DANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi

Transkript

1 Vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren

2 DANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand, baseret på uforurenet grundvand, der er indvundet under hensyntagen til vandløb og værdifulde natur- og vandområder samt behandlet og transporteret med mindst mulig miljøeffekt. modtager regnvand, der ikke kan håndteres lokalt hos de tilsluttede forbrugere. Vi transporterer vandet til udledning i det naturlige vandmiljø i en kvantitet og kvalitet, der ikke udgør en sundhedsmæssig eller miljømæssig risiko. Transporten sker på en miljømæssig forsvarlig måde, der tilgodeser forebyggelse af klimaforandringer ved valg af bæredygtig teknologi og praksis. mindsker miljøeffekter ved transport, rensning og udledning af spildevand. STRATEGIER CO 2 neutral vandsektor Carbon footprint Vedvarende energi Energioptimering Energiproduktion Skovrejsning Teknologiudvikling Samarbejde og ERFA Håndtering af regnvand uden oversvømmelser Decentral håndtering af regnvand Separat kloakering Større rør og bassiner Integrerede systemer Juridisk grundlag Roller og definitioner Alle forstår an svars fordelingen Kommunikationsplan Ny betalingslov Lovforberedende arbejde Lovpåvirkende arbejde Alt drikkevand fra grundvand Undgå oversvømmelser af boringer Undgå forurening af grundvand ved nedsivning af regnvand Optimere grundvandsdannelse ved regnvand som ressource Undgå forurening af grundvand ved pesticid anvendelse Sikre at kvaliteten ikke forringes i ledningsnettet Sikre kvantitet

3 DANVAs VISION for proaktiv klimatilpasning: De ændrede klimaforhold har medført, at vi i år 2100 har skabt et samfund, der ER bæredygtigt. De proaktive forsyninger bidrager til, at landskabet er mangfoldigt, der dyrkes vand og bygges blåt, og byen er grøn og indbydende for borgerne. Forsyningerne leverer rent drikkevand til borgerne. Rent grundvand er fortsat en tilgængelig ressource, fordi der i naturen er reserveret områder til grundvandsdannelse. Affald fra landbruget nyttiggøres uden risiko for forurening af vandmiljøet. I byerne og industriområderne transporterer vi sundhedsfarligt spildevand sikkert bort og udleder det først til omgivelserne, når det er renset grundigt. De stærkt varierende regnmængder nyttiggøres på forskellig vis i nærmiljøet. Allerede i år 2025 håndterer vi derfor vand herunder de øgede regnmængder som en værdifuld ressource i alle led i vandkredsløbet. Forsyningerne medvirker fortsat til at reducere den globale udledning af drivhusgasser gennem en øget indsats for at opnå energibesparelser, og i 2025 er vandsektoren CO 2 neutral.

4 Vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren 4

5 Vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Forklaring til udviklingsplan Indledning Vandsektoren står i dag og i fremtiden overfor massive investeringer i infrastruktur. Strategier for klimatilpasning i forsyningerne skal sikre, at der er balance mellem fysisk og funktionel levetid af systemerne. Planlægningen af vand- og spildevandsforsyningernes klimatilpasningstiltag skal sættes i gang nu, hvor tiltagene baseres på langsigtet planlægning over en lang tidshorisont, som giver tid til at udvikle og implementere løsninger i overensstemmelse med kloakanlæggenes levetid på op til 100 år. For at inspirere forsyningerne til at udarbejde strategier og implementere tilpasningsløsninger, har DANVA udarbejdet en vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren. Visionen er et af elementerne i en samlet udviklingsplan for de næste 100 år. Udviklingsplanen består af en mission, vision, mål og strategier. Arbejdet er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem DANVA s klimaudvalg, komiteer, Teknisk Råd og bestyrelse. Udviklingsplanen er udarbejdet på blot én side for at give DANVA s medlemmer, politikere og andre interessenter et nemt overblik over de elementer, som indgår i proaktiv klimatilpasning i vandsektoren. Dette notat til udviklingsplanen uddyber formuleringer og beskriver, hvordan udviklingsplanen skal læses. Forsyningernes etablering af klimaløsninger de kommende år vil dække to typer af løsninger: 1) tilpasningsløsninger, der medvirker til at mindske konsekvenserne af klimaforandringer 2) løsninger til reduktion af drivhusgasser 5

6 Vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Der er i visionen taget udgangspunkt i forsyningernes klimatilpasning, som skal ske under hensyntagen til et mål om at reducere sektorens CO 2 - udledninger. Tilpasning er et ord, der ofte opfattes defensivt. Vi indfører derfor begrebet proaktiv klimatilpasning for at understrege, at der er tale om forudgribende adfærd og ikke en reaktion på noget, der er sket. Definitioner ved regnvand forstår vi nedbør ved spildevand forstår vi alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder og øvrig bebyggelse. ved drikkevand forstår vi det vand, som leveres fra vandforsyninger eller egne boringer med drikkevandsformål for øje. Ved oversvømmelse forstår vi ukontrolleret skadevoldende opstuvning af vand. Formål Udviklingsplanen (mission, vision, mål, strategier) er udarbejdet for at opnå fælles forståelse blandt DANVA s medlemmer for forsyningernes rolle i klimatilpasningsarbejdet og for det fælles overordnede mål for vand- og spildevandsforsyningernes klimatilpasningsindsats. Udviklingsplanen danner ramme for en inspirationsguide, der er et værktøj til forsyninger og kommuner med eksempler på strategier for at komme i gang med klimatilpasning indenfor vand- og spildevandsområdet. Udvalgte strategier fra udviklingsplanen uddybes i inspirationsguiden. Mission: Missionen udtrykker det, som forsyningerne er sat på denne jord for at udføre. Det, som beskriver vores eksistensberettigelse. Klimatilpasningsmissionen er forenelig med DANVA s mission, som på et overordnet plan sætter rammer for miljø og bæredygtighed i forhold til grundvand, hygiejne, sundhed, miljøpåvirkninger mv. DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er, at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand, baseret på uforurenet grundvand, der er indvundet under størst mulig hensyntagen til vandløb samt værdifulde natur- og vandområder samt behandlet og transporteret med mindst mulig miljøeffekt. 6

7 modtager regnvand, der ikke kan håndteres lokalt hos de tilsluttede forbrugere. Vi transporterer vandet til udledning i det naturlige vandmiljø i en kvantitet og kvalitet, der ikke udgør en sundhedsmæssig eller miljømæssig risiko. Transporten sker på en miljømæssig forsvarlig måde, der tilgodeser forebyggelse af klimaforandringer ved valg af bæredygtig teknologi og praksis. mindsker miljøeffekter ved transport, rensning og udledning af spildevand. Vision 2100 Visionen udtrykker, hvilket attraktivt og ambitiøst, men dog realistisk tilpasningsscenarie, vi ønsker at opnå i år For at gøre visionen mere operationel har vi opsat et delmål for år Klimatilpasningsvisionen er forenelig med DANVA s overordnede vision, som sætter rammerne for, hvordan samarbejdet mellem myndighed og selskaber skal foregå i forhold til forvaltning af vandkredsløbet. DANVA s vision for proaktiv klimatilpasning: De ændrede klimaforhold har medført, at vi i år 2100 har skabt et samfund, der ER bæredygtigt. De proaktive forsyninger bidrager til, at landskabet er mangfoldigt, der dyrkes vand og bygges blåt, og byen er grøn og indbydende for borgerne. Forsyningerne leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand til borgerne. Rent grundvand er fortsat en tilgængelig ressource, fordi der i naturen er reserveret områder til grundvandsdannelse. Affald fra landbruget nyttiggøres uden risiko for forurening af vandmiljøet. I byerne og industriområderne transporterer vi sundhedsfarligt spildevand sikkert bort, og udleder det først til omgivelserne, når det er renset grundigt. De stærkt varierende regnmængder nyttiggøres på forskellig vis i nærmiljøet. Allerede i 2025 håndterer vi derfor vand herunder de øgede regnmængder som en værdifuld ressource i alle led i vandkredsløbet. Forsyningerne medvirker fortsat til at reducere den globale udledning af drivhusgasser gennem en øget indsats for at opnå energibesparelser, og i 2025 er vandsektoren CO 2 -neutral. 7

8 Vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Mål De konkrete mål er udtryk for de vigtigste målbare mål, som skal sikre, at vi bevarer overblikket. Derfor er der kun 5 overordnede mål. Alle andre mål er delmål. De 5 mål er ikke opstillet i en prioriteret rækkefølge. For flere af målene er det en forudsætning for at nå målet, at de rette betingelser er skabt, hvilket skal ske ved at opfylde nogle af de andre mål. 1. Vandsektoren er i 2025 CO 2 -neutral I år 2025 er vandsektoren CO 2 -neutral, hvilket opnås gennem energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. 2. Håndtering af regnvand uden oversvømmelser 1 Uanset hvilket klimascenarie, der bliver en realitet, kan myndigheder, forsyninger og grundejere samlet håndtere regnvandet. Disse aktører skal samlet sikre velfungerende afløbssystemer uden overløb af spildevand og ingen oversvømmelser i borgernes kældre. Aktørerne skal ligeledes samlet sikre, at vand kan ledes til recipient uanset havvandsstigninger. 3. Alle forstår ansvarsfordelingen Ansvarsfordeling i forhold til klimatilpasning er præciseret, og der er skabt overensstemmelse mellem samfundets opfattelse af ansvarsfordeling og juridisk ansvarsfordeling. Forsyningerne besidder de nødvendige kompetencer for at finde løsninger i forhold til klimatilpasning, og vi har skabt afklaring af forsyningernes rolle i forhold til forvaltningen af vand. Betalingsreglerne sikrer sammenhæng mellem ansvar og opgaver og lever op til forureneren betaler princippet. Behovet for klimatilpasning i vandsektoren er synliggjort. Der er desuden opnået forbrugerbevidsthed om behov for klimatilpasning, og forbrugerne har forståelse for egen rolle i den samlede vandforvaltning. 4. Ny Betalingslov senest 2015 Betalingsstrukturen skaber incitament for decentral håndtering af regnvand. Betalingsstrukturen muliggør, at vandforvaltning sker med fokus på hele vandkredsløbet i et tæt samarbejde mellem myndighed og drift efter forureneren betaler princippet. 1 Ved oversvømmelse forstår vi ukontrolleret skadevoldende opstuvning af vand 8

9 Elementer i ny Betalingslov: Ensretning for vand og spildevand, hvor det giver mening Forureneren betaler Formulering af betalingsregler, der sikrer forureneren betaler princippet Incitamentsstruktur Incitament til lokal håndtering af regnvand Penge følger opgave Betalingsstruktur, der muliggør samlet vandforvaltning med fokus på hele vandkredsløbet. Vandkredsløbsfokus, hvor betaling følger med opgaven. Retningslinier for vejafvanding, der sidestiller vejmyndigheder med øvrige afledere. 9

10 Vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren 5. Alt drikkevand fra grundvand Der er sikret total beskyttelse af de boringsnære beskyttelsesområder, og dannelsen af grundvand de rigtige steder fremmes. Vandindvinding sker med respekt for højt prioriterede natur- og miljøinteresser. Vandindvinding afvejes i forhold til påvirkning af målsætninger for natur og miljøområder. Strategier: Strategierne beskriver, hvordan vi vil sikre, at vi når de konkrete mål i år som vil føre til, at vision og mission er realiseret i år Strategierne er ikke beskrevet i prioriteret rækkefølge. En strategi kan således sagtens strække sig over flere år, inden den er helt gennemført. Der er opstillet følgende forslag til strategier, som er samlet under de tilhørende mål. 10

11 1. Strategi for CO 2 -neutral vandsektor Forsyningerne skal medvirke til at reducere udledningen af drivhusgasser gennem øget indsats for at opnå energibesparelser. Energibesparelserne kan opnås både ved at reducere energiforbruget og de mængder vand, der skal håndteres. I denne proces skal der ske en afvejning af energiforbrug i forhold til miljøkvalitet, f.eks. ved brug af LivsCyclusAnalyse (LCA). Forsyningerne skal derudover nå målet om CO 2 -neutral vandsektor ved brug af vedvarende energi, skovrejsning mv. CO 2 -neutralitet er opnået, når forsyningens carbon-footprint måles som nul. Der kan vælges flere forskellige strategier. Strategierne kan vælges særskilt eller i kombination med hinanden: Carbon footprint Synliggørelse af CO 2 -udledning for vandforsyninger og kloakforsyninger ved transport og behandling af vand. Vedvarende energi Nye teknologiske løsninger baseret på vedvarende energi giver nye muligheder. Energioptimering. Energioptimering omfatter både fuld udnyttelse af produceret energi på renseanlæg og driftsoptimering af renseanlæg mht. ændrede vandmængder mv. Energiproduktion Potentialet for energiproduktion hos forsyningerne ligger særligt i spildevandsslam, hvor der er en del energi at hente med den rette indretning af anlægget. Skovrejsning Skovrejsning er et velkendt tiltag i forbindelse med grundvandsbeskyttelse, men kan også ses som et kompenserende tiltag i forhold til CO 2 -udledningen, når vandsektorens samlede CO 2 -regnskab skal fastlægges. Teknologiudvikling Målrettet teknologiudvikling er en forudsætning for opnåelse af en CO 2 -neutral vandsektor. Et vigtigt mål for udviklingsarbejdet er at muliggøre udnyttelse af spildevand som en ressource. Samarbejde og ERFA Det er vigtigt, at der etableres en dynamisk samarbejdsstruktur, der både omfatter forsyningerne og de øvrige parter i den samlede vandforvaltning. 11

12 Vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren 2. Strategi for Håndtering af regnvand uden oversvømmelser Udfordringen med hensyn til at undgå uønskede oversvømmelser vil være at skaffe øget afvandingskapacitet for de stigende vandmængder og den forventede vandstandsstigning, der skal håndteres. Der kan vælges flere forskellige strategier til at øge afvandingskapaciteten. Strategierne kan vælges særskilt eller i kombination med hinanden: Større rør og bassiner Opdimensionering af eksisterende afløbssystem, både fælles og separate systemer (ledningsnet og bassiner). Separatkloakering Ændring fra fællessystemer til separate systemer. Integrerede systemer Optimering af eksisterende system, hvor der skabes bedre samspil mellem renseanlæg og afløbssystem ved optimal udnyttelse af bassiner, ledningskapaciteter, pumpestationer og renseanlæg. Ved centralisering af renseanlæg skal fordele og ulemper beskrives i forhold til bl.a. ressourcer og energibesparelser samt risiko for udtørring af vandløb. Teknologiudvikling i forhold til SRO anlæg, modellering, varsling mv. Decentral håndtering af regnvand Afkobling af regnvand fra systemet. Indeholder i høj grad elementer til lokale løsninger til håndtering af regnvand, teknologier til rensning af regnvand og integreret planlægning, hvor der tænkes i synergi mellem tiltag indenfor byudvikling og vandforvaltning. Nyttiggørelse i form af sekundavand, rekreativt vand, dyrkning af grundvand, udledning som vandløbsvand. 12

13 3. Strategi for Alle forstår ansvarsfordeling Juridisk grundlag Få overblik over eksisterende juridisk grundlag og skabe hensigtsmæssigt juridisk grundlag i forhold til klimatilpasning. F.eks. kan der være behov for ændring af planloven, så myndighederne kan udpege metoder til klimatilpasning for specifikke områder. Tilsvarende kan der være behov for ændringer i byggelovgivningen, så der opnås sammenhæng mellem det private byggeri og de offentlige afløbssystemer. Roller og definitioner Der er behov for en klarlægning af, hvem der juridisk set har en rolle i forhold til håndtering af stigende grundvandsstand. I dag kan der opstå lokalt politisk pres for at vandværkerne skal påtage sig ansvaret, hvis de holder op med at indvinde lokalt. Der findes ingen lovgivning på området. Tilsvarende er der behov for en klarlægning af roller i forhold til håndtering af øgede regnmængder. Kommunikationsplan. Det er vigtigt, at ansvarsfordelingen bliver synliggjort og formidlet til alle relevante parter. Det er derfor nødvendigt med en kommunikationsplan, der beskriver hvordan formidlingen gennemføres via pjecer, kampagner, lobbyarbejde. Se evt. for inspiration. 13

14 Vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren 4. Strategi for Ny Betalingslov Lovforberedende arbejde Opstille forslag til modeller for betaling for regnvand. Udarbejde forslag til struktur for en samlet tværgående vandforvaltning af vandkredsløbet. Lovpåvirkende arbejde Indgå i dialog med politikere og de rette ministerier om forsyningernes ønsker til indholdet i ny Betalingslov. 5. Strategi for Alt drikkevand fra grundvand Undgå oversvømmelser af boringer mv. Oversvømmelser af boringer kan håndteres ved hensigtsmæssig indretning af vandforsyningernes boringer på baggrund af en vurdering af risikoen for oversvømmelse. Undgå forurening af grundvand ved nedsivning af regnvand. Håndtering af øgede regnmængder ved nedsivning skal naturligvis ske på en måde, så det sikres, at nedsivningen ikke forurener grundvandet. Optimere grundvandsdannelse ved regnvand som ressource. Dyrk vand. Målrettet nedsivning af regnvand, hvor der er behov for øget grundvandsdannelse. Undgå forurening af grundvand ved pesticidanvendelse som følge af ændret landbrugsdrift. Sikre at kvaliteten ikke forringes i ledningsnettet Der er på sigt behov for udvikling og implementering af tiltag, der kan sikre at temperaturstigninger i ledningsnettet ikke forringer drikkevandets kvalitet. Sikre kvantitet Vandindvindingstilladelser er forudsætningen for at sikre kvantitet, og langvarige vandindvindingstilladelser skal sikre langsigtet planlægning og forsyningssikkerhed. Samtidig bør der dog udvikles procedurer og bedre samarbejde for sikring af kvantitet under hensyntagen til klimaændringernes konsekvenser for vandressourcen og for opnåelse af Vandrammedirektivets miljømål. Klimatilpasning giver mulighed for at få hele vandkredsløbet i spil og derved skabe bedre bæredygtighed i vandforvaltningen. 14

15 Yderligere information Strategierne er uddybet i publikationen: Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren, der kan downloades fra Inspirationsguiden har til formål at understøtte forsyningernes og kommunernes arbejde med klimatilpasning og skal medvirke til at skabe overblik og formidle viden om klimatilpasning med eksempler på strategier og praktiske løsninger. Inspirationsguiden indeholder 21 cases, der inspirerer med konkrete tiltag, der kan bidrage til at DANVA s vision 2100 kan nås. 15

16 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vandhuset Danmarksvej 26, 8660 Skanderborg Oktober 2009