FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE"

Transkript

1 FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014

2 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: Af forebyggelsescenterchefer i Forum for Forebyggelsescentre den 19. november 2013 Af lokalområdechefer på Driftsmøde den 3. december 2013 Ifølge Implementeringsplan for faglige vejledninger træder vejledningen i kraft 1. marts Derefter vil der blive foretaget en opdatering af vejledningen hvert andet år. Center for Sundhed er ansvarlig for opdateringen i samarbejde med ressourcepersoner fra forebyggelsescentrene. Denne vejledning er sidst redigeret i maj 2013.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMSTILLING 5 METODE 6 MÅLGRUPPE 7 DEFINITION AF BEGREBER 8 EGENOMSORG 8 HANDLEKOMPETENCE 8 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG 8 SELF-EFFICACY 9 EMPOWERMENT 9 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 9 FORMÅL 11 ANBEFALINGER 12 TILDELING AF RYGESTOPTILBUD 12 SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER 12 RYGESTOPKURSUS (GRUPPE) 12 ALLE RYGESTOPRÅDGIVERE UNDERVISER UD FRA FORVALTNINGENS FÆLLES UNDERVISNINGSMATERIALE, DER ER SPECIELT UDVIKLET TIL FORMÅLET. 13 RYGESTOPKURSUS (INDIVIDUELT) 13 RYGESTOPKURSUS PÅ ARBEJDSPLADSER 13 DE FAGLIGE EMNER, DER ER I FOKUS PÅ ET RYGESTOPKURSUS PÅ ARBEJDSPLADSEN, ER DE SAMME SOM I ET GRUPPEFORLØB. ALLE RYGESTOPRÅDGIVERE UNDERVISER UD FRA FORVALTNINGENS FÆLLES UNDERVISNINGSMATERIALE, DER ER SPECIELT UDVIKLET TIL FORMÅLET. 13 KOM OG KVIT FORLØB 14 KVALITETSSIKRING 14 FYSISKE TEST 16 AFSLUTNING AF RYGESTOPFORLØB 16 PERSONALETS KOMPETENCER 16 KOMPETENCEUDVIKLING 17 REGISTRERING 17 KVALITETSMÅLING 18 BILAG 1 PERSONER INVOLVERET I UDARBEJDELSEN AF VEJLEDNINGEN 19

4

5 PROBLEMSTILLING Antallet af rygere i Danmark er faldende, men rygning er stadig meget almindeligt i den danske befolkning, når man sammenligner med andre vestlige lande. Rygning er den forebyggelige risikofaktor, der resulterer i flest kroniske sygdomme i Danmark. Hjertekarsygdomme, kræft og kroniske lungesygdomme er de mest alvorlige følgesygdomme af rygning. Hvert år er ca dødsfald relateret til rygning. Det svarer til ca. 24 % af alle dødsfald. Andelen af borgere, som ryger dagligt, mindskes med stigende uddannelsesniveau. Der er tre gange så mange dagligrygere blandt borgere, som kun har fuldført grundskolen, sammenlignet med borgere, som har en lang videregående uddannelse. Der er en større andel af dagligrygere blandt personer i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsmarkedet sammenholdt med personer, som er i beskæftigelse. Både uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning udgår således ulighedsmarkører i forhold til forekomsten af daglig rygning. I henhold til sundhedsprofilen for region og kommuner 2010 ryger 21 % af borgerne i Københavns Kommune. Andelen af daglig rygere er større i nogle bydele end andre: Amager: 22 % (Amager vest: 21 % og Amager øst: 22 %) Nørrebro/Bispebjerg: 24 % (Nørrebro 22 % og Bispebjerg 25 %) Vanløse/Brønshøj/Husum: 19 % (Vanløse 19 % og Brønshøj/Husum 18 %) Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby: 23 % (Vesterbro/kgs. Enghave 24 % og Valby 21 %) Østerbro/Indre by: 18 % (Østerbro 18 % og Indre by 18 %) Københavns Kommune tilbyder rygestopkurser og Kom og Kvit forløb til borgere bosat i Københavns Kommune samt rygestopkurser til arbejdspladser beliggende i kommunen. Dette dokument beskriver de faglige vejledninger for kommunens rygestoptilbud. Vejledningen skal være med til at sikre, at kommunens rygestoptilbud er baseret på den nyeste evidens og følger best practise på området. Denne faglige vejledning er retningsgivende for indsatserne borgerrettede rygestopkurser, Kom og Kvit forløb samt rygestopkurser på arbejdspladser i Københavns Kommunes. De faglige anbefalinger skal implementeres af ledere i forebyggelsescentrene samt af alle interne og eksterne rygestoprådgivere. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 5

6 METODE I det følgende beskrives i overordnede træk den fremgangsmåde, som er anvendt ved udarbejdelsen af denne vejledning. Faglig vejledning for rygestop er udarbejdet af Center for sundhed i samarbejde med medarbejdere og ledere fra kommunens forebyggelsescentre. De faglige anbefalinger tager afsæt i Kræftens Bekæmpelses koncept for rygestopkurser og Kom og Kvit forløb samt Københavns kommunes krav om at alle rygestoprådgivere i kommunen gennemfører et kort efteruddannelsesforløb ved Rygestopkonsulenterne. Opbygningen af vejledningen følger Typologi for kvalitetsdokumenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, som er godkendt på Lokalområdechefforum d. 29. maj Vejledningen vil blive revideret hvert andet år og ellers efter behov. Center for sundhed er ansvarlig for revideringen i samarbejde med ressourcepersoner fra forebyggelsescentrene. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 6

7 MÅLGRUPPE Alle borgere i alderen 18+, som er bosat i Københavns Kommune, kan få hjælp og støtte til at blive røgfri på et rygestopkursus eller i et Kom og Kvit forløb. Rygestopkurserne og Kom og Kvit forløbene afholdes enten i forebyggelsescentrene eller på anden relevant lokation i byen eksempelvis i et medborgercenter, kulturhus, boligområde eller på en specialinstitution. Københavns Kommune tilbyder også rygestopkurser til alle kommunale og private arbejdspladser beliggende i kommunen. Kurset afholdes på arbejdspladsen i eller umiddelbart efter almindelig arbejdstid. Rygning er meget udbredt i nogle etniske minoritetsmiljøer. I det omfang, der er efterspørgsel, kan centrene udbyde rygestopkurser på nem dansk/ fremmedsprog. Rygestopkurser på nem dansk/ fremmedsprog skal følge samme koncept, som rygestopkurser på dansk. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 7

8 DEFINITION AF BEGREBER Forebyggelsescentrenes indsatser har til formål at styrke borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence med henblik på at forbedre deres muligheder for at lave sundhedsfremmende livsstilsændringer. Dette søges opnået gennem brug af en sundhedspædagogisk tilgang med fokus på self-efficacy og empowerment, hvor Den Motiverende Samtale udgør grundstenen. De begreber, der er fremhævet ovenfor er kort beskrevet i det følgende. I et senere afsnit ( Sundhedspædagogiske anbefalinger ) er det beskrevet, hvordan der i praksis arbejdes med begreberne. EGENOMSORG Egenomsorg er sundhedsaktiviteter, som borgere udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed. Det er et bredt begreb, som kan dække over mange ting, fx fysisk aktivitet, rygestop, monitorering af tal og værdier, vedligeholdelse af sociale netværk, fritidsaktiviteter og compliance til den foreskrevne behandling (hvis man har en kronisk sygdom) 1. Egenomsorg kan styrkes gennem tre overordnede virkemidler 2 : Teoretisk viden: videnskabelig og teoretisk sundhedsfaglig viden Praksisviden: træning i konkrete færdigheder Erfaringsbaseret viden: situationsspecifik viden med udgangspunkt i kompetencer og erfaring, der gør en i stand til at træffe valg, der bidrager til et sundere liv. HANDLEKOMPETENCE Udfoldelse af handlekompetence indebærer, at individet opstiller og realiserer personlige mål eller delmål i delvist uforudsigelige situationer 3. Forudsætningerne for, at man kan udfolde handlekompetence, er: at man har de nødvendige færdigheder og kundskaber. at der er tilstrækkelige muligheder og ressourcer tilstede i omgivelserne (både de nære omgivelser og de bredere omgivelser). at man er motiveret. Det er individuelt, hvad en person har behov for ift. at kunne udfolde handlekompetence. SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG Sundhedspædagogik handler om forandring og om at give plads til, at borgeren får mulighed for at reflektere over egen situation og derved kan handle. Sundhedspædagogikken bygger på en demokratisk tilgang, hvor bl.a. deltagerinvolvering og viden er centrale elementer 4. Der arbejdes 1 Sundhedsstyrelsen (2005). Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 2 Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 3 Albertsen, K & Andersen, H (2001). Handlekomptence som begreb i sundhedspædagogik og forskning. Psyke og Logos, 22(2), Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 8

9 ud fra Region Hovedstadens modeller for sygdomsspecifik patientuddannelse for hhv. KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme 5. SELF-EFFICACY 6 Self-efficacy er en persons tiltro til egen evne til at handle på en given måde. Forventningen til hvilken effekt, den pågældende handling vil have, udgør motivationen for handlingen. Både selfefficacy og motivation er således afgørende for, om en person gennemfører en given adfærd eller handling 7. En persons self-efficacy kan styrkes på flere måder, men de forskellige kilder til self-efficacy er ikke lige virkningsfulde. Eksempelvis har egne erfaringer en stærk indvirkning på en persons selfefficacy, mens observerede erfaringer og sproglig overtalelse har en svagere indvirkning. Egne erfaringer Observerede erfaringer Sproglig overtalelse/overbevisning Oplevede følelser Omgivelserne Når en person oplever, at en opgave løses succesfuldt, vil det styrke oplevelsen af, at det kan lykkes igen. Andre personer kan fungere som rollemodeller. Derfor er erfaringsudveksling mellem borgere i samme situation vigtig. Opmuntring, feedback og lignende kan anvendes til at motivere borgeren til at nå et mål. En persons self-efficacy påvirkes af, hvordan han/hun oplever sin egen reaktion under gennemførelse af en opgave. Omgivelsernes forventninger har erfaringsmæssigt vist sig også at have en betydning for en persons self-efficacy. Tabel 1. Kilder til self-efficacy. EMPOWERMENT Empowerment betyder styrkelse, og tilgangen indbefatter, at tilbuddene til borgerne tager afsæt i borgernes potentiale frem for deres mangler og svagheder. Sigtet er at udvikle borgernes iboende kræfter og handlemuligheder gennem støttende og opmuntrende dialog, undervisning, øvelser mv. 8 DEN MOTIVERENDE SAMTALE Den Motiverende Samtale defineres som en borgercentreret og styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Der er fokus på hvilke forandringer borgeren selv er motiveret til, og der tages udgangspunkt i borgerens håb og drømme med henblik på at finde de ressourcer og strategier, der kan bringe vedkommende i den ønskede retning. Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret metode 9, der har til formål: 5 Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for KOL. Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes. Region Hovedstaden (2012). Sygdomsspecifik patientuddannelse for hjerte-kar-sygdomme. Alle tre rapporter er tilgængelige på Kronikerprogrammets hjemmeside: 6 Der findes endnu kun begrænset viden om, hvilke teoretiske grundlag og pædagogiske metoder, der giver den bedste effekt af patientuddannelsesprogrammer. Sundhedsstyrelsen udgav i 2009 en MTV-rapport om patientuddannelse, der konkluderede, at generelle patientuddannelser og uddannelser for type 2 diabetes har effekt, når de er baseret på selfefficacy (Sundhedsstyrelsen, (2009). Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering). 7 Bandura, A. (1977). Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychological review, 1977; 84: Kamper-Jørgensen og Almind (2001). Forebyggende sundhedsarbejde. 9 Rosdahl, G (2009). Effekten af Den Motiverende Samtale. Virker metoden? 25 års empiriske studier [tilgængelig på FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 9

10 at fremme livsstilsændringer ved at hjælpe borgeren til at analysere ambivalensen mellem faktisk livsstil og helbredsmæssige ønsker og mål at stimulere borgeren til at træffe en beslutning og gennemføre en forandring. I Den Motiverende Samtale bruges en anerkendende tilgang, som understøtter, at det er borgeren, der er ekspert i sit eget liv, mens den sundhedsprofessionelles opgave er at hjælpe borgeren til at sætte ord på, hvad vedkommende gerne vil ændre. Den sundhedsprofessionelles opgave er at medvirke til at sikre, at der bygges bro mellem den sundhedsfaglige ekspertviden og borgerens unikke situation, ønsker og behov. Dette gøres ved at skabe en atmosfære af forståelse, accept, tolerance og bekræftelse, hvor den sundhedsprofessionelle lytter til borgeren og accepterer borgerens væremåde og opfattelse. Ånden og principperne i den motiverende samtale forhindrer ikke, at den sundhedsprofessionelle kan bringe sin ekspertviden om forebyggelse og sundhedsfremme i spil i samtalen. Jf. afsnittet om handlekompetence, er det en forudsætning for udfoldelse af handlekompetence, at borgeren har de nødvendige kundskaber, og derfor er det vigtigt, at den sundhedsprofessionelle løbende vurderer, hvornår det er nødvendigt at byde ind med faktuel viden om fx livsstilens betydning for det fysiske helbred. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 10

11 FORMÅL Formålet med rygestoptilbuddene er at hjælpe kommunens borgere og ansatte på kommunens arbejdspladser med at stoppe med at ryge og dermed nedbringe antallet af rygere i København. Der er evidens for, at rygestopkurser og rådgivningsforløb, som ledes af en uddannet rygestoprådgiver, kombineret med brug af farmakologiske hjælpemidler, giver den bedste hjælp til et rygestop. Andelen, som stadig er røgfri et år efter deltagelse på et rygestopkursus, ligger på mere end 20 %, hvilket er højt sammenlignet med andre metoder til at blive røgfri. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 11

12 ANBEFALINGER I det følgende beskrives de anbefalinger, som skal følges i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af kommunens rygestoptilbud. TILDELING AF RYGESTOPTILBUD Der er ikke krav om henvisning til rygestopkurser og Kom og Kvit forløb, og det er ikke nødvendigt at deltage i en forudgående samtale om sundhed for at blive tildelt et gruppebaseret rygestoptilbud i kommunen. Borgere kan således blive tilmeldt et rygestopkursus eller et Kom og Kvit forløb ved at henvende sig til Stoplinjen eller ved at udfylde tilmeldingsformularen på forebyggelsescentrenes hjemmeside. Meget sårbare borgere samt borgere med en kronisk sygdom, der ikke kan følge et rygestopkursus i en gruppe, kan tildeles et individuelt rygestopforløb. Tildelingen af et individuelt rygestopforløb beror på en faglig vurdering, derfor skal der gå en samtale om sundhed forud for tildelingen af et individuelt rygestopforløb. Det er vigtigt, at der er synergi mellem de øvrige forebyggelsestilbud i forebyggelsescentrene og kommunens rygestoptilbud. Personalet i forebyggelsescentrene skal således være opmærksomme på at oplyse borgere, der modtager andre forebyggende tilbud i centrene, om mulighederne for at få hjælp til rygestop. Der er ingen begrænsning på, hvor mange rygestopforløb, borgere i kommunen kan følge. Borgere, der tidligere har været i et rygestopforløb og har haft et tilbagefald, kan således deltage i et nyt rygestopforløb. Det gør sig også gældende for borgere, der har behov for et individuelt rygestopforløb, såfremt det er fagligt velbegrundet, at borgeren har behov for endnu et individuelt forløb.. SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER Rygestopkursus (gruppe) Der kan tilmeldes op til 15 borgere på et rygestopkursus. Rygestopkurset ledes af en uddannet rygestoprådgiver. Gruppen mødes fem gange fordelt over seks uger. De to første mødegange benyttes til at forberede deltagernes rygestop. Da der er meget på dagsordenen de første to mødegange varer de første to møder 2½ timer, mens 3. og 4. mødegang varer 2 timer og sidste mødegang 1½ time. På anden mødegang fastlægges en fælles stopdato for alle kursusdeltagere. Tredje mødegang holdes få dage efter, deltagerne er stoppet med at ryge, da mange oplever dette som det sværeste tidspunkt i rygestoppet, og de har derfor behov for de andre deltageres støtte og erfaringer. På de sidste to møder deles erfaringer, og deltagerne og rygestoprådgiveren planlægger, hvordan deltagerne på egen hånd vil tackle de situationer, hvor der i fremtiden er størst risiko for at begynde at ryge igen. Alle borgere, der udfylder oplysningerne til rygestopbasen, modtager en opfølgende opringning seks måneder efter rygestopkurset. På rygestopkurset er der fokus på følgende emner: Motivation og ambivalens Helbredsfordele ved et rygestop FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 12

13 Sygdomsrisiko ved fortsat rygning Rygning, afhængighed og abstinenser Den psykologiske afhængighed Undgå at tage på under et rygestop Brug af farmakologiske hjælpemidler Alle rygestoprådgivere underviser ud fra forvaltningens fælles undervisningsmateriale, der er specielt udviklet til formålet. Rygestopkursus (individuelt) På et individuelt rygestopkursus har rygestoprådgiveren mulighed for at tilpasse forløbet til én person. Et individuelt rygestopkursus består som udgangspunkt af fem møder, der strækker sig over halvanden måned. Der kan maksimalt tilbydes otte møder. Rådgivningen varetages af en uddannet rygestoprådgiver. Retningslinjerne i 2014 er, at det første møde varer 40 minutter, mens de efterfølgende møder varer 20 minutter. Fra årsskiftet 2015 ændres dette, så det første møde maksimalt kan vare 1,5 time, og de efterfølgende møder kan vare op til 30 minutter. Ligesom på gruppeforløbet aftales en stopdag. I det individuelle forløb fastlægges stopdagen ikke nødvendigvis på anden mødegang, som det er tilfældet i gruppeforløbet. Stopdagen kan enten lægges tidligt eller sent i møderækken, idet kurset tilpasses den enkeltes behov. De faglige emner, der er i fokus på et individuelt rygestopkursus, er de samme som i et gruppeforløb. Borgeren får en opringning med en opfølgende samtale seks måneder efter rygestopkurset, hvis borgeren accepterer at blive registreret i rygestopbasen. Rygestopkursus på arbejdspladser Rygestopkurser på arbejdspladser koordineres og administreres fra forebyggelsescenter Østerbro. Rygestopkurser varetages af en uddannet rygestoprådgiver. For at kunne gennemføre et rygestopkursus på en arbejdsplads, skal der være 8-12 deltagere på kurset. Et kursus består af et informationsmøde (hvis arbejdspladsen ønsker det) samt fem mødegange af henholdsvis 2½ timer 1. og 2. mødegang, 2 timer 3. og 4. mødegang og 1½ time 5. mødegang. Alle de borgere, der bliver registreret i rygestopbasen, modtager telefonisk opfølgning seks måneder efter rygestopkurset. Mødegangene placeret i eller efter arbejdstiden afhængigt at arbejdspladsens ønsker. De faglige emner, der er i fokus på et rygestopkursus på arbejdspladsen, er de samme som i et gruppeforløb. Alle rygestoprådgivere underviser ud fra forvaltningens fælles undervisningsmateriale, der er specielt udviklet til formålet. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 13

14 Kom og Kvit forløb Kom og Kvit forløbet starter altid med en individuel samtale mellem borgeren og rygestoprådgiveren. Her aftales det videre forløb og forskellige praktiske forhold afklares. Borgeren oplyses om muligheden for at få støtte til rygestoppet via sms er, s, telefonopringninger og temamøder. Det øvrige Kom og Kvit forløb er bygget op omkring otte temamøder med følgende overskrifter: 1. Tag styringen (hvad betyder rygning for dig, hvordan virker nikotin)? 2. På toppen (hvad sker der med kroppen, hvad vil du bruge energien til)? 3. Motiver dig selv (hvordan holder man rygetrangen fra livet)? 4. Her og nu (hvad ryger med røgen, hvad får du i stedet)? 5. Grib chancen (hvad er vigtigt for dig, hvordan vil du være)? 6. Bevar styrken (hold fast, kom godt igennem) 7. Opbakning (hvad er god støtte, hvad kan du gøre når de andre ryger)? 8. Nye muligheder (hvad vinder du, nu og fremover)? Temamøderne strækker sig over en periode på to måneder med ét ugentligt møde af 1½ times varighed. Kom og Kvit forløbet er fleksibelt, idet deltagerne selv vælger, hvilke temamøder, det er relevant for dem at deltage i. Temamøderne afholdes kontinuerligt i centrene, og deltagerne har således mulighed for at deltage i flere temamøder med samme tema. Deltagerne kan dog maksimalt deltage i otte temamøder, og de kan maksimalt være i et Kom og Kvit forløb i tre måneder. Alle borgere, der udfylder oplysningerne til rygestopbasen, modtager en opfølgende opringning seks måneder efter Kom og Kvit forløbet. Der er rullende tilmelding til Kom og Kvit forløbene, så gruppen af deltagere består både af nye og erfarne deltagere, som er på forskellige stadier i deres rygestopforløb. Det tilstræbes, at der er mellem 5-8 deltagere pr. møde. Det er ingen maksimal grænse for, hvor mange der kan tilmeldes et Kom og Kvit forløb. Rygestoprådgiveren fungerer som facilitator på temamøderne og bygger temamøderne op omkring billeder, lydklip, filmklip og dialog mellem mødedeltagerne. KVALITETSSIKRING Alle rygestoprådgivere giver en tilbagemelding om status på rygestopkurset til Forebyggelsescenter Østerbro efter 2. og 5. mødegang. Tilbagemeldingen sker via et skema, der er udarbejdet til netop dette formål. I tilbagemeldingen kan rygestoprådgiveren rejse forskellige problemstillinger i relation til rygestopkurset. Forebyggelsescenter Østerbro har ansvaret for at følge op på tilbagemeldingerne fra rådgiverne samt at reagere på positive og negative afvigelser. Alle rygestoprådgivere har desuden mulighed for at ringe til Rygestopkonsulenterne, der har indgået en aftale med forvaltningen om en hotline funktion, hvor rygestoprådgiverne kan få vejledning i stort og småt vedrørende den praktiske afvikling af rygestopforløbene. Rygestoprådgiverne er ansvarlige for, at deltagerne udfylder et evalueringsskema på 5. mødegang på rygestopkurser og på 8. mødegang på Kom og Kvit forløb. Evalueringsskemaerne indsamles og sendes til Forebyggelsescenter Østerbro, som er ansvarlig for at systematisere og videreformidle oplysningerne i evalueringsskemaerne til forebyggelsescentercheferne, Folkesundhed København og rygestoprådgiverne. Rygestoprådgiverne er desuden ansvarlige for, at deltagerne udfylder basisskemaet med oplysninger til Rygestopbasen. Basisskemaerne sendes til Forebyggelsescenter Østerbro sammen med evalueringsskemaerne omtalt ovenfor. Folkesundhed København er indtil januar 2014 ansvarlig for at indtaste basisskemaoplysningerne i rygestopbasen. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 14

15 På rygestopkurserne skal alle rygestoprådgivere undervise ud fra det samme undervisningsmateriale. Rygestoprådgiverne har adgang til undervisningsmaterialet via Rygestopkonsulenternes hjemmeside. De enkelte forebyggelsescentre er ansvarlige for, at der er en PC med internetadgang, en projektor og en kuliltemåler til rådighed i undervisningsmaterialet samt adgang til mobilt bredbånd, som kan medbringes, når rygestopkurserne afholdes andre steder end i forebyggelsescentret. De enkelte centre er ansvarlige for, at de interne rygestoprådgivere underviser ud fra Københavns Kommunes fælles undervisningsmateriale til rygestopforløb. Forebyggelsescenter Østerbro er ansvarlig for, at de eksterne rygerådgivere underviser ud fra kommunens undervisningsmateriale. Folkesundhed København er ansvarlig for at planlægge oplæringen i brugen af undervisningsmaterialet. ORGANISERING Sundheds- og Omsorgsforvaltningens korps af rygestoprådgivere består dels af interne rygestoprådgivere ansat på forebyggelsescentrene dels af eksterne rygestoprådgivere. Centrene har selv indflydelse på i hvor stort omfang, de kan løfte rygestopforløbene 10 med deres interne rygestoprådgivere og hvor mange forløb, de ønsker varetaget af de eksterne rygestoprådgivere. Centrene får midler ud lokalt til de kurser, de varetager med deres interne medarbejdere. De kurser, som skal varetages af eksterne rygestoprådgivere finansieres fra forebyggelsescenter Østerbro. Forebyggelsescenter Østerbro har således det administrative ansvar for de eksterne rygestoprådgivere. Forebyggelsescenter Østerbro varetager al dialog med de eksterne rygestoprådgivere og er ansvarlig for at bemande de rygestopforløb, som skal varetages af eksterne rygestoprådgivere. I de tilfælde hvor forebyggelsescentrene har brug for at få varetaget rygestopforløb med eksterne rygestoprådgivere, går dialogen gennem forebyggelsescenter Østerbro. Forebyggelsescenter Østerbro sender en skabelon til en rygestopforløbsplan (halvårlig oversigt over alle rygestopkurser og Kom og Kvit forløb i et center) ud til alle forebyggelsescentre to gange årligt. Forebyggelsescenter Østerbro præudfylder, hvor mange Kom og Kvit forløb og hvor mange rygestopkurser, det enkelte center skal løfte i det halve år, forløbsplanen dækker. De enkelte forebyggelsescentre er ansvarlige for at angive, om kurserne og forløbene varetages af interne rådgivere, eller om Forebyggelsescenter Østerbro skal koble en ekstern rådgiver på. Samtidig angiver de enkelte forebyggelsescentre hvilken adresse og hvilket lokale, kurserne og forløbene skal finde sted i. De enkelte forebyggelsescentre er ansvarlige for at registrere de rygestopforløb på R-siden, som centrene skal løfte med deres interne rygestoprådgivere. De forløb, som skal varetages af de eksterne rådgivere, registrerer Forebyggelsescenter Østerbro på R-siden, der ligeledes kobler en ekstern rådgiver til rygestopforløbet. Forebyggelsescenter Østerbro er ansvarlig for at monitorere aktivitetsniveauet i forhold til rygestop i drift. Forebyggelsescenter Østerbro indberetter én gang månedligt følgende oplysninger til Folkesundhed København: Antallet af tilmeldte borgere på henholdsvis arbejdspladskurser, rygestopkurser og Kom og Kvit forløb Antallet af borgere, der møder op på første mødegang på på henholdsvis arbejdspladskurser, rygestopkurser og Kom og Kvit forløb Antallet af borgere, der gennemfører henholdsvis et arbejdspladskursus og et rygestopkursus 10 Rygestopforløb benyttes som samlet betegnelse for rygestopkurser og Kom og Kvit forløb. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 15

16 Hvert kvartal indberetter Folkesundhed København måltallene til Administrationsrapporten. FYSISKE TEST Rygestoprådgiveren gennemfører en kuliltemåling på alle deltagere på hver mødegang på rygestopkurser og arbejdspladskurser. På Kom og Kvit forløb benyttes kuliltemålinger i det omfang, det er fremmende for borgernes motivation til at gennemføre rygestoppet. AFSLUTNING AF RYGESTOPFORLØB Rygestopforløbene afsluttes med at borgerne udfylder et evalueringsskema på sidste mødegang. Forebyggelsescenter Østerbro er ansvarlig for at systematisere oplysningerne i evalueringsskemaerne. Der fremsendes en epikrise til lægen i de tilfælde, hvor en borger er blevet henvist til et individuelt rygestopforløb. Epikrisen fremsendes til lægen senest fem dage efter den afsluttende samtale. Der afholdes en afsluttende samtale, hvis rygestopforløbet er den eneste intervention, borgeren har modtaget. Hvis borgeren modtager andre tilbud i forebyggelsescentret sendes en samlet epikrise på borgerens samlede forløb fem dage efter den afsluttende samtale på hele forløbet. PERSONALETS KOMPETENCER Alle medarbejdere i forebyggelsescentrene bør have grundlæggende kompetencer, inden for den motiverende samtale og en anerkendende pædagogisk tilgang. Det er grundlaget for, at medarbejderne kan skabe et læringsmiljø, hvor borgeren er i centrum, og hvor borgerens empowerment og self-efficacy styrkes. Overordnet set er forebyggelsescentrenes kerneopgave livsstilsindsatser. Personalet i forebyggelsescentrene skal derfor have generel viden om sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedsfaglige og sundhedspædagogiske kompetencer. Det er en meget væsentlig sundhedspædagogisk opgave at udvikle metoder, der både fokuserer på forandringer hos deltagerne i forløbene og på, hvordan man får en gruppe til at fungere optimalt, dvs. skabe rammer for god gruppedynamik. Specifik kompetencebeskrivelse for medarbejdere, der varetager rygestopforløb: Alle rådgivere - uanset hvilken type rygestoptilbud - skal have deltaget i forvaltningens eget efteruddannelsesforløb for rygestoprådgivere ved Rygestopkonsulenterne. Rygestoprådgivere, der varetager individuelle rygestopkurser, skal have gennemført Kræftens bekæmpelses grundkursus i rygeafvænning for enkelt individer. Desuden bør de have et vist kendskab til KOL, Type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom, herunder rygningens indvirkning på sygdommene. Rygestoprådgivere, der varetager rygestopkurser i grupper, skal have gennemført Kræftens Bekæmpelses grundkursus i rygeafvænning i grupper. Rygestoprådgivere, der varetager Kom & Kvit forløb skal have taget Kræftens Bekæmpelses suppleringskursus i Kom & Kvit. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 16

17 Det er centerchefen i det enkelte forebyggelsescenter, som har ansvaret for, at alle medarbejdere har de nødvendige kompetencer, og at alle opgaver kan løses på det rette kompetence- og kvalitetsniveau. Der bør derfor både sikres kompetenceudvikling af nye medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling af alle medarbejdere med henblik på at sikre et højt og ensartet kompetenceniveau på tværs af medarbejdere og centre. Udvikling af medarbejdernes kompetencer (nye som erfarne) kan bl.a. sikres gennem systematisk intern oplæring i centrene (sidemandsoplæring). Samtidig kan der være behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til viden på et specifikt fagområde fx alkohol, kronisk sygdomme (KOL, diabetes, hjerte), kost, rygning m.m. Det er centerchefens ansvar at tilmelde egne medarbejdere, der skal varetage rygestopforløb til Kræftens Bekæmpelses grundkursus og suppleringskursus samt at give Folkesundhed København besked, når der er medarbejdere, som skal deltage i efteruddannelsesforløbet. Folkesundhed København er ansvarlig for at planlægge efteruddannelsesforløbene, der består dels af to hele kompetenceudviklingsdage med særligt fokus på rådgivning om farmakologiske hjælpemidler dels af to halve undervisningsdage om kommunens fælles undervisningsmateriale til rygestopkurser. Det er forebyggelsescenterchefens opgave at udpege en relevant sundhedsfaglig medarbejder, der er ressourceperson for indsatsområdet for den faglige vejledning og som kan indgå i udviklingsog kvalitetsarbejde og revurdering af indeværende retningslinje. KOMPETENCEUDVIKLING Forebyggelsescenter Østerbro er ansvarlig for at udarbejde en årlig plan for kompetenceudvikling og afvikle den konkrete kompetenceudvikling for rygestoprådgiverne. Folkesundhed København bidrager med faglig sparring og inddrages i den endelige godkendelse af planen. Kompetenceudviklingsplanen skal indeholde følgende elementer: To dages kompetenceudvikling med fokus på ny viden på området, dialog og erfaringsudveksling (obligatorisk for alle rådgivere) Supervision minimum én gang årligt (valgfrit for alle rådgivere) En årlig udviklingsdag, hvor der reflekteres over året, der gik, og perspektiveres til det efterfølgende år. Den årlige udviklingsdag bidrager med input til, hvad kompetenceudviklingsplanen skal indeholde det efterfølgende år. (obligatorisk for alle eksterne rådgivere) Udviklingssamtaler med eksterne rygestoprådgivere (obligatorisk for eksterne rådgivere). Udviklingssamtalerne gennemføres af Forebyggelsescenter Østerbro. Derudover kan der være behov for at rygestoprådgiverne deltager på hinandens rygestopforløb dels for at vejlede den, der rygestoprådgiver der leder rygestopforløbet dels for at få inspiration til egne rygestopforløb. Alle rygestoprådgivere har mulighed for at ringe til Rygestopkonsulenterne, der varetager en hotline funktion for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der giver mulighed for, at rygestoprådgiverne kan få råd og vejledning i forhold til konkrete udfordringer med afviklingen af rygestopforløbene. REGISTRERING Inden ibrugtagningen af KOS2 registreres rygestopindsatserne i Excelark (arbejdspladskurser, rygestopkurser og Kom og Kvit) og Sundhedsportalen (individuelle kurser). FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 17

18 KVALITETSMÅLING Målingen af kvalitet sker primært i form af ledelsesinformation udarbejdet på baggrund af data fra Sundhedsportalen og Excelark (fra oktober 2014: KOS2). Derudover vil data fra brugerundersøgelserne indgå og endelig kan det i nogle tilfælde være relevant at benytte journalaudits som redskab til kvalitetsmåling. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 18

19 BILAG 1 PERSONER INVOLVERET I UDARBEJDELSEN AF VEJLEDNINGEN Følgende medarbejdere har været involveret i at udarbejdelsen af Faglig vejledning for Rygestopforløb: Fra forebyggelsescentrene: Mette Grønfeldt (Sundhedskonsulent, Amager) Janne Jaque Carlsen (Sygeplejerske, Vanløse) Lisbeth Jul Olsen (Sygeplejerske, Nørrebro) Annette Grønkær (Sundhedskonsulent, Østerbro) Liselotte Bülow (Sundhedskoordinator, Østerbro) Fra Centralforvaltningen: Luise Frandsen (Sundhedskonsulent, Center for sundhed) Anne Kjærgaard Svendsen (Sundhedskonsulent, Center for sundhed) FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 19

20 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og omsorgsforvaltningen Center for sundhed Sjællandsgade København K Telefon:

FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering: Den faglige vejledning er blevet

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse og revidering: Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Kom & Kvit Manual til koordinator

Kom & Kvit Manual til koordinator Manual Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen 1 Kræftens Bekæmpelse Kom & Kvit Manual til koordinator 3. udgave December 2013 2 Kom & Kvit - sådan kan det gå for sig Borgeren møder en annonce, en plakat,

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Manual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere

Manual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere 1 Manual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere Muligheder på Rsiden.dk www.rsiden.dk er en side, som skal samle alle de relevante dokumenter, informationer og kurser til rygestoprådgivere på et sted. Der

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 VIL DU HAVE HJÆLP TIL AT BLIVE RØGFRI? I Region Midtjylland findes der flere muligheder for at få gratis hjælp til at blive røgfri. Denne pjece giver dig et overblik

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Dette møde kommer til at omhandle rekruttering og kompetenceopbygning

Dette møde kommer til at omhandle rekruttering og kompetenceopbygning Referat Tobakstemamøde 6. november 2013 Sted: Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter, Søborg Hovedgade 200 Kontaktperson: Mie Møller Nielsen, telefon: 39 57 57 61 el. 21192415 Dette møde kommer til at omhandle

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed.

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Udvalget om social ulighed d.5.dec.08 Sundhedskonsulent Karin Asmussen. www.regionmidtjylland.dk Rygning og social ulighed Knap halvdelen af den

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE

SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE SKEJBY VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE Ambitionerne er høje, når vi taler om sundhed blandt medarbejdere i Skejby Erhvervsområde. Udover sundhedsfremme vil dette

Læs mere

Drejebog for udgående aktiviteter

Drejebog for udgående aktiviteter Drejebog for udgående aktiviteter Drejebogen er en vejledning til, hvordan en typisk udgående aktivitet planlægges og hvilke overvejelser, der er gavnlige at gøre i forbindelse med den type aktiviteter.

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Sundhedsfremme, forebyggelse og skadesreduktion Det er læringskonsulenternes vurdering, at der er et stort fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Patientrettet forebyggelse i kommunerne Kasper Norman, Marie Bergmann, Micael Mikkelsen, Tina Drud Due og Astrid Blom TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

ressourceaktiverende vejledning

ressourceaktiverende vejledning Certificeringskursus i ressourceaktiverende vejledning Dette kursus udbydes af Lederforeningen for VUC s udvalg for udvikling og efteruddannelse i samarbejde med Gnist. Kurset sigter på at udvide din eksisterende

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere