Iøjnefaldende arkitektur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Iøjnefaldende arkitektur"

Transkript

1 Iøjnefaldende arkitektur Nordens middelalderlige rundkirker Af JES WIENBERG Rundkirker fascinerer. Med deres arkitektur tiltrækker de middelalderlige rundkirker opmærksomhed (fig. 1). Der synes at være noget gådefuldt over kirker, der har fået en radikalt anderledes form end det store flertal. Selve forekomsten af rundkirker har udfordret til forklaring. Rundkirkerne er blevet forklaret som forsvarskirker i en tid med ufred, som kirker med særlige funktioner eller som en særlig symbolsk arkitektur, der henviser til især Gravkirken i Jerusalem i en tid med korstog. Undertiden er rundkirkerne også blevet knyttet til tempelridderne. En usædvanlig arkitektur forventes at have haft usædvanlige initiativtagere. Opmærksomheden omkring rundkirkerne retter sig mod nogle forholdsvis få spørgsmål, som stadig gentages. Grundlæggende er spørgsmålet om, hvorfor man overhovedet opførte runde kirker. Derefter følger flere mere præcise spørgsmål: Hvornår blev de bygget, af hvem, med hvilke funktioner og med hvilke forbilleder? Spørgsmålene behandles om og om igen, for som regel mangler de nødvendige skriftlige kilder fra datiden eller bygningsarkæologiske undersøgelser i nutiden for kunne nå entydige svar. Undersøgelserne kører let fast i spørgsmål om, hvorvidt rundkirkerne var befæstede eller ej, og i hypotetiske diskussioner om funktioner og forbilleder. Der savnes et bredere perspektiv for at kunne forstå forekomsten af rundkirker. Hensigten her er dels at forsøge på at løse rundkirkernes gåde, dels at formidle viden om kirkerne, altså både at underbygge en tese og at præsentere kirkerne. Således savnes en aktuel oversigt over rundkirker i Norden. Alt for ofte har jeg set forældede eller ufuldstændige oversigter i både den internationale og den hjemlige litteratur samt på internettet. Det synes simpelthen ikke kendt uden for en snæver kreds af eksperter, hvor mange rundkirker som har eksisteret i Norden. 205

2 Fig. 1. Østerlars rundkirke på Bornholm. Foto: Jes Wienberg. The Østerlars round church on Bornholm. Rundt i Europa Runde og kantede kirker og bygningsafsnit optræder overalt i middelalderens kirkearkitektur. De allerfleste kirker var langstrakte, færre kvadratiske, korsformede, polygonale eller runde. Ofte kombineres runde og kantede elementer i samme bygning i kreative løsninger, så ikke to kirker fremtræder ens. Sådan er det også i den profane sfære. Men egentlige rundkirker, dvs. kirker hvor skibet er rundt eller mangesidigt, er traditionelt blevet udskilt som en egen kategori. Rundkirkerne er og har været talrige ud over hele Europa. De kan træffes overalt fra Middelhavet til Nordatlanten og fra 300-årene til i dag. Ja, antallet er så stort, at der savnes en pålidelig oversigt over deres spredning og arkitektur. Det er da heller ikke muligt at få et fuldstændigt overblik, for mange er forsvundet gennem århundrederne. Men selv om rundkirkerne er og har været mange, så udgør og udgjorde de kun en ganske lille del af den totale mængde af kirker. Rundkirker er og var eksklusive. Rundkirkerne forekommer også hyppigt i litteraturen, i de europæiske eller nationale værker og leksika om stil, kunst, arkitektur, kirker eller middelalde- 206

3 ren som epoke, især i værker om den romanske periode. Rundkirkerne får da opmærksomhed for at være noget særligt, men knyttes som regel sammen med polygonale og korsformede kirker under den fælles betegnelse af centralkirker. Centralkirker, og herunder altså rundkirker, opviser en stor variation i størrelse, opbygning, kronologi og funktion. Her findes alt fra verdensarven San Vitale i Ravenna i Italien opført på initiativ af den byzantinske kejser Justianus med en ottekantet grundplan og basilikal opbygning i 500-årene og til ruinen af Sankt Nicholas i Orphir på Orkney opført som gårdkirke på initiativ af den lokale jarl i 1100-årene med et lille rundhus; fra tempelriddernes 12-sidede borgkapel opført i 1200-årene i Chateau Pelèrin i Atlit i dagens Israel og til Rønvik sognekirke i Bodø i Norge fra 1997, som forener det runde og korsformede i grundplanen. Skønt opmærksomheden er stor, findes kun en enkelt oversigt over rundkirker i middelalderens Europa, nemlig den tyske kunsthistoriker Matthias Untermanns Der Zentralbau im Mittelalter fra Untermann gennemgår systematisk forskellige typer af centralbygninger med deres mangfoldige former, funktioner og udbredelse. Men værkets svagheder er tydelige. Trods den almene titel ligger fokus klart på kontinentets kirker. I bibliografien henvises der for De Britiske Øer til en enkelt fransk artikel og for Norden til en mere end 100 år gammel disputats. 2 Derudover findes der flere kunsthistoriske eller kirkearkæologiske studier og oversigter, som belyser centralkirker eller rundkirker enten i en region eller i en periode. Som eksempel på en geografisk oversigt kan nævnes Einfache mitteleuropäische Rundkirchen fra 1970 af Anezka Merhautová-Livorová, som med mange ord, men ingen illustrationer, diskuterede rundkirkernes oprindelse, formål og betydning i det daværende Tjekkoslovakiet. 3 Som eksempel på et kronologisk mere afgrænset studium kan nævnes Wolfgang Götz Zentralbau und Zentralbautendenz in der gotischen Architektur fra Karakteristisk for litteraturen er, at centralkirker, og herunder også rundkirker, er blevet opfattet som noget særligt, noget eksklusivt og afvigende, som påkalder sig forklaring. Rundt i Norden Nordens middelalderlige rundkirker har ligesom kontinentets tiltrukket sig stor opmærksomhed, især de bevarede kirker i Danmark og Sverige. Rundkirkerne blev beskrevet i de tidlige topografiske værker, ligesom de blev dokumenteret på de første antikvariske rejser. Da kunstarkæologi, kunsthistorie og middelalderarkæologi voksede frem som akademiske fag i 1800-årene, præsenteredes 207

4 rundkirker som eksempler i de større publikationer. Rundkirker beskrives i de nationale kirkeværker og utallige andre sammenhænge. Der findes således akkumuleret en både omfattende og varieret litteratur om emnet. Desuden øges til stadighed antallet af hjemmesider om rundkirkerne Nordens befästa rundkyrkor af den svenske kunsthistoriker Hugo F. Frölén ( ) er hovedværket. 5 Disputatsen i to bind fra dominerer fortsat feltet med sin tese, sine grundige analyser, sit rigt illustrerede katalog og sin tyske sammenfatning. Frölén forfægtede den tese, at alle rundkirker var fæstningskirker. Rundkirkernes forbilleder, udbredelse, antal, materialer, byggeteknik, typer, udsmykning, datering og initiativtagere blev undersøgt. Og kataloget omfattede 23 rundkirker i Danmark, Norge og Sverige. Frölén forlod forskningen og kirkerne efter disputationen for at fortsætte som lærer og senere rektor ved Kungsholmen realskole i Stockholm. Men med sin forskningsindsats fik Frölén vidtrækkende betydning. Endnu i dag imponerer Nordens befästa rundkyrkor, selv om tesen må anses for at være forældet, og kataloget (selvfølgelig) må suppleres med nye fund og iagttagelser. En mere aktuel oversigt over Nordens rundkirker findes i den tyske arkæolog Hermann Hinz artikel Wehrkirchen im östlichen Skandinavien fra Hinz præsenterede alle middelalderkirker, som han mente havde været befæstede, i Danmark (inklusive Slesvig-Holsten) og Sverige, herunder mange rundkirker. Kataloget omfatter således 29 rundkirker i undersøgelsesområdet. 6 Endelig er der en upubliceret studenteropgave fra 1994 af den svenske middelalderarkæolog Ing-Marie Nilsson, Romanska rundkyrkor i Norden, som fortjener opmærksomhed. Nilsson præsenterede en aktuel oversigt med 28 rundkirker, fremlagde en ny typologi og diskuterede kritisk funktioner, symbolik, kronologi, fordeling og hensigter. Hun mente, at det er vanskeligt at fastlægge rundkirkernes funktioner, men at ikke alle havde været befæstede, at der kan have været mange forskellige arkitektoniske forbilleder, at symbolikken kan have været enten religiøs eller et udtryk for magt, og at rundkirkerne må dateres uafhængigt af enhver historisk sammenhæng, før de kan knyttes til historiske begivenheder eller omstændigheder. Hun noterede, at der fandtes en sammenhæng mellem eliten, dvs. konge, biskopper og stormænd, og rundkirkerne. Gennemgående fremhævede Nilsson, at rundkirkernes indbyrdes variation viste, at de må tolkes i deres lokale kontekst, og afviste det rimelige i at søge en enkelt forklaringsmodel. 7 Forskning i Nordens middelalderlige rundkirker er blevet aktualiseret, hver gang en ny rundkirke er blevet undersøgt eller opdaget. I kølvandet på arkæologiske udgravninger ved Sankt Olav i Tønsberg , Sankt Mikael i Slesvig 208

5 og senest Klosterstad (skiftevis også kaldt Klåstad eller Clostadh) i Östergötland er der således kommet adskillige artikler til. 8 Og atter løber en rød tråd gennem litteraturen: Rundkirkerne er noget særpræget, afvigende, fremmedartet og gådefuldt, som må forklares. For at citere den svenske arkæolog Hans Hildebrand: Den afvikande byggnadsformen har naturligvis väckt mycken uppmärksamhet, den har med nödvändighet framkallat hvarjehanda försök till förklaring. 9 Nordens middelalderlige rundkirker en oversigt I det følgende skal de middelalderlige rundkirker i Norden præsenteres, særligt deres antal, bevaringstilstand og hyppighed. En rundkirke defineres her som en kirke med rundt eller polygonalt skib, hvor polygonen skal have mere end fire sider. Oversigten afgrænses til middelalderen, dvs. ca , men langt de fleste rundkirker tilhører den romanske periode, ca Og Norden afgrænses til middelalderens Danmark, Sverige og Norge med deres ærkestifter. Heri inkluderes Sydslesvig (i nuværende Tyskland), øerne i Nordatlanten samt Finland. Middelalderlige rundkirker kendes imidlertid ikke fra Grønland, Island, Færøerne, Shetlandsøerne, Man eller Finland og i øvrigt heller ikke fra middelalderens Livland, altså dagens Estland og Letland. Alle rundkirker, som var kendt på Hugo F. Fröléns tid, dvs. i begyndelsen af 1900-årene, blev præsenteret i hans afhandling Nordens befästa rundkyrkor, men beskrivelserne og tolkningerne kan være farvet af hans gennemgående tese. 10 Hovedparten af rundkirkerne er senere også blevet dokumenteret i kirkeværkerne Die Kunstdenkmäler, Danmarks Kirker og Sveriges Kyrkor. Endvidere er der en omfattende litteratur af skiftende kvalitet, men her vil kun blive henvist til den vigtigste og nyeste litteratur, hvorfra den interesserede selv kan søge videre. Der kendes (2014) i alt 34 rundkirker i Norden (fig. 2). 11 De fordeler sig med 19 i det middelalderlige Danmark: i Sydslesvig Sankt Mikael i Slesvig; i Jylland Thorsager og Malling; på Fyn Horne; på Sjælland Bjernede, Farendløse, Himlingøje, Hørve, Pedersborg, Alle Helgen i Roskilde, Selsø, Store Heddinge (oktogonalt skib) og Søborg; i Skåne Sankt Mikael i Helsingborg og Valleberga; på Bornholm Nykirke, Nylars, Ols og Østerlars kirker. I det middelalderlige Sverige kendes 13 rundkirker: i Småland Hagby og Voxtorp; på Öland Borgholm; i Västergötland Agnestad, Dimbo og Skörstorp; i Östergötland Klosterstad, Tjärstad og Vårdsberg; i Uppland Bromma, Munsö og Solna og på Gotland Helligånden (oktogonalt skib) i Visby. I det middelalderlige Norge kendes to rundkirker, nemlig i Vestfold Sankt Olav i Tønsberg og på Orkneyøerne Orphir. 209

6 Fig. 2. Oversigt over Nordens middelalderlige rundkirker. Overview of Scandinavia s medieval round churces. Ved omkring en tredjedel af rundkirkerne er deres værnehelgener kendte: Sankt Mikael i Slesvig og Helsingborg, Sankt Maria og Sankt Laurentius i Bjernede, Alle Helgen i Roskilde, Det hellige Kors i Selsø(?), Sankt Peter og Sankt Paulus i Valleberga, Sankt Nicolai i Nykirke og Orphir, Sankt Laurentius i Nylars og Østerlars, Sankt Olaf i Ols Kirke, i Hagby(?) og i Tønsberg, Helligånden i Visby og Sankt Jakob og Sankt Martin i Solna. Valget af værnehelgener afviger ikke fra valget ved andre middelalderlige kirker. Bevaringstilstanden for de 34 rundkirker er meget varieret, men generelt dårligere end for gennemsnittet af middelalderlige stenkirker. Bevaringsgraden kan opdeles i fire kategorier, A-D: 12 A. Velbevaret, dvs. både kor og rundskib er bevaret eller står som en større ruin 10 kirker: Thorsager, Bjernede, Store Heddinge, Valleberga (ombygget), Nykirke, Nylars, Ols Kirke, Østerlars, Helligånden i Visby (ruin) og Hagby. B. Delvist bevaret, dvs. apsis, kor eller rundskib er bevaret 9 kirker: Horne (skib), Selsø (apsis), Voxtorp (skib), Bromma (skib), Munsö (skib), Solna (skib), Skörstorp (skib), Vårdsberg (skib) og Sankt Nicholas på Orkneyøerne (apsis). 210

7 C. Fragmentarisk, dvs. mindre del bevaret 5 kirker: Malling (ruin), Himlingøje (mur synlig fra tårn), Pedersborg (ruin), Agnestad (ruin) og Sankt Olav i Tønsberg (ruin). D. Forsvundet, dvs. kun kendt fra beskrivelser, billeder eller udgravninger 10 kirker: Sankt Mikael i Slesvig, Farendløse, Hørve, Alle Helgen i Roskilde, Søborg, Helsingborg, Borgholm, Dimbo, Klosterstad og Tjärstad. Rundkirkernes grundplaner er på grund af de skiftende bevaringsforhold ikke altid kendt i deres helhed, men ligesom kirker med langstrakt skib kunne være med eller uden apsis, kunne rundkirker være med eller uden apsis som en selvstændig bygningsdel. Således vides 12 rundkirker at have haft apsis og kor: Thorsager, Bjernede, Hørve, Selsø, Valleberga, Nykirke, Nylars, Ols, Østerlars, Voxtorp, Skörstorp og Sankt Olav i Tønsberg. Og 10 rundkirker vides at have haft et apsidekor (afrundet kor): Sankt Mikael i Slesvig, Alle Helgen i Roskilde, Sankt Mikael i Helsingborg, Hagby, Agnestad, Klosterstad, Värdsberg, Bromma, Munsö og Orphir. Ved Store Heddinge og Helligånden i Visby har koret en indre apsis, men også dette fænomen kendes fra romanske kirker med langstrakt skib. Konsulterer man litteraturen, vil man møde forskellige oplysninger om antallet af rundkirker. Først og fremmest (gen)opdages tidligere ukendte rundkirker, mens andre hypotetiske rundkirker kan udelukkes. Det kan i flere tilfælde også være vanskeligt at afgøre, om der er tilstrækkeligt sikre belæg. Definitionen på en rundkirke kan variere; således medtages ikke altid de polygonale kirker. Oversigter kan dække middelalderen eller alene den romanske periode. Og afgrænsningen af Norden kan variere. På den ene side er med mellemrum blevet (gen)opdaget rundkirker oftest ved besigtigelser, restaureringer, bygningsarkæologiske undersøgelser eller egentlige udgravninger: Selsø 1862, Himlingøje 1872, Sankt Olav i Tønsberg , Sankt Mikael i Helsingborg 1900, Agnestad 1901, Malling 1901 (frilagt 1943), Valleberga 1905, Tjärstad , Hørve 1925, Søborg 1929, Alle Helgen i Roskilde 1944, Pedersborg 1957, Farendløse , Borgholm 1973 og senest Klosterstad På den anden side kunne Frölén efter prøvegravning eller analyse afvise forekomsten af rundkirker på flere pladser, som havde været udpeget af traditionen: Falekvarna, Saleby, Smedby og Trälanda, alle i Västergötland, Selaön i Mälaren i Södermanland samt Avaldsnes i Rogaland; sidstnævnte var et oktogonalt kapitelhus ved det kongelige kapel. 13 Frölén medtog imidlertid Munkholmen ved Trondheim, hvor klosterets segl viser en rund bygning, og hvor der findes et rundt fæstningstårn, men det er senere påvist, at klosterkirken har været retvinklet

8 Rundbygningen ved kirkegårdsmuren i Malling i Jylland omtales normalt som en rundkirke og er medtaget, men kan også være et fæstningstårn fra 1300-årene, hvor begravelserne er sekundære i forhold til bygningens funktion. 15 Også rundbygningen ved Borgholm på Öland er blevet betvivlet som borgkapel. 16 Der er lokaliteter med indicier for rundkirker, som jeg har valgt at udelukke: Der foreligger oplysninger fra 1800-årene om, at Sankt Gertrud uden for middelalderens Kalmar kan have været en rundkirke, men det har hidtil ikke kunnet bekræftes. 17 En formodet rundkirke ved Rolfstorp i Halland er efter udgravning blevet tolket som et fæstningstårn fra 1300-årene. 18 Spor tolket som en rundkirke i Bestorp i Västergötland har ikke kunnet bekræftes. 19 En hypotetisk rundkirke i Gammel Køge på Sjælland kunne afvises efter yderligere undersøgelse. 20 Og i både Roskilde og Ribe er der spekulationer om forsvundne rundkirker. 21 Flere kirker med runde eller polygonale dele grænser op til gruppen af rundkirker, men er her valgt fra. Det såkaldte Ragnvald Knaphövdes kapel i Vreta kloster i Östergötland, der er rundt indvendigt, men firkantet udvendigt og senest tolket som et kongeligt grav- og dåbskapel fra 1100-årenes første årti, medtages ikke. 22 Det samme gælder Sankt Olavs oktogonale gravkor ved Nidarosdomen i Trondheim, dateret til årtierne omkring Ej heller sporene af en rund bygning ved Sankt Elin i Skövde i Västergötland, hvor bygningen er blevet tolket som et gravkapel for den lokale helgen, inddrages. 24 Genanvendte, krumhugne kvadre i Tromøy kirke i Agder kan have tilhørt enten en romansk kirke med rundtårn eller en rundkirke, 25 men det er næppe muligt at afgøre sagen uden udgravning. Udeladt er også to senmiddelalderlige kirker i Finland, nemlig Åbo domkirke med det tilbyggede oktogonale Allehelgenkapel samt Rengo, hvor langhusets gavle i både øst og vest har en tresidet afslutning. 26 Endelig kan nævnes alle runde eller polygonale kirketårne, hvor både det runde tårn ved Översee/Oversø i Sydslesvig og det oktogonale tårn ved Lärbro på Gotland har tværmål som skibet i en mindre rundkirke. 27 Hovedparten af de middelalderlige rundkirker i Norden er lokaliseret i seks klynger på Sjælland, Bornholm, ved Kalmarsund, i Västergötland, Östergötland og Uppland. Af disse kirkeklynger får almindeligvis Bornholms fire rundkirker næsten al opmærksomhed, fordi alle her er velbevarede. At Bornholms fire rundkirker er velbevaret beror på en historisk tilfældighed, nemlig øens relative fattigdom. Øen var ikke så fattig, at kirkerne blev nedlagt, men heller ikke så rig, at kirkerne blev fornyet det samme var i øvrigt tilfældet ved Kalmarsund. Og da bølgen af kirkefornyelser hærgede øen i slutningen af 1800-årene, havde rundkirkerne fået antikvarisk interesse. I Västergötland 212

9 derimod forsvandt rundkirkerne ligesom andre mindre sognekirker; her blev fattigdommen for stor. På Sjælland og i Uppland havde man derimod både evne og vilje til at forny kirkerne at bygge til, bygge om eller bygge nyt. Af Sjællands otte rundkirker er kun to velbevarede, nemlig Bjernede og Store Heddinge, altså kun 25 %. Rundkirkernes bevaringsgrad afviger her markant fra det normale billede i Roskilde stift, dvs. på Sjælland og Møn, hvor 327 (79 %) af 412 middelalderlige sognekirker er velbevarede. 28 Netop på Sjælland synes rundkirkerne at være blevet ombygget eller fornyet efter få generationer. De romanske rundkirker i Hørve, Pedersborg, Roskilde og Selsø blev således helt eller delvist erstattet af senromanske kirker, 29 de to førstnævnte måske efter at være overgået til Sorø Kloster. 30 I Søborg blev rundkirken måske afløst af et retvinklet kapel allerede i 1300-årene. 31 Anledningen til disse ombygninger og fornyelser kan dels være, at de sjællandske rundkirker var påfaldende små, dels at de oprindelig kan være opført som gårdkirker. Kendes 34 romanske rundkirker i Norden, så er det dog sandsynligt, at der har været flere. For næsten halvdelen af rundkirkerne kom som overraskelser, når de dukkede op ved nedrivning af yngre kirker, ved restaureringer eller udgravninger. Flere rundkirker kan altså forventes, hvor der har været omfattende gotiske eller senere fornyelser af kirker, dvs. især i købstæderne, på øerne i Danmark, i Skåne og i Mellemsverige. Flere kan også forventes i gruppen af tidligt nedlagte kirker. De 34 kendte rundkirker udgør ca. 8 af Nordens omkring 4400 middelalderlige stenkirker. 32 Så selv om flere opdages, kan det næppe afgørende mindske deres eksklusivitet. Rundkirkerne vil forblive en sjældenhed. Regionale mønstre Flere generationer af forskere har forsøgt at systematisere Nordens rundkirker efter deres størrelse, plantype og konstruktion. Måden at opdele kirkerne på har da været afhængig af forskernes perspektiver. 33 I stedet for at lancere yderligere en skala eller typologi vil jeg sætte fokus på deres opbygning med en eller flere etager og vise, hvordan rundkirkerne funktionelt var normale i deres regionale kirketopografi. Rundkirkerne er ikke mere afvigende eller gådefulde, end at de funktionelt ligner nabokirkerne. Rundkirkerne er opbygget i overensstemmelse med det regionale særpræg. Fænomenet kan påvises ved at fokusere på de seks regionale klynger med rundkirker. De bornholmske rundkirker (fig. 3) kendetegnes ved deres tre etager, hvor mellemetagen er udformet som et overhvælvet magasin, og den øverste etage 213

10 Fig. 3. Bornholms middelalderlige kirketopografi. Efter J. Wienberg 1986, s. 45. The medieval church topography of Bornholm. synes befæstet, ved Nylars og Østerlars med en skyttegang, førstnævnte tillige kreneleret. Hvælvede overetager kendes imidlertid fra alle øens romanske tårne, altså fra Bodils, Ibs, Klemens, Knuds, Ruts, Rø, Vestermarie, Østermarie og Å kirker. Og har rundkirkerne været befæstede, så kan noget lignende i det mindste overvejes for Bodils, Ibs og Å kirker, hvor tårnene øverst har haft store åbninger. 34 På Stevns på Sjælland er Store Heddinge Kirke med en overetage over koret omgivet af usædvanlige kirker. Nabokirken Lille Heddinge har haft tre etager over skibet og Frøslev en overetage over en vestudvidelse. Og lidt længere borte findes Karise med en overetage over koret. 35 Opbygningen som dobbeltkapel i Bjernede og antagelig også Pedersborg og Søborg genfindes i Ledøje, hvor kirken blot er firkantet. 36 Hagby rundkirke med en overetage, der kan have fungeret som sal, er kun én af mange kirker ved Kalmarsund med overetager, hvis funktioner og eventuelle befæstning er omdiskuteret. Nabo til Hagby og Voxtorp er Arby, hvor et østtårn har været planlagt, samt Halltorp med tre etager, en såkaldt kløvsaddelkirke med tårne i både øst og vest. 37 De tre rundkirker i Västergötland, dvs. Agnestad, Dimbo og Skörstorp, som alle ligger nær Falköping, og hvor overetager ikke er påvist, er omgivet af romanske kirker uden særtræk. 38 Östergötlands tre rundkirker, Klosterstad, Tjärby og Vårdsberg, der ligger langt fra hverandre, er uden påviste overetager ligesom kirkerne i deres 214

11 omgivelser. Derimod udmærker kirker i Östergötland sig ved deres tidlige dateringer og tårne. 39 Upplands tre rundkirker, dvs. Bromma, Munsö og Solna, der havde overetager uden hvælv, var omgivet af romanske kirker, som ikke udmærker sig med ekstra overhvælvede etager. 40 Tendensen, at rundkirkerne var funktionelt normale i deres regionale kontekst, fremtræder tydeligt på Bornholm, Stevns, ved Kalmarsund, i Västergötland og Östergötland, mens Uppland delvist afviger. Rundkirkerne kan således betegnes som funktionelle kamæleoner, der tilpassede sig de regionale forhold, eller også har rundkirkerne påvirket den regionale kirketopografi. Hvilket af dette, der kan have været tilfældet, afhænger af kronologien. Kronologi De nordiske rundkirkers datering har været og er fortsat central. For spørgsmålet om kirkernes datering hænger nøje sammen med deres tolkning. Ofte er rundkirkerne blevet dateret som en konsekvens af en historisk tolkning og ikke omvendt. Eftersom rundkirkerne af Hugo F. Frölén og mange andre er blevet opfattet som forsvarskirker, og den historisk kendte trussel ved Østersøen var det slaviske folkeslag venderne, har man konkluderet, at rundkirkerne blev opført, da venderne hærgede kysterne. De bornholmske rundkirker er således blevet dateret til omkring 1150 eller mere præcist perioden , eventuelt i 1149 modtog ærkesædet tre af øens herreder, 1161 gik ærkebispen i landflygtighed, og i 1169 blev Rygen med Arkona erobret. 41 Også rundkirkerne i Uppland er blevet dateret i forhold til historiske hændelser, da hedninge vides at have hærget ved Mälaren i Men man må bemærke, at der var trusler, krigshandlinger eller korstog gennem hele 1100-årene og langt ind i 1200-årene ved Østersøen. Det seneste eksempel, hvor en historisk tolkning har indrammet dateringen, er knyttet til den såkaldte Kalmar-leding. Det er navnet på et korstog til Småland i , der fra begyndelsen måske var planlagt som et samarbejde mellem den norske kong Sigurd Jorsalfarer, den danske kong Niels og den polske hertug Boleslav III. Sigurd og Boleslav gennemførte korstoget, og Boleslav sad måske en tid som konge på Öland. 43 Tidlige rundkirker kendes i Polen, og korstoget kan på vej fra Oder til Öland have passeret Bornholm. Den danske journalist Jan Eskildsen mener derfor, at de bornholmske rundkirker blev bygget allerede i Niels regeringstid i 1120 erne med inspiration fra Polen i forbindelse med Kalmar-leding. 44 Dateringen må gå forud for tolkningen. Men udgangspunkterne for datering 215

12 Fig. 4. Bjernede rundkirke på Sjælland. Den gotiske Bispehue forsvandt ved restaureringen Radering af Vilhelm Kyh n 1852 i Nationalmuseet. Efter J. Wienberg 1993, s. 31. The Bjernede round church on Zealand. The Gothic Mitra disappeared during the restoration of Etching by Vilhelm Kyh n er få indskrifter og andre skriftlige kilder, kunsthistoriske stildateringer, bygningsstratigrafi, møntfund og dendrokronologi. 45 Bjernede Kirke (fig. 4) kan dateres indirekte ved hjælp af en indskrift, hvor det oplyses, at Ebbe Skjalmsen og hans hustru Ragnhild byggede her en kirke, som hans søn Sune senere opførte i sten til Guds, Sankta Marias og Sankt Laurentius ære ; sønnen Sune Ebbesen døde 1186, hvorfor kirken formodes at være påbegyndt forinden. 46 Rasmus Pedersen Ravns Bornholmerkrønike oplyser, at Nykirke skulle være opført i 1287, et årstal som tidligere kunne Fig. 5. Ruinen af St. Olav klosterkirke i Tønsberg i Vestfold. Foto: Jes Wienberg. The ruin of St. Olaf s monastery church at Tønsberg in Vestfold. 216

13 ses på en dør. Men dateringen er blevet afvist som usandsynligt sen. 47 Ifølge Västgötalovens biskopliste skulle Skarabispen Benedictus eller Bengt den Gode have ladet kirkerne i Agnestad og Dimbo opføre; 48 Bengt var biskop ca Olavskirken i Tønsberg (fig. 5) må være ældre end 1207, hvor kong Erling Steinvegg ifølge Baglersagaen blev gravlagt i kirkens mur. 49 Mere usikker er dateringer, hvor det forudsættes, at personer, som kan knyttes til pladsen, også har været initiativtagere til kirkebyggeriet, således Peder Thorstensen i Pedersborg og jarlen Håkon Paulsson i Orphir. 50 Nordiske rundkirker er også blevet dateret stilhistorisk. Rundkirker i sten henføres traditionelt til 1100-årene, og rundkirker i tegl til omkring 1200 med Bjernede som skillelinje, da der her forekommer sten i den nedre del og tegl i den øvre. De oktogonale kirker i Store Heddinge og Visby dateres normalt til omkring De bornholmske kirker knyttes til byggeri i Skåne og hypotetiske mestre, stenhuggermestre eller værksteder, især Carl Stenmester, 52 men de kronologiske holdepunkter er få eller fraværende. Når nordportalen i Østerlars måtte tolkes som senromansk fra omkring 1200, blev reaktionen at argumentere for, at portalen var sekundær, altså indsat i et ældre murværk; 53 men er Østerlars fra 1120 erne, da må den senromanske nordportal være sekundær. Også den relative bygningsstratigrafi kan antyde en datering. Rundkirkerne i Hørve, Pedersborg, Roskilde og Selsø blev som nævnt afløst af senromanske bygninger. Men med tanke på den romanske stils lange levetid kan der ikke heraf udledes for skarpe konklusioner. To mønter fra begyndelsen af Valdemar den Stores regeringstid og fundet i Østerlars Kirke er blevet set som en bekræftelse på kirkens datering til midten af 1100-årene. Men mønterne er vanskelige at anvende. Dels er det Fig. 6. Voxtorp rundkirke i Småland. Foto: Jes Wienberg. The Voxtorp round church in Småland. 217

14 uvist, om der har stået en tidligere trækirke, og dels vides mønterne at have cirkuleret en tid. 54 Mere interessant er så en mønt fra Valdemar Sejrs regeringstid ( ), der skulle være fundet under alteret i Nylars. 55 Her antydes altså en datering af den flerfunktionelle, men helstøbte rundkirke til 1200-årene! Den (desværre) endnu eneste dendrokronologiske datering af en rundkirke er fra Voxtorp (fig. 6). Analysen viser, at kirken er opført (eller fuldført) efter 1241, antagelig i 1240 erne, altså tankevækkende sent 56 og meget senere end Kalmar-leding. Her kan også nævnes en indirekte dendrokronologisk datering, da Halltorp, hvor en første fase er dendrokronologisk dateret til ca. 1210, har en portal, som stilistisk minder om en portal i Hagby. 57 Rundkirkerne minder generelt om middelalderens kirker ved at være vanskelige at datere og med få sikre fikspunkter. De sikre er Bjernede, Agnestad, Dimbo fra ca , Nylars efter 1202 og Voxtorp i 1240 erne. Rundkirker kan ligesom andre romanske kirker altså tilhøre både og 1200-årene. Social kontekst Der er bred enighed om, at den sociale kontekst for rundkirkerne var kongen, bisperne og aristokratiet. 58 Undertiden nævnes bispen som den centrale aktør. 59 Men der er også talrige løse spekulationer i litteraturen om den ene eller den anden navngivne konge, biskop eller aristokrat som bygherre samt mærkelige misforståelser, eksempelvis oplysningen i et standardværk om Kristi grav i Jerusalem om, at de bornholmske rundkirker skulle være et resultat af en pilgrimsfærd af the Danish king Sigurd the Great ; en dansk konge med det navn kendes jo ikke. 60 Kongen eller hans repræsentant kan indirekte udpeges som bygherre, hvor en rundkirke er lokaliseret ved en kongsgård eller en kongeborg. Således var købstæderne Slesvig, Roskilde, Store Heddinge og Helsingborg samt et herred på Bornholm såkaldte kongelev i 1231, ligesom Horne og Thorsager var kongelige ejendomme, alt ifølge Kong Valdemars Jordebog; 61 Store Heddinge Kirke lå ved herregården Erikstrup, antagelig kongsgårdens efterfølger. 62 Rundkirkerne i Helsingborg og Borgholm lå ved kongelige borge. Også rundkirken i Søborg må være opført på initiativ af kongen. Rundkirken tilhørte nemlig borgens anden fase, Palatiumborgen, der nu anses etableret efter Valdemar den Stores indtagelse af ærkebiskop Eskils borg i I Västgötalovens biskopliste nævnes, at Skarabispen Benedictus eller Bengt den Gode lod kirkerne i Agnestad og Dimbo opføre og indrette. 64 Og hvor en rundkirke ligger ved en bispegård eller bispeborg, kan man forudsætte bispen som initiativtager. Således tilhørte Selsø hovedgård i 1288 Roskildebispen,

15 og Bona ved Munsö tilhørte og blev beboet af ærkebispen af Uppsala. 66 Undertiden er det blevet hævdet, at de fire bornholmske rundkirker skulle være bygget af ærkebispen af Lund, eftersom denne modtog tre af øens fire herreder i Men argumentationen er relativt svag, dels fordi Nylars og Nykirke ligger i Rønne herred, som forblev hos kongen, dels fordi gaven til ærkebispen ikke behøver at betyde andet end en beskatningsret. En hovedgård i Hørve sogn blev overdraget af ærkebiskop Absalon til Sorø Kloster. 68 Hypotetisk er Thorsager blevet tillagt biskop Peder Vognsen af Aarhus, da han var i slægt med Bjernedes bygherre, og da kirkerne er påfaldende ensartede, 69 selv om Thorsager var en kongsgård. Endelig skulle Olavskirken i Tønsberg ifølge et brev fra 1533 af biskop Hans Reff af Oslo være grundlagt af wore forfeddre. 70 Ved Bjernede rundkirke er Sune Ebbesen kendt som bygherre fra den bevarede og citerede indskrift. 71 Sune tilhørte den mægtige Hvideslægt eller Skjalmkollektivet, som var indgiftet i både de danske og svenske kongelige dynastier, og som talte adskillige ærkebisper og bisper. Mere indirekte kan et aristokratisk initiativ belægges, hvor rundkirker ligger ved en hovedgård. Pedersborg formodes således at være opført af Peder Thorstensen, som var gift med Cecilia Skjalmsdatter. 72 Orphir eller Örfjara var jarlesæde, og rundkirken formodes at være opført af jarlen Håkon Paulsson. 73 Ved Klosterstad kendes en hovedgård i 1296 tilhørende slægten Ulv, en gren af Folkungerne. 74 Ved Hagby kendes en brydegård i I Malling kendes en hovedgård i årene. 76 Indicier for et aristokratisk kirkebyggeri findes også, hvor der kendes runesten eller Eskilstunakister, altså monumenter over en elite, der senere i middelalderen, men ikke overalt (f.eks. ikke på Bornholm og Gotland), blev etableret som adel: Valleberga i Skåne, 77 Nykirke, 78 Nylars 79 og Østerlars på Bornholm, 80 Klosterstad og Vårdsberg 81 i Östergötland, Bromma, 82 Munsö 83 og Solna i Uppland 84 samt Orphir på Orkney. En elitær oprindelse for Nordens rundkirker er endvidere blevet hævdet med henvisning til udenlandske paralleller, hvor initiativet er velkendt: kejser Karl den Stores dobbeltkapel i Aachen, dobbeltkapellet ved kejserpaladset i Goslar og ærkebiskop og kurfyrste Arnold II af Wied og hans søster Hadwigs dobbeltkapel i Schwarzrheindorf i Tyskland, der kan minde om Store Heddinge og Helligåndskirken i Visby, Thorsager og Bjernede samt måske også Pedersborg og Søborg. 85 Oktogonkirkerne i Store Heddinge og Visby kræver deres egen præsentation. Især Helligåndskirken i Visby (fig. 7) er omstridt, når det gælder dens oprindelige (helgen)indvielse og initiativtager. Det er fremført af den finske historiker Jarl Gallén, at den oprindeligt var viet til Sankt Jakob og var opført på initiativ af biskop Albert af Riga, som grundlagde sværdridderordenen, 86 men 219

16 Fig. 7. Helligåndskirken i Visby på Gotland. Litografi af Johan Daniel Herholdt Efter SvK 184, 1981, forsiden. The church of the Holy Spirit at Visby on Gotland. for nylig er det foreslået, at den kan være opført af den danske kong Valdemar den Store og Knudsbrødrene ligesom antagelig også Store Heddinge Kirke. 87 Fra udlandet er det kendt, at rundkirker kunne være opført af broderskaber tilknyttet korstogene og Den hellige Grav. Således blev Den hellige Gravs kirke i Cambridge i England opført af et broderskab af tre mænd. 88 På linje hermed er det blevet foreslået, at Bjernedes overetage kunne have været anvendt af Knudsbrødrene som kapel eller mødesal, ligesom måske rummet over koret i Store Heddinge. 89 Også Hagby i Småland har haft en salslignende overetage. En sammenhæng mellem rundkirker og broderskaber er mulig, men har ikke kildebelæg i Norden. Dels er tolkningerne af Helligåndskirken i Visby omdiskuteret. Dels kan i ingen tilfælde de kendte sammenslutninger som Knudsgildet eller Vethemans sømilits i Roskilde konkret knyttes til rundkirkerne. Endelig melder spørgsmålet sig: Kan rundkirker være opført af tempelridderne? Det har siden 1800-årene været opfattet som et faktum, at tempelridderne opførte centralkirker, enten runde eller polygonale kirker. 90 En lignende, populær opfattelse, der har vundet stor udbredelse, er også blevet hævdet for Bornholms fire rundkirker, hvor Østerlars er blevet sammenlignet med tempelriddernes 16-kantede kirke i Tomar i Portugal. 91 Men som flere har påpeget, hidtil dog forgæves, var de allerfleste af tempelriddernes kirker ikke centralkirker, og ved nærmere granskning viser det sig endvidere, at flere runde eller polygonale kirker kun fejlagtigt er blevet tillagt ridderne. 92 Dertil kommer, at ingen middelalderlig tempelridder vides nogensinde at have sat sine fødder på Bornholm

17 Nordens rundkirker er afvigende i det faktum, at der i usædvanligt mange tilfælde findes indikationer på, hvem der tog initiativ til byggeriet. Hvor en social kontekst kan fastlægges, er den påfaldende elitær konger, jarler, ærkebisper, bisper og aristokrater og dette er ingen ny konklusion. At det alene er disse grupper, som kan forventes at optræde i kilderne, ændrer ikke ved, at tendensen er tydelig. Rundkirker er et overvejende elitært fænomen. Forklaringer fæstning, funktion og symbolik De gådefulde eller afvigende rundkirker er forsøgt forklaret ved hjælp af tre perspektiver: teorien om fæstningskirken, teorien om den flerfunktionelle kirke og teorien om den symbolske kopi. Teorien om rundkirkernes funktion som befæstning dukker op for første gang i den danske generalbygmester Laurids de Thuras topografiske værk om Bornholm. Her beskrives de bornholmske rundkirker som bygget til både kirke og værn. 94 Idéen om kirker som befæstede udbredes med den svenske polyhistor Carl Georg Brunius, som opfattede ikke blot de bornholmske rundkirker, men også mange romanske tårne som befæstede. 95 Tanken om befæstede kirker kulminerede med Hugo F. Fröléns disputats Nordens befästa rundkyrkor, 96 der fik stor indflydelse af flere årsager. For det første repræsenterede Fröléns tese, at alle rundkirker havde været befæstede, en tydeliggørelse af en allerede etableret opfattelse. For det andet blev tesen formuleret i en tid, hvor spørgsmålet om et forsvar med faste anlæg var højaktuelt med Københavns befæstning (bygget ) og Bodens fæstning i Norrbotten ( ). Forsvarskirken går fra at være en hypotese eller tolkning til at blive en kendsgerning op gennem 1900-årene. Rundkirker blev ligesom andre kirker med en afvigende arkitektur tilflugtskirker for sognets ældre, kvinder og børn i urolige tider. 97 Den befæstede kirke undermineres gradvist fra 1950 erne. I efterkrigstiden flyttes fokus fra krig til handel og fredelige kontakter. Det foreslås, at de bornholmske kirker, herunder rundkirkerne, skulle have været anvendt som magasiner i en bondehandel på Østersøen. 98 Ved arkæologiske undersøgelser påvises det, at flere kirker ved Kalmarsund har været anvendt til beboelse og håndværk, måske endog som en slags paladser med flere funktioner. 99 Det afgørende vendepunkt kom, da synet på kirkerne blev mere elitært fra omkring Forsvarskirken angribes som idé, og i stedet introducerer den svenske middelalderarkæolog Marit Anglert begrebet flerfunktionelle kirker. 100 I et par årtier forsvinder forsvarskirken som forklaring, dog med enkelte undtagelser. 101 Men i vor egen samtid, hvor skandinaviske soldater er aktive udenlands, og 221

18 Fig. 8. Model for forklaringer. Efter J. Wienberg 2000, s. 36. Model of explanations. forskning i korstog har fået en renæssance, er forsvarskirken atter dukket op. Nu ledes der efter befæstede kirkegårde. 102 Tanken om, at Nordens rundkirker er kopier af Gravkirken i Jerusalem, fremkom i 1800-årene hos Hans Hildebrand. 103 Den blev kombineret med idéer om stil og typer, som det kan iagttages i Fröléns disputats. 104 Det drejer sig her om at kunne identificere et muligt forbillede, hvorfra kirken skulle være kopieret. Den tysk-amerikanske kunsthistoriker Richard Krautheimer fastslog i 1942 i en artikel, der fik stor indflydelse, Introduction to an Iconography of Medieval Architecture, at en kopieret del af et motiv eller en bygning i middelalderen kunne repræsentere helheden. Krautheimer kunne også konstatere, at både runde og polygonale bygninger blev opfattet som imitationer af Gravkirken i Jerusalem. 105 Tanken om kirker og deres elementer som symbolske kopier fik stor gennemslagskraft i kunsthistorien. At rundkirker efterligner Gravkirken i Jerusalem blev et faktum. Hvor debatten mellem de tre perspektiver kan blive skarp og uforsonlig, vil jeg nu som tidligere hævde, at det ikke er et spørgsmål om at vælge mellem enten det ene, det andet eller det tredje. Der er brug for alle tre perspektiver i varierende kombinationer (fig. 8) for at forklare et stort antal afvigende kirker, altså kirker, som ikke passer ind i vore forestillinger om det normale, hvor vi forventer, at det sakrale og sekulære skal være adskilt. 106 Iøjnefaldende arkitektur Nordens rundkirker var både normale og afvigende. De var normale i deres varierende størrelse og status, i deres datering og regionale funktioner. Men de afviger på tre områder, nemlig i deres relativt dårlige bevaringstilstand, i deres sociale kontekst, som var klart elitær, og i deres eksklusive arkitektur med en rund grundplan. En løsning af rundkirkens gåde gemmer sig i en ny 222

19 forståelse af forholdet mellem det elitære og det eksklusive. Udgangspunktet må da blive det centrale, men alligevel ofte oversete spørgsmål om, hvorfor man overhovedet byggede kirker. Forståelsen af middelalderens kirkebyggeri har vekslet mellem et religiøst perspektiv, hvor handlinger er motiveret af fromhed, og et sekulært perspektiv, hvor det motiveres af ønske om at demonstrere status, økonomi og magt. Længe var fromhed det selvklare svar, men inspireret af Frankfurterskolens ideologikritik fremkom forskning, hvor kirkebyggeriet blev set som drevet af sociale og økonomiske hensyn og som en manifestation af magt. Perspektivet er tydeligt i den såkaldte nye kirkearkæologi fra 1980 erne, især i Sverige. 107 Fromhed, religion og religionsarkæologi har imidlertid fået en renæssance som forklaring efter Berlinmurens fald. Kirkebyggeriet sammenlignes nu med korstogene som en fælles stræben på tværs af middelalderens stænder. 108 Analogien mellem kirkebyggeri og korstog er tankevækkende på flere måder, for også her har forskningens perspektiv vekslet mellem fromhed og magt. Men efter min mening er der behov for en balance mellem himmel og jord, mellem det naive og det vulgære. Både fromhed og magt er relevante for at forstå middelalderens kirkebyggeri i dens praksis. Det er ikke et spørgsmål om fromhed eller magt men et spørgsmål om fromhed og magt. Middelalderens elite beskrives i sin samtid som de store og mægtige. Aristokratiet havde et antal attributter, som kendetegnede deres status. Det, som var typisk, varierede afhængigt af tiden og stedet. De aristokratiske tegn var også synlige i tre motiver for at deltage i korstog: religion, rigdom og ære. Rigdommen muliggjorde generøsitet og en iøjnefaldende konsumption. 109 For øvrigt danner religion, rigdom og ære en analogi til de bornholmske rundkirkers tre etager; kirkerummet, magasinet og forsvaret. Den norsk-amerikanske sociolog Thorstein Veblen lancerede begrebet conspicuous consumption, iøjnefaldende eller påfaldende forbrug, om overklassens levevis. 110 Begrebet er blevet anvendt af den canadiske arkæolog Bruce G. Trigger for at forstå monumental arkitektur 111 og af den norske arkæolog Jan Brendalsmo for at forstå det elitære kirkebyggeri i middelalderens Trøndelag. Brendalsmo mener, at alle kirker var bygget på initiativ af eliten. 112 Og selv har jeg genanvendt begrebet for at forstå Nordens romanske, runde kirketårne. 113 Veblen kan inspirere til dannelse af begrebet iøjnefaldende arkitektur. For rundkirker er netop iøjnefaldende. De var iøjnefaldende i deres middelalderlige samtid, og de er iøjnefaldende i dag. Spørgsmålet er da, hvorfor eliten valgte at opføre iøjnefaldende arkitektur. Svaret må være, at middelalderens elite, konger, jarler og hertuger, bisper og andre mægtige, valgte at opføre iøjnefaldende arkitektur, herunder rundkirker, i deres rivalisering om status 114 eller 223

20 for at opretholde den nødvendige distinktion, for at anvende et begreb af den franske sociolog Pierre Bourdieu. 115 Rundkirkerne dukker op som kirketype i landskaber, hvor den elitære tilstedeværelse er tæt, altså hvor der er mange runesten eller Eskilstunakister, hvor der er mange stor- eller hovedgårde altså på Sjælland, på Bornholm, ved Kalmarsund, i Västergötland, Östergötland og Uppland. Rundkirkerne ligger omgivet af rigt udformede kirkebygninger med apsider, tidlige tårne og gallerier. Også den oktogonale Helligåndskirke i Visby er omgivet af spektakulære bygninger. Men i valget af en iøjnefaldende arkitektur fandtes mange muligheder: at bygge i sten eller tegl, når disse materialer var nye; at bygge stort, eksempelvis en basilika; at bygge med en central plan, dvs. korsformet, rundt eller mangesidet; at tilføje et østtårn, centraltårn, rundtårn eller tvillingetårn; at ikke kun opføre en sognekirke, men en klosterkirke; videre at indrette med rigt inventar og billeder. Så hvorfor netop en rund eller polygonal bygning? Jerusalem I korstogstiden, fra erobringen af Jerusalem i 1089 til tabet af byen i 1187 og videre til det sidste korstog til Jerusalem i 1270 og tabet af Acre i 1291, dukker Den hellige Stad med dens mure, porte og kirker op i utallige sammenhænge, både som en metafor for Paradiset og som en konkret fysisk realitet. 116 Jerusalem var den kristne verdens centrum, som det ses i middelalderens mappae mundi. 117 Jerusalem fremtræder i arkitekturen ligesom i tekster, billeder, skulpturer og altre. 118 I forestillinger om Jerusalem og i studiet af rundkirker var og er Gravkirken i Jerusalem central (fig. 9). Gravkirken har en lang og kompliceret bygningshistorie med baggrund i runde romerske templer og mausolæer. Gravkirken blev bygget på initiativ af Konstantin den Store og indviet 335 med et mausoleum i vest, dvs. en rotunde over selve graven, Anastasis eller Opstandelsen, og en basilika over Golgata og korsfæstelsen i øst. Gravkirken blev fornyet i 1100-årene efter korsfarernes erobring af byen. 119 Kirken blev efterlignet over hele den kristne verden. Også selve gravbygningen midt i rotunden, ædikulaen, blev kopieret. 120 Både Gravkirkens grottegrav og korsets Golgata, døden og opstandelsen, genfindes faktisk i alle kirker uanset type, nemlig i henholdsvis altret med dets relikviegrav og i krucifikset. 121 Således fulgte rundkirkerne også på det symbolske plan et alment mønster. Her er det let at glemme, at kopiering kan handle om andet end Gravkir- 224

21 Fig. 9. Gravkirken i Jerusalem. Foto: Solveig Borgehammar. The Church of the Holy Sepulchre in Jerusalem. ken, Sepulchrum Domini. Der fandtes andre vigtige kirker i selve byen, eksempelvis den ottekantede Templum Domini, Klippekuplen (oftest kaldet Klippemoskeen) fra på Tempelbjerget og den ottekantede Himmelfartskirke på Oliebjerget samt mange andre med mindre iøjnefaldende arkitektur. 122 Jerusalem havde dertil haft Salomons tempel, som beskrives i Biblen, og som korsfarerne mente at have genfundet i Al-Aqsa-moskéen. Også Biblens tempel er blevet imiteret. 123 Jerusalem betegner også korsfarernes kongerige, der eksisterede Her fandtes talrige kirker med meget varierende arkitektur, dog ingen rundkirker uden for hovedstaden bortset fra tempelriddernes 12-sidede borgkapel i Chateau Pèlerin i Atlit, opført fra Jerusalem er således et bredt begreb med en vid topografi. Jerusalem kunne være både en himmelsk og en jordisk plads, henvise til både byen og kongeriget, og her fandtes utallige bygninger at kopiere. Middelalderens lærde skelnede mellem fire tolkningsniveauer: historisk (bogstaveligt), allegorisk (typologisk eller billedligt), tropologisk (moralsk) og anagogisk (mystisk eller ophøjet). Med et vers af dominikaneren Augustinus de Dacia: Bogstaven viser os gerningen, allegorien hvad du skal tro, moralen hvad du skal gøre, slutmålet er anagogien. Ifølge teologen Johannes Cassianus skulle således Jerusalem bogstaveligt betyde jødernes by, billedlig Kristi kirke, moralsk menneskesjælen og mystisk Himmelstaden. 125 Inspireret heraf skulle rundkirken kunne tolkes bogstaveligt som Kristi gravkirke, billedligt som et tegn på Kristi opstandelse, moralsk som en opfordring til at tage korset og mystisk som et løfte om triumf. Rundkirken kan altså henvise til både det jordiske og det himmelske Jerusalem, ses som en opfordring til korstog og som et løfte om sejr. 225

22 Erindringer om Jerusalem Blev rundkirker bygget på initiativ af korsfarere eller pilgrimme til Jerusalem, som ønskede at genskabe Gravkirken i deres hjemland? Svaret må blive ja for nogle rundkirker, men ikke for alle. Mindesmærker og monumenter rejses, når den levende erindring om fortiden er truet eller er gået tabt, som det formuleres af den franske historiker Pierre Nora. 126 Det er da en fristende tanke, at de mange rundkirker skulle kunne være rejst som en erindring om Jerusalem i årene, hvor byen var truet eller var gået tabt for kristenheden, altså efter Om hovedparten af rundkirkerne faktisk er så sene, det må dateringer i fremtiden vise. Alternativt kan det handle om et personligt tab, altså om erindringer fra en afsluttet rejse til Jerusalem. Mulige motiver for, at netop korsfarere ville opføre en rund bygning som en erindring, findes allerede formuleret af Hugo F. Frölén og kan gælde såvel runde kirketårne som egentlige rundkirker. Frölén formulerede korsfarerens tanker bag opførelsen af en rund bygning, tanker der forener status, fromhed og en iøjnefaldende arkitektur: Genom att i sin hembygd resa en kopia av Kristi gravkyrka kunde han ej blott få bekräftelse på redan vunnen avlat utan, vad viktigare var, själv få vila och få sina dödsmässor hållna i en byggnad som låt vara mindre och enklare dock kunde sägas avbilda Kristi egen heliga gravkyrka. Men även andra motiv torde ha spelat in. Genom att resa ett sådant minnesmärke i sin hemort kunde en abbot eller riddare bäst stärke sitt personliga anseende samt befästa minnet av sin färd. 127 Den opfattelse, at kopier af Gravkirken blev opført af korsfarere og pilgrimme, der var vendt hjem fra Jerusalem, er udbredt, og der kendes da også adskillige eksempler herpå. Biskop Landulf opførte således en San Sepolcro i Asti, jarlen Simon de Senlis en Holy Sepulchre i Northampton, og som klosterkirke opførte biskop Walbrun af Eichstätt en kopi af Gravkirken og heri en kopi af gravbygningen. 128 På linje med dette har den svenske arkæolog Anders Andrén foreslået, at Valleberga i Skåne (fig. 10) skulle være opført som en kopi af Gravkirken i Jerusalem af nogen, som selv havde deltaget i korstogene, ikke til Jerusalem, men ved Østersøen. 129 Et andet eksempel er Vor Frue Kirke i Kalundborg på Sjælland fra 1200-årenes første årtier. Den meget iøjnefaldende korsformede kirke med de fem tårne, hvoraf de fire ydertårne er ottekantede, tolkes som et billede på Det himmelske Jerusalem inspireret af korstogene. Det er foreslået, at kirken skulle være opført af Esbern Snares datter Ingeborg og hendes mand Peder Strangesen. Esbern 226

23 Fig. 10. Valleberga rundkirke i Skåne. Foto: Jes Wienberg. The Valleberga round church in Scania. Snare vides at have taget aktivt del i vendertogene og andre korstog ved Østersøen samt opildnet til korstog for at generobre Jerusalem. Og Peder Strangesen døde i Ribe, netop som han havde tiltrådt en pilgrimsfærd til Jerusalem. 130 Med en relativ nylig erkendelse af, at også korstogene ved Østersøen var rigtige korstog, er det sandsynligt, at rundkirkernes elitære aktører alle havde deltaget i korstog, selv om det kun kan belægges i enkelte tilfælde. Alle eller de fleste af de danske konger i og 1200-årene deltog i korstog eller pilgrimsfærd. 131 Bjernedes Sune Ebbesen deltog ligesom Pedersborgs Peder Thorstensen i de vendiske korstog, som det fremgår af Saxos krønike Gesta Danorum. 132 Og jarlen Håkon Paulsson havde været på pilgrimsfærd til Rom og Jerusalem. 133 Et eksempel fra Tyskland viser imidlertid, at ikke kun hjemvendte korsfarere og pilgrimme lod rundkirker opføre. En rundkirke kunne også opføres i stedet for en rejse. Det er således nedtegnet, at Heinrich II af Werle, biskop af Paderborn, blev overtalt til at bygge en rundkirke, Sankt Johannes i borgen Krukenberg ved Helmershausen, der kunne indvies i 1126, i stedet for at tage på en planlagt pilgrimsfærd til Jerusalem. 134 Dertil kan det bemærkes, at ingen af rundkirkerne i Norden vides at have været viet til Den hellige Grav. Kun en eller to kirker kendes med denne dedikation: Forshem kirke i Västergötland, som har en normal grundplan, og hvor tolkningen af indskriften med navnet er blevet betvivlet, 135 og Hellige Gravs Kirke i Ribe, hvor grundplanen er ukendt

KUML 2014. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag

KUML 2014. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag KUML 2014 KUML 2014 KUML 2014 Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab With summaries in English I kommission hos Aarhus Universitetsforlag Redaktion: Jesper Laursen & Ingrid Nielsen Artiklerne i Kuml fagfællebedømmes

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Ørding Kirke Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Overgangen til kristendom i Skandinavien foregik nogenlunde samtidig med afslutningen på vikingetiden. Overgangen

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Målgruppe: 4. 6. klasse Kampen om magten

Målgruppe: 4. 6. klasse Kampen om magten Målgruppe: 4. 6. klasse Kampen om magten Fagområder: Historie, dansk og kristendomskundskab Kort beskrivelse: Kampen om magten er tre individuelle undervisningsforløb uden museumsunderviser med dertilhørende

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

På jagt efter middelalderen i Vestsjælland

På jagt efter middelalderen i Vestsjælland På jagt efter middelalderen i Vestsjælland Elevhæfte Dette hæfte omhandler spændende aktiviteter, du skal lave, når du arbejder med emnet magt i middelalderen. Du skal på en tidsrejse ude i landskabet

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Hviderne En magtfuld middelalderklan ved Naturpark Åmosen Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Sæby Kirke, som er bygget i frådende sten. Hviderne - en

Læs mere

ROSKILDE DOMKIRKE OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I...

ROSKILDE DOMKIRKE OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I... OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I... ROSKILDE DOMKIRKE Siden 1995 har Roskilde Domkirke været optaget på UNESCOs verdensarvsliste - en liste som også tæller verdenskendte monumenter som Pyramiderne

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Kirkeårets læsninger, første tekstrække

Kirkeårets læsninger, første tekstrække Kirkeårets læsninger, første tekstrække Helligdagen Læsning Emne Artiklens titel Forfatter TEL 1. s. i advent Matt 21,1-9 Ridende på et æsel Palmesøndag og pilgrimsrejse 2. s. i advent Es 11,1-10 1. Esajas

Læs mere

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Dominikanere Franciskanere Karmelitere Tiggermunke / tiggerbrødre (fratres predicatores) prædikebrødre, sortebrødre (fratres minores), de små brødre, gråbrødre

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i Rejsen til Ribe Danskstudiets klassiker, rejsen til Ribe for 1. årgang, fandt i år sted 13.10-15.10 2005. I Ribe vandrer man rundt imellem forskellige tidsaldres kunst, arkitektur og bylandskab og gør

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

BORNHOLMSKE SAMLINGER

BORNHOLMSKE SAMLINGER BORNHOLMSKE SAMLINGER BORNHOLMSKE SAMLINGER III. RÆKKE - 3. BIND UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND Forside: Bornholmsk rundkirke i Oluf Høsts streg. Eftertryk ikke tilladt uden kildeangivelse. Tryk:

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Kirkearkæologi i Norden. Kalundborg s Danmark

Kirkearkæologi i Norden. Kalundborg s Danmark hikuin 36 Kirkearkæologi i Norden 9 Kalundborg s Danmark 2007 hikuin Forlaget Hikuin 36 2009 hikuin 36 I rækken»kirkearkæologi i Norden«er udkommet: er udgivet af Forlaget Hikuin Moesgård DK 8270 Højbjerg

Læs mere

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset KORSETS OPHØJELSE Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset Efter Jesu død på Golgata forsvandt korset fra det sted, hvor Jesus blev korsfæstet. Da de jødiske ledere så de mange mirakler som

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 4-4 Ballerup - Roskilde. Ballerup kirke

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 4-4 Ballerup - Roskilde. Ballerup kirke Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 4-4 Ballerup - Roskilde Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør. Kong Slags dysse

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør. Kong Slags dysse Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilagsliste Bilag 1a-b Bilag 2-5 Bilag 6-7 Bilag 8-13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18a-g Bilag 19a-f

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

BORNHOLMSKE SAMLINGER

BORNHOLMSKE SAMLINGER - J BORNHOLMSKE SAMLINGER BORNHOLMSKE SAMLINGER III RÆKKE - 17. BIND UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND Eftertryk må kun finde sted med tilladelse og kildeangivelse. Billederne

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Der er to gader i Slangerup

Der er to gader i Slangerup Ejegod Tidende 1.09, s. 10-16 14/02/09 12:46 Side 2 10 Skt. Nikolaj Kirke og Vor Frue Kloster Stig Colbjørn Nielsen Der er to gader i Slangerup midtby, der er væsentlig yngre end de øvrige. Det er Svaldergade

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Danske konger og dronningers begravelsessteder (kronologisk) Nr. Navn Født Død Regeringsår Nuværende begravelsessted Gift med 1 Oluf 1. Hunger?

Danske konger og dronningers begravelsessteder (kronologisk) Nr. Navn Født Død Regeringsår Nuværende begravelsessted Gift med 1 Oluf 1. Hunger? Danske konger og dronningers begravelsessteder (kronologisk) Nr. Navn Født Død Regeringsår Nuværende begravelsessted Gift med 1 Oluf 1. Hunger? 958/959 934-? Jelling Kirke Thyra Danebod 2 Thyra Danebod?

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr. 02.05.07 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar

RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar Dansk Center for Byhistorie Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi Aarhus Universitet RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar 14.-15. september 2006 Aarhus Universitet (Moesgaard med aftenarrangement

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Lars Groth Serieredaktør: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

1. søndag efter helligtrekonger, den 8. januar 2017 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,41-52 Salmer: 318, 434, 411, 140, 454, 122, 424, 101.

1. søndag efter helligtrekonger, den 8. januar 2017 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,41-52 Salmer: 318, 434, 411, 140, 454, 122, 424, 101. 1 Jesper Stange 1. søndag efter helligtrekonger, den 8. januar 2017 Vor Frue kirke kl. 10 Tekst: Luk 2,41-52 Salmer: 318, 434, 411, 140, 454, 122, 424, 101. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen. Hvad betyder ordene?

Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen. Hvad betyder ordene? Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen Beskriv situationen i Danmark omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i Danmark omkring periodens afslutning Hvordan

Læs mere

Torben Voss. Dansk Politisk Manifest

Torben Voss. Dansk Politisk Manifest Torben Voss Dansk Politisk Manifest 2014 Transport Togrute i mellem Frederikshavn Karlskrona Kungsbacka. DSB IC-rute Frederikshavn-København udvides, så det forsætter over Øresundsbroen med endestationer

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Ny historiefaglighed og historiebrug. FIP-kursus hhx Tietgenskolen 5. april 2017 Jens Aage Poulsen

Ny historiefaglighed og historiebrug. FIP-kursus hhx Tietgenskolen 5. april 2017 Jens Aage Poulsen Ny historiefaglighed og historiebrug FIP-kursus hhx Tietgenskolen 5. april 2017 Jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Hvad fokuserer faget på? Når fortiden undersøges, må man anvende. Historiebrug - hvordan fortiden

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Kristus som centrum for den Gudskærlighed, der rækker ud imod alle mennesker

Kristus som centrum for den Gudskærlighed, der rækker ud imod alle mennesker Kristus som centrum for den Gudskærlighed, der rækker ud imod alle mennesker prædiken til Midfastesøndag I: Joh 6,1-15 den 15/3 2015 i Bejsnap og Ølgod kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund. Korset er i

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere