ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN AUGUST-SEPTEMBER 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN AUGUST-SEPTEMBER 2011"

Transkript

1 ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN AUGUST-SEPTEMBER 2011 NY ROLLE SOM AKTIV PATIENT. SIDE 24 Charlotte Svanberg vil ikke nøjes med blot at være patient LDN EN DOSIS LIVSKVALITET? SIDE 20 Lav dosis Naltrexon kan måske få kroppen til at producere ekstra mange endorfiner REEL DIALOG BEHØVER IKKE VÆRE DYRERE. SIDE 6 Det kan betale sig, når kommuner og borgere finder løsninger sammen

2 Leder Af Christian L. Bardenfleth, formand for Scleroseforeningen HVAD KOSTER SOLIDARITET? Da MagaSinet i 2010 interviewede en af landets førende stemmer på det socialretslige område, professor i socialret, Kirsten Ketcher, sagde hun blandt andet: Jeg tror ikke, at befolkningen er enig med politikerne i, at man skal spare på handicapområdet. Et fremtidigt mål er at bevare den store sympati, som befolkningen har for mennesker med handicap. Jeg håber, hun har ret. For tilbage i maj i år viste en undersøgelse i Berlingske Tidende, at et flertal i befolkningen er parate til at spare på handicapområdet. Og tonen har i det seneste år været tilspidset, når kommunerne har udtalt sig om mulige besparelser på handicap-området. I Scleroseforeningen oplever vi dagligt, at der blæser nye vinde i samfundsdebatten. Befolkningens solidaritet med mennesker med sclerose og andre funktionsnedsættelser er der heldigvis stadigvæk, men måske er solidariteten under forandring? Hvad er solidaritet? (Ifølge Wikipedia:) Når man udviser solidaritet, giver man afkald på nogle (kortsigtede) fordele på den modsatte parts bekostning, i og med man kan se, at denne vil få større gavn af din handling. Du udviser bl.a. solidaritet, når du sætter dig i andres sted, hvorefter din handling udspiller sig ved, at du moralsk tager hensyn til modparten. Læs det lige en gang mere. Og tænk over det i forhold til den verserende samfundsdebat. Når kommunerne melder ud om mulige besparelser, er det udelukkende ud fra økonomiske tanker. Der tænkes ikke i solidaritet eller moral. Samtidig er der valg til efteråret og valgkampen er ikke præget af moralske hensyn, men af hensynet til bundlinjen. Er solidaritet et spørgsmål om økonomi? Er det sådan, at når riget fattes penge, så bides hestene? Når samfundsøkonomien knager, så hetzes mindretallet? Nej, solidaritet er mere end et spørgsmål om økonomi. At det er blevet en samfundstendens, at alt skal måles og vejes i kroner og øre, bør ikke ændre ved, at vi som borgere i et samfund har en forpligtelse til at agere moralsk og solidarisk. Den økonomiske diskurs er blevet altdominerende, og den bruges til at retfærdiggøre alle politiske udsagn. Men over den ligger en moralsk diskurs, som vi skal holde fast i. Og det er ikke værdigt at gøre solidaritet op i kroner og øre. Er solidaritet så et spørgsmål om politisk overbevisning? Nej. Tendensen med solidaritet under forandring er en tendens, der bevæger sig i alle politiske blokke. Og det er i det farvand, at både Scleroseforeningen og mennesker med handicap af alle slags skal begå sig i. Mennesker med handicap er et født mindretal, der ikke kan stemme sig til rettigheder. Det er et mindretal, der i høj grad har brug for, at andre kan sætte sig i deres sted og tage de nødvendige moralske hensyn. Selvom bølgerne kan gå unødigt højt i den hjemlige samfundsdebat, skal man altid huske at sætte det hele i perspektiv de samlede udgifter til handicapområdet er nemlig fortsat en dråbe i havet, set i forhold til statens samlede udgifter! Derfor kan der kun fra vores side håbes på, at alle uanset politisk ståsted udviser solidaritet, således at mennesker med handicap ikke kommer til at opleve forringelser i det offentlige behandlings- og plejetilbud. Det kan vi som et velfærdssamfund nemlig ikke være bekendt. God valgkamp. 2

3 Indhold 4 KORT NYT 6 I DAG ER JEG EN GLAD BRUGER Reel dialog mellem borger og kommune kan skabe en win-win-situation 11 INDSAMLING HAR RUNDET EN MILLION KRONER 12 MAKE OVER: EN FRIDAG TIL MOR 14 OVERLAD DET TIL MIG OG GUD AT GØRE DIG RASK 19 KOLESTEROLSÆNKENDE MIDDEL UNDERSØGT I SCLEROSEMODEL 20 EN DOSIS LIVSKVALITET? Nogle mener, LDN hjælper på sclerose. Lægerne er skeptiske, men Mogens Larsen er glad for effekten. 22 TEORI OM AT TARMINDHOLD HAR BETYDNING FOR SCLEROSE 24 JEG VIL IKKE BLOT VÆRE PATIENT 28 KURSER Redaktion og ekspedition Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500 Valby. Telefon Telefax Gironummer Hjemmeside Chat Kodeord til chatten er sclerose. Redaktion Mette Bryde Lind (ansv.), Peter Palitzsch Christensen, (red.), Erik Jensen, Mathilde Louise Brejner, Lotte Bach Hansen, til redaktionen Design Kontrapunkt A/S Layout KP2 A/S Oplag Repro og tryk Stibo Graphic, Miljøcertificeret efter ISO MagaSinet Næste nummer udkommer medio oktober Forside Fotograf Søren Hytting. Annoncesalg Preben Schlichting, tlf / Deadline for annoncer i næste blad: 15. september Scleroseforeningen Scleroseforeningen er en privat, sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for indsamlede midler. Foreningen har ca medlemmer og bidragydere samt omkring frivillige. Protektor Hendes Majestæt Dronningen. Medlemskab af Scleroseforeningen Personligt medlemskab 240 kr. årligt. Familiemedlemskab 360 kr. årligt. Hovedbestyrelse Formand Christian L. Bardenfleth, tlf , Næstformand Ulla Wæber, tlf , Direktør Mette Bryde Lind. Sclerosecentrene Ry, tlf , og Haslev, tlf , Direktør Brita Løvendahl Dronningens Ferieby Leder Birgitte Kragelund, tlf ,

4 Kort Nyt VALG TIL BRUGERRÅDET FOR SCLEROSECENTRENE I dette efterår er der valg til brugerrådet i Region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland. Der er en repræsentant og en suppleant fra hver region. Har du lyst til at komme i brugerrådet, skal du henvende dig til din lokale formand i lokalafdelingen, der så videregiver informationen til regionsrepræsentanten i hovedbestyrelsen. Er du valgbar? Du skal have været bruger af Sclerosehospitalerne inden for de sidste fem år. Derudover skal du have lyst til at varetage brugerinteresser på begge sclerose centre og deltage i udvikling af nye tilbud. Formidle nye tilbud og holdninger, og deltage i brugerdialogmøder. Kan du nikke genkendende til ovenstående, er du valgbar! Godt at DH siger fra Mette Bryde Lind direktør i Scleroseforeningen er glad for den markante tilslutning, der var til Danske Handicaporganisationers stormøde i juni med overskriften Stop hetzen. Jeg synes, det er befriende, at Danske Handicaporganisationer nu har lagt fløjlshandskerne og siger tingene meget direkte. Den måde omverdenen og ikke mindst kommunerne er begyndt at tale om handicappede mennesker på, hører ingen steder hjemme. Det er uværdigt for det danske velfærdssamfund. Der er virkelig behov for, at der nu sættes en stopper for den facon, der bruges over for en af samfundets svageste grupper, siger direktør Mette Bryde Lind. Læs mere på WEMMELUND ARKITEKTER MAA DANSKE ARK ULLERØDVEJ KOKKEDAL NY AMBASSADØR MICHAEL RASMUSSEN Bankdirektør og landechef, Nordea Hvorfor har du sagt ja til at være ambassadør? Jeg har sagt ja til at være ambassadør, da jeg gerne vil gøre en indsats for at øge det generelle kendskab til sygdommen og til foreningen og derigennem forhåbentlig bidrage til, at vi kommer tættere på at løse sygdommens gåde, og at vi får øgede økonomiske midler, der muliggør, at de, der er ramt og dem der rammes af sygdommen, får et bedre og mindre smertefuldt liv. Hvorfra kender du scleroseforeningen? Jeg har sygdommen inde på livet, da et nært familiemedlem er ramt af sygdommen, og mit primære kendskab til foreningen stammer herfra. Hvad skal du lave som ambassadør for scleroseforeningen? Jeg håber i det omfang, det er muligt for mig, at kunne bidrage på samme vis som de øvrige ambassadører. Derudover håber jeg naturligvis, at jeg med min beskæftigelse kan bidrage til en forøgelse af kendskabsgraden til foreningen og sygdommen i dansk erhvervsliv og i den finansielle sektor, og forhåbentlig derved kan sikre lidt flere økonomiske midler til foreningen. TELEFON

5

6 IKKE Af Mathilde Louise Stenild Brejner. Foto: Søren Østerlund I DAG ER JEG EN GLAD BRUGER Karen Ormstrup Kristensen har sclerose og sidder i kørestol. Det er nødvendigt for hende, at hun får hjælp til de daglige gøremål og den træning, som vedligeholder hende fysisk. Derfor blev hun i første omgang meget ængstelig, da Favrskov Kommune frakendte hendes hjælperordning Karen Ormstrup Kristensen bor i den midtjydske provinsby Hadsten. På en sommerdag i juni 2010 dumpede der et brev fra Favrskov Kommune ind ad brevsprækken hos hende. I brevet stod der, at Karen ville få besøg af en sagsbehandler fra kommunen foruden en visitator, som skulle foretage en revurdering af Karens otte år gamle Borgerstyrede Personlige Assistance (BPA-ordning). En ordning, der giver brugeren mulighed for at ansætte sine hjælpere selv og at bruge de bevilligede timer på det, som brugeren selv skønner at have brug for. På det tidspunkt fik Karen 30 timers hjælp om ugen. Timerne var fordelt mellem fire forskellige hjælpere. Kan du selv gå i bad? I juni 2010 kom sagsbehandleren og visitatoren på besøg hos Karen. De spurgte til, hvad Karen selv kunne klare. Karen fortæller, at de blandt andet spurgte, om hun ikke kunne gå i bad selv? Det kan Karen ikke. Hun går kun i bad, når der er en hjælper i huset. Karen husker mødet, som at hun ikke fik sagt det, hun egentlig gerne ville, og at det var svært at få ordet. Heldigvis havde Karen fået visiteret et ophold på Sclerosehospital Ry fra slut juni til midt juli På sclerosehospitalet mødte Karen mange andre mennesker med sclerose, som havde oplevet besparelser på deres hjælp, som hun kunne tale med. Du skal have en handleplan Karen talte med en socialrådgiver fra Scleroseforeningen, som anbefalede hende, at hun skulle bede om et referat til partshøring og en handleplan fra Favrskov Kommune. Det skulle hun gøre, fordi Karen var usikker på, om der var nogle ting, hun ikke havde fået sagt under mødet med sagsbehandleren og visitatoren. Handleplanen skulle Karen bede om, fordi det er en del af proceduren, hvis kommunen frakender en bruger sin hjælperordning. Da Karen kom hjem fra Ry, ringede hun til Favrskov Kommune, som lovede, at der ville komme en partshøring og en handleplan. Du bedes opsige dine hjælpere Da handleplanen endelig landede hos Karen, bragte den hende i første omgang ud af den, da Favrskov Kommune ville frakende hjælpeordningen allerede pr og Karen blev informeret om, at hun havde ansvaret for at opsige hjælperne fra denne dato. Der var imidlertid ikke beskrevet i handleplanen, hvad Karen kunne forvente af alternativ hjælp. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg bare skulle have fat i socialrådgiveren fra Scleroseforeningen. Måske kom jeg til at tude i to minutter, men jeg havde alligevel en tyrkertro på, at det ikke endte sådan, at jeg bare kunne sejle min egen sø, siger Karen Ormstrup Kristensen. Sagsbehandleren fra Scleroseforeningen hjalp Karen med at formulere et modsvar til den handleplan, som Karen hverken ville eller kunne acceptere. De bad i brevet snarest muligt om et møde om en fremadrettet handleplan, men Favrskov Kommune ville ikke afholde et møde. Heldigvis søgte Karens hjælpere ikke andet arbejde. Den 21. december 2010 kom der et brev fra Favrskov Kommune, hvor der stod, at Karen havde fået frakendt sin hjælperordning fra 1. februar Ledende socialrådgiver i Scleroseforeningen, Bente Juul Röttig, siger: Det er i strid med Socialministeriets vejledning og ankepraksis, at kommunerne ikke sørger for, at der er udarbejdet en ny handleplan, før de sender en frakendel- 6

7 FAVRSKOV KOMMUNE SVARER Favrskov Kommune kan ikke gå ind og kommentere på en konkret personsag i MagaSinet. Men vi vil gerne komme med generelle udtalelser om presset på det specialiserede socialområde i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune har ligesom mange andre kommuner oplevet et voldsomt pres på udgifterne til det specialiserede socialområde. Det gør det svært at styre økonomien på området. Når vi så samtidig møder krav til kommunerne om at overholde de stramme budgetter, hvis vi vil undgå sanktioner, ja så er vi nødt til at se på, hvordan vi kan give borgerne mest mulig service for de samme penge. Og det vil give forandringer. Men forandringer behøver ikke betyde forringelser, og det er den balance, vi hele tiden forsøger at nå, siger direktør for Social og Sundhed, Jacob Stengaard Madsen. Favrskov Byråd følger budgetterne på det specialiserede området tæt, og Social og Sundhed i Favrskov Kommune har sat en række handlinger i værk for at bremse stigningen i udgifterne til det specialiserede socialområde. Vi har sat en række konkrete handlinger i gang for at få styring med budgetterne igen. Den røde tråd, igennem indsatserne, er symboliseret i visionen Mest muligt i eget liv, som handler om, at borgeren definerer sin egen livskvalitet og støttes til at udvikle sig til eller, opretholde så selvstændigt et liv som muligt, siger Jacob Stengaard Madsen. se af en hjælperordning ud. Det betyder jo i værste fald, at hjælperne siger op, før der er fundet en ny løsning, og så sidder brugeren tilbage på uvis tid uden at kunne få dækket behovet for livsnødvendig hjælp. Sagsbehandleren er på juleferie Da socialrådgiveren fra Scleroseforeningen prøvede at kontakte Favrskov Kommune på vegne af Karen, fik hun at vide, at sagsbehandleren var gået på juleferie. Derfor måtte Karen vente julen over på at få svar på, hvad der nu skulle ske. Lige efter nytår fik socialrådgiveren fat i sagsbehandleren fra Favrskov Kommune. De blev enige om, at der skulle være et nyt møde, hvor Karen skulle fremlægge sit behov for hjælp. I mellemtiden inden mødet fik Karen og socialrådgiveren drøftet, hvad der var kernen i Karens hjælperbehov. De fandt frem til, at Karen som minimum skulle beholde sin ledsagelse til træning fire gange om ugen, fordi træningen vedligeholder Karen, så hun bliver mere selvhjulpen. Det at være selvhjulpen betyder rigtig meget for Karen, som ikke bryder sig om at have huset fyldt med hjælpere hele dagen. Argumentet, der understøttes af en principafgørelse fra Ankestyrelsen, er, at træningen ikke er en selvvalgt aktivitet for Karen, og derfor skal kommunen bevillige hende ledsagelsen til træning foruden den ledsagelse, hun får til indkøb og kørsel. FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE >> 7

8 >> FORTSAT FRA SIDE 7 Hjemmehjælp i stedet for BPA-ordning Da mødet endelig finder sted, synes Karen, at sagsbehandleren fra Favrskov Kommune lytter til hende. Hun tror, at det har noget at gøre med, at socialrådgiveren fra Scleroseforeningen og Karen lige fra starten af mødet siger, at de ikke vil have en krig om paragraffer. Og fordi de havde forberedt sig grundigt til mødet. Mødet ender med, at Karen får en ledsagerordning, så hun kan fortsætte sin træning som hidtil, mens hendes personlige pleje og rutinerne i huset fremover skal varetages af en hjemmehjælper. En af forskellene på at have en BPA-ordning, og at der kommer en hjemmehjælper i hjemmet, er, at det fremover er kommunen, der bevilliger præcis, hvilken praktisk og personlig hjælp Karen kan få. Da Karen havde en BPA-ordning, var det i højere grad op til hende selv at vurdere, hvordan hun ville bruge de 30 timer, hun havde fået bevilliget. Under mødet bliver Karen derfor spurgt, hvor meget hun gerne vil i bad, og hvad hendes behov for rengøring og tøjvask er, og hun føler, at hun får, hvad hun har behov for. Ændringer til det bedre Faktisk er Karen Ormstrup Kristensen blevet så glad for ændringerne, at hun synes, at det fungerer bedre nu, end da hun havde en BPA-ordning. Da hun havde BPA-ordningen, var der nemlig nogen i hendes hjem fire timer om dagen, og det var Karen ikke så glad for. Med hjemmehjælpen får hun hjælp til det, hun skal, og bagefter går de. Træningen kører rigtig fint, og Karen har fortsat sin ledsagerordning på 15 timer om måneden, så hun kan komme på museum og ud og købe ind. Karen mener, at det er vigtigt, at man er åben over for ændringerne, som hun vurderer i hendes tilfælde er til det bedre. Jeg vil helst have hjælp af den person, som har hjulpet mig med træning i de sidste fire år, og som kender alle maskinerne. Jeg har ikke brug for en pædagog til at hjælpe mig med at komme over i maskinerne til træningen, siger Karen Ormstrup Kristensen. Kommunen sparer i dette tilfælde penge, fordi de lader Karen beholde sin faste hjælper i stedet for at lade et socialpædagogisk uddannet personale til en meget højere timeløn varetage Karens behov for hjælp, når hun er til træning. Det var ellers Favrskov Kommunes oprindelige forslag, siger Bente Juul Röttig og afslutter: Eksemplet viser, at en reel dialog med borgeren om hendes individuelle behov i dagligdagen ikke behøver blive dyrere. Det viser, at en ændring i hjælpeindsatsen kan blive til en win-win situation for både kommune og borger. Så i dette tilfælde blev det ikke dyrt at spare. Det kunne andre kommuner lære af. Gå mod en verden uden sclerose - dine skridt tæller Snart afholdes Danmarks første walk til fordel for multipel sclerose (MS). Dette vil foregå i Valbyparkens smukke omgivelser. Sæt kryds i kalenderen Søndag d. 4. september 2011 fra kl Læs mere og tilmeld dig på: Med MS WALK & TALK går vi for at samle penge ind til forskning og skabe opmærksomhed om sclerose. Tag familien, vennerne eller kollegerne med til en dejlig gåtur i en god sags tjeneste. 8

9

10 10

11 INDSAMLING HAR NU RUNDET EN MILLION KRONER Tusindvis af indsamlingsbøsser i butikker over hele landet samles ind og tømmes. Pengene fra indsamlingen går til forskning, i hvorfor flere kvinder får sclerose Tak til frivillige og butikker Over hele landet er indsamlingen båret af frivillige, der yder en stor indsats, når indsamlingsbøsserne skal ud i butikkerne og hjem igen. Jeg stiller gerne op til byttepengeindsamlingen, fordi det gør en forskel. Men vi kan jo ikke gøre det alene. Vi kan virkelig takke de mange frivillige, som hjælper til, og alle butikkerne, som lader os opstille indsamlingsbøsser, for uden dem kunne vi ikke gennemføre indsamlingen, siger Vivi Bjørnmose, der er formand i lokalafdeling Assens og Middelfart. Hun forklarer, at det er centralt med et godt samarbejde med butikkerne. Det handler om at få et godt samarbejde op at stå både med de landsdækkende kæder, der medvirker, og med alle de lokale butikker. Det kan vi også se, når vi med store forhåbninger og stor glæde kommer og henter indsamlingsbøsserne. Så siger mange af butiksejerne I skal endelig komme igen til næste år, siger Vivi Bjørnmose. Pengene fra indsamlingen går til forskning i, hvorfor flere kvinder får sclerose. Resultaterne af den forskningen kommer alle med sclerose til gode, forklarer neurolog og overlæge Finn Sellebjerg: Forskningen i kvinder og kønsforskelle er et af de mest håndgribelige håndtag, vi har at gribe i, når det gælder om at finde svar på sclerosens gåde. 11

12 Af Gitte Rudbeck. Foto: Søren Østerlund EN FRIDAG TIL MOR Stine fik et pusterum fra en travl hverdag som småbørnsmor. En hel dag blev hun puslet om af frisør, makeupartist, stylist og fotograf, da hun var til makeover i Magasin i Odense Stine og hendes kæreste er døve og havde tolk med Med to små børn på hhv. tre år og fire måneder har Stine, der er døv og også arbejder som tegnsprogsunderviser, mere end nok at se til. For otte år siden fik hun desuden konstateret sclerose, og selvom hun kun har sygdommen i mild form, gør den ikke hverdagens mange opgaver og trætheden mindre. Stine har glemt at forkæle sig selv, efter vi fik vores første barn, skrev Filip til Scleroseforeningen, da han meldte sin intetanende kæreste til en makeover. Hun er ofte meget træt og frustreret over sit udseende. Hun vil gerne eksperimentere med tøj og makeup, men hun synes ikke, hun kan finde ud af det og mister hurtigt modet. Derfor vil jeg gerne overraske hende med en makeover. Og overrasket, dét blev Stine! Faktisk blev hun først lidt sur: Jeg havde godt selv set tilbuddet om at blive en ny kvinde i bladet, men havde tænkt, at dét der var bare slet ikke mig. Men da hun en tidlig morgen i juni kom kørende til Odense fra Horsens sammen med Filip og familiens lille nye på fire mdr., var Stine ikke bare parat. Hun var med på den værste, eller næsten da. Første stop Ikke for kort, var Stines eneste forbehold, da hun gled ned i frisørsalon Kofoeds magelige stol og fik stillet en lille bakke forfriskninger foran sig. Til Stines lettelse var frisør Tine helt enig: Du skal i stedet lade dit pandehår gro med ned. Og så fik frisøren frie hænder, og Stine blev klippet i en smart, pjusket page og fik lagt hvide striber i hele håret for at lysne og lette det. Som prikken over i et fik hun farvet sine lyse bryn mørke for at fremhæve øjenpartiet og give ansigtet mere karaktér. Naturligt look med pensler Tre timer og en hastigt nedsvælget sandwich senere blev Stine taget imod af makeupartist Tina i Magasin. Stine bruger ikke makeup til daglig, og ville gerne have hjælp til at lægge en makeup, der fremhæver, men ser naturlig ud. Det er et must at have det rette værktøj, fortalte Tina, der bruger pensler til det hele foundation, øjenskygge, mascara og selv eyeliner og læbestift. Det gode resultat afhænger af at blende og tone farverne, ikke mindst når man som Stine går efter et naturligt look. Stine bærer briller, der suger meget farve. Det kan du med fordel kompensere for med en lidt kraftigere øjenmakeup, rådede Tina, og så blev den vanlige brune mascara udskiftet med en sort, og eyeliner valgt i en grøn farve, der flot fremhæver de blå øjne og giver friskhed til Stines naturlige, lyse farver. Hader at shoppe Skal veninderne på shoppetur, skal de ikke regne med Stine: For mig er forretninger virkelig en killer, fortæller hun, og forklarer sit manglende overskud med sclerosen, men også med sit personlige temperament. Så Magasins koncept med en personal shopper, der gør hele benarbejdet, er lige Stine, der som regel kommer hjem med tøj til børnene i stedet, når hun vover sig på bytur. 12

13 FØR EFTER Jeg er her for at presse dig lidt, så du ikke altid ender i det samme. Personal shopper og stylist Julie lagde kortene på bordet, da hun præsenterede Stine for et tæt behængt stativ med alt fra florlette gevandter i friske forårsfarver over særprægede accessories til neutrale basisting. Det ser umiddelbart voldsomt anderledes ud, end hvad jeg plejer, men jeg er med!, samstemte Stine, og så lød startskuddet på to timers af- og påklædning, hvor Stine sæt for sæt kom til at føle sig mere og mere hjemme i den nye stil, stylisten havde sat sammen til hende. Flyt fokus Stine er ked af sine korte arme og den topmave, hun som nybagt mor stadig har. Men det havde stylisten råd for: Tag en opsmøget, åbentstående jakke eller cardigan på over en løs skjorte og sørg for masser af pynt i form af lange halskæder eller tørklæder, så leder du fokus væk fra din mave og løser problemet med for lange ærmer. Stine har en såkaldt æbleformet figur med slanke ben, smalle hofter, brede skuldre, fyldig barm og mave. Derfor skal Stine vælge overdele med v-hals, der sammen med de lange kæder og tørklæder nedtoner barmen og giver højde til hendes figur. Og sørg så for at fremhæve dine slanke, flotte ben med smalle snit og også gerne lyse farver, lyder stylistens opmuntrende råd. Og så var det blevet sidst på eftermiddagen og tid til at forevige forvandlingen i billeder, som Stine beredvilligt stillede op til, mens Filip så glad og stolt til. Makeover-artiklen er blevet til med hjælp fra Magasin og frisørsalonen Stuhr, som ganske gratis har stillet makeupartist, frisører og stylist til rådighed for Scleroseforeningen en hel dag. Alle, der har lyst til at få råd og vejledning om tøj, kan frit og kvit booke en tid hos en af Magasins personal shoppers. Der findes tre forskellige muligheder for at gøre brug af stylisternes gode råd to af dem helt gratis. Mulighederne findes i Magasin i København, Lyngby, Odense og Århus. Læs mere på Magasins hjemmeside. 13

14 Af journalist Susanne Christensen OVERLAD DET TIL MIG OG GUD AT GØRE DIG RASK En uge var for kort tid til at få en dårligt gående sclerosepatient (mig) gjort rask, men Dr. Shandrika på Sri Lanka puklede for sagen med en blanding af akupunktur, ayurvedisk massage, yoga, meditation og tro Jeg opfatter ikke mig selv som en, der hopper på hvad som helst. Jeg har haft multipel sclerose i ca. ti år og har næsten fra starten brugt pengene fra gruppelivsforsikringen Kritisk Sygdom til at forkæle mig selv med ayurvediske kurophold i Indien og på Sri Lanka (se hjemmeside nederst i artiklen). Efter mange ayurvediske kurophold ved jeg godt, at ayurveda nok ikke kan helbrede mig. Men jeg kan mærke på krop og psyke, at opholdene gør mig ufattelig godt. Dette afbræk i en lang, kold og mørk vinter er guld værd og noget, jeg kan leve længe på. I år tog jeg fire uger til Sri Lanka. De første tre uger på et stort, lækkert ayurvedisk kursted 70 km syd for hovedstaden Colombo. Den sidste uge ville jeg gerne prøve et lille ayurvedisk sted, billigere og gerne lidt mere autentisk. Det er dette sted, jeg beskriver her, for selv om jeg (selvfølgelig) ikke blev helbredt, har jeg aldrig nogensinde været udsat for så god og mangesidig behandling. Shanti Ayurveda Home Jeg havde ad omveje hørt, at Dr. Shandrika var en slags ekspert i sclerose, og da hendes Shanti Ayurveda Home lå bare ti kilometer fra mit første kursted, var det jo nemt. Jeg havde ikke sat næsen op efter noget som helst, men på den anden side Jeg bliver modtaget af Dr. Chandrika, en kvinde omkring de 50 år. Hun forklarer om sin behandling og spørger til mine særlige problemer med sclerosen. Jeg fortæller, at mit store problem er venstre ben og venstre fods dropfod, der gør det svært at holde balancen og gå. Hun behandler mange sclerosepatienter, fortæller hun. En af dem, en tysk mand, kom hertil i kørestol og langt hår som en pige. Han havde opgivet håbet og gad ikke engang klippe sit hår. Efter en uge havde han fået håbet igen og bad om at få klippet sit hår, og efter tre uger tog han herfra efter først at have afleveret sin stok til mig, fortæller Dr. Chandrika stolt. Den og andre lignende historier skulle jeg komme til at høre mange af den næste uges tid. Ja, ja, tænker jeg. Hvordan kan jeg være sikker på, han virkelig havde sclerose. Fordi jeg kun kan være her en uge, bestemmer Dr. Chandrika, at jeg skal have intensiv behandling. Akupunktur to gange om dagen, masser af massage, yoga og meditation plus ayurvedisk medicin og kost plus vejrtrækningsøvelser. Vi starter med akupunktur i min seng under moskitonettet. Jeg skal ligge på maven, og hun stikker masser af nåle omkring rygsøjlen. Så skal jeg ellers ligge en times tid med nålene i. Lige efter akupunkturen skal jeg over i massagerummet, hvor Dr. Chandrika giver mig helkropsmassage med en særlig god muskelopbyggende olie. Den olie skal jeg have med hjem, siger hun, og hver aften smøre på benene, inden jeg går i seng. Jeg begynder at hyggesnakke, men bliver straks afbrudt. Nu skal du slappe af og overlade det til mig og Gud at gøre dig rask. Vi ved, hvordan du skal behandles, siger hun venligt, men bestemt. Det lyder beroligende. Jeg slapper fuldstændig af og overgiver mig trygt i hendes kyndige hænder. I løbet af ugen taler Dr. Chandrika og andre behandlere jævnligt om det vigtige i ikke at give op, men at tro. 14 FORTSÆTTES PÅ SIDE 16 >>

15 AYURVEDA TRADITIONEL INDISK MEDICIN Ayurveda er et sanskritord, der kan oversættes med livsvisdom eller livsvidenskab. Ayurveda er en traditionel indisk behandlingsform. Det er det ældste behandlingssystem i verden, som stadig bruges. Man ved ikke, hvor gammelt, men man regner med, at det er mindst 5000 år gammelt. Ayurveda er som de fleste traditionelle sundhedssystemer et helhedssystem, der både indbefatter fysiske, mentale, emotionelle og spirituelle aspekter ved sundhed og sygdom. Den amerikanske ekspert indenfor ayurveda, David Frawley, skriver, at en grundregel indenfor ayurveda er, at alt, hvad vi selv kan gøre for vores egen sundhed, virker bedre, end hvad andre kan gøre for os. Ayurveda er meget udbredt i Indien og i Vesten er det især blevet udbredt gennem den indiske læge Deepak Chopras arbejde (se bl.a. Deepak Chopra: Fuldkommen sundhed. At leve i harmoni med sin natur. Borgens Forlag). Indenfor ayurveda ser man sygdom som en følge af ubalance i doshaerne (vata, pitta og kapha). Deepak Chopra skriver, at doshaerne styrer den fysiske krop, uden at doshaerne selv er helt fysiske. De er beliggende mellem sind og krop og ligner således ikke noget, vi kender inden for den vestlige medicin. For at behandle ubalance i doshaerne benyttes bl.a. kost, yoga, massage, meditation og ayurvedisk kosttilskud. Der foreligger ingen større undersøgelser af effekten af ayurvedisk behandling i forhold til MS, men der er undersøgelser af effekten af yoga, meditation og massage på MS, der viser, at disse praksisser måske kan have en positiv effekt i forhold til træthed, spasticitet, smerte, depression og angst. De ayurvediske kosttilskud kan måske forårsage alvorlige bivirkninger for mennesker med MS. Produktet Ashwagandha, som nogle gange anbefales til mennesker med MS, har ved dyreforsøg vist et immunsystems stimulerende effekt. Dette kan betyde, at produktet i teorien kan forværre MS og formindske effekten af MS-medicin. Derudover kan der være tungmetaller i nogle af de kosttilskud, der bruges ved ayurvedisk medicin, bl.a. bly og kviksølv. En undersøgelse viste, at 20 procent af de 70 produkter, der blev undersøgt, havde for højt indhold af metaller. Derudover er der fundet stoffer, der er blevet forbundet med lever- og nyreforgiftninger. Ligesom traditionel kinesisk medicin har man inden for ayurvedisk medicin en forståelse af, hvad balance og sundhed er, og hvad der kan ske, når der kommer ubalance. Vestlig medicin er hovedsagelig symptombehandlende, mens det inden for ayurvedisk medicin er muligt at styrke balance og sundhed. Der mangler stadig undersøgelser, der viser effekten af ayurvedisk behandling i forhold til mennesker med MS. Psykolog i Scleroseforeningen Michael Nissen 15

16 >> FORTSAT FRA SIDE 14 Med eller uden stok Den første dag går jeg rundt i huset med min stok. Jeg skal lige undersøge det hele og se, hvor jeg kan gribe fat i møbler, køleskab og vægge. Som altid er jeg pinligt bevidst om ikke at falde. Ikke mindst på badeværelset er der brug for omtanke og god fantasi for ikke at glide på et vådt gulv og for at komme i og op af badekarret, når det venstre ben nægter at samarbejde. Næste dag lader jeg stokken blive inde på mit værelse og færdes ligesom jeg gør derhjemme ved at støtte mig til noget. For en sikkerheds skyld fortæller jeg Dr. Chandrika, at jeg heller ikke går med stok i mit eget hjem, og at jeg derhjemme dagligt øver mig i at gå 300 skridt uden stok eller støtte. Bare for at hun ikke skal tro, det er hendes behandling, der allerede har udrettet mirakler. Jeg opgiver hurtigt at tage bad, skifte tøj og tage alle mine smykker af og på for hver gang, jeg bliver masseret og smurt ind i diverse fedtede olier. For så kunne jeg ikke lave andet. I stedet udnævner jeg min gamle, udtjente yndlingskjole til jump suit mellem de forskellige behandlinger. Dr. Chandrika er en travl dame, finder jeg hurtigt ud af. Foruden gæsterne her på stedet, har hun en klinik på et stort hotel i nærheden. Hun er desuden ved at tage en PHD i ernæring på universitetet i Colombo og hele tiden kommer der fattige mødre med deres små børn, der ikke kan gå, tale eller andet. Dem behandler hun ofte gratis- med akupunktur og massage m.m. Produkt af ubalance Efter en uge i Shanti Ayurveda Home tager jeg af sted med to flasker ayurvedisk olie, en pose små sorte ayurvediske piller og en blok fuld af gode råd og øvelser. Jeg går ikke bedre end før, men det var jo også for kort tid. Jeg føler mig på ingen måde snydt, for jeg har tilbragt en uge med entusiastiske mennesker, der har knoklet for at hjælpe mig. Mennesker, som inddrager psyken, viljen og troen som en helt naturlig del af behandlingen på linje med den fysiske behandling. Jeg har lært, at der er mange måder at angribe en sygdom som sclerose på, og at roden til sygdommen ikke nødvendigvis skal søges inde i kroppen. Den er måske et produkt af en ubalance, som skyldes nogle faktorer i ens omgivelser. Jeg skal i hvert fald hjem og inddrage yoga- og vejrtækningsøvelserne i mit morgentræningsprogram, meditere og forsøge at følge kost og andre råd til livsstilsændring. SIDSTE CHANCE VÆR MED TIL AT INDSPILLE CD OG VIDEO MED SANGEN JEG VIL REJSE JORDEN RUNDT LÆS MERE PÅ SCLEROSEFORENINGEN.DK/KOR OR Foto: Mathilde Forstholm TILMELD DIG NU TIL SCLEROSEFORENINGENS KOR-WORKSHOP Ring eller mail til Workshops: Slagelse 20/8 Middelfart 21/8 Aalborg 27/8 Ry 28/8 Valby 3/9 Rønne 4/9 Kl

17 TA MED BØRNENE PÅ EFTERÅRSFERIE I DRONNINGENS FERIEBY Har du og din familie lyst til at tilbringe børnenes efterårsferie som en rigtig oplevelsesferie med en masse aktiviteter i Dronningens Ferieby? Scleroseforeningen har igen i år mulighed for sammen med personalet i Dronningens Ferieby at arrangere en spændende uge, sponsoreret af Foreningen Østifterne i dagene oktober Gå ind på vores hjemmeside: og læs mere om alle de aktiviteter, du og dine børn kan komme til at opleve. Det koster kun kr. for hele familien! Hvad indeholder ferien For de 1000,- kr. får hver familie ét af feriebyens 44 feriehuse samt spændende underholdning og aktiviteter for børn og voksne i løbet af ugen. F.eks. er der mulighed for at deltage i forskellige konkurrencer, kreativt værksted, Cirkus Skunk, besøg på brand stationen, Zumba, karate, sund mad i børnehøjde, mad lavning med fællesspisning og kæmpe Banko. Hvad skal I selv betale? Rejsen frem og tilbage, egen husholdning, lommepenge, evt. entréer, energi- og telefonforbrug i huset samt drikkevarer ved fællesarrangementer. Derudover sælger Feriebyen pejsebrænde, linnedpakker m.v. Der kan ikke søges legater i Scleroseforeningen til opholdet eller til transport. Hjælp Du skal selv bestille hjemmepleje i Grenaa i god tid via din egen kommune. Der er ingen hjælperstab til rådighed under opholdet. Hvem kan deltage? Forældre med MS par eller enlige med deres egne børn op til 14 år. Tilmelding Send nedenstående kupon nu, eller ring til Scleroseforeningen på tlf eller mail: og bestil et ansøgningsskema, som du returnerer til Inge Aarslev senest den 25. august JA TAK Send mig et tilmeldingsskema til Efterårsferie for børnefamilier 2011 Navn Adresse HUSK PORTO Scleroseforeningen Mosedalvej Valby Postnr. By Tlf. Medlemsnr. Sendes til: Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500 Valby mrk. Efterårsferie Jo før jo bedre, dog senest 25. august

18 18

19 Af Louise Wendt Jensen, journalist Kolesterolsænkende middel undersøgt i sclerosemodel På Glostrup Hospital har man undersøgt, om lægemiddelet Simvastatin har en gavnlig effekt på sygdommen Ved sclerose sker der betændelsesreaktioner i immunsystemt og nedbrydning af myelin, den isolerende substans, som omgiver hjernens og rygsøjlens nervefibre. Ved betændelse og demyelinisering får nerverne sværere ved at transmittere de elektriske impulser, som giver kroppen signal om, hvad den skal. Kroppen kan i visse tilfælde selv gendanne myelinet, og ny dansk forskning viser nu, at det måske er muligt enten at hjælpe remyeliniseringen på vej, eller hæmme betændelsesreaktionen ved brug af høje doser af det kolesterolsænkende lægemiddel Simvastatin. Det er læge og nu ph.d. Anna Tsakiri, der under ledelse af Jette Frederiksen, overlæge og daglig leder af scleroseklinikken på Glostrup Hospital, der står bag den nye forskning, som hun i juni præsenterede i en ph.d.- afhandling. God sclerosemodel Et mindre klinisk forsøg har tidligere vist, at Simvastatin har en effekt på sclerose, og flere eksperimentelle undersøgelser har vist, at statiner, som er den gruppe stoffer, Simvastatin tilhører, kan påvirke immunsystemet. Anna Tsakiri har derfor i sit ph.d.-arbejde meget grundigt undersøgt 64 patienter med synsnervebetændelse, for at se om Simvastatin har en effekt på synsfunktionen og immunsystemet. Grunden til, at der er tale om patienter med synsnervebetændelse og ikke sclerose, er, at det i dag er stort set umuligt at finde patienter med attakvis sclerose, der ikke er i behandling, og derfor svært at afprøve et stofs reelle funktion, uden at det forstyrres af anden medicin. Men 20 procent af alle sclerosepatienter har synsnervebetændelse som debutsymptom, og får man synsnervebetændelse, er der cirka 50 procents risiko for at få sclerose inden for 15 år. De to patientgrupper er sammenlignelige, fordi det er samme immunologiske reaktioner, der medfører betændelse og demyelisering i begge sygdomme. Derfor er synsnervebetændelse en god forskningsmodel for attak af sclerose. Af de 64 undersøgte patienter, der alle havde fået konstateret synsnervebetændelse indenfor de foregående fire uger, fik halvdelen af dem behandling med 80 mg Simvastatin dagligt. Det er den største tilladelige dosis, man må give til mennesker. Den anden halvdel af patienterne fik et placebo-stof. Behandlingen stod på i seks måneder, og patienterne blev undersøgt indledningsvis og derefter efter 14 dage, tre måneder og seks måneder. Alle patienter, der fik Simavastatin, tålte lægemidlet godt, og der blev kun rapporteret få bivirkninger. Forskellige effekter Anna Tsakiri målte flere parametre hos patienterne for at vurdere Simvastatins effekt. Først og fremmest om stoffet havde en gavnlig effekt på øjets evne til at skelne kontraster. Her så hun det, man kalder en tendens til effekt. Til gengæld havde lægemidlet effekt på flere andre synsparametre. Anna Tsakiri lod for eksempel patienterne kigge på en skærm, der blinker i mindre felter som på et skakbræt. På den måde kan man måle, hvor god synsnerven er til at lede de elektriske impulser, og her så hun en forbedret funktion efter et halvt år hos de patienter, der fik Simvastatin. At signaloverførsel forbedres igen hos dem, der er i behandling, kan være et tegn på, at der sker en remyelisering af synsnerven, for når myelinet forsvinder, forsinkes signalet fra synsnerven. Det kan dog også være et tegn på, at betændelsesreaktionerne dæmpes, forklarer Anna Tsakiri. Ny viden fremmer forskning Hun har desuden ved at måle på blodprøver og spinalvæske fra patienterne i Simvastatin-behandling og sammenligne dem med placebo-patienterne, set om Simvastatin kan hæmme betændelsesreaktion og beskytte nervefibrene hos patienterne. Her så hun en begrænset effekt på nogle af parametrene. Samlet set tyder resultaterne på, at Simvastatin har en mulig gavnlig virkning på akut synsnervebetændelse. Det betyder ikke, at sclerosepatienter nu skal til at spise kolesterolsænkende medicin, men det er vigtigt at afprøve nye behandlingsformer, og med de her resultater, får vi ny viden om sygdommen og immunsystemet, som man nu kan gå videre med i forskningen, siger Jette Frederiksen om Anna Tsakiris resultater. 19

20 Af Louise Wendt Jensen, journalist Foto af Søren Østerlund EN DOSIS LIVSKVALITET? En lav dosis af stoffet Naltrexon kan trigge kroppen til at producere ekstra mange endorfiner. Lægerne er skeptiske, men sclerosepatient Mogens Larsen er glad for stoffets effekt LDN. Forkortelsen popper stadig oftere op i forbindelse med sclerose, og nogle mener, at stoffet kan have en positiv effekt på sygdommen. Men hvad er LDN egentlig? Forkortelsen står for Low Dose Naltrexone, eller Lav Dosis Naltrexon på dansk. Det er en behandling med stoffet Naltrexon. Naltrexon er godkendt til at behandle narkomaner og alkoholikere for deres afhængighed. Misbrugere får typisk doser af stoffet på 50 milligram om dagen, men i LDNbehandling får man kun daglige doser i størrelsesordenen 1,5 4,5 milligram deraf Lav Dosis. Øget endorfin Kort fortalt går Naltrexon ind og blokerer for cellernes mulighed for at modtage endorfiner, der er kroppens eget smertestillende middel. Når cellerne ikke kan modtage endorfiner, øger kroppen sin naturlige produktion af endorfiner for at kompensere for manglen i cellerne. Samtidig får cellerne flere endorfinreceptorer, og deres følsomhed overfor endorfiner øges, fordi de forsøger at modtage bedre. Når Naltrexons blokeringseffekt forsvinder, har man så et øget antal endorfiner i kroppen, og i og med cellerne er blevet bedre til at modtage dem, reduceres smerter, og man får en øget følelse af 20 velbehag. Endorfin er det vigtigste hormon, der regulerer immunforsvaret, og når endorfinniveauet øges, stimuleres immunforsvaret, hvilket skulle have en gavnlig effekt på sclerose og andre autoimmune sygdomme. Mindre studier har vist, at det faktisk er tilfældet for Fibromyalgi og Chrons sygdom. Læge på læseferie En af de sclerosepatienter herhjemme, der har stor erfaring med LDN, er 52-årige Mogens Larsen. Han blev diagnosticeret i 2006 og faldt over flere artikler om LDN. For små to år siden gik han i gang med at afprøve stoffet, efter han havde overtalt sin læge til at give ham en recept. Jeg gav ham en stak papirer om LDN, som han indvilligede i at læse i sin ferie, og derefter gav han mig recepten på den betingelse, at jeg færdiggjorde den behandling med Mitoxantron, jeg var i gang med, fortæller Mogens Larsen, der stoppede Mitoxantronbehandlingen i marts 2011 og nu kun får LDN. Den rette dosis Det svære med LDN er at finde ud af, hvilken dosis, der er den rette. Det er individuelt og afhænger af ens naturlige endorfin-produktion. Dosen af Naltrexon skal passe, så den lige nøjagtig kan undertrykke den naturlige endorfinproduktion i cirka Mogens Larsen laver selv sin LDN-opløsning hjemme i køkkenet.

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Pressemateriale Pressemeddelelse 400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Overset sygdom kan ramme alle ny kampagne med kendte ambassadører skal resultere i færre tilfælde af slem invaliditet Er du knogleskør?

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING 1 Følger du din behandling punktligt, særligt i perioden lige efter du påbegynder den - de første tre måneder - kan det lettere blive

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Jeg var tilstede under lovforslag 46 den 16. nov. Vedr. indlemmelse i 79

Jeg var tilstede under lovforslag 46 den 16. nov. Vedr. indlemmelse i 79 Sundhedsudvalget 2010-11 L 46 Bilag 17 Offentligt 1 Bilag L46. Folketinget, Christiansborg, 1240 København K Att.: Folketingets sundhedsudvalg. Jeg var tilstede under lovforslag 46 den 16. nov. Vedr. indlemmelse

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Giv glæde. det gør jeg. Eva Fjellerup Firedobbelt verdensmester i femkamp

Giv glæde. det gør jeg. Eva Fjellerup Firedobbelt verdensmester i femkamp Giv glæde det gør jeg Eva Fjellerup Firedobbelt verdensmester i femkamp 1 Giv glæde med et Sponsorhus det gør jeg Eva Fjellerup er firedobbelt verdensmester i femkamp og har derudover vundet en lang række

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Det vigtigste er begejstringen Modefrisøren i Tølløse

Det vigtigste er begejstringen Modefrisøren i Tølløse Det vigtigste er begejstringen Modefrisøren i Tølløse Michelle er kun 23 år, og endnu ikke færdiguddannet, men hun driver sin salon med stor ekspertise. Således har hun netop nyindrettet salonen i Tølløse,

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

At have en forælder med erhvervet hjerneskade

At have en forælder med erhvervet hjerneskade At have en forælder med erhvervet hjerneskade Her kan du læse om, hvordan man kan føle og tænke, hvis ens far eller mor har fået en hjerneskade. Vi fortæller om, hvilken hjælp din far eller mor kan få

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Med håbet om, at vi i det nye år, kan udbygge netværket til gav og glæde for os alle ønskes I et rigtigt godt nytår.

Med håbet om, at vi i det nye år, kan udbygge netværket til gav og glæde for os alle ønskes I et rigtigt godt nytår. FRA Først vil vi ønske alle vores medlemmer et rigtig godt nytår, hvor vi vil håbe at der sker yderligere fremskridt i udforskningen af sclerose gåden. Det er måske ikke et så ringe ønske, slet ikke efter

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb Alle mennesker er forskellige. Det samme gælder ALS-forløb. Sygdommen i sig selv udarter sig forskelligt, og måden den tackles på er forskellig fra person til person. Dog er der naturligvis fællesnævnere

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev September 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev September 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev September 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Tove,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Sommertræning SOMMER! Længe ventet for de fleste den er her nu! Så nyd det hver dag og vær god ved dig selv og din krop. Hvis du skal nyde den skønne danske sommer hjemme

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012.

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. - - I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. På side 2 starter vi med at fortælle, hvem vi er. På side 5 fortæller vi om de emner, vi arbejder med.

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere