HELPS VÆRKTØJSKASSE HJÆLPEMIDDEL TIL AT FREMME DEN FYSISKE SUNDHED HOS BEBOERE PÅ SOCIALPSYKIATRISKE BOFORMER - 1 -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELPS VÆRKTØJSKASSE HJÆLPEMIDDEL TIL AT FREMME DEN FYSISKE SUNDHED HOS BEBOERE PÅ SOCIALPSYKIATRISKE BOFORMER - 1 -"

Transkript

1 HELPS VÆRKTØJSKASSE HJÆLPEMIDDEL TIL AT FREMME DEN FYSISKE SUNDHED HOS BEBOERE PÅ SOCIALPSYKIATRISKE BOFORMER - 1 -

2 Public Domain Notice University of Ulm, Research Project HELPS, All rights reserved. Materialet i dette dokument må frit benyttes til brug og til undervisning. Dog skal materialet citeres korrekt, og det er ikke tilladt at reproducere materialet for kommerciel udnyttelse uden skriftlig tilladelse fra HELPS Coordinating Centre. Electronic adgang og information om bestilling af materiale Denne publikation kan downloades eller bestilles på: eller ring venligst til HELPS Centre på 49 (0) (Tysk, Engelsk). Anbefalet Citation The HELPS Toolkit. A toolkit for promoting the physical health of people with severe mental illness. Research Instrument developed in the framework of the HELPS Project HELPS er et projekt, der er støttet af Den Europæiske Kommission under Framework Programme Public Health. Contract No.: Project Coordinator Prof. Dr. Thomas Becker and PD Dr. Reinhold Kilian University of Ulm, Department of Psychiatry II, Germany. The HELPS Toolkit repræsenterer arbejdet af det multidisciplinære Europæiske HELPS Network, og er udviklet efter omhyggeligt undersøgelse og vurdering af den tilgængelige videnskab på området. HELPS Toolkit vil dog ikke fratage den enkelte bruger for et professionelt og individuelt ansvar for at tage beslutninger under hensyntagen til den enkelte patients unikke forhold. For mere information Om HELPS Hjælpemiddel besøg vores website: eller kontakt dit danske HELPS center. Coordinating Centre HELPS / Contact international Prisca Weiser - 2 -

3 University of Ulm Department of Psychiatry II BKH Günzburg Ludwig-Heilmeyer-Strasse Günzburg Germany Phone: 49 (0)8221/ Fax: 49 (0)8221/ Dansk Helps center Peter Hjorth Enheden for Psykiatrisk Forskning Aalborg Psykiatriske Sygehus Mølleparkvej Aalborg

4 1. INTRODUKTION 1.1 HELPS Projektet Baggrund: Mennesker med psykiatrisk sygdom har en større forekomst af fysisk sygdom og lever kortere end gennemsnittet. På trods af dette, mangler der viden på et europæisk niveau om, hvordan man kan reducere denne somatiske sygelighed og øgede dødelighed ved hjælp af adfærdsmæssige og strukturerede programmer. Metode/design: HELPS er et Europæisk multi disciplinært netværk, hvis formål er, at (i) indsamle relevant viden om fysisk sygdom hos mennesker med psykisk sygdom, (ii) identificere forebyggende sundheds tiltag i europæiske lande med hensyn til deres lokale forhold og (iii) identificere den bedste praksis på tværs af Europa. Kriteriet for den bedste praksis er viden om effekt af interventionsprogrammerne og deres effektivitet i daglig praksis, økonomiske omkostninger og grad af anvendelighed og egnethed til at blive implementeret i den daglige praksis i forskellige dele af sundhedsvæsenet på tværs af Europa. HELPS vil udvikle og implementere Værktøjskassen. Denne vil indeholde information og viden til at empower beboere og personale, og give mulighed for, at identificere de vigtigste risikofaktorer indenfor feltet. Således vil det vil være muligt at vælge en velegnet handling i den specifikke sundhedsstrategi. Hovedmetoden er (a) viden fra fagpersoner, (b) international litteratur gennemgang, (c) Delphi runder med eksperter fra de deltagende centre i Europa, og (d) fokus grupper med personale og beboere fra de involverede sociale psykiatriske boformer. Samtidigt er der dannet et multi disciplinært netværk fra de 15 deltagende europæiske lande, der arbejder koncentratet med problemstillingen. Et resultat af projektet er at brugen af værktøjskassen vil have en tydelig positiv effekt på den fysiske sundhed hos beboere på sociale psykiatriske boformer, såvel som blandt andre mennesker med psykiatriske sygdomme. Konklusion: En overordnet strategi med sundhedsfremme af fysisk art for mennesker med psykiatrisk sygdom må tage højde for adfærdsmæssige handlinger, de fysiske omgivelser og erhvervede sundhedsmæssige risikofaktorer. Et europæisk sundhedsfremmende værktøj må indeholde mulighed for forskellighed i psykiatrisk sygdom med stor spredning af fysiske sundhedsproblemer og sundhedsopfattelser og forskellige sundhedsrelaterede forhold og ressourcer, i de forskellige sundhedssystemer i Europa

5 1.2 Udvikling af den bedste intervention til fremme af den fysiske sundhed ved hjælp af HELPS Mennesker med psykiatrisk sygdom har en forhøjet risiko for fysiske sygdomme, og derfor er deres risiko for tidlig død forøget. Usund livsstil, leveomstændigheder, bivirkning fra medicin og mangel på opmærksomhed og behandling er en af hovedårsagerne til denne somatiske sygelighed. HELPS er udviklet for at hjælpe de professionelle sundhedsarbejdere indenfor psykiatrien med at skabe strukturer og sundhedsprogrammer. Disse kan øge motivationen for at bruge programmer til at ændre usund levevis i en sundere retning med intentionen at forebygge og reducere fysisk sygdom hos gruppen af mennesker med psykiatrisk sygdom. Desuden skal patienterne blive styrket i at håndtere deres dagligdag i retning mod en sundere livsstil. At forebygge og håndtere fysisk sygdom som konsekvens af usund livsstil er et kompleks problem uden lette løsninger. HELPS værktøjskasse giver anvisninger og praktiske informationer baseret på den nyeste viden. Sundhedsarbejdere der har direkte kontakt med patienter skal desuden være bevidst om faktorer, der påvirker den enkelte patient i at leve sundt og have en sund livsstil. Forhindringer for en sund livsstil skal undersøges. Mulige barrierer for sund livsstil kan være: Mangel på viden om hvilke faktorer i en usund livsstil, der påvirker helbredet (usund kost, manglende fysisk aktivitet, dårlig tandhygiejne, rygning og stort alkohol forbrug). Omgivelsernes indflydelse på muligheden for fysisk aktivitet. Det sociale liv, familie, venner og bekendte i nabolaget. Patienternes økonomiske situation. Mangel på evner på flere madder. Lavt selvværd

6 2. HELPS Værktøjskasse 2.1 Gennemgang af HELPS Værktøjskasse HELPS Værktøjskasse indeholder en række anvisninger, der skal hjælpe sundhedsarbejderen med at udvikle personlige strategier for deres patienter i arbejdet med at ændre og forbedre deres livsstil i en sundere retning. Desuden indeholder værktøjet vejledning til screening af patienternes sundhedsstatus, og en vurdering af usund livsstil og vaner i forhold til ernæring, fysisk aktivitet, rygning, alkohol, og tandhygiejne. HELPS værktøjet kan findes i individuel eller i gruppe form. I udførelsen af programmet arbejder den professionelle sammen med patienten med at finde de bedst egnede tiltag til den enkelte patient i forhold til at fremme sundhed. Der lægges stor vægt på, at empower patienterne til at kunne deltage aktivt i, at fremme deres individuelle ønsker og behov. De professionelle kan have forskellig klinisk og uddannelses mæssige baggrund som for eksempel, psykiatri psykologi, sygepleje, socialtpædagogik, og lignende. 2.2 Hvad indeholder HELPS Værktøjskasse? Du vil modtage handlings programmer, manualer, uddelings kopier og arbejdsark, screening og målings test, anbefalinger og information om intervention, såvel som spørgeskemaer til at måle og vurdere livsstil hos patienten. Spørgeskemaer : Kort spørgeskema for at måle og vurdere den nuværende status hos din patient indenfor emnerne - Ernæring - fysisk aktivitet - rygning - alkohol forbrug - mund og tand status, og mundhygiejne Vurderingerne vil hjælpe dig med at finde behov for intervention i de ovenfor nævnte emner. Screening og vurderings skema skal hjælpe den professionelle med at planlægge og måle den fysiske sundhed hos deres patienter. Interventions redskaber: - PROMOZIONE DELLA SALUTE FISICA: un intervento con i patient Psichiatrici (L. Burti, L. Berti) - MY HEALTH I CARE composite wholesome program for patients with severe mental illness (K. Lech) - Booklets for information purposes (P. Hjorth) - 6 -

7 - Motivational Interviewing with people with mental illness adapted to the fields of nutrition, physical activity, smoking cessation, and oral health and oral hygiene practice (P. Weiser) - Motivational Enhancement Therapy The MET Manual (Miller et al.) International Intervention Program og målings katalog giver dig et overblik over eksisterende interventionsprogrammer til at forbedre den fysiske sundhed. Det er en samling af informationer, publikationer og kontakt adresser fra arbejdet i Helps og i de 15 deltagende lande. Desuden indeholder kataloget resultater fra internationale studier fra hele verden. Spørgeskema om anvendeligheden af Helps Værktøjskasse Et spørgeskema til at måle hvorvidt værktøjet kan bruges efter hensigten. Dette spørgeskema indeholder forhold om accept af spørgeskema, og andre praktiske forhold ved brugen af spørgeskemaet. 2.3 Format af HELPS Værktøjskasse HELPS Interventionen kan læres enten individuelt eller gruppevis. Det afhænger helt af, hvad der passer bedst i den kliniske hverdag, og hvad der er mest velegnet for patienterne. Den individuelle tilgang til den enkelte patient kan være velegnet ved at tage specielle forhold i betragtning, planlægge og udføre indsatsen tilpasset den enkelte patients forudsætninger og behov. Fordelen ved gruppe baseret undervisning og intervention kan være social støtte og feedback fra medpatienter, flere gode ideer og endelig effekt af en positiv rollemodel. Gruppeundervisning kan også være mere økonomisk. Det er muligt at kombinere individuel og gruppe undervisning og træning. 2.4 Evaluering af HELPS Værktøjskasse Evaluering og proces mål kan give jer mulighed for på en objektiv og struktureret måde, at vurdere den leverede ydelse og en vurdering af, om de ønskede mål er opfyldt. Som en del af vores ønske om at forbedre HELPs værktøjskasse vil vi gerne give brugerne af værktøjet et spørgeskema: The HELPS Toolkit Feedback Questionnaire. Vi vil være glade for hjælpen og beder jer om at returnerede det udfyldte spørgeskema til det lokale Helps center. Spørgeskemaerne vil blive behandlet fortroligt og anonymt, hvis I ikke selv udfylder personoplysningerne i sidste del af spørgeskemaet

8 Spørgeskema (AQ) - 8 -

9 European Network for Promoting the Health of Residents in Psychiatric and Social Care Facilities [Vurdering af evnen til problemerkendelse; tema: ernæring og kostvaner] Kære deltager, Herunder er nogle udsagn fra andre beboere omkring deres kostvaner. For hvert udsagn bedes du tage stilling til, hvorvidt dette passer på dig og sætte ring om JA eller NEJ. 1. Har du nogensinde haft det dårligt med eller følt dig skyldig over dine kostvaner eller dårlig kost? JA NEJ 2. Har du nogensinde følt, at du burde ændre dine kostvaner? JA NEJ 3. Jeg nyder at spise, men nogle gange spiser jeg for meget. JA NEJ 4. Mine kostvaner eller min dårlige kost er indimellem et problem. JA NEJ 5. Det er kommet dertil, hvor jeg burde overveje at spise sundere. JA NEJ 6. Jeg har fysiske problemer som skyldes mine kostvaner og en dårlig kost. JA NEJ 7. Det ville øge mit fysiske velbefindende, hvis jeg nedsatte mit indtag JA NEJ af usunde fødevarer som f. eks slik, snacks osv. 8. Mine kostvaner og min dårlige kost gør skade på min krop. JA NEJ 9. Har andre mennesker irriteret dig ved at kritisere dit indtag eller JA NEJ dine kostvaner? 10. Det ville være godt for min krop, hvis jeg begyndte at spise sundere. JA NEJ Tak for din medvirken! ***************************************************** Anvendelse Et enkelt JA indikerer en risiko for usunde kostvaner og/eller helbredsproblemer der skyldes dårlig kost. Mere end ét JA indikerer en stor sandsynlighed for ovennævnte problemer.

10 European Network for Promoting the Health of Residents in Psychiatric and Social Care Facilities [Vurdering af evnen til problemerkendelse; tema: fysisk aktivitet, motion og stillesiddende livsstil] Kære deltager, Herunder er nogle udsagn fra andre beboere omkring deres fysiske aktivitetsniveau og stillesiddende livsstil. For hvert udsagn bedes du tage stilling til, hvorvidt dette passer på dig og sætte ring om JA eller NEJ. 1. Har du nogensinde haft det dårligt med eller følt dig JA NEJ skyldig over at have en stillesiddende livsstil eller at være fysisk inaktiv? 2. Har du nogensinde følt, at du burde være mere fysisk aktiv? JA NEJ 3. Jeg nyder min stillesiddende livsstil, men jeg får for lidt motion. JA NEJ 4. Min stillesiddende livsstil eller fysiske inaktivitet er indimellem et problem. JA NEJ 5. Det er kommet dertil, hvor jeg burde overveje at være mere fysisk JA NEJ aktiv og blive mere sporty. 6. Jeg har fysiske problemer som skyldes min stillesiddende livsstil. JA NEJ 7. Det ville øge mit fysiske velbefindende, hvis jeg var mere fysisk aktiv. JA NEJ 8. Min stillesiddende livsstil og min fysiske inaktivitet gør skade på min krop. JA NEJ 9. Har andre mennesker irriteret dig ved at kritisere din stillesiddende JA NEJ livsstil? 10. Det ville være godt for min krop, hvis jeg begyndte at være JA NEJ mere fysisk aktiv. Tak for din medvirken! ***************************************************** Anvendelse Et enkelt JA indikerer en risiko for helbredsproblemer som skyldes en stillesiddende livsstil og fysisk inaktivitet. Mere end ét JA indikerer en stor sandsynlighed for ovennævnte problemer.

11 European Network for Promoting the Health of Residents in Psychiatric and Social Care Facilities [Vurdering af evnen til problemerkendelse; tema: tobaksforbrug og rygning] Kære deltager, Herunder er nogle udsagn fra andre beboere omkring deres tobaksforbrug og rygevaner. For hvert udsagn bedes du tage stilling til, hvorvidt dette passer på dig og sætte ring om JA eller NEJ. 1. Har du nogensinde haft det dårligt med eller følt dig skyldig over dit tobaksforbrug eller dine rygevaner? JA NEJ 2. Har du nogensinde følt, at du burde sætte dit tobaksforbrug ned? JA NEJ 3. Jeg nyder at ryge, men nogle gange ryger jeg for meget. JA NEJ 4. Mit tobaksforbrug og mine rygevaner er indimellem et problem. JA NEJ 5. Det er kommet dertil, hvor jeg burde overveje at ryge færre cigaretter. JA NEJ 6. Jeg har fysiske problemer som skyldes mit tobaksforbrug. JA NEJ 7. Det ville øge mit fysiske velbefindende, hvis jeg nedsatte mit tobaksforbrug. JA NEJ 8. Mit tobaksforbrug og mine rygevaner gør skade på min krop. JA NEJ 9. Har andre mennesker irriteret dig ved at kritisere dit tobaksforbrug JA NEJ eller rygevaner? 10. Det ville være godt for min krop, hvis jeg begyndte at ryge færre JA NEJ cigaretter. Tak for din medvirken. ***************************************************** Anvendelse Et enkelt JA indikerer en risiko for problemer med misbrug og/eller afhængighed af tobak. Mere end ét JA indikerer en stor sandsynlighed for ovennævnte problemer.

12 European Network for Promoting the Health of Residents in Psychiatric and Social Care Facilities [Vurdering af evnen til problemerkendelse; tema: alkoholforbrug og drikkevaner] Kære deltager, Herunder er nogle udsagn fra andre beboere omkring deres alkoholforbrug og deres vaner i forbindelse med alkoholindtag. For hvert udsagn bedes du tage stilling til, hvorvidt dette passer på dig og sætte ring om JA eller NEJ. 1. Har du nogensinde haft det dårligt med eller følt dig skyldig over JA NEJ at drikke? 2. Har du nogensinde følt, at du burde sætte dit alkoholforbrug ned? JA NEJ 3. Jeg nyder at drikke, men nogle gange drikker jeg for meget. JA NEJ 4. Det er indimellem et problem, at jeg drikker. JA NEJ 5. Det er kommet dertil, hvor jeg burde overveje at drikke mindre. JA NEJ 6. Jeg har fysiske problemer som skyldes mit alkoholforbrug. JA NEJ 7. Det ville øge mit fysiske velbefindende, hvis jeg nedsatte mit JA NEJ alkoholforbrug. 8. Mit alkoholforbrug gør skade på min krop. JA NEJ 9. Har andre mennesker irriteret dig ved at kritisere dit alkoholforbrug? JA NEJ 10. Det ville være godt for min krop, hvis jeg begyndte at drikke JA NEJ mindre alkohol. Tak for din medvirken! ***************************************************** Anvendelse Et enkelt JA indikerer en risiko for et usundt alkoholindtag, misbrug og/eller afhængighed af alkohol. Mere end ét JA indikerer en stor sandsynlighed for ovennævnte problemer.

13 European Network for Promoting the Health of Residents in Psychiatric and Social Care Facilities [Vurdering af evnen til problemerkendelse; tema: tandstatus og mundhygiejne] Kære deltager, Herunder er nogle udsagn fra andre beboere omkring deres tandstatus og mundhygiejne. For hvert udsagn bedes du tage stilling til, hvorvidt dette passer på dig og sætte ring om JA eller NEJ. 1. Har du nogensinde haft det dårligt med eller følt dig skyldig JA NEJ over din tandstatus eller din mundhygiejne? 2. Har du nogensinde følt, at du burde forbedre din mundhygiejne? JA NEJ 3. Jeg udfører mundhygiejne, men indimellem forsømmer jeg det i JA NEJ dagevis eller ugevis. 4. Min mundhygiejne er indimellem et problem. JA NEJ 5. Det er kommet dertil, hvor jeg bør have fokus på min mundhygiejne JA NEJ og mine tænders sundhed. 6. Jeg har fysiske problemer som skyldes min dårlige mundhygiejne. JA NEJ 7. Det ville øge mit fysiske velbefindende, hvis jeg forbedrede min JA NEJ mundhygiejne. 8. Min dårlige mundhygiejne gør skade på min krop. JA NEJ 9. Har andre mennesker irriteret dig ved at kritisere din mundhygiejne JA NEJ eller dinedårlige tænder? 10. Det ville være godt for min krop, hvis jeg tog fat på at forbedre JA NEJ min mundhygiejne. Tak for din medvirken! ***************************************************** Anvendelse Et enkelt JA indikerer en risiko for fysiske problemer som skyldes dårlig mundhygiejne eller dårlig tandstatus. Mere end ét JA indikerer en stor sandsynlighed for ovennævnte problemer.

14 Screening og monitorerings ark

15 European Network for Promoting the Health of Residents in Psychiatric and Social Care Facilities Beboerens navn: Medicin: Dato start: Personlig og familie historie for psykiske problemer (klinisk interview, start): Vægt/ BMI Dato Score Dato Score Talje mål i navle niveau Dato Score Dato Score Blodtryk Dato Score Dato Score Faste Plasma Glucose Dato Score Dato Score Faste Lipid Profil Dato

16 Score Dato Score Rekommendationer for Screening og Monitoring Personlig/ family historie Vægt øgning Start måned1 måned2 måned3 måned4 måned5 måned6 måned7 måned8 måned9 måned10 måned11 Måned 12 Vægt / BMI Talje mål Diabetes Faste plasma glucose glucose Hjetrte kar sygdom Blodtryk EKG QTc interval Hyperlipidemia Faste lipid profile Total cholesterol HDL LDL Triglycerides Hyperprolactinemia Serum prolactin Hepatitis Lever funktion Rygning Klinisk interview Lunge røntgen Sexual funktion Klinisk interview Tand status Undersøgelse hos tandlæge Hud symptomer Inspektion Medicinske bivirkninger (extrapyramidal bivirkninger og tardive dyskinesia) Neurological undersøgelse for EPS Neurological undersøgelse for TD Start måned 1 Måned 2 Måned 3 Måned 4 måned5 måned6 måned7 måned8 Måned 9 måned10 måned11 måned2

17 HELPS MI Fysisk aktivitet Hvordan er dit fysiske aktivitetsniveau? Hvor ofte gør du følgende (aldrig, nogle gange, ofte) taler med din læge om dit fysiske aktivitetsniveau? finder måder at få mere fysisk aktivitet ind i din hverdag på: tager trapperne i stedet for elevatoren, parkerer længere væk og går det sidste stykke? laver aktiviteter, hvor du bruger de store muskelgrupper, og som gør dig forpustet i mindst 20 minutter ad gangen 3 gange om ugen? overvejer nye grunde til at være fysisk aktiv: samværet med andre, muligheden for at blive inspireret, en måde at opleve naturen på? prøver en ny fysisk aktivitet, f. eks.: gå en tur, tage trapperne, gymnastik, svømning, dans, yoga, havearbejde, rulleskøjter? vælger aktiviteter, som passer til din krops styrker og begrænsninger? er opmærksom på din krop og afbryder træningen, hvis du føler dig svag, stakåndet eller får kvalme? Hvis du har svaret ofte til de fleste af spørgsmålene, er det rigtig godt! Hvis du har svaret aldrig eller nogle gange til de fleste af spørgsmålene, er der mulighed for at forbedre dit fysiske aktivitetsniveau. Hvor kunne du tænke dig at starte?

18 HELPS MI Fysisk aktivitet Hvor stor tiltro har du til, at det kan lade sig gøre at ændre adfærd? Navn: Dato: Hvor sikker er du på en skala fra 1 til 10 på, at du kan ændre adfærd? Jeg er slet ikke sikker Jeg er helt sikker

19 HELPS MI Fysisk aktivitet Hvor parat er du til at ændre adfærd? Navn: Dato: Fysisk aktivitet Jeg er ikke parat Jeg ved det ikke Jeg er parat

20 HELPS MI Fysisk aktivitet AFVEJNING AF BESLUTNINGER Når du skal træffe en beslutning, må du først afveje dine muligheder. Det gør du ved at holde de forskellige muligheders fordele og ulemper op mod hinanden. Du har muligvis været fysisk inaktiv indtil nu, fordi du har ment, at fordelene ved en stillesiddende livsstil overstiger den fysiske udfordring, som er knyttet til sport og motion. At afveje muligheder og træffe beslutninger involverer personlige valg, nemlig dine valg. KONSEKVENSER Ændring af din stillesiddende adfærd har nogle konsekvenser, som kan være både positive og negative. Eksempelvis kan en stillesiddende livsstil på kort sigt dæmpe følelsen af emotionel stress, mens den på lang sigt kan have negativ indvirkning på dit fysiske helbred. Mange er i stand til på egen hånd at ændre deres stillesiddende adfærd og på spørgsmålet om, hvad der fik dem til at ændre sig, er svaret ofte, at de ganske enkelt havde tænkt over tingene. Ofte fører det at have taget en beslutning til handling, fordi man inden den endelige beslutning tages har overvejet de konsekvenser, ændringen vil medføre. Dette er netop, hvad du kan gøre! Forestil dig en vægtskål med ulemperne ved din manglende motion på den ene side og fordelene ved at begynde at dyrke motion på den anden side.

21 HELPS MI Fysisk aktivitet Hvis fordele og ulemper vejer lige tungt, er der ingen grund til forandring. Hvis du derimod fortsætter med at lægge lodder på den ene side af vægten, vil der opstå ubalance. For at ændre din adfærd skal vægten altså tippes. Du må derfor foretage en personlig evaluering af din stillesiddende livsstil, som får fordelene ved at begynde at dyrke motion til at veje tungere end ulemperne ved din manglende motion. På den måde tipper vægten, og du baner vejen for forandring. Denne proces kaldes beslutningsbalancering. Vi gør det hele tiden: holder for og imod ved givne forandringer op mod hinanden, eksempelvis hvad angår jobsituation og forholdet til andre mennesker. At træffe en beslutning om at øge sin fysiske aktivitet er det samme som at træffe beslutninger om andre dele af dit liv. OVERVEJELSER OMKRING DIN STILLESIDDENDE LIVSSTIL OG MANGEL PÅ MOTION Når du gør dig overvejelser om din stillesiddende livsstil og mangel på motion, så spørg dig selv: Hvad kan jeg vinde, og hvad kan jeg tabe ved at fortsætte min stillesiddende livsstil? Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet i mit liv? På et tidspunkt har du måske oplevet nogle fordele ved din stillesiddende livsstil og mangel på motion en følelse af at passe ind sammen med

22 HELPS MI Fysisk aktivitet andre, som ikke brød sig om fysisk aktivitet og sport, men foretrak afslapning. Når du læser dette, er du imidlertid i gang med at genoverveje disse fordele og fokusere på ulemperne ved denne adfærd. BESLUTNING OM FORANDRING Det kan hjælpe dig med at afklare dine tanker omkring stillesiddende livsstil og mangel på motion at lave en liste over fordele og ulemper. Denne øvelse er ment som en hjælp til at overveje, hvad din beslutning om forandring indebærer. Husk på, at det er din beslutning at ændre din adfærd! Kun du kan bestemme, hvad der skal til for at tippe vægten og iværksætte en forandring. Gode ting ved din nuværende, stillesiddende livsstil og mangel på motion Dårlige ting ved din nuværende, stillesiddende livsstil og mangel på motion

23 HELPS MI Fysisk aktivitet Min plan for ændring af adfærd - faldgruber og forhindringer Navn: Dato: Jeg vil ændre følgende adfærd: Nogle mulige faldgruber og forhindringer, som kan gøre det vanskeligt for mig at ændre adfærd: Hvordan kan jeg håndtere disse faldgruber og forhindringer?

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Spørgeskema til tandlæger i privat praksis

Spørgeskema til tandlæger i privat praksis Spørgeskema til tandlæger i privat praksis I disse år ændres samfundets krav og patienternes forventninger til sundhedsprofessionerne. Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvordan vi som privatpraktiserende

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Sundhedsfremme på virksomheder.

Sundhedsfremme på virksomheder. Sundhedsfremme på virksomheder. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse

Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse Line Laursen Projektleder Projektbeskrivelse Projektets titel Et KRAM - Lighed i Sundhed i Horsens Kommune Vision og indsatsområder Det er s primære vision at

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r E s bj e rg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag 6 Kurser 7 Inspiration 9 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Visitationsskema til misbrugsbehandling

Visitationsskema til misbrugsbehandling Visitationsskema til misbrugsbehandling Navn Fødselsdato Adresse /Box By/bygd Mobiltelefon Du har taget en beslutning om at komme i misbrugsbehandling. Det vil gerne støtte dig i, men for at kunne give

Læs mere

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Pernille Heyckendorff Lilholt Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, AAU 18.11.2015, Afslutningskonference Navn Pernille Heyckendorff Lilholt Uddannelser

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Refleksionsark til hjertesund levevis

Refleksionsark til hjertesund levevis Refleksionsark til hjertesund levevis Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere