EKSTRA UNG. Læs alt om de unge. Druk, rygning, mobning, gruppepres, fritid, make up, ludomani, anoreksi, kost og motion, facebook.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EKSTRA UNG. Læs alt om de unge. Druk, rygning, mobning, gruppepres, fritid, make up, ludomani, anoreksi, kost og motion, facebook."

Transkript

1 EKSTRA UNG Frederiksberg Skole 7.A - september 2010 Læs alt om de unge Druk, rygning, mobning, gruppepres, fritid, make up, ludomani, anoreksi, kost og motion, facebook.

2 Frederiksberg Skole 7.A - september side 2 Livsfarlig sygdom blandt de unge Størstedelen af anorektikere er piger - unge piger. Ifølge Anoreksi.htm bliver 40% helbredt, 40% bliver invalid på den eller anden måde, og 20% overlever ikke sygdommen. Årsagerne kan være mange, men værst er det, at forældre måske ikke engang opdager at deres barn er et af dem... De unge er så gode til at skjule deres sygdom, og ofte vil de måske ikke engang være klar over de er i en begyndende fase af sygdommen. AF Mette Falster á Brúnni, Mia Raun. Pige med anoreksi Foto: Jesper Stormly Hansen Anoreksia er græsk. "An" betyder mangel og fravær og "oreksia" betyder lyst eller begær. Anoreksia betyder fravær af begær eller lyst. På latin kalder man det anorexia nervosa. Nervosa viser, at manglen og fraværet er nervøst betinget. På dansk kalder vi det nervøs spise-vægring eller anoreksi. Man kender ikke årsagen til anoreksi. Der kan være mange både psykiske, sociale, kulturelle, biologiske og arvelige årsager. Der er flest der har sygdommen i Vesteuropa, hvor vi bor. Vi vil ligne dem i modelbladene, se godt ud og har den derfor af kulturelle årsager her i Vesteuropa. Anoreksi kan komme fra man er i syv årsalderen til cirka 45 års-alderen, men oftes imel-lem 16 og 20 år, altså teenageårene. Gymnasten med lavt selværd vil være ligesom den anden elitegymnast, den flotte, tynde, dygtige gymnast som alle kigger på og tænker "wau" -" hun er god". Anorektikeren tænker, at hun kun er dygtig og at folk kun kigger fordi hun er tynd. Jeg vil være tyndere end hende. Den der har lavt selværd, har det fx på grund af mobning, skilsmisse, dårlig opvækst eller et dødsfald tæt på. Min morfar døde og det kunne jeg ikke tackle, men jeg kan bestemme over min egen krop. Når man ikke spiser noget nedbrydes kroppen, og der kommer mange sygdomme. Det kan være vitaminmangel med hertil følgende sygdomme, manglende udvikling i puberteten, angst, depression. Når man har anoreksi, er man stærkt optaget af kost, motion, kalorier og ernæring. Sygdommen bliver ofte ens identitet. De har sort/hvid unuanceret tænkning. De har deres egne regler, og tror at de har kontrol over deres krop. De stoler ikke på dem, der siger, de er tynde - og slet ikke på lægerne. Hvis de begynder at spise igen tror de, at de vil blive tykke og fx mobbet igen. Anorektikeren har en forringet sygdomsopfattelse. De kan ikke se, hvor alvorligt det er, at de ikke spiser. De vil tabe sig ligegyldig hvad andre siger. Anorektikerne kan sommetider møde op i skolen, men ikke kunne modtage den undervisning de skal. De får koncentrationsbesvær, hovedpine, kvalme, ondt i kroppen og hukommelsen forsvinder. Kroppen tager af dens egne ressourcer, fordi den ikke får nok energi og ernæring. Anorektikerne kan ikke begynde at spise normalt, når de har fået anoreksi, fordi de så vil miste selvkontrollen og jeget (mig). Samtidig er de indre organer nedbrudt så meget, at de ikke kan omsætte den ernæring og de vitaminer man giver. Det ses tit at de syge både tager vanddrivende piller og afføringsmiddel. For at få den smule de spiser ud igen, er de nød til at sætte tarmene kunstigt igang, da de ikke kan arbejde uden ernæring. Nogle begynder også at kaste det op, som de får ned. Forældrene til dem der har anoreksi, føler ofte at de har svigtet deres barn og føler sig hjælpeløse. De prøver at få barnet til at spise. Det plejer som regel at få den modsatte effekt, da barnet selv vil bestemme over sin krop. Anorektikeren spiser en banan som de siger, og hopper 20 minutter bagefter for at forbrænde den igen. Dem der har anoreksi kan få hjælp hos egen læge, Center for spiseforstyrrelser, psykologer, speciallæger, diætister, sygeplejersker, fysioterapeuter, ved samtalebehandlinger, grundig information om sygdommen og dens følger er vigtigt i behandlingen. Har man fået anoreksi, skal man have hjælp. Det handler ikke kun om at begynde at spise igen, men om at få det godt med sig selv. Helt enkelt og nemt er det ikke. Men det er ikke umuligt. Unge kender ikke konsekvensen ved druk Billedtekst her. FOTO: AF Oliver Rose og Nick Nordmand Antallet af tomme ølflasker på toiletterne antyder et vist forbrug af alkohol i huset. Mange unge begynder at drikke som 13 årig eller mindre. Mange unge drikker for at blive populære. ''Jeg blev overrasket over, hvor svært det er for de unge ikke at drikke. Man regnes først for noget, hvis man går til fester og drikker meget. Som ung skal man have en meget god forklaring på, hvorfor man ikke drikker, og man betragtes som afviger, hvis man ikke vil,'' siger Peter Gundelach Sociologisk Institut. Det er meget skadeligt for unge at drikke så tidligt, fordi de kan få et meget stort alkoholforbrug som voksne og ende med at få kræft, hjertesygdomme og hjerneskader siger Mathilde Vinther- Larsen. Forældrene har også stor betydning for om børnene begynder at drikke. Hvis forældrene selv drikker i hverdagene, begynder børnene som regel også at drikke. Man skal være 16 år for at købe alkohol, men de unges forældre køber selv alkohol til deres børn, så de er selv skyld i at de unge drikker sig meget fulde. Nogle unge begynder at drikke fordi - som de siger - at de er sjovere at være sammen med end når de er ædru. Unge, der har et lavt selvværd og er dårlige til at tage beslutninger, drikker som regel også tidligere. 20% af de unge i Danmark har været fulde som 13 årige eller tidligere siger Mathilde Vinther- Larsen. Nogle unge danskere har faktisk nogle gode strategier for ikke at komme ud i nogle dumme situationer. De kan f.eks drikke sammen med deres venner og andre. Mange danske unge drikker meget tidligt i forhold til i andre europæiske lande. i fremtiden kan man håbe på, at de unge starter med at drikke senere. På den måde kunne den danske ungdom måske blive et godt eksempel for andre. Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Rikke Bach Nielsen. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Ekstra Bladets redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold. red. 1: Andreas Søgaard Gabel, Nanna Alstrup Mürer, Sabine Folman. red. 2: Mette Falster á Brúnni, Mia Saldern Raun, Nick Emilio Normand, Oliver Fellner Rose. red. 3: Amanda Line Lillelund Andreasen, Benjamin Kristiansen, Mads Bagger Nissen, Martin Kali. red. 4: Benjamin Nymann Rothmann, Emilie Birgitte Pedersen, Julius Harald Henningsen, Martin Irming Nielsen, Michelle Bromberg Olsen. red. 5: Cecilie Louise Skovgaard Halling Nielsen, Deborah Gunda Heimann Karva, Marco Valentin Reinbach, Mathias Hauritz Wiedemann, Peter Valentin Hansen.

3 Frederiksberg Skole 7.A - september side 3 Kirsten Storberg Jensen, leder af Ung Sorø. Billede taget af Mads Bagger Nissen Sjovt at være ung i Sorø Klubben Ung Sorø har en væld af tilbud til ungdommen i Sorø AF Benjamin Kristiansen & Mads Nissen Ung Sorø er en ungdomsklub, der ligger i Sorø på Skolevej 1c. Ung Sorø blev bygget i 1943, fordi i 1943 gik man ud af skolen i 7. klasse og kom ud og arbejdede på en bondegård eller en fabrik. Så var der nogle mennesker, der fandt på at bygge en ungdomsskole, hvor alle unge over 7. klasse kunne komme og få mere undervisning. I starten hed det ikke Ung Sorø, det var først i 1995 det kom til at hedde Ung Sorø. Nu er det bare blevet udviklet til at Ung Sorø har fået en juniorklub, der ligger på Banevej 30 og de har også en miniskole, hvor der kun er 6-7 elever - den ligger også på Skolevej 1c. Ung Sorø tilbyder mange ting til unge fra 7.klasse til de bliver 18 år. De tilbyder f.eks. førstehjælp/knallert kørekort, kunstworkshop, floor-ball/hockey, engelsk/tysk, mate-matik, dansk, ski/snow-board ferie i Østrig. Man betaler ikke for under-visningen. Det er kun de store ting man skal betale for. I kan se flere aktiviteter på deres hjemmeside Du derhjemme er meget velkommen til at skrive ind til Ung Sorø, hvis du har gode ideer til aktiviter de kunne lave dernede. Der er ca. 34% af de unge i Sorø, der bruger Ung Sorø om året. Ung Sorø tilbyder mange ting til de unge, fordi de gerne vil have, at der skal være noget for alle og fordi de vil gerne have, at de unge sammen og har det sjovt. De vil gerne have, at unge kan møde nogle andre unge og få nogle nye venner. De håber også på at de unge kan bruge deres kreative side. Der er derfor ingen grund til, at de unge i Sorø skal kede sig. UNGE PRESSES TIL AT RYGE AF Martin Kali & Amanda Andreasen Det viser sig, at det har stor betydning for de unge og deres rygevaner, om deres venner ryger - unge presses tit til at ryge, selvom de i virkeligheden ikke vil. Unge ryger, og de ryger meget. Men over unge prøver at stoppe med at ryge hver år. Det vil sige ca. 40% af alle unge der ryger, forsøger at stoppe. Grunden til at unge ryger, er tit pga. at deres venner ryger, og hvis de så ikke ryger bliver man upopulær. Rygning er usundt på mange måder, det kan føre til lungesygdomme, kræft og andre følgesygdomme. Hvis en ryger er meget afhængig, og ikke har fået en smøg i lang tid, kan det være at personen bliver aggressiv. Kræftens Bekæmpelse siger: "Rygning er meget skadeligt for unges lunger, for lungerne er ikke fuldt udviklede endnu. Og så er det jo selvfølgelig ikke godt at begynde med at ryge så tidligt. Og det kommer fuldt ud an på, hvordan personens helbred er, for hvis personen nu ikke har et særligt godt helbred, er chancen for lungekræft meget større end for en med et stærkt og sundt helbred. Og det er jo helt forskelligt fra person til person. Det har også en betydning for, hvis man er storryger, eller hvis man bare ryger en ''lille smule''. Når de unge ser deres venner ryge, føler de sig udenfor og for at komme med i fællesskabet, bliver de nødt til at ryge - selvom de ikke vil. Det kan også begynde med gruppepres, men selvfølgelig også hvis den unge selv starter og selv gerne vil. I to 9. klasser på Frederiksberg skole har vi fundet ud af at kun 6 ryger ud af 25. De fleste af de unge som ikke ryger syntes at det er dumt, klamt, usundt og det stinker. Andre har ikke noget imod det. Rygerne syntes at det er afslappene og afstressende.

4 Frederiksberg Skole 7.A - september side 4 Make up - flatterende eller farlig? Er make up sundhedsskadeligt eller er det blot en skrøne? Er økologisk bedre end ikke-økologisk? Hvad er det, og hvilken tid er det fra? AF Emilie Pedersen & Michelle Olsen. Billedtekst her. FOTO: Make up fra matas. Fotograf: Michelle Bromberg Olsen Make up. Alle kender det, og mange går med det. Men er det skadeligt for dig? Kan du være allergisk? Hvad sker der, hvis du ikke fjerner det igen, fordi du bare ikke orker det? Hvor lang tid har make up eksisteret? Er der forskel på make up, og findes der noget, der rent faktisk er sundt? Make up kan nemt være skadel-igt for din hud, specielt hvis du er allergisk over for bestemte kemikalier. Vi har derfor talt med en specialist, Jane fra "Hud-plejens ABC", som er en hudplejeklinik i Sorø, og hun fortalte os følgende: Når man køber make up, skal man huske på, at tjekke om man er allergisk over for noget der er blandet i produktet. Er der det og du køber det, så lad være med at bruge for meget af den. Hvis det for eksempel er en mascara, så forsøg med en smule først, og se om dine øjne bliver irriteret af det. Gør de det, så er det en god idé at lade være med at bruge produktet igen, på den måde undgår du flere irritationer. Husk altid at fjerne din make up igen - huden har ikke godt af at gå til ro med foundation, mascara og øjenskygge. Huden har brug for at blive vasket, renset, og smurt ind i fugtigheds-creme. Make up har ikke eksisteret i et bestemt tidsrum. Det startede med, at man gerne ville fremhæve en bestemt del af sit ansigt, f.eks. læberne. Man formoder, at det var i slutningen af 1800-tallet og i starten af 1900 tallet. at idéen om make up kom på banen. Siden da har det udviklet sig utrolig meget. Man begyndte at ville fremhæve læberne, øjnene, øjen-vipperne og en ren, pæn hud. Det første folk der begyndte at udforske idéen var oldtidens egyptere. Man har fundet paletter med rester af øjenmake up i blandt andet Assyrien, Persien og Indien. Kender du det, når du lige har fundet den sejeste øjenskygge i den perfekte farve på et loppemarked, der aldrig er blevet brugt - og er 3 år gammel, men som passer perfekt til din nye top du skal have på på lørdag? Tja, pas på med det! Make up har ikke en holdbarhed på 100 år, som nogle folk går og tror. Som tiden går og den bliver ældre, begynder den at harske - ligesom mad. Den bliver dårlig og skader huden. Så husk på at det er bedre at købe en ny end en gammel, der skader din hud alvorligt. Der er en utrolig stor forskel på make up. Økologisk, almindelig, med parabener, uden parabener. Jane fra Hudplejens ABC i Sorø sagde følgende: "Økologisk make up er ikke nødvendigvis bedre end ikke-økologisk. En del mennesker kan ikke tåle at produktet ikke bliver konserveret, og får dermed en allergisk reaktion. Dog kan nogle bedre tåle, at den er økologisk, da den ikke bliver konserveret - men er ren. Derfor er det altid en god idé at spørge efter en tester, da du kan se om du reagerer allergisk overfor den." Vi har også talt med Berit, som er chefen i Matas i Sorøs Holberg-arkade fortalte os dette: "Parabener er et stof man næsten ikke kan komme udenom, når man køber make up. Dog er det muligt at købe make up helt uden parabener. Videnskabsmænd har faktisk foretaget undersøgelser om parabener er skadelige. De er kommet frem til at parabener og 4 andre stoffer kan være kræftfremkaldende. Efter resultatet har spredt sig, er nogle make up-producenter begyndt at fremstille make up uden parabener. Her i Matas går vi op i at sælge produkter, der ikke er skadelige." Så husk at holde øje med hvad det er du køber - du kan blive skadet for livet! Wesc, Humör... eller gruppepres? Flere og flere unge bliver presset til at købe mode tøj. For mange børn i de ældre klasser er det vigtigt at havde modetøj, så man er med i gruppen. Man vil gerne være accepteret. Så gælder det om at have det samme tøj som de andre. Så skilller man sig ikke ud fra gruppen og er anderledes. Gruppepres er en af grundene til at unge begår kriminalitet i så ung en alder. Hvorfor presser unge i grupper hinanden? Psykolog Anna Christoffersen siger: "I gruppen vil man gerne have personen til at gøre ting, som man gerne vil have. Personen vil ikke skille sig ud fra gruppen så man gør det." Hvordan påvirker det en person, der bliver presset? Psykolog (AC) siger: "Gruppepres påvirker en psykisk. Både børn og voksne har ikke godt af gruppepress, det giver en negativ effekt. Man får dårlig samvittighed og vil gøre det godt igen. Men det kan man ikke, for så får man problemer med politiet - siger de andre. Samtidig har det alvorlige konsekvenser, hvis det bliver opdaget." Hvem er det der presser? Psykolog (AC) siger: De personer der presser, er mest de dominerende personer, der lader det gå udover andre personer. Man kan ikke sige, at det er de populære, der presser andre personer. Gruppepres skal stoppes i den nærmeste fremtid. Gruppepres med mode tøj eller ej. hver med i gruppen og gå med mode tøj eller vær en taber. Af Julius Henningsen

5 Frederiksberg Skole 7.A - september side 5 Unges afhængighed af spil Ludomanerne lever i et helvede hver dag! AF Marco Reinbach, Peter Hansen og Mathias Wiedemann Ludomani er et ord for afhængighed af pengespil på nettet. Der er knap ludomaner i Danmark. Men der er over , der døjer med spilleproblemer. Vi har spurgt en, der hedder Lotte, som selv arbejder på et center for ludomaner. Hun fortæller, at de behandler ludomaner gennem 7 samtaler, hvor de hjælper dem med deres problemer. Afhængigheden rammer dem ikke kun økonomisk - men også psykisk. Danmark er det eneste land, der har den unikke regel at 1% af indtægten fra spillemaskinerne, bliver doneret til at hjælpe ludomaner. De spil ludomanerne bliver afhængige af, er for det meste hasardspil. Hasardspil er strafbart. Det vil sige, at man kan få en stor bøde eller komme i fængsel. Et hasardspil er et spil om økonomiske værdier. Hasardspil har ikke noget med dygtighed at gøre - men held. Mange fodboldstjerner er afhængige af spil på nettet. Nogle tror, at ludomani er en form for sygdom, men det holder vi fast ved at det ikke er. Hver 4. ludoman er afhængig af sportsspil *Ludomani er ikke en sygdo m* * 11% af de unge mellem år har et problem med spilleadfærd* *80% af alle ludomaner er mænd* Danske Spil prøver at hjælpe ludomaner ud af deres afhængighed imens de selv har spil som kan gøre dem afhængige. Når ludomanerne spiller, får de et rush/kick -l det vil sige, at de får lyst til at øge spændingen fx. ved at raise mere ind. Ludomani kan også føre til druk. Ludomani er ifølge Americanerne ved at blive lige så slemt et problem som alkoholisme. Ludomani kan ødelægge både arbejde, familieliv og uddannelse. Der findes 6 forskellige typer afhængigheder. Den 1 er den professionelle, han satser ikke mere end han har råd til. Den 2. er den kriminelle spiller, han spiller nogen værre spil, end den professionelle. Den 3. er den tilfældige sociale spiller, de kan finde på at spille på jobbet eller hos familien. Foto af: Mathias Wiedemann Den 4. er den seriøse sociale spiller, det er dem, der ikke spiller for mere, end de har råd til. Denne gruppe blæser medierne op, hvis de finder ud af at en kendt person spiller sine penge op. Men der er fuld kontrol over spillet. Den 5. er drømmespilleren, han spiller for at afstresse og slippe af med frustrationer. Den 6. er Ludomanen, han spiller for at få spænding, han bliver glad når han spiller undtagen når han taber selvfølgelig. Han kan finde på at låne penge og spille for dem. Faresignalerne viser sig ved, at de unge lyver over for deres familie og venner. De pjækker spørger efter penge. Derfor er det vigtigt, at holde øje med sine venner hvis de begynder at opfører sig mærkeligt. Hvis du opdager en af dine venner som er for afhængig, skal du kontakte et ludomani center eller en psykolog. Kom og køb legetøj Der har været børneloppemarked i Sorø Storgade d. 4/9 Af Cecilie Nielsen Der var loppemarked i Sorø Storgade d. 4/9 fra kl til kl. 14. Det var børn, der stod for det og de var mellem 9-15 år. Det kostede 25 kr. at have en bod, og de skulle selv have et bord med til at lægge deres legetøj på. Jeg har talt med erhvervskonsulent Lars Hesselberg og har stillet ham nogle spørgsmål: Jeg spugete hvad pengene gik til og hans svar var: "De går til børnene der står og sælger." "Hvem køber mest? altså hvilken alders gruppe? Og hans svar lød; "Børn der er 5-10 år køber mest." "Får de nogensinde negativ kritik af dem som kommer og køber?" Han svarede "At for det meste er det jo børn der kommer og køber, Så der er bare fest i gaderne." Jeg spurgte også om der var mange teenagere der sælger? Hans svar lød sådan; "De fleste ligger et sted mellem 9-12 år." Og hvad er fordelen ved at det børneloppe -marked bliver holdt?: Det er en stor oplevelse for børnene at være med til det børneloppemarked. Jeg har været til børneloppemarkedet i Sorø storgade. Jeg har interviewet nogle børn. Laura på 9 år havde tjent 50 kroner på en times tid. Hun havde solgt en æske og en bamse. Jeg spurgte også Maria på 10 år hvad hun syntes om børneloppemarkedet, hendes svar var at det er sjovt, fordi der er masser af legetøj. Hun havde købt en stor lyserød bamse. Jeg spurgte Emma-Sofie på 10 år hvad hun Foto af : Cecilie Nielsen synes om priserne, og hun svarede at de var ok. Jeg spurgte også Sofie på 11 år fra boden om hvor mange ting hun havde fået solgt og hun svarede at det var 4 ting - hun havde også tjent 50 kr. Boder i Storgade

6 Frederiksberg Skole 7.A - september side 6 Unge og fedme. FEDE tider Børn og unge er blevet tykkere og mere dovne og går til junkfooden og computeren - i stedet for sund mad og fysisk aktivitet. AF Nanna Alstrup Mürer og Sabine Folman. Unge spiser mere fast food. CARLOS OSORIO Da antallet af overvægtige børn og unge er steget meget inden for de sidste 30 år, er der en del fokus på, hvad der er skyld i det stigende problem. Nogle forskere mener, at det kan skyldes de unges dårlige kostvaner og øget stress i hverdagen hos familierne. Der indtages mere junkfood, og bilen bliver taget i brug mere end cyklen. Vi har taget kontakt til MC Donalds, da det siges, at de fleste børn og unge bliver overvægtige af det usunde mad. MC Donalds har prøvet at køre en "ChickenOlympic" kampagne, et måltid, der bestod af en sund burger med gulerødder til. Vi har spurgt en medarbejder om deres mad er usund. " Maden er ikke usund, hvis man har en god kostvane. Det bliver først usundt, hvis man spiser det flere gange om ugen. Og da vi også har sunde ting på menuen, er der ikke kun usund mad", siger en medarbejder fra MC Donald s. I følge Netdoktor, beskriver journalist Anette Aggerbeck, problemet med overvægt således: "Når man lider af overvægt som barn eller ung, kan overvægten føre til følgesygedomme senere i livet. Nogle af de sygedomme man kan risikere at få, er f.eks: forhøjet blodtryk, diabetes 2 (sukkersyge), nyresygedomme, hjertekar syg-domme, forhøjet kolesterol eller man kan få vægtproblemmer som voksen". Når man er overvægtig kan man få mange former for hjælp. F.eks. diætisthjælp. Diætisten kan hjælpe den overvægtige med at udarbejde en sund kostplan, og komme i gang med motionen og vægttabet. Der er også et Julemærkehjem, hvor den overvægtige skal være i et stykke tid. I det forløb får de styr på kosten, motionen og balancen i deres hverdag. Sundhed-sektoren har også fået øjnene op for det stigende problem blandt børn og unge overvægtige, er blevet lavet specielle tilbud, hvor der er tilknyttet specialuddannede læger og sygeplejersker. De overvægtiges forældre spiller også en meget stor rolle i den overvægtiges hverdag. For de skal være gode rollemodeller, og det vil sige, at de hjælper den overvægtige igennem behandlingen, samt støtter op omkring den nye livsstil. Fagfolk inden for sundhed og ernæring anbefaler, at man følger de 8 kostråd. For mange familier er det nok nemmere sagt end gjort. Men man kan jo have det som mål. Og så har du også selv gjort en indsats for at holde dig sund og rask. Den første type fastfood der kom til Danmark var en hotdog. Der er 1900 kj i en hotdog. Man må højst få kj om dagen. Foto: Oliver Fellner Rose De 8 kostråd: 1: Spis frugt og grønt 6 om dagen 2: Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen 3: Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag 4: Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager 5: Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød 6: Spis varieret og bevar normalvægten 7:Sluk tørsten i vand 8: Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Kilde: Sundhedsstyrelsen. Unge i Sorø laver avis 7.A fortæller om, hvordan det har været at lave avis AF Oliver Rose og Martin Kali På Frederiksberg skole har 7.A lavet en avis på 3 uger. Peter Hansen fra 7.A syntes ''det har været godt fordi man må lave layout på avisen.'' Sabine Folman siger at ''det varede lidt for lang tid, og man lavede tit det samme.'' De fleste i 7.A synes at det har været sjovt nok, men det er ikke noget af det sjoveste de har lavet i dansk. Vi syntes at det var rimeligt sjovt men det var også lidt svært. Det har været godt at lave en artikel. Mange fra 7.A synes det har været godt at lege journalist og interviewe fremmede på en anden måde en man plejer når man snakker med fremmede. Alle lærte hvordan man skrev en artikel. Det har også været lidt dårligt at man ikke selv kunne lave grupper siger de fleste i 7.A. Der var ikke særlig meget tid til nogen af de ting som man kunne bruge lang tid på og omvendt i avis projektet. der har været seks faser som man skulle igennem for at lave artiklen. De seks faser er planlægning, research, foto, fokus, skriv og layout. Den sværeste fase (og længste) var layout, fordi at det var svært at få alt til at sidde rigtigt. Unge og tv AF Michelle Bromberg Olsen og Deborah Hiemann Karva. Unge ser meget tv, det er det, de får deres tid til at gå med. Vi har snakket med nogle unge drenge på Frederiksberg skole, som har udtalt sig om, hvad de mest ser i tv'et, og hvor lang tid de så det. Drengene svarede, Pige sider foran tv'et. Fotograf: Michelle Bromberg Olsen. at de mest ser tv3, tv3+, Kanal 5, fodbold på Eurosport og tv2 sport. De ser ca 1-3 timer om dagen. De mest populære genrer blandt drengene var fodbold og krimier. Tv'et har dog i de seneste år fået skarp konkur-rence computeren. I fremtiden er det måske noget helt tredje, der tager de unges tid. Men det er der ingen der ved endnu.

7 Frederiksberg Skole 7.A - september side 7 Mobning påvirker unge psykisk Hvorfor bliver man mobbet? Er det bare fordi, at man har togskinner på tænderne AF Deborah Heimann Karva Der er mange ting man kan blive mobbet med. Men de fleste der bliver mob-bet i dag, er dem, der har tog-skin-ner på tænderne. Mobberne tænker jo ikke rigtigt over, hvordan det ville være, hvis det var dem, der blev mobbet. Jeg har talt med Fre.-de-riksberg Skoles psy-ko-log, Charlotte Norsk Dahl som har svaret på et par spørg-smål. Hvad kan mobning f.eks være? ''Mobning kan jo være mange ting. Men mest er det når man systematisk bliver drillet eller holdt udenfor''men hvad kan man så hjælpe dem med for at gøre det bedre? ''Altså, jeg hjælper dem med at bygge deres selvværd og selv-til-lid op igen.'' Så må det jo påvirke dem psykisk eller hvad? ''Ja det påvirker dem meget psykisk.de bliver jo utrolig nedtrykte, og føler at de slet ikke kan noget.''hvad kan man så fortælle til dem, så det bliver bedre? ''Jeg fortæller dem, hvor mange værdier de har. og at der er mange som bliver mobbet - så de er ikke de eneste''men er der så nogle, der taler med dem, der har mobbet - eller hvordan er det?''ja. De skal jo vide, at det de har gjort virkelig har såret en anden person. Men hvis det var mig, så ville jeg tale med mobberen og den der er blevet mobbet''det var så det Frederiksbergs Skoles psykolog havde at sige om mob-ning. Mob-ning er jo et kæmbe problem. En mas-se menne-sker vil prøve at formindske mobning, men det kan jo ikke lade sig gøre.jeg har også snakket med en dreng der blev mobbet, men som heldigvis fik stop-pet det. Det er Søren Albrecht Olesen.Søren hvad blev du så mobbet med? ''Jeg blev mobbet med mine togskinner og de kaldte mig braceface.'' Følte du dig velkommen i din klasse og hvorfor? ''Nej, jeg følte mig slet ikke velkommen fordi at jeg følte mig som et nul, og det var som om, at alle de andre hadede mig''hvem stop-pede mob-ning-en?'' Jeg stoppede selv mob-ningen''hvordan stoppede du så mobningen?''jeg sva-re-de igen''hvad svarede du så igen med?'' Jeg sagde, at de skulle tænke over, at hvis det nu var dem der havde bøjle og at nogen ville mobbe dem begrund af noget man En pige der er nedtrykt og blevet mobbet Foto: Deborah Heimann Karva har på tænderne'' Påvirkede det din hverdag og hvorfor?'' Ja det påvirkede meget min hverdag. Fordi jeg følte mig ikke sikker i min klasse''. Det er ofte overraskende for de unge, hvor meget det rent faktisk påvirker de personer, der udsættes for mobning. Man kunne ønske for alle, at det blev mere kendt. Så ville mobberne måske tænke sig om en ekstra gang. 'Mobning kan jo være mange ting men mest er det når man systematisk bliver drillet eler holdt udenfor' Unge elsker Facebook! Unge bruger meget tid på facebook Af Benjamin Nymann og Martin Irming Nielsen Mange unge bruger en stor del af deres fritid på facebook. De unge bruger ca. 5 timer om ugen på at tjekke beskeder, statusopdateringer, spille, chatte. Mange bruger facebook til at finde gamle skolekammerater og nogen fra familien fra nær og fjern. Nogle unge bruger også facebook i skoletiden. Facebook er et online netværksite. Siden har mere end 500 millioner medlemmer. Facebook har besøg af ca medlemmer hver dag!. Facebook blev oprettet i februar 2004 af Mark Zuckerberg som studerede på Harvard (et universitet i USA) med hjælp fra Andrew McCollum og Eduardo Saverin. I starten var der kun adgang for studerende på Harvard - siden hen er det blevet internationalt og for alle. Facebook er derfor også blevet en stor del af de unges liv og hverdag. Nick Normann er 13 år gammel. Han udtaler; "Det er rart at kunne komme i kontakt med venner, selvom man sidder f.eks. flere hundrede kilometer fra hinanden." Facebook er kommet for at blive, men hvem ved hvad fremtiden bringer? FOTO: Benjamin Nymann

8 Ungdomskriminalitet Frederiksberg Skole 7.A - september side 8 SJOVE VITSER 1. Hvordan får man en kat til at sige som en hund? Svar: Man hælder benzin over den og sætter ild til den, vov!!! 2. Hvordan får man en hund til af sige som en kat? Svar: man læger hunden i en dybfryser i 12 timer og så skærer man den over med en rundsav, miavvvvvv!!! 3: Hvordan for man en kat til at sige som en høne? Svar: man kommer den i dubfrysern i 20 timer så slår man den mod bordpladen, gok gok gok. Lavet af Mads Bagger Nissen og Julius Harald Henningsen Ung kriminel. AF Andreas Søgård Gabel Hvem gemmer sig under hætten? Se og hav interesse for de unge - det vil holde dem fra kriminalitet Der er mange der ikke helt ved hvad ungdomskriminalitet er. De fleste mennesker opfatter ungdomskriminalitet som simple tyverier. Man når man er under 14 er det lavalder-kriminalitet, når man er får det en lidt større betydning. Er man over 18 er man voksen og uden for "ungdomskriminalitet". Vi ved jo ikke, hvordan de ser ud, men alligevel har vi dannet vores eget billede af dem. De billeder får os til at frygte dem mere end vi allerede gør, de går jo altid med en trøje over hovedet, eller så er deres billeder, i tvavisen eller i en artikel, altid sløret. Vi ser dem jo sjældent, måske i et par sekunder men ellers ikke. De er jo altid på farten. Piger begår også kriminalitet, men i løbet af de sidste 5 år er drengenes tal faldet imens pigernes har været stabilt, men der er stadig lidt flere drenge end piger. Det er ikke kun unge med anden etnisk baggrund der er kriminelle. Der er ikke den store forskel men fra årige, er det oftest personer der er født uden for Danmark der er kriminelle. Den hyppigste form for kriminalitet er: Hærværk, tyveri og vold. Der er også det man hører mest om. Der kan være flere oversager til at unge begår kriminalitet. Familien kan have indflydelse: Hvis forældrene arbejder meget så de ikke har tid eller af andre grunde ikke viser interesse for barnets skolegang, fritidsinteresser eller kammerater, vil barnet eller den unge søge at få opmærksomheden andre steder. Det kan gøres ved at søge opmærksomheden ved at begå kriminalitet sammen med venner. Hvis de unge ikke får nogen regler og grænser, søger de efter dem, til sidst kan det gå så voldsomt til at de bliver kriminelle fordi det først er der, at de bliver mødt med en grænse. Selvom det kan være irriterende, at ens forældre altid blander sig og bestemmer lærer man, at ikke alt er tilladt.en anden årsag kan være, at forældrene selv har været "vilde" som unge og derfor ser det som normalt. En periode som de unge bare skal igennem. Måske er forældrene selv kriminelle og de unge vil så få en opfattelse af, at det er normalt og helt i orden. Det kan også skyldes, at den unge fungerer dårligt i skolen. Den har det eksempelvis svært fagligt, ikke har nogle venner eller bliver mobbet, det kan også være en årsag. Mange børn bliver i disse år diagnosticeret for ADHD. Undersøgelser viser, at disse har en større risiko for at ende i det kriminelle miljø, dels fordi de er meget lyststyret og dels fordi der er øget risiko for at de bliver misbrugere. Ca. 1/3 af folk med ADHD ender som narkomaner og 80% af de indsatte i danske fængsler har ADHD. Men hvor mange procent af de unge kriminelle begår "større" kriminalitet? Jeg prognose fra 2005 som viser tallet der: De helt lovlydige unge udgør 39, 4 procent. Flertallet (som har overtrådt en eller flere af straffelovens regler, men intet alvorligt) udgør 52,2 procent. De såkaldt erfarne (som 1-2 gange har begået relativt alvorlig kriminalitet) udgør 6,3 procent. Gengangerne (unge som 3 eller flere gange har begået relativt alvorlig kriminalitet) udgør 2 procent. Man bliver straffet efter sin alder; unge under 14 kan ikke komme i fængsel, eller straffes på andet måde. Det betyder dog ikke, at der ikke sker noget: Barnet bliver nok taget med på politi stationen, og bliver afhørt men uden at anholde det. Efter det bliver socialforvaltningen i kommunen underrettet, hvorefter de tager stilling til hvad der skal ske. Kriminaliteten alene giver ikke nogen anledning til at de sociale myndigheder kan foretager sig noget, men vis barnet har det dårligt, altså problemer med skolen og/eller med forældrene kan de træde i kraft. De kan arrangere en støtte pædagog i hjemmet eller i skolen, de kan også anbringe barnet på en institution eksempelvis i samarbejde med skolen. Fra er der nogle helt andre regler. I den aldersgruppe kan man enten komme i fængsel, få en ungdomssanktion eller lignende.

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL Datoen i dag: / / dag måned år 1. Er du en dreng eller en pige? Dreng Pige 2. Hvornår blev du født? / / Alder dag måned år 3. Når du tænker på dine tænder eller din mund,

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Kost og Motion. Artikler fra i dag: Foredrag. Interviews. Foto: Oliver. Tobias Strange Andersen 4.a. Oliver Hedelund Jørgensen 4.a.

Kost og Motion. Artikler fra i dag: Foredrag. Interviews. Foto: Oliver. Tobias Strange Andersen 4.a. Oliver Hedelund Jørgensen 4.a. Kost og Motion Daglige repportager af Oliver og Tobias 4.a 4. udgave - Torsdag d. 14. okt. Foto: Oliver Artikler fra i dag: Foredrag Onsdag eftermiddag bød på et spændende foredrag om sund og usund kost...

Læs mere

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede UNG & KØN Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede 2004 I 2003 udgav jeg rapporten Ung og Køn om pigers og drenges livsstil og sundhed. Rapporten handler om kost-

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

GLADBYS ÅBNING. Åbning af gladby mandag kl. 8.50. Se mere fra åbning på side 2.

GLADBYS ÅBNING. Åbning af gladby mandag kl. 8.50. Se mere fra åbning på side 2. GLADBYS ÅBNING Åbning af gladby mandag kl. 8.50. Se mere fra åbning på side 2. Vi skulle først lige have ro og så begyndte vores borgmester Berit. Hun startede med at sige. I skal til at skabe en by på

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere