FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE"

Transkript

1 FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014

2 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: Af forebyggelsescenterchefer i Forum for Forebyggelsescentre den 19. november 2013 Af lokalområdechefer på Driftsmøde den 3. december 2013 Ifølge Implementeringsplan for faglige vejledninger træder vejledningen i kraft 1. marts Derefter vil der blive foretaget en opdatering af vejledningen hvert andet år. Center for Sundhed er ansvarlig for opdateringen i samarbejde med ressourcepersoner fra forebyggelsescentrene. Denne vejledning er sidst redigeret i maj 2013.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMSTILLING 5 METODE 6 MÅLGRUPPE 7 DEFINITION AF BEGREBER 8 EGENOMSORG 8 HANDLEKOMPETENCE 8 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG 8 SELF-EFFICACY 9 EMPOWERMENT 9 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 9 FORMÅL 11 ANBEFALINGER 12 TILDELING AF RYGESTOPTILBUD 12 SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER 12 RYGESTOPKURSUS (GRUPPE) 12 ALLE RYGESTOPRÅDGIVERE UNDERVISER UD FRA FORVALTNINGENS FÆLLES UNDERVISNINGSMATERIALE, DER ER SPECIELT UDVIKLET TIL FORMÅLET. 13 RYGESTOPKURSUS (INDIVIDUELT) 13 RYGESTOPKURSUS PÅ ARBEJDSPLADSER 13 DE FAGLIGE EMNER, DER ER I FOKUS PÅ ET RYGESTOPKURSUS PÅ ARBEJDSPLADSEN, ER DE SAMME SOM I ET GRUPPEFORLØB. ALLE RYGESTOPRÅDGIVERE UNDERVISER UD FRA FORVALTNINGENS FÆLLES UNDERVISNINGSMATERIALE, DER ER SPECIELT UDVIKLET TIL FORMÅLET. 13 KOM OG KVIT FORLØB 14 KVALITETSSIKRING 14 FYSISKE TEST 16 AFSLUTNING AF RYGESTOPFORLØB 16 PERSONALETS KOMPETENCER 16 KOMPETENCEUDVIKLING 17 REGISTRERING 17 KVALITETSMÅLING 18 BILAG 1 PERSONER INVOLVERET I UDARBEJDELSEN AF VEJLEDNINGEN 19

4

5 PROBLEMSTILLING Antallet af rygere i Danmark er faldende, men rygning er stadig meget almindeligt i den danske befolkning, når man sammenligner med andre vestlige lande. Rygning er den forebyggelige risikofaktor, der resulterer i flest kroniske sygdomme i Danmark. Hjertekarsygdomme, kræft og kroniske lungesygdomme er de mest alvorlige følgesygdomme af rygning. Hvert år er ca dødsfald relateret til rygning. Det svarer til ca. 24 % af alle dødsfald. Andelen af borgere, som ryger dagligt, mindskes med stigende uddannelsesniveau. Der er tre gange så mange dagligrygere blandt borgere, som kun har fuldført grundskolen, sammenlignet med borgere, som har en lang videregående uddannelse. Der er en større andel af dagligrygere blandt personer i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsmarkedet sammenholdt med personer, som er i beskæftigelse. Både uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning udgår således ulighedsmarkører i forhold til forekomsten af daglig rygning. I henhold til sundhedsprofilen for region og kommuner 2010 ryger 21 % af borgerne i Københavns Kommune. Andelen af daglig rygere er større i nogle bydele end andre: Amager: 22 % (Amager vest: 21 % og Amager øst: 22 %) Nørrebro/Bispebjerg: 24 % (Nørrebro 22 % og Bispebjerg 25 %) Vanløse/Brønshøj/Husum: 19 % (Vanløse 19 % og Brønshøj/Husum 18 %) Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby: 23 % (Vesterbro/kgs. Enghave 24 % og Valby 21 %) Østerbro/Indre by: 18 % (Østerbro 18 % og Indre by 18 %) Københavns Kommune tilbyder rygestopkurser og Kom og Kvit forløb til borgere bosat i Københavns Kommune samt rygestopkurser til arbejdspladser beliggende i kommunen. Dette dokument beskriver de faglige vejledninger for kommunens rygestoptilbud. Vejledningen skal være med til at sikre, at kommunens rygestoptilbud er baseret på den nyeste evidens og følger best practise på området. Denne faglige vejledning er retningsgivende for indsatserne borgerrettede rygestopkurser, Kom og Kvit forløb samt rygestopkurser på arbejdspladser i Københavns Kommunes. De faglige anbefalinger skal implementeres af ledere i forebyggelsescentrene samt af alle interne og eksterne rygestoprådgivere. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 5

6 METODE I det følgende beskrives i overordnede træk den fremgangsmåde, som er anvendt ved udarbejdelsen af denne vejledning. Faglig vejledning for rygestop er udarbejdet af Center for sundhed i samarbejde med medarbejdere og ledere fra kommunens forebyggelsescentre. De faglige anbefalinger tager afsæt i Kræftens Bekæmpelses koncept for rygestopkurser og Kom og Kvit forløb samt Københavns kommunes krav om at alle rygestoprådgivere i kommunen gennemfører et kort efteruddannelsesforløb ved Rygestopkonsulenterne. Opbygningen af vejledningen følger Typologi for kvalitetsdokumenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, som er godkendt på Lokalområdechefforum d. 29. maj Vejledningen vil blive revideret hvert andet år og ellers efter behov. Center for sundhed er ansvarlig for revideringen i samarbejde med ressourcepersoner fra forebyggelsescentrene. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 6

7 MÅLGRUPPE Alle borgere i alderen 18+, som er bosat i Københavns Kommune, kan få hjælp og støtte til at blive røgfri på et rygestopkursus eller i et Kom og Kvit forløb. Rygestopkurserne og Kom og Kvit forløbene afholdes enten i forebyggelsescentrene eller på anden relevant lokation i byen eksempelvis i et medborgercenter, kulturhus, boligområde eller på en specialinstitution. Københavns Kommune tilbyder også rygestopkurser til alle kommunale og private arbejdspladser beliggende i kommunen. Kurset afholdes på arbejdspladsen i eller umiddelbart efter almindelig arbejdstid. Rygning er meget udbredt i nogle etniske minoritetsmiljøer. I det omfang, der er efterspørgsel, kan centrene udbyde rygestopkurser på nem dansk/ fremmedsprog. Rygestopkurser på nem dansk/ fremmedsprog skal følge samme koncept, som rygestopkurser på dansk. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 7

8 DEFINITION AF BEGREBER Forebyggelsescentrenes indsatser har til formål at styrke borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence med henblik på at forbedre deres muligheder for at lave sundhedsfremmende livsstilsændringer. Dette søges opnået gennem brug af en sundhedspædagogisk tilgang med fokus på self-efficacy og empowerment, hvor Den Motiverende Samtale udgør grundstenen. De begreber, der er fremhævet ovenfor er kort beskrevet i det følgende. I et senere afsnit ( Sundhedspædagogiske anbefalinger ) er det beskrevet, hvordan der i praksis arbejdes med begreberne. EGENOMSORG Egenomsorg er sundhedsaktiviteter, som borgere udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed. Det er et bredt begreb, som kan dække over mange ting, fx fysisk aktivitet, rygestop, monitorering af tal og værdier, vedligeholdelse af sociale netværk, fritidsaktiviteter og compliance til den foreskrevne behandling (hvis man har en kronisk sygdom) 1. Egenomsorg kan styrkes gennem tre overordnede virkemidler 2 : Teoretisk viden: videnskabelig og teoretisk sundhedsfaglig viden Praksisviden: træning i konkrete færdigheder Erfaringsbaseret viden: situationsspecifik viden med udgangspunkt i kompetencer og erfaring, der gør en i stand til at træffe valg, der bidrager til et sundere liv. HANDLEKOMPETENCE Udfoldelse af handlekompetence indebærer, at individet opstiller og realiserer personlige mål eller delmål i delvist uforudsigelige situationer 3. Forudsætningerne for, at man kan udfolde handlekompetence, er: at man har de nødvendige færdigheder og kundskaber. at der er tilstrækkelige muligheder og ressourcer tilstede i omgivelserne (både de nære omgivelser og de bredere omgivelser). at man er motiveret. Det er individuelt, hvad en person har behov for ift. at kunne udfolde handlekompetence. SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG Sundhedspædagogik handler om forandring og om at give plads til, at borgeren får mulighed for at reflektere over egen situation og derved kan handle. Sundhedspædagogikken bygger på en demokratisk tilgang, hvor bl.a. deltagerinvolvering og viden er centrale elementer 4. Der arbejdes 1 Sundhedsstyrelsen (2005). Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 2 Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 3 Albertsen, K & Andersen, H (2001). Handlekomptence som begreb i sundhedspædagogik og forskning. Psyke og Logos, 22(2), Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 8

9 ud fra Region Hovedstadens modeller for sygdomsspecifik patientuddannelse for hhv. KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme 5. SELF-EFFICACY 6 Self-efficacy er en persons tiltro til egen evne til at handle på en given måde. Forventningen til hvilken effekt, den pågældende handling vil have, udgør motivationen for handlingen. Både selfefficacy og motivation er således afgørende for, om en person gennemfører en given adfærd eller handling 7. En persons self-efficacy kan styrkes på flere måder, men de forskellige kilder til self-efficacy er ikke lige virkningsfulde. Eksempelvis har egne erfaringer en stærk indvirkning på en persons selfefficacy, mens observerede erfaringer og sproglig overtalelse har en svagere indvirkning. Egne erfaringer Observerede erfaringer Sproglig overtalelse/overbevisning Oplevede følelser Omgivelserne Når en person oplever, at en opgave løses succesfuldt, vil det styrke oplevelsen af, at det kan lykkes igen. Andre personer kan fungere som rollemodeller. Derfor er erfaringsudveksling mellem borgere i samme situation vigtig. Opmuntring, feedback og lignende kan anvendes til at motivere borgeren til at nå et mål. En persons self-efficacy påvirkes af, hvordan han/hun oplever sin egen reaktion under gennemførelse af en opgave. Omgivelsernes forventninger har erfaringsmæssigt vist sig også at have en betydning for en persons self-efficacy. Tabel 1. Kilder til self-efficacy. EMPOWERMENT Empowerment betyder styrkelse, og tilgangen indbefatter, at tilbuddene til borgerne tager afsæt i borgernes potentiale frem for deres mangler og svagheder. Sigtet er at udvikle borgernes iboende kræfter og handlemuligheder gennem støttende og opmuntrende dialog, undervisning, øvelser mv. 8 DEN MOTIVERENDE SAMTALE Den Motiverende Samtale defineres som en borgercentreret og styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Der er fokus på hvilke forandringer borgeren selv er motiveret til, og der tages udgangspunkt i borgerens håb og drømme med henblik på at finde de ressourcer og strategier, der kan bringe vedkommende i den ønskede retning. Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret metode 9, der har til formål: 5 Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for KOL. Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes. Region Hovedstaden (2012). Sygdomsspecifik patientuddannelse for hjerte-kar-sygdomme. Alle tre rapporter er tilgængelige på Kronikerprogrammets hjemmeside: 6 Der findes endnu kun begrænset viden om, hvilke teoretiske grundlag og pædagogiske metoder, der giver den bedste effekt af patientuddannelsesprogrammer. Sundhedsstyrelsen udgav i 2009 en MTV-rapport om patientuddannelse, der konkluderede, at generelle patientuddannelser og uddannelser for type 2 diabetes har effekt, når de er baseret på selfefficacy (Sundhedsstyrelsen, (2009). Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering). 7 Bandura, A. (1977). Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychological review, 1977; 84: Kamper-Jørgensen og Almind (2001). Forebyggende sundhedsarbejde. 9 Rosdahl, G (2009). Effekten af Den Motiverende Samtale. Virker metoden? 25 års empiriske studier [tilgængelig på FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 9

10 at fremme livsstilsændringer ved at hjælpe borgeren til at analysere ambivalensen mellem faktisk livsstil og helbredsmæssige ønsker og mål at stimulere borgeren til at træffe en beslutning og gennemføre en forandring. I Den Motiverende Samtale bruges en anerkendende tilgang, som understøtter, at det er borgeren, der er ekspert i sit eget liv, mens den sundhedsprofessionelles opgave er at hjælpe borgeren til at sætte ord på, hvad vedkommende gerne vil ændre. Den sundhedsprofessionelles opgave er at medvirke til at sikre, at der bygges bro mellem den sundhedsfaglige ekspertviden og borgerens unikke situation, ønsker og behov. Dette gøres ved at skabe en atmosfære af forståelse, accept, tolerance og bekræftelse, hvor den sundhedsprofessionelle lytter til borgeren og accepterer borgerens væremåde og opfattelse. Ånden og principperne i den motiverende samtale forhindrer ikke, at den sundhedsprofessionelle kan bringe sin ekspertviden om forebyggelse og sundhedsfremme i spil i samtalen. Jf. afsnittet om handlekompetence, er det en forudsætning for udfoldelse af handlekompetence, at borgeren har de nødvendige kundskaber, og derfor er det vigtigt, at den sundhedsprofessionelle løbende vurderer, hvornår det er nødvendigt at byde ind med faktuel viden om fx livsstilens betydning for det fysiske helbred. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 10

11 FORMÅL Formålet med rygestoptilbuddene er at hjælpe kommunens borgere og ansatte på kommunens arbejdspladser med at stoppe med at ryge og dermed nedbringe antallet af rygere i København. Der er evidens for, at rygestopkurser og rådgivningsforløb, som ledes af en uddannet rygestoprådgiver, kombineret med brug af farmakologiske hjælpemidler, giver den bedste hjælp til et rygestop. Andelen, som stadig er røgfri et år efter deltagelse på et rygestopkursus, ligger på mere end 20 %, hvilket er højt sammenlignet med andre metoder til at blive røgfri. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 11

12 ANBEFALINGER I det følgende beskrives de anbefalinger, som skal følges i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af kommunens rygestoptilbud. TILDELING AF RYGESTOPTILBUD Der er ikke krav om henvisning til rygestopkurser og Kom og Kvit forløb, og det er ikke nødvendigt at deltage i en forudgående samtale om sundhed for at blive tildelt et gruppebaseret rygestoptilbud i kommunen. Borgere kan således blive tilmeldt et rygestopkursus eller et Kom og Kvit forløb ved at henvende sig til Stoplinjen eller ved at udfylde tilmeldingsformularen på forebyggelsescentrenes hjemmeside. Meget sårbare borgere samt borgere med en kronisk sygdom, der ikke kan følge et rygestopkursus i en gruppe, kan tildeles et individuelt rygestopforløb. Tildelingen af et individuelt rygestopforløb beror på en faglig vurdering, derfor skal der gå en samtale om sundhed forud for tildelingen af et individuelt rygestopforløb. Det er vigtigt, at der er synergi mellem de øvrige forebyggelsestilbud i forebyggelsescentrene og kommunens rygestoptilbud. Personalet i forebyggelsescentrene skal således være opmærksomme på at oplyse borgere, der modtager andre forebyggende tilbud i centrene, om mulighederne for at få hjælp til rygestop. Der er ingen begrænsning på, hvor mange rygestopforløb, borgere i kommunen kan følge. Borgere, der tidligere har været i et rygestopforløb og har haft et tilbagefald, kan således deltage i et nyt rygestopforløb. Det gør sig også gældende for borgere, der har behov for et individuelt rygestopforløb, såfremt det er fagligt velbegrundet, at borgeren har behov for endnu et individuelt forløb.. SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER Rygestopkursus (gruppe) Der kan tilmeldes op til 15 borgere på et rygestopkursus. Rygestopkurset ledes af en uddannet rygestoprådgiver. Gruppen mødes fem gange fordelt over seks uger. De to første mødegange benyttes til at forberede deltagernes rygestop. Da der er meget på dagsordenen de første to mødegange varer de første to møder 2½ timer, mens 3. og 4. mødegang varer 2 timer og sidste mødegang 1½ time. På anden mødegang fastlægges en fælles stopdato for alle kursusdeltagere. Tredje mødegang holdes få dage efter, deltagerne er stoppet med at ryge, da mange oplever dette som det sværeste tidspunkt i rygestoppet, og de har derfor behov for de andre deltageres støtte og erfaringer. På de sidste to møder deles erfaringer, og deltagerne og rygestoprådgiveren planlægger, hvordan deltagerne på egen hånd vil tackle de situationer, hvor der i fremtiden er størst risiko for at begynde at ryge igen. Alle borgere, der udfylder oplysningerne til rygestopbasen, modtager en opfølgende opringning seks måneder efter rygestopkurset. På rygestopkurset er der fokus på følgende emner: Motivation og ambivalens Helbredsfordele ved et rygestop FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 12

13 Sygdomsrisiko ved fortsat rygning Rygning, afhængighed og abstinenser Den psykologiske afhængighed Undgå at tage på under et rygestop Brug af farmakologiske hjælpemidler Alle rygestoprådgivere underviser ud fra forvaltningens fælles undervisningsmateriale, der er specielt udviklet til formålet. Rygestopkursus (individuelt) På et individuelt rygestopkursus har rygestoprådgiveren mulighed for at tilpasse forløbet til én person. Et individuelt rygestopkursus består som udgangspunkt af fem møder, der strækker sig over halvanden måned. Der kan maksimalt tilbydes otte møder. Rådgivningen varetages af en uddannet rygestoprådgiver. Retningslinjerne i 2014 er, at det første møde varer 40 minutter, mens de efterfølgende møder varer 20 minutter. Fra årsskiftet 2015 ændres dette, så det første møde maksimalt kan vare 1,5 time, og de efterfølgende møder kan vare op til 30 minutter. Ligesom på gruppeforløbet aftales en stopdag. I det individuelle forløb fastlægges stopdagen ikke nødvendigvis på anden mødegang, som det er tilfældet i gruppeforløbet. Stopdagen kan enten lægges tidligt eller sent i møderækken, idet kurset tilpasses den enkeltes behov. De faglige emner, der er i fokus på et individuelt rygestopkursus, er de samme som i et gruppeforløb. Borgeren får en opringning med en opfølgende samtale seks måneder efter rygestopkurset, hvis borgeren accepterer at blive registreret i rygestopbasen. Rygestopkursus på arbejdspladser Rygestopkurser på arbejdspladser koordineres og administreres fra forebyggelsescenter Østerbro. Rygestopkurser varetages af en uddannet rygestoprådgiver. For at kunne gennemføre et rygestopkursus på en arbejdsplads, skal der være 8-12 deltagere på kurset. Et kursus består af et informationsmøde (hvis arbejdspladsen ønsker det) samt fem mødegange af henholdsvis 2½ timer 1. og 2. mødegang, 2 timer 3. og 4. mødegang og 1½ time 5. mødegang. Alle de borgere, der bliver registreret i rygestopbasen, modtager telefonisk opfølgning seks måneder efter rygestopkurset. Mødegangene placeret i eller efter arbejdstiden afhængigt at arbejdspladsens ønsker. De faglige emner, der er i fokus på et rygestopkursus på arbejdspladsen, er de samme som i et gruppeforløb. Alle rygestoprådgivere underviser ud fra forvaltningens fælles undervisningsmateriale, der er specielt udviklet til formålet. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 13

14 Kom og Kvit forløb Kom og Kvit forløbet starter altid med en individuel samtale mellem borgeren og rygestoprådgiveren. Her aftales det videre forløb og forskellige praktiske forhold afklares. Borgeren oplyses om muligheden for at få støtte til rygestoppet via sms er, s, telefonopringninger og temamøder. Det øvrige Kom og Kvit forløb er bygget op omkring otte temamøder med følgende overskrifter: 1. Tag styringen (hvad betyder rygning for dig, hvordan virker nikotin)? 2. På toppen (hvad sker der med kroppen, hvad vil du bruge energien til)? 3. Motiver dig selv (hvordan holder man rygetrangen fra livet)? 4. Her og nu (hvad ryger med røgen, hvad får du i stedet)? 5. Grib chancen (hvad er vigtigt for dig, hvordan vil du være)? 6. Bevar styrken (hold fast, kom godt igennem) 7. Opbakning (hvad er god støtte, hvad kan du gøre når de andre ryger)? 8. Nye muligheder (hvad vinder du, nu og fremover)? Temamøderne strækker sig over en periode på to måneder med ét ugentligt møde af 1½ times varighed. Kom og Kvit forløbet er fleksibelt, idet deltagerne selv vælger, hvilke temamøder, det er relevant for dem at deltage i. Temamøderne afholdes kontinuerligt i centrene, og deltagerne har således mulighed for at deltage i flere temamøder med samme tema. Deltagerne kan dog maksimalt deltage i otte temamøder, og de kan maksimalt være i et Kom og Kvit forløb i tre måneder. Alle borgere, der udfylder oplysningerne til rygestopbasen, modtager en opfølgende opringning seks måneder efter Kom og Kvit forløbet. Der er rullende tilmelding til Kom og Kvit forløbene, så gruppen af deltagere består både af nye og erfarne deltagere, som er på forskellige stadier i deres rygestopforløb. Det tilstræbes, at der er mellem 5-8 deltagere pr. møde. Det er ingen maksimal grænse for, hvor mange der kan tilmeldes et Kom og Kvit forløb. Rygestoprådgiveren fungerer som facilitator på temamøderne og bygger temamøderne op omkring billeder, lydklip, filmklip og dialog mellem mødedeltagerne. KVALITETSSIKRING Alle rygestoprådgivere giver en tilbagemelding om status på rygestopkurset til Forebyggelsescenter Østerbro efter 2. og 5. mødegang. Tilbagemeldingen sker via et skema, der er udarbejdet til netop dette formål. I tilbagemeldingen kan rygestoprådgiveren rejse forskellige problemstillinger i relation til rygestopkurset. Forebyggelsescenter Østerbro har ansvaret for at følge op på tilbagemeldingerne fra rådgiverne samt at reagere på positive og negative afvigelser. Alle rygestoprådgivere har desuden mulighed for at ringe til Rygestopkonsulenterne, der har indgået en aftale med forvaltningen om en hotline funktion, hvor rygestoprådgiverne kan få vejledning i stort og småt vedrørende den praktiske afvikling af rygestopforløbene. Rygestoprådgiverne er ansvarlige for, at deltagerne udfylder et evalueringsskema på 5. mødegang på rygestopkurser og på 8. mødegang på Kom og Kvit forløb. Evalueringsskemaerne indsamles og sendes til Forebyggelsescenter Østerbro, som er ansvarlig for at systematisere og videreformidle oplysningerne i evalueringsskemaerne til forebyggelsescentercheferne, Folkesundhed København og rygestoprådgiverne. Rygestoprådgiverne er desuden ansvarlige for, at deltagerne udfylder basisskemaet med oplysninger til Rygestopbasen. Basisskemaerne sendes til Forebyggelsescenter Østerbro sammen med evalueringsskemaerne omtalt ovenfor. Folkesundhed København er indtil januar 2014 ansvarlig for at indtaste basisskemaoplysningerne i rygestopbasen. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 14

15 På rygestopkurserne skal alle rygestoprådgivere undervise ud fra det samme undervisningsmateriale. Rygestoprådgiverne har adgang til undervisningsmaterialet via Rygestopkonsulenternes hjemmeside. De enkelte forebyggelsescentre er ansvarlige for, at der er en PC med internetadgang, en projektor og en kuliltemåler til rådighed i undervisningsmaterialet samt adgang til mobilt bredbånd, som kan medbringes, når rygestopkurserne afholdes andre steder end i forebyggelsescentret. De enkelte centre er ansvarlige for, at de interne rygestoprådgivere underviser ud fra Københavns Kommunes fælles undervisningsmateriale til rygestopforløb. Forebyggelsescenter Østerbro er ansvarlig for, at de eksterne rygerådgivere underviser ud fra kommunens undervisningsmateriale. Folkesundhed København er ansvarlig for at planlægge oplæringen i brugen af undervisningsmaterialet. ORGANISERING Sundheds- og Omsorgsforvaltningens korps af rygestoprådgivere består dels af interne rygestoprådgivere ansat på forebyggelsescentrene dels af eksterne rygestoprådgivere. Centrene har selv indflydelse på i hvor stort omfang, de kan løfte rygestopforløbene 10 med deres interne rygestoprådgivere og hvor mange forløb, de ønsker varetaget af de eksterne rygestoprådgivere. Centrene får midler ud lokalt til de kurser, de varetager med deres interne medarbejdere. De kurser, som skal varetages af eksterne rygestoprådgivere finansieres fra forebyggelsescenter Østerbro. Forebyggelsescenter Østerbro har således det administrative ansvar for de eksterne rygestoprådgivere. Forebyggelsescenter Østerbro varetager al dialog med de eksterne rygestoprådgivere og er ansvarlig for at bemande de rygestopforløb, som skal varetages af eksterne rygestoprådgivere. I de tilfælde hvor forebyggelsescentrene har brug for at få varetaget rygestopforløb med eksterne rygestoprådgivere, går dialogen gennem forebyggelsescenter Østerbro. Forebyggelsescenter Østerbro sender en skabelon til en rygestopforløbsplan (halvårlig oversigt over alle rygestopkurser og Kom og Kvit forløb i et center) ud til alle forebyggelsescentre to gange årligt. Forebyggelsescenter Østerbro præudfylder, hvor mange Kom og Kvit forløb og hvor mange rygestopkurser, det enkelte center skal løfte i det halve år, forløbsplanen dækker. De enkelte forebyggelsescentre er ansvarlige for at angive, om kurserne og forløbene varetages af interne rådgivere, eller om Forebyggelsescenter Østerbro skal koble en ekstern rådgiver på. Samtidig angiver de enkelte forebyggelsescentre hvilken adresse og hvilket lokale, kurserne og forløbene skal finde sted i. De enkelte forebyggelsescentre er ansvarlige for at registrere de rygestopforløb på R-siden, som centrene skal løfte med deres interne rygestoprådgivere. De forløb, som skal varetages af de eksterne rådgivere, registrerer Forebyggelsescenter Østerbro på R-siden, der ligeledes kobler en ekstern rådgiver til rygestopforløbet. Forebyggelsescenter Østerbro er ansvarlig for at monitorere aktivitetsniveauet i forhold til rygestop i drift. Forebyggelsescenter Østerbro indberetter én gang månedligt følgende oplysninger til Folkesundhed København: Antallet af tilmeldte borgere på henholdsvis arbejdspladskurser, rygestopkurser og Kom og Kvit forløb Antallet af borgere, der møder op på første mødegang på på henholdsvis arbejdspladskurser, rygestopkurser og Kom og Kvit forløb Antallet af borgere, der gennemfører henholdsvis et arbejdspladskursus og et rygestopkursus 10 Rygestopforløb benyttes som samlet betegnelse for rygestopkurser og Kom og Kvit forløb. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 15

16 Hvert kvartal indberetter Folkesundhed København måltallene til Administrationsrapporten. FYSISKE TEST Rygestoprådgiveren gennemfører en kuliltemåling på alle deltagere på hver mødegang på rygestopkurser og arbejdspladskurser. På Kom og Kvit forløb benyttes kuliltemålinger i det omfang, det er fremmende for borgernes motivation til at gennemføre rygestoppet. AFSLUTNING AF RYGESTOPFORLØB Rygestopforløbene afsluttes med at borgerne udfylder et evalueringsskema på sidste mødegang. Forebyggelsescenter Østerbro er ansvarlig for at systematisere oplysningerne i evalueringsskemaerne. Der fremsendes en epikrise til lægen i de tilfælde, hvor en borger er blevet henvist til et individuelt rygestopforløb. Epikrisen fremsendes til lægen senest fem dage efter den afsluttende samtale. Der afholdes en afsluttende samtale, hvis rygestopforløbet er den eneste intervention, borgeren har modtaget. Hvis borgeren modtager andre tilbud i forebyggelsescentret sendes en samlet epikrise på borgerens samlede forløb fem dage efter den afsluttende samtale på hele forløbet. PERSONALETS KOMPETENCER Alle medarbejdere i forebyggelsescentrene bør have grundlæggende kompetencer, inden for den motiverende samtale og en anerkendende pædagogisk tilgang. Det er grundlaget for, at medarbejderne kan skabe et læringsmiljø, hvor borgeren er i centrum, og hvor borgerens empowerment og self-efficacy styrkes. Overordnet set er forebyggelsescentrenes kerneopgave livsstilsindsatser. Personalet i forebyggelsescentrene skal derfor have generel viden om sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedsfaglige og sundhedspædagogiske kompetencer. Det er en meget væsentlig sundhedspædagogisk opgave at udvikle metoder, der både fokuserer på forandringer hos deltagerne i forløbene og på, hvordan man får en gruppe til at fungere optimalt, dvs. skabe rammer for god gruppedynamik. Specifik kompetencebeskrivelse for medarbejdere, der varetager rygestopforløb: Alle rådgivere - uanset hvilken type rygestoptilbud - skal have deltaget i forvaltningens eget efteruddannelsesforløb for rygestoprådgivere ved Rygestopkonsulenterne. Rygestoprådgivere, der varetager individuelle rygestopkurser, skal have gennemført Kræftens bekæmpelses grundkursus i rygeafvænning for enkelt individer. Desuden bør de have et vist kendskab til KOL, Type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom, herunder rygningens indvirkning på sygdommene. Rygestoprådgivere, der varetager rygestopkurser i grupper, skal have gennemført Kræftens Bekæmpelses grundkursus i rygeafvænning i grupper. Rygestoprådgivere, der varetager Kom & Kvit forløb skal have taget Kræftens Bekæmpelses suppleringskursus i Kom & Kvit. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 16

17 Det er centerchefen i det enkelte forebyggelsescenter, som har ansvaret for, at alle medarbejdere har de nødvendige kompetencer, og at alle opgaver kan løses på det rette kompetence- og kvalitetsniveau. Der bør derfor både sikres kompetenceudvikling af nye medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling af alle medarbejdere med henblik på at sikre et højt og ensartet kompetenceniveau på tværs af medarbejdere og centre. Udvikling af medarbejdernes kompetencer (nye som erfarne) kan bl.a. sikres gennem systematisk intern oplæring i centrene (sidemandsoplæring). Samtidig kan der være behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til viden på et specifikt fagområde fx alkohol, kronisk sygdomme (KOL, diabetes, hjerte), kost, rygning m.m. Det er centerchefens ansvar at tilmelde egne medarbejdere, der skal varetage rygestopforløb til Kræftens Bekæmpelses grundkursus og suppleringskursus samt at give Folkesundhed København besked, når der er medarbejdere, som skal deltage i efteruddannelsesforløbet. Folkesundhed København er ansvarlig for at planlægge efteruddannelsesforløbene, der består dels af to hele kompetenceudviklingsdage med særligt fokus på rådgivning om farmakologiske hjælpemidler dels af to halve undervisningsdage om kommunens fælles undervisningsmateriale til rygestopkurser. Det er forebyggelsescenterchefens opgave at udpege en relevant sundhedsfaglig medarbejder, der er ressourceperson for indsatsområdet for den faglige vejledning og som kan indgå i udviklingsog kvalitetsarbejde og revurdering af indeværende retningslinje. KOMPETENCEUDVIKLING Forebyggelsescenter Østerbro er ansvarlig for at udarbejde en årlig plan for kompetenceudvikling og afvikle den konkrete kompetenceudvikling for rygestoprådgiverne. Folkesundhed København bidrager med faglig sparring og inddrages i den endelige godkendelse af planen. Kompetenceudviklingsplanen skal indeholde følgende elementer: To dages kompetenceudvikling med fokus på ny viden på området, dialog og erfaringsudveksling (obligatorisk for alle rådgivere) Supervision minimum én gang årligt (valgfrit for alle rådgivere) En årlig udviklingsdag, hvor der reflekteres over året, der gik, og perspektiveres til det efterfølgende år. Den årlige udviklingsdag bidrager med input til, hvad kompetenceudviklingsplanen skal indeholde det efterfølgende år. (obligatorisk for alle eksterne rådgivere) Udviklingssamtaler med eksterne rygestoprådgivere (obligatorisk for eksterne rådgivere). Udviklingssamtalerne gennemføres af Forebyggelsescenter Østerbro. Derudover kan der være behov for at rygestoprådgiverne deltager på hinandens rygestopforløb dels for at vejlede den, der rygestoprådgiver der leder rygestopforløbet dels for at få inspiration til egne rygestopforløb. Alle rygestoprådgivere har mulighed for at ringe til Rygestopkonsulenterne, der varetager en hotline funktion for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der giver mulighed for, at rygestoprådgiverne kan få råd og vejledning i forhold til konkrete udfordringer med afviklingen af rygestopforløbene. REGISTRERING Inden ibrugtagningen af KOS2 registreres rygestopindsatserne i Excelark (arbejdspladskurser, rygestopkurser og Kom og Kvit) og Sundhedsportalen (individuelle kurser). FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 17

18 KVALITETSMÅLING Målingen af kvalitet sker primært i form af ledelsesinformation udarbejdet på baggrund af data fra Sundhedsportalen og Excelark (fra oktober 2014: KOS2). Derudover vil data fra brugerundersøgelserne indgå og endelig kan det i nogle tilfælde være relevant at benytte journalaudits som redskab til kvalitetsmåling. FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 18

19 BILAG 1 PERSONER INVOLVERET I UDARBEJDELSEN AF VEJLEDNINGEN Følgende medarbejdere har været involveret i at udarbejdelsen af Faglig vejledning for Rygestopforløb: Fra forebyggelsescentrene: Mette Grønfeldt (Sundhedskonsulent, Amager) Janne Jaque Carlsen (Sygeplejerske, Vanløse) Lisbeth Jul Olsen (Sygeplejerske, Nørrebro) Annette Grønkær (Sundhedskonsulent, Østerbro) Liselotte Bülow (Sundhedskoordinator, Østerbro) Fra Centralforvaltningen: Luise Frandsen (Sundhedskonsulent, Center for sundhed) Anne Kjærgaard Svendsen (Sundhedskonsulent, Center for sundhed) FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER SIDE 19

20 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og omsorgsforvaltningen Center for sundhed Sjællandsgade København K Telefon:

FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB

FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11.

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE Københavns Kommune Maj 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering: Den faglige vejledning er blevet

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Faglig vejledning for motionsindsatser Alle borgere Godkendelse, ikrafttrædelse og revision Den faglige vejledning er blevet

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM

FAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVIDERING: Den 11. juli

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse og revidering: Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Storrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere

Storrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Bilag 1 Fakta om rygning i København Fald i antallet af rygere i København Sundhedsprofilen 13 viser, at 17 % af københavnerne

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Manual til Rsiden.dk for koordinatorer

Manual til Rsiden.dk for koordinatorer 1 Manual til Rsiden.dk for koordinatorer Muligheder på Rsiden.dk www.rsiden.dk er en side, som skal samle alle de relevante dokumenter, informationer og kurser til rygestoprådgivere og koordinatorer på

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Manual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere

Manual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere 1 Manual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere Muligheder på Rsiden.dk www.rsiden.dk er en side, som skal samle alle de relevante dokumenter, informationer og kurser til rygestoprådgivere på et sted. Der

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Kom & Kvit Manual til koordinator

Kom & Kvit Manual til koordinator Manual Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen 1 Kræftens Bekæmpelse Kom & Kvit Manual til koordinator 3. udgave December 2013 2 Kom & Kvit - sådan kan det gå for sig Borgeren møder en annonce, en plakat,

Læs mere

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Sundhedspædagogik i et

Sundhedspædagogik i et Sundhedspædagogik i et kommunalt patientuddannelseskoncept 1 Oplæg på erfa-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse den 1. februar 2011 v. Charlotte Nyborg Kristensen, Region Syddanmark Baggrund Kronikerindsatsen

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion

asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE SyGDOMME FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre KOST rygestop ALKOHOL motion indholdsfortegnelse Kost Individuel kostvejledning...3 Familiekostvejledning...4

Læs mere

1 Kultur- og Sundhedsudvalget

1 Kultur- og Sundhedsudvalget 1 Kultur- og Sundhedsudvalget Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse 1.1 Strategi for sundhedsindsats for flygtninge og indvandrere Der skal udvikles en administrativ strategi for, hvordan en

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 VIL DU HAVE HJÆLP TIL AT BLIVE RØGFRI? I Region Midtjylland findes der flere muligheder for at få gratis hjælp til at blive røgfri. Denne pjece giver dig et overblik

Læs mere

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Præsentation Oplægsholder Annette Mark Andersen Sygeplejerske 21 års erfaring fra

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER Erfaringer fra satspuljeprojekt Birgitte Gade Koefoed, centerchef, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro, Københavns Kommune 17. december 2012 www.kk.dk

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration

Læs mere

Oversigt over borgerkurser i Syddjurs Kommune

Oversigt over borgerkurser i Syddjurs Kommune Oversigt over borgerkurser i Syddjurs Kommune Kursus navn Målgruppe Formål og indhold Varighed Tidspunkt og opstart Link til hjemmeside med pjece Tilmelding til Vægtstop kursus Som er motiveret for at

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

Forslag til overordnede målsætninger for 2013 på Social- og Sundhedsudvalgets område er nedenstående.

Forslag til overordnede målsætninger for 2013 på Social- og Sundhedsudvalgets område er nedenstående. Målsætninger for Social- og Sundhedsudvalgets område 2013 Forslag til overordnede målsætninger for 2013 på Social- og Sundhedsudvalgets område er nedenstående. Sundhed (voksne) Betegnelse/ overskrift Tema/overordnet

Læs mere

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis

Læs mere

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?

Læs mere

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker Temadag Region Syddanmark, Middelfart 14. marts 2014 Konsulent Lisbeth Holm Olsen Forebyggelsespakkerne: Et redskab til at nå målene En samling af de

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE

SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE SKEJBY VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE Ambitionerne er høje, når vi taler om sundhed blandt medarbejdere i Skejby Erhvervsområde. Udover sundhedsfremme vil dette

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER Velfærdsministeriet 15.75.22.10 Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009,

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE. Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT

IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE. Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT ERFARING MED IMPLEMENTERING AF MI Ældre- og handicapforvaltningen, (ÆHF) Odense 3.500 medarbejdere

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde Onsdag den 21. marts 2012 kl. 17.00 i F 2 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Kirsten Weiland (A) Morten Skovgaard

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

Skejby - trivsel i verdensklasse

Skejby - trivsel i verdensklasse Gør tanke til handling VIA University College Skejby - trivsel i verdensklasse EFTERÅR 2014 VIA University College Efterår 2014 SKEJBY TRIVSEL I VERDENSKLASSE 4 SKEJBY TRIVSEL I VERDENSKLASSE 5 Ambitionerne

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Sundhedsindsats i boligområder.

Sundhedsindsats i boligområder. Punkt 5. Sundhedsindsats i boligområder. 2014-14947. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der etableres et team til en forstærket sundhedsindsats i

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Denne ansøgning omhandler Tårnby Kommunes forløbsprogram.

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Projektleder Kira Baun Temadag om tobaksforebyggelse Knudshoved 22/1-2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhed

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3.

MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3. MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3. marts 2010 Formålet med denne præsentation at præsentere de centrale resultater

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Indsatskatalog Sundhedsfremme og forebyggelse

Indsatskatalog Sundhedsfremme og forebyggelse Indsatskatalog Sundhedsfremme og forebyggelse Indhold Tilbud til børn og Unge... 2 Sexualisterne... 2 Kondomudlevering til undervisning, oplysning og forebyggelse... 3 Tilbud til voksne borgere... 4 Rygestopkursus

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik

Principper for en sundhedspædagogik Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

GRUPPEKURSUS VELKOMMEN TIL RYGESTOP FOR LIVET

GRUPPEKURSUS VELKOMMEN TIL RYGESTOP FOR LIVET Firmasund.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 25 39 54 40 www.firmasund.dk GRUPPEKURSUS VELKOMMEN TIL RYGESTOP FOR LIVET Rygestop for livet er udviklet af Rygestopkonsulenterne. Rygestopkonsulenterne

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

Dette møde kommer til at omhandle rekruttering og kompetenceopbygning

Dette møde kommer til at omhandle rekruttering og kompetenceopbygning Referat Tobakstemamøde 6. november 2013 Sted: Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter, Søborg Hovedgade 200 Kontaktperson: Mie Møller Nielsen, telefon: 39 57 57 61 el. 21192415 Dette møde kommer til at omhandle

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere