FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE
|
|
- Monika Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014
2 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: Af forebyggelsescenterchefer i Forum for Forebyggelsescentre den 19. november 2013 Af lokalområdechefer på Driftsmøde den 3. december 2013 Ifølge Implementeringsplan for faglige vejledninger træder vejledningen i kraft 1. marts Derefter vil der blive foretaget en opdatering af vejledningen hvert andet år. Center for Sundhed er ansvarlig for opdateringen i samarbejde med ressourcepersoner fra forebyggelsescentrene. Denne vejledning er sidst redigeret i maj 2013.
3 INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMSTILLING 5 METODE 6 MÅLGRUPPE 7 DEFINITION AF BEGREBER 8 EGENOMSORG 8 HANDLEKOMPETENCE 8 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG 8 SELF-EFFICACY 9 EMPOWERMENT 9 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 9 FORMÅL 11 ANBEFALINGER 12 TILDELING AF RYGESTOPTILBUD 12 SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER 12 RYGESTOPKURSUS (GRUPPE) 12 ALLE RYGESTOPRÅDGIVERE UNDERVISER UD FRA FORVALTNINGENS FÆLLES UNDERVISNINGSMATERIALE, DER ER SPECIELT UDVIKLET TIL FORMÅLET. 13 RYGESTOPKURSUS (INDIVIDUELT) 13 RYGESTOPKURSUS PÅ ARBEJDSPLADSER 13 DE FAGLIGE EMNER, DER ER I FOKUS PÅ ET RYGESTOPKURSUS PÅ ARBEJDSPLADSEN, ER DE SAMME SOM I ET GRUPPEFORLØB. ALLE RYGESTOPRÅDGIVERE UNDERVISER UD FRA FORVALTNINGENS FÆLLES UNDERVISNINGSMATERIALE, DER ER SPECIELT UDVIKLET TIL FORMÅLET. 13 KOM OG KVIT FORLØB 14 KVALITETSSIKRING 14 FYSISKE TEST 16 AFSLUTNING AF RYGESTOPFORLØB 16 PERSONALETS KOMPETENCER 16 KOMPETENCEUDVIKLING 17 REGISTRERING 17 KVALITETSMÅLING 18 BILAG 1 PERSONER INVOLVERET I UDARBEJDELSEN AF VEJLEDNINGEN 19
4
5 PROBLEMSTILLING Antallet af rygere i Danmark er faldende, men rygning er stadig meget almindeligt i den danske befolkning, når man sammenligner med andre vestlige lande. Rygning er den forebyggelige risikofaktor, der resulterer i flest kroniske sygdomme i Danmark. Hjertekarsygdomme, kræft og kroniske lungesygdomme er de mest alvorlige følgesygdomme af rygning. Hvert år er ca dødsfald relateret til rygning. Det svarer til ca. 24 % af alle dødsfald. Andelen af borgere, som ryger dagligt, mindskes med stigende uddannelsesniveau. Der er tre gange så mange dagligrygere blandt borgere, som kun har fuldført grundskolen, sammenlignet med borgere, som har en lang videregående uddannelse. Der er en større andel af dagligrygere blandt personer i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsmarkedet sammenholdt med personer, som er i beskæftigelse. Både uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning udgår således ulighedsmarkører i forhold til forekomsten af daglig rygning. I henhold til sundhedsprofilen for region og kommuner 2010 ryger 21 % af borgerne i Københavns Kommune. Andelen af daglig rygere er større i nogle bydele end andre: Amager: 22 % (Amager vest: 21 % og Amager øst: 22 %) Nørrebro/Bispebjerg: 24 % (Nørrebro 22 % og Bispebjerg 25 %) Vanløse/Brønshøj/Husum: 19 % (Vanløse 19 % og Brønshøj/Husum 18 %) Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby: 23 % (Vesterbro/kgs. Enghave 24 % og Valby 21 %) Østerbro/Indre by: 18 % (Østerbro 18 % og Indre by 18 %) Københavns Kommune tilbyder rygestopkurser og Kom og Kvit forløb til borgere bosat i Københavns Kommune samt rygestopkurser til arbejdspladser beliggende i kommunen. Dette dokument beskriver de faglige vejledninger for kommunens rygestoptilbud. Vejledningen skal være med til at sikre, at kommunens rygestoptilbud er baseret på den nyeste evidens og følger best practise på området. Denne faglige vejledning er retningsgivende for indsatserne borgerrettede rygestopkurser, Kom og Kvit forløb samt rygestopkurser på arbejdspladser i Københavns Kommunes. De faglige anbefalinger skal implementeres af ledere i forebyggelsescentrene samt af alle interne og eksterne rygestoprådgivere. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 5
6 METODE I det følgende beskrives i overordnede træk den fremgangsmåde, som er anvendt ved udarbejdelsen af denne vejledning. Faglig vejledning for rygestop er udarbejdet af Center for sundhed i samarbejde med medarbejdere og ledere fra kommunens forebyggelsescentre. De faglige anbefalinger tager afsæt i Kræftens Bekæmpelses koncept for rygestopkurser og Kom og Kvit forløb samt Københavns kommunes krav om at alle rygestoprådgivere i kommunen gennemfører et kort efteruddannelsesforløb ved Rygestopkonsulenterne. Opbygningen af vejledningen følger Typologi for kvalitetsdokumenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, som er godkendt på Lokalområdechefforum d. 29. maj Vejledningen vil blive revideret hvert andet år og ellers efter behov. Center for sundhed er ansvarlig for revideringen i samarbejde med ressourcepersoner fra forebyggelsescentrene. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 6
7 MÅLGRUPPE Alle borgere i alderen 18+, som er bosat i Københavns Kommune, kan få hjælp og støtte til at blive røgfri på et rygestopkursus eller i et Kom og Kvit forløb. Rygestopkurserne og Kom og Kvit forløbene afholdes enten i forebyggelsescentrene eller på anden relevant lokation i byen eksempelvis i et medborgercenter, kulturhus, boligområde eller på en specialinstitution. Københavns Kommune tilbyder også rygestopkurser til alle kommunale og private arbejdspladser beliggende i kommunen. Kurset afholdes på arbejdspladsen i eller umiddelbart efter almindelig arbejdstid. Rygning er meget udbredt i nogle etniske minoritetsmiljøer. I det omfang, der er efterspørgsel, kan centrene udbyde rygestopkurser på nem dansk/ fremmedsprog. Rygestopkurser på nem dansk/ fremmedsprog skal følge samme koncept, som rygestopkurser på dansk. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 7
8 DEFINITION AF BEGREBER Forebyggelsescentrenes indsatser har til formål at styrke borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence med henblik på at forbedre deres muligheder for at lave sundhedsfremmende livsstilsændringer. Dette søges opnået gennem brug af en sundhedspædagogisk tilgang med fokus på self-efficacy og empowerment, hvor Den Motiverende Samtale udgør grundstenen. De begreber, der er fremhævet ovenfor er kort beskrevet i det følgende. I et senere afsnit ( Sundhedspædagogiske anbefalinger ) er det beskrevet, hvordan der i praksis arbejdes med begreberne. EGENOMSORG Egenomsorg er sundhedsaktiviteter, som borgere udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed. Det er et bredt begreb, som kan dække over mange ting, fx fysisk aktivitet, rygestop, monitorering af tal og værdier, vedligeholdelse af sociale netværk, fritidsaktiviteter og compliance til den foreskrevne behandling (hvis man har en kronisk sygdom) 1. Egenomsorg kan styrkes gennem tre overordnede virkemidler 2 : Teoretisk viden: videnskabelig og teoretisk sundhedsfaglig viden Praksisviden: træning i konkrete færdigheder Erfaringsbaseret viden: situationsspecifik viden med udgangspunkt i kompetencer og erfaring, der gør en i stand til at træffe valg, der bidrager til et sundere liv. HANDLEKOMPETENCE Udfoldelse af handlekompetence indebærer, at individet opstiller og realiserer personlige mål eller delmål i delvist uforudsigelige situationer 3. Forudsætningerne for, at man kan udfolde handlekompetence, er: at man har de nødvendige færdigheder og kundskaber. at der er tilstrækkelige muligheder og ressourcer tilstede i omgivelserne (både de nære omgivelser og de bredere omgivelser). at man er motiveret. Det er individuelt, hvad en person har behov for ift. at kunne udfolde handlekompetence. SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG Sundhedspædagogik handler om forandring og om at give plads til, at borgeren får mulighed for at reflektere over egen situation og derved kan handle. Sundhedspædagogikken bygger på en demokratisk tilgang, hvor bl.a. deltagerinvolvering og viden er centrale elementer 4. Der arbejdes 1 Sundhedsstyrelsen (2005). Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 2 Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 3 Albertsen, K & Andersen, H (2001). Handlekomptence som begreb i sundhedspædagogik og forskning. Psyke og Logos, 22(2), Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 8
9 ud fra Region Hovedstadens modeller for sygdomsspecifik patientuddannelse for hhv. KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme 5. SELF-EFFICACY 6 Self-efficacy er en persons tiltro til egen evne til at handle på en given måde. Forventningen til hvilken effekt, den pågældende handling vil have, udgør motivationen for handlingen. Både selfefficacy og motivation er således afgørende for, om en person gennemfører en given adfærd eller handling 7. En persons self-efficacy kan styrkes på flere måder, men de forskellige kilder til self-efficacy er ikke lige virkningsfulde. Eksempelvis har egne erfaringer en stærk indvirkning på en persons selfefficacy, mens observerede erfaringer og sproglig overtalelse har en svagere indvirkning. Egne erfaringer Observerede erfaringer Sproglig overtalelse/overbevisning Oplevede følelser Omgivelserne Når en person oplever, at en opgave løses succesfuldt, vil det styrke oplevelsen af, at det kan lykkes igen. Andre personer kan fungere som rollemodeller. Derfor er erfaringsudveksling mellem borgere i samme situation vigtig. Opmuntring, feedback og lignende kan anvendes til at motivere borgeren til at nå et mål. En persons self-efficacy påvirkes af, hvordan han/hun oplever sin egen reaktion under gennemførelse af en opgave. Omgivelsernes forventninger har erfaringsmæssigt vist sig også at have en betydning for en persons self-efficacy. Tabel 1. Kilder til self-efficacy. EMPOWERMENT Empowerment betyder styrkelse, og tilgangen indbefatter, at tilbuddene til borgerne tager afsæt i borgernes potentiale frem for deres mangler og svagheder. Sigtet er at udvikle borgernes iboende kræfter og handlemuligheder gennem støttende og opmuntrende dialog, undervisning, øvelser mv. 8 DEN MOTIVERENDE SAMTALE Den Motiverende Samtale defineres som en borgercentreret og styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Der er fokus på hvilke forandringer borgeren selv er motiveret til, og der tages udgangspunkt i borgerens håb og drømme med henblik på at finde de ressourcer og strategier, der kan bringe vedkommende i den ønskede retning. Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret metode 9, der har til formål: 5 Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for KOL. Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes. Region Hovedstaden (2012). Sygdomsspecifik patientuddannelse for hjerte-kar-sygdomme. Alle tre rapporter er tilgængelige på Kronikerprogrammets hjemmeside: 6 Der findes endnu kun begrænset viden om, hvilke teoretiske grundlag og pædagogiske metoder, der giver den bedste effekt af patientuddannelsesprogrammer. Sundhedsstyrelsen udgav i 2009 en MTV-rapport om patientuddannelse, der konkluderede, at generelle patientuddannelser og uddannelser for type 2 diabetes har effekt, når de er baseret på selfefficacy (Sundhedsstyrelsen, (2009). Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering). 7 Bandura, A. (1977). Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychological review, 1977; 84: Kamper-Jørgensen og Almind (2001). Forebyggende sundhedsarbejde. 9 Rosdahl, G (2009). Effekten af Den Motiverende Samtale. Virker metoden? 25 års empiriske studier [tilgængelig på FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 9
10 at fremme livsstilsændringer ved at hjælpe borgeren til at analysere ambivalensen mellem faktisk livsstil og helbredsmæssige ønsker og mål at stimulere borgeren til at træffe en beslutning og gennemføre en forandring. I Den Motiverende Samtale bruges en anerkendende tilgang, som understøtter, at det er borgeren, der er ekspert i sit eget liv, mens den sundhedsprofessionelles opgave er at hjælpe borgeren til at sætte ord på, hvad vedkommende gerne vil ændre. Den sundhedsprofessionelles opgave er at medvirke til at sikre, at der bygges bro mellem den sundhedsfaglige ekspertviden og borgerens unikke situation, ønsker og behov. Dette gøres ved at skabe en atmosfære af forståelse, accept, tolerance og bekræftelse, hvor den sundhedsprofessionelle lytter til borgeren og accepterer borgerens væremåde og opfattelse. Ånden og principperne i den motiverende samtale forhindrer ikke, at den sundhedsprofessionelle kan bringe sin ekspertviden om forebyggelse og sundhedsfremme i spil i samtalen. Jf. afsnittet om handlekompetence, er det en forudsætning for udfoldelse af handlekompetence, at borgeren har de nødvendige kundskaber, og derfor er det vigtigt, at den sundhedsprofessionelle løbende vurderer, hvornår det er nødvendigt at byde ind med faktuel viden om fx livsstilens betydning for det fysiske helbred. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 10
11 FORMÅL Formålet med rygestoptilbuddene er at hjælpe kommunens borgere og ansatte på kommunens arbejdspladser med at stoppe med at ryge og dermed nedbringe antallet af rygere i København. Der er evidens for, at rygestopkurser og rådgivningsforløb, som ledes af en uddannet rygestoprådgiver, kombineret med brug af farmakologiske hjælpemidler, giver den bedste hjælp til et rygestop. Andelen, som stadig er røgfri et år efter deltagelse på et rygestopkursus, ligger på mere end 20 %, hvilket er højt sammenlignet med andre metoder til at blive røgfri. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 11
12 ANBEFALINGER I det følgende beskrives de anbefalinger, som skal følges i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af kommunens rygestoptilbud. TILDELING AF RYGESTOPTILBUD Der er ikke krav om henvisning til rygestopkurser og Kom og Kvit forløb, og det er ikke nødvendigt at deltage i en forudgående samtale om sundhed for at blive tildelt et gruppebaseret rygestoptilbud i kommunen. Borgere kan således blive tilmeldt et rygestopkursus eller et Kom og Kvit forløb ved at henvende sig til Stoplinjen eller ved at udfylde tilmeldingsformularen på forebyggelsescentrenes hjemmeside. Meget sårbare borgere samt borgere med en kronisk sygdom, der ikke kan følge et rygestopkursus i en gruppe, kan tildeles et individuelt rygestopforløb. Tildelingen af et individuelt rygestopforløb beror på en faglig vurdering, derfor skal der gå en samtale om sundhed forud for tildelingen af et individuelt rygestopforløb. Det er vigtigt, at der er synergi mellem de øvrige forebyggelsestilbud i forebyggelsescentrene og kommunens rygestoptilbud. Personalet i forebyggelsescentrene skal således være opmærksomme på at oplyse borgere, der modtager andre forebyggende tilbud i centrene, om mulighederne for at få hjælp til rygestop. Der er ingen begrænsning på, hvor mange rygestopforløb, borgere i kommunen kan følge. Borgere, der tidligere har været i et rygestopforløb og har haft et tilbagefald, kan således deltage i et nyt rygestopforløb. Det gør sig også gældende for borgere, der har behov for et individuelt rygestopforløb, såfremt det er fagligt velbegrundet, at borgeren har behov for endnu et individuelt forløb.. SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER Rygestopkursus (gruppe) Der kan tilmeldes op til 15 borgere på et rygestopkursus. Rygestopkurset ledes af en uddannet rygestoprådgiver. Gruppen mødes fem gange fordelt over seks uger. De to første mødegange benyttes til at forberede deltagernes rygestop. Da der er meget på dagsordenen de første to mødegange varer de første to møder 2½ timer, mens 3. og 4. mødegang varer 2 timer og sidste mødegang 1½ time. På anden mødegang fastlægges en fælles stopdato for alle kursusdeltagere. Tredje mødegang holdes få dage efter, deltagerne er stoppet med at ryge, da mange oplever dette som det sværeste tidspunkt i rygestoppet, og de har derfor behov for de andre deltageres støtte og erfaringer. På de sidste to møder deles erfaringer, og deltagerne og rygestoprådgiveren planlægger, hvordan deltagerne på egen hånd vil tackle de situationer, hvor der i fremtiden er størst risiko for at begynde at ryge igen. Alle borgere, der udfylder oplysningerne til rygestopbasen, modtager en opfølgende opringning seks måneder efter rygestopkurset. På rygestopkurset er der fokus på følgende emner: Motivation og ambivalens Helbredsfordele ved et rygestop FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 12
13 Sygdomsrisiko ved fortsat rygning Rygning, afhængighed og abstinenser Den psykologiske afhængighed Undgå at tage på under et rygestop Brug af farmakologiske hjælpemidler Alle rygestoprådgivere underviser ud fra forvaltningens fælles undervisningsmateriale, der er specielt udviklet til formålet. Rygestopkursus (individuelt) På et individuelt rygestopkursus har rygestoprådgiveren mulighed for at tilpasse forløbet til én person. Et individuelt rygestopkursus består som udgangspunkt af fem møder, der strækker sig over halvanden måned. Der kan maksimalt tilbydes otte møder. Rådgivningen varetages af en uddannet rygestoprådgiver. Retningslinjerne i 2014 er, at det første møde varer 40 minutter, mens de efterfølgende møder varer 20 minutter. Fra årsskiftet 2015 ændres dette, så det første møde maksimalt kan vare 1,5 time, og de efterfølgende møder kan vare op til 30 minutter. Ligesom på gruppeforløbet aftales en stopdag. I det individuelle forløb fastlægges stopdagen ikke nødvendigvis på anden mødegang, som det er tilfældet i gruppeforløbet. Stopdagen kan enten lægges tidligt eller sent i møderækken, idet kurset tilpasses den enkeltes behov. De faglige emner, der er i fokus på et individuelt rygestopkursus, er de samme som i et gruppeforløb. Borgeren får en opringning med en opfølgende samtale seks måneder efter rygestopkurset, hvis borgeren accepterer at blive registreret i rygestopbasen. Rygestopkursus på arbejdspladser Rygestopkurser på arbejdspladser koordineres og administreres fra forebyggelsescenter Østerbro. Rygestopkurser varetages af en uddannet rygestoprådgiver. For at kunne gennemføre et rygestopkursus på en arbejdsplads, skal der være 8-12 deltagere på kurset. Et kursus består af et informationsmøde (hvis arbejdspladsen ønsker det) samt fem mødegange af henholdsvis 2½ timer 1. og 2. mødegang, 2 timer 3. og 4. mødegang og 1½ time 5. mødegang. Alle de borgere, der bliver registreret i rygestopbasen, modtager telefonisk opfølgning seks måneder efter rygestopkurset. Mødegangene placeret i eller efter arbejdstiden afhængigt at arbejdspladsens ønsker. De faglige emner, der er i fokus på et rygestopkursus på arbejdspladsen, er de samme som i et gruppeforløb. Alle rygestoprådgivere underviser ud fra forvaltningens fælles undervisningsmateriale, der er specielt udviklet til formålet. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 13
14 Kom og Kvit forløb Kom og Kvit forløbet starter altid med en individuel samtale mellem borgeren og rygestoprådgiveren. Her aftales det videre forløb og forskellige praktiske forhold afklares. Borgeren oplyses om muligheden for at få støtte til rygestoppet via sms er, s, telefonopringninger og temamøder. Det øvrige Kom og Kvit forløb er bygget op omkring otte temamøder med følgende overskrifter: 1. Tag styringen (hvad betyder rygning for dig, hvordan virker nikotin)? 2. På toppen (hvad sker der med kroppen, hvad vil du bruge energien til)? 3. Motiver dig selv (hvordan holder man rygetrangen fra livet)? 4. Her og nu (hvad ryger med røgen, hvad får du i stedet)? 5. Grib chancen (hvad er vigtigt for dig, hvordan vil du være)? 6. Bevar styrken (hold fast, kom godt igennem) 7. Opbakning (hvad er god støtte, hvad kan du gøre når de andre ryger)? 8. Nye muligheder (hvad vinder du, nu og fremover)? Temamøderne strækker sig over en periode på to måneder med ét ugentligt møde af 1½ times varighed. Kom og Kvit forløbet er fleksibelt, idet deltagerne selv vælger, hvilke temamøder, det er relevant for dem at deltage i. Temamøderne afholdes kontinuerligt i centrene, og deltagerne har således mulighed for at deltage i flere temamøder med samme tema. Deltagerne kan dog maksimalt deltage i otte temamøder, og de kan maksimalt være i et Kom og Kvit forløb i tre måneder. Alle borgere, der udfylder oplysningerne til rygestopbasen, modtager en opfølgende opringning seks måneder efter Kom og Kvit forløbet. Der er rullende tilmelding til Kom og Kvit forløbene, så gruppen af deltagere består både af nye og erfarne deltagere, som er på forskellige stadier i deres rygestopforløb. Det tilstræbes, at der er mellem 5-8 deltagere pr. møde. Det er ingen maksimal grænse for, hvor mange der kan tilmeldes et Kom og Kvit forløb. Rygestoprådgiveren fungerer som facilitator på temamøderne og bygger temamøderne op omkring billeder, lydklip, filmklip og dialog mellem mødedeltagerne. KVALITETSSIKRING Alle rygestoprådgivere giver en tilbagemelding om status på rygestopkurset til Forebyggelsescenter Østerbro efter 2. og 5. mødegang. Tilbagemeldingen sker via et skema, der er udarbejdet til netop dette formål. I tilbagemeldingen kan rygestoprådgiveren rejse forskellige problemstillinger i relation til rygestopkurset. Forebyggelsescenter Østerbro har ansvaret for at følge op på tilbagemeldingerne fra rådgiverne samt at reagere på positive og negative afvigelser. Alle rygestoprådgivere har desuden mulighed for at ringe til Rygestopkonsulenterne, der har indgået en aftale med forvaltningen om en hotline funktion, hvor rygestoprådgiverne kan få vejledning i stort og småt vedrørende den praktiske afvikling af rygestopforløbene. Rygestoprådgiverne er ansvarlige for, at deltagerne udfylder et evalueringsskema på 5. mødegang på rygestopkurser og på 8. mødegang på Kom og Kvit forløb. Evalueringsskemaerne indsamles og sendes til Forebyggelsescenter Østerbro, som er ansvarlig for at systematisere og videreformidle oplysningerne i evalueringsskemaerne til forebyggelsescentercheferne, Folkesundhed København og rygestoprådgiverne. Rygestoprådgiverne er desuden ansvarlige for, at deltagerne udfylder basisskemaet med oplysninger til Rygestopbasen. Basisskemaerne sendes til Forebyggelsescenter Østerbro sammen med evalueringsskemaerne omtalt ovenfor. Folkesundhed København er indtil januar 2014 ansvarlig for at indtaste basisskemaoplysningerne i rygestopbasen. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 14
15 På rygestopkurserne skal alle rygestoprådgivere undervise ud fra det samme undervisningsmateriale. Rygestoprådgiverne har adgang til undervisningsmaterialet via Rygestopkonsulenternes hjemmeside. De enkelte forebyggelsescentre er ansvarlige for, at der er en PC med internetadgang, en projektor og en kuliltemåler til rådighed i undervisningsmaterialet samt adgang til mobilt bredbånd, som kan medbringes, når rygestopkurserne afholdes andre steder end i forebyggelsescentret. De enkelte centre er ansvarlige for, at de interne rygestoprådgivere underviser ud fra Københavns Kommunes fælles undervisningsmateriale til rygestopforløb. Forebyggelsescenter Østerbro er ansvarlig for, at de eksterne rygerådgivere underviser ud fra kommunens undervisningsmateriale. Folkesundhed København er ansvarlig for at planlægge oplæringen i brugen af undervisningsmaterialet. ORGANISERING Sundheds- og Omsorgsforvaltningens korps af rygestoprådgivere består dels af interne rygestoprådgivere ansat på forebyggelsescentrene dels af eksterne rygestoprådgivere. Centrene har selv indflydelse på i hvor stort omfang, de kan løfte rygestopforløbene 10 med deres interne rygestoprådgivere og hvor mange forløb, de ønsker varetaget af de eksterne rygestoprådgivere. Centrene får midler ud lokalt til de kurser, de varetager med deres interne medarbejdere. De kurser, som skal varetages af eksterne rygestoprådgivere finansieres fra forebyggelsescenter Østerbro. Forebyggelsescenter Østerbro har således det administrative ansvar for de eksterne rygestoprådgivere. Forebyggelsescenter Østerbro varetager al dialog med de eksterne rygestoprådgivere og er ansvarlig for at bemande de rygestopforløb, som skal varetages af eksterne rygestoprådgivere. I de tilfælde hvor forebyggelsescentrene har brug for at få varetaget rygestopforløb med eksterne rygestoprådgivere, går dialogen gennem forebyggelsescenter Østerbro. Forebyggelsescenter Østerbro sender en skabelon til en rygestopforløbsplan (halvårlig oversigt over alle rygestopkurser og Kom og Kvit forløb i et center) ud til alle forebyggelsescentre to gange årligt. Forebyggelsescenter Østerbro præudfylder, hvor mange Kom og Kvit forløb og hvor mange rygestopkurser, det enkelte center skal løfte i det halve år, forløbsplanen dækker. De enkelte forebyggelsescentre er ansvarlige for at angive, om kurserne og forløbene varetages af interne rådgivere, eller om Forebyggelsescenter Østerbro skal koble en ekstern rådgiver på. Samtidig angiver de enkelte forebyggelsescentre hvilken adresse og hvilket lokale, kurserne og forløbene skal finde sted i. De enkelte forebyggelsescentre er ansvarlige for at registrere de rygestopforløb på R-siden, som centrene skal løfte med deres interne rygestoprådgivere. De forløb, som skal varetages af de eksterne rådgivere, registrerer Forebyggelsescenter Østerbro på R-siden, der ligeledes kobler en ekstern rådgiver til rygestopforløbet. Forebyggelsescenter Østerbro er ansvarlig for at monitorere aktivitetsniveauet i forhold til rygestop i drift. Forebyggelsescenter Østerbro indberetter én gang månedligt følgende oplysninger til Folkesundhed København: Antallet af tilmeldte borgere på henholdsvis arbejdspladskurser, rygestopkurser og Kom og Kvit forløb Antallet af borgere, der møder op på første mødegang på på henholdsvis arbejdspladskurser, rygestopkurser og Kom og Kvit forløb Antallet af borgere, der gennemfører henholdsvis et arbejdspladskursus og et rygestopkursus 10 Rygestopforløb benyttes som samlet betegnelse for rygestopkurser og Kom og Kvit forløb. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 15
16 Hvert kvartal indberetter Folkesundhed København måltallene til Administrationsrapporten. FYSISKE TEST Rygestoprådgiveren gennemfører en kuliltemåling på alle deltagere på hver mødegang på rygestopkurser og arbejdspladskurser. På Kom og Kvit forløb benyttes kuliltemålinger i det omfang, det er fremmende for borgernes motivation til at gennemføre rygestoppet. AFSLUTNING AF RYGESTOPFORLØB Rygestopforløbene afsluttes med at borgerne udfylder et evalueringsskema på sidste mødegang. Forebyggelsescenter Østerbro er ansvarlig for at systematisere oplysningerne i evalueringsskemaerne. Der fremsendes en epikrise til lægen i de tilfælde, hvor en borger er blevet henvist til et individuelt rygestopforløb. Epikrisen fremsendes til lægen senest fem dage efter den afsluttende samtale. Der afholdes en afsluttende samtale, hvis rygestopforløbet er den eneste intervention, borgeren har modtaget. Hvis borgeren modtager andre tilbud i forebyggelsescentret sendes en samlet epikrise på borgerens samlede forløb fem dage efter den afsluttende samtale på hele forløbet. PERSONALETS KOMPETENCER Alle medarbejdere i forebyggelsescentrene bør have grundlæggende kompetencer, inden for den motiverende samtale og en anerkendende pædagogisk tilgang. Det er grundlaget for, at medarbejderne kan skabe et læringsmiljø, hvor borgeren er i centrum, og hvor borgerens empowerment og self-efficacy styrkes. Overordnet set er forebyggelsescentrenes kerneopgave livsstilsindsatser. Personalet i forebyggelsescentrene skal derfor have generel viden om sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedsfaglige og sundhedspædagogiske kompetencer. Det er en meget væsentlig sundhedspædagogisk opgave at udvikle metoder, der både fokuserer på forandringer hos deltagerne i forløbene og på, hvordan man får en gruppe til at fungere optimalt, dvs. skabe rammer for god gruppedynamik. Specifik kompetencebeskrivelse for medarbejdere, der varetager rygestopforløb: Alle rådgivere - uanset hvilken type rygestoptilbud - skal have deltaget i forvaltningens eget efteruddannelsesforløb for rygestoprådgivere ved Rygestopkonsulenterne. Rygestoprådgivere, der varetager individuelle rygestopkurser, skal have gennemført Kræftens bekæmpelses grundkursus i rygeafvænning for enkelt individer. Desuden bør de have et vist kendskab til KOL, Type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom, herunder rygningens indvirkning på sygdommene. Rygestoprådgivere, der varetager rygestopkurser i grupper, skal have gennemført Kræftens Bekæmpelses grundkursus i rygeafvænning i grupper. Rygestoprådgivere, der varetager Kom & Kvit forløb skal have taget Kræftens Bekæmpelses suppleringskursus i Kom & Kvit. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 16
17 Det er centerchefen i det enkelte forebyggelsescenter, som har ansvaret for, at alle medarbejdere har de nødvendige kompetencer, og at alle opgaver kan løses på det rette kompetence- og kvalitetsniveau. Der bør derfor både sikres kompetenceudvikling af nye medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling af alle medarbejdere med henblik på at sikre et højt og ensartet kompetenceniveau på tværs af medarbejdere og centre. Udvikling af medarbejdernes kompetencer (nye som erfarne) kan bl.a. sikres gennem systematisk intern oplæring i centrene (sidemandsoplæring). Samtidig kan der være behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til viden på et specifikt fagområde fx alkohol, kronisk sygdomme (KOL, diabetes, hjerte), kost, rygning m.m. Det er centerchefens ansvar at tilmelde egne medarbejdere, der skal varetage rygestopforløb til Kræftens Bekæmpelses grundkursus og suppleringskursus samt at give Folkesundhed København besked, når der er medarbejdere, som skal deltage i efteruddannelsesforløbet. Folkesundhed København er ansvarlig for at planlægge efteruddannelsesforløbene, der består dels af to hele kompetenceudviklingsdage med særligt fokus på rådgivning om farmakologiske hjælpemidler dels af to halve undervisningsdage om kommunens fælles undervisningsmateriale til rygestopkurser. Det er forebyggelsescenterchefens opgave at udpege en relevant sundhedsfaglig medarbejder, der er ressourceperson for indsatsområdet for den faglige vejledning og som kan indgå i udviklingsog kvalitetsarbejde og revurdering af indeværende retningslinje. KOMPETENCEUDVIKLING Forebyggelsescenter Østerbro er ansvarlig for at udarbejde en årlig plan for kompetenceudvikling og afvikle den konkrete kompetenceudvikling for rygestoprådgiverne. Folkesundhed København bidrager med faglig sparring og inddrages i den endelige godkendelse af planen. Kompetenceudviklingsplanen skal indeholde følgende elementer: To dages kompetenceudvikling med fokus på ny viden på området, dialog og erfaringsudveksling (obligatorisk for alle rådgivere) Supervision minimum én gang årligt (valgfrit for alle rådgivere) En årlig udviklingsdag, hvor der reflekteres over året, der gik, og perspektiveres til det efterfølgende år. Den årlige udviklingsdag bidrager med input til, hvad kompetenceudviklingsplanen skal indeholde det efterfølgende år. (obligatorisk for alle eksterne rådgivere) Udviklingssamtaler med eksterne rygestoprådgivere (obligatorisk for eksterne rådgivere). Udviklingssamtalerne gennemføres af Forebyggelsescenter Østerbro. Derudover kan der være behov for at rygestoprådgiverne deltager på hinandens rygestopforløb dels for at vejlede den, der rygestoprådgiver der leder rygestopforløbet dels for at få inspiration til egne rygestopforløb. Alle rygestoprådgivere har mulighed for at ringe til Rygestopkonsulenterne, der varetager en hotline funktion for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der giver mulighed for, at rygestoprådgiverne kan få råd og vejledning i forhold til konkrete udfordringer med afviklingen af rygestopforløbene. REGISTRERING Inden ibrugtagningen af KOS2 registreres rygestopindsatserne i Excelark (arbejdspladskurser, rygestopkurser og Kom og Kvit) og Sundhedsportalen (individuelle kurser). FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 17
18 KVALITETSMÅLING Målingen af kvalitet sker primært i form af ledelsesinformation udarbejdet på baggrund af data fra Sundhedsportalen og Excelark (fra oktober 2014: KOS2). Derudover vil data fra brugerundersøgelserne indgå og endelig kan det i nogle tilfælde være relevant at benytte journalaudits som redskab til kvalitetsmåling. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 18
19 BILAG 1 PERSONER INVOLVERET I UDARBEJDELSEN AF VEJLEDNINGEN Følgende medarbejdere har været involveret i at udarbejdelsen af Faglig vejledning for Rygestopforløb: Fra forebyggelsescentrene: Mette Grønfeldt (Sundhedskonsulent, Amager) Janne Jaque Carlsen (Sygeplejerske, Vanløse) Lisbeth Jul Olsen (Sygeplejerske, Nørrebro) Annette Grønkær (Sundhedskonsulent, Østerbro) Liselotte Bülow (Sundhedskoordinator, Østerbro) Fra Centralforvaltningen: Luise Frandsen (Sundhedskonsulent, Center for sundhed) Anne Kjærgaard Svendsen (Sundhedskonsulent, Center for sundhed) FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 19
20 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og omsorgsforvaltningen Center for sundhed Sjællandsgade København K Telefon:
FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB
FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11.
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE Københavns Kommune Maj 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering: Den faglige vejledning er blevet
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Faglig vejledning for motionsindsatser Alle borgere Godkendelse, ikrafttrædelse og revision Den faglige vejledning er blevet
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM
FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER
FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER TYPE 2 DIABETES, KOL HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING
FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11. juli 2016
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse og revidering: Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre
Læs mereherefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.
Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme
Læs mereFAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL
FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVIDERING: Den 11. juli
Læs mereVEJLEDNING Samtaler i rehabiliteringsforløb
Samtaler i rehabiliteringsforløb - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 4 Samtaler i
Læs mereVEJLEDNING Sygdomsmestring
Sygdomsmestring - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 4 Indsatsen... 4 Formål... 4
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereNotat. Retningslinjer for rygning
Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den
Læs mereKommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
Læs mereStorrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Bilag 1 Fakta om rygning i København Fald i antallet af rygere i København Sundhedsprofilen 13 viser, at 17 % af københavnerne
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereSTEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg
STEVNS KOMMUNE ANSØGNING 2017 LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin sundhed & omsorg Baggrund I Stevns Kommune er det 20 % af befolkningen der ryger, hvilket svarer
Læs mereSAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,
Læs mereTobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup
Tobaksforebyggelse 2019 Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup 1 Faxe Kommunes nuværende rygepolitik Faxe Kommunes rygepolitik blev vedtaget i 2008,
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereHovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14
Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereLÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år
LÆR AT TACKLE Evidens og metodeudvikling Fagligt symposium, Slagelse d. 18. januar 2019 Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år Anne Birkedal,
Læs mereLivsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære
Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker
Læs mereAftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland
Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.
Læs mereManual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere
1 Manual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere Muligheder på Rsiden.dk www.rsiden.dk er en side, som skal samle alle de relevante dokumenter, informationer og kurser til rygestoprådgivere på et sted. Der
Læs mereManual til Rsiden.dk for koordinatorer
1 Manual til Rsiden.dk for koordinatorer Muligheder på Rsiden.dk www.rsiden.dk er en side, som skal samle alle de relevante dokumenter, informationer og kurser til rygestoprådgivere og koordinatorer på
Læs mereFå hjælp til røgfri arbejdstid
Få hjælp til røgfri arbejdstid Rygestopkonsulenterne ApS 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Intern Service, Vejen Kommune Ill.: Rygestopkonsulenterne Ordrenr.: 1005-19 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2019
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereRygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED
Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet
Læs mereSamarbejdsaftalen har først virkning for den enkelte kommune og hospital, når den stedlige kommunalbestyrelse og regionsrådet har tiltrådt aftalen.
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samarbejdsaftale vedr. rygestop Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereasdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion
asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE SyGDOMME FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre KOST rygestop ALKOHOL motion indholdsfortegnelse Kost Individuel kostvejledning...3 Familiekostvejledning...4
Læs mereRoadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg
Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereMeget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA
Læs mereHandle plan for indsatser under budget 2017
Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder
Læs merePROJEKT MIT LIV MED KOL
PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent
Læs mereNÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER
NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereKom & Kvit Manual til koordinator
Manual Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen 1 Kræftens Bekæmpelse Kom & Kvit Manual til koordinator 3. udgave December 2013 2 Kom & Kvit - sådan kan det gå for sig Borgeren møder en annonce, en plakat,
Læs mereSundhedspædagogisk uddannelse
Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereTILTAGSKATALOG. Formål
TILTAGSKATALOG Formål At give jer inspiration til hvordan rygning kan mindskes gennem adfærdsændrende tiltag. Tiltagene kan bruges til at skabe gode rammer for mere røgfri arbejdstid og skabe dialog. Anvendelse
Læs mereSundhedspædagogik i et
Sundhedspædagogik i et kommunalt patientuddannelseskoncept 1 Oplæg på erfa-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse den 1. februar 2011 v. Charlotte Nyborg Kristensen, Region Syddanmark Baggrund Kronikerindsatsen
Læs mereKonference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011
Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Præsentation Oplægsholder Annette Mark Andersen Sygeplejerske 21 års erfaring fra
Læs mereForslag til overordnede målsætninger for 2013 på Social- og Sundhedsudvalgets område er nedenstående.
Målsætninger for Social- og Sundhedsudvalgets område 2013 Forslag til overordnede målsætninger for 2013 på Social- og Sundhedsudvalgets område er nedenstående. Sundhed (voksne) Betegnelse/ overskrift Tema/overordnet
Læs mereBI6a Implementering af anbefalinger fra taskforcen for førtidspension og fleksjob
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI6a Implementering af anbefalinger fra taskforcen for førtidspension og fleksjob Baggrund En taskforce nedsat af Beskæftigelses-
Læs mereVil du være røgfri? 3. udgave. August 2012
Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 VIL DU HAVE HJÆLP TIL AT BLIVE RØGFRI? I Region Midtjylland findes der flere muligheder for at få gratis hjælp til at blive røgfri. Denne pjece giver dig et overblik
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud
Læs mereom hjælp til rygestop hos
Hvordan honorere ønsket om hjælp til rygestop hos rygere med psykisk lidelse? Projekt Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Projektleder Mia Lundquist milj@struer.dk, 40 87 91 17 Projekt
Læs mereTil skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG
Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG RØGFRI SKOLETID DEFINITION RØGFRI SKOLETID betyder, at der ikke må ryges i skoletiden, hverken på eller uden for skolens område. Røgfri skoletid omfatter både
Læs mereREKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER
REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER Erfaringer fra satspuljeprojekt Birgitte Gade Koefoed, centerchef, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro, Københavns Kommune 17. december 2012 www.kk.dk
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereIndsatskatalog: Sundhedsfremme og forebyggelse
Jobcenter - Rehabiliteringsteam Borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der er sygemeldte. Målet er, at borgeren tilbydes en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, således at et fremtidigt forsørgelsesgrundlag
Læs mereTEMADAG OM FORSTÆRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE TEMADAG OM EN FORSTÆRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE RYGESTOPTILBUD RYGESTOPTILBUD
TEMADAG OM EN FORSTÆRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE Temadagens formål Formålet med temadagen er at dele viden og erfaringer om rekruttering i forhold til det kommunale rygestoptilbud samt få input til
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereImplementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune
Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?
Læs mereSUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro
SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion
Læs mereAfslutningsrapport. Røgfri på Tværs 1. januar december 2017
Afslutningsrapport Røgfri på Tværs 1. januar 2015-31.december 2017 Indhold Præsentation af Røgfri på Tværs Resultater kort fortalt Bilag: Stoprater 2015-2017 Antal tilmeldte i kommunale og nationale rygestoptilbud
Læs mereSkejby - trivsel i verdensklasse
Gør tanke til handling VIA University College Skejby - trivsel i verdensklasse EFTERÅR 2014 VIA University College Efterår 2014 SKEJBY TRIVSEL I VERDENSKLASSE 4 SKEJBY TRIVSEL I VERDENSKLASSE 5 Ambitionerne
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose
Læs mereNotat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereSundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft
Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration
Læs mere1. Redegørelse for tilbud og efterspørgsel på de ydelser, som Københavns fem eksisterende sundhedshuse tilbyder københavnerne,
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Henrik Appel Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel vedrørende sundhedshusene i København. Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik Appel (S) har i e-mail den
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN
SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed
Læs mereSUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted
SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE 2017 Sundhedsafdelingen Asylgade 30 7700 Thisted INDHOLD Side 5 Livsstilshold for personer med svær overvægt (BMI 35+) Side 7 Livsstilshold for personer med psykisk sårbarhed
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
Læs mereBilag 1: Projektets teoretiske referenceramme
Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereSKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE
SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE SKEJBY VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE Ambitionerne er høje, når vi taler om sundhed blandt medarbejdere i Skejby Erhvervsområde. Udover sundhedsfremme vil dette
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mereOversigt over borgerkurser i Syddjurs Kommune
Oversigt over borgerkurser i Syddjurs Kommune Kursus navn Målgruppe Formål og indhold Varighed Tidspunkt og opstart Link til hjemmeside med pjece Tilmelding til Vægtstop kursus Som er motiveret for at
Læs mereFREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER
FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din
Læs mereSundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter
Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus
Læs mereKom & Kvit Manual til koordinator
Manual Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen 1 Kræftens Bekæmpelse Kom & Kvit Manual til koordinator 5. udgave Oktober 2018 2 3 Velkommen som koordinator for Kom & Kvit Indhold 1 Rygestoprådgiverne:
Læs mereVejledning om røgfri arbejdstid i Skanderborg Kommune Dato 23. februar 2019
Bilag 3 Vejledning om røgfri arbejdstid i Skanderborg Kommune Dato 23. februar 2019 Din reference Helle Vestergaard Ibsen Tlf: +4530542705 Spørgsmål Hvorfor vil Skanderborg Kommune indføre røgfri arbejdstid?
Læs mereAnsøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst
Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom
Læs mereKronisk sygdom og patientuddannelse
Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mere