Kan sundhedsdyrkelse blive til sundhedisme?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan sundhedsdyrkelse blive til sundhedisme?"

Transkript

1 Kan sundhedsdyrkelse blive til sundhedisme? Vidensråd for Forebyggelse, Dansk Designcenter torsdag den 11. oktober 2012 Ole J. Hartling "Den blotte stræben efter sundhed fører altid til noget usundt. Den fysiske natur bør ikke gøres til genstand for følgagtig opmærksomhed: den bør nydes, ikke tilbedes." G.K. Chesterton, 1908 Sundhed er noget godt ja, ikke bare noget godt; det er et uvurderligt gode, og netop fordi det er uvurderligt, synes det som om, enhver pris kan forlanges. Sundhed for enhver pris eller koste hvad det vil. Udtryk som en sund sjæl i et sundt legeme, en sund tankegang, sund fornuft og en sund tagkonstruktion betyder i alle tilfælde, at her er der sundhed altså af forskellig art. Men når vi taler om for eksempel sund mad eller en sund søvn, så mener vi noget, der medfører noget der giver sundhed. Vi bruger altså ordet sund i mindst to betydninger, nemlig om at være sund og om noget, der giver sundhed. Men hvad vil det da sige at være sund? Det bliver hurtigt klart, at sundhed ikke kun modsætningen til sygdom. Vi taler om, at det er godt at være sund og rask, men man kan godt være rask uden at være sund, og man kan være sund uden at være rask. Hvis man har influenza, er man syg uden nødvendigvis at være usund. Sygdom er altså ikke i sig selv udtryk for dårlig sundhed. Heller ikke kronisk sygdom behøver at være usundhed. For eksempel kan én, der har allergi, eller én, der sidder i kørestol, være absolut sund. Omvendt vil man opfatte den overvægtige ryger, der let bliver forpustet, som usund, uden at han nødvendigvis er syg. Men hvis sundhed altså ikke bare er modsætningen til sygdom, hvad er det så? Ja, vi kan spørge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, hvad sundhed er, for den må da vide det. Og det gør den. Det har den gjort lige siden WHOs stiftelsesår i 1946, for dengang foreslog WHO: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse. Men den tilstand, der beskrives fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velbefindende hvor mange herinde kan sige det om sig selv lige nu. Gad vide om den form for sundhed ikke kun findes i ganske korte glimt i vores tilværelse. Korte salige glimt. Der vil være mange, der ødelægger WHOs billede af sundhed: Spillere, der er gået fallit, forsmåede elskere, enker efter druknede fiskere. WHOs definition beskriver nemlig snarere lykke end sundhed. Det er en lykkedefinition. Men det betyder også, at det at være ulykkelig bliver et sundhedsproblem. Det betyder igen, at forespørgslen efter sundhed er uden grænser. Et vigtigt element i vor tids verdensbillede, det vil sige det vestlige verdensbillede, er illusionen om menneskets magt, eller rettere afvisningen af menneskets magtesløshed. I vore dage er der mange mennesker, som for alvor tror, at de har magt over liv og død, at de kan kontrollere tingene. Hvis bare jeg spiser rigtigt, motionerer nok, tænker positivt, lader være med at ryge, sørger for at gå til

2 2 helbredscheck og i det hele taget tænker mig om, kan der vist ikke ske mig noget ondt. Og bliver vi ramt af sygdom, er det nogens fejl! Den tankegang, at de fleste sygdomme skyldes os selv i form af usunde levevaner og derfor kan undgås, har vundet frem i den vestlige verden især i slutningen af det århundrede, vi lige har forladt. Vi har fået en ny slags sygdomme, som kaldes livsstilssygdomme. Sygdom er dermed ikke blot et udtryk for uheld eller vanskæbne, og sundhed bliver samfundets og den enkeltes ansvar. Samfundet både forpligtes og berettiges til at sætte ind med sundhedsbevarende foranstaltninger og sygdomsforebyggelse, og den enkelte får medansvar for sin egen sundhed. Tidligere tilkaldte patienten lægen. Nu tilkalder lægen patienten. Indkalder til vaccinationer, kontrol, generel helbredsundersøgelse og screeninger. Eller også gør samfundet. Og de patienter, der ikke møder, er enten dumme, ulydige eller uansvarlige. Og hvis de bliver syge, er de selv ude om det. Der er altså en øget tendens til at anbringe grunden til sygdom og ansvaret for helbredelse hos individet, fordi sygdom ses som resultatet af forkert adfærd. Der er en tendens til, at behandling af patienter, som er usunde eller har en usund og risikobetonet livsstil prioriteres lavere, og der er herhjemme og i udlandet eksempler på, at sygdomsbehandling endog nægtes patienter, som for eksempel misbruger alkohol eller tobak. Men det er ikke al risikoadfærd, der på denne måde fordømmes. Idræt betragtes i almindelighed som sundt, og skader, der opstår hos sportsudøvere, behandles af særlige lægelige specialer som idrætsmedicin og idrætskirurgi. Det gælder for eksempel alpine skiløbere, som løber ned af bjerget med 80 km i timen og splintrer deres knogler. Man burde klistre en mærkat på slalomskiene med sorte bogstaver og teksten: Kan være yders sundhedsskadeligt eller Ski kan dræbe. Men hvorfor ikke gøre forebyggelse tvungent, når det nu er til den enkeltes, til samfundets, ja, til alles bedste? Det var man på vej til i Tyskland. i 2007 blev det foreslået i Tyskland, at enhver tysk borger skulle deltage i et forebyggende program med screening for kræftsygdomme, og borgerne med et slags attesthæfte skulle dokumentere, hvilke screeningsundersøgelser, de havde deltaget i, og hvornår de havde fået dem foretaget. Hvis ikke, ville deres bidrag til sygdomsforsikring blive fordoblet. Man så helt bort fra, hvor usikker og omdiskuteret nytten af disse cancerscreeninger er, for det var blevet politisk korrekt at anbefale dem. Forslaget faldt dog i sidste øjeblik. At den enkelte bliver skyld i sin sygdom betyder, at patienten betragtes som skyldig. Men det stopper ikke her, for den syge har forsyndet sig og er derfor ligefrem syndig. Og her nærmer vi os en religiøs dimension, hvor optagethed af sundhed bliver til sundhedsdyrkelse eller sundhedisme, der består i dyrkelse af det sunde, smukke, unge, stærke, rene og ubesmittede og i sin yderste konsekvens retfærdiggør bortdømmelse af dem, der svigter eller falder udenfor. Sundhedisme er en stærk ideologi, som i verdslige samfund udfylder det tomrum, som religionen har efterladt. Sundhedisme fører til, at lykke, livskvalitet, æstetik

3 3 og korrekt adfærd indgår i den i forvejen vanskelige definition af, hvad sundhed er. Sundhedisme er en såkaldt erstatningsreligion, en Ersatzreligion, hvor tilbedelsen rettes mod en selv, og sygdom betragtes som straf for utilbørlig eller syndig adfærd. Men er det alligevel ikke overdrevet at kalde det en religion? Vel ikke mere, end at man faktisk anvender ord og udtryk, som ellers kendes fra religiøse sammenhænge. Der tales om sundhedsbudskaber eller ligefrem om et sundhedsevangelium, som prædikes af sundhedsprædikanter og udbredes af sundhedsapostle. Når en enkeltvidenskab går ud over sit givne gyldighedsområde, når den ikke kender sine grænser og begrænsninger, bliver den til en isme, sagde forfatteren Hans-Jørgen Nielsen. Ismer er i reglen hårde ved sine ivrigste tilhængere. Hvad sker der med mennesker, når sundhed bliver det vigtigste mål for den enkeltes personlige stræben, og når personlige sundhedsmål, for eksempel sænkning af blod-kolesterol og dyrkelse af egen krop, erstatter vigtige menneskelige og sociale mål? Sundhed tilbedes, og tilbedelsen sker bl.a. ved, at der bringes ofre altså et gammelt-religiøst begreb: At børste tænder, at jogge, at undgå nydelse og magelighed, at spæge sig. Men medmennesker bliver også ofre. De, der lever usundt har handlet forkasteligt de forkastes. Derfor kan sundhedisme være en hård religion, hvor medmenneskelighed og mennesker ofres. Sundhedsprædikanter og sundhedsapostle har der været alle dage. I Amerika blev den amerikanske præst Sylvester Graham berømt. Han tilhørte, hvad man dengang kaldte den patologiske forening for klid og savsmuld og indførte det klidholdige hvedemel, der endnu bærer hans navn. Graham bandlyste tobak og krydderier og desuden kød, fordi det kunne give kødelige lyster. Han anbefalede kolde styrtebade, hårde madrasser osv. Knap 100 år senere fulgte lægen John Harvey Kellogg op. Han opfandt cornflakes og skrev talrige bøger med sundhedsråd. Han mente, at sygdom var resultatet af usunde levevaner og dårlig moral. Bl.a. beskrev han 39 tegn, der kan give mistanke om selvbesmittelse, det vil sige onani, mod hvilket han foreskrev en række ganske drastiske råd. Han anbefalede således pensling af klitoris med karbolsyre. Til drenge foreslog han at binde hænderne eller at indeslutte kønsorganerne i et bur. Af samme grund går han også ind for omskæring. Den udbredte brug af omskæring i USA begyndte på dette tidspunkt og skyldes blandt andet datidens puristiske sundhedsideer. Det kan være godt at tænke over ved morgenmaden. I Danmark har vi tidligere haft sundhedsapostle som Mikkel Hindhede, Kirstine Nolfi og Julia Vøldan, som blandt andet prædikede, hvad vi måtte spise og navnlig, hvad vi ikke måtte spise. De var i øvrigt ikke enige tværtimod, hvad den ene frarådede, anbefalede den anden. Men vi har også mange nutidige sundhedsprædikanter. De giver en række anvisninger på sund og korrekt livsførelse og nogle mere eller mindre strenge begrænsninger i den øvrige livsudfoldelse. Til gengæld for de ofre, der bringes, loves stor lykke, i det mindste frihed for depressioner og en hidtil ukendt velvære.

4 4 Bøger om disse emner er helt overraskende stærkt sælgende. Skyldes det menneskets trang til at underkaste sig andre mennesker eller til at underkaste sig en ideologi? Eller er det, fordi evangeliet og de anstrengelser, der følger med at leve op til det, giver livet nyt indhold? Eller er det trangen til at kontrollere den ubændige tilværelse, som nu ytrer sig på denne måde? Måske er det en blanding af det alt sammen - måske endog en vis lystfølelse ved askesen. Dokumentationen for budskaberne er i alle fald ikke meget solid, men bygger mest på forfatternes personlige erfaringer og især spekulationer krydret med vidnesbyrd fra andre og henvisninger til såkaldt videnskab. Sundhedisme danner par med fanatisme. Velkommen til min fødselsdag. Jeg har bagt boller og lavet en lagkage. Tak, jeg har glædet mig til at komme, men, desværre, jeg spiser ikke glutenholdig mad, og der er laktat i flødeskum. Derfor har jeg taget min egen madpakke med. Ja, det kan godt ligne en af militærets nødrationer. Det smager også sådan, men sundt er det. Hvor bliver den kulturelle værdi af måltidets fællesskab af? Det helsebringende samvær? Vi tager os selv for højtideligt og tror, at vi véd nok til at diktere korrekt opførsel. Derfor straffes forkert opførsel, og omsorg, empati og forståelse nægtes endog, fordi folk selv er ude om det. Sygdom og skyld vikles ind i hinanden. Hvis ikke du følger sundhedsrådene, er du uartig, skyldig eller endog syndig... Big-Brother is Watching you. Men folk er uartige; de prioriterer ofte ikke sundhed særlig højt. Eller de protesterer i alle fald mod tvang og adfærdsregulering. Man fandt en graffitti, hvor der stod: "Jeg hverken ryger eller drikker. Jeg er ikke sent ude, og jeg sover ikke med piger. Jeg spiser sundt og motionerer regelmæssigt Det skal alt sammen blive anderledes, når jeg kommer ud af fængslet." Sundhedsbudskaberne har et vældigt tag i den ansvarsbevidste borger. Jeg kender en dansk kvinde, som er gift i Amerika. Hun kommer jævnligt hjem, og for et par gange siden, udbrød hun pludselig: Åh nej, jeg har glemt at få sendt min afføring til undersøgelse, før jeg rejste! Hun deltog i et af de mange cancerscreeningsprogrammer og mente nu, at hun spillede hazard med sin sundhed. Hendes liv er delvis blevet et bangeliv. Der er en tendens til at plage og skræmme mennesker med alt for mange ting. Der laves kampagner under forsagelsens banner, og man kan end ikke blive enige om det videnskabelige grundlag for eller om vigtigheden af mange af anbefalingerne. Det vil vist overraske mange, hvor svagt funderet dokumentationen for en række forebyggelsesråd er. En amerikansk læge, Marshall Becker, resumerer betænkelighederne ved sundhedsbudskaberne i en artikel, som hedder The Tyranny of Health Promotion. Den er nogle år gammel, men ikke mindre relevant. Han siger: - Vi bør ikke lave kampagner under fornægtelsens banner, når vi samtidig ikke kan blive enige om dokumentationen for vore anbefalinger - Vi bør ikke lancere videnskab som sandheder, når der er tale om sandsynligheder

5 5 - Vi må ærligt oplyse, at individets indflydelse på sundhed er lille sammenlignet med, hvad arv og ren tilfældighed betyder - Vi må ikke kaste skylden for dårligt helbred på offeret. Det har taget århundreder at fjerne sig fra opfattelsen af sygdom som resultat af synd og Guds straf. Det skal ikke være sådan, at en ny-viktorianisme eller nymoralisme igen forbinder sygdom med skyld - Vi må vende os fra individet mod samfundet og de socioøkonomiske faktorer, der ofte i langt højere grad har indvirkning på sundhedsstilstanden (og det er boligforhold, fattigdom, dårlig uddannelse, arbejdsløshed osv.). Der er altså brug for skepsis over for forebyggelsesteorierne. Måske har vi mere brug for, at mennesker forpligtes på noget uden for sig selv, altså stik modsat interessen for personlige risikofaktorer og livsstilssygdomme. For et par år siden blev det foreslået, at der skal indføres et nyt skolefag Krop og Sundhed. Man må håbe, at undervisningen vil basere sig på det, der er videnskabeligt dokumenteret, og ikke på hvad der for tiden er politisk korrekt, for så bliver det undervisning i sludder og vrøvl. Man vil naturligvis gerne lære den opvoksende generation sunde vaner og en sund indstilling. En sund indstilling til en sund livsførelse er vel sagtens at lade sig lede af sund fornuft. I virkeligheden kunne man måske nøjes med sammen med eleverne at repetere det mundheld, som vi kender helt fra den oldgræske filosofi: Alt med måde. I vore dage skal man spise grøntsager, huske at børste tænder og løbe sig til sundhed. I gamle dage kunne man sidde og sunde sig. Jeg mener, at læger må fastholde, at lægegerning ikke skal bruges til at fremme en nymoralisme. Vi skal ikke være mediernes og politikernes forlængede arm med tilhørende løftede pegefinger! Mange læger må jo også indrømme, at de ikke kender deres kolesteroltal, og at de ikke undersøger deres familiemedlemmers afføring for blod en gang om året. For nogle år siden fik mavesårspatienter en brochure om sunde leveregler med hjem fra Glostrup Amtssygehus. Et af de gode råd lød: Undgå sorger og bekymringer. Som løsrevet sætning er den absurd, men sat ind i en bedrevidende og pegefingerløftende sammenhæng, vil man ikke umiddelbart studse. Der er mange, der vil os det godt, og som vil hjælpe os med at bevare vor sundhed, og det skal de vel ikke have utak for. Men sammenkoblingen mellem lykke og sundhed kan føre til den omtalte sundhedisme og dermed berettige en adfærdsregulering, som ellers mere kendes fra totalitære regimer. Ethvert forsøg på at maksimere befolkningens lykke indebærer en risiko for totalitarisme. Det er bedre at forebygge end at helbrede. Det er en sandhed eller et mantra, som ingen umiddelbart sætter spørgsmålstegn ved, for det har noget selvfølgeligt over sig. Det kan også udtrykkes mere billedligt: I stedet for at blive ved med at tørre op, må vi da hellere lukke for vandet! Eller I stedet for at hive druknende op af vandet, er det da bedre at se efter, hvem der smider dem i.

6 6 Sætningen det er bedre at forebygge end at helbrede er så selvindlysende, at man ikke straks kommer i tanke om at være uenig. Læger, som måske mente, at de skulle helbrede, trøste og lindre, siger nu til hinanden: men det er bedre at forebygge. Vi siger det alle sammen til hinanden og til politikerne og andre beslutningstagere, og de fortæller det så igen til os... Men er det rigtigt? eller rettere: er det altid rigtigt? Man kan forebygge koldbrand i benene ved at amputere dem. For et par generationer siden ryddede man mundhulen for tænder for at forebygge tandpine. Sætningen Det er bedre at forebygge end at helbrede må i det mindste efterfølges af... det kommer an på... Det kommer an på, om ulemperne, skaderne eller omkostningerne er for store, for så er det ikke bedre. Det er jo især de såkaldt store sygdomme, vi gerne vil forebygge: kræft og hjertekarsygdomme. Men vi må først kende sygdomsårsagerne, så vi kan angribe dem. Og her kniber det. Med hensyn til hjerte-karsygdomme er der påvist over 300 risikofaktorer. Så det er vel bare med at komme i gang med forebyggelsen. Det glemmes, at risikofaktorer ikke er det samme som årsager. Det er for eksempel en risikofaktor for udvikling af hjerte-karsygdom at være mand. Men det er ikke en årsag. Det er i øvrigt heller ikke let at forebygge. Man har konstrueret billedet af et menneske med lav risiko for blodprop i hjertet. Han skal være: en ret feminin kommunalarbejder eller bedemand, totalt blottet for fysisk eller psykisk årvågenhed og uden initiativ, ambitioner eller kampånd; en, der aldrig har prøvet på at udfordre en grænse af nogen art; en mand med dårlig appetit, som opretholder livet med frugt og grøntsager, blandet med korn og fiskeolie, - som afskyr tobak og stiller sig hånligt afvisende over for tanken om at eje radio, fjernsyn eller bil; en mand med flot hårpragt, men splejset og uatletisk af skikkelse, og alligevel hele tiden i gang med at træne sine små muskler. En man med lav indkomst, lavt blodtryk, blodsukker- og urinsyre- og kolesteroltal; og så har han fået niacin og langtidsbehandling med antikoagulans lige siden sin profylaktiske kastration. Vildfarelsen er, at de fleste sygdomme i virkeligheden kan forebygges, og at vi véd hvordan, men det er de færreste. Men jo mere vi er optaget af sundhed, jo mere er vi nødt til at fokusere på sygdomme nemlig på alt det, der kan true sundheden. Vi lever mere beskyttet end nogensinde, men angsten synes ikke mindre. Og der synes at være mange trusler og risici i den vestlige verden, selv om vi ikke længere har pest og kolera. I en pjece kan man læse, at livsstilssygdomme markant kan reduceres og i nogle tilfælde helt fjernes gennem en målrettet forebyggende indsats. Ja, tak; en målrettet forebyggende indsats hvordan målrettet? Hvilke mål skal vi rette indsatsen imod? To genstande dagligt øger risikoen for brystkræft i nogle undersøgelser, men ikke i andre, men en til to genstande nedsætter vistnok hyppigheden af hjertesygdomme. Hvordan er det nu med plantemargarine, det skulle være sundere end smør og dog, det indeholder vist skadelige transfedtsyrer. Er kartofler og pasta godt eller ikke? Får vi ikke lidt svingende informationer? Er sukker egentlig stadig farligt? Bør man hellere bruge kunstige sødemidler som for eksempel saccahrin? Nej, nogle men ikke alle undersøgelser har vist en sammenhæng mellem saccharin og blærekræft.

7 7 Antioxidanter, vitamin E og beta-caroten forebygger tarmkræft kan det se ud til på baggrund af eksperimentelle dyreforsøg, men ifølge undersøgelser af mennesker er det desværre nærmest omvendt. Mens der er et nogenlunde fast grundlag for at anbefale afholdenhed fra rygning, er den gavnlige virkning af mange andre anbefalinger langt dårligere underbygget, såsom nedsættelse af moderat overvægt, indtagelse af fiskeolie og at undgå kødspiser. Som det engang er sagt: Selv vegetarianere går al kødets gang. Betingelsen for effektiv og meningsfuld sygdomsforebyggelse er altså, at sygdomsårsagen er kendt og entydig. Men årsagen skal også kunne elimineres. Der er gode og beundringsværdige eksempler på effektiv forebyggelse. Kopper, polio, mæslinger og røde hunde kan forebygges, fordi man kender de vira, som er årsag til sygdommene, og der er egnede vacciner. Men når man ikke kan angribe selve sygdomsårsagen og altså ikke kan fatte om nældens rod, kan man vel i det mindste påvise en eventuel sygdom så tidligt, at den bedre kan behandles tænker man. Og tidligt vil jo ofte være før, den har givet nogen symptomer. Det vil sige, at vi må havde fat i alle de raske, eller fat i dem, der tror, de er raske. Det gør man med screeninger. Og da hensigten er at gøre sunde mennesker sundere, kan det forekomme nærmest kættersk eller i det mindste overflødigt at spørge om etikken i screening. Sætter man overhovedet spørgsmålstegn ved berettigelsen af screeninger, vil andre stirre vantro på en eller måske screene én for et eller andet! I en annoncekampagne for brystkræftscreening i USA nævnes det, at hvis man ikke deltager, burde man have hovedet undersøgt. Foruden talemåden Det er bedre at forebygge end at helbrede er der nemlig en anden forførende sætning i spil her. Det er sloganet Kræft kan helbredes, hvis den opdages i tide. Den sætning virker så overbevisende, og det hænger sammen med, at det er en cirkel-sætning. Hvad er i tide? Jo, at det kan helbredes. Alt andet er så ikke i tide. Med de her slogans i tankerne synes næsten ethvert initiativ og enhver omkostning berettiget. Nogle mener, at der bør screenes så bredt som muligt. Det må da være så beroligende at få at vide, at man ikke har æggestokkræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft, mavekræft, blærehalskirtelkræft, testikelkræft, livmoderhalskræft osv. Og desuden heller ikke har forhøjet blodtryk, sukkersyge, grøn stær, knogleskørhed og risikofaktorer for hjertesygdom. Ja, der er faktisk ingen ende på, hvor beroliget, man kan blive. Vi kan måske herefter føje et nyt element til WHOs definition af sundhed: Sundhed er det samme som opnåelse af negative screeningsresultater. Det må da være rigtigt at finde det tidligt. Alt andet er så kontraintuitivt. Men desværre kan resultaterne ikke bekræfte skrivebordsønskerne. Når det gælder cancerscreeninger, er resultaterne kun mådelige. Grunden er, at screeningsdiagnostik er upræcis. En del overses, og en del får at vide, at de er syge uden at være det. Behandlingerne er ikke effektive og allermest, at sygdommenes naturhistorie oftest ukendt. Mange tror, at et screeningsresultat

8 8 giver et ja-nej-svar, altså at man får klar besked, om man er rask eller syg. Men så præcist fungerer diagnostiske undersøgelser næsten aldrig. Cancerscreening er et udtryk for tidens umættelige behov for sikkerhed, og politikerne vil gerne vise handlekraft, altså bliver det indført, på et tyndt beslutningsgrundlag. Og det har en pris. Hvad kan prisen for screening være? Altså ud over de mange penge, det koster i kroner og ører. Jo, screeningstilbudet fører til en sygeliggørelse eller rettere bekymringsgørelse, som er en uafvejelig størrelse og derfor af ukendt betydning. Men et screeningstilbud er slet ikke uskyldigt. Det binder allerede. Også de, der ikke tager imod tilbuddet, bliver ramt. Man kan jo næppe afslå et screeningstilbud uden lidt dårlig samvittighed, lidt følelse af svigt, lidt følelse af at spille hazard med helbredet. Trods alle anstrengelser kommer vi ikke om ved sårbarheden. Vi skal ikke dyrke illusionen om, at vi har magt over liv og død. Vi kan ikke gøre os usårlige, men må erkende, at der også er tilfældighed og ustyrbar skæbne med i vores liv.

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere