BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/32. Erhvervsområde ved Omfartsvejen i Padborg Delvis erstattet af lokalplan 1/32-1

Transkript

1 BOV KOMMUNE Lokalplan 1/32 Erhvervsområde ved Omfartsvejen i Padborg 1979 Delvis erstattet af lokalplan 1/32-1

2 BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1/32 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE I DEN VESTLIGE DEL AF PADBORG BY

3 BOV KOMMUNE LOKALPLAN N R. 1/32 Lokalplan for et erhvervsområde i den vestlige del af Padborg by. 5. udkast udarbejdet i maj 1979«Møller & Wichmann Omslagskort trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A. 400/76) INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Lokalplanens formål... l 2. Område og zonestatus... l 3. Områdets anvendelse Udstykninger V e j - og stiforhold Spor- og ledningsanlæg B ebyggelsens omfang og placering B ebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Grundejerforening Tilladelser fra andre myndigheder... 8 Kort nr. l. Lokalplanens afgrænsning... 9 Kort nr. 2. Vej- og stiforhold Beplantningsplan Kort nr. 3. Beplantningsplan BILAG TIL LOKALPLAN 1. Lokalplanens forhold til anden planlægning for området Kort beskrivelse af lokalplanens indhold Kort beskrivelse af lokalplanens retsvirkninger Kort nr. 4. Illustrationsplan... 21

4 BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1/32 Lokalplan for et erhvervsområde i den vestlige del af Padborg by. l henhold til kommuneplanloven (lov nr. 28? af 26. juni 1975) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i afsnit 2 nævnte område. 1. LOKALPLANENS FORMÅL Formålet med nærværende lokalplan er: at give mulighed for transport- og speditionsvirksomheder samt produktionsvirksomheder, som efter kommunalbestyrelsens skøn naturligt finder plads i området, at etablere sig i nærheden af motorvej og grænseovergang, at åbne mulighed for etablering af et serviceområde for transportområdet, indeholdende bl.a. overnatningsmuligheder, cafeteria, kontorer og lignende, at fastlægge retningslinier for en hensigtsmæssig udstykning af erhverv s g runde, at udlægge areal til stier, således at der sikres gode forbindelser for gående og cyklende, at fastlægge retningslinier for bebyggelsen, sådan at denne bl.a. placeres harmonisk i forhold til vejene og at sikre areal til skærmende beplantning. 2. OMRÅDE- OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede kort nr. l og omfatter følgende matr.nr. : 16, 2?, 101, 141, 701, del af 58, del af 165, del af 180 og del af 735, Bov by og sogn, og 40, del af 12, del af 17, del af 24, del af 39, del af 42, del af 47, del af 298, del af 571 og del af 618 Frøslev by, Bov sogn, samt alle parceller, der efter den 1. november 1977 udstykkes fra de nævnte ejendomme.

5 Med kommunalbestyrelsens offentlige bekendtgørelse af den vedtagne lokalplan overføres det under stk. l nævnte område, der er vist på vedhæftede kort nr. l, til byzone. 3. OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1 Arealet opdeles i området mærket I og II, der reserveres til følgende formål: Område I Området må med de i 3 stk. 2 nævnte undtagelser kun anvendes til erhvervsformål. Der må kun opføres eller indrettes anlæg og bebyggelse for transport- og speditionsvirksomheder samt produktionsvirksomheder, som efter kommunalbestyrelsens skøn naturligt finder plads i området. Område II Området udlægges som offentlig parkeringsplads med de efter kommunalbestyrelsens skøn nødvendige servicefaciliteter for det samlede transportområde i form af service for lastbiler, overnatningsmuligheder, cafeteria, restaurant samt enkelte kontor- og ekspeditions lokale r. Fællesbestemmelser for område I og II 3-2 Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der på hver ejendom opføres en enkelt bolig for de til virksomheden knyttede personer som indehaver, bestyrer, portner eller lignende. 3-3 Den til den enkelte virksomhed nødvendige plads til manøvrering og henstilling af lastvogne, påhængsvogne, containere etc. skal etableres på egen grund. Efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse kan sådanne pladser anlægges fælles for flere virksomheder. 3-4 Inden for området kan opføres transformerstationer til kvarterets daglig e forsyning, når de ikke har mere end 30 m 2 bebygget areal og ikke gives en større højde end 3 m over terræn, og når de udformes i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse. 3.5 Der må indenfor området kun udøves virksomhed som kun i ubetydelig grad medfører gener i form af luftforurening eller lugt.

6 3. 4. UDSTYKNINGER 4.1 I alle grunde skal kunne indskrives et kvadrat med sidelængden 70 m, f.eks. som vist på vedhæftede illustrationsplan, kort nr Grundenes øst-vestgående skel skal være vinkelret på motorvejens tangentlinie, hvor stamspor ikke danner naturligt skel. 5. VEJ- OG STIFORHOLD 5.1 Der udlægges areal til følgende veje og stier med en beliggenhed som vist på vedhæftede kort nr. 2: Vejene A-B, C-D, E-F og J-K i en bredde af 16 m. Vejen G-H i en bredde af 22 m. Vejen A-L i en bredde af 5 m. Stien a-b i en bredde af 4 m. Vejene A-B, C-D, E-F og J-K afsluttes med vendepladser med en diameter på 40 m. 5.2 Nye veje udover de i 5.1 nævnte skal udlægges i en bredde af 16 m. og afsluttes med vendepladser med en diameter på 40 m. 5.3 Stien a-b skal krydse jernbanen ude af niveau. 5.4 Til hver ejendom i område I tillades højst 2 udkørsler, hver med en bredde på højst 10 m. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at udkørsler anlægges efter en fælles plan for flere ejendomme. 5.5 For område II skal træffes særlig aftale med vedkommende vejbestyrelse om adgang til Lejrvej og/eller Omfartsvej.

7 Byggelinier " x " 5.6 Langs samtlige veje indenfor lokalplanens område pålægges byggelinier i en afstand af 5 m fra vej skel. Langs sti a-b pålægges byggelinie i en afstand af 10 m fra stiskel. Øvrige stiskel betragtes som naboskel. 5.7 Der skal på hver ejendom udlægges areal til parkering i det efter kommunalbestyrelsens skøn nødvendige omfang, dog mindst svarende til en bilplads for hver 50 m erhvervsetageareal. 6. SPOR- OG LEDNINGSANLÆG 6.1 Eventuelle stamspor skal anlægges som vist på vedhæftede kort nr. 2, 6.2 Det på vedhæftede kort nr. 2 med skravering viste areal udgør deklarationsar eal under højspændingsledningerne. Fodnote omhandlende byggelinier Opmærksomheden henledes på, at der langs motorvejen er pålagt en byggelinie på 50 m, som vist på vedhæftede kort nr. 2. Ifølge lov om offentlige veje, 34- stk. 4 må bebyggelse, der ikke opføres med sin jordlinie i fremtidig vejhøjde, ikke uden vejbestyrelsens samtykke opføres i ovennævnte byggelinie, men skal rykkes så meget længere tilbage, som svarer til 2 gange højdeforskellen foruden den fornødne bredde til passage, mindst l m. Langs Plantagevej, Lejrvej og Omfartsvej er pålagt byggelinier i en afstand som vist på vedhæftede kort nr. 2. Opmærksomheden henledes endvidere på, at der ved vejtilslutninger til de veje, der afgrænser lokalplanområdet gælder de til enhver tid af vejbestyrelsen fastsatte oversigtslinier. Ved vejtilslutninger iøvrigt skal hjørnerne af de tilstødende ejendomme afskæres med en linie, der forbinder punkter i begge vejes kørebanekanter i en afstand af 15 m fra kørebanekanternes skæringspunkt. Fredningsstyrelsen har ophævet naturfredningslovens byggelinie langs motorvejen, fra Toldbodvej til hovedvej A8. Se vedhæftede skrivelse, bagest i lokalplanen.

8 5. For arealets tilladelige anvendelse henvises til bestemmelserne i stærkstrømsreglementet af 12. november 1962, specielt BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 7.1 Bygningernes rumfang må for den enkelte ejendom ikke overstige 3 nf pr. m 2 grundareal, og det bebyggede areal må ikke overstige 50% af grundarealet. Rumfanget beregnes af hele den del af bygningen, som er over færdigt terræn, herunder evt. kviste, fremspring, skorstene m.v. 7-2 Intet punkt af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over terræn (niveauplan), målt efter reglerne i byggelovgivningen. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at en bygning eller dele af en bygning opføres i en højde op til 12 m, såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør det. 7-3 Bygninger skal opføres med retningen vinkelret på eller parallelt med grundenes øst-vestgående skel. 7.4 Indenfor område 11 skal bebyggelse opføres efter en samlet, af kommunalbestyrelsen godkendt plan for hele området. Hvis arealet opdeles i flere parceller udarbejder kommunen en samlet plan. 7-5 Det med priksignatur viste areal må ikke bebygges. (Regnvandsledning). 8. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 8.1 Skiltning og reklamering må kun finde sted med kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Ingen form for skiltning mod motorvejen, Lejrvej og Omfartsvej må finde sted. 8.2 Til udvendige bygningssider samt tagflader må ikke anvendes materialer, som efter kommunalbestyrelsens skøn virker skæmmende. 9. UBEBYGGEDE AREALER 9-1 Al beplantning skal finde sted i overensstemmelse med den i lokalplanen indeholdte beplantningsplan. 9.2 De på vedhæftede kort nr. 2 med beplantning s signatur viste arealer udlægges til beplantningsbælter.

9 6. Arealerne beplantes af udstykkeren i overensstemmelse med beplant - ningsplanen. 9-3 Langs med jernbanen og Lejrvej skal, hvor vejadgang og stamspor ikke forhindrer dette, på parcelejerens egen foranstaltning plantes et 15 m bredt beplantningsbælte. Langs Plantagevej skal, hvor vejadgang og stamspor ikke forhindrer dette, på parcelejerens egen foranstaltning udføres beplantningsbælte på hele arealet mellem ve j skel og byggelinie. Beplantningen skal være etableret forinden bebyggelse finder sted Forinden bebyggelse finder sted skal der på parcelejerens egen foranstaltning være etableret beplantning i naboskel, undtaget hvor stamspor danner skel. 9.5 Deni 9 stk. 4 nævnte beplantning skal udlægges som et 5 meter bredt beplantningsbælte bestående af løvfældende træer og buske. 9.6 Al vedligeholdelse af de i 9 stk. 2, stk. 3 og stk. 4 nævnte beplantninger samt efterplantning udføres af grundejerne efter beplantnings - planens forskrifter, dog vedligeholder og efterplanter kommunen beplantning sbæltet mellem sti a-b og Omfartsvej. 9-7 Hvis plantning og vedligeholdelse ikke sker i overensstemmelse med det foran anførte, er kommunalbestyrelsen berettiget til at lade arbejdet foretage af andre for ejernes regning. 9.8 Terrænreguleringer forud for indsendelse af byggeandragende og efter bebyggelsens udførelse må kun finde sted efter skriftlig godkendelse af kommunalbestyrelsen. 9-9 Terrænreguleringer 4-0,5 m i forhold til eksisterende terræn kan dog finde sted uden tilladelse, under forudsætning af, at reguleringen foregår bag byggelinier og ikke nærmere naboskel end l,0 m Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende, ligesom passende orden ved oplagring af affald og lignende skal overholdes Grundejere er pligtig at opsætte hegn, når kommunalbestyrelsen finder det ønskeligt.

10 FORUDSÆTNINGER FOR IB RUGTAGEN AF NY BEBYGGELSE 10.1 Før en ny bebyggelse indenfor området tages i brug, skal der være etableret parkeringsarealer i overensstemmelse med bestemmelserne herom i 5 stk Arealet,der omfattes af nærværende lokalplan, må ikke tages i brug, før der er etableret et beplantningsbælte i overensstemmelse med bestemmelserne herom i 9 stk GRUNDEJERFORENING 11.1 Der skal oprettes to grundejerforeninger, én for lokalplanområdet nord for jernbanen og én for lokalplan området syd for jernbanen Grundejerforeningen skal være berettiget til med 2/3 majoritet af de på en generalforsamling mødende medlemmer at træffe bestemmelse om, at også ejere af parceller udenfor deklarationens område kan være medlemmer af grundejerforeningen, eller at grundejerforeningen kan sluttes sammen med en anden grundejerforening. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at grundejerforeningen skal sluttes sammen med en anden grundejerforening Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes nuværende og fremtidige fælles interesser af enhver art i forbindelse med de under foreningens område hørende ejendomme Grundejerforeningen skal fastsætte et ordensreglement, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Ligeledes skal grundejerforeningens vedtægter godkendes af kommunalbestyrelsen Grundejerforeningen er berettiget til at fastsætte nærmere regler for fremskaffelse og fordelingen af de midler, der skal anvendes til realisering af foreningens formål. Disse regler skal godkendes af kommunalbestyrels en Grundejerforeningen er pligtig efter påkrav at tage skøde på eventuelle vej-, sti- og fællesarealer m.v Grundejerforeningen fastsætter selv, med hvilken majoritet en beslutning skal vedtages, men beslutninger om ændringer af vedtægter, eller beslutninger, der kræver økonomisk indbetaling udover administrations kontingent, skal dog træffes med mindst 2/3 majoritet af de på en generalforsamling mødende medlemmer.

11 8, 12. TILLADELSER FRA ANDRE MYNDIGHEDER 12>1 Uanset foranstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold, før der er opnået dispensation hertil fra Vejdirektoratet om adgang til Omfartsvej. Således vedtaget af Bov kommunalbestyrelse Bov kommunalbestyrelse, den Sign.: Holger H. Moos, borgmester J.B. Jørgensen, kommuneingeniør l henhold til 27 i lov om kommuneplaner vedtages foranstående lokalplan endeligt. Bov kommunalbestyrelse, den Sign.: Johan Rebsdorf, borgmester J.B. Jørgensen, kommuneingeniør Ovenstående lokalplan begæres tinglyst på følgende matr. : nr. 16, 27, i, 101, 141, 165, 160, 701, og 755 alle af Bov ejerlav, Bov, samt matr. : nr. 12, 17, 24, 59, 40, 42, 47, 29C, 571 og 611 alle af F røslev, Bov. Bov, den 28,08,80 sign.: Johan Rebsdorf, borgmester J-B. Jørgensen, kommuneingeniør Indført i Tinglysningsdagbogen for retten i Gråsten den 12.sep.80 Dagbog nr, Tinglyst. Lokalplanforslaget er offentligt bekendtgjort første gang den &- Den endelig vedtagne lokalplan er offentlig bekendtgjort den &0

12 ... OMRÅDEGRÆNSE 12 MATRIKELNUMMER BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR.1/3

13 OMRADE 11 DELOM -- - BYGGELmti oooo EVENTUELT STAMSPOR DEKLARATIONSAREAL UNDER HØJSPÆNDINGSLEDNING UBEBYGGELIGT AREAL (REGNVANDSLEDNING) BEPLANTNING MAL O BOV KOMMUNE LOKALPLAN

14 EVENTUELT STAMSPOR DEKLARATIONSAREAL UNDER HØJSPÆNDINGSLEDNING / BEPLANTNINGSPLA UBEBYGGELIGT AREAL (REGNVANDSLEDNING) BEPLANTNING JVF BEPLANTNINGSBESKRIVELSE BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. KORT NR.3

15 11 BEPLANTNINGSPLAN 1. Beplantningsplanens område Denne beplantningsplan, jævnfør kort nr. 3, omfatter den i lokalplanen afsnit omtalte beplantning. 2. Plantemateriale Planterne skal overholde normer i henhold til Dansk Planteskoleejerforenings sorterings- og bundtningsbestemmelser. l det følgende betyder H hækplanter og S skovplanter. Der anvendes følgende planter: 1. Acer campestre, Dansk - Navr S cm. 2. Betula verrucosa, Vissingsø, Danmark - Vortebirk S cm. 3- Cornus mas - Kirsebærkornel H cm. 4. Cornus sanguinea - Rød kornel H cm. 5. Corylus avellana, Dansk - Hassel H cm. 6. Crataegus oxyancantha - Alm. hvidtjørn H cm. 7. Lonicera xylosteum, Dansk - Dunet gedeblad H cm. 8. Malus sargentii, Dansk - Sargents æble H cm. 9. Malus sylvestris, Dansk - Skovæble H cm. 10. Pinus sylvestris, Sæverås, Norge - Skovfyr S 2/0 11. Prunus mahaleb, Dansk - Weichsel H cm. 12. Prunus spinosa, Dansk - Slåen H cm. 13. Quercus petraea, Øst Agder, Norge - Vintereg S cm. 14. Rosa multiflora, Dansk med torne - Mangeblomstret rose " cm 15- Sambucus nigra, Dansk - Alm. hyld H cm. 16. Syringa vulgaris, Dansk - Alm. syren H cm. 3. Plantemodeller 3.1 Ege/fyrreskovbælte Bevoksningens karakter skal være en egeskov med spredt indblanding af skovfyr og med undervækst af småtræer og buske. Dele af det omhandlede areal er i dag bevokset, primært med nåletræ. Sådanne sunde og stabile bevoksninger tillige med andre sunde og stabile træ- eller buskgrupper, samt fritstående træer og buske skal efter eventuel nødvendig beskæring eller udtynding bevares i forbindelse med beplantningens gennemførelse. Efterhånden som disse småbevoksninger bliver fjernet på grund af alder, sygdom eller lignende,skal arealerne tilplantes med den beskrevne nye bevoksning.

16 12 Der anvendes følgende af de i foranstående planteliste nærmere definerede planter: l. Navr 4. Rød kornel (Kun i 3.1 b) 6. Alm. hvidtjørn 7. Dunet gedeblad (Kun i 3.1 a) 9. Skovæble 10. Skovfyr 12. Slåen 13- Vintereg 15. Alm. hyld Rækkeafstand = planteafstand = 1,25 m. Planterne fordeles således i rækkerne: Plantemodel 3.1 a: 1. række C ) forfra 2. række forfra forfra Næstsidste række: Som 2. række. Sidste række: Som 1. række. Hvor der er højdeservitut på grund af højspændingsledninger plantes alene det med ( ) indrammede modul i alle rækker. Plantemodel 3.1 b: Som 3.1 a, men nr. 7 Dunet gedeblad erstattes med nr. 4 Rød kornel. Langs skel mod jernbanen skal der ifølge bestemmelserne om foranstaltninger mod brand langs jernbanerne holdes et l m bredt bælte fri for bevoksning. DSB skal adviseres om bevoksningens etablering og vil da vedligeholde brandbæltet. 3.2 Ege/birkeskovbælte Bevoksningens karakter skal være en egeskov med spredt indblanding af birk og med undervækst af småtræer og buske. Om eksisterende bevoksninger se afsnit 3.1. Der anvendes følgende af de i foranstående planteliste nærmere definerede planter:

17 13 1. N avr 2. Vortebirk 4. Rød kornel (Kun i 3.2 b) 6. Alm. hvidtjørn 7. Dunet gedeblad (Kun i 3.2 a) 9. Skovæble 12. Slåen 13. Vintereg 15. Alm. hyld Rækkeafstand = planteafstand = 1,25 m. Planterne fordeles således i rækkerne: Plantemodel 3*2 a: 1. række C ) forfra 2. række forfra forfra Næstsidste række: som 2. række Sidste række: som 1. række Hvor der er højdeservitut på grund af højspændingsledninger plantes alene det med ( ) indrammede modul i alle rækker. Plantemodel 3.2 b; Som 3.2 a, men nr. 7 Dunet gedeblad erstattes med nr. 4 Rød kornel, Om strækningen langs jernbanen se afsnit Busket langs omfartsvej Buskettet plantes således at de yderste rækker står henholdsvis 3 m fra kørebanekanten og l,5 m fra stikanten. Om eksisterende bevoksning se afsnit 3.2. Der anvendes følgende af de i foranstående planteliste nærmere definerede planter: 4. Rød kornel 6. Alm. hvidtjørn 8. Sargents æble 12. Slåen 14. Rosa multiflora Planteaf stand = rækkeafstand = 1,25 m.

18 Plantemodel 3*3: Yderste række: forfra Øvrige rækker: forfra 3*4 Levende hegn i naboskel De levende hegn skal have karakter af 3-rækkede bælter af buske og småtræer med spredte overstandere af vintereg eller skovfyr. Eksisterende sunde og stabile træer og buske som står frit eller i smågrupper hvor det levende hegn skal plantes må ikke fjernes, men skal indgå i de levende hegn efter at en eventuelt nødvendig udtynding eller beskæring er foretaget. Der anvendes følgende af de i foranstående planteliste nærmere definerede planter: 1. Navr 2) 3. Kirse'bærkornel 4. Rød kornel 5- Hassel 6. Alm. Hvidtjørn 8. Sargents æble 9. Skovæble 10. Skovfyr 1) 11. Weichsel 12. Slåen 13. Vintereg 14- Mangeblomstret rose 15. Alm. hyld 16- Alm. syren Rækkeafstand = planteaf stand =1,25 Planterne fordeles således i rækkerne: Fodnote: 1) erstattes med nr. 4-Rød kornel under højspændingsledninger 2) erstattes med nr. 6Alm. hvidtjørn under højspændingsledninger.

19 15 Plantemodel 3*4 a. Hegn med hovedretning nordvest - sydøst. Sydvestlige række sammensættes af Sargents æble (8), slåen (12), mangeblomst ret rose (14) og alm. syren.(16): forfra Midterrækken sammensættes af navr (1), kirsebærkornel (3), hassel (5), weichsel (11), og vintereg (13): forfra Nordøstlige række sammensættes af rød kornel (4), alm. hvidtjørn (6), skovæble (9) og alm. hyld (15): forfra Plantemodel 3*4 b. Hegn med hovedretning sydvest - nordøst. Sydøstlige række sammensættes af Sargents æble (8), slåen (12), mangeblomstret rose (14) og alm. syren (16): forfra Midte r rækken sammensættes af navr (1), kirsebærkornel (3), hassel (5), weichsel (11) og skovfyr (10): forfra Nordvestlige række sammensættes af rød kornel(4), alm. hvidtjørn (6), skovæble (9) og alm. hyld: forfra 3*5 Jordforbedring Jordforbedring. På grundlag af beplantningsplanen og jordprøver fra karakteristiske steder i terrænet, skal der af et anerkendt laboratorium udarbejdes plan for kalkning og gødskning, som eventuelt skal foretages dels inden kulturstart og dels løbende. Jordforbedringen skal foretages i henhold hertil. 3*6 Vedligeholdelse Det første år efter plantningen holdes beplantningsbæltet fuldstændig rent for uønsket vegetation. Det andet og credje år fjernes uønsket vegetation 4 gange pr. år: Primo maj, medio juni, primo august og ultimo september. Afhængigt

20 16 af klimaet m.m. fortsættes denne renholdelse også det fjerde og femte år - ellers efter behov. Træer og buske udtyndes efterhånden, således at den beskrevne bevoksningskarakter fremkommer. Til bevoksningerne 3.1 a, 3.1 b, 3.2 a og 3.2b er forstlig sagkyndig bistand nødvendig. Opstamning af hurtigtvoksende træer, primært birk, foretages når der er behov herfor, formentlig det 3. år. Beskæring af træer foretages herudover kun i specielle tilfælde, f.eks. efter hærværk. Beskæring af buske foretages kun i form af foryngende tilbageskæring med års mellemrum.

21 ILLUSTRATIONSPLAN BOV KOMMUNE LOKALPLAN KORT NR.<

22 18 BILAG TIL LOKALPLAN N R. 1/32 1. LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING FOR OM- RÅDET 15-rammer for Bov kommune I disse overføres hele området til byzone. Lokalplanen overfører kun hovedparten af området til byzone. I rammerne reserveres området til produktionserhverv samt lager-, speditions- og transporterhverv og servicevirksomheder herfor. Lokalplanen udlægger området til transport- og speditionsvirksomheder og servicevirksomheder herfor, samt til produktionsvirksomheder, som efter kommunalbestyrelsens skøn naturligt finder plads i området. Det samlede rumfang af bygninger må ifølge rammerne ikke overstige 3 nfpr. m 2 grundareal, og højst 50% af grundarealet må bebygges. Disse bestemmelser er direkte overført til lokalplanen. Rammerne åbner mulighed for bebyggelse i højst 2 etager og med en bygningshøjde, der ikke overstiger 12 m. Lokalplanens tekst siger, at bygningshøjden ikke må overstige 8,5 m. Kommunalbestyrelsen kan dispensere op til 12 m, såfremt særlige hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det. 2. KORT BESKRIVELSE AF LOKALPLANENS INDHOLD Det af lokalplanen omfattede område overføres fra landzone til byzone. De af lokalplanen omfattede matrikelnumre 16, 47 og 701 ejes af Bov kommune. Lokalplanen udlægger et område i den vestlige del af Padborg by til erhvervsområde, nærmere bestemt transport- og speditionsvirksomheder samt produktionsvirksomheder, der efter kommunalbestyrelsens skøn naturligt finder plads i området. En mindre del af lokalplanens areal udlægges som offentlig parkeringsplads med servicefaciliteter for det samlede transportområde, såsom service for lastbiler, overnatningsmuligheder, cafeteria, restaurant og lignende. Der må, på hver ejendom, indrettes én bolig til indehaver eller anden person med tilknytning til virksomheden.

23 19 Grundene skal have en størrelse på mindst 70 x 70 m. Lokalplanen fastlægger retningslinier for udstykning samt for vejog stiføring. Der skal på hver grund udlægges areal til parkering, svarende til mindst én bilplads for hver 50 m erhvervsetageareal. Lokalplanen anviser beliggenhed af eventuelle s tamspor. Bygningernes rumfang må for den enkelte ejendom ikke overstige 3 m 3 pr. m 2 grundareal og det bebyggede areal må ikke overstige 50% af grundarealet. Bygningernes højde må ikke overstige 8,5 m. Lokalplanen udlægger areal til beplantningsbælte, bl.a. ud til motorvejen. De kommende grundejere forpligtes til at plante hegn i naboskel. Der skal oprettes grundejerforeninger for de af lokalplanen omfattede områder, og lokalplanen indeholder nærmere bestemmelser herfor. 3. KORT BESKRIVELSE AF LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER A. Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, samt amtets godkendelse af tillæg nr. 8 til 15-rammer, må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge kommuneplanlovens 31 kun udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. B. Lokalplanforslaget indeholder i 2 stk. 2 bestemmelser om, at lokalplanområdet overføres til byzone. Retsvirkningerne heraf fremgår blandt andet af lov om frigørelsesafgift. (Finansministeriets bekendt-

24 20 gørelse nr. 301 af 12. juni 1970 om frigørelsesafgift) samt lov nr. 328 af 18. juni 1969 om tilbudspligt. C. Private bygge servitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen.