Side Godt Nytår! 2. Praksisundersøgelser er med til at sikre ligebehandling 4. Pilotprojekt om intensiveret vejledning til kommunerne 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Side Godt Nytår! 2. Praksisundersøgelser er med til at sikre ligebehandling 4. Pilotprojekt om intensiveret vejledning til kommunerne 7"

Transkript

1 Side Godt Nytår! 2 Praksisundersøgelser er med til at sikre ligebehandling 4 Pilotprojekt om intensiveret vejledning til kommunerne 7 Kommunernes erfaringer med uledsagede mindreårige flygtninge 10 Dokumentation mangler i sager om tabt arbejdsfortjeneste til forældre 16 Kommunerne er gode til at holde opfølgningssamtaler med sygemeldte 20 Ophold på anbringelsessteder hvem betaler regningen? 22 Midtjyllands kommuner er gode til at modregne børnebidrag 24 Arbejdsmiljøklagenævnet har fået nye medlemmer 28 Kort Nyt fra Ankestyrelsen 30 Titel Nyt fra Ankestyrelsen Udkommer op til 8 gange om året Redigeret af Merete Pantmann (ansv.), Laura Auken, Christina Rytved og Lars Emil Larsen ISSN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside Udgiver Ankestyrelsen, januar 2011

2 2 Godt Nytår! Ankestyrelsens opgaver udvikler sig heldigvis år for år, og vi får nye opgaver. Midt i disse forandringer skal vi huske at have den basale kvalitet for øje. Kvalitet for Ankestyrelsen betyder, at ensartede sager afgøres ensartet og i overensstemmelse med lovgivningen. Men kvalitet er også, at vi håndterer sagerne inden for rimelig tid, og at vores afgørelser er forståelige både for borgeren og for de underinstanser, der skal efterleve dem. Det er Ankestyrelsens rettesnor for Af styrelseschef Thorkil Juul, Ankestyrelsen Stigning i sagsantallet er en udfordring for Ankestyrelsen Ankestyrelsen har igen i 2010 mærket en stigning i sagsantallet inden for stort set alle de sagstyper, vi behandler. Det betyder, at et af vores vigtigste fokusområder i 2011 er at reducere antallet af verserende sager. Det store antal sager sætter selvfølgelig også vores sagsbehandlingstider under pres, og reduktionen af antallet af sager skulle gerne medvirke til en kortere sagsbehandlingstid. Arbejdsskadesager realistisk og nuanceret udmelding Navnlig på vores største sagsområde arbejdsskadesagerne har vi så mange verserende sager, at vi i 2010 har haft vanskeligt ved at indfri forventningerne om vores sagsbehandlingstider. I 2011 vil vi derfor informere mere realistisk og mere nuanceret om vores sagsbehandlingstider. I nogle sagstyper vil borgerne få at vide, at vi forventer at afgøre deres sag i løbet af 3 måneder. I andre sagstyper vil vi oplyse, at det tager længere tid - i øjeblikket 10 måneder. Denne sortering af arbejdsskadesagerne har vi foretaget i flere år, og den bygger på vores erfaringer med sagsbehandlingen. En sagsbehandlingstid på 10 måneder er dog for lang. For at nedbringe sagsbehandlingstiden har vi ansat flere medarbejdere, og vi har tilpasset vores arbejdsgange, så hver medarbejder kan behandle flere sager, uden at det går ud over kvaliteten. Vi har allerede set de første resultater af de forskellige tilpasninger. I 2010 har vi afgjort tæt ved arbejdsskadesager. Det er mere end sager flere end i 2009 og mere end sager flere end i Jeg forventer, at denne tendens fortsætter i 2011, så vi bringer antallet af verserende sager ned og forkorter sagsbehandlingstiden også i de tungere sager. Skarpere vejledningsværdi i de principielle sager. På de fleste sagsområder inden for det sociale og beskæftigelsesretlige område kan Ankestyrelsen kun behandle en sag, hvis vi skønner, at afgørelsen har principiel eller generel betydning. Vi begynder derfor altid sagsbehandlingen med at beslutte, om vi kan antage sagen til principiel behandling.

3 3 Udviklingen i antallet af sager på det sociale og beskæftigelsesretlige område har i mange år ligget stabilt. I 2007 medførte kommunalreformen dog en vigende tilgang, men i 2010 steg antallet af nye sager til det højeste nogensinde, både i antallet af antagne sager og offentliggjorte Principafgørelser. Vi vil derfor overveje, om vi er tilstrækkeligt skarpe, når vi vurderer, om udfaldet af en sag kan indeholde et principielt budskab, der kan fungere som vejledning for kommunerne ved fremtidige afgørelser. Vi vil også overveje, hvordan vi bedre kan formidle betydningen af vores afgørelser. Vi vil samtidig overveje, om vi skal ændre formen og opbygningen af Principafgørelserne. Ny opgaver med Barnets Reform og indsatsen mod ungdomskriminalitet Som led i en styrket indsats mod ungdomskriminalitet får Ankestyrelsen i 2011 en helt ny rolle. Vi skal gennemgå 300 sager årligt som led i en stikprøveundersøgelse af kommunernes indsats over for børn og unge, der er mistænkt for at have begået vold, anden alvorlig eller gentagen kriminalitet. Dialog med kommunerne om Barnets Reform Regeringens og Folketingets initiativer for at støtte udsatte børn Barnets Reform indeholder en række nye opgaver, som Ankestyrelsen skal løfte i Blandt andet har Ankestyrelsen og Servicestyrelsen sammen oprettet en Task Force om Barnets Reform, som er målrettet kommunerne. Formålet er at understøtte kommunernes implementering af Barnets Reform. Task Forcen tilbyder formidling, rådgivning og vejledning til kommunerne inden for en række temaer i Barnets Reform. Task forcen er allerede meget efterspurgt. Ankestyrelsen har f.eks. allerede indgået aftale med 56 kommuner om rådgivnings- og vejledningsbesøg. Vi er glade for denne lejlighed til tæt dialog med kommunerne om, hvordan lovgivningen skal praktiseres. Det gælder helt generelt, at Ankestyrelsen lægger stor vægt på, at vores vejledningsforpligtelse over for kommunerne opfyldes i tæt og konstruktiv dialog med kommunerne.

4 4 Praksisundersøgelser er med til at sikre ligebehandling Ensartede sager kræver ensartede afgørelser. Ankestyrelsens og statsforvaltningernes praksisundersøgelser er et instrument, som skal være med til at sikre dette på social- og beskæftigelsesområdet. Praksisundersøgelser er stikprøveundersøgelser af kommunernes konkrete afgørelser inden for et udvalgt lovområde. Af fuldmægtig Nelle Seiersen, Ankestyrelsen Alle afgørelser vurderes konkret Ankestyrelsen har ansvaret for praksiskoordineringen på landsplan, mens de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene i statsforvaltningerne har ansvaret regionalt. Fakta om praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen og nævnene Ankestyrelsen: gennemfører 4-5 praksisundersøgelser om året indkalder op til 170 sager og afgørelser fra kommuner eller nævn Nævnene i de 5 statsforvaltninger: gennemfører samlet 10 praksisundersøgelser om året indkalder op til 120 sager og afgørelser fra kommunerne i deres region Til en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen eller nævnene et antal sager og afgørelser fra kommuner og nævn. Medarbejderne i Ankestyrelsen eller nævnene vurderer, om sagerne er behandlet og afgjort i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Vurderingen omfatter: Om indholdet af afgørelserne er korrekt i forhold til lovgivningen Om de forvaltnings- og retssikkerhedsmæssige regler er overholdt Ankestyrelsen eller den ansvarlige statsforvaltning udarbejder en rapport om undersøgelsen. Rapporten indeholder eksempler fra de afgørelser, der er vurderet, og anbefalinger til kommunerne om fokuspunkter. Efter offentliggørelse af undersøgelsen giver Ankestyrelsen eller nævnene en tilbagemelding om de vurderede sager til de deltagende kommuner.

5 5 Emnerne besluttes i samarbejde Ankestyrelsen har ansvaret for den overordnede koordinering af praksisundersøgelserne. Forslag til emner for Ankestyrelsens praksisundersøgelse drøftes med de relevante ministerier, styrelser og Det Rådgivende Praksisudvalg, hvorefter Ankestyrelsen beslutter, hvilke emner for praksisundersøgelser, der skal gennemføres. Det Rådgivende Praksisudvalg Udvalget består af chefen for Ankestyrelsen, der er formand, en repræsentant for KL (Kommunernes Landsforening), Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Danske Handicaporganisationer og direktørerne for statsforvaltningerne. Udvalget skal følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn har pligt til at foretage. Emnerne for statsforvaltningernes praksisundersøgelser drøftes med Ankestyrelsen, hvorefter nævnene beslutter, hvilke emner for praksisundersøgelser, de ønsker at gennemføre. Disse drøftelser af relevante emner til praksisundersøgelser skal sikre en bred dækning af hele velfærdsområdet. Hvilke kommuner skal deltage? Samtlige kommuner skal deltage i lige mange praksisundersøgelser. For at sikre dette, deltager hver kommuner i en praksisundersøgelse hvert 3. år. 3-års planen er udarbejdet på baggrund af kommunernes geografiske placering og størrelse. Resultaterne omsættes til handling De kommuner, som har deltaget i en praksisundersøgelse, skal drøfte undersøgelsens resultater på et møde i kommunalbestyrelsen. Ankestyrelsen eller det nævn, der har foretaget en undersøgelse, kan desuden beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere om behandlingen, herunder om hvilke foranstaltninger undersøgelsens resultater har givet anledning til i kommunen, jf. retssikkerhedslovens 79 a.

6 6 Handling styrkes gennem dialog med kommunerne I forbindelse med, at Ankestyrelsen eller nævnene sender undersøgelsen i høring hos de deltagende kommuner, inviteres kommunerne til at deltage i et dialogmøde, hvor resultaterne af undersøgelsen drøftes. Netop dialogen med kommunerne er et område, som Ankestyrelsen og nævnene ønsker at styrke. Erfaringen viser, at der er behov for vejledning og undervisning i kommunerne. Med fokus på målrettet formidling har beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Syddanmark i 2010 gennemført et formidlingsprojekt som erstatning for en af de to praksisundersøgelser, som de årligt gennemfører. Resultatet af formidlingsprojektet har udelukkende været positivt. Praksisundersøgelser i 2010 Ankestyrelsen gennemførte i 2010 fem praksisundersøgelser Fleksjob og ledighedsydelse (offentliggjort juni 2010) Samtaler som opfølgning i sygedagpengesager (offentliggjort december 2010) Kontanthjælp - de nye sanktionsregler i aktivloven (offentliggjort 2011) Merudgifter efter servicelovens 100 (offentliggøres ultimo maj 2011) Inddragelse af børn og unge (offentliggøres medio marts 2011) De fem statsforvaltninger gennemførte i 2010 ti praksisundersøgelser Statsforvaltningen Hovedstaden Statsforvaltningen Sjælland Statsforvaltningen Nordjylland Statsforvaltningen Midtjylland Statsforvaltningen Syddanmark Det sociale nævn Enkeltydelser efter aktivlovens 81, herunder tilbagebetaling Ophør af løbende bevillinger af tabt arbejdsfortjeneste, jf. servicelovens 42, herunder afviklingsperioden Boligændringer efter servicelovens 116 Opfølgning på praksisundersøgelsen om boligstøttelovens 11, stk. 1 fra 2006 Betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge Beskæftigelsesankenævnet Førtidspension efter arbejdsevnemetoden Tilkendelse af pension, jf. lov om social pension 18 Bevilling af personlig assistance efter lov om handicappede i erhverv Fradrag i kontanthjælpen for forskudsvis udlagt bidrag efter lov om aktiv socialpolitik 96 a Pilotprojekt om konvertering af en praksisundersøgelse til øget formidlingsaktivitet i kommunerne.

7 7 Pilotprojekt om intensiveret vejledning til kommunerne Som et pilotprojekt har Beskæftigelsesankenævnet i Syddanmark tilbudt regionens kommuner øget vejledning og formidling om bevilling af fleksjob. Vejledningen tog udgangspunkt i resultaterne og anbefalingerne i Ankestyrelsens praksisundersøgelse om fleksjob og ledighedsydelse fra Af fuldmægtig Jette Thinggaard og fuldmægtig Irene Jørgensen, Statsforvaltningen Syddanmark Kommunerne gentager fejl og mangler Beskæftigelsesankenævnet i Syddanmark har erfaring for, at vejledningen i rapporterne om praksisundersøgelser og de tilknyttede dialogmøder ikke altid er slået igennem i kommunernes sagsbehandling. Det gælder både resultater af undersøgelser fra nævnet og fra Ankestyrelsen. Vi har konstateret, at de samme fejl og mangler ofte går igen i klagesager eller i nye praksisundersøgelser med samme emne, selvom disse fejl og mangler er påvist ved en tidligere praksisundersøgelse. Vi tænkte, at vi ved en intensiv og målrettet formidlingsindsats ville kunne komme i dybden med et emne. Vi ville også kunne komme i dialog med flere sagsbehandlere og fagchefer i kommunerne om årsagen til, at sagsbehandlingen og afgørelserne ikke lever op til de gældende regler og Ankestyrelsens udmeldte praksis. Derfor aftalte vi med Ankestyrelsen, at vi skulle udvikle et pilotprojekt om øget vejledning og formidling til regionens kommuner om en konkret praksisundersøgelse. Samarbejde mellem nævnet og Ankestyrelsen Pilotprojektet er blevet til i et samarbejde mellem Beskæftigelsesankenævnet i Syddanmark og Ankestyrelsen og erstatter Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse i Vi besluttede, at vejledningen skulle ske på baggrund af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om fleksjob og ledighedsydelse fra juni Læs Ankestyrelsens praksisundersøgelse her >> For at sikre, at drøftelserne på møderne blev implementeret bedst muligt i den konkrete sagsbehandling, besluttede vi, at projektets mødeforløb skulle bestå af to faser.

8 8 Først skulle vi afholde en række vejledningsmøder for sagsbehandlere og fagchefer, og herefter skulle vi holde et møde alene med fagchefer. Fokus på at kvalificere sagsbehandlingen og vidensdeling Vi tilrettelagde forløbet ved at inddele de 22 kommuner i Region Syddanmark i 5 geografisk opdelte grupper. Møderne blev afholdt som heldagsmøder 5 forskellige steder i regionen. I hvert møde deltog 4-5 kommuner med ca. 8 personer fra hver kommune. Deltagerne var som udgangspunkt 6 sagsbehandlere og 2 fagchefer. Programmet for vejledningsmøderne blev opdelt i to dele: Om formiddagen holdt vi oplæg om de centrale emner i Ankestyrelsens rapport om fleksjob, og om eftermiddagen deltog de medvirkende i 2 workshops. Til den første workshop havde vi lavet en case, hvor deltagerne skulle drøfte om betingelserne for at tilkende fleksjob var opfyldt. I den anden workshop skulle deltagerne på baggrund af et oplæg om vidensdeling og vidensdelingskultur drøfte, hvilken form for vidensdeling den enkelte kommune havde eller gerne ville arbejde videre med. Efter hvert møde udfyldte alle deltagere et evalueringsskema. Den samlede evaluering indgår som bilag til rapporten. Vi udarbejdede desuden et katalog over de indsatsområder, som blev afdækket gennem dialogen på vejledningsmøderne Bedre og mere lærerige og konstruktive møder Et par måneder efter vejledningsmøderne afholdt vi møde med fagcheferne i kommunerne. Før mødet bad vi fagcheferne om at læse kataloget over indsatsområder, og vi bad dem om at reflektere over mulighederne for at optimere sagsbehandlingen i deres kommune. På mødet bad vi fagcheferne vurdere udbyttet af vejledningsmøderne i forhold til kommunens normale udbytte af en praksisundersøgelse med efterfølgende dialogmøde. Fagcheferne sagde overvejende, at forløbet havde været godt tilrettelagt, lærerigt og konstruktivt. Cheferne gav også udtryk for, at det havde været positivt, at vejledningsmøderne havde haft mere fokus på, hvordan praksisundersøgelsens resultater kunne bruges til at forbedre sagsbehandlingen. Ved de sædvanlige dialogmøder om praksisundersøgelser var fokus i højere grad på de mangler, der var afdækket i sagsbehandlingen. Fagcheferne fandt det også positivt, at vejledningsmøderne havde givet kommunerne mulighed for at udveksle erfaringer og give hinanden gode ideer til at optimere sagsbehandlingen.

9 9 Kommunerne har taget godt imod projektet I Beskæftigelsesankenævnet Syddanmark er det vores indtryk, at de deltagende kommuner har fået et stort udbytte af projektet. Dette er også bekræftet i de skriftlige evalueringer og i de tilbagemeldinger, vi har fået. Det store udbytte skyldes, at vi på vejledningsmøderne har haft mulighed for at komme i dybden med lovgivning og praksis, og at kommunerne har kunnet udveksle erfaringer. Det er vores opfattelse, at der som følge af pilotprojektet nu er større fokus på de centrale problemstillinger i arbejdet med sager om fleksjob i kommunerne i Region Syddanmark. En anden positiv effekt er, at vi ved vejledningsmøderne har været i dialog med alle kommunerne i regionen og en hel del flere sagsbehandlere end ved de traditionelle dialogmøder. Efter vores vurdering har projektet skabt et grundlag for at iværksætte flere initiativer med henblik på at forbedre og videreudvikle fagligheden i sagsbehandlingen i kommunerne. Læs hele rapporten på statsforvaltningernes hjemmeside >> Læs Statsforvaltningen Syddanmarks pressemeddelelse >>

10 10 Kommunernes erfaringer med uledsagede mindreårige flygtninge Antallet af uledsagede mindreårige flygtninge, der kommer til Danmark, har de seneste år været stigende. På den baggrund har Ankestyrelsen i foråret 2010 gennemført en undersøgelse for Integrationsministeriet med det formål at afdække kommunernes erfaringer på området. Undersøgelsen bygger på interviews med otte kommuner og otte unge, der var uledsagede mindreårige, da de kom til kommunerne. Af fuldmægtige Kirsten Sørensen, Laura Stentz Girotti og Samuel Nielsen, Ankestyrelsen Undersøgelsen afdækker kommunernes erfaringer Formålet med undersøgelsen er at afdække kommunernes gode erfaringer samt de udfordringer, som kommunerne står over for i forbindelse med modtagelse af og indsatsen over for de uledsagede mindreårige. Undersøgelsen bidrager med ny viden og erfaringer, som kan være til gavn for nye og erfarne modtagerkommuner, myndigheder med flere. I rapporten indgår interviewkommunernes og de unges erfaringer og oplevelser af blandt andet: modtagelse og indsats, boligplacering og social integration, skole- og uddannelsestilbud, afdækning og behandling af psykiske problemer, lovgivningens muligheder og udfordringer samt midlertidig forældremyndighedsindehaver Fakta om uledsagede mindreårige I 2009 fik 114 uledsagede mindreårige opholdstilladelse i Danmark I perioden fik 232 uledsagede mindreårige opholdstilladelse Hovedparten af uledsagede mindreårige er årige drenge fra Mellemøsten De otte uledsagede mindreårige i undersøgelsen er så vidt muligt udvalgt så der er én fra hver interviewkommune. De otte kommuner er udvalgt blandt de 63 kommuner, der i perioden fra 2006 til 2009 har modtaget uledsagede mindreårige eller tidligere har haft stor erfaring med at modtage uledsagede mindreårige. Bofællesskaber er en succes Kommunerne oplyser, at de har succes med at anbringe de unge i bofællesskaber, hvor der kun bor uledsagede mindreårige. Her kan de unge indgå i fælles aktiviteter som

11 11 blandt andet madlavning, rengøring og socialt samvær med andre uledsagede mindreårige. Kommunernes erfaringer viser, at plejefamilier fortrinsvis egner sig til de yngste. Af mangel på bedre løsninger anbringer nogle kommuner de unge på institutioner og opholdssteder, og en kommune fortæller: De uledsagede mindreårige kommer jo til at bo sammen med nogle danske børn, der har vanskeligheder, og som er sårbare. De rollemodeller er ikke altid optimale. - Rudersdal Kommune Uledsagede mindreårige, som er meget selvstændige ved ankomsten til kommunen, anvises ofte egen bolig, men flere kommuner fortæller, at det er svært at finde egnede boliger: "Vi vælter os ikke i ungdomsboliger, der er det ideelle. Hvis vi er heldige og kan støve en ungdomsbolig op, er det rigtigt godt, ellers er det et værelse i hus eller lejlighed. - Gribskov Kommune De unge vil bo sammen med andre uledsagede unge Undersøgelsen viser, at de unge helst vil bo sammen med jævnaldrende, som har den samme sproglige og kulturelle baggrund. De vil også have mulighed for at være alene, for eksempel på deres eget værelse. Boligen må gerne ligge tæt på fritidsaktiviteter, skole og venner: Jeg har det godt med at bo i lejligheden. Mest fordi jeg ikke bor alene, men deler den med en anden. Hvis jeg for eksempel keder mig, så kan vi sætte os sammen og fortælle historier om, hvordan vi har haft det, og hvordan vi har det lige nu. Det gør, at jeg slapper mere af. Jeg føler mig heller ikke ensom... Jeg er i et fremmed land, så derfor betyder det meget for mig, at jeg har nogen at snakke med i det daglige. - Almir

12 12 Der er brug for hurtig og målrettet danskundervisning Ifølge kommunerne er sproget altafgørende for de unges integration og videre muligheder i det danske samfund. Både kommunerne og de unge oplever, at det har stor betydning, at de uledsagede mindreårige får en målrettet danskundervisning fra starten. Flere af de interviewede kommuner sender med succes de uledsagede mindreårige i sprog- eller ungdomsskole: Undervisningen på sprogskolen er centreret omkring at lære dansk, men ud over dansk, undervises de unge også i matematik og i fag, der giver en bredere samfundsforståelse.. De unge får også en bredere forståelse for det danske samfund og indsigt i, hvordan det for eksempel er at være teenager i Danmark. - Herning Kommune Enkelte kommuner fremhæver, at modtagerklasserne hverken socialt eller fagligt er gearet til at undervise de ældste uledsagede mindreårige: Undervisningen i modtagelsesklassen er alene fokuseret på danskundervisning, hvilket langt fra er tilstrækkeligt. De uledsagede mindreårige er år og skal forberedes på en 9. klasse. Derfor har de unge brug for undervisning, der er meget mere varieret i forhold til den, der tilbydes i modtagelsesklasser. Der skal fart på deres skolegang, hvis de skal nå at få en 9. klasses afgangseksamen. - Rudersdal Kommune De unge vil lære dansk Undersøgelsen viser også, at de uledsagede mindreårige selv er meget ivrige for at lære dansk. Det hænger sammen med, at de gerne vil have en uddannelse og et arbejde, så de på sigt kan klare sig selv. Flere af de unge efterspørger ekstraundervisning i dansk. Ifølge de unge kan en praktikplads i en dansk virksomhed også være en stor hjælp til at lære sproget: Ved at gå i skole, så lærer jeg noget, og jeg kan mere dansk både tale, skrive og forstå. Men det må gerne gå hurtigere med at lære dansk. Jeg er træt af at være ingenting, fordi jeg ikke kan tale dansk! Jeg vil gerne have en uddannelse, så jeg hurtigt kan få et mere normalt liv ligesom alle andre. - Almir

13 13 Psykiske problemer kræver særlige tilbud Kommunerne oplever, at det er en udfordring at afdække de uledsagede mindreåriges psykiske problemer den første tid, de opholder sig i kommunen: De uledsagede mindreårige magter ikke at få hjælp med det samme. Der går typisk et halvt år eller mere, og så knækker de. Der er så meget andet, som de skal forholde sig til, når de kommer til kommunen. - Viborg Kommune Kommunerne tilbyder normalt et psykologforløb hos egne eller eksterne psykologer. Men ofte er psykologbehandling et kulturtabu for de unge, ligesom sproglige barrierer er et problem. Relevante behandlingsforløb til unge med svære traumer er vanskelige at finde. Flere kommuner fortæller, at det er et problem, at der ikke eksisterer behandlingstilbud, der er målrettet uledsagede mindreårige. En kommune har som noget helt nyt ansat en psykolog til at håndtere problemet i et toårigt projekt. Psykologen skal være en gennemgående person i de uledsagede mindreåriges liv og løbende vurdere, om de har behov for behandling. På den måde håber kommunen hurtigere at kunne komme i gang med en behandling af deres psykiske problemer: De har alle sammen svært ved at sove om natten, har flashbacks, de savner familien, og de har skyldfølelse over for søskende, som de har efterladt. De fleste har posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og som en følge deraf søvnproblemer, koncentrationsproblemer og nogle bliver aggressive. Det er vigtigt at fortælle dem, at deres symptomer er normale, når man har oplevet det, som de har oplevet. - Rudersdal Kommune Samtaler med en psykolog hjælper For flere af de uledsagede mindreårige bærer hverdagen præg af traumatiske oplevelser forud for ankomsten til Danmark. Nogle af de unge har gode erfaringer med at tale med en psykolog, mens andre er afvisende over for dette:

14 14 Det er en meget stor hjælp, at psykologen er fra Iran, for så kan vi tale direkte til hinanden. Psykologen har hjulpet mig med at tænke på oplevelserne fra tidligere og til at tænke fremad. -Samir Lovgivningen giver både muligheder og udfordringer Kommunerne oplever, at lovgivningen giver mange muligheder for tilbud til uledsagede mindreårige. Men i de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, er hovedparten af de unge anbragt efter servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge. Det skyldes, at der er tale om børn og unge, som ikke er parate til at klare sig selv i et fremmed land. Derfor vil kommunerne gerne have vejledningen til serviceloven udbygget med en beskrivelse af modtagelse og indsats over for uledsagede mindreårige. Enkelte kommuner har også tvivlspørgsmål og efterspørger en central hotline eller vejledning på området. I forhold til lovgivningen oplever kommunerne blandt andet, at der kan gå forholdsmæssig lang tid, før der bliver udpeget en midlertidig forældremyndighedsindehaver. Der kan eksempelvis gå et halvt år fra den uledsagede mindreårige får en opholdstilladelse, indtil der udpeges en midlertidig forældremyndighedsindehaver. En anden udfordring for kommunerne er, at statsrefusionen for foranstaltninger efter servicelovens 52 bortfalder, når de uledsagede mindreårige fylder 18 år. Det er især et problem, fordi hovedparten af de unge er over 16 år, når de kommer til kommunen. Det betyder, at tiden er knap i forhold til at klæde de uledsagede mindreårige på til at klare sig selv, inden de fylder 18 år. På Integrationsministeriets hjemmeside kan du læse rapporten: Ankestyrelsens undersøgelse af uledsagede mindreårige flygtninge modtagelse og indsats i kommunerne, december Læs hele rapporten på Integrationsministeriets hjemmeside >>

15 15 Definition af en uledsaget mindreårig asylansøger/kvoteflygtning En uledsaget mindreårig er en udlænding under 18 år, som er indrejst og har søgt asyl i Danmark uden ledsagelse af sine forældre eller andre myndige personer, som kan anses for at være trådt i forældrenes sted. Den pågældende kan være meddelt opholdstilladelse efter reglerne om asyl (eller som kvoteflygtning inden indrejse til Danmark). Hvis den uledsagede mindreårige ikke har fået asyl kan den pågældende være meddelt opholdstilladelse som uledsaget mindreårig, fordi den pågældende enten på grund af sine personlige forhold (i praksis modenhed) ikke fandtes at burde gennemgå asylsagsbehandlingen. Eller fordi den pågældende på grund af manglende familiemæssigt eller socialt netværk ville blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til sit hjemland. Når en uledsaget mindreårig får asyl, vil tilladelsen i første omgang være tidsbegrænset til syv år. Hvis en uledsaget mindreårig får opholdstilladelse på andet grundlag, vil tilladelsen i første omgang være tidsbegrænset til to år. Når opholdstilladelsen udløber, kan den uledsagede mindreårige søge om at få den forlænget.

16 16 Dokumentation mangler i sager om tabt arbejdsfortjeneste til forældre Kommunerne har i 45 procent af de undersøgte sager ikke tilvejebragt den fornødne dokumentation, inden de bevilgede tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der er hjemme for at passe børn med nedsat funktionsevne. Det viser en ny praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af tabt arbejdsfortjeneste, som det sociale nævn i Statsforvaltningen Sjælland har gennemført i Af fuldmægtig Lone Honoré, det sociale nævn, Statsforvaltningen Sjælland Formålet med undersøgelsen Det sociale nævn i Statsforvaltningen Sjælland har i 2010 gennemført en praksisundersøgelse om kommunernes afgørelser om bevilling af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42. Undersøgelsen omfattede 83 sager fra 6 kommuner i Region Sjælland. Formålet med undersøgelsen var at afdække, om kommunernes afgørelser om bevilling af tabt arbejdsfortjeneste er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. Undersøgelsen omfattede følgende punkter: Om barnet var omfattet af personkredsen Om den nedsatte funktionsevne bevirkede, at det var nødvendigt og mest hensigtsmæssigt, at barnet passes af en forælder i hjemmet Om kommunen havde bevilget ydelsen som en løbende ydelse og anvendt reglerne om en afviklingsperiode ved ophøret Om kommunen ved bevillingen havde fratrukket for sparede udgifter Ved gennemgangen af sagerne har nævnet ikke taget stilling til, om der er foretaget en korrekt beregning af tabt arbejdsfortjeneste. Servicelovens 42, stk. 1 Bestemmelsen giver forældre ret til tabt arbejdsfortjeneste, hvis det er nødvendigt, at deres barn skal passes i hjemmet på grund af fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Læs servicelovens 42 her >>

17 17 Dokumentationen mangler i næsten hver anden sag Praksisundersøgelsen viser, at i de 6 kommuner, praksisundersøgelsen omfatter, er der store problemer med at anvende servicelovens 42 korrekt. Det sociale nævn kom frem til, at kun 55 procent af de 83 undersøgte sager materielt var i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Det skyldes først og fremmest, at kommunerne ikke havde tilvejebragt væsentlige oplysninger i form af: Lægelig dokumentation for barnets nedsatte funktionsevne, lidelsens omfang og varighed Dokumentation for, at det var nødvendigt og mest hensigtsmæssigt, at barnet passes i hjemmet, eksempelvis i form af udtalelse fra læge, barnets skole eller dagpasning Antal timer, der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste, og formålet med bevillingen Kommunerne tidsbegrænser ydelsen uden at følge loven Tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelse. Kommunen må derfor ikke gøre ydelsen tidsbegrænset medmindre kommunen på forhånd har aftalt med forældrene, at ydelsen kun skal udbetales i en tidsbegrænset periode, fordi man ved bevillingens start kan forudse, hvornår forældrene ikke længere skal passe barnet hjemme. I næsten alle de undersøgte sager har kommunerne sat en slutdato på bevillingen og bevilget en tidsbegrænset ydelse. Kun i 6 procent af sagerne blev ydelsen tilkendt som en løbende, ikke-tidsbegrænset ydelse. Kommunernes mangel på viden om betingelserne for at sætte en frist på ydelsen er således et generelt problem. Forældrene går glip af penge i afviklingsperioden Når ydelsen ophører, skal kommunen fortsætte med at udbetale tabt arbejdsfortjeneste til forældrene i 3 måneder efter, at betingelserne for at modtage ydelsen er ophørt. Det fremgår af bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom 15. Du kan læse hele bekendtgørelsen her >> Formålet med denne bestemmelse er at give familien en rimelig tid til at indrette sig på den nye situation. Reglen om en afviklingsperiode gælder ikke, når kommunen har aftalt en tidsbegrænset ydelse med modtageren. I de 83 undersøgte sager er der kun i 10 procent af sagerne bevilget tabt arbejdsfortjeneste i en afviklingsperiode. I 54 procent af sagerne har kommunen slet ikke taget stilling hertil. Kun i meget få sager er det dokumenteret, at kommunen har aftalt

18 18 en tidsbegrænset bevilling med forældrene. I 36 procent af sagerne var det efter nævnets vurdering ikke relevant at bevilge hjælp i afviklingsperioden. Kommunen overser forældrenes sparede udgifter Familien skal ved bevilling af tabt arbejdsfortjeneste have det samme til rådighed, som familien normalt ville have haft, hvis barnet ikke havde en nedsat funktionsevne eller langvarig, indgribende lidelse. Det fremgår af bekendtgørelsens 10. Det indebærer blandt andet, at kommunen skal fratække det eventuelle beløb, som familien sparer ved at passe barnet hjemme. Undersøgelsen viste, at i 73 procent af sagerne havde kommunen ikke foretaget fradrag for sparede udgifter. Kun i 22 procent af sagerne forelå der oplysninger, der sandsynliggjorde, at det ikke var relevant at trække noget fra. Fejlene skal rettes op På baggrund af undersøgelsens resultater har det sociale nævn i Statsforvaltningen Sjælland en række anbefalinger til kommunerne. Nævnet anbefaler kommunerne At der ved kommunernes sagsbehandling i sager om bevilling af tabt arbejdsfortjeneste sikres tilstrækkelig dokumentation til belysning af barnets nedsatte funktionsevne samt behovet for, at barnet skal passes i hjemmet af forældrene. At kommunerne er opmærksomme på reglerne om udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste, hvorefter tabt arbejdsfortjeneste som udgangspunkt udbetales som en løbende ydelse med afviklingsperiode. At kommunerne sikrer en klar aftale med modtageren, hvis tabt arbejdsfortjeneste alene skal udbetales i en tidsbegrænset periode. Aftalen skal noteres i sagen. At kommunerne ved bevilling af tabt arbejdsfortjeneste overvejer, om der skal foretages fradrag for sparede udgifter. Overvejelserne skal fremgå af afgørelsen eller journalen. At kommunens afgørelse udformes som en skriftlig afgørelse til borgeren med angivelse af lovhjemmel, begrundelse og klagevejledning. Borgere bør modtage afgørelser skriftligt I 83 procent af sagerne er afgørelsen meddelt borgeren skriftligt. I 11 procent fremgår afgørelserne af kommunens egen journal. 6 procent af afgørelserne har en anden form, hvilket betyder, at forælderen enten har fået afgørelsen mundtligt, eller at afgørelsen ikke er beskrevet i sagens akter.

19 19 Det er nævnets opfattelse, at det af 65 procent af sagerne i høj grad fremgår, hvilken afgørelse der er truffet, mens det i nogen grad fremgår i 32 procent af sagerne. Lovhjemlen for afgørelsen fremgår i høj grad af 81 procent af alle undersøgte sager. Borger og kommune taber viden ved mundtlige afgørelser Det er nævnets generelle holdning, at borgerne skal have kommunernes afgørelser skriftligt, og at både lovhjemmel, begrundelse og klagevejledning skal fremgå udtrykkeligt af afgørelsen. Borgeren skal have dokumentation for, at kommunen har bevilliget ydelsen og det nærmere omfang af bevillingen. Hvis afgørelsen alene er givet mundtligt, kan borgeren af gode grunde ikke dokumentere, hvad der er sket. Desuden er skriftlige afgørelser nødvendige for, at forvaltningen for eksempel en ny sagsbehandler kan få overblik over et sagsforløb. Tilsvarende skal det klart fremgå af sagen, hvilken hjemmel kommunen henviser til i forhold til den konkrete afgørelse. Det er nævnets vurdering, at hvis afgørelserne kun bliver givet mundtligt, får borgeren ofte ikke de korrekte oplysninger og dokumentation, og forvaltningen kan miste væsentlig viden om et sagsforløb. Læs hele undersøgelsesrapporten på >>

20 20 Kommunerne er gode til at holde opfølgningssamtaler med sygemeldte Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes praksis i forbindelse med første opfølgningssamtale med en sygemeldt borger. Undersøgelsen viser, at kommunerne i vid udstrækning holder opfølgningssamtaler som loven foreskriver. Kommunerne skal dog blive bedre til at overholde tidsfristen for samtalen. De skal også blive bedre til at sikre, at de har fået information om den sygefraværssamtale, som arbejdsgiveren eller a- kassen har haft med den sygemeldte. Af fuldmægtig Steen Birkedal, Ankestyrelsen Opfølgningssamtale efter loven i 4 ud af 5 sager Ankestyrelsens undersøgelse viser, at kommunerne har godt styr på at holde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte borger. I 84 procent af sagerne er opfølgningssamtalen i høj eller nogen grad afholdt i overensstemmelse med regler og praksis. Tidsfristen er overskredet i 3 ud af 10 sager Undersøgelsen viser dog også, at der er forbedringsmuligheder på nogle områder. Efter loven må der højst gå 8 uger fra en borger er blevet sygemeldt, til kommunen har en opfølgningssamtale med borgeren. Denne frist er ikke overholdt i 3 ud af 10 sager. I næsten en tredjedel af de sager, hvor fristen ikke er overholdt, er fristen overskredet med mere end 3 uger. "Samtalen er vigtig for, at kommunen kan støtte borgeren i at kunne vende tilbage til arbejdet hurtigst muligt. Desuden skal samtalen bidrage til at afklare, om borgeren har behov for særlig hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet" -ankechef Birger Stein Christensen, Ankestyrelsen. I Ankestyrelsens undersøgelse indgik 141 sager fra 17 kommuner: Dragør Esbjerg Fanø Favrskov Faxe Frederikshavn Frederikssund Haderslev Herlev Lolland Læsø Nordfyn Thisted Skanderborg Syddjurs Odsherred Vesthimmerland

21 21 Arbejdsgiver eller a-kasse mangler at indberette om samtaler Arbejdsgivere og a-kasser skal indberette informationer fra de sygefraværssamtaler, som de holder med sygemeldte. Praksisundersøgelsen viser, at kommunerne kun modtager informationer fra arbejdsgiveren eller a-kassen i 1 ud af 3 sager. Formålet med sygefraværssamtalen er at styrke den sygemeldte borgers tilknytning til arbejdsmarkedet. Oplysningerne fra sygefraværssamtalen skal derfor indgå i kommunens opfølgningssamtale og give kommunen en indikation af, om den sygemeldte har brug for en særlig indsats. "Jo mere viden kommunen har, jo bedre kan kommunen tilrette de sygemeldtes forløb og opfølgningsplan" -ankechef Birger Stein Christensen Ankestyrelsen anbefaler Ankestyrelsen anbefaler på baggrund af praksisundersøgelsens resultater blandt andet At kommunerne i de tilfælde, hvor de ikke har modtaget oplysninger fra arbejdsgiveren, eller hvor disse oplysninger er mangelfulde, i højere grad tager initiativ til at indhente de relevante oplysninger. At kommunerne i højere grad har fokus på, at opfølgningssamtalen afholdes rettidigt Lovgrundlaget Reglerne om visitation og opfølgning i sager om sygedagpenge findes i sygedagpengelovens kapitel 5 a og 6. Du kan se reglerne i rapporten om praksisundersøgelsen. Følg linket i boksen nedenfor. Se praksisundersøgelsens resultater og anbefalinger på >>

22 22 Ophold på anbringelsessteder hvem betaler regningen? Kommunerne i Region Syddanmark overser ofte lovens mulighed for at fritage forældre fra at betale for deres børns ophold på anbringelsessteder, når anbringelsen er et led i en behandling af barnet. Det betyder, at kommunerne reelt pålægger forældrene at betale nogle af kommunernes udgifter. Det viser en ny praksisundersøgelse fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Syddanmark. Af fuldmægtig Anne Valdbo Sørensen og fuldmægtig Tina Voltelen, Statsforvaltningen Syddanmark Kommunerne tager ikke stilling til, hvem der skal betale Undersøgelsen fra Statsforvaltningen Syddanmark viser, at kommunerne i godt halvdelen af de undersøgte sager har truffet en afgørelse, der ikke er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Kommunerne har ikke været opmærksomme på, at kommunerne altid skal vurdere muligheden for at fritage forældrene for betaling til opholdsstedet. I næsten hver tredje sag har kommunerne ikke taget stilling til, om der er grundlag for at fritage forældrene fra betaling for barnets ophold efter 7 i bekendtgørelsen om betaling for ophold på anbringelsessteder. Desuden har Det Sociale Nævn i en række af sagerne ikke været enig med kommunerne i, om der var et udpræget behandlingssigte med anbringelsen eller ej. Formalia er også et problem Det kniber ikke kun med at følge regler og praksis, når det gælder den materielle afgørelse i sagerne. Også de formelle regler bliver ofte overset, når kommunerne træffer afgørelse om betaling for børns ophold på anbringelsessteder. Undersøgelsen viser blandt andet, at det sjældent fremgår af sagerne, om kommunen har overholdt underretningspligten i bekendtgørelsens 8. Kommunerne har nemlig pligt til at orientere forældrene om grundlaget for de økonomiske beregninger i sagen. I hele 85 procent af sagerne har nævnet ikke kunnet se, om kommunen havde overholdt underretningspligten i sagen. Ingen egentlig afgørelse om betaling Også afgørelsernes form har vist sig at være et problem. I flere af de sager, som Det Sociale Nævn har undersøgt, har kommunerne slet ikke truffet en egentlig afgørelse om forældrene kunne fritages for at betale for barnets ophold på anbringelsesstedet.

23 23 Kun i 23 procent af de undersøgte sager er der truffet en egentlig afgørelse. I 42 procent fremgår kommunens stillingtagen til fritagelse fra betaling alene af et skriftligt notat i kommunernes egen journal og i 35 procent af sagerne har kommunen fortalt forældrene om afgørelsen om betalingsspørgsmålet på en anden måde. I en del af disse sager har kommunen typisk oplyst, om forældrene var fritaget i en handleplan. I andre sager kan nævnet se, at det først er blevet oplyst i forbindelse med, at kommunen skulle sende sagen til nævnet, da sagen skulle indgå i praksisundersøgelsen. Sagsbehandlingen kan blive meget bedre Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Syddanmark peger i undersøgelsen på, at der er et betydeligt problem med sagsbehandlingen i disse sager. Nævnet indskærper over for kommunerne, at de i højere grad skal være opmærksomme på reglerne om fritagelse for forældrebetaling. Der skal altid foreligge en 50-undersøgelse, handleplaner, statusrapporter, oplysninger om anbringelsesstedet og lægelige oplysninger i disse sager. Kommunerne skal i denne forbindelse have særligt fokus på at beskrive, hvilket anbringelsessted barnet anbringes i og hvilken støtte eller behandling, der ydes på stedet. Undersøgelsen viser, at kommunerne i højere grad skal være opmærksomme på de formelle krav i forbindelse med behandling af disse sager om fritagelse for betaling. Kommunerne bør efter nævnets opfattelse vedlægge uddrag af bekendtgørelsen sammen med afgørelsen. Desuden skal kommunerne overholde underretningspligten i bekendtgørelsens 8. Vi håber, at vi med undersøgelsen har medvirket til at sætte fokus på et vanskeligt område. Vanskeligt både fordi reglerne er lidt indviklede, og fordi beslutningen om betaling eller fritagelse skal tages i en situation, som typisk opleves som meget belastende for den pågældende familie. - Hannah Brandt, kontorchef i Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Syddanmark Det Sociale Nævn har sammenfattet undersøgelsens resultater i en rapport som findes på statsforvaltningernes hjemmeside, Læs hele rapporten på statsforvaltningernes hjemmeside >>

24 24 Midtjyllands kommuner er gode til at modregne børnebidrag Siden den 1. juli 2009 skal kommunerne under visse betingelser modregne børnebidrag i en forælders kontant- eller starthjælp, hvis børnebidraget er udbetalt forskudsvist til den anden forælder. Kommunerne i Region Midtjylland er generelt gode til at anvende reglerne på området, men der er forsat en del borgere, som får fradrag i deres hjælp, selvom betingelserne for fradraget ikke er opfyldt. Det viser Beskæftigelsesankenævnet Midtjyllands seneste praksisundersøgelse om kommunernes brug af aktivlovens 96 a. Af specialkonsulent Trine Lund og fuldmægtig Nicolai Abildgaard, Beskæftigelsesankenævnet Statsforvaltningen Midtjylland Kommunen træder ind Når en bidragspligtig forælder ikke betaler børnebidrag i tide, kan kommunen udbetale bidraget forskudsvis til den bidragsberettigede forælder. Kommunen udbetaler derfor i en række tilfælde kontant- og starthjælp på forsørgersats til den bidragspligtige forælder samtidig med, at kommunen udlægger bidrag for disse borgere. For at undgå at den bidragspligtige forælder oparbejder gæld i den periode, hvor kommunen udbetaler forsørgertakst til den pågældende, blev 96 a om fradrag for forskudsvis udlagte børnebidrag indsat i aktivloven i Der blev dog knyttet en række betingelser til bestemmelsen. Formålet var at sikre hensynet til eventuelle hjemmeboende børn eller øvrige udeboende børn. Desuden indeholder bestemmelsen særlige hensyn til borgere, der er i fare for at blive sat ud af deres bolig. Læs 96 a i aktivloven her >> Alle betingelser for fradrag skal være opfyldt og belyst Selvom beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse viser, at kommunerne overordnet har rimeligt styr på aktivlovens 96 a, er der i praksisundersøgelsen en række eksempler på sager, hvor betingelserne for fradrag ikke er opfyldt. Aktivlovens 96 a indeholder fem betingelser, der skal være opfyldt, for at kommunerne har ret til at træffe afgørelse om fradrag i forælderens kontant- eller starthjælp:

25 25 De fem betingelser for fradrag efter aktivlovens 96 a Kommunen skal forskudsvis udlægge børnebidrag Borgeren skal modtage hjælp efter en af følgende paragraffer o 25, stk. 1, nr. 1, (personer fyldt 25 år med forsørgelsespligt over for børn), o 25, stk. 2, nr. 2, (personer under 25 år med visse psykiske lidelser og med forsørgelsespligt over for ikke-hjemmeboende børn) eller o 25, stk. 13, (forsørgertillæg for starthjælpsmodtagere) Borgeren må ikke forsørge eget barn i hjemmet Borgeren må ikke have forsørgerpligt over for flere end to børn under 18 år, der ikke bor i hjemmet Kommunen må ikke have fået underretning om en verserende sag ved fogedretten. Dokumentation er et generelt problem Undersøgelsen omfatter i alt 86 sager fordelt på syv kommuner. Beskæftigelsesankenævnet Midtjylland vurderer, at 53 ud af de 86 sager er materielt korrekte, mens 33 sager er forkerte. Selvom hovedparten af afgørelserne har vist sig at være korrekte, giver Praksisundersøgelsen alligevel anledning til lidt bekymring. - chefkonsulent Steen Skibsted, Beskæftigelsesankenævnet Midtjylland I syv ud af de 33 forkerte sager, er årsagen til nævnets vurdering, at det konkret fremgår af sagen, at en betingelse for fradrag ikke er opfyldt. I tre af de syv tilfælde havde en kommune foretaget fradrag på trods af, at der ikke var udlagt bidrag forskudsvis, i tre af de syv tilfælde var borgeren ikke omfattet af personkredsen for fradrag, fordi den pågældende modtog hjælp efter en bestemmelse, der ikke er nævnt i 96 a, i en enkelt sag havde kommunen truffet afgørelse på trods af, at der havde været en fogedsag, og endelig er der i ét tilfælde af de syv truffet afgørelse om fradrag, selvom den pågældende borger havde et hjemmeboende barn. I de øvrige 26 sager vurderer nævnet, at sagerne ikke er oplyst tilstrækkeligt.

26 26 I mange tilfælde vil betingelserne for fradrag være opfyldt. Vi havde indledningsvist en frygt for, at dette kunne betyde, at man i kommuner - der jo har mere end nok at se til - ikke altid får undersøgt sagerne tilstrækkeligt. Den formodning er ikke blevet afkræftet af praksisundersøgelsen. - Steen Skibsted Kommunerne har generelt godt styr på de grundliggende betingelser for at kunne foretage fradrag efter aktivlovens 96 a i hvert fald i de sager, som er tilstrækkeligt oplyst. Beskæftigelsesankenævnet anbefaler på baggrund af praksisundersøgelsen, at kommunerne er opmærksomme på, at samtlige betingelser i 96 a skal være opfyldt, før der kan træffes afgørelse om fradrag. Nævnet peger også på, at kommunerne bør rette fokus mod oplysningsgrundlaget i sagerne. Særligt anbefaler nævnet, at alle kommunerne får fastlagt en procedure for håndtering af underretninger om fogedsager. Kommunerne bør desuden sikre sig, at der i den aktuelle måned forskudsvist udlægges børnebidrag. Endelig anbefaler Nævnet, at kommunerne generelt styrker opfølgningen i sager om fradrag. Kommunerne har svært ved begrundelser Undersøgelsen viser, at kommunernes væsentligste problemer er at overholde forvaltningslovens krav om partshøring, begrundelser og notatpligt. Særligt har kommunerne problemer med at opfylde kravene til at begrunde en afgørelse. Kun 12 af de 76 sager, hvor afgørelsen er meddelt skriftligt, har i høj grad opfyldt kravene til en begrundelse. Kun i disse 12 sager gennemgår kommunen samtlige betingelser for at foretage fradrag, og henviser til de konkrete forhold hos borgeren, der har været afgørende i sagen. I 25 sager vurderer Beskæftigelsesankenævnet Midtjylland, at betingelserne kun i nogen grad er opfyldt. Det skyldes, at begrundelsen ikke omtaler betydningen af en evt. fogedsag. De tilbageværende 39 sager opfylder kun i ringe grad eller slet ikke kravene til en begrundelse. Dette dækker blandt andet over, at samtlige betingelser i aktivlovens 96 a ikke er omtalt, og at kommunen ikke har oplyst i afgørelsen, hvilke af borgerens

27 27 konkrete forhold, der er lagt afgørende vægt på. I tre tilfælde er afgørelsen slet ikke meddelt borgeren. Jeg gætter på, at mange borgere har svært ved at gennemskue, hvorfor kommunen trækker dem i kontanthjælpen. Det betyder også, at borgerne ikke har gode muligheder for at gøre kommunen opmærksom på, hvis et fradrag skal stoppes i det tilfælde, hvor en betingelse ikke længere er opfyldt. - Steen Skibsted Praksisundersøgelsen viser også, at der i 15 procent af sagerne ikke er foretaget partshøring. Selvom der er foretaget partshøring i langt de fleste sager, indskærper Beskæftigelsesankenævnet over for kommunerne, at en partshøring skal indeholde de konkrete oplysninger i sagen, der vil være af betydning for afgørelsen. Anbefalinger, der retter op på fejl og mangler På baggrund af undersøgelsens resultater har Beskæftigelsesankenævnet Midtjylland opstillet en række anbefalinger til kommunerne. Nævnet indskærper, at kommunerne skal gennemgå samtlige betingelser for at foretage fradrag i begrundelsen for afgørelsen. Nævnet fremhæver, at kommunerne skal omtale undtagelsesmuligheden i forbindelse med udsættelsesforretning ved fogedretten. Kommunerne skal redegøre for, de konkrete forhold hos forælderen, der betyder, at betingelserne for fradrag er opfyldt, blandt andet hvilke børn den pågældende forælder har, og hvor børnene bor. Før kommunen træffer afgørelsen skal den partshøre om de konkrete oplysninger om borgerens forhold. Når parthøringen er foregået mundtligt, skal kommunen notere det i sagen. Beskæftigelsesankenævnet giver i praksisundersøgelsen en række anbefalinger til kommunerne. Det er dog ifølge Steen Skibsted især forvaltningslovens krav til en begrundelse kommunerne skal fokusere på. Læs hele rapporten på statsforvaltningernes hjemmeside >>

28 28 Arbejdsmiljøklagenævnet har fået nye medlemmer Hvert 4. år siden Arbejdsmiljøklagenævnets oprettelse i 1999 bliver der udpeget medlemmer til nævnet. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har derfor i år udpeget nye medlemmer til nævnet. Af specialkonsulent Erik Pohl, Ankestyrelsen Repræsentanter fra arbejdsmarkedets organisationer Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer bliver udpeget efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter i Danmark. Medlemmerne er altså ikke som de beskikkede medlemmer af Ankestyrelsen repræsentanter for den almene befolkning, men er repræsentanter for arbejdsmarkedets organisationer. Derudover er tre medlemmer særligt sagkyndige, som rådgiver inden for det arbejdsmedicinske, det tekniske og det forvaltningsretlige område. Hvem er de udpegede - og hvor kommer de fra? Repræsentanter for arbejdsmarkedets parter Landsorganisationen i Danmark (LO) Palle Larsen, 3F Erik Nygaard, FOA Søren Schytte, Blik og Rør Bjarne Petersen, HK Niels Sørensen, LO Tommy Jensen, NNF Funktionærernes og Tjenestemændenes Per Baunsgaard, BUPL Fællesråd (FTF) Helle Hjort Bentz, FTF Akademikernes Centralorganisation (AC) Thomas Preben Petersen, Forsvarsgruppen i AC Tine Trabolt, Arkitektforbundet Dansk Arbejdsgiverforening Linda Nordstrøm Nissen Thomas Philbert Sammenslutningen af Landbrugets Hanne Lindberg Greisen, SALA Arbejdsgiverforeninger (SALA) og Anne-Marie Hansen, Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer Finanssektorens Arbejdsgiverforening Merete Preisler Hans Jørgen Steffensen Kommunernes Landsforening (KL), Preben Meier Pedersen, KL Danske Regioner og Finansministeriet Malene Vestergaard Sørensen, Danske Regioner Mogens Dam, Personalestyrelsen Lederne Signe Tønnesen Bergmann Lars Andersen

Møde nr.: 4 Mødedato: 01. marts 2011 Mødetid: Mødested: Mødelokale 1

Møde nr.: 4 Mødedato: 01. marts 2011 Mødetid: Mødested: Mødelokale 1 Dagsorden Økonomiudvalg Møde nr.: 4 Mødedato: 01. marts 2011 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 ØK Budgetopfølgning pr. 31. januar 2011 2 BE Beskæftigelsesankenævnets

Læs mere

Fradrag i kontanthjælp til dækning af børnebidrag. lov om aktiv socialpolitik 96 a

Fradrag i kontanthjælp til dækning af børnebidrag. lov om aktiv socialpolitik 96 a Fradrag i kontanthjælp til dækning af børnebidrag lov om aktiv socialpolitik 96 a Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse 2010 Indhold Kapitel 1 - Baggrund og formål... 1 Kapitel 2 Sammenfatning

Læs mere

Møde nr.: 4 Mødedato: 01. marts 2011 Mødevarighed: Fraværende: Mødested: Mødelokale 1

Møde nr.: 4 Mødedato: 01. marts 2011 Mødevarighed: Fraværende: Mødested: Mødelokale 1 REFERAT Økonomiudvalg Møde nr.: 4 Mødedato: Mødevarighed: 14.00-16.15 Fraværende: Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 ØK Budgetopfølgning pr. 31. januar 2011 2 BE Beskæftigelsesankenævnets

Læs mere

Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden

Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden November 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Forord 3 2 Hovedresultater og anbefalinger 5 2.1 Hovedresultater 5 2.2

Læs mere

Samtaler som opfølgning i sygedagpengesager

Samtaler som opfølgning i sygedagpengesager Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Samtaler som opfølgning i sygedagpengesager December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Begreber i sygedagpengeloven om opfølgning 2 1 Resumé og anbefalinger 4

Læs mere

Nyt fra Ankestyrelsen

Nyt fra Ankestyrelsen Nyt fra Ankestyrelsen Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og aktivloven Ankechef Lone Birgitte Christensen Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Praksisundersøgelse om kommunernes visitation af unge marts

Læs mere

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Område Randers kommune skal yde dækning af hel eller delvis

Læs mere

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2014

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2014 Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2014 Indhold Indledning... 3 1. Regler vedrørende behandling af klagesager... 3 2. Klager over afgørelser truffet i

Læs mere

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Psykiatri og Handicap i

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Psykiatri og Handicap i Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Psykiatri og Handicap i 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Regler vedrørende behandling af klagesager... 3 3. Klager over afgørelser truffet i 2014...

Læs mere

Side Kommunerne skal vejlede modtagere af kontanthjælp bedre 2. Arbejdsevnemetoden virker 6. Besparelser er for besværlige at høste 10

Side Kommunerne skal vejlede modtagere af kontanthjælp bedre 2. Arbejdsevnemetoden virker 6. Besparelser er for besværlige at høste 10 Side Kommunerne skal vejlede modtagere af kontanthjælp bedre 2 Arbejdsevnemetoden virker 6 Besparelser er for besværlige at høste 10 Kommuner yder økonomisk hjælp på mangelfuldt grundlag 14 Praksiskoordinering

Læs mere

Praksisundersøgelser sikrer væsentlige retssikkerhedsmæssige garantier. Praksisundersøgelse om anbringelser af børn og unge uden for hjemmet

Praksisundersøgelser sikrer væsentlige retssikkerhedsmæssige garantier. Praksisundersøgelse om anbringelser af børn og unge uden for hjemmet NYT Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1 Marts 2010 Side Nyt fra Ankestyrelsen går til skærmen! Nyt fra Ankestyrelsen gennem 18 år Praksisundersøgelser sikrer væsentlige retssikkerhedsmæssige garantier Udvikling

Læs mere

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Psykiatri og Handicap i

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Psykiatri og Handicap i Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Psykiatri og Handicap i 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Regler vedrørende behandling af klagesager... 3 3. Klager over afgørelser truffet i 2013...

Læs mere

Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i k ommunerne

Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i k ommunerne Ankestyrelsens undersøgelse af Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i k ommunerne December 201 0 Titel Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i kommunerne Udgiver

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Kommunernes praksis i afgørelser om børnetilskud til enlige forsørgere.

Kommunernes praksis i afgørelser om børnetilskud til enlige forsørgere. Kommunernes praksis i afgørelser om børnetilskud til enlige forsørgere. Indhold Forord... 1 Resumé, konklusion og anbefalinger.... 2 Materiel vurdering af kommunernes afgørelser viste... 2 Formalitets

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70

Læs mere

Notat. Til: Kopi til: Fra: Elsebeth Gedde. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj 2014

Notat. Til: Kopi til: Fra: Elsebeth Gedde. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj 2014 Notat Til: Kopi til: Fra: Elsebeth Gedde Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj 2014 Servicelovens 100 blev ændret med virkning fra den 1. december 2008. Med lovændringen skete

Læs mere

SEL 41 og 42 Merudgifter til børn og tabt arbejdsfortjeneste Det specialiserede børn- og ungeområde

SEL 41 og 42 Merudgifter til børn og tabt arbejdsfortjeneste Det specialiserede børn- og ungeområde Langeland Kommune Fredensvej 1 Rådhuset 5900 Rudkøbing Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Langeland Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 16. september

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter

Læs mere

Forældre til børn med diabetes

Forældre til børn med diabetes Forældre til børn med diabetes Samarbejdet med kommunen offentlige støttemuligheder - når barnet har diabetes d.6.februar 2012 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk Forventninger

Læs mere

Roskilde Kommune har fastsat frister for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse og borgeren har modtaget et svar.

Roskilde Kommune har fastsat frister for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse og borgeren har modtaget et svar. Social- og Sundhedssekretariatet Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk Samlede dokument vedr. sagsbehandlingstidsfrister på det sociale område

Læs mere

Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i k ommunerne

Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i k ommunerne Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 54 Offentligt Ankestyrelsens undersøgelse af Uledsagede mindreårige flygtninge - modtagelse og indsats i k ommunerne December

Læs mere

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 45 Folketinget Fremsat den 30. november 2011 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 45 Folketinget Fremsat den 30. november 2011 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) til Lovforslag nr. L 45 Folketinget 2011-12 Fremsat den 30. november 2011 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31. 7 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet

Læs mere

Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42

Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42 Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42 Målgruppe Mål med ydelsen Ydelsens indhold Kriterier for tildeling af indsatsen Forældre til et barn/en ung,

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014.

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder

Læs mere

Den Sociale Database

Den Sociale Database Den Sociale Database Undersøgelse om frister for afgørelser i sociale sager Retssikkerhedslovens 3, stk. 2 Kommuneskema Kommune Kontaktperson Telefonnummer Afsendt dato E-post Underskrift Indsendes eller

Læs mere

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens sagsbehandling Sagsresumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag eller at sende sagen

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Ledelsestilsyn Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Udvælgelse af sager til ledelsesmæssig revision... 3 Kontrollen gennemførelse

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009

Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Praksisundersøgelse om anbringelse af børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, december

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Ankestyrelsens seneste undersøgelser v/ ankechef Henrik Horster 2 Definition på begrebet retssikkerhed Tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen har givet følgende

Læs mere

Ankestyrelsen v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen

Ankestyrelsen v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen Ankestyrelsen v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen 18 år hvilke muligheder er der for hjælp efter den sociale lovgivning (efterværn og voksenbestemmelser efter serviceloven) og efter lovgivningen om særligt

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. august 2008 til en borger

Statsforvaltningens brev af 26. august 2008 til en borger Statsforvaltningens brev af 26. august 2008 til en borger 26-08- 2008 TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK Statsforvaltningen har modtaget Deres henvendelse af 29.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Sygedagpengelovens 27 og anvendelse af retssikkerhedslovens 7a

Sygedagpengelovens 27 og anvendelse af retssikkerhedslovens 7a Ankestyrelsens praksisundersøgelser Sygedagpengelovens 27 og anvendelse af retssikkerhedslovens 7a Maj 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

Samtaler som opfølgning i sygedagpengesager

Samtaler som opfølgning i sygedagpengesager Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Samtaler som opfølgning i sygedagpengesager November 2010 1 Forord Som led i Ankestyrelsens forpligtelse til at praksiskoordinere har denne praksisundersøgelse fokus

Læs mere

Kontrolgruppen. Årsberetning 2012

Kontrolgruppen. Årsberetning 2012 Kontrolgruppen Årsberetning 2012 Indhold: 1. Sager behandlet i kontrolgruppen, afgørelser samt klager over afgørelser. 2. Økonomisk opgørelse over kontrolgruppens arbejde. 3. Redegørelse om vurderingen

Læs mere

Foreløbig ankestatistik for afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i 2014

Foreløbig ankestatistik for afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i 2014 Ankestyrelsens statistikker Foreløbig ankestatistik for afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i 2014 Årsstatistik 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Kort beskrivelse af opgørelsen 2 2 Forklaring

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Kontanthjælp og sanktioner

Kontanthjælp og sanktioner Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kontanthjælp og sanktioner Januar 2011 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Kontanthjælp og sanktioner, januar 2011 Udgiver Ankestyrelsen, Amaliegade 25, Postboks

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Anbringelse af børn og unge Januar 2008

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Anbringelse af børn og unge Januar 2008 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelse af børn og unge Januar 2008 Titel Praksisundersøgelse om anbringelse af børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, februar 2008 ISBN nr. ISBN 978-87-7811-054-1

Læs mere

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 1 Indhold 2 Forudsætninger... 3 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste

Merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste Ankestyrelsens praksisundersøgelser Merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste November 2008 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste November 2008 Ankestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden"

Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden Punkt 7. Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden" 2015-027880 Beskæftigelsesudvalget fremsender Ankestyrelsens anbefalinger til byrådets

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

ABA foreningens landsmøde,

ABA foreningens landsmøde, Oplæg ved ABA foreningens landsmøde, d. 4. juni 2016 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke landsmød Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder og pligter Klagemuligheder

Læs mere

Forsøg med frikommuner

Forsøg med frikommuner Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge (Forsøg med frikommuner) I medfør

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside januar 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

I forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmålet giver spørgsmål 56 (SOU alm. del) mig anledning til indledningsvis at understrege nogle forhold:

I forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmålet giver spørgsmål 56 (SOU alm. del) mig anledning til indledningsvis at understrege nogle forhold: Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 20. december 2012 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26.

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Magtanvendelse overfor anbragte børn og unge. Workshop 7

Magtanvendelse overfor anbragte børn og unge. Workshop 7 Magtanvendelse overfor anbragte børn og unge Workshop 7 2 Ankestyrelsens tre hovedopgaver At træffe afgørelse i klagesager, som øverste administrative klageinstans, på sagsområder, der spænder bredt over

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2014 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2015 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Thisted Kommune Asylgade Thisted Klagevejledning til unge, der er fyldt 12 år, ved afgørelser om bl.a. ændret anbringelsessted

Thisted Kommune Asylgade Thisted Klagevejledning til unge, der er fyldt 12 år, ved afgørelser om bl.a. ændret anbringelsessted Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse:

Læs mere

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE Martin Helfer, Leder af Børn og Ungeklinikken: RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE 22-03-2013 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spiren Familiesektionen Sundhedsplejen Østervang Tandplejen Børn

Læs mere

2013 Udgivet den 22. maj 2013. 21. maj 2013. Nr. 493. (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område)

2013 Udgivet den 22. maj 2013. 21. maj 2013. Nr. 493. (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) Lovtidende A 2013 Udgivet den 22. maj 2013 21. maj 2013. Nr. 493. Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 5. maj 2006 Orientering vedr. 2 praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen vedr. Hjælp i særlige tilfælde og Fleksjob.

Læs mere

Klage over Frederikshavn kommunes ulovlige håndtering af afgørelser om samliv ifølge aktivlovens 2b

Klage over Frederikshavn kommunes ulovlige håndtering af afgørelser om samliv ifølge aktivlovens 2b Fra: ulf harbo [mailto:ulfbaldrian@hotmail.com] Sendt: 7. maj 2015 16:04 Til: Tilsynet Emne: Klage over Frederikshavn kommunes ulovlige håndtering af afgørelser om samliv ifølge aktivlovens 2b Klage over

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Støtte muligheder til forældre

Støtte muligheder til forældre Støtte muligheder til forældre Kreds Østjylland 16. maj 2011 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den nedsatte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2009/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0012398 Fremsat den 4. november 2009

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

3. Beskæftigelsesankenævnet har truffet afgørelse vedrørende klage over Favrskov Kommunes afgørelse

3. Beskæftigelsesankenævnet har truffet afgørelse vedrørende klage over Favrskov Kommunes afgørelse Afgørelser fra Statsforvaltningen september mødet 2010 1. Beskæftigelsesankenævnet har truffet afgørelse vedrørende klage over Favrskov Kommunes afgørelse af 3. september 2009 om afslag på økonomisk støtte

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Årsstatistik 2008 Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn

Årsstatistik 2008 Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn Årsstatistik 2008 Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn Indhold Beskæftigelsesankenævnet:... 1 Det Sociale Nævn:... 1 Generelle bemærkninger om nævnenes arbejde:... 2 Generelt om statistikken:...

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse

Læs mere

Praksisundersøgelse. Førtidspension. Tilkendelse arbejdsevnemetode BESKÆFTIGELSESANKENÆVNET

Praksisundersøgelse. Førtidspension. Tilkendelse arbejdsevnemetode BESKÆFTIGELSESANKENÆVNET Praksisundersøgelse Førtidspension Tilkendelse arbejdsevnemetode BESKÆFTIGELSESANKENÆVNET December 2010 Resumé og anbefalinger Nævnet har gennemført en undersøgelse af kommunernes praksis ved tilkendelse

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling 50.50. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne Marts 2016 1 Forord Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af et udvalgt antal afgørelser om tilkendelse

Læs mere

Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen

Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen Landsforeningen Autisme Kreds Roskilde d. 14. januar 2016 V/ Socialfaglig konsulent Ditte Lindegaard Dagens Program! Præsentation af DUKH! Retssikkerhed! Pligter

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Bortfald af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 21

Bortfald af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 21 Bortfald af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 21 Beskæftigelsesankenævnets Praksisundersøgelse 2012 Indhold 1. RESUMÉ OG ANBEFALINGER... 1 2. RESULTATER AF VURDERINGERNE... 3 2.1. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER...

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune 1 Kragelund Plejecenter er ganske nyt - men der er stadig plads til gammel teknologi. Telefonen er dog kun udstillet, den er ikke i funktion. Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger

Læs mere

Tabt arbejdsfortjeneste, efter Servicelovens 42

Tabt arbejdsfortjeneste, efter Servicelovens 42 Kvalitetsstandard for Tabt arbejdsfortjeneste, efter Servicelovens 42 Ishøj Kommune 1 Vi er glade for at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk Kommuners kvalitetsstandard på området for tabt arbejdsfortjeneste.

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 197 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 197 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 197 Offentligt Til LO, DA, FTF, AC, 3F, FOA og DH Kommunerne og Ankestyrelsen skal genoptage nogle sager om ophør af

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Februar 2008. Bortfald af. sygedagpenge

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Februar 2008. Bortfald af. sygedagpenge Ankestyrelsens praksisundersøgelser Bortfald af sygedagpenge Februar 2008 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Bortfald af sygedagpenge Februar 2008 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN

Læs mere