Ved ikke 0,5 % Total 100,0 % Omkring rekrutteringen af voksenmedlemmer er der en større andel af klubberne, der aktivt forsøger at rekruttere voksne, end tilfældet var for seniorer. Alligevel forholder over halvdelen sig enten neutralt eller er direkte uenige eller meget uenige til udsagnet. Hvis svarene slås sammen i kategorier med hhv. ja til at rekruttere voksenmedlemmer og nej, samt en midterkategori, og dette sammenkobles med udviklingen i medlemstallet blandt voksne (24-59 år), tegner der sig et tilsvarende billede af fordelen ved aktivt at arbejde med rekruttering af medlemmer. Tabel21 Rekruttering af voksenmedlemmer Rekruttering af voksenmedlemmer Gns. udvikling i medlemstal Ja 0,06 Hverken ja eller nej -2,56 Nej -4,14 Total -1,68

17 17 Rideklubber i Danmark Medlemstal På baggrund af tabel21 kan det ikke understreges nok, hvor stor betydningen er af rekruttere medlemmer aktivt. Dette billede går igen og viser sig i samtlige af afsnittets tabeller og således også her blandt de voksne medlemmer. Der bør derfor ligges et stort fremtidigt fokus på rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer, som bør udarbejdes i samarbejde med klubberne.

18 18 Rideklubber i Danmark Medlemstal 25-ÅRS REGLEN I mange forskellige sammenhænge har det lydt, at dele af medlemsfaldet i ridesporten skyldes den kommunale forvaltning og administration af Folkeoplysningslovens 25-års regel. Som udgangspunkt skal kommunen yde tilskud til foreningernes aktiviteter for medlemmer under 25 år og stille ledige offentlige faciliteter vederlagsfrit til rådighed for alle foreningens medlemmer. Således berører 25-årsreglen kun de foreninger, der bruger egne eller lejede faciliteter. Kort fortalt bestemmer 25- årsregelen, at en idrætsforening modtager et årligt økonomisk tilskud fra den lokale kommune til en del af driftsudgifterne til medlemmer under 25 år. Dette tilskud kaldes teknisk set for et lokaletilskud. Det er i sin tid lavet ud fra en politisk vurdering af, at børn og unge samlet set skal have billigere og mere lige adgang til at dyrke foreningsidræt i billige lokaler, uanset om det sker i selvejende institutioner eller i gratis kommunale (idræts)faciliteter. Tilskuddet skal udgøre mindst 65 % af driftsudgifterne for medlemmerne under 25 år, og kommunerne kan vælge at yde supplerende tilskud på op til 100 % af lokaleudgifterne. Kommunernes administrative forvaltning af 25-års reglen veksler dog fra kommune til kommune, hvilket er helt i overensstemmelse med Folkeoplysningslovens hensigt, der som rammelovgivning rummer rigeligt med plads til lokale kommunale fortolkninger og prioriteringer. Forskellene i den kommunale administration har desværre også medført betydende ændringer i opgørelsen af deltagere under 25 år. Frem til 2009 var det den generelle opfattelse i kommunerne, at foreningen selv afgjorde om opgørelsen af deltagere over og under 25 år enten skulle opgøres som deltagersammensætningen i hver enkelt aktivitetstime for sig eller som medlemssammensætningen i foreningen som helhed. Siden 2009 har kommunen haft mulighed for at fastsætte opgørelsesmetoden. Den valgte opgørelsesmetode kan have stor betydning for det kommunale lokaletilskud. Medlemmerne under 25 år er betydeligt mere aktive, der er flere træningstilbud, stævner etc. Ungdomsmedlemmer vil således samlet set være betydeligt mere aktive, sammenlignet med den typiske motionist, der kun rider en enkelt gang om ugen. Desværre har mange kommuner valgt at opgøre lokaletilskuddet på baggrund af medlemssammensætningen i foreningen som helhed for at forenkle administrationen. Den kommunale praksis har imidlertid medført store lokale forskelle, der i enkelte kommuner har fået betydning for idrætsforeningens interesse i at målrette nye aktiviteter mod voksne udøvere. I en række kommuner har denne forenkling af den kommunale administration og fortolkning af 25-årsreglen resulteret i, at man opererer med lofter for hvor stor en andel af medlemmerne, som foreninger må have, såfremt der skal finde fuld økonomisk udbetaling sted af lokaletilskuddet. Men andre ord kan det ikke betale sig, hvis man har for mange voksne medlemmer på over 25 år, da balancen mellem børn/unge på den ene side og voksne på over 25 år kan tippe til den forkerte side. For eksempel er der kommuner, der har administrative regler for, at der højest må være 40 pct. voksne over 25 år i klubben, såfremt lokaletilskuddet ikke skal beskæres med et anseeligt beløb pr. medlem under 25 år. Den procentvise grænse indeholder således et incitament til, at foreningen fokuserer på børn og unge medlemmer, da det ellers vil koste på det kommunale tidskud, når grænsen overskrides. Den uheldige sideeffekt er derfor, at rideklubber i disse kommuner muligvis fravælger at iværksætte vokseninitiativer, hvilket i lyset af rideklubbernes generelle medlemsudfordring ikke er hensigtsmæssigt. I stedet kunne kommunen vælge

19 19 Rideklubber i Danmark Medlemstal at reducere lokaletilskuddet med den aktuelle andel af deltagere over 25 år. På den måde vil en tilgang af voksne medlemmer ikke på samme måde opleves som en økonomisk udfordring. Klubberne er blevet spurgt om, hvorvidt de modtager støtte fra kommunen jf. Folkeoplysningsloven. Fordelingen af svar kan ses i tabellen herunder. Tabel22 Tilskud fra kommunen Modtager din klub i dag tilskud fra kommunen jf. Folkeoplysningsloven? Ja 84,5 % Nej 11,9 % Ved ikke 3,7 % Total 100,0 % Størstedelen af rideklubberne modtager således tilskud fra kommunen, og kun 11,9 pct. af rideklubberne angiver, at de ikke får direkte støtte af kommunen. Man kan således med en vis ret antage, at de kommunale aktivitets- og lokaletilskud er af afgørende betydning for rideklubbernes driftsøkonomi og er i hvert fald som minimum en integreret del af økonomien i rideklubberne. Direkte adspurgt om klubberne har været påvirket af 25-års reglen, angiver 38,4 pct. af klubberne, at de har været påvirket af loven. De klubber som angiver, at de har været påvirket af 25-års reglen, er dertil blevet spurgt om, hvorvidt 25-års reglen har betydet, at klubben har sagt nej til voksenmedlemmer, samt hvorvidt klubben har modtaget færre støttekroner som følge af 25-års reglen. en af hhv. de klubber som har svaret, at de er påvirkede af 25-års reglen, samt hvor stor en andel af samtlige rideklubber dette svarer til ift. samtlige rideklubber, kan ses i tabellen herunder. Tabel23 25-års reglens påvirkning 25-års reglens påvirkning af de påvirkede af alle Vi har sagt nej til voksenmedlemmer 15,5 % 5,9 % Vi har modtaget færre støttekroner 91,7 % 35,2 % Som tabellen viser, er den største påvirkning af 25-års reglen på klubberne, at de modtager færre støttekroner, hvilket over en 1/3 af samtlige rideklubber har oplevet. Det er dog alligevel problemfyldt, at 5,9 pct. af samtlige rideklubber har følt sig nødsaget til decideret at afvise voksenmedlemmer grundet frygten for lavere antal støttekroner. Det er især i Hovedstaden, at klubberne har følt et behov for at sige nej til voksenmedlemmer, og hele 44,4 pct. af de påvirkede klubber i Hovedstaden, svarende til 12,8 pct. af samtlige klubber i Hovedstaden, har således sagt nej til voksenmedlemmer grundet 25-års reglen. Det skal der fremadrettet arbejdes på fra politisk side, men der skal i ligeså høj grad skabes en større klarhed omkring, hvad de økonomiske konsekvenser reelt set vil være for de enkelte klubber i deres respektive kommuner såfremt en mere målrettet rekruttering af voksne udøvere søsættes. Det kræver dog en indsats fra foreningerne i det lokale idrætspolitiske miljø, hvor der aktivt argumenteres for ændrede regler. Interessant nok har det faktum, at klubben har modtaget færre støttekroner ingen sammenhæng med, hvorvidt klubben aktivt forsøger at rekruttere voksenmedlemmer. De 35,2 pct. af klubberne, som har oplevet at modtage færre støttekroner, rekrutterer således aktivt voksenmedlemmer i samme omfang som resten af klubberne. Dertil er det værd at bemærke, at der ikke synes at være en sammenhæng mellem, hvorvidt klubben er påvirket af 25-års reglen og klubbens seneste årsregnskab.

20 20 Rideklubber i Danmark Frivillighed FRIVILLIGHED En helt central del af foreningsidrætten er de mange tusinde frivillige, der hver eneste dag udfører timevis af frivilligt, ulønnet arbejde til glæde for de mange udøvere. Dette er gældende for stort set samtlige foreningsidrætter og således også for DRF. Det er derfor også et centralt arbejdsområde for DRF, at der fremadrettet skal være gode forhold for de frivillige. Det kræver, at der skabes et øget kendskab til de frivilliges aktuelle situation i rideklubberne, herunder hvilke arbejdsopgaver de løfter. Indledningsvis vil afsnittet fokusere på antallet af frivillige i de danske rideklubber. I delanalyse 1, blev der brugt data fra den store Frivillighedsundersøgelse til at estimere antallet af frivillige, og spørgsmålet derfra er blevet gentaget i denne undersøgelse, således at tallene er direkte sammenlignelige over tid. Der kan dermed analyseres på udviklingen indenfor hhv. frivillige og lønnede i de danske rideklubber. I nedenstående tabel kan antallet af frivillige, fordelt på tre hovedområder, aflæses. Tallene er baseret på foreningernes egne besvarelser i denne undersøgelse. Tabel 24 Frivillige i Dansk Ride Forbund 2014 Dansk Ride Forbund Antal frivillige Trænere 644 Ledere Andre opgaver Total Tabellen viser, at der i 2014 er estimeret frivillige i DRF s foreninger. De frivillige findes især indenfor ledere og andre opgaver, som dækker over eksempelvis stævnehjælp. Der er dog ikke særlig mange frivillige trænere, og kun 644 ud af , svarende til ca. 5 pct. af de frivillige i foreningerne er trænere. Sammenlignet med tallene, som er offentliggjort i forbindelse med delanalyse 1, er der sket en tilbagegang i antallet af frivillige, hvilket er illustreret i figuren herunder. Figur2 Antal frivillige i 2010 og 2014 i DRF Antal frivillige 2014 Antal frivillige Trænere Ledere Andre opgaver Total