Ungdomsskolens årsberetning 2005/2006

Transkript

1 Ungdomsskolens årsberetning 2005/2006 Dokumentation af dagelevernes faglige og sociale udvikling. Baggrund / formål Formålet med dokumentation af elevernes faglige og sociale udvikling er, at vi oplever, at langt de fleste elever udvikler sig positivt og markant på begge områder. Det vil vi gerne dokumentere konkret overfor eleverne, forældre og andre samarbejdspartnere. Vi mener tillige, at dokumentationen kan virke motiverende overfor eleverne og skabe tryghed hos forældre. Mål Vores mål er at eleverne får synlig succes og glæde ved at gå i skole. De skal kunne følge udviklingen, så de kan se, at de bliver bedre fagligt bl.a. ved at se deres karakterer. De skal også kunne se social fremgang, ved at de kan se, at de bliver bedre til ting, de har haft svært ved, fx at møde til tiden, koncentrere sig, arbejde sammen osv. Evaluering Den endelige evaluering kan først foretages efter at eleverne har afsluttet de skriftlige afgangsprøver. Resultatet af afgangsprøverne skal sammenholdes med testresultaterne fra starten af skoleåret for at evaluere den enkelte elevs faglige udvikling. Udviklingsgruppen har fulgt projektet og evalueret hen af vejen og har givet anledning til følgende overvejelser: Hvordan kan vi tilrettelægge de faglige test, så det bliver mindre tidskrævende for lærerne? (vi kan ikke teste på klassetrin, da der er for stor spredning i elevernes faglige niveau) Er det en god inde at rykke terminsprøven frem til november, så den kan bruges som en evaluering i Forhold til handleplanen? P klassen Årsberetning Kvalitet i undervisning Formålet med staveundervingen i P-klassen har været at gøre eleverne bedre til at stave, at kunne følge egen udvikling samt genvinde lysten til at lære. Udgangspunktet for nedennævnte indhold er taget i forhold til de elveplaner, som blev lavet for P- klassens elever ved skoleårets begyndelse på baggrund af stavetest, som skulle være med til at pege på nogle områder, hvor der skulle gøres en speciel indsats for eleverne.

2 Fra årets begyndelse lagde vi i danskundervisningen en klar og målrettet indsats på staveområdet ved fastlagte stavetræningsseancer. Disse tog udgangspunkt i 9. klasses danskfaglige kundskaber og havde med sit brede indhold mulighed for at arbejde med stavningen på flere måder, såsom diktat, stilskrivning, fejlfinding i tekst af både grammatik- og fonemforståelse. Samtidig med disse fastlagte øvelsestimer, har P-klassen arbejdet meget med Kryds & Tværs. Til at begynde med, tog undervisningen udgangspunkt i lette Kryds & Tværs, men disse blev efterhånden udskiftet med sværere. Undervisningens fremskridt gik fra utålmodighed og ulyst til at blive koncentreret og fordybet. Der r ingen tvivl om, at den ugentlige gentagne opmærksomhed på stavningen har gjort, at stavningen blev mere og mere automatiseret. Samtidig med disse fastlagte øvelser, har klassen arbejdet meget med forskellige grammatiske udfordringer, såsom endelser, forlyde, stumme bogstaver og dobbeltkonsonanter. Tillige har P- klassen i årets løb, beskæftiget sig med ord- og sprogforståelse og herunder gennem leg at skabe ord, der både skulle staves, gættes og forklares. Vores klare fornemmelse af undervisningen og elevernes indsats peger i retning af, at de har haft god brug af den konkrete og fastlagte undervisning, og vi mærker en klar forbedring i deres stavekundskaber nu i forhold til skoleårets begyndelse. Baggrund (MERE FØLGER) Diplom i arbejdmarkedkendskab Det er vores erfaring, at mange unge har et forbavsende ringe kendskab til de krav, der stilles af arbejdsgivere, når de f.eks. søger job, fritidsjob, praktikplads samt til senere varige ansættelsesforhold Formål At styrke de unge tosprogede, når de søger job, fritidsjob, praktikplads samt til senere varige ansættelsesforhold. Evaluering Konkrete handlinger i indeværende periode (maj 2005 februar 2006) I juni afholdt AU et Fyraftensmøde med et udvalg af potentielle arbejdsgivere. Der var almindelig opbakning bag projektet og bred enighed om følgende indsatsområder: Orientering om forventninger til arbejdstager/giver Kropssprog og talesprog Påklædning Selvværd og selvtillid Jobsamtalen Mobiltelefon-disciplin Adskillelse af job og fritid

3 Punktlighed og forudsigelighed Ansvar Et kursus ved navn Job Parat START blev formuleret og planlagt til udbydelse i Ungdomsskolens 2005/2006 katalog. Kursets indhold blev tilrettelagt med eftertryk på de af arbejdsgiverne udtalte prioriteter. Et diplom blev designet. Kurset modtog mere end tilfredsstillende tilmeldinger. Kurset blev gennemført omkring efterårsferien. Eleverne blev informeret om den opfølgende rådgivning. Erfaringer og evaluering af initiativet. Bekræftende erfaringer Ifølge lokale arbejdsgivere vil et diplom fra AU blive set som et aktiv. Et stort antal elever tilmeldte sig kurset. De elever, der påbegyndte kurset, fuldførte alle. Adskillige lokale arbejdsgivere bidrog med rådgivning, arbejdsuniformer, firma-præsentationer m.m. Eleverne gav, i forbindelse med selve kurset, udtryk for forøget bevidsthed om forpligtelse og fremmøde og punktlighed. 1/6 af kursets elever fik arbejde inden kursets udgang. Yderligere 1/6 fik arbejde indenfor få uger efter kursets afslutning. ½ af kursets elever gjorde brug af den opfølgende rådgivning. Belærende erfaringer Kurset skal fremover målrettes imod de årige. Kurset skal fremover tilbydes i samarbejde med: Folkeskolernes 9. klassetrin Det 10. element Udvalgte tekniske skoler Vestegnens produktionsskoler UU-vestegnen foruden fortsat i Albertslund Ungdomsskoles katalog Kontakten til de erhvervsdrivende skal fortsat udbygges Mange unge giver udtryk for ønsket og viljen til at deltage i kurset (og at have et arbejde) men mangler styrken til at udføre det. (Peer Gynt syndromet) Yderligere initiativer og erfaringer Ungdomsskolen har oprettet og bevaret kontakt med Ted Milian, jobkonsulent i Albertslund Nord. Dette samarbejde skal udvides. Ted Milian har motiveret mange unge til kurset, og forventer søgning til nye hold i foråret 2006 Ted Milian bekræfter erfaringen om, at mange 2 sprogede drenge er svære at motivere. De ved for lidt om arbejdsmarkedet har svært ved at forstå værdien af et kursus i forhold til det, at have et arbejde.

4 Ungdomsskolen afholder imod slutningen af dette skoleår, endnu et kursus for en 9. klasse på Vridsløselille Skole. Mål Projekt Lev livet (let) At styrke overvægtiges kompetencer At være med til at højne deres selvtillid og selvværd At være med til at forbedre deres livsstil via fokus på kost og motion Forbedre deres livskvalitet og evt. tabe sig. Evaluering af lev livet let Vi har annonceret holdet og informationsmødet i Albertslund Posten. Til informationsmødet kom 3 elever med forældre. Holdet blev startet med 5 elever med dispensation fra ungdomsskolebestyrelsen. Allerede fra start har vi samarbejdet tværfagligt med Albertslund Sundhedspleje. Alle sundhedsplejersker og skolelægen har annonceret holdet for kommunens klasses elever, som kunne have glæde af at deltage. Vi har fremstillet en folder som beskriver indholdet på holdet, denne, et løbebånd og deltagende elever, havde vi også med til Budget-dagen 2005, hvor temaet var sundhed. Holdet har kørt fra august 2005 til januar 2006 med meget varieret fremmøde af de tilmeldte elever. Eleverne har været inddraget og aktive i undervisningsforløbet som spænder fra emner som selvindsigt, mad, styling motion og udflugter. Forløbet har vi evalueret med gruppe bestående af 3 elever. De fortalte at holdet havde fået dem til at tænke over, hvor meget de bevæger sig i løbet af dagen og om at sætte sig små overskuelige mål, både i forhold til vægttab, men også i forhold til andre områder i livet. Det er svært at udtale sig om der er sket en ændring i livsstil, kost og motionsvaner. Det har været svært at skabe tillid og en dynamik på holdet, da fremmødet har været svingende og deltager antallet har været lavt. Ved holdets start havde vi flere henvendelser fra forældre som ikke havde overvægtige unge, men som havde unge, der gerne ville deltage pga. holdets fokus på selvværd og selvtillid. Til næste sæson vil vi udbyde holdet igen, men vi vil ikke sætte overvægt som et krav for at deltage. Overvægt kan være et område ud af mange som den enkelte unge kan arbejde med i forbindelse med livskvalitet. Fysik/kemi på højt niveau. Mål At styrke og stimulere de unges interesse for naturfagene. Evaluering Evalueres efterfølgende af lærer og ledelse. (MANGLER)

5 Miljøpædagogik Udviklingsmål miljøpædagogik Det er værdifuldt At eleverne lærer at drage omsorg for miljøet. Derfor vil vi Tage udgangspunkt i elevernes nærmiljø og via dette give eleverne indsigt i en række overordnede miljøaspekter. Emnerne for miljøundervisningen 2005/2006 udarbejdes af lærerne i august 2005 og indføres derefter i virksomhedsplanen. Den Rullende Heldagsskole, miljøevaluering forår 2006 Formål På Den Rullende Heldagsskole ville vi i skoleåret 2005 / 2006 have fokus på følgende miljøområder: Økologisk landbrug Økologi i dagligdagen Vandets kredsløb Vand i nærmiljøet Vi har haft besøgt vores lokale vandværk i kommunen. Hørt om kommunens egen vandspareplan, samt selv lavet diverse spareforslag i elevernes private hjem. Vi har helt konkret laver beregninger for omkostninger ved forskellig brug af vandet. Derudover har vi besøgt Avedøre Spildevandscentral, hvor vores kommunes spildevand ender. Dette var yderst lærerigt for vores elever at være med til. Her skulle de selv lave deres egen forsøg med rensning af vand, samt få forståelsen for vigtigheden af ikke at smide alt muligt i afløbene. Vi har i hele skoleåret lagt vægt på økologien i de daglige indkøb, og det har medført nogle gode debatter, da nogle f.eks. ikke ville købe øko-gulerødder, da disse så for klamme ud. Hvorfor er det så dyrt? Hvad er forskellen? Gode spørgsmål, der gerne skulle blive besvaret, når vi senere på året (efter denne skrivelse ), skal besøge et økologisk landbrug. P-klassen P-klassens miljøundervisning har i året 2005/06 primært taget udgangspunkt i affald og genbrug. Med udgangspunkt i elevernes egen verden, har vi søgt at skabe forståelse af køb-og-smid-ud-

6 samfundet samtidig med, at vi har forsøgt at skabe forståelse hos den enkelte elev i forhold til deres rolle og ansvar i den type samfund. Gennem diskussioner af både generel og specifikt forbrug, har det var vores ønske at give eleverne mulighed for at skabe sammenhæng mellem forbrug, affald og brugsnytte for varer, der kan bruges i den 3. verden. Desuden har vi i årets løb haft to projekter, hvor eleverne er blevet indført i brugen af elektrisk energi og vandenergi. Projekterne havde til formål at se på de ressourcer, der bliver brugt i fremstillingen af energi. Pointen med at se på de to meget forskellige typer af energifremstilling var at få eleverne til at overveje brugen af elektrisk energi. Til projekterne hørte film, som blev set, analyseret og fortolket og på baggrund af disse film, kørte vi tværfaglige forløb, hvorunder samfundsfaget fik sin naturlige plads i forhold til betragtninger på bl.a. det kapitalistiske samfund. Første projekt om elektrisk energi omhandlede måder at udvinde energi med sol og vind, mens andet projekt har taget sit udgangspunkt i historisk indsigt i vandets betydning for udviklingen af energi. Samtidig med det, har det været muligt at skabe sammenhæng mellem vandets betydning for at skabe sund energi samtidig med, at vand som objekt også har været med til at skabe forurening. For alle tre overordnede projekter er fagene dansk og matematik blevet inddraget. Ved slutningen af dette skoleår gennemførte P-klassen projekt Ren By og tog del i den kampagne, der er på vores miljø og samlede skrald ind. Skraldet skulle findes på jorden. I løbet af ganske få timer fik vores elever fyld mere end en stor skraldesæk. Ret imponerende og bemærkelsesværdigt. Derudover har vi gennem hele året taget udgangspunkt i de madvarer, vi spiser og herunder også haft fokus på at drosle ned for sukkerforbruget i alt, hvad vi spiser og ydermere i langt højere grad end tidligere brugt hjemmebag som daglig kost. Den vedvarende opmærksomhed på især kosten har haft en grundlæggende og positiv effekt på elevernes adfærd. Vi oplever, at de tager mere og mere ansvar for, hvad de spiser og samtidig med det det har eleverne tydeligere end tidligere fokus på overholdelse af spisetidspunkterne. Vi forventer at den positive udvikling fortsætter i det nye skoleår. Læsepolitik for Albertslund Ungdomsskole Projekt læsekultur Ungdomsskolen har samarbejdet med, og bliver superviseret af, kommunens læsekonsulent Sanne Holm. Eleverne læsetestes umiddelbart efter start/visitation på Ungdomsskolen

7 Procedurer: 1) Alle elever skal have en frilæsningsbog, som læses på Ungdomsskolen. Dagklassen læser efter spisning, S-klassen og P-klassen på bestemte dage. 2) Alle elever skal have mulighed for daglig avislæsning (fakta-læsning), og der afsættes 30 min. til nyheder: avis, tv-avis/radioavis inkl. tid til notatskrivning. 3) Hver dag har alle elever læsning og eller skrivning på skemaet i form af f.eks. digtning, uge-bog, procesorienteret skrivning eller skriveværksteder. 4) Vi underviser individuelt i alle klasserne, hvor vi løbende arbejder på alle 3 områder. Da vores klasser er meget dynamiske (størstedelen af vore elever er nye ved skoleårets start), vil vi have vekslende undervisning på alle tre områder med udgangspunkt i elevernes behov. 5) Ungdomsskolens elever ikke har hjemmearbejde, men vi vil alligevel opfordre forældre og elever til sammen at læse/skrive i hverdagen. Forældrene er altid velkomne til at henvende sig til os, og vi vil bakke op og vejlede samt hjælpe med materialer. Ved første forældre/elev samtale vil vi informere om vores læsepolitik. Generelt vil vi være opmærksomme på sprogbrug og omgangstone på Ungdomsskolen. Dette både i dag- og eftermiddags/aften undervisningen. Dagklassen I år har vi brugt Albertslund bibliotek en del. Vi er med jævne mellemrum gået sammen på biblioteket og eleverne har også selv besøgt biblioteket i mindre grupper. Alle elever har på denne måde haft mulighed for frit at vælge hvilke bøger, de vil læse som frilæsning. Vi har haft frilæsning i 20 min. til en halv time hver dag, altså betydelig mere end sidste år, hvor vi læste frilæsning 20 min. to gange om ugen. Det har været nemmere end sidste skoleår at motivere størstedelen af eleverne til at læse frilæsning, uden tvivl fordi de har haft et større udvalg at vælge fra end skolens beskedne bogsamling. Nogle elever har desuden lånt faglitteratur, som bøger om hunderacer, hundeopdræt og design. Da eleverne var vant til at komme på biblioteket, faldt det dem også naturligt at bruge biblioteket i forbindelse med deres projekt-opgaver, hvilket de havde stor glæde af. Vi har i år forsøgt at få eleverne til at lave anmeldelser af de bøger, de har læst. Tanken var, for det første, at få opbygget et katalog af anmeldelser hvori eleverne kunne finde inspiration, hvis de ikke helt vidste hvad de skulle læse og, for det andet, at forsøge at højne motivationen for at læse. Vores elever mister ofte motivationen, hvis de ikke umiddelbart kan finde en praktisk anvendelig grund til at interessere sig for et emne eller en bestemt aktivitet. Desuden ville der også være gode sidegevinster ved disse boganmeldelser. De ville give mulighed for at kontrollere at eleverne rent faktisk havde forstået hvad de havde læst og desuden tvinge eleverne til at formulere sig på skrift. Forsøget har ikke været vellykket. Det er lykkes os at motivere to elever til at skrive anmeldelser. Ingen har vist interesse for at læse anmeldelserne, men der er heller ingen der har haft problemer

8 med at finde bøger at læse. Ideen med at gøre anmeldelserne offentlige for klassen har afskrækket vores elever fra at skrive dem. Vi har dagligt haft nyeste nummer af Metro Express og Urban liggende. Eleverne læser ofte aviserne og vi har enkelte gange brugt aviserne til nyhedsgennemgang i stedet for at se tv-avis eller høre nyhederne i radioen. Også i år har det været en succes at have aviserne i klassen, eleverne holder sig orienteret vha. aviserne og de elever der ikke er vilde med at læse skønlitteratur læser ofte avis som frilæsning. P-Klassen Formålet med læsningen i P-klassen var at gøre eleverne glade for at læse, at træne deres hurtighed samt arbejde med indholdsforståelse. P-klassens elever har fra årets start har læsetimer, hvor du kunne læse bøger, som havde deres interesse. Når en bog har været læst, har vi forsøgt at få dem til at lave boganmeldelser, men vores oplevelse var, at det bremsede eleverne i deres lyst til at læse, hvorfor vi fjernede det indsatsområde i forhold til læsningen. Samtidig med det, har vi i undervisningen lagt vægt på tekst- og indholdsforståelse i forhold til arbejdet med noveller, digte, eventyr. Hver morgen har eleverne haft mulighed for at læse dagens avis, tage emner op fra avisen og diskutere indholdet i det skrevne. Vi har også i forbindelse med kravet om læste hovedværker for 9. klasse arbejdet med både tekstindhold, genre og analyse af hovedværker. I undervisningen er der blevet skiftet mellem selvlæsning og højtlæsning, men altid fulgt op af spørgsmål og diskussion af det læste. Hovedværket var en bog i en serie af samme forfatter, og vores elever valgte at følge op på den serie på eget initiativ, da det ene hovedværk var læst færdigt. Eleverne er helt klart glade for at læse, og det har ikke været nødvendigt at bede dem om det. De har alle læst både hjemme og i skolen og i årets løb er de selv gået på biblioteket for at find bøger, som de kunne læse.