Kan sundhedsdyrkelse blive til sundhedisme?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan sundhedsdyrkelse blive til sundhedisme?"

Transkript

1 Kan sundhedsdyrkelse blive til sundhedisme? Vidensråd for Forebyggelse, Dansk Designcenter torsdag den 11. oktober 2012 Ole J. Hartling "Den blotte stræben efter sundhed fører altid til noget usundt. Den fysiske natur bør ikke gøres til genstand for følgagtig opmærksomhed: den bør nydes, ikke tilbedes." G.K. Chesterton, 1908 Sundhed er noget godt ja, ikke bare noget godt; det er et uvurderligt gode, og netop fordi det er uvurderligt, synes det som om, enhver pris kan forlanges. Sundhed for enhver pris eller koste hvad det vil. Udtryk som en sund sjæl i et sundt legeme, en sund tankegang, sund fornuft og en sund tagkonstruktion betyder i alle tilfælde, at her er der sundhed altså af forskellig art. Men når vi taler om for eksempel sund mad eller en sund søvn, så mener vi noget, der medfører noget der giver sundhed. Vi bruger altså ordet sund i mindst to betydninger, nemlig om at være sund og om noget, der giver sundhed. Men hvad vil det da sige at være sund? Det bliver hurtigt klart, at sundhed ikke kun modsætningen til sygdom. Vi taler om, at det er godt at være sund og rask, men man kan godt være rask uden at være sund, og man kan være sund uden at være rask. Hvis man har influenza, er man syg uden nødvendigvis at være usund. Sygdom er altså ikke i sig selv udtryk for dårlig sundhed. Heller ikke kronisk sygdom behøver at være usundhed. For eksempel kan én, der har allergi, eller én, der sidder i kørestol, være absolut sund. Omvendt vil man opfatte den overvægtige ryger, der let bliver forpustet, som usund, uden at han nødvendigvis er syg. Men hvis sundhed altså ikke bare er modsætningen til sygdom, hvad er det så? Ja, vi kan spørge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, hvad sundhed er, for den må da vide det. Og det gør den. Det har den gjort lige siden WHOs stiftelsesår i 1946, for dengang foreslog WHO: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse. Men den tilstand, der beskrives fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velbefindende hvor mange herinde kan sige det om sig selv lige nu. Gad vide om den form for sundhed ikke kun findes i ganske korte glimt i vores tilværelse. Korte salige glimt. Der vil være mange, der ødelægger WHOs billede af sundhed: Spillere, der er gået fallit, forsmåede elskere, enker efter druknede fiskere. WHOs definition beskriver nemlig snarere lykke end sundhed. Det er en lykkedefinition. Men det betyder også, at det at være ulykkelig bliver et sundhedsproblem. Det betyder igen, at forespørgslen efter sundhed er uden grænser. Et vigtigt element i vor tids verdensbillede, det vil sige det vestlige verdensbillede, er illusionen om menneskets magt, eller rettere afvisningen af menneskets magtesløshed. I vore dage er der mange mennesker, som for alvor tror, at de har magt over liv og død, at de kan kontrollere tingene. Hvis bare jeg spiser rigtigt, motionerer nok, tænker positivt, lader være med at ryge, sørger for at gå til

2 2 helbredscheck og i det hele taget tænker mig om, kan der vist ikke ske mig noget ondt. Og bliver vi ramt af sygdom, er det nogens fejl! Den tankegang, at de fleste sygdomme skyldes os selv i form af usunde levevaner og derfor kan undgås, har vundet frem i den vestlige verden især i slutningen af det århundrede, vi lige har forladt. Vi har fået en ny slags sygdomme, som kaldes livsstilssygdomme. Sygdom er dermed ikke blot et udtryk for uheld eller vanskæbne, og sundhed bliver samfundets og den enkeltes ansvar. Samfundet både forpligtes og berettiges til at sætte ind med sundhedsbevarende foranstaltninger og sygdomsforebyggelse, og den enkelte får medansvar for sin egen sundhed. Tidligere tilkaldte patienten lægen. Nu tilkalder lægen patienten. Indkalder til vaccinationer, kontrol, generel helbredsundersøgelse og screeninger. Eller også gør samfundet. Og de patienter, der ikke møder, er enten dumme, ulydige eller uansvarlige. Og hvis de bliver syge, er de selv ude om det. Der er altså en øget tendens til at anbringe grunden til sygdom og ansvaret for helbredelse hos individet, fordi sygdom ses som resultatet af forkert adfærd. Der er en tendens til, at behandling af patienter, som er usunde eller har en usund og risikobetonet livsstil prioriteres lavere, og der er herhjemme og i udlandet eksempler på, at sygdomsbehandling endog nægtes patienter, som for eksempel misbruger alkohol eller tobak. Men det er ikke al risikoadfærd, der på denne måde fordømmes. Idræt betragtes i almindelighed som sundt, og skader, der opstår hos sportsudøvere, behandles af særlige lægelige specialer som idrætsmedicin og idrætskirurgi. Det gælder for eksempel alpine skiløbere, som løber ned af bjerget med 80 km i timen og splintrer deres knogler. Man burde klistre en mærkat på slalomskiene med sorte bogstaver og teksten: Kan være yders sundhedsskadeligt eller Ski kan dræbe. Men hvorfor ikke gøre forebyggelse tvungent, når det nu er til den enkeltes, til samfundets, ja, til alles bedste? Det var man på vej til i Tyskland. i 2007 blev det foreslået i Tyskland, at enhver tysk borger skulle deltage i et forebyggende program med screening for kræftsygdomme, og borgerne med et slags attesthæfte skulle dokumentere, hvilke screeningsundersøgelser, de havde deltaget i, og hvornår de havde fået dem foretaget. Hvis ikke, ville deres bidrag til sygdomsforsikring blive fordoblet. Man så helt bort fra, hvor usikker og omdiskuteret nytten af disse cancerscreeninger er, for det var blevet politisk korrekt at anbefale dem. Forslaget faldt dog i sidste øjeblik. At den enkelte bliver skyld i sin sygdom betyder, at patienten betragtes som skyldig. Men det stopper ikke her, for den syge har forsyndet sig og er derfor ligefrem syndig. Og her nærmer vi os en religiøs dimension, hvor optagethed af sundhed bliver til sundhedsdyrkelse eller sundhedisme, der består i dyrkelse af det sunde, smukke, unge, stærke, rene og ubesmittede og i sin yderste konsekvens retfærdiggør bortdømmelse af dem, der svigter eller falder udenfor. Sundhedisme er en stærk ideologi, som i verdslige samfund udfylder det tomrum, som religionen har efterladt. Sundhedisme fører til, at lykke, livskvalitet, æstetik

3 3 og korrekt adfærd indgår i den i forvejen vanskelige definition af, hvad sundhed er. Sundhedisme er en såkaldt erstatningsreligion, en Ersatzreligion, hvor tilbedelsen rettes mod en selv, og sygdom betragtes som straf for utilbørlig eller syndig adfærd. Men er det alligevel ikke overdrevet at kalde det en religion? Vel ikke mere, end at man faktisk anvender ord og udtryk, som ellers kendes fra religiøse sammenhænge. Der tales om sundhedsbudskaber eller ligefrem om et sundhedsevangelium, som prædikes af sundhedsprædikanter og udbredes af sundhedsapostle. Når en enkeltvidenskab går ud over sit givne gyldighedsområde, når den ikke kender sine grænser og begrænsninger, bliver den til en isme, sagde forfatteren Hans-Jørgen Nielsen. Ismer er i reglen hårde ved sine ivrigste tilhængere. Hvad sker der med mennesker, når sundhed bliver det vigtigste mål for den enkeltes personlige stræben, og når personlige sundhedsmål, for eksempel sænkning af blod-kolesterol og dyrkelse af egen krop, erstatter vigtige menneskelige og sociale mål? Sundhed tilbedes, og tilbedelsen sker bl.a. ved, at der bringes ofre altså et gammelt-religiøst begreb: At børste tænder, at jogge, at undgå nydelse og magelighed, at spæge sig. Men medmennesker bliver også ofre. De, der lever usundt har handlet forkasteligt de forkastes. Derfor kan sundhedisme være en hård religion, hvor medmenneskelighed og mennesker ofres. Sundhedsprædikanter og sundhedsapostle har der været alle dage. I Amerika blev den amerikanske præst Sylvester Graham berømt. Han tilhørte, hvad man dengang kaldte den patologiske forening for klid og savsmuld og indførte det klidholdige hvedemel, der endnu bærer hans navn. Graham bandlyste tobak og krydderier og desuden kød, fordi det kunne give kødelige lyster. Han anbefalede kolde styrtebade, hårde madrasser osv. Knap 100 år senere fulgte lægen John Harvey Kellogg op. Han opfandt cornflakes og skrev talrige bøger med sundhedsråd. Han mente, at sygdom var resultatet af usunde levevaner og dårlig moral. Bl.a. beskrev han 39 tegn, der kan give mistanke om selvbesmittelse, det vil sige onani, mod hvilket han foreskrev en række ganske drastiske råd. Han anbefalede således pensling af klitoris med karbolsyre. Til drenge foreslog han at binde hænderne eller at indeslutte kønsorganerne i et bur. Af samme grund går han også ind for omskæring. Den udbredte brug af omskæring i USA begyndte på dette tidspunkt og skyldes blandt andet datidens puristiske sundhedsideer. Det kan være godt at tænke over ved morgenmaden. I Danmark har vi tidligere haft sundhedsapostle som Mikkel Hindhede, Kirstine Nolfi og Julia Vøldan, som blandt andet prædikede, hvad vi måtte spise og navnlig, hvad vi ikke måtte spise. De var i øvrigt ikke enige tværtimod, hvad den ene frarådede, anbefalede den anden. Men vi har også mange nutidige sundhedsprædikanter. De giver en række anvisninger på sund og korrekt livsførelse og nogle mere eller mindre strenge begrænsninger i den øvrige livsudfoldelse. Til gengæld for de ofre, der bringes, loves stor lykke, i det mindste frihed for depressioner og en hidtil ukendt velvære.

4 4 Bøger om disse emner er helt overraskende stærkt sælgende. Skyldes det menneskets trang til at underkaste sig andre mennesker eller til at underkaste sig en ideologi? Eller er det, fordi evangeliet og de anstrengelser, der følger med at leve op til det, giver livet nyt indhold? Eller er det trangen til at kontrollere den ubændige tilværelse, som nu ytrer sig på denne måde? Måske er det en blanding af det alt sammen - måske endog en vis lystfølelse ved askesen. Dokumentationen for budskaberne er i alle fald ikke meget solid, men bygger mest på forfatternes personlige erfaringer og især spekulationer krydret med vidnesbyrd fra andre og henvisninger til såkaldt videnskab. Sundhedisme danner par med fanatisme. Velkommen til min fødselsdag. Jeg har bagt boller og lavet en lagkage. Tak, jeg har glædet mig til at komme, men, desværre, jeg spiser ikke glutenholdig mad, og der er laktat i flødeskum. Derfor har jeg taget min egen madpakke med. Ja, det kan godt ligne en af militærets nødrationer. Det smager også sådan, men sundt er det. Hvor bliver den kulturelle værdi af måltidets fællesskab af? Det helsebringende samvær? Vi tager os selv for højtideligt og tror, at vi véd nok til at diktere korrekt opførsel. Derfor straffes forkert opførsel, og omsorg, empati og forståelse nægtes endog, fordi folk selv er ude om det. Sygdom og skyld vikles ind i hinanden. Hvis ikke du følger sundhedsrådene, er du uartig, skyldig eller endog syndig... Big-Brother is Watching you. Men folk er uartige; de prioriterer ofte ikke sundhed særlig højt. Eller de protesterer i alle fald mod tvang og adfærdsregulering. Man fandt en graffitti, hvor der stod: "Jeg hverken ryger eller drikker. Jeg er ikke sent ude, og jeg sover ikke med piger. Jeg spiser sundt og motionerer regelmæssigt Det skal alt sammen blive anderledes, når jeg kommer ud af fængslet." Sundhedsbudskaberne har et vældigt tag i den ansvarsbevidste borger. Jeg kender en dansk kvinde, som er gift i Amerika. Hun kommer jævnligt hjem, og for et par gange siden, udbrød hun pludselig: Åh nej, jeg har glemt at få sendt min afføring til undersøgelse, før jeg rejste! Hun deltog i et af de mange cancerscreeningsprogrammer og mente nu, at hun spillede hazard med sin sundhed. Hendes liv er delvis blevet et bangeliv. Der er en tendens til at plage og skræmme mennesker med alt for mange ting. Der laves kampagner under forsagelsens banner, og man kan end ikke blive enige om det videnskabelige grundlag for eller om vigtigheden af mange af anbefalingerne. Det vil vist overraske mange, hvor svagt funderet dokumentationen for en række forebyggelsesråd er. En amerikansk læge, Marshall Becker, resumerer betænkelighederne ved sundhedsbudskaberne i en artikel, som hedder The Tyranny of Health Promotion. Den er nogle år gammel, men ikke mindre relevant. Han siger: - Vi bør ikke lave kampagner under fornægtelsens banner, når vi samtidig ikke kan blive enige om dokumentationen for vore anbefalinger - Vi bør ikke lancere videnskab som sandheder, når der er tale om sandsynligheder

5 5 - Vi må ærligt oplyse, at individets indflydelse på sundhed er lille sammenlignet med, hvad arv og ren tilfældighed betyder - Vi må ikke kaste skylden for dårligt helbred på offeret. Det har taget århundreder at fjerne sig fra opfattelsen af sygdom som resultat af synd og Guds straf. Det skal ikke være sådan, at en ny-viktorianisme eller nymoralisme igen forbinder sygdom med skyld - Vi må vende os fra individet mod samfundet og de socioøkonomiske faktorer, der ofte i langt højere grad har indvirkning på sundhedsstilstanden (og det er boligforhold, fattigdom, dårlig uddannelse, arbejdsløshed osv.). Der er altså brug for skepsis over for forebyggelsesteorierne. Måske har vi mere brug for, at mennesker forpligtes på noget uden for sig selv, altså stik modsat interessen for personlige risikofaktorer og livsstilssygdomme. For et par år siden blev det foreslået, at der skal indføres et nyt skolefag Krop og Sundhed. Man må håbe, at undervisningen vil basere sig på det, der er videnskabeligt dokumenteret, og ikke på hvad der for tiden er politisk korrekt, for så bliver det undervisning i sludder og vrøvl. Man vil naturligvis gerne lære den opvoksende generation sunde vaner og en sund indstilling. En sund indstilling til en sund livsførelse er vel sagtens at lade sig lede af sund fornuft. I virkeligheden kunne man måske nøjes med sammen med eleverne at repetere det mundheld, som vi kender helt fra den oldgræske filosofi: Alt med måde. I vore dage skal man spise grøntsager, huske at børste tænder og løbe sig til sundhed. I gamle dage kunne man sidde og sunde sig. Jeg mener, at læger må fastholde, at lægegerning ikke skal bruges til at fremme en nymoralisme. Vi skal ikke være mediernes og politikernes forlængede arm med tilhørende løftede pegefinger! Mange læger må jo også indrømme, at de ikke kender deres kolesteroltal, og at de ikke undersøger deres familiemedlemmers afføring for blod en gang om året. For nogle år siden fik mavesårspatienter en brochure om sunde leveregler med hjem fra Glostrup Amtssygehus. Et af de gode råd lød: Undgå sorger og bekymringer. Som løsrevet sætning er den absurd, men sat ind i en bedrevidende og pegefingerløftende sammenhæng, vil man ikke umiddelbart studse. Der er mange, der vil os det godt, og som vil hjælpe os med at bevare vor sundhed, og det skal de vel ikke have utak for. Men sammenkoblingen mellem lykke og sundhed kan føre til den omtalte sundhedisme og dermed berettige en adfærdsregulering, som ellers mere kendes fra totalitære regimer. Ethvert forsøg på at maksimere befolkningens lykke indebærer en risiko for totalitarisme. Det er bedre at forebygge end at helbrede. Det er en sandhed eller et mantra, som ingen umiddelbart sætter spørgsmålstegn ved, for det har noget selvfølgeligt over sig. Det kan også udtrykkes mere billedligt: I stedet for at blive ved med at tørre op, må vi da hellere lukke for vandet! Eller I stedet for at hive druknende op af vandet, er det da bedre at se efter, hvem der smider dem i.

6 6 Sætningen det er bedre at forebygge end at helbrede er så selvindlysende, at man ikke straks kommer i tanke om at være uenig. Læger, som måske mente, at de skulle helbrede, trøste og lindre, siger nu til hinanden: men det er bedre at forebygge. Vi siger det alle sammen til hinanden og til politikerne og andre beslutningstagere, og de fortæller det så igen til os... Men er det rigtigt? eller rettere: er det altid rigtigt? Man kan forebygge koldbrand i benene ved at amputere dem. For et par generationer siden ryddede man mundhulen for tænder for at forebygge tandpine. Sætningen Det er bedre at forebygge end at helbrede må i det mindste efterfølges af... det kommer an på... Det kommer an på, om ulemperne, skaderne eller omkostningerne er for store, for så er det ikke bedre. Det er jo især de såkaldt store sygdomme, vi gerne vil forebygge: kræft og hjertekarsygdomme. Men vi må først kende sygdomsårsagerne, så vi kan angribe dem. Og her kniber det. Med hensyn til hjerte-karsygdomme er der påvist over 300 risikofaktorer. Så det er vel bare med at komme i gang med forebyggelsen. Det glemmes, at risikofaktorer ikke er det samme som årsager. Det er for eksempel en risikofaktor for udvikling af hjerte-karsygdom at være mand. Men det er ikke en årsag. Det er i øvrigt heller ikke let at forebygge. Man har konstrueret billedet af et menneske med lav risiko for blodprop i hjertet. Han skal være: en ret feminin kommunalarbejder eller bedemand, totalt blottet for fysisk eller psykisk årvågenhed og uden initiativ, ambitioner eller kampånd; en, der aldrig har prøvet på at udfordre en grænse af nogen art; en mand med dårlig appetit, som opretholder livet med frugt og grøntsager, blandet med korn og fiskeolie, - som afskyr tobak og stiller sig hånligt afvisende over for tanken om at eje radio, fjernsyn eller bil; en mand med flot hårpragt, men splejset og uatletisk af skikkelse, og alligevel hele tiden i gang med at træne sine små muskler. En man med lav indkomst, lavt blodtryk, blodsukker- og urinsyre- og kolesteroltal; og så har han fået niacin og langtidsbehandling med antikoagulans lige siden sin profylaktiske kastration. Vildfarelsen er, at de fleste sygdomme i virkeligheden kan forebygges, og at vi véd hvordan, men det er de færreste. Men jo mere vi er optaget af sundhed, jo mere er vi nødt til at fokusere på sygdomme nemlig på alt det, der kan true sundheden. Vi lever mere beskyttet end nogensinde, men angsten synes ikke mindre. Og der synes at være mange trusler og risici i den vestlige verden, selv om vi ikke længere har pest og kolera. I en pjece kan man læse, at livsstilssygdomme markant kan reduceres og i nogle tilfælde helt fjernes gennem en målrettet forebyggende indsats. Ja, tak; en målrettet forebyggende indsats hvordan målrettet? Hvilke mål skal vi rette indsatsen imod? To genstande dagligt øger risikoen for brystkræft i nogle undersøgelser, men ikke i andre, men en til to genstande nedsætter vistnok hyppigheden af hjertesygdomme. Hvordan er det nu med plantemargarine, det skulle være sundere end smør og dog, det indeholder vist skadelige transfedtsyrer. Er kartofler og pasta godt eller ikke? Får vi ikke lidt svingende informationer? Er sukker egentlig stadig farligt? Bør man hellere bruge kunstige sødemidler som for eksempel saccahrin? Nej, nogle men ikke alle undersøgelser har vist en sammenhæng mellem saccharin og blærekræft.

7 7 Antioxidanter, vitamin E og beta-caroten forebygger tarmkræft kan det se ud til på baggrund af eksperimentelle dyreforsøg, men ifølge undersøgelser af mennesker er det desværre nærmest omvendt. Mens der er et nogenlunde fast grundlag for at anbefale afholdenhed fra rygning, er den gavnlige virkning af mange andre anbefalinger langt dårligere underbygget, såsom nedsættelse af moderat overvægt, indtagelse af fiskeolie og at undgå kødspiser. Som det engang er sagt: Selv vegetarianere går al kødets gang. Betingelsen for effektiv og meningsfuld sygdomsforebyggelse er altså, at sygdomsårsagen er kendt og entydig. Men årsagen skal også kunne elimineres. Der er gode og beundringsværdige eksempler på effektiv forebyggelse. Kopper, polio, mæslinger og røde hunde kan forebygges, fordi man kender de vira, som er årsag til sygdommene, og der er egnede vacciner. Men når man ikke kan angribe selve sygdomsårsagen og altså ikke kan fatte om nældens rod, kan man vel i det mindste påvise en eventuel sygdom så tidligt, at den bedre kan behandles tænker man. Og tidligt vil jo ofte være før, den har givet nogen symptomer. Det vil sige, at vi må havde fat i alle de raske, eller fat i dem, der tror, de er raske. Det gør man med screeninger. Og da hensigten er at gøre sunde mennesker sundere, kan det forekomme nærmest kættersk eller i det mindste overflødigt at spørge om etikken i screening. Sætter man overhovedet spørgsmålstegn ved berettigelsen af screeninger, vil andre stirre vantro på en eller måske screene én for et eller andet! I en annoncekampagne for brystkræftscreening i USA nævnes det, at hvis man ikke deltager, burde man have hovedet undersøgt. Foruden talemåden Det er bedre at forebygge end at helbrede er der nemlig en anden forførende sætning i spil her. Det er sloganet Kræft kan helbredes, hvis den opdages i tide. Den sætning virker så overbevisende, og det hænger sammen med, at det er en cirkel-sætning. Hvad er i tide? Jo, at det kan helbredes. Alt andet er så ikke i tide. Med de her slogans i tankerne synes næsten ethvert initiativ og enhver omkostning berettiget. Nogle mener, at der bør screenes så bredt som muligt. Det må da være så beroligende at få at vide, at man ikke har æggestokkræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft, mavekræft, blærehalskirtelkræft, testikelkræft, livmoderhalskræft osv. Og desuden heller ikke har forhøjet blodtryk, sukkersyge, grøn stær, knogleskørhed og risikofaktorer for hjertesygdom. Ja, der er faktisk ingen ende på, hvor beroliget, man kan blive. Vi kan måske herefter føje et nyt element til WHOs definition af sundhed: Sundhed er det samme som opnåelse af negative screeningsresultater. Det må da være rigtigt at finde det tidligt. Alt andet er så kontraintuitivt. Men desværre kan resultaterne ikke bekræfte skrivebordsønskerne. Når det gælder cancerscreeninger, er resultaterne kun mådelige. Grunden er, at screeningsdiagnostik er upræcis. En del overses, og en del får at vide, at de er syge uden at være det. Behandlingerne er ikke effektive og allermest, at sygdommenes naturhistorie oftest ukendt. Mange tror, at et screeningsresultat

8 8 giver et ja-nej-svar, altså at man får klar besked, om man er rask eller syg. Men så præcist fungerer diagnostiske undersøgelser næsten aldrig. Cancerscreening er et udtryk for tidens umættelige behov for sikkerhed, og politikerne vil gerne vise handlekraft, altså bliver det indført, på et tyndt beslutningsgrundlag. Og det har en pris. Hvad kan prisen for screening være? Altså ud over de mange penge, det koster i kroner og ører. Jo, screeningstilbudet fører til en sygeliggørelse eller rettere bekymringsgørelse, som er en uafvejelig størrelse og derfor af ukendt betydning. Men et screeningstilbud er slet ikke uskyldigt. Det binder allerede. Også de, der ikke tager imod tilbuddet, bliver ramt. Man kan jo næppe afslå et screeningstilbud uden lidt dårlig samvittighed, lidt følelse af svigt, lidt følelse af at spille hazard med helbredet. Trods alle anstrengelser kommer vi ikke om ved sårbarheden. Vi skal ikke dyrke illusionen om, at vi har magt over liv og død. Vi kan ikke gøre os usårlige, men må erkende, at der også er tilfældighed og ustyrbar skæbne med i vores liv.

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

EKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være

EKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Vores normale livsstil er EKSTREM Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være Normal eller ekstrem?

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han 22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Det rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom!

Det rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom! Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 747-336 - 448-292 / 69-208 - 217 3.s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl.10.00 Luk 11.14-28 Vi er nu et godt stykke inde i den del af kirkeåret,

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Helligsø Lukas 13, 1-9. Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

21. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Helligsø Lukas 13, 1-9. Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN 21. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Helligsø Lukas 13, 1-9 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN Det er ikke min skyld! siger den fire-årige til sin mor, da hun kommer ind

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Det rammer ikke mig. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!

Det rammer ikke mig. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom! www.matas.dk Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en hjertekarsygdom. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. NOVEMBER SETRIN LUTHERMESSE VESTER AABY KL. 16 Tekster: Fil. 1,6-11; Matth. 18,21-25

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. NOVEMBER SETRIN LUTHERMESSE VESTER AABY KL. 16 Tekster: Fil. 1,6-11; Matth. 18,21-25 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. NOVEMBER 2017 22.SETRIN LUTHERMESSE VESTER AABY KL. 16 Tekster: Fil. 1,6-11; Matth. 18,21-25 Kære Herre og Gud, det, som du vil give mig, vil jeg varm om hjertet tage imod og sige

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis

7. søndag efter Trinitatis 7. søndag efter Trinitatis Salmevalg 492: Guds igenfødte, ny-levende sjæle 305: Kom, Gud Helligånd, kom brat 487: Nu fryde sig hver kristenmand 367: Vi rækker vore hænder frem 471: O glædelig dag Dette

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

DEN FÆLLES SYGESIKRINGSORDNING FOR DE EUROPÆISKE INSTITUTIONER PATIENTSPØRGESKEMA

DEN FÆLLES SYGESIKRINGSORDNING FOR DE EUROPÆISKE INSTITUTIONER PATIENTSPØRGESKEMA DEN FÆLLES SYGESIKRINGSORDNING FOR DE EUROPÆISKE INSTITUTIONER PMO.3 Sygedomsforebyggelse PATIENTSPØRGESKEMA INSTITUTION:......... Den tilsluttedes efternavn og fornavn:. Den forsikredes efternavn og fornavn:.

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere