Roskilde Universitet Den Samfundsvidenskablige Bacheloruddannels e

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde Universitet Den Samfundsvidenskablige Bacheloruddannels e"

Transkript

1 1

2 Rygning og Fedme: Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion: Rygning: Fedme: Problemformulering: Projektdesign: Metoder: Afgrænsning: kvalitativ metode: Struktureret interview: Semistruktureret interview: Ustruktureret interview: Mixed Methods-Forskning: Dokumentanalyse: Valg af empiri og teori: Redegørende kapitel: Regeringens plan for 2020: Nedsat moms på sunde fødevare: Fremtiden for fedme og rygning ifølge vores beregninger: Præsentation af vores interviewperson: Transskribering: Teori: Magt: Indirekte og direkte magt: Økonomi: Præsentation af Keynes: Kritik af Keynes: Præsentation af den neoklassiske økonomiske teori: Kritik af den neoklassiske teori: Keynes vs. Neoklassisk teori: Analysestrategier:

3 9. Analyse: Analyse af primær empiri: Analyse af regeringens 2020 plan: Analyse af Nedsat moms på sunde fødevare : Diskussion: Perspektivering: Kvalitet af projekt: Konklusion: Litteraturliste: Bøger: Internetsider:

4 1. Introduktion: Verden har ændret sig utrolig meget i det sidste århundrede. Danmark er gået fra et landbrugssamfund, hvor man hver dag skulle gøre sit bedste og arbejde lange timer bare for at få tilstrækkeligt mad for ens familie. Men meget har ændret sig siden dengang. I dagens Danmark er vi blevet til et kapitalistisk forbrugersamfund, hvor det gælder om at have så mange materialistiske ting i sin dagligdag som muligt. Dette betyder også, at hele vores samfund er opbygget med, at man altid skal have det nyeste og bedste. De konstante reklamer, som man ser overalt, hvor der bliver reklameret for madvarer og lignende. Denne form for kultur har skabt helt nye problemer, som ikke tidligere har fundet sted i dansk historie, ikke i samme omfang i hvert fald. Problemer som overforbrug og vanedannende stoffer har dannet helt nye områder, hvor regeringen skal tage ansvar, hvis disse former for problemer ikke skal skade den danske fremtid, både indenfor økonomi- og helbredsområdet. Der er især omkring fedme sket en stor udvikling i Danmark. Antallet af overvægtige i Danmark er steget drastisk siden 1990 (Ernæringsrådet, 2003: S.19), tallet er gået fra 6-7% af mænd i 1990 til omkring 10-13%. Det mest drastiske kan ses på antallet af overvægtige kvinder, som er gået fra 5-10% i 1990 til 10-20% i år 2000, hvilket er en voldsom stigning på kun 10 år. Men hvad er der sket siden 1990, som kunne have frembragt stigningen af fedme i danmark? Svaret ligger måske i det moderne samfund, hvor verden er blevet mindre, og man får flere og flere varer fra hele verden. Globaliseringen har gjort det muligt at anskaffe varer, som ikke tidligere har været muligt. Dette kan ses på spredningen og forøgelsen af fastfoodkæder såsom Mcdonalds og Burger king, som er startet i USA, men har bredt sig til hele verden. Udover dette er det også blevet dyrere og dyrere at købe sunde ting som grøntsager eller lignende. Imens er de usunde varer så som hvidt brød og fedt kød blevet billigere og billigere. Denne udvikling er sket på grund af den øgede efterspørgsel af billige madvarer, som også er hurtigt og nemt at tilberede, da der i vores moderne samfund ofte er lagt stor vægt på, at alting skal alting gå hurtigere. Dette medfører også, at folk ikke har tid eller lyst til at lave deres egen mad, som måske smager bedre, og er sundt for kroppen. Alt dette er medvirkende faktorer til, at det er sværere for normen i Danmark at have et sundt madforbrug. Problematikken omkring, at folk bliver overvægtige er, at der kommer mange omkostninger for sundhedssektoren, som ellers kunne have været undgået, hvis staten eller andre havde gjort noget effektivt for at stoppe den fedmeepidemi, som er ved at udvikle sig i Danmark. Fordi Danmark har en meget stærk velfærdsmodel, betyder det at disse omkostninger bliver betalt gennem skatten, altså af os danskere. 4

5 Tidligere har der været et andet stort problem i Danmark, som gav store omkostninger for sundhedssektoren. I dette tilfælde er det rygningen, der er eller var den store synder. I år 1950 var der et enormt stort antal af danskere, som røg (Christensen L. K. & Wohllebe L, 2013). Af alle danskere var det 80% af mænd der røg og 40% af kvinder. Dette antal er faldet drastisk siden dengang, hvilket kan være på grund af de mange regler og advarsler, som staten har indført omkring rygning. Det også blevet meget dyrere at være ryger siden 1950 på grund af de mange skatter og afgifter, som er blevet indført gennem tiden. Udover dette er der også kommet en større almen viden omkring skadeligheden af rygning. Dette kan være følgesygdomme som kræft, lungesygdomme, hjerteproblemer og mange andre relaterede sygdomme. Realiseringen af disse problemer kan også have været en stor faktor med henblik på antallet af rygere. Blandt andet kan loven, som blev indført i år 2002 omhandlende, at alle cigaretpakker skal have have et skræmmende billede, fremhæves som et led i det store procentvise fald af rygere, som i år 2012 var nede på 17%. 1.1 Rygning: Det kommer nok ikke som den store overraskelse for de fleste, når man siger, at rygning er farligt og skadeligt for selve rygerne og de omkringværende personer. Hvis man går flere år tilbage, havde man ikke så meget viden inden for området omkring rygning og konsekvensen af det, hvor man til gengæld i dag ved meget mere om cigaretter, og hvor meget de skader folks lunger og hjerte. Når man ryger, sender man flere forskellige kræftfremkaldende stoffer ind i sin krop. Du øger samtidig risikoen for lungekræft og hjerte kar sygdomme. Hvordan kan det så være, at folk med denne viden omkring skadeligheden alligevel vælger at ryge? De fleste starter allerede i ungdomsårene med at ryge. Når man er ung, kan man let blive påvirket og fristet af sine kammerater og venner til at ryge. Man føler sig ude af fællesskabet ved ikke at lave de samme ting, som de andre gør, og det kan nærmest føles som om, at man bliver presset af sine venner til at gøre det og på den måde blive anerkendt. Det er starten for de fleste rygere, som til sidst ikke kan modstå fristelsen. De fleste, som så starter med at ryge, har det meget svært, når det gælder om at stoppe. Én af grundene til, at det er så stor et problem for rygere at stoppe er afhængigheden. Flere af de stoffer, som cigaretter indeholder gør, at man bliver afhængig af at ryge. Mange ved måske inderst inde godt, at man skader sin krop og folk omkring sig, men denne afhængighed af nikotin bliver typisk for stor til, at de rationelle tanker overvinder trængen til endnu en cigaret. Nikotin er et stof indeni cigaretter, og det er primært den, der gør, at du bliver afhængig af at ryge, og at lysten til cigaretter stiger. 5

6 I Danmark ved man godt, at rygning er et stort problem. Ikke nok med at rygere skader sig selv, skader de også personerne omkring sig. Man bruger rigtig mange penge på at bekæmpe følgesygdomme fra rygning om året. Staten skal betale flere milliarder kroner til selve behandlinger af patienter med rygningsrelaterede sygdomme samt ressourcer til at få folk til at stoppe. Derfor har man også lavet flere love omkring rygning, der blandt andet omhandler, hvor det er tilladt at ryge, og hvor det ikke er. For at tage et eksempel vedtog man i år 2007 en lov vedrørende røgfri miljøer, der siden hen blev revideret i år 2012(Sundhedsstyrelsen, 2013). Formålet med loven var, at taxaer, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og mange indendørs såvel som udendørs lokaliteter skulle være røgfri. Man ville mindske risikoen for passiv rygning. Det betyder for eksempel, at man ikke må ryge på togstationer og i centre, da du udsætter folk for passiv rygning. En anden ting man også gjorde var at lave reklameforbud mod tobaksvirksomhederne. Dette betød, at der ikke måtte være reklamer i fjernsynet eller andre steder om cigaretter. For at børn eller teenagere skulle starte eller få adgang til smøger i en tidlig alder, valgte man at hæve aldersgrænsen til 18 år. Baggrunden for loven er, at det er sundhedsskadeligt at ryge. Det gælder i høj grad også for unge. Hensigten med loven er derfor at forebygge, at børn og unge begynder at ryge samt at udskyde rygedebuten hos de unge, der alligevel starter på at ryge (Sundhedsstyrelsen, 2013: Kapitel 4. Linje 3-6). Med de mange regler ville man have, at folk skulle stoppe med at ryge. Dels fordi det koster staten mange milliarder om året, og fordi det skader passive rygere. Men har det overhovedet hjulpet med de mange love omkring rygning? Er antallet af rygere faldet med årene, eller er der ikke sket de store ændringer? (Taget fra Sundhed.dk, (2014) via WWW på: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/generelt/tilstande-ogsygdomme/tobak/rygning) 6

7 Ser man på antallet af ryger fra 1950 til 2010, kan man se, at tallet er faldende. Det ligger på 17% i de seneste år for både for mænd og kvinder. Ser man eksempelvis på tallene fra 1950'erne, lå det på henholdsvis 80% mænd og 40% kvinder. Så der er flere og flere som stopper med at ryge, men tallet 17% er stadigvæk relativ højt. Der dør hvert år omkring danskere på grund af rygning, det svarer nogenlunde til at hvert fjerde dødsfald (Kræftens Bekæmpelse, 2015). Så dødstallet ligger stadigvæk rigtig højt, og det er bl.a. også derfor staten bruger rigtig mange milliarder for at bekæmpe rygning og hjælpe menneskene, der ønsker at stoppe. Det koster staten ca. 32 milliarder kroner (Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H, 2006: S.95-99) om året i år 2004 mod rygning. Det er rigtig mange penge, som man bruger for at behandle sygdomme, der er kommet som følge af rygning. Rygere bliver ofte hurtigere syge end ikke rygere, og det har også en stor betydning for økonomien. Det er også på baggrund af det, at man hele tiden prøver at hæve priserne på cigaretpakkerne. I dette projekt går vi ind og ser på forholdet mellem rygning og fedme. Da begge dele er to store problemer i Danmark, vil vi gå ind og se, hvad der bliver gjort inden for de to områder. I det her afsnit har vi set, at rygning er et problem, og at vi bruger mange milliarder om året på at hjælpe rygere, der bliver ramt af følgesygdomme, og dem der prøver at stoppe. I næste afsnit kommer vi så ind på fedme og redegør for, hvorfor det er et problem, og hvor stort et problem det egentlig er i Danmark. Endvidere vil vi komme ind på følgesygdomme af fedme, og hvor mange penge vi bruger på det om året. 1.2 Fedme: Før man begynder at snakke om overvægt og fedme, skal man lige have styr på, hvornår man egentlig er enten overvægtig eller fed. Det kan man finde ud af ved at beregne sit BMI (body mass index). BMI beregnes ud fra forholdet mellem højde og vægt (Astrup A, 2004). Hvis man for eksempel ligger mellem 25 og 29,9 er man overvægtig, og er man over 30 er man fed. Hvordan bliver man egentlig overvægtig eller fed? Overvægt og fedme sker helt grundlæggende gennem ens kost, og det skyldes, at ens energiindtag med kosten er større end energiforbruget. Når du ikke forbruger den energi i kroppen, begynder den at sætte sig fast, som så gør, at man begynder at tage på. Med de ekstra kalorier om dagen kan man ende med at tage mange kilo på på længere sigt. Men en anden faktor kan også være for lidt motion. Hvis man dyrker for lidt motion i forhold til, hvor meget mad, man spiser, bliver du også hurtigere tykkere, end hvis du dyrker motion. Igen er det værd at fremhæve indtaget af energi i forhold til forbruget. For det meste er det en meget usund kost med meget sukker og for lidt grøntsager og sunde ting, der er skyld i det. Fedme kan også godt være arveligt (Mikkelsen P. B. 2006). Det er som regel børn, der 7

8 har tykke forældre, som har størst chance for at blive tykke, enten allerede fra de er helt små, eller fordi de tager hurtigere på end andre, fordi det kan ligge i generne. Dovenskaben hos forældrene kan påvirke børnene til, at de heller ikke gør noget ved det. Men i dette projekt vil vi ikke fokusere på arvelig fedme. Fedme er et stigende problem her i Danmark, og det skyldes ikke mindst ændringerne i vores samfund over de seneste år. Ændringerne i vores samfund har gjort, at vores kostvaner og livsstil er ændret gennem årene. Mad er blevet billigere nu til dags, men det er ikke det sunde mad, som er billigt, det er til gengæld det usunde mad, som du kan få til relativt lave priser. Grunden til at sundt mad og grøntsager er dyrere er afgiften på dem. I Danmark har man en lav afgift på det usunde mad, der gør, at det er billigere at købe det, end hvis du køber sundt. Ser man tilbage i tiden, så kostede det sunde mad mindre end den fede (Mikkelsen P. B. 2006), men den rolle er byttet om i dag. I dag ser man reklamer over det hele med tilbud på usundt mad, som gør, at man bliver fristet af dem og får mere lyst til at købe dem end det sunde mad, der koster flere penge. Nu om dage behøver man nærmest ikke at tænke på, hvad man skal spise og eventuelt lave til aftensmad. Har man for travlt, kan man nemt købe færdiglavede pizzaer eller andet fastfood, som gør, at vi hurtigt kan spise og slippe for at bruge tid på at lave det selv. Man behøver ikke engang at gå langt for at finde et sted, hvor man kan spise. Steder med billigt, usundt mad ligger nærmest lige rundt om hjørnet for mange mennesker. En anden ting er, at vi bevæger os for lidt. På de fleste arbejdspladser sidder man ofte på et kontor og bevæger sig ikke ret meget. Efter arbejde eller i fritiden benytter man sig af den offentlige transport eller bil, der medvirker til, at vi cykler mindre eller bare generelt dyrker mindre motion. Med eksempelvis computere, og mobiltelefoner har man mulighed for at have kontakt med de fleste, uden man behøver at bevæge sig. Ser man generelt på det, bevæger vi os for lidt. Ikke nok med at man bliver fed og tager på, så er der også mange følgesygdomme i forhold til fedme og overvægt. Det kommer helt an på hvor på kroppen fedtet sætter sig. Hvis det for eksempel er på lårene eller benene, er det mindre farligt, end hvis tilfældet havde været ved maven eller brystkassen, da de i disse regioner har nemmere adgang til organerne (Astrup A. 2004). De fleste bliver først og fremmest påvirket psykisk. Det kan være hårdt at se sig selv i spejlet og ikke være tilfreds med sin krop. Man mister sin selvtilliden og bliver mere deprimeret. Det er som regel her de fysiske sygdomme tager over. Når man mister sin selvtillid og har svært ved at klare forholdene, begynder man at ødelægge sin krop endnu mere. Konsekvenserne af det kan være knæproblemer, som ofte gør, at man ikke kan motionere og forringer selve lysten til at tabe sig. Udover dette kan der være de mere alvorlige sygdomme såsom kræft, blodpropper, hjerte- og blodkarsygdomme og type 2 diabetes, for bare at nævne nogle af dem(astrup A. 2004). Selvom befolkningen er bekendt med, at de sygdomme kan være konsekvensen af at spise usundt, har vi danskere svært 8

9 ved at stoppe. Vi bliver fristet af billige reklamer med usund mad og vælger at bestille en pizza i stedet for at lave mad selv. I forhold til rygning, hvor der er kommet love og regler, hvad er der så sket inden for feltet fedme? Det er et voksende problem, at flere og flere danskere bliver fede ved at spise usundt og dyrke mindre motion. Overvægtige og fede mennesker koster staten flere milliarder kroner om året, og problemet er voksende, hvorimod rygning er faldende. Så hvad gør staten egentlig for, at fedme skæres ned? Og hvorfor laver de ikke regler eller andre tiltag inden for fedme, ligesom de har gjort med rygning?. I dette projekt vil vi gå ind og se, hvor meget det koster staten om året, at vi har den andel af fede mennesker, som vi har. Vi vil se, hvad politikere eller de enkelte partier siger om problemet, og hvad de eventuelt har tænkt sig at gøre. Vi har jo set, at de har lavet nye regler vedrørende rygning, men hvorfor gør man ikke noget inden for fedme, da det er et voksende og efterhånden større problem end rygning? Statistikkerne viser jo også at der bliver flere og flere fede mennesker i Danmark. Hvert år bruger staten også flere milliarder af kroner på fedmeoperationer og andre følgesygdomme, der kommer som et resultat af fedme. Det er tydeligt at både fedme og rygning er et problem i det moderne Danmark. Fedme er dog et problem, som er på vej fremad, imens rygning er blevet drastisk reduceret de sidste par år. Derfor undrer denne gruppe sig over, hvorfor vi ikke ser flere kampagner imod fedme, ligesom vi har imod rygning i de seneste par år. Udover dette undrer vi os over, om det virkelig kan betale sig at have de mange kampagner imod fedme, hvis man kigger på det 9

10 rent økonomisk. Vi vil også forholde os til det politiske aspekt af det problem, da gruppen er mere interesseret i, hvilke politiske årsager, der kan ligge til grund for at have et fokus på rygning i forhold til fedme. Vores problemstilling ender altså med at hedde. 1.3 Problemformulering: Hvilke politiske og økonomiske årsager kan der være til, at den danske stat har et større fokus på rygning i forhold til fedme, og hvilke konsekvenser vil det have for fremtidens samfund? 2. Projektdesign: 10

11 3. Metoder: I dette kapitel vil vi præsentere vores til- og fravalg i form af afgrænsning. Vi vil forklare vores tilgang til, hvorfor vi har valgt de metoder, som vi endte med, og hvorfor gruppen vil mene det er den bedste måde i forhold til vores projekt at anskaffe information. Vi vil reflektere over, hvilke konsekvenser især vores fravalg har for vores projekt, og om det var det rigtige valg at tage. Vi vil gøre rede for vores valg af empiri samt teori og til sidst redegøre for vores brug af metoder og analysestrategier. 3.1 Afgrænsning: Vi har valgt at lægge vores fokus på det danske samfund, da vi mener, at dette er mest overskueligt for både os og læseren. Vi vil se på problemet ud fra et samfundsfagligt perspektiv, altså vil vi ikke tage fat på den enkelte overvægtige eller den enkelte ryger. Derimod vil vi have et overordnet billede, hvorfor vi har valgt at bruge politologi i stedet for sociologi, da vi mener, at politologien kan hjælpe os til at understrege regler og lovgivning eller mangel på samme, der fører til disse problemer. Dette betyder også at gruppen vil tage fat i de mange forskellige politiske holdninger, som kan være grunden til, at staten ikke har valgt at lægge et større fokus på fedme, i stedet for at kigge på de enkelte holdninger fra personer, som lever i et moderne land som Danmark. Dette betyder også, at der er mange forskellige metoder, som ikke vil blive benyttet. Da der er et fokus på samfundet er nogle metoder såsom observationsstudier ikke relevante i forhold til at finde de informationer, som vi gerne vil have. De forskellige informationer, vi søger, kan vi i stedet finde ved at kigge på data over længere perioder eller spørge en person med erfaring, hvilket er grunden til, at gruppen har valgt at lave et interview med en læge eller en sygeplejerske med erfaring inden for sundhedssektoren. Hvis gruppen havde valgt at lave en masse interviews med personer, som ikke har den ekspertviden som gruppen søger, ville det ende med en masse ubrugelig information, da alle folk har forskellige meninger omkring rygning og fedme. For at sikre at den information, der bliver anskaffet, er brugbar og ikke har en form for agenda for den information, der bliver givet, vil gruppen bruge mixed-method forskning til at understøtte de data som bliver anskaffet og dermed sikre, at empirien er i orden og troværdig. Til sidst vil gruppen gøre brug af dokumentanalyse til at behandle empiri fra bøger og andre rapporter, som kunne virke relevante for projektet. Dette betyder også, at gruppen fortsat skal være meget opmærksom på al den information, som bliver indsamlet fra disse kilder, da det muligvis kan være, de har deres egen dagsorden. 11

12 Vi har ikke valgt at sætte et særligt fokus på enkelte aldersgrupper, køn, samfundsgrupper eller lign., da vi ser dette som et nationalt problem, hvor statistikker gerne skulle afspejle samfundet som helhed for at skabe et egentlig billede af, hvad status er, og hvorfor det er, som det er. Vi vil gerne arbejde med politologi på statsplan samt enkelte EU-lovgivninger, og der er valget af ikke at fravælge grupper et fint udgangspunkt, som vi ser det. 3.2 kvalitativ metode: (Dette kapitel er taget fra vores metode opgave: Sternberg P. V, Riaz R. U. M & Nielsen P. A. S. 2015: Metode genaflevering S. 1-3 (2. semester metode opgave) Et interview er i vores tilfælde baseret på, at person, som søger en form for viden, udspørger en person, som enten er ekspert på dette område eller har personlig erfaring. Altså er interview en måde at få anskaffet viden fra andre personer (Tanggaard & Brinkmann, 2015: S. 29). Ud over dette kan man ved hjælp af et interview også få yderligere viden, da det er en dialog, man har med personen og ikke et stykke papir, hvor der er nogle bestemte muligheder, de kan svare. Interview giver en form for frihed idet, det er folk, der interviewer, som sætter grænsen for tempoet, samt hvad de vil undersøge, og hvordan de vil spørge ind til det. Folk, som bliver interviewet, har også en stor frihed, når det kommer til at svare, fordi de har muligheden for at komme med deres egne personlige meninger omkring emnet, hvilket giver legitimitet til den information, som bliver anskaffet (Tanggaard & Brinkmann, 2015: S.31). Gruppen søger efter at få et interview med en læge eller en sygeplejerske, fordi gruppen ved anvendelsen af lægens ekspertise omkring sundhed, kan få bekræftet dens hypotese om, at fedme er mere skadeligt end rygning og bl.a. derfor koster den danske statskasse mere i kroner og ører. Et andet interview, som gruppen vil lave, er med en ekspert inden for det politiske område, som kan besvare vores spørgsmål omkring politiske holdninger og processer. Men disse to interviews er meget forskellige, fordi vi hos lægen bare gerne vil have bekræftet vores information, men hos den politiske ekspert gerne vil have personlige holdninger, hvilket kræver, at vi stiller interviewet op på to forskellige måder. Grunden til, at gruppen har valgt at have et interview i stedet for at udarbejde en kvantitativ undersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer eller lignende, er, at gruppen vil have personlige holdninger omkring emnet og på samme tid vil have mulighed for at spørge ind til nogle bestemte områder, som ikke kunne besvares ved hjælp af information på et stykke papir. Man kan strukturere interviews på mange forskellige måder, men der er tre primære måder at foretage et interview på; strukturerede interviews, semistrukturerede interviews og ustrukturerede interviews. Alle de forskellige former for interviews giver informationer, men 12

13 hvilken af de tre former, der virker bedst, er noget, som gruppen skal forberede før, interviewet går i gang (Tanggaard & Brinkmann, 2015: S.35) Struktureret interview: Når man laver et struktureret interview, er det for at anskaffe en bestemt form for viden, og dermed skal intervieweren holde et fokus på de faktuelle data. Faktuelle interviews bliver normalt brugt til at anskaffe direkte viden fra personer, som de kan besvare med sikkerhed (Kvale & Brinkmann, 2008: S.171). Når man laver et struktureret interview, er det for at anskaffe viden indenfor et meget specifikt område. Når man skal finde de personer, som man skal bruge til interviewet, er det vigtigt, at de enten har personlig erfaring på området eller er ekspert på området. Intervieweren skal passe meget på med formuleringen af selve spørgsmålene, så man ikke ender med en ubrugelig viden, fordi personen har misforstået spørgsmålene. Det positive ved denne form for interview kan være, at man som interviewer, hvis man gerne vil have et fokus på et bestemt område, hvor man søger en viden, nemt kan anskaffe denne information ved hjælp af enkle interviews. En negativ konsekvens ved denne form for interview er, at man ved præcis, hvilken viden man gerne vil have, hvilket betyder, at de spørgsmål, som bliver stillet som regel er statistisk orienteret, hvor man kan blive bedt om at svare, om man eksempelvis er tilfreds eller utilfreds (Tanggaard & Brinkmann, 2015: S.36). Dette betyder også, at man ikke har muligheden for at benytte sig af personens egen erfaring til at undersøge, hvad der yderligere kunne være relevant, samt hvad der egentlig ligger til grund for svaret. Dette giver et meget unuanceret billede, da respondentens besvarelser er rammesat Semistruktureret interview: Ved det semistrukturerede interview er det vigtigt at gøre sig klar over, hvad man ønsker at undersøge, før man beslutter sig for, hvordan det skal undersøges. Selve interviewet ville blive ført frem som en diskussion af bestemte områder, som intervieweren har valgt. Den semistrukturerede form for interview lægger sig tæt op af et diskursivt interview, da begge former gør brug af yderligere viden, ved hjælp af en diskussion mellem de forskellige diskurser som kunne være relevant for det emne (Kvale & Brinkmann, 2008: S.176). Når man søger en person som man interviewer, er det vigtigt at individet er god til at lave en lang beskrivende forklaring, ved relative korte spørgsmål, de dette gør det nemmere at spørge ind til flere underspørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2008: S ). Når man udfører et sådan interview vil det typisk være en fordel at have en god viden inden for området, da man i så fald er bedre klædt på til at tage hul på nye diskussioner og eventuelle problematikker, som ikke på forhånd var planlagt. Dette kan også være med til at gøre interviewerens 13

14 opfattelse af emnet meget farvet, hvilket kan være en ulempe, da det så kan være svært at fastholde et åbent sind. Dette er der flere forskellige syn på (Tanggaard & Brinkmann, 2015: S ). Man kan naturligvis altid diskutere, om man bliver begrænset i sit udsyn af at have læst meget om emnet på forhånd, og sommetider hører man det synspunkt, at det ikke er godt at have for megen forhåndsviden om emnet, da dette risikerer at mindske forskerens neutralitet og objektivitet. Dette er efter vores opfattelse en forfejlet antagelse,... (Tanggaard & Brinkmann, 2015: S. 37, linie 28-31) Ustruktureret interview: Denne form for interview er opbygget som en samtale mellem de to personer, som er indblandet. Ved hjælp af denne metode kan man anskaffe en masse information omkring en persons miljø eller livsopfattelse inden for bestemte områder. Denne form for interview er god til at anskaffe store mængder data, men disse data vil også være meget udspredte og ofte ikke altid relevante i forhold til, hvad man vil have ud af selve interviewet. Denne form for interview kræver rigtig meget medmenneskelig sensitivitet fra selve intervieweren og ud over det, er der en stor risiko for, at det ikke er muligt at fastholde interviewet til forskerens tema. Dermed kan informationen fra interviewet blive irrelevant (Tanggaard & Brinkmann, 2015: S.35.) Interviewet vil normalt blive optaget, så man har muligheden for at beholde al den information, som bliver givet. Efter interviewet er blevet lavet, skal man undersøge og analysere de forskellige svar, som er blevet givet. Dette bliver gjort ved, at man først transskriberer hele interviewet ned, så det er nemmere at undersøge bestemte sætninger eller lignende (Tanggaard & Brinkmann, 2015: S.42). Man prøver at finde nogle bestemte temaer i interviewet og efter det lave nogle punkter, som er brugbare, eller som man skal undersøge mere om. Efter det har gruppen tænkt sig at finde information omkring de pointer, som blevet sagt under interviewet for enten at få det bekræftet eller have argumenter for, hvorfor det ikke er korrekt. 3.3 Mixed Methods-Forskning: (Dette kapitel er taget fra vores metode opgave: Sternberg P. V, Riaz R. U. M & Nielsen P. A. S. 2015: Metode genaflevering S. 3-5 (2. semester metode opgave) Når man kombinerer flere forskellige former for metoder, kan det være det, der kaldes mixed methods-forskning. Dette er en metode, hvor man typisk gør brug af både kvalitativ og 14

15 kvantitativ metode, i hvert fald metoder, der adskiller sig væsentligt fra hinanden (Frederiksen, 2015: S. 213). Dette er en relativ ny metode, der først tog sit udspring i 1980 erne og 90 erne, og for mange kan det være en ukendt og vanskelig måde at forske på (Frederiksen, 2015: S. 197). I vores projekt benytter vi os mest af triangulering, som er en undermetode til mixed methods-forskning. Denne metodeform strækker sig længere tilbage i historien, og den kan spores tilbage til 1950 erne (Frederiksen, 2015: S.198). Formålet med denne form for forskning er at få de forskellige metoder til at understøtte hinanden. Det giver en vis kvalitet og dybde, hvis man evt. kan påvise teorier i form af både statistikker, costbenefit-analyse etc. på den kvantitative side og gennem interviews og dokumentanalyse som det kvalitative bidrag, hvilket er tilfældet i vores opgave. Muligheden for, at de forskellige metoder ikke understøtter hinanden, er naturligvis til stede. I dette tilfælde er der bare grundlag for en endnu mere interessant diskussion, hvor man kan kigge på, hvorfor de hårde date (kvantitet) ikke går i spænd med de mere dybdegående og bløde data, som vi eksempelvis får fra vores ekspertinterviews. Det er vigtigt at reflektere over, hvad man egentlig skal bruge sine metoder til, før man tager dem i brug, og dette gælder også mixed methods-forskning. At mixe flere metoder giver ikke nødvendigvis et bedre resultat, men vi har vurderet, at det giver fin mening i vores opgave, da projektet for det første er tværfagligt, og fordi vi netop i de forskellige fag bruger forskellige former for metoder. VI har valgt at benytte os af triangulering, fordi det stemmer overens med vores valg af metoder, altså interviews, statistikker m.m., og fordi vi har en forestilling om, at det vil udmønte sig i lige nøjagtig den diskussion samt konklusion, som vi er interesseret i, med forbehold naturligvis. Selvom vi på forhånd har en hypotese, som vi gerne vil have bekræftet, er dette ikke et krav for at benytte sig af trianguleringsmetoden. Hvor fordelen ved triangulering kan være, at de forskellige metoder understøtter hinanden, kan ulempen være, hvis dette ikke er tilfældet. I så fald kan man ende ud med at smide data væk, som man måske var meget begejstret for at have indsamlet eller forsket sig til. (Frederiksen, 2015: S. 200). Det er vigtigt, at man har et mål for øje i forbindelse med denne metode og forstå, hvordan de arbejder sammen: Det var især forestillingen om konvergent validering, der vakte anstød i forbindelse med den amerikanske metodekrig, fordi den forudsætter, at kvantitative og kvalitative metoder opererer på samme niveau, og at de kan rettes mod én stabil forskningsgenstand, der kan måles pålideligt med forskellige metoder. Disse antagelser er på mange måder problematiske, og de kræver, at man nøje redegør for, hvordan man forstår metodernes 15

16 indbyrdes forhold, og hvordan man opfatter den øgede kvalitet validitet, som trianguleringen sigter mod. (Frederiksen, 2015: S. 201, linie 1-7). Hvis det viser sig, at vores data fra henholdsvis vores kvalitative og kvantitative metoder ikke har muligheden for at understøtte hinanden, som vi gerne ser det ske, betyder det ikke, at vi er nødt til at smide hele valget af mixed methods-forskningen væk. I så fald kunne det måske give mening at ændre sit valg af undermetode fra triangulering til kompleksitet, da netop kompleksitet egner sig til mere selvmodsigende data. Om ikke andet vil denne type metode egne sig fint til en del af opgaven, der ifølge vores hypotese handler om, at økonomien og skadeligheden ved rygning og fedme ikke passer sammen (Frederiksen, 2015: S ). 3.4 Dokumentanalyse: (Dette kapitel er taget fra vores metode opgave: Sternberg P. V, Riaz R. U. M & Nielsen P. A. S. 2015: Metode genaflevering S. 5-6 (2. semester metode opgave)) Dokumentanalyse er oftest anvendt i andre undersøgelsesteknikker. Det kunne være interviewmetoder eller statistiske metoder, alt efter hvad man vælger at undersøge (Lynggaard, 2015: S. 153). For at få indsnævret, hvad dokumentanalyses fokus er, er det vigtigt at få afklaret, hvad et dokument er. Et dokument er sprog, der er skrevet i tekst og fastholdt på et bestemt tidspunkt, der sagtens kan udvikle sig over tid f.eks. internetsider og blogge opgraderes med tiden. Der findes forskellige typer af dokumenter såsom rapporter, avisartikler, breve, statistisk materiale, akademiske bøger, retslige skrifter osv. Der er en tredeling af dokumenter, og der skelnes mellem primære, sekundære og tertiære dokumenter (Lynggaard, 2015: S. 154). Det primære dokument er afsat af begrænsede antal aktører og på et sådant tidspunkt, som ville menes at være i nærheden af begivenheden eller situationen, som dokumentet refererer til, det kunne f.eks. være mere personlige dokumenter i form af personlige breve eller mødereferater, og er ofte ikke let tilgængelige, eftersom de kan indeholde følsomme oplysninger. Det sekundære dokument, er et dokument der formentlig er offentligt tilgængeligt for alle, det kunne f.eks. være regeringsrapporter, lovtekster eller avisartikler. Det tertiære dokument lægger sig tæt op af de sekundære dokumenter, eftersom de også er offentligt tilgængelige for alle, så er forskellen bare, at dokumentet er blevet produceret, efter begivenheden eller situationen har fundet sted. Det kunne f.eks. være baggrunds avisartikler 16

17 eller akademiske bøger (Lynggaard, 2015: S. 155). Denne tredeling af dokumenter overlapper alle hinanden, og anvendes der forskellige typer af dokumenter, kan det drage en mere dybdegående og en mere nuanceret viden. Anvendelsen af disse dokumenter afhænger af den undersøgelse og fokus formål, man tilrettelægger. Pointen i denne tredeling er med til at forklare, at forskellige typer af dokumenter giver adgang til forskellige typer af informationer, alt efter at tage i betragtning af nogle bestemte facts, såsom hvem er dokumentet produceret til, ergo hvilken målgruppe, eller i hvilket tidspunkt (Lynggaard, 2015: S. 155). For at vælge de rette dokumenter til analysen og besvarelsen af et undersøgelsesspørgsmål, er det vigtigt at få indsamlet de rigtige dokumenter og det afhænger af undersøgelsesspørgsmålet. For at få tilrettelagt og belyse dokumentmaterialet kan det ske gennem forskellige analysemetoder. Alt efter hvilke analysemetoder man vælger er med til, at besvare undersøgelsesspørgsmålet fra en bestemt vinkel (Lynggaard, 2015: S. 160). I vores projekt vil vi gribe analysen an ved hjælp af en diskursanalyse. Ved brug af diskursanalyse kommer vi ind på begge måder at analysere på, hypotetisk-deduktiv og analytisk-induktiv. Vores dokumentanalyse vil primære være politiske tekster, som skal give os noget viden inden for politologien og deres holdninger vedrørende problemet omkring rygning og fedme. Vi vil være omhyggelige med valg af vores tekster, da vi ikke vil have nogle tekster som ikke er troværdige, i forhold til vores analyse og konklusion. 4. Valg af empiri og teori: Vores primære empiri indsamler vi gennem kvalitative ekspertinterviews med henholdsvis en læge eller en sygeplejerske og en person fra sundhedsministeriet. Grunden til, at vi har valgt at interviewe en læge er fordi vi gerne vil have redegjort for skadeligheden af rygning og overvægt ud fra et medicinsk synspunkt, da dette kan være grundlæggende for, hvor staten lægger et særligt fokus. Hvis gruppen ikke får mulighed for at anskaffe enten en læge eller en sygeplejerske eller en repræsentant fra sundhedsministeriet, vil gruppen lave et mere generelt interview omkring selve området og understøtte de data, som bliver anskaffet med statistik fra internettet. Ydermere vil manglende empiri fra især et misset interview med en person fra sundhedsministeriet eller lignende bliver erstattet af relevante dokumenter fra staten, hvor deres handlingsplaner på forskellige områder vil være i fokus. Dette vil enten bevise eller modbevise de besvarelser, som bliver anskaffet i interviewet. En del af vores opgave vil blive understøttet af en såkaldt cost-benefit analyse, der har til formål at skære ind til benet. En meget kvantitativ metode med hårde data i form af økonomiske tal, der skal 17

18 redegøre for, hvordan fordelingen ser ud rent økonomisk mellem rygning og fedme. Her er det vigtigt, at alle faktorer bliver inddraget, altså både udgifter og indtægter. Udgifter er hovedsageligt de penge, som samfundet bruger i sundhedsvæsenet, penge, der eksempelvis kan gå til fedmeoperationer, behandlinger af diverse følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes etc. på området inden for overvægt og hovedsageligt lungekræft inden for rygere, hvis vi ikke kan finde de specifikke data, vil vi bruge de overordnede data, som staten selv har anskaffet. Dette betyder selvfølgeligt at vi bliver nødt til at forholde os kritisk til de data, som vi finder. Indtægterne sker primært gennem de afgifter, der bliver pålagt de forskellige varer, men vi ser allerede dette kan være meget besværligt at finde på emnet fedme, derfor regner vi med at perspektivere det antal vi får fra rygning og diskutere om det samme kan siges om fedme. Hvis det ikke er muligt at lave en cost-benefit analyse, vil vi bruge de data vi finder til at understøtte vores argumenter i diskussionen og analysen. Som navnet på analysen altså antyder (cost-benefit), skal den afdække både omkostninger og eventuelle økonomiske gevinster. Dette skulle gerne udmønte sig i en samlet økonomisk vurdering. Det er naturligvis vigtigt, at de data, der inddrages er monetære, så de kan sidestilles, eksempelvis skal tallene være udregnet i samme valuta. I denne analyse vil vi udelukkende kigge på hårde data, selvom der kan være andre samfundsøkonomiske aspekter, som vi dog i første omgang ikke vil gå i dybden med. Der kan eksempelvis være usynlige samfundsomkostninger i form af manglende arbejdsindsatser grundet følgesygdomme eller lignende, hvilket jo også belaster det danske samfund rent økonomisk. Det er vigtigt, at vi reflekterer over disse faktorer og kort redegør for dem, men det vil som skrevet ikke være vores fokusområde. Grunden til at gruppen har valgt at bruge kvalitativ metode som primær metode i stedet for kvantitativ metode, er at gruppen gerne ville lave nogle interviews, hvor eksperter og læger kan give deres egne forklaringer på hvorfor de har den politiske eller medicinale holdning til rygning og fedme. Vi ville så sætte disse meninger over for hinanden og derefter analysere og forklare hvilke politiske eller andre forklaringer på at deres mening er som den er, og derefter diskutere vores resultater. Hvis gruppen i stedet havde valgt at lave kvantitative undersøgelser ville vi have haft fokus på befolkningens synspunkt, og dermed ville fokus mere have været på det sociologiske aspect af den almen befolkning. Ved denne undersøgelse ville der også have været et fokus på mikro økonomi, hvilket gruppen ikke følte var interessant i forhold til at have et mere politisk synspunkt. 18

19 5. Redegørende kapitel: 5.1 Regeringens plan for 2020: I denne del af projektet vil vi gerne præsentere regeringens plan for 2020 (Statsministeriet, 2010: S.22-24) angående rygning og fedme. Rapporten, som regeringen har lavet i 2010, handler om Danmarks fremtidige udsigter inden for 10 forskellige punkter, som de gerne vil forbedre. Hovedpunktet, som regeringen præsenterer omkring sundhed, er, at deres mål vil være, at Danmark skal være en af de 10 sundeste lande i verden, hvor man har den længste levetid. Forudsætningen for dette er, at man skal kunne leve sundt som et individ i Danmark, som det også ses i vores nabolande Sverige og Norge. Under punktet rygning bliver der forklaret, hvad deres hensigter for tobak er samt nogle planer for fremtiden. Én af disse planer er, at tobak skal være dyrere for befolkningen og på den måde gøre det mindre attraktivt for unge at starte. En anden ting, som også er deres mål, er motion, hvor de udtaler, at Danmark skal være et land, hvor befolkningen er mere aktive. Dette vil blive gjort ved hjælp af mere motion i folkeskolen og flere aktive tilbud til voksne. Vi vil i vores analyse gå ud fra magtbegrebet og samfundsøkonomi og se, om man kan relatere noget af den teori til deres udtalelser. 5.2 Nedsat moms på sunde fødevare: I denne rapport fra skatteministeriet ser vi regeringens plan for at ændre momsen på usunde og sunde vare (Skatteministeriet, 2008). I denne rapport ser de på hvilke problematikker, der kan ske ved at indføre de nye regler omkring moms. Deres plan er at øge momsen på usunde varer og at sænke dem på sunde varer. Ideen med at at gøre dette er at bekæmpe fedmen i Danmark ved at motivere folk til at købe mere sund mad. Men før dette kan indføres, udtaler de, at de skal undersøge en masse forskellige data omkring emnet. Man skal først og fremmest finde ud af, hvad en sund fødevare er, og hvor den adskilning sker. Når man har lavet nogle bestemte krav til dette, skal man også finde ud af, om det overhoved kan betale sig for den administrative del af regeringen at indføre det i forhold til, hvad de forventer at få ud af det. Disse nye regler, som bliver indført, skal også være i overensstemmelse med EU s regler omkring moms. Dette vil altså være et stort problem, når man skal ændre momsreglerne. De stiller også det spørgsmål, om det at sænke momsen på sunde fødevarer er den mest effektive vej for at fremme sundhed. De skriver, at hvis folk skal bruge mindre penge på sunde fødevarer, har de flere penge til at købe usunde varer, hvilket vil ende med, at folk får flere kalorier ind i kroppen. For at modvirke dette skal staten altså også øge momsen på usunde vare. Dette skal gøres for at motivere folk til at bruge de ekstra penge på noget andet. 19

20 Det andet store spørgsmål, som rapporten stiller, er, om der overhoved er et behov for at øge salget af sunde fødevare. Deres modargument for dette er, at Danmark har relativt få personer, som er fede i forhold til andre lande. Udover dette ligger det danske gennemsnit for indtagelsen af kalorier omkring det samme som i fleste andre lande. Men danskere spiser også mere grønt i forhold til gennemsnittet i størstedelen af de undersøgte lande men for at modvirke dette, spiser vi også langt mere sukker i forhold til gennemsnittet. De når altså frem til følgende konklusion: En anden konklusion er, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem momssatser, afgift og kalorieindtag. Til trods for at momsen på fødevarer i Danmark er meget høj, og til trods for at der ikke er specielt reducerede satser for fødevarer, er kalorieindtaget på gennemsnittet. Det burde være betydeligt mindre end i lande med nedsat fødevaremoms. Omvendt er sukkerindtagelsen i Danmark over gennemsnittet, til trods for at både sodavand, is, chokolade og slik er belagt med særligt danske punktafgifter (Skatteministeriet, 2008: Kapitel 2. Linje 26-31) Altså vil de mene, at det ikke vil have den store indflydelse i Danmark, hvis man ændrer afgifterne. Vi vil bruge dette dokument i vores analyse, hvor vi vil kigge på, hvilke teorier, der kan bruges til at forklare deres fremgang, og hvilke former for magt, der kunne udnyttes for at ændre ved momsen. 5.3 Fremtiden for fedme og rygning ifølge vores beregninger: I vores projektrapport vil vi kigge på, hvor mange problemer fedme kan have i forhold til den danske økonomi, hvis udviklingen fortsætter i samme tempo, som det har gjort siden Grunden til, at gruppen finder det interessant at have denne information, er fordi vi gerne vil analysere, hvad der kan gøres for at sikre, at denne stigning ikke fortsætter ud i fremtiden. Udover dette vil vi bruge de tal, som vi finder og sætte dem over for tallene for rygning for at se, om vi disse data kan sammenlignes og dermed undersøge, om den samme taktik, som blev brugt i kampagnen mod rygning, kan bruges på samme måde mod fedme. Vi vil kigge på den information, vi har indsamlet om, hvordan staten har sænket antal af rygere fra 1995 til 2010 og dermed få et indblik over, om det er muligt at gøre det samme for fedme. For at lave denne forudsigelse for fremtiden vil vi finde den nyeste information omkring antallet af folk, som lider af fedme, og hvad det koster for det danske samfund. Ud fra disse tal vil gruppen lave en beregning, som vil vise, hvordan fremtidens tal vil se ud i Disse tal, som vi finder er muligvis ikke hundrede procent korrekte, da gruppen ikke kunne finde data fra samme årstal, men i stedet måtte benytte sig en rapport fra 2007 (Indenrigs- & Sundhedsministeriet, 2007: S.53) og en rapport som viser antal af overvægtige i procent i 20

21 2005 (Bonke J. & Greve J. 2010: S.2) og sammenligne dem og dermed få de tal, vi vil gå ud fra på denne måde. Disse tal er også beregnet ud fra den forudsætning, at antallet af danskere forbliver det samme, da dette ikke er medregnet, altså at den danske population hverken vil falde eller stige. I figur 1.1 kan man tydeligt se, at der er en stor stigning af antal af fede i Danmark fra 1995 til 2020, og det vil så automatisk betyde, at omkostningerne også vil stige. Det vil sige, at omkostninger på fedme er steget med omkring 63,4% på bare 15 år. Så hvis der ikke bliver gjort noget, kan vi forvente, at omkostningerne i fremtiden vil blive endnu større og mere uoverskuelige. Under analysen vil vi fremhæve nogle forskellige synspunkter på, hvad man kan gøre, og hvorfor der er nogle ting, som ikke er muligt. Figur 1.1 Denne tabel viser udviklingen af antal fede og hvad det ville koste samfundet fra 1995 til 2020 Antal år Antal fede i procenter Antal pris i mia. kr , , , ,6 38, ,1 46, ,4 53,4 Figur 1.2 Dette er en figur, som viser en visuel repræsentation af figur

22 Den anden undersøgelse, som gruppen har lavet, er omkring rygning, antallet af rygere og de omkostninger for samfundet, man kan forvente i Dette er blevet gjort med den information, der er indsamlet fra forskellige offentlige sundhedssektorer. Vi har kigget på antallet af rygere (Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F, 2007: S. 225) (Sundhedsministeriet sundhedsundersøgelse, 2007) fra år 2000 til år 2010, og derefter fandt vi ud af, hvad det koster årligt i 2004 for samfundet at have disse rygere (Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H, 2006: S.95-99) og forbandt disse tal sammen med procenterne fra Ud fra dette lavede gruppen en beregning for at finde ud af, hvordan udviklingen kunne være, med de tendenser, som vi ser i udviklingen på de 10 år, som vi har statistiker for. Figur 2.1 I denne statistik ser du udviklingen af antal rygere i procenter og omkostninger for samfundet fra 2000 til 2020 Årgang Antal rygere i procent Kost for samfundet i mia. kr ,5 38, ,5 35, , ,5 30, ,2 27, , ,33 22

23 , ,4 18, ,54 15, ,68 13,4 Figur 2.2 Denne figur er en visuel repræsentation for figur 2.1 for at fremvise den tydelige sammenhæng mellem antal af rygere og pris for samfundet. 6. Præsentation af vores interviewperson: Det lykkedes gruppen at få et interview med en konsultationssygeplejerske. Maria, som er hendes alias i vores opgave for at beskytte hendes rigtige identitet, er ansat hos en lægepraksis i København, hvor hun har arbejdet i 8 år. Selvom hun er uddannet konsultationssygeplejerske, er det hende, der arbejder med de fleste patienter, der har følgesygdomme fra både rygning og fedme. Derfor var vi heldige med at få nogle gode besvarelser i forhold til vores tese om, at fedme er et større problem end rygning, da denne i flere tilfælde blev understøttet af hende. Gruppen valgte at bruge to personer til at interviewe hende. Dette blev gjort, fordi gruppen havde valgt at lave et semistruktureret interview og ville have muligheden for at stille spørgsmål fra flere forskellige vinkler og dermed anskaffe 23

24 mere relevant information. Ud over dette vil gruppen gerne have, at respondenten, altså Maria, følte sig tryg omkring sine omgivelser, så gruppen valgte at foretage interviewet på hendes arbejdsplads. 6.1 Transskribering: Når man transskriberer, får man omdannet noget til skrift. I vores tilfælde har vi optaget interviewet på to forskellige Iphones, så sandsynligheden for en god lydkvalitet var større. Denne lydfil er blevet lyttet igennem af én person, der så har nedskrevet hele interviewet, hvor de to interviews navne er rigtige navne, men respondentens navn og lægepraksis er ændret af etiske årsager (Kvale & Brinkmann 2009, s. 81). Ved at lade et enkelt gruppemedlem stå for hele transskriberingen, har vi kvalitetssikret os i forhold til at undgå metodiske forskelle, altså er der en rød tråd hele interviewet igennem. Vi valgte, at hele interviewet skulle transskriberes, selvom vi kunne have sparet tid ved kun at udvælge særligt relevante oplysninger. Dette gjorde vi, fordi vi mener, at det for det første giver et bedre overblik, og fordi mindre relevante oplysninger med små drejninger i projektopgaven pludselig kunne vise sig at blive relevante. Ved at lade den ene af interviewpersonerne lave transskriptionen, havde vi i øvrigt de bedste forudsætninger for at få nedskrevet interviewet relativt korrekt, da en person, der har været til stede under interviewet har bedre mulighed for at gengive ordlydene etc. (Tanggaard & Brinkmann 2010, s. 43). I øvrigt har vi valgt ikke at rette hele vores transskribering slavisk igennem for grammatiske fejl, men hvis citater er blevet brugt, er dette rettet uden selvfølgelig at ændre essensen af, hvad der i virkeligheden er blevet sagt, da dette jo gerne skal stemme overens med virkeligheden. 7. Teori: Vi har valgt at bruge Keynes og den neoklassiske økonomiske teori, fordi vi mener, at der er mange gode og stridige argumenter fra disse parter i forhold til, hvem de egentlige aktører er i et givent økonomisk samfund, og hvad deres roller er. Dette skulle gerne skabe et grundlag for en god analyse samt diskussion af vores empiri, hvor statens indgriben eller i visse tilfælde mangel på samme kan have mange årsager og forklaringer, men hvordan hænger denne stats handlinger egentlig sammen set ud fra disse teorier? I den politologiske del har vi valgt begrebet magt til at skabe en analyse og diskussion, da vi mener, at dette er meget spændende for vores emne, da ikke alle valg og prioriterer fra både individ og stat, set ud fra vores optik, ikke virker rationelle i hverken politisk eller økonomisk 24

25 forstand, og der kan måske være årsager til beslutninger, som er svære at gennemskue med det blotte øje. Dér kan magtbegrebet måske give os den viden og forståelse af disse beslutninger. Er den gensidige magtfordeling hos aktørerne i virkeligheden så omfattende i moderne populærpolitik, at politikerne på Christiansborg ikke kan føre den politik, der gavner folket mest muligt? Dette er ét blandt mange spørgsmål, som vil blive undersøgt i forhold til statens rolle inden for sundhedssektoren, hvor man skal stille sig undrende over for visse prioriteter og beslutninger. En cost-benefit analyse er en metode, som man kan bruge til at beregne, om visse ting kan betale sig. Ved at kigge på et problem rent økonomisk og se på de forskellige fordele og ulemper, kan man lave en beregning, som vil vise, om det ville have en økonomisk fordel at agere eller reagere på en bestemt måde. Der er mange forskellige strategier, man kan bruge til at beregne dette problem. Gruppen vil bruge dette til at finde svar på, om det kan betale sig for det danske samfund at bekæmpe fedme ved hjælp af økonomisk støtte. Den samme form for analyse vil blive brugt til området om rygning, for at se om den store reklame indsats imod rygning stadig kan betale sig i forhold til, at antallet af rygere er faldet så drastisk i de senere år. 7.1 Magt: Magt handler om, at man kan få en person eller en gruppe folk til at indordne sig efter ens egne meninger eller normer. Denne teori er blevet opbygget af teoretikeren Robert A. Dahl (Thomsen J. P. F. 2005: S.27-29). Vi vil forholde os mest til hans teori omkring synlig magt i forhold til at gå i dybden med andre teoretiker, som understøtter hans tankegang. En kort beskrivelse af Robert A. Dahls magtteori er, hvor A kan få B til at gøre noget, som han ikke ville have gjort, med mindre A sagde han skulle gøre det. Et samfund er ofte bygget op omkring, at befolkningen inde i dette samfund skal følge nogle bestemte regler, som magtudøverne har lavet. Uden disse regler og normer er der intet moderne velfærdssamfund, fordi ingen love er blevet lavet og dermed heller ingen form for kontrol. Der er mange forskellige områder, hvor magt bliver brugt. Inden for kriminalitet er det mere voldsmagt, som bestemmer reglerne, imens det i et dansk demokrati er danskerne, der bestemmer, hvem der skal have magten til at lave nye regler og ændre de gamle. Ved at have et samfund, som er opbygget af det princip, at det er befolkningen i landet, som skal bestemme, hvem der besidder størstedelen af den politiske magt, giver det selve regeringen en masse legitimitet, da det er befolkningen, som har valgt at de skal sidde der(thomsen J. P. F. 2005: S.30-33). Magt er en naturlig ting, når man skal snakke om et samfund, da det næsten er umuligt at have et moderne samfund uden en form for retsudøvende magt såsom 25

26 politiet eller andre former for magtudøvere, som sørger for, at de vedtagede love bliver overholdt. Så magt kan både være positiv og negativ. Magt er både noget, som en regering har, og noget de kan anvende. Staten kan udnytte deres magt på mange forskellige måder så som tvang, kontrol eller sanktioner. (Taget via WWW fra: I denne projektrapport vil vi kigge på, hvordan det danske samfund har brugt magt til at begrænse antallet af rygere, og hvad konsekvenserne af denne politik har været. Grunden til, vi har valgt at kigge på magt, er, at vi også vil undersøge, om det samme princip, som er blevet brugt i kampen mod rygning også kan bruges imod et voksende problem som fedme. Der er mange spørgsmål, som gruppen har stillet sig selv omkring, hvordan den danske regering skal håndtere de forskellige former for helbredsproblemer i Danmark. Men det er tydeligt, at man ikke kan tvinge folk til at stoppe med at spise eller købe sund mad, da dette ville indblande regeringen alt for meget i befolknings daglige liv, hvilket højst sandsynligt vil medføre en form for oprør mod disse initiativer. Men magt kan udnyttes på mange forskellige måder, fordi der er mange forskellige former for magt, som staten kan benytte sig af til at føre befolkningen i den retning, de gerne vil have Indirekte og direkte magt: De to hovedformer for magt, som gruppen vil have fokus på, vil være direkte og indirekte magt. Disse former for magt er meget forskellige fra hinanden. Ligesom de statslige ledere, som danskerne har valgt, både har direkte og indirekte magt over for den danske befolkning, har den danske befolkning også magt over regeringen. Den direkte magt kan ses, når der er en folkeafstemning eller lignende, hvor politikere skal spørge befolkningen. Men mere interessant er den indirekte magt, som befolkningen besidder over regeringen(thomsen J. P. F. 2005: S.39). Denne indirekte magt kommer fra det princip om, at regeringen gerne vil 26

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Overordnet tema: Livsstil Projektperiode: 3 uger

Overordnet tema: Livsstil Projektperiode: 3 uger Bilag til: Handelsskolens Grunduddannelse Tværfaglig Projekteksamen Overordnet tema: Livsstil Projektperiode: 3 uger - Se video: Intro - Se video: Om tværfaglig projekteksamen - Læs elevens projektbesvarelse

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Problemformulering. Hvor går grænsen?

Problemformulering. Hvor går grænsen? Problemformulering Hvor går grænsen? Program 1) Problemformulering og de 4 spørgsmålstyper 2) Emnearbejde vs. Projektarbejde 3) Arbejd med JERES problemformulering 1) Problemformulering og de 4 spørgsmålstyper

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne Tandlæge Kampagne Gruppe: Sebastian, Felix og Martin R 1/10 Indholdsfortegnelse Forside...Side 1 Indholdsfortegnelse...Side 2 Problemformulering...Side 3 Problemtræ...Side 3 Afsender...Side 4 Mål og Målsætning...Side

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere