HELPS VÆRKTØJSKASSE HJÆLPEMIDDEL TIL AT FREMME DEN FYSISKE SUNDHED HOS BEBOERE PÅ SOCIALPSYKIATRISKE BOFORMER - 1 -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELPS VÆRKTØJSKASSE HJÆLPEMIDDEL TIL AT FREMME DEN FYSISKE SUNDHED HOS BEBOERE PÅ SOCIALPSYKIATRISKE BOFORMER - 1 -"

Transkript

1 HELPS VÆRKTØJSKASSE HJÆLPEMIDDEL TIL AT FREMME DEN FYSISKE SUNDHED HOS BEBOERE PÅ SOCIALPSYKIATRISKE BOFORMER - 1 -

2 Public Domain Notice University of Ulm, Research Project HELPS, All rights reserved. Materialet i dette dokument må frit benyttes til brug og til undervisning. Dog skal materialet citeres korrekt, og det er ikke tilladt at reproducere materialet for kommerciel udnyttelse uden skriftlig tilladelse fra HELPS Coordinating Centre. Electronic adgang og information om bestilling af materiale Denne publikation kan downloades eller bestilles på: eller ring venligst til HELPS Centre på 49 (0) (Tysk, Engelsk). Anbefalet Citation The HELPS Toolkit. A toolkit for promoting the physical health of people with severe mental illness. Research Instrument developed in the framework of the HELPS Project HELPS er et projekt, der er støttet af Den Europæiske Kommission under Framework Programme Public Health. Contract No.: Project Coordinator Prof. Dr. Thomas Becker and PD Dr. Reinhold Kilian University of Ulm, Department of Psychiatry II, Germany. The HELPS Toolkit repræsenterer arbejdet af det multidisciplinære Europæiske HELPS Network, og er udviklet efter omhyggeligt undersøgelse og vurdering af den tilgængelige videnskab på området. HELPS Toolkit vil dog ikke fratage den enkelte bruger for et professionelt og individuelt ansvar for at tage beslutninger under hensyntagen til den enkelte patients unikke forhold. For mere information Om HELPS Hjælpemiddel besøg vores website: eller kontakt dit danske HELPS center. Coordinating Centre HELPS / Contact international Prisca Weiser - 2 -

3 University of Ulm Department of Psychiatry II BKH Günzburg Ludwig-Heilmeyer-Strasse Günzburg Germany Phone: 49 (0)8221/ Fax: 49 (0)8221/ Dansk Helps center Peter Hjorth Enheden for Psykiatrisk Forskning Aalborg Psykiatriske Sygehus Mølleparkvej Aalborg

4 1. INTRODUKTION 1.1 HELPS Projektet Baggrund: Mennesker med psykiatrisk sygdom har en større forekomst af fysisk sygdom og lever kortere end gennemsnittet. På trods af dette, mangler der viden på et europæisk niveau om, hvordan man kan reducere denne somatiske sygelighed og øgede dødelighed ved hjælp af adfærdsmæssige og strukturerede programmer. Metode/design: HELPS er et Europæisk multi disciplinært netværk, hvis formål er, at (i) indsamle relevant viden om fysisk sygdom hos mennesker med psykisk sygdom, (ii) identificere forebyggende sundheds tiltag i europæiske lande med hensyn til deres lokale forhold og (iii) identificere den bedste praksis på tværs af Europa. Kriteriet for den bedste praksis er viden om effekt af interventionsprogrammerne og deres effektivitet i daglig praksis, økonomiske omkostninger og grad af anvendelighed og egnethed til at blive implementeret i den daglige praksis i forskellige dele af sundhedsvæsenet på tværs af Europa. HELPS vil udvikle og implementere Værktøjskassen. Denne vil indeholde information og viden til at empower beboere og personale, og give mulighed for, at identificere de vigtigste risikofaktorer indenfor feltet. Således vil det vil være muligt at vælge en velegnet handling i den specifikke sundhedsstrategi. Hovedmetoden er (a) viden fra fagpersoner, (b) international litteratur gennemgang, (c) Delphi runder med eksperter fra de deltagende centre i Europa, og (d) fokus grupper med personale og beboere fra de involverede sociale psykiatriske boformer. Samtidigt er der dannet et multi disciplinært netværk fra de 15 deltagende europæiske lande, der arbejder koncentratet med problemstillingen. Et resultat af projektet er at brugen af værktøjskassen vil have en tydelig positiv effekt på den fysiske sundhed hos beboere på sociale psykiatriske boformer, såvel som blandt andre mennesker med psykiatriske sygdomme. Konklusion: En overordnet strategi med sundhedsfremme af fysisk art for mennesker med psykiatrisk sygdom må tage højde for adfærdsmæssige handlinger, de fysiske omgivelser og erhvervede sundhedsmæssige risikofaktorer. Et europæisk sundhedsfremmende værktøj må indeholde mulighed for forskellighed i psykiatrisk sygdom med stor spredning af fysiske sundhedsproblemer og sundhedsopfattelser og forskellige sundhedsrelaterede forhold og ressourcer, i de forskellige sundhedssystemer i Europa

5 1.2 Udvikling af den bedste intervention til fremme af den fysiske sundhed ved hjælp af HELPS Mennesker med psykiatrisk sygdom har en forhøjet risiko for fysiske sygdomme, og derfor er deres risiko for tidlig død forøget. Usund livsstil, leveomstændigheder, bivirkning fra medicin og mangel på opmærksomhed og behandling er en af hovedårsagerne til denne somatiske sygelighed. HELPS er udviklet for at hjælpe de professionelle sundhedsarbejdere indenfor psykiatrien med at skabe strukturer og sundhedsprogrammer. Disse kan øge motivationen for at bruge programmer til at ændre usund levevis i en sundere retning med intentionen at forebygge og reducere fysisk sygdom hos gruppen af mennesker med psykiatrisk sygdom. Desuden skal patienterne blive styrket i at håndtere deres dagligdag i retning mod en sundere livsstil. At forebygge og håndtere fysisk sygdom som konsekvens af usund livsstil er et kompleks problem uden lette løsninger. HELPS værktøjskasse giver anvisninger og praktiske informationer baseret på den nyeste viden. Sundhedsarbejdere der har direkte kontakt med patienter skal desuden være bevidst om faktorer, der påvirker den enkelte patient i at leve sundt og have en sund livsstil. Forhindringer for en sund livsstil skal undersøges. Mulige barrierer for sund livsstil kan være: Mangel på viden om hvilke faktorer i en usund livsstil, der påvirker helbredet (usund kost, manglende fysisk aktivitet, dårlig tandhygiejne, rygning og stort alkohol forbrug). Omgivelsernes indflydelse på muligheden for fysisk aktivitet. Det sociale liv, familie, venner og bekendte i nabolaget. Patienternes økonomiske situation. Mangel på evner på flere madder. Lavt selvværd

6 2. HELPS Værktøjskasse 2.1 Gennemgang af HELPS Værktøjskasse HELPS Værktøjskasse indeholder en række anvisninger, der skal hjælpe sundhedsarbejderen med at udvikle personlige strategier for deres patienter i arbejdet med at ændre og forbedre deres livsstil i en sundere retning. Desuden indeholder værktøjet vejledning til screening af patienternes sundhedsstatus, og en vurdering af usund livsstil og vaner i forhold til ernæring, fysisk aktivitet, rygning, alkohol, og tandhygiejne. HELPS værktøjet kan findes i individuel eller i gruppe form. I udførelsen af programmet arbejder den professionelle sammen med patienten med at finde de bedst egnede tiltag til den enkelte patient i forhold til at fremme sundhed. Der lægges stor vægt på, at empower patienterne til at kunne deltage aktivt i, at fremme deres individuelle ønsker og behov. De professionelle kan have forskellig klinisk og uddannelses mæssige baggrund som for eksempel, psykiatri psykologi, sygepleje, socialtpædagogik, og lignende. 2.2 Hvad indeholder HELPS Værktøjskasse? Du vil modtage handlings programmer, manualer, uddelings kopier og arbejdsark, screening og målings test, anbefalinger og information om intervention, såvel som spørgeskemaer til at måle og vurdere livsstil hos patienten. Spørgeskemaer : Kort spørgeskema for at måle og vurdere den nuværende status hos din patient indenfor emnerne - Ernæring - fysisk aktivitet - rygning - alkohol forbrug - mund og tand status, og mundhygiejne Vurderingerne vil hjælpe dig med at finde behov for intervention i de ovenfor nævnte emner. Screening og vurderings skema skal hjælpe den professionelle med at planlægge og måle den fysiske sundhed hos deres patienter. Interventions redskaber: - PROMOZIONE DELLA SALUTE FISICA: un intervento con i patient Psichiatrici (L. Burti, L. Berti) - MY HEALTH I CARE composite wholesome program for patients with severe mental illness (K. Lech) - Booklets for information purposes (P. Hjorth) - 6 -

7 - Motivational Interviewing with people with mental illness adapted to the fields of nutrition, physical activity, smoking cessation, and oral health and oral hygiene practice (P. Weiser) - Motivational Enhancement Therapy The MET Manual (Miller et al.) International Intervention Program og målings katalog giver dig et overblik over eksisterende interventionsprogrammer til at forbedre den fysiske sundhed. Det er en samling af informationer, publikationer og kontakt adresser fra arbejdet i Helps og i de 15 deltagende lande. Desuden indeholder kataloget resultater fra internationale studier fra hele verden. Spørgeskema om anvendeligheden af Helps Værktøjskasse Et spørgeskema til at måle hvorvidt værktøjet kan bruges efter hensigten. Dette spørgeskema indeholder forhold om accept af spørgeskema, og andre praktiske forhold ved brugen af spørgeskemaet. 2.3 Format af HELPS Værktøjskasse HELPS Interventionen kan læres enten individuelt eller gruppevis. Det afhænger helt af, hvad der passer bedst i den kliniske hverdag, og hvad der er mest velegnet for patienterne. Den individuelle tilgang til den enkelte patient kan være velegnet ved at tage specielle forhold i betragtning, planlægge og udføre indsatsen tilpasset den enkelte patients forudsætninger og behov. Fordelen ved gruppe baseret undervisning og intervention kan være social støtte og feedback fra medpatienter, flere gode ideer og endelig effekt af en positiv rollemodel. Gruppeundervisning kan også være mere økonomisk. Det er muligt at kombinere individuel og gruppe undervisning og træning. 2.4 Evaluering af HELPS Værktøjskasse Evaluering og proces mål kan give jer mulighed for på en objektiv og struktureret måde, at vurdere den leverede ydelse og en vurdering af, om de ønskede mål er opfyldt. Som en del af vores ønske om at forbedre HELPs værktøjskasse vil vi gerne give brugerne af værktøjet et spørgeskema: The HELPS Toolkit Feedback Questionnaire. Vi vil være glade for hjælpen og beder jer om at returnerede det udfyldte spørgeskema til det lokale Helps center. Spørgeskemaerne vil blive behandlet fortroligt og anonymt, hvis I ikke selv udfylder personoplysningerne i sidste del af spørgeskemaet

8 Spørgeskema (AQ) - 8 -

9 European Network for Promoting the Health of Residents in Psychiatric and Social Care Facilities [Vurdering af evnen til problemerkendelse; tema: ernæring og kostvaner] Kære deltager, Herunder er nogle udsagn fra andre beboere omkring deres kostvaner. For hvert udsagn bedes du tage stilling til, hvorvidt dette passer på dig og sætte ring om JA eller NEJ. 1. Har du nogensinde haft det dårligt med eller følt dig skyldig over dine kostvaner eller dårlig kost? JA NEJ 2. Har du nogensinde følt, at du burde ændre dine kostvaner? JA NEJ 3. Jeg nyder at spise, men nogle gange spiser jeg for meget. JA NEJ 4. Mine kostvaner eller min dårlige kost er indimellem et problem. JA NEJ 5. Det er kommet dertil, hvor jeg burde overveje at spise sundere. JA NEJ 6. Jeg har fysiske problemer som skyldes mine kostvaner og en dårlig kost. JA NEJ 7. Det ville øge mit fysiske velbefindende, hvis jeg nedsatte mit indtag JA NEJ af usunde fødevarer som f. eks slik, snacks osv. 8. Mine kostvaner og min dårlige kost gør skade på min krop. JA NEJ 9. Har andre mennesker irriteret dig ved at kritisere dit indtag eller JA NEJ dine kostvaner? 10. Det ville være godt for min krop, hvis jeg begyndte at spise sundere. JA NEJ Tak for din medvirken! ***************************************************** Anvendelse Et enkelt JA indikerer en risiko for usunde kostvaner og/eller helbredsproblemer der skyldes dårlig kost. Mere end ét JA indikerer en stor sandsynlighed for ovennævnte problemer.

10 European Network for Promoting the Health of Residents in Psychiatric and Social Care Facilities [Vurdering af evnen til problemerkendelse; tema: fysisk aktivitet, motion og stillesiddende livsstil] Kære deltager, Herunder er nogle udsagn fra andre beboere omkring deres fysiske aktivitetsniveau og stillesiddende livsstil. For hvert udsagn bedes du tage stilling til, hvorvidt dette passer på dig og sætte ring om JA eller NEJ. 1. Har du nogensinde haft det dårligt med eller følt dig JA NEJ skyldig over at have en stillesiddende livsstil eller at være fysisk inaktiv? 2. Har du nogensinde følt, at du burde være mere fysisk aktiv? JA NEJ 3. Jeg nyder min stillesiddende livsstil, men jeg får for lidt motion. JA NEJ 4. Min stillesiddende livsstil eller fysiske inaktivitet er indimellem et problem. JA NEJ 5. Det er kommet dertil, hvor jeg burde overveje at være mere fysisk JA NEJ aktiv og blive mere sporty. 6. Jeg har fysiske problemer som skyldes min stillesiddende livsstil. JA NEJ 7. Det ville øge mit fysiske velbefindende, hvis jeg var mere fysisk aktiv. JA NEJ 8. Min stillesiddende livsstil og min fysiske inaktivitet gør skade på min krop. JA NEJ 9. Har andre mennesker irriteret dig ved at kritisere din stillesiddende JA NEJ livsstil? 10. Det ville være godt for min krop, hvis jeg begyndte at være JA NEJ mere fysisk aktiv. Tak for din medvirken! ***************************************************** Anvendelse Et enkelt JA indikerer en risiko for helbredsproblemer som skyldes en stillesiddende livsstil og fysisk inaktivitet. Mere end ét JA indikerer en stor sandsynlighed for ovennævnte problemer.

11 European Network for Promoting the Health of Residents in Psychiatric and Social Care Facilities [Vurdering af evnen til problemerkendelse; tema: tobaksforbrug og rygning] Kære deltager, Herunder er nogle udsagn fra andre beboere omkring deres tobaksforbrug og rygevaner. For hvert udsagn bedes du tage stilling til, hvorvidt dette passer på dig og sætte ring om JA eller NEJ. 1. Har du nogensinde haft det dårligt med eller følt dig skyldig over dit tobaksforbrug eller dine rygevaner? JA NEJ 2. Har du nogensinde følt, at du burde sætte dit tobaksforbrug ned? JA NEJ 3. Jeg nyder at ryge, men nogle gange ryger jeg for meget. JA NEJ 4. Mit tobaksforbrug og mine rygevaner er indimellem et problem. JA NEJ 5. Det er kommet dertil, hvor jeg burde overveje at ryge færre cigaretter. JA NEJ 6. Jeg har fysiske problemer som skyldes mit tobaksforbrug. JA NEJ 7. Det ville øge mit fysiske velbefindende, hvis jeg nedsatte mit tobaksforbrug. JA NEJ 8. Mit tobaksforbrug og mine rygevaner gør skade på min krop. JA NEJ 9. Har andre mennesker irriteret dig ved at kritisere dit tobaksforbrug JA NEJ eller rygevaner? 10. Det ville være godt for min krop, hvis jeg begyndte at ryge færre JA NEJ cigaretter. Tak for din medvirken. ***************************************************** Anvendelse Et enkelt JA indikerer en risiko for problemer med misbrug og/eller afhængighed af tobak. Mere end ét JA indikerer en stor sandsynlighed for ovennævnte problemer.

12 European Network for Promoting the Health of Residents in Psychiatric and Social Care Facilities [Vurdering af evnen til problemerkendelse; tema: alkoholforbrug og drikkevaner] Kære deltager, Herunder er nogle udsagn fra andre beboere omkring deres alkoholforbrug og deres vaner i forbindelse med alkoholindtag. For hvert udsagn bedes du tage stilling til, hvorvidt dette passer på dig og sætte ring om JA eller NEJ. 1. Har du nogensinde haft det dårligt med eller følt dig skyldig over JA NEJ at drikke? 2. Har du nogensinde følt, at du burde sætte dit alkoholforbrug ned? JA NEJ 3. Jeg nyder at drikke, men nogle gange drikker jeg for meget. JA NEJ 4. Det er indimellem et problem, at jeg drikker. JA NEJ 5. Det er kommet dertil, hvor jeg burde overveje at drikke mindre. JA NEJ 6. Jeg har fysiske problemer som skyldes mit alkoholforbrug. JA NEJ 7. Det ville øge mit fysiske velbefindende, hvis jeg nedsatte mit JA NEJ alkoholforbrug. 8. Mit alkoholforbrug gør skade på min krop. JA NEJ 9. Har andre mennesker irriteret dig ved at kritisere dit alkoholforbrug? JA NEJ 10. Det ville være godt for min krop, hvis jeg begyndte at drikke JA NEJ mindre alkohol. Tak for din medvirken! ***************************************************** Anvendelse Et enkelt JA indikerer en risiko for et usundt alkoholindtag, misbrug og/eller afhængighed af alkohol. Mere end ét JA indikerer en stor sandsynlighed for ovennævnte problemer.

13 European Network for Promoting the Health of Residents in Psychiatric and Social Care Facilities [Vurdering af evnen til problemerkendelse; tema: tandstatus og mundhygiejne] Kære deltager, Herunder er nogle udsagn fra andre beboere omkring deres tandstatus og mundhygiejne. For hvert udsagn bedes du tage stilling til, hvorvidt dette passer på dig og sætte ring om JA eller NEJ. 1. Har du nogensinde haft det dårligt med eller følt dig skyldig JA NEJ over din tandstatus eller din mundhygiejne? 2. Har du nogensinde følt, at du burde forbedre din mundhygiejne? JA NEJ 3. Jeg udfører mundhygiejne, men indimellem forsømmer jeg det i JA NEJ dagevis eller ugevis. 4. Min mundhygiejne er indimellem et problem. JA NEJ 5. Det er kommet dertil, hvor jeg bør have fokus på min mundhygiejne JA NEJ og mine tænders sundhed. 6. Jeg har fysiske problemer som skyldes min dårlige mundhygiejne. JA NEJ 7. Det ville øge mit fysiske velbefindende, hvis jeg forbedrede min JA NEJ mundhygiejne. 8. Min dårlige mundhygiejne gør skade på min krop. JA NEJ 9. Har andre mennesker irriteret dig ved at kritisere din mundhygiejne JA NEJ eller dinedårlige tænder? 10. Det ville være godt for min krop, hvis jeg tog fat på at forbedre JA NEJ min mundhygiejne. Tak for din medvirken! ***************************************************** Anvendelse Et enkelt JA indikerer en risiko for fysiske problemer som skyldes dårlig mundhygiejne eller dårlig tandstatus. Mere end ét JA indikerer en stor sandsynlighed for ovennævnte problemer.

14 Screening og monitorerings ark

15 European Network for Promoting the Health of Residents in Psychiatric and Social Care Facilities Beboerens navn: Medicin: Dato start: Personlig og familie historie for psykiske problemer (klinisk interview, start): Vægt/ BMI Dato Score Dato Score Talje mål i navle niveau Dato Score Dato Score Blodtryk Dato Score Dato Score Faste Plasma Glucose Dato Score Dato Score Faste Lipid Profil Dato

16 Score Dato Score Rekommendationer for Screening og Monitoring Personlig/ family historie Vægt øgning Start måned1 måned2 måned3 måned4 måned5 måned6 måned7 måned8 måned9 måned10 måned11 Måned 12 Vægt / BMI Talje mål Diabetes Faste plasma glucose glucose Hjetrte kar sygdom Blodtryk EKG QTc interval Hyperlipidemia Faste lipid profile Total cholesterol HDL LDL Triglycerides Hyperprolactinemia Serum prolactin Hepatitis Lever funktion Rygning Klinisk interview Lunge røntgen Sexual funktion Klinisk interview Tand status Undersøgelse hos tandlæge Hud symptomer Inspektion Medicinske bivirkninger (extrapyramidal bivirkninger og tardive dyskinesia) Neurological undersøgelse for EPS Neurological undersøgelse for TD Start måned 1 Måned 2 Måned 3 Måned 4 måned5 måned6 måned7 måned8 Måned 9 måned10 måned11 måned2

17 HELPS MI Fysisk aktivitet Hvordan er dit fysiske aktivitetsniveau? Hvor ofte gør du følgende (aldrig, nogle gange, ofte) taler med din læge om dit fysiske aktivitetsniveau? finder måder at få mere fysisk aktivitet ind i din hverdag på: tager trapperne i stedet for elevatoren, parkerer længere væk og går det sidste stykke? laver aktiviteter, hvor du bruger de store muskelgrupper, og som gør dig forpustet i mindst 20 minutter ad gangen 3 gange om ugen? overvejer nye grunde til at være fysisk aktiv: samværet med andre, muligheden for at blive inspireret, en måde at opleve naturen på? prøver en ny fysisk aktivitet, f. eks.: gå en tur, tage trapperne, gymnastik, svømning, dans, yoga, havearbejde, rulleskøjter? vælger aktiviteter, som passer til din krops styrker og begrænsninger? er opmærksom på din krop og afbryder træningen, hvis du føler dig svag, stakåndet eller får kvalme? Hvis du har svaret ofte til de fleste af spørgsmålene, er det rigtig godt! Hvis du har svaret aldrig eller nogle gange til de fleste af spørgsmålene, er der mulighed for at forbedre dit fysiske aktivitetsniveau. Hvor kunne du tænke dig at starte?

18 HELPS MI Fysisk aktivitet Hvor stor tiltro har du til, at det kan lade sig gøre at ændre adfærd? Navn: Dato: Hvor sikker er du på en skala fra 1 til 10 på, at du kan ændre adfærd? Jeg er slet ikke sikker Jeg er helt sikker

19 HELPS MI Fysisk aktivitet Hvor parat er du til at ændre adfærd? Navn: Dato: Fysisk aktivitet Jeg er ikke parat Jeg ved det ikke Jeg er parat

20 HELPS MI Fysisk aktivitet AFVEJNING AF BESLUTNINGER Når du skal træffe en beslutning, må du først afveje dine muligheder. Det gør du ved at holde de forskellige muligheders fordele og ulemper op mod hinanden. Du har muligvis været fysisk inaktiv indtil nu, fordi du har ment, at fordelene ved en stillesiddende livsstil overstiger den fysiske udfordring, som er knyttet til sport og motion. At afveje muligheder og træffe beslutninger involverer personlige valg, nemlig dine valg. KONSEKVENSER Ændring af din stillesiddende adfærd har nogle konsekvenser, som kan være både positive og negative. Eksempelvis kan en stillesiddende livsstil på kort sigt dæmpe følelsen af emotionel stress, mens den på lang sigt kan have negativ indvirkning på dit fysiske helbred. Mange er i stand til på egen hånd at ændre deres stillesiddende adfærd og på spørgsmålet om, hvad der fik dem til at ændre sig, er svaret ofte, at de ganske enkelt havde tænkt over tingene. Ofte fører det at have taget en beslutning til handling, fordi man inden den endelige beslutning tages har overvejet de konsekvenser, ændringen vil medføre. Dette er netop, hvad du kan gøre! Forestil dig en vægtskål med ulemperne ved din manglende motion på den ene side og fordelene ved at begynde at dyrke motion på den anden side.

21 HELPS MI Fysisk aktivitet Hvis fordele og ulemper vejer lige tungt, er der ingen grund til forandring. Hvis du derimod fortsætter med at lægge lodder på den ene side af vægten, vil der opstå ubalance. For at ændre din adfærd skal vægten altså tippes. Du må derfor foretage en personlig evaluering af din stillesiddende livsstil, som får fordelene ved at begynde at dyrke motion til at veje tungere end ulemperne ved din manglende motion. På den måde tipper vægten, og du baner vejen for forandring. Denne proces kaldes beslutningsbalancering. Vi gør det hele tiden: holder for og imod ved givne forandringer op mod hinanden, eksempelvis hvad angår jobsituation og forholdet til andre mennesker. At træffe en beslutning om at øge sin fysiske aktivitet er det samme som at træffe beslutninger om andre dele af dit liv. OVERVEJELSER OMKRING DIN STILLESIDDENDE LIVSSTIL OG MANGEL PÅ MOTION Når du gør dig overvejelser om din stillesiddende livsstil og mangel på motion, så spørg dig selv: Hvad kan jeg vinde, og hvad kan jeg tabe ved at fortsætte min stillesiddende livsstil? Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet i mit liv? På et tidspunkt har du måske oplevet nogle fordele ved din stillesiddende livsstil og mangel på motion en følelse af at passe ind sammen med

22 HELPS MI Fysisk aktivitet andre, som ikke brød sig om fysisk aktivitet og sport, men foretrak afslapning. Når du læser dette, er du imidlertid i gang med at genoverveje disse fordele og fokusere på ulemperne ved denne adfærd. BESLUTNING OM FORANDRING Det kan hjælpe dig med at afklare dine tanker omkring stillesiddende livsstil og mangel på motion at lave en liste over fordele og ulemper. Denne øvelse er ment som en hjælp til at overveje, hvad din beslutning om forandring indebærer. Husk på, at det er din beslutning at ændre din adfærd! Kun du kan bestemme, hvad der skal til for at tippe vægten og iværksætte en forandring. Gode ting ved din nuværende, stillesiddende livsstil og mangel på motion Dårlige ting ved din nuværende, stillesiddende livsstil og mangel på motion

23 HELPS MI Fysisk aktivitet Min plan for ændring af adfærd - faldgruber og forhindringer Navn: Dato: Jeg vil ændre følgende adfærd: Nogle mulige faldgruber og forhindringer, som kan gøre det vanskeligt for mig at ændre adfærd: Hvordan kan jeg håndtere disse faldgruber og forhindringer?

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010:

Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Program: Landskursus i Addiktiv Sygepleje 8. november 2010: Præsentation: Vivian Kjær, afd.spl, Heroinklinikken, KABS Sundhedsfaglig behandling i KABS Historien bag den sundhedsfaglige behandling Opbygningen

Læs mere

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? 1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere