tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

Transkript

1

2 Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige ressourcer, så de kan handle i forhold til egen sundhed Sundhedspolitikken for Faaborg-Midtfyn Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen marts Udgivet af Sundhedsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune. Oplag: xxxx Tekstarbejde og tilrettelæggelse: arkitekst.dk Grafisk arbejde: Christen Toftes Tegnestue Tryk: Oberthur A/S

3 Forord Sundhed i hverdagen Sundhed handler om langt mere end helbred. Sundhed er en helhed af trivsel og livskvalitet - det at have et godt liv. Det er udgangspunktet for Faaborg Midtfyn Kommunes sundhedspolitik. Politikken lægger vægt på forebyggelse, motivation og information og på initiativer, der har appel til mange - på tværs af alder, køn, fysisk formåen, interesser, økonomiske muligheder etc. Baggrunden for sundhedspolitikken er undersøgelser, der kortlægger sundhedstilstanden hos kommunens borgere. Resultatet er en sundhedsprofil, der giver et indblik i, på hvilke områder der er behov for en særlig indsats. En stor del af politikken handler om initiativer, der henvender sig til alle borgere. Fokuspunkterne er kost, rygning, alkohol, motion og mental sundhed. Områder, der har særlig stor betydning for sundheden for det enkelte menneske. En bred indsats betyder også, at vi lægger vægt på social lighed i sundheden. Det må ikke være indkomsten eller personlige ressourcer, der afgør, hvor meget borgerne kan gøre for deres egen sundhed. Sideløbende med denne indsats vælger vi at fokusere på to særlige områder, nemlig henholdsvis unge og borgere med særlige behov. Sundhedsprofilen viser, at der netop i forhold til disse to grupper er brug for en særlig indsats. Sundhed er naturligvis den enkeltes egen sag, og sundhedspolitikken indeholder ingen løftede pegefingre og direktiver. Tilgangen er åben og positiv. Det handler om at give tilbud og formidle viden. Det handler om muligheder frem for begrænsninger. Sundhedsudvalget håber, at sundhedspolitikken vil blive modtaget i den ånd. Vi sætter vores lid til, at mange vil bidrage til at føre den ud i livet, og at den vil kunne gøre sit til at bringe store portioner sundhed ind i hverdagen hos kommunens borgere. Vagn Allan Hansen Formand for Sundhedsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune

4 En sundhedsprofil på Faaborg-Midtfyn Faaborg-Midtfyn Kommune har fået en ny profil en sundhedsprofil. Den giver et billede af borgenes sundhed, trivsel og livsstil her og nu og danner fundament for sundhedspolitikken. Tilfældigt udvalgte borgere over 18 år i Region Syddanmark svarede i 2010 på en række spørgsmål om kost, motion, mentalt velbefindende, vaner og livsstil. Resultaterne af undersøgelsen er præsenteret i såkaldte sundhedsprofiler, der giver et billede af borgernes sundhedstilstand. Svarene viser også, hvordan kommunerne placerer sig på en sundheds-skala i forhold til hinanden og på landsplan. Undersøgelsen gentages i 2013, og forhåbentlig tegner billedet af sundheden også i Faaborg- Midtfyn Kommune sig bedre end i Den undersøgelse er offentliggjort på I Faaborg-Midtfyn Kommune sætter vi lup på de unge borgere. Resultaterne fra en undersøgelse blandt elever på 9. klassetrin kan ses på De har besvaret samme spørgsmål som de voksne borgere i Resultaterne fra de to undersøgelser har vi anvendt som fundament for en sundhedspolitik, der kan øge borgernes fysiske sundhed og mentale velbefindende. For vi kan gøre noget for at forbedre sundheden både som kommune og som aktive borgere. Bagerst i denne udgivelse findes et afsnit, der specielt handler om kommunens medarbejdere. Hvad er sundhed? At leve sundt handler om andet og mere end at have et godt helbred. Faktisk drejer det sig allermest om livskvalitet. At have det godt med sig selv. At trives fysisk og psykisk. Derfor er et sundt liv vidt forskellig fra menneske til menneske. Uanset hvad, kan man altid selv gøre noget for at holde sig sund og lidt har altid ret. Alene det at være bevidst om sin sundhed har en positiv virkning. For den ene kan sundhed ligge i at fastholde en god kondition, at have et meningsfuldt arbejde, at nyde så meget tid som muligt i naturen og at være sammen med andre. For den anden, der måske er kronisk syg, ligger sundheden i at undgå, at sygdommen udvikler sig negativt. Det handler om at tage den rigtige medicin, at spise fornuftigt, at være så fysisk aktiv som muligt under de givne vilkår, at have nogen at tale med og kontakt med venner og familie. Kommunens sundhedsindsats handler om at give de bedste betingelser for den enkelte borgers sundhed. Det kan ske ved at informere og rådgive, ved at skabe kontakter mellem folk, der efterspørger eller tilbyder sundhedsydelser i bred forstand. Det kan også ske ved at tage konkrete initiativer, der gør vejen mod et sundere liv lidt lettere at betræde, for dem som finder det svært.

5 Hvordan har vi det i dag? Undersøgelsen viser bl.a., at uddannelse og sociale forhold har betydning for vores livsstil og for vores mentale og fysiske sundhed. Generelt viser tallene, at borgere med lang uddannelse spiser sundere og dyrker mere motion end borgere med kort uddannelse. De, der går på arbejde hver dag, lever sundere end arbejdsløse og førtidspensionister. Borgere, som er gift eller samlevende, lever sundere end dem, der bor alene. Udfordringen for Faaborg-Midtfyn Kommune består i skabe muligheder for, at alle borgere lever det for dem bedst mulige liv. Der skal KRAMM til De fem livsstilsfaktorer forkortet KRAMM - er hjørnestenene i indsatsen for en bedre sundhed. Kost Rygning Alkohol Motion Mental sundhed Kost Ved at spise sundt og varieret får krop og hjerne brændstof til at yde det, som dagen kræver. Sunde kostvaner giver energi og overskud både fysisk og mentalt. Evnen til at koncentrere sig og lære nyt påvirkes også. Derfor er det særlig vigtigt, at børn får sunde kostvaner. Og så kan en sund kost forebygge overvægt, hjerte-karsygdomme, type-2 diabetes, nogle kræftformer og knogleskørhed. I Faaborg-Midtfyn Kommune har lidt over halvdelen af borgene middelsunde kostvaner. Ca borgere (14 %) har et usundt kostmønster og flere mænd end kvinder spiser usundt. En del af dem, som har usunde kostvaner, mener ikke selv, at de spiser usundt, og føler derfor ikke selv behov for at ændre vaner.

6 Derfor: - Alle skoler, pasnings- og fritidsordninger fortsætter arbejdet med politikker for sund kost. - Der skal laves en kostpolitik for ældre både på ældreinstitutionerne og for den kommunale madordning. Herunder forebyggelse af underernæring. - Sportshaller og idrætsfaciliteter skal fremme de sunde tilbud og reducere de usunde. - Alle kommunale kantiner skal have en sund kostpolitik. Overvægt og undervægt Ca mennesker i kommunen er undervægtige, mens (15 %) er svært overvægtige. En andel af dem så meget, at overvægten besværer dem i hverdagen og tillige giver følgesygdomme. Halvdelen af de overvægtige ønsker at tabe sig og vil gerne have hjælp til det ved f.eks. gratis motion, kostvejledning og slankekurser. 25 % mener, at de har lettere ved at tabe sig, hvis de er fælles med andre om det. En lille andel flest mænd - ønsker ikke hjælp til at tabe sig. Undersøgelse af eleverne i 9. klasse viser, at 15 % af eleverne er svært overvægtige. På kommunens opholdssteder for unge og kostskolen er tallet endda 35 %. Blandt borgere med en lang uddannelse er 8 % svært overvægtige, mens det gælder for 22 % af borgerne uden uddannelse. 29 % af førtidspensionisterne vejer alt for meget, hvor andelen er 14 % hos de, der er i beskæftigelse. Derfor: - Andelen af svært overvægtige skal bringes ned. - Svært overvægtige skal have tilbud om vægtstopkursus. Denne indsats skal målrettes svært overvægtige unge og borgere med særlige behov. Rygning En fjerdedel af borgerne i kommunen ryger hver dag - flere mænd end kvinder og flest i aldersgruppen år. Lidt over halvdelen af dem er storrygere - dvs. at de ryger mere end 15 cigaretter om dagen. Mange rygere ønsker at holde op med at ryge, og 50 % vil gerne have hjælp til det i form af rygestopkursus, alternativ behandling, nikotinerstatning og med støtte fra arbejdsplads og familie. For de unge viser undersøgelsen, at 20 % af eleverne i 9. klasse ryger dagligt, mens 63 % aldrig har prøvet at ryge.

7 Derfor: - Alle unge rygere skal tilbydes et rygestopkursus. - På alle skoler arbejdes videre med rygepolitikker, der fokuserer på forbud inde og ude. - Andelen af rygere skal ned blandt borgere med særlige behov. Alkohol Mindst 10 % af kommunens borgere har et alkoholforbrug, der ligger over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd. Det gælder især blandt de unge mellem 16 og 24 år og ældre mænd mellem 65 og 74 år. 20 % overskrider lavrisikogrænsen, der er på 7 og 14 genstande om ugen for henholdsvis kvinder og mænd. 16 % eller 6500 borgere viser tegn på alkoholafhængighed. Det er en høj andel i forhold til resten af regionen. Af de, som drikker mere end anbefalingerne, ønsker hver fjerde at nedsætte sit forbrug. Hver fjerde af disse ønsker at nedsætte deres forbrug sammen med andre i samme situation. De unge, som drikker alkohol, samler deres ugentlige alkoholforbrug på få dage typisk i weekenden - og 60 % af dem drikker da mere end de maksimalt fem genstande, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. 35 % af kommunens elever i 9. klasserne siger, at de er fulde mindst én gang om måneden 7 % er fulde hver uge. Den gruppe af ældre mænd, som drikker mere end anbefalingerne, drikker typisk hver dag. Derfor: - Kommunen skal have en alkoholpolitik, der favner så bredt som muligt, så indsatsen for at nedbringe alkoholforbruget bliver et fælles anliggende for blandt andet arbejdspladser, praktiserende læger, restaurationsbranchen og de frivillige foreninger, der arbejder for samme sag. - Unges alkoholdebut skal udskydes. - Ved aktiviteter og arrangementer i daginstitutioner og folkeskoler indtages ikke alkohol, når der er børn til stede. Brugerbestyrelserne fastlægger derudover alkoholpolitikken på institutionernes vegne. - Alle skoler, ungdomsuddannelser og klubber i kommunen skal have en alkoholpolitik, som bliver anvendt og fulgt op med undervisning, forældreinddragelse og kontrakter med de unge i forbindelse med fester. - Lærere og pædagoger skal have retningslinjer og redskaber til at gribe ind, hvis børn mistrives hjemme pga. alkohol. Det sammen gælder for socialrådgivere over for voksne borgere. - Politi, restaurationsbranchen og SSP konsulenter skal samarbejde for at nedbringe unges indtag af alkohol. - Andelen af alkoholafhængige blandt borgere med særlige behov skal bringes ned. - Kommunen vil udarbejde en sundhedsfremmende politik for bevillinger til blandt andet sportsbegivenheder og halfester.

8 Motion At være fysisk aktiv styrker muskler og knogler, giver energi og velvære. Nogle får motion ved at luge i haven, mens andre træner til det næste marathon. Sikkert er det, at fysisk aktivitet forebygger overvægt, hjerte-karsygdomme, diabetes, forhøjet kolesterol og en lang række andre sygdomme og lidelser. Fysisk aktivitet forbedrer også evnen til at lære og koncentrere sig. Derfor er det vigtigt, at børn gennem leg og sport får mulighed for at opleve glæden ved at bruge kroppen. Det generelle billede for kommunen er, at næsten hver femte voksne ikke dyrker motion, og at de fleste af dem heller ikke har et ønske om at gøre det. Af de, som dyrker motion, er der flest mænd at finde blandt konkurrence- og motionsidrætsfolket, mens flest kvinder dyrkere lettere motion. Ca. 25 % mener, at det vil hjælpe, hvis der er gratis motionstilbud i kommunen og gerne sammen med andre ny-motionister. De unge er mere aktive. Hele 73 % af eleverne i 9. klasse er fysisk aktive dagligt eller flere gange om ugen og lever således op til sundhedsstyrelsens anbefalinger. Derfor: - Skoler og daginstitutioner skal have en bevægelsespolitik, som har til formål at få børn og unge til at være mere fysisk aktive både i og uden for skoletiden. - Også plejehjem, dagcentre, handicap- og døgninstitutioner skal have en bevægelsespolitik, som skal sikre, at hver enkelt borger motiveres til at være så fysisk aktive som muligt. - Svært overvægtige unge og borgere med særlige behov skal tilbydes forløb, som nedbringer vægten. Mental sundhed Vores krop og psyke er tæt forbundne. Usunde spisevaner, nul motion og for lidt søvn er en dårlig cocktail, der ud over at påvirke det fysiske helbred negativt, har indflydelse på vores mentale tilstand. En usund livsstil påvirker humøret, tålmodigheden, evnen til at lære, lysten til sex - og selvværdet kan få et knæk. Og det virker også den anden vej: Når den mentale tilstand er dårlig, f.eks. på grund af en stresset hverdag, psykisk sygdom, ensomhed, personlige eller sociale problemer, kan det give fysiske symptomer: Hovedpine, smerter, sanseforstyrrelser det er kroppen, der signalerer, at noget er galt. Ca borgere (12 %) i kommunen føler sig ofte nervøse eller stressede flest af dem er kvinder. Ca borgere har et decideret dårligt mentalt helbred, og også her er flest kvinder. Blandt gruppen med dårligt mentalt helbred (selvvurderet) finder man færrest ældre.

9 Derfor: - Kommunen vil arbejde for at forbedre den mentale sundhed ved særlige målrettede indsatser for f.eks. børn og unge, ældre og socialt udsatte borgere. Indsatserne skal fokusere på borgerens egen håndtering og handlekompetencer, fysisk sundhedsfremme som redskab til psykisk sundhedsfremme, erfaringsudveksling og netværksdannelse

10 Vi har en plan! Som kommune ønsker vi at sætte nogle rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg. Vi tilskynder, opmuntrer og motiverer. Vi kan også - og vi gør det allerede alliere os med arbejdspladser, læger, pædagoger, idrætsforeninger og frivillige om at sætte fokus på sundhed, motion og trivsel. Men vi kan ikke trække borgerne løbetøjet eller bestemme, om det er den magre ost, der ryger i indkøbskurven. Og det skal vil heller ikke. Det er den enkelte, som skal beslutte sig til at leve sundt hver dag! Brug kommunen. Det er også derfor, vi er her! Lighed i sundhed - gennem mangfoldighed i indsatsen Vi ønsker os sunde borgere i hele kommunen. Og vi kan få det, hvis vi har tilbud med bred appel på tværs af alder, køn og interesser. Der skal kræfter og penge til at arbejde koncentreret og grundigt med sundhed. Vi har valgt at sætte særligt ind over for de unge mellem 14 og 20 år og borgere med særlige behov. Det handler de to følgende afsnit om.

11 Særligt for de unge: Kom godt i gang (jeg har ændret, så der ikke står du og dig) De er unge. Selvbevidste. De har mod på livet og alt skal prøves. Samtidig er de usikre, søgende og i fuld gang med at udvikle deres identitet, skabe sig et ståsted og afprøve voksenlivets glæder og udfordringer. Det er i disse år, at mange unge træffer deres valg for fremtiden, og netop derfor er det ekstra vigtigt at støtte og guide dem mod de sunde valg. Det er naturligvis håbet, at indsatsen også får betydning for de unges levevis, når de bliver voksne. (Kost) (Rygning): (Alkohol): (Motion): Ned med vægten I løbet af den næste fire år skal vi opnå, at andelen af unge med svær overvægt reduceres med 2 %, og de skal alle have tilbud om støtte til vægtstop. Målsætningen er, at hver fjerde tager imod tilbuddet. Væk med smøgerne Alle unge, der ryger, vil skal have et tilbud om hjælp til at holde op. Målsætningen er, at halvdelen af de unge rygere siger ja til at deltage i et rygestopkursus. Vent med alkoholen Målet for indsatsen er, at de unge fremover vil være 16 år, før de drikker første gang, frem for 15 år som nu. Tallet vil dog altid være udtryk for et gennemsnit. Målet er ikke nået ved at fortælle de unge, at de skal vente et år med at drikke alkohol. Fremover skal alle skoler have en alkoholpolitik, som følges op med undervisning, inddragelse af forældre og aftaler med de unge om betingelserne for at holde fest. Desuden vil kommunen etablere et samarbejde mellem politi, SSP konsulenter og restaurationsbranchen om at forebygge tidlig alkoholdebut og store branderter. Motion på programmet En del unge bevæger sig for lidt. Kombineret med usunde kostvaner giver det også problemer med vægten. Derfor skal svært overvægtige unge have tilbud om hjælp til at tabe sig. Derudover skal unge, som ikke dyrker nogen form for motion have tilbud om støtte til øget fysisk aktivitet. (Mental sundhed) En at tale med Der sker mange ting for de unge, og mange oplever det som et pres at skulle træffe valg for fremtiden, have styr på skole, venner, familie og kærlighedslivet. Nogle har det ekstra svært, og til dem skal der være et tilbud om støtte og hjælp til at navigere i det, der kan føles som kaos. Vi arbejder med forskellige muligheder for at etablere livsstilskurser for unge på kontanthjælp, hvor fokus er på redskaber til at håndtere eget liv og sundhed.

12 For borgere med særlige behov: En håndsrækning, når livet slår knuder Borgere med særlige behov har meget til fælles: Det kniber med overskuddet til at tage vare på egen sundhed. Det kan være borgere med kroniske sygdomme, førtidspensionister, sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Det er målsætningen, at de skal have en bedre livskvalitet ved at blive støttet i at træffe sunde valg - og fravalg, og at borgere på sygedagpenge og kontanthjælp får overskud til at komme i arbejde igen. Effekten af sundhedsindsatsen skal føre til, at antallet af lægebesøg falder i lighed med udgifterne til dagpenge, kontanthjælp og andre kommunale ydelser. Langvarig sygdom Omkring borgere i kommunen har en sygdom, handicap eller anden lidelse af langvarig art, som enten kræver støtte, eller gør dem ude af stand til at arbejde på normale vilkår. Andelen af langtidssyge stiger med alderen, men er nogenlunde lige for mænd og kvinder. Ca. 11 % - eller af borgerne i kommunen har et dårligt fysisk helbred. Det er færre end regionsgennemsnittet. Ca. 10,5 % - eller af borgerne har et dårligt mentalt helbred. Det er flere end gennemsnittet for Region Syddanmark. (Kost): (Rygning): (Alkohol): (Motion): Vægten ned selvværdet op Svært overvægtige borgere i denne gruppe skal have støtte til at ændre på deres sundhedsvaner og styrke deres kompetencer omkring vægttab. Farvel og tobak Andelen af rygere blandt disse grupper af borgere skal bringes ned, og derfor skal alle tilbydes rygestop-forløb. Tilbud om alkoholafvænning Blandt disse grupper af borgere har en del et forbrug af alkohol, der overstiger sundhedsstyrelsens anbefalinger og en del er afhængige af alkohol. Det er en svær opgave at nedbringe forbruget, men forsøget skal gøres! Derfor skal alle borgere i denne gruppe tilbydes alkoholafvænning. Træning og aktivitet I kommunen har vi erfaringer med at gøre fysisk aktivitet til en del af et aktiveringsforløb for førtidspensionister, sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Det har en forventning om at det har positiv virkning på selvværdet, helbredet og troen på at komme videre. Derfor udbygger vi denne indsats. (Mental sundhed) Trivsel Der er en forholdsvis høj andel af kommunens borgere, der har psykiske udfordringer. Mental sundhed handler om at have det godt i bred forstand, om velbefindende og trivsel samt om evnen til at møde hverdagens udfordringer.

13 Mindfulness er et tilbagefalds- og forebyggelsesprogram, der kan anvendes bl.a. i relation til angst og depression. Kommunen tilbyder i samarbejde med Frivilligcenter og Selvhjælp Midtfyn stress-, angst- og depressionskurser med god erfaring. Disse tilbud skal løbende udbygges. Modellen og erfaringerne forventes at kunne tilpasses andre målgrupper. Livet med kronisk sygdom Mange lever et liv med en eller flere kronisk sygdom uden at have behov for særlig støtte. Andre har brug for individuel støtte i en periode eller for støtte i form af nogle kurser med fokus på hvordan man takler et liv med kronisk sygdom, handlekompetence, egenomsorg, angst og egenbehandling i hverdagen.

14 Kommunens egne medarbejdere Forudsætningen for, at Faaborg-Midtfyn Kommune kan understøtte borgerne i at tage hånd om egen sundhed, er, at kommunens medarbejdere er klædt solidt på til opgaven. De skal vide præcis, hvori de sunde valg består, og hvilke redskaber, metoder og tilgange, de kan bruge for at støtte og motivere borgerne til at tage de sunde valg. Og til selv at træffe sunde valg. Derfor bliver ledere og nøglepersoner de kommende år uddannet med særlig fokus på KRAMM. Kun på den måde kan de håndtere de udfordringer, de knytter sig til arbejdet med sundhed og livsstilforandringer. Bred kompetenceudvikling: Kost: Rygning: Alkohol: Medarbejdere, der arbejder med børn, unge og ældre uddannes inden for ernæring, madlavning, adfærdsændringer og måltidskultur. Medarbejdere, der henviser borgere til rygestoptilbud, uddannes i kommunikation, så de kan håndtere samtaler om rygestop, rygestoppets fysiologi, rygestopkursets mål, indhold og form. For medarbejdernes eget vedkommende er det visionen, at alle pr. 1. januar 2015 skal være røgfrie i arbejdstiden. Medarbejdere, der har kontakt til kommunens borgere især til borgere med særlige behov uddannes, så de på en kvalificeret måde kan tage spørgsmål om alkoholforbrug op. I forhold til medarbejderne eget forbrug skal kommunen have en politik, som også omfatter hjælp og støtte til de medarbejdere, der har et problematisk alkoholforbrug. Motion: Pædagoger, dagplejere, sundhedsplejersker, lærere, SFO- og klubpersonale og medarbejdere, der arbejder med ældre, handicappede eller psykisk syge, bliver uddannet i betydningen af fysisk aktivitet og konkrete forslag til målgrupperne. Mental sundhed: Lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, sagsbehandlere, medarbejdere på ældre og handicapinstitutioner får udviklet deres kompetencer inden for mental sundhed. Der skal blandt andet arbejdes med mindfulness for at forebygge også tilbagefald - ved angst, stress og depression. Medarbejderne skal desuden arbejde med kognitive metoder og fysisk aktivitet som redskab til psykisk sundhedsfremme.

15 Budskabet skal spredes En sundhedspolitik er kun noget værd, hvis medarbejdere og borgere ved, at den findes, og hvad den drejer sig om. Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for politikkens gennemførelse, har tilpasset strukturen i organisationen for at sikre, at information når hurtigt ud til alle de medarbejdere og nøglepersoner, der hver dag har kontakt med børn, unge, ældre, handicappede og borgere med særlige behov. Der er derudover etableret netværk, hvor medarbejderne får mulighed for at udveksle idéer og erfaringer både inden for deres eget område og på tværs i organisationen. De skal udveksle erfaringer og idéer, udbygge deres viden og støtte hinanden i løbende at motivere og engagere deres lokale bagland. Illustration: organisationsdiagram/følger Den administrative følgegruppe består af ledelsesrepræsentanter for fagområderne (børn og unge, ældre, handicappede og borgere med særlige behov). Gruppen skal på tæt hold følge og sikre, at både tiltag og tilbud føres ud i livet på alle niveauer i kommunen. Medlemmer skal desuden reagere, hvis der er områder, hvor udviklingen i positiv retning stagnerer. Det gælder også, hvis tilbud og tiltag ikke gennemføres eller har den ønskede effekt. Det Mobile Sundhedscenter fungerer som sekretariat for følgegruppen og har desuden ansvar for faglig koordinering og kompetenceudvikling af medarbejderne. De lokale sundhedsgrupper består af ledelsesrepræsentanter og nøglepersoner på sundhedsområdet. Sundhedsgruppernes opgave er at tage stilling til, hvordan de forskellige tiltag og tilbud føres ud i livet, og hvilke udfordringer der kan være forbundet hermed. Vi følger op Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i 2013 omtalt i første afsnit vil give et nyt billede af den regionale og kommunale sundhedsprofil. Resultaterne sammenholdes med 2010-profilen, og det giver os mulighed for at aflæse effekten af de initiativer, vi sætter i gang, og om målene er nået. Det Mobile Sundhedscenter har ansvar for opfølgningen. En gang årligt modtager Sundhedsudvalget en status fra Det Mobile Sundhedscenter på samtlige indsatsområder. Den kommunale skolesundhedsprofil følger årligt sundhedstilstanden hos de unge i 9. klasse. Den kommunale Sundhedstjeneste følger op på resultaterne sammen med skolerne og Børn- og Ungerådgivningen.