EKSTRA UNG. Læs alt om de unge. Druk, rygning, mobning, gruppepres, fritid, make up, ludomani, anoreksi, kost og motion, facebook.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EKSTRA UNG. Læs alt om de unge. Druk, rygning, mobning, gruppepres, fritid, make up, ludomani, anoreksi, kost og motion, facebook."

Transkript

1 EKSTRA UNG Frederiksberg Skole 7.A - september 2010 Læs alt om de unge Druk, rygning, mobning, gruppepres, fritid, make up, ludomani, anoreksi, kost og motion, facebook.

2 Frederiksberg Skole 7.A - september side 2 Livsfarlig sygdom blandt de unge Størstedelen af anorektikere er piger - unge piger. Ifølge Anoreksi.htm bliver 40% helbredt, 40% bliver invalid på den eller anden måde, og 20% overlever ikke sygdommen. Årsagerne kan være mange, men værst er det, at forældre måske ikke engang opdager at deres barn er et af dem... De unge er så gode til at skjule deres sygdom, og ofte vil de måske ikke engang være klar over de er i en begyndende fase af sygdommen. AF Mette Falster á Brúnni, Mia Raun. Pige med anoreksi Foto: Jesper Stormly Hansen Anoreksia er græsk. "An" betyder mangel og fravær og "oreksia" betyder lyst eller begær. Anoreksia betyder fravær af begær eller lyst. På latin kalder man det anorexia nervosa. Nervosa viser, at manglen og fraværet er nervøst betinget. På dansk kalder vi det nervøs spise-vægring eller anoreksi. Man kender ikke årsagen til anoreksi. Der kan være mange både psykiske, sociale, kulturelle, biologiske og arvelige årsager. Der er flest der har sygdommen i Vesteuropa, hvor vi bor. Vi vil ligne dem i modelbladene, se godt ud og har den derfor af kulturelle årsager her i Vesteuropa. Anoreksi kan komme fra man er i syv årsalderen til cirka 45 års-alderen, men oftes imel-lem 16 og 20 år, altså teenageårene. Gymnasten med lavt selværd vil være ligesom den anden elitegymnast, den flotte, tynde, dygtige gymnast som alle kigger på og tænker "wau" -" hun er god". Anorektikeren tænker, at hun kun er dygtig og at folk kun kigger fordi hun er tynd. Jeg vil være tyndere end hende. Den der har lavt selværd, har det fx på grund af mobning, skilsmisse, dårlig opvækst eller et dødsfald tæt på. Min morfar døde og det kunne jeg ikke tackle, men jeg kan bestemme over min egen krop. Når man ikke spiser noget nedbrydes kroppen, og der kommer mange sygdomme. Det kan være vitaminmangel med hertil følgende sygdomme, manglende udvikling i puberteten, angst, depression. Når man har anoreksi, er man stærkt optaget af kost, motion, kalorier og ernæring. Sygdommen bliver ofte ens identitet. De har sort/hvid unuanceret tænkning. De har deres egne regler, og tror at de har kontrol over deres krop. De stoler ikke på dem, der siger, de er tynde - og slet ikke på lægerne. Hvis de begynder at spise igen tror de, at de vil blive tykke og fx mobbet igen. Anorektikeren har en forringet sygdomsopfattelse. De kan ikke se, hvor alvorligt det er, at de ikke spiser. De vil tabe sig ligegyldig hvad andre siger. Anorektikerne kan sommetider møde op i skolen, men ikke kunne modtage den undervisning de skal. De får koncentrationsbesvær, hovedpine, kvalme, ondt i kroppen og hukommelsen forsvinder. Kroppen tager af dens egne ressourcer, fordi den ikke får nok energi og ernæring. Anorektikerne kan ikke begynde at spise normalt, når de har fået anoreksi, fordi de så vil miste selvkontrollen og jeget (mig). Samtidig er de indre organer nedbrudt så meget, at de ikke kan omsætte den ernæring og de vitaminer man giver. Det ses tit at de syge både tager vanddrivende piller og afføringsmiddel. For at få den smule de spiser ud igen, er de nød til at sætte tarmene kunstigt igang, da de ikke kan arbejde uden ernæring. Nogle begynder også at kaste det op, som de får ned. Forældrene til dem der har anoreksi, føler ofte at de har svigtet deres barn og føler sig hjælpeløse. De prøver at få barnet til at spise. Det plejer som regel at få den modsatte effekt, da barnet selv vil bestemme over sin krop. Anorektikeren spiser en banan som de siger, og hopper 20 minutter bagefter for at forbrænde den igen. Dem der har anoreksi kan få hjælp hos egen læge, Center for spiseforstyrrelser, psykologer, speciallæger, diætister, sygeplejersker, fysioterapeuter, ved samtalebehandlinger, grundig information om sygdommen og dens følger er vigtigt i behandlingen. Har man fået anoreksi, skal man have hjælp. Det handler ikke kun om at begynde at spise igen, men om at få det godt med sig selv. Helt enkelt og nemt er det ikke. Men det er ikke umuligt. Unge kender ikke konsekvensen ved druk Billedtekst her. FOTO: AF Oliver Rose og Nick Nordmand Antallet af tomme ølflasker på toiletterne antyder et vist forbrug af alkohol i huset. Mange unge begynder at drikke som 13 årig eller mindre. Mange unge drikker for at blive populære. ''Jeg blev overrasket over, hvor svært det er for de unge ikke at drikke. Man regnes først for noget, hvis man går til fester og drikker meget. Som ung skal man have en meget god forklaring på, hvorfor man ikke drikker, og man betragtes som afviger, hvis man ikke vil,'' siger Peter Gundelach Sociologisk Institut. Det er meget skadeligt for unge at drikke så tidligt, fordi de kan få et meget stort alkoholforbrug som voksne og ende med at få kræft, hjertesygdomme og hjerneskader siger Mathilde Vinther- Larsen. Forældrene har også stor betydning for om børnene begynder at drikke. Hvis forældrene selv drikker i hverdagene, begynder børnene som regel også at drikke. Man skal være 16 år for at købe alkohol, men de unges forældre køber selv alkohol til deres børn, så de er selv skyld i at de unge drikker sig meget fulde. Nogle unge begynder at drikke fordi - som de siger - at de er sjovere at være sammen med end når de er ædru. Unge, der har et lavt selvværd og er dårlige til at tage beslutninger, drikker som regel også tidligere. 20% af de unge i Danmark har været fulde som 13 årige eller tidligere siger Mathilde Vinther- Larsen. Nogle unge danskere har faktisk nogle gode strategier for ikke at komme ud i nogle dumme situationer. De kan f.eks drikke sammen med deres venner og andre. Mange danske unge drikker meget tidligt i forhold til i andre europæiske lande. i fremtiden kan man håbe på, at de unge starter med at drikke senere. På den måde kunne den danske ungdom måske blive et godt eksempel for andre. Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Rikke Bach Nielsen. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Ekstra Bladets redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold. red. 1: Andreas Søgaard Gabel, Nanna Alstrup Mürer, Sabine Folman. red. 2: Mette Falster á Brúnni, Mia Saldern Raun, Nick Emilio Normand, Oliver Fellner Rose. red. 3: Amanda Line Lillelund Andreasen, Benjamin Kristiansen, Mads Bagger Nissen, Martin Kali. red. 4: Benjamin Nymann Rothmann, Emilie Birgitte Pedersen, Julius Harald Henningsen, Martin Irming Nielsen, Michelle Bromberg Olsen. red. 5: Cecilie Louise Skovgaard Halling Nielsen, Deborah Gunda Heimann Karva, Marco Valentin Reinbach, Mathias Hauritz Wiedemann, Peter Valentin Hansen.

3 Frederiksberg Skole 7.A - september side 3 Kirsten Storberg Jensen, leder af Ung Sorø. Billede taget af Mads Bagger Nissen Sjovt at være ung i Sorø Klubben Ung Sorø har en væld af tilbud til ungdommen i Sorø AF Benjamin Kristiansen & Mads Nissen Ung Sorø er en ungdomsklub, der ligger i Sorø på Skolevej 1c. Ung Sorø blev bygget i 1943, fordi i 1943 gik man ud af skolen i 7. klasse og kom ud og arbejdede på en bondegård eller en fabrik. Så var der nogle mennesker, der fandt på at bygge en ungdomsskole, hvor alle unge over 7. klasse kunne komme og få mere undervisning. I starten hed det ikke Ung Sorø, det var først i 1995 det kom til at hedde Ung Sorø. Nu er det bare blevet udviklet til at Ung Sorø har fået en juniorklub, der ligger på Banevej 30 og de har også en miniskole, hvor der kun er 6-7 elever - den ligger også på Skolevej 1c. Ung Sorø tilbyder mange ting til unge fra 7.klasse til de bliver 18 år. De tilbyder f.eks. førstehjælp/knallert kørekort, kunstworkshop, floor-ball/hockey, engelsk/tysk, mate-matik, dansk, ski/snow-board ferie i Østrig. Man betaler ikke for under-visningen. Det er kun de store ting man skal betale for. I kan se flere aktiviteter på deres hjemmeside Du derhjemme er meget velkommen til at skrive ind til Ung Sorø, hvis du har gode ideer til aktiviter de kunne lave dernede. Der er ca. 34% af de unge i Sorø, der bruger Ung Sorø om året. Ung Sorø tilbyder mange ting til de unge, fordi de gerne vil have, at der skal være noget for alle og fordi de vil gerne have, at de unge sammen og har det sjovt. De vil gerne have, at unge kan møde nogle andre unge og få nogle nye venner. De håber også på at de unge kan bruge deres kreative side. Der er derfor ingen grund til, at de unge i Sorø skal kede sig. UNGE PRESSES TIL AT RYGE AF Martin Kali & Amanda Andreasen Det viser sig, at det har stor betydning for de unge og deres rygevaner, om deres venner ryger - unge presses tit til at ryge, selvom de i virkeligheden ikke vil. Unge ryger, og de ryger meget. Men over unge prøver at stoppe med at ryge hver år. Det vil sige ca. 40% af alle unge der ryger, forsøger at stoppe. Grunden til at unge ryger, er tit pga. at deres venner ryger, og hvis de så ikke ryger bliver man upopulær. Rygning er usundt på mange måder, det kan føre til lungesygdomme, kræft og andre følgesygdomme. Hvis en ryger er meget afhængig, og ikke har fået en smøg i lang tid, kan det være at personen bliver aggressiv. Kræftens Bekæmpelse siger: "Rygning er meget skadeligt for unges lunger, for lungerne er ikke fuldt udviklede endnu. Og så er det jo selvfølgelig ikke godt at begynde med at ryge så tidligt. Og det kommer fuldt ud an på, hvordan personens helbred er, for hvis personen nu ikke har et særligt godt helbred, er chancen for lungekræft meget større end for en med et stærkt og sundt helbred. Og det er jo helt forskelligt fra person til person. Det har også en betydning for, hvis man er storryger, eller hvis man bare ryger en ''lille smule''. Når de unge ser deres venner ryge, føler de sig udenfor og for at komme med i fællesskabet, bliver de nødt til at ryge - selvom de ikke vil. Det kan også begynde med gruppepres, men selvfølgelig også hvis den unge selv starter og selv gerne vil. I to 9. klasser på Frederiksberg skole har vi fundet ud af at kun 6 ryger ud af 25. De fleste af de unge som ikke ryger syntes at det er dumt, klamt, usundt og det stinker. Andre har ikke noget imod det. Rygerne syntes at det er afslappene og afstressende.

4 Frederiksberg Skole 7.A - september side 4 Make up - flatterende eller farlig? Er make up sundhedsskadeligt eller er det blot en skrøne? Er økologisk bedre end ikke-økologisk? Hvad er det, og hvilken tid er det fra? AF Emilie Pedersen & Michelle Olsen. Billedtekst her. FOTO: Make up fra matas. Fotograf: Michelle Bromberg Olsen Make up. Alle kender det, og mange går med det. Men er det skadeligt for dig? Kan du være allergisk? Hvad sker der, hvis du ikke fjerner det igen, fordi du bare ikke orker det? Hvor lang tid har make up eksisteret? Er der forskel på make up, og findes der noget, der rent faktisk er sundt? Make up kan nemt være skadel-igt for din hud, specielt hvis du er allergisk over for bestemte kemikalier. Vi har derfor talt med en specialist, Jane fra "Hud-plejens ABC", som er en hudplejeklinik i Sorø, og hun fortalte os følgende: Når man køber make up, skal man huske på, at tjekke om man er allergisk over for noget der er blandet i produktet. Er der det og du køber det, så lad være med at bruge for meget af den. Hvis det for eksempel er en mascara, så forsøg med en smule først, og se om dine øjne bliver irriteret af det. Gør de det, så er det en god idé at lade være med at bruge produktet igen, på den måde undgår du flere irritationer. Husk altid at fjerne din make up igen - huden har ikke godt af at gå til ro med foundation, mascara og øjenskygge. Huden har brug for at blive vasket, renset, og smurt ind i fugtigheds-creme. Make up har ikke eksisteret i et bestemt tidsrum. Det startede med, at man gerne ville fremhæve en bestemt del af sit ansigt, f.eks. læberne. Man formoder, at det var i slutningen af 1800-tallet og i starten af 1900 tallet. at idéen om make up kom på banen. Siden da har det udviklet sig utrolig meget. Man begyndte at ville fremhæve læberne, øjnene, øjen-vipperne og en ren, pæn hud. Det første folk der begyndte at udforske idéen var oldtidens egyptere. Man har fundet paletter med rester af øjenmake up i blandt andet Assyrien, Persien og Indien. Kender du det, når du lige har fundet den sejeste øjenskygge i den perfekte farve på et loppemarked, der aldrig er blevet brugt - og er 3 år gammel, men som passer perfekt til din nye top du skal have på på lørdag? Tja, pas på med det! Make up har ikke en holdbarhed på 100 år, som nogle folk går og tror. Som tiden går og den bliver ældre, begynder den at harske - ligesom mad. Den bliver dårlig og skader huden. Så husk på at det er bedre at købe en ny end en gammel, der skader din hud alvorligt. Der er en utrolig stor forskel på make up. Økologisk, almindelig, med parabener, uden parabener. Jane fra Hudplejens ABC i Sorø sagde følgende: "Økologisk make up er ikke nødvendigvis bedre end ikke-økologisk. En del mennesker kan ikke tåle at produktet ikke bliver konserveret, og får dermed en allergisk reaktion. Dog kan nogle bedre tåle, at den er økologisk, da den ikke bliver konserveret - men er ren. Derfor er det altid en god idé at spørge efter en tester, da du kan se om du reagerer allergisk overfor den." Vi har også talt med Berit, som er chefen i Matas i Sorøs Holberg-arkade fortalte os dette: "Parabener er et stof man næsten ikke kan komme udenom, når man køber make up. Dog er det muligt at købe make up helt uden parabener. Videnskabsmænd har faktisk foretaget undersøgelser om parabener er skadelige. De er kommet frem til at parabener og 4 andre stoffer kan være kræftfremkaldende. Efter resultatet har spredt sig, er nogle make up-producenter begyndt at fremstille make up uden parabener. Her i Matas går vi op i at sælge produkter, der ikke er skadelige." Så husk at holde øje med hvad det er du køber - du kan blive skadet for livet! Wesc, Humör... eller gruppepres? Flere og flere unge bliver presset til at købe mode tøj. For mange børn i de ældre klasser er det vigtigt at havde modetøj, så man er med i gruppen. Man vil gerne være accepteret. Så gælder det om at have det samme tøj som de andre. Så skilller man sig ikke ud fra gruppen og er anderledes. Gruppepres er en af grundene til at unge begår kriminalitet i så ung en alder. Hvorfor presser unge i grupper hinanden? Psykolog Anna Christoffersen siger: "I gruppen vil man gerne have personen til at gøre ting, som man gerne vil have. Personen vil ikke skille sig ud fra gruppen så man gør det." Hvordan påvirker det en person, der bliver presset? Psykolog (AC) siger: "Gruppepres påvirker en psykisk. Både børn og voksne har ikke godt af gruppepress, det giver en negativ effekt. Man får dårlig samvittighed og vil gøre det godt igen. Men det kan man ikke, for så får man problemer med politiet - siger de andre. Samtidig har det alvorlige konsekvenser, hvis det bliver opdaget." Hvem er det der presser? Psykolog (AC) siger: De personer der presser, er mest de dominerende personer, der lader det gå udover andre personer. Man kan ikke sige, at det er de populære, der presser andre personer. Gruppepres skal stoppes i den nærmeste fremtid. Gruppepres med mode tøj eller ej. hver med i gruppen og gå med mode tøj eller vær en taber. Af Julius Henningsen

5 Frederiksberg Skole 7.A - september side 5 Unges afhængighed af spil Ludomanerne lever i et helvede hver dag! AF Marco Reinbach, Peter Hansen og Mathias Wiedemann Ludomani er et ord for afhængighed af pengespil på nettet. Der er knap ludomaner i Danmark. Men der er over , der døjer med spilleproblemer. Vi har spurgt en, der hedder Lotte, som selv arbejder på et center for ludomaner. Hun fortæller, at de behandler ludomaner gennem 7 samtaler, hvor de hjælper dem med deres problemer. Afhængigheden rammer dem ikke kun økonomisk - men også psykisk. Danmark er det eneste land, der har den unikke regel at 1% af indtægten fra spillemaskinerne, bliver doneret til at hjælpe ludomaner. De spil ludomanerne bliver afhængige af, er for det meste hasardspil. Hasardspil er strafbart. Det vil sige, at man kan få en stor bøde eller komme i fængsel. Et hasardspil er et spil om økonomiske værdier. Hasardspil har ikke noget med dygtighed at gøre - men held. Mange fodboldstjerner er afhængige af spil på nettet. Nogle tror, at ludomani er en form for sygdom, men det holder vi fast ved at det ikke er. Hver 4. ludoman er afhængig af sportsspil *Ludomani er ikke en sygdo m* * 11% af de unge mellem år har et problem med spilleadfærd* *80% af alle ludomaner er mænd* Danske Spil prøver at hjælpe ludomaner ud af deres afhængighed imens de selv har spil som kan gøre dem afhængige. Når ludomanerne spiller, får de et rush/kick -l det vil sige, at de får lyst til at øge spændingen fx. ved at raise mere ind. Ludomani kan også føre til druk. Ludomani er ifølge Americanerne ved at blive lige så slemt et problem som alkoholisme. Ludomani kan ødelægge både arbejde, familieliv og uddannelse. Der findes 6 forskellige typer afhængigheder. Den 1 er den professionelle, han satser ikke mere end han har råd til. Den 2. er den kriminelle spiller, han spiller nogen værre spil, end den professionelle. Den 3. er den tilfældige sociale spiller, de kan finde på at spille på jobbet eller hos familien. Foto af: Mathias Wiedemann Den 4. er den seriøse sociale spiller, det er dem, der ikke spiller for mere, end de har råd til. Denne gruppe blæser medierne op, hvis de finder ud af at en kendt person spiller sine penge op. Men der er fuld kontrol over spillet. Den 5. er drømmespilleren, han spiller for at afstresse og slippe af med frustrationer. Den 6. er Ludomanen, han spiller for at få spænding, han bliver glad når han spiller undtagen når han taber selvfølgelig. Han kan finde på at låne penge og spille for dem. Faresignalerne viser sig ved, at de unge lyver over for deres familie og venner. De pjækker spørger efter penge. Derfor er det vigtigt, at holde øje med sine venner hvis de begynder at opfører sig mærkeligt. Hvis du opdager en af dine venner som er for afhængig, skal du kontakte et ludomani center eller en psykolog. Kom og køb legetøj Der har været børneloppemarked i Sorø Storgade d. 4/9 Af Cecilie Nielsen Der var loppemarked i Sorø Storgade d. 4/9 fra kl til kl. 14. Det var børn, der stod for det og de var mellem 9-15 år. Det kostede 25 kr. at have en bod, og de skulle selv have et bord med til at lægge deres legetøj på. Jeg har talt med erhvervskonsulent Lars Hesselberg og har stillet ham nogle spørgsmål: Jeg spugete hvad pengene gik til og hans svar var: "De går til børnene der står og sælger." "Hvem køber mest? altså hvilken alders gruppe? Og hans svar lød; "Børn der er 5-10 år køber mest." "Får de nogensinde negativ kritik af dem som kommer og køber?" Han svarede "At for det meste er det jo børn der kommer og køber, Så der er bare fest i gaderne." Jeg spurgte også om der var mange teenagere der sælger? Hans svar lød sådan; "De fleste ligger et sted mellem 9-12 år." Og hvad er fordelen ved at det børneloppe -marked bliver holdt?: Det er en stor oplevelse for børnene at være med til det børneloppemarked. Jeg har været til børneloppemarkedet i Sorø storgade. Jeg har interviewet nogle børn. Laura på 9 år havde tjent 50 kroner på en times tid. Hun havde solgt en æske og en bamse. Jeg spurgte også Maria på 10 år hvad hun syntes om børneloppemarkedet, hendes svar var at det er sjovt, fordi der er masser af legetøj. Hun havde købt en stor lyserød bamse. Jeg spurgte Emma-Sofie på 10 år hvad hun Foto af : Cecilie Nielsen synes om priserne, og hun svarede at de var ok. Jeg spurgte også Sofie på 11 år fra boden om hvor mange ting hun havde fået solgt og hun svarede at det var 4 ting - hun havde også tjent 50 kr. Boder i Storgade

6 Frederiksberg Skole 7.A - september side 6 Unge og fedme. FEDE tider Børn og unge er blevet tykkere og mere dovne og går til junkfooden og computeren - i stedet for sund mad og fysisk aktivitet. AF Nanna Alstrup Mürer og Sabine Folman. Unge spiser mere fast food. CARLOS OSORIO Da antallet af overvægtige børn og unge er steget meget inden for de sidste 30 år, er der en del fokus på, hvad der er skyld i det stigende problem. Nogle forskere mener, at det kan skyldes de unges dårlige kostvaner og øget stress i hverdagen hos familierne. Der indtages mere junkfood, og bilen bliver taget i brug mere end cyklen. Vi har taget kontakt til MC Donalds, da det siges, at de fleste børn og unge bliver overvægtige af det usunde mad. MC Donalds har prøvet at køre en "ChickenOlympic" kampagne, et måltid, der bestod af en sund burger med gulerødder til. Vi har spurgt en medarbejder om deres mad er usund. " Maden er ikke usund, hvis man har en god kostvane. Det bliver først usundt, hvis man spiser det flere gange om ugen. Og da vi også har sunde ting på menuen, er der ikke kun usund mad", siger en medarbejder fra MC Donald s. I følge Netdoktor, beskriver journalist Anette Aggerbeck, problemet med overvægt således: "Når man lider af overvægt som barn eller ung, kan overvægten føre til følgesygedomme senere i livet. Nogle af de sygedomme man kan risikere at få, er f.eks: forhøjet blodtryk, diabetes 2 (sukkersyge), nyresygedomme, hjertekar syg-domme, forhøjet kolesterol eller man kan få vægtproblemmer som voksen". Når man er overvægtig kan man få mange former for hjælp. F.eks. diætisthjælp. Diætisten kan hjælpe den overvægtige med at udarbejde en sund kostplan, og komme i gang med motionen og vægttabet. Der er også et Julemærkehjem, hvor den overvægtige skal være i et stykke tid. I det forløb får de styr på kosten, motionen og balancen i deres hverdag. Sundhed-sektoren har også fået øjnene op for det stigende problem blandt børn og unge overvægtige, er blevet lavet specielle tilbud, hvor der er tilknyttet specialuddannede læger og sygeplejersker. De overvægtiges forældre spiller også en meget stor rolle i den overvægtiges hverdag. For de skal være gode rollemodeller, og det vil sige, at de hjælper den overvægtige igennem behandlingen, samt støtter op omkring den nye livsstil. Fagfolk inden for sundhed og ernæring anbefaler, at man følger de 8 kostråd. For mange familier er det nok nemmere sagt end gjort. Men man kan jo have det som mål. Og så har du også selv gjort en indsats for at holde dig sund og rask. Den første type fastfood der kom til Danmark var en hotdog. Der er 1900 kj i en hotdog. Man må højst få kj om dagen. Foto: Oliver Fellner Rose De 8 kostråd: 1: Spis frugt og grønt 6 om dagen 2: Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen 3: Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag 4: Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager 5: Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød 6: Spis varieret og bevar normalvægten 7:Sluk tørsten i vand 8: Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Kilde: Sundhedsstyrelsen. Unge i Sorø laver avis 7.A fortæller om, hvordan det har været at lave avis AF Oliver Rose og Martin Kali På Frederiksberg skole har 7.A lavet en avis på 3 uger. Peter Hansen fra 7.A syntes ''det har været godt fordi man må lave layout på avisen.'' Sabine Folman siger at ''det varede lidt for lang tid, og man lavede tit det samme.'' De fleste i 7.A synes at det har været sjovt nok, men det er ikke noget af det sjoveste de har lavet i dansk. Vi syntes at det var rimeligt sjovt men det var også lidt svært. Det har været godt at lave en artikel. Mange fra 7.A synes det har været godt at lege journalist og interviewe fremmede på en anden måde en man plejer når man snakker med fremmede. Alle lærte hvordan man skrev en artikel. Det har også været lidt dårligt at man ikke selv kunne lave grupper siger de fleste i 7.A. Der var ikke særlig meget tid til nogen af de ting som man kunne bruge lang tid på og omvendt i avis projektet. der har været seks faser som man skulle igennem for at lave artiklen. De seks faser er planlægning, research, foto, fokus, skriv og layout. Den sværeste fase (og længste) var layout, fordi at det var svært at få alt til at sidde rigtigt. Unge og tv AF Michelle Bromberg Olsen og Deborah Hiemann Karva. Unge ser meget tv, det er det, de får deres tid til at gå med. Vi har snakket med nogle unge drenge på Frederiksberg skole, som har udtalt sig om, hvad de mest ser i tv'et, og hvor lang tid de så det. Drengene svarede, Pige sider foran tv'et. Fotograf: Michelle Bromberg Olsen. at de mest ser tv3, tv3+, Kanal 5, fodbold på Eurosport og tv2 sport. De ser ca 1-3 timer om dagen. De mest populære genrer blandt drengene var fodbold og krimier. Tv'et har dog i de seneste år fået skarp konkur-rence computeren. I fremtiden er det måske noget helt tredje, der tager de unges tid. Men det er der ingen der ved endnu.

7 Frederiksberg Skole 7.A - september side 7 Mobning påvirker unge psykisk Hvorfor bliver man mobbet? Er det bare fordi, at man har togskinner på tænderne AF Deborah Heimann Karva Der er mange ting man kan blive mobbet med. Men de fleste der bliver mob-bet i dag, er dem, der har tog-skin-ner på tænderne. Mobberne tænker jo ikke rigtigt over, hvordan det ville være, hvis det var dem, der blev mobbet. Jeg har talt med Fre.-de-riksberg Skoles psy-ko-log, Charlotte Norsk Dahl som har svaret på et par spørg-smål. Hvad kan mobning f.eks være? ''Mobning kan jo være mange ting. Men mest er det når man systematisk bliver drillet eller holdt udenfor''men hvad kan man så hjælpe dem med for at gøre det bedre? ''Altså, jeg hjælper dem med at bygge deres selvværd og selv-til-lid op igen.'' Så må det jo påvirke dem psykisk eller hvad? ''Ja det påvirker dem meget psykisk.de bliver jo utrolig nedtrykte, og føler at de slet ikke kan noget.''hvad kan man så fortælle til dem, så det bliver bedre? ''Jeg fortæller dem, hvor mange værdier de har. og at der er mange som bliver mobbet - så de er ikke de eneste''men er der så nogle, der taler med dem, der har mobbet - eller hvordan er det?''ja. De skal jo vide, at det de har gjort virkelig har såret en anden person. Men hvis det var mig, så ville jeg tale med mobberen og den der er blevet mobbet''det var så det Frederiksbergs Skoles psykolog havde at sige om mob-ning. Mob-ning er jo et kæmbe problem. En mas-se menne-sker vil prøve at formindske mobning, men det kan jo ikke lade sig gøre.jeg har også snakket med en dreng der blev mobbet, men som heldigvis fik stop-pet det. Det er Søren Albrecht Olesen.Søren hvad blev du så mobbet med? ''Jeg blev mobbet med mine togskinner og de kaldte mig braceface.'' Følte du dig velkommen i din klasse og hvorfor? ''Nej, jeg følte mig slet ikke velkommen fordi at jeg følte mig som et nul, og det var som om, at alle de andre hadede mig''hvem stop-pede mob-ning-en?'' Jeg stoppede selv mob-ningen''hvordan stoppede du så mobningen?''jeg sva-re-de igen''hvad svarede du så igen med?'' Jeg sagde, at de skulle tænke over, at hvis det nu var dem der havde bøjle og at nogen ville mobbe dem begrund af noget man En pige der er nedtrykt og blevet mobbet Foto: Deborah Heimann Karva har på tænderne'' Påvirkede det din hverdag og hvorfor?'' Ja det påvirkede meget min hverdag. Fordi jeg følte mig ikke sikker i min klasse''. Det er ofte overraskende for de unge, hvor meget det rent faktisk påvirker de personer, der udsættes for mobning. Man kunne ønske for alle, at det blev mere kendt. Så ville mobberne måske tænke sig om en ekstra gang. 'Mobning kan jo være mange ting men mest er det når man systematisk bliver drillet eler holdt udenfor' Unge elsker Facebook! Unge bruger meget tid på facebook Af Benjamin Nymann og Martin Irming Nielsen Mange unge bruger en stor del af deres fritid på facebook. De unge bruger ca. 5 timer om ugen på at tjekke beskeder, statusopdateringer, spille, chatte. Mange bruger facebook til at finde gamle skolekammerater og nogen fra familien fra nær og fjern. Nogle unge bruger også facebook i skoletiden. Facebook er et online netværksite. Siden har mere end 500 millioner medlemmer. Facebook har besøg af ca medlemmer hver dag!. Facebook blev oprettet i februar 2004 af Mark Zuckerberg som studerede på Harvard (et universitet i USA) med hjælp fra Andrew McCollum og Eduardo Saverin. I starten var der kun adgang for studerende på Harvard - siden hen er det blevet internationalt og for alle. Facebook er derfor også blevet en stor del af de unges liv og hverdag. Nick Normann er 13 år gammel. Han udtaler; "Det er rart at kunne komme i kontakt med venner, selvom man sidder f.eks. flere hundrede kilometer fra hinanden." Facebook er kommet for at blive, men hvem ved hvad fremtiden bringer? FOTO: Benjamin Nymann

8 Ungdomskriminalitet Frederiksberg Skole 7.A - september side 8 SJOVE VITSER 1. Hvordan får man en kat til at sige som en hund? Svar: Man hælder benzin over den og sætter ild til den, vov!!! 2. Hvordan får man en hund til af sige som en kat? Svar: man læger hunden i en dybfryser i 12 timer og så skærer man den over med en rundsav, miavvvvvv!!! 3: Hvordan for man en kat til at sige som en høne? Svar: man kommer den i dubfrysern i 20 timer så slår man den mod bordpladen, gok gok gok. Lavet af Mads Bagger Nissen og Julius Harald Henningsen Ung kriminel. AF Andreas Søgård Gabel Hvem gemmer sig under hætten? Se og hav interesse for de unge - det vil holde dem fra kriminalitet Der er mange der ikke helt ved hvad ungdomskriminalitet er. De fleste mennesker opfatter ungdomskriminalitet som simple tyverier. Man når man er under 14 er det lavalder-kriminalitet, når man er får det en lidt større betydning. Er man over 18 er man voksen og uden for "ungdomskriminalitet". Vi ved jo ikke, hvordan de ser ud, men alligevel har vi dannet vores eget billede af dem. De billeder får os til at frygte dem mere end vi allerede gør, de går jo altid med en trøje over hovedet, eller så er deres billeder, i tvavisen eller i en artikel, altid sløret. Vi ser dem jo sjældent, måske i et par sekunder men ellers ikke. De er jo altid på farten. Piger begår også kriminalitet, men i løbet af de sidste 5 år er drengenes tal faldet imens pigernes har været stabilt, men der er stadig lidt flere drenge end piger. Det er ikke kun unge med anden etnisk baggrund der er kriminelle. Der er ikke den store forskel men fra årige, er det oftest personer der er født uden for Danmark der er kriminelle. Den hyppigste form for kriminalitet er: Hærværk, tyveri og vold. Der er også det man hører mest om. Der kan være flere oversager til at unge begår kriminalitet. Familien kan have indflydelse: Hvis forældrene arbejder meget så de ikke har tid eller af andre grunde ikke viser interesse for barnets skolegang, fritidsinteresser eller kammerater, vil barnet eller den unge søge at få opmærksomheden andre steder. Det kan gøres ved at søge opmærksomheden ved at begå kriminalitet sammen med venner. Hvis de unge ikke får nogen regler og grænser, søger de efter dem, til sidst kan det gå så voldsomt til at de bliver kriminelle fordi det først er der, at de bliver mødt med en grænse. Selvom det kan være irriterende, at ens forældre altid blander sig og bestemmer lærer man, at ikke alt er tilladt.en anden årsag kan være, at forældrene selv har været "vilde" som unge og derfor ser det som normalt. En periode som de unge bare skal igennem. Måske er forældrene selv kriminelle og de unge vil så få en opfattelse af, at det er normalt og helt i orden. Det kan også skyldes, at den unge fungerer dårligt i skolen. Den har det eksempelvis svært fagligt, ikke har nogle venner eller bliver mobbet, det kan også være en årsag. Mange børn bliver i disse år diagnosticeret for ADHD. Undersøgelser viser, at disse har en større risiko for at ende i det kriminelle miljø, dels fordi de er meget lyststyret og dels fordi der er øget risiko for at de bliver misbrugere. Ca. 1/3 af folk med ADHD ender som narkomaner og 80% af de indsatte i danske fængsler har ADHD. Men hvor mange procent af de unge kriminelle begår "større" kriminalitet? Jeg prognose fra 2005 som viser tallet der: De helt lovlydige unge udgør 39, 4 procent. Flertallet (som har overtrådt en eller flere af straffelovens regler, men intet alvorligt) udgør 52,2 procent. De såkaldt erfarne (som 1-2 gange har begået relativt alvorlig kriminalitet) udgør 6,3 procent. Gengangerne (unge som 3 eller flere gange har begået relativt alvorlig kriminalitet) udgør 2 procent. Man bliver straffet efter sin alder; unge under 14 kan ikke komme i fængsel, eller straffes på andet måde. Det betyder dog ikke, at der ikke sker noget: Barnet bliver nok taget med på politi stationen, og bliver afhørt men uden at anholde det. Efter det bliver socialforvaltningen i kommunen underrettet, hvorefter de tager stilling til hvad der skal ske. Kriminaliteten alene giver ikke nogen anledning til at de sociale myndigheder kan foretager sig noget, men vis barnet har det dårligt, altså problemer med skolen og/eller med forældrene kan de træde i kraft. De kan arrangere en støtte pædagog i hjemmet eller i skolen, de kan også anbringe barnet på en institution eksempelvis i samarbejde med skolen. Fra er der nogle helt andre regler. I den aldersgruppe kan man enten komme i fængsel, få en ungdomssanktion eller lignende.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.458) Pige 49% (1.437) Manglende svar 0% (9) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 70% (2.039) Glad 26% (760) Ikke glad 3% (83) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009

Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009 Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009 At ændre livsstil er svært..men ikke umuligt Kompetancer Kost Ressourcer Rygning Anerkendelse Alkohol Meningsfuldhed Motion Livsmod

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes Resultatskema 0.-3. klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 (AI1) Er du dreng eller pige? Dreng 48% (12) 49% (71) 51% (1.400) Pige 52% (13) 51% (73) 49% (1.369) Manglende svar

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé... Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

Frihed og grænser. Hvor mange bliver mobbet på de sociale medier? Og hvem gør noget ved det? Hvad må man sige til piger? Hvor går grænsen?

Frihed og grænser. Hvor mange bliver mobbet på de sociale medier? Og hvem gør noget ved det? Hvad må man sige til piger? Hvor går grænsen? Hvor mange bliver mobbet på de sociale medier? Og hvem gør noget ved det? Hvad må man sige til piger? Hvor går grænsen? Hvad er DF og Enhedslistens mening om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år?

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

deler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem

deler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år Hvornår: 1 gang om ugen, opvisninger og trænings-/hyggestævner Hvad: Gymnastik Spise/drikke behov: På hverdage sidder de sammen, også gerne med en stor del af holdet,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Ve skabsløbet. Hej og tak, fordi jeg måtte besøge jeres skole.

Ve skabsløbet. Hej og tak, fordi jeg måtte besøge jeres skole. Ve skabsløbet n PRÆSENTATION AF RED BARNETS ARBEJDE Her får du ni tekster, som du kan bruge, når du holder oplæg på skoler om Red Barnets arbejde. Klip dem ud, og brug dem som talekort. Vær opmærksom på

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad Baggrund for inspirations folder: Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad I 2008 udarbejdede Høje Taastrup Kommune en kost politik og i opfølgning af denne udarbejdede Sengeløse Skole sin egen

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995. CAPI-Skema til barnet selv

Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995. CAPI-Skema til barnet selv Socialforskningsinstituttet 22-10-07 Forløbsundersøgelsen for børn født i1995 Us 1910-B: Børneinterview i 2006 Dines Andersen Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995 CAPI-Skema til barnet

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Onsdag den 29. januar 2014

Onsdag den 29. januar 2014 Læs avisen fra Gladby om forskellige butikker, fødselsdage, efterlysninger. Se plan for biografen, samt hør borgmesteren udtale sig. Politiet holder godt øje med befolkningen om alt er som det skal være.

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet

Læs mere

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Målgruppe: SFO alder 6-9 år Opgave/problembeskrivelse : Kevin og Christian Vores problemstilling er, at børn er for meget inden for og det er ikke sundt, fordi man skal

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

UGEOPGAVE 6.A UGE 50 2010

UGEOPGAVE 6.A UGE 50 2010 Hvorfor ser de ikke bare normale ud? Hvorfor skal de absolut ha sådan et specielt udseende? Hvorfor kan de ikke bare se ud som os andre? Hvorfor har de trang til at være anderledes? Hvad får de ud af at

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere